SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

Transkript

1 December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf Frithiof Hagen, direkte tlf.: Lars Andersen Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne for aktieoptioner mv. er særdeles gunstige sammenholdt med almindelig indkomstbeskatning. De gunstige regler blev indført af VK-regeringen i For kapitalfonde giver de gældende regler vedrørende selskabsskat mulighed for at opnå en skattebesparelse. En lavere selskabsskat suppleret med en bruttovirksomhedsskat kunne reducere problemerne væsentligt. VK-regeringen fik i 2003 vedtaget nye regler vedrørende beskatning af aktieoptioner mv. Reglerne er særdeles gunstige sammenholdt med almindelig indkomstbeskatning, dels fordi satserne er lavere, idet beskatning sker som aktieindkomst med 28 procent eller 43 procent, men især fordi beskatningen først sker, når aktierne sælges. Det er derfor muligt at udskyde beskatningen rentefrit i et ubegrænset antal år, hvis man undlader at sælge aktierne. Velstillede personer må antages at have bedst råd til at beholde aktierne. Reglerne for hvor meget, den enkelte må modtage årligt, er meget liberale. I modsætning til de generelle regler vedrørende medarbejderaktieordninger kan aktieoptioner mv. i henhold til disse regler tildeles enkelte medarbejdere - typisk ledelsen - uden at tilbyde de øvrige tilsvarende ordninger. Vedrørende kapitalfonde giver de gældende regler vedrørende selskabsskat mulighed for, at kapitalfonde kan opkøbe virksomheder, derpå øge gældssætningen i det opkøbte selskab og gennem udbetaling af ekstraordinært stort udbytte opnå en skattebesparelse gennem sparet selskabsskat. En lavere selskabsskat suppleret med en bruttovirksomhedsskat kunne reducere problemerne væsentligt. Dokument i Windows Internet Explorer

2 2 SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPITALFONDSOVERTAGELSER Det har den seneste tid været megen debat om aktieoptioner (bl.a. Dyremose og direktøren for Roskilde bank) og kapitalfondes overtagelser af danske virksomheder (bl.a. TCD). I denne debat har der ikke været så megen fokus på de skattemæssige aspekter. Dette notat vil sætte fokus på disse skattemæssige aspekter. Aktieoptioner Der har i den seneste tid tiltrukket sig stor opmærksomhed, at ledere i det private erhvervsliv - udover deres løn - har modtaget betydelige ekstra ydelser, ofte i form af aflønning med aktier, aktieoptioner mv. En køberet (aktieoption) er en ret til at erhverve en aktie på et fremtidigt tidspunkt eller indenfor en nærmere fastsat fremtidig periode til en på forhånd fastsat kurs. Denne form for aflønning er særlig gunstig for modtageren, da den skattemæssigt behandles mere lempeligt end almindelig lønindkomst ikke mindst som følge af de tiltag, VK-regeringen har gennemført. Forskellige regler for aflønning med aktier, aktieoptioner mv. Regler vedrørende aflønning med aktier, aktieoptioner mv. er bl.a. indeholdt i Ligningslovens 7A og i 7H. En afgørende forskel på reglerne er, at aflønning med aktier ifølge 7A skal tilbydes alle medarbejderne i virksomheden, mens man ifølge 7H, som blev gennemført af VK-regeringen i 2003, har mulighed for at tilbyde individuelle ordninger. Virksomheden kan således efter denne bestemmelse f.eks. beslutte, at det kun er de ledende direktører, der skal modtage aflønning med aktier, aktieoptioner mv. Med 7H gennemførte VK-regeringen samtidig en ændring i beskatningen af aktier, aktieoptioner mv.

3 3 Hidtil skete beskatningen på det tidspunkt, hvor medarbejderne kunne udnytte retten til aktieoptioner, og beskatningen skete som løn incl. arbejdsmarkedsbidrag. En topskatteyder ville således blive beskattet med ca. 63 procent. Med 7H flyttede VK-regeringen beskatningen til det tidspunkt, hvor medarbejderne sælger aktierne, og beskatningen sker som aktieavance. Aktieavance op til kr. - tallet vedrører 2007 og reguleres årligt - beskattes med 28 procent, og beløb derover beskattes med 43 procent. Til gengæld har virksomhederne ifølge 7H ikke fradragsret for værdien. Reglerne vedrørende beskatning af aktieavance var tidligere meget indviklede, men er for nylig blevet forenklet, således at al aktieavance beskattes som aktieindkomst med henholdsvis 28 procent og 43 procent. Meget gunstige regler Beskatningen af aktieoptioner mv. ifølge 7H er reelt meget gunstig sammenholdt med beskatning af almindelig lønindkomst. Det forhold, at virksomhederne ikke har fradragsret for værdien af de tildelte aktieoptioner mv. - selskabsskatten udgør 28 procent - kan ikke opveje de fordele, der ligger i den lavere beskatning som aktieavance samt muligheden for at udskyde beskatningstidspunktet. Hertil kommer, at et betydeligt antal selskaber ikke betaler skat. De mister derfor ikke noget ved den manglende fradragsret, mens fordelene ved den lavere beskatning slår fuldt ud igennem. Hvis en topskatteyder - og det er jo i praksis dem, der modtager de store aktieoptioner - bliver tildelt en aktieoption til en værdi på f.eks kr., ville beskatning som lønindkomst indebære en skat på ca kr. Beskatning som aktieavance med 28 procent af kr. og 43 procent af de resterende kr. giver kun en skat på kr., altså en skattebesparelsen på kr.

4 4 Den største fordel ved reglerne i 7H består imidlertid i, at beskatningen udskydes rentefrit indtil aktierne sælges. Dette kan f.eks. være 10, 20 eller 50 år ud i fremtiden. Rentefordelen ved et rentefrit 20-årigt lån, som dette svarer til, er ganske betragtelig. Tager man f.eks. udgangspunkt i ovennævnte eksempel, vil den med en tildeling på kr. skulle betale kr. i skat. Udskydes denne i 20 år, vil man med en rente efter skat på f.eks. 4 procent have en årlig besparelse på kr. i de næste 20 år. For samfundet indebærer det et tilsvarende skattetab, hvortil kommer risikoen for, om pengene nogensinde bliver betalt. Bl.a. gælder, at aktieavancer ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og kan ikke beskattes i Danmark for personer bosiddende i udlandet. Sammenfattende gælder, at reglerne vedrørende beskatning meget let kan blive forvandlet fra en skatteudskydelse til et direkte skatteafkald. Liberale tildelingsregler Grænserne for hvor meget, den ansatte må modtage pr. år i henhold til 7H, er meget liberale. Udgangspunktet er, at den ansatte maksimalt må modtage aktier, aktieoptioner mv. til en værdi svarende til 10 procent af årslønnen. Herudover er der fastsat en alternativ grænse. Efter den alternative grænse kan den ansatte modtage køberetter og tegningsretter uden begrænsning, hvis udnyttelseskursen maksimalt er 15 procent lavere end aktiernes markedskurs. Hvis der modtages købe- og tegningsretter under den alternative grænse, kan der ved siden af samtidig modtages aktier til en værdi svarende til maksimalt 10 procent af årslønnen. Tildelingen ifølge 7 H kan som nævnt ske individuelt, dvs. man kan tildele direktørerne i virksomheden aktieoptioner uden at tildele de øvrige medarbejdere noget. Heroverfor står reglerne ifølge Ligningslovens 7A vedrørende generelle medarbejderaktieordninger, der skal tilbydes alle medarbejdere i virksomheden.

5 5 Reglerne giver her bl.a. mulighed for skattefrit at tildele medarbejderne op til kr. årligt (2005-niveau, tallet reguleres årligt og blev tidligere hævet væsentligt af VK-regeringen). Den del af aktiernes værdi, der eventuelt overstiger den skattefri udlodning, beskattes ved et senere salg efter reglerne vedrørende aktieavance. Aktierne skal bindes i syv år. Selvom der også ifølge 7A er tale om en favorisering i forhold til almindelig beskatning som løn, indebærer især reglerne om, at ordningen skal tilbydes til alle medarbejderne, en klar begrænsning i mulighederne for at favorisere bestemte - typisk ledende - medarbejdere. Likviditetsproblem var løst Som argument for, at beskatningstidspunktet for aktieoptioner mv. skal udskydes til aktierne sælges, fremhævede VK-regeringen, at medarbejderne og/eller virksomheder kunne have et likviditetsproblem med at betale skatten, og at dette f.eks. kunne indebære, at medarbejderne uønsket måtte sælge aktier for at skaffe penge til at betale skatten. Realiteten var imidlertid, at et eventuelt likviditetsproblem var blevet løst med den såkaldte Vækstfondsordning, som den tidligere SR-regering havde indført. Efter ordningen kunne selskaber - ved en skriftlig aftale med medarbejderen - vælge at betale medarbejderens skat af køberetten, der er ydet som led i aflønningen af medarbejderen. Skatten betales som en afgift - uden fradragsret - på 40 procent af det samlede vederlag. Betalingen kunne ske på følgende måder: Kontant, ved aflevering af aktier eller ved deponering af aktier i Vækstfonden. Forslaget var et valgfrit supplement til de gældende regler. Denne Vækstfondsordning løste både eventuelle likviditetsproblemer hos medarbejderen og hos virksomheden uden at udskyde beskatningen. VKregeringen valgte at ophæve Vækstfondsordningen. Favorisering af velstillede De regler, som VK-regeringen har indført vedrørende individuelle aktieoptionsordninger mv., vil udpræget favorisere de velstillede.

6 6 Både beskatningstidspunktet og beskatningssatserne vil typisk favorisere de højtlønnede personer. At beskatningen først sker ved salg af aktierne indebærer, at den velstillede - der har råd til at beholde aktierne - kan udskyde skatten vilkårligt. I øvrigt kan det være svært at give et kvalificeret bud på, hvad skattereglerne vil være om f.eks. 30 eller 50 år. At beskatningen ikke skal ske som løn, men efter reglerne om aktieavancebeskatning, vil være til størst fordel for de højtlønnede. Indkomstskatten er progressiv efter hvor meget, man tjener med bund-, mellem- og topskat. Dette gælder ikke på samme måde for aktieavancebeskatningen. Herudover gælder for ikke-børsnoterede aktier, at det ofte kan være svært at fastsætte kursværdien. Dette vil i endnu højere grad gælde for værdien af aktieoptionerne, hvorfor reglerne lukker op for muligheden for kreativ tænkning samtidig med, at det påfører myndighederne øgede administrative byrder. Reglerne indebærer, at virksomhederne i betydeligt omfang har mulighed for at aflønne højtlønnede medarbejdere med en væsentligt gunstigere beskatning, end hvad der generelt gælder for beskatning af lønindkomst. Kapitalfonde Det typiske forløb, når en kapitalfond opkøber en virksomhed, er følgende: 1. Gældsætningen i det opkøbte selskab øges. 2. Der udbetales ekstraordinært udbytte i umiddelbar tilknytning til opkøbet. Kombinationen af øget gældsætning og udbetaling af ekstraordinære udbytter betyder, at kapitalfonden ikke skal have ret mange penge op af lommen for at købe virksomheden. Virksomheden bliver i en vis grad opkøbt for sine egne penge. Når kapitalfondene kan øge de opkøbte selskabers gæld så meget, skyldes det, at kapitalfondene har investeringstilsagn fra de bagved stående investorer, som de kan trække på, hvis der er behov for det.

7 7 Denne kombination af udlodning af egenkapitalen til fordel for øget gældsætning har også betydelig indflydelse på selskabets skattebetaling. Dette er illustreret med et eksempel i boks 1 nedenfor. I eksemplet falder selskabets skattebetaling med 33 procent. Denne dobbelte fordel for en kapitalfond: At man næsten kan købe selskabet for sine egne penge og spare i skat gør, at det specielt er velpolstrede selskaber, som er interessante købsobjekter for kapitalfonde. Hvis der var tale om én stor lukket økonomi, ville selskabets renteudgifter poppe op et andet sted som renteindtægter og blive beskattet der. Men i en international verden hvor virksomhedens lån som oftest ydes af udenlandske långivere vil den danske stat yderst sjældent få glæde af denne mulige skatteindtægt. En mulig skatteindtægt kan også være fra kapitalfonden og/eller de bagved stående ejere af fonden. Selve kapitalfonden eller rettere de administrationsselskaber, der står bag er dog ofte placeret i et lavskatteland. Og ejerne er ofte udenlandske pensionsselskaber. I det omfang, der er tale om danske pensionsselskaber, sker der en beskatning på 15 procent af afkastet altså ca. det halve af selskabsskatten. Boks 1. Eksempel på skattebesparelse ved øget gældsætning af virksomheden Virksomheden har en samlet balance på 1 mia. kr. Før opkøb udgør egenkapitalen 80 procent, mens lån udgør 20 procent. Efter opkøb ændres forholdet til via udbetaling af ekstraordinært udbytte og øget låneoptagelse. Det økonomiske resultat før finansielle poster udgør 100 mio. kr. og det antages, at renten er 5 procent p.a. Selskabsskat før opkøb: Resultat efter finansielle poster ( *(20 pct.*0,05))= 90 mio. kr. Selskabsskat (90*0,28) = 25,2 mio. kr. Selskabsskat efter opkøb: Resultat efter finansielle poster ( *(80 pct.*0,05)) = 60 mio.kr. Selskabsskat (60*0,28) = 16,8 mio.kr. Sparet selskabsskat efter opkøb (25,2 16,8) = 8,4 mio.kr.

8 8 Muligheden for at spare i skat ved at ændre i selskabets kapitalstruktur følger af den måde, selskabsskatten er opbygget. Selskabsskatten beskatter finansielle indtægter/udgifter parallelt med den egentlige nettoværditilvækst eller nettoprofit om man vil som den pågældende erhvervsvirksomhed skaber (f.eks. teleydelser). Forskellige værnsregler kan forhindre en for grov udnyttelse af mulighederne for at spare i skat. F.eks. er der grænser for hvor meget, man må belåne en virksomhed (regler om såkaldt tynd kapitalisering), og man kan sætte grænser for hvor mange af selskabets penge, der kan føres til udlandet via opskruede konsulenthonorarer eller opskruede rentebetalinger på selskabets gæld (regler om transfer pricing). Men den grundlæggende måde at spare i skat skyldes selskabsskattens natur, hvor der er fradrag for finansielle udgifter og omvendt skat på finansielle indtægter. Èn mulighed for at reducere skattegevinsten ved øget gældsætning er at nedsætte selskabsskatten samtidig med, at denne skat bliver suppleret med en bruttovirksomhedsskat. En bruttovirksomhedsskat beskatter kun virksomhedens primære indtjening, dvs. de finansielle poster holdes helt uden for beskatning. En sådan skat blev foreslået i Socialdemokraternes skatteudspil fra september Det kan synes, at det er at skyde gråspurve med kanoner, at indføre en ny skat for at dæmme op for de skattemæssige gevinster ved kapitalfondsopkøb. En bruttovirksomhedsskat har dog også andre tiltalende egenskaber: - Den forvrider ikke virksomhedernes investeringsbeslutninger, hvad der er tilfældet med selskabsskatten. - Den muliggør nedsættelse af beskatningen af finansiel kapital, som bliver mere og mere mobil og international (en høj skattesats bruges derfor i praksis til at opnå store fradrag, hvad kapitalfondenes praksis viser, mens de finansielle indtægter flyttes til lavskattelande). - Den er let og ubureaukratisk at opkræve, idet skattegrundlaget udgøres af momsgrundlaget 1 minus lønudgifter. Virksomhederne og skattemyndighederne har altså allerede de nødvendige oplysninger. 1 I praksis minus importmoms plus eksportmoms

9 9 Bruttovirksomhedsskatten er dog heller ikke uden problemer. Da den bygger på momsgrundlaget, og ikke medtager finansiel indkomst i skattegrundlaget, vil finansiel virksomhed og momsfritagne sektor få en lavere beskatning, hvis der ikke foretages kompenserende skatteopkrævning på anden måde. Man skal endvidere være opmærksom på, at større nedsættelser af selskabsskattesatsen næppe kan ses uafhængigt af kapitalindkomstskattesatsen i indkomstskattesystemet.