International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct."

Transkript

1 International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i Den sammensatte marginalskat består af skatten på løn samt afgifter på varer og tjenester. Det fremgår, at Danmark med 72 pct. har den 3. højeste marginalskat for personer med relativt høje indkomster. Personer med gennemsnitlige indkomster og lave indkomster har sammensatte marginalskatter på 61,7 pct. (7. højeste) hhv. 56,9 pct. (11. højeste). Den høje sammensatte marginalskat og det høje skattetryk modarbejder de udfordringer, Danmark står over for. Skattesystemet gør det fx mindre attraktivt at arbejde ekstra. Dette illustreres ved, at Danmark har den 8. korteste arbejdstid pr. beskæftiget i OECD. Derudover gør de høje skatter det sværere at tiltrække dygtige udlændinge. Det er velkendt, at Danmark har verdens højeste skattetryk samt en meget hård beskatning af en ekstra arbejdsindsats for personer på topskatteniveau. I Danmark udgør den øverste marginalskat 63 pct. i indkomstskattesystemet og den betales af omkring 4 ud af 10 fuldtidsbeskæftigede. Men ud over indkomstbeskatningen belastes lønmodtagerne også af afgifter på de danske varer. Og denne afgiftsbetaling forvrider i princippet arbejdsudbuddet på samme måde som indkomstskatter. Indkomstskatten reducerer den disponible indkomst (løn minus indkomstskat), mens afgifterne reducerer det antal varer, der kan købes for den disponible indkomst. Hvis fx momsen sættes op, kan der købes færre varer og tjenester for en ekstra timeløn. Det vil trække i retning af et lavere arbejdsudbud. Det er bl.a. forbrugsskattetrykket, der er særligt højt i Danmark, dvs. de indirekte skatters andel af forbruget, jf. tabel 1. Her indtager Danmark en førsteplads med et forbrugsskattetryk på 24,5 pct. eller godt 1 pct. point højere end Island, der ligger nr. 2. Det høje danske forbrugsskattetryk hænger i høj grad sammen med den høje momssats på 25 pct., men også fx bilafgiften på 180 pct. bidrager til det. Tabel 1. Indirekte skatters andel af forbruget, OECD-lande, Danmark 24,5% 2 Island 23,3% 3 Irland 21,4% 4 Norge 21,0% 5 Finland 20,5% 6 Ungarn 20,0% 7 Luxembourg 19,3% 8 Sverige 19,2% 9 Portugal 18,2% 10 New Zealand 17,7% 11 Polen 17,3% 12 Holland 17,1% 13 Belgien 15,3% 14 Tjekkiet 14,9% 15 Grækenland 14,7% 16 Slovakiet 14,6% 17 Italien 14,5% 18 Frankrig 14,2% 19 UK 13,9% 20 Spanien 13,7% 21 Sydkorea 13,5% 22 Tyskland 12,8% 23 Østrig 12,6% 24 Canada 11,2% 25 Japan 6,7% 26 USA 5,7% 27 Schweiz 4,5% Gns. 15,6% Kilde: OECD Revenue Statistics og OECD Economic Outlook Data No. 83. Australien, Mexico og Tyrkiet er ikke med i opgørelsen pga. datamangler. Anm.: Gns. angiver det uvægtede gennemsnit.

2 Danmark har med 72,0 pct. den 3. højeste sammensatte marginalskat I tabel 2 er angivet de sammensatte marginalskatter for lav-, mellem,- og højindkomster i 27 OECD-lande. De sammensatte marginalskatter er beregnet ud fra tal fra OECDs Taxing Wages samt OECDs Revenue Statistics og OECD Economic Outlook Database (se appendiks for detaljer vedrørende beregninger). Det fremgår, at Danmark i 2007 har den 3. højeste sammensatte marginalskat på højindkomstniveau svarende til 72,0 pct 1. I forhold til Danmark har lande som USA og UK øvre sammensatte marginalskatter på hhv. 46,5 og 55,0 pct., dvs. mærkbart under det danske niveau. For personer med mellemindkomster udgør den sammensatte marginalskat 61,7 pct., hvilket er den 7. højeste i OECD. I 2009 reduceres den sammensatte marginalskat til 57,3 pct., fordi grænsen for mellemskat forøges med kr. og dermed skal en person med en mellemindkomst ikke længere betale mellemskat. For personer med lave indkomster udgør den sammensatte marginalskat 56,9 pct. i 2007, hvilket er den 11. højeste i OECD. I 2009 reduceres den sammensatte marginalskat til 56,2 pct., fordi bundskatten lettes fra 5,48 til 5,04 pct., ligesom beskæftigelsesfradraget øges fra 2,5 pct. i 2007 til 4,25 pct. i Beregningerne baserer sig på tal for marginalskat fra 2007, mens afgifter baseres på 2006-tal er det seneste år med afgiftstal for OECD-landene

3 Tabel 2. Den sammensatte marginalskat på arbejdsindkomst, OECD-lande, 2007 Lavtlønnede Gns. industriarbejder Højtlønnede 1 Belgien 75,6% 1 Ungarn 71,8% 1 Belgien 74,1% 2 Frankrig 71,1% 2 Belgien 71,5% 2 Sverige 73,5% 3 Tyskland 65,2% 3 Sverige 70,5% 3 Danmark ,0% 4 Ungarn 64,1% 4 Østrig 65,1% Danmark ,0% 5 Finland 63,7% 5 Finland 64,3% Danmark ,9% 6 Østrig 62,7% 6 Luxembourg 63,2% 4 Ungarn 71,8% 7 Holland 62,5% Danmark ,8% 5 Finland 67,0% 8 Grækenland 60,3% 7 Danmark ,7% 6 Italien 66,8% 9 Italien 60,2% 8 Tyskland 61,4% 7 Grækenland 65,9% 10 Sverige 58,3% 9 Norge 61,4% 8 Frankrig 65,3% 11 Danmark ,9% 10 Italien 60,3% 9 Portugal 63,6% 12 Portugal 56,7% 11 Grækenland 60,3% 10 Norge 63,5% Danmark ,6% 12 Holland 58,7% 11 Luxembourg 63,2% Danmark ,2% 13 Tjekkiet 58,6% 12 Tjekkiet 62,5% 13 Tjekkiet 55,3% 14 Frankrig 58,2% 13 Holland 60,2% 14 Norge 55,1% Danmark ,3% 14 Irland 59,9% 15 Polen 54,7% 15 Portugal 56,7% 15 UK 55,0% 16 Luxembourg 54,3% 16 Spanien 55,3% 16 Polen 54,7% 17 Spanien 52,8% 17 Polen 54,7% 17 Island 52,2% 18 Slovakiet 52,5% 18 Slovakiet 52,5% 18 Tyskland 51,5% 19 Island 52,2% 19 Island 52,2% 19 Slovakiet 51,1% 20 UK 48,9% 20 UK 48,9% 20 New Zealand 49,8% 21 Irland 46,0% 21 Irland 47,5% 21 Østrig 49,2% 22 Canada 41,7% 22 Canada 47,4% 22 USA 46,5% 23 USA 37,7% 23 USA 46,5% 23 Schweiz 45,4% 24 Schweiz 36,9% 24 New Zealand 44,8% 24 Canada 43,2% 25 New Zealand 34,9% 25 Sydkorea 39,5% 25 Japan 38,4% 26 Japan 34,5% 26 Schweiz 38,9% 26 Spanien 37,8% 27 Sydkorea 30,8% 27 Japan 38,5% 27 Sydkorea 34,2% Gns. 53,5% Gns. 55,9% Gns. 57,0% Kilde: OECD, Taxing Wages , OECD Revenue Statistics og OECD Economic Outlook Data (no. 83), samt Skatteministeriet (Danmark 2008 og 2009). Australien, Mexico og Tyrkiet er ikke med i opgørelsen pga. datamangler. Anm.: Gns. angiver det uvægtede gennemsnit for de 27 OECD-lande i opgørelsen i Den sammensatte marginalskat består af den direkte skat på arbejdsindkomst samt indirekte skatter i form af moms og afgifter. Data for indirekte skatter er fra Direkte skat på arbejdsindkomst inkluderer både indkomstskat samt sociale bidrag fra lønmodtager og arbejdsgiver. "Lavtlønnede" angiver her en løn på 67 pct. af en gennemsnitlig industriarbejder. For "højtlønnede" er det 167 pct. heraf. I Danmark tjener en gns. industriarbejder ca kr., en lavtlønnet ca kr., mens en højtlønnet tjener ca kr. I beregningen er det antaget, at forbrugsskattetrykket er uændret på 24,5 pct. Høj marginalskat har negativ effekt på arbejdsudbud Den meget høje sammensatte marginalskat på arbejde er problematisk af mange grunde. For det første reduceres arbejdsudbuddet af den høje marginalskat. En lang række empiriske studier finder, at en stigende marginalskat reducerer arbejdsudbuddet, se fx Fordeling og Incitamenter (2002), Finansministeriet. Dette stemmer overens med antallet af præsterede arbejdstimer pr. beskæftiget, der for Danmarks vedkommende ligger lavt i OECDsammenligninger 2. Arbejdstiden pr. beskæftiget er den 8. laveste i OECD svarende til ca. 140 timer mindre end OECD-gennemsnittet. 2 Se OECD Employment Outlook 2008

4 Den høje marginalskat og stærke progression i det danske skattesystem reducerer endvidere den økonomiske gevinst ved at uddanne og dygtiggøre sig, jf. CEPOS-notat Skat, human kapital og uddannelse (december 2006). En række empiriske undersøgelser har fundet, at der er positiv sammenhæng mellem den økonomiske gevinst ved at uddanne sig og antallet af unge, der begynder studier på universitetet. Høj beskatning et problem i forhold til at tiltrække højtuddannede udlændinge Den høje sammensatte marginalskat (sammen med det forhold at Danmark har verdens højeste skattetryk) gør det sværere at tiltrække dygtige og produktive udlændinge til det danske arbejdsmarked. Jf., at Økonomiministeriet (2003) 3 finder, at høje skatter er den største barriere for virksomheder i forhold til at kunne rekruttere udlændinge. Forskerordningen ikke den optimale løsning Den danske forskerordning med 25 pct. i bruttoskat (og hertil arbejdsmarkedsbidrag) i 3 år eller 33 pct. i 5 år for udenlandske specialister er ikke en optimal løsning på denne udfordring. Bl.a. kan en udenlandsk specialist kun have den lave skat i 3 eller 5 år. Dette er en for kort tidshorisont for mange. Hvis en ansættelse viser sig at være en succes, og der derfor skulle være basis for at blive i jobbet i mere end 3/5 år, er det et problem, at skattetrykket øges markant efter 3/5 år. Herudover er det en forudsætning for at få den lave skat, at årslønnen udgør mere end kr. plus arbejdsmarkedsbidrag og ATP i 2008 (forskere undtaget). 4 Det høje skattetryk er et problem i forhold til at fastholde dygtige danskere Det høje skatteniveau modarbejder også målsætningen om at kunne fastholde dygtige danskere. Pointen er, at spændende job til høje lønninger og trangen til at opleve udlandet kan få dygtige danskere til at forlade Danmark. Hvis skatten tilmed er markant lavere i udlandet kan det være yderligere en begrundelse for at udnytte sine evner i andre lande. Fagforbundet DJØF har i august 2007 udarbejdet en undersøgelse, der bl.a. belyser, hvorfor DJØFere vælger at tage til udlandet. Blandt DJØFere med en international karriere angiver halvdelen, at lavere beskatning i udlandet har haft betydning for deres valg. Tabel 3. Hvad motiverer dig til en international karriere? I nogen, høj I hvilken grad motiverer eller motiverede følgende dig til en Slet ikke eller eller meget international karriere? - Lavere beskatning end i Danmark i mindre grad høj grad Uddannelse Jurister 45% 55% Økonomer 42% 58% Samfunds- og forv.uddannede 61% 39% Øvrige udd. 30% 70% Alle 49% 51% Kilde: DJØF 3 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003): Vækst med vilje. 4

5 Afskaffelse af mellem- og topskat vil øge antallet af højtuddannede med personer som følge af migration Sten Nielsen (2007) 5 har gennemført en undersøgelse, hvor sammenhængen mellem skattebyrde og migration undersøges. Han finder, at der er signifikant negativ sammenhæng. Dvs. at høje skatter medfører, at der er færre højtuddannede udlændinge, der kommer til landet. Og at flere højtuddannede danskere vil forlade landet. Det findes specifikt, at hvis mellem- og topskat fjernes, vil det indebære flere personer i Danmark som følge af migration. Heraf en overvægt af højtuddannede. 5 Steen Nielsen, 2007: Høj skat fører til fravalg af Danmark, i DI Indsigt nummer 11, august 2007.

6 Appendiks. Beregning af den sammensatte marginalskat for OECD-lande. Den sammensatte marginalskat beregnes vha. følgende formel: τ s = τ l + ( 1 τ l ) * τ c hvor τ s er den sammensatte marginalskat, τ l er den direkte skat på lønindkomst, mensτ c er de indirekte skatters andel af forbruget. Beregningen af den sammensatte marginalskat kan illustreres med følgende eksempel: Tjenes der 100 kr. ekstra, skal en højtlønnet dansker betale 63 % i marginalskat på lønindkomst. Af de resterende 37 kroner skal der betales moms og afgifter af de varer og tjenesteydelser, man køber. Det relevante tal for moms og afgifter er moms og afgifters andel af forbrugsudgifterne. Da moms og afgifters andel af forbruget i Danmark udgør 24,5 % kan den øverste sammensatte marginalskat i Danmark beregnes som: 63% + (1-0,63) * 24,5% = 72,1 % (medtages flere decimaler fås de 72,0% der fremgår af tabel 2). For at finde den sammensatte marginalskat, skal man altså medregne både direkte skatter, dvs. indkomstskat, samt indirekte skatter, dvs. moms og afgifter på forbrug. De direkte skatter opgøres af OECD i publikationen Taxing Wages De indirekte skatters andel af forbruget er opgjort således: I tælleren haves forbrugsskatter (både på privatforbrug samt offentligt varekøb) fratrukket subsidier, fordi de virker som en negativ forbrugsskat. I nævneren haves både privatforbrug samt offentligt varekøb. Kilden til forbrugsskatter er Revenue Statistics , OECD, mens kilden til de resterende tal er Economic Outlook Data (No. 83), OECD. Da tallene for de indirekte skatters andel af forbruget er beregnet på basis af tal for 2006, er der ikke taget højde for Tysklands forhøjelse af momsen fra 16% til 19% pr. 1. januar Ovenstående beregninger antager, at man bruger sin indkomst på forbrug i det land, hvor man tjener sin indkomst. Hvis man rejser meget og lægger sit forbrug i andre lande med lavere forbrugsskatter, trækkes den sammensatte marginalskat ned. Hvis man udskyder sit forbrug til en periode, hvor forbrugsskattetrykket er ændret, vil det også ændre den sammensatte marginalskat. Desuden er der tale om en gennemsnitsbetragtning, dvs. det antages, at det marginale forbrug ikke afviger fra det gennemsnitlige forbrug. Den faktiske sammensatte marginalskat afhænger af, hvad man bruger sin marginale indkomst på. Bruger man den på fx biler, som er meget afgiftstunge, vil den sammensatte marginalskat være højere og bruger man sin marginale indkomst på fx aviser, der er fritaget for moms, vil den sammensatte marginalskat være lavere. Det er desuden antaget, at de indirekte skatters andel af forbruget i 2007 ikke afviger væsentligt fra 2006-tallene. For 2008 beregnes de sammensatte marginalskatter for Danmark ud fra tal for marginalskatteprocenterne for personlig indkomst for 2008 fra skatteministeriets hjemmeside 6 samt ved fortsat at antage, at forbrugsskattetrykket er konstant som i Eksempelvis beregnes den sammensatte marginalskat for en gennemsnitlig industriarbejder i 2008 i Danmark som: 49,4% + (1-0,494) * 24,5% = 61,8 % 6

7 De sammensatte marginalskatter for Danmark i 2009 beregnes med udgangspunkt i den skattereform, der blev vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti i september 2007, og som indebar en forhøjelse af mellemskattegrænsen til topskattegrænsen, samt et hævet beskæftigelsesfradrag, der i 2009 udgør 4,25 pct. Herved fjernes mellemskattetrinet på skattetrappen. Desuden falder bundskatten i 2009 med 0,44 pct. point som kompensation for kommunale skatteforhøjelser, for at overholde skattestoppet, og marginalskatteprocenten på bundskatteniveau i 2009 beregnes derfor som: Bundskatteniveau: 8 + (1-0,08) * (24,8 + 8,0 + 0,7 + 5,04) 4,25 * (0,335) = 42,0 Her er de 8 pct. arbejdsmarkedsbidraget, de 24,8 er kommuneskat, 8,0 er sundhedsbidrag, 0,7 kirkeskat, 5,04 bundskat, 4,25 beskæftigelsesfradraget og de 0,335 er skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag. Ved fortsat at antage at forbrugsskattetrykket er konstant, kan den sammensatte marginalskat for denne indkomstgruppe beregnes som: 42,0% + (1-0,420) * 24,5% = 56,2 % Som følge af forhøjelsen af mellemskattegrænsen falder den sammensatte marginalskat for en gennemsnitlig industriarbejder i Indkomsten for en gennemsnitlig industriarbejder ligger imidlertid over indkomstgrænsen for beskæftigelsesfradraget, og marginalskatteprocenten for denne indkomstgruppe beregnes derfor som: 8 + (1-0,08) * (24,8 + 8,0 + 0,7 + 5,04) = 43,5 Hvilket giver en sammensat marginalskat på 57,3 %. Tilsvarende beregnes den sammensatte marginalskat for en højtlønnet i 2009, da sænkningen af bundskattesatsen i 2009 gør, at det skrå skatteloft ikke længere rammes i en gennemsnitskommune.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DI DEBAT. Bremsen på Danmark

DI DEBAT. Bremsen på Danmark DI DEBAT Topskat Bremsen på Danmark 2 Hvor godt går det egentlig i Danmark? Det går godt i Danmark. De økonomiske nøgletal er i top og økonomien kører i højeste gear. Men fremtidig vækst og velstand kan

Læs mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering

Regeringens udspil til en reform af international rekruttering Den 10. april 2014 Regeringens udspil til en reform af international rekruttering 1. Indledning og samlet vurdering Udspil til reform af international rekruttering Regeringen har den 10. april præsenteret

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere

Læs mere

Aalborg Universitet. Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2015. Document Version Peer-review version

Aalborg Universitet. Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2015. Document Version Peer-review version Aalborg Universitet Danskerne slipper billigt i skat på arbejde Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

CEPOS Notat: Vækst af skattereformer i 30 år. Resumé Af Otto Brøns-Petersen

CEPOS Notat: Vækst af skattereformer i 30 år. Resumé Af Otto Brøns-Petersen Notat: 13-05-2017 Af Otto Brøns-Petersen 20 92 84 40 Resumé Danmark har som andre lande gennemført gentagne skattereformer siden 1987. Nedsættelserne af marginalskatterne og selskabsskatten beregnes at

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Skaτ. - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer

Skaτ. - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer Skaτ - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer Skaτ December 00 Skatteministeriet Skaτ December 00 Udgiver: Skatteministeriet København

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge 6 2. februar 6. februar 29 Indhold: Nye nøgletal Historisk lav ledighed i 2 trods vending Færre tvangsauktioner, men uændret antal konkurser Ugens tema Skattekommissionens

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere