2 Drøftelse af projekt "Fleksibilitet i planlægningen" i forbindelse med Kommuneplan

Transkript

1 2 Drøftelse af projekt "Fleksibilitet i planlægningen" i forbindelse med Kommuneplan Bilag: Kommissorium for KP17 DokumentID:

2 Kommissorium for Kommuneplan Baggrund Det påhviler alle kommuner at have en vedtaget kommuneplan, der skal omfatte en periode på 12 år. Kommuneplanen skal dække hele kommunens område, og den skal tages op til revision mindst hvert fjerde år efter særlige regler i planloven. Kommuneplanen er den sammenfattende plan, som fastlægger overordnede mål, retningslinjer og rammer for udviklingen i kommunen på baggrund af en samlet vurdering og afvejning af de mangeartede interesser i arealanvendelsen. Forud for kommuneplanens udarbejdelse kommer en planstrategi, der udstikker retningen for den kommende kommuneplanrevision. I Silkeborg Kommune er planstrategien en del af Udviklingsstrategi Heri står, at der forventes en tematisk revision. Der er ikke peget på specifikke temaer for revisionen. Formål Projektets formål er at sikre udarbejdelsen af en ny, samlet kommuneplan for Silkeborg Kommune, som opfylder Planlovens krav til kommuneplaner, jf. Bilag 1, og samtidig opfylder byrådets visioner og mål for Silkeborg Kommunes fysiske planlægning og udvikling de næste 12 år. Normalt vil en planstrategi fungere som den lovpligtige forhøring af kommuneplanrevisionen. I dette tilfælde indeholder Udviklingsstrategi 2028 ikke konkrete oplysninger om det forestående revisionsarbejde, og det er derfor nødvendigt med en særskilt forhøring. Formålet med forhøringen er blandt andet at gøre opmærksom på, at der modsat skrevet i Udviklingsstrategi 2028 foretages en fuld revision, men hvor udvalgte emner vil have særligt fokus. Forslag til emner for revisionen Der skal træffes politisk beslutning om, hvilke emner revisionen skal omfatte. Beslutningen træffes i løbet af en programmeringsfase i november og december. Nedenstående emner bør prioriteres som fokusområder. 1. Plads til vækst I Silkeborg Kommune skal vi kunne tilbyde de rigtige rammer til størst mulig vækst til detailhandelsbranchen, til erhvervsudvikling og til boligområder. Vi skal sikre os, at der er plads til at opfylde byrådets vækstmål om nye borgere om året, så vi kan blive indbyggere i Silkeborg Kommune i

3 Silkeborg Kommune indgår i et netværk omkring Business Region Aarhus, der har fokus på at skabe et fælles strategisk plansamarbejde inden for den østjyske byregion. Deltagelse i sådan et samarbejde er et skridt hen imod en mere bæredygtig planlægning, der kan medvirke til yderligere vækst i kommunen. For at kunne bidrage aktivt og positivt til arbejdet i Business Region Aarhus kræver det, at vi samtidig er skarpe på planlægningen inden for vores egne kommunegrænser: Vi har allerede igangsat en detailhandelsanalyse, der skal give os fundamentet for at skabe de bedste rammer for vores detailhandelsbranche. Derudover har vi behov for at revurdere vores potentiale for erhvervsudvikling samt vores nuværende udlæg til boliger. Set i en sammenhæng vil en revision af disse emner være altafgørende for at vi også i den kommende planperiode kan skabe plads til vækst i vores kommune. 2. Fleksibilitet i planlægningen Et andet vigtigt fokusområde i revisionen bør være en gennemgang af eksisterende, uudnyttede arealudlæg. Vi har i dag en meget lille fleksibilitet til at udlægge arealer dér, hvor investorerne ønsker det. Det skyldes, at vi har bundet vores udlægspotentiale til specifikke lokaliteter, og der er således stort set ikke nogle arealer tilbage til projekter og investorer, der har udset sig andre lokaliseringsmuligheder. Nogle af de eksisterende udlæg er uaktuelle, og forhindrer derfor udvikling andre steder. En screening af samtlige uudnyttede udlæg til både bolig og erhverv vil kunne udpege uaktuelle udlæg, som kan tages ud af kommuneplanen. Disse arealer vil så kunne samles i en pulje, der kan benyttes dér, hvor behovet er, og dermed skabe plads til byrådets målsætning for befolkningstilvækst i forlængelse af punkt 1. Denne screening bør omfatte følgende emner: Prioritering af erhvervs- og boligarealer, Tilpasning af byvækstarealer efter ny grundvandskortlægning, Kommuneplanens effekt på landbrugserhvervets udviklingsmuligheder, Eventuelt andre forhold, der kan have indflydelse på udlæg af arealer. 3. Fritidsstrategi Fritidslivet er et område, der har fået mere opmærksomhed som tiltrækningsparameter de seneste år, både for turister, men også for tilflyttere. Silkeborg brandes som et outdoor turistmål, og outdoor turisme udgør et potentiale for vækst og erhvervsudvikling i landdistrikterne. Silkeborg Kommune har ikke en samlet strategi for fritidsliv og -oplevelser. En sådan kan udarbejdes i forbindelse med kommuneplanrevisionen, for at strategien også kan blive afspejlet i den fysiske planlægning. En fritidsstrategi vil kunne sætte fokus på det potentiale, der findes i vores mange, fantastiske naturområder, vores udlagte stilleområder og vores landområder i det hele taget. Endvidere vil der kunne udpeges områder, hvor støjende fritidsaktiviteter fremadrettet kan placeres hensigtsmæssigt. 2

4 4. Klimatilpasningsplan i kommuneplanen Silkeborg Kommunes første klimatilpasningsplan samt kommuneplantillæg blev vedtaget i maj 2014, og er i dag en sektorplan med egen hjemmeside. Resultaterne fra planen skal indarbejdes endnu mere aktivt i den kommende kommuneplan, for at sikre at fremtidig planlægning skabes i overensstemmelser med de udfordringer, klimaet giver os. Der bør endvidere screenes for arealer, særligt langs med Gudenåen, der vil være velegnede til periodevise oversvømmelser. 5. Trafikplan i kommuneplanen Trafik og infrastruktur spiller en væsentlig rolle når vi skal opnå vores mål i kommuneplanen. Silkeborg Kommunes gældende trafikplan fra 2009 indeholder en redegørelse for de valgte trafikløsninger, som kommuneplanens trafikale udlæg afspejler. Trafikplanen er delvist indarbejdet i den eksisterende kommuneplan, men for at sikre bedre samspil mellem de to planer, bør trafikplanen opdateres og yderligere integreres i den kommende kommuneplan. Øvrige emner, som også kan udvælges til den kommende revision efter en politisk prioritering: 6. Opdatering af områder til placering af vindmøller, eventuelt udpegning af nye områder. 7. Opdatering af udlæg til biogasanlæg i sammenhæng med udviklingen i nabokommuner. 8. Registrering af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i de dele af kommunen, der endnu ikke er registreret. Analysen kan gennemføres på forskellige niveauer, afhængig af ambitionsniveauet. 9. Diskussion af byens skala med henblik på at sikre adskillelse mellem højhuse og andet byggeri. 10. Eventuelle nye ændringer i planloven, der medfører nye muligheder og/eller begrænsninger. Endelig skal følgende lovpligtige emner indarbejdes: 11. Ønsker og forslag indkommet i planperioden og i løbet af høringsfaserne skal vurderes og eventuelt indarbejdes. 12. Opdatering af forældede forhold i den eksisterende plan. 13. Miljøvurdering af planens konsekvenser. 14. Sammenhæng med statslige interesser i kommuneplanlægningen. 15. Sammenhæng med Natura 2000-planer, råstofplan og risikostyringsplan. 16. Sammenhæng med Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midt. 17. Sammenhæng med Udviklingsstrategi 2028 for Silkeborg Kommune. 18. Sammenhæng med øvrige relevante strategier og planer for Silkeborg Kommune. Politisk organisering I Silkeborg Kommunes Styrelsesvedtægt står følgende relevante bestemmelser om kommuneplanen: 3

5 10, stk. 8 for Økonomi- og Erhvervsudvalget: Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning, og har ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. 13, stk. 4 for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: Udvalget udarbejder til Økonomi- og Erhvervsudvalget forslag til kommuneplan efter de anvisninger og retningslinjer, som Økonomi- og Erhvervsudvalget måtte fastsætte. Udvalget forhandler i fornødent omfang med de øvrige udvalg herom, jf. 8. I en kommende programmeringsfase, der forløber hen over november og december, vil Økonomi- og Erhvervsudvalget udvælge fokusområder og emner til revisionen, og samtidig fastlægge anvisninger og retningslinjer herfor. Formandsskabet for involverede fagudvalg inviteres med til Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af programmeringsfasen. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget er en central aktør i revisionsarbejdet. Økonomi- og Erhvervsudvalget vil selv varetage fokusområdet Plads til vækst, og vil endvidere være ansvarlig for at sikre en strategisk og sammenhængende kommuneplan. Øvrige fokusområder og emner tildeles de relevante fagudvalg, og skal indgå i den samlede kommuneplan Byrådet har det overordnede ansvar for kommuneplanen. Byrådet skal have en temadiskussion om revisionen i slutningen af oktober eller starten af november 2016, som forberedelse til godkendelse af forslag i januar Det er derfor også Byrådet, som udsender et forslag til kommuneplan, som skal fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger, ligesom Byrådet skal godkende den endelige kommuneplan på baggrund af bemærkninger fra borgerne. Administrativ organisering Der lægges op til en mindre omfattende intern proces sammenlignet med den sidste kommuneplanrevision, idet selve revisionen er mindre omfattende, og behovet for intern involvering dermed er mindre. Opgaven organiseres via fem niveauer: Direktionen har det overordnede administrative ansvar, og orienteres ved milepæle i projektet, eller ca. en gang i kvartalet. Styregruppen består af lederteamet i Teknik- og Miljøafdelingen samt projektlederen, og refererer til Direktionen. Styregruppen orienteres en gang om måneden om projektets fremdrift, og kan her disponere nødvendige ressourcer samt sikre koordinering til andre funktioner og projekter. Styregruppen har, i samarbejde med projektgruppen, til opgave at sikre en bred forankring i organisationen, fx via møder med afdelingschefer og sektionsledere, og via orientering af koncernledelsen efter behov. Projektgruppen består af Teknik- og Miljøchefen, Plan- og byggechefen samt projektlederen, og udgør projektets daglige ledelse, herunder planlægning af proces samt koordinering af analyser og opgaver. Projektgruppen orienterer styregruppen ved månedlige møder. 4

6 Projektlederen er ansvarlig for at forvalte projektets overordnede målsætning, koordinering af arbejdsgruppernes arbejde, planlægning af kommunikation samt tilrettelæggelse af samarbejdet mellem styregruppen, projektgruppen, arbejdsgrupperne og de byansvarlige. Arbejdsgrupperne er projektets leverandører af analyser og viden til brug for den samlende, koordinerende planlægningsopgave. De arbejder ud fra en fastlagt opgavebeskrivelse (projektforklæde). Arbejdsgrupperne er tværfaglige og kan omfatte medarbejdere fra hele organisationen, hvor det skønnes nødvendigt. Styregruppen bemander de enkelte arbejdsgrupper, eventuelt i samråd med ledere fra andre involverede afdelinger. Styregruppen udpeger en leder for hver arbejdsgruppe, som refererer til projektlederen. Team Kommuneplan udgør, med deltagelse af Plan- og byggechefen samt projektlederen, en vigtig arbejdsgruppe, der vil stå for projektets daglige drift. Den overordnede opgave med at samle de øvrige arbejdsgruppers input til en sammenhængende kommuneplan, vil blive varetaget af denne arbejdsgruppe. De byansvarlige vil være den direkte kontakt til lokalrådene i processen, og vil kunne deltage på relevante borgermøder. De vil endvidere skulle opdatere ændringer i kommuneplanrammer inden for lokalområdet som følge af revisionsarbejdet, samt kommentere på ændringer, der vedrører det enkelte lokalområde. Beskrivelse af opgaven Forslaget til kommuneplan udarbejdes af Teknik- og Miljøafdelingen med bistand fra andre afdelinger, blandt andre Analyse og Udvikling, Kultur- og Fritidsafdelingen, Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen, Kommunikationsafdelingen, Økonomi og IT-staben og Staben Ejendomme. Kommuneplan 2017 vil blive til gennem følgende fem faser: 1. Arbejdsfase 1 (3. kvartal 2015 samt 1. og 2. kvartal 2016) Denne fase igangsættes når Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet har godkendt kommissoriet for Kommuneplan Fasen indeholder følgende vigtige punkter: Orientering af koncernledelsen på seminar d. 17./18. november. Programmeringsfase for Økonomi- og Erhvervsudvalget med udvælgelse af emner samt fastlæggelse af anvisninger og retningslinjer - 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016 Bemanding og opstart af arbejdsgrupperne mv. 4. kvartal 2015 og 1. kvartal Skrivefase 1 1. kvartal Færdiggørelse af materiale til forhøring 2. kvartal Forhøringsfase (2. kvartal 2016) I denne fase vil offentligheden kunne komme med input til ønsker og andet, de mener, revisionen bør omfatte. Det er også muligt at tage kontakt til specifikke grupper af aktører, for at få deres input. Indkomne forslag vil indgå i revisionsarbejdet. Forhøringen vil ligge omkring maj 2016 godt og vel et halvt år før forslaget til KP17 sendes i offentlig høring. Forhøringen vil således kunne baseres på de indledende arbejder med revisionen, og kan på den måde blive mere målrettet for projektgruppen, og mere konkret for 5

7 de involverede interessenter. Samtidig vil spændet mellem de to høringer blive mindre, hvilket kan være en fordel for planens fremdrift og for interessentinddragelsen. 3. Arbejdsfase 2 (3. og 4. kvartal 2016) Fasen kan opdeles i følgende underfaser: Skrivefase 2: Arbejdet fra skrivefase 1 færdiggøres 3. kvartal Tilpasning og tilføjelser efter input fra forhøring - 3. kvartal Byrådsseminar, slut oktober/start november. Redigerings- og evalueringsfase 4. kvartal Udarbejdelse af kommunikationsstrategi, 4. kvartal I takt med udarbejdelsen gennemføres miljø- og konsekvensvurdering af planforslaget. Forslaget behandles politisk i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet i januar Det besluttes samtidigt hvorledes den offentlige debat skal tilrettelægges og gennemføres via en kommunikationsstrategi. 4. Offentlig fremlæggelse/debat (1. og 2. kvartal 2017) Det vedtagne forslag tilrettes og sendes i offentlig høring med 8 ugers frist for at komme med indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag. Processen tilrettelægges i forbindelse med ovennævnte kommunikationsstrategi og besluttes i sammenhæng med vedtagelsen af kommuneplanforslaget. Indkomne forslag og bemærkninger samles og sendes til politisk behandling med henblik på eventuel indarbejdelse i den endelige plan. Byrådet kan foretage ændringer i forhold til forslaget, både foranlediget af konkrete indsigelser og af egen drift. Den endelige plan tilrettes herefter i Teknik- og Miljøafdelingen i samarbejde med de afdelinger, der berøres af eventuelle ændringer i planen. I tilfælde af større ændringer, der berører andre end de eventuelle forslagsstillere, skal forslaget til fornyet høring blandt dem, der berøres. Byrådet fastsætter selv en passende høringsfrist (2-4 uger). Hvis ændringerne er så omfattende, at der er tale om et helt nyt forslag, skal hele forslaget på ny fremlægges i offentlig høring i 8 uger, jf. pkt. B ovenfor. 5. Endelig vedtagelse og ikrafttræden (2. kvartal 2017) Den endelige plan behandles politisk i Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet. Hvis der er bemærkninger ved den endelige vedtagelse, vil disse blive tilrettet, og planen vil derefter blive offentliggjort. Efter vedtagelsen fremsendes orientering om den vedtagne plan til en række myndigheder og andre interessenter efter udsendelsesliste. Der udsendes samtidigt svarbreve til alle som har indgivet høringssvar til planen. Borgerinddragelse Kommuneplanen skal blandt andet tage udspring i de ideer og input, som indkommer via forhøringen. Der vil blive kørt en målrettet proces for interessentinddragelse med henblik på 6

8 kvalificering af de udvalgte fokusområder, fx via temamøder og workshops med specifikke grupper. Herudover indgår også indkomne ansøgninger om byudviklings- og omdannelsesprojekter som forslag og ideer til den kommende kommuneplans indhold. Som et nyt initiativ vil Ungebyrådet være springbræt for en inddragelse af de unge. Ungebyrådet er en oplagt mulighed for at præsentere kommuneplanarbejdet for en målgruppe, der normalt er svær at få i tale. Der vil blive lagt en plan for involvering af Ungebyrådet gennem Lokalrådene kan inddrages løbende efter behov. Den byansvarlige står for den direkte kontakt til lokalrådene, og sørger for at melde ønsker og forslag ind til projektlederen. Der vil være mulighed for at afholde lokalt borgermøde i høringsperioden, såfremt lokalrådet ønsker det, eventuelt med deltagelse af flere lokalråd til samme møde. I forbindelse med den offentlige fremlæggelse af kommuneplanforslaget i foråret 2017 får borgerne mulighed for at gøre bemærkninger, indsigelser samt komme med ændringsforslag til kommuneplanen. Der vil blive afholdt en række borgermøder, hvor alle kan møde op og stille spørgsmål til politikere og administration. Digital plan Det er et lovkrav at kommuneplaner offentliggøres digitalt. Silkeborgs Kommuneplan er 3. generation af digitale kommuneplaner, og den udarbejdes og offentliggøres på en særskilt hjemmeside. Fordelen ved digitale kommuneplaner er, at de løbende kan opdateres, så de altid stemmer overens med virkeligheden. I KP17 vil mulighederne for løbende opdatering af kort, rammer og retningslinjer være i fokus. Derudover vil der pågå et arbejde med at konkretisere eksisterende materiale. Det kan fx ske ved at der strammes op på opbygningen, så gentagelser undgås, og så teksttunge afsnit simplificeres og konkretiseres, uden at meningen går tabt. Den politiske behandling af planen gennemføres samtidigt digitalt, ved at tilgå planens hjemmeside. Offentligheden opfordres til at indsende bemærkninger og kommentarer digitalt via hjemmesiden. Økonomi Der er afsat kr. til kommuneplanarbejde i budgettet for Pengene vil primært blive brugt på proces-aktiviteter. Der er ikke afsat midler i 2017, 2018 og Der gøres opmærksom på, at nogle af ovennævnte emner og fokusområder vil kunne kræve analyser og lignende udarbejdet af eksterne ressourcer. Dette er eksempelvis gældende for emnet omkring registrering af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Prisen for opgaven vil afhænge af analysens omfang, der kan varieres efter ønske. Der bliver udarbejdet en detailhandelsanalyse særskilt ultimo Denne er finansieret på budget

9 8

10 BILAG 1) Redegørelse for kommuneplanens indhold Kommuneplanen skal indeholde følgende: Overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen (Hovedstruktur) Retningslinjer for arealanvendelsen og endelig Rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanens hovedstruktur skal angive de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Kommuneplanen skal herudover indeholde retningslinjer for arealanvendelsen om: Beliggenhed af arealer til byzoner og sommerhusområder, forskellige byformål, detailhandelsstruktur, trafikanlæg, tekniske anlæg, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, VVM-pligtige anlæg, arealer til fritidsformål, skovrejsningsområder, lavbundsarealer, varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, naturbeskyttelsesinteresser og kulturhistoriske bevaringsværdier, sikring af landskabelige bevaringsværdier, geologiske bevaringsværdier og at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt kystnærhedszonen. Endelig skal kommuneplanens rammer regulere lokalplanlægningen i kommunens enkelte dele med hensyn til: Fordeling af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål Bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser og bymiljøer Byfornyelsen i eksisterende bysamfund Byomdannelsesområder Forsyning med offentlig og privat service Områder til butiksformål Institutioner og tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold Områder til fritidsformål Trafikbetjeningen Overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder Rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse Herudover kan kommuneplanen indeholde retningslinjer for andre forhold af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen i kommunen, herunder beliggenheden af arealer til landbrugets driftsbygninger mv. inden for særligt værdifulde landbrugsområder. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen skal blandt andet angive den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, samt hvordan planen forholder sig til andre planer. Som nævnt ovenfor skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for VVM-pligtige anlæg. Ifølge planloven kan enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med en tilhørende redegørelse (VVM-pligt). Inden der udarbejdes en sådan redegørelse for anlæggets forventede væsentlige virkninger på miljøet, skal Byrådet indkalde ideer og forslag. Hvis et ønsket anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen, skal Byrådet udarbejde et forslag til kommuneplantillæg og fremme sagen mest muligt. Kommuneplaner er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af kravet om gennemførelse af miljøvurdering, jf. miljøvurderingsloven. Der kan vedrørende konkrete udlæg udløses krav om gennemførelse af konsekvensvurdering i tilknytning til internationale naturbeskyttelsesområder samt levesteder for en række særligt udpegede arter, jf. habitatbekendtgørelsen. 9

11 2 Drøftelse af projekt "Fleksibilitet i planlægningen" i forbindelse med Kommuneplan Bilag: Projektforklæde DokumentID:

12 Projektnavn: KP17 - Fleksibilitet i planlægningen Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: ( ) Projektleder: (Pernille Falborg Helmer) Udarbejdet af: (Projektleder) O:\Fælles\Kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\2. Fleksibilitet i planlægningen GO sagsnr.: (EMN ) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Projektforklæde Link til udfyldt eksempel Baggrund og formål: Projektet er en del af KP17. Den gældende kommuneplan udlægger en del arealer til såvel erhverv som boliger, der er uaktuelle. Rammerne kan være blevet uaktuelle som følge af nye oplysninger om arealinteresser, eller fordi udviklingen har ændret sig siden de blev udlagt. Da der er grænser for, hvor stort et areal kommunen må have udlagt i kommuneplanen, kan de uaktuelle udlæg føre til, at der ikke kan udlægges nye arealer der, hvor projektudviklere ønsker det. De uaktuelle udlæg spærrer således for ny aktivitet og vækst. Formålet med projektet er at skabe grundlaget for at kunne rydde op i gamle, uaktuelle rammer, så der kan skabes et frirum til nye arealudlæg, dér hvor det kan give mest værdi og vækst til kommunen. Samtidigt skal projektet sikre, at bestemmelserne i rammerne er tidssvarende. Projektet spiller herudover sammen med bl.a. Klimatilpasningsplanen, den kommende detailhandelsanalyse, og den kommende grundvandsredegørelse, samt andre projekter under KP17. Projektet skal løses i et samspil mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: ØKE tildeler PMKU den beskrevne opgave med at udpege forslag til rammer, der skal udtages. PMKU melder deres forslag tilbage til ØKE, der sammenholder med deres strategiske overvejelser for vækst. ØKE opsætter klare retningslinjer for nyudlæg af rammer på baggrund af vækststrategien, hvorefter PMKU udarbejder forslag til udlæg af rammer. Leverancer: Fase 1: Udpegning af uaktuelle rammer på baggrund af analyser (december 2015 april 2016) Denne fase handler om at få grundlaget på plads, så der kan udpeges uaktuelle rammer. - Ajourføring af arealregnskab/restrummelighed for både bolig og erhverv. - Kortlægning af arealer med konflikt mellem grundvandsinteresser og byvækstinteresser. - Kortlægning af arealer, som er uaktuelle på grund af ændrede arealinteresser. - Kortlægning af arealer, hvor der er risiko for støjgener fra trafik/erhverv. - Udpegning af forslag til rammer, der skal tages ud. - Afrapportering til ØKE som afslutning på fase 1. Forhøring (maj) - Dialog med alle lokalråd om udviklingsplaner og ønsker i forbindelse med forhøringen via byansvarlige. Fase 2:Vurdering af indkomne ønsker og opdatering af eksisterende rammer (maj september 2016) Fase 2 har følgende fokusområder: - Opsummering og vurdering af ønsker og forslag vedr. arealudlæg indkommet siden KP13. - Udpegning af forslag til rammer, der skal udlægges, på baggrund af retningslinjer fra ØKE via udkast til strategier for detailhandel, erhvervsudvikling og bosætning. - Revision af eksisterende rammer med henblik på at sikre tidssvarende bestemmelser. Succeskriterier: At skabe et velfunderet analysegrundlag for fokusområdet Plads til vækst. At få et opdateret kendskab til lokalrådenes ønsker til udvikling. At de fremtidige rammeudlæg i KP17 samlet set reduceres og revideres, så de gældende rammer er aktuelle og repræsenterer områder med forventet vækst. At der er en restrummelighed af arealudlæg til rådighed, der kan anvendes hvor nye projekter og behov opstår. Interessenter: Internt: Byrådet, ØKE, PMKU, VTU, Direktionen, Teknik- og Miljøafdelingen, Analyse og Udvikling, Ejendomsafdelingen, byansvarlige, projektorganisationen omkring KP17. Eksternt: Erhvervsorganisationer, projektudviklere, byggebranchen, landbruget, lokalråd, lodsejere.

13 Projektnavn: KP17 - Fleksibilitet i planlægningen Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: ( ) Projektleder: (Pernille Falborg Helmer) Udarbejdet af: (Projektleder) O:\Fælles\Kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\2. Fleksibilitet i planlægningen GO sagsnr.: (EMN ) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Tids- og aktivitetsplan: FASE 1: December 2015: Opstartsmøde og fordeling af opgaver mellem gruppemedlemmerne. Januar 2016: Opgaven forelægges PMKU med henblik på forventningsafstemning. Januar/februar: Udarbejdelse af ovennævnte undersøgelser og kortlægninger. Marts: Udpegning af forslag til rammer, der tages ud. April: PMKU rapporterer til ØKE. 2. maj: ØKE godkender forhøringsmateriale. Maj: Dialog med lokalråd. FASE 2: (Detaljeret tidsplan udarbejdes senere) Juni-september: Udpegning af nye rammer og kvalitetssikring af eksisterende. Oktober: Afrapportering til ØKE. Oktober: Byrådsseminar. Der kan herudover blive behov for input fra arbejdsgruppen i forbindelse med det videre arbejde med KP17 efter byrådsseminaret i oktober/november Organisering, ressourcer og økonomi: Projektet er en del af revisionen af KP17. Politisk forankring: Økonomi- og Erhvervsudvalget tildeler den beskrevne opgave til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, der løser opgaven i et samspil med Økonomi- og Erhvervsudvalget. Projektleder: PFHE Deltager Team Kommuneplan Deltager Team Kommuneplan Deltager Team Landzone Deltager Ejendomsafdelingen Ad hoc: Analyse og Udvikling Team Grundvand Team Landbrug Team Natur Team Kort og geodata Primær kontaktperson i styregruppen: Lisbeth Errboe Svendsen. Projektet forventes gennemført inden for lønbudgetrammen, men kan kræve ressourcer til interessentinddragelse, hvilket vil blive finansieret af de tildelte midler på budget Der kan tillige være behov for ekstern bistand, eksempelvis konsulentbistand til udarbejdelse af Excel-styring, hvis dette ikke kan løses internt. Kommunikationsplan: Projektet har ikke en selvstændig kommunikationsplan, men vil indgå i kommunikationsstrategien for KP17. Forankring og evaluering: Projektet er forankret i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Projektet evalueres som en del af KP17. Kompleksitet : Nødvendighed :

14 Projektnavn: KP17 - Fleksibilitet i planlægningen Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: ( ) Projektleder: (Pernille Falborg Helmer) Udarbejdet af: (Projektleder) O:\Fælles\Kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\2. Fleksibilitet i planlægningen GO sagsnr.: (EMN ) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Projektlederens vurdering af hvor komplekst projektet er (fagligt, organisatorisk eller politisk følsomt). 5 er mest komplekst. Projektlederens vurdering af projektets værdi for organisationen (nice or need to have?). 5 er bedst.

15 3 Drøftelse af projekt Byens skala i forbindelse med Kommuneplan Bilag: 6. Byens skala - rev DokumentID:

16 Projektnavn: KP17 - Byens skala Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: ( /AML) Projektleder: Anne-Mette Lade Udarbejdet af: (Projektleder) GO sagsnr.: (EMN ) O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\6. Byens skala Projektforklæde Link til udfyldt eksempel Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Baggrund og formål: Projektet er en del af KP17. Højhusstrategien blev vedtaget i 2008, og fastlægger fem mulige placeringer for højhusbyggeri i Silkeborg og omegn, heraf tre i Silkeborg Midtby. Forundersøgelserne til strategien peger på, at skalaen for Silkeborg er lav (op til 5-6 etager), og at den fortsat bør være lav for at højhusbyggeri (10 etager eller derover) kan skille sig ud. Der er sidenhen i flere tilfælde givet lov til byggerier i gråzonen (7-8-9 etager), og der er derfor behov for en samlet stillingtagen til, hvordan byggeri i denne højde skal indarbejdes i planlægningen fremadrettet. Formålet med projektet er at tage stilling til hvor og hvornår der kan gives tilladelse til opførsel af byggeri i gråzonen, og hvilke kriterier og undersøgelser, der skal ligge til grund herfor. Leverancer: Der afholdes en temadiskussion i PMKU på baggrund af et oplæg, der indeholder følgende: - Redegørelse for de vigtigste konklusioner fra højhusstrategien. - Opsummering af byggeri i gråzonen. - Læring af tidligere projekter, fx i forhold til indbliksgener og skyggekast. - Forslag til generelle retningslinjer. - Forslag til krav til forudgående undersøgelser for byggeri i gråzonen. PMKU drøfter oplægget, og udarbejder forslag til fremtidige retningslinjer og krav til forudgående undersøgelser. Succeskriterier: At mulighederne for at opføre højt byggeri gøres mere gennemskueligt for projektudviklere. At der kan stilles klare krav til projektudviklere på et entydigt grundlag. At kommende naboer til højt byggeri får indblik i mulige gener på et tidligt tidspunkt. At den administrative opgave med at planlægge for projekter, hvor høje byggerier indgår, lettes. Interessenter: Internt: Byråd, ØKE, PMKU, Teknik- og Miljøafdelingen, Ejendomsafdelingen. Eksternt: Fremtidige naboer, projektudviklere. Tids- og aktivitetsplan: December 2015: Opstartsmøde og fordeling af opgaver mellem gruppemedlemmerne. 11. januar 2016: Opgaven forelægges PMKU med henblik på forventningsafstemning. Februar-marts: Udarbejde notat med vigtigste pointer fra højhusstrategien, information om fordele og ulemper ved fortætning, herunder indbliksgener og skyggekast, samt et oplæg til diskussion om byggeri i 7-9 etager (gråzonen). 11. april: PMKU drøfter notat og fastlægger en fremtidig linje for højt byggeri. Maj: Projektet afsluttes med en afrapportering til ØKE. Der kan blive behov for input fra arbejdsgruppen i forbindelse med det videre arbejde med KP17. Organisering, ressourcer og økonomi: Projektet er en del af revisionen af KP17. Politisk forankring: Økonomi- og Erhvervsudvalget tildeler Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den beskrevne opgave. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget løser opgaven og rapporterer tilbage til Økonomi- og Erhvervsudvalget senest i oktober. Projektleder: Anne-Mette Lade Deltager: Team Byplan Ad hoc: Ejendomme Primær kontaktperson i styregruppen: Lisbeth Errboe Svendsen.

17 Projektnavn: KP17 - Byens skala Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: ( /AML) Projektleder: Anne-Mette Lade Udarbejdet af: (Projektleder) GO sagsnr.: (EMN ) O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\6. Byens skala Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Projektet gennemføres inden for lønbudgetrammen. Kommunikationsplan: Projektet har ikke en selvstændig kommunikationsplan, men vil indgå i kommunikationsstrategien for KP17. Forankring og evaluering: Projektet er forankret i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Projektet evalueres som en del af KP17. Kompleksitet : Projektlederens vurdering af hvor komplekst projektet er (fagligt, organisatorisk eller politisk følsomt). 5 er mest komplekst. Nødvendighed : Projektlederens vurdering af projektets værdi for organisationen (nice or need to have?). 5 er bedst.

18 3 Drøftelse af projekt Byens skala i forbindelse med Kommuneplan Bilag: Kommissorium_godkendt DokumentID:

26 8

28 4 Præsentation af delprojekt "Skybrudsplanlægning" i forbindelse med Kommuneplan Bilag: Kommissiorium DokumentID:

36 8

38 4 Præsentation af delprojekt "Skybrudsplanlægning" i forbindelse med Kommuneplan Bilag: Projektforklæde Skybrudsplanlægning DokumentID:

39

40

41

42 5 Igangsætning af lokalplan for et boligområde nord for Kalmarvej, Gødvad Bilag: Strukturplan_endeligt vedtaget BYR DokumentID:

43 Strukturplan Gødvad Nord Byggefelt, åben-lav (50-60% af strukturplanens boliger) Byggefelt, etagebyggeri op til 3 etager og/eller tæt-lav (etagebyggeri: 0-10% af strukturplanens boliger) Byggefelt, tæt-lav (30-40% af strukturplanens boliger) Byggefelt, tæt-lav eller åben-lav Byggefelt, perspektivareal, etageboliger op til 3 etager og/eller tæt-lav Grøn strukturplan (natur, lavt plejeniveau) 8m fra stamvej (vejskel) 20m mellem boligområder Støjafskærmning Fredskov Grønne områder Skolesti Byggefelt, perspektivareal, åben-lav Plantebælte Faunapassage mellem boligenklaver (fast belægning) Rekreativt stinet (trampesti) Naturgasledning Naturgasledning, tinglyst byggelinje, 20 m på hver side af ledningen friholdes fra byggeri (træer med dybe rødder må ikke plantes 2 m på hver side af ledningen) Naturgasledning, Class Location zone Indtil 200 m på hver side af ledningen skal der søges tilladelse til byggeri gennem lokalplanen hos Energinet.dk (Zonestatus kan først hæves i forbindelse med konkret lokalplan/byggeprojekt) sv ej Lokalplangrænser Ge org Jen sen Vejadgange Nø rre sko vb ak ke Eriksborg, bevaringsværdig hovedbygning g eplantnin Ny rundkørsel o areal frih Oversigts øj b geri og h g y b a fr s lde Bakkeborg Lokalplan Ny stamvej Eriksborg, etape 1 Lokalplan Kar lskr ona vej Gødvad Enge Lokalplan Skolesti Skolesti Målestok 1:2500

44 5 Igangsætning af lokalplan for et boligområde nord for Kalmarvej, Gødvad Bilag: Bebyggelsesplan m grønt (rev) DokumentID:

45

46 6 Igangsætning af udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for forlængelse af Drewsensvej Bilag: Scopingnotat VVM Drewsensvejs forlængelse DokumentID:

47 Sweco Danmark A/S Dusager Aarhus N. Danmark VVM Drewsensvej Vest Seniorkonsulent Helene D. Clausen E HeleneDalgaard.Clausen@sweco.dk M D Scopingnotat Rev /AML Udarbejdet Kontrolleret : Helene D. Clausen (HDC)/ Rev /AML : KGL, CAH, SGA, ARH, JPR 1 BAGGRUND Dette scopingnotat er udarbejdet med det formål at fastlægge indholdet i en fælles miljørapport for VVM-redegørelse og miljøvurdering af kommuneplantillæg samt evt. en lokalplan for forlængelse af Drewsensvej Vest i Silkeborg jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og VVM-bekendtgørelsen. Scopingnotatet skal give et overblik over miljørapportens forventede indhold, og notatet er derfor samtidig en disposition over miljørapporten. I scopingnotatet redegøres for på hvilket niveau, de forskellige miljøtemaer forventes beskrevet, samt metode og datagrundlag, der forventes anvendt i vurderingen OFFENTLIGHEDSFASE Et debatoplæg med 3 mulige linjeføringer for forlængelsen af Drewsensvej har været fremlagt i offentlig høring frem til 11. september I høringsperioden blev 27. august 2015 afholdt et borgermøde om projektet. Der er i debatfasen indgået 27 høringssvar fra lodsejere, naboer, borgere, borgergrupper samt det lokale museum. De indkomne forslag i høringssvarene behandles og indarbejdes i miljørapporten i det omfang, de er vurderet relevante for miljøvurderingen. De miljøtemaer, der hyppigst nævnes i høringssvarene er: Trafik, ejendomsforhold, trafikstøj, bymiljø og trafiksikkerhed. Øvrige miljøtemaer, der indgår i høringssvarene er: Luftforurening, natur, vibrationer, byplanlægning, socioøkonomi, friluftsliv og kulturmiljø.

48 Side 2 Høringssvarene er vedlagt som resumé i Bilag 1 med Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger dertil. I Bilag 2 er bemærkningerne fra 1. offentlighedsfase fordelt på miljøtemaer. 3 PROJEKTBESKRIVELSE Igangsætning af planlægning for forlængelsen af Drewsensvej mod vest sker med baggrund i kommunens Trafikplan 2009 og Kommuneplan Forlængelsen af Drewsensvej mod vest til Søndre Ringvej vil give en mere direkte forbindelse til den sydlige del af bymidten for trafikanter fra de store boligområder i den vestlige del af Silkeborg (Funder og Lysbro). Forlængelsen forventes at flytte trafik til Drewsensvej fra Dalgasgade og Vestergade, samt give mulighed for at aflaste Chr.8.s Vej/Frederiksberggade. Forlængelsen drejer sig om en strækning på ca. 1,1 km. Projektområdet omfatter arealer med bymæssig bebyggelse mod øst og stort set ubebyggede skovarealer mod vest. Mellem skoven og byen forløber Søndre Ringvej. Projektområdet er vist i Figur 1: Figur 1 Projektområdet. Der er i debatfasen fremlagt 3 forskellige forslag til mulige linjeføringer for forlængelsen af Drewsensvej. Principskitse for linjeføringerne er vist i Figur 2: o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

49 Side 3 Figur 2 Tre mulige linjeføringer Projektet og de tre linjeføringer er beskrevet på hjemmesiden Id= ALTERNATIVET 0-alternativet er den situation, hvor projektet ikke gennemføres, og Drewsensvej ikke forlænges mod vest. 0-alternativet benyttes som sammenligningsgrundlag for VVM ens miljøtemaer. For miljøtemaer, hvor det er relevant, fremskrives 0-alternativet til den forventede situation i år Dette gælder for trafikmængder, trafikstøj samt luft. For de øvrige miljøtemaer er 0-alternativet svarende til den nuværende situation. Bibeholdelse af 0-alternativet vil betyde, at der ikke opnås en direkte forbindelse fra den vestlige del af Nordskovvej til Søndre Ringvej. Visionen i Trafikplan 2009 om et mere sammenhængende, velfungerende vejnet vil dermed ikke blive imødekommet. Trafikken vil i stedet fordele sig på det eksisterende vejnet bestående af Vestergade, Frederiksberggade og byens mindre vejsystemer som i dag. I 0-alternativet vil der ikke være miljøpåvirkninger som følge af anlægsaktiviteter. De fremtidige trafikmængder på de eksisterende veje, der har begrænset kapacitet, vil medføre øgede negative virkninger med hensyn til fremkommelighed (mere kødannelse), trafikstøj og luftforurening (emissioner). o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

50 Side 4 5 ALTERNATIVE PROJEKTFORSLAG Der er i første offentlighedsfase ikke indgået yderligere forslag til alternativer til de tre linjeføringer, der er beskrevet i debatoplægget. I en stor del af høringssvarene anbefales at bibeholde den nuværende situation, dvs. 0-alternativet, eller vente med at gennemføre projektet til effekten af motorvejens åbning er kendt, samt effekten af en udvidet ringvej og ændring af jernbaneoverskæringen ved Frederiksberggade. 6 SCOPING MILJØRAPPORTENS INDHOLD Miljørapporten forventes inddelt i følgende kapitler: Miljørapport 1. Indledning 2. Ikke-teknisk resumé 3. Projektbeskrivelse af de valgte linjeføringer 4. Alternativer (0-alternativet og evt. fravalgte alternativer) 5. Ejendomsmæssige forhold 6. Lov- og plangrundlag 7. Landskab, kulturog bymiljø 8. Trafik 9. Støj og vibrationer 10. Luft og klima 11. Natur, flora og fauna 12. Natura Overfladevand 14. Geologi og grundvand 15. Råstoffer og affald 16. Forurenet jord 17. Befolkning, friluftsliv, materielle goder 18. Kumulative effekter 19. Afværgeforanstaltninger (opsamling) 20. Overvågning (opsamling) 21. Manglende viden (opsamling) 22. Referencer Bilag 1. Skitseprojekter 2. Teknisk beskrivelse 3. Visualiseringer 4. Støjkonsekvenskort 5. Natura 2000-vurdering 6. Kort, naturbeskyttelser 7. Kommuneplanrammer o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

51 Side 5 For hvert miljøtema (kapitel 6-16) underinddeles kapitlet i følgende afsnit: Metode Eksisterende forhold Miljøvurdering af de valgte linjeføringer Miljøvurdering af 0-alternativet Konklusion Afværgeforanstaltninger Overvågning Manglende viden I nedenstående skema gives en oversigt over, hvilke miljøtemaer, der vil indgå i miljørapporten, samt hvordan de enkelte miljøtemaer forventes behandlet (metode og datagrundlag). Kapitler i Hvad beskrives og vurderes? miljørapport 1. Indledning Baggrund og forudsætninger for projektet. Generel information om VVM- og SMV-reglerne. Formålet med miljørapporten beskrives, og der gives en kortfattet læsevejledning. 2. Ikke-teknisk resumé Det ikke-tekniske resumé er en let læst sammenfatning af miljørapporten med fremhævelse af de væsentligste emner, der skal tages stilling til. Resuméet udarbejdes, når de øvrige kapitler foreligger. Grundlag for beskrivelsen og vurderingen Foreliggende materiale fra debatfasen, debatoplæg, Trafikplan 2009, Kommuneplan , love/bekendtgørelse/vejledninger om VVM og SMV. Resuméet udarbejdes på grundlag af miljørapportens beskrivelser, vurderinger og konklusioner. Resuméet udarbejdes sidst i VVMprocessen, når VVM-redegørelsens indhold og konklusioner foreligger. Resuméet er en kort, konkluderende og let læselig beskrivelse af anlægsprojektet og de forventede miljøpåvirkninger som følge af gennemførelsen. Resuméet ledsages efter behov af kort, tegninger og fotos, der bidrager til at forstå projektet og konsekvenserne. 3. Projektbeskrivelse Beskrivelse af de valgte linjeføringer (beliggenhed, længde- og tværprofil, tilslutninger, stier, broer/underføringer, forventet afskærmning, belysning, afvanding). Anlægsfasen beskrives med hensyn til tidsplan, varighed, midlertidige arbejdsarealer, håndtering af jord mv. Foreliggende skitseprojekter. Kommunens beslutninger vedrørende linjeføringer. Oplysninger fra bygherre om anlægsfasen. Detaljeret teknisk beskrivelse for hver linjeføring vedlægges som bilag. 4. Alternativer Beskrivelse af 0-alternativ og eventuelle fravalgte alternativer. 0-alternativet fremskrives til 2030 for trafikmængder, trafikstøj og luftpåvirkning. o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

52 Side 6 5. Ejendomsmæssige forhold Beskrivelse af arealbehov for hovedforslag og alternativ(er). Påvirkning af enkelte matrikler beskrives. Der er ikke indgået forslag til alternativer i debatfasen. Foreliggende skitseprojekter. Matrikelkort og ejeroplysninger. 6. Lov- og plangrundlag Beskrivelse af de lov- og planmæssige bindinger, som projektet har berøringsflade til. Beskrivelsen omfatter internationale og nationale beskyttelser, gældende planer (lokalplaner, kommuneplan, sektorplaner) samt andre planer og programmer, som projektet har relation til. Opgørelse over økonomi og arealerhvervelse fra debatfasen. Gældende lovgivning og planlægning. Oplysninger fra Danmarks Miljøportal, Plansystem.dk og fra kommunen. 7. Landskab, kulturog bymiljø Resumé: Miljøpåvirkningen forventes at være væsentlig. Landskab (skov) og bymiljø kortlægges i forhold til kulturmiljø, bymiljø og arkæologiske interesser. Anlæggets påvirkning af omgivelserne vurderes og illustreres ved visualiseringer. Kortlægningen af landskab og bymiljø tager udgangspunkt i de tilgængelige registreringer samt besigtigelse. Registreringer er fx fund og fortidsminder, bevaringsværdige bygninger, landskabelige, kulturhistoriske og arkæologiske interesser. Landskabets dannelseshistorie, byens kulturhistoriske udvikling samt nærområdets karakter beskrives. Byrum, arkitektoniske træk og landskabelige sammenhænge beskrives. De valgte linjeføringer passerer igennem det lavtliggende terræn igennem Lysbro skov og videre langs banen igennem den gamle bydel opført i 1850érne, hvor de tilsluttes Drewsensvej. Projektet ligger på begge sider af den skarpe overgang mellem skov og by, som er Silkeborgs kendetegn. Fokus for kortlægningen ligger i at aflæse de eksisterende rumdannelser og landskabelige sammenhænge, som projektet indgår i, og som omfatter både det bebyggede miljø og Lysbro Skov. Kulturhistoriske og arkæologiske interesser kortlægges ligeledes. Analysen redegør på baggrund af kortlægningen for, hvordan projektet påvirker landskab, bymiljø og kulturmiljø. Projektets visuelle påvirkninger i landskabet i form af nye skråningsanlæg, projektets synlighed på det relativt lave fladeplateau og påvirkninger i forhold til Lysbro Skov beskrives eksempelvis. Projektets indvirkning på bystrukturen og relevante arkæologiske interesser beskrives ligeledes. I miljøvurderingen beskrives, hvilke midlertidige og permanente konsekvenser projektet vil have på landskab, bymiljø og kulturmiljø. Påvirkningernes omfang og karakter vurderes. Visualise- Registreringer og kortlægninger indhentes fra Fund og Fortidsminder, det lokale museum, Kulturstyrelsen (fredede og bevaringsværdige bygninger). Kommuneplanens beskrivelser og udpegninger vedrørende landskab og kulturmiljø. Tilgængelige KMS-kort, historiske kort (målebordsblade) og ortofotos. Feltbesigtigelser. Udarbejdede visualiseringer for hver linjeføring og 0-alternativet (eksisterende forhold). o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

53 Side 7 ringer udgør et væsentligt bidrag til at formidle projektets visuelle konsekvenser. Mulige afværgeforanstaltninger og eventuelle mangler ved vurderingerne beskrives. Vurderingen af projektet og beskrivelsen af mulige afværgeforanstaltninger ses også som et vigtigt input til den videre udformning og detaljering af Drewsensvejs forlængelse. Dette sikrer et helstøbt anlæg, hvor projektet indpasses i forhold til landskab, bymiljø og kulturmiljø. Der udarbejdes visualiseringer for de valgte linjeføringer for at belyse de visuelle konsekvenser af det nye vejanlæg. Visualiseringerne støtter op omkring vurderinger af de visuelle konsekvenser for landskab, bymiljø og kulturmiljø. Visualiseringerne vil især have fokus på forandringen af tracéet i byen, krydset ved Søndre Ringvej og forandringen af tracéet i skoven. 8. Trafik Resumé: Miljøpåvirkningen forventes at være væsentlig. Området, der påvirkes væsentligt af ændrede trafikmønstre og mængder identificeres, og ændringerne beskrives og vurderes. Grundlaget er Silkeborg Kommunes trafikmodel og trafikberegninger. Trafiksikkerhed og tilgængelighed vurderes. Trafikgrundlaget beskrives jf. det foreliggende trafiktekniske notat Trafiksimulering af Drewsensvej Vest. Silkeborg Kommunes trafikmodel, trafiktal og trafiksimuleringer. Det foreliggende trafiktekniske notat Trafiksimulering af Drewsensvej Vest Skitseprojekter af de valgte linjeføringer; vejanlæg og kryds. Projektets konsekvenser for trafikken i anlægsfasen beskrives og vurderes overordnet ud fra kommunens oplysninger samt erfaringer fra lignende vejprojekter. Med grundlag i de udarbejdede skitseforslag og i de gennemførte modelberegninger, trafiksimulering og kapacitetsberegninger foretages en vurdering af de valgte løsningsforslag i forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed i driftsfasen. Trafikmængderne fremskrives i beregningerne til 2030 for de valgte løsningsforslag samt 0- alternativet. Den samlede rejsetid opgøres (vha. trafikmodellen) for de valgte løsningsforslag samt 0- alternativet. Lokaliteter, hvor trafikafviklingen vil blive berørt, og som ikke er beskrevet i ovennævnte trafiknotat beskrives, f.eks. krydset Drewsensvej x Frederiksberggade og Herningvej/Lysbro. Kapacitetsberegninger foretages med DanKap. Konsekvenserne for lokaliteter, som er følsomme i forhold til ændringer i trafikmønstret, beskrives og vurderes. F.eks. området omkring stationen og i forhold til de svage trafikanters o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

54 Side 8 færdsel, herunder skolebørn. 9. Støj og vibrationer Resumé: Miljøpåvirkningen vurderes at være væsentlig, men kan i så fald afværges ved støjværn. Støjudbredelsen beregnes og vises på støjkonsekvenskort for nuværende og fremtidige situationer. Behovet for fx støjværn afklares. Vurderingen af støj og vibrationspåvirkninger omfatter støj og vibrationer fra anlægsarbejder og vejtrafik for de valgte linjeføringer samt 0- alternativet. Der vurderes på påvirkning af boliger i nærområdet omkring vejanlægget og udvalgte eksisterende veje, hvor trafikken påvirkes, eksempelvis Dalgasgade, Vestergade og Frederiksberggade. 0-alternativet svarer til eksisterende forhold, dvs. hvor Drewsensvej ikke ændres, men med trafik fremskrevet til De forventede støjpåvirkninger beregnes i henhold til metoder fra Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet for beregning af vejstøj. Der medregnes støj fra det ny vejanlæg samt udvalgte eksisterende veje, der støjer væsentligt ind i samme område. Støjberegningen medtager refleksioner og/eller afskærmning fra bygninger, terræn, støjskærme og vejoverflader. Silkeborg Kommunes trafikmodel, trafiktal og trafiksimuleringer (trafikmængder og hastighede for vejanlægget og udvalgte eksisterende veje). Det foreliggende trafiktekniske notat. Skitseprojekter af forslag 1, 2 og 3, vejanlæg og kryds. Nyeste grundkort, højdedata, matrikelkort og BBR oplysninger inden for undersøgelsesområdet. Miljøstyrelsen Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007, Støj fra veje. Vejdirektoratet Vejdirektoratets rapport nr. 434/2013. NORD2000 Håndbog beregning af vejstøj i Danmark. Beskrivelse af anlægsaktiviteter og maskiner. Støjpåvirkningen illustreres ved støjkort og en optælling af støjbelastede boliger for hhv. 0- alternativet og for hver linjeføring, hvilket giver et overblik over støjpåvirkningen i omgivelserne og ændringerne heri, som kan forventes som følge af anlægget. Støjkort og optællinger vil vise støjpåvirkninger over 58 db. Til støjberegningerne anvendes beregningsprogrammet Soundplan ver. 7.3 eller nyere. Det vurderes på baggrund af støjberegningerne om der er behov for afværgeforanstaltninger og i så fald gives forslag til placering og højde af støjskærme og anvendelse af støjreducerende vejbelægninger. Såfremt der forventes spunsning i forbindelse med anlægsarbejderne foretages støjberegninger for et worst-case scenarie af spunsarbejdet. Støj og vibrationer fra alle øvrige anlægsaktiviteter vurderes kvalitativt på baggrund af oplysninger om aktiviteter og maskiner samt erfaringer fra lignende anlægsprojekter. Støj- og vibrationspåvirkningerne vurderes i forhold til de vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at de vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj primært er til planlægningsbrug og anvendes ved planlægning af nye boligområder langs eksisterende o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

55 Side 9 veje, men de lægges også til grund, når man skal vurdere støjulemper ved eksisterende boliger langs eksisterende veje. 10. Luft og klima Resumé: Miljøpåvirkningen forventes overordnet set ikke at være væsentlig, men der kan lokalt være forøgelser. På baggrund af trafiktal beregnes den nuværende og fremtidige udledning af luftforurenende stoffer, og miljø- og klimapåvirkningen vurderes. Der foretages indledningsvist en kortlægning af kilder til luftbåren forurening for hhv. anlægs- og driftsfase. Derefter foretages en vurdering af luftforurening og udledning af klimagasser for de valgte linjeføringer og 0-alternativet. Silkeborg Kommunes trafikmodel, trafiktal og trafiksimuleringer. Det foreliggende trafiktekniske notat. Skitseprojekter af forslag 1, 2 og 3, vejanlæg og kryds. Luftkvalitetsbekendtgørelsen: BEK nr af 21/12/2011 om vurdering og styring af luftkvaliteten. De luftforurenende stoffer NO X, CO og partikler, der indgår i vurderingen, er udvalgt med baggrund i, at de erfaringsmæssigt er de mest miljøbelastende stoffer fra køretøjer. NO X og partikler er også blandt de stoffer, der er fokus på i relation til landets overholdelse af EU s luftkvalitetsgrænseværdier jvf. Luftkvalitetsbekendtgørelsen. Beregninger og vurderinger baseres på oplysninger om aktiviteter i anlægsfasen og på trafiktal for driftsfasen (leveret af Silkeborg Kommune). For anlægsfasen foretages en kvalitativ vurdering ud fra erfaringer fra tilsvarende projekter. Hvis det vurderes, at der vil kunne opstå gener i form af støv mv. fra entreprenørmaskiner, vil der blive anvist passende afhjælpende foranstaltninger. I driftsfasen beregnes emissionerne af luftforurenende stoffer (NO X, CO og partikler) og af drivhusgassen ud fra de oplyste trafiktal (ÅDT), kørselsstrækninger, kørselshastigheder og anerkendte emissionsfaktorer. Der beregnes for hver af de valgte linjeføringer og 0-alternativet, herunder for fremskrevne data til De beregnede værdier sammenlignes og miljøpåvirkningen i anlægsfasen vurderes. 11. Natur, flora og fauna Resumé: Miljøpåvirkningen vurderes at være mindre væsentlig, da hovedparten af linjeføringen ligger i bymæssig bebyggelse. Områdets naturindhold beskrives og projektets påvirkning vurderes. Skoven og vandhullerne i området, indeholder beskyttede arter (padder) og flagermus. Beskyttelse af arter og levesteder kan kræve fx erstatningsnatur. Områdernes naturindhold beskrives på baggrund af den foreliggende undersøgelse af naturforholdene langs de tre forslag linjeføringer. Beskyttede naturområder vises på kort. Kommuneplanens udpegninger vedr. natur og naturbeskyttelse. Danmarks Miljøportal, Arealinfo.dk. Undersøgelse af naturforholdene langs den planlagte vej Drewsensvej Vest (Orbicon, 2013). Notat om flagermusundersøgelser (Julie Dahl Møller Consult, 2014) Supplerende oplysninger fra kom- o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

56 Side 10 Undersøgelsesområdet omfatter i alt en strækning på ca. 1,1 km, hvoraf ca. 0,5 km forløber gennem skovarealer og 0,6 km gennem bymæssig bebyggelse. Undersøgelsesområdet i naturnotatet (Orbicon, 2013) er i skovarealet afgrænset til et bælte på op til ca. 500 m syd for linjeføringen for forslag 1 og op til ca. 200 m nord for. I den bymæssige bebyggelse er undersøgelsesområdet afgrænset til op til ca. 200 m syd for linjeføringen (forslag 1) og op til ca. 50 m nord for. Undersøgelsesområdet afspejler tilstedeværelsen af beskyttet natur mv. munen. De foretagne feltundersøgelser omfatter beskrivelser af naturtyper og arter nær linjeføringerne, herunder fredede og rødlistede arter samt Bilag IV-arter. Feltundersøgelserne suppleres efter behov med oplysninger fra relevante databaser, herunder dofbasen.dk, fugleognatur.dk, miljøportalen.dk samt relevant faglitteratur. På baggrund af beskrivelsen af naturindholdet nær linjeføringerne foretages vurdering af projektets mulige påvirkning af flora og fauna samt Natura 2000-områder (se punkt 12 vedr. sidstnævnte). Vurderingen vil omfatte projektets mulige påvirkning af 3-beskyttet natur, bilag IVarter, øvrige beskyttede/sjældne arter. Flagermus er talrige i og omkring Silkeborg, og er derfor særskilt undersøgt i relation til forlængelsen af Drewsensvej mod vest (Jule Dahl Møller Consult, 2014). På baggrund af den foreliggende flagermus-undersøgelse vurderes vejanlæggets mulige påvirkning af arter af flagermus for hver linjeføring. For vurdering af den mulige påvirkning af overfladevandsystemer (søer, vandløb) ved eventuel forøget tilledning af vejvand, se under pkt. 13 Overfladevand. 12. Natura 2000 Resumé: Miljøpåvirkningen forventes ikke at være væsentlig. Natura 2000 områderne beskrives, og projektets påvirkning af disse vurderes, herunder arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Det skal sikres, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området væsentligt, evt. ved afværgende foranstaltninger. I forbindelse med VVM-undersøgelsen udføres en foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering, der følger Vejledningen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Naturstyrelsen, 2011). Formålet med den foreløbige konsekvensvurdering er at tage stilling til, om projektet har en karakter der gør, at en egentlig konsekvensvurdering er påkrævet. Danmarks Miljøportal, Arealinfo.dk. Undersøgelse af naturforholdene langs den planlagte vej Drewsensvej Vest (Orbicon, 2013). Vejledning om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Naturstyrelsen, 2011). Natura 2000-plan for Silkeborgskovene (Naturstyrelsen, 2011). Natura 2000-handleplan for Silkeborgskovene (Silkeborg Kommune, 2012). o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

57 Side 11 Først beskrives de relevante Natura områder, idet primært EF-Habitatområde 181 Silkeborg-skovene er relevant, idet dette område omfatter en del af Lysbro Skov. Denne beskrivelse (kortlægning) ligger til grund for den videre vurdering. Som grundlag for beskrivelsen anvendes oplysninger fra Natura 2000-basisanalysen, Natura 2000-planen, Natura 2000-handleplanen, Miljøministeriets MiljøGIS, Danmarks Miljøportal (Arealinfo.dk, Naturdata.dk), Orbicons naturundersøgelse (Orbicon 2013), kommunens evt. supplerende data samt databaser såsom fugleognatur.dk. Natura 2000-plan for Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (Naturstyrelsen, 2011). Natura 2000-handleplan for Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (Brønderslev, Aalborg, Randers, Norddjurs og Mariagerfjord Kommune samt Naturstyrelsen, 2012). Tilhørende Natura basisanalyser (nyeste data) (Naturstyrelsen, 2014). På baggrund af den detaljerede beskrivelse af Natura 2000-området foretages en foreløbig vurdering (væsentlighedsvurdering) af, om projektet kan medføre væsentlig påvirkning af gunstig bevaringsstatus for arter eller naturtyper på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Linjeføringerne berører ikke Natura området direkte, idet de ikke ligger i selve området, men vurderingen skal også foretages for planer og projekter beliggende uden for selve det udpegede område. Fx kan udvekslingen af arters bestande påvirkes negativt, hvis en vej har barrierevirkning mellem bestandene. Hvis en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget ikke kan udelukkes eller afværges, skal der laves en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering førend planen kan vedtages og projektet tillades. Den foreløbige konsekvensvurdering omfatter derfor en vurdering af, om konkrete påvirkninger er væsentlige. Kriterierne for denne vurdering er nærmere beskrevet i Naturstyrelsens Vejledning om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Derefter vurderes, om der er behov for konkrete afværgeforanstaltninger for at undgå en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Faunapassager kan fx udføres for at sikre udveksling mellem bestande af arter. 13. Overfladevand Resumé: Miljøpåvirkningen forventes ikke at være væsentlig. Søer, vandløb og vandhuller i området beskrives og projektets mulige påvirkning vurderes. Det samme gælder slutrecipienten, som er Gudenåen og Randers Fjord. Det vurderes, hvordan afledningen af regnvand fra vejen kan ske uden påvirkning af søer mv. Overfladevandområder såsom søer og vandløb i og nær projektområdet beskrives og vises på kort. Gældende Vandplan for Randers Fjord Gældende Vandhandleplan for Randers Fjord Tilhørende basisanalyse Natura 2000-plan for Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (Naturstyrelsen, 2011). o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

58 Side 12 Vandområdernes målsætninger, indsatsprogram og gældende retningslinjer beskrives jf. den gældende Vandplan for Randers Fjord, idet projektområdet er beliggende inden for dette hovedvandopland, samt Silkeborg Kommunes Vandhandleplan. Søer, vandløb og vandhuller nær linjeføringerne er desuden beskrevet i Naturundersøgelsen (Orbicon 2013), hvilket sammen med kommunens eventuelle besigtigelsesdata supplerer beskrivelserne i planer og handleplaner. Dernæst foretages en vurdering af de valgte linjeføringers konsekvenser for overfladevand i såvel anlægs- som driftsfase. Vurderingerne foretages på baggrund af de forventede anlægsaktiviteter og anlæggets forventede udformning inklusiv forslag til afvanding af vejen. I skovdelen kan afvanding eksempelvis ske ved lokal nedsivning i åbne grøfter, mens vejvand i bydelen kan tilsluttes det eksisterende regnvandssystem. Natura 2000-handleplan for Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (Brønderslev, Aalborg, Randers, Norddjurs og Mariagerfjord Kommune samt Naturstyrelsen, 2012). Danmarks Miljøportal, Arealinfo.dk. Undersøgelse af naturforholdene langs den planlagte vej Drewsensvej Vest (Orbicon, 2013). Oplysninger fra kommunen og evt. supplerende besigtigelser. Okkerområder. 14. Geologi og grundvand Vurderingen vil omfatte potentielle fysiske ændringer i vandhuller, vandløb og søer, samt eventuelle forøgelser af tilført suspenderet stof mv. Det vurderes, om projektet vil medføre væsentlig påvirkning af overfladevandområderne, og nødvendigheden og karakteren af eventuelle afværgeforanstaltninger vurderes og beskrives. Søerne i og omkring Silkeborg er en del af Gudenåsystemet, der har Randers Fjord som slutrecipient. Randers Fjord ligger inden for Natura 2000-område nr. 14, der består af hhv EFhabitatområde nr. 14, EFfuglebeskyttelsesområde nr. 2 og 15 og Ramsarområde nr. 11. Det vurderes derfor, om projektet kan påvirke dette Natura 2000-område væsentligt, og vurderingen sammenskrives med den foreløbige konsekvensvurdering i foregående afsnit. Resumé: MIljøpåvirkningen vurderes ikke at være væsentlig. Geologien i området samt drikkevandsboringer mv. beskrives og projektets mulige påvirkning af geologi og grundvand vurderes. Områdets overordnede geologi og dannelseshistorie beskrives ud fra Naturstyrelsens kort over værdifulde geologiske områder i Danmark, Per Smeds landskabskort samt beskrivelser af geologiske interesser i Kommuneplan Grundvands- og drikkevandsinteresser i og nær projektområdet beskrives ud fra oplysninger i Jupiterdatabasen (boringsdata) samt Danmarks Miljøportal Arealinfo.dk (oplysninger om OD og OSD). Eksisterende indvindingsboringer, kildepladser mv. beskrives og illustreres på kort, og afstanden fra projektområdet til nærmeste boringer beskrives. Projektområdet ligger i OD (område med drikkevandsinteresser), og vej- Danmarks Miljøportals Arealinfo.dk Jupiterdatabasen. Naturstyrelsens kort over værdifulde geologiske områder i Danmark ( Per Smeds landskabskort. Kommuneplan D terrænmodel. o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

59 Side 13 vand kan derfor som udgangspunkt nedsives lokalt i grøfter mv. Projektets mulige påvirkning af geologiske interesser vurderes med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse samt skitseprojekter og terrænmodel. Størstedelen af projektområdet er i forvejen terrænmæssigt modificeret enten på grund af bymæssig bebyggelse eller som følge af nuværende eller historiske infrastrukturanlæg, og sammenholdt med projektets begrænsede udstrækning forventes ikke væsentlig påvirkning af geologiske interesser. Projektets mulige påvirkning af grundvand og drikkevand vurderes på baggrund af viden om grundvandsmagasinernes beskaffenhed, grundvandets naturlige beskyttelse, afstand til boringer og kildepladser samt projektets endelige udformning med hensyn til afledning og håndtering af vejvand. 15. Råstoffer og affald Resumé: Miljøpåvirkningen vurderes ikke at være væsentlig. Råstofinteresser i nærområdet beskrives. Råstofforbrug og affaldsproduktion i anlægsfasen beskrives. Projektets påvirkning af råstofindvinding og forbrug af råstoffer vurderes. Miljøpåvirkning gennem affaldsproduktion vurderes. Arealinfo.dk Råstofplan 2012 (Region Midt, 2012). Projektområdets beliggenhed i forhold til råstofgrave- og råstofinteresseområdet beskrives ud fra Danmarks Miljøportals Arealinfo.dk. Råstoffer og affald har især relevans i anlægsfasen. Råstofforbrug og affaldsproduktion i driftsfasen forventes at være minimal og kun ske i forbindelse med almindeligt vedligehold af vejen. På baggrund af de detaljerede skitseprojekter for de valgte linjeføringer beskrives det forventede forbrug af råstoffer i anlægsfasen (asfalt, stabilgrus og bundsikringsgrus). Det vurderes, om de nærliggende råstofgrave kan forventes at levere de nødvendige råstoffer. Affald fra anlægsfasen vil primært bestå af byggematerialer og opbrudt asfalt mv fra anlægsarbejdet i den bymæssige bebyggelse. Der kan desuden være træaffald i form af flis mv. fra skovarealerne. Affald bortskaffes og genanvendes efter gældende regler, som beskrives i VVMredegørelsen. Dette forventes ikke at medføre væsentlig miljøpåvirkning. 16. Forurenet jord Resumé: Miljøpåvirkningen forventes ikke at være væsentlig. Kortlagte jordforureninger i og omkring linjeføringerne beskrives. Miljøpåvirkningen ved håndteringen af forurenet jord vurderes. Oplysninger fra Region Midt Oplysninger fra Silkeborg Kommune Arealinfo.dk o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

60 Side 14 Arealerne inden for og i en afstand af ca. 150 m fra de valgte linjeføringer gennemgås og beskrives med hensyn til regionens kortlægning af potentielt eller dokumenterede forurenede arealer (V1 og V2-kortlægning). Områdeklassificerede arealer og arealer udtaget af områdeklassificering beskrives ligeledes. V1 og V2-kortlagte arealer beskrives med hensyn til årsag til kortlægning. Eventuelle øvrige kendte opfyldninger, der potentielt kan omfatte forurenet materiale, identificeres ved gennemgang af historiske målebordsblade og luftfotos. Miljøbeskyttelsesloven, Jordflytningsbekendtgørelsen mv. 17. Befolkning, friluftsliv, materielle goder Denne gennemgang ligger til grund for beskrivelsen af undersøgelsesområdet med hensyn til de eksisterende forhold vedrørende forurenet jord. Registreringerne illustreres på kort. Vejjord er som udgangspunkt let forurenet og er anmeldepligtigt ihht Jordflytningsbekendtgørelsen. Det samme gælder jord fra områdeklassificerede arealer, der kan være omfattet af krav om analyse, samt jord fra kortlagte arealer og arealer med kendte og potentielle forureninger. Håndtering, bortskaffelse, deponi og mellemdeponi samt evt. indbygning og anvendelse af jord og restprodukter i anlægget beskrives i miljørapporten. Håndteringen reguleres via Miljøbeskyttelsesloven og Jordflytningsbekendtgørelsen samt Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord ti bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af uforurenet bygge- og anlægsaffald. Gældende love og regler beskrives, idet disse normalt vil sikre, at håndtering af jord mv. ikke giver anledning til væsentlig miljøpåvirkning. Resumé: Miljøpåvirkningen forventes i nogen grad at være væsentlig, da et antal ejendomme berøres direkte ved ekspropriation og yderligere et antal ved ændring af omgivelserne. Påvirkningen af befolkning, friluftsliv og materielle goder beskrives og vurderes på overordnet niveau. Projektets potentielle påvirkning af befolkningen, herunder ved påvirkning af materielle goder, sundhed og mulighederne for friluftsliv beskrives kvalitativt og overordnet. Materielle goder i form af arkitektoniske, arkæologiske og kulturhistoriske værdier behandles i kapitlet om landskab, kulturog bymiljø. Projektets påvirkning af afledte socioøkonomiske forhold beskrives ligeledes overordnet og kvalitativt. Med afledte socioøkonomiske forhold menes miljøpåvirkningernes betydning for fx sociale strukturer og erhvervsliv, indtægtsgrundlag for tredjemand mv., dvs. lokale samfundsmæssige påvirkninger. Resultaterne og konklusionerne fra miljørapportens kapitler om ejendomsforhold, trafik, trafik- Kommuneplan Relevante sektorplaner. Besigtigelser i området. Miljørapportens øvrige kapitler. o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

61 Side 15 sikkerhed, luftforurening og trafikstøj inddrages i denne vurdering. Det samme gælder resultater og konklusioner fra kapitlet om landskab, kulturog bymiljø, idet dette omhandler påvirkning af materielle goder i form af arkitektoniske, arkæologiske og kulturhistoriske værdier, kirker, fortidsminder mv. Lokale værdier, der ikke har egentlig national eller regional bevaringsværdi, inddrages også. Det kan f.eks. være busterminalen samt områdets skoler. Det ligger ikke inden for VVM- og SMVreglernes rammer at foretage en egentlig samfundsøkonomisk analyse af projektet og 0- alternativet, og miljørapporten vil derfor ikke omfatte en sådan. 18. Kumulative effekter Ved kumulative effekter forstås de samlede effekter på miljøet ved gennemførelsen af det aktuelle projekt set i sammenhæng med øvrige projekter og anlæg i området. Derved vurderes anlæggets miljømæssige påvirkning som helhedsbetragtning i forhold til områdets miljømæssige bæreevne. Vedtagne, men endnu ikke udnyttede planer og tilladelser skal også tages med i vurderingen. Der kan forventes kumulative effekter i forbindelse med følgende projekter i og omkring Silkeborg: Kommuneplan Vedtagne lokalplaner i området. Trafikplan Miljørapportens øvrige kapitler. Hvor detaljeret effekterne af planlagte projekters kumulation med det aktuelle projekt kan vurderes afhænger af, hvor langt disse projekter er i planlægningsfasen. 19. Afværgeforanstaltninger Silkeborgmotorvejen Nordskovvej (ny vej) Chr. 8.s Vej (4 spor og ombygning af kryds) Hvert kapitel omhandlende et miljøtema (kapitel 7-17) omfatter også eventuelle afværgeforanstaltninger, der viser sig nødvendige eller anbefales, for at mindske eller eliminere en konkret miljøpåvirkning. Disse afværgeforanstaltninger opsummeres i dette afsnit, så der gives et samlet overblik. Miljørapportens øvrige kapitler 20. Overvågning For enkelte miljøtemaer kan der være behov for fremtidig overvågning for at følge, om en given miljøpåvirkning er som forventet. Miljørapportens øvrige kapitler I så fald beskrives, hvordan overvågningen skal foretages, og der udarbejdes evt. et overvågningsprogram. 21. Manglende viden Der redegøres i dette afsnit for eventuel manglende viden for de enkelte miljøtemaer. Det skal af dette kapitel fremgå, hvor VVM-redegørelsen bygger på utilstrækkelige oplysninger, herunder årsagen til, at bedre oplysninger ikke er inddraget. Miljørapportens øvrige kapitler Eventuelle fejlkilder, der kan have væsentlig betydning for resultaterne og vurderingen af de miljømæssige konsekvenser, skal også fremgå, så det indgår klart i beslutningsgrundlaget. o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

62 Side 16 Dette er ligeledes et opsummerende afsnit. 22. Referencer Her indsættes en samlet referenceliste for litteratur, hjemmesider og databaser anvendt i VVM-undersøgelsen. Miljørapportens øvrige kapitler 7 BILAG Bilag 1 resumé af høringssvar og Teknik og Miljø s bemærkninger Bilag 2 opsamling på høringssvar fordelt på miljøtemaer o:\teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\plan og byg\vvm drewsensvej vest\forhøring\scopingnotat drewsensvej_2_tilrettet udkast.docxsweco Darnmark A/S Version:

63 6 Igangsætning af udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for forlængelse af Drewsensvej Bilag: Bilag 1 til Scopingnotat - Drewsensvejs forlængelse - Resume af høringssvar DokumentID:

64 Sweco Danmark A/S Dusager Aarhus N. Seniorkonsulent Helene D. Clausen M D E HeleneDalgaard.Clausen@sweco.dk Bilag 1 Resumé af høringssvar fra 1. offentlighedsfase vedrørende Kommuneplantillæg og miljørapport for forlængelse af Drewsensvej mod vest Notatet indeholder en oversigt med resumé af bemærkningerne samt et udtræk af de miljøforhold, som bemærkningerne omhandler. De originale høringssvar kan i deres helhed findes i dokumentet Indsendte høringsbreve. Nr Afsender Indgået dato Resumé og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil Miljøtemaer 1 Peter Leth Drewsensvej Silkeborg peterleth@mail. dk Foretrækker forslag 2, hvor vejen føres under banen, da færrest parceller generes. Bemærkninger til planlægningen og visionen for Silkeborg generelt: Fokus på søer, skov, natur i planlægningen, samt om øvrige planer såsom stadion, multicenter, p-kælder, cykelsti til Sejs. Bymiljø Ejendomsforhold Natur Byplanlægning Teknik og Miljø s bemærkninger En del af de nævnte planer og projekter har ikke direkte berøring med forlængelsen af Drewsensvej. Til den mere overordnede planlægning i Silkeborg er der mulighed for at bidrage med idéer og forslag i kommuneplanprocessen. Revision af kommuneplanen forventes igangsat i 2016 med en debatfase, hvor alle har mulighed for at komme med bemærkninger til den nye kommuneplan. Den endelige vedtagelse af den nye kommuneplan forventes at ske i Enkelte andre planer og projekter vil blive vurderet i miljørapporten under Kumulative forhold, hvor man ser nærmere på, hvordan igangværende og planlagte projekter samlet set påvirker miljøet. Dette forventes bl.a. at omfatte Silkeborgmotorvejen, Nordskovvej, Chr. 8.s Vej.

65 2 Karin og Lars Skriver Pandurosvej Silkeborg gimail.dk Beboere mellem Vestergade og den nye Drewsensvej vil blive påvirket fra begge veje, fx mht støj og forurening. Huspriserne vil blive påvirket, og dette bør undersøges grundigt. Den nye vej vil kunne medføre, at boligområdet bliver mere lukket og uattraktivt. Støj Luftforurening Ejendomsforhold Bymiljø Natur Trafik Naturen i byen kan blive sorteper, fx snogen. Har man undersøgt om den nye vej vil medføre mere tung trafik? Teknik og Miljø s bemærkninger Miljøvurderingen vil indeholde en undersøgelse af støj og luftforurening fra både Vestergade og den nye Drewsensvej. Undersøgelse af huspriserne indgår ikke i en VVM. Tilgængeligheden i kvarteret indgår i miljøundersøgelsen. Den tunge trafik forventes ikke at stige mere end den almindelige trafikstigning. Det forventes at trafikken hovedsageligt vil være lokal lastbiltrafik (ikke gennemkørende). Trafikken forventes at fordele sig på både Vestergade og Drewsensvej. 3. Karen Deen og Karsten Brink Herningvej Silkeborg karen.deen@ skolekom.dk Boligområdet ved Herningvej skal ikke gennemskæres af en gennemfartsvej gennem byen. Lysbro er et boligområde med store rekreative værdier og bør ikke belastes yderligere. Bymiljø Trafik Trafikken fra vest bør afvikles via den eksisterende ringvej. Ønsker lukning af Herningvej ved foden af Funder Bakke eller mere effektive trafikchikaner på Herningvej. Teknik og Miljø s bemærkninger Det undersøges i miljøvurderingen, hvor stort et område, der påvirkes trafikalt af den nye Drewsensvej. Hvis der sker ændringer i Lysbro, vil området indgå i undersøgelsen og påvirkningen vil blive vurderet. Der er ikke planer om at lukke Herningvej, da dette ikke vurderes at ville give en trafikal forbedring. Herningvej er en indfaldsvej til Silkeborg, og en lukning heraf vil forringe tilgængelig- 2

66 heden til og fra bymidten. 4 Torben Krath Pandurosvej Silkeborg torben@krath.eu Er modstander af en yderligere vej mod øst. Oplever ikke trafikken i området som et problem. Flere haver på Pandurosvej og Vestergade vil ligge helt eksponeret i forhold til en ny Drewsensvej, hvor det store kryds vil ligge højt i forhold til haverne og medføre trafikstøj og forurening. Bymiljø Ejendomsforhold Støj Luftforurening Trafik Planerne er ikke i overensstemmelse med Byrådets vision i Trafikplanen om, at det skal være svært at køre igennem. Drewsensvej vil desuden jf. Trafikplanen modtage trafik fra Horsensvej/Frederiksberggade, dvs. gennemkørende trafik fra Horsens-siden. Ingen af skitseforslagene opfylder Byrådets vision i Trafikplanen om at hindre den gennemkørende trafik. Ønsker at VVM-undersøgelsen også afdækker situationen, hvor Ringvejen er udbygget med 2 spor i hver retning og flere og længere svingbaner. VVM-undersøgelsen bør ikke afsluttes, før motorvejen er færdig, og de ændrede trafikmønstre er en realitet. Teknik og Miljø s bemærkninger Den nye Drewsensvejs påvirkning af bymiljø og ejendomme, herunder haver, vil blive behandlet i miljøvurderingen. Det samme gælder trafikstøj og luftforurening. Det vurderes, at det også med Drewsensvejs forlængelse vil være nemmere og hurtigere at køre uden om byen via motorvejen end igennem, da gennemkørsel bl.a. vil medføre lavere gennemsnitshastighed samt stop ved lysreguleringer. Der er ikke konkrete planer om at udvide ringvejen, og miljøvurderingen vil derfor ikke omfatte dette. Motorvejen åbner i 2016, og der forventes ikke at foreligge VVM-tilladelse til Drewsensvejs forlængelse før i Anlægget vil således først blive etableret efter motorvejens åbning. 3

67 5 Esben Morsing og Anette Søndergaard Drechselsvej 8, 8600 Silkeborg Anette.Soender kolekom.dk Nyder at bo i en unik bydel tæt på både by og natur. Børnene har kunnet færdes frit og sikkert, bl.a. til skole. Denne idyl er meget attraktiv og ønskes bevaret, og afspejles også i huspriserne. Det ønskes derfor undersøgt: Bymiljø Trafiksikkerhed Ejendomsforhold Støj Luftforurening Natur Hvordan det bliver at opholde sig i haven (støj)? Hvordan luftforureningen bliver? Hvordan påvirkes dyrelivet (fx fugle i haven)? Kan børn stadig gå sikkert alene i skole? Hvordan påvirkes huspriserne? Teknik og Miljø s bemærkninger Den nye Drewsensvejs påvirkning med hensyn til støj, luftforurening, natur og trafiksikkerhed undersøges i miljøvurderingen. Eventuel påvirkning af huspriser indgår ikke i en VVM. 6 Thomas Henten, Pandurosvej 10 m.dk Undrer sig over, hvilket trafikalt problem, der søges løst. Tidsbesparelsen pr. trafikant vil højst blive 28 sek/dag. Det ældre kvarter vil totalt ændre karakter fra rolige, lukkede villaveje til stærkt trafikerede indfaldsveje. Projektet er dyrt og giver kun en lille tidsbesparelse, men kvarteret ødelægges og livskvaliteten for beboerne ændres. Trafik Bymiljø Ejendomsforhold Støj Følgende ønskes undersøgt i VVM en: Konsekvenserne for de beboere, der ikke eksproprieres. Hvordan gener som øget støj mv. mindskes. Hvordan man hjælper de mennesker, der rammes af værditab på deres huse. Teknik og Miljø s bemærkninger Vurdering af rejsetid vil indgå i miljøvurderingen. Projektet begrundes dog ikke kun med tidsbesparelse, men også med forbedret trafikflow og mindre kødannelse i Silkeborg overordnet set. Dette undersøges ligeledes i VVM en. 4

68 7 Ellen Henten, Pandurosvej 10 m.dk Projektets påvirkning af bymiljøet i det ældre kvarter indgår i miljøvurderingen. Det samme gælder konsekvenserne for de beboere, der ikke eksproprieres, fx med hensyn til støj, luftforurening, visuel påvirkning mv. Eventuelt værditab for huse indgår ikke i en VVM Oplever ikke trafikken på Vestergade som et problem, heller ikke i myldretiden. Kvarteret har mange huse fra stilperioden Bedre Byggeskik, flere er bevaringsværdige. Kvarteret skaber liv i byen, også efter lukketid. Området er unikt og trygt for børn. En vej vil være ødelæggende for kvarteret; huse eksproprieres og andre belastes af støj og forurening. Skoleelever vil skulle krydse vejen til/fra de tre store midtbyskoler. Vejen løser kun minimale trafikale problemer i Silkeborg, men vil give problemer i midtbyen, fx hvis trafikanter til Jyske Bank og Rådhuset tager Drewsensvej. Projektet er dyrt og det afhjælper så lidt. Projektet bør afvente motorvejen, og ringvejen bør udbygges. Øget nethandel og samkørsel bør indtænkes; dette er ikke med i trafikberegningerne. Følgende ønskes undersøgt: Støj, partikelforurening, trafikmønster i midtbyen, socioøkonomiske konsekvenser for det velfungerende midtbykvarter, huspriserne, sikkerhed for børn/skolelever, hvem der bruger Vestergade i dag, hvem der forventes at bruge den nye Drewsensvej, hvor mange gennemkørende trafikanter, der forventes på Drewsensvej, og om opmarcheringsbåse vil afhjælpe trafikproblemet. Teknik og Miljø s bemærkninger Bymiljø og arkitektur vil indgå i miljøvurderingen. Det samme gælder projektets påvirkning ved støj, luftforurening, trafiksikkerhed, herunder for skoleelever, samt trafikmønstre. Motorvejen åbner i 2016 og der for- Bymiljø Støj Luftforurening Trafiksikkerhed Trafik Socioøkonomi 5

69 ventes ikke at foreligge VVM-tilladelse til Drewsensvejs forlængelse før i Anlægget vil således først blive etableret efter motorvejens åbning. Der er ikke planer om at udbygge ringvejen. Trafikberegningerne er baseret på en landsdækkende trafikmodel og - metode. De forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne, er fælles for hele landet og indgår i grundlaget. Eventuel påvirkning af huspriserne indgår ikke i miljøvurderingen. 8 Thomas Würtz Jensen, Pandurosvej 9 th.jensen. mil@gmail.com Kører dagligt til Århus via Vestergade og oplever ikke de store problemer med kø. Forlængelsen af Drewsensvej giver utryghed for beboerne i området og er dyrt for skatteyderne. Trafik Ejendomsforhold Projektet løser ikke de trafikale problemer for trafikanter der søger parkering i centrum, idet der er kødannelser ved bl.a. Chr. 8.s vej og Østergadekrydset. Vejen gør det blot nemmere at komme gennem byen fra øst til vest og omvendt, forudsat at der findes en løsning mht baneoverskæringen. Ønsker Byrådet og borgerne, at det skal være nemmere at køre gennem byen? Det modsatte fremgår af Trafikplanen. Det betvivles, at trafikfremskrivningerne vil holde, fx pga intelligente løsninger med selvkørende biler samt øget nethandel. Pengene bør bruges andetsteds, fx til baneoverskæringen. Effekt af motorvej og up-to-date -Ringvej bør afventes. Teknik og Miljø s bemærkninger Trafikmønstrene, herunder øvrige veje og kryds, der påvirkes af Drewsensvejs forlængelse, indgår i miljøvurderingen. Det vurderes, at det også med Drewsensvejs forlængelse vil være nemmere og hurtigere at køre uden om byen via motorvejen end igennem, da gennemkørsel bl.a. vil medføre lavere gennemsnitshastighed samt stop ved lysreguleringer. 6

70 Motorvejen åbner i 2016 og der forventes ikke at foreligge VVM-tilladelse til Drewsensvejs forlængelse før i Anlægget vil således først blive etableret efter motorvejens åbning. Der er ikke planer om at udvide ringvejen. 9 Kristoffer Schøler og Diana Vest Schøler, Gesnersvej 1b vikingblood2@ro cketmail.com Har som børnefamilie købt og istandsat deres hus, og deres drømmeprojekt trues nu af vejen mellem skinnerne og grunden. Området er trygt for børn, men dette sættes over styr, hvis projektet realiseres. Bymiljø Ejendomsforhold Trafik Trafiksikkerhed Det ønskes, at VVM en meget nøje beskriver, hvorfor vejen har en berettigelse og er nødvendig, eller om projektet skal nedlægges. Hvis projektet realiseres, imod sund fornuft og trafikforskning, ønskes ekspropriation, da kvarteret ikke længere vil være attraktivt for børnefamilier. Teknik og Miljø s bemærkninger Den nye Drewsensvejs påvirkning af de omkringliggende ejendomme indgår i undersøgelsen. Vejens trafikale berettigelse indgår i miljøundersøgelsen for så vidt angår faktuelle forhold som f.eks. trafikmængder. Miljøundersøgelsen vil ligge til grund for den politiske beslutning om projektet (vedtagelse af kommuneplantillæg). Silkeborg Kommune eksproprierer ikke ejendomme, som ikke berøres. I hver enkelt sag vurderes hvor mange m2, det er nødvendigt at ekspropriere. Ekspropriation varsles i god tid inden sagen sættes i gang jf. Lov om offentlige vej 100 og flg. 10 Mia Larsen, Gesnersvej 3 mialarsen05@g mail.com Er bekymret over fremtiden med projektet. Der er ikke afsat penge til støjværn forbi deres hus, hvilket er et krav. Grunden er meget smal, og vil med støjværn kun få sol gennem dette. Ønsker at blive eksproprieret. Vestergade er kun trafikeret kortvarigt i myldretiden, men flytning af trafikanter til Drewsensvej vil belaste midtbyen og Østergadekrydset. Det er svært at se, hvordan skoleelever skal kunne komme sikkert fra ba- Trafik Ejendomsforhold Støj Trafiksikkerhed Bymiljø 7

71 negården til skolerne; det samme gælder busserne. Betvivler, at trafikken i Silkeborg vil stige med 40% og har ikke fået oplyst, hvad der kan tiltrække disse. Konsekvensen af et udvidet Ringvejssystem ønskes inddraget, samt hvis jernbanen nedgraves ved Frederiksberggade. Forslag 3 tager hensyn til mange af disse ting, samt giver et grønt cykelområde til byen. Kvarteret har mange bevaringsværdige huse, mange børnefamilier og er i sig selv bevaringsværdigt. Teknik og Miljø s bemærkninger Det nuværende og fremtidige trafikmønster indgår i miljøvurderingen. Ligeledes vil det i miljøvurderingen blive undersøgt, hvor det er nødvendigt at placere eventuelle støjværn, og hvordan et sådant støjværn vil påvirke ejendommene visuelt. Trafiksikkerheden for bl.a. skolebørn indgår i undersøgelsen. Trafikberegningerne er udført iht. de metoder, der anvendes i hele landet, og som må forventes at være bedste estimat. Der er ikke planer om at udvide ringvejen. Ændring af jernbaneoverskæringen til en niveaufri skæring forventes først realiseret 2020 eller senere. Bymiljøet, herunder projektets eventuelle påvirkning af bevaringsværdige huse, indgår i miljøvurderingen. 11 Frede Iversen, Lysbrogade 77 iversenfrefrede@hotma il.com Drewsensvej vil sammen med Nordskovvej kortslutte både den nye motorvej og den eksisterende ringvej og medføre stærkt forøget trafik på Herningvej og Drewsensvej. Folk kører den korteste strækning. I stedet bør ringvejssystemet udbygges, hvilket formentlig også er billigere. Trafik Teknik og Miljø s bemærkninger Projektets påvirkning af trafikfordelingen i byen indgår i undersøgelsen. Det vurderes, at det også med Drew- 8

72 sensvejs forlængelse vil være nemmere og hurtigere at køre uden om byen via motorvejen end igennem, da gennemkørsel bl.a. vil medføre lavere gennemsnitshastighed samt stop ved lysreguleringer. Der er ikke planer om at udvide ringvejen. 12 Marck Lyngo, Grønnegade 23 htone.com Kan ikke tilslutte sig forslag 1, da det medfører nedrivning af boliger med store menneskelige konsekvenser, samt tung trafik tæt på små bygader med børn, dyr og ældre. Kan tilslutte sig forslag 2, da der her er taget højde for den menneskelige del, og dette forslag giver mindst støj og størst trafiksikkerhed samt stisystem for de lokale. Ejendomsforhold Trafik Trafiksikkerhed Støj Ønsker desuden, at Grønnegade gøres blind. Teknik og Miljø s bemærkninger Der er ikke planer om at gøre Grønnegade blind. 13 Metha og Jens Ahm, Grønnegade 20 jensahm@hot mail.com Kan ikke tilslutte sig forslag 1 med beliggenhed nord for banen, idet dette vil medføre nedrivning af boliger og tung trafik tæt på små bygader. Kan tilslutte sig forslag 2, da der her er taget højde for den menneskelige del, og dette forslag giver mindst støj og størst trafiksikkerhed samt stisystem for de lokale. Ejendomsforhold Trafik Bymiljø Støj Trafiksikkerhed Ønsker desuden, at Grønnegade gøres blind. Teknik og Miljø s bemærkninger Se pkt Malene Gerd Petersen, Gesnersvej 1a mgpetersen@live.d k Er meget bekymret for planerne, da deres hus bliver allermest belastet og mister værdi. Ønsker at få oplyst deres rettigheder som husejere, hvis planerne realiseres, undtagen forslag 2. Ønsker mere direkte kommunikation med forvaltningen, så beslutningerne kan følges. Mister deres opsparing og kvarteret mister herlighedsværdi. Ønsker oplyst, om der skal være støjværn foran deres hus? Mener, at projektet er overflødigt og visi- Ejendomsforhold Bymiljø Støj Trafik Trafiksikkerhed 9

73 onsløst. En VVM bør inddrage en udvidelse af ringvejssystemet, da dette vil aflaste trafikken på Vestergade væsentligt. En VVM bør afvente effekten af motorvejen. Der opleves ingen problemer med at komme ud på Vestergade fra Gersnersvej om morgenen, og det undrer, at denne tidsfaktor er med i vurderingen. Det undrer, at projektet vil lede trafikken ind i byen, men ikke til de store arbejdsplader og p-muligheder. VVM en bør kortlægge de fremtidige trafikale udfordringer, også for de små vejsystemer og skoleområderne. VVM en bør belyse de menneskelige, trafiksikkerhedsmæssige og økonomiske konsekvenser, hvis man vælger forslag 2, hvor de bløde trafikanter adskilles fra bilisterne. Teknik og Miljø s bemærkninger I miljøvurderingen vil indgå en støjundersøgelse, som vil afklare, hvor det vil være nødvendigt med fx støjværn. Bymiljø, trafikmønstre, herunder til de store arbejdspladser, trafiksikkerhed og tilgængelighed vil også indgå i miljøvurderingen. Der er ikke planer om at udvide ringvejen. Det vurderes, at det også med Drewsensvejs forlængelse vil være nemmere og hurtigere at køre uden om byen via motorvejen end igennem, da gennemkørsel bl.a. vil medføre lavere gennemsnitshastighed samt stop ved lysreguleringer. Konsekvenserne vurderes for de linjeføringer, der vil indgå i miljøundersøgelsen. Eventuelle konsekvenser for huspriser indgår ikke i miljøundersøgelsen, men konsekvenser for befolkningen inddrages på overordnet niveau. 10

74 15 Søren Skau, Herningvej 16 org Forstår ikke nødvendigheden af at koble Drewsensvej til Herningvej. Foreslår at lukke Herningvej, enten ved Funder Bakke eller i skoven mellem skovkvarteret og Vestergadekrydset. Dette kan kombineres med p-pladser, naturlegeplads, og der skal stadig være cykel- og gangsti. Trafik Bymiljø Friluftsliv Ikke holdbart, at trafikken fra ringvejen skal føres ind ad Herningvej og forøge trafikken fra til /døgn. Det virker mærkeligt at ville fordoble trafikmængden gennem boligområder. Derfor bør forlængelsen af Drewsensvej vest fravælges. Teknik og Miljø s bemærkninger Der er ikke planer om at lukke Herningvej, da dette ikke vurderes at ville give en trafikal forbedring. Herningvej er en indfaldsvej til Silkeborg, og lukning vil forringe tilgængeligheden til og fra bymidten for beboere i området og andre trafikanter. Trafikmængderne og fordelingen og påvirkningen af boligområder som følge af Drewsensvejs forlængelse vil indgå i miljøvurderingen. 16 Allan Hvidkær Sørensen, Frydensgade 34 ahs@phys. au.dk Projektet er utidssvarende og ulykkeligt, hvilket tidligere er påpeget i indsigelser til bl.a. kommuneplan, bymidteplan, trafikplan. Bymiljø Trafik Støj Luftforurening Det er utidssvarende at anlægge en hovedfærdselsåre gennem byen med skamfering af det bevaringsværdige kvarter, både synligt og pga støj og forurening. Der stilles spørgsmålstegn ved, om præmisserne er rigtige, herunder de prognoser, der begrunder det store og dyre anlæg, og om de tidligere prognoser holder stik. Mængden af spor i skitseforslagene er forøget markant siden 2012-oplægget. Trafiksimuleringerne er usikre og rammerne for projektet derfor uklare. Der er betydelig usikkerhed om fremtidig trafikmængde og fordeling. Motorvejens effekt bør afventes, så dyre fejlbeslutninger undgås. Hvis projektet realiseres, bemærkes følgende: 11

75 Alle forslagene er taget ud af en sammenhæng, og det er fx vigtigt, hvad der sker ved banegården. Kommunen bør holde fast i, at det ikke skal være let at komme hurtigt gennem byen. Der skal foretages nøje simuleringer af støj og forurening for hvert forslag. Terræn, beplantning, bygninger, støjværn mv skal inddrages. Støjværn skal indregnes i anlægsudgifterne og udføres æstetisk. Kommunen skylder respons på det input, der ligger til grund for Forslag 2. Argumenterne hænger ukommenterede i luften. Kommunen skylder en forklaring på, hvorfor forslag 2 er blevet så dyrt. Hvorfor planlægges lyskryds, er rundkørsler ikke bedre? Kommunen bør i stedet arbejde for, at den kollektive trafik forbedres, og dyre vejanlæg kunne dermed undgås. Pengene bør i stedet bruges på at løse problemet med jernbaneoverskæringen på Frederiksberggade. Teknik og Miljø s bemærkninger Bymiljø og områdets bevaringsværdi behandles i miljøundersøgelsen, og det samme gør sig gældende for støj og luftforurening. Trafikprognoserne beror på beregninger og fremskrivninger foretaget efter de metoder, der anvendes i hele landet. Kommunen har ikke grund til at anfægte disse metoder. Motorvejen åbner i 2016 og der forventes ikke at foreligge VVM-tilladelse til Drewsensvejs forlængelse før i Anlægget vil således først blive etableret efter motorvejens åbning. Projektets eventuelle påvirkning af banegården vil indgå i miljøundersøgelsen. Sammenhængen med øvrige planer og projekter i Silkeborg indgår ligeledes i undersøgelsen (Kumulative effekter). 12

76 Det er Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, at det fortsat med Drewsensvejs forlængelse vil være nemmere og hurtigere at køre uden om byen via motorvejen end igennem, da gennemkørsel bl.a. vil medføre lavere gennemsnitshastighed samt stop ved lysreguleringer. Projektets påvirkning for så vidt angår støj, luftforurening, terrænbearbejdning, beplantning, bygninger mv vil indgå i miljøundersøgelsen. På baggrund af støjundersøgelsen vurderes, hvor der vil være behov for støjværn. Støjværn vil indgå i anlægsudgifterne, og der lægges vægt på æstetisk udtryk. Forslag 2 er dyrt, da det anlægsteknisk er omkostningstungt at krydse jernbanen. Rundkørsler vurderes ikke velegnede på stedet på grund af trafikmængden. Ændring af jernbaneoverskæringen til en niveaufri skæring forventes først realiseret 2020 eller senere. 17 Rasmus Bartholdy Jensen, Frydensgade 32 (på vegne af Mørke skyer over Gesnersvej) rbartholdy@gmail. com Betvivler rigtigheden af trafikprognoserne og mener væksttallet er urealistisk højt. Landstrafiktallene kan ikke overføres til bytrafik. Argumentet for både Nordskovvej og Drewsensvej synes at bygge på en urealistisk høj forventning eller et fejlskøn og bør efterprøves/genregnes i VVM en, så der ikke træffes beslutninger på et usikkert grundlag. Trafik Støj Vibrationer Trafiksikkerhed Problemet ved banekrydsningen ved Chr. 8.s vej bør løses først. Det bør i VVM en vurderes, hvordan projektet bliver påvirket, hvis/når der kommer en underføring. Der bør udføres en samlet samfundsøkonomisk analyse for Nordskovvej/Drewsensvej. Projektet er i direkte strid med Byrådets vision om at det skal være let at komme til midtbyen men svært at køre igennem (Trafikplan 2009). Der mangler forslag til, hvordan projektet skal hindre/mindske gennemkørsel. Udviklingen i tendenser og trafik sker så hurtigt, at Drewsensvej/Nordskovvej i løbet af få år har 13

77 udspillet sin rolle. Pengene bør i stedet bruges på baneoverskæringen samt Østergade-krydset. Chr. 8.s vej bør graves ned under banen, og skille bilister og cyklister/fodgængere ad i Østergade-krydset. Tendenserne er: Antallet af unge, der ejer bil, er faldende. Samkørsel og delebiler er stigende. Selvkørende/førerløse biler og intelligente GPS-systemer er i hastig udvikling. Trafikforskere advarer mod større kommunale vejprojekter, da forudsætningerne ændrer sig ekstremt hurtigt og trafikken reduceres pga. teknologisk udvikling og brugertendenser. Potentialet for at flytte trafik fra bil til cykel er enormt og bør styrkes. Direkte togforbindelse til Aarhus vil ændre trafikmængden på Aarhusvej dramatisk. Vedr. støj: Støj og vibrationer er det største problem for alle 3 forslag. Området er i dag meget attraktivt, og støjen fra banelegemet er forudsigelig. Tæt ved Vestergade og Sdr. Ringvej er der støj, og Drewsensvej vil skabe stereoeffekt. Det er kommunens ansvar, at det fortsat er attraktivt at bo i byen. Afværgeforanstaltningerne for støj er utilstrækkeligt beskrevet for alle 3 forslag. Der bør benyttes følgende afværgeforanstaltninger: Støjreducerende slidlag/drænasfalt, støjvolde, støjværn/skærme, forsænkning af kørebane, beplantning/vejtræer, gennemkørsel forbudt for lastbiler, hastighedsdæmpende tiltag (dog ikke vejbump). Vejdesignet skal gennemtænkes, da vejen bliver facadeløs, hvilket gør det svært at overholde 50 km/t. Vejudlægget kan reduceres til 2 x 3 m. VVM en bør omfatte støjberegningskort for hele byområdet, og også inkludere støj fra Vestergade og Sdr. Ringvej med og uden afværgeforanstaltninger samt refleksion af støj fra bygninger. Der skal ligeledes beregnes på vibrationer. 14

78 Vedr. stationen: Stationen afskæres ved projektet fra den indre by, og busservices bliver dårligere til fordel for biltrafikken. VVM en bør derfor omfatte en konsekvensvurdering for busdriften samt tilgængelighed mellem centrum og station; hvordan man får stationens brugere sikkert over vejen, samt hvordan sydbyen skal serviceres med bus. Vedr. forslag 1, 2 og 3: Er imod alle 3 løsninger, men har følgende bemærkninger: Forslag 1: Løser færrest problemer og skaber flest. Der skabes ikke forbindelse til erhvervsområdet (gasgrunden mv.). Man får ikke trafik til/fra Sydbyhallerne. Der skabes miljøproblemer for beboerne i byen. Krydset ved Sdr. Ringvej vil få dårlige oversigtsforhold. Der skabes mere gennemkørende trafik, i strid med Byrådets beslutning. Tilgængeligheden til stationen reduceres. Vestergade bør fortsat være primærvej fra vest og Herningvej bør ikke forlægges. VVM en bør omfatte en vægtig begrundelse med fakta for, hvorfor Herningvej skal forlægges. Forslag 2: Mangler en tilslutning af Sydbyhallerne. Der bør stadig laves en dobbeltrettet cykelbro til Sdr. Ringvej, samt direkte stiforbindelse til banestien. Mener, at budgetberegningen er alt for høj. Forslag 3: Det undrer, at man ikke kan køre ned på Drewsensvej fra Sdr. Ringvej. Projektet skaber desuden gennemkørende trafik, i strid med Byrådets vision i Trafikplanen. Teknik og Miljø s bemærkninger Trafikberegningerne er foretaget ud fra den model og metode, der anvendes i hele landet. Kommunen har ikke grund til at anfægte metoden. Der foretages ikke genregning af trafiktallene i forbindelse med VVM en, men resultaterne og konsekvenserne vurderes. Ændring af jernbaneoverskæringen til en niveaufri skæring forventes først 15

79 realiseret 2020 eller senere. En VVM-undersøgelse omfatter ikke en samlet samfundsøkonomisk analyse, men den samlede miljøpåvirkning af fx Nordskovvej og Drewsensvej vil indgå i undersøgelsen. Det er Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, at det fortsat med Drewsensvejs forlængelse vil være nemmere og hurtigere at køre uden om byen via motorvejen end igennem, da gennemkørsel bl.a. vil medføre lavere gennemsnitshastighed samt stop ved lysreguleringer. Projektets støjkonsekvenser for de omgivelser, der påvirkes, vil indgå i miljøvurderingen, herunder også stereoeffekt fra flere veje. Behovet for afværgeforanstaltninger som følge af støj kan først fastlægges, når støjundersøgelsen er udført, hvilket er en del af VVM en. Refleksion af støj fra bygninger er inkluderet. Vibrationer fra anlægsarbejdet vurderes kvalitativt. Vejens design og tilpasning til omgivelserne indgår som en del af miljøundersøgelsen. Det er dog ikke muligt at reducere vejudlægget til 6 m, da dette er for smalt til busser/lastbiler. 18 Malene Gerd Petersen, Gesnersvej 1a (på vegne af Gesnersvej 1a og b samt Gesnersvej 3 Eventuel påvirkning af stationen og busterminalen samt tilgængelighed og trafiksikkerhed indgår i miljøvurderingen. mgpetersen@live.d k Har ikke problemer med støj fra toget, men ønsker ikke markant trafikstøj fra en facadeløs vej tæt på husene. Trafiktallene og fremskrivningerne virker helt ude af proportioner med virkeligheden. VVM en bør inddrage den nyeste trafikforskning om udvikling i ny teknologi, nye bilvaner, hvordan cykeltrafik styrkes mv. Politikerne har på de guidede ture i kvarteret givet udtryk for, at de ændrede mening og flere konkluderede, at vejen ikke kunne realiseres. De tre huse på Gesnersvej vil blive usælgelige og ubeboelige, og der ønskes en klar dialog om ekspropriation og evt. erstatning. Kvarteret er i dag meget attraktivt og vil miste værdi for købere. Trafik Støj Bymiljø Ejendomsforhold 16

80 VVM-undersøgelsen bør udrede værditabet for de tre husstande, såvel økonomisk som mht livskvalitet og kvarterets stabilitet. Teknik og Miljø s bemærkninger Projektets støjkonsekvenser indgår i miljøvurderingen. Trafiktallene og fremskrivningerne er foretaget ud fra landsdækkende metoder. Kommunen har ikke grund til at betvivle disse. Miljøundersøgelsen omfatter ikke udredning af eventuelt værditab på huse. 19 Povl Sørensen på vegne af: Bente og Magnus Jensen, Herningvej 8 Svetlana og Henrik Dalgaard, Skovbrynet 1a Morten og Rikke Svenningsen, Lysbrogade 10 Birgit Holst og Stephan Pedersen, Herningvej 14 Hanne Mygind- Rasmussen, ejer af Skovløbervej 10 Bodil Deen Petersen og Povl Sørensen, Lysåvej 3, 8600 Silkeborg povl.soere nsen@gm ail.com Påvirkningen af beboerne i Lysbro ved gennemførelse af projektet bør inddrages i VVM-redegørelsen, da projektet vil medføre markant forøgelse af trafikken gennem Lysbro. Øgningen af trafikken på Herningvej bør vurderes specifikt for hvert af de tre forslag. Nordskovvej og Drewsensvej vil tilsammen skabe en gennemfartsvej, som bilisterne vil vælge frem for ringvejen, fx når de skal på motorvejen. Herningvej er i forvejen støjbelastet og der er derfor etableret chikaner, lyddæmpende asfalt samt forbud mod lastbilkørsel. Der er i forvejen lang kø gennem Lysbro Skov om morgenen. Projektet er i modstrid med den foretagne dæmpning af trafikken på Herningvej, og øget trafik bør i stedet køre på Ringvejen, i stedet for på en mindre og boligtæt vej som Herningvej. Projektet er i modstrid med kommuneplanens målsætning for Lysbro, der skal omdannes til velfungerende forstad, hvor Herningvej ikke er en gennemfartsvej. Trafik Støj Bymiljø Trafikken bør derfor flyttes til Ringvejen i stedet for at lave en gennemfartsvej, der forøger trafikmængden. Ringvejen forventes aflastet, når motorvejen åbner. Dette kan ske ved, at Herningvej lukkes (evt. åben for busser) ved Funder bakke, eller der kan etableres chikaner, så den ikke bliver attraktiv som gennemfartsvej. Teknik og Miljø s bemærkninger Med hensyn til påvirkning som følge af 17

81 forøget trafik vil miljøundersøgelsen omfatte de områder, der jf. beregningerne påvirkes, fx Lysbro, for de valgte linjeføringer. Det er Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, at det fortsat med Drewsensvejs forlængelse vil være nemmere og hurtigere at køre uden om byen via motorvejen end igennem, da gennemkørsel bl.a. vil medføre lavere gennemsnitshastighed samt stop ved lysreguleringer. Der er ikke planer om at lukke Herningvej, da dette ikke vurderes at ville give en trafikal forbedring. Herningvej er en indfaldsvej til Silkeborg, og lukning vil forringe tilgængeligheden til og fra bymidten for beboere og andre trafikanter. 20 Sussi Plett & KeldTolstrup, Vesterbrogade 4 plett@onc able.dk Alle tre løsninger vil give store støjgener i haven. Det samme gælder for naboerne. Løsningerne vil også give støjgener om natten. Støj Ejendomsforhold Trafik Det ønskes belyst, hvordan dette problem kan løses. Det ønskes belyst, om usælgelige huse samt kraftigt faldende huspriser er inddraget i overvejelserne. Behovet for vejen kan ikke erkendes. Både på Drewsensvej og Vestergade er der kun trafik ved skolestart/slut og ved Jyske banks lukketid. En ny indre ringvej er i modstrid med Trafikplan 2009, hvor Byrådets vision er, at det skal være let at komme til midtbyen, men svært at køre igennem. Undrer sig over, at trafikken ledes ind i byen på modsat side af de store arbejdspladser og parkeringsområder, herunder det nye p-anlæg under Torvet. Når ned- og opkørslen til det nuværende p-hus sløjfes, er der plads til et spor mere på Chr. 8 s vej til Århusvej. En VVM bør inddrage udbygning af det nuværende ringvejssystem, som vil aflaste Vestergade og Dalgasgade/Drewsensvej, samt afvente effekten af motorvejen. Pengene burde i stedet bruges til ændring af jernbaneoverskæringen. Teknik og Miljø s bemærkninger 18

82 Projektets påvirkning af omgivelserne som følge af støj vil indgå i miljøundersøgelsen. På baggrund af støjundersøgelsen afklares behovet for fx støjværn. Eventuel påvirkning af huspriser indgår ikke i en VVM-undersøgelse. Det er Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, at det fortsat med Drewsensvejs forlængelse vil være nemmere og hurtigere at køre uden om byen via motorvejen end igennem, da gennemkørsel bl.a. vil medføre lavere gennemsnitshastighed samt stop ved lysreguleringer. Når Chr. 8.s Vej er forbedret, vil tilgængeligheden til fx det nye P-anlæg under Torvet ligeledes blive bedre. Der er ikke planer om udbygning af ringvejen, og dette indgår derfor ikke i miljøundersøgelsen. Ændring af jernbaneoverskæringen er først planlagt til at ske i 2020 eller senere. 21 Tina og Thomas Knudsen Frydensgade 30 tinamunkknudsen@gmail.com Bakker som beboer på Frydensgade 30 fuldt ud op om kommenteringen fra borgergruppen Mørke skyer over Gesnersvej. Teknik og Miljø s bemærkninger 22 Julie Bjergbakke, Herningvej 40B, 8600 Silkeborg jb@landsk abstegnestuenlon.dk Se under nr Forstår ikke, hvorfor det skal gøres mere attraktivt for bilister at køre ind gennem midtbyen. Projektet giver kommunen flere udgifter til vedligehold samt berører flere borgere med øget trafik. Trafik Bymiljø Trafiksikkerhed Vibrationer Når den korteste rute gennem byen bliver Drewsensvej, vil bilister via GPS blive ledt denne vej. Det skal gøres mindre attraktivt at forlade motorvejen, ikke mere attraktivt, som Drewsensvej vest og øst vil gøre. Det burde i stedet gøres mere besværligt. Man ønsker med Lysbro at skabe et attraktivt boligområde, men at gøre Herningvej til en 3. ringvej er et stort skridt i modsat retning. Det vil blive umuligt for ældre og børn at krydse vejen sikkert. Mange ældre ejendomme ligger tæt på vejen og vil få øget støj. Der er desuden mange udkørsler 19

83 23 Allis Eriksen, Dalgasgade 1b (på vegne af Dalgasgade 1a og 1b) dk med dårlig oversigt, og mere trafik vil give større risiko for uheld. Der er desuden mange bløde trafikanter ved stationen, og mere trafik vil føre til kraftige gener. Effekten af motorvejen bør afventes. Trods de mange trafikdæmpende foranstaltninger i Lysbro er det stadig ofte svært at køre ud på Herningvej i myldretiden. Der er tung trafik, hvilket kan mærkes i de ældre huse. Drewsensvej vest vil forværre dette. Det ønskes desuden, at gadebelysningen fortsat slukkes om natten. Teknik og Miljø s bemærkninger Det er Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, at det fortsat med Drewsensvejs forlængelse vil være nemmere og hurtigere at køre uden om byen via motorvejen end igennem, da gennemkørsel bl.a. vil medføre lavere gennemsnitshastighed samt stop ved lysreguleringer. Trafikmængder og sikkerhed samt støj og luft vurderes for hele det område, der påvirkes, herunder fx også stationen og Lysbro, hvis der identificeres væsentlige ændringer. Motorvejen åbner i 2016 og der forventes ikke at foreligge VVM-tilladelse til Drewsensvejs forlængelse før i Anlægget vil således først blive etableret efter motorvejens åbning Er modstander af at få vejen tættere på huset end Dalgasgade er nu, og er derfor betænkelig ved forslaget syd for banen. Spørger, om det røde hus til højre under viadukten fra Drewsensvej skal rives ned? Ejendomsforhold Teknik og Miljø s bemærkninger Det røde hus til højre under viadukten fra Drewsensvej forventes ikke nedrevet. Ejendomsforhold Støj Luftforurening 24 Inge Bak og Claes Petersen, Gesnersvej 30 claes@mail.d k Huset på Gesnersvej 30 vil blive særdeles hårdt ramt ved forlængelse af Drewsensvej, især ved forslag 1 eller 3, idet vejen kommer til at ligge mellem huset og banen, hvor der er ca. 50 m. Der ønskes derfor en ekspropriering. 20

84 Hvis Drewsensvej besluttes forlænget, ønskes forslag 2 udført. VVM en bør medtage nøje undersøgelse af stressfaktoren samt støj- og luftforureningen ved den nye vej. Teknik og Miljø s bemærkninger Projektets påvirkning af omgivelserne som følge af støj og luftforurening indgår i miljøundersøgelsen. Der foreligger ikke metoder til direkte at undersøge stress forårsaget af projektet, men påvirkning af befolkning og sundhed vurderes på overordnet niveau. 25 Helle Just Jensen, Pandurosvej 8 HJE@nti.d k Ønsker støj og afværgeforanstaltninger belyst, da støj har store helbredsmæssige konsekvenser. Haven vil ligge lige op til det nye kryds. Der opleves ikke meget støj i dag. Der ønskes måling af støjniveau før/efter vejen er lavet. Støj Ejendomsforhold Natur Trafiksikkerhed Trafik Det ønskes oplyst, om der ydes kompensation til støjisolering af boliger, da boligerne i kvarteret er ældre og derfor ikke så lydisolerede. Det ønskes oplyst, om der ydes kompensation for fald i boligpriser. Hvad vil kommunen gøre for naturen i området? Der er en del fredede dyr, der mister levesteder og evt. køres ihjel. Hvordan skal skolebørn krydse den befærdede vej? (gangbro/tunnel). Trafikken opleves ikke slem i Silkeborg i forhold til andre byer. Men ringvejen fungerer ikke, og jernbanen skaber propper. Effekten af motorvejen bør afventes, da den bl.a. vil aflaste ringvejen. Teknik og Miljø s bemærkninger Miljøundersøgelsen vil omfatte en støjundersøgelse, som vil afklare behovet for fx støjværn. Støjberegningerne udføres på baggrund af bl.a. trafiktal, men der indgår ikke støjmålinger. Påvirkning af huspriser indgår ikke i miljøundersøgelsen. Der ydes ikke kompensation for evt. fald i boligpriser. 21

85 Projektets påvirkning af naturen i området indgår i miljøundersøgelsen. Der er i 2013 udført naturundersøgelser langs strækningen, som vil ligge til grund for vurderingen. Motorvejen åbner i 2016 og der forventes ikke at foreligge VVM-tilladelse til Drewsensvejs forlængelse før i Anlægget vil således først blive etableret efter motorvejens åbning. 26 DSB Ejendomme, Telegade 2,2630 Taastrup cc@dsb.dk Vedrørende Drewsensvej 7 og 11 DSB finder, det er spændende visioner for området. DSB s ejendom ved Drewsensvej er på ca m3 og ønskes udviklet til fx bolig, erhverv og centerformål, hvilket kræver et større, sammenhængende område. På den baggrund bemærker DSB: DSB foretrækker forslag 3, idet størstedelen af ejendommens areal og sammenhæng bevares. Forslag 1 vil medføre et større restareal på den nordvestlige side af ejendommen, og der vil ikke være mulighed for at opføre bebyggelse. Forslag 2 er med vejføring under banen uforholdsmæssig omkostningstung, og DSB s ejendom vil blive opdelt, så anvendelsesmulighederne er yderst indskrænkede. Den mest værdifulde del af ejendommen vil blive vejareal. Teknik og Miljø s bemærkninger Bemærkningerne er taget til efterretning. Ejendomsforhold 27 Silkeborg Museum v. Peter Mohr Christensen pmc@silke borgmuseum.dk Museet har foretaget arkivalsk gennemgang af det berørte areal. Den bymæssige bebyggelse er fra en periode, hvor der ikke ved udstykning automatisk blev forundersøgt før byggemodning, og der er derfor ikke foretaget arkæologiske udgravninger i området. Der er således kun registreret et enkelt fund (slibesten fra stenalderen). Kulturmiljø Arkæologi Der er en fredet gravhøj, hvor 100 m zonen berøres af anlægsarbejdet for alle 3 forslag. Spredt over centrum er der registreret 22

86 fortidsminder i form af grav- og løsfund fra jæger- og bondestenalder, og det er derfor muligt, at der ved anlægsarbejdet kan findes bebyggelser eller flere grave/gravpladser. Det kan ikke afvises, at der på det berørte areal kan være skjulte fortidsminder, der vil skulle undersøges jf. museumslovens 27. Vest for Sdr. Ringvej, i skoven, er sandsynligheden for velbevarede fortidsminder større. Det anbefales, at disse arealer forundersøges i god tid inden anlægsstart ved en frivillig forundersøgelse. Teknik og Miljø s bemærkninger Museet kontaktes i god tid inden anlægsstart med henblik på en forundersøgelse. 23

87 6 Igangsætning af udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for forlængelse af Drewsensvej Bilag: Bilag 2 til Scopingnotat - VVM Drewsensvejs forlængelse - Høringssvar fordelt på temaer DokumentID:

88 Sweco Danmark A/S Dusager Aarhus N. Seniorkonsulent Helene D. Clausen M D E HeleneDalgaard.Clausen@sweco.dk Bilag 2 Resumé af høringssvar fra 1. offentlighedsfase vedrørende Kommuneplantillæg og miljørapport for forlængelse af Drewsensvej mod vest Opsamlende notat vedr. høringssvar i 1. offentlighedsfase for Kommuneplantillæg og miljørapport for forlængelse af Drewsensvej mod vest. Miljøtemaerne er listet efter, hvor ofte de nævnes i høringssvarene. Trafik er således det hyppigst nævnte miljøtema. Afsender nr. refererer til nummereringen i Bilag 1. Resuméet omfatter de gennemgående bemærkninger inden for hvert miljøtema. Bemærkningerne er ikke nødvendigvis fremsat af alle de nævnte afsendere. Miljøtema Bemærkninger Afsender nr. Trafik Bekymring for, om projektet vil 2, 3, 4, 6, medføre mere gennemkørende 7, 8, 9, trafik i byen og øgede gener for 10, 11, beboerne langs vejen. Der er 12, 13, konflikt med trafikplanens vision 14, 15, om nemt at komme til Sil- 16, 17, keborg, men svært at køre 18, 19, igennem. 20, 22, 25 Ønsker ringvejen udbygget og anvendt i stedet. Ønsker jernbaneoverskæringen ændret først, da problemet ved denne er større. Betvivler trafikmodellen og trafikprognoserne, idet fx nethandel og samkørsel er i fremgang. Ønsker, at projektet afventer effekten af motorvejen. Ønsker Herningvej lukket ved Funder Bakke. Oplever ikke myldretiden som et problem. Tidsbesparelsen ved vejen er lille. Den nye veje bliver facadeløs, og det er derfor svært at holde farten nede. Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger Det vurderes, at det fortsat med Drewsensvejs forlængelse vil være nemmere og hurtigere at køre uden om byen via motorvejen end igennem, da gennemkørsel bl.a. vil medføre lavere hastighedsbegrænsning samt lysreguleringer. Der er ikke planer om at udvide ringvejen, og miljøvurderingen vil derfor ikke omfatte dette. Ændring af jernbaneoverskæringen til en niveaufri skæring forventes først realiseret 2020 eller senere. Trafikprognoserne beror på beregninger og fremskrivninger foretaget efter de metoder, der anvendes i hele landet. Kommunen har ikke grund til at anfægte disse metoder. Der er ikke planer om at lukke Herningvej, da dette ikke vurderes at ville give en trafikal forbedring. Herningvej er en indfaldsvej til Silkeborg, og lukning vil forringe tilgængeligheden for beboere og andre trafikanter. Vurdering af rejsetid vil indgå i miljøvurderingen. Projektet begrundes dog ikke kun med tidsbesparelse, men også med forbedret trafikflow og mindre kødannelse i Silkeborg overordnet set. Dette undersøges ligeledes i VVM en.

89 Vejdesignet tilpasses hastigheden på strækningen. Ejendomsforhold Bekymring for, at det ældre kvarter ødelægges, og at huspriserne påvirkes negativt. Flere bemærker, at de ønskes eksproprieret. 1, 2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 12, 13, 14, 18, 20, 23, 24, 25, 26 Bymiljø, arkitektur og tilgængelighed indgår i VVM-undersøgelsen. Undersøgelse af huspriserne indgår ikke i en VVM. Silkeborg Kommune eksproprierer ikke ikke-berørte ejendomme. I hver enkelt sag vurderes hvor mange m2 der skal eksproprieres. Ekspropriation varsles i god tid inden sagen sættes i gang jf. Lov om offentlige vej 100 og flg. Trafikstøj Bekymring for øget trafikstøj som følge af mere trafik og trafik tættere på nogle af ejendommene. Ønsker, at stereoeffekt pga støj fra andre veje og støjrefleksion fra bygninger undersøges. 2, 4, 5, 6, 7, 10, 12, 13, 14, 16, 17, 18, 19, 20, 24, 25 VVM-undersøgelsen vil indeholde en kortlægning og vurdering af nuværende og fremtidige støjforhold. Undersøgelsen vil afklare behov for fx støjværn. Støjundersøgelsen omfatter også støj fra andre veje, der evt. berøres, samt støjrefleksion fra bygninger. Bymiljø Kvarteret er værdifuldt og med mange bevaringsværdige huse ( bedre byggeskik ) og rolige villaveje, samt attraktivt og trygt for børnefamilier. Dette ødelægges af projektet. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 13, 14, 15, 16, 18, 19, 22 Bymiljø, bevaringsværdi og arkitektur vil indgå i miljøvurderingen, og det samme gælder tilgængelighed og trafiksikkerhed. Der forventes udarbejdet visualiseringer, der illustrerer projektets indpasning i og påvirkning af bymiljøet. Trafiksikkerhed Der er flere skoler i området, samt gående trafik til og fra stationen. Bekymring om, at det ikke længere vil være trygt for børn at færdes i området. 5, 7, 9, 10, 12, 13, 14, 17, 22, 25 Trafiksikkerheden og tilgængeligheden i området indgår i VVM-undersøgelsen, herunder også forholdene omkring sikkerhed ved skoler. Luftforurening Beboerne nær vejen vil blive påvirket af øget luft- og partikelforurening på grund af den øgede trafik og større vej tæt på. 2, 4, 5, 7, 16, 24 VVM-undersøgelsen vil indeholde en undersøgelse og vurdering af luftforurening under nuværende forhold og fra den nye Drewsensvej, også sammenholdt med bidraget fra andre veje, fx Vestergade. Natur Vibrationer Projektet vil forringe forholdene for naturen i området, f.eks. snogen og fuglene i haven. Vibrationer er et problem for alle 3 forslag. 1, 2, 5, 25 VVM-undersøgelsen vil indeholde en undersøgelse og vurdering af projektets påvirkning af natur. Der vil dog være særlig fokus på skovarealet vest for Sdr. Ringvej, da foreliggende naturundersøgelse (Orbicon 2013) har vist, at dette område har størst naturindhold. 17, 22 Vibrationer er især relevante i anlægsfasen og vil blive undersøgt og vurderet i VVM-undersøgelsen. Byplanlægning Silkeborgs hoved attraktion er skove, søer og natur, hvilket 1 Bemærkningen inddrages i VVMundersøgelsen. 2

90 Socioøkonomi Friluftsliv Kulturmiljø og arkæologi bør indgå i planlægningen. De socioøkonomiske konsekvenser af vejen bør vurderes. VVM en skal indeholde en samfundsøkonomisk analyse af vejens berettigelse. Ved lukning af Herningvej kan der etableres naturlegeplads mv i skovområdet. Museet gør opmærksom på risikoen for fund og fortidsminder, også de skjulte, og anbefaler en forundersøgelse i god tid inden anlægsstart. 7, 17 VVM-undersøgelsen omfatter en overordnet socioøkonomisk beskrivelse og vurdering, som tager udgangspunkt i konklusionerne fra de øvrige miljøtemaer i VVM en. En VVM-undersøgelse omfatter ikke en samlet samfundsøkonomisk analyse, men den samlede miljøpåvirkning af fx Nordskovvej og Drewsensvej vil indgå i undersøgelsen. 15 Der er ikke planer om lukning af Herningvej, se under Trafik. 27 Museet kontaktes i god tid inden anlægsstart med henblik på en forundersøgelse. 3

91 6 Igangsætning af udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for forlængelse af Drewsensvej Bilag: Samlet høringssvar 1. off - Forlængelse af Drewsensvej DokumentID:

92 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Allan Hvidkjær Sørensen Sendt: 10. september :08 Til: (F0141) Emne: VVM Drewsensvej vest Vedhæftede filer: Kommentar2009.pdf; Drewsensvej vest - indsigelse.pdf Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Silkeborg Kommune ved Anne-Mette Lade har 25. juni d.å. pr. elektronisk brev i min e-boks indkaldt idéer og forslag til forlængelse af Drewsensvej mod vest samt kommentarer. Min helt overordnede kommentar til projektet er, at det er utidssvarende og ulykkeligt. Begge dele har jeg argumenteret for gentagne gange tidligere (jfr. indsigelser og kommentarer 6/6/2000 til kommuneplan, 6/1/2004 til bymidteplan, 31/3/2009 til trafikplan, 9/10/2012 til vej- og trafikudvalget). Betragtningerne, argumenterne, indsigelserne og kommentarerne gælder stadig, hvorfor de er vedhæftet i original form (de tre ældste indlæg er samlet i dokumentet Kommentar2009.pdf, det nyeste er vedhæftet særskilt). Det utidssvarende går, som det fremgår af det tidligere indsendte, især på kommunens ønske om at anlægge en hovedfærdselsåre tværs gennem byen (samtlige indlæg; se i øvrigt note nederst). Sammenlign fx med udviklingen i Odense (indsigelse 2012). En af omkostningerne er en skamfering af vores bevaringsværdige kvarter - såvel direkte synligt som i form af stærkt øget støj- og forureningsniveau (2000, 2004, 2009). Som trumf forslås store dele af forlængelse anlagt højere end den omkringliggende bebyggelse. Der bør stilles spørgsmål vedr. præmisserne. Er de rigtige? Især; holder de prognoser, der skal retfærdiggøre det store og dyre anlæg? For at kaste lys over værdien af sådanne prognoser, skylder kommunen at af- og forklare, om de tidligere prognoser har holdt. I debatoplægget 2003 forud for bymidteplanen 2004 opererede man således med en forøgelse af trafikken på 35% hen over de næste 20 år. Nu er over halvdelen af tiden gået, er trafikken øget på de berørte veje med noget der ligner halvdelen af 35%? Og hvordan er det gået med trafikprognoser andre steder; er de i nærheden af dagens virkelighed? Det er også værd at bemærke, at på de blot få år, der er gået siden 2012-oplægget, er mængden af spor i de forskellige forslag vokset markant; så her må kommunen vel nu mene, at havde man bygget for blot 3 år siden, var man ramt helt ved siden af behovet. Det er endvidere værd at fremhæve, som kommunen i øvrigt selv gør opmærksom på, at trafikafviklingen - og dermed de øjensynligt altafgørende ventetider - beregnet ved mikrosimulering er meget følsom over for trafikafviklingen i nærliggende kryds, som ikke er med i simuleringerne. Videre kan man læse, at en række andre potentielle projekter har stor indflydelse på trafikken på ringvejen rundt om Silkeborg. Det er svært at læse dette som ret meget andet end at der kunne være kommet alt muligt andet ud af simuleringerne, end det der nu står i rapporten. Rammerne er ganske enkelt uklare. Hvad angår trafikprognoser og -beregninger må man hertil helt generelt huske, at de bygger på en række forudsætninger, som kan vise sig forkerte. Computerne kan løse de koblede differentialligninger, men de grundlæggende indbyggede funktioner, som jo skal simulere hvad man kan forstille sig trafikanter gør i givne situationer, er menneskevalgte. Med den betydelige usikkerhed der er om den fremtidige trafikstrøm, -mængde og - fordeling, og den efterhånden relativt korte tid, der er til motorvejen omkring Silkeborg står færdig, synes det eneste fornuftige at være, at vente med at beslutte nye større vejanlæg til man har målt på trafikafviklingen, som den rent faktisk kommer til at se ud, efter motorvejen er etableret - snarere end at gætte sig frem og risikere dyre fejlbeslutninger, der kan vise sig fatale for bymidten, natur og naturoplevelse, og vores ind til nu attraktive kvarter. Hvis det nu ender med, at kommunen trods de massive indsigelser fra mange borgere alligevel vælger at gennemføre en forlængelse af Drewsensvej mod vest, følger her nogle enkelte kommentarer til forslagene til forlængelsens udformning, således som vi har kunnet se dem på nettet hen over sommeren: 1. For alle forslagene gælder, at de er taget ud af en sammenhæng, som vi ikke kan se. Det er jo fx vigtigt, hvad der sker omkring banegården. Kommunen må som minimum holdes fast på udsagn i tidligere kommuneplaner om, at det 1

93 ikke skal være let at komme hurtigt durk gennem bymidten. 2. VVM: det er vigtigt, at der bliver foretaget nøje simuleringer af forventede støj- og øvrige forureningsgener i vores kvarter for hvert af de tre forslag. Simuleringerne skal tage højde for såvel terrænnets udformning, beplantningen som den eksisterende bygningsmasse i adskillige rækker fra den påtænkte vej. Der skal simuleres med og uden støjværn. 3. Når støjniveauet overskrider grænseværdier skal fornødent støjværn indregnes i anlægsudgifterne. Sådanne støjværn skal udfærdiges så de ud over at reducere støjniveauet i nødvendigt omfang falder fornuftigt i med det omgivende bymiljø og ikke skiller sig markant ud på en uæstetisk måde. 4. Byrådet og/eller Teknik- & Miljøafdelingen skylder borgergruppen et respons på det detaljerede og gennemarbejdede input (2013), som har givet anledning til det, der nu hedder Forslag II. De mange gode argumenter for at vælge borgergruppens forslag frem for de øvrige hænger ukommenterede i luften. 5. Byrådet og/eller Teknik- & Miljøafdelingen skylder borgergruppen en forklaring på, hvorfor Forslag II er blevet meget dyrere end Forslag I og III, når borgergruppens/rambølls beregning viser betydeligt mindre forskelle i forhold til kommunens 2012-forslag. 6. Hvorfor opereres der udelukkende med lyskryds; er det ikke sandsynligt at en eller flere rundkørsler kan give en bedre/hurtigere afvikling af trafikken? Jeg kører stadigvæk dagligt med tog eller evt. bus til Aarhus for at passe mit arbejde. Det har jeg gjort fra før min første indsigelse mod Drewsensvejsprojektet for mere end 15 år siden. Hvis nu kommunen anstrengte sig lidt mere for at gøre den kollektive trafik attraktiv, så kunne man lokke nogle flere til at gøre som jeg. Dvs. kommunen kunne så med lidt investeringer her spare på en masse unødvendige vejanlæg. Der vil simpelthen ikke være brug for hele tiden at udvide vejsystemet. Hvis det kribler i fingrene for at få lov til at bruge penge til vejanlæg, må det allerbedste råd være først og fremmest at løse midtbyens største trafikmæssige problem: jernbaneoverskæringen på Frederiksberggade. Venlig hilsen, Allan Sørensen Frydensgade 34 Note: Fra embedsmandsside blev det ved borgermødet 27/8/2015 sagt, at folk på vej fra Aarhus til Herning vil ikke køre fra motorvejen øst for Silkeborg for at køre ad Nordskovvej/Drewsensvej gennem byen for derpå at hoppe på motorvejen igen vest for Silkeborg, sådan som nogen har hævdet. Efter min bedste overbevisning er det en fordrejning af et andet meget sandsynligt scenarie, nemlig at bilister, der kommer ind fra øst og stiler efter Silkeborg Vest, fx Lysbro, ikke vil køre ad motorvejen rundt om Silkeborg men derimod køre tværs igennem byen ad den meget mere direkte Nordskovvej/Drewsensvej. 2

94 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Flemming Frøsig Christensen (12840) Sendt: 11. september :37 Til: Anne-Mette Lade (10412) Cc: Emne: Fwd: VS: ved vej norskoven til sdr. ringvej Hej Anne Mette Hermed videre til dig. Sendt fra min iphone Start på videresendt besked: Fra: Allis Eriksen Dato: 11. sep kl CEST Til: Emne: VS: ved vej norskoven til sdr. ringvej Fra: Allis Eriksen Sendt: 11. september :25 Til: Emne: ved vej norskoven til sdr. ringvej Vi har lige været til borgermøde om de 3 forslag til forlængelse af drewsensvej til sdr. ringgade. Vi er 2 på Dalgasgade nr. 1a og 1b Der er meget betænkelig ved at forslag syd for banen skulle blive en realitet. Kommer den så tættere på vores huse end dalgasgade er nu. Skal det røde hus lige til højre når vi kører under viadukten fra drewsensvej rives ned. Vi er modstander af at få vejen tættere på. Med venlig hilsen Allis Eriksen Dalgasgade 1b 8600 Silkeborg sillasilkeborg@gmail.com 1

95 Til teknisk forvaltning Vi bor på Gesnersvej 30 her i Silkeborg, og vores hus vil blive særdeles hårdt ramt, hvis kommunen gør alvor af deres planer om at bygge en ny vej i forlængelse af Drewsensvej mod vest. Hvis vejen bliver lavet ud fra forslag 1 eller 3, kommer den til at ligge mellem vores hus og banen, hvor der er en afstand på ca. 50 m. I forvejen har vi Søndre Ringvej og Vestergade på to andre sider, og vores hus vil nærmest blive ubeboeligt og reelt usælgeligt, hvis en af de to nævnte vejplaner føres ud i livet. Derfor ønsker vi i givet fald en ekspropriering af vores hus. I borgergruppen her i Sydbyen har vi kommet med mange gode argumenter imod nødvendigheden af den nye vejforbindelse, men hvis man har vælger ikke at lytte til argumenterne og beslutter sig for at forlænge Drewsensvej mod vest, vil vi plædere kraftigt for den velunderbyggede model syd for banen, som borgergruppen har udfærdiget. Under alle omstændigheder vil vi meget gerne i VVM undersøgelsen have medtaget en nøje undersøgelse af stressfaktoren og støj og luftforureningen ved bygningen af den nye vej. Med venlig hilsen Inge Bak Claes Petersen

96

97

98 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Ellen Henten Sendt: 9. september :54 Til: (F0141) Emne: Drewsensvej indsigelse Kommentar til Drewsensvejs forlængelse mod vest: Jeg bor på Pandurosvej 10 og drejer hver dag i myldretiden mod venstre ud på Vestergade. Det er ikke noget problem. Trafikken er langsomtgående de sidste 10 minutter før kl Det kalde vi myldretid. Vores kvarter er med til at give Silkeborg karakter. De fleste af husene er fra begyndelsen af dette århundrede fra en stilperiode, der hedder Bedre byggeskik. Der er ikke mange huse fra den periode i Silkeborg. Flere af husene i kvarteret er bevaringsværdige. Desuden er vi fra kvarteret med til at skabe liv i byen også efter butikkernes lukketid. Vi har et unikt område med dejligt sammenhold og det er et trygt miljø for børn at vokse op i. Det er faktisk det eneste kvarter i midtbyen, hvor der bor mange børn. En vej igennem vil være ødelæggende for kvarteret. Huse eksproprieres og mange andre bliver meget belastet af støj og forurening. Det er svært at se, hvordan vejen kan løse andet minimale trafikale problemer i Silkeborg. Ifølge jeres egne beregninger gennemsnitlig 15 sek. i pr. trafikant. Til gengæld kan den skaffe problemer i midtbyen. De fleste af de trafikanter, som kører ind om morgenen er folk, der arbejder i Jydske Bank eller på kommunen. Hvis de skal køre af den nye Drewsensvej, skal de bagefter ned gennem midtbyen for at komme til de parkeringspladser, der er placeret ved søen og også de nye parkeringspladser, der kommer under torvet. Desuden skal vejen(og den er gennemkørende) krydses af elever fra tre store midtbyskoler. Det er mange penge (82,8 mill kr.)at bruge på en vej, som fører så mange problemer med sig og afhjælper så lidt. Vent til motorvejen er færdig med at træffe en sådan beslutning. Udbyg ringvejen, så vi kan bruge den. Nethandel er for opadgående. Samkørsel hitter blandt de unge især. Den slags er ikke med I jeres trafikberegninger. Vi er stavnsbundet i vores hus. Vi har prøvet at sælge, men så snart interesserede hører om vejen trækker de sig, så vi har måttet opgive. Hvis vi skal sælge, mister vi det meste af vores opsparingen i huset og kan derfor ikke købe et andet. Det giver søvnløse nætter og slider på os, at have den vej hængende over hovedet. Jeg ønsker undersøgelse af: Støjforhold? Øget partikelforurening? Hvordan øger det trafikken ned gennem gaderne i midtbyen? Hvordan kommer et velfungerende midtbykvarter til at udvikle sig socioøkonomisk? Hvordan vil det påvirke huspriserne i kvarteret? Hvordan vil sikkerhed være for skoleelever og børn i det hele taget? Hvem kører på Vestergade i myldretiden nu? Hvor arbejder de mennesker, der skal køre ind af den nye Drewsensvej? Hvor mange gennemkørende trafikanter vil der blive på Drewsensvej? Hvor meget vil det hjælpe på jeres trafikproblem hvis man laver opmarchering båse? 1

99 Venlig hilsen Ellen Henten, Pandurosvej 10 2

100 Til WWM undersøgerne: Vi holder meget af at bo i vores bydel her i den nordlige Sydby. Vi holder af, at her er stille og fredeligt, samtidig med, at vi bor helt tæt på byen. Vi kan let komme i skoven og til søen. Vi har gå afstand til begge dele, og hvis vi vil lidt længere kan vi cykle. Vi bor bynært og alligevel midt i naturen. Vi synes, det er et ret unikt område. Vores børn har kunnet færdes frit rundt i bydelen, fra de var ganske små. De har fulgtes ad i skole, børnene har samlet hinanden op undervejs og til sidst været en hel flok, der sammen er ankommet til skolen. Der har ikke været nogle farlige veje, der skulle krydses. En overgang skiftedes vi til at stå ved Dalgasgade og følge børnene over den. Denne idyl vil vi gerne bevare, det er meget attraktivt. Så selvom de fleste af os bor ganske småt, er husene ganske dyre. Derfor ønsker vi os, at I undersøger følgende: Hvordan bliver det at drikke kaffe i vores have i fremtiden, kan vi stadig tale sammen? (støj) Hvordan bliver det med luftforureningen? Kan vi stadig sove med åbent vindue?(møg) Kan det betale sig at sætte vores foderbræt op i haven, eller bliver fuglene skræmt væk?(dyreliv) Vil børnene stadig kunne gå alene i skole? Eller skal vi til at køre dem i bil med den forurening, det giver?(trafik) Hvad med priserne på vores huse? (økonomi) Med venlig hilsen Esben Morsing og Anette Søndergaard Drechselsvej 8, 8600 Silkeborg

101 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Frede Iversen Sendt: 9. september :56 Til: (F0141) Emne: VVM-undersøgelse Drewsensvej Vest Den påtænkte forlængelse af Drewsensvej vil sammen med den (desværre) allerede vedtagne Nordskovvej danne en kortslutning af både den nye motorvej og den eksisterende ringvej og (med danske bilisters vanlige evne til at finde den korteste vej) således medføre en stærkt forøget trafik af både Herningvej og Drewsensvej. Man skal her heller ikke glemme at Skat sædvanligvis kun accepterer kørselsfradrag for den direkte (korteste) strækning og således (formentlig) ikke for den tre gange længere strækning omkring byen af den nye motorvej! I stedet for en forlængelse af Drewsensvej burde man udbygge det eksisterende ringvejssystem og lede trafikken ind i byen af den eksisterende nord syd linie (Kejlstrupvej Chr. 8 s Vej Frederiksberggade), hvilket formentlig også vil være noget billigere. Med venlig hilsen Frede Iversen Lysbroparken Silkeborg Mail iversenfrede@hotmail.com 1

102 Silkeborg d Vedr. Silkeborg Kommunes projekt: Drewsensvejs Forlængelse mod Vest Vi sender hermed et samlet brev fra: Gesnersvej 1 a, købt af de nuværende ejere i 1995, Gesnersvej 1 b, købt af de nuværende ejere i 2012 Gesnersvej 3, købt af de nuværende ejere i 2002 Fælles for de tre huskøb var, at vi naturligvis nøje overvejede om vi kunne leve med støjen fra toget, der kører i hver halve time hhv. mod vest til Herning og mod øst til Århus. De støjgener, der er forbundet med togdriften er helt forudsigelige, meget kortvarige og ret dæmpede ifht vores haver og terrasser, der vender ud mod banen, ingen af os har ret meget grund mod nord. Pga den helt forudsigelige, kontinuerlige og kortvarige støj fra toget, besluttede vi alle, at det nemt kunne lade sig gøre at være nabo til toget, hvilket også viste sig, at være rigtigt, der er ikke et væsentligt støj eller forureningsniveau fra banen. Vi har ikke valgt at købe huse, hvor der er markant trafikstøj fra biler kun få meter fra vores huse! Der er meter fra skinnerne til husene og x antal meter på det smalleste sted. I dette mellemrum, imellem skinnerne og vores huse, er det projektets ambition at lægge en facadeløs gennemfartsvej uden sideveje. De trafik tal og trafik fremskrivninger, som hele projektet synes at være er funderet i, virker helt ude af proportioner med virkeligheden og langt fra de tal, som vores borgergruppe kan finde. Det er dybt bekymrende, at projektet ikke fremstår som værende fremtidssikret, og vi ønsker at VVM undersøgelsen tager sit udgangspunkt i, hvordan den allernyeste trafikforskning vil blive inddraget i et vejprojekt, der ønskes etableret tværs igennem et velfungerende boligkvarter i midtbyen. Vi kan intet sted i projektbeskrivelsen læse, at der er taget højde for ny og kommende trafik forskning ifht brugen af biler generelt, udvikling af ny teknologi i bilindustrien, nye bilvaner hos de unge, hvordan cykeltrafikken kan styrkes, f.eks ser vi at København anlægger flere og flere cykelruter igennem byen for at styrke cykeltrafikken, hvorfor tænkes der ikke i samme visionære retning i en by, hvor de fleste ture i bil er på maksimalt 5 km. Vi læser kun at projektet bevæger sig ind i fremtiden ud fra nutidens, og dermed meget snart fortidens, forskning, viden og trafikforståelse. Vi har alle været meget aktive i Borgergruppen Mørke skyer over Gesnersvej og deltaget i alle de guidede vandreture for politikere, som vi i fællesskab arrangerede i vores kvarter i Flere politikere gav her tydeligt udtryk for, at de ikke havde haft mulighed for at overskue de negative konsekvenser for kvarteret, da de kun så projektet på papir. Det var positivt at høre, at flere politikere ændrede deres mening, efter at de både vandrede hele kvarteret igennem sammen med os og lyttede til vores fælles argumentation imod en forlængelse af Drewsensvejs Vest, flere konkluderede, at der ikke kunne lægges en vej midt igennem kvarteret.

103 Da projektet vil gøre vores tre huse usælgelige, ubeboelige og mindske værdien af dem meget betydeligt, ønsker vi en klar og direkte dialog med Silkeborg Kommune ifht ekspropriering af alle tre huse og eventuel erstatning, hvis projektet, mod forventning, etableres. For os vil det værste scenarie, ud fra de to skitser om COWI har udarbejdet for Silkeborg Kommune, være at vi ikke længere kan bo i husene og heller ikke kan sælge dem, og at de derfor kommer til at fungere som udlejningsboliger. Det ellers så solide og bevaringsværdige midtby kvarter vil dermed miste både stabilitet, kontinuitet og også attraktionsværdi for kommende købere. Kvarteret er p.t. et meget attraktivt kvarter, her udbydes sjældent huse til salg og vi har et helt unikt naboskab, som risikerer at blive ødelagt af en, for os at se, ganske unødvendig vej. Vi ønsker at VVM undersøgelsen udreder hvilket værditab, der vil forekomme for de tre husstande, både økonomisk, mht livskvalitet og kvarterets stabilitet. Mvh Malene Gerd Petersen & Hans Næsby Pedersen, Gesnersvej 1 a, 8600 Silkeborg Søren & Mia Meyer, Gesnersvej 3, 8600 Silkeborg Kristoffer & Diana Schøler, Gesnersvej 1b, 8600 Silkeborg

104 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Helle Jensen - NTI CADcenter A/S <HJE@nti.dk> Sendt: 11. september :22 Til: Afdpost_teknikogmiljoe@silkeborg.dk (F0141) Emne: VVM DREWSENSVEJ VEST Vedrørende vvm undersøgelsen af Drewsnsvej vest. Jeg bor i dag på Pandurosvej 8 og vil derfor blive meget generet af en kommende forlængelse af Drewsensvej mod vest. Jeg ønsker derfor at få belyst hvad der gøres mht. støj fra vejen, da støj har store helbredsmæssige konsekvenser og vi bliver nabo til en af de største indfaldsveje til Silkeborg. Der vil være frit udsyn til Sønderringevej når husende bliver revet ned og der vil være igangsætning af biler på vej op og ned til krydset. Der bliver derfor meget ekstra støj fra biler, busser og lastbiler når de skal sætte i gang på bakken op til det nye kryds i vores have. Vi har i dag faktisk ikke meget støj selvom vi ligger inde midt i byen. Jeg kommer støjværn op langs hele vejen rundet langs den nye vej, da det ellers bliver uudholdeligt at opholde sig i vores have da den vender ud mod den kommende vej. Måling af støjniveau både før og efter vejen er lavet, samt om der ydes kompensation til udbedringer af støjisolering af boligen. Det jo er ældre boliger der ligger i kvarteret og de er derfor ikke er så lydisolerede som nye huse er i dag. Derfor kommer der jo en udskrivning på at holde støjen fra vejen ude og derfor er der en udgift forbundet med den kommende vej. Der vil helt sikkert komme et fald i vurderingen af husende i kvarteret efter vejen er kommet, og jeg vil derfor gerne vide om der kommer en kompensation for til dalende boligpriser pga. vejen. Da vi bor i en lille oase inde midt i Silkeborg vil det være rart at vide hvad vejen gør for dyrelivet i nabolaget. Der er jo en del frede dyr og jeg vil gerne have undersøgt hvad der gøres der for at disse ikke forsvinder, mister deres levesteder eller køres ihjel på den nye vej. Vil det være muligt for min søn selv gå til Vestre Skole uden at skulle krydse en stor befærdet vej med meget tung trafik. Vil der blive lavet en gangbro eller tunnel under vejen til bløde trafikanter. Jeg køre selv til Aarhus hver dag og ja jeg sidder også i kø engang imellem, men trafikken igennem byen er slet ikke noget i forhold til andre byer i myldretiden. Problemet med trafikken i Silkeborg er at Ringvejen ikke fungere og folk derfor vælger at køre ind igennem byen, da det er langt hurtigere end at køre på ringevejen rundt. Vi er også i den uheldige situation at vi har en jernbane som skaber ekstra propper i trafikken i myldretiden. Uden for myldretiden er der ingen problemer med at kommer rundt og igennem Silkeborg. Jeg køre ud og ind, op og ned ad Vestergade hver dag og oplever ikke de massive trafikpropper som beskrives, for at retfærdiggøre at lave en forlængelse af Drewsensvej. Der vil dog i stedet blive skabt en masse ekstra trafikpropper, da der kommer 2 store kryds lige op og ned af hinanden på Sønderringvej og det vil skabe et kæmpe trafikkaos. Jeg håber at i vil oveveje det hele en gang mere og vente til i ser effekten af motorvejen og de aflastning der kommer på Ringvejen og dermed mindre kø igennem byen. Med venlig hilsen Best regards NTI CADcenter A/S Julsøvej Risskov HELLE JUST JENSEN Salgskonsulent 1

105 Telefon: Mobil: Vi gør opmærksom på, at denne kan indeholde fortrolig information. Hvis du ved en fejltagelse modtager denne , beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig beder vi dig slette en i dit system uden at videresende eller kopiere den. 2

106 Silkeborg, 11. september 2015 Hvorfor skal vi have en 3. ringvej? Høringssvar vedr. Drewsensvej Vest og Øst planerne i Kommuneplan I ovenstående forslag til kommuneplan er der planer fremme om at bygge en forlængelse af Drewsensvej mod øst og vest, bl.a. med den konsekvens, at Herningvej skal omlægges og blive til Drewsensvej Vest. Når man i myldretiden kan iagttage, hvordan der udover lokaltrafikken også er en del gennemgående trafik ad Vestergade og ind gennem bymidten, er det klart at der er et problem, som man ønsker at gøre noget ved. Det er fuldt forståeligt. Men hvorfor man vælger at gøre det attraktivt for endnu flere billister at køre om end en lidt anden vej ind gennem midtbyen, det er absolut uforståeligt! Dels af økonomiske årsager, dels af hensyn til de borgere, der bliver berørt af den øgede trafik. Når motorvejen nord om byen står klar om ganske kort tid, så vil ansvaret for vedligeholdelse af den nuværende hovedvej (ringvejen) overgå til Silkeborg Kommune. Dertil kommer vedligeholdelse af en færdigudbygget Højmarksvej, der vil opleve en øget trafik. Kender man til kommunal økonomi, så ved man, at en af de ting, der virkelig tynger budgettet, er vedligeholdelse. På den baggrund er det vanskelligt at forstå logikken i at påføre sig selv ansvaret for endnu en ringvej. Al planlægningserfaring vedrørende trafik fortæller, at flere og bedre veje giver mere trafik. Vil man have mindre trafik i et bestemt område, så skal man gøre det sværere for billisterne ikke nemmere! En Drewsensvej ringvej vil nok mindske presset på midtbyen i en periode, men derefter (når der begynder at komme kødannelser på Drewsensvej) vil en øget trafik igen give problemer. Enhver, der kører med GPS, kender til at bruge vis korteste rute, og er man i fremtiden på vej ad motorvejen vestfra mod Århus, vil man ved den indtastning blive ledt ind ad den udbyggede Drewsensvej, der vil afkorte turen med vel omkring 4 5 km. Efter nogen tid, hvor stadigt flere har vænnet sig til at tage den rute, vil trafikpresset blive så stort, at der igen vil være bilister, der vælger at forsøge sig med en rute ind gennem bymidten. Når motorvejen er færdig vil det være i Silkeborgs interesse, at så meget af den gennemgående trafik som muligt ledes den vej. Det skal altså gøres mindre attraktivt at forlade motorvejen, fordi man kan tage en kortere rute ind gennem byen ikke mere attraktivt, som Drewsensvej Vest og Øst vil gøre det. Der burde i stedet foretages indgreb på Vestergade, der kan gøre det endnu mere besværligt at køre denne vej. Man kunne også holde farten nede på 50km/t gennem Lysbro Skoven. Andre steder i kommuneplanforslaget skrives det om Lysbro, at man her ønsker at skabe et attraktivt boligområde. Det har man arbejdet frem mod igennem en del år, og det er faktisk i dag langt mere attraktivt end for 20 år siden. At gøre Herningvej til en 3. ringvej er et stort skridt i den stik modsatte retning! Når det i dag er myldretid, kan det være vanskelligt at krydse vejen. Med en øgning af trafikken på mere end 50 % vil det på disse tidspunkter blive helt umuligt for børn og ældre at krydse vejen sikkert. Mange af de ældre ejendomme på Herningvej ligger meget tæt på vejen, og støjgenerne ved øget trafik vil

107 bestemt ikke føre til, at man vil finde det mere attraktivt at bo der. Der er også mange udkørsler med vanskellige oversigtsforhold ud til Herningvej. En øget trafik vil formentlig føre til større risiko for trafikuheld disse steder. Drewsensvej er i dag præget af mange bløde trafikkanter som følge af stationen. Samtidig ligger der mange boliger ud til vejen. Her vil det også føre til kraftige gener med en øget trafik. Så kære byrådsmedlemmer: Tag lige en dyb indånding. Lad nu den motorvej blive færdig, så I kan se, hvordan trafikken rent faktisk udvikler sig og se, hvor store udgifterne til vedligeholdelse af ringvejene bliver, inden I farer til at løse et problem, der måske ikke længere er der. En løsning, der vil give kommunen ekstra udgifter, både til anlægsudgifter og ikke mindst til vedligeholdelse i rigtigt mange år ud i fremtiden. Ovenstående betragtninger er forsøgt set fra et overordnet perspektiv. Men det skal ikke være en hemmelighed, at som indbygger i Lysbro er jeg også meget bekymret set fra et lokalt perspektiv! Da jeg flyttede til Lysbro, måtte man køre 60km i timen, og det gav anledning til mange overvejelser, da vi fik børn; ville det være forsvarligt at sende dem ud i trafikken, når de skulle til at gå i skole? Heldigvis sænkede man fartgrænsen, lavede chikaner, anlagde cykelsti på begge sider af vejen, og senest blev der lagt støjdæmpende asfalt. Med udkørsel direkte til Herningvej lige i svinget ved Lyså er det dog alligevel ofte med hjertet i halsen, at vi kører ud i trafikken særligt i myldretiden. Med en opgradering og udbygning af Drewsens vil det nærme sig en umulighed at komme ud i myldretiden. Selv i dag er der, på trods af ringvejen og chikanerne, en del tung trafik ad Herningvej. Det kan mærkes i et hus fra 1911, der ligger lige ud til vejen, når der kører en tungt læsset lastbil forbi. Og vores hus er ikke det eneste i Lysbro, der ligger lige ud til vejen, så flere må opleve dette. De seneste år har jeg nydt, at gadelygterne er blevet slukket om natten. Med en opgradering af vejen til ringvej, vil den luksus at have mørke om natten nok også være slut. Måske kan man argumentere, at en kortere afstand til motorvejen videre mod Århus også vil være en fordel for os, der bor i Lysbro. Men det er nu en gang sådan, at vi først og fremmest bor i Silkeborg; vi tænker ikke mest på, hvordan vi kommer hurtigt herfra I min familie er det sådan, at den ene af os arbejder hjemmefra, mens den anden kører vestpå om morgenen. De få gange, vi skal til Århus, kan vi godt tåle, at det tager 5 minutter ekstra. Og endnu en gang: BEDRE VILKÅR FOR BILLISTER GIVER MERE TRAFIK! Med venlig hilsen Landskabsarkitekt maa, mdl Julie Bjergbakke Landskabstegnestuen LØN

108 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Sendt: 4. september :35 Til: Anne-Mette Lade (10412) Emne: Der er kommet et nyt høringssvar Kære redaktør Der er kommet et nyt høringssvar på Drewsensvej vest - Se mere her: Formular indhold: Navn: Karen Deen og Karsten Brink Virksomhed: Borger Adresse: Herningvej 6 Postnmmer: 8600 By: Silkeborg karen.deen@skolekom.dk Svar: Høringssvar Derwsensvej vest Boligområdet ved Herningvej skal ikke gennemskæres af en gennemfartsvej gennem byen og ej heller af en indfaldsvej vest fra mod byen. Lysbroområdet er ifølge lokalplanerne udlagt som boligområde med store rekreative værdier og bør derfor ikke belastes med yderligere trafik. Trafikkken vestfra mod byen bør kanaliseres via den eksisterende ringvej, som bliver kraftigt aflastet, når motorvejens sidste afsnit åbnes. Som konsekvens at den omfattende udbygning af boligområdet, kunne vi primært ønske en lukning af Herningvej ved foden af Funder Bakke, eller i det mindste en etablering af langt mere effektive trafikchikaner på Herningvej. Med venlig hilsen Karen Deen & Karsten Brink Med venlig hilsen Silkeborg Kommune 1

109 Anne-Mette Lade (10412) Fra: skriverl Sendt: 1. september :26 Til: (F0141) Emne: VVM DREWSENSVEJ VEST Hej Silkeborg Kommune, efter at have været til møde d. 27/8 må jeg fastslå, at tidsfristen eller deadline for at komme med indspark og lignende til VVM undersøgelsen af et sådant projekt, er alt for stramt. Det påvirker os, som er involveret tæt på projektet, uhyre meget. Vi befinder os i situation, hvor både vores liv og vores huse, i værste fald kan blive påvirket meget negativt. Jeg tænker, at der kunne komme mange flere indspark, såvel konstruktive som ikke konstruktive, såfremt der var mere tid. I min verden er der mange ting, der bør tænkes på og endvidere undersøges og dermed indgå i en VVM undersøgelse. Først og fremmest tænker jeg på, at der bør undersøges hvilken indflydelse en eventuelt vej får, for alle de beboere, der befinder sig imellem Vestergade og den nye vej. De vil blive udsat for en såkaldt "stereo" effekt støjmæssigt og miljø mæssigt. Derudover er der måske også et forurenings spørgsmål, som bør undersøges. Med beboere mener jeg, Frydensgade, Drechslersvej, Gesnersvej og Pandurosvej. Der er mange beboere på disse veje og derfor rammer det mange. Jeg tænker også på, at man skal undersøge, hvilke konsekvenser en ny vej får mht. priserne på alle disse huse vejene imellem. Mange vil opleve store værditab som følge af en vej, og det oveni deres dårligere levevilkår grundet støj og larm fra vejen. Her mener jeg, at man skal lave en grundig og forsvarlig undersøgelse, der involverer proffesionel og sagkyndige, og ikke blot foretage skønsmæssige vurderinger af egen herkomst. De offentlige vurdering af mange af husene, vil utvivlsomt skulle sættes kraftigt ned, hvilket vil medføre tab for lodsejere og færre penge til kommunen i form af ejendomsskat mv. Derudover kan der også være de behov for at undersøge de områder hvor vejen skal ligge mht. dyr, der risikerer at blive sorteper. Bl.a. om der er specielle hensyn at tage f.eks. til snogen, der er set hyppigt ved den gamle remise på Gesnersvej. En ny vej vil også kunne medføre en "lukning" af de ovennævnte veje i området og dermed gøre området til et ghetto lignende område, hvor ingen vil bo eller ønsker at bo. Det vil ikke fremme tilgængligheden i området med en ny vej, og klart mindske efterspørgselen af området, både for herboende og for tilflyttere. Sydbyen som et attraktivt område, vil blive berørt kraftigt og dermed menes kraftigt negativt. En ting, der også under mig såre er følgende: Har man overhovedet undersøgt, hvor meget den tunge trafik (relativt og absolut) vil udgøre på en eventuelt ny vej`? Vil den - som vi i borgeruppen påstår - bliver brugt som alternativvej og dermed åbne for gennemkørselstrafik med mange lastbiler, så vil det skulle undersøges da støj og larm fra tung trafik er meget værre end almindelige personkørsel. Med venlig hilsen Karin og Lars Skriver, Pandurosvej 11 1

110 Silkeborg d Vedr. Drewsens Forlængelse mod vest Vi bor på Gesnersvej 1 b og købte huset i december 2012, med forventning om at skabe en sund og tryg ramme for en børnefamilie igennem mange år Vi har siden selv istandsat huset for ca kroner, og vi er endnu ikke i mål med vores drømmeprojekt, der nu tegner til at blive et mareridt pga. det truende projekt om en vej imellem skinnerne og vores grund. Pt er det et meget trygt og sikkert kvarter for vores børn, at vokse op i, det var en af grundene til at vi valgte at bosætte os her. Denne tryghed sættes helt overstyr, hvis projektet om en forlængelse af Drewsensvej Vest realiseres. Vi ønsker hermed at VVM undersøgelsen beskriver meget nøjagtigt for os, hvordan vejen har en berettigelse og en nødvendighed i de næste år. Vi ønsker at VVM undersøgelsen ser på om projektet i virkeligheden er helt omsonst, og om denne stavnsbinding af et helt boligkvarter igennem mange år, skal ophæves og projektet skal nedlægges. Hvis projektet, imod al sund fornuft og ny trafikforskning, alligevel realiseres vil min familie og jeg naturligvis ikke kunne bo her, vi allerede nu bliver udsat for en enorm stressfaktor, og har en stor risiko for økonomisk ruin, hvis vi ender med et usælgeligt hus og skal starte forfra et nyt sted. Vi forventer, at I indleder en direkte dialog med os og vi forventer klart, at vores hus, sammen med de to andre huse på samme side, bliver eksproprieret, da det ikke længere vil være attraktivt at bo i kvarteret med børn. Vi ser frem til et svar fra jer. MVH Kristoffer Schøler Diana Vest Schøler Hjalte & Ronja Gesnersvej 1 b 8600 Silkeborg Mobil:

111 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Malene Gerd Petersen Sendt: 8. september :37 Til: (F0141) Emne: kommentar til VVM- Drewsensvej Vest Hermed fremsendes kommentarer vedr. VVM undersøgelse i forbindelse med forlængelsen af Drewsensvej Vest Vi bor på Gesnersvej 1 a og er naturligvis meget bekymrede for fremtiden ifht planer om, at der skal etableres en vej få meter fra vores hus. Vores hus er et af de huse, der bliver allermest belastet og mister mest værdi, hvis projektet gennemføres. Vores første indlæg er derfor præget af disse faktorer. Vi ønsker at få oplyst, hvilke rettigheder vi har som husejere, hvis planerne om forlængelsen af Drewsensvej mod vest, realiseres. Vores hus vil tabe betydelig værdi, være ubeboeligt og usælgeligt, vi ønsker selvfølgelig derfor, at huset eksproprieres, hvis projektet realiseres i den form, som COWI har udarbejdet. Undtaget er det forslag som Borgergruppen "Mørke skyer over Gesnersvej" har fået udarbejdet af Rambøll. Da der indtil nu kun har været information om projektet via dagspressen, ønsker vi at teknisk forvaltning fremover bliver mere direkte i kommunikationen med os, så vi på den måde kan følge med i de beslutninger, der får enorm betydning for vores livskvalitet. Dette projekt handler bla om, at vi risikerer at miste vores opsparing og kvarteret mister sin store herlighedsværdi som boligområde, vi ønsker derfor ikke at erfare nyt om det i dagspressen, før vi selv har fået en orientering. Det fremgår ikke af de forslag, som COWI alene har udarbejdet, at der skal være støjværn ud for vores hus, det bekymrer os naturligvis meget, er det en forglemmelse, eller vurderes det, at det ikke er nødvendigt? Det har naturligvis stresset os meget i de sidste år, at dette projekt truer vores hjem, hverdag og fremtidsplaner og det stavnsbinder os til et hus, der i værste fald, vil være både usælgeligt og ubeboeligt, men som lige nu er en del af et meget velfungerende boligområde. Derfor er vi naturligvis voldsomt bekymrede og har engageret os i, at være med til at påvirke processen og mener i bund og grund, at dette vejprojekt er fuldstændig overflødigt og visionsløst. en udbygning af Ringvejsystemet vil aflaste trafikken på Vestergade i væsentlig grad, en VVM undersøgelse bør derfor inddrage denne faktor ifht vigtigheden af at forlænge Drewsensvej mod vest. ligeledes bør en VVM undersøgelse afvente motorvejs effekten i Silkeborg Malene kører hver dag fra Gesnersvej og ud på Vestergade i vestgående retning. Det er ikke noget problem at komme ud af det lukkede vejsystem ved Pandurosvej om morgenen, og det undrer os, at netop denne tidsfaktor er med i vurderingen af, hvor vigtigt det er, at anlægge en vej tværs igennem et velfungerende og gammelt beboelseskvarter i Sydbyen. Det undrer os, at hele projektet vil lede trafikken ind i byen modsat de store arbejdspladser og p muligheder. Derfor mener vi at en VVM undersøgelse skal kortlægge de fremtidige trafikale udfordringer i midtbyen, når bilerne vil søge igennem de små vejsystemer for at spare tid og komme nemmere igennem byen. Dette vil belaste skoleområderne v Th Langs skole, Kornmod Realskole, Handelsskolen, Den Kreative skole mm 1

112 Vi ønsker at en VVM undersøgelse belyser både de menneskelige, trafik sikkerhedsmæssige og økonomiske konsekvenser det vil få, hvis man, som foreslået i Rambøll projektet fra"mørke skyer over Gesnersvej", adskiller de bløde trafikanter fra bilisterne og skaber en sammenhængende cykelsti fra midtbyen og ud mod naturstien Venlig hilsen Malene Gerd Petersen og Hans Næsby Pedersen Gesnersvej 1 a 8600 Silkeborg 2

113 Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet. facebook Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet. twitter Højreklik her for at hente billed er. For at beskytte dine personlig e op lysninger har Outlook forhin dret automatisk hentning af dette billede fra internettet. pintrest Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet. linkedin Anne-Mette Lade (10412) Fra: Marck Lyngo <mly@naughtone.com> Sendt: 8. september :20 Til: Afdpost_teknikogmiljoe@silkeborg.dk (F0141) Emne: Drewsensvejs vestlige forlængelse Kære tekniske forvaltning Jeg skriver til jer som beboer på Grønnegade 23 i Silkeborg. Det er som en nybagt børnefamilie os meget påliggende hvordan den vestlige forlængelse af Drewsensvej kommer til at ske. Vi kan ikke tilslutte os det nuværende forslag om at fortsætte Drewsensvej på højre side af banen når man kommer fra stationen. Som familie vil det få store konsekvenser at trafikken ledes fra Vestergade og via den nye direkte forbindelse fra Ringvejen til Drewsensvej på det meget lille areal som ligger på højre side af banen mod Gersnersvej, dette vil også skulle medfører nedrivning af boliger med store menneskelige konsekvenser til følge og ikke mindst tung trafik meget tæt på små bygader med børn, dyr og ældre medborgere. Vi kan dog tilslutte os den alternative plan som er forelagt kommunen af Gersnervejsgruppen. Vi mener at den tager højde for den menneskelige del men også den løsning der kommer til at have de mindste støjgener og den største trafiksikkerhed med bonus af et sti system til glæde for de lokale beboere. Sidst men ikke mindst vil vi på eget initiativ også komme med et yderligere forslag om at gøre Grønnegade blind så det ikke er muligt at benytte den gamle trafikårer. Gamle vaner dør sjældent og det er vores overbevisning at trafikken stadig vil gå af Vestergade/Grønnegade selvom der er bygget ny direkte forbindelse med mindre man gør det umuligt i form af en blind vej på Grønnegade. Vi tro og håber på at borgerne kan blive hørt i vores kommune og især dem der bidrager konstruktivt og positivt til vores samfun i form af tilvækst, indkomst og aktiv deltagelse i vores lokalsamfund. Kind Regards, Marck Lyngø Sales Director Europe T:

114 naughtone, Harrogate HG3 1JL Confidentiality Notice and Disclaimer This and any attached files are the property of naughtone Ltd. The content of this and any attached files are confidential and are protected by copyright and other intellectual property rights, and is intended only for the person or persons to whom it is addressed. If you have received this in error, please notify the sender immediately and then delete this . Any other use, retention, disclosure, forwarding, printing, copying or dissemination of this and/or any attached files is strictly prohibited. naughtone Ltd hereby excludes all liability for any unauthorised use of the information contained in or attached to this . naughtone Ltd shall not be liable for the improper or incomplete transmission of the information contained in or attached to this nor for any delay in its receipt or damage to your system. naughtone Ltd does not guarantee that the integrity of this has been maintained nor that this communication is free of viruses, interceptions or interference. To the extent permissible by law, naughtone Ltd hereby excludes all liability for loss or damage arising from the receipt or use of this communication. naughtone Limited Company No whose registered office is at 33 Park Place, Leeds, LS1 2RY 2

115 Anne-Mette Lade (10412) Fra: jens ahm Sendt: 8. september :59 Til: (F0141) Emne: Drewsensvejs forlængelse mod vest Teknik og Miljø - Silkeborg Kommune Jeg skriver til jer som beboer på Grønnegade 20 - Silkeborg. Det er os meget påliggende hvordan den vestlige forlængelse af Drewsensvej kommer til at ske. Vi kan ikke tilslutte os det nuværende forslag om at forlængelsen af Drewsensvej mod vest kommer til at ligge nord for banen. Det vil få store konsekvenser at trafikken ledes fra Vestergade og via den nye direkte forbindelse fra Ringvejen til Drewsensvej på det meget lille areal som ligger på højre side af banen mod Gersnersvej, dette vil også skulle medfører nedrivning af boliger med store menneskelige konsekvenser til følge og ikke mindst tung trafik meget tæt på de små bygader.. Vi kan dog tilslutte os den alternative plan som er forelagt kommunen af Gersnervejsgruppen. Vi mener at den tager højde for den menneskelige del men også den løsning der kommer til at have de mindste støjgener og den største trafiksikkerhed med bonus af et sti system til glæde for de lokale beboere. Sidst men ikke mindst vil vi på eget initiativ også komme med et yderligere forslag om at gøre Grønnegade blind så det ikke er muligt at benytte den gamle trafikårer. Gamle vaner dør sjældent og det er vores overbevisning at trafikken stadig vil gå af Vestergade/Grønnegade selvom der er bygget ny direkte forbindelse med mindre man gør det umuligt i form af en blind vej på Grønnegade. Vi tror og håber på at borgerne kan blive hørt i vores kommune. 1

116 Med venlig hilsen Metha & Jens Ahm 2

117 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Mia Larsen Sendt: 9. september :40 Til: (F0141) Emne: VVM undersøgelse Drewsensvej vest, kommentar. Jeg bor Gesnersvej 3, lige på den anden side af hæggen hvor I har plane om hoved forslaget til Drewsensvej vest. Jeg er meget bekymret over vores fremtid i forbindelse med Drewsensvej vest. I forslaget, er der ikke afsat penge til støjværn forbi vores hus, hvilket vi er meget uforstående over for, da det er et krav. Derud over er vores grund meget smal. Faktisk så smal at vi kun vil få sol i vores have gennem et støjværn, ved en forlængelse af Drewsensvej. Dette mener jeg man på ingen måde kan byde folk. Vi vil derfor anmode om at vores hus bliver eksproprieres, da vor hus vil tabe så meget i værdi ved en evt. forlængelse af vejen på vores side af banen. Vestergade er trafikeret i en kort periode morgen og aften. Hvilket man må forvente i byen i myldertiden. Resten af dagen er der ingen trafikale problemer. Midtbyens to største arbejdspladser, kommunen og Jyske Bank, ligger i forbindelse med Vestergade. De trafikanter kan man ikke flytter om på den nye Drewsensvej, uden at belaste midtbyen betydeligt, bla. via Østergade krydset, som I selv skriver er stærkt overbelastet i forvejen. I midtbyen ligger der 2 folkeskoler, HF og handelsskolen. Hver morgen kommer der mange elever ind med tog og busser. Jeg har ud fra de forslag I har lavet, meget svært ved at se hvordan de skal komme sikkert fra banegården og over på skolerne. Det samme gør sig gældende med busser der skal ind og ud fra banegården og busterminalen. Når man vil lave en ny vej gennem byen, er jeg underen over man ikke tænker hele bydelen ind i planerne. Vi har en hal i sydbyen med rigtig dårlige til og fra kørselsforhold. Hvorfor tænker man ikke de tanker ind i forlængelsen? Hans Okholm nævnte et nyt område ved PV Trælast, hvor der bla. skal være et supermarkedet. Det er hverken Lyngbygade eller Jerbanegade giret til den trafik. Så hvorfor ikke tænke langsigtet i forhold til de planer der allerede ligger. Den stigning af trafikken kommunen regner med, har jeg meget svært ved at forholde mig til, da jeg ikke kan få oplyst hvad det er kommunen regner med der kan trække 40% flere bilister ind til Silkeborg midtby. Hans Okholm henviste til kommuneplanen, som han ikke engang selv har kunne tygge sig igennem. Så har jeg meget svært ved at se hvordan jeg som almindelig borger så skulle kunne danne mig et indtryk af det, når vores politiker ikke engang selv kan. (sagt under høringsmøde i medborgerhuset) Hvis man udviger vores ringvejssystem, hvilken påvirkning vil det så have på vores trafik i midtbyen? Hvilken påvirkning vil det have hvis jernbanen bliver gravet ned ved Fredeiksbergade? Hvis man vælger forslag 3, vil der blive taget hensyn til mange af de ting jeg har nævnt her. Der vil også være en enestående mulighed for at skille de bløde og hårde trafikanter fra hinanden, og lave et grønt cykelområde ind mod midt byen. Skal Silkebog ikke kendetegnes på de unikke omgivelser vi har, vore skove og søer. Vi bor i et vidunderligt kvarter, med gamle bevaringsværdige huse. Vi er et kvarter hvor folk bekymre sig om hinanden. Her har folk ikke bare nok i sig selv.der er mange børnefamilier, vi er gode skatteborger i kommunen. Dette i sig selv syntes jeg er bevaringsværdigt. Mvh. Mia Larsen Gesnervej 3 1

118 8600 Silkeborg 2

119 [1] KOMMENTERING FORLÆNGELSE AF DREWSENSVEJ VEST VVM DREWSENSVEJ VEST TIL SILKEBORG KOMMUNE FRA BORGERGRUPPEN MØRKE SKYER OVER GESNERSVEJ 10. SEPTEMBER KOMMENTERING/HØRINGSSVAR FOR BORGERMØDE AFHOLDT D. 27. AUGUST 2015 HØRINGSVARETS OVERORDNEDE INDHOLD 1. Kommentarer til grundpræmissen [side 1] 2. Kommentarer til forlængelsen af Drewsensvej som samlet projekt [side 2] 3. Bemærkninger vedr. støj og vibrationer [side 4] 4. Adgang mellem station og centrum [side 6] 5. Bemærkninger til forslag I (A), II (B) og III (C) [side 6] Silkeborg har specielt sin berettigelse pga. sin natur, bynære skov og rekreative muligheder og er kendt for den direkte adgang til skov og natur. Det rekreative er et af kommunens eneste virkelige unikke trumfkort i forhold til de gængse konkurrenceparametre der ellers er kommuner imellem. Herunder er den direkte eller i det mindste nemme adgang fra bolig til naturen. At sprede trafikken mere giver en relativ større påvirkning på flere beboelsesområder samt bynær skov og andre udendørs rekreative områder. Vi mener det virker halsløst at ville sprede trafikken og vi mener at præmissen for overhovedet at lave forlængelsen Drewsensvej (og principielt Nordskovvej) er forfejlet og misfortolket. Det er vores tro at forvaltning og mange politikere efterhånden har arbejdet sig op i et hjørne, hvor argumenter og alternativer ikke bider mere. Det hjørne vil vi gerne arbejde for bliver opløst, så vi kan få en reel inddragelse, grundig objektiv fakta, holdninger og robuste løsningsmodeller for vores fælles fremtid. 1. KOMMENTARER TIL GRUNDPRÆMISSEN FOR NORDSKOVVEJ OG FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ VEST Trafikken til og fra øst kommer i dag via Århusvej. Der kører ca biler (2012-tal) på Århusvej hver dag. En trafikmodel viser, at tallet i 2020 vil være ca biler i døgnet, når motorvejen er åbnet, og der er kommet flere boliger og butikker i midtbyen. Det betyder, at trafikken stiger mere end 40 % på otte år. Rundkørslen neden for Århusbakken afvikler trafikken i krydset Østergade/ Sejsvej/ Århusvej/ Smedebakken. Rundkørslen er dimensioneret til biler i døgnet, og i myldretiden er der problemer med lange køer især på Århusvej helt ud til Campingpladsen, samt på Østergade og Sejsvej. Bilkøerne generer afviklingen af trafikken i Østergadekrydset (Østergade/ Chr. 8.s Vej), som er centralt for, hvordan trafikken glider i midtbyen. En 0- løsning løsning vil i fremtiden forværre de nuværende trafikproblemer, og

120 [2] bilkøerne vil generere yderligere forurening og støj i bymiljøet. Kommunen anser det derfor ikke som et realistisk alternativ. (citat VVM Nordskovvej) flere biler! Stigningen alene svarer til hvad mindst 2 stk. Moesgaard museer oplever på de allerbedste sommerdage. Og dette er kun fremskrivningen for Århusvej. Regner man med de tilsvarende store stigninger i trafikken rundt om hele byen som COWI har udregnet, hvilket umiddelbart fremgår af de 2020/2030 fremskrivninger der har været forelagt, svarer det til adskillige flere eksempler på kulturelle mastodonter eller tilsvarende gigantiske virksomheder eller boligområder på mange tusinde enheder. Det virker som om man har brugt landstrafiktallenes almindelige fremskrivning og derefter tillagt et urealistisk højt væksttal. Der er ingen tvivl om at Silkeborg kommune vil vokse som helhed. Det virker dog usandsynligt at den enkelte tilflytter og/eller ansatte i kommunen skal igennem Silkeborg midtby hver dag og tilmed i bil. I øvrigt er Landstrafiktallene baseret på trafik på de store vejsystemer og ikke bytrafik. Folks evne til at køre længere bliver større i kraft af den nye motorvej men de skal nødvendigvis ikke ind til midtbyen. Der er i Danmark meget stor forskel på trafik mellem byer og trafik inde i bymidter. Biltrafikken er i flere danske bymidter faldende eller i det mindste stagnerende. Hovedargumentet for at bygge Nordskovvej/Drewsensvej synes at være bygget på en urealistisk forventning eller simpelthen fejlskøn. Vi mener derfor at dette hovedargument skal efterprøves/genregnes i en VVM for Drewsensvejs forlængelse. Faren for at der er sket en fejl/fejlskøn synes for os overhængende og dermed kan vi risikere at byens politikere (og borgere) træffer beslutninger på et alt for usikkert grundlag. Dertil er det efter vores mening hovedløs gerning ikke at løse problemerne ved banekrydsningen v. Chr. D. 8. Vej. At kunne undgå ophobningen ved nedfældede bomme vil kunne mærkes helt op ved hospitalet. Ydermere er det at have en jernbanebom på tværs af den vigtigste vej i indre by et sært levn som man bør gøre op med nu. Det vil blive uforholdsmæssigt dyrt først at lave Nordskovvej for derefter at skulle sænke en ny vej efterfølgende. Det bør derfor i VVM en vurderes hvordan projektet bliver påvirket som det er nu og når (går vi ud fra) at der kommer en underføring. I denne forbindelse mener vi også at det er aktuelt at der udføres en samfundsøkonomisk analyse (cost/benefit) for det samlede Nordskovvej/Drewsensvejprojekt for at se om projektet er rentabelt over 20 år som er standardkravet til større infrastrukturprojekter. Byrådets vision om at det skal være let at komme til midtbyen i Silkeborg og andre større byer, men svært at køre igennem (citat Trafikplan 2009, Silkeborg kommune) er i direkte modstrid med en forlængelse af Drewsensvej. Dette projekt vi lige netop gøre gennemkørsel utroligt nemt. Vi mangler reelle forslag til hvordan man vil imødekomme visionen. Der afspejler sig specielt en modsætning, når man endda vil forlægge Herningvej i forlængelse med Drewsensvej, som den primære vej ind i byen i forhold til Vestergade, i stedet for omvendt. I VVM en skal det derfor indgå, hvordan projektet kan tilrettelægges således at det forhindrer/mindsker gennemkørsel. 2. OM AT FORLÆNGE DREWSENSVEJ Vores hovedtese er, at kommunen bør spare pengene indtil videre, da udviklingen i tendenser og trafiksystemer og løsninger foregår i en så rasende fart at: - Nordskovvej/Drewsensvej projektet i løbet af relativt få år (muligvis et sted mellem 2020 og 2030) har udspillet sin rolle og ikke vil kunne nå at forrente sig over 20 år som større infrastrukturprojekter skal. Et sådant projekt af en sådan størrelse og indflydelse på byen skal være en så god idé, at der ikke er nogen tvivl om værdien.

121 [3] - Ved at bruge pengene på to andre projekter (se nedenstående) vil man få skabt nogle mere robuste løsninger der samtidig vil skabe mere opmærksomhed på Silkeborg og aflive byens måske største trafikale achilleshæl (baneoverskæringen på Chr. D. 8. Vej og krydset Østergade/Chr. D.8. vej). TO PROJEKTER DER GIVER MERE MENING: 1. Få gravet Chr. 8.s vej ned under banen så vi slipper for et landsbyimage med en banebom over en af vores hovedveje, samt at det bliver uforholdsmæssigt dyrt at nedgrave en evt. ny Nordskovvej efterfølgende. At nedgrave Chr. 8 s vej ved banen vil kunne mærkes langt op af Århusvej. 2. Grav Østergadekrydset/Chr. 8 s vej 2,5 meter ned og rejs en fodgænger cykelflade/bro (2,5 meter op) over krydset således at der er fri og uhindret adgang mellem Papirfabrikken/Havnen og til Østergade/Centrum. Bilerne under broen er således fri for fodgængere/cykler og man kan lave et egentlig bilkryds uden forstyrrende faser og dermed et bedre bilflow. Projektet kan med det rette design blive et varetegn for Silkeborg og i sammenhæng med (den kommende) cykelbroen over Langesø skabe et flow for cyklister og fodgængere som er uovertruffen. Baggrunden for at vi bør sadle om og fokusere på at forbedre det vi har i forvejen, i stedet for at ødelægge vores arvesølv (Nordskoven og Remstrup Å) samt store boligområder er: Trafikale megatrends: - Antallet af unge mennesker der vil eje en bil er faldende og antallet af unge der tager et kørekort er ligeledes faldende (Martin Kruse, Dansk Fremtidsforskning) - Specielt unge mennesker bruger i højere grad samkørselssystemer hvor man f.eks. kan melde sin køretur ud hvorefter folk kan booke sig ind. F.eks. har GoMore på et år fordoblet sit brugerantal til danske brugere. (Børsen) - Selvkørende biler er på vej i så høj hastighed at vi har svært ved at forstå det. Audi s kommende A8 i 2017 bliver i nogen grad selvkørende. Tesla har meldt ud at senest i 2019 foregår 90% af kørsel automatisk (i deres biler). (Pressemeddelelser fra det enkelte produkt) - En føreløs bil kan erstatte 14 personbiler. En svensk beregning siger, at de eksisterende biler i Stocholmsområdet kan erstattes af intelligente og selvkørende køretøjer. Samtidig vil man kunne reducere antallet af p-pladser med 80 % da bilerne for det meste vil køre og ikke holde stille for at vente på sin ejer (Ingeniøren, 2. feb. 2015) - Når selvkørende biler for alvor bliver en realitet i (Ted Trepanier, ww.inrix.com) vil vi i højere grad kun eje 1 bil eller ingen, da vi blot bestiller en bil, til det vi skal bruge. I dag bruger vi en bil 5% af dens levetid så argumentet for at eje kan være svært at forsvare. - Når biler inden for få år kan køre 30 cm fra hinanden og starte samtidig i et kryds vil kapaciteten for vores veje og lyskryds vokse voldsomt. Vi vil tilmed kunne lave flere kørebaner da bilerne kommer til at kunne køre tættere (

122 [4] - Deleøkonomi og delebilsordninger er i eksplosiv vækst. Hvorfor købe og eje når man kan låne og leje (Ugebrevet Mandag Morgen). Behovet for og brugen af en bil bliver sammentænkt med andre transportformer (f.eks. skift mellem tog og bil eller tog og bil) Antallet af biler og kørte kilometer falder. - Om to-tre år er der intelligente GPS systemer i 70% af bilparken ( en af verdens største leverandører til GPS systemer) dvs. folk kommer til præcis at vide hvornår de skal køre hjemmefra og hvor de skal køre ind/ud af byen, da GPS en kan læse reeltidstrafikmålinger i Big data skyen forudsat at Silkeborg får sat målere op på knudepunkterne - Førende trafikforskere advarer mod at sætte større kommunale trafikprojekter i gang da udviklingen går så stærktog forudsætningerne derved ændrer sig ekstremt hurtigt (Vejforum, 2013, 2014). Dermed sagt er der stor sandsynlighed for at et Nordskovvej/Drewsensvejsprojekt bliver helt overflødigt. Evt trafikstigninger vil om få år blive reduceret af teknologisk udvikling og brugertendenser. - Ca. 50% af de daglige bilture i Silkeborg er under 5 km. Potentialet for at flytte nogle folk over på cykel til/fra arbejde, til/fra indkøb og fritidsaktiviteter er enormt derfor er det projekt der ligger med at få lavet en cykelbro over Langesø en fantastisk langsigtet og glimrende plan! Gør vi noget mere ekstraordinært for cyklerne kan vi flytte flere % af bilerne (TU- Data, DTU) - Hvis politikerne i Silkeborg/Ikast og Herning spiller deres kort ordentligt har vi en direkte togforbindelse til Aarhus (Bl.a. Folketingets Grønne Transportpolitik 2009) inden for år. Det vil ændre trafikmængden på Århusvej dramatisk. Tager man alt dette i betragtning bør man som beslutningstager være meget påpasselig med at være skråsikker på hvor nødvendig Nordskovvej og forlængelsen af Drewsensvej er for Silkeborgs videre udvikling. Det er måske på tide at konkurrere på andre parametre end hvad mange andre sammenlignelige byer i Jylland/Danmark gør. Infrastruktur, tilgængelighed og mobilitet er meget mere end blot lange lige veje igennem byens skove og boligområder. Vi har ikke brug for en by fyldt med biler men en by hvor man bliver påskyndet at ankomme sammen i bil, på cykel, i bus og i tog er en by der trækker det længste strå her vil man gerne bo og her vil man gerne opholde sig som gæst. 3. BEMÆRKNINGER VEDR. STØJ OG VIBRATIONER FAKTA: boliger i Danmark er belastet af vejstøj. Ifølge WHO kan trafikstøj betyde gener som hovedpine, forhøjet blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme, stress og søvnbesvær. Støj påvirker menneskers ydeevne på arbejde og kan påvirke børns indlæring og motivation. I regeringens Vejstøjstrategi fra 2003 er det vurderet, at danskere hvert år dør tidligere, end de ellers ville have gjort, som følge af trafikstøj. Kilde: Miljøministeriet og Vejdirektoratet. Vi anser i gruppen støj og vibrationer for at være det absolut største problem med alle tre forslag der vedrører Drewsensvejs forlængelse. For nuværende bor vi et utroligt attraktivt område, hvor den eneste støj kommer fra banelegemet en gang hver halve time frem til kl. 00:30. Vi kan erkende fuglefløjt, kirkeklokker fra Mariehøj og når vinden er

123 [5] rigtig høre fodboldspil på boldbanerne ved Vestre skole. De beboere, som bor tættere på Vestergade og Søndre Ringvej, har dog også allerede en del påvirkning derfra. Et evt. Drewsensvejsprojekt vil skabe en stereoeffekt der praktisk talt vil gøre mange boliger ubeboelige. Mange af husene har en arkitektur som har fordelt (sove) værelser naturligt mod syd ud mod banelegemet, hvor man uden problemer specielt om sommeren, kan åbne vinduerne om natten og ikke blive forstyrret før måske det første tog kører forbi. Det bør være kommunens fulde ansvar, på alle mulige måder at skabe et projekt, der i høj grad bibeholder områdets kvaliteter. Vi er borgere i kommunen, vi bor i byen, vi er en daglig del af byens rygrad og levebrød og at bibeholde byens kvalitet, således at folk vil bo her, også i fremtiden er et omdrejningspunkt for at et vejprojekt både fagligt, politisk og moralsk er et projekt, der gavner byen. Det er en dårlig handel at flytte trafik fra et område til et nyt, når det går ud over andre borgere i stedet. Medtager man også konsekvenserne for at det vil skabe endnu mere trafik på Søndre Ringvej bliver andelen af berørte borgere endda større end før. At smøre støj ud over flere områder i den beboede by kan ikke betegnes som god planlægning. Vi mener at afværgeforamstaltningerne i de nuværende projektbeskrivelser for alle tre forslag er utilstrækkeligt belyst. Af afværgeforanstaltninger i forhold til støj, forventer vi at der benyttes så mange af nedenstående metoder. - Støjreducerende slidlag (SRS) eller drænasfalt - Støjvolde vurderer vi at have højeste prioritet, da disse kan beplantes og dermed skabe ekstra visuel afskærmning samt fange evt. diffus belysning fra køretøjer mv. De laves så høje som anlægget overhovedet tillader det. - Støjværn/skærme værn der kan beplantes/begrønnes for at give et pænere og mere imødekommende udtryk på begge sider. De laves så høje som anlægget overhovedet tillader det. Reduktionen fra en støjskærm der er fire meter i stedet for 3 meter giver mærkbare fordele, hvorfor det bør overvejes. - Det er vigtigt at der også tages stilling til at støjreducerende belægninger kræver løbende vedligeholdelse for at være virksomme. Dvs. driftsbudgettet skal kunne dække behovet ellers må det øges. - Forsænkning af kørebane hvor muligt kan reducere kørestøj. - Brug af beplantning/vejtræer til at reducere vejstøv, skabe hastighedsdæmpning og grønne korridorer - I lighed med Vestergade ønsker vi at Drewsensvej (uanset model) bliver med gennemkørsel forbudt for lastbiler. Lastbiler, der skal mod Århus eller Herning, som ikke har noget at gøre i midtbyen, må benytte ringvejen. Dette kan være med til at skabe mindre voldsom støj, partikelforurening og færre rystelser for os beboere der vil komme til at bo tæt op ad vejen. - Generelt skal vejdesignet gennemtænkes da vejen uanset valg af model bliver facadeløs. Det er svært at få bilister til at overholde en fartgrænse på 50/km/t på en sådan type vej. Det forventes, at der laves hastighedsdæmpende tiltag. Dog ikke vejbump da disse skaber for mange vibrationer. - Der er i princippet intet i vejen for at reducere vejudlægget fra 2 x 3,5 meter helt ned til 2 x 3 meter. Det er rigeligt plads til at to busser kan passere hinanden og vil være med til at skabe hastighedsdæmpning og dermed mindre støj. Samtidig vil det skabe plads til mere beplantning og/eller et bredere stiudlæg. Generelt bør VVM en indeholde et støjberegningskort - der visualiserer støjpåvirkningen i hele byområdet også omfattende støj fra Vestergade og Søndre Ringvej med og uden afværgeforanstaltninger. I støjberegningen skal det indgå, at vi flere steder har højere bygninger eller bygningsflader, der reflekterer støjen tilbage. F.eks vil den lange sluttede facade ud til Vestergade tilbagekaste trafikstøj fra et kommende kryds. Desuden har Vestergade 133 også en stor facade der vil påvirke en del boliger på Frydensgade osv. Disse tilbagekastninger gør at dem der før havde trafikstøj til en side pludselig har det til alle sider. Det vil kræve ekstra tiltag at mindske den påvirkning

124 [6] Det skal sandsynliggøres, hvilke foranstaltninger det vil kræve at gennemsnitshastigheden på vejprojektet forbliver 50 km/t Der skal laves en beregning og kortlægning af de vibrationer, der vil komme i området såvel under anlægsfasen som efterfølgende og herunder effekten på de bygninger der bliver omfattet af påvirkningen. Specielt i betragtning af at flere huse kommer til at ligge umiddelbart op til en evt. kommende vej. 4. DÅRLIGERE OG RISIKOBETONET ADGANG TIL STATIONEN FRA BYMIDTEN Grundlæggende kan man ikke lave ligningen (>biler i bymidten = udvikling i bymidten). Det strider mod moderne mobilitets- og byplanlægning. Hver gang man gør biltrafik ind til midtbyen nemmere, fremmer man incitamentet til at vælge bilen frem for cyklen eller offentlige transportmidler. Man skaber en biltrafikring tæt rundt om centrum der skaber utryghed for bløde trafikanter der søger ind mod bymidten. De vil derfor med den baggrund også i højere grad fravælge f.eks. cyklen. Det er samme princip som omkring skolerne. Mere biltrafik omkring en skole des færre vil cykle (ond cirkel). At opgradere Drewsensvej til biler i døgnet afskærer stationen fra den indre by. Det flow man oplever som bruger af stationen, hvor man i dag mere eller mindre uhindret kan bevæge sig på tværs af Drewsensvej, vil være fortid. Nogle vil komme til at tage dumme chancer fordi de skal nå et tog eller en bus på tværs af en kraftig trafikeret Drewsensvej. En stor stigning af trafikken vil hæve ventetiden for bussernes ind/udkørsel til banegårdspladsen. Dette forlænger køreplanen og fordyrer derfor busdriften. Den evt. tid busserne sparer ved at køre langs en forlængelse af Drewsensvej bliver ædt op af ventetid. En forlængelse af Drewsensvej vil muligt gøre busservicen dårligere til fordel for biltrafikken!? VVM en bør derfor indeholde en konsekvensvurdering for busdriften og hvilke foranstaltninger man kan vælge for at mindske ventetiden for busserne ud på Drewsensvej (dette vil gå ud over biltrafikken). VVM en bør indeholde en grundig analyse af hvad konsekvenserne bliver for tilgængeligheden (convenience) og flow mellem centrum og stationen. Hvor stor belastning vil bilbarrieren blive for brugerne af stationen? Hvordan får vi brugerne af vores offentlige transportmidler sikkert og hurtigt over vejen. Hvor mange lyskryds skal der opsættes på strækningen. VVM en bør indeholde en plan for hvorledes sydbyen skal serviceres med f.eks. Bus nr. 5 der i dag kører på Dalgasgade. Ved at benytte forslag I bliver sydbyen afskåret fra adgang til bussen med mindre man fastholder bussens kørsel af Dalgasgade som i dag 5. BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG I, II OG III Grundlæggende er vi imod alle de tre løsninger som ovenstående gerne skulle tydeliggøre. Men for at knytte kommentarer til de fremlagte forslag har vi følgende kommentarer og forslag. FORSLAG I (A) er for os det forlag der løser færrest problematikker og skaber flest. Vi synes det er meget uheldigt at man fra kommunens side ikke vil se et evt. vejprojekt som en mulig løsning af flere aspekter og kun forholder sig til et aspekt nemlig biltrafik og ikke tager andre forhold til indtægt end den billigste løsning. På sigt kan man diskutere om det vitterligt er det billigste eller om de omkringliggende omkostninger over tid vil dømme projektet som dårlig planlægning. Vi har følgende bemærkninger til forslag I: a) Man får ikke skabt forbindelse til et degenereret erhvervsområde (gasgrunden mv.), b) Man får ikke mulighed for at få trafik til/fra Sydbyhallerne.

125 [7] c) Vil man have vejen nord om banen skaber man flest miljøproblemer for de borgere som bor i byen. d) Krydset på Søndre Ringvej har dårlige oversigtsforhold (problem med trafiksikkerhed) pga. den bakke det vil ligge på. e) Ved at forlægge Herningvej får man mere gennemkørende trafik, som er i direkte strid mod Byrådets beslutning om at det ikke skal være nemt at køre igennem byen. f) Man får reduceret tilgængeligheden til stationen fra midtbyen. Vil man projekt I mener vi, at det skal tilrettes således, at Herningvej ikke forlægges. Vestergade skal derimod beholde sin status som primærvej fra vest og Drewsensvej til sekundær. Vestergade præsenterer adgangen til de klart største virksomheder (Rådhus, Jyske Bank), største p-pladsmuligheder samt største kulturelle og fritidstilbud (Papirfabrikken, Vestergadehallen og Lunden). Det virker ubegribeligt at man som mål gerne vil reducere ventetiden for pendlere, der primært har noget at gøre på Vestergade ved at gøre det mere besværligt at komme ind til byen. Til gengæld bliver det nemmere at komme igennem! VVM en bør indeholde en vægtig begrundelse med baggrund i fakta, for hvorfor det er en god idé at forlægge Herningvej til Drewsensvej til fordel for Vestergade. FORSLAG II (B) er en tilrettet udgave af vores forslag. Vi mener stadig, at projektet skal indeholde en tilslutning af Sydbyhallerne for at kunne løse nogle af de problemer, der er omkring cykler, fodgængere og biler ved hallen. En tilslutning (evt. højre ind/ud eller ensrettet) kan give luft til den problematik området har. Der bør stadig laves en dobbeltrettet cykelbro op til Søndre Ringvej. Den løsning der er vist ud til Vestergade er noget rod. Man kan lave cykelstien dobbeltrettet fra det sydøstlige hjørne og op til den nye cykelsti for at fange cyklisterne fra Lysbro. Der kan laves en direkte stiforbindelse til banestien (Horsens/Silkeborg). Vi stiller i øvrigt spørgsmål ved budgetberegningen, som vi mener er kraftigt overskruet. Sideløbende med dette høringssvar vil vi også anmode om indsigt i beregningsgrundlaget for Forslag I, II og II. FORSLAG III (C) Bortset fra at noget af vejen skal graves ned hvilket er positivt rent støjmæssigt undrer det os, at kommunen vil bruge ressourcer på at analysere det, da man så ikke vil kunne køre ned på Drewsensvej fra Søndre Ringvej. Projektet vil i øvrigt, som forslag I, skabe direkte gennemkørende trafik, som er i direkte modstrid med visionen i Trafikplan 2009.

126 [8] Slutteligt vil vi gerne understrege at vi som borgergruppe og aktive beboere selvfølgelig også er interesseret i at Silkeborg udvikler sig som by. Vores by skal være fantastisk at bo i, arbejde i, studere i, være erhvervsdrivende i, være turist i osv. Vi er som aktionærer i det her firma selvfølgelig interesserede i at de beslutninger, der træffes er de mest solide, robuste og til gavn for flest muligt men vi bryder os ikke om, at man flytter problemer fra et sted til et andet og så forestiller sig, at problemet er løst. Man løser nu engang bedst problemer, ved at løse dem hvor de er. Med de kommentarer og bemærkninger vi har beskrevet her, er det vores håb at byrådet har modet til at gentænke trafik planlægningen for Silkeborg by og lade blikket falde på løsninger, der ikke nødvendigvis er de nemmeste men de bedste. Der er andre veje end dem af asfalt! Med venlig hilsen og på vegne af borgergruppen Torben Krath Rasmus Bartholdy Jensen Pandurosvej 6 Frydensgade Silkeborg 8600 Silkeborg torben@krath.eu rbartholdy@gmail.com Borgergruppen består af størsteparten af beboerne på: Gesnersvej, Pandurosvej, Drechselsvej og Frydensgade Dette høringssvar repræsenterer vores fælles holdninger. Der vil ud over dette også blive fremsendt høringssvar fra de enkelte lodsejere, som vurderer at de har kommentarer, bekymringer, forslag og spørgsmål ud over hvad der skrives her. Vi inviterer slutteligt også til en bedre og bredere dialog som ikke blot er hængt op på det pligtskyldige. Til alles bedste.

127 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Trine Elisa Vilner Nielsen (17761) på vegne af SK_post (F0231) Sendt: 31. august :56 Til: (F0141) Emne: VS: Drewsensvej linjeføring Fra: Peter Leth Sendt: 29. august :41 Til: SK_post (F0231) Emne: Drewsensvej linjeføring Til udvalget Kommentar til mødet d Peter Leth, Drewsensvej 110 Det blev ikke gjort klart fra mødets start hvad det var for indput udvalget ønskede. Det var først til sidst, at vi fik at vide, at det drejede sig om VVM-rapporten. Mødet kom til at handle om alle mulige andre ting - for det var det der lå folk på sinde, og det er nok værd at tænke over. Der kom mange tanker frem, som på en måde underminerede og satte spørgsmålstegn ved hele kommunens visioner eller mangel på samme. Det var også frustrerende, at der ikke blev taget referat, folk kom med alle deres personlige frustrationer, og der kom ikke noget svar på det. Det hele blæste bare i vinden. Hvis projektet Drewsensvej skal føres ud i livet mener jeg Plan 2, hvor vejen føres under jernbanen mod syd vil genere færrest parceller. FOA kan jo enten flytte, der er masser af erhvervslokaler eller lave parkeringspladser m mod vest, der er rigelig plads. På mødet d blev der fremført mange tanker om at hele politikken omkring hvad vi vil med Silkeborg bør revurderes. En overordnet vision om Silkeborg - skal det være bilernes by eller menneskenes by. Hvad er det der tiltrækker folk og turister er det et center i midtbyen som alle andre byer har og som er totalt ucharmerende, eller er det de gratis glæder som Silkeborg er velsignet med, søer, skov natur. Et privilegium som tidligere tiders byråd har arbejdet på at smadre med parkeringspladser ud til søerne, et kvickly med en kæmpe parkeringsplads, et Shell som en gabende sår på den mest attraktive grund i byen, en motorvej Chr.8.' vej der pløjer gennem byen og splitter byen ad. På Drewsensvej rev man en perle af et bygningsværk af den fantastiske arkitekt Harck Kampmann hensynsløst ned for et par parkeringspladser. Og spørgsmålet er om Drewsensvej er bred nok til at rumme en større trafikmængde. Den vil sagtens kunne udvides mod syd. Der er kun den gule bygning i vejen, og den er ikke nær så berømt som det gamle posthus, så den kan man sagtens rive ned og jernbanebygningen, er jo bare lavet af en DSB arktiekt, så der kunne godt laves en ny tidssvarende løsning. Således, at Drewsensvej kunne blive 4-sporet, det ville virkelig rykke. Skal vi have et stort ambitiøst stadion, når man ikke engang kan fylde det vi har. Det vil være billigere at opdatere det vi har. Skal vi have et stort multicenter til over 300 mio. Vi kan alligevel ikke konkurrere med Århus, Herning, Horsens osv. om de store arrangementer. 1

128 Et nyt storcenter hvor det gamle var og som ikke kunne gå. Kunne man ikke bygge det om til parkeringshus (der ligger jo en parkeringskælder i forvejen) i stedet for et parkeringsanlæg under Torvet med alt hvad det indebærer. Og en sidste bøn. Hvorfor har man aldrig gjort cykelstien til Sejs færdig. Der er mange der ikke tør cykle pga. busserne og bilerne der kører alt for stærkt. 40 km/t vil være passende, så kan man også nyde naturen. Man anlægger så mange cykelstier, hvor der aldrig kommer et øje. Jeg har aldrig set en eneste cyklist mellem Hårup og Mollerup. Alt dette har ikke noget med det som kommunernes folk ønskede det skulle handle om på mødet. Men det var det der lå folk på sinde og det synes jeg man skulle tage sig ad notam i byrådet og i forvaltningerne. Når nu borgmesteren i avisen jamrer over, at der mangler penge i kassen. Skulle man så ikke skrue ned for ambitionerne og bruge pengene på menneskelig velfærd. Det er jo det der altid bliver skåret ned på også med fyringer tillige og det vil der blive igen. 2

129 Lysbro Forslag til VVM for forlægning af Drewsensvej Vest Silkeborg Kommune har sendt et forslag til forlægning af Drewsensvej Vest i forhøring i forbindelse med udarbejdelse af en VVM-redegørelse. I den forbindelse vil vi gerne komme med følgende bemærkning: Det offentliggjorte materiale omhandler bl.a. påvirkninger af naturen og af trafikforholdene for beboerne i gaderne øst for Søndre Ringvej. Derimod mangler der totalt en vurdering af påvirkning af forholdene for beboerne i Lysbro ved gennemførelse af projektet. Dette emne bør også inddrages i VVM-redegørelsen, da projektet vil medføre en markant forøgelse af trafikken ad Herningvej igennem Lysbro. Begrundelse for bemærkningen Ifølge kommunens egne tal, som blev præsenteret på to offentlige borgermøder om Nordskovvej i efteråret 2012, vil åbning af motorvejen og etablering af Drewsensvej Vest medføre en kraftig øgning af trafikken på Herningvej fra til biler i døgnet i En konsekvens af forlægningen af Drewsensvej Vest er, at alle de biler, der kommer vestfra på motorvejen og skal ind til bymidten, naturligvis vil køre direkte ind ad Herningvej i stedet for at tage Ringvejen, da det vil være meget nemmere. Det samme vil bilerne fra de nuværende og fra alle de nye boliger, der planlægges i Funder og omegn de kommende år. Dette vil specielt gælde for forslag I, men også i et vist omfang for forslag II og III. Øgningen af trafikken på Herningvej bør derfor vurderes specifikt for hvert af de tre forslag til forlægning. Når projekterne med anlæg af Nordskovvej og Drewsensvej Vest er gennemført, vil Silkeborg få en glimrende øst-vestgående gennemfartsvej, der vil få alle fra den vestlige del af byen til at tage denne vej, når man skal til Århus i stedet for at tage Ringvejen til en af de nordlige eller østlige tilkørsler til motorvejen til Århus - og vise versa. Samlet set vil dette sammen med anlæg af motorvejen altså ifølge kommunens egne tal næsten fordoble trafikken på Herningvej til biler i døgnet igennem Lysbro i år Kommunen har igennem den sidste halve snes år arbejdet på at mindske trafikken og generne fra den ved at forbyde lastbilkørsel, etablere trafikchikaner og lægge lyddæmpende asfalt på Herningvej. Det sidste er en erkendelse af, af den nuværende trafik allerede medfører en uacceptabel støjbelastning ved Herningvej. Desuden fremgår det af kommunens trafiktal (måling i 2010), at 77% af bilisterne ikke overholder hastighedsgrænsen på 50 km/t igennem Lysbro, hvilket også er med til at øge støjbelastningen. Allerede nu er der en mere end 1 km lang kø igennem Lysbro Skov fra lyskrydset ved Ringvejen i morgenmyldretiden de fleste dage, så det er jo ikke denne vej, man skal sende endnu flere biler ind ad. Modstrid i planlægning Planen om forlægning af Drewsensvej Vest er derfor i direkte modstrid med den hidtidige trafikplanlægning med dæmpning af trafikken på Herningvej. Den øgede trafikmængde bør i stedet køre på Ringvejen, som er bygget til meget og tung trafik, i stedet for på en mindre og meget mere boligtæt vej som Herningvej. Øgning af trafikken på Herningvej er også i direkte modstrid med kommuneplanens målsætning for Lysbro, hvor det er nævnt, at kommunen vil støtte omdannelsen fra ældre industriområde til en velfungerende forstad for Silkeborg by og planlægge for, at Herningvej ikke får status og udseende af en gennemkørselsvej (i afsnittet Lokalområder ). Herningvej

130 har i dag karakter af boligvej, og kommunen er godt i gang med at udsluse erhverv og omdanne området til et attraktivt boligområde med nær adgang og udsyn til de omgivende søer og skove. Der er udarbejdet flere lokalplaner for udvikling af nye boligområder og butiksområde i Lysbro, som endnu ikke er effekturet, men som sandsynligvis ville blive det, hvis intentionerne i kommuneplanen bliver efterfulgt. Flyt trafikken til Ringvejen Det er fornuftigt, at Silkeborg Kommune etablerer bedre veje for trafikken, der skal ind til og ud af bymidten, når man fortsat satser på et levende midtbymiljø med butikker og liv. Men det er ikke fornuftigt, at man samtidig etablerer en gennemfartsvej tværs igennem byen, der vil få stort set al den lokale øst-vest gående trafik til at køre igennem midtbyen. Det kan jo ikke være hensigten at forøge trafikmængden på denne vis? Silkeborg Kommune bør i stedet lede trafikken i den vestlige del af byen til at køre på Ringvejen, som er beregnet til det og får kapacitet til det, da den ifølge kommunens trafiktal vil blive væsentligt aflastet, når Silkeborgmotorvejen åbner i efteråret Radikalt kan det gøres ved at lukke Herningvej inden lyskrydset ved Funder Bakke evt. kan man stadig lade busser køre igennem her. Alternativt kan man etablere indsnævringer og chikaner på Herningvej, så det ikke er attraktivt at anvende den som gennemkørselsvej. Det vil gøre Lysbro til en fredelig og attraktiv bydel og understøtte den byudvikling, som kommunen selv satser på i kommuneplanen. Venlig hilsen Bente og Magnus Jensen, Herningvej 8 Svetlana og Henrik Dalgaard, Skovbrynet 1a Morten og Rikke Svenningsen, Lysbrogade 10 Birgit Holst og Stephan Pedersen, Herningvej 14 Hanne Mygind-Rasmussen, ejer af Skovløbervej 10 Bodil Deen Petersen og Povl Sørensen, Lysåvej 3, 8600 Silkeborg

131 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Peter Mohr Christensen Sendt: 26. august :08 Til: (F0141) Emne: VVM DREWSENSVEJ VEST Teknik- og Miljøafdelingen 26. august 2015 Rådhuset Søvej Silkeborg Museum Silkeborgs bemærkninger til debatoplæg vedrørende forlængelse af Drewsensvej mod vest. Undertegnede har foretaget en arkivalsk gennemgang af det berørte areal. Størstedelen af området der bliver berørt af en forlængelse af Drewsensvej mod vest er præget af bymæssig bebyggelse, hvor beboelse m.m. er opført i perioden før det blev kutyme, at der ved udstykninger automatisk blev forundersøgt før byggemodningen gik i gang. Der er derfor ikke foretaget arkæologiske udgravninger i området. Karakteren af de arkæologiske registreringer i fund og fortidsminder bærer således præg af den lave arkæologiske aktivitet, og der er kun registreret et enkelt fund (sb. nr. 24). Der er tale om en slibesten dateret til stenalderen. Registrerede fortidsminder i nærområdet. Den vestligste del af det berørte område er og har været præget af skov. Der har derfor heller ikke her været den store museale aktivitet. Der er dog registreret en fredet gravhøj, hvis 100 m beskyttelseszone vil blive berørt af anlægsarbejdet i forbindelse med alle tre forslag. Der er spredt over det meste centrum registreret fortidsminder i form af grav- og løsfund fra såvel jæger- som bondestenalderen (sb. nr. 13, 25, 26, 27 og 28), og det må derfor anses som muligt, at der i forbindelse med anlægsarbejdet kan fremkomme bebyggelser hørende til disse grave eller eventuelt yderligere grave/gravpladser. 1

132 Registrerede fortidsminder i centrum af Silkeborg. Selvom en stor del af det berørte område allerede er præget af bebyggelse kan det ikke afvises, at der på det berørte areal kan være skjulte fortidsminder, der vil kunne kræves undersøgt i henhold til museumslovens 27. Arealerne vest for Søndre Ringvej er mindre præget af moderne aktivitet og sandsynligheden for at støde på velbevarede fortidsminder er derfor større her. Museet vil derfor anbefale, at disse arealer forundersøges i god tid inden anlægsstart eller besigtiges i forbindelse med anlægsarbejdet. En sådan forundersøgelse/besigtigelse er frivillig, men vil kunne sikre, at loven ikke overtrædes, og at et påbegyndt anlægsarbejde ikke må standses, med forsinkelse og fordyrelse til følge. Med venlig hilsen Peter Mohr Christensen Museumsinspektør Mob pmc@silkeborgmuseum.dk MUSEUM SILKEBORG HOVEDGÅRDEN Hovedgårdsvej 7 DK8600 Silkeborg Tel

133 Høringssvar: Forlængelse af Drewsensvej vest Fra: Susanne Plett Keld Tolstrup Vesterbrogade Silkeborg Til: Silkeborg kommune Vores hus er placeret på Vesterbrogade på hjørnet mellem Drewsensvej nuværende vestlige ende og jernbane dæmningen ved den nordlige jernbanebro. Uanset hvilken af Drewsensvej vest løsninger, som der bliver valgt, kan vi ikke se mulighed for ophold i vores have, som er vestvendt uden at opleve store støjgener. Det samme vil gøre sig gældende for vore naboer, som jo også har haver vendt mod baneområdet. Det er vel ikke nødvendig at nævne det øgede støj niveau om natten, når man placerer en vej i 1. sals højde. Hvad har kommunen tænkt sig at gøre i den forbindelse, der er jo tilsyneladende ikke sat økonomi af til støjdæmpning i de nuværende forslag. Vi mangler indsigt og oplysninger fra jer, om hvordan det problem kan løses, vi frygter dæmpning i højden, da haverne i forvejen ligger lavt. Usælgelige huse, eller kraftig faldende priser i området af den nye Drewsensvej er vist et for følsomt område at komme ind på her, tænker dog på, om den del er taget med i overvejelserne om vejføringen? Vi er undrende over for kommunens bevæggrunde ang. Drewsensvej vest i alle tre modeller, da vi ikke kan erkende behovet for vejen. Trafikken på Drewsensvej er yderst begrænset i stor set alle døgnets timer. Der er som på Vestergade kun trafik i forbindelse med skolestart/slut og Jyske Banks lukketid. Det er svært at finde begrundelser for Drewsensvej vest og dens forlængelse ad Nordskovvej, medmindre man fra byrådets side ønsker at bygge en ny indre ringvej, som skal fodre motorvejen ved Resenbro. Det er vi dog så naive at tro, det ikke er tilfældet. For det er jo i direkte modstrid med trafikplanen af 2009, hvor det fremgår: Byrådets vision er, at det skal være let at komme til midtbyen i Silkeborg, men svært at køre igennem!!

134 Vi har samtidig meget svært ved at se sammenhængen mellem Drewsensvej vest og det nye parkeringsanlæg under torvet, som jo bekendt får tilkørsel fra nord af Søvej, Rådhusgade. Hvordan vil byens bilister mon knække den nød? Vi kan kun undre os over at man ønsker at lede trafikken ind i byen på modsat side af de store arbejdspladser og parkeringsområder. Vi tænker på om byrådet har gjort sig tanker om afviklingen af trafikken på CHR.8 vej, når nedkørslen/opkørslen bliver sløjfet ved det nuværende parkeringshus. Det vil jo give det spor mere, som i dag mangler til Århusvej. En udbygning af det nuværende ringvejssystem vil kunne aflaste trafikken på Vestergade og nuværende Dalgasgade / Drewsensvej i væsentlig grad. En VVM bør derfor inddrage denne faktor ifht vigtigheden af at forlænge Drewsensvej mod vest. Ligeledes bør en VVM undersøgelse afvente motorvejs effekten i Silkeborg. Kunne man forstille sig, at de mange millioner kr. denne korte vejforlængelse koster, kunne bruges bedre? Jernbane overskæringen kunne være et bud!!!!!!!!! Mvh Sussi Plett Keld Tolstrup

135 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Søren Skau Sendt: 10. september :51 Til: (F0141) Emne: Drewsensvej Vest - Herningvej Jeg må indrømme, at jeg slet ikke forstår nødvendigheden af, at koble Drewsensvej sammen med Herningvej. Jeg vil faktisk foreslå, at lukke Herningvej, enten ved Funder Bakke eller alternativt i skoven mellem skovkvarteret og Vestergade krydset. Man kan så lave to parkeringspladser med indkørsel fra hhv. øst og vest og lave en lækker naturlegeplads i forbindelse med skoven. Naturligvis skal der stadig være en cykel og gangsti. Det er ikke holdbart, at den trafikmængde der tidligere var på Ringvejen nu skal føres ind ad Herningvej. Iflg. de analyser og fremskrivninger der er lavet, skal trafikken øges fra ca til biler i døgnet på Herningvej. Og da slet ikke, når trafikmængden falder tilsvarende på Ringvejen, som er dimensioneret til det. Der er efterhånden kun boliger i Lysbro og på Herningvej og det virker mærkeligt, at ville fordoble trafikmængden sådan et sted. Så jeg mener man skal fravælge en forlængelse af Drewsensvej mod vest. Venlig hilsen Søren Skau Herningvej 16 Mobil: Mail: soren@skau.org 1

136 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Ellen Henten Sendt: 9. september :05 Til: (F0141) Emne: Drewsensvejs forlængelse mod Vest, kommentar 28 sekunder. Jeg har i al den tid, der har været tale om Drewsensvejs forlængelse mod vest undret mig over, hvilket trafikalt problem, der søges løst ved dette tiltag. Der er da noget kø om morgenen og ligeledes om eftermiddagen. Men jeg har i min naivitet tænkt, at der til en hver tid er lidt myldretidstrafik på disse tidspunkter. Efter at have læst debatoplægget for forlængelsen af Dewsensvej er nu gået op for mig, hvad det drejer sig om. I oplægget har man lavet en beregning over den gennemsnitlige forsinkelse pr. bil i spidsbelastningen i morgen- og eftermiddagstimerne. Af disse beregninger fremgår det, at der med den nuværende trafikløsning giver en forsinkelse på 2 ½ minut om morgenen og på godt et minut om eftermiddagen. Hvis Sdr. Ringvej gøres 4 sporet nedsættes denne forsinkelse til henholdsvis 34 og 33 sekunder. I det forslag (Model A) der giver den mindste forsinkelse af trafikken er denne nede på 19 og 20 sekunder. Altså en tidsmæssig besparelse på 15 sekunder om morgenen og 13 sekunder om eftermiddagen. I alt en tidsbesparelse på 28 sekunder pr. dag. Tid der kan bruges på kvalitetstid med sine børn, øget produktivitet på sit arbejde eller lignende. Jeg må indrømme, at jeg er stolt af at bo i en kommune, som prioritere folks tid så højt, at den er villig til at investere yderligere 55,8 mio. kr. for at folk fra Funder, Bording og Ikast kan spare 28 sekunder hver dag. At den nævnte udgift indebærer, at 6 midtbyhuse på Gesnersvej skal eksproprieres og rives ned, er en detalje i denne sammenhæng. At et ældre attraktivt kvarter i midtbyen totalt ændrer karakter fra rolige lukkede villaveje til stærkt trafikerede indfaldsveje, er en anden detalje. Man må håbe, at de medarbejdere, der skal ind til bymidten fra vest, sætter stor pris på de 28 sekunder, de får foræret dagligt. Min opfordring herfra til byrådet skal være: Tænk jer nu godt om. Er det klogt at bruge 55,8 mio. kr. på, at ødelægge et dejligt kvarter, rive gamle huse ned og ændre livskvaliteten for så mange mennesker, der får en stærk befærdet vej lige forbi huset for at spare travle trafikkanter for 28 sekunder om dagen. VVM Når der nu skal laves en vvm undersøgelse af de forskellige løsningsforslag, ønsker jeg at man undersøger, hvor vidtrækkende konsekvenser det får for de mennesker, der ikke bliver eksproprieret, men skal leve med følgerne af denne beslutning i mange år fremefter. at man undersøger, hvad man kan gøre for at mindske generne af den øgede støj, mm. at man undersøger om man kan gøre noget for at hjælpe de mennesker, der mister flere hundrede tusind kroner i værdi på deres huse. Alle disse kvaler for at løse et problem, der ikke er der, og som ingen ved om nogensinde vil opstå. Tænk jer nu godt om inden I skyder op til 82,8 mio. kr. i dette projekt. Venlig hilsen Thomas Henten 1

137 Pandurosvej 10 2

138 Høringssvar forlængelse af Drewsensvej vest Til Silkeborg kommune Fra: Thomas Würtz Jensen Pandurosvej Silkeborg Min familie og jeg bor på Pandurosvej og har gjort det siden Som trafikken er i dag oplever vi ikke de store problemer med kødannelser på Vestergade. Jeg køre dagligt til Aarhus via Vestergade. Planerne omkring etablering af en vej som skal forbinde Drewsensvej med Ringvejen har påvirket os siden trafikplanen kom i Det har været vanskeligt at gennemskue, hvad det er der har fået byrådet til at beslutte sig for at forfølge ideen. Desuden oplever vi, at politikkere, som har deltaget i de vandreture i området langs banen, som vi har været med til at arrangere, har været lydhøre og flere har virket overraskede over at se området, hvor planerne om at etablere forlængelsen af Drewsensvej skulle finde sted. Overraskede i en sådan grad at flere har udtalt, at det ikke kan være rigtigt. Det er forbundet med stor frustration at opdage, at planerne alligevel holdes i gang. Jeg tilslutter mig de holdninger, der er beskrevet i høringssvaret, som den borgergruppe jeg er en del af Mørke skyer over Gesnersvej har indsendt, men som husejer midt i det berørte område indsender jeg hermed mine betragtninger. Utryghed For beboere i Lysbro, i området syd og nord for banen (Dalgasgade, Solbakkevej, Gesnersvej, Pandurosvej, Frydensgade og Drechselsvej) og langs den nuværende Drewsensvej er der stor uvished og utryghed forbundet med Silkeborg byråds ideer om at forlænge Drewsensvej mod vest. En forlængelse vil være forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger ikke kun for de førnævnte berørte beboere, men også for den resterende del af borgerne i Silkeborg kommune, idet et sådan vejanlæg skal finansieres over kommuneskatten. Vil en forlængelse biddrage med noget godt for nogen? Det er svært at få øje på, hvilke problemer en forlængelse af Drewsensvej mod vest skal løse. Det bliver som sådan ikke nemmere at komme til centrum, idet trafikanterne bliver ledt ind til Christian 8.s vej hvorfra de så skal finde en parkeringsplads (under tovet?). Det vil indbefatte en køretur op ad Christian 8.s vej over Østergadekrydset og ind ad Søvej. Det er de veje, som i dag er mest forbundet med kødannelser. Det eneste, der vil blive nemmere med en sådan vejføring, er at komme igennem byen fra øst til vest og omvendt, men det vil så være betinget af at Nordskovvejen gennemføres og at der bliver fundet en løsning omkring baneoverskæringen ved Fredriksberggade, således at vej og baneføring bliver niveaumæssigt adskilt. Hvis de to ting ikke er på plads vil der ikke være meget ide i at forlænge Drewsensvej mod vest. Men er det så det borgerne og byrådet i Silkeborg ønsker, at det skal være nemmere at køre igennem byen? Af trafikplanen fremgår det, at det skal være nemmere at komme til og fra Centrum i Silkeborg, men ikke at køre igennem byen. Vil det være en ide at kigge på andre løsningsmuligheder som skal gøre det nemmere at køre til og fra centrum østfra og til og fra centrum vestfra? Og vil der overhovedet være et trafikalt problem i fremtiden som skal løses? Vil de trafikfremskrivninger som byrådet træffer beslutninger ud fra holde? Det virker ikke realistisk, at der kommer en så kraftig fortætning i trafikken, som den model byrådet læner sig op af antager. Der er intelligente løsninger på vej i form af selvkørende og førerløse biler som vil reducere på mængden af biler samtidig med mere sikker kørsel og mere tæt kørsel. Det tiltag alene vil kunne reducere eller endog fjerne de trafikale problemer som Silkeborg har. Der er ikke tegn på at handlen i Silkeborg er på vej op og der er ikke noget som tyder på at tendensen kommer til at gå i den retning. Internethandel er kommet og er i kraftig vækst. Vil det være en ide at gennemføre en undersøgelse omkring behovet for en forlængelse af Drewsensvej mod vest når motorvejen er etableret? Og når Ringvejen er ført up-to-date. Jeg håber byrådet vil genoverveje ideen om at forlænge Drewsensvej mod vest. Er det en bedre ide om pengene bruges andetsteds til gavn for borgerne i Silkeborg kommune. Det kunne eksempelvis være baneoverskæringen som niveaumæssigt blev flyttet fra vejniveauet således at trafikanterne på Fredriksbergads Christian 8.s vej undgår at skulle stoppe for bommene. Mvh Thomas Würtz Jensen

139 Højreklik her for at hente billeder. For at besky tte dine perso nlige oplysninger har Outlo ok forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet. Højreklik her for at hente billeder. For at besky tte dine perso nlige oplysninger har Outlo ok forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet. Anne-Mette Lade (10412) Fra: Tina Munk Knudsen Sendt: 11. september :50 Til: (F0141) Emne: Kommentering Drewsensvej Vest: Der er andre veje end dem af astfalt Som beboer på Frydensgade 30 er vi en del af borgergruppen "Mørke skyer over Gesnersvej" og støtter fuldt ud op omkring den samlede kommentering, som er fremsendt på borgergruppens vegne. Tina og Thomas Knudsen Frydensgade 30 DK-8600 Silkeborg Tlf.: Mobil:

140 Anne-Mette Lade (10412) Fra: Torben Krath Sendt: 7. september :53 Til: (F0141) Emne: Bemærkninger til VVM procedure - Drewsensvej vest Som husejer på Pandurosvej 6, der er beliggende på den vestlige side af vejen, sender jeg mine bemærkninger. Overordnet er jeg som alle andre her i kvarteret modstander af en yderligere vej øst vest. Jeg færdes dagligt og har gjort det siden 1997 ad Vestergade i bil til Godthåbsvej i myldretid både morgen og sidst på dagen, og jeg oplever det ikke som noget problem. Der SKAL være kø i myldretiden i en større by i 23 af døgnets timer er der jo nærmest ingen trafik, og en yderligere vej vil blot blive en yderligere asfaltørken i snart sagt alle døgnets timer. Den vestlige side af Pandurosvej og husene på Vestergade fra Ringvejen til Pandurosvej har haver mod vest og syd, der kommer til at ligge totalt eksponeret i forhold til en forlænget Drewsensvej. Helt galt er det, at terrænet skråner let nedad mod sydvest, og bliver Drewsensvejs forlængelse tilkoblet Ringvejen på ringvejsbroen, som er det absolut højeste punkt, og som det foreslås i skitseforslag 1 (det såkaldte hovedforslag ), bliver det helt umuligt for os at opholde os i vore haver. Det bliver ikke bedre af, at der i forslaget ligeledes bliver et stort vejkryds med mange baner i alle retninger. Køretøjer der standser og starter igen støjer og forurener mere end glidende trafik. Vi har et hyggeligt kvarter med ældre huse, hvoraf flere er bevaringsværdige. Sådanne kvarterer er der meget få af i Silkeborg, og dem bør man beskytte fremfor at pløje et nyt vejanlæg igennem. Vi er i forvejen nærmest omringet af Vestergade, Ringvej og jernbanen. Da Trafikplan 2009 blev vedtaget, var det bl.a. med denne ordlyd: Byrådets vision er, at det skal være let at komme til midtbyen i Silkeborg og andre større byer, men svært at køre igennem. Siden har der været flere forskellige skitseforslag, og på trods af, at der nu er gået op mod 6 år siden Trafikplanen så dagens lys, er Silkeborg Kommune ikke kommet med et skitseforslag til Drewsensvej vest (eller for den sags skyld Nordskovvej), der indeholder en eneste anvisning på, hvordan man vil overholde Trafikplanens krav om, at det skal være svært at køre igennem. Tværtimod har man valgt et hovedforslag, der i endnu højere grad øger gennemkørselsrisikoen, idet man vil forlægge Herningvej, så man fra vest kører direkte ind på Drewsensvejs vestlige forlængelse (og dermed videre gennem byen og ud igen ad Nordskovvej og vice versa). Hvordan kan man overhovedet sætte hele VVM processen i gang på basis af tre skitseforslag, hvoraf ingen opfylder Byrådets vision i den Trafikplan, der skal legitimere vejprojektet? I Trafikplan 2009 fremgik det også, at forlængelsen af Drewsensvej mod vest til Søndre Ringvej vil betyde en mere fleksibel vejstruktur med mulighed for fx at aflaste Frederiksberggade ved at lede trafik fra syd ad Horsensvej videre ad Søndre Ringvej og ind til bymidten via Drewsensvejs forlængelse. Tak for det vi skal altså også belemres med den gennemkørende trafik fra Horsens siden, der skal videre mod Aarhus, og som før tog Frederiksberggade/Chr. d. VIII s vej og Århusvej. Det vil blive den nemmeste/hurtigste vej til motorvejen for denne trafik, der i stedet skulle være ledt rundt om byen med det Ringvejssystem, der i årevis har lidt under manglende udbygning. Det er kun med til at understrege, hvor galt det er, at ingen af skitseforslagene omtaler, hvordan den gennemgående trafik forhindres. VVM undersøgelsen bør også afdække, hvor meget trafik der kan blive flyttet fra Vestergade, hvis Ringvejssystemet var ordentligt udbygget. Der kan på store dele ske en udvidelse til 2 spor i hver retning, og der kan etableres flere og meget længere svingbaner. Når jeg skal til Søholt Hallerne eller mod Aarhus, kunne jeg ikke drømme om at tage Ringvejen, men kører gennem byen. Det er der også mange andre, der gør. Det er faktisk oftest lettere at køre øst/vest og vice versa gennem byen i stedet for at tage Ringvejen. Det kan der gøres noget ved, og det vil medføre mindre trafik ad Vestergade. Endelig bør VVM undersøgelsen ikke afsluttes endeligt, før motorvejen er færdiggjort og kan afsløre, hvilke ændrede trafikmønstre det vil medføre. 1

141 Med venlig hilsen Torben Krath Pandurosvej Silkeborg torben@krath.eu 2

142 11 Beslutning om tilladelse til bolig på Himmelbjergvej 84, Laven Bilag: Bemærkninger Himmekbjergvej 84 DokumentID:

143 Gry Bruhn Hansen Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Kommentarer til udsendte naboorientering om Helårsbeboelse Himmelbjergvej 84, Laven Vi har ingen kommentarer til den ændrede status, idet huset ligger mellem helårshuse, og fordi det ligger indenfor landsbyafgrænsningen. Højde: I det fremsendte materiale kan vi ikke finde nogen højdeangivelse på det nye byggeri. Vi forudsætter derfor, at det nye hus ikke er højere end det eksisterende sommerhus. De omkringliggende huse burde ikke have haft nogen forventning om, at der skulle være et helårshus på grunden. Blandt andet derfor og fordi huset ligger helt ned til søen, bør der lægges en klausul henover byggeriet, som sikrer, at huset ikke senere kan bygges højere end det nu skitserede altså i én etage med lave rejsning og uden tagterrasse. Arkitektonisk: Det er en meget unuanceret facade, som ikke er afstemt med omgivelserne. Vi ser frem til et bearbejdet udtryk på det endelige forslag. Genskin: Huset ligger helt nede til søen, og tæt på vigen, hvor der er vandaktivitet både sommer og vinter. Vi ser det som vores opgave også at tale sagen for dem, der opholder sig på vandet. Vi har slet ingen oplysninger vedrørende genskin på vandet fra vinduerne, hvilket vi synes er et vigtigt issue. I andre huse ned til vandet, hvor der er sket ombygninger, er der arbejdet en del med dette. Vi mener at det på længere sigt, vil være i alles interesse, at man fortsat tager disse hensyn. Med venlig hilsen Christine Hanselmann Laven Lokalråd

144 11 Beslutning om tilladelse til bolig på Himmelbjergvej 84, Laven Bilag: nabo84 DokumentID:

145 Gry Bruhn Hansen (20218) Fra: Lisbet Ziegler Sendt: 26. november :32 Til: Gry Bruhn Hansen (20218) Emne: Naboorientering Kategorier: GO: saved Ang. Bebyggelse Himmelbjergvej 84 Gry Bruhn Hansen Silkeborg kommune Teknik- og miljøafdelingen Da byggeriet vil mindske min udsigt, er jeg selvfølgelig ikke specielt begejstret, men min bekymring går på om det bliver bygget i højden. Da der ikke er vist højde på tegningerne, går jeg ud fra, at højden på det nye byggeri, er den samme som på nuværende. Min bekymring går på, om der senere, gives tilladelse til at bygge i højden. Jeg ønsker, at der tilføjes en klausul, så der ikke senere kan bygges i højden. Med venlig hilsen Lisbet Ziegler Olsen Himmelbjergvej Silkeborg Sendt fra min iphone 1

146 11 Beslutning om tilladelse til bolig på Himmelbjergvej 84, Laven Bilag: Svar på høring_revision 2 DokumentID:

147 Gry Bruhn Hansen Aarhus d Teknik- og Miljøafdelingen Silkeborg Kommune Udtalelse i forbindelse med kommentarer ifbm. nabohøring vedr. statusændring for ejendommen Himmelbjergvej 84, Laven Højde Det nye hus ønskes opført med fladt tag for at påvirke omgivelserne mindst muligt. Højden for det eksisterende hus er ifølge de originale tegninger ca. 3,5 meter plus sokkel. På grund af terrænfald mod syd er der høj sokkel ved sydgavlen. De nye hus vil ikke blive højere end det nuværende hus maksimale højde, dvs. maksimalt 3,5 meter plus sokkel. Det er helt fint at lave en servitut på huset, der sikrer, at det for fremtiden ikke kan bygges højere end 1 etage. Arkitektonisk Den udarbejdede visualisering i forbindelse med høringen er blot en skitse visualiseret som en grå kasse, hvor hensigten var at vise det omtrentlige volumen. Det forventes at opføre en træfacade, som kan falde bedst muligt ind i miljøet omkring Julsø. Udtrykket kan eksempelvis komme til at fremstå som referencefotoet herunder. Genskin Det nye hus tænkes opført med tagudhæng mod Julsø for at minimere eventuelle refleksgener. Ved projektering af huset vil vi naturligvis tage udgangspunkt i overvejelserne om genskin i forbindelse med tilladelser til ny bebyggelse på Himmelbjergvej 72/74, 76, nyt vinduesparti på Himmelbjergvej 86A samt det nuværende fritidshus (Himmelbjergvej 84), hvor der for få år siden blev givet tilladelse til panoramavinduer. Mvh. Christian Dalmer (ansøger)

148 13 Endelig godkendelse af Indsatsplan Funder Bilag: Høringssvar Funder.doc DokumentID:

149 Silkeborg Kommune Grundvandskortlægning J.nr. NST Ref. Peter Henneby Den 8. oktober 2015 Høringssvar til forslag til indsatsplan Funder. Vi har den 31. august modtaget Kommunens forslag til indsatsplan i høring. Naturstyrelsen har primært gennemgået indsatsplanen i forhold til de formelle krav til indsatsplaners indhold i Vandforsyningsloven og Bekendtgørelse om indsatsplaner nr fra Naturstyrelsen har derfor ikke forholdt sig til indsatsplanens faglige vurderinger herunder rækkevidden og nødvendigheden af de foreslåede indsatser. Lovgrundlag for vedtagelse af indsatsplaner Indsatsplanen omfatter hele Funder-OSD-området, som kun delvist er udpeget som IO, og planen har derfor hjemmel i såvel 13 som 13a i vandforsyningsloven, hvilket også er beskrevet i afsnit 2.4. Ingen bemærkninger. Resumé af kortlægning En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 1 indeholde et resumé af den kortlægning, der ligger til grund for indsatsplanen. I kap. 4 er der en gennemgang af de forskellige undersøgelser, der er blevet fortaget gennem tiden men det står ikke alle steder helt klart, hvem der har foretaget undersøgelserne/kortlægningen. Det bør tydeliggøres. Områdeudpegning En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 2 indeholde en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres. Indsatsplanområdet er beskrevet og vist som hele Funder-OSD. Det bemærkes, at NFI ikke er vist på kortene figur 2.1. og 4.5; NFI bør vises jf. også indledningen til afsnit 2.4. Det bemærkes også, af det ikke er hele Funder OSD, der er udpeget som NFI, som der står i forordet idet en mindre del i det sydøstlige hjørne ikke er udpeget. Naturstyrelsen konstaterer, at Kommunen viser et andet indvindingsopland til Hvinningdal vandværk end det, der fremgår af udpegningsbekendtgørelsen. Begge indvindingsoplande ligger (delvist) udenfor OSD, og de to mindre arealer af kommunens indvindingsopland, Naturstyrelsen Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Tlf Fax CVR EAN aal@nst.dk

150 som ligger uden for OSD, er tilsyneladende ikke sårbarhedsvurderet. Hvis Kommunen ønsker at få udpeget kommunens indvindingsopland med evt. tilhørende NFI og IO, opfordrer vi hermed Kommunen til at sende relevant materiale til os på med Justering af kortlægning i emnefeltet. Retningslinjer og foranstaltninger En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 3 indeholde en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen. Der på forskellig vis listet og beskrevet foranstaltninger og retningslinjer, men der er ikke umiddelbart nogen klar definitionsskelnen mellem de to begreber. Overvågning En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 4, indeholde en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen. Hidtil og kommende overvågning udført af Hvinningdal Vandværk og Silkeborg Vand er beskrevet flere steder ligesom Statens GRUMO er nævnt. Ingen bemærkninger. Opgørelse over behovet En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 5, indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. I kap. 4, 5 og 6 er geologien mv, fladeforureningskilder samt punktkilder i hele indsatsplanområdet beskrevet, og behovet for beskyttelse er derfor opgjort. Ingen bemærkninger. Tidsplan og ophævelse af tidligere indsatsplan En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 2, indeholde en tidsplan for gennemførelsen samt en oplysning om der ophæves en tidligere indsatsplan I tabel 1.2 er der angivet tidsplaner for de enkelte foranstaltninger. I forordet er det nævnt, at indsatsplanen er en revision af en amts-indsatsplan fra Der bør direkte stå, at den ophæves. Naturstyrelsen håber, at der tages højde for ovenstående bemærkninger i den endelige indsatsplan. 2

151 Vejledning om indsatsplaner 2015 kan findes her: Med venlig hilsen Peter Henneby Grundvandsmedarbejder Tlf dir:

152 13 Endelig godkendelse af Indsatsplan Funder Bilag: Landboforeningen Midtjylland Høringssvar Indsatsplan Funder V2 v2 DokumentID:

153 Høringssvar vedr. Funder Indsatsplan V2 Viborg d. 2. november 2015 LandboForeningen Midtjylland fremsender hermed høringssvar vedr. Funder Indsatsplan V2. Med venlig hilsen Næstformand Anders Ahrenfeldt Formand Frede Lundgaard Madsen 1/6

154 Høringssvar til Funder Indsatsplan V2 (sidehenvisninger er til papirudgaven juli 2015) Generel kommentar til regulering af husdyrbrug i det indsatsplanlagte område: I Funder indsatsområde er der så meget skov, at den gennemsnitslige udvaskning er meget lav. Der er således ikke nogen akut fare for drikkevandet og der er ikke baggrund for at indskrænke landbrugets arealanvendelse med andet end reguleringen gennem miljøgodkendelser af husdyrbrug. Silkeborg Kommune har ifølge lovgivning omkring miljøgodkendelser af husdyrbrug to muligheder for at sætte krav til arealanvendelsen. 1. Den første mulighed giver husdyrproduktionen tilladelse til at udvaskningen efter en udvidelse ikke må forøges. Det vil sige, at udvaskningen fra den dyrkede jord er den samme før udvidelsen som efter udvidelsen. For de husdyrbrug der udvasker meget lidt nitrat før en udvidelse, kan efter udvidelsen få lov til at udvaskningen stiger til, hvad der svarer til udvaskningen fra et rent planteavlsbrug. 2. Den anden mulighed giver husdyrproduktionen tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug. Sidstnævnte mulighed vil give store indskrænkninger i arealanvendelsen for især svineproduktionen. Silkeborg Kommune vælger i Funder Indsatsplan den første mulighed, som retningslinje, når der skal gives miljøgodkendelse af en husdyrproduktion. Landboforeningen Midtjylland har ingen kommentarer til retningslinjens indhold. Generel kommentar til udpegning af BNBO Indsatsplanens tekst har ikke nogen uddybet begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt at udpege BNBO i Funder Indsatsplan V2. På side 22 beskrives fund af sprøjtemidler i vandanalyser fra boringer fra Funder indsatsplanområde. På side 33 ff beskrives anvendelsen af sprøjtemidler. Men i teksten side 56 ff, henvises der ikke til disse tekster, som begrundelse for at det er nødvendigt at udpege BNBO. Det tages som givet AT Silkeborg Kommune skal udnytte sin mulighed til at regulere brugen af sprøjtemidler ved at udpege BNBO. Det nærmeste, det kommer til en begrundelse for udpegning af BNBO står i første sætning på side 56: I nærområdet omkring vandindvindingsboringerne eksisterer der helt specielle hydrauliske forhold, som bevirker, at grundvandet er særlig sårbart her. Der henvises ikke til andre projekter eller udredninger, som har vist, at der skulle være en sammenhæng mellem sårbarhed for pesticider og stor grundvanddannelse. Der er fordi generel regelret anvendelse af pesticider ikke kan anses som en fare for drikkevandet, og at 25 meters beskyttelseszonen giver en god sikring mod nedsivning af pesticider i det boringsnære område. 2/6

155 En beskyttelse af BNBO ved at gennemgå og vurdere risici for forurening ved at vurdere f.eks. akutte forureninger fra gylletanke, der går læk, uheld med marksprøjter, jordvarmeanlæg mv. er en god måde at beskytte det boringsnære område på. Men at udstede et forbud mod regelret brug af sprøjtemidler er et voldsomt indgreb, som skal overvejes nøje. Udformningen af BNBO vil som reglen virke MEGET forstyrrende for landbrugsdriften, i det arealet af BNBO er organisk formet og markarbejdet som regel foregå ad rette linjer. Begrundelsen for at indføre dette forbud skal kunne begrundes sagligt og fagligt. Landboforeningen Midtjylland mener ikke, at der er belæg for retningslinje: Meddelelse af påbud om dyrkning uden sprøjtemidler i BNBO senest 2 år fra indsatsplanens vedtagelse. Landboforeningen Midtjylland mener ikke, at der er argumenteret fyldestgørende for at sprøjtefri dyrkning er et nødvendigt påbud for at sikre drikkevand uden pesticider. Specifikke kommentarer: Side 8. Samlet opstilling af foranstaltninger Nuværende tekst: Retningslinje: Miljøgodkendelser - ved udvidelse af husdyrbrug ingen merbelastning over planteavlsniveau. Kommentar: For at forstå retningslinjen, skal teksten side 36 læses. Som retningslinjen står der kan den misfortolkes i retning af, at der ikke må være en udvaskning, der er over planteavlsniveau. Det er jo den enkelte ejendom, der søger om udvidelse, der ikke må have udlede mere nitrat efter udvidelsen (ingen merbelastning). Dog må husdyrbrug, der i nudriften udleder nitrat, på et niveau, der ligger under et planteavlsbrug, forøge udvaskningen op til planteavlsniveau, såfremt dette niveau er under 50 mg nitrat/l. Side 11: Miljømål Teksten i afsnittet: Miljømål- beskyttelsesniveau. Kommentar: Hele teksten i afsnittet er meget svært at læse og overskue konsekvenserne af. Men der beskrives, at der grundlæggende er to måder at beskytte grundvandet (drikkevandet): Niveau 1: Miljømålet sikres bl.a. opfyldt gennem en erstatningsfri regulering med fastsættelse af vilkår i miljøgodkendelser med baggrund i indsatsplanens retningslinjer for Silkeborg Kommunes administration. Niveau 2: Foranstaltninger der følger af opstillede reduktionsmål - f.eks. begrænsninger i eller ophør med anvendelse af sprøjtemidler og nitrat iværksattes mod fuld erstatning. Forslag: Indsætte en figur, der viser de to grundlæggende forskellige måder at regulere på. 3/6

156 Husdyrbrug Planteavlsbrug Drikkvandskvalitet Nudrift Erstatningfri regulering Erstatning Forklaring: Et husdyrbrug kan kun reguleres i forhold til den nitratudvaskning som husdyrbruget udgør. Det vil sige for den del af nitratudvaskningen, der ligger over nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug. Hvis der er akut fare for drikkevandets kvalitet må udvaskningen ikke overstige 50 mg nitrat pr. liter. Der skal betales erstatning for indskrænkning i dyrkningsretten til husdyrproducenten, hvis udvaskningen skal ned på 50 mg nitrat pr. liter. Side 12: Nuværende tekst: For at nå et reduktionsmål kan foranstaltninger skævdeles i afgrænsede områder, da det er gennemsnittet af foranstaltningerne som skal overholde reduktionsmålet. Kommentar: Hvis det er nødvendigt at sætte ord i anførselstegn i et dokument som en indsatsplan, er det fordi ordet ikke er dækkende. Afsnittet bliver derfor upræcist beskrevet. Det gør det svært at læse for modtager. Forslag: For at nå et reduktionsmål kan foranstaltningen målrettes, så indsatsen lægges, hvor den er mest effektiv eller hvor der kan indgås frivillige aftaler. Nuværende tekst: Maksimal belastning i afgrænsede områder: Grundvandet skal gennemsnitligt overholde drikkevandskvalitetskravene, som udgør for nitrat = 50 mg/l og sprøjtemidler = 0,1 µg/l Spørgsmål: Maksimal belastning i afgrænsede områder. Hvad menes der med afgrænsede områder? Side 14: Spørgsmål: Hvorfor svarer Funder OSD ikke til indvindingsoplandet? Side 21: Nitrat 4/6

157 Spørgsmål: Hvad betyder hovedsagelig af sandede sedimenter, der er fuldstændig gennemiltede..? Iltningen af sedimentet betyder, at de stoffer, der kan nedbryde nitrat ikke længere er til stede, hvilke stoffer er ikke længere til stede og hvor er de henne? :. Side 21: Nuværende tekst: Grundvandet i de dybere dele af grundvandsmagasinet er nitratfrit. Der er således en væsentlig reduktionskapacitet i magasinet til at omdanne nitraten før den får frem til de dybere dele i grundvandet. Spørgsmål: Hvis nitraten omsættes i de øvre lag af grundvandsmagasinet er der så alligevel fare for, at der kan findes nitrat i drikkevandet? Fra hvilke dybder pumpes drikkevandet op? Side 25. Nitratfølsomhed Kommentar: Det fremgår heraf, at der i den østlige del af indsatsplanområdet, gennem de seneste 25 år har været et stigende indhold af sulfat i drikkevandet med koncentrationer, der i begyndelsen af 1980-erne lå omkring 30 mg/l, og efter årtusindskiftet nærmer sig 50 mg/l. Dette viser, at oppumpningen trækker øvre grundvand, og dermed yngre vand ned i de lag, hvorfra indvindingen sker. Spørgsmål: Har det noget at gøre med pumpningsstrategien? Vil der også blive trukket øvre grundvand ned i de lag hvor indvindingen sker, med den nye reducerede indvindingstilladelse? Vil der kunne lægges en ny pumpestrategi, f.eks. med en frekvensstyret oppumpning? Spørgsmål: Kan der henvises til kilder, der viser, at et stigende indhold af sulfat vil give et stigende indhold af nitrat? Side 29: Arealanvendelse, fladeforureningskilder Nuværende tekst: Markdrift fra enkeltbetalingsordningen Forslag: Arealanvendelsen som den fremgår af årets indsendte Fællesskema Kommentar: Fra 2015 er der ikke længere noget der hedder enkeltbetalingsordning. Alle støtteordninger og dermed arealanvendelsen er samlet på Fælleskemaet. Side 30: Nuværende tekst:..såvel som der i enkeltbetalingsordningen Forslag:.såvel som der på Fællesskemaet Side 32: Kvælstofoverskud/- udvaskning Kommentar: Det beskrives detaljeret hvilke oplysninger, der indgår i beregningerne af kvælstofoverskud. Der savnes en beskrivelse af den model, der anvendes til beregningerne og hvad denne model kan bruges til og modellens begrænsninger. Den model Conterra har udviklet, bygger på registerdata. Disse data sættes en i en model, der beregner et kvælstofoverskud ud fra standardtal. Dette overskud bliver omregnet til et udvaskningspotentiale ved at indregne nettonedbør i det aktuelle område. Modellen kan bruges til at sammenligne den potentielle udvaskning år for år. Om den er stigende eller faldende, hvilket er 5/6

158 afhængig af årets nedbør og den aktuelle arealanvendelse. Conterras beregning af den potentielle udvaskning er altså ikke et absolut tal, der aktuelt kan måles. Endvidere kan Conterras tal for potentiel udvaskning ikke sammenlignes direkte med den model, der bruges i statens ansøgningssystem for husdyrgodkendelser, da der er tale om forskellige modeller og metoder. På ligger der fyldig information om BNBO udpegningen med mulighed for at fordybe sig i diverse rapporter. Den samme mulighed savnes for eks. nitrat. Conterras rapport og beregning af arealanvendelsens betydning kunne ligge som et link. Side 36: Nuværende tekst:. Udvaskning på ca. 24mg/ l nitrat Kommentar: I tabel 5.2 står 26 under nitratkonc.? Side 36: Nuværende tekst: Med hensyn til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse overfor nitrat vurderes, at de allerede gældende minimumskrav til miljøgodkendelser af husdyrbrug i NFI /5.8/ er tilstrækkelige til at sikre, at miljømalet overholdes i gennemsnit uanset at planteavlsniveauet i området kan beregnes til gennemsnitlig 67,5 mg nitrat/l i Funder indsatsplanområde /5.9/. Kommentar: Hvordan kan udvaskningen fra landbrug, i tabel 5.2, side 32 angives til at være 41 mg nitrat/l, når Conterras modelberegning siger at udvaskningen fra et planteavlsbrug i Funder indsatsplanområde er 67,5 mg nitrat?? Angivelsen i tabel 5.2 omfatter vel både husdyrbrug og planteavlsbrug. Normalt antages udvaskningen fra et husdyrbrug at være større end fra et planteavlsbrug. Derfor kræver det en forklaring af hvorfor der er så stor forskel på det to angivelser af nitratudvaskningen. Side 36: Nuværende tekst: Baggrunden herfor er igen skovområdernes fortyndende effekt på nitratudvaskningen - både i forhold til oplandet til Hvinningdal Vandværk og evt. fremtidige øvrige oplande i Funder indsatsplanområde. Minimumskravet om, at der ikke må ske nogen merbelastning i NFI hvis udvaskningen i eftersituationen er større end 50 mg/l modificeres dog af planteavlsreglen som siger, at der i en miljøgodkendelse ikke kan stilles mere skærpede krav til udvaskningen af nitrat end hvad der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standardsædskifte /5.8/. Det betyder f.eks., at der godt kan ske en merbelastning i eftersituationen hvor udvaskningen er over 50 mg/l hvis udvaskningen blot er lig med eller under planteavlsniveau. Af tabel 5.5 nedenfor fremgår minimumskravene. Kommentar: teksten er utrolig svær at forstå, fordi der sker en sammenblanding af begreber. Kan situationen ikke vises med nogle tal eksempler? Side 56: Nuværende tekst: Arealet af BNBO er beregnet på baggrund af indvindingsmængden fra boringen, magasinets tykkelse, strømningstiden til boringen og magasinets effektive porøsitet. Formen på BNBO afhænger af grundvandets strømning og transmissiviteten. 6/6

159 Kommentar: Strømningstiden til boringen må afhænge af pumpestrategien. Kan der indføres en anden pumpestrategi, f.eks. en frekvensstyret pumpestrategi, der vil give et andet og mindre BNBO? Grundvandets strømningsretning vil også afhænge af pumpestrategien, hvis der ikke pumpes så hårdt, vil vandet finde andre strømningsretninger, der kan give andre resultater. 7/6

160 13 Endelig godkendelse af Indsatsplan Funder Bilag: Oversigt over bemærkninger til forslag til Indsatsplan Funder V2 DokumentID:

161 8. december 2015 Teknik- og Miljøafdelingens svar på bemærkninger til forslag til Indsatsplan Funder I forbindelse med offentliggørelse af forslag til Indsatsplan Funder V2 har Silkeborg Kommune modtaget kommentarer til forslaget fra: LandboForeningen Midtjylland Naturstyrelsen Nedenfor følger en beskrivelse af hovedindholdet i indsendte høringssvar til forslag til Indsatsplan Funder V2, juni 2015 hvortil sidetallene refererer. Under hvert høringssvar kommenteres høringssvaret af Teknik- og Miljøafdelingen og i hvilket omfang disse afstedkommer rettelser, der overføres til den digitale udgave af planen. Indsendt af: Emne Generelle kommentarer og bemærkninger til specifikke emner Landboforeningen Midtjylland Hovedindhold Landboforeningen Midtjylland (LM) har følgende bemærkninger: 1. Generel kommentar til udpegning af BNBO 2. Specifikke kommentarer til side 8,11,12,14,21,25,29,30,32,36 og 56 Steffen Dall Kristensen (16962) Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Teknisk afdeling Søvej 1-3 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

162 Teknik og Miljøafdelingens svar på ovenstående bemærkninger: Ad.1 Landbo Midtjylland mener ikke, at der er belæg for at meddele påbud om ophør af anvendelse af pesticider i BNBO samt, at der ikke er argumenteret fyldestgørende for hvorfor, det er nødvendigt at dyrke jord i BNBO uden brug af pesticider for at sikre drikkevand uden pesticider. Teknik- og Miljøafdelingen har beregnet og udpeget Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for indvindingsboringerne til alle almene vandværker i kommunen. Udpegningen er sket efter retningslinjer i Vejledning nr. 2, 2007 Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO. Vurderingen af om der skal ske indgreb overfor lovlig anvendelse af pesticider i BNBO består af en faglig vurdering (geologisk) og forvaltningsmæssige proportionalitetsbetragtninger. Forholdene der indgår i den faglige vurdering findes her I den faglige vurdering, vurderes det ud fra de geologiske forhold, om der kan ske en forurening af indvindingsboringen inden for det udpegede BNBO. Er der f.eks. spændte grundvandsmagasinforhold i BNBO, som betyder, at grundvandets strømning er opadrettet, kan en forurening på terræn ikke sive ned til indvindingsboringen. I dette tilfælde vil der ikke blive stillet krav om pesticidfri dyrkning i BNBO. Kan der ske nedsivning fra terræn til indvindingsboringen udføres der en risikovurdering hvor det beregnes hvad konsekvensen vil blive ved spild eller uheld med et pesticid indenfor BNBO. I risikovurderingen beregnes koncentrationen af pesticidet i indvindingsboringen ved spildet/uheldet,på baggrund af beregningsværktøj udviklet i forbindelse med Naturstyrelsens BNBO-projekt i Er denne over grænseværdien for pesticider i drikkevand indgår dette i proportionalitetsbetragtningerne. Det skal bemærkes, at jf. Vejledning nr. 2, 2007 Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO, så udføres der en risikovurdering i forbindelse med spild og uheld med f.eks. pesticider, og ikke i forhold til regelret anvendelse af pesticider. Dvs., at konsekvensen ved, at der ikke må håndteres pesticider i BNBO pga. spild eller uheld med marksprøjten er, at jorden ikke kan dyrkes med brug af pesticider. I proportionalitetsbetragtningerne afvejes hensynet og nødvendigheden for at sikre indvindingsboringen mod forurening med pesticider, overfor hensynet til lodsejerne der berøres rådighedsindskrænkningen, og forbrugerne som skal afholde en eventuel erstatning til lodsejeren, alternativt afholde udgifter til en ny kildeplads hvis der sker en forurening i BNBO af indvindingsboringen. Nødvendigheden af rådighedsindskrænkningen i BNBO afhænger bl.a. hvor stor og vigtig en indvinding er. I BNBO til Hvinningdal Vandværk sker der nedsivning af grundvand til indvindingsboringerne. Risikovurderingen viser, at hvis der sker et uheld i BNBO hvor en marksprøjten springer læk, indeholdende 4000 l Bentazon med en koncentration på mg/l, vil det grundvand vandværket indvinder komme til at indeholde 1,52 µg Bentazon/l og 4,20 µg Bentazon/l for hhv. kildeplads 1 og 2 (grænseværdien for enkelt pesticider i drikkevand er 0,1 µg/l). Da Hvinningdal Vandværk indvinder mere end 50 % af alt drikkevand i Silkeborg Kommune vurderer Teknik- og Miljøafdelingen at en rådighedsindskrænkning overfor pesticider i BNBO er nødvendig da en indvinding af denne størrelse ikke umiddelbart erstattes ved nødforsyning fra andre vandværker, at udgiften til erstatning på ca kr. er forsvindende lille sammenlignet med omkostningerne ved at skulle etablere en ny kildeplads med samme indvindingsmængde i tilfælde af forurening med pesticider i BNBO samt, at der er tale om relativt lille areal (ca. 1,25 ha) som lodsejerne ikke kan dyrkes med Side 2

163 anvendelse af pesticider. Med baggrund i ovenstående vurderer Teknik- og Miljøafdelingen der på saglig vis er argumenteret fyldestgørende for, hvorfor enten en frivillig aftale eller et påbud er nødvendig for, at sikre Hvinningdal Vandværks indvindingsboringer mod forurening med pesticider i BNBO. Ad. 2. s. 8. Retningslinje: Miljøgodkendelser - ved udvidelse af husdyrbrug ingen merbelastning over planteavlsniveau. Retningslinjen kan misfortolkes således, at der ikke må ske nogen udvaskning over planteavlsniveau. Det er jo den enkelte ejendom, der søger om udvidelse, der ikke må udlede mere nitrat efter udvidelsen (ingen merbelastning). Dog må husdyrbrug, der i nudriften udleder nitrat, på et niveau, der ligger under et planteavlsbrug, forøge udvaskningen op til planteavlsniveau, såfremt dette niveau er under 50 mg nitrat/l. Retningslinjen omformuleres til: Miljøgodkendelser. Ved udvidelser af husdyrbrug må der ikke ske nogen merbelastning hvis planteavlsniveau er større 50 mg/l, i den situation hvor udvaskningen i nu-drift er større end planteavlsniveau. I situationen hvor planteavlsniveau er mindre end 50 mg/l, må der ske en merbelastning op til en udvaskning på 50 mg/l. s. 11 Afsnit Miljømål-beskyttelsesniveau er svært at forstå. Hele teksten i afsnittet er meget svært at læse og overskue konsekvenserne af. Indsætte en figur, der viser de to grundlæggende forskellige måder at regulere på. Følgende figur indsættes der forklarer afsnittet: Side 3

164 Niveau 1. Erstatningsfri regulering Nitrat,mg/l Niveau 2. Regulering mod erstatning Udvaskning i nudrift Planteavlsniveau Husdyrbrug Udvaskning i ansøgt drift Tilladt udvaskning jf. indsatsplan s. 12 I sætningen For at nå et reduktionsmål kan foranstaltninger skævdeles i afgrænsede områder, da det er gennemsnittet af foranstaltningerne som skal overholde reduktionsmålet. bør der findes et andet ord for skævdeles, da det ikke tilstrækkeligt præcist. Sætningen ændres til For at nå et reduktionsmål kan foranstaltninger fordeles forskelligt i afgrænsede områder, da det er gennemsnittet af foranstaltningerne som skal overholde reduktionsmålet. s. 12 Hvad menes der med Maksimal belastning i afgrænsede områder i sætningen Maksimal belastning i afgrænsede områder: Grundvandet skal gennemsnitligt overholde drikkevandskvalitetskravene, som udgør for nitrat = 50 mg/l og sprøjtemidler = 0,1 µg/l Med Maksimal belastning i afgrænsede områder menes der, udvaskningen i OSD, et velafgrænset delområde af OSD f.eks. hydrologisk - eller i det grundvandsdannende opland til et vandværk. Sætningen ændres til Maksimal belastning i OSD, et afgrænset delområde af OSD og grundvandsdannede oplande til vandværker: Grundvandet skal gennemsnitligt overholde drikkevandskvalitetskravene, som udgør for nitrat = 50 mg/l og sprøjtemidler = 0,1 µg/l s. 14. Hvorfor svarer Funder OSD ikke til indvindingsoplandet? Funder OSD er udpeget af det tidligere Aarhus Amt i amtets Regionplan. Indvindingsoplandet til Side 4

165 Hvinningdal Vandværk er efterfølgende blevet beregnet, senest i 2015 på baggrund af vandværkets tilladte indvindingsmængde og fordeling af indvindingen på vandværkets boringer. Beregningen af indvindingsoplandet viser bl.a., at indvindingsoplandet strækker sig ind i det OSD der ligger nord for Funder OSD. Det er Naturstyrelsen der er ansvarlig myndighed for udpegning af OSD og indvindingsoplande. Naturstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke valgt, at ændre afgrænsningen af OSD Funder således, at hele indvindingsoplandet til Hvinningdal Vandværk er indeholdt i OSD Funder. s. 21 Hvad betyder hovedsagelig af sandede sedimenter, der er fuldstændig gennemiltede..? Iltningen af sedimentet betyder, at de stoffer, der kan nedbryde nitrat ikke længere er til stede, hvilke stoffer er ikke længere til stede og hvor er de henne?. Sætningen ændres til Den umættede zone i Funder OSD består hovedsagelig af sandede sedimenter, der er fuldstændig gennemiltede. Iltningen af sedimentet betyder, at de stoffer der kan nedbryde nitrat ikke er til stede mere, men er nedbrudt til bl.a. sulfat ( ) og frit kvælstof (N 2 ). Det øvre grundvand i området er således overalt sårbart over for nitrat. s. 25 Det fremgår heraf, at der i den østlige del af indsatsplanområdet, gennem de seneste 25 år har været et stigende indhold af sulfat i drikkevandet med koncentrationer, der i begyndelsen af 1980-erne lå omkring 30 mg/l, og efter årtusindskiftet nærmer sig 50 mg/l. Dette viser, at oppumpningen trækker øvre grundvand, og dermed yngre vand ned i de lag, hvorfra indvindingen sker. Har det noget at gøre med pumpningsstrategien? Vil der også blive trukket øvre grundvand ned i de lag hvor indvindingen sker, med den nye reducerede indvindingstilladelse? Vil der kunne lægges en ny pumpestrategi, f.eks. med en frekvensstyret oppumpning? Ja, der vil også blive trukket øvre grundvand ned i forbindelse med den reducerede indvindingstilladelse. Vandværket anvender allerede i dag frekvensstyrede pumper, som sikrer en jævn indvinding over døgnet, både af hensyn til strømforbrug og afsænkning ved boringerne. Teknik og Miljøafdelingen anbefaler dog at Silkeborg Vand fortsat arbejder på at minimere indvindingen på de nuværende indvindingsboringer ved at fordele indvindingen på flere boringer eller ny kildeplads s. 29 Markdrift fra enkeltbetalingsordningen bør ændres til Arealanvendelsen som den fremgår af årets indsendte Fællesskema, da der fra 2015 ikke er noget der hedder enkeltbetalingsordning. Alle støtteordninger og dermed arealanvendelsen er samlet på Fælleskemaet. Teksten ændres til Arealanvendelsen som den fremgår af årets indsendte Fællesskema for 2013 s. 31. såvel som der i enkeltbetalingsordningen bør ændres til.såvel som der på Fællesskemaet. Teksten ændres til.såvel som der på Fællesskemaet. s. 32 Det beskrives detaljeret hvilke oplysninger, der indgår i beregningerne af kvælstofoverskud. Der savnes en beskrivelse af den model, der anvendes til beregningerne og hvad denne model kan Side 5

166 bruges til og modellens begrænsninger. Der indsættes link i Indsatsplan Funder til rapporten hvor i grundlaget for udvaskningsberegningerne fremgår. s.36 Nuværende tekst s. 36: udvaskning på ca. 24mg/ l nitrat. I tabel 5.2 står 26 under nitratkonc.? Teksten s. 36 er rettet til 26 mg/l, som er den korrekte værdi s. 36 Med hensyn til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse overfor nitrat vurderes, at de allerede gældende minimumskrav til miljøgodkendelser af husdyrbrug i NFI /5.8/ er tilstrækkelige til at sikre, at miljømalet overholdes i gennemsnit uanset at planteavlsniveauet i området kan beregnes til gennemsnitlig 67,5 mg nitrat/l i Funder indsatsplanområde /5.9/. Hvordan kan udvaskningen fra landbrug, i tabel 5.2, side 32 angives til at være 41 mg nitrat/l, når Conterras modelberegning siger at udvaskningen fra et planteavlsbrug i Funder indsatsplanområde er 67,5 mg nitrat?? Planteavlsniveauet på 67,5 mg nitrat/l er det der potentielt lovligt kan udvaskes i området. 41 mg nitrat/l er det der aktuelt udvaskes. Den aktuelle udvaskning er beregnet på baggrund af registerdata fra GLR og CHR. Beregningen af både den potentielle og aktuelle udvaskning er foretaget i Conterras program CTZOOM. Teknik- og Miljøafdelingen foretager ingen ændringer. s. 36 Baggrunden herfor er igen skovområdernes fortyndende effekt på nitratudvaskningen - både i forhold til oplandet til Hvinningdal Vandværk og evt. fremtidige øvrige oplande i Funder indsatsplanområde. Minimumskravet om, at der ikke må ske nogen merbelastning i NFI hvis udvaskningen i eftersituationen er større end 50 mg/l modificeres dog af planteavlsreglen som siger, at der i en miljøgodkendelse ikke kan stilles mere skærpede krav til udvaskningen af nitrat end hvad der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standardsædskifte /5.8/. Det betyder f.eks., at der godt kan ske en merbelastning i eftersituationen hvor udvaskningen er over 50 mg/l hvis udvaskningen blot er lig med eller under planteavlsniveau. Af tabel 5.5 nedenfor fremgår minimumskravene. Teksten er utrolig svær at forstå, fordi der sker en sammenblanding af begreber. Kan situationen ikke vises med nogle tal eksempler? Ovenstående tekst forklares mere detaljeret i Temaer>Nitrat>Vurdering af foranstaltninger og Min side>mest for landmanden i den digitale udgave af Indsatsplan Funder. s. 56 Arealet af BNBO er beregnet på baggrund af indvindingsmængden fra boringen, magasinets tykkelse, strømningstiden til boringen og magasinets effektive porøsitet. Formen på BNBO afhænger af grundvandets strømning og transmissiviteten. Side 6

167 Strømningstiden til boringen må afhænge af pumpestrategien. Kan der indføres en anden pumpestrategi, f.eks. en frekvensstyret pumpestrategi, der vil give et andet og mindre BNBO? Grundvandets strømningsretning vil også afhænge af pumpestrategien, hvis der ikke pumpes så hårdt, vil vandet finde andre strømningsretninger, der kan give andre resultater. BNBO er beregnet på baggrund af fordelingen af den tilladte indvindingsmængde på vandværkernes boringer og med den tilladte indvindingsmængde fordelt jævnt over året. Ændres fordelingen eller den tilladte mængde, ændres formen af BNBO også i disse tilfælde genberegnes BNBO. Indsendt af: Emne Generelle kommentarer og bemærkninger til specifikke emner Naturstyrelsen Hovedindhold Naturstyrelsen har følgende bemærkninger: 1. Det bør tydeliggøres i kapitel 4 hvem der har udført kortlægningen 2. NFI er ikke vist på figur 2.1 og 4.5, det bør de 3. Indvindingsoplandet til Hvinningdal Vandværk har en anden afgrænsning end det, der er udpeget jf. bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer 4. Ingen klar definitionsmæssig adskillelse af Foranstaltninger og retningslinjer i indsatsplanen. Teknik og Miljøafdelingens svar på ovenstående bemærkninger: Ad. 1 Det fremgår af indledningen til kapitel 4, at det er det tidligere Aarhus Amt der har udført kortlægningen. Af kapitel fremgår, at det genberegnede opland til Hvinningdal Vandværk er foretaget i den model Naturstyrelsen har fået opstillet i forbindelse med Silkeborg Nord kortlægningen. Der foretages ingen ændringer. Side 7

168 Ad. 2. I den digitale udgave af Indsatsplan Funder vises NFI Da den digitale udgave har en anden opbygning end den trykte udgave, udgår figur 2.1. Ad. 3. Teknik- og Miljøafdelingen har den 15. november sendt det genberegnede indvindingsopland til Naturstyrelsen således, at Naturstyrelsen kan udpege indvindingsoplandet jf. bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Ad. 4 Teknik- og Miljøafdelingen er bekendt med, at der definitionsmæssigt skelnes med foranstaltninger, som er handlinger der skal udføres af f.eks. vandværker og lodsejere, og retningslinjer, som Silkeborg Kommune skal ligge til grund i forbindelse med tilladelser og andre afgørelser, og som sammen med foranstaltningerne, skal sikre at der i OSD kan indvindes grundvand der overholder kvalitetskravene til drikkevand. Da antallet af de samlede foranstaltninger og retningslinjer er meget omfangsrigt, har Teknik- og Miljøafdelingen valgt, at vise både foranstaltninger og retningslinjer i et samlet skema for at skabe et overblik. Af skemaet, og forklaringen til skemaet fremgår bl.a., at det er Silkeborg Kommune der er ansvarlig part når der er tale om retningslinjer i indsatsplanen. Teknik- og Miljøafdelingen vurderer på den baggrund, at det forklares i indsatsplanen hvem foranstaltninger og retningslinjer retter sig imod, og foretager derfor ingen ændringer. Side 8

169 Side 9

170 13 Endelig godkendelse af Indsatsplan Funder Bilag: Bemærkninger fra Koordinationsforum til udkast til Indsatsplan Funder DokumentID:

171 26. juli 2015 Teknik- og Miljøafdelingens svar på bemærkninger fra Koordinationsforum til udkast til Forslag til Indsatsplan Funder I forbindelse med forelæggelse af udkast til forslag til Indsatsplan Funder V2 for koordinationsforummet i Silkeborg Kommune den 25. juni 2015 har Silkeborg Kommune modtaget kommentarer til forslaget fra: LandboForeningen Midtjylland Vandrådet for Silkeborg Kommune Silkeborg Vand A/S Nedenfor følger en beskrivelse af hovedindholdet i indsendte bemærkninger til udkast til forslag Indsatsplan Funder V2, juni 2015 hvortil sidetallene refererer. Under hvert høringssvar kommenteres høringssvaret af Teknik- og Miljøafdelingen og i hvilket omfang disse afstedkommer rettelser i planforslaget, der overføres til den digitale udgave af planen. Indsendt af: Landboforeningen Midtjylland Emne Generelle kommentarer og bemærkninger til specifikke emner Hovedindhold Landboforeningen Midtjylland (LM) har følgende bemærkninger: 1. LM vil gerne inddrages i udformningen af den del af planen der hedder Mest for landmanden hvor de emner i indsatsplanen der er væsentlige for landmanden beskrives/linkes til de relevante sider i indsatsplanen 2. Hvilke programmer er anvendt i udvaskningsberegningerne for nitrat Conterras program eller Farm_N? 3. LM bemærker, at retningslinjen s. 38 vedrørende udvaskning af nitrat i forbindelse med miljøgodkendelser er svær at forstå. 4. LM bemærker at afsnit trænger til den en gennemskrivning af en landbrugsfaglig person 5. LM forstår ikke helt afsnit hvad menes der med, at der kan opstilles miljømål på 2 niveauer og hvordan anvendes disse? 6. Specifikke kommentarer til side 8,17,21,25,30,32-35, 37,38 og 60 Steffen Dall Kristensen (16962) Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Teknisk afdeling Søvej 1-3 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

172 Teknik og Miljøafdelingens svar på ovenstående bemærkninger: Ad.1 Tanken med siden Mest for landmanden er kort at forklare hvilke konsekvenser en indsatsplan kan have for landmanden. På siden vil der være links til sider i indsatsplanen som vil være relevant hvis man er landmand. I forbindelse med udvikling af siden vil det være naturligt at inddrage LM. Ad. 2. Side 38. Conterras program er anvendt til at beregne udvaskning af nitrat. Ad. 3. På side 37 - afsnit foretages flg. tilføjelse: Med hensyn til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse overfor nitrat vurderes, at de allerede gældende minimumskrav til miljøgodkendelser af husdyrbrug i NFI /5.8/ er tilstrækkelige til at sikre, at miljømålet overholdes i gennemsnit uanset at planteavlsniveauet i området kan beregnes til gennemsnitlig 67,5 mg nitrat/l i Funder indsatsplanområde /5.9/. Baggrunden herfor er igen skovområdernes fortyndende effekt på nitratudvaskningen - både i forhold til oplandet til Hvinningdal Vandværk og evt. fremtidige øvrige oplande i Funder indsatsplanområde. Minimumskravet om, at der ikke må ske nogen merbelastning i NFI hvis udvaskningen i eftersituationen er større end 50 mg/l modiferes dog af planteavlsreglen som siger, at der i en miljøgodkendelse ikke kan stilles mere skærpede krav til udvaskningen af nitrat end hvad der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standardsædskifte /5.8/. Det betyder f.eks., at der godt kan ske en merbelastning i eftersituationen hvor udvaskningen er over 50 mg/l hvis udvaskningen blot er lig med eller under planteavlsniveau. Af tabel 5.5 nedenfor fremgår minimumskravene. Tabel, oversigt over minimumskrav for udvaskningen af nitrat i nitratfølsomme indvindingsområder Planteavlsniveau 50 mg/l > 50 mg/l Minimumsbeskyttelse, nitrat Merbelastning tilladt op til 50 mg/l Merbelastning tilladt op til planteavlsniveau Ingen merbelastning tilladt hvis udvaskningen er over planteavlsniveau Side 2

173 Faktaboks indarbejdes i den digitale plan Faktaboks Planteavlsniveau eller planteavlsreglen Planteavlsniveau eller planteavlsreglen har baggrund i et svar på Miljøstyrelsens husdyrhelpdesk. Spørgsmålet til helpdesken var, til hvilket udvaskningsniveau man erstatningsfrit kan regulere nitratudvaskning til grundvand i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug. Svaret fra helpdesken er, at Husdyrgodkendelseslovgivningen regulerer [ ] husdyrgødningen i forbindelse med en tilladelse eller en godkendelse, herunder den ekstra nitratudvaskning til grundvandet som følge af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsesloven regulerer altså ikke nitratudvaskning fra andre kilder, f.eks. nitratudvaskningen som følge af almindelig planteavl. Det betyder blandt andet, at der i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens regler ikke kan ske en regulering af nitratudvaskningen som følge af husdyrgødningen, der er mere skærpet end kravene til nitratudvaskning som følge af planteavl. Planteavlsreglen definerer således hvad et landbrug lovligt kan udvaske til grundvandet uanset om der gødskes med handelsgødning eller husdyrgødning. Svaret på Miljøstyrelsens husdyrhelpdesk kan ses her. Ovenstående svar fra helpdesken understøtter også erstatningssystemet der knytter sig til vandforsyningslovens og miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om realisering af indsatsplaner, hvor indgreb over for eksisterende arealanvendelse kun kan ske imod fuld erstatning. Det vil således være i strid med dette erstatningsprincip, hvis en eksisterende husdyrproduktion i forbindelse med en godkendelsessag erstatningsfrit skal acceptere vilkår, der fører til et lavere udvaskningsniveau, end hvad der umiddelbart er tilladt, når der er tale om et planteavlsbrug. Ad. 4. Afsnittet er gennemskrevet af en landbrugsfaglig medarbejder Ad. 5. Der er foretaget forståelsesmæssige tilrettelser - LM er i tvivl om anvendelse af beskyttelsesniveau 1 og beskyttelsesniveau 2: Niveau 1 anvendes i forbindelse med den fremadrettede generelle Side 3

174 erstatningsfrie grundvandsbeskyttelse i forbindelse med myndighedernes sagsbehandling, der skal sikre at grundvandet overholder overordnede målsætninger. Niveau 2 anvendes i forbindelse med den supplerende grundvandsbeskyttelse som indsatsplanlægningen giver mulighed for - hvor der allerede forekommer overskridelser af kvalitetskrav eller vurderes at ville forekomme overskridelser af kvalitetskrav på sigt i nærmere afgrænsede områder som f.eks. grundvandsdannende oplande i gennemsnit. I disse områder opstilles et reduktionskrav, der svarer til forskellen mellem den aktuelle belastning og kvalitetskrav. Denne supplerende regulering som indsatsplanlægningen giver mulighed for udløser erstatning. Anvendes af beskyttelsesniveau 2 er ikke aktuel i Indsatsplan Funder. Ad 6. Der er foretaget en række forståelsesmæssige tilrettelser: Side 8. Planteavlsbrug rettes til planteavlsniveau Side 17..dels for at begrænse sænkningerne lokalt erstattes med..dels af hensyn til påvirkning af vandløb og natur som følge af grundvandsinding. Side 21. Teksten ændres til: Den umættede zone i Funder OSD består hovedsagelig af sandede sedimenter, der er fuldstændig gennemiltede. Iltningen af sedimentet betyder, at de stoffer der kan nedbryde nitrat ikke er til stede mere. Det øvre grundvand i området er således overalt sårbart over for nitrat. Som det fremgår af figur 4.3, er der kun målt nitrat i de øverste meter af den vandmættede zone. Grundvandet i de dybere dele af grundvandsmagasinet er nitratfrit da disse dele af grundvandsmagasinet er iltfrie hvilket betyder, at de stoffer der kan nedbryde nitrat stadig er til stede. Der er således en væsentlig reduktionskapacitet i magasinet til at omdanne nitraten, før den når frem til de dybere dele i grundvandet. Side 22. Figurtekst til figur 4.3 ændres til: Side 4

175 Seneste analyse for nitratkoncentrationer i boringers indtag i meter under grundvandsvandspejl Side 25. Teksten ændres til: Dette viser, at oppumpningen trækker øvre grundvand, og dermed yngre grundvand, ned i de lag, hvorfra indvindingen sker. Side 30 er dyrkere ændres til har jord i omdrift Side Kort med nitratudvaskning bibeholdes da det er disse data, der ligger til grund for udvaskningsberegningerne som et vigtigt element i indsatsplanlægningen, og da de giver et godt visuelt overblik Kort der viser arealer hvor der forventeligt anvendes sprøjtemidler bibeholdes da dette er et vigtigt element i indsatsplanlægningen og giver et godt visuelt overblik Kort med belastningsindeks udgår da belastningsindekset ikke kun er et udtryk for belastning af grundvandet med sprøjtemidler, men også belastningen af fauna og flora. Tilsvarende udgår den tilhørende tabel 5.4. Tabel 5.3 udgår Side 37.til at tage. rettes til.til at foretage." Side 60 Beløbet på kr. er et skøn. I forbindelse med den konkrete sagsbehandling er beløbet muligvis større. Indsendt af: Vandrådet for Silkeborg Kommune Emne Generelle kommentarer og bemærkninger til specifikke emner Side 5

176 Hovedindhold Vandrådet for Silkeborg Kommune (VSK) har følgende bemærkninger: 1. VSK er enige i Silkeborg Kommunes generelle retningslinjer i forhold til rådighedsindskrænkninger for nitrat og sprøjtemidler 2. VSK mener ikke der med den nuværende viden om sprøjtemidler og risiko for forurening af grundvandet med sprøjtemidler er muligt at påbyde lodsejere rådighedsindskrænkninger i forhold til brugen af sprøjtemidler 3. VSK mener ikke, at principper og retningslinjer anvendt i udkast til forslag til Indsatsplan Funder V2 kan anvendes på fremtidige indsatsplaner da indsatsplanen ikke er repræsentativ for fremtidige indsatsplaner 4. VSK mener, at markvandingsanlæg skal indgå i afsnittet om forureningskilder, da disse kan udgøre en risiko i forhold til forurening af grundvandet Teknik og Miljøafdelingens svar på ovenstående bemærkninger: Ad. 1 og 2 Ingen bemærkninger Ad. 3 Der er i VSK s bemærkninger ikke beskrevet hvilke principper og retningslinjer der er tale om. Formålet med principperne og retningslinjerne er, at sikre en ensartet administration i forbindelse med indsatsplanlægningen i hele Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune vurderer, at principperne og retningslinjerne der ikke vedrører specifikke vandværker er af en sådan generel karakter, at de kan anvendes i Silkeborg Kommunes øvrige indsatsplaner. Ad. 4 Alle typer af boringer udgør potentielt en risiko for forurening af grundvandet da boringerne kan blive utætte og være en hurtig strømningsvej for en forurening ned til grundvandet. I forbindelse med fornyelse af indvindingstillader til markvanding udfører Silkeborg Kommune et fysisk tilsyn med markvandingsanlægget. Eventuelle mangler registreres. Ved fornyelse af indvindingstilladelsen gøres tilladelsen betinget af via vilkår, at manglerne udbedres inden en given dato. Silkeborg Kommune vurderer, at dette tilsyn er tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke eksisterer markvandingsanlæg hvor der opstår risiko for en forurening via markvandingsboringen til grundvandet. Der opstilles derfor ikke retningslinjer for et skærpet tilsyn med Side 6

177 markvandingsanlæg i indsatsplanområder. Indsendt af: Silkeborg Vand A/S Emne Generelle kommentarer og bemærkninger til specifikke emner Hovedindhold Silkeborg Vand A/S (SV) har følgende bemærkninger: 1. SV er enige i Silkeborg Kommunes generelle retningslinjer i forhold til rådighedsindskrænkninger for nitrat og sprøjtemidler. 2. Med baggrund i den nuværende viden om sprøjtemidler og risiko for forurening af grundvandet med sprøjtemidler har SV ingen interesse i at påbyde lodsejere rådighedsindskrænkninger i forhold til brugen af sprøjtemidler 3. SV mener ikke, at principper og retningslinjer anvendt i udkast til forslag til Indsatsplan Funder V2 kan anvendes på fremtidige indsatsplaner da indsatsplanen ikke er repræsentativ for fremtidige indsatsplaner. 4. SV mener, at markvandingsanlæg, anlæg til dyrehold og gamle boringer skal indgå i afsnittet om forureningskilder, da disse kan udgøre en risiko i forhold til forurening af grundvandet 5. SV bemærker, at Silkeborg Spildvand via en retningslinje i indsatsplanen gøres ansvarlig for, at der ikke udbringes spildevandsslam i OSD fra Silkeborg Spildevand. SV mener, at da foranstaltningen er opført som en retningslinje, må det være Silkeborg Kommune der er ansvarlig for at føre tilsyn med, at der ikke udbringes spildevandsslam i indsatsområdet. SV anfører ligeledes, at der i afsnittet ikke tages højde for, at andre spildevandsselskaber kan afsætte spildevandsslam i indsatsområdet. Anbefalingen på side 9 vedrørende udbringning af spildevansslam fra Silkeborg Spildevand bør strammes op. 6. SV anfører, at det som udgangspunkt skal dokumenteres, at der ved ansøgning af nedsivning af vand fra veje, befæstede arealer og tage skal dokumenteres, at nedsivningen ikke give anledning til at kvalitetskravene til grundvand og drikkevand ikke overskrides. SV anfører, at den tilsvarende dokumentation ikke kræves for spildevandsnedsivning fra ejendomme. Side 7

178 7. Silkeborg Spildevand (SSP) er ikke bekendt med, at der er aftaler om renovering af spildevandsledning i indvindingsoplandet til Hvinningdal Vandværk, og særligt i BNBO og 300 meters beskyttelseszonen SSP mener ikke, at det er en tilstrækkelig begrundelse for renovering af spildevandsledninger, at de er af beton og etableret før 1980 Teksten side bør strammes op SSP forstår ikke formuleringen side 54 spildevandsledninger af beton prioriteres i indvindingsoplandet til Hvinningdal Vandværk 8. SV ser gerne, at foranstaltningerne (retningslinje og anbefaling) vedrørende spredning af vandindvindingen og vandbehandlingen udgår af indsatsplanen Teknik og Miljøafdelingens svar på ovenstående bemærkninger: Ad. 1 Ingen bemærkninger Ad. 2 Silkeborg Kommuner vurderer, at der med den nuværende viden om regelret anvendelse af sprøjtemidler ikke er muligt, at foretage rådighedsindskrænkninger i forhold til anvendelse af sprøjtemidler. I forhold spild og uheld med sprøjtemidler i BNBO vurderer Silkeborg Kommune, at risikovurderingen, sammenholdt med vigtigheden af indvindingen til Hvinningdal Vandværk, at der kan og skal ske rådighedsindskrænkninger i forhold til håndering, og dermed anvendelse, af sprøjtemidler i BNBO Ad. 3 SV mener ikke, at indsatsplanen principper og retningslinjer kan anvendes på fremtidige indsatsplaner da nedbøren i indsatsområdet er væsentligt højere end i den øvrige del af kommunen, og da der ikke er byområde i indsatsplanområdet, som skaber nogle helt særlige problemstillinger i forhold til grundvandsbeskyttelse. Nedbørsmængden indgår i alle udvaskningsberegninger i fremtidige indsatsplaner, og indgår således i udvaskningsberegningerne hvor en lavere gennemsnitlig nedbør kan betyde, at der udvaskes nitrat i højere koncentrationer. På den baggrund vurderer Silkeborg Kommune, at planens principper og retningslinjer for beregning af udvaskningen af nitrat kan anvendes på fremtidige indsatsplaner. Potentielle forureningskilder fra byområder vurderes i afsnit 6 Andre Side 8

179 forureningskilder. Som potentielle forureningskilder vurderes jordforurening, virksomheder, jordvarmeanlæg, olietanke og spildevandsledninger. Med baggrund i ovenstående vurderer Silkeborg Kommune, at indsatsplanen beskriver de væsentligste forhold i byområde der kan udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen. Silkeborg Kommune vurderer samlet, at principperne og retningslinjerne der ikke vedrører specifikke vandværker er indrettet således, og er af en sådan generel karakter, at de kan anvendes i Silkeborg Kommunes øvrige indsatsplaner. Ad. 4 Se bemærkninger til Ad. 4 under Vandrådets bemærkninger til indsatsplanen. Ad. 5 I afsnittet Kortlægning af øvrige forureningskilder spildevandsslam til forbrugsformål er der som en retningslinje anført, at Silkeborg Spildevand i sine aftaler med aftagere af spildevandsslam skal sikre, at slammet udbringes i OSD. Det er en fejl, at ovenstående er anført som en retningslinje ovenstående skal udformes som en anbefaling. Dette rettes. Af afsnittet fremgår ligeledes som retningslinje, at Silkeborg Kommune forpligtiger sig til, ved anmeldelse om at udbringe spildevandsslam til jordbrugsmål i indsatsplanområde, at foretage en vurdering af om udbringningen af spildevandsslam kan give anledning til forurening af grundvandsressourcen. Dermed vurderes det, og sikres, at udbringningen af spildevandsslam fra andre spildevandsselskaber ikke kan give anledning til forurening af grundvandsressourcen. Anbefalingen rettes til: Aftaler fra Silkeborg Spildevand om udbring af spildevandsslam til jordbrugsformål indeholder vilkår om, at spildevandsslammet ikke må udbringes i indsatsplanområde Funder Ad. 6 Tilladelse til nedsivning af husspildevand e og nedsivning af vand fra veje, befæstede arealer og tage er reguleret i spildevandsbekendtgørelsens kapital 12, I bekendtgørelsen forudsættes det, at nedsivning af husspildevand ikke forurener grundvandet hvis betingelserne 29 er opfyldt. Tilsvarende forudsættes det, at nedsivning af tagvand og overfladevand fra befæstede arealer ikke forurener grundvandet hvis betingelserne i 30 er opfyldt. I Side 9

180 ovenstående tilfælde er det derfor implicit vurderet, at disse former for nedsivning ikke forurener grundvandet når betingelser nævnt i bekendtgørelsen er opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt jf. 29 og 30 skal der meddeles tilladelse efter 31. Da spildevandsnedsivningen i det åbne land ofte overholder betingelserne i 29 kræves kan der ikke kræves yderligere dokumentation for at nedsivningen ikke forurener grundvandet. Tilladelse til nedsivning af overfladevand skal oftest gives efter 31 da disse ansøgninger sjældent overholder betingelser i 30, og derfor skal behandles efter 31 hvor kravene til dokumentation for at nedsivningen ikke forurener grundvandet skærpes. Ad. 7 Jf. teksten på side 54 forventes det i forbindelse med udarbejdelse af en ny spildevandsplan, at det kommer til at indgå en saneringsplan af afløbsledninger. Der eksisterer således ingen aftale på nuværende tidspunkt med Silkeborg Kommune om, at Silkeborg Spildevand prioriterer saneringen af spildevandsledninger i indvindingsoplandet, BNBO og 300 meters beskyttelseszonen, men det antages, at en sådan aftale i indgås i forbindelse med vedtagelse af en ny spildevandsplan. Silkeborg Kommune vurderer, at risikoen for lækage fra spildevandsledninger udført i beton, etableret før 1980 er større sammenholdt med spildevandsledninger udført i andre materialer. Jo tættere på indvindingsboringen disse ledninger befinder sig, jo større risiko ift. forurening af drikkevandet udgør ledningsanlægget. Begrundelsen for, at renovering af betonledninger udført før 1980 beliggende i indvindingsoplandet er derfor alene materialetype, alder og beliggenhed. Igangsættelse af en eventuel renovering kunne også begrundes i et fysisk tilsyn med ledningsanlægget, udført af Silkeborg Spildevand, hvor der foretages en konkret vurdering ledningsanlæggets fysiske tilstand. Silkeborg Kommune vurderer dog, at risikoen for forurening af drikkevandet med spildevand i indvindingsoplandet, og særligt i BNBO og 300 beskyttelseszonen, bør minimeres ved renovering af betonledninger etableret før 1980, uagtet resultatet af et fysisk tilsyn. Tekst på side 54 i indsatsplanen rettes til: Indenfor det boringsnære område (BNBO) til indvindingsboringerne til Hvinningdal Vandværk findes der 195 meter spildevandsledninger udført i PVC før 1980 (udført i 1979). Indenfor 300 meter beskyttelseszonen til vandværkets indvindingsboringer findes mindre delstrækninger af spildevandsledninger udført i beton før Pga. den boringsnære placering, og da det vurderes, at spildevandsledninger udført i beton før Side 10

181 1980 udgør en risiko i form af lækage, skal saneringen af disse spildevandsledninger opprioriteres i spildevandsplanlægningen. Med sætningen i aftale boksen på side 54 i indsatsplanen om, at spildevandsledninger i prioriteres i indvindingsoplandet menes, at renovering af spildevandsledninger i opprioriteres forud for renovering af det øvrige ledningsnet. Teksten i aftale boksen side 54 ændres til: Det er aftalt med Silkeborg Spildevand at fornyelsen af ældre spildevandsledninger i en saneringsplan opprioriteres i indvindingsoplandet til Hvinningdal Vandværk og særlig højt i BNBO og 300 meters beskyttelseszonen. Ad. 8 En spredning af indvindingen har følgende formål; øget forsyningssikkerhed ift. forurening af drikkevandet enten i indvindingsoplandet eller på selve vandværket, begrænse grundvandssænkninger og dermed frigivelse af uønskede stoffer og en udjævning af påvirkning af naturen i indvindingens nærområde. Silkeborg Vand har i 2014 i taget Gudenå Vandværk i Nordskoven i brug. Derved flyttes en del af indvindingen fra Hvinningdal Vandværk til Gudenå Vandværk med deraf øget forsyningssikkerhed, minimering af grundvandssænkning og udjævning af påvirkningen af natur og miljø. I forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning viser denne kortlægning dog, at en væsentlig del af indvindingoplandet og det grundvandsdannende opland strækker sig ind under Silkeborg by. Uagtet at Silkeborg Kommune stiller sig tvivlende overfor beregning af indvindingsoplandet, betyder det dog, at der hersker en vis usikkerhed ift. hvor meget grundvand der kan indvindes fra kildepladsen til Gudenå Vandværk uden at der opstår risiko for forurening af indvindingen, og dermed hvor meget af indvindingen, der kan flyttes til Gudenå Vandværk. På den baggrund vurderer Silkeborg Kommune, at anbefalingen om at forsat at sprede indvindingen til Silkeborg Vand skal opretholdes. Da forsyningssikkerheden, hvad angår spredning af vandbehandlingen på flere vandværker ift. en eventuel forurening på vandværket, er omfattet af vandforsyningsplanens retningslinjer udgår denne retningslinje i indsatsplanen. Side 11

182 Side 12

183 14 Godkendelse af at forslag til Indsatsplan Silkeborg Øst sendes i offentlig høring Bilag: Referat af 4. møde i koordinationsforum 15. december 2015 DokumentID:

184 #brevflet# Koordinationsforum i Silkeborg kommune 15. december 2015 Referat af 4. møde i Koordinationsforum for drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Kommune tirsdag den 15. december Deltagere: Eja Lund (LMO), Ole Juul (NST), Jan H. Pedersen (Silkeborg Vand/DANVA), Ole Juul Andersen (Naturstyrelsen, Søhøjlandet), Jørgen K. Jensen (Jørgen K. Jensen), Steffen Gram Lauridsen (Region Midt), Niels Christian Ravn (FVD), Morten Horsfeldt Jespersen, MHJ, Steffen Dall Kristensen, SDAK og Søren Andresen, SAN, Silkeborg Kommune Fraværende: Poul Arne Madsen (Dansk Skovforening) Dagsorden: 1. Velkomst 2. Introduktion til PlanDk Generel orientering om indsatsplaner på Silkeborg Kommunes digitale plansyn. 3. Indsatsplan Funder endelig vedtagelse og orientering om indkomne bemærkninger i høringsperiode, dialogmøde med lokalråd mv. Forslag til Indsatsplan Funder fremgår af dette link: 4. Forelæggelse og drøftelse af udkast til Indsatsplan Silkeborg Øst. Udkast til Indsatsplan Silkeborg Øst fremgår af dette link: 5. Status for øvrig grundvandskortlægning og indsatsplanlægning i Silkeborg Kommune 6. Evt. og næste møde Referat: Ad 1. MHJ bød velkommen. Steffen Dall Kristensen Direkte telefon: sdak@silkeborg.dk Sagsnr.: Teknik og Miljø Natur og Miljø Søvej 3, 8600 Silkeborg Telefon: EAN nr.: kommunen@silkeborg.dk Søvej Silkeborg Tlf.:

185 Ad 2. SDAK gennemgik det digitale plansystem (Dk plan) som alle indsatsplaner og andre planer i Silkeborg Kommune skal udgives i. Der kan afgives bemærkninger inde i plansystemet. I forbindelse med afgivelse af høringssvar kan der pt. afgives høringssvar via Silkeborg Kommunes hjemmeside, og i selve plansystemet. Umiddelbart er det en fordel afgive høringssvar via plansystemet, da høringssvaret knyttes til den side, som svaret vedrører. Ad. 3 I høringsperioden har Landboforeningen Midtjylland (LMO), Silkeborg Vand (SV) og Vandrådet for Silkeborg Kommune (VS) afgivet høringssvar. Nedenfor fremgår hovedpunkterne i høringssvarene. LMO vil gerne inddrages i udviklingen af afsnittet Mest for landmanden. LMO er blevet inddraget i udviklingen, som stadig pågår. LMO tvivler på erstatningsopgørelsen i BNBO, samt at der ikke er belæg for at forbyde håndtering og anvendelse af pesticider i BNBO. I forbindelse med PMK-udvalgets behandling af endelige vedtagelse af indsatsplan Funder redegør Teknik- og Miljøafdelingen for, hvorfor der bør foretages rådighedsindskrænkninger overfor pesticider i BNBO enten via frivillige aftaler eller påbud. Silkeborg Vand har bemærket, at etablering af supplerende vandbehandlingskapacitet for større forsyningssikkerhed ikke bør indgå i indsatsplanen, men af vandforsyningsplanen. Det er Teknikog Miljøafdelingen enig i, og derfor udgår dette også af indsatsplan Funder i forbindelse med den endelig vedtagelse af planen. I forbindelse med udkast til forslag til indsatsplan Funder har Silkeborg Spildevand afgivet bemærkninger. Silkeborg Spildevand anfører bl.a., at udover, at Silkeborg Spildevand i sine aftaler om udbring af spildevandsslam bør anføre, at slammet ikke må udbringes i OSD, så skal det også sikres, at der ikke udbringes slam fra andre spildevandsselskaber i OSD. Silkeborg Spildevand er endvidere ikke bekendt med, at der er aftaler om renovering af spildevandsledning i indvindingsoplandet til Hvinningdal Vandværk, og særligt i BNBO og 300 meters beskyttelseszonen. Af afsnittet om udbringning af spildevandsslam fremgår som retningslinje, at Silkeborg Kommune forpligtiger sig til, ved anmeldelse om at udbringe spildevandsslam til jordbrugsmål i indsatsplanområde, at foretage en vurdering af om udbringningen af spildevandsslam kan give anledning til forurening af grundvandsressourcen. Dermed vurderes det, og sikres, at udbringningen af spildevandsslam fra andre spildevandsselskaber ikke kan give anledning til forurening af grundvandsressourcen. Side 2

186 Teknik- og Miljøafdelingen udarbejder i 2016 en ny spildevandsplan, og i den forbindelse kommer der til at indgå en saneringsplan af afløbsledninger. Der eksisterer således ingen aftale på nuværende tidspunkt med Silkeborg Kommune om, at Silkeborg Spildevand prioriterer saneringen af spildevandsledninger i indvindingsoplandet, BNBO og 300 meters beskyttelseszonen, men det antages, at en sådan aftale i indgås i forbindelse med vedtagelse af en ny spildevandsplan. Vandrådet har bemærket, at samme principper i Funder ikke kan anvendes i andre planer, da disse vandværker er meget mindre. Teknik- og Miljøafdelingen mener, at principperne er overordnet således, at disse kan tilpasses i andre indsatsplaner, og derfor også kan anvendes ift. alle vandværker uanset størrelse. NST har bemærket, at indvindingsoplandet i planen ikke er det samme, som det der fremgår af bekendtgørelsen. Teknik- og Miljøafdelingen har indmeldt oplandet til NST, og afventer styrelsens godkendelse/udpegning i bekendtgørelse. NST har endvidere anført, at det skal tydeliggøres, at der definitionsmæssigt er forskel på foranstaltninger og retningslinjer. Teknik- og Miljøafdelingen er enig i, at der jf. vejledning om indsatsplaner er definitionsmæssig forskel. Da antallet af de samlede foranstaltninger og retningslinjer er meget omfangsrigt, har Teknik- og Miljøafdelingen valgt, at vise både foranstaltninger og retningslinjer i et samlet skema for at skabe et overblik. Af skemaet, og forklaringen til skemaet fremgår bl.a., at det er Silkeborg Kommune der er ansvarlig part når der er tale om retningslinjer i indsatsplanen. Teknik- og Miljøafdelingen vurderer på den baggrund, at det forklares i indsatsplanen hvem foranstaltninger og retningslinjer retter sig imod, og foretager derfor ingen ændringer. Der har været afholdt dialogmøde med lokalrådene; 2 ud af 4 lokalråd var til møde. Lokalrådene blev informeret om grundvandsbeskyttelse. På mødet blev rådene opfordret til at undersøge hvad lokalrådene kan foretage sig for at få et lokalt engagement om grundvandsbeskyttelse. Lokalrådene er ikke vendt tilbage med forslag endnu. Lokalrådene vil ligeledes blive inddraget i udviklingen af afsnittet Mest for borgerne. Indsatsplan Funder forventes vedtaget på udvalgsmøde den 11. januar Ad 4. SDAK gennemgik indsatsplan Silkeborg øst. 5 ud af 14 vandværker står for hovedparten af indvindingen. Den primære arealanvendelse i indsatsplanområdet landbrugsdrift. Tidsplanen for Silkeborg Øst blev gennemgået. Der er afholdt et samlet møde for alle vandværkerne i maj og november, samt 1 separat møde med et med Linå vandværk (alle vandværker er blevet tilbudt et separat møde), ligesom der er holdt møde med Region Midtjylland vedrørende kortlægning af forurenede grunde i indvindingsoplande til vandværkerne og i OSD. Endelig har der været afholdt møde med LMO omkring landbrugskortlægningen herunder principper for beregning af nitratudvaskning og fastsættelse af vilkår for miljøgodkendelser og input til afsnittet Mest for landmanden. Side 3

187 Gennemgang af forskellige emner i indsatsplanen med Fårvang Vandværk som eksempel. Hvert emne for de respektive vandværker indledes med et resume af emnet. Arealanvendelsen i indsatsplanen blev kort gennemgået. Til beregning af udvaskning anvendes Conterras CTZOOM program som trækker data fra centrale registre mht. indmeldte mængder gødning. Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at der ikke er grundlag overfor indsatser overfor regelret anvendelse af sprøjtemidler. I BNBO vurderer Teknik- og Miljøafdelingen at der for 4 vandværker skal ske indsatser overfor håndtering af pesticider, den samlede udgift er kr. Eja bemærker, at det bør tydeliggøres af kortet med nitratudvaskning hvilke år udvaskning er beregnet for. Eja bemærker ligeledes, at det kan være lidt problematisk, at vise kort med udvaskningsværdier for nitrat, idet nogle landmænd kan føle, at de bliver hængt ud. Teknik- og Miljøafdelingen vil i indsatsplanerne årligt opdatere kort der viser nitratudvaskningen for samtlige arealer i omdrift. Beregninger i OSD og oplande, som er grundlaget for de gældende indsatsplaner, bibeholdes. Ad 5. Tidsplan for indsatsplanlægning for alle indsatsplanområderne. Frist for bemærkninger til Forslag til Indsatsplan Funder og udkast til Indsatsplan Silkeborg Øst er mandag den 21. december. Herudover vil der selvfølgelig være mulighed for at afgive bemærkninger til Silkeborg Øst planen i høringsperioden fra januar til marts måned. Ad 6. Intet. Side 4

188 15 Orientering om Naturture og formidling Bilag: Cykeltur Gjernbanestien Tine schmedes byder velkommen på Smingekloster DokumentID: