Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007"

Transkript

1 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev aldrig gennemført. Dette notat skitserer hovedindholdet i planen, der skulle indfases på 1 år. Fokus i planen var at styrke dansk økonomi ved at slanke den offentlige sektor, indføre brugerbetaling og sænke marginalskatterne. I løbet af 1 år skulle skattetrykket sænkes med 8 pct. af BNP. Dette blev muliggjort af bl.a. en reduktion i det offentlige forbrug på 1½ pct. årligt, hvilket ville medføre 1. færre offentligt ansatte i løbet af 1 år. Herudover skulle bl.a. skatteværdien af rentefradrag og fagforeningsfradrag reduceres, ligesom grønne afgifter skulle hæves. Endeligt blev der lagt op til øget brugerbetaling. CEPOS har beregnet en 27- version af planen. 1. fase ville indebære en øverste marginalskat på 45 pct., mens 2. fase vil bringe den øverste marginalskat ned på 34 pct. Dvs. den 4. laveste i OECD og lavere end i USA og England. Herudover ville selskabsskatten blive sænket fra 25 til 18 pct., hvilket ville være den 3. laveste selskabsskatteprocent i OECD. Planen ville ved en gennemførelse i dag bidrage væsentligt til håndteringen af de udfordringer, det danske samfund står over for. Reduktionen af den offentlige beskæftigelse ville frigøre arbejdskraft til den private sektor, der i dag må afvise ordrer pga. mangel på arbejdskraft. Reduktionen i den offentlige beskæftigelse kunne være en naturlig konsekvens af kommunalreformen, der burde hæve produktiviteten i kommunerne. Skattesystemet ville i højere grad motivere til at arbejde ekstra og mere effektivt, hvilket også er relevant i forhold til manglen på arbejdskraft. Herudover ville det blive mere attraktivt at uddanne og dygtiggøre sig, ligesom det med en øverste marginalskat på 34 pct. ville blive nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Ideen med brugerbetaling er hensigtsmæssig i forhold til danskernes ønske om bedre velfærdsservice. Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 Danmarkshistoriens største økonomiske plan også kendt som Århundredets plan. Udgangspunktet for planen var: Den offentlige sektor er for stor, skattetrykket er for højt, og der er ikke tilstrækkelig fremgang i den private sektor. 1 Århundredets plan fokuserede bl.a. på at reducere marginalskatten på arbejde, ligesom selskabsskattesatsen også skulle sænkes. Derudover blev der lagt op til en reduktion af den offentlige sektors størrelse samt øget brugerbetaling. Århundredets plan kom i en tid med store skattereformer bl.a. i USA og Sverige Planen kom i en periode, hvor en række lande gennemførte omfattende skattereformer, herunder Storbritannien, USA og Sverige. Mange af disse landes reformer var skatteomlægninger, der bl.a. reducerede fradrag og marginalskattesatserne. Århundredets plan var også inspireret af denne globale tendens. Og hvad angår ændring i marginalskat og dermed forventet effekt på arbejdsudbuddet kan reformen sammenlignes med den amerikanske 1986-reform (reduktion i øverste marginalskat fra 55 til 38 pct.) og den svenske 1991-reform (fra 85 til pct.). Begge reformer var skatteomlægninger. Sidstnævnte er siden blevet omtalt som Tax reform of the century fase: Skattelettelser på 2,3 pct. af BNP Planen var delt op i to faser: 1. fase indeholdt skattelettelser for i alt 4,3 pct. af BNP, hvilket svarer til 74 mia. kr. i 27-niveau 3. Skattelettelserne skulle indfases i perioden og i 1 Planen ny vækst og fremgang. Finansministeriet. Maj Martin Ljunge og Kelly Ragan. Labor Supply and the Tax Reform of the Century, Working Paper, University of Chicago. 3 Finansministeriet: Økonomisk Redegørelse, maj 27. 1

2 denne periode ville den øverste marginalskat blive reduceret fra 68 til 52 pct. Der var skatteog afgiftsstramninger for 2 pct. af BNP. Skattestramningerne bestod bl.a. af lavere skatteværdi af rentefradrag og fagforeningsfradrag samt højere grønne afgifter. Finansieringen kom derudover fra en reduktion i den offentlige sektors størrelse samt øget brugerbetaling (på fx vejbenyttelse). Det offentlige forbrug skulle således i perioden reduceres med 1½ pct. årligt i faste priser. Ud over lavere skat på arbejde blev der også lagt op til en skatteomlægning på selskabsskatteområdet, der ville sænke selskabsskattesatsen med 15 pct.point (finansieret af en stramning af afskrivningsreglerne) samt en reduktion af beskatningen af positiv og negativ kapitalindkomst fra op til 56 pct. til en flad sats på 4 pct. Der blev ikke indregnet et finansieringsbidrag fra de dynamiske effekter, der ville følge af marginalskattelettelserne. Samlet set var der tale om en nettoskattelettelse på 2,3 pct. af BNP (39 mia. kr. i 27) og den samlede plan budgetterede med en overfinansiering på,2 pct. af BNP. 2. fase: yderligere skattelettelser for 6 pct. af BNP 2. fase skulle løbe fra 1995 til 2, og ville indebære en reduktion i skattetrykket på yderligere 6 pct. af BNP eller 1 mia.kr. I løbet af 1 år (dvs. i år 2) ville der være skabt et samlet råderum til skattelettelser på ca. 8 pct. af BNP svarende til 145 mia.kr. (i 27- niveau). Fald i offentlig beskæftigelse på 1. personer over 1 år Reduktionen i skattetrykket fulgte af den reduktion i udgiftstrykket på 13 pct. af BNP, der ville være en konsekvens af den ændrede udgiftspolitik frem til 2. For hele perioden under ét ville det offentlige forbrug falde med gennemsnitligt 1½ pct. årligt (målt i faste priser). Herudover skulle de samlede udgifter til overførselsindkomster (eksklusive dagpenge) ikke vokse hurtigere end prisstigningstakten. Udgiftspolitikken skulle medføre et fald i den offentlige beskæftigelse på 1. personer i perioden 199-2, mens den private beskæftigelse ifølge planen ville vokse med 265. personer. Figur 1 - Ændring i beskæftigelse Beskæftigede (1. personer) Offentligt ansatte - 1. Privat ansatte version af Århundredets Plan: 34 pct. i marginalskat ved fuld indfasning CEPOS har i forbindelse med bogen På ret kurs Et tilbageblik på systemskiftet i beregnet en 27-version af Århundredets plan. Dvs. størrelsen af skattelettelsen er beregnet på 27-niveau og ændringerne i skattesystemet i planen er søgt overført til skattesystemet i 4 Henrik Gade Jensen et. al. (red.) (27). På ret kurs Et tilbageblik på systemskiftet i 1982, People s Press. 2

3 27. Første fase, der ville løbe i perioden , ville indebære en marginalskat på 45 pct. (op til 63 pct. i dag) for personer med indkomst over mellemskattegrænsen. For personer med indkomst under mellemskattegrænsen udgør marginalskatten 39 pct. (mod 43 pct. i dag) Figur 2-27-version af Århundredets Plan Skattesats Marginalskat i dag Fase 2. Fase 49,2 42, Indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag (1. kr) Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger En 27-version af planen vil ved en fuld indfasning (2. fase ville løbe i perioden ) reducere den øverste marginalskat yderligere til 34 pct. Dermed ville Danmark have en øverste marginalskat, der ville være den 4. laveste i OECD og lavere end i England, USA og Schweiz. For personer med indkomst under mellemskattegrænsen udgør marginalskatten 28 pct. Figur 3 - Marginalskat for personer med høje indkomster (167 pct. af gennemsnitsindkomsten) Pct Belgien Kilde: OECD Danmark i dag Sverige Danmark Ungarn Grækenland Frankrig Finland Italien Tjekkiet Portugal Luxembourg Polen Holland Norge Irland Planens 1. fase Tyrkiet England Australien Fase 1 Tyskland USA Schweiz Slovakiet Østrig Planens 2. fase New Island Spanien Canada Fase 2 Japan Mexico Korea Fald i offentlig beskæftigelse på 1. personer relevant idag I relation til at der i disse år gennemføres en kommunalreform med en række kommunesammenlægninger, ville det være relevant at reducere den offentlige beskæftigelse med 1. personer over 1 år. Det skal ses i forhold til en samlet offentlig beskæftigelse på ca. 8. personer. En sådan målsætning ville motivere kommunerne og resten af den offentlige sektor til at øge produktiviteten (herunder i administrationen, hvor der ifølge 3

4 Finansministeriet er beskæftiget 13. personer 5 ), høste stordriftsfordele ved kommunesammenlægninger samt sende opgaver i udbud. En reduktion i den offentlige beskæftigelse på 1. personer over en 1-årig periode svarer til en samlet rationalisering på 12 pct. eller godt 1 pct. årligt. Dermed ville der blive frigjort arbejdskraft til den private sektor, der i dag må afvise ordrer grundet mangel på arbejdskraft. Brugerbetaling relevant i dag og ikke mindst fremover Indførelsen af brugerbetaling er også en idé, som er relevant i forhold til de udfordringer, Danmark står over for. Dels vil det kunne dæmpe efterspørgslen efter mange ydelser, der i dag er gratis. Dels er det ikke realistisk at finansiere den voksende efterspørgsel efter velfærdsservice (pleje, omsorg, sundhed mv.) i fremtiden gennem øgede skatter. Skattefinansiering vil reducere arbejdsudbuddet, ligesom højproduktive personer og virksomheder får incitament til at fravælge Danmark til fordel for lande med lavere skatter. I stedet bør forbedringer i velfærdsstandarden betales af den enkelte gennem brugerbetaling, hvad enten det er offentlige eller private virksomheder, der leverer ydelsen. Århundredets Plan ville ruste Danmark til de fremtidige udfordringer Planen ville ved en gennemførelse i dag bidrage væsentligt til håndteringen af de udfordringer, det danske samfund står over for. Skattesystemet ville således i højere grad motivere til at arbejde ekstra og mere effektivt, hvilket er relevant i forhold til manglen på arbejdskraft. Herudover ville det blive mere attraktivt at uddanne og dygtiggøre sig, ligesom det med en øverste marginalskat på 34 pct. ville blive nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 18 pct. fra de nuværende 25 pct. ville stille Danmark stærkt i den globale skattekonkurrence på virksomhedsområdet. 5 Finansministeriet: Budgetredegørelse 23 4

5 Appendix I dette appendix gennemgås Århundredets Plan mere udførligt. Dette afsnit omhandler skatteomlægningens 1. fase, der skulle gennemføres i perioden I afsnit 1.1 redegøres for lettelser i person- og selskabsbeskatningen, mens der i afsnit 1.2 redegøres for finansieringsdelen. I afsnit 1.3 redegøres der kort for reformen af kapitalindkomstbeskatningen. Nedenfor i tabel 1 fremgår hovedelementerne i skatteomlægningens 1. fase. Tabel 1 Skatteomlægningens hovedelementer (1. fase) Procent af BNP 27-priser og lønninger Nedsættelse af statslige personskattesatser -2,4 pct. -41,3 mia. kr. Nedsættelse af kommunale personskattesatser -,8 pct. -14,1 mia. kr. Nedsættelse af erhvervsskattesatserne -,6 pct. -1,3 mia. kr. Nedsættelse af afgifter -,5 pct. -8,1 mia. kr. Nedsættelse af skattesatser i alt -4,3 pct. -73,7 mia. kr. Omlægning af afskrivningsregler,4 pct. 7,1 mia. kr. Skattegrundlaget gøres bredere 1, pct. 17,3 mia. kr. Forøgelse af afgifter m.m.,6 pct. 11,1 mia. kr. Brugerbetaling,9 pct. 15,8 mia. kr. Statslige besparelser,7 pct. 11,3 mia. kr. Kommunale besparelser,8 pct. 14,1 mia. kr. Finansiering i alt 4,5 pct. 76,5 mia. kr. Overfinansiering i alt,2 pct. 2,8 mia. kr. Kilde: Planen; Statistikbanken.dk/NAT1; Økonomisk Redegørelse maj Skatte og afgiftslettelser Personskattesatserne skulle sænkes med 3,2 pct. af BNP, hvilket ville betyde en sænkning af den øverste marginalskat med 16 pct.point fra 68 til 52 pct. i perioden fra Motivationen herfor var, at man ville tilskynde danskerne til at øge arbejdsudbuddet. Dette ville samtidig dæmpe lønstigningerne 7, forbedre konkurrenceevnen og dermed bidrage til håndteringen af en af tidens store udfordringer: underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Det blev vurderet, at ca. 3 pct. af lettelsen i personbeskatningen ville vende tilbage til de offentlige kasser som følge af de positive udbudseffekter. Dette tilbageløb til de offentlige finanser blev ikke indregnet i finansieringen. I figur 1 nedenfor er vist skattesystemet, som det ville se ud efter indfasning af 1. fase ( Århundredets plan ). Herudover er i figur 1 angivet, hvordan skattesystemet så ud i 1989 samt hvordan reglerne var før skattereformen fra 1987, der sænkede den øverste marginalskat fra 73 til 68 pct.. 6 Dette skulle ske ved sænkning af den statslige 22 pct.-skat til 18 pct; fjernelse af 6 pct.skatten; nedsættelse af 12 pct.-skat til 8 pct.; kommunalskat sænket med 2 pct-enheder. 7 Regeringen opfordrer i sin publikation arbejdsmarkedets parter til at dæmpe lønstigningerne i takt med, at planen og marginalskattelettelserne gennemføres. Det foreslås også, at ministrenes lønninger bliver reduceret med 2 pct. for den del, der ligger over. kr. 5

6 Figur 1 - Ændring i skattesatser Pct Gamle regler (før 1987) Skattesystem Århundredets plan Indkomst (1. kr) Kilde: Dansk Økonomi i 9'erne, s. 29 Erhvervs- og selskabsskatterne skulle sænkes med,6 pct. af BNP, hvilket svarede til 15 pct.point fra til 35 pct. Begrundelsen herfor var, at det skulle være mere attraktivt at gennemføre investeringer, ligesom det skulle blive mere attraktivt for udenlandske virksomheder at placere sig i Danmark. Det bemærkes, at man i planen var ganske opmærksom på skattekonkurrencen på selskabsskatteområdet. Afgiftslettelser blev foreslået for hvad der svarer til,5 pct. af BNP. Dette især med fokus på at mindske grænsehandelen ved at sænke afgifterne på benzin og andre særlig mobile varer. 1.2 Finansiering Finansiering af planen skulle ske ved skattestramninger (udvidelse af skattebase, omlægning af afskrivningsregler og forøgelse af afgifter) svarende til godt 2 pct. af BNP, øget brugerbetaling svarende til,9 pct. af BNP og offentlige besparelser for knap 1,5 pct. af BNP. Udvidelse af skattebasen (svarende til ca. 1 pct. af BNP). Befordringsfradraget skulle begrænses, mens der blev foreslået fjernelse af fradrag til bl.a. følgende udgifter: 1) faglige kontingenter for lønmodtagere, 2) arbejdsgiverkontingent til interesseorganisationer mv. og 3) A-kasse administration. Omlægning af afskrivningsreglerne (ca.,4 pct. af BNP) bestod hovedsageligt i omlægninger, der skulle føre Danmarks regelsæt på linje med de øvrige lande i Vesteuropa. Forøgelse af afgifter (ca.,6 pct. af BNP) bestod i indførelsen af en vandafgift og en forøgelse af diesel- og vægtafgiften. Herudover skulle der ske en forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget for den finansielle sektor (det der i dag kaldes lønsumsafgift), som delvis kompensation for de betydelige fordele, denne sektor ville få ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra til 35 pct. 6

7 Øget brugerbetaling (ca.,9 pct. af BNP). Egenfinansiering af offentlige ydelser indførtes både med finansieringsmæssigt, men også adfærdsregulerende sigte. En dagpengereform skulle give arbejdsmarkedets parter et større økonomisk medansvar for ledighedsudviklingen. Herudover skulle arbejdsgivere dække en større del af de offentlige udgifter i forbindelse med arbejdsskader for at øge arbejdsgivernes incitament til at forbedre sikkerhed og arbejdsmiljø. På trafikområdet skulle der indføres afgifter på motorveje eller større broer mellem landsdele. Besparelser i den offentlige sektor (1,5 pct. af BNP, hvoraf,7 pct.point kommer fra statslige besparelser og,8 pct.point fra kommunale besparelser). For perioden skulle det offentlige forbrug falde med gennemsnitligt 1½ pct. årligt i faste priser. Besparelserne skulle bl.a. hentes ved, at det offentlige personaleforbrug skulle reduceres med 1. årsværk i hvert af årene Statens personaleforbrug reduceres med 3. personer årligt, mens den øvrige reduktion på 7. personer årligt skulle finde sted i den kommunale sektor. Målsætningen var at opnå produktivitetsforbedringer så færre ansatte kunne producere det samme eller mere. Anlægsudgifterne fastholdes indtil 1993 på uændret niveau i faste priser. 1.3 Kapitalindkomstbeskatningen Også kapitalindkomstbeskatningen skulle ifølge planen omlægges, så det blev mere attraktivt at spare op og mindre attraktivt at stifte gæld. I figur 2 ses effekten af de nye regler for kapitalindkomstbeskatning ( Århundredets plan i figur 2), der betyder at satsen sænkes til 4 pct. for al kapitalindkomst (såvel positiv som negativ kapitalindkomst). Dermed blev der lagt op til en yderligere reduktion i beskatningen af negativ kapitalindkomst (skatteværdien af rentefradraget) fra 51 til 4 pct. Denne reduktion i rentefradraget kunne finansiere lettelsen i beskatningen af den positive kapitalindkomst 8 og fremstår dermed som provenuneutral. Det bemærkes i øvrigt, at i forbindelse med skattereformen i 1987 blev kapitalindkomstbeskatningen sænket betragteligt. Beskatningen af negativ kapitalindkomst faldt fra 73 til 51 pct., mens marginalskatten på positiv kapitalindkomst faldt fra 73 til 56 pct. I dag udgør den øverste marginalskat for beskatning af positiv kapitalindkomst 59,7 pct. Figur 2 - Kapitalindkomstbeskatning Pct Gamle regler (før 1987) (Positiv kapitalindkomst) (Negativ kapitalindkomst) Skattesystem Århundredets plan Indkomst (1. kr.) Kilde: Dansk Økonomi i 9'erne, s Positiv kapitalindkomst er fx renteindtægter. 7

8 2. Fase 2 af Schlüters plan Flere strukturelle elementer i århundredets plan ventes først at få fuld virkning på længere sigt. Det drejer sig dels om effekten af skattelettelserne og dels om udgiftspolitikken, der på sigt ville medføre en mærkbar reduktion af udgiftstrykket. Derfor blev der også lavet en fremskrivning af det økonomiske forløb helt indtil år fase af planen løb fra 1995 til 2. Som det fremgår af tabel 2 ville en gennemførelse af planen give en sænkning af skattetrykket med 8,5 pct.point i forhold til det grundforløb, man forventede med uændrede regler. I næste afsnit ses på, hvordan det reducerede skattetryk kunne udmøntes i lavere marginalskat. Udgiftstrykket ville blive sænket med 13,3 pct.point bl.a. fordi det offentlige forbrug for hele perioden ville falde med gennemsnitligt 1½ pct. årligt målt i faste priser. I relation hertil ville den offentlige beskæftigelse falde med 1. personer i perioden 199-2, mens den private beskæftigelse ville vokse med 265. personer. Den samlede beskæftigelse ville for hele perioden vokse med 165. personer, mens arbejdsløsheden ville falde 5, pct. af arbejdsstyrken. Tabel 2 Ændringer i centrale nøgletal Grundforløb Planen Forskel (isoleret effekt af Planen) (Beregnede størrelser for år 2) Skattetryk (pct. af BNP),3 pct. 41,8 pct. (-) 8,5 pct. point Udgiftstryk (pct. af BNP) 58,4 pct. 45,1 pct. (-) 13,3 pct. point Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrke) 7, pct. 5, pct. 2 pct. lavere arbejdsløshed (Ændringer i perioden 199-2) Vækst i samlet beskæftigelse (1. pers.) 88,7 165,3 (+) 76.6 beskæftigede - offentlig (1. pers.) 44,4-1,1 (-) 144. offentlige - privat (1. pers.) 44,3 265,4 (+) private Arbejdsstyrke (1. pers.) 24,2 43,2 (+) 19. i arbejdsstyrken Kilde: Dansk økonomi i 9'erne, bilagstabel 2 3. Århundredets plan 27-version I det følgende er beregnet en 27-version af Århundredets plan. Dette gøres for at illustrere, hvorledes planen kunne se ud, hvis den skulle gennemføres i dag. 3.1 Skatteomlægning 1. fase (28-212) 1. fase vil en 27-version skulle løbe over årene 28 til 212. Lettelse af personskatter (ca. 3,2 pct. af BNP eller 54,7 mia. kr. i 27). I den oprindelige plan var der udover bundfradraget ét progressionstrin. I 27-versionen svarer dette trin til mellemskatten, der opretholdes i sin nuværende form 9. 9 I den oprindelige plan var der yderligere et progressionstrin. Størrelsen var dog blot på 1,5 pct. point og der ses derfor bort fra dette. 8

9 Tabel 3 Personskattelettelser Ændring Provenuvirkning (mia. kr.) Fjernelse af topskat (-) 15, pct. point 17,8 Lettelse af kommuneskat (-) 2, pct. point 14,2 Lettelse af bundskat (-) 2,7 pct. point 22,7 Personskattelettelser i alt 54,7 Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Det er muligt at fjerne topskatten, lette kommuneskatten med 2, pct.point og sænke bundskatten med 2,7 pct.point inden for et råderum på 55 mia.kr., se tabel 3 og figur 3. Samlet set betyder dette, at den højeste marginalskattesats sænkes fra 63 til 45 pct. - en lettelse på 18 pct.point. Marginalskatten for personer, der ligger under den nuværende mellemskattegrænse, vil ende på 39 pct. Skattelettelsen vil føre til en stigning i arbejdsudbuddet på ca. 4. personer. Velstandseffekten af en sådan udvidelse af arbejdsudbuddet svarer til en stigning i BNP på ca. 1,4 pct. Den øverste marginalskat på 44,9 pct. ville herefter være lavere end OECD-gennemsnittet på 49 pct., lige over niveauet i USA på 43 pct., men lavere end i England på 48 pct. Figur 3 - Marginalskattesatser på arbejdsindkomst Skattesats 7 Marginalskat i dag 6 Plan 1. fase Indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag (1. kr) Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Lettelse af selskabs- og erhvervsskatter (ca.,6 pct. af BNP eller 1,3 mia. kr. i 27). I 1. fase var der afsat et råderum til lavere selskabsskat svarende til 1 mia.kr. Nedsættelse af selskabsskatten med 1 pct.point indebærer et umiddelbart provenutab på ca. 1,5 mia. kr. 1 Derfor vil der i alt være mulighed for at sænke selskabsskatten med 7 pct.point, fra 25 pct. i dag til 18 pct. Dermed ville Danmark have den 3. laveste selskabsskattesats i OECD (se figur 4). 1 Svar på 2-spørgsmål S3333 (25) 9

10 Figur 4. Selskabsskatteprocent i OECD samt Danmark efter gennemførelse af plan Pct Danmark i dag 35 3 DK efter plan Anm.: OECD-tal for 26. Danmark tal for 27. Kilde: OECD og Skatteministeriet Herudover er der i planens 1. fase angivet et råderum til nedsættelse af afgifter på ca.,5 pct. af BNP eller 8,1 mia. kr. i Finansiering af 1. fase Udvidelse af skattebasen (ca. 1, pct. af BNP eller 17 mia. kr. i 27). I planen fra 1989 foreslås det at fjerne en række ligningsmæssige fradrag for at opnå budgetforbedringen. I 27 vil en afskaffelse af fradrag for følgende udgifter give øget provenu på i alt knap 17 mia. kr. 11 : A-kasse 12 (ca. 3,9 mia. kr.), fagforeningskontingenter (ca. 2,6 mia. kr.), arbejdsgiveres faglige kontingenter (ca.,3 mia. kr.) 13, befordringsfradrag (3,9 mia.kr.), mens en reduktion af skatteværdien af rentefradraget fra 33,3 til 23 pct. ville bidrage med en budgetforbedring på ca. 6 mia.kr. Tabel 4 - Ændrede skattefradrag Provenu-gevinst A-kasse kontingent (ekskl. efterlønsbidrag) Fagforeningskontingenter Reduktion af skatteværdi af rentefradrag Fradrag for arbejdsgiveres faglige kontingenter Befordringsfradrag I alt Kilde: Skatteministeriet og 2-spg S ,9 mia. kr. 2,6 mia. kr. 6, mia. kr.,3 mia. kr. 3,9 mia. kr. 16,7 mia. kr. Statslige og kommunale besparelser (1,5 pct. af BNP svarende til 25,4 mia. kr. i 27). En årlig realvækst i det offentlige forbrug på minus 1½ pct. ville medføre en budgetforbedring på knap 33 mia.kr. i perioden En sådan rammereduktion ville medføre en øget tilskyndelse for den offentlige sektor til at effektivisere og sende opgaver i udbud. 11 Kilde: Skatteministeriet 12 Ekskl. efterlønsbidrag 13 Kilde: 2-spørgsmål S

11 Herudover ville en 27-version af planen indebære øget brugerbetaling for ca.,9 pct. af BNP svarende til 16 mia. kr., en stramning af afskrivningsreglerne for ca.,4 pct. af BNP eller 7 mia. kr. samt en forøgelse af afgifter på ca.,6 pct. af BNP eller 11 mia. kr. 3.3 Skatteomlægning 2. fase (213-18) I 2. fase af planen medfører offentlige besparelser, at der skabes råderum til skattelettelser for yderligere 6 pct. af BNP. Dvs. et råderum på 8 pct. af BNP set over hele perioden. For det samlede råderum kan den øverste marginalskat nedbringes til 34 pct., mens personer med indkomster under den nuværende mellemskattegrænse (27. kr.) vil have en marginalskat på 28 pct., se figur 5. Figur 5 - Marginalskattesatser på arbejdsindkomst Skattesats 7 Marginalskat i dag 6 4 Plan 1. fase Plan 2. fase Indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag (1. kr) Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger Efter gennemførelsen af fase 2 ville Danmark med 34 pct. have den 4. laveste marginalskat i OECD (se figur 6). I dag har Danmark med 63 pct. den 3. højeste marginalskat i OECD. 11

12 Figur 6 - Marginalskat for personer med høje indkomster (167 pct. af gennemsnitsindkomsten) Pct. 8, Danmark i dag 7, Planens 1. fase 6,, Planens 2. fase 4, 3, 2, 1,, Kilde: OECD 12

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos

Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos Bedre balance Omslag: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Oplag: 5.000 Bogen udleveres gratis så længe lager haves og kan ske ved personlig henvendelse hos Finansministeriet Christiansborg

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd

Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd Cheføkonom Mads Lundby Hansen Center for Politiske Studier Velfærds-Danmark anno 2013 Kommuneskatten Offentlige udgifter De offentlige udgifter har nu rundet

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

ÅrhundreDEts Skattereform. Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg

ÅrhundreDEts Skattereform. Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg ÅrhundreDEts Skattereform Af cheføkonom mads lundby hansen, analysechef otto brøns-petersen og chefkonsulent carl-christian-heiberg Århundredets skattereform Gennem mange år har der været en debat om det

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

En 2020-plan med ambitioner

En 2020-plan med ambitioner En 2020-plan med ambitioner» Fordi Danmark skal vinde SIDE 1 FORORD Danmark er et godt land, men vi er ude af balance. Og hvis ikke vi får genoprettet balancen, vil vi om få år ikke være i stand til at

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere