En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele."

Transkript

1 i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder for lave en provenuneutral omlægning, hvor selskabsskattesatsen kan sættes ned ved at brede skattegrundlaget mere ud. I praksis vil skattegrundlaget kunne bredes ud ved at gøre de skattemæssige afskrivningsregler mindre gunstige, end de er i dag. En nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten til f.eks. svensk og norsk niveau vil koste ca. 4½ mia. kr. Dette provenutab skal sammenholdes med, at vores gunstige afskrivningsregler indebærer et årligt skattetilskud på 6 til 8 mia. kr. Der er altså god plads til at foretage en omlægning af erhvervsbeskatningen, hvor selskabsskattesatsen og virksomhedsskattesatsen sættes ned. En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. For det første synes størrelsen af den formelle selskabsskattesats at have en signaleffekt i forhold til internationale virksomheders lokalisering. Og her kan det blive et særskilt problem i relation til internationale virksomheders lokalisering i Øresundsregionen, at Sverige har en formel selskabsskat på 28 procent, mens den er 32 procent i Danmark. Endvidere favoriserer de nuværende erhvervsskatteregler de kapitaltunge virksomheder på bekostning af de videnstunge virksomheder. Man støtter så at sige via skattesystemet fortidens erhverv på bekostning af fremtidens erhverv. Endelig vil en bedre overensstemmelse mellem de økonomiske afskrivninger og de skattemæssige afskrivninger, samt en mindre økonomisk effekt af afskrivninger som følge af en lavere skattesats løse en stor del af generationsskifteproblematikken.

2 2 MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Erhvervsindkomst er et af de skattegrundlag, der er let at flytte hen over grænser. Erhvervsbeskatningen er derfor også en skat, som er under pres, når kapitalmobiliteten stiger. Det er samtidig en skat, der har betydning for evnen at tiltrække international erhvervsvirksomhed til landet. Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder for lave en provenuneutral omlægning, hvor selskabsskattesatsen kan sættes ned ved at brede skattegrundlaget mere ud. I praksis vil skattegrundlaget kunne bredes ud ved at gøre de skattemæssige afskrivningsregler mindre gunstige, end de er i dag. En nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten til f.eks. svensk og norsk niveau vil koste ca. 4½ mia. kr. Dette provenutab skal sammenholdes med, at vores gunstige afskrivningsregler indebærer et årligt skattetilskud på 6 til 8 mia. kr. Der er altså god plads til at foretage en omlægning af erhvervsbeskatningen, hvor selskabsskattesatsen og virsomhedsskattesatsen sættes ned. Dansk og udenlandsk selskabsskat Den danske selskabsskat ligger ikke i den høje ende, når man sammenligner med udlandet. Med hensyn til de formelle skattesatser ligger vi midt i feltet blandt EU-landene. Ser vi på størrelsen af det provenu, vi henter ind på selskabsskatten, ligger vi dog noget under EU-gennemsnittet. Det fremgår af figur 1 og 2, der viser henholdsvis de formelle selskabsskatter og selskabsskatten i procent af bruttonationalproduktet. Figur 1. Formelle selskabsskatter, 1999 Procent Sverige Norge England Danmark EU Holland Frankrig Tyskland Kilde: Skatteministeriet mfl.(1999), Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår

3 3 En af de ting, der specielt falder i øjnene, når man sammenligner de to figurer, er, at Sverige og Norge ligger noget lavere end Danmark, når det gælder selskabsskattesatser. Provenumæssigt ligger de dog alligevel højere end Danmark. Disse forskelle kan til dels skyldes, at organiseringen af erhvervsvirksomhed i selskabsform er mere udbredt i Sverige og Norge end i Danmark. Det kan dog også skyldes, at vores skattegrundlag er noget smallere end i Sverige og Norge. Figur 2. Selskabsskat i procent af BNP, gennemsnit for Procent af BNP 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sverige Norge England Danmark EU Holland Frankrig Tyskland Kilde: OECD(1999), Revenue Statistics Store skattetilskud i kraft af afskrivningsreglerne Da man ikke opgør de enkelte virksomheders økonomiske afskrivninger, er man nødt til at fastlægge de økonomiske afskrivninger ud fra undersøgelser af forskellige driftsmidlers og bygningers levetid. En sådan analyse er foretaget i regeringspublikationen, Skatteudgifter i Danmark 1997, og opdateret i publikationen, Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår, fra Skatte-, Finans- og Økonomiministeriet. Her når man frem til, at det årlige skattetilskud som følge af de gunstige skattemæssige afskrivningsregler, beløber sig til ca. 8 mia.kr. Der er selvfølgelig usikkerhed forbundet med beregningen, idet man ikke præcis kender de økonomiske afskrivninger. Usikkerhederne er dog ikke så store, at det rykker billedet afgørende. Reducerer man således aktivernes økonomiske levetid med 20 procent, falder skattetilskuddet godt nok til ca. 6 mia. kr., men det er stadig meget betydeligt. De store skattemæssige problemer, der tilsyneladende er ved generationsskifte, er da også en klar indikation af, at de skattemæssige afskrivningsregler indebærer store skattetilskud.

4 4 Fordeler man skattetilskuddet på de ca. 8 mia.kr. på erhverv, får man et klart billede af, hvem der især har fordel af de gunstige afskrivningsregler. Denne fordeling er vist i figur 3, hvor skattetilskuddet er sat i forhold til bruttoværditilvæksten i erhvervet. Figur 3. Skattetilskud i procent af bruttoværditilvækst, 1998/1999 Fiansiel virksomhed Transportmiddelindustri Anden service Handel Bygge og anlæg Anden industri Jern- og metalindustri Kemisk industri Anden transport Nydelmiddelindustri Byggeindustri Slagterier,mejerier mv. Olieraffinaderier Olie og gas Landbrug Søtransport 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 Procent af værditilvækst Kilde: Skatteministeriet m.fl. (1999), Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår Som det fremgår af figuren, er det rederierne, landbruget og de kapitaltunge industrier, der får de største skattetilskud. Til gengæld får serviceerhvervene de færreste skattetilskud. Erhvervet, Anden service, der tilhører gruppen af erhverv, der opnår færrest skattetilskud, dækker over alle de fremadstormende serviceerhverv: Forretningsservice, IT, forskning, markedsføring, rådgivningsfirmaer osv. Handel og Anden service, der opnår de laveste skattetilskud målt i procent af værditilvæksten, tegner sig tilsammen for ca. halvdelen af den private beskæftigelse. Til sammenligning tegner de fire erhverv, der opnår de største skattetilskud i procent af værditilvæksten, sig for knap 7 procent af den private beskæftigelse. Nu kunne man måske sige, at skattetilskuddene er store, fordi de pågældende erhverv samtidig betaler meget i skat, og omvendt at serviceerhvervene har små skattetilskud, fordi de ikke betaler så meget i skat. En sådan argumentation er lidt parallel til personbeskatningen, hvor de skatteydere, der betaler

5 5 mest i skat, som regel også har de største fradrag. Ser man på, hvordan selskabsskatten er fordelt på erhverv, er der dog ikke mange holdepunkter for dette synspunkt. Serviceerhvervene tegner sig således for to tredjedele af den samlede selskabsbeskatning. Det fremgår af figur 4, der viser selskabsskattens fordeling på hovederhverv. De tre serviceerhverv med færrest skattetilskud, nemlig finans, handel og anden service, tegner sig for 56 procent af det samlede selskabsskatteprovenu. Omvendt tegner landbruget sig for ca. 4 procent af det samlede selskabsskatteprovenu. Figur 4. Selskabsskat fordelt på erhverv, % 4% 21% 3% Landbrug Industri Bygge og anlæg Service Øvr 66% Kilde: Danmarks Statistik(1999), Skatter og afgifter Det meget lave skatteprovenu fra landbruget skyldes til dels, at landbruget i mindre udstrækning er organiseret i selskaber. Fordeler man beskatningen for selvstændige på erhverv, tegner landbruget sig da også for knap en fjerdedel af personskatterne for selvstændige. Men serviceerhvervene tegner sig stadig for næsten to tredjedele af personskatterne for selvstændige, jf. figur 5.

6 6 Figur 5. Fordeling af personskatter for selvstændige, % 23% 58% 14% Landbrug Industri og bygge/anlæg Service Øvr. Kilde: Danmarks Statistik(1999); Skatter og afgifter Pænt råderum til lavere selskabsskat Et nedsættelse af selskabsskatteprocenten samt virksomhedsskatteprocenten med 1 procent point koster ca. 1,1 mia. kr. 1 En nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten til svensk og norsk niveau på 28 procent vil således koste ca. 4½ mia. kr. Dette provenutab skal sammenholdes med det skattetilskud på 6 til 8 mia. kr., der gives i kraft af vores gunstige skattemæssige afskrivningsregler. Da skattetilskuddet er beregnet som nutidsværdien af de skattetilskud, som årets investeringer giver, vil afskrivningsreglerne kun skulle nedsættes gradvis. Det skyldes, at en nedsættelse af afskrivningssatserne i realiteten svarer til en fremrykning af den skattepligtige indkomst. Provenustigningerne ved en given nedsættelse af afskrivningerne vil således være størst på kort sigt, mens de delvist klinger af på lang sigt. En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. 1 Provenutabet er beregnet på baggrund af et selskabsskatteprovenu på ca. 30 mia. kr. samt en antagelse om, at opsparingen i virksomhedsskatteordningen udgør ca. 9 mia. kr.

7 7 For det første synes størrelsen af den formelle selskabsskattesats at have en signaleffekt i forhold til internationale virksomheders lokalisering. Og her kan det blive et særskilt problem i relation til internationale virksomheders lokalisering i Øresundsregionen, at Sverige har en formel selskabsskat på 28 procent, mens den er 32 procent i Danmark. Endvidere favoriserer de nuværende erhvervsskatteregler de kapitaltunge virksomheder på bekostning af de videnstunge virksomheder. Man støtter så at sige via skattesystemet fortidens erhverv på bekostning af fremtidens erhverv. En nedsættelse af selskabsskattesatsen vil i øvrigt i sig selv mindske de negative effekter, der er i kraft af, at de skattemæssige og økonomiske afskrivninger aldrig vil være ens. Det skyldes, at afskrivningsreglernes økonomiske betydning aftager ved en lavere selskabsskattesats. Endelig vil en bedre overensstemmelse mellem de økonomiske afskrivninger og de skattemæssige afskrivninger, samt en mindre økonomisk effekt af afskrivninger som følge af en lavere skattesats løse en stor del af generationsskifteproblematikken. I dag, hvor de gunstige afskrivningsregler indebærer et betydeligt skattetilskud til virksomhederne, udløses dette skattetilskud ekskl. forrentning til betaling, når virksomheden afhændes. I skattejargon taler man om beskatning af genvundne afskrivninger og beskatning af ejendomsavancer. Hvis en virksomhedsejer kan overdrage skattetilskuddet til køberen, taler man om succession. I dag er dette muligt ved virksomhedsoverdragelse indenfor familien. 2 I realiteten er der tale om skattetilskud til sælgeren, ligesom opbygningen af store skattetilskud indebærer en risiko for skatteflugt, jf. bilag 1 og 2. Jo bedre overensstemmelse, der er mellem de økonomiske og skattemæssige afskrivninger, des mindre udskudte skatter vil der være i virksomheden. I den situation, hvor de økonomiske og skattemæssige afskrivninger er identiske, vil et salg af virksomheden eller dele af virksomheden slet ikke udløse beskatning af genvundne afskrivninger, og man behøver derfor overhovedet ikke tænke på skattevæsnet i forbindelse med et generationsskifte. 2 Mere præcist drejer det sig om børn, børnebørn samt søskende og deres børn og børnebørn, inkl. adoptiv- og stedbarnsforhold. De borgerlige (og tilsyneladende også SF) ønsker at udvide personkredsen der er omfattet af successionsreglerne.

8 8 BILAG 1 Eksempel: Kun sælger får sine penge! Hr. Hansen driver en virksomhed, der er kr. værd, men som samtidig har latente skatter på kr. Hr. Hansen og søn er enige om, at der af hensyn til de andre arvinger ikke skal gives nogen gave, og at sønnen derfor skal betale handelsprisen. Overdragelsen sker til aktivernes værdi på overdragelsestidspunktet. De eneste værdier, der er i bedriften, er jorden og bygningerne. Da der skal ske overdragelse med succession, skal der tages hensyn til, at sønnen overtager faderens latente skatter på ejendomme og jorden. De latente skatter på ejendommen og jorden er kr. Men da den latente skat ikke udløses, opstår der en likviditetsfordel som følge af successionen. Hr. Hansens søn regner med at drive gården i mindst 15 år. Hvis den latente skat, som sønnen overtager, udløses om 15 år, svarer det til en skattebetaling på kr., hvis den udløstes i dag. Hr. Hansen og søn bliver derfor enige om, at den skat, sønnen overtager, kun belaster virksomheden med kr. ikke med hele den latente skat. Overdragelsessummen bliver herefter sat til = kr. Dette beløb er faderens nettoprovenu, da der ikke sker beskatning som følge af successionsreglerne. Den fordel, der opstår som følge af den fortsatte skatteudskydelse, som successionsreglerne medfører, kommer i eksemplet faderen til gode. Man kunne dog forestille sig, at faderen var villig til at lade noget af fordelen kommen sønnen til gode igennem en lavere overdragelsessum. Men hvis de andre arvinger skal have det samme, vil sønnen skulle give afkald på anden arv eller arveforskud, og dermed indirekte komme til at betale det samme. Uden for familiekredsen er der ikke grund til at tro, at sælger vil lade noget af fordelen komme køber til gode. I eksemplet ejer faderen noget, der er kr. værd for ham på overdragelsestidspunktet. Den latente skat var imidlertid kr. Netto besad faderen altså noget, der var kr. værd, hvis han skulle realisere værdierne uden succession. Som følge af successionsreglerne får han imidlertid kr. ud, svarende til aktivernes værdi plus værdien af skatteudskydelsen. Sønnen og dermed bedriften har ikke fået glæde af successionsreglerne. Staten har heller ikke fået den udskudte skat, der er akkumuleret i faderens ejertid, som følge af gunstige afskrivningsregler og værdistigninger. Samlet set har faderen således fået pengene ud af virksomheden og mere til. Det offentliges tilgodehavende forbliver i virksomheden. Sønnens muligheder for at drive virksomheden videre er ikke forbedret. Kilde: Skatteministeriet m.fl. (1999), Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår

9 9 BILAG 2 Eksempel: Risiko for skatteflugt Udskudte skatter indebæreren risiko for skatteflugt. Hr. Jensen ejer en række industriejendomme, der har en værdi af 10 mill.kr. Ejendommene er fuldt afskrevet skattemæssigt og gælden er betalt. Den latente skat er derfor 57,9 procent af 90 procent af fortjenesten altså kr. Hvis hr. Jensen sælger ejendommene for 10 mill.kr., er der kr. tilbage til ham selv. Hr. Jensen ønsker ikke at betale skatten og vil hellere leve i eksil i Sydamerika. Han går derfor i banken og låner 10 mill.kr. med sikkerhed i ejendommen. Dagen efter pakker hr. Jensen sin kuffert og tager de 10 mill.kr. med sig til Sydamerika. Når det går op for banken, hvad der er sket, sørger de for at sælge ejendommene, og får deres penge tilbage. Vel udløses der skat ved salget men der er ikke penge til at betale den, når banken har fået indløst pantet. Det offentlige, der har understøttet erhvervsdriften med gunstige afskrivningsmuligheder, får således ikke sine penge. Kilde: Skatteministeriet m.fl. (1999), Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 34 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 34 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 34 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København 14. maj 2009 Supplerende bemærkninger til lovforslag L 202 Nedenfor anføres enkelte kommentarer til 5

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Aftalerne om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark, er nu fremsat i Folketinget. Aftalerne indeholder en lang række

Læs mere

Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD?

Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD? Økonomikonference 2015 Søren Hjorth, chefkonsulent Økonomi & Virksomhedsledelse, skatteafdelingen HVORDAN SER DE BEDSTES SKATTESTRATEGI UD? PRÆSENTATION Søren Hjorth, chefkonsulent i skatteafdelingen SEGES

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Af advokat Nicolai Thorsted

Af advokat Nicolai Thorsted Af advokat Nicolai Thorsted Kontakt info Andersen Partners Telefon: 76 22 22 22 Fax: 76 22 22 01 www.andersen partners.dk Advokat, Partner Nicolai Thorsted nth@andersen partners.dk Dir. tlf. 76 22 22 60

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG MEMO/11/171 Bruxelles, den 16. marts 2011 Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG Hvad er det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)? Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er et fælles

Læs mere

Ti selskaber står for en tredjedel af af selskabsskatten

Ti selskaber står for en tredjedel af af selskabsskatten af selskabsskatten Nye tal fra Skatteministeriet viser, at ti selskaber står for knap en tredjedel af selskabsskatten i 21. På trods af de seneste års gradvise nedsættelser af selskabsskattesatsen er provenuet

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

1. Præsentation af casen

1. Præsentation af casen Hvordan anvendes Værktøj til beregninger ved generationsskifte i praksis? Til at understøtte brugen af Værktøj til beregninger ved generationsskifte, følger her et notat hvor værktøjerne demonstreres gennem

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 353 Offentligt Gennemgang af skatteudgifter SAU 4. september 2012 Oversigt over præsentation Definition af skatteudgifter Eksempler på skatteudgifter Beregning

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Udenlandsk indkomst og personfradrag

Udenlandsk indkomst og personfradrag - 1 06.13.2014-08 (20140222) Personfradrag udl. indkomst Udenlandsk indkomst og personfradrag Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en henvendelse fra EU-Kommissionen har SKAT ændret praksis

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Generationsskifte og skattemæssig succession

Generationsskifte og skattemæssig succession - 1 Generationsskifte og skattemæssig succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Generationsskifte af virksomheder har væsentlig politisk interesse. Der gælder meget lempelige skattemæssige

Læs mere

Ejendomsforeningen Fyn. Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016

Ejendomsforeningen Fyn. Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016 Ejendomsforeningen Fyn Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016 Agenda Fordeling af anskaffelsessummer i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Skattemæssige afskrivninger og

Læs mere

En større del af selskaberne betaler selskabsskat i Danmark

En større del af selskaberne betaler selskabsskat i Danmark En større del af selskaberne betaler selskabsskat i Danmark De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for indkomståret 214. De nye tal viser, at en større andel af selskaberne betaler

Læs mere

Hovedopgave HD Regnskab Foråret 2004 Handelshøjskolen i Aarhus GENERATIONSSKIFTE- MODELLER

Hovedopgave HD Regnskab Foråret 2004 Handelshøjskolen i Aarhus GENERATIONSSKIFTE- MODELLER Hovedopgave HD Regnskab Foråret 2004 Handelshøjskolen i Aarhus GENERATIONSSKIFTE- MODELLER Vejleder: Lars Henriksen Forfatter: Britt Søndergaard Larsen Aflevering: 3. maj 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Fokus på mink. Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar. Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent

Fokus på mink. Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar. Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent Fokus på mink Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent Succession Familie Børn (ej svigerbørn) Børnebørn Søskende (ikke søskendes ægtefæller) Søskendes

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 122 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession - 1 Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med skatteministerens forslag om skærpelse af den såkaldte pengetankregel kan et generationsskifte

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Vækstplan DK. Vækstplan DK PwC. 26. februar 2013 Slide 1

Vækstplan DK. Vækstplan DK PwC. 26. februar 2013 Slide 1 Kære læser Regeringen har i dag fremlagt forslag til Vækstplan DK. Planen indeholder en række forslag til lempelser på skatte- og afgiftsområdet. Vi skitserer her de væsentligste elementer. Det skal dog

Læs mere

Grønne afgifter. 1. Indledning. Resume

Grønne afgifter. 1. Indledning. Resume Grønne afgifter 1. Indledning Igennem de seneste 10-15 år er begreber som grønne afgifter, øko-skatter, økologisk skattereform, dobbeltdividende, omsættelige kvoter, grandfathering, miljøincitamenter,

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Landbrugets nettokapitalomkostninger fastsat under hensyntagen til inflation og beskatning Hansen, Jens

Landbrugets nettokapitalomkostninger fastsat under hensyntagen til inflation og beskatning Hansen, Jens university of coenhagen University of Coenhagen Landbrugets nettokaitalomkostninger fastsat under hensyntagen til inflation og beskatning Hansen, Jens Publication date: 2000 Document Version Også kaldet

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET

SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET Organisation for erhvervslivet 17. november 2008 SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Den høje danske

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

21. Skatter og afgifter

21. Skatter og afgifter 21. 21. Skatter og afgifter Skatter og afgifter Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Indtægterne fra skatter og afgifter er nødvendige for at finansiere en række offentlige udgifter til fx uddannelse,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere