International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA"

Transkript

1 International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte marginalskat består af såvel beskatning af løn som afgifter på varer og tjenester. Den sammensatte marginalskat for højere indkomster udgør over 71 pct. i Danmark, mens den tilsvarende marginalbeskatning udgør 46 pct. i USA og 55 pct. i UK. Når man skal vurdere, hvordan skattesystemet forvrider beslutningen om hvor mange timer, der skal arbejdes, er det marginalskatten inklusiv afgifter, der er relevant. Arbejdsudbuddet afhænger nemlig af, hvor mange varer og tjenester, der kan købes for en ekstra arbejdstime. Den høje sammensatte marginalskat gør det mindre attraktivt at arbejde ekstra og mere attraktivt at holde fri. Det ses bl.a. ved, at Danmark har en relativ kort arbejdstid i OECD. Den hårde beskatning af højere indkomster gør det endvidere sværere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Det er marginalskatten inklusiv afgifter, der er relevant når man skal vurdere, hvordan skattesystemet forvrider beslutningen om hvor mange timer, der skal lægges på arbejdspladsen, se appendix. Arbejdsudbuddet afhænger nemlig af, hvor mange varer og tjenester, der kan købes for en ekstra arbejdstime. Indkomstskatten reducerer den disponible indkomst, mens afgifterne reducerer det antal varer, der kan købes for den disponible indkomst. Hvis fx momsen sættes op, kan der købes færre varer og tjenester for en ekstra timeløn. Det vil trække i retning af et lavere arbejdsudbud. Danmark har den 3. højeste sammensatte marginalskat I tabel 1 er angivet de sammensatte marginalskatter for lav-, mellem,- og højindkomster i 27 OECD-lande. De sammensatte marginalskatter er beregnet ud fra tal fra OECDs Taxing Wages samt OECDs Revenue Statistics og OECD Economic Outlook Database. Det fremgår, at Danmark har den 3. højeste sammensatte marginalskat på højindkomstniveau svarende til 71,8 pct. 1 Dette er lige under niveauet i Sverige (73,6 pct.) og Belgien (73,4 pct.). Lande som USA og UK har sammensatte marginalskatter, der med 46,5 og 55,4 pct. ligger mærkbart under det danske niveau. For både lav- og mellemindkomster har Danmark den 10. højeste sammensatte marginalskat. 1 I forhold til CEPOS beregning af den sammensatte marginalskat i Danmark på 70,9 pct. i notatet Den øverste marginalskat er reelt 71 pct. i Danmark er der ikke korrigeret for skatteværdien af rentefradraget og ejendomsværdiskat. Denne korrektion er undladt for at skabe sammenlignelighed mellem landene, se appendix. 1

2 Tabel 1. Den sammensatte marginalskat på arbejdsindkomst, OECD-lande, 2006 Lavtlønnede Gns. industriarbejder Højtlønnede 1 Belgien 75,8% 1 Ungarn 81,4% 1 Sverige 73,6% 2 Frankrig 71,5% 2 Belgien 71,7% 2 Belgien 73,4% 3 Tyskland 65,4% 3 Sverige 70,5% 3 Danmark 71,8% 4 Finland 64,2% 4 Tyskland 70,2% Danmark ,8% 5 Ungarn 63,2% 5 Finland 64,5% 4 Ungarn 70,8% 6 Østrig 63,2% 6 Østrig 63,2% 5 Finland 67,7% 7 Holland 62,6% 7 Luxemburg 63,1% 6 Grækenland 67,5% 8 Sverige 60,3% 8 Frankrig 62,2% 7 Frankrig 65,4% 9 Italien 59,3% 9 Grækenland 62,1% 8 Italien 64,8% 10 Danmark 56,5% 10 Danmark 61,4% 9 Luxemburg 63,1% Danmark ,1% 11 Norge 61,2% 10 Portugal 63,0% 11 Tjekkiet 55,4% 12 Italien 59,3% 11 Tjekkiet 62,6% 12 Norge 54,9% 13 Holland 58,8% 12 Norge 61,2% 13 Polen 54,8% Danmark ,2% 13 Polen 61,1% 14 Luxemburg 54,2% 14 Portugal 55,9% 14 Irland 60,5% 15 Grækenland 54,0% 15 Tjekkiet 55,4% 15 Holland 60,0% 16 Spanien 52,8% 16 Polen 54,8% 16 UK 55,4% 17 Slovakiet 52,7% 17 Spanien 52,8% 17 Island 51,8% 18 Island 51,8% 18 Slovakiet 52,7% 18 Slovakiet 51,3% 19 UK 49,4% 19 Island 51,8% 19 Tyskland 51,3% 20 Portugal 48,9% 20 UK 49,4% 20 Østrig 49,8% 21 Irland 45,9% 21 Canada 47,6% 21 New Zealand 49,7% 22 Canada 42,2% 22 Irland 47,3% 22 USA 46,5% 23 USA 37,7% 23 New Zealand 44,7% 23 Spanien 45,4% 24 Schweiz 36,7% 24 Sydkorea 40,0% 24 Schweiz 45,2% 25 New Zealand 34,8% 25 Schweiz 38,6% 25 Canada 44,0% 26 Japan 33,9% 26 USA 37,7% 26 Japan 37,0% 27 Sydkorea 30,0% 27 Japan 37,5% 27 Sydkorea 34,8% Gns. 53,0% Gns. 56,1% Gns. 57,4% Kilde: OECD, Taxing Wages 2005/06, Revenue Statistics og OECD Economic Outlook Data. Australien, Mexico og Tyrkiet er ikke med i opgørelsen pga. datamangler. Anm.: Gns. angiver det uvægtede gennemsnit. Den sammensatte marginalskat består af den direkte skat på arbejdsindkomst samt indirekte skatter i form af moms og afgifter. Data for indirekte skatter er fra Direkte skat på arbejdsindkomst inkluderer både indkomstskat samt sociale bidrag fra lønmodtager og arbejdsgiver. "Lavtlønnede" angiver her en løn på 67 pct. af en gennemsnitlig industriarbejder. For "højtlønnede" er det 167 pct. heraf. I Danmark tjener en gns. industriarbejder ca kr., en lavtlønnet ca kr., mens en højtlønnet tjener ca kr. "Danmark 2009" angiver de sammensatte marginalskatter for Danmark når skattereformen er fuldt indfaset i I beregningen er det antaget, at forbrugsskattetrykket er uændret på 23,9 pct. Ny skattereform ændrer ikke den øverste sammensatte marginalskat Den sammensatte marginalskat for Danmark er i dette notat beregnet for 2006, da det er det seneste år med sammenlignelige internationale tal. VK-regeringen og Dansk Folkeparti har netop indgået aftale om en skattereform. Reformen sænker marginalskatten for lavtlønnede og gennemsnitsindkomster, mens marginalskatten forbliver uændret for højindkomster, jf. boks 1. For lavindkomster sænkes marginalskatten på lønindkomst med 0,6 pct.point som følge af det forhøjede beskæftigelsesfradrag. 2 Med et forbrugsskattetryk på 23,9 pct. 3 svarer dette til, 2 Beskæftigelsesfradraget øges fra 2,5 pct. til 4,25 pct. Skatteværdien af beskæftigelsesfradraget er på 33,3 pct. Dette giver (4,25-2,5)*33,3 pct.=0,6 pct. 2

3 at den sammensatte marginalskat sænkes med 0,4 pct.point. Dette ændrer ikke på Danmarks relative placering, når der ses på marginalbeskatning af lavindkomster. For gennemsnitsindkomster sænkes marginalskatten på lønindkomst med 5,5 pct.point, fordi grænsen for, hvornår der skal betales mellemskat hæves, således at gennemsnitsindkomster ikke længere skal betale mellemskat. Dette svarer til, at den sammensatte marginalskat sænkes med 4,2 pct.point. Dette indebærer, at Danmark rykker fra den 10. til 13. højeste marginalskat i OECD for gennemsnitsindkomster. Høj marginalskat har negativ effekt på arbejdsudbud Den meget høje sammensatte marginalskat på arbejde er problematisk af mange grunde. Dels reduceres arbejdsudbuddet af den høje marginalskat. En lang række empiriske studier finder at en stigende marginalskat reducerer arbejdsudbuddet, se fx Prescott (2004) 4 og Fordeling og Incitamenter (2002), Finansministeriet. Ses der på antallet af præsterede arbejdstimer pr. beskæftiget ligger Danmark lavt i OECD-sammenligninger. Den høje marginalskat og stærke progression i det danske skattesystem reducerer endvidere Boks 1. VK-regeringens nye skattereform. VK-regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. De centrale elementer i reformen er, at beskæftigelsesfradraget øges fra 2,5 pct. til 4,25 pct., samt at grænsen for hvornår der skal betales mellemskat øges med kr. således at grænsen i 2009 er på kr. og dermed sammenfaldende med grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Desuden forhøjes overførselsindkomsterne med 0,6 pct. i 2008 og derudover forhøjes personfradraget med kr. Skattereformen er bl.a. finansieret ved at indeksere energiafgifterne samt ved at aflyse nedsættelsen af arbejdsmarkedsbidraget fra 8 pct. til 7,5 pct. Reformen er fuldt indfaset i 2009 og forventes at øge arbejdsudbuddet med personer. den økonomiske gevinst ved at uddanne og dygtiggøre sig, jf. CEPOS-notat Skat, human kapital og uddannelse. En række empiriske undersøgelser har fundet, at der er positiv sammenhæng mellem den økonomiske gevinst ved at uddanne sig og antallet af unge, der begynder studier på universitetet. Høj beskatning et problem i forhold til at tiltrække højtuddannede udlændinge Den høje sammensatte marginalskat (sammen med det i øvrigt høje skattetryk) gør det sværere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Jf. at Økonomiministeriet (2003) 5 finder, at høje skatter er den største barriere for virksomheder i forhold til at kunne rekruttere udlændinge. 3 Se tabel 2 i appendix for oversigt over forbrugsskattetryk i OECD-lande 4 Edward C. Prescott. Why do Americans work so much more than Europeans?. Federal Reserve Bank of Minneapolis Quarterly Review. Vol. 28, No. 1, July 2004, pp Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003): Vækst med vilje 3

4 Barrierer for at rekruttere udlændinge til løsning af længerevarende opgaver i Danmark Høje skatter og afgifter Besværligt regelsæt vedr. skat mv. Høje leveomkostninger Sprogproblemer Høje rekrutteringsomk. Problemer med aflønningsformer (aktieoptioner etc.) Problemer med at vurdere udenlandske uddannelser Problemer med at få arbejds- og opholdstilladelse Problemer med medfølgende partner/børn/venner Diskrimination i Danmark Ingen ansøgere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet Stor udstrækning Nogen udstrækning Lille udstrækning Slet ikke Ved ikke Den danske forskerordning med 25 pct. i bruttoskat (og hertil arbejdsmarkedsbidrag) i 3 år eller 33 pct. i 5 år for udenlandske specialister er ikke en optimal løsning på denne udfordring. Bl.a. kan en udenlandsk specialist kun have den lave skat i 3 eller 5 år. Dette er en for kort tidshorisont for mange. Hvis en ansættelse viser sig at være en succes, og der derfor skulle være basis for at blive i jobbet i mere end 3/5 år, er det et problem, at skattetrykket øges markant efter 3/5 år. Herudover er det en forudsætning for at få den lave skat, at årslønnen udgør mere end kr. 6 Risiko for brain drain Det må forventes, at den bedst uddannede del af arbejdsstyrken bliver mere globalt orienteret i fremtiden. Det følger bl.a. af, at mange studerende tager ophold på universiteter i udlandet. For disse kan det blive naturligt at bosætte sig og arbejde i udlandet fx i USA eller UK, hvor jobtilbudene er mindst lige så spændende som i Danmark, bruttolønnen højere og skatten lavere. Med andre ord vil stadig flere danske højtuddannede kunne vælge at arbejde i et andet land. I forhold til denne beslutning kan skattesystemet være en parameter, der medvirker til, at flere danskere vælger at arbejde i udlandet og blive der 7. Hertil skal det bemærkes, at blandt udlandsdanskere, der har besluttet sig for at blive i udlandet, er skat den hyppigst nævnte årsag (80 pct.) til ikke at vende hjem til Danmark I en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af DI fremgår det, at der er andre grunde end skat til udvandring, herunder lyst til at bo i et andet land, mulighed for at styrke karrieremuligheder og mulighed for højere løn. Disse parametre vejer i undersøgelsen tungere end lavere skattetryk. Det er dog svært fra politisk hold at ændre på disse parametre. Derimod kan der ændres på skatten. 8 Globaliseringsrådet 4

5 Appendix Beregning af den sammensatte marginalskat for OECD-lande. Den sammensatte marginalskat beregnes vha. følgende formel: τ s = τ l + ( 1 τ l ) * τ c, hvor τ s er den sammensatte marginalskat, τ l er den direkte skat på lønindkomst, mens τ c er de indirekte skatters andel af forbruget. Beregningen af den sammensatte marginalskat kan illustreres med følgende eksempel: Tjenes der 100 kr. ekstra, skal en højtlønnet dansker betale 63 % i marginalskat på lønindkomst. Af de resterende 37 kroner skal der betales moms og afgifter af de varer og tjenesteydelser man køber. Det relevante tal for moms og afgifter er moms og afgifters andel af forbrugsudgifterne. Da moms og afgifters andel af forbruget i Danmark udgør 23,9 % kan den øverste sammensatte marginalskat beregnes som: 63 % + (1-0,63)*23,9% = 71,8 % For at finde den sammensatte marginalskat, skal man altså medregne både direkte skatter, dvs. indkomstskat, samt indirekte skatter, dvs. moms og afgifter på forbrug. De direkte skatter opgøres af OECD i publikationen Taxing Wages 2005/06. De indirekte skatters andel af forbruget er opgjort således: I tælleren haves forbrugsskatter (både på privatforbrug samt offentligt varekøb) fratrukket subsidier, fordi de virker som en negativ forbrugsskat. I nævneren haves både privatforbrug samt offentligt varekøb. Kilden til forbrugsskatter er Revenue Statistics , OECD, mens kilden til de resterende tal er Economic Outlook No. 81, OECD. Der er ikke taget højde for Tysklands forhøjelse af momsen fra 16% til 19% pr. 1. januar Ovenstående beregninger antager, at man bruger sin indkomst på forbrug i det land, hvor man tjener sin indkomst. Hvis man rejser meget og lægger sit forbrug i andre lande med lavere forbrugsskatter, trækkes den sammensatte marginalskat ned. Hvis man udskyder sit forbrug til en periode, hvor forbrugsskattetrykket er ændret, vil det også ændre den sammensatte marginalskat. Desuden er der tale om en gennemsnitsbetragtning, dvs. det antages at det marginale forbrug ikke afviger fra det gennemsnitlige forbrug. Den faktiske sammensatte marginalskat afhænger af, hvad man bruger sin marginale indkomst på. Bruger man den på fx biler, som er meget afgiftstunge, vil den sammensatte marginalskat være højere og bruger man sin marginale indkomst på fx aviser, der er fritaget for moms, vil den sammensatte marginalskat være lavere. I forhold til CEPOS beregning af den sammensatte marginalskat i Danmark i notatet Den øverste marginalskat er reelt 71 pct. i Danmark er der ikke korrigeret for skatteværdien af rentefradraget og ejendomsværdiskat. Denne korrektion er undladt for at skabe sammenlignelighed mellem landene. Dette er bl.a. årsag til at forbrugsskattetrykket for Danmark i dette notat er opgjort til 23,9 % (i 2004), mens de i notatet vedr. den sammensatte marginalskat i Danmark er opgjort til 21,3 % (i 2007). 5

6 Tabel 2. Indirekte skatters andel af forbruget, OECDlande, Danmark 23,9% 2 Ungarn 21,6% 3 Finland 21,4% 4 Island 21,2% 5 Irland 21,2% 6 Norge 20,4% 7 Luxemburg 19,8% 8 Sverige 19,5% 9 Grækenland 17,5% 10 New Zealand 17,5% 11 Portugal 16,7% 12 Holland 16,7% 13 Polen 16,4% 14 Belgien 15,8% 15 Tjekkiet 15,1% 16 Slovakiet 14,9% 17 UK 14,8% 18 Sydkorea 14,6% 19 Italien 14,5% 20 Frankrig 14,3% 21 Østrig 13,7% 22 Spanien 13,4% 23 Tyskland 12,6% 24 Canada 11,6% 25 Japan 6,5% 26 USA 5,7% 27 Schweiz 4,1% Gns. 15,8% Kilde: OECD Revenue Statistics og OECD Economic Outlook Data. Australien, Mexico og Tyrkiet er ikke med i opgørelsen pga. datamangler. Anm.: Gns. angiver det uvægtede gennemsnit. 6

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering Den 10. april 2014 Regeringens udspil til en reform af international rekruttering 1. Indledning og samlet vurdering Udspil til reform af international rekruttering Regeringen har den 10. april præsenteret

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Aalborg Universitet. Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2015. Document Version Peer-review version

Aalborg Universitet. Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2015. Document Version Peer-review version Aalborg Universitet Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

DI DEBAT. Bremsen på Danmark

DI DEBAT. Bremsen på Danmark DI DEBAT Topskat Bremsen på Danmark 2 Hvor godt går det egentlig i Danmark? Det går godt i Danmark. De økonomiske nøgletal er i top og økonomien kører i højeste gear. Men fremtidig vækst og velstand kan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge 6 2. februar 6. februar 29 Indhold: Nye nøgletal Historisk lav ledighed i 2 trods vending Færre tvangsauktioner, men uændret antal konkurser Ugens tema Skattekommissionens

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

CEPOS Notat: Vækst af skattereformer i 30 år. Resumé Af Otto Brøns-Petersen

CEPOS Notat: Vækst af skattereformer i 30 år. Resumé Af Otto Brøns-Petersen Notat: 13-05-2017 Af Otto Brøns-Petersen 20 92 84 40 Resumé Danmark har som andre lande gennemført gentagne skattereformer siden 1987. Nedsættelserne af marginalskatterne og selskabsskatten beregnes at

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere