Varmere Island flere skader i skoven

Transkript

1 Halldór Sverrisson Skovbrugets forskningsstation, Mógilsá og Islands landbrugsuniversitet Varmere Island flere skader i skoven Skovbrugets reaktion

2 Udviklingen i gennemsnitstemperatur i 200 år

3 Varmere vintre Varmeperioder fremkalder for tidlig reducering af vinterhærdigheden Påfølgende frost fremkalder skader, især på træarter og provenanser fra områder med kontinentalt klima Går mest ud over siberisk/ russisk lærk i Sydlandet og ved kyster Sitkalusanfald på gran bliver hyppigere, især om foråret

4 Varmere somre Gunstigt for trævækst Frost kan dog stadig være ødelæggende i foråret og på sensommeren Gunstigt for mange skadegørere

5 Klimaskader

6 Frostskader på poppel om foråret

7 Lærk er udsat for frostskader om foraaret Skader på lærk er dog ikke begrænset til selve frostskadene, men ofte følger svampesygdomme (kræft) som kan føre til lærkedød.

8 Sensommerfrost kan skade poppel og flere arter Afleiðingar haustkals 2003 á aspir í Þrándarholti. Myndin er tekin 16. júní 2004

9 Frosten dræber eller deformerer de øverste vinterknopper med det resultat at topskuddet går tabt. Sensommerfrost skader tit sitkagran

10 Nye skadegørere

11 Sygdomme og skadedyr på løvtræer De farvede er kommet ind efter 1990 Birk Nornavöndur (Taphrina betulina) Birkiryð (Melampsoridium betulinum) Epinotia solandriana, Operopthera brumata og flere larver Bladlus Eriocrania unimaculella Alnus Reklasveppur (Taphrina amentorum) Blaðvisnusveppur (Taprina tosquinetti)

12 Pil Víðiryð (Melampsora epitea) Gljávíðiryð (Melampsora larici-pentandrae) Guláta (Godronia fuliginosa) Tjörublettir (Rhytisma salicinum) Hydriomena furcata og flere sommerfuglelarver Phratora vitellinae Balsampoppel Asparryð (Melampsora larici-populina) Gulblöðruveiki (Taphrina populina) Phratora vitellinae Rön Reyniáta (Cytospora rubescens) Hornryð (Gymnosporangium cornuta)

13 Sygdomme og skadedyr på nåletræer De farvede er kommet ind efter 1990 Gran Fyr Lærk Abies Greniryð (Chrysomyxa abietis) Barrfellisveppur grenis (Rhizospaera kalkhoffii) Elatobium abietinum (indfört 1959) Brum- og greinaþurrksveppur (furubikar) (Gremmeniella abietina) Pineus pini Barrviðaráta (Phacidium coniferarum) Lerkiáta (Lachnellula willkommii) Barrfellisveppur lerkis (Meria laricis) Ny bladlusart Þináta (Phacidium balsamicola)

14 Sygdomme

15 Poppelrust (Melampsora larici-populina) Poppelrust blev først fundet i Den fremkalder størst skade i Sydlandet.

16 Vækstreducering som følge af poppelrust Á súluritinu er vöxtur aspa mældur með því að mæla breidd árhringja. Gulu súlurnar sýna aspir í Hveragerði sem ekki hafa fengið á sig ryð, en þær bláu sýna vöxt ryðgaðra aspa Fyrsta ryðsumarið Vöxtur (mm) Sumarhiti ( C) Ár Jaspar Albers o.fl Fræðaþing Landbúnaðarins 8

17 Insektskader

18 Et nyt skadedyr på poppel og pil Phratora vitellinae Denne bille blev opdaget i Dens udbredelse er endnu for det meste begrænset til hovedstadsområdet. På Salix og Populus.

19 Melanchra pisi

20 Melanchra pisi - udbredelse

21 Operopthera brumata - udbredelse Denne sommerfugleart blev fundet for første gang i 1928 og udbredelsen var i lang periode begrænset til Sydlandet. Nu findes den i de fleste landsdele

22 Grenilús (sitkalús) (Elatobium abietinum)

23 Sitkalus er en vigtig skadegører Hæð trjáa á Hallormsstað 1986 og 2003 Hæð (m) % 15-30% 40-70% Nálatap 1991

24 Skovbrugets reaktion

25 Langt fra alle af de nye skadegørere har stor indflydelse på islandsk skovbrug endnu. Deres udbredelse er begrænset og skaden ofte mere i haver og rekreationsområder end i skoven. Poppelrusten har dog igangsat et betydeligt forædlingsarbejde, samt at man har opgivet at blande lærk og poppel i skove i Sydlandet. Sitkalusen er en af den vigtigste årsag til at man vil oprette en ny plantage for frøproduktion af sitkagran. Klimaændringen har forårsaget at man er næsten holdt op med at plante russisk/sibirisk lærk i Sydlandet og sigter nu ind på hybridlærk og europæisk lærk. Der hærsker endnu tvivl om hvorvidt den øgede import af skadegørere er forårsaget af klimaændringen. De fleste provenans- og klonforsög ville have været blevet startet uanset klimaændringen.

26 Forædling

27 Artshybryd af lærk Hrymur

28 Placering af klonforsøg med balsampoppel som blev plantet i årene Lækur Sauðárkrókur Húsavík Þelamörk Saursstaðir Belgsholt Böðmóðsstaðir Breiðdalsvík Þrándarholt Prestbakkakot Langholt

29 Hæð asparklóna í Þrándarholti haustið : : A : : Keisari 6: Depill 3: Brekkan 25: Forkur 16: Haukur 32: Linda 4: Pinni 23: : P-2 26: Oddný 27: : Jóra 45: Danmörk 14: Sæland 35: Laufey 36: Karl 10: Böðvína 11: A : : P-8 44: : Ey 34: : Múli 18: Laugarás 21: : Iðunn 8: Rein 5: Súla 2: Salka 20: Grund 17: Hallormur kvæmi 52: Hríma (alaskav.r) : Blæösp-G 50: Blæösp-D 13: Sterling 12: A Meðalhæð (cm) a a a b bcd bc cde def efg efg efg efg efg efgh efghi efghi efghi efghi efghi efghij efghij efghijk fghijkl fghijklm ghijklm ghijklm n ghijklm n ghijklm n ghijklm n hijklm n hijklm n hijklm n ijklm n ijklm n ijklm n jklmn klmn lmn mn n

30 Nogle plustræer af poppel Haukur Gerða Tré í víxlanir vorið 2002 voru valin úr görðum á höfuðborgarsvæðinu og úr tilraunum Skógræktar ríkisins Sæland Vigfús

31 Forsøget i Sóleyjabakki I Sóleyjabakki i Sydlandet ligger et stort forsøg med afkom fra forædlingsarbejdet i 2002

32 Steder hvor afkom Útbreiðslusaga fra krydsning asparryðs áaf Íslandi adskillige kloner af balsampoppel bliver afprøvet Svanshóll Fremri-Nýpur Reykhólar Bessastaðir Hólsgerði Stóra-Sandfell Hvanneyri Brekkugerði Belgsholt Hafnarfjörður Sámsstaðir Sóleyjabakki Víxlun 2002 Víxlun 2004 Víxlun 2006

33 Krydsning af P. trichocarpa og P. deltoides i foråret 2007

34 Artshybrider af poppel i Mógilsá august individer (kloner). Over halvdelen er fuldstændig resistent mod poppelrust.

35 Sitkagran er en af de vigtigste træarter som plantes i Island men den er ikke uden fejl 1) Den er følsom overfor sensommerfrost 2) Den er følsom overfor sitkalus 3) Snæver grenvinkel 4) Broget stamme

36 Provenansforsøg med sitkagran Det gran som plantes i Island stammer fra Alaskas sydkyst, men fra forskellige klimaområder. Det meste af frøet har kommet fra Seward på Kenai halvøen, men før har der været plantet gran fra Cordova og endnu sydligere steder. Noget frø er blevet samlet i Island og noget har kommet fra frøplantagen i Taraldsöy i Vest-Norge. I årene blev der plantet i forsøg med forskellige provenanser mange steder i Island.

37 Provenansforsøg i Holtsdalur i Sydøst-Island

38 Oprettelse af frøplantage af sitkagran

39 Stiklinger bliver samlet fra udvalgte træer og podet på moderstammer

40 Yderligere forædlingsarbejde Birk (Betula pubescens) er den eneste træart som danner skov i Island. Den bliver plantet meget i skovbrug som sigter på at genetablere naturskov, samt i haver og sommerhusgrunde. Frø bliver produceret på valgte træer i væksthus, baade af Statens skovvæsen og private. Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er en anden islandsk træart. Et forsøg med afkom af valgte modertræer er i gang. En del udvalgte træer har været klonformeret.

41 Afsluttende bemærkninger Det er blevet varmere efter 1990, og især efter 2000 Dette har generelt medført bedre vækst af skovtræer I samme periode er mange nye sygdomme og skadedyr kommet ind i landet og dette kan til dels skyldes varmere klima Skadedyr med sydlig udbredelse bevæger sig nordpå I en vis grad har skovbruget ændret sin praktik på grund af ændret sygdoms- og skadedyrsituation Der er sat i gang forædlingsarbejde, til dels grundet i denne situation

42 Mange tak!