Sikkerhed af magnetisk resonans-skanning hos patienter med pacemaker og implanterbar defibrillator
|
|
- Bo Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1740 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/23 7. juni 2010 Sikkerhed af magnetisk resonans-skanning hos patienter med pacemaker og implanterbar defibrillator 1. reservelæge Kifah Hekmat Al-Sabagh, bioanalytiker Britta Ege Christensen, overlæge Anna Margrethe Thøgersen, overlæge Helen Høgh Petersen, overlæge Regitze Videbæk, overlæge Steen Pehrson, overlæge Xu Chen, professor Carsten Thomsen & professor Jesper Hastrup Svendsen ORIGINALARTIKEL Rigshospitalet, Hjertecentret, Kardiologisk Klinik B, Aalborg Sygehus Syd, Kardiologisk Afdeling, Rigshospitalet, Radiologisk Klinik X, København Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Medicin og Kirurgi, og The Danish National Research Foundation Centre for Cardiac Arrythmia (DARC) RESUME INTRODUKTION: Tilstedeværelse af pacemakere (PM) og implanterbare kardioverterdefibrillatorer (ICD) anses som en kontraindikation for magnetisk resonans-skanning (MR-skanning). Nylige studier tyder på, at MR-skanning er en relativ sikker undersøgelse hos patienter, som har fået implanteret de nye generationer af PM. Formålet med denne opgørelse er at undersøge sikkerheden af MR-skanning samt skanningens effekt på sense-værdier, stimulationstærskel og elektrodeimpedans hos patienter med PM og ICD, der har fået udført en velindiceret MR-skanning. MATERIALE OG METODER: I løbet af en niårsperiode blev i alt 65 patienter (60 med PM og fem med ICD) inkluderet i undersøgelsen. De eventuelle kliniske hændelser blev registreret. Sense-værdier, stimulationstærskel og elektrodeimpedans blev målt og registreret før og umiddelbart efter gennemført MRskanning. RESULTATER: Hos en PM-afhængig patient registreredes et signifikant fald i batterikapacitet og hos en patient med ICD opstod der ventrikelflimmer (VF). Tærskelstigning på 1,0 V påvistes hos 1% af alle elektroder. Der var ingen signifikant effekt på PM s og ICD s programmerede indstillinger, gemte data eller interrogationsevner, men en ICD konverterede til»reset mode«, blev påvirket af MR-feltet og inducerede VF via hurtig takypacing. KONKLUSION: MR-skanning er en mulig diagnostisk undersøgelse hos patienter med implanterbare enheder. Permanente implanterbare enheder i form af pacemakere (PM) og implanterbare kardioverterdefibrillatorer (ICD) anvendes til behandling af patienter med henholdsvis bradykardi og/eller takyarytmi [1]. I slutningen af 2007 levede henholdsvis danske patienter med en PM og med ICD [2], og der forventes en yderligere stigning i fremtiden. MR-skanning er en vigtig billeddiagnostisk undersøgelse, som kan anvendes til udredning af både kardielle og ekstrakardielle lidelser. Denne kombination af en stigende MR-skanning anvendelse og stigning i antallet af kardiale implanterbare enheder resulterer i en estimeret 50-75% mulighed for, at en patient med implanteret enhed bliver udsat for en MR-undersøgelse over de leveår, de har deres enheder [3]. Disse patienter bliver normalt ekskluderet fra MR-skanning, idet tilstedeværelsen af PM og ICD ofte anses for at være en absolut kontraindikation for MRskanning [4-6]. De potentielle effekter af MR-skanning på PM og ICD inkluderer PM-displacering [7], myokardieskade som følge af opvarmning af PM-elektroder [8, 9], induktion af livstruende arytmier [10], midlertidige eller persisterende ændringer i device-programmering og beskadigelse af elektroder og elektromekaniske komponenter [11]. For ICD-elektroder er der særlig stor risiko for opvarmning af myokardievæv, der har kontakt med elektrodecoil pga. elektrodens opbygning uden isolationslag ved elektrodespidsen til forskel fra PM-elektroder, der har et isolationslag og dermed mindre risiko for opvarmning i MR-feltet. MATERIALE OG METODER Denne prospektive opgørelse blev fortaget på Hjertemedicinsk Afdeling B og Kardiologisk Laboratorium, Rigshospitalet. Patienter, som havde en implanteret PM eller ICD og fik udført en klinisk indiceret MRskanning i perioden fra september 1998 til juni 2007, indgik i undersøgelsen. Informeret samtykke blev indhentet fra alle patienter, som informeredes om MR-risici. Senseværdier, stimulationstærskel og elektrodeimpedans blev registreret før og efter gennemført MR-skanning. Alle MR skanninger blev udført på Magnetom Vision, Siemens Medical System, Erlangen. Feltstyrken var 1,5 Tesla (T). Maksimum gradientstyrke var 25 millitesla/meter (mt/m). Specific energy absorption rate (SAR) for hele kroppen var begrænset til 1,5 Watt/kg hos alle MR-skanninger af columna, og ved anvendelse af hovedspolen var den lokale SAR-grænse for hovedet 5 Watt/kg. Den totale skanningstid var begrænset til 30 minutter. PACEMAKER/IMPLANTERBAR KARDIOVERTERDEFIBRILLATOR-PROGRAMMERING FØR MAGNETISK RESONANS-SKANNING Alle MR-skanninger blev planlagt i samarbejde mellem den pacemakeransvarlige læger og røntgenafdelingen. Alle data vedrørende PM-systemet dvs. senseværdier, tærskel- og elektrodeimpedans for atrium- og ventrikelelektrode blev registreret. Hos 59 ud af 65
2 Ugeskr Læger 172/23 7. juni 2010 VIDENSKAB 1741 patienter var PM i forbindelse med MR-skanning indstillet til AOO, VOO eller DOO med en hjertefrekvens slag pr. minut, og PM-frekvens blev sat 20 slag pr. min. over den aktuelle hjerte/pacefrekvens, uanset om de var PM-afhængige eller ej for at forhindre MRinduceret PM-inhibition. I mange tilfælde har man valgt at øge PM-output for en sikkerheds skyld for at undgå risiko for exitblok ved eventuel elektrodebeskadigelse/displacering. Hos en enkelt patient med VVI- PM indstilledes PM til OVO, da patienten ikke kunne tolerere høj pacefrekvens, idet dette udløste angina pektoris, og patienten var ikke PM-afhængig. Andre PM-funktioner som rate response-funktion og mode switch-funktion blev inaktiveret før MRskanning. Hos fire ud af fem patienter indstilledes ICDenheder til sensing-only mode (OVO eller ODO), og takykarditerapi blev inaktiveret før MR-skanning pga. risiko for at afgive utilsigtet terapi fra enheden. Hos en patient med en VVI-ICD, som ikke havde programmeringsvariablen OVO, kunne denne omprogrammering ikke foretages, hvorfor den forblev i VVI-mode, mens terapierne blev programmeret off. MONITORERING UNDER MAGNETISK RESONANS-SKANNING Blodtryk, elektrokardiogram og iltsaturation blev monitoreret kontinuerligt under MR-skanning ved pulsoximetri under anvendelse af MR-kompatibelt monitoreringsudstyr fra Invivo Research Inc. Model 3150 og Millennia Patient Monitor fra Invivo Research Inc. USA, Model En læge, en bioanalytiker og genoplivningsudstyr var til stede ved alle MR-undersøgelser. Patienterne blev opfordret til at informere om eventuelle palpitationer, opvarmningsfornemmelse, nærsynkope, brystsmerte eller andre symptomer under MR-skanning. PACEMAKER/IMPLANTERBAR KARDIOVERTERDEFIBRILLATOR-PROGRAMMERING EFTER MAGNETISK RESONANS-SKANNING Efter MR-skanning blev PM/ICD kontrolleret med måling af senseværdier, tærskel og elektrodeimpedans for atrium og ventrikelelektrode. En klinisk signifikant ændring af pacetærskel defineredes som tærskelstigning på 1,0 volt (V). Røntgen af thorax udførtes i tilfælde af signifikant ændring i pacetærskel for at udelukke elektrodedisplacering eller elektrodefraktur. PM programmeredes efter MR-skanning tilbage til de oprindelige parametre. STATISTIK OG ANALYSE Kvantitative data om sensing, stimulationstærskel og elektrodeimpedans blev registreret før og straks efter MR-skanning og sammenligning af data blev foretaget ved anvendelse af parret Student t-test. En p- værdi på 0,05 blev anset for at være statistisk signifikant. RESULTATER I alt blev 60 patienter med PM (33 med DDD, 19 med VVI og otte med AAI) og fem med ICD enhed (tre med DDD og to med VVI) inkluderet i undersøgelsen. I alt var 46 patienter (71%) mænd, og 19 (29%) var kvinder. Kun otte patienter med PM var paceafhængige. Enhederne var af følgende fabrikat: PM: 35 Medtronic. Inc. og 25 St. Jude Medical; ICD: fire Medtronic. Inc. og en St. Jude Medical. Det samlede antal elektroder i patientgruppen var 101 (93 PM og otte ICD) elektroder, heraf var 44 atrieelektroder og 57 ventrikelelektroder. MAGNETISK RESONANS-UNDERSØGELSER Der blev udført i alt 73 MR-undersøgelser, idet otte patienter fik udført flere end en MR-skanning. MR af cerebrum efterfulgt af MR-skanning af columna var blandt de hyppigste MR-undersøgelser. Indikationen for MR-skanning var mistanke om hjernetumor, cerebral metastase eller tværsnitsyndrom, som var årsagen til to tredjedele af alle MR-undersøgelser (Tabel 1). To MR-undersøgelser blev afbrudt pga. alvorlige kliniske hændelser. De diagnostiske spørgsmål, der foranledigede MR-skanning, kunne besvares hos 70/73 (96%) af de undersøgte patienter. Kvaliteten af MR-skanningerne blev bedømt som tilfredsstillende (Figur 1) bortset fra en enkelt insufficient MRskanning af columna hos en patient med DDDR-PM, hvor det ikke var muligt at supplere med yderligere sekvenser af den lumbosakrale overgang pga. betyde- TABEL 1 Tabellen viser, hvilke organer eller regioner der er udført magnetisk resonans (MR)-skanning på. Der blev udført i alt 73 magnetisk resonans-undersøgelser på i alt 65 patienter. Antal MR-skanning-type undersøgelser Cerebrum 26 Columna 23 Hals 6 Underekstremitet 6 Abdomen 2 Thorax 1 Bækken 1 Cor 1 Andre 7 Total 73
3 1742 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/23 7. juni 2010 FORKORTELSER AAI = enkeltkammerpacemaker (kun atrieelektrode) AOO = asynkron eller fikseret frekvens, atriepacing DDD = dobbeltkammerpacemaker (atriet og ventrikelelektroder) DDDR = dobbeltkammerpacemaker (atriet og ventrikelelektroder), som både pacer og senser atriet og ventriklen, og som er rate responsive DOO = asynkron eller fikseret frekvens, atrioventrikulær sekvens pacing ODO = atrioventrikulær sensing only mode OVO = ventrikulær sensing only mode SAR = specific absorption rate VOO = asynkron eller fikseret frekvens, ventrikelpacing VVI = enkeltkammerpacemaker (kun ventrikelelektrode), som kun pacer og senser ventriklen lig forringelse af signalet. Patienten måtte betragtes som værende uegnet til fremtidig MR-skanning pga. pacemaker. KLINISKE HÆNDELSER UNDER MAGNETISK RESONANS-SKANNING Alle MR-undersøgelser blev gennemført uden problemer bortset fra to tilfælde (3%): FIGUR 1 Magnetisk resonansskanning af columna viser et beskedent artefakt fra pacemakeren (pil), som ikke er til stede på det sagittale T1-vægtede billede. 1. I et tilfælde skiftede pacemakeren fra DOO til safety pacing mode (VVI) pga. et pludseligt fald i batterikapacitet. Før MR-skanning blev patientens PM omprogrammeret til at pace med en frekvens, der var 20 bpm. over grundfrekvensen, og dette har muligvis bidraget til accelereret tab af batterikapacitet, således at pacemakeren under MR-skanning gik fra DOO til safety pacing mode (VVI). Patienten blev klinisk dårlig med nærsynkope pga. svær bradykardi grundet PM-inhibition, hvorfor MR undersøgelsen blev afbrudt, og patienten blev taget ud af MR-skanneren, hvorefter VVI-mode vendte tilbage, og patienten fik det bedre. Patienten havde 11 år tidligere fået implanteret en DDDR-pacemaker (Medtronic 7950) pga. syg sinusknude. Patienten havde været indkaldt til elektivt batteriskift, men ønskede selv at få indgrebet udsat. Patienten var PM-afhængig, hvorfor der blev udført subakut batteriskift. Begge paceelektroder var velfungerende. 2. I det tilfælde, hvor ICD ikke kunne omprogrammeres til OVO før MR-skanning, fik patienten hjertestop med dokumenteret ventrikelflimmer (VF) i forbindelse med undersøgelsen. Patienten havde fået implanteret ICD-enhed to år tidligere pga. iskæmisk kardiomyopati, svært nedsat venstre ventrikels uddrivningsfraktion (LVEF 25%) og recidiverende ventrikulær takykardi. Under MR-skanning gik ICD i reset mode og inducerede VF på patienten, hvorefter undersøgelsen blev afbrudt. Umiddelbart efter detekterede ICD-enheden VF og afgav succesfuld stødterapi. Patienten fik ingen men. ICD-enheden blev gennemmålt og kunne omprogrammeres til den initiale indstilling. Ingen af de øvrige patienter rapporterede abnorme eller ubehagelige symptomer i forbindelse med MRskanning. PACEMAKERPARAMETRE Der blev registreret en beskeden (< 1,0 V) tærskelstigning hos fem af 44 (11%) atrieelektroder og fire af 57 (7%) ventrikelelektroder og kun en klinisk be tydende tærskelstigning af en atrieelektrode på 1,0 V fra 0,25 V til 1,25 V (svarende til 1% af alle elektroder) hos en patient med DDD-PM. Røntgen af thorax afkræftede paceelektrodedisplacering. Patientens PM blev efterfølgende kontrolleret, og der var vedvarende tærskel for atrieelektrode på 1 V i gennemsnit. Der var signifikant fald i atrieelektrodeimpedans efter MR-skanning (p = 0,03) og ikke signifikant fald i ventrikelelektrodeimpedansmiddelværdi (p = 0,17). Der var ingen signifikante ændringer i de øvrige pacemakervariable (Tabel 2). DISKUSSION Trods at der er sket en massiv udvikling i PM-konstruktion, hvor der er brugt PM er, som er mindre i størrelsen med mindre ferromagnetisk indhold end før ved at udskifte jern med titanium i så mange dele af PM som muligt og deraf følgende reduktion af elektromagnetisk interferens [12], er der generel enighed om, at MR-skanning af patienter med PM/ ICD ikke bør gennemføres rutinemæssigt. Food and Drug Administration, USA, mener fortsat, at en mere grundig evaluering af problemer relateret til opvarmning, arytmier, korrekt PM/ICDfunktion under og efter MR samt validerede MR-pro-
4 Ugeskr Læger 172/23 7. juni 2010 VIDENSKAB 1743 TABEL 2 Pacemakerinterrogationsparametre før og efter magnetisk resonans (MR)-skanning. Resultater opgives som middelværdi ± standardafvigelse. Atrieelektroder (n = 44) Ventrikelelektroder (n = 56) senseværdi pacetærskel impedans senseværdi pacetærskel impedans Før MR-skanning 2,70 ± 1,8 mv 0,74 ± 0,67 V 556 ± 220 Ω 12,83 ± 5,68 mv 0,75 ± 0,40 V 570 ± 147 Ω Efter MR-skanning 2,70 ± 1,8 mv 0,78 ± 0,65 V 542 ± 223 Ω 12,20 ± 5,88 mv 0,76 ± 0,39 V 560 ± 147 Ω p-værdi 0,65 0,50 0,03* 0,07 0,57 0,17 *) Statistisk signifikans-niveau. tokoller bør foreligge, før godkendelsen af brug af MR-skanning for PM/ICD-patienter kan opnåes [13]. I vores undersøgelse blev der observeret et enkelt tilfælde med signifikant pacetærskelstigning på 1,0 V, hvilket svarer til 1% af alle elektroder. Fænomenet kan forklares ved radiofrekvens (RF)-induceret opvarmning af myokardiet omkring elektrodespidsen. Sommer et al [14] har observeret signifikant tærskelstigning 1,0 V (p = 0,017) fra præ- til postekstratorakal MR-skanning, magnetfeltstyrke 1,5 T hos seks af 195 pacemakerelektroder (3,1%), fire heraf blev observeret straks efter MR-skanning, og to blev observeret efter tre måneders opfølgning. PM var programmeret før MR-skanning til asynkron mode, og der påvistes ingen påvirkning af PM-output eller fremkomst af arytmi. Den sene tærskelstigning er formentlig forårsaget af udvikling af arvæv i området omkring paceelektrodespids efter RF-relateret opvarmningsskade [15]. Graden af opvarmning er bl.a. afhængig af SAR af den anvendte sekvens, den tredimensionale orientering af PM-elektrodeslyngen i RFfeltet, specifik elektrodemodel og den totale aktive skanningseksponeringstid [14]. Displacering af PM-elektroder som forklaring på pacetærskelstigning anses ikke for sandsynligt, idet magnetfelt styrke på 1,5 T ikke har betydende force og torque-effekt [16]. Vores resultater viser et signifikant fald i atrieelektrodeimpedans efter MR-skanning, hvilket også er beskrevet af Sommer et al [14], som derudover har registreret et signifikant fald i ventrikelelektrodeimpedans i modsætning til vores resultater. Nazarian et al [17] har udført 68 kardiale og nonkardiale MR-skanninger med en magnetfeltstyrke på 1,5 T hos 31 PM- og 24 ICD-patienter. Pacing mode var programmeret til asynkron pacing. Raterespons, ventrikulær sense-respons, mode switch-funktion, antitakykardi-pacing og defibrillering var sat ude af funktion på alle enheder. I modsætning til vores undersøgelse registreredes ingen signifikante ændringer i pacetærskel og elektrodeimpedans efter MR-skanning. Vi har registreret et enkelt tilfælde af signifikant fald i batterivoltage hos en pacemakerafhængig patient. Sommer et al [14] har observeret midlertidig og beskeden, men signifikant reduktion af batterivoltage straks efter MR-skanning. Dette ansås ikke for at have nogen klinisk betydning, idet et fald i batterivoltage på 0,05 V estimeres til at reducere PM-batteri levetiden med ca. to måneder [18]. Derfor tilrådes, at man sikrer, at der er acceptable PM-parametre (batterivoltage >2,7 V, batteriimpedans < Ω, en estimeret batterilevetiden > 6 måneder, elektrodeimpedans mellem Ω, pacing capture-tærskel < 2,5 V på pulsvarighed af 0,4 TABEL 3 Anbefalinger for varetagelsen af magnetisk resonans-undersøgelser hos patienter med pacemaker/implanterbar kardioverterdefibrillator. MR-undersøgelse bør kun overvejes i tilfælde, hvor der er stærk klinisk indikation, og hvor fordelene klart opvejer risiciene MR-skanning bør kun udføres af erfarne centre med ekspertise i MR-billeddannelse og elektrofysiologi Skriftligt informeret samtykke indhentes, og patienterne bør informeres om risiciene, herunder PM/ICD-dysfunktion og/eller skader og arytmi Det skal sikres, at der er acceptable PM-parametre (batterivoltage > 2,7 V, batteriimpedans < Ω, en estimeret batterilevetid på > 6 mdr., elektrodeimpedans på Ω, pacing capture-tærskel < 2,5 V på pulsvarighed af 0,4 msek., sensitivitet > 5 mv og 3 mdr. siden PM-implantation) før MR-skanning PM omprogrammeres til asynkron mode hos alle PM-patienter, og ICD omprogrammeres til OVO/ ODO og terapi off. f Alle enheder gennemtestes før MR-skanning Tilstedeværelse af genoplivningsfaciliteter samt kontinuerlig monitorering af elektrokardiogram og pulsoximetri er påkrævede under MR-skanning Tilstedeværelse af en kardiolog ved MR-skanning af PM-afhængige og ICD-patienter anbefales Fasthold visuel kontakt og stemmekontakt med patienten gennem proceduren Instruer patienten om at advare MR-operatør om usædvanlige fornemmelser eller problemer Personale bør trænes i at håndtere hjerte-lunge-redning i magnetfelt, herunder forflytning af patienten ud af skannerrummet for at undgå fare for personale og patienten. En defibrillator må ikke bringes i umiddelbart nærhed af MR-skanneren (risiko for at ekstern defibrillator pga. magnetpåvirkning med stor kraft trækkes ind i skanneren) Begrænsning af SAR og aktiv skanningstid er vigtige for at minimere risiko for radiofrekvensrelateret opvarmningsskade Efter MR-skanning gennemtestes alle enheder igen og omprogrammeres til de oprindelige indstillinger. Der anbefales PM/ICD-kontrol 3 mdr. efter MR-skanning ICD = implanterbar kardioverterdefibrillator; MR = magnetisk resonans; ODO = atrioventrikulær sensing only mode; OVO = ventrikulær sensing only mode; PM = pacemaker; SAR = specific energy absorption rate.
5 1744 VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/23 7. juni 2010 msek., sensing > 5 mv og 3 måneder siden PM-implantation) før MR-skanning [14]. Vi observerede en episode med ventrikelflimmer i forbindelse med MR-skanning. Patientens ICD var pga. MR-skanning omprogrammeret med inaktivering af terapi mod ventrikulær takyarytmi. Man kan forestille sig, at episoden af VF skyldtes MR-induceret strøm (elektrisk proarytmi). Da ICD-enheden gik i reset mode, er det mest sandsynligt, at MR-feltet igangsatte ICD-enheden og inducerede VF via hurtig takypacing. Device-firmaerne (producenter af PM og ICD) har i flere år prioriteret at få udviklet systemer, der er sikre i forbindelse med MR-skanning. I et igangværende internationalt klinisk studie undersøges sikkerheden af MR-kompatible PM, og 350 patienter, som har klinisk indikation for PM-implantation vil blive rekrutteret i studiet og gennemgå elektiv MR-skanning. Den første MR-kompatible PM har allerede gennemgået en succesfuld MR-skanning [19], og disse særlige pacemakere er netop godkendt af European Union Marketing [20]. BEGRÆNSNINGER Kun enheder fra firmaerne Medtronic og St. Jude indgik i opgørelsen, hvorfor vi ikke kan udtale os om produkter fra andre firmaer. Der blev ikke fortaget troponinmåling, som er markør for myokardieskade, der kunne stige ved opvarmningsskade. Der blev ikke udført langtidsopfølgning efter gennemført MR-skanning, hvorfor vi ikke kan udtale os om sene effekter af MR-skanning. Der tages forbehold for det beskedne antal ICDpatienter, og dermed kan sikkerheden ved MR-skanning af ICD-patienter ikke vurderes ud fra denne opgørelse. Force on Practice Guidelines (ACC/AHA/NASPE Committee on Pacemaker Implantation) (24. februar 2009). 2. Danish pacemaker and ICD register Department of Cardiology, Odense University Hospital, Denmark. 3. Kalin R, Stanton MS. Current clinical issues for MRI scanning of pacemaker and defibrillator patients. PACE 2005;28: Zimmermann BH, Faul DD. Artifacts and hazards in NMR imaging due to metal implants and cardiac pacemakers. Diag Imaging Clin Med 1984;53: Bhachu DS, Kanal E. Implantable pulse generators (pacemakers) and electrodes: Safety in the magnetic resonance imaging scanner environment. J Magn Reson Imaging 2000;12: Duru F, Luechinger R, Scheidegger MB et al. Pacing in magnetic resonance imaging environment: Clinical and technical considerations on compatibility. Eur Heart J 2001;22: Luechinger R, Duru F, Scheidegger MB et al. Force and torque effects of a 1.5 Tesla MRI scanner on cardiac pacemakers and ICDs. Pacing Clin Electrophysiol 2001;24: Luechinger R, Zeijlemaker VA, Pedersen EM et al. In vivo heating of pacemaker leads during magnetic resonance imaging. Eur Heart J 2005;26: Sommer T, Valhaus C, Lauck G et al. MR imaging and cardiac pacemakers: In vitro evaluation and in vivo studies in 51 patients at 0.5 T. Radiology 2000;215: Fontaine JM, Mohamed FB, Gottlieb C et al. Rapid ventricular pacing in a pacemaker patient undergoing magnetic resonance imaging. Pacing Clin Electrophysiol 1998;21: Fiek M, Remp T, Reithmann C et al. Complete loss of ICD programmability after magnetic resonance imaging. Pace 2004;27: Loewy J, Loewy A, Kendall EJ. Reconsideration of pacemakers and MR imaging. Radiographics 2004;24: Faris OP, Shein M. Food and Drug Administration perspective: magnetic resonance imaging of pacemaker and implantable cardioverter-defibrillator patients. Circulation 2006;114: Sommer T, Naehle CP, Yang A et al. Strategy for safe performance of extrathoracic magnetic resonance imaging at 1.5 Tesla in the presence of cardiac pacemakers in non-pacemaker dependent patients: a prospective study with 115 examinations. Circulation 2006;114: Sambelashvili AT, Nikolski VP, Efimov IR. Virtual electrode theory explains pacing threshold increase caused by cardiac tissue damage. Am J Physiol Heart Circ Physiol 2004;286:H2183-H Schmiedel A, Hackenbroch M, Yang A et al. Magnetic resonance imaging of the brain in patients with cardiac pacemakers: experimental and clinical investigations at 1.5 Tesla. Rofo 2005;177: Nazarian S, Rougin A, Zviman MM et al. Clinical utility and safety of a protocol for noncardiac and cardiac magnetic resonance imaging of patients with permanent pacemakers and implantable cardioverter defibrillators at 1.5 tesla. Circulation 2006;114: Valhaus C, Sommer T, Lewalter T et al. Interference with cardiac pacemakers by magnetic resonance imaging: Are there irreversible changes at 0.5 Tesla? Pacing Clin Electrophysiol 2001;24(4 pt 1): Roguin A, Schwitter J, Vahlhaus C et al. Magnetic resonance imaging in individuals with cardiovascular implantable electronic devices. Europace 2008;10: Roguin A. Magnetic resonance imaging in patients with implantable cardioverter-defebrillators and pacemakers. J Am Coll Cardiol 2009;54: KONKLUSION Vores resultater viser, at MR-skanning er en mulig diagnostisk undersøgelse hos patienter med PM/ICD, men den indebærer en vis risiko for patienten. I hvert enkelt tilfælde bør undersøgelsens diagnostiske værdi, mulighed for alternative billeddiagnostiske metoder og forhold omkring patientens PM/ICD tages med i overvejelserne (Tabel 3). KORRESPONDANCE: Kifah Hekmat Al-Sabagh, Kardiologisk Klinik B, Hjertecentret, Rigshospitalet, 2100 København Ø. kifahalsabagh604@hotmail.com ANTAGET: 7. oktober 2009 FØRST PÅ NETTET: 1. marts 2010 INTERESSEKONFLIKTER: Ingen LITTERATUR 1. Gregoratos G, Abrams J, Epstein AE et al. ACC/AHA/NASPE 2002 guideline update for implantation of cardiac pacemakers and antiarrythmia devices: A report of the American College of Cardiologi/American Heart Association Task
ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereSURESCAN. Oplysninger om MR-scanningsprocedure for elektroderne EnRhythm MRI SureScan EMDRO1 og SureScan, der er betinget kompatible med MR-scanning
SURESCAN Oplysninger om MR-scanningsprocedure for elektroderne EnRhythm MRI SureScan EMDRO1 og SureScan, der er betinget kompatible med MR-scanning Teknisk håndbog 0123 2009 Følgende liste indeholder varemærker
Læs mereVigtig sikkerhedsmeddelese om medicinsk apparat
28. januar 2013 Vigtig sikkerhedsmeddelese om medicinsk apparat ISOLINE højvoltselektroder, model 2CR5, 2CR6 og 2CT6 Kære doktor, Denne information vedrører ISOLINE højvoltselektroder, model 2CR5, 2CR6
Læs mereMEDTRONIC CARELINK. Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten. Teknisk håndbog
MEDTRONIC CARELINK Funktionen Risikostatus for hjertesvigt i Heart Failure Management-rapporten Teknisk håndbog 0123 2011 Følgende liste indeholder varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Medtronic
Læs mereEVERA MRI SURESCAN DEFIBRILLERINGSSYSTEM
EVERA MRI SURESCAN DEFIBRILLERINGSSYSTEM Information om MR-scanningsprocedurer for Evera MRI SureScan-defibrillatorer og SureScan-elektroder Teknisk håndbog for MR-scanning 0123 2014 Følgende liste indeholder
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereUlighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267
1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen
Læs merePacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer
Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer 2014 Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Rapport fra arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af pacemakere, ICD
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereDDD is STILL better than VVI
DDD is STILL better than VVI 가톨릭의대 노태호 VVI(R) 의장점 하나의 lead 시술이용이 시술관련문제발생이적고 가격이저렴, 긴수명 운동시심박출량증가효과가우수 그러나문제는 - absent AV synchrony AV synchrony blood pressure Wu RC and Reynolds DW from Cardiac Pacing.
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereEU direktiv 2004/40/EC (EMF)
MR Sikkerhedsopdatering DSMMR årsmøde 24. marts 2010 Søren Haack Medico-teknisk Afdeling, Region Midt soeren.haack@stab.rm.dk 1 EU direktiv 2004/40/EC (EMF) EU kommissionen har lovet et ændringsforslag
Læs mereMedicinske procedurer
Cochlear Implants Medicinske procedurer for MED EL CI-/ABI-systemer AW33295_6.0 (Danish) Denne manual indeholder anvisninger og sikkerhedsinformationer til brugere af MED EL CI-/ABI-systemer, som skal
Læs mereObjective Movement Monitor
Objective Movement Monitor Et system til registrering af cerebrale patientbevægelser. Udviklet af Professor, overlæge, dr. med. Carsten Thomsen og MRI og elektronik ingeniør Introduktion - Jeg arbejder
Læs mere!!"!# $ !" # $% #... 1... 2
!!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereHjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling. Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet
Hjerterytme-forstyrrelser og ICD-behandling Helen Høgh Petersen overlæge, Ph.D Hjertecentret Rigshospitalet Kardinal symptomer ved hjertesygdom Brystsmerter Dyspnø Hoste / hæmoptyse Ødemer Træthed Palpitationer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag SfR Checkliste kilde 5. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs merePRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER
Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført
Læs mereRV Lead Integrity Alert
Opdatering til programmeringssoftware model 9995 Tillæg til lægens håndbog 0123 2008 Følgende er varemærker tilhørende Medtronic: CareAlert, Concerto, Consulta, Maximo, Medtronic, Medtronic CareAlert,
Læs mereVigtig advarsel vedrørende medicinske enheder For tidlig afladning af batteriet med implanterbar kardioverter/defibrillator
Vigtig advarsel vedrørende medicinske enheder For tidlig afladning af batteriet med implanterbar kardioverter/defibrillator De påvirkede internationale modeller findes i appendikset til dette brev 10.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereMedicinske procedurer
Cochlear Implants Medicinske procedurer for MED EL-implantatsystemer English AW33295_2.0 (Danish) Denne manual indeholder vigtige anvisninger og oplysninger om sikkerhed til brugere af MED EL-implantatsystemer,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs mereForebyggelse af hjertestop med
Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter defibrillatorer) 2008 Kommenteret Udenlandsk Medicinsk Teknologivurdering 2008: 1(2) Forebyggelse af hjertestop med ICD (implanterbare cardioverter
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereREVEAL LINQ LNQ11. Indførbar hjertemonitor Oplysninger vedrørende MR-scanningsprocedurer. Teknisk håndbog for MR-scanning
REVEAL LINQ LNQ11 Indførbar hjertemonitor Oplysninger vedrørende MR-scanningsprocedurer Teknisk håndbog for MR-scanning 0123 2013 Følgende liste indeholder varemærker eller registrerede varemærker tilhørende
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereEKG i teori og praksis
EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereProjekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer
Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi
Læs mereRELIA REDR01 Dobbeltkammer frekvensrespons pacemaker (DDDR)
RELIA REDR01 Dobbeltkammer frekvensrespons pacemaker (DDDR) Implantationshåndbog 2008 0123 Følgende er varemærker tilhørende Medtronic: Capture Management, Intrinsic, Medtronic, Relia, Search AV Indhold
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereMR-skanninger af højeste kvalitet. Center for Rygkirurgi tilbyder skanning af: Hovedet, ryggen, led og muskler samt de indre organer
MR-skanninger af højeste kvalitet Center for Rygkirurgi tilbyder skanning af: Hovedet, ryggen, led og muskler samt de indre organer En hurtig og sikker vej til den rigtige diagnose Center for Rygkirurgi
Læs mereAnlæggelse af pacemaker
Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut
Læs mereAvanceret genoplivning Aftenkursus
Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager
Læs mereHenvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis:
Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis: Kiropraktor Carsten Hviid Banegårdsplads 4 8000 Århus C Danmark 10-05-2012 E-mail: carsten@kiropraktor-hviid.dk
Læs mereHjertestopbehandling 2012
LKO kursusdag 7/februar 2012 Hjertestopbehandling 2012 Kirsten Kittner Claus Tveskov 1 4 Hjertestop Pludselig livløshed Ingen livstegn Abnorm/ingen vejrtrækning Stødbar rytme (VF/ pulsløs VT) Asystoli
Læs mereMR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed
MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereUNDERVISNINGSPROGRAM. Defining tomorrow, today. TM
UNDERVISNINGSPROGRAM 2016 Defining tomorrow, today. TM Kursusoversigt Pacemaker Brugerkursus Odense Onsdag d. 26/10 2016 ICD Brugerkursus Odense Torsdag d. 27/10 2016 Ved færre end 10 tilmeldinger, vil
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs merePostoperative fysiske forholdsregler efter implantation af Implanterbar Cardioverter Defibrillator og pacemaker hos voksne.
Postoperative fysiske forholdsregler efter implantation af Implanterbar Cardioverter Defibrillator og pacemaker hos voksne. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Godkendt dato: 10. september 2015 Revisionsdato:
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs mereTolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereBilag til svar på henvendelse vedr. MR-skanning
Bilag til svar på henvendelse vedr. MR-skanning Gennemsnitlig ventetid til MR-skanning Data er trukket i historiske ventetider på www.mitsygehusvalg.dk (tidligere www.venteinfo.dk). Hvis der ud for en
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereFIND VEJ GENNEM EMA SÅDAN BEHANDLER EMA OG HORIZON SCANNING I AMGROS ANSØGNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR LÆGEMIDLER
FIND VEJ GENNEM EMA SÅDAN BEHANDLER EMA OG HORIZON SCANNING I AMGROS ANSØGNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFØRINGSTILLADELSER FOR LÆGEMIDLER FORORD I Amgros har vi en meget vigtig opgave i at skabe bedre beslutningsgrundlag
Læs mereEn intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING Morten Schou Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution
Læs mereBilleddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi
Billeddiagnostik af patienter med makroskopisk hæmaturi L Æ G E, P H. D. S T U D E R E N D E K A R E N L I N D R A M S K O V R A D I O L O G I S K A F D E L I N G, H E R L E V H O S P I T A L Projektets
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereVejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom
Nr. 9 2001 KLARINGSRAPPORT Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen ISSN:
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereAED Plus. Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere
AED Plus Den bedst mulige hjælp til førstehjælpere Nødvendig hjertemassage De nyeste retningslinjer fra Det Europæiske Råd for Genoplivning (European Resuscitation Council, ERC) udgivet i 2010, siger det
Læs mereReeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009
Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på
Læs mereADAPTA ADDR01/03/06, S ADDRS1, L ADDRL1 Dobbeltkammer frekvensrespons pacemaker (DDDR)
ADAPTA ADDR01/03/06, S ADDRS1, L ADDRL1 Dobbeltkammer frekvensrespons pacemaker (DDDR) Implantationshåndbog 2005 0123 Følgende er varemærker tilhørende Medtronic: Adapta, Capture Management, EnPulse, Intrinsic,
Læs merePerfusion skanning af nyretumorer
Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereNiels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE
Niels Høigaard Rasmussen - CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelser Uddannelse Januar 1990 November 2001 Medicinsk embedseksamen, Københavns Universitet. Specialist i anæstesiologi. Aktuel ansættelse
Læs mere95. percentil-værdier Nye implantater Ved udskiftning af implantater Model 103-Model ohm 3194 ohm Model ohm 3922 ohm
OPDATERING: Haster: Vigtig produktinformation Model 1000 SenTiva VNS Therapy generatorer (S/N < 100000) NM-HOU-2018-006 (Opdatering til FSN sendt december 2018) Handlingstype: Rådgivning fra PRODUCENTEN
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereAf Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereINSYNC III 8042 Atrielt synkroniseret biventrikulær stimuleringsenhed
INSYNC III 8042 Atrielt synkroniseret biventrikulær stimuleringsenhed Implantationsmanual 0123 Følgende er varemærker tilhørende Medtronic: Auto PVARP, Marker Channel, Medtronic, InSync III, and Medtronic.Vision
Læs mereDepartment of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital
Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital Faisal Mahmood MR och Strålterapi, Varberg 12. november 2013 Overview MRI projects in radiation therapy
Læs mereGonadebeskyttelse og valg af projektion
Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereFremtidens pacemaker Dataalgoritme forudsiger stød
Fremtidens pacemaker Dataalgoritme forudsiger stød Copenhagen Healthtech Cluster hjælper virksomheder med adgang til danske sundhedsdata, for at fremme udviklingen af ny sundhedsteknologi. www.cphhealthtech.dk
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: kardiologi
Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereEVERA S DR DDBC3D1. Håndbog til enheden
EVERA S DR DDBC3D1 Digital dobbeltkammer implantérbar kardioverter-defibrillator (DDE-DDDR) PhysioCurve -design, SmartShock -teknologi, Complete Capture Management -diagnostik (ACM, RVCM) Håndbog til enheden
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereHaster - Vigtig produktinformation
Haster - Vigtig produktinformation Januar 2019 Emne: Vigtig produktinformation angående softwareopdatering Softwareopdatering til MV-sensor tilgængelig til pacemakere, (Se tidligere meddelse fra december
Læs mereGll. parotideae efter strålebehandling i hoved-halsområdet
Maja Bruvo Lazovic Adjunkt, Ph.d. Radiografuddannelsen Titel Gll. parotideae efter strålebehandling i hoved-halsområdet Agenda 1. Formålet med projektet 2. Metoder 2.1 Pilot studie 1 2.2 Pilot studie 2
Læs mereAudit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland
Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver
Læs mere