Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007"

Transkript

1 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev aldrig gennemført. Dette notat skitserer hovedindholdet i planen, der skulle indfases på 1 år. Fokus i planen var at styrke dansk økonomi ved at slanke den offentlige sektor, indføre brugerbetaling og sænke marginalskatterne. I løbet af 1 år skulle skattetrykket sænkes med 8 pct. af BNP. Dette blev muliggjort af bl.a. en reduktion i det offentlige forbrug på 1½ pct. årligt, hvilket ville medføre 1. færre offentligt ansatte i løbet af 1 år. Herudover skulle bl.a. skatteværdien af rentefradrag og fagforeningsfradrag reduceres, ligesom grønne afgifter skulle hæves. Endeligt blev der lagt op til øget brugerbetaling. CEPOS har beregnet en 27- version af planen. 1. fase ville indebære en øverste marginalskat på 45 pct., mens 2. fase vil bringe den øverste marginalskat ned på 34 pct. Dvs. den 4. laveste i OECD og lavere end i USA og England. Herudover ville selskabsskatten blive sænket fra 25 til 18 pct., hvilket ville være den 3. laveste selskabsskatteprocent i OECD. Planen ville ved en gennemførelse i dag bidrage væsentligt til håndteringen af de udfordringer, det danske samfund står over for. Reduktionen af den offentlige beskæftigelse ville frigøre arbejdskraft til den private sektor, der i dag må afvise ordrer pga. mangel på arbejdskraft. Reduktionen i den offentlige beskæftigelse kunne være en naturlig konsekvens af kommunalreformen, der burde hæve produktiviteten i kommunerne. Skattesystemet ville i højere grad motivere til at arbejde ekstra og mere effektivt, hvilket også er relevant i forhold til manglen på arbejdskraft. Herudover ville det blive mere attraktivt at uddanne og dygtiggøre sig, ligesom det med en øverste marginalskat på 34 pct. ville blive nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Ideen med brugerbetaling er hensigtsmæssig i forhold til danskernes ønske om bedre velfærdsservice. Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 Danmarkshistoriens største økonomiske plan også kendt som Århundredets plan. Udgangspunktet for planen var: Den offentlige sektor er for stor, skattetrykket er for højt, og der er ikke tilstrækkelig fremgang i den private sektor. 1 Århundredets plan fokuserede bl.a. på at reducere marginalskatten på arbejde, ligesom selskabsskattesatsen også skulle sænkes. Derudover blev der lagt op til en reduktion af den offentlige sektors størrelse samt øget brugerbetaling. Århundredets plan kom i en tid med store skattereformer bl.a. i USA og Sverige Planen kom i en periode, hvor en række lande gennemførte omfattende skattereformer, herunder Storbritannien, USA og Sverige. Mange af disse landes reformer var skatteomlægninger, der bl.a. reducerede fradrag og marginalskattesatserne. Århundredets plan var også inspireret af denne globale tendens. Og hvad angår ændring i marginalskat og dermed forventet effekt på arbejdsudbuddet kan reformen sammenlignes med den amerikanske 1986-reform (reduktion i øverste marginalskat fra 55 til 38 pct.) og den svenske 1991-reform (fra 85 til pct.). Begge reformer var skatteomlægninger. Sidstnævnte er siden blevet omtalt som Tax reform of the century fase: Skattelettelser på 2,3 pct. af BNP Planen var delt op i to faser: 1. fase indeholdt skattelettelser for i alt 4,3 pct. af BNP, hvilket svarer til 74 mia. kr. i 27-niveau 3. Skattelettelserne skulle indfases i perioden og i 1 Planen ny vækst og fremgang. Finansministeriet. Maj Martin Ljunge og Kelly Ragan. Labor Supply and the Tax Reform of the Century, Working Paper, University of Chicago. 3 Finansministeriet: Økonomisk Redegørelse, maj 27. 1

2 denne periode ville den øverste marginalskat blive reduceret fra 68 til 52 pct. Der var skatteog afgiftsstramninger for 2 pct. af BNP. Skattestramningerne bestod bl.a. af lavere skatteværdi af rentefradrag og fagforeningsfradrag samt højere grønne afgifter. Finansieringen kom derudover fra en reduktion i den offentlige sektors størrelse samt øget brugerbetaling (på fx vejbenyttelse). Det offentlige forbrug skulle således i perioden reduceres med 1½ pct. årligt i faste priser. Ud over lavere skat på arbejde blev der også lagt op til en skatteomlægning på selskabsskatteområdet, der ville sænke selskabsskattesatsen med 15 pct.point (finansieret af en stramning af afskrivningsreglerne) samt en reduktion af beskatningen af positiv og negativ kapitalindkomst fra op til 56 pct. til en flad sats på 4 pct. Der blev ikke indregnet et finansieringsbidrag fra de dynamiske effekter, der ville følge af marginalskattelettelserne. Samlet set var der tale om en nettoskattelettelse på 2,3 pct. af BNP (39 mia. kr. i 27) og den samlede plan budgetterede med en overfinansiering på,2 pct. af BNP. 2. fase: yderligere skattelettelser for 6 pct. af BNP 2. fase skulle løbe fra 1995 til 2, og ville indebære en reduktion i skattetrykket på yderligere 6 pct. af BNP eller 1 mia.kr. I løbet af 1 år (dvs. i år 2) ville der være skabt et samlet råderum til skattelettelser på ca. 8 pct. af BNP svarende til 145 mia.kr. (i 27- niveau). Fald i offentlig beskæftigelse på 1. personer over 1 år Reduktionen i skattetrykket fulgte af den reduktion i udgiftstrykket på 13 pct. af BNP, der ville være en konsekvens af den ændrede udgiftspolitik frem til 2. For hele perioden under ét ville det offentlige forbrug falde med gennemsnitligt 1½ pct. årligt (målt i faste priser). Herudover skulle de samlede udgifter til overførselsindkomster (eksklusive dagpenge) ikke vokse hurtigere end prisstigningstakten. Udgiftspolitikken skulle medføre et fald i den offentlige beskæftigelse på 1. personer i perioden 199-2, mens den private beskæftigelse ifølge planen ville vokse med 265. personer. Figur 1 - Ændring i beskæftigelse Beskæftigede (1. personer) Offentligt ansatte - 1. Privat ansatte version af Århundredets Plan: 34 pct. i marginalskat ved fuld indfasning CEPOS har i forbindelse med bogen På ret kurs Et tilbageblik på systemskiftet i beregnet en 27-version af Århundredets plan. Dvs. størrelsen af skattelettelsen er beregnet på 27-niveau og ændringerne i skattesystemet i planen er søgt overført til skattesystemet i 4 Henrik Gade Jensen et. al. (red.) (27). På ret kurs Et tilbageblik på systemskiftet i 1982, People s Press. 2

3 27. Første fase, der ville løbe i perioden , ville indebære en marginalskat på 45 pct. (op til 63 pct. i dag) for personer med indkomst over mellemskattegrænsen. For personer med indkomst under mellemskattegrænsen udgør marginalskatten 39 pct. (mod 43 pct. i dag) Figur 2-27-version af Århundredets Plan Skattesats Marginalskat i dag Fase 2. Fase 49,2 42, Indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag (1. kr) Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger En 27-version af planen vil ved en fuld indfasning (2. fase ville løbe i perioden ) reducere den øverste marginalskat yderligere til 34 pct. Dermed ville Danmark have en øverste marginalskat, der ville være den 4. laveste i OECD og lavere end i England, USA og Schweiz. For personer med indkomst under mellemskattegrænsen udgør marginalskatten 28 pct. Figur 3 - Marginalskat for personer med høje indkomster (167 pct. af gennemsnitsindkomsten) Pct Belgien Kilde: OECD Danmark i dag Sverige Danmark Ungarn Grækenland Frankrig Finland Italien Tjekkiet Portugal Luxembourg Polen Holland Norge Irland Planens 1. fase Tyrkiet England Australien Fase 1 Tyskland USA Schweiz Slovakiet Østrig Planens 2. fase New Island Spanien Canada Fase 2 Japan Mexico Korea Fald i offentlig beskæftigelse på 1. personer relevant idag I relation til at der i disse år gennemføres en kommunalreform med en række kommunesammenlægninger, ville det være relevant at reducere den offentlige beskæftigelse med 1. personer over 1 år. Det skal ses i forhold til en samlet offentlig beskæftigelse på ca. 8. personer. En sådan målsætning ville motivere kommunerne og resten af den offentlige sektor til at øge produktiviteten (herunder i administrationen, hvor der ifølge 3

4 Finansministeriet er beskæftiget 13. personer 5 ), høste stordriftsfordele ved kommunesammenlægninger samt sende opgaver i udbud. En reduktion i den offentlige beskæftigelse på 1. personer over en 1-årig periode svarer til en samlet rationalisering på 12 pct. eller godt 1 pct. årligt. Dermed ville der blive frigjort arbejdskraft til den private sektor, der i dag må afvise ordrer grundet mangel på arbejdskraft. Brugerbetaling relevant i dag og ikke mindst fremover Indførelsen af brugerbetaling er også en idé, som er relevant i forhold til de udfordringer, Danmark står over for. Dels vil det kunne dæmpe efterspørgslen efter mange ydelser, der i dag er gratis. Dels er det ikke realistisk at finansiere den voksende efterspørgsel efter velfærdsservice (pleje, omsorg, sundhed mv.) i fremtiden gennem øgede skatter. Skattefinansiering vil reducere arbejdsudbuddet, ligesom højproduktive personer og virksomheder får incitament til at fravælge Danmark til fordel for lande med lavere skatter. I stedet bør forbedringer i velfærdsstandarden betales af den enkelte gennem brugerbetaling, hvad enten det er offentlige eller private virksomheder, der leverer ydelsen. Århundredets Plan ville ruste Danmark til de fremtidige udfordringer Planen ville ved en gennemførelse i dag bidrage væsentligt til håndteringen af de udfordringer, det danske samfund står over for. Skattesystemet ville således i højere grad motivere til at arbejde ekstra og mere effektivt, hvilket er relevant i forhold til manglen på arbejdskraft. Herudover ville det blive mere attraktivt at uddanne og dygtiggøre sig, ligesom det med en øverste marginalskat på 34 pct. ville blive nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 18 pct. fra de nuværende 25 pct. ville stille Danmark stærkt i den globale skattekonkurrence på virksomhedsområdet. 5 Finansministeriet: Budgetredegørelse 23 4

5 Appendix I dette appendix gennemgås Århundredets Plan mere udførligt. Dette afsnit omhandler skatteomlægningens 1. fase, der skulle gennemføres i perioden I afsnit 1.1 redegøres for lettelser i person- og selskabsbeskatningen, mens der i afsnit 1.2 redegøres for finansieringsdelen. I afsnit 1.3 redegøres der kort for reformen af kapitalindkomstbeskatningen. Nedenfor i tabel 1 fremgår hovedelementerne i skatteomlægningens 1. fase. Tabel 1 Skatteomlægningens hovedelementer (1. fase) Procent af BNP 27-priser og lønninger Nedsættelse af statslige personskattesatser -2,4 pct. -41,3 mia. kr. Nedsættelse af kommunale personskattesatser -,8 pct. -14,1 mia. kr. Nedsættelse af erhvervsskattesatserne -,6 pct. -1,3 mia. kr. Nedsættelse af afgifter -,5 pct. -8,1 mia. kr. Nedsættelse af skattesatser i alt -4,3 pct. -73,7 mia. kr. Omlægning af afskrivningsregler,4 pct. 7,1 mia. kr. Skattegrundlaget gøres bredere 1, pct. 17,3 mia. kr. Forøgelse af afgifter m.m.,6 pct. 11,1 mia. kr. Brugerbetaling,9 pct. 15,8 mia. kr. Statslige besparelser,7 pct. 11,3 mia. kr. Kommunale besparelser,8 pct. 14,1 mia. kr. Finansiering i alt 4,5 pct. 76,5 mia. kr. Overfinansiering i alt,2 pct. 2,8 mia. kr. Kilde: Planen; Statistikbanken.dk/NAT1; Økonomisk Redegørelse maj Skatte og afgiftslettelser Personskattesatserne skulle sænkes med 3,2 pct. af BNP, hvilket ville betyde en sænkning af den øverste marginalskat med 16 pct.point fra 68 til 52 pct. i perioden fra Motivationen herfor var, at man ville tilskynde danskerne til at øge arbejdsudbuddet. Dette ville samtidig dæmpe lønstigningerne 7, forbedre konkurrenceevnen og dermed bidrage til håndteringen af en af tidens store udfordringer: underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Det blev vurderet, at ca. 3 pct. af lettelsen i personbeskatningen ville vende tilbage til de offentlige kasser som følge af de positive udbudseffekter. Dette tilbageløb til de offentlige finanser blev ikke indregnet i finansieringen. I figur 1 nedenfor er vist skattesystemet, som det ville se ud efter indfasning af 1. fase ( Århundredets plan ). Herudover er i figur 1 angivet, hvordan skattesystemet så ud i 1989 samt hvordan reglerne var før skattereformen fra 1987, der sænkede den øverste marginalskat fra 73 til 68 pct.. 6 Dette skulle ske ved sænkning af den statslige 22 pct.-skat til 18 pct; fjernelse af 6 pct.skatten; nedsættelse af 12 pct.-skat til 8 pct.; kommunalskat sænket med 2 pct-enheder. 7 Regeringen opfordrer i sin publikation arbejdsmarkedets parter til at dæmpe lønstigningerne i takt med, at planen og marginalskattelettelserne gennemføres. Det foreslås også, at ministrenes lønninger bliver reduceret med 2 pct. for den del, der ligger over. kr. 5

6 Figur 1 - Ændring i skattesatser Pct Gamle regler (før 1987) Skattesystem Århundredets plan Indkomst (1. kr) Kilde: Dansk Økonomi i 9'erne, s. 29 Erhvervs- og selskabsskatterne skulle sænkes med,6 pct. af BNP, hvilket svarede til 15 pct.point fra til 35 pct. Begrundelsen herfor var, at det skulle være mere attraktivt at gennemføre investeringer, ligesom det skulle blive mere attraktivt for udenlandske virksomheder at placere sig i Danmark. Det bemærkes, at man i planen var ganske opmærksom på skattekonkurrencen på selskabsskatteområdet. Afgiftslettelser blev foreslået for hvad der svarer til,5 pct. af BNP. Dette især med fokus på at mindske grænsehandelen ved at sænke afgifterne på benzin og andre særlig mobile varer. 1.2 Finansiering Finansiering af planen skulle ske ved skattestramninger (udvidelse af skattebase, omlægning af afskrivningsregler og forøgelse af afgifter) svarende til godt 2 pct. af BNP, øget brugerbetaling svarende til,9 pct. af BNP og offentlige besparelser for knap 1,5 pct. af BNP. Udvidelse af skattebasen (svarende til ca. 1 pct. af BNP). Befordringsfradraget skulle begrænses, mens der blev foreslået fjernelse af fradrag til bl.a. følgende udgifter: 1) faglige kontingenter for lønmodtagere, 2) arbejdsgiverkontingent til interesseorganisationer mv. og 3) A-kasse administration. Omlægning af afskrivningsreglerne (ca.,4 pct. af BNP) bestod hovedsageligt i omlægninger, der skulle føre Danmarks regelsæt på linje med de øvrige lande i Vesteuropa. Forøgelse af afgifter (ca.,6 pct. af BNP) bestod i indførelsen af en vandafgift og en forøgelse af diesel- og vægtafgiften. Herudover skulle der ske en forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget for den finansielle sektor (det der i dag kaldes lønsumsafgift), som delvis kompensation for de betydelige fordele, denne sektor ville få ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra til 35 pct. 6

7 Øget brugerbetaling (ca.,9 pct. af BNP). Egenfinansiering af offentlige ydelser indførtes både med finansieringsmæssigt, men også adfærdsregulerende sigte. En dagpengereform skulle give arbejdsmarkedets parter et større økonomisk medansvar for ledighedsudviklingen. Herudover skulle arbejdsgivere dække en større del af de offentlige udgifter i forbindelse med arbejdsskader for at øge arbejdsgivernes incitament til at forbedre sikkerhed og arbejdsmiljø. På trafikområdet skulle der indføres afgifter på motorveje eller større broer mellem landsdele. Besparelser i den offentlige sektor (1,5 pct. af BNP, hvoraf,7 pct.point kommer fra statslige besparelser og,8 pct.point fra kommunale besparelser). For perioden skulle det offentlige forbrug falde med gennemsnitligt 1½ pct. årligt i faste priser. Besparelserne skulle bl.a. hentes ved, at det offentlige personaleforbrug skulle reduceres med 1. årsværk i hvert af årene Statens personaleforbrug reduceres med 3. personer årligt, mens den øvrige reduktion på 7. personer årligt skulle finde sted i den kommunale sektor. Målsætningen var at opnå produktivitetsforbedringer så færre ansatte kunne producere det samme eller mere. Anlægsudgifterne fastholdes indtil 1993 på uændret niveau i faste priser. 1.3 Kapitalindkomstbeskatningen Også kapitalindkomstbeskatningen skulle ifølge planen omlægges, så det blev mere attraktivt at spare op og mindre attraktivt at stifte gæld. I figur 2 ses effekten af de nye regler for kapitalindkomstbeskatning ( Århundredets plan i figur 2), der betyder at satsen sænkes til 4 pct. for al kapitalindkomst (såvel positiv som negativ kapitalindkomst). Dermed blev der lagt op til en yderligere reduktion i beskatningen af negativ kapitalindkomst (skatteværdien af rentefradraget) fra 51 til 4 pct. Denne reduktion i rentefradraget kunne finansiere lettelsen i beskatningen af den positive kapitalindkomst 8 og fremstår dermed som provenuneutral. Det bemærkes i øvrigt, at i forbindelse med skattereformen i 1987 blev kapitalindkomstbeskatningen sænket betragteligt. Beskatningen af negativ kapitalindkomst faldt fra 73 til 51 pct., mens marginalskatten på positiv kapitalindkomst faldt fra 73 til 56 pct. I dag udgør den øverste marginalskat for beskatning af positiv kapitalindkomst 59,7 pct. Figur 2 - Kapitalindkomstbeskatning Pct Gamle regler (før 1987) (Positiv kapitalindkomst) (Negativ kapitalindkomst) Skattesystem Århundredets plan Indkomst (1. kr.) Kilde: Dansk Økonomi i 9'erne, s Positiv kapitalindkomst er fx renteindtægter. 7

8 2. Fase 2 af Schlüters plan Flere strukturelle elementer i århundredets plan ventes først at få fuld virkning på længere sigt. Det drejer sig dels om effekten af skattelettelserne og dels om udgiftspolitikken, der på sigt ville medføre en mærkbar reduktion af udgiftstrykket. Derfor blev der også lavet en fremskrivning af det økonomiske forløb helt indtil år fase af planen løb fra 1995 til 2. Som det fremgår af tabel 2 ville en gennemførelse af planen give en sænkning af skattetrykket med 8,5 pct.point i forhold til det grundforløb, man forventede med uændrede regler. I næste afsnit ses på, hvordan det reducerede skattetryk kunne udmøntes i lavere marginalskat. Udgiftstrykket ville blive sænket med 13,3 pct.point bl.a. fordi det offentlige forbrug for hele perioden ville falde med gennemsnitligt 1½ pct. årligt målt i faste priser. I relation hertil ville den offentlige beskæftigelse falde med 1. personer i perioden 199-2, mens den private beskæftigelse ville vokse med 265. personer. Den samlede beskæftigelse ville for hele perioden vokse med 165. personer, mens arbejdsløsheden ville falde 5, pct. af arbejdsstyrken. Tabel 2 Ændringer i centrale nøgletal Grundforløb Planen Forskel (isoleret effekt af Planen) (Beregnede størrelser for år 2) Skattetryk (pct. af BNP),3 pct. 41,8 pct. (-) 8,5 pct. point Udgiftstryk (pct. af BNP) 58,4 pct. 45,1 pct. (-) 13,3 pct. point Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrke) 7, pct. 5, pct. 2 pct. lavere arbejdsløshed (Ændringer i perioden 199-2) Vækst i samlet beskæftigelse (1. pers.) 88,7 165,3 (+) 76.6 beskæftigede - offentlig (1. pers.) 44,4-1,1 (-) 144. offentlige - privat (1. pers.) 44,3 265,4 (+) private Arbejdsstyrke (1. pers.) 24,2 43,2 (+) 19. i arbejdsstyrken Kilde: Dansk økonomi i 9'erne, bilagstabel 2 3. Århundredets plan 27-version I det følgende er beregnet en 27-version af Århundredets plan. Dette gøres for at illustrere, hvorledes planen kunne se ud, hvis den skulle gennemføres i dag. 3.1 Skatteomlægning 1. fase (28-212) 1. fase vil en 27-version skulle løbe over årene 28 til 212. Lettelse af personskatter (ca. 3,2 pct. af BNP eller 54,7 mia. kr. i 27). I den oprindelige plan var der udover bundfradraget ét progressionstrin. I 27-versionen svarer dette trin til mellemskatten, der opretholdes i sin nuværende form 9. 9 I den oprindelige plan var der yderligere et progressionstrin. Størrelsen var dog blot på 1,5 pct. point og der ses derfor bort fra dette. 8

9 Tabel 3 Personskattelettelser Ændring Provenuvirkning (mia. kr.) Fjernelse af topskat (-) 15, pct. point 17,8 Lettelse af kommuneskat (-) 2, pct. point 14,2 Lettelse af bundskat (-) 2,7 pct. point 22,7 Personskattelettelser i alt 54,7 Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Det er muligt at fjerne topskatten, lette kommuneskatten med 2, pct.point og sænke bundskatten med 2,7 pct.point inden for et råderum på 55 mia.kr., se tabel 3 og figur 3. Samlet set betyder dette, at den højeste marginalskattesats sænkes fra 63 til 45 pct. - en lettelse på 18 pct.point. Marginalskatten for personer, der ligger under den nuværende mellemskattegrænse, vil ende på 39 pct. Skattelettelsen vil føre til en stigning i arbejdsudbuddet på ca. 4. personer. Velstandseffekten af en sådan udvidelse af arbejdsudbuddet svarer til en stigning i BNP på ca. 1,4 pct. Den øverste marginalskat på 44,9 pct. ville herefter være lavere end OECD-gennemsnittet på 49 pct., lige over niveauet i USA på 43 pct., men lavere end i England på 48 pct. Figur 3 - Marginalskattesatser på arbejdsindkomst Skattesats 7 Marginalskat i dag 6 Plan 1. fase Indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag (1. kr) Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Lettelse af selskabs- og erhvervsskatter (ca.,6 pct. af BNP eller 1,3 mia. kr. i 27). I 1. fase var der afsat et råderum til lavere selskabsskat svarende til 1 mia.kr. Nedsættelse af selskabsskatten med 1 pct.point indebærer et umiddelbart provenutab på ca. 1,5 mia. kr. 1 Derfor vil der i alt være mulighed for at sænke selskabsskatten med 7 pct.point, fra 25 pct. i dag til 18 pct. Dermed ville Danmark have den 3. laveste selskabsskattesats i OECD (se figur 4). 1 Svar på 2-spørgsmål S3333 (25) 9

10 Figur 4. Selskabsskatteprocent i OECD samt Danmark efter gennemførelse af plan Pct Danmark i dag 35 3 DK efter plan Anm.: OECD-tal for 26. Danmark tal for 27. Kilde: OECD og Skatteministeriet Herudover er der i planens 1. fase angivet et råderum til nedsættelse af afgifter på ca.,5 pct. af BNP eller 8,1 mia. kr. i Finansiering af 1. fase Udvidelse af skattebasen (ca. 1, pct. af BNP eller 17 mia. kr. i 27). I planen fra 1989 foreslås det at fjerne en række ligningsmæssige fradrag for at opnå budgetforbedringen. I 27 vil en afskaffelse af fradrag for følgende udgifter give øget provenu på i alt knap 17 mia. kr. 11 : A-kasse 12 (ca. 3,9 mia. kr.), fagforeningskontingenter (ca. 2,6 mia. kr.), arbejdsgiveres faglige kontingenter (ca.,3 mia. kr.) 13, befordringsfradrag (3,9 mia.kr.), mens en reduktion af skatteværdien af rentefradraget fra 33,3 til 23 pct. ville bidrage med en budgetforbedring på ca. 6 mia.kr. Tabel 4 - Ændrede skattefradrag Provenu-gevinst A-kasse kontingent (ekskl. efterlønsbidrag) Fagforeningskontingenter Reduktion af skatteværdi af rentefradrag Fradrag for arbejdsgiveres faglige kontingenter Befordringsfradrag I alt Kilde: Skatteministeriet og 2-spg S ,9 mia. kr. 2,6 mia. kr. 6, mia. kr.,3 mia. kr. 3,9 mia. kr. 16,7 mia. kr. Statslige og kommunale besparelser (1,5 pct. af BNP svarende til 25,4 mia. kr. i 27). En årlig realvækst i det offentlige forbrug på minus 1½ pct. ville medføre en budgetforbedring på knap 33 mia.kr. i perioden En sådan rammereduktion ville medføre en øget tilskyndelse for den offentlige sektor til at effektivisere og sende opgaver i udbud. 11 Kilde: Skatteministeriet 12 Ekskl. efterlønsbidrag 13 Kilde: 2-spørgsmål S

11 Herudover ville en 27-version af planen indebære øget brugerbetaling for ca.,9 pct. af BNP svarende til 16 mia. kr., en stramning af afskrivningsreglerne for ca.,4 pct. af BNP eller 7 mia. kr. samt en forøgelse af afgifter på ca.,6 pct. af BNP eller 11 mia. kr. 3.3 Skatteomlægning 2. fase (213-18) I 2. fase af planen medfører offentlige besparelser, at der skabes råderum til skattelettelser for yderligere 6 pct. af BNP. Dvs. et råderum på 8 pct. af BNP set over hele perioden. For det samlede råderum kan den øverste marginalskat nedbringes til 34 pct., mens personer med indkomster under den nuværende mellemskattegrænse (27. kr.) vil have en marginalskat på 28 pct., se figur 5. Figur 5 - Marginalskattesatser på arbejdsindkomst Skattesats 7 Marginalskat i dag 6 4 Plan 1. fase Plan 2. fase Indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag (1. kr) Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Efter gennemførelsen af fase 2 ville Danmark med 34 pct. have den 4. laveste marginalskat i OECD (se figur 6). I dag har Danmark med 63 pct. den 3. højeste marginalskat i OECD. 11

12 Figur 6 - Marginalskat for personer med høje indkomster (167 pct. af gennemsnitsindkomsten) Pct. 8, Danmark i dag 7, Planens 1. fase 6,, Planens 2. fase 4, 3, 2, 1,, Kilde: OECD 12

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge 6 2. februar 6. februar 29 Indhold: Nye nøgletal Historisk lav ledighed i 2 trods vending Færre tvangsauktioner, men uændret antal konkurser Ugens tema Skattekommissionens

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

Afgifter på danske dagligvarer

Afgifter på danske dagligvarer Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere