LÆGEDÆKNING - SÅDAN LØSES LOKALE UDFORDINGER. Praksisplanudvalgenes muligheder og redskaber i sundhedslover og Overenskomst for almen praksis

Transkript

1 LÆGEDÆKNING - SÅDAN LØSES LOKALE UDFORDINGER Praksisplanudvalgenes muligheder og redskaber i sundhedslover og Overenskomst for almen praksis

2 2 Landsdækkende forum for lægedækning har besluttet at udarbejde informationsmateriale målrettet Praksisplanudvalgene om de muligheder og redskaber til at løse lokale lægedækningsudfordringer, der findes i sundhedsloven og Overenskomst om almen praksis. Materialet er bilagt en eksempelsamling, som er udarbejdet med henblik på en tværregional videndeling om initiativer, som har skabt resultater i forhold til at løse konkrete lægedækningsudfordringer.

3 Generations skifte Med et generationsskifte kan der opnås en glidende overgang fra én læge til en anden i områder, som praksisplanen udpeger som aktuelt lægedækningstruet. Her har en læge ret til at ansætte en speciallæge i almen medicin. Ansættelsen kræver ikke, at der er en ledig lægekapacitet og heller ikke Samarbejdsudvalgets godkendelse. Efter seks måneder kan lægerne indgå i kompagniskabspraksis i en varighed op til fem år. Der er intet krav om, at lægerne skal eje lige store andele. Herefter sker der en fuldstændig overdragelse, og den overdragende praktiserende læge udtræder af praksis. Der kan læses mere i overenskomstens 19 Læger, der praktiserer i områder, som ikke er lægedækningstruede, har ikke samme rettighed som nævnt ovenfor, men lægerne kan søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til at lave en lignende generationsskiftemodel ( 19 stk. 3). Ydernummer bundet til en bestemt lokalitet Med udgangspunkt i praksisplanen og/eller hensynet til lægedækningen i et lokalområde kan tildeling af et ydernummer betinges af, at praksis ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Det indebærer, at lægekapaciteten bliver koblet til en bestemt fysisk lokalitet (matrikelnummer). Praksis vil drives fra lokaler, som regionen stiller til rådighed ved udlejning. Praksis vil ikke kunne flyttes i en periode på op til 10 år. Der kan læses mere i overenskomstens 24 3

4 Ydernummer med licens For at give fleksibilitet til læger, der ikke umiddelbart ønsker at investere i egen praksis, giver overenskomsten mulighed for at tildele et ydernummer på licens. Det forudsætter, at regionen eller kommunen stiller klinik til rådighed for lægen. Ydernummeret kan ikke videresælges, og lægen driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler et nærmere aftalt omkostningsbidrag til regionen. Lægen kan meddele ophør i praksis med et varsel på seks måneder, hvorefter ydernummeret tilfalder regionen til nybesættelse. Desuden kan lægen overtage praksis på sædvanlige ejervilkår efter nærmere aftale med regionen om værdiansættelse, overtagelse mv. Der kan læses mere i overenskomstens 25 Op til 6 ledige kapaciteter Læger kan erhverve ledige kapaciteter af regionen og dermed eje op til seks kapaciteter på seks praksisadresser. For disse kapaciteter gælder det, at en kapacitet er lig med et ydernummer. Lægen, som selv virker efter overenskomsten i et ydernummer, kan, uden at indhente godkendelse i Samarbejdsudvalget, ansætte speciallæger i almen medicin i de øvrige erhvervede ydernumre. Muligheden frigør de ansatte læger fra det økonomiske ansvar ved at blive ejer i en klinik og sikrer fleksible vilkår, hvilket kan være relevant særligt for yngre læger. At praktiserende læger kan eje flere ydernumre, åbner for, at de kan ansætte læger til ydernumrene og dermed også være progressive i forhold til organisering af klinikken Der kan læses mere i overenskomstens 16, stk. 8 4

5 Satellitpraksis Regionen kan give en praksis tilladelse til etablering af en satellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted. Satellitpraksis udgør et ekstra konsultationssted og ikke en selvstændig praksis i forhold til overenskomsten. Der kan aftales indskrænket åbningstid i satellitpraksis afhængig af behov og tildelt lægekapacitet. Hvis satellitpraksis har lukket i dagtiden, har de tilmeldte patienter ret til almen lægehjælp fra det primære konsultationssted. Muligheden for at sikre lægedækning i et lokalområde via etablering af satellitpraksis kan indgå i praksisplanen. Der kan læses mere i overenskomstens 23 Ansatte læger En praksis har uden ansøgning til Samarbejdsudvalget ret til at ansætte en speciallæge i almen medicin i en periode på ét år, hvis praksis råder over en ledig kapacitet eller har tilladelse til delepraksis. Ønskes ansættelsesforholdet videreført efter et år, skal man ansøge Samarbejdsudvalget om tilladelse hertil. Samarbejdsudvalget imødekommer ansøgningen, medmindre væsentlige hensyn taler imod. Antallet af ansatte læger kan maksimalt udgøre halvdelen af antallet af lægekapaciteter tilknyttet en praksis. Når en ansat speciallæge udtræder, skal der ansøges om en ny tilladelse fra Samarbejdsudvalget, hvis praksis fortsat ønsker, at lægekapaciteten besættes med en ansat speciallæge. Der kan læses mere i overenskomstens 20. 5

6 Tilladelse til ekstra ansat læge Samarbejdsudvalget kan give en praksis tilladelse til ud over det antal kapaciteter praksis råder over i henhold til lægedækningsberegningen at ansætte en ekstra speciallæge i almen medicin, hvis den pågældende praksis ved siden af arbejdet i almen praksis stiller arbejdskraft til rådighed for de almenmedicinske institutter ved universiteterne, for funktionen som bedriftslæge, kommunallæge, praksiskoordinator, praksiskonsulent, kvalitetssikringskoordinator, efteruddannelsesvejleder eller tilsvarende, eller for fagpolitisk arbejde. Samarbejdsudvalget kan knytte eventuelle vilkår til tilladelsen. Rettigheden fremgår af overenskomstens 21 Delepraksis Af hensyn til læger, som har behov for nedsat arbejdsmængde i praksis, kan Samarbejdsudvalget give tilladelse til delepraksis, hvis ansøgeren på grund af kronisk sygdom eller alvorlig sygdom i nær familie har brug for aflastning. Der kan også gives tilladelse til delepraksis, hvis den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre faglige funktioner såsom undervisning, konsulentarbejde eller fagpolitisk arbejde i minimum seks timer pr. uge. Samarbejdsudvalget kan gøre en delepraksistilladelse betinget af en mindste patientkapacitet, ligesom Samarbejdsudvalget kan pålægge praksis en lukkegrænse for det maksimale patientantal, praksis kan have tilmeldt. Tilladelse til delepraksis vil er en personlig ordning. Når den læge, hvis forhold har begrundet tilladelsen, udtræder af praksis, bortfalder delepraksistilladelsen. Tilladelsen bortfalder endvidere senest to år efter, at forholdet, som begrundede tilladelsen, ikke længere er til stede. Der kan læses mere i overenskomstens 22 6

7 Lokalaftaler om nedsat tid, færre patienter mv. Udbud af drift af praksis Regionen kan indgå lokalaftaler om lempelige vilkår for at praktisere for at fastholde praktiserende læger, hvor der mest brug for dem. Sundhedsloven giver regionen mulighed for at udbyde driften af klinikken til en ekstern leverandør. Udbuddet skal foregår på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges, så eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. I forhold til alternative organiseringsformer forudsættes det i sundhedsloven, at der skal være tale om en vis ensartethed i borgerens adgang til og kvaliteten i almen medicinsk lægehjælp. Der kan læses mere i sundhedslovens 227 Etablering af en midlertidig regionsklinik (op til 4 år) Hvis det ikke har været muligt at afsætte et ydernummer via udbud, kan regionsrådet selv etablere en praksis. Dette er en undtagelsesbestemmelse og gælder således kun, hvis øvrige muligheder er forsøgt anvendt. Bestemmelsen i sundhedsloven giver regionen mulighed for at tilrettelægge deres eget tilbud for at sikre forsyning af almen lægehjælp. Der kan læses mere i sundhedslovens 227 7

8 Eksempelsamling vedrørende lægedækning til Praksisplanudvalgene 1 Sociale medier I en region har rekrutteringsteamet en Facebook-side, hvor yngre læger kan stille spørgsmål om alt direkte til rekrutteringskonsulenterne, som er læger. På siden slår regionen de initiativer og kurser op, som igangsættes på området. Der er også etableret et samarbejde mellem regionen og PLO-R i forhold til rekruttering, der består af, at PLO-R lægger annoncer og andet materiale fra regionen ud på PLO s Facebook-side for køb og salg af praksis. 2 Ægtefælleunderstøttelse En region samarbejder med kommunerne (typisk bosætningskoordinatorerne, i én kommune hedder det dog Newcomer service ) i de lægedækningstruede dele af regionen omkring formidling af arbejde til evt. medrejsende/tilflyttende ægtefæller/partnere. Regionen har gennem længere tids samarbejde fået én enkelt kontaktperson i hver kommune, og regionen formidler så kontakten til kommunen. Regionen faciliterer på den måde kontakt mellem tilflyttende læger såvel udenlandske som danske og kommunen, der så hjælper den tilflyttende ægtefælle/partner videre via de forskellige aktiviteter, som de enkelte kommuner har på området. Samtidig afholder regionen en såkaldt praksismesse for tilflyttende læger, hvor de kan møde kommunen, relevante praksis og regionens rekrutteringsteam. Her holder relevante personer oplæg, fx revisorer, allerede rekrutterede læger eller WorkinDenmark. Der er også skabt et tæt samarbejde med WorkinDenmark generelt, som bistår lægen/familien med besvarelse af spørgsmål omkring anmodning om special 8

9 lægeanerkendelse, indrejsepapirer, arbejdstilladelse, levevilkår i DK, spouseprogram m.m. De bistår også regionen med promovering af ledige stillinger gennem deres hjemmesider og netværk. Samarbejdet mellem parterne har været gavnligt, idet lægen og dennes familie kan kontakte parterne i forhold til opklaring af spørgsmål vedr. det danske arbejdsmarked eller ved afklaring af personlige spørgsmål, som regionen ikke har mulighed for at hjælpe med 3 Udenlandske læger En region har omskolet 12 udenlandske praktiserende læger med speciale i almen medicin, som fortsat er ansat i praksis i regionen, heraf er 7 nedsat i praksis. 5 er i gang med omskolingen, og 4 på vej ind i forløbet. Omskolingen sker via et 14-måneders forløb, hvor de første 6 måneder går med intensiv sprogundervisning, de første 3 måneder på sprogskole, hvor lægerne undervises 4 dage om ugen og studerer hjemme den sidste dag. De næste 3 måneder er de på sprogskole 3 dage og 1-2 dage i praksis i sprogpraktik. Idet lægerne kommer forskellige steder fra er der tilbud om, hvis muligt, at få et vagtværelse stillet til rådighed mandag-torsdag. Efter de 6 måneder begynder omskolingen. Regionen har udviklet specifikke undervisningsplaner, hvor der tilrettelægges et individuelt forløb for hver enkelt læge, og hvor timerne fordeles mellem sprogundervisning og faglig omskoling. Der er udviklet en logbog, hvor den udenlandske læge og dennes mentor noterer, når et emne er afsluttet. Regionen annoncerer via WorkinDenmark og deltager i rekrutteringsmesser. Uddannelseskoordinator foretager første screening via ansøgning/cv, derefter afholdes Skype-samtaler, hvor kandidater igen screenes fagligt, sprogligt og personligt, og endelig afholdes informations-/screeningsdage/weekender, hvor kandidaterne for sidste gang screenes fagligt, sprogligt og personligt. Herefter ansættes de mest kvalificerede kandidater 9

10 4 Rekrutteringsmateriale En region udarbejder rekrutteringsfoldere for de ledige praksis, hvor der dels oplyses om praksis, dels om det område, den ligger i og de muligheder, der er lokalt, herunder også hvad kommunen kan tilbyde. Folderen udarbejdes også til udenlandske læger, og her vil der være inkluderet et bidrag fra nuværende, nedsatte udenlandske læger, som beskriver deres vej til Danmark/dansk praksis. Rekrutteringsfolderne udarbejdes i samarbejde med de lokale, kommunale bosætningskoordinatorer. 5 Licensklinikker En region har fundet læger med interesse for licensklinikker via netværk skabt af rekrutteringskonsulenten samt via PLO. Regionen annoncerer ikke vedrørende muligheden. De nuværende aftaler er indgået for en 5-årig periode af hensyn til nedskrivningen af værdien for praksis. Regionen arbejder med licensklinikker på den måde, at lægen lejer klinikken af regionen. Klinikken registrerer og afregner ydelser som i en almindelig PLO-klinik. Lægen har således den fulde indtægt, men betaler til regionen for leje af lokaler, personaleudgifter, brug og køb af klinikinventar, udgifter til forbrugsartikler mv. Personalet er ansat af regionen, men lægen har den lægefaglige instruktionsbeføjelse over for det ansatte personale. Regionen har dermed det administrative og ledelsesmæssige ansvar for klinikken og personalet, dvs. i forhold til løn, arbejdsmiljøregler, ledelsesret, medarbejderudviklingssamtaler mv., hvilket kræver ekstra ressourcer i regionen. 10

11 6 Udbudsprocessen Flere regioner har udbudt driften af almen lægepraksis. I en region er processen følgende: Udbud følger fra 1. januar 2016 reglerne om EU-light-udbud, men EU-reglerne bestemmer ikke, hvad regionen skal lægge vægt på i udbudsmaterialet, det er op til regionen selv. I regionen er det prisen samt 2 kvalitetsparametre (forsyningssikkerhed/kontinuitet samt kvalitet/nytænkning). Når udbuddet er afsluttet, nedsættes en arbejdsgruppe på 6 personer til at kigge ansøgningerne igennem. Heraf er det kun de to, der kender den pris, leverandøren har skrevet i tilbuddet, og det er alene de 4 andre personer, der vurderer kvalitetsparametrene og afgiver vurdering af disse uden at kende prisen. Efter udbud overgår al driften af klinikken til leverandøren. Regionen har alene til opgave at sikre, at leverandøren lever op til den kontrakt, der er indgået med regionen, overenskomsten, udbudsbetingelserne og det af leverandøren tilbudte sammenhold med samarbejdsaftalen. Dette sker i regionen bl.a. ved afholdelse af kvartalsvis statusmøder, også kaldet samarbejdsmøder. Der drøftes eventuelle udfordringer, ændringer i medarbejderstaben i klinikken, eventuelle klagesager, patienttal, tilgængelighed (fx i forhold til ventetid på telefonen) samt samarbejde med andre aktører, ligesom regionen kan give råd og vejledning på relevante områder i forhold til de erfaringer, regionen selv har gjort i forhold til driften af de midlertidige regions drevne tilbud. 11

12 7 Praktik for medicinstuderende En region har en ordning med sommerpraktik for medicinstuderende på semester. Hensigten med initiativet er at styrke interessen for det almenmedicinske speciale hos de kommende læger og samtidig fremme interessen for og kendskabet til områder i regionen. Der tilbydes hver sommer tyve sommerferiepraktikophold á to uger i lægepraksis. Det er hensigten, at opholdet skal give den studerende indblik i hele praksisarbejdet, dvs. både det lægelige såvel som de øvrige faggruppers arbejde. Men det er også væsentligt med dette initiativ at fremme kendskabet til det lokalområde, som den givne lægepraksis befinder sig i. Initiativet bliver bl.a. eksponeret via forskellige sider og grupper på Facebook, hvor regionens brand således også vil figurere. I en anden region har medicinstuderende under studiet haft mulighed for praktikophold i almen praksis. 8 Uddannelse I en region er der udviklet en bred vifte af ydelser, som har til formål at styrke den enkelte praksis i ledelse og organisationsudvikling. Planen er at tilbyde almen praksis værktøjer til sikring af rationel praksisdrift fra medio Det kan være emner som Tag temperaturen på praksis, Sæt mål og få hjælp til at holde fast i dem, Etablering af kompagniskabspraksis, Forløb ved flytning eller ombygning, Ledelse i praksis, netværk og mentorordninger. I regionen er der en forventning om, at flere almene praksis og yngre læger er interesserede i disse tilbud i forbindelse med det arbejde, som foregår i den enkelte praksis under arbejdet med DDKM og akkrediteringsprocessen. I regionen arbejdes der desuden med at udbyde forskellige andrekurser: 12

13 Kursus i etablering af almen praksis I samarbejde med tillidsmandssystemet for yngre læger i almen praksis i regionen blev der i 2010 oprettet et kursus i etablering/praksisovertagelse, som læger under uddannelse i almen medicin gratis kan deltage på. Kurset har en varighed på to dage og bliver hvert år afholdt i starten af oktober måned. Kurset er bygget op, så deltagerne får konkret viden om praksisetablering fra revisor, advokat, bank og andre rådgivere. Ud over de to kursusdage bliver deltagerne tilbudt mulighed for individuel, opfølgende sparring i to timer med revisor eller advokat. Kurset er et supplement til de kursusdage omkring juridiske forhold ved praksis-køb, som er en del af de obligatoriske kurser under uddannelsen. Alle læger i hoveduddannelse i almen medicin i regionen bliver automatisk inviteret til kurset, som er blevet tildelt meget positive evalueringer hver eneste gang, det har været afviklet. Lederudviklingsforløb for nyuddannede almen medicinere Overgangen fra at være uddannelsestagende læge, det vil sige medarbejder, til at blive ejer af en praksis og dermed leder af en virksomhed, herunder af en personalegruppe, er oftest ganske omvæltende og udfordrende. Det er derfor vigtigt, at de nyuddannede læger har mulighed for at blive støttet i udviklingen af det personlige lederskab, så de både får et sprog for og nogle værktøjer til at håndtere denne forandring og de øvrige udfordringer, de hver især gennemgår. Lederudviklingsforløbet består af en gruppe af både nyuddannede og næsten nyuddannede almenmedicinere. Der startes et forløb pr. år. I forløbet, som facili- 13

14 teres af to erfarne konsulenter, bliver der arbejdet med at undersøge og besvare de spørgsmål, som deltagerne bringer med. Målet med forløbet er at integrere såvel en række konkrete handleredskaber som en række analytiske planlægnings- og analysemodeller, der alle sigter mod at give lægerne indsigt i og kompetence til at handle kvalificeret, strategisk og hensigtsmæssigt som ledere i deres kommende praksis. Forløbet består af et opstartsinternat på to døgn fulgt af fem enkeltstående kursusdage fordelt over otte måneder. Imellem kursusdagene mødes deltagerne i alt fem gange i mindre læringsnetværk. 9 Busture En region har i 2016 haft ca. 40 lægestuderende på besøg i en specifik by til en temadag om Videreuddannelsen i perfekte rammer, hvor både sygehuse og almen praksis kunne promovere sig og ikke mindst sparre med de lægestuderende. De lægestuderende blev hentet i bus. 14

15 10 Håndtering af praksisophør Ved varsling af praksisophør i situationer, hvor ophør af praksis vil give anledning til problemer med lægedækning, indkalder regionen til møde i det lokale lægelaug. På mødet fortæller regionen dels hvordan de planlægger at håndtere ophør af praksis, dels at praksis i lægedækningstruede områder vil blive udbudt med det samme, hvis ikke det lykkes den afgående læge at afhænde inden for fristen. Noget af det, det har vist sig relevant at orientere om, er, at regionen ikke uden videre kan oprette en regionsklinik. Også PLO indbydes til at deltage i møderne, ligesom også kommunen deltager, idet kommunen i visse situationer kan have mulighed for at udleje lokaler eller lignende og på den måde bidrage til at sikre lægedækning. Resultatet har været, at møderne som regel sætter gang i enten en afhændelsesproces, eller at de omkringliggende læger overvejer muligheden for at optage ekstra patienter mv. Regionen går også i dialog med den afgående læge og skitserer de forskellige trin ved et praksisophør, herunder fx at ydernummeret skal tilbage til regionen, forinden modellen om at eje seks ydernumre kan anvendes. I særlige tilfælde har regionen i forbindelse med annonceringen bekendtgjort, at kliniklokaler og udstyr kan stilles til rådighed på markedsvilkår. Gennem denne dialog har regionen oplevet en meget større forståelse fra lægernes side, når det gælder regionens og deres egne handlemuligheder. Der er generelt en tæt dialog mellem regionen og PLO-R, såvel formelt som uformelt, herunder sker der en gensidig orientering, når der opstår nye rekrutteringsudfordringer. 15

16 praktiserende lægers organisation Foto: Lars Just