EVALUERINGSRAPPORT PROJEKT SYDDANSKE TALENTER

Transkript

1 Social- og Sundhedsskolen Syd EVALUERINGSRAPPORT PROJEKT SYDDANSKE TALENTER Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens Kontakt for yderligere information Rikke Fisker Christensen Projektleder projekt Syddanske talenter Mail:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 3 Rapportens opbygning Indledning Baggrund Formål med projektet Evalueringens formål Metoden i den eksterne evaluering Projektets proces: Start, forløb og afslutning Opstart på projektet Projektets organisering Projektdeltagere Styregruppe Forretningsudvalg Arbejdsgrupper Projektleder Budget og tidsplan Kommunikation Projektets afsæt Antal elever direkte gennem social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistenter på mellemlange videregående uddannelser Fordele og ulemper ved at vælge SOSU som vej til en mellemlang videregående uddannelse Hvordan vejledes elever og studerende med en social- og sundhedsassistentuddannelse Hvad efterspørger aftagersiden Projektets samarbejde Ændringer i forløb, projekt og samarbejde Projektets afslutning Projektets output (leverancer) og outcome (effekt) Studie- og erhvervsrettet påbygning Studierettet påbygning Erhvervsrettet påbygning Nyt valgfrit specialefag på social- og sundhedsassistentuddannelsen Side 1 af 99

3 3.2 Model for EUX på social- og sundhedsuddannelsen Turboforløb Toning af social- og sundhedsassistentuddannelsen Sammenhængende uddannelsesforløb SOSU- skills som valgfag Evaluering af SOSU- skills valgfag Brobygning til videregående uddannelser Evaluering af brobygning Evaluering af samarbejdet i projektet Øvrige aktiviteter i projekt Syddanske talenter Markedsføring af SOSU- vejen Praktikvejlederkursus vejledning af dygtige elever Kompetenceudvikling undervisere Konklusion Bilag Bilag 1 overordnet programteori Bilag 2 - talentbegrebet Bilag 3 model EUX på SOSU Bilag 4 model turboforløb Bilag 5 - fagbeskrivelse SOSU- skills valgfag SSH Bilag 6 fagbeskrivelse SOSU- skills valgfag SSA Bilag 7 programteori SOSU- skills valgfag Bilag 8 programteori brobygning Bilag 9 programteori samarbejde Bilag 10 SOSU- vejen Side 2 af 99

4 Resumé Over en toårig periode har de fire social- og sundhedsskoler i region Syddanmark med støtte fra Syddansk Uddannelsesaftale udviklet nye uddannelsestilbud til elever på social- og sundhedsuddannelserne, som ønsker udfordringer både bogligt, fagligt og praktisk. I alt er det blevet til udvikling og til dels afprøvning af fire delprojekter bestående af syv delelementer: 1. Studie- og erhvervsrettet påbygning 2. Model for EUX på SOSU 3. Turboforløb 4. Toning af social- og sundhedsassistentuddannelsen 5. Sammenhængende uddannelsesforløb 6. SOSU- skills som valgfag 7. Brobygning til videregående uddannelser Udvikling og afprøvning er sket i samarbejde mellem social- og sundhedsskoler, University Colleges, regionen og 18 kommuner i region Syddanmark. Evalueringen af projektet har vist, at det med et fælles samarbejdsprojekt om talentudvikling er muligt at skabe tiltag, som er udbytterige for elever, skoler og ansættende myndigheder. Dette ikke mindst i projektperioden, men også fremadrettet for at øge rekruttering af elever med bredere forudsætninger samt fastholde dem i uddannelse. Side 3 af 99

5 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget som følger: Kapitel 1 præsenterer baggrund for projekt Syddanske talenter. Projektets formål vil blive beskrevet samt evalueringens formål og metode beskrives og uddybes. Kapitel 2 gennemgår processen for projektet. Det første afsnit omhandler opstarten på projektet, hvor projektorganisationen vil blive illustreret. Dernæst beskrives projektets forløb samt overvejelser i forhold til projektets afslutning. Kapitel 3 omhandler præsentation af projektets output/leverancer. Ydermere klarlægges udbytte og effekt af projektets leverancer. Kapitel 4 er konklusionen på projekt Syddanske talenter og omhandler evalueringsrapportens vigtigste resultater og erfaringer fra projektet. Side 4 af 99

6 1. Indledning Et ønske om at sætte talentarbejdet på dagsordenen på social- og sundhedsuddannelserne fik Social- og Sundhedsskolen Fyn, Social- og Sundhedsskolen Fredericia- Vejle- Horsens, Social- og Sundhedsskolen Syd og Social- og Sundhedsskolen Esbjerg til at gå sammen i skolernes hidtil største samarbejdsprojekt. Baggrunden for projektet er, at social- og sundhedsskolerne i mange år har arbejdet efter målsætningen, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er der gennem flere år gennemført en mængde initiativer, der bidrager til fastholdelse og gennemførelse på social- og sundhedsuddannelserne i kraft af særlige foranstaltninger såsom mentorordning, læsevejledning, psykologbistand osv. rettet mod den målgruppe, der har behov for støtte via disse initiativer. Udover arbejdet med ovenstående målgruppe ønskes det også at sætte fokus på den gruppe af elever, som er motiverede for yderligere boglige, faglige og praktiske udfordringer i deres uddannelse. Dette kan både være elever, som ønsker at blive de dygtigste i forhold til at skulle arbejde som SOSU- uddannet. Eller det kan være elever, som ønsker at bruge sin social- og sundhedsassistentuddannelse til at læse videre på en mellemlang videregående uddannelse. Ved at udvikle uddannelsestilbud til den sidstnævnte målgruppe er det ønsket, at flere elever både rekrutteres til og fastholdes i uddannelse. Dermed forøges muligheden for at opfylde målsætningen om, at unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere er ønsket gennem uddannelsestilbud til talenterne at rekruttere unge til social- og sundhedsuddannelserne med bredere forudsætninger i forhold til aftagersidens krav og forventninger. Dette kan bidrage til at hæve arbejdsområdets image, styrke professionaliteten i praksis samt imødekomme arbejdsmarkedets ønsker om medarbejdere på højt fagligt niveau. 1.1 Baggrund Projekt Syddanske talenter er forløbet i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014 og gennemført med midler fra Region Syddanmarks Syddansk uddannelsesaftale med et tilskud på kr. samt en medfinansiering fra projektdeltagerne på minimum 22,5 % af det samlede budget på kr. Syddansk Uddannelsesaftale har tre uddannelsespolitiske målsætninger 1 : % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse % af drengene på en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse % flere på en ungdomsårgang skal gennemføre en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse i forhold til 2010 For at Region Syddanmark kan undersøge, om der skabes effekt via Syddansk Uddannelsesaftale, er der udviklet en effektmodel. Denne rummer ti værktøjer, som hver har betydning for opfyldelse af Syddansk Uddannelsesaftales målsætning. Tiltagene i projekt Syddanske talenter bidrager til at opfylde de tre uddannelsespolitiske målsætninger. Endvidere har projektet arbejdet efter to af værktøjerne i effektmodellen. Værktøj 8 sikre at de mange 1 Side 5 af 99

7 unge- aktører arbejder sammen om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats og værktøj 9 sikre synlige og attraktive uddannelsesmuligheder for de unge efter ungdomsuddannelsen. Der er i projektet arbejdet efter effektværktøjerne som pejlemærker for udviklingen og ikke udelukkende som evalueringsindikatorer. 1.2 Formål med projektet De overordnede formål med projekt Syddanske talenter er at styrke: Rekruttering til såvel social- og sundhedsuddannelserne som til de mellemlange videregående uddannelser gennem udvikling af talentorienterede forløb Gennemførelsen på SOSU- uddannelserne Samarbejdet mellem parterne i projektet på tværs af uddannelsessteder samt på tværs af uddannelse og praksis Rekruttering af elever til social- og sundhedsuddannelserne med bredere forudsætninger i forhold til aftagersidens forventninger og krav. For at opfylde formålene med projektet arbejdes der med udvikling og afprøvning af fire delprojekter bestående af nedenstående delelementer: 1. Studie- og erhvervsrettet påbygning 2. Model for EUX på SOSU 3. Turboforløb 4. Toning af social- og sundhedsassistentuddannelsen 5. Sammenhængende uddannelsesforløb 6. SOSU- skills som valgfag 7. Brobygning til videregående uddannelser Effekten af projektet forventes at kunne måles efter en femårig periode. Effekterne ønskes målt på øget tilgang til og gennemførelse af SOSU- uddannelserne samt øget overgang til videregående uddannelser, Dette vurderes ikke i evalueringsrapporten, da rapporten udarbejdes som afslutning på projektperioden. 1.3 Evalueringens formål Den afsluttende evaluering af projekt Syddanske talenter har to formål: 1. At evaluere processen og samarbejdet i projektet 2. At evaluere på elementerne i delprojekterne Ovenstående gøres ud fra fokus på proces, output og outcome. Procesdelen har fokus på projektets forløb i forhold til start, planlægning, udvikling, afprøvning og afslutning. Projektets output viser resultaterne af projektets proces og de enkelte delelementer. Outcome har fokus på de umiddelbare effekter af projektets output. Den eksterne evaluering er gennemført af Professionshøjskolen Metropol. Side 6 af 99

8 1.4 Metoden i den eksterne evaluering Den eksterne evaluering bygger på en virkningsevaluering. Denne tager udgangspunkt i en række begrundede forestillinger om, hvordan en indsats tænkes at lede til et bestemt resultat. Disse forestillinger kaldes programteorien 2 bag indsatsen. Dette vil sige, at man opstiller en teori, der kan forklare effekten af indsatsen og ikke har en kontrolgruppe, som man ville have det i en klassisk effektevaluering. På baggrund af formålet med projektet, møder med projektleder og præsentation for projektets styregruppe, blev de givne forestillinger for dette projekt opstillet. Først blev de langsigtede mål stillet op, dernæst trin på vejen og til sidst hvilke aktiviteter, der skal til for at nå målet (kan ses i bilag 1). Efterfølgende skal projektet gøres klar til evaluering. Dette er gjort ved at stille mekanismer og observerebare resultater op for hver del i virkningskæden. Dette hjælper til, at man igennem projektet kan holde øje med, om og hvordan projektet udvikler sig om det udvikler sig som planlagt og om vi opnår det ønskede. Dernæst er der lagt fokus på, hvilken dokumentation vi har behov for at indsamle for at teste, hvordan indsatserne har virket. I denne evaluering har der været behov for at anvende både kvantitative og kvalitative strategier til at indsamle data. Kvalitative metoder kan anvendes til at indsamle viden om eksempelvis de aktiviteter, der er gennemført, udbyttet af dem, og hvilke forandringer der er indtruffet i forløbet. De kvalitative metoder er også velegnede til at afdække vurderinger af forløbet fra deltagere, undervisere eller virksomheder. De kvantitative metoder er anvendelige blandt andet til at indsamle viden om udbredelse af nogle fænomener, faktabaserede oplysninger såsom kendetegn ved deltagerne, tilfredshedsvurderinger samt opgørelse af målbare effekter. Hele ideen med virkningsevaluering er at tage udgangspunkt i de forestillinger der på forhånd findes om, hvordan en indsats fungerer og gennem en undersøgelse af praksis konstatere, om forestillingen har ladet sig omsætte til praksis, og om de har haft den ønskede effekt. Det vil sige, at virkningsevalueringen fungerer modsat den klassiske effektmåling, som er en mere kvantitativorienteret tradition, der bygger på lodtrækningsforsøg eller statistiske undersøgelser, hvor det er muligt at sammenligne to nogenlunde ensartede grupper; en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Med andre ord, kan man kalde virkningsevalueringen en processuel tilgang til effektevaluering. Virkningsevalueringen ses i andre sammenhænge ligeledes beskrevet som den processuelle tilgang til effekt eller Realistic evaluation Metoden har været yderst anvendelig til at håndtere den kompleksitet som dette projekt har afspejlet, når det drejer sig om at evaluere en indsats på så mange områder. Programteorien beskrives ofte som et procesforløb. Eller som en virkningskæde, fordi man kortlægger de forskellige led i kæden, som indsatsen skal gennemgå. Ideen bag virkningsevaluering er netop også, at undersøge om praksis er overensstemmende med programteorien. Dette kan man undersøge ved at 2 En eksplicit teori eller model for, hvordan en intervention (program, indsats, politik, strategi m.v.) bidrager til en kæde af (mellemliggende) resultater og (intenderede eller observerede) effekter) Funnell & P.J. Rogers (2011): Purposeful Program Theory, Josseybass Side 7 af 99

9 gennemgå kæden led for led. Hvis vi kan bekræfte, at leddene følger logisk efter hinanden i kæden, kan vi ifølge virkningsevalueringen fastslå, at indsatsen er virkningsfuld. En af pointerne når man bruger virkningsevaluering som metode, er, at effekterne af en indsats vil være stærkt kontekstafhængige. Man må forvente at effekterne af indsatsen i høj grad afhænger af lokale forhold. Selv hvis indsatsen er implementeret korrekt, vil man se en variation, fordi der findes virkningsmekanismer, som bliver udløst i nogle kontekster og ikke i andre. Herudfra kan man styrke fremtidige indsatser, fordi man har fået en indsigt i, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. I dette projekt ses også kontekstuelle forskelle på de forskellige skoler, og man kan i det videre fremtidige arbejde dykke ned på de enkelte enheder og arbejde med de tiltag/metoder, der har fungeret godt. Da evalueringen bygger på en såkaldt virkningsevaluering, tager den udgangspunkt i en række hypoteser, som her i rapporten testes for deres holdbarhed. Evalueringen er foretaget i forhold til SOSU- skills valgfag (afsnit 3.6.1), brobygningsforløb (afsnit 3.7.1) og samarbejdet i projektet (afsnit 3.8). For hver af de tre evalueringer, er der opstillet et evalueringsspørgsmål for at præcisere, hvad der ønskes besvaret, de hypoteser, der ønskes testet og de strategier, der er anvendt til undersøgelse af virkningskæden. Projektets eksterne evaluator har i samarbejde med projektleder udviklet programteorien til evaluering af projektet. Side 8 af 99

10 2. Projektets proces: Start, forløb og afslutning 2.1 Opstart på projektet Projektansøgningen til projekt Syddanske talenter blev udarbejdet i et samarbejde mellem de fire social- og sundhedsskoler i region Syddanmark i december Denne blev indsendt til uddannelsespuljen under Syddansk Uddannelsesaftale, hvor projektet blev tildelt kr. til gennemførelse. Grundet ny uddannelsesordning på social- og sundhedsuddannelserne blev opstarten på projektet udskudt til januar 2013, hvormed projektet startede op samtidig med de nyreviderede uddannelser. I december 2012 blev der ansat en projektleder på fuld tid til gennemførelse af projektet. 2.2 Projektets organisering Projektet er opbygget med følgende organisering: Projektdeltagere, styregruppe, forretningsudvalg, arbejdsgrupper og projektleder. Følgende figur illustrerer projektets organisering. Styregruppe Øvrige ressourcepersoner (inddrages ad hoc) Forretningsudvalg Projektleder Arbejdsgruppe studierelet påbygning og EUX Arbejdsgruppe erhvervsrelet påbygning og turboforløb Arbejdsgruppe skills valgfag Arbejdsgruppe brobygning Arbejdsgruppe sammenhængende forløb Arbejdsgruppe toning af SSA- uddannelsen Projektdeltagere Følgende interessenter har deltaget i projekt Syddanske talenter. Størstedelen af deltagerne har været en del af projektet fra start og deltaget i udvikling, afprøvning og evaluering. Flere kom til, da projektet gik ind i afprøvningsfasen. Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Fredericia- Vejle- Horsens University College Lillebælt University College Syddanmark Region Syddanmark Side 9 af 99

11 FOA Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fredericia Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune Nyborg Kommune Nordfyn Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Aabenraa Kommune Ærø Kommune Styregruppe Styregruppen har til opgave at koordinere projektet som helhed, herunder de enkelte tiltag/delprojekter. Styregruppen træffer beslutninger vedrørende væsentlige ændringer i de enkelte delprojekter samt evt. ændringer i økonomi mellem delprojekterne. Endvidere skal styregruppen inddrages i beslutninger vedrørende projektets leverancer i forbindelse med gennemførelse. Styregruppen skal desuden bistå projektlederen med rådgivning og sparring i forbindelse med udvikling, afprøvning og afslutning af projektet. Styregruppen er sammensat, så medlemmerne samlet besidder faglig indsigt i sundhedspersonalets behov for kompetenceudvikling samt organisering og udviklingstendenserne i sundhedsvæsenet i relation til projektets indhold. Gruppen kan ad hoc inddrage relevante fagpersoner med viden om målgruppen eller om et fagspecifikt tema til præcisering af indhold i tilbuddene. Styregruppens medlemmer: Thomas Thomsen, Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle Horsens (formand) Mogens Schlüter, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg (tidligere Bjørg Klausen) Karen Nordby Thøgersen, Social- og Sundhedsskolen Syd Lisbeth Lykkegaard, Social- og Sundhedsskolen Fyn Søren Pedersen, University College Lillebælt Marianne Kemény Hviid, University College Syddanmark Ulla Bram, Haderslev Kommune Side 10 af 99

12 Kirsten Skov, Middelfart Kommune Anne Marie Jakobsen, Billund Kommune (tidligere Catharina Tander) Morten Hansen, Kolding Kommune (udtrådt af styregruppen 1. oktober 2014) Tine Hald, Region Syddanmark (tidligere Helle Kortsen) Hanne Knudsen, næstformand i social- og sundhedssektoren, FOA Odense Rikke Fisker Christensen, projektleder Syddanske talenter (sekretariat) Forretningsudvalg Forretningsudvalget har delegeret beslutningskompetence fra styregruppen i tilfælde, hvor der kræves hurtige beslutninger. Forretningsudvalget består af styregruppens formand og projektlederen Arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne har til opgave at: Udarbejde en plan for udvikling, afprøvning og evaluering af de enkelte delprojekter Indfri delprojekternes beskrevne leverancer og milepæle Sikre de rette aktiviteter i forhold til budget og tid Udvise økonomisk ansvarlighed Arbejde ud fra projektets forståelsesramme for talentbegrebet Arbejdsgrupperne er sammensat således, at deltagerne er udvalgt efter deres faglige kompetencer til at levere input og viden til et givent område. Endvidere er der i hver gruppe repræsentanter fra henholdsvis kommuner, region og uddannelsesinstitutioner. Projektleder indkalder til og deltager på alle møder i arbejdsgrupper Projektleder Projektleder har til opgave at: Sikre udvikling, afprøvning og opsamling i alle delprojekter Betjening af styregruppe og arbejdsgrupper Afrapportering på projektet til Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark Økonomistyring og afrapportering på projektet Kommunikation i forhold til projektets aktiviteter Evaluering af projektet i samarbejde med ekstern evaluator 2.3 Budget og tidsplan Projekt Syddanske talenter er bevilliget kr. fra Syddansk Uddannelsesaftale heraf anvendt kr. Derudover har projektdeltagerne bidraget med en medfinansiering på 22,7 % af det samlede budget svarende til kr. Projektet var oprindelig berammet til at forløbe fra januar 2013 til og med oktober Grundet den nationale lockout af undervisere blev både udvikling og afprøvning forsinket allerede kort efter opstart. På baggrund af dette blev der bevilliget en projektforlængelse frem til 31. december Forlængelsen er finansieret af ikke anvendte midler i projektet. Side 11 af 99

13 2.4 Kommunikation Ved projektets opstart blev der udarbejdet en kommunikationsplan for at sikre, at projektdeltagere, undervisere på social- og sundhedsskolerne, elever og eksterne parter får den rette information. Kommunikationen har to overordnede formål. For det første har projektet haft egen underside på hjemmesiden for Social- og Sundhedsskolen Fredericia- Vejle- Horsens for at formidle generelt om projektets baggrund, udvikling og resultater. For det andet har det været essentielt at formidle projektets eksistens og tilbud til nuværende og kommende elever samt interessenter inden for både uddannelses- og sundhedssektor. Dette har ydermere været et krav i forbindelse med bevillig af midlerne til projektet, da det forudsættes at de resultater og den viden, der tilegnes gennem projektet, stilles til rådighed for offentligheden og at projektet aktivt bliver kommunikeret 3. Projekt Syddanske talenter har været formidlet gennem følgende medier: Social- og sundhedsskolernes hjemmesider: o o o syd.dk o Nurse Life (februar 2014) Uddannelsesavis Social- og Sundhedsskolen Fredericia- Vejle- Horsens (januar 2014 og januar 2015) Dagens.dk (oktober 2013) Kolding Ugeavis (oktober 2013) Lokalavisen Fredericia (oktober 2013) Kolding Ugeavis (januar 2013) Lokalavisen Fredericia (januar 2013) Lokalavisen Vejen (januar 2013) Jydske Vestkysten (januar 2013) Østbirk Avis (januar 2013) Kolding Kommunes hjemmeside (februar 2014) Vejen Kommunes hjemmeside (januar 2013) Varde Kommunes hjemmeside (januar 2013) Endvidere har projektleder holdt oplæg om projektet på blandt andet praktikvejlederkurser, temadage for praksis, samarbejdsmøder og temadage på social- og sundhedsskolerne. Derudover er samarbejdspartnere i Undervisningsministeriet, Det Faglige Udvalg (PASS), Danske SOSU- skoler og øvrige social- og sundhedsskoler i Danmark informeret om projektet i forskellige mødefora. 3 Region Syddanmark (2012). Tilsagnsskrivelse. Side 12 af 99

14 2.5 Projektets afsæt Ved projektets opstart var det væsentligt at få lavet en fælles definition på talent for at sikre, at alle projektdeltagere arbejder ud fra en fælles ramme. Derfor har talentdefinitionen været udgangspunktet i udviklingsarbejdet og i forbindelse med udvælgelse af elever til deltagelse i de enkelte delprojekter. Talentdefinitionen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets definition fra rapporten Talentudvikling i Danmark og blev godkendt på styregruppemøde den 17. december Med afsæt i ovenstående rapport defineres begrebet talent i projektet som følger: Talent er, når elever: Har lysten og viljen til at yde en særlig indsats Har rammevilkår, som gør det muligt at udvikle talentet Har forudsætninger inden for et eller flere områder. Dette kan være både bogligt og praktisk Denne forståelse tager udgangspunkt i, at talent både bygger på medfødte og erhvervede evner, samt lysten og viljen hos eleven til at udvikle sit talent. Motivation og træning er væsentlige parametre i forhold til, at talenter kan udfoldes og udvikles (se hele modellen i bilag 2). Inden udviklingen i projektet kunne gå i gang, var det væsentligt at kortlægge information om elever, arbejdsmarkedet og social- og sundhedsuddannelsen i relation til projektets formål. Derfor blev det besluttet at kortlægge: Hvor mange elever går den direkte vej gennem social- og sundhedsuddannelsen? Hvor mange social- og sundhedsassistenter læser på en mellemlang videregående uddannelse? Hvilke fordele og ulemper ser studerende og færdiguddannede ved at vælge SOSU- vejen til en mellemlang videregående uddannelse? Hvordan vejledes elever og studerende med en social- og sundhedsassistentuddannelse? Hvad efterspørger aftagersiden? Data fra alle nedenstående undersøgelser har, sammen med arbejdsgrupperepræsentanternes ekspertise, bidraget som viden til og grundlag for udvikling af projektets delelementer Antal elever direkte gennem social- og sundhedsuddannelsen Via de fire social- og sundhedsskolers registreringssystem EASY blev der lavet et udtræk på, hvor mange elever, der går direkte fra grundforløb til social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH) samt direkte fra social- og sundhedshjælperuddannelsen til social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA). Formålet var at få viden om, hvor mange elever på social- og sundhedsskolerne i region Syddanmark, som optages direkte fra det ene uddannelsestrin til det næste. Elever som ikke går direkte kommer enten ind på uddannelsen via erhvervserfaring eller anden uddannelse, eller har været ude at arbejde mellem uddannelsestrinene. Det skal dog bemærkes, at nedenstående kun viser tal for 2012, men kan alligevel give et billede af direkte overgange mellem uddannelserne. Side 13 af 99

15 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Uddannelse Antal elever på uddannelsen 4 Antal elever optaget direkte i 2012 Social- og sundhedshjælper er optaget direkte fra grundforløbet Social- og sundhedsassistent er optaget direkte fra SSH Social- og Sundhedsskolen Syd Uddannelse Antal elever på uddannelsen 5 Antal elever optaget direkte i 2012 Social- og sundhedshjælper er optaget direkte fra grundforløbet Social- og sundhedsassistent er optaget direkte fra SSH Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens Uddannelse Antal elever på uddannelsen 6 Antal elever optaget direkte i 2012 Social- og sundhedshjælper er optaget direkte fra grundforløbet Social- og sundhedsassistent er optaget direkte fra SSH Social- og Sundhedsskolen Fyn Uddannelse Antal elever på uddannelsen 7 Antal elever optaget direkte i 2012 Social- og sundhedshjælper er optaget direkte fra grundforløbet Social- og sundhedsassistent er optaget direkte fra SSH Social- og sundhedsassistenter på mellemlange videregående uddannelser Formålet med at undersøge, hvor mange social- og sundhedsassistenter der læser på en mellemlang videregående uddannelse i region Syddanmark, var at få viden om antallet, da dette ikke tidligere var opgjort for sig. Tallene er et øjebliksbillede, men kan stadig give et indtryk af fordelingen mellem uddannelser og optagelsesbaggrund. 4 Antal elever på uddannelsen er dimensioneringstallet for Ibid 6 Ibid 7 Ibid Side 14 af 99

16 Tallene er indgivet fra medarbejdere på henholdsvis University College Syddanmark og University College Lillebælt, som dækker de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i hele regionen. University College Syddanmark Uddannelse Antal indskrevne på studiet med SOSU-uddannelse 8 Jordemoder 20 Ergoterapeut 7 Bioanalytiker 0 Fysioterapeut 41 Ernæring og Sundhed 2 Sygeplejerske 47 Socialrådgiver 5 Pædagog 6 Begrundelse for optag 1 er optaget på SOSUuddannelse. 19 her en fuld gymnasial uddannelse ved siden af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag Ingen er optaget med SOSUuddannelse 3 er optaget på SOSUuddannelse. 38 har en fuld gymnasial uddannelse ved af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag 42 er optaget på SOSUuddannelse. 5 har en fuld gymnasial uddannelse ved siden af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse University College Lillebælt Uddannelse Antal indskrevne på studiet med SOSU-uddannelse 9 Bioanalytiker 8 Ergoterapeut 26 Radiograf 9 Fysioterapeut 6 Begrundelse for optag Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + suppleringsfag Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse + 8 Antallet svarer til igangværende studerende i januar Ibid Side 15 af 99

17 Sygeplejerske Odense 30 Sygeplejerske Vejle 86 Sygeplejerske Svendborg 67 suppleringsfag Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse Alle er optaget på baggrund af deres SOSU-uddannelse Fordele og ulemper ved at vælge SOSU som vej til en mellemlang videregående uddannelse For at afdække hvilke fordele og ulemper der kan være ved at vælge en SOSU- uddannelse som vej til en videregående uddannelse, blev der lavet to fokusgruppeinterview samt en spørgeskemaundersøgelse hos deltagerne i interviewene. Det første fokusgruppeinterview blev lavet den 28. februar 2013 med 13 sygeplejerskestuderende. Det andet fokusgruppeinterview blev lavet den 21. marts 2013 med 4 sygeplejersker på Sygehus Sønderjylland. I begge interviewgrupper har alle informanterne en social- og sundhedsassistentuddannelse, inden de er startet på sygeplejerskeuddannelsen. Fokusgruppeinterviewene havde fokus på, hvad deltagerne så af styrker og svagheder/mangler ved at være social- og sundhedsassistent inden at skulle videreuddanne sig til sygeplejerske. Dernæst deres personlige kompetencer eksempelvis motivation, samarbejdsevner og rammevilkår samt deres professionskompetencer eksempelvis faglig identitet, faglig udvikling og handlekompetencer. Endeligt blev de spurgt om baggrunden for at have valgt at blive sygeplejerske. Forud for gennemførelse af fokusgruppeinterviewene har alle deltagere udfyldt et spørgeskema omkring deres studie- og akademiske kompetencer. Resultaterne af både interview og spørgeskemaer viser, at i forhold til studie- og akademiske kompetencer fandt informanterne det manglefuldt at have en social- og sundhedsassistentuddannelse som baggrund. Dette er i relation til at skrive opgaver, læse faglitteratur, studiemetoder generelt samt mangel på grundlæggende historisk og samfundsmæssig viden. Herimod så de en stor fordel ved at være social- og sundhedsassistent, når det kommer til sundhedsfaglig viden, kommunikation, ikke at være bange for at røre samt målrettethed i forhold til valg af sygeplejerskeuddannelsen Hvordan vejledes elever og studerende med en social- og sundhedsassistentuddannelse På baggrund af ovenstående interview blev der gennemført fire enkeltinterviews med fire uddannelsesvejledere i februar og marts En uddannelsesvejleder fra Social- og Sundhedsskolen i Fredericia og en uddannelsesvejleder fra Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa. Endvidere en studievejleder fra sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og en studievejleder fra sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg. Disse interviews blev gennemført under de samme temaer som interviewene med de studerende og færdiguddannede sygeplejersker: Akademiske kompetencer, studiekompetencer, personlige kompetencer og professionskompetencer for at muliggøre sammenligninger på tværs af interview. Side 16 af 99

18 Formålet med at interviewe uddannelses- og studievejledere var på den ene side at undersøge, hvornår, hvordan og hvor meget elever på social- og sundhedsuddannelsen vejledes til videregående uddannelse. Samt hvordan de vejledes og udvælges til optagelse på sygeplejerskestudiet Hvad efterspørger aftagersiden For at fuldende undersøgelsen blev der i maj juni 2013 lavet en forespørgsel hos de ansættende myndigheder, som er med i projektet. Der blev spurgt til, hvor de ansættende myndigheder ser udfordringer for nyuddannede social- og sundhedsassistenter samt ønske om en mulig specialisering i uddannelsen. Her gik svarene tydeligt på tværfagligt samarbejde, demens, rehabilitering og pleje af patienter med komplekse problemstillinger. Generelt ønskes der, medarbejdere uddannet på højt fagligt niveau. 2.6 Projektets samarbejde Projekt Syddanske talenter er det hidtil største samarbejdsprojekt på tværs af social- og sundhedsskolerne i region Syddanmark. Da social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse mellem skole og praktik, har det ikke kun været samarbejde på tværs af fire skoler, men også 18 kommuner og regionens sygehusenheder. Derudover regionens to professionshøjskoler i forhold til videreuddannelse. Dette har været en stor styrke for at sikre fremdrift og ejerskab for projektet. Ovenstående er operationaliseret gennem udviklingsarbejdet i de enkelte arbejdsgrupper samt via de overordnede beslutninger i projektets styregruppe. På baggrund af ovenstående har det været vigtigt at evaluere samarbejdet i projektet (se afsnit 3.8) 2.7 Ændringer i forløb, projekt og samarbejde Overordnet er projektet forløbet efter planen, dog med mindre justeringer og ændringer undervejs. Kort efter projektets opstart var der national lockout af alle undervisere på social- og sundhedsskolerne i april Dette forsinkede både udvikling og afprøvning i projektet, da underviserne ikke kunne deltage i udviklingen, og eleverne kunne ikke deltage i afprøvningen, da de ikke var på skolerne under lockouten. På baggrund af dette blev projektet forlænget to måneder. Efter godkendelsen af forlængelsen blev projektplanen revideret, da forsinkelsen havde forrykket en stor del af udviklingen og forkortet afprøvningsperioden for nogen af delprojekterne. Fra januar 2013 trådte en ny uddannelsesordning i kraft på social- og sundhedsuddannelsen, hvilket medførte nye fag samt nye uddannelses- og praktikmål. Dette har medført, at delprojektet turboforløb ikke er blevet afprøvet i projektperioden, da det blev vurderet af både skole og praksis, at en forkortelse af uddannelsen ikke var mulig at vurdere, da ingen elever endnu havde gennemført uddannelsen. Der er i projektperioden skiftet medlemmer i både styregruppe og arbejdsgrupper. Eftersom projektet forløber over to år, er det forventeligt, at der sker udskiftninger. I styregruppen har der været udskiftning fra både skoler og praksis. Her er medlemmerne blevet erstattet af en repræsentant fra samme arbejdsplads. Dette har derimod ikke været muligt i alle arbejdsgrupper, men det er forsøgt at erstatte de få afgåede medlemmer med repræsentanter fra samme geografiske område og samme sektor, hvilket i vid Side 17 af 99

19 udstrækning er lykkedes. Endeligt er der tilføjet medlemmer i nogen af arbejdsgrupperne for at få den rette viden tilført udviklingen. 2.8 Projektets afslutning I januar 2015 laves sidste afrapportering til Syddansk Uddannelsesaftale, Region Syddanmark med en kort opsummering af projektets resultater og økonomi. Herefter indsendes indeværende evalueringsrapport og revisionsgodkendt regnskab inden udgangen af 1. kvartal Efter afslutning af projektet har alle fire social- og sundhedsskoler valgt at fortsætte med flere delprojekter med modificering og tilpasning på baggrund af erfaringerne fra projektet. Dette arbejde laves i tæt samarbejde med ansættende myndigheder. Endvidere vil erfaringerne fra projektet kunne anvendes i forbindelse med udvikling og implementering af den kommende erhvervsskolereform, hvor der bliver krav om talentspor på social- og sundhedsuddannelsen fra 1. januar I det følgende beskrives indhold i delprojekterne samt udbytte og evaluering af disse. Side 18 af 99

20 3. Projektets output (leverancer) og outcome (effekt) I projektbeskrivelsen er der beskrevet fire delprojekter, som ønskes udviklet og, hvis muligt, afprøvet i projektperioden. Delprojekterne består af: 1. Studie- og erhvervsrettet påbygning 2. Model for EUX på SOSU 3. Turboforløb 4. Toning af social- og sundhedsassistentuddannelsen 5. Sammenhængende uddannelsesforløb 6. SOSU- skills som valgfag 7. Brobygning til videregående uddannelser I det følgende beskrives udvikling, afprøvning og evaluering af de enkelte delelementer herunder leverancer og mulige effekter. Endeligt evalueres samarbejdet i projektet, eftersom det har haft grundlæggende betydning for gennemførelse af projektet. 3.1 Studie- og erhvervsrettet påbygning Studie- og erhvervsrettet påbygning er en mulighed på erhvervsuddannelserne jf. Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser BEK. nr af 22/09/ Formålet med studierettet påbygning er, at eleven skulle kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt særlige fag på gymnasialt niveau ), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan også tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1½ år som heltidsundervisning. Stk. 2. Eleven og virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger. Stk. 3. Påbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter Hvis den supplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i elevens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning, og om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende. Muligheden for påbygning har ikke tidligere været anvendt på social- og sundhedsuddannelsen. Derfor var det et ønske i projektet, at der blev udviklet et tilbud om begge typer påbygning til elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA). 10 Tidligere BEK. nr. 834 af 27/06/2013. Side 19 af 99

21 Udviklingsarbejdet og udvælgelseskriterier blev lavet i tæt samarbejde med de ansættende myndigheder, som deltog i projektet, omkring Social- og Sundhedsskolen Fyn samt Social- og Sundhedsskolen i Fredericia, da påbygning skulle afprøves på disse skoler. Det fælles samarbejde er essentielt for gennemførelsen, da en uddannelsesforlængelse er nødvendig for at eleven kan få løn under den yderligere undervisning i påbygningen. Både studie- og erhvervsrettet påbygning er placeret i slutningen af SSA- uddannelsen, hvor eleven har gennemført sin øvrige undervisning og praktikperioder, dog inden eleven går til afsluttende prøve på uddannelsen Studierettet påbygning Baggrunden for udbuddet af studierettet påbygning er at tilbyde elevenerne enten højere niveau i fag, som allerede ligger i SSA- uddannelsen, eller fag som er adgangsgivende til en eller flere videregående uddannelser. Her har projektet haft fokus på de sundhedsfaglige videregående uddannelser, som social- og sundhedsassistenter kan søge videre til på baggrund af deres uddannelse. Med udgangspunkt i ovenstående blev der udarbejdet tre pakker, der kunne udbydes som studierettet påbygning se følgende side. På grund af antallet af elever, blev det besluttet at tilbyde pakke 2. Baggrunden for dette valg var blandt andet projektets forudgående undersøgelse, som viste, hvilke uddannelser flest social- og sundhedsassistenter læser, samt hvad de færdiguddannede manglede fra deres SSA- uddannelse. Side 20 af 99

22 Uddannelser med direkte adgang med SOSU- uddannelsen Sygeplejerske Farmakonom (udbydes ikke i Region Syddanmark) Pædagog Pakke 1 Engelsk C og kemi C Varighed: 6 uger (engelsk 2 uger fra D C og kemi 4 uger E C) Diakoni og socialpædagogik (udbydes ikke i Region Syddanmark) Socialrådgiver Krav om supplering til SOSU- uddannelsen, der dækkes af påbygningen Ergoterapeut (engelsk C) Fysioterapeut (engelsk C) Tandplejer (engelsk C) (udbydes ikke i Region Syddanmark) Pakke 2 Engelsk C, kemi C og samfundsfag C Varighed: 10,5 uger (engelsk 2 uger fra D C, kemi 4 uger E C og samfundsfag 4,5 uger F C) Psykomotorisk terapeut (engelsk C)(udbydes ikke i Region Syddanmark) Jordemoder (kemi C) Katastrofe- og risikomanager (matematik C)(udbydes ikke i Region Syddanmark) Bioanalytiker (kemi C og matematik C) Ernæring og sundhed (Engelsk C og bioteknologi A eller kemi C og enten biologi C, matematik C eller samfundsfag C) Pakke 3 Engelsk C, kemi C og matematik C Varighed: 12 uger (engelsk 2 uger fra D C, kemi 4 uger E C og matematik 6 uger F C) Uddannelser der ikke dækkes af påbygningen Radiograf (to af følgende fag: bioteknologi A, biologi B, fysik B, kemi B eller matematik B) Side 21 af 99

23 For at søge studierettet påbygning skal eleven kunne dokumentere følgende karakterer fra de første skoleperioder på SSA- uddannelsen eller erhvervet fra anden uddannelse: Dansk C: Naturfag C: Gennemsnit for fagene på minimum 7 Engelsk D: Eller dokumentation for bestået karakterer i fagene på højere niveau fra anden uddannelse. Dernæst skal eleven indsende en motiveret ansøgning for at begrunde ønsket om studierettet påbygning. På baggrund af dokumentation for karakterer og ansøgning udvælges eleverne til deltagelse i påbygningen af skole og ansættende myndighed. Studierettet påbygning blev i projektet udbudt til SSA- elever, som afsluttede deres uddannelse i sommeren Der var dog ikke ansøgere nok til at oprette hold, hverken på Fyn eller i Fredericia Erhvervsrettet påbygning Med erhvervsrettet påbygning kan SSA- eleverne få undervisning i de valgfri specialefag, som de ikke har gennemført på SSA- uddannelsen (to fag). En erhvervsrettet påbygning på fire uger giver eleven mulighed for at gennemføre alle de øvrige valgfri specialefag (fire fag), som er i uddannelsesordningen. Det drejer sig om følgende fag: Den opererede borger/patient Palliation 2 12 Demens 2 13 Rehabilitering 2 14 Velfærdsteknologi 2 15 Organisation og ledelse Formålet med den erhvervsrettede påbygning er at give eleverne mulighed for at specialisere sig på højeste niveau i SSA- uddannelsen inden for fagområdets fag. For at søge erhvervsrettet påbygning skal eleven kunne dokumentere følgende karakterer fra de første skoleperioder på SSA- uddannelsen eller erhvervet fra anden uddannelse: Dansk C: minimum 4 eller dokumentation for bestået karakter i faget på højere niveau fra anden uddannelse. Uddannelsens 6 områdefag: gennemsnit for fagene på minimum 4. Dernæst skal eleven indsende en motiveret ansøgning for at begrunde ønsket om erhvervsrettet påbygning. På baggrund af dokumentation for karakterer og ansøgning udvælges eleverne til deltagelse i påbygningen af skole og ansættende myndighed. 11 Begge skoler ønskede minimum 15 elever til et hold for at sikre mulighed for et ordenligt læringsrum. 12 Palliation 1 ligger på social- og sundhedshjælperuddannelsen 13 Demens 1 ligger på social- og sundhedshjælperuddannelsen 14 Rehabillitering 1 ligger på social- og sundhedshjælperuddannelsen 15 Velfærdsteknologi 1 ligger på social- og sundhedshjælperuddannelsen Side 22 af 99

24 Erhvervsrettet påbygning blev i projektet udbudt til SSA- elever, som afsluttede deres uddannelse i sommeren Der var dog ikke ansøgere nok til at oprette hold, hverken på Fyn eller i Fredericia 16. Derudover blev erhvervsrettet påbygning udbudt til SSA- elever i Fredericia, som afsluttede deres uddannelse i november Her var heller ikke ansøgere nok til at oprette et hold. Det vakte undren blandt projektdeltagerne, at der ikke var nok elever, som søgte om muligheden for enten studie- eller erhvervsrettet påbygning. Derfor blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos alle afsluttende SSA- elever på Fyn og i Fredericia i juni Undersøgelsen havde fokus på at klarlægge elevernes fravalg af påbygning. Denne gav ikke et entydigt svar, men peger på følgende årsager: Jeg ønsker ikke at forlænge studietiden Jeg vil afslutte med mine øvrige klassekammerater Jeg skal på barsel Jeg har fået fast arbejde eller jeg har orlov fra min arbejdsplads Ved udbud af påbygning på social- og sundhedsskolerne efter projektets afslutning er det vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på muligheden for påbygning allerede inden eller ved opstart på uddannelsen. Dermed er det en del af elevernes bevidsthed og planlægning i forbindelse med uddannelsesvalg. Derudover har social- og sundhedsskolerne erfaret, at de elever, som er startet på SSA- uddannelsen i løbet af Syddanske talenters projektperiode, aktivt efterspørger påbygning som en mulighed for dem Nyt valgfrit specialefag på social- og sundhedsassistentuddannelsen I forbindelse med planlægningen af erhvervsrettet påbygning var der i arbejdsgruppen undren over, hvorfor der på SSA- uddannelsen ikke undervises på højest muligt niveau i forhold til mulighederne i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser. De eksisterende valgfri specialefag er alle udarbejdet på avanceret niveau, men derover ligger ekspertniveau, som ikke tidligere har været anvendt i social- og sundhedsuddannelsen. Ovenstående overvejelse hang også sammen med de ansættende myndigheders efterspørgsel efter medarbejdere uddannet på højt fagligt niveau. På baggrund af ovenstående blev det besluttet at udvikle et nyt valgfrit specialefag, som kunne give undervisning på højere niveau samt dække efterspørgslen hos praksis på nyuddannede med viden om medicinske patienter og tværfagligt samarbejde. Resultatet blev oplæg til et nyt valgfrit specialefag på henholdsvis avanceret niveau tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 1 og på ekspertniveau tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 2. Begge fag er udarbejdet til SSA- uddannelsen. Fagene blev godkendt af de Lokale Uddannelsesudvalg på de fire social- og sundhedsskoler, som lavede en fælles indstilling til det Faglige Udvalg (PASS) for at få lov til at udbyde faget på skolerne som prøve. PASS valgte dog at sende faget i høring hos de øvrige social- og sundhedsskoler i Danmark, hvorefter det blev godkendt og indskrevet i den nationale uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen fra august Begge skoler ønskede minimum 15 elever til et hold for at sikre mulighed for et ordenligt læringsrum. Side 23 af 99

25 3.2 Model for EUX på social- og sundhedsuddannelsen EUX giver muligheden for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Ved projektets opstart var EUX kun en mulighed på et mindre antal tekniske erhvervsuddannelser. Men det var ønsket, at der i projekt Syddanske talenter skulle laves en beskrivelse af, hvordan EUX kan opbygges og realiseres på social- og sundhedsuddannelsen. Formålet med EUX på social- og sundhedsuddannelsen er at skabe et uddannelsestilbud for de elever, som ønsker teoretiske udfordringer på gymnasialt niveau, men samtidig opnår de faglige kompetencer, som ligger i social- og sundhedsuddannelsen. Derefter har den enkelte mulighed for at arbejde som faglært eller tage en videregående uddannelse enten lige efter social- og sundhedsuddannelsen eller efter at have arbejdet som social- og sundhedsassistent i en periode. EUX på social- og sundhedsuddannelsen vil også kunne understøtte projektets formål både i forhold til rekruttering til og gennemførelse af uddannelsen. Projektets model for EUX er lavet på baggrund af erfaringerne fra de tekniske erhvervsuddannelser, og udarbejdet efter social- og sundhedsuddannelsens nuværende opbygning. Modellen ser ud som følger: Afstigning til ordinært hovedforløb EUX-grundforløb 31 uger EUX-hovedforløb (SSH+SSA) 2 år og 10 mdr. Uddannelsesaftale Samlet varighed EUX 3 år og 6 mdr. På EUX- grundforløbet opnår eleverne de gymnasiale fag på C- niveau. På EUX- hovedforløbet undervises i gymnasiale fag på A- og B- niveau. Der lægges op til en afkortning i praktikken på SSH- uddannelsen, da det forudsættes, at elever med udvidet teoretisk og metodemæssig ballast vil kunne nå praktikmålene hurtigere end øvrige elevgrupper. Der afkortes ikke i praktikken på SSA- uddannelsen, da eleverne i løbet af praktikperioderne skal gennem tre arbejdsområder (sygehus, psykiatri og primær sektor) samt mange, specialiserede praktikmål. Hvis eleven efter grundforløbet ikke har lyst til at fortsætte på EUX, er der mulighed for afstigning direkte til et ordinært hovedforløb. Her vil eleverne kunne få merit for grundfagene, da de er gennemført på EUX- grundforløbet. Fordelen ved denne opbygning er, at eleverne på både grundforløb og hovedforløb får mulighed for at kombinere de gymnasiale fag med erhvervsuddannelsens område- og specialefag. Dette er også med til at give synergi mellem fag og undervisning. Endvidere er der i projektet lavet et forslag til, hvordan EUX på social- og sundhedsuddannelsen kan opbygges efter modellen for EUX på de merkantile uddannelser. Denne har en tydelig opdeling mellem erhvervsfag og gymnasiale fag, hvilket projektet ikke vurderer som fordelagtigt for målgruppen. Side 24 af 99

26 Model for EUX på SOSU (den merkantile model) Afstigning med generel studiekompetence Grundforløb 1 20 uger Grundforløb 2 20 uger Studiekompetence givende forløb 1 år Hovedforløb (SSH+SSA) 2 år Samlet varighed EUX 4 år Uddannelsesaftale I forbindelse med arbejdet til den kommende erhvervsskolereform har projektet bidraget med en detaljeret model for EUX på social- og sundhedsuddannelsen, som har været anvendt af Danske SOSU- skoler (se modellen i bilag 3). Det er i slutningen af 2014 meldt ud, at EUX bliver en realitet på social- og sundhedsuddannelsen til august Her vil erfaringerne fra projektet kunne inddrages i arbejdet med at få EUX planlagt i forhold til uddannelsens nye opbygning. 3.3 Turboforløb Med projektet var der ønske om at udvikle et turboforløb på social- og sundhedsuddannelsen til den bogligt stærke målgruppe med henblik på hurtigere at færdiggøre en erhvervsuddannelse og efterfølgende fortsætte på en videregående uddannelse. Derfor er der i projektet udarbejdet en model til realkompetencevurdering (se bilag 4). Denne kan bidrage til at vurdere den enkelte elevs mulighed for afkortning i relation til uddannelsens vidensmål, færdighedsmål og kompetencemål. Modellen er dog ikke blevet anvendt i projektet, da det blev vurderet af både skoler og ansættende myndigheder, at afprøvningen af turboforløb skal afvente erfaringerne med den nye uddannelsesordning på social- og sundhedsuddannelsen. Denne blev indført fra januar 2013, hvorfor de første elever, som har gennemført hele uddannelsen efter ny ordning, først afslutter i efteråret I forbindelse med den nye erhvervsskolereform til august 2015 bliver realkompetencevurdering et vigtigt værktøj til vurdering af kompetencer hos elever over 25 år. Her vil projektets arbejde kunne indgå i de kommende modeller for realkompetencevurdering. 3.4 Toning af social- og sundhedsassistentuddannelsen Toning af social- og sundhedsassistentuddannelsen vil sige, at det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for de eksisterende rammer og mål, men med toning på et specifikt emne eller område gennem hele uddannelsen. I projekt Syddanske talenter blev det besluttet at lave en innovativ toning af SSA- uddannelsen kaldet innovationslinje SSA. Denne beslutning blev truffet på baggrund projektdeltagernes ønsker samt konklusionerne i rapporten Kompetencer til social innovation udvikling af kompetencer til social innovation Side 25 af 99