Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 9 (1672)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731 Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 9 (1672)"

Transkript

1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.9 (1672) Side 1 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr. 9 (1672) Mælum i Fåberg , fol. 7b: Anno 1672 d: 13 May Almindelig Schatteting paa Mellem i Faaberg, Offueruerende hans Kong: May: fogedt Christen Hanss: Smidt, sambt B:Lenssmand Hans Mellem oc aff Laugrettit effterschr: Olle Liüssgaard Olle Saxen Holm Orlj Peder Brundloug Torkild Hoellen Olle Hoff Reer Jørstad Knud Aarlj Michell Rønne Morden Dall Olle Flychstad oc Siffuer Simenrud Deretter loed fogden liüdeligen for Meenige tingalmue for retten oplesse Richtig Copia aff hans May: Naadigste Schattebreff, Saauelssom dj andere den Høye Øffrighedz breffuer, lige i Gudtzdall, Øier oc Ringeboe Prestegielder oc Tingstuffuer er publicerit. Postgårder: Erich oc Torben Smeedstad som er deris paaboende gaard Smeedstad 8 1/2 huuder fører Posten 5 fierring weiss. Nordhoffuen Postboende Ingebret een halffgaard schylder 2 huder 3 schind, dj sambtligen er om oc fører Posten Nord til Mosshuus oc sør til Hundschell paa Brotten er 5 fierringer paa huer side. Skjøte på Aurlien: Olle Knudtzen rytter loed oplesse it Schødebreff aff Dato Boxsti d: 9 February detz korteste Meening, at Hager Siffuerss: Boxsti udj Ringssagers Sogn paa hans oc hans Søschindis veigne selger oc affhender till forschr: Olle rytter oc hans Arffuinger een huudz schyld kaldis Orlj i Faaberg at forbliffue hannem till æuig Odelseige samme breff forsseglet aff Hoffr Boxsti, Mortten Lille Ringssager oc Erich Fliflett etc: Arv etter Sigrid Olsdtr. Ovren: Jens Offren kom for rette tilstoed oc bekiende at være forænede med sine Suogre Nemblig Knud Reedstad, Poffuell Lien, Assbiøn Sieggestad, Saauelssom Jacob Trossett paa sin quindis veigne, disligeste Ingeborrig, Anne, Inger Olssdøttrer, om huis arff dennem kunde vere tilberettiget effter deris Søster Sigrj Olssdatter, Oc hendis effterlatte Mand Jens Offren schall giffue dennem sambtligen derfor Vdj Reede penge 40 Rdl. oc derforuden at leffuere dennem all den hiembfølge, hun fraa sin faders gaard førde indtill hannem, oc dj hereffter aldelis ingen mere at fordre, huorom dj nu for retten ved haandebaand fuldkommen bleffue forænede.

2 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.9 (1672) Side 2 Nordre Jørstad i Fåberg , fol. 9a: Besiktigelse av Nordre Jørstad: Anno 1672 d: 25 Juny Warre wy effter Loulig tilneffning at besichte Christen Madtzens forrige brug udj Nørdre Jordstad som hand nu till Capitein Rechuin offuerladt oc affstoet, Offueruerende Kong: Maytt: foget Christen Hanss. Smidt sambt B:Lenssmand Hans Mellem, oc Aff laugrettit effterschr. Peder Brunloug Ingebret Nordhoffuen Olle Liüssgaard Thor ibm: Per Randgaar Jens Langssett Torchild Hoellen Michell Rønne Bottolff Nøsterlj Amund Rønnerud Holm Aarlj oc Samuel Kircherud Haffuer wy daa dereffter begiffuet os Norden oc offuen for gaarden bemtte: Jørstad ved Opiordet, oc Christen Madtzens forige brug som strecker sig derjfraa ned ad Kirchen, som Christens brug, paa den Søndre oc Prestegaardens Ager oc Eigedele paa den Nørdre side, huorimellem gaar ett gate eller færegste, som Christen beretter altidt saauelssom sine formend schall haffue dreffuen deris Creatur oc Hester Need under deris Jorder, Vnder samme Christens forrige brug oc Ager er beliggende, 3 schind Kirchegoetz kaldis Gilleuolden oc strecker sig fraa grindstolpen bestaende udj forne: gatte oc hen Under Jordet sønden till groupen, paa samme Gillesuold som serlig er indheignet om oc med haffelder omlagt som det nu befindis, siden vedtager Christens Eigedeler baade offuen oc Neden indtill Hoele grunden som er schelne imellem Capteinens oc Christens forige brug. Frembdeelis berettet Christen Madtzen sauelssom hans faderbroder Ingebret Setter, der baade er født paa samme Nordre Jørstad, saauelssom selff boet der paa for Vngefer 20 Aar siden, at de Jørstad Mender haffuer altidt Nødt oc hafft fellidtz haffn oc Hugst sammen, med Presten oc Gustum manden, fraa den søndre ende Pullen oc Norden vnder Prestens gaard oc eige, oc siden offuen paa den anden anden side Elffuen, fraa Kastrud grinden oc Norden till Flyflets eigedeeler, etc: Fåberg , fol. 11a: Uenighet om grensa mellom Nordre Jørstad og Prestegården: Anno 1672 d: 2 Septembr: Imellem Her Haagen Willemssen oc Her Capitein Rechuin, Angaende den tuistighz: dennem imellem, som aff Hans Excell: Høyædle oc Velbaarne Her, Her Stattholder /:derom giffuen resolution paa begge parternis Andragende:/ er befallet at foretagis, Offueruerende Hans Kong: May: foget Christen Hanssen oc i B:Lensmandz steed befuldmechtiget Olle Fogne, aff Gudtzdals gield, sambt effterschr: aff Laugrettit Ibm: louligt tilneffnt som følger: Jacob Fondstad Harkild Roqvam Torger Ablund Peder Wold Olle Toffte Lasse ibm: Siffuer Grytte Halduor Enge Poffuell Iffuerslj Madtz Kaldstad Olle Findtzrud oc Søffren Talle

3 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.9 (1672) Side 3 Paa Aasteden oc omtuistende Haffn, som Her Capitein Rechuin haffr indlagt, loed Her Haagen for retten oplesse hans Supplicando Andragendende, till hans Excellentz: huorudj forregiffues, at Nørdre Jørstad schulle altidt veret stochemand, oc ingen udvey til sin Jord hafft, førend hand imellem Prestens oc Kirchens Jord har faet een gatte, dereffter hand haffr giort vduissning till Capit: i 12 Mendz Neruerelsse, som det oc giffuen beschreffuen, huoreffter Cap: sig det vill sig tilholde etc: Effter derom Supplicationens videre formelding etc: Huorpaa Hans Exell: Her Stadtholder haffr gunstelig giffuen Ressolution: At till samme tuistighz: forretagelsse schulle berammis visse tidt, om at indsteffne begge Parter at møde i egen Person, Oc effter detz befindende beschaffenhz: Parterne enten i mindelighz: at imellem handle, eller oc at paakiendis som forssuarligtt. Item befallis fogden derudj, at forsuare Presteboelens Jord, saa intedt derifraa forrøckis, effter detz videre indhold etc: Dater: Ringssager d: 25 July Anno 72. Fogdens steffnings seddell bleff oc for retten oplest oc effter detz paaschrifft befindis for Parterne at vere ankyndigett. Ex Mellem d: 10 Augustj 72, Daa befindis att begge Parterne at vere paa teignet, for dem at vere annuist til samme tidt at Comparere. Huoreffter begge parter vare begierende, at detz leilighz: kunde Øyensiunlig i Acht tagis: haffr vy daa først begiffuet os Vnder Nørdre Jørstad, som er Engen till samme gaard, huor oc er bestaaende 2 høelader, huilchen Eng strecker sig fraa Hole Grund, oc i Nørderste grouppe, huor Gillesuolden vedtager, oc strecker sig hen vnder Nørdre Jørstadz Jord moed Kirchen: Synden Vnder Jørstadtz foremerche haffr Her Capit: Rechuin Indlagt een Øe Naffnlig Torgerssøen, huilchen Her Haagen formeener at vere indlagt, udj fellidtzhaffn, Siden vedtager Pulløen Aff huilchen (strøket: H:Haagen formeener at vere indlagt) saauit den strecher sig vnder Nørdre Jørstad eiermerche, for offuen, Capiteinen haffr tillvnderhestevangens(!) Bache lagt een haffelde tuert offr, huilchet støche Her Haagen ocsaa haffde indlagt, huilche haffner tilforn schall haffue verit fellidtzhauge, Mens effter Her Haagens beretning oc formeening bør Nørdre Jørstadz Eigedelle iche streche sig saauit, men at vere een støttings Jord eller stoche Mand, effterdj d, 3 schind i Gillessuolden ligger neden for, foregiffuer oc Her Haagen at huis drefft eller haffn Nørdre Jørstadz mender haffr hafft der neden paa Øerne, oc vden for deris Haffelder, schall dj haffue hafft med forløff aff Presten, huilchz: Christen Matzen som haffr nu offuerdraget Nørdre Jørstad till Her Capitein Rechuin fraagaar, at hand aldrig nogen tidt har bedet om forloff, till sit brug derunder, mens det vden paaklag eller formeenelsse aff nogen altidt hafft oc fuldt, indtill Her Haagen loed forleeden Aar kaste Haffelde derpaa, oc hannem derued forstengde den haffn oc gressbeed till hans Creatur oc Hester, som hand altidt før hafft. Her Capitein Rechuin formeente at Her Haagen iche kunde haffue nogen rett till at tileigne sig videre, end Prestegaardens for oc eyer merche, sig strecker, Vden hand det mz: nogen ser beuislighz: kunde forklare oc gaat giøre, Formeentte oc at Gilleuolden ej heller kunde indstenge oc fraaholdt hannem Hans gaardz tilliggende foremerche, Heldst effterdj samme Gillessuold er een serlige Pladtz vnder gaarden, oc derfor giffuis Bøxell till Kirchen: Oc at Nørdre Jørstad ellers ingen Vdvey haffde etc: Siden haffr vy beseet dett som Her Haagen haffr indlagt, som dog er for Prestegaardens eyemerche, huor hand eett temelig støche haffr indlagtt, oc vdfløt sin haffelde, Huilchet naar det røddis kand bliffue nogenledis goed Eng. Vden for det samme haffuer oc Presten indlagt een Hestehaffue, som oc tillforn schall haffue verit felletzmarch oc haffn, for deris Creatur i Prestegaarden oc Nørdre Jørstad, endog det er neden vnder Prestegaardens Ager oc Eng. Tillsamme tuistighz: at bilegge Oc imellem handling haffr vy effter Hans Exell: gunstige Befalling giort voris yderste fliid med stilschyndelsse. Oc effter att alting aff begge Partternis egen Øyensiünlig erforsching er i acht taget oc forfaret, haffr baade hans Hæderlighz: Her Haagen Willemss: oc Her Cap: Rechuin samtøcht oc foraffscheediget, Att Een huer schall niüde oc følge det som ligger for deris faaremercher, oc sig det i alle maader saa nøttig giøre,

4 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.9 (1672) Side 4 som de best kand oc veed, saa at det gierde som Capitein haffr lagt neden fraa Hestevangens Bache oc tuert offuer Pulløen, schall vere schelne oc deelle imellem Nørdre Jørstad oc Prestegaarden, dog det Rock at bliffue for regsten oc begge Parternis beste, Ilige maade Her Haagen Hans Vddrifft med sit fæ paa sine Wolder oc andenstetz hermz: Vformeent, huilchen forligelssmaall vy iche Anderledis haffuer fundet for begge Partterne at vere Rett oc billigt oc forsuarligtt i alle maade, huorom dj udj voris Neruerelsse bleff haandrecht oc velforligtt. Sønstevold i Gausdal , fol. 17a, utdrag: Odelsretten til en vold under Melbø i Svatsum: Fogden haffde Citerit Olle Hoff i rette, aff Faaberg Sogn, som haffde i Pant Een Wold som ligger vnder Melbøe i Suardtzem, Huilchet hand ved Andre haffr ladet bruge, huorom fogden fordrer hoes hannem huis Odelsbreffr oc andre Bescheden hand derom haffde, huilchz: hand berette nu at vere paa Melbø, oc begierede at her med saalenge motte beroe, etc: Mælum i Fåberg , fol. 21b: Anno 1672 d: 5: Nouembris Almindelig Ting paa Mellem tingstuffue i Faaberg, Offueruerende Hans K: May: fogedt Christen Hanssen, sambt B: Lenssmand Hans Mellem, oc aff Laugrettit effterschr: Erich Fliflett Joen Tollessrud Reer Jørstad Holm Aarlj Gundmund Torgerssrud oc Ammund Rønnerud Dernest er liüdeligen for retten oplest for Meenige Allmue Alle den Høye Øffrighedz breffuer lige som offuen indbemte: Tingstuffuer oc Prestegielder, som er paa Byrge, Schoden, Sønsteuold oc Mellem i Ringeboe, Øier, Gudtzdall oc Faaberg Prestegielder er publiceret. Skjøte på Sundgården: Capitein de Armis loed for retten oplesse Itt Schødebreff Vdsteed aff Ædle oc Mandhafftig Capitein Rechuin Dater: Jørdstegaard Anno 1671 d: 22 Marty detz korteste Indhold, Vdj huilchet Her Capitein Rechuin schøder oc Affhender fraa sig oc sine Arffuinger oc till offuenbemtte: Capit: de Armis till Odell oc eye, saauelsom till hans Hustrue Børn oc Arffuinger Een Ødegaard kaldis Sundplatzen, beliggende i Faaberg Sogn schylder Aarligen Een halffhud med bøxell oc herlighz:, med den samme ret oc herlighz: det aff hans Kong: May: Cap: Rechuin Naadigst er bebreffuet. Huorimod Gullich Sundmand møtte i Rette, oc Annammede aff Niels Semb sin første bøxell igien Nemblig 10 dlr. och 3 Rdlr, for Kindlien, oc herom for retten bleff haandrechtte, oc beloffuede till faaredag at giøre hannem gaards rødelig. Stevning av Jørgen Jeger på Lillehammer for ufullført arbeid: Niels Christenss: Vdj Wardals Prestegield loed oplesse Een hans Exells: Høyuelbaarne Herris Rigens Citation, offuer Jørgen Jeger forrige gastgeffuer paa Lillehammer, hannem ved rettens middell at søge oc tiltalle, for 60 lodt Sølff udj opgiort arbeide, hand aff hans Hustrue Elsse Zachariasdatter haffuer Annammet etc: oc det effter hans løffte inden 6 Vgers forløb igien

5 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.9 (1672) Side 5 ferdig at giøre, effter steffningens videre stiill oc slutning etc: Mens efftersom Jørgen Jeger iche nu er tilsteede, Er Sagen med Citantens beuilging optagen till Neste ting eller hans igienkomst, dog imedlertidt Rigens Citation at staa Vnder samme steffnemaall. Vold mot Torbjørn Smestads tjenestepike: Fogden haffde ladet indsteffne Tosten Hunder for hand haffde slaget Torben Smidstadz tienestepige der hun giette hendis hosbundz fæ, saa hun iche kunde nogenstund melche. Bleff forligte for retten, at Tosten schall giffue Pigen j Rdl. for hendis schadeslidelsse, oc Tosten belouffede att stille fogden tilfridtz for Kongens Sichtt, 2 ort sølff effter Mandh: Bol: 17 Capit: Overfall og vold mot Erik Lilleberge: I denne effterfølgende Sag Joen Tollessrud opstigede hand fraa Bordet oc Morten Dall betiente retten. Fogden ved Hiembsteffnemaall haffde ladet i rette Citere Assbiørn Lunde oc Christen Biørstad, for de begge haffde offuerfalden oc gandsche forderffuet slagen, Erich Lilleberg som nu møtte i Rette, oc frembuiste sin haand, som mest aff verch er oproddet, effterdj Slag oc Hug de hannem giffuen, Saa at Badscheren nu for retten kand iche Andet derom sige, end Jo hand faar miste sin haand, oc schall samme slagsmaall vere saaledis tilgaaen: Daa Erich kom fraa Scheggestad, gich hand paa Weyen till Lunde, den tidt hand derind kom, Spurde Assbiørn Lunde Erich at, om hand ville haffue noget brendeuin, huortill hand suarede Nej, siden siger hand at de gaffue ham brendeuin i Øll, Saa begynte Christen Biørstad at ville trette med hannem, om noget tømmer som var vdueltet, for Erich aff Christen: dereffter viste de deris folch ud till sengs Saa sloeg Christen Biørstad hannem vnder øret, oc daa liusset var udslucht, bleff hand slagen lembster, oc hand paa 14 dage spøttede blod, oc har dereffter ligget till Sengs ved 30 Vger, oc siger sig Aldrig at faae sin helbred igien, Huilchen Slagsmaall Erich siger at baade Assbiørn oc Christen Biørstad har verit lige gode om, Oc siger Erich, at da de saaledis haffde offrfaldet hannem, Sette de hannem i Høysedet, Spottede Assbiørn Erich oc sagde: derssom Erich nu slaar dig videre, daa schall ieg slaa hannem i hoffdet mz: Kanden, oc Blunchede oc loe aat huer andre, Assbiørn Lunde møtte i rette, Och imod Erichs beshyldning foregaff at Assbiørn iche sloeg Erich eller giorde ham Nogen forfang, men at Christen oc Erich trettedes om noget tømmer, som Assbiørn siger at Erich schulle schylt Christen for at hand schulle vdvelt, for Christen, det Erich dog gandsche benechter oc siden bleff Liusset vdslucht, oc sloeg da Christen Erich, saa Assbiørn siger sig gandsche Vschyldig udj Erichs tilleg at were, Endog Erich siger fremdelis at de waare begge lige gode derom. Siger oc Assbiørn at Erich haffde kniffuen vde, oc truede dermed, saa oc maanede Christen Biørstad ud, huilchet Erich siger, at det var effter de haffde slaget, daa hand ville vitage sin Kniff oc leffuerede dend till Assbiørns Lundis quinde. Effuen Biørstad møtte paa sin Søns vegne, i rette oc sagde, at hand intedt viste aff det slagsmaall at sige, dog siger hand, at hans Søn strax dereffter bortdroeg, kunde iche derom videre sige: Assbiørn Lunde ville med Axell Berge beuisse, at Erich om morgenen sad med Assbiørn Lunde oc drach, huilchet Erich selff vedgaar, at hand war derom Natten, oc loed Assbiørn føre hannem hiem med sin egen Hest, huoreffter Erich siden siger, at ville draget till quernen, med den magt hand haffde, oc maalet sig noget Malt, till Øll, mod Paasche Helligt: Huortill Byrrete Liüssgaard hialp ham maltet paa quernen. Johan Franck oc Dag Hoffuen beretter, att de effter Marritte Biørstadz begiering war med hende at tilspørge Erich Lilleberg daa hand laa saa meget siug, at hand ville sige, huem hans Banemand war, om saa var, vor Herre schulle kalde hennem, huorom Marritte Biørstad i deris Neruerelsse tilspurde Erich selff, daa suarede Erich, Jeg setter det till Gud, och Øffrigheden, oc sagde, de vare begge lige gode derom.

6 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.9 (1672) Side 6 Effter huilchen leilighed, fogden formeente, att Assbiørn Lunde iche kunde vere frj, det hand io i saa maade veret med at giøre ham lemlester, som hand nu er, oc derfor burde oprette Erich all dend erlidende schade sambt derforuden were forfalden till sin Sicht oc bøder till K: May: saa som Landzlouven derom billig kand medføre etc: Assbiørn Lunde beraaber sig paa videre Prouff, herudinden, huormed hand ville beuisse at Erich schulle ladet sig forliüde, hand iche haffde hannem noget at beschylde, huilche Erich dog gandsche benechter, huorfor Sagen till Neste ting er optagen, at Assbiørn sine Prouff hermed føre. Uenighet på Snakhol: Halduor oc Peder Snaghoell bleff for Retten forligte om huis Venighed dennem tilforn Imellem var, som var at Peder Snaghoell giorde Halduor nogen Vstyr i Hans Huus, huilchet Halduor hannem effterloed, huorom de oc nu bleff haandrechtt etc: oc beloffuede Peder at indstille hoes fogden med Hans May: Sechtt for Huusfred som er 15 mrk. Penge effter Christiania Terty recess. art 22. Brann på Skjeggestad der odelsbrev på Bårdseng gikk tapt: Tomas Scheggestad loed for retten oplesse it Tingssuinde Vdsteed Mellem tingstuffue d: 21 Nouembr: Anno 70: huorudj Tomas berettede at hans Odelsbreffuer Angaaende paa hans Ødegaard Borsseng, hannem er fraakommen oc opbrentt, udj den Vløchelige Brand, Der gaarden Scheggestad ved ild opgich, huorpaa hand nu begierde Almuens tilstand derom, som det oc bekrefftede saa i sandhed at were, oc i bessønderlig Christen Fliflett oc Olle Liüssgaard for Retten bekrefftede oc stadfeste tillige med den Meenige Almue. Gaustum i Fåberg , fol. 29a: Anno 1672 d: 16 Decembris Almindelig Ting paa Gustum i Faaberg, Offueruerende Kong: May: fogedt Christen Hanssen Smidt, oc B:Lenssmand Hans Mellem, oc aff Laugrettit effterschr: Morten Dall Holm Aarlj Samuell Kircherud Jens Hanss: Langssett Amund Rønnerud oc Hans Rolland Skatterestanser: Fogden loed for Almuen oplesse den Kong: Resterende schatt for Neruerende Aar, huoraff dj schyldige ingen Modsigelsse scheede, oc herpaa war domb begierende: Ilige maade oplest for Retten Restandtzen paa Kong: May: tiende korn, oc aff dj schyldige ingen modsigelsse aff dj schyldige bleff giort oc herpaa i lige maade var domb begierende: Thj er affsagt Att dj schyldige effter hans Kong: May: Naadigste schatte breff bør straxen at betalle saauelssom for Kong: May: tiende korn, saa frembt det iche ved Vorderings Adferd aff dj schyldigis boe schal vdsøgis, huorued Hans May: worderings Zigt effter louven afflis. Leiermål: Poffuell Hoelen besoffuet Rønneff Ingebretssdater, Item Iffuer Dalen besoffuet Anne Tiøstelsdater, Noch Erich Laurss:(?) Smedstad besoffuet Ingrj Lunde: Noch Ingebret Borsseng Marit Anderssdater Bredsetter, Huilche berettis at ville echte huer Andre, dog ingen aff dennem møtte, schall ellers som berettis haffue staen Aabenbarlig Schriffte for deris

7 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.9 (1672) Side 7 begangne gierning, er ellers tilfunden deris bøder at betalle vnder worderings Adferd udj huis dj eigende er. Overfall og vold mot Erik Lilleberge: Vdj denne opssette Sag fraa forrige ting d: 5 Nouembris Angaaende at Erich Lilleberg haffuer beschyldt oc tillagt Assbiørn Lunde at haffue verit lig goed med Christen Biørstad hannem at offrfalde oc beschadige, huordaa Assbiørn Lunde forschod(?) paa videre Prouff, huorom hand effter loulig steffnemaall var begierende hæderlig oc Welleerde Mand Her Haagen Willemss: Sogneprest hersamme stedtz, hans sandferdige beretning om huis Hand derudinden Kand were vitterlig oc huad hand haffuer hørt aff Erich Lilleberg, daa hand hannem paa hans Embedis veigne i sin Suaghz: betiente: Welbemte: hæderlig Mand Her Haagen Willemss: møtte selff i rette oc tilstoed, at daa hand war hoes Erich Lilleberg oc betiente hannem paa hans Salighz: vegne, oc hand hannem tilspurde, huem hand gaff Sag for, at haffue hannem beschadiget, daa sagde hand saaledis, derom, at hand haffde verit om Søndagen hoes Tomes Scheggestad, oc der hand gich fraa hannem, oc ville hiemb, Saa gich hand ind till Assbiørn Lunde, huor Assbiørn oc Christen Biørstad sade tilssammen, oc schulle dj bedet Erich at sidde hoes dennem, oc kom daa Erich oc Christen i trette om noget tømmer, Och sagde samme tidt schulle bordet faldet, paa hannem, oc at Christen Biørstad schulle slaget hannem med een weedscheed, oc at hand deraff schulle foet sin schade, videre haffde Her Haagen iche i denne Sag at berette: Erich Lilleberg derimod suarede at hand fich iche retteligen sig kand erindre, huad hand I hans Suaghed haffde talt med Her Haagen, efftersom hans suaghed hannem till een deel derudj hindrede, Mens nu som tilforn giffuer Assbiørn Lunde fuld sag Att hand saauelssom Christen Biørstad haffuer verit lige goede oc tilføyet hannem sin schade. Erich Lilleberg haffde ocsaa till videre beuisslighed indsteffnt effterschr: tuende Prouff Nemblig Johannes Olss: oc Olle Gulbrandtzen, Johannes Olssen tilstoed oc bekiende, att Assbiørn Lunde war hoes Erich Lilleberg fierde Paaschedag, som war dagen effter hand war betient aff hans Hæderlighz: Her Haagen, daa sagde Assbiørn till Erich Lilleberg, haffuer ieg giort dig noget imod, Saa beder ieg for mig: derpaa suarede Erich ieg orcher iche at faeste(?) med dig denne gang, oc dereffter gich Assbiørn hiemb: Olle Gulbrandssen tilstaar at haffue hørt lige dj samme Ord, som forne: Johannes Olssen haffuer bekient, oc war samme tidt tillige i stuffuen mz: Johannes. Videre haffde parterne iche paa enten sider at føre i rette eller berabt sig paa: Fogden effter hans forrige paastand sette i rette oc begierde domb. Er Sagen til betenchning tagen till Neste ting. Forsøk på å få Tollersrud som klokkergård: Effter Her Stadtholders Gunstige giffuen Resolution aff dato Agershus d: 7 Septem: Neruerende Aar, paa Klocheren her sammestetz Clemmet Ellingss: som formelder, at forne: Klocher effter foregaaende steffnemaall, schulle til tinge beuisse, at den gaard Tollessrud haffde i formaals tidt veret Assignerede till Klochergaard, huorom bemtte: Clement Ellingss: udj rette lagde S: forrige Stadtholder Welb: Her Jens Juels Supp: Resolution paa Tollessrudz forrige besideris Andragende, etc: Dater: 7 April 1624: Samme Velb: S: Herris gunstige Resolution formelder, at fogden samme tidt schulle haffue flittig indsseende, at Supplicanten Nemblig Joen Tollessrud iche aff hans vederpart noget forurettedis, oc tilhielpe at Klocheren oc hannem kunde bliffue i mindelighz: mellem handlet, dog udj agt haffue, at K: May: vdgangne Mandat om Klocherboell bliffuer effterkommet, etc: Effter detz leilighed oc samme Supplications oc Resolutions medfør nochsom war at fornemme, det samme Tollessrud maa haffue verit i formaals tider vdlagt till Klochergaard, Men at her Klocheren den iche til besidelsse oc brug bekom, schall Aarsagen haffue verit, att Klocheren oc Tollessrudz Besiddere bleffue effter Atter Welbemtte: S: Herris Her

8 Gudbrandsdalens Sorenskriverembeter -1731: Sør-Gudbrandsdal Tingbok nr.9 (1672) Side 8 Stadtholders Resolution til fogden imellem handlet, saa hand bekom een anden liden Ødegaard aff Kongens goetz Naffnlig Kircherud, huilchen detz Itzige besiddere haffr ved kiøb sig tilforhandlet: det Gundmund Torgerssrud oc Lenssmanden Hans Mellem nu for retten tilstaer oc bekiender saa j Sandhz: at vere, som Tollessrudz Itsige besidere der oc till loulig war steffnt ej kunde modsige io saa at vere, huorom Clement Ellingss: var tingsuinde begierende.

Kallsbok for Vågå prestegjeld 1722-1822 (utdrag)

Kallsbok for Vågå prestegjeld 1722-1822 (utdrag) Kallsbok for Vågå prestegjeld 7- (utdrag) Transkripsjon og redigering: Ivar Teigum assistert av Aud Sandbu. Sokneprestens kallsbok var ein protokoll der prestane skreiv inn diverse opplysningar til orientering

Læs mere

Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen

Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen Enkelund. Fra Thyregod gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen Gården nævnes ikke i det gamle skøde fra Hastrup i 1419, men i 1500-årene har den sikkert hørt under Hastrup. Som for mange andre gårde var

Læs mere

Juklestad. Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a.

Juklestad. Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a. Juklestad Gardsnummer 1, bruk 1 i Jølster kommune, tidlegare løpenummer 50, bruk 1a. Joar Sande 2013 Innhaldsliste Historie side 3 Brukarar på Juklestad side 3 Historier frå Juklestad og Sandneset side

Læs mere

Forord. Fogaberg Fagaberg Fåberg:

Forord. Fogaberg Fagaberg Fåberg: Forord Fogaberg Fagaberg Fåberg: Det er dette bygdanamnet historikaren professor Oluf Rygh tolkar slik: Navnet er utvivlsomt opr. Gaardnavn og tilhører den nuv. Præstegaard, paa hvis Grund Hovedkirken

Læs mere

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå

Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå http://naustdal.slekt.name/ Edited by Sigmund Svoen Marianne Olina Bertelsdtr (Fitje) Ulleland Frå Marianne, gift på Fitje 1888 med Kristoffer Ullaland frå bruk nr. 1. på Ullaland. Dei reiste til Amerika

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG.

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. EN af Dansk Folkemindesamlings største Skatte er Sv. Grundtvigs store Samling af Folkeminder fra alle Landets Egne,

Læs mere

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier,

Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, 15. maj 1747 Confirmation paa de Reformeredes Privilegier, saavel for dem, som allerede have nedsat sig i Kongens Riger og Lande, som dem, hvilke agte sig derind at begive (*). [Cancell]. p. 159. (*) See

Læs mere

Beskrivelse over Thye

Beskrivelse over Thye Physisk, oeconomisk og topografisk Beskrivelse over Thye beliggende i Thisted Amt, Aalborg Stift et Forsøg af Knud Aagaard Sognepræst til Skjoldborg og Kallerup Menigheder Viborg, 1802 Trykt hos P. S.

Læs mere

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.

Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. 25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).

Læs mere

JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859.

JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859. 188 JENS ANDREAS KROQH JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859. BISKOP MATHIAS BONSACH KROGH, fød 1754 paa Vadsø.

Læs mere

En god Bonde, Hans Avl og Biæring

En god Bonde, Hans Avl og Biæring En god Bonde, Hans Avl og Biæring Av Povel Juel med tillegg av Hans Thode Innføring og kommentarar av Gudmund Balvoll Denne boka er lagt ut på nettet i 2011 av Institutt for plante- og miljøvitenskap,

Læs mere

Side 160 B (Fortsat) Transskriberet af Henry Ammitzbøll, december 2013

Side 160 B (Fortsat)  Transskriberet af Henry Ammitzbøll, december 2013 Side 160 B (Fortsat) 2 District Øxenhede Bye, Tamholt, Gadensgaard, Gedebjerg med Huse, Foelhaven. 3 District Skjølstrup, Krættrup, Ottostrup, Steenshede, og Anders Jacobsen i Øxenhede. 4 District Vo(l)strup

Læs mere

Nok til både én og to?

Nok til både én og to? Nok til både én og to? I Sct Olai kirkes søndre sideskib findes den murede begravelse nr. 4, der tilhørte først Jens Bech, og siden Nicolay Dahl. I 1743 blev Dahls svigerinde begravet i krypten sammen

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prk.2f.fla. 39. Skjøte pa 2 skind Hoelset. Jeg underskrevno?eder Pedersen, boende paa.estbye i. Lieuten Sogn

Prk.2f.fla. 39. Skjøte pa 2 skind Hoelset. Jeg underskrevno?eder Pedersen, boende paa.estbye i. Lieuten Sogn ._-_ 1- - -_j-w- ---..r I -.1_Ii - : --- --L_r- - : 3) Prk.2f.fla. 39. Skjøte pa 2 skind Hoelset. Jeg underskrevno?eder Pedersen, boende paa.estbye i. Lieuten Sogn paa edemrken, Kiendis og for hermed alle

Læs mere

BORNHOLMSKE SAMLINGER>

BORNHOLMSKE SAMLINGER> BORNHOLMSKE SAMLINGER- BORNHOLMSKE SAMLINGER> -TOLVTE BIND UDGIVET AF >TOLVTE BIND BORNHOLMSK SAMFUND UDGIVET AF BORNHOLMSK SAMFUND RØNNE COLBERGS BOGHANDELS FORLAG (KNUD JØRGENSEN) TRYKT I COLBERGS EFTF.

Læs mere

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND Bachelorprojekt januar 2007 Stud.theol. Ulrik Albrechtsen Institut for teologi Ilisimatusarfik Vejleder: Aage Rydstrøm-Poulsen Indholdsfortegnelse Indledningen...2

Læs mere

SØREN MICHELSEN SKRIVER FÆSTER 1688

SØREN MICHELSEN SKRIVER FÆSTER 1688 SØREN MICHELSEN SKRIVER FÆSTER 1688 MAREN RASMUSDATTER. Maren Rasmusdatter er død før kirkebogen star ter i 17o8. Hun var gift 3 gange som det fremgår af skiftet efter hendes sidste mand Rasmus Rasmussen

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866

Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866 Første Kapitel. Indledende Bestemmelser. Andet Kapitel. Om Straffene. Tredie Kapitel. Om Tilregnelighed, Nødværge og Nødstilfælde. Fjerde Kapitel. Forsøg

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Folk og forhold på Hindsels Af H. STØVRING-NIELSEN

Folk og forhold på Hindsels Af H. STØVRING-NIELSEN Folk og forhold på Hindsels Af H. STØVRING-NIELSEN INDTIL REFORMATIONEN 1536 hørte Hindsels hovedgård som bekendt til Børglum bispestol og var som andet bispegods, f.eks. Irup og Todbøl, bortforlenet,

Læs mere

Andreas Hansens tid 1906-23

Andreas Hansens tid 1906-23 Kapitel 13 Det første møde med Bornholm Andreas Hansens tid 1906-23 Efter Krebs Langes opsigelse af sin stilling måtte bestyrelsen igen til at se sig om efter en ny forstander. Efter annoncering i Højskolebladet

Læs mere

En kongelig øjenlæsion

En kongelig øjenlæsion En kongelig øjenlæsion Af Ib Søgaard Juleaftensdag 1644 satte Christian IV sig til sit skrivebord på Frederiksborg slot for at skrive et brev til svigersønnen Corfitz Ulfeldt(1): Du skaldt lade kalde for

Læs mere

BORNHOLHSKE SAMLINGER

BORNHOLHSKE SAMLINGER BORNHOLHSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND II. RÆKKE - 5. BIND RØNNE 1971 COLBERGS EFTF. BOGTRYKKERI ISBN 87 87042 00 2 I kommission hos William

Læs mere

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler Den anden Jeppe En vandring med Jeppe Aakjær 2014 Sally Altschuler 1. BAGHAVEN/BUSTEN (Knasen af grus og kviste ) Åh jeg må have blundet. Lige her, midt i roserne. Hvor ejendommeligt Ja, undskyld, men

Læs mere

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen.

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 1 PERSONERNE: Advokat Helmer. Nora, hans hustru. Doktor Rank. Fru Linde. Sagfører Krogstad. Helmers tre små børn. Anne Marie,

Læs mere