Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)"

Transkript

1 Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet ønske frajesper Petersen (S) Spørgsmål Vil ministeren fremsende en opgørelse i tabelform, der viser, hvor stort skattetrykket vil være i pct. af BNP og i antal mia. kr. i 2020, 1) hvis marginalskatten sænkes til maksimalt 40 pct., ved helt at afskaffe topskatten og forhøje beskæftigelsesfradraget og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, hvis selskabsskatten desuden sænkes til 12½ pct. og de skattelettelser, der fremgår af Liberal Alliances udspil "Råd til at stifte og være familie" samt "Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv" er fuldt gennemførte i 2020? 2) hvis selskabsskattelettelserne, der følger af aftalerne om Vækstplan DK, annulleres? 3) hvis der er nulvækst fra 2013 og provenuet herfra bruges på skattelettelser? Desuden ønskes oplyst i tabellen forskellen i procentpoint og i antal mia. kr. i de 3 scenarier set i forhold til det skattetryk, der forudsættes i regeringens 2020-plan? Endeligt svar I den seneste mellemfristede fremskrivning vurderes skattetrykket at udgøre 46,2 pct. af BNP når skattereformens elementer er fuldt implementeret i Forløbet indebærer et fald i skattetrykket på 3,3 pct.-point fra det nuværende niveau på 49½ pct. Det relativt høje skattetryk i 2014 skal ses i lyset af engangsprovenuet fra omlægningen af kapitalpensioner i medfør af skattereformen fra juni 2012, svarende til ca. 1½ pct. af BNP. Elementerne i spørgsmålets punkt ét indebærer en samlet skattenedsættelse på i størrelsesorden 145 mia. kr. Efter automatisk i form af moms og afgifter udgør faldet i skatteprovenuet omkring 108 mia. kr. Udover afskaffelse af børne- og ungeydelsen er det lagt til grund, at skattelettelserne modsvares af en nedgang i det offentlige forbrug. Således vurderes det, at finansieringen af skattenedsættelserne indebærer en permanent reduktion i det offentlige forbrug på 91 mia. kr. Tilbageløbet på nedgangen i det offentlige forbrug og fra afskaffelsen af børneog ungeydelsen udgør tilsammen ca. 10 mia. kr., således at det samlede fald i skatter og afgifter udgør knap 119 mia. kr. Moms og afgifter indgår i opgørelsen af BNP og det automatiske fra skattenedsættelserne bidrager dermed til et højere opgjort BNP.

2 Side 2 af 9 Samlet set indebærer skattenedsættelserne nævnt i spørgsmålets punkt ét en reduktion i skattetrykket på 6,5 pct.-point, jf. tabel 1. Et fald i skattetrykket på 6,5 pct.-point svarer til 129,1 mia. kr. Heraf kan knap 119 mia. kr. henføres til lavere skatter, mens de resterende 10,4 mia. kr. hidrører fra den del af skattetryksreduktionen, der skyldes højere BNP. Tabel 1 på skattetryk i 2020 Skatteændring BNP-virkning på skattetryk Scenarium, jf. spørgsmålet Mia. kr. Mia. kr. Pct. Mia. kr. 1. Skattenedsættelser -118,7 26,3-6,5-129,1 2. Uden selskabsskattelettelse i Vækstplan DK 3,7-0,5 0,2 3,9 3. Skattenedsættelse finansieret af nulvækst -19,6 5,2-1,1-21,8 Anm.: Strukturelt BNP skønnes at udgøre mia. kr. i en på skattetrykket er opgjort som (strukturelt BNP x skattetryk + skatteændring)/(strukturelt BNP + BNP-virkning). Skatteændring og BNPvirkning er opgjort eksklusiv adfærdsvirkninger. Kilde: Se tabel 2-4 nedenfor. Med selskabsskattelettelserne i Vækstplan DK reduceres det samlede skattetryk med 0,2 pct.-point. En annullering af denne selskabsskattelettelse vil følgelig øge skattetrykket med 0,2 pct.-point, svarende til knap 4 mia. kr. Nulvækst i det offentlige forbrug i perioden fra 2014 til 2020 svarer til, at det offentlige forbrug i 2020 er ca. 18 mia. kr. mindre end ved den planlagte realvækst i forbruget på ca. 0,6 pct. årligt. Med en varekøbskvote på ca. 30 pct. kan et af de 18 mia. kr. udgøre omkring 0,9 mia. kr., hvilket isoleret set bidrager til en reduktion i skattetrykket med 0,02 pct.-point. Hvis de sparede offentlige udgifter til forbrug allokeres til en lempelse af bundskatten reduceres skattetrykket med yderligere 1,08 pct.-point til 1,1 pct.-point samlet set. Skatteændringerne vil have nogle afledte adfærdsvirkninger som påvirker BNP. Det er lagt til grund, at et øget BNP afspejler sig i øgede skatter svarende til det reviderede skattetryk, således at adfærdsvirkningerne påvirker niveauet for BNP og indkomstskatterne, men ikke det relative forhold (skattetrykket). Det skal bemærkes, at skattetrykket er et relativt unuanceret mål for virkningen af ændringer i skatter. Det skyldes bl.a., at BNP er opgjort inklusive en del af skatterne, nemlig moms og afgifter. Det indebærer fx at en afgiftsændring påvirker skattetrykket anderledes end en indkomstskatteændring på trods af, at virkningen for borgerne måske er den samme. Dertil kommer, at skatterne udover at bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet også har et omfordelingssigte. Overvejelser vedrørende skatteændringer vil derfor typisk indeholde overvejelser vedrørende såvel de provenumæssige konsekvenser som fordelingsvirkninger og afledte arbejdsudbudsvirkninger mv.

3 Side 3 af 9 Der er nærmere redegjort for beregningen i vedlagte bilag. Med venlig hilsen Bjarne Corydon

4 Side 4 af 9 Bilag - Beregningsforudsætninger Ad 1. Afskaffelse af topskatten, fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. og gennemførelse af skattelettelserne i Liberal Alliances udspil "Råd til at stifte og være familie" samt "Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv" En afskaffelse af topskatten og ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil indebære en marginalskat på 39,1 pct. i en gennemsnitskommune (39,7 pct. inkl. kirkeskat). Det er således ikke nødvendigt at hæve beskæftigelsesfradraget yderligere for at opnå en marginalskat på maksimalt 40 pct. I udspillet Råd til at stifte og være familie indgår et forslag om at indføre mulighed for overførsel af bundfradrag for topskat mellem ægtefæller. Dette forslag er der set bort fra, idet der i spørgsmålet indgår en afskaffelse af topskatten. Når elementerne i regeringens skattereform fra juni 2012 er fuldt implementeret i 2023 skønnes en afskaffelse af topskatten at indebære et fald i provenuet fra indkomstskatterne på 13,2 mia. kr. svarende til 10 mia. kr. i form af moms og afgifter. De samlede skatter falder dermed med 10 mia. kr., mens BNP øges med et, dvs. med 3,2 mia. kr. Det giver en virkning på skattetrykket på -0,58 pct.-point, jf. tabel 2 nedenfor. Efter gældende regler udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget dog maks kr. i 2014-niveau når skattereformen er fuldt implementeret. Loftet på kr. indebærer en målretning i forhold til lav- og mellemindkomstgrupperne. For personer med indkomster (arbejdsmarkedsbidragsgrundlag) over kr. er beskæftigelsesfradraget således aftagende i procent af indkomsten. Beskæftigelsesfradraget bidrager til en lavere marginalskat af lønindkomst indtil kr. Ved en ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil der også være en marginalskattevirkning for personer med en lønindkomst over kr. En ophævelse af loftet vil dermed bidrage til et øget arbejdsudbud, men vil samtidig ophæve målretningen af beskæftigelsesfradraget. Det vurderes, at en ophævelse af loftet vil indebære et umiddelbart fald i indkomstskatteprovenuet på 6,4 mia. kr. før, svarende til 4,8 mia. kr.. Det indebærer, at en ophævelse af loftet over beskæftigelsesfradraget kan bidrage til en reduktion i skattetrykket med 0,28 pct.-point.

5 Side 5 af 9 Tabel 2 Afskaffelse af topskatten, fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget, sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. og gennemførelse af skattelettelserne i Liberal Alliances udspil "Råd til at stifte og være familie" samt "Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv". Mia. kr., 2014-niveau Umiddelbar virkning Tilbageløb Afledt adfærdsvirkning og adfærd på skattetryk, pct.-point Skattenedsættelse i alt -145,0 36,5-108,5 12,4-96,1-6,19 Afskaffelse af topskatten 1) -13,2 3,2-10,0 2,8-7,2-0,58 Fjernelse af loftet over 1) beskæftigelsesfradraget -6,4 1,6-4,8 1,4-3,5-0,28 Forhøjelse af personfradraget for børn til satsen for -0,6 0,1-0,5 0,2-0,3-0,03 voksne Ret for forældre til at udnytte 2) deres børns personfradrag -16,9 4,1-12,8-1,1-13,9-0,73 Fordobling af personfradrag 3) for personer i arbejde -45,4 11,1-34,3 0,4-33,9-1,95 Indførelse af bundfradrag i AM-bidragsgrundlaget -12,0 2,9-9,1 0,2-8,9-0,51 Sænkelse af selskabsskattesatsen til 12½ pct. -19,6 5,8-13,8 3,7-10,1-0,81 Stop for stigning i grundskylden 4) -9,4 2,3-7,1 0,0-7,1-0,40 Afskaffelse af registreringsafgiften 5) -15,7 3,9-11,9 4,6-7,2-0,67 Afskaffelse af progressionen i ejendomsværdiskatten -0,2 0,0-0,1 0,0-0,1-0,01 Afskaffelse af boafgiften 6) -5,5 1,3-4,1 0,2-3,9-0,23 Finansiering i alt 105,2-10,2 95,0 1,0 96,1-0,30 Afskaffelse af børne- og 7) ungeydelsen 14,4-3,5 10,9 1,0 11,9-0,11 Residualt beregnet nedgang 8) i offentligt forbrug 90,8-6,7 84,1 0,0 84,1-0,20 Samlet -39,8 26,3-13,4 13,4 0,0-6,49 1) Regnet i forhold til en situation, hvor elementerne i skattereformen fra juni 2012 er fuld implementeret, dvs. hvor topskattegrænsen er kr. og beskæftigelsesfradraget er på 10,65 pct. dog maks kr. 2) Skal ses i sammenhæng med afskaffelsen af børne- og ungeydelsen, jf. punkt under finansiering. 3) Det forhøjede fradrag gælder alle med positivt grundlag for beskæftigelsesfradraget. Det indebærer at blot én times lønindkomst i løbet af et år giver anledning til en nedgang i skattebetalingen på op til kr. for personer, der ellers ikke er i beskæftigelse. Det betydelige incitament for overførselsmodtager til at sikre sig blot en lille og ellers ubetydelig arbejdsindkomst indgår ikke i opgørelsen. 4) Baseret på den forventede udvikling i ejendomsskatterne fra 2013 til 2020 i seneste mellemfristede fremskrivning, dvs. Finansredegørelse 2014, tilbagediskonteret til 2014-niveau med udgangspunkt i udviklingen i strukturelt BNP. 5) Baseret på forventet afgiftsprovenu i 2014 fra skatteministeriets hjemmeside,jf. Det er til sberegningen antaget en sfaktor på 24½ pct.der er til beregning af den afledte adfærdsvirkning antaget en samlet selvfinansieringsgrad på knap 0,4 svarende til den skønnede virkning på ejerafgifter og brændstofafgifter samt arbejdsudbud. 6) Det skønnede samlede provenu fra arv- og gaveafgiften på 5,8 mia. kr. i 2014, jf. er justeret til den del der vedrører arveafgiften med udgangspunkt i forholdet mellem de 3,6 og de 3,8 mia. kr. som fremgår af skatteministeriets svar på SAU nr. 445 af 16. marts ) Udgift i 2014 fra skatteministeriets hjemmeside, jf. Der er regnet med samme adfærdsvirkning som ved indførelse af forældres ret til at udnytte børns personfradrag plus 0,1 mia. kr. som følge af at indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen samtidig forsvinder. 8) Der er antaget en sfaktor på 5 pct. baseret på en varekøbsandel på omkring 30 pct. og et af offentligt varekøb på ca. 17 pct. Anm.: De enkelte elementers virkning på skattetrykket er regnet marginalt i forhold til det tidligere element og er derfor påvirket af beregningsrækkefølgen. Kilde: Egne beregninger.

6 Side 6 af 9 Liberal Alliance har tidligere haft et forslag om at halvere selskabsskatten, dvs. fra 25 til 12½ pct. Med regeringens Vækstplan DK er selskabsskatten nedsat til 22 pct. og vurderingen af en sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. tager derfor udgangspunkt i en reduktion på 9½ pct.-point fra 22 til 12½ pct. Det er lagt til grund, at nedsættelsen også gælder den finansielle sektor samt aktiviteterne i Nordsøen altså at der ikke samtidig sker en forøgelse af tillægsskatten for kulbrinteindkomst og forøgelse af lønsumsafgiften. På den baggrund kan det skønnes, at en sænkelse af selskabsskatten til 12½ pct. indebærer et umiddelbart provenutab på 19,6 mia. kr., svarende til 13,8 mia. kr., herunder fra kulbrinteskatten. Dermed kan en nedsættelse af selskabsskatten med 9½ pct.- point bidrage til en reduktion i skattetrykket med 0,81 pct.-point. I Liberal Alliances udspil Råd til at stifte og være familie indgår bl.a. en forhøjelse af børns personfradrag samt en erstatning afbørne- og ungeydelsen medmuligheden for forældre til at udnytte deres børns uudnyttede personfradrag. Disse tre elementer indebærer tilsammen en svækkelse af den offentlige saldo på 3,1 mia. kr. før, svarende til 2,4 mia. kr.. Børne- og ungeydelsen er imidlertid ikke en del af skatterne og den samlede reduktion af skattetrykket med 0,66 pct.-point er derfor relativt stor set i forhold til saldovirkningen. I udspillet indgår endvidere en afskaffelse af registreringsafgiften, en afskaffelse af boafgiften, en afskaffelse af progressionen i ejendomsværdiskatten og en nominel fastholdelse af ejendomsskatterne på 2013-niveauet. Disse elementer skønnes at bidrage til et fald i skattetrykket på hhv. 0,67, 0,23, 0,01 og 0,40 pct.-point. For registreringsafgiften kan det noteres, at den anførte afledte adfærdsvirkning forbundet med en afskaffelse af registreringsafgiften er betydelig mindre, end hvad der kan lægges til grund ved marginale ændringer af registreringsafgiften. Ved marginale ændringer anvender skatteministeriet en selvfinansieringsgrad på 95 pct., men en stor del af denne afledte virkning kommer fra et øget afgiftsprovenu af, at der vil blive købt lidt dyrere biler, når afgiften sættes ned. Dette afgiftsprovenu optræder naturligvis ikke, når afgiften er helt afskaffet. I Liberal Alliances udspil Ingen skal forsørge staten, før man kan forsørge sig selv indgår et forslag om at fordoble personfradraget for personer i beskæftigelse samt at indføre et fradrag i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget på samme niveau som det nye fordoblede personfradrag, dvs kr. i 2014-niveau. Det indebærer, at de først tjente godt kr. om måneden er skattefrie. Forslaget indebærer et umiddelbart provenutab på knap 57½ mia. kr. før, svarende til knap 43½ mia. kr.. Det er ikke oplagt, hvordan forslaget om dobbelt personfradrag for personer i beskæftigelse skal implementeres i praksis, idet det med Liberal Alliances udlægning vil betyde, at blot én krones arbejdsindkomst, for personer der i dag ikke har arbejdsindkomst, vil udløse en skattelettelse på op til kr. Det er i provenuvurderingen lagt til grund, at forslaget kan implementeres på en sådan måde, at de nuværende personer uden arbejdsindkomst ikke i større omfang får adgang til det dobbelte fradrag ved at sikre sig en beskeden lønindkomst.

7 Side 7 af 9 Som finansiering af skattenedsættelserne anfører Liberal Alliance udover afskaffelsen af børne- og ungeydelsen hhv. produktivitetsforbedringer og lavere forbrugsvækst i den offentlige sektor. I vurderingen af virkningen på skattetrykket er det derfor lagt til grund, at det udestående finansieringsbehov afspejler sig i en residualt beregnet nedgang i det offentlige forbrug. Hvis lempelserne skal være finansieret målt på 2020-virkningen og afledte adfærdsvirkninger, skal det offentlige forbrug reduceres med 84,1 mia. kr., svarende til 90,8 mia. kr. før. Til sammenligning giver nulvækst fra 2014 til 2020 et fald i forbruget på 18 mia. kr. Tilbageløbet fra det lavere offentlige forbrug vil bidrage til en reduktion i det opgjorte skattetryk på 0,2 pct.-point. Ad 2. Annullering af selskabsskattelettelserne i Vækstplan DK Som led i regeringens reformspor 1 med initiativer til en styrket konkurrenceevne og forbedret produktivitet, er der med Vækstplan DK gennemført en reduktion af selskabsskatten med 3 pct.-point. Dermed kommer selskabsskattesatsen på niveau med den, der gælder i Sverige. Skattesatsen i virksomhedsordningen sænkes parallelt med selskabsskatten. Til gengæld omfatter nedsættelsen ikke overskud ved indvinding af olie- og naturgas, hvor der indføres en tillægsskat, og for den finansielle sektor øges lønsumsafgiften, så den modsvarer den lavere selskabsskattebetaling. Målt på den umiddelbare virkning indebærer nedsættelsen af selskabsskatten samlet set et umiddelbart fald i skatteindtægterne på 4,3 mia. kr., jf. tabel 3. Tabel 3 Aftalt nedsættelse af selskabsskatten i medfør af Vækstplan DK, 2020-virkning i 2014-niveau Mia. kr., 2014-niveau Umiddelbar virkning Tilbageløb Afledt adfærdsvirkning og adfærd på skattetryk, pct.-point Skattenedsættelse i alt -4,3 0,7-3,6 1,1-2,5-0,20 Reduktion af selskabsskat -6,2 1,8-4,4 1,2-3,2-0,26 Nedsættelse af virksomhedsskatten Tillægsskat for kulbrinteindkomst -0,5 0,0-0,4 0,0-0,4-0,02 1,1-0,7 0,4 0,0 0,4 0,04 Stigning i lønsumsafgiften 1,3-0,5 0,8-0,1 0,7 0,05 1) Indeholder reduktion af kulbrinteskat og ingen modgående stigning i lønsumsafgiften. Tilbageløbet er baseret på en safktor på knap 25 pct. af den del der ikke vedrører kulbrinteindkomst samt det beregnede vedr. kulbrinteindkomst, jf. punkt 2. 2) Baseret på et grundlag på 36,2 mia. kr. i 2020 i 2014-niveau. Tilbageløbet indeholder kulbrinteskat på 52 pct. samt på 18 pct. af overskuddet kulbrinteskat. 3) Baseret på et skønnet afgiftsgrundlag for 2014 på 42,5 mia. kr. Der er anvendt en sfaktor på 40 pct. Kilde: Lovforslag nr. L218 fremsat den 17. maj Nedsættelsen af selskabsskattesatsen vil bevirke, at selskabernes overskud skat stiger, hvilket vil føre til øgede udbytter og større kursgevinster for aktionærerne. Det øgede afkast vil typisk være skattepligtigt og således reducere det of-

8 Side 8 af 9 fentliges mindreprovenu ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen. Endvidere vil aktionærernes højere rådighedsbeløb give sig udslag i et større forbrug med øgede moms- og afgiftsindtægter til følge. Det skønnes, at nedsættelsen kan indebære et på knap 0,7 mia. kr. således, at den umiddelbare virkning udgør 3,6 mia. kr. Med udgangspunkt i den umiddelbare virkning på 4,3 mia. kr. og et på 0,7 mia. kr. kan virkningen på skattetrykket af nedsættelsen af selskabsskatten i Vækstplan DK opgøres til -0,2 pct.-point. Annullering af denne selskabsskattenedsættelse indebærer således en forøgelse af skattetrykket med 0,2 pct.-point. Den foreslåede nedsættelse af selskabsskattesatsen vil øge afkastet og dermed omfanget af danske og udenlandske investeringer i Danmark. Når der tages hensyn til adfærdsændringer i form af øgede investeringer, reduceres mindreprovenuet til ca. 2½ mia. kr. Adfærdsvirkningerne antages ikke at påvirke skattetrykket, idet det må forventes, at tæller og nævner påvirkes nogenlunde ens. Ad 3. Skattelettelser finansieret af nulvækst I det mellemfristede forløb er indregnet en realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt frem mod Det skønnes, at nulvækst vil indebære en styrkelse af den offentlige primære saldo med ca. 18 mia. kr. i 2020 (i 2014-niveau). Omkring 30 pct. af det offentlige forbrug er varekøb. Med et på omkring 17 pct. på det offentliges varekøb giver det et samlet af nulvækst på 0,9 mia. kr. Tilbageløbet indebærer at nulvækst bidraget til et fald i skattetrykket på 0,02 pct.-point, jf. tabel 4. Tabel 4 Skattenedsættelse finansieret ved nulvækst fra 2014 til 2020 Mia. kr., 2014-niveau Umiddelbar virkning Tilbageløb Afledt adfærdsvirkning og adfærd på skattetryk, pct.-point Samlet virkning -6,6 5,2-1,5 1,5 0,0-1,10 Nulvækst fra 2014 til ,1-0,9 17,2 0,0 17,2-0,02 Nedsættelse af bundskatteprocenten med 2,36 pct.- point -24,7 6,1-18,7 1,5-17,2-1,08 Anm.: Den beregnede mindreudgift ved et forløb med nulvækst i det offentlige forbrug er opgjort med udgangspunkt i den forudsatte offentlige forbrugsvækst i Finansredegørelse Mindreudgiftern er opgjort i niveau og tager udgangspunkt i forskellen i det offentlige forbrugs andel af BNP ifølge de to forløb (hvor både det offentlige forbrug og BNP er opgjort i løbende priser). Den forskel normeres via et beregnet strukturelt niveau for BNP i 2014 (på ca mia. kr.), hvorved mindreudgiften kan opgøres i mia. kr niveau. Det bemærkes endvidere, at når nulvækst opnås med fastholdt lønkvote, er besparelsen lidt større, end når nulvækst opnås ved uændret offentlig beskæftigelse og varekøb, jf. svar på finansudvalgsspørgsmål nr. 391 af 3. juni Det skyldes, at deflatoren for det offentlige forbrug vokser hurtigere, når lønkvoten i det offentlige forbrug øges over tid. Kilde: Egne beregninger.

9 Disponering af de 17,2 mia. kr. fra nulvækst i det offentlige forbrug til skattenedsættelser kan fx udmøntes som en reduktion i bundskattesatsen med 2,36 pct.- point. En sådan reduktion i bundskattesatsen vurderes at indebære et fald i skattetrykket på 1,08 pct.-point, således at allokering af provenuet ved nulvækst til skattereduktion samlet set bidrager til en reduktion i skattetrykket med 1,1 pct.-point. Side 9 af 9

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 27. oktober Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 27. oktober Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL). Finansudvalget 2015-16 L 1 Bilag 3 Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 76 28. oktober 2015 J.nr. 15-3056666 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 6. september 2017 J.nr. 2017-3344 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 399 af 22. maj

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget. L Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer.

Til Folketinget - Skatteudvalget. L Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer. J.nr. 2008-311-0016 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 160 - Forslag til Lov om skattenedslag for seniorer. L 161 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven.

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Skatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Skatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven,

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere