2 Godkendelse af projektforklæder for Kommuneplan 2017

Transkript

1 2 Godkendelse af projektforklæder for Kommuneplan Bilag: 1. Plads til vækst - projektforklæde_øke DokumentID:

2 Projektnavn: KP17 - Plads til vækst Godkendt dato: Revisionsdato: (sektions-/ afdelingsleder) ( ) Projektleder: (Pernille Falborg Helmer) Udarbejdet af: (Projektleder) O:\Fælles\Kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\1. Plads til vækst GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Projektforklæde Link til udfyldt eksempel Baggrund og formål: Projektet er en del af KP17. Udviklingsstrategi 2028 sætter fokus på emnet om vækst for de tre temaer: Detailhandel (herunder sammenhæng til turisme- og restaurationsbranchen), erhvervsudvikling (herunder også landbrugs- og fødevareindustrien) og bosætning. For at understøtte vækstmålene bedst muligt, er der behov for at tænke sammenhængende og strategisk i udpegningen af rammerne, hvor denne vækst kan finde sted. Formålet er at sikre sammenhæng mellem udlæg af rammer til detailhandel, erhverv og boliger, på en måde så der skabes de rigtige rammer for vækst i Silkeborg Kommune. Der skal stilles skarpt på hvor og hvordan vi ønsker at udviklingen skal finde sted. Samtidig vil dette fokus forbedre Silkeborg Kommunes deltagelse i det vigtige planlægningsarbejde på tværs af kommunegrænser inden for netværket Business Region Aarhus. Følgende strategier, analyser, prognoser og input vil blive anvendt i projektets arbejde: - Retningslinjer fra regional og statslig planlægning - Udviklingsstrategi, erhvervsstrategi og ejendomsstrategi for Silkeborg Kommune - Ny detailhandelsanalyse og befolkningsprognose for Silkeborg Kommune - Input fra detailhandelsbranchen - Input fra erhvervslivet om behov og udfordringer i samarbejde med virksomheder, erhvervsmæglere, projektudviklere og byggebranchen. - Input fra boligbranchen om behov og udfordringer i samarbejde med byggebranche, projektudviklere, boligmæglere. - Input fra brugere af byen om deres ønsker og behov til morgendagens midtby. - Resultaterne fra fokusområdet Fleksibilitet i planlægningen om restrummelighed og uaktuelle arealudlæg. Formålet med opgaven er ligeledes at der sikres en strategisk sammenhængende planlægning, ved at Økonomi- og Erhvervsudvalget varetager en samlende og koordinerende rolle gennem arbejdet med Plads til vækst, på baggrund af input fra øvrige fagudvalg. Leverancer: Fase 1: Indsamling af viden (december 2015 maj 2016) Denne fase handler om at blive klog på det grundlag, vi skal arbejde ud fra. Der tages udgangspunkt i eksisterende strategier for Silkeborg Kommune samtidig med at retningslinjer fra regional og statslig planlægning indarbejdes. I løbet af denne fase modtager vi vores detailhandelsanalyse, befolkningsprognosen udarbejdes, og arbejdet i Fleksibilitet i planlægningen med at udpege uaktuelle arealer pågår. Fase 1 af projektet har derfor fokus på ekstern interessentinddragelse for temaerne detailhandel, erhvervsudvikling og bosætning. På den måde udvides vidensgrundlaget til også at omfatte input fra eksterne, der arbejder med og agerer i kommuneplanens rammer hver dag. På baggrund af ovenstående vidensindsamling udarbejdes et udkast til en strategi for hver af de tre temaer Detailhandel, erhvervsudvikling og bosætning. Strategierne skal have en karakter, der gør dem styrende for at kunne udpege, hvilke rammer der skal tages ud, og hvilke rammer der skal udlægges. De tre udkast til strategier skal bruges af PMKU til arbejdet med Fleksibilitet i planlægningen. Fase 2: Strategiske overvejelser og retninger for planlægningen (juni - oktober 2016) Denne fase arbejder videre med at få strategien for den fremtidige vækst på plads. Der kan her udpeges generelle retningslinjer, som udmønter vækststrategien. Der arbejdes intensivt med de lokalområder, hvor der sker større ændringer i arealudlæggene, særligt i proces med lokalrådene. Succeskriterier: 1. At KP17 giver nuværende og potentielle borgere, erhvervsliv og investorer samt kommune adgang til tilstrækkelige og attraktive fysiske rammer for vækst og investeringer, 2. At KP17 bliver et synligt element i Silkeborg Kommunes vækstfortælling og kommunikeres som sådan (og ikke blot et teknisk og juridisk dokument), 3. At KP17 bliver til i en proces, der giver ejeskab hos dem, der skal være med til at skabe væksten ved: At borgere, erhvervsliv, projektudviklere og investorer deltager aktivt i konkretisering af hvilke fysiske rammer, der skal til for at styrke Silkeborg Kommune som et godt sted at investere, At detailhandelslivet, sammen med øvrige brugere af Silkeborg bymidte, involveres i fastlæggelse af

3 Projektnavn: KP17 - Plads til vækst Godkendt dato: Revisionsdato: (sektions-/ afdelingsleder) ( ) Projektleder: (Pernille Falborg Helmer) Udarbejdet af: (Projektleder) O:\Fælles\Kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\1. Plads til vækst GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan hvilke planlægningsmæssige rammer, der skal til for at udvikle butikslivet og øvrige aktiviteter, der tiltrækker kunder, gæster og liv. Interessenter: Internt: Byrådet, ØKE, PMKU, VTU, Direktionen, Teknik- og Miljøafdelingen, Analyse og Udvikling, Ejendomme, projektorganisationen omkring KP17. Eksternt: Detailhandelsbranchen, erhvervsorganisationer, virksomheder, DI, boligorganisationer, projektudviklere, mæglere, byggebranchen, lokalråd. Tids- og aktivitetsplan: FASE 1: December 2015: Opstartsmøde og fordeling af opgaver mellem gruppemedlemmerne. Januar: Arbejde med eksisterende strategier og interesser i planlægningen Januar/februar: Målrettet interessentinddragelse: - Aftensmadsmøde med butikker når detailhandelsanalysen er offentliggjort - Fyraftensmøde med erhvervsbranchen - Fyraftensmøde med boligbranchen Marts: Udkast til strategi for detailhandel, erhvervsudvikling og bosætning udarbejdes. Marts: ØKE-temamøde med diskussion af udkast til strategi for de tre temaer, fx gennem scenarie-udvikling. Maj: ØKE godkender forhøringsmateriale. Maj: Forhøring fokus på dialog med lokalråd samt involvering af byens brugere omkring behov og ønsker til morgendagens midtby. FASE 2: (Detaljeret tidsplan udarbejdes senere) Juni 2016: Indkomne bemærkninger fra forhøring indarbejdes Juni: Temamøde for byrådet Juni september: Strategiske overvejelser for fremtidig plads til vækst. August/september: Målrettet involvering af lokalråd hvor der sker store ændringer i arealudlæg. Oktober: Afrapportering til ØKE. Oktober: Byrådsseminar. Der kan blive behov for input fra arbejdsgruppen i forbindelse med det videre arbejde med KP17. Organisering, ressourcer og økonomi: Projektet er en del af revisionen af KP17. Politisk forankring: Økonomi- og Erhvervsudvalget varetager opgaven, og løser den forud for byrådsseminaret i oktober, på baggrund af input fra Plan-, Miljø- og Klimaudvalget samt Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget. Projektleder: PFHE Deltager Team Kommuneplan Deltager Team Byplan Deltager Analyse og Udvikling Ad hoc: Team Kommuneplan Analyse og Udvikling Ejendomme Følgegruppe: ErhvervSilkeborg HandelSilkeborg Mæglere Investorer Øvrige? Primær kontaktperson i styregruppen: Lisbeth Errboe Svendsen

4 Projektnavn: KP17 - Plads til vækst Godkendt dato: Revisionsdato: (sektions-/ afdelingsleder) ( ) Projektleder: (Pernille Falborg Helmer) Udarbejdet af: (Projektleder) O:\Fælles\Kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\1. Plads til vækst GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Projektet gennemføres inden for lønbudgetrammen, men kan kræve ressourcer til interessentinddragelse, hvilket vil blive finansieret af de tildelte midler på budget Kommunikationsplan: Projektet har ikke en selvstændig kommunikationsplan, men vil indgå i kommunikationsstrategien for KP17. Forankring og evaluering: Projektet er forankret i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Projektet evalueres som en del af KP17. Kompleksitet : Projektlederens vurdering af hvor komplekst projektet er (fagligt, organisatorisk eller politisk følsomt). 5 er mest komplekst. Nødvendighed : Projektlederens vurdering af projektets værdi for organisationen (nice or need to have?). 5 er bedst.

5 2 Godkendelse af projektforklæder for Kommuneplan Bilag: 2. Fleksibilitet i planlægningen - projektforklæde_øke DokumentID:

6 Projektnavn: KP17 - Fleksibilitet i planlægningen Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: ( ) Projektleder: (Pernille Falborg Helmer) Udarbejdet af: (Projektleder) O:\Fælles\Kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\2. Fleksibilitet i planlægningen GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Projektforklæde Link til udfyldt eksempel Baggrund og formål: Projektet er en del af KP17. Den gældende kommuneplan udlægger en del arealer til såvel erhverv som boliger, der er uaktuelle. Rammerne kan være blevet uaktuelle som følge af nye oplysninger om arealinteresser, eller fordi udviklingen har ændret sig siden de blev udlagt. Da der er grænser for, hvor stort et areal kommunen må have udlagt i kommuneplanen, kan de uaktuelle udlæg føre til, at der ikke kan udlægges nye arealer der, hvor projektudviklere ønsker det. De uaktuelle udlæg spærrer således for ny aktivitet og vækst. Formålet med projektet er at skabe grundlaget for at kunne rydde op i gamle, uaktuelle rammer, så der kan skabes et frirum til nye arealudlæg, dér hvor det kan give mest værdi og vækst til kommunen. Samtidigt skal projektet sikre, at bestemmelserne i rammerne er tidssvarende. Projektet spiller herudover sammen med bl.a. Klimatilpasningsplanen, den kommende detailhandelsanalyse, og den kommende grundvandsredegørelse, samt andre projekter under KP17. Projektet skal løses i et samspil mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: ØKE tildeler PMKU den beskrevne opgave med at udpege forslag til rammer, der skal udtages. PMKU melder deres forslag tilbage til ØKE, der sammenholder med deres strategiske overvejelser for vækst. ØKE opsætter klare retningslinjer for nyudlæg af rammer på baggrund af vækststrategien, hvorefter PMKU udarbejder forslag til udlæg af rammer. Leverancer: Fase 1: Udpegning af uaktuelle rammer på baggrund af analyser (december 2015 april 2016) Denne fase handler om at få grundlaget på plads, så der kan udpeges uaktuelle rammer. - Ajourføring af arealregnskab/restrummelighed for både bolig og erhverv. - Kortlægning af arealer med konflikt mellem grundvandsinteresser og byvækstinteresser. - Kortlægning af arealer, som er uaktuelle på grund af ændrede arealinteresser. - Kortlægning af arealer, hvor der er risiko for støjgener fra trafik/erhverv. - Udpegning af forslag til rammer, der skal tages ud. - Afrapportering til ØKE som afslutning på fase 1. Forhøring (maj) - Dialog med alle lokalråd om udviklingsplaner og ønsker i forbindelse med forhøringen via byansvarlige. Fase 2:Vurdering af indkomne ønsker og opdatering af eksisterende rammer (maj september 2016) Fase 2 har følgende fokusområder: - Opsummering og vurdering af ønsker og forslag vedr. arealudlæg indkommet siden KP13. - Udpegning af forslag til rammer, der skal udlægges, på baggrund af retningslinjer fra ØKE via udkast til strategier for detailhandel, erhvervsudvikling og bosætning. - Revision af eksisterende rammer med henblik på at sikre tidssvarende bestemmelser. Succeskriterier: At skabe et velfunderet analysegrundlag for fokusområdet Plads til vækst. At få et opdateret kendskab til lokalrådenes ønsker til udvikling. At de fremtidige rammeudlæg i KP17 samlet set reduceres og revideres, så de gældende rammer er aktuelle og repræsenterer områder med forventet vækst. At der er en restrummelighed af arealudlæg til rådighed, der kan anvendes hvor nye projekter og behov opstår. Interessenter: Internt: Byrådet, ØKE, PMKU, VTU, Direktionen, Teknik- og Miljøafdelingen, Analyse og Udvikling, Ejendomsafdelingen, byansvarlige, projektorganisationen omkring KP17. Eksternt: Erhvervsorganisationer, projektudviklere, byggebranchen, landbruget, lokalråd, lodsejere.

7 Projektnavn: KP17 - Fleksibilitet i planlægningen Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: ( ) Projektleder: (Pernille Falborg Helmer) Udarbejdet af: (Projektleder) O:\Fælles\Kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\2. Fleksibilitet i planlægningen GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Tids- og aktivitetsplan: FASE 1: December 2015: Opstartsmøde og fordeling af opgaver mellem gruppemedlemmerne. Januar 2016: Opgaven forelægges PMKU med henblik på forventningsafstemning. Januar/februar: Udarbejdelse af ovennævnte undersøgelser og kortlægninger. Marts: Udpegning af forslag til rammer, der tages ud. April: PMKU rapporterer til ØKE. 2. maj: ØKE godkender forhøringsmateriale. Maj: Dialog med lokalråd. FASE 2: (Detaljeret tidsplan udarbejdes senere) Juni-september: Udpegning af nye rammer og kvalitetssikring af eksisterende. Oktober: Afrapportering til ØKE. Oktober: Byrådsseminar. Der kan herudover blive behov for input fra arbejdsgruppen i forbindelse med det videre arbejde med KP17 efter byrådsseminaret i oktober/november Organisering, ressourcer og økonomi: Projektet er en del af revisionen af KP17. Politisk forankring: Økonomi- og Erhvervsudvalget tildeler den beskrevne opgave til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, der løser opgaven i et samspil med Økonomi- og Erhvervsudvalget. Projektleder: PFHE Deltager Team Kommuneplan Deltager Team Kommuneplan Deltager Team Landzone Deltager Ejendomsafdelingen Ad hoc: Analyse og Udvikling Team Grundvand Team Landbrug Team Natur Team Kort og geodata Primær kontaktperson i styregruppen: Lisbeth Errboe Svendsen. Projektet forventes gennemført inden for lønbudgetrammen, men kan kræve ressourcer til interessentinddragelse, hvilket vil blive finansieret af de tildelte midler på budget Der kan tillige være behov for ekstern bistand, eksempelvis konsulentbistand til udarbejdelse af Excel-styring, hvis dette ikke kan løses internt. Kommunikationsplan: Projektet har ikke en selvstændig kommunikationsplan, men vil indgå i kommunikationsstrategien for KP17. Forankring og evaluering: Projektet er forankret i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Projektet evalueres som en del af KP17. Kompleksitet : Nødvendighed :

8 Projektnavn: KP17 - Fleksibilitet i planlægningen Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: ( ) Projektleder: (Pernille Falborg Helmer) Udarbejdet af: (Projektleder) O:\Fælles\Kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\2. Fleksibilitet i planlægningen GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Projektlederens vurdering af hvor komplekst projektet er (fagligt, organisatorisk eller politisk følsomt). 5 er mest komplekst. Projektlederens vurdering af projektets værdi for organisationen (nice or need to have?). 5 er bedst.

9 2 Godkendelse af projektforklæder for Kommuneplan Bilag: 3. Friluftsstrategi - projektforklæde_øke DokumentID:

10 Projektnavn: KP17 - Friluftsstrategi Godkendt dato: Revisionsdato: (sektions-/ afdelingsleder) Projektleder: Lene Sack-Nielsen Udarbejdet af: Lene Sack-Nielsen GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\3. Friluftsstrategi Projektforklæde Link til udfyldt eksempel Baggrund og formål: Projektet er en del af KP17. Silkeborg Kommune er beriget med mange unikke naturområder, der giver mulighed for et utal af oplevelser. En friluftsstrategi vil kunne sætte fokus på det potentiale, der findes i vores mange, fantastiske naturområder, vores udlagte stilleområder og vores vand- og landområder i det hele taget. Her spiller Gudenåen en vigtig rolle. En friluftsstrategi vil kunne skabe en samlet plan for hvordan kommunens friluftsaktiviteter og oplevelser bedst kan understøttes og udvikles. Strategien er desuden et vigtigt arbejdsredskab når vi fremover skal koordinere vores indsats og prioritere projekter. Brugere af naturen har også brug for tilgængelighed, overnatning, bespisning og transport. Hvis der arbejdes på at skabe større sammenhæng mellem eksempelvis stisystemer og faciliteter vil vi skabe en bedre grobund for bosætning, outdoor turisterhverv og i sidste ende generelt styrke erhvervsudviklingen i landdistrikterne. Kommunen vil desuden blive styrket i sin branding som en attraktiv friluftskommune. Formålet med projektet er, på baggrund af et eksisterende tema om Liv og Oplevelser fra KP13, at udarbejde en friluftsstrategi der kan afspejles direkte i den fysiske planlægning. Friluftsstrategien vil desuden bygge videre på de beslutninger, der er i budgetaftalen for eksempelvis mulighederne for et søbad ved Silkeborg Langsø. Udarbejdelsen af Liv og oplevelser i kommuneplan 2013 har resulteret i at vi nu har en bred viden om de rekreative ruter, overnatningsmuligheder, rekreative aktiviteter mv. i kommunen. Friluftsstrategien skal tage sit afsæt i denne viden og konkretisere hvordan vi kan skabe bedre sammenhænge og hvor vi skal udlægge nye muligheder for friluftsaktiviteter. Samtidigt skal der være en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. Strategien skal bl.a. svare på følgende spørgsmål: Hvor skal vi bade? (søbade, badebroer osv.) Hvor skal vi være aktive? (fiskemuligheder, kajak, kano, vandreruter, MTB osv.) Hvor skal vi slappe af? (Udsigt og ophold) Hvor skal vi støje? (motor cross, skydebaner mv.) Hvor skal vi være stille? (stilleområder, uforstyrrede landskaber mv.) Kan de enkelte landdistrikter noget forskelligt? Hvordan formidler vi mulighederne for friluftsaktiviteter- og oplevelser? Hvilket turist-, vækst- og erhvervspotentiale kan en friluftsstrategi medføre? Formålet med projektet er endvidere, at sikre en bred forankring af kommuneplanen ved at involvere Kultur-, Fritidsog Idrætsudvalget direkte i revisionsarbejdet, i et samspil med Økonomi- og Erhvervsudvalget. Leverancer: Fase 1: Indsamling af viden og udarbejdelse af overordnet strategi (december 2015 april 2016) I denne fase kortlægges den viden vi har om friluftsliv i kommunen. Vi når frem til en overordnet strategi med en række handlinger som vi vil drøfte med interne og eksterne interessenter. Fase 2: Handlinger og arealudlæg (maj 2016 september 2016) Handlingerne konkretiseres yderligere og der foreslås en række arealudlæg. Succeskriterier: Det grønne råd og evt. andre interessenter skal involveres og sætte deres aftryk i friluftsstrategien. Et bedre samarbejde mellem kommunens forskellige fagområder i forvaltningerne. Friluftsstrategien fungerer som en platform for samarbejde med fremtidige idemagere. Friluftsstrategien er et styringsredskab i forhold til koordinering og prioritering af fremtidige projekter. Silkeborg bliver endnu mere attraktiv som turistmål. Styrket branding og bosætning. Stigning i turisterhvervets indtjening. Potentiale for outdoor branche erhverv. Øget sundhed som følge af et øget aktivitetsniveau i befolkningen.

11 Projektnavn: KP17 - Friluftsstrategi Godkendt dato: Revisionsdato: (sektions-/ afdelingsleder) Projektleder: Lene Sack-Nielsen Udarbejdet af: Lene Sack-Nielsen GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\3. Friluftsstrategi Interessenter: Internt: ØKE, KFIU, PMKU, Kultur- og Fritidsafdelingen, Teknik- og Miljøafdelingen, Analyse og Udvikling, projektorganisationen omkring KP17. Eksternt: Naturstyrelsen Søhøjlandet, landsdækkende interesseorganisationer, Det grønne råd, Foreninger og organisationer inden for natur og friluftsaktiviteter, visitsilkeborg, erhvervsilkeborg, fremtidige projektudviklere, brugere og naboer. Tids- og aktivitetsplan: FASE 1: December 2015: Opstartsmøde og fordeling af opgaver mellem gruppemedlemmerne. Januar 2016: Opgaven forelægges KFIU med henblik på forventningsafstemning. Januar: Orientering af Det grønne råd om igangsætning af opgave, og proces for inddragelse. Februar april: Arbejde i projektgruppen med løbende involvering af personer fra Ad hoc gruppen: Dataindsamling: Hvor har vi arealer til friluftsliv? Hvilke friluftsaktiviteter findes der? Har vi igangværende projekter på friluftsområdet? Hvilke eksisterende planer og strategier skal friluftsstrategien understøtte? Hvilke typer friluftsliv er der efterspørgsel på i fremtiden? Hvilke arealer og faciliteter er der pt. konkrete efterspørgsler på? Hvad er budgetlagt og hvornår? Hvor er der modstridende interesser eksempelvis i form af naturbeskyttelse? Involvering af både KFIU og PMKU i forhold til både benyttelse og beskyttelse af naturen Evt. gennem en workshop. Foreløbig opbygning af friluftsstrategien Skrivefase Vision og handlinger Evt. interessentinddragelse fokus på interessenter, der kan være drivere i realisering af strategien. Delleverance ifm. forhøring 2. maj: ØKE godkender forhøring 4. maj 1. juni: Forhøring og interessentinddragelse FASE 2: (Detaljeret tidsplan udarbejdes senere) Juni 2016: Indkomne bemærkninger fra forhøring indarbejdes Juni september: Udpegninger af konkrete placeringer, der kan udmønte vision og mål fra fase 1. Oktober: Byrådsseminar. Der kan blive behov for input fra arbejdsgruppen i forbindelse med det videre arbejde med KP17. Organisering, ressourcer og økonomi: Projektet er en del af revisionen af KP17. Politisk forankring: Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget er hovedansvarlig for opgaven. Plan,- Miljø- og Klimaudvalget inddrages undervejs for at sikre hensyn til naturinteresserne. Kultur-, Fritids og Idrætsudvalget rapporterer tilbage til Økonomi- og Erhvervsudvalget til brug for byrådsseminar i oktober. Projektleder: Lene Sack-Nielsen Deltager Kultur og Fritid Deltager Team Natur Deltager Team Åben land Ad hoc: Analyse og Udvikling Kultur og Fritid Team Kommuneplan Team Søer og Vandløb Ejendomme Følgegruppe: Det grønne råd involveres hurtigst muligt. Primær kontaktperson i styregruppen: Søren Peter Sørensen

12 Projektnavn: KP17 - Friluftsstrategi Godkendt dato: Revisionsdato: (sektions-/ afdelingsleder) Projektleder: Lene Sack-Nielsen Udarbejdet af: Lene Sack-Nielsen GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\3. Friluftsstrategi Projektet gennemføres inden for lønbudgetrammen, men kan kræve ressourcer til interessentinddragelse, hvilket vil blive finansieret af de tildelte midler på budget Kommunikationsplan: Projektet har ikke en selvstændig kommunikationsplan, men vil indgå i kommunikationsstrategien for KP17. Forankring og evaluering: Projektet indebærer ikke direkte større forandringer, der vil medføre en efterfølgende driftsmæssig opgave. Projektet evalueres som en del af KP17. Kompleksitet : Projektlederens vurdering af hvor komplekst projektet er (fagligt, organisatorisk eller politisk følsomt). 5 er mest komplekst. Nødvendighed : Projektlederens vurdering af projektets værdi for organisationen (nice or need to have?). 5 er bedst.

13 2 Godkendelse af projektforklæder for Kommuneplan Bilag: 4. Skybrudsplanlægning - projektforklæde_øke DokumentID:

14 Projektnavn: KP17 - Skybrudsplanlægning Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: (opdateres ved enhver rettelse) Projektleder: Peter Magnussen Udarbejdet af: POM GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\4. Klimatilpasningsplan Projektforklæde Link til udfyldt eksempel Baggrund og formål: Projektet er en del af KP17. Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget herfor blev vedtaget i På baggrund af en oversvømmelseskortlægning og værdikortlægning er der udpeget 7 prioriterede risikoområder i Klimatilpasningsplanen. En afgørende handling i Klimatilpasningsplanen er at koordinere og indarbejde skybrudsplanlægning i den fysiske planlægning herunder særligt kommuneplanen. Projektets formål er at indarbejde skybrudsplanlægning i kommuneplanen med afsæt i Klimatilpasningsplanen samt nyeste viden og beregningsmodeller. Projektet vil i høj grad tage udgangspunkt i Klimatilpasningsplanens 7 prioriterede fysiske risikoområder, men vil i princippet skulle forholde sig til hele kommunens geografi. Der skal endvidere stilles skarpt på Gudenåen. Det er afgørende for projektet, at indarbejdelsen i kommuneplanen sker på bedste og nyeste grundlag. Projektet skal, foruden Klimatilpasningsplanen, bygges på nyeste tilgængelige data og modeller. Herunder bliver det også en del af projektet, at få undersøgt sikkerheden og robustheden i den nuværende Klimatilpasningsplan. Projektet vil således opdeles i følgende faser: 1. fase indsamling af viden og kvalificering af eksisterende modeller og data 2. fase indarbejdelse af skybrudsplanlægning i kp17 på baggrund af resultaterne fra 1. fase. Projektet vil foruden Klimatilpasningsplanen have stor relation til Silkeborg Forsyning, Spildevandsplan og det kommende Gudenåregulativ. Projektet har endvidere til formål, at opstille retningslinjer for samarbejdet med Silkeborg Forsyning omkring klimatilpasning i forbindelse med kommende planlægning. Leverancer: Projektgruppen skal sikre indarbejdelsen af skybrudsplanlægning i KP17 med henblik på at sætte retningslinjer og rammer for den fremadrettede fysiske planlægning. Projektgruppens leverancer sker i 2 faser: 1. fase (december-maj 2016) 1. fase skal give så godt et billede af den fremtidige oversvømmelsessituation som muligt (Indsamling af viden). Definition af skybrudhændelser. Afdækning af den nuværende klimatilpasningsplans sikkerhed i udpegninger og modeller (hvor god og rigtig er klimatilpasningsplanen?). Indsamling af nyeste viden o Opsamling fra beredskab, forsyning, borgere mm. om eventuelle oversvømmelseshændelser i Silkeborg Kommune o Nuværende og kommende kloakprojekter og klimatilpasningsprojekter ved Silkeborg Forsyning o Sammenhæng med andre relevante planer og strategier Benytte nyeste modeller/beregninger med henblik på at konkretisere Klimatilpasningsplanen og dennes 7 risikoområder samt afklaring af om der er øvrige risikoområder. 2. fase (juni-oktober 2016) 2. fase skal indarbejde skybrudsplanlægning i kommuneplanen. Udarbejdelse af kommuneplanens temadel for klimatilpasning og generelle retningslinjer herfor. Indarbejdelse af Gudenåen i henhold til det kommende Gudenåregulativ. Vurdere alle rammeudlæg og forslag til nye i forhold til oversvømmelsesrisiko. Fastsættelse og udarbejdelse af særlige bestemmelser for klimatilpasning i relevante rammer. Udarbejdelse af redegørelsestekst. Vurdering og eventuel udpegninger af arealer, der skal friholdes til oversvømmelser. Fastsættelse af retningslinjer for kommunens og forsyningens samarbejde om klimatilpasning i forbindelse med kommende planlægning eksempelvis ved større udbygningsområder.

15 Projektnavn: KP17 - Skybrudsplanlægning Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: (opdateres ved enhver rettelse) Projektleder: Peter Magnussen Udarbejdet af: POM GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\4. Klimatilpasningsplan Succeskriterier: At forebygge og mindske skaderne ved oversvømmelse samt sikre samfundsmæssige værdier. At skybrudsplanlægning bliver en integreret del af KP17, på baggrund af det bedst mulige grundlag. At der sættes klare retningslinjer for samarbejet med forsyningen i forhold til kommende fysisk planlægning. Interessenter: Internt: Byrådet, ØKE, PMKU, Teknik- og Miljøafdelingen, projektorganisationen omkring KP17, Ejendomsafdelingen Eksternt: Lodsejere, Danmarks Naturfredningsforening, Gudenaakomiteen, nabokommuner, Silkeborg Forsyning, lokalråd. Tids- og aktivitetsplan: Fase 1 December 2015: Opstartsmøde, konkretisering af opgaver og fordeling mellem gruppemedlemmerne Januar 2016: Opgaven forelægges indledningsvist Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. April - maj 2016: Afslutning af Fase maj: ØKE godkender forhøring. 4. maj 1. juni: Forhøring. Fase 2 Juni 2016: Indkomne bemærkninger fra forhøringen indarbejdes. Juni september 2016: Indarbejdelse af skybrudsplanlægning i KP oktober: PMKU afrapporterer til ØKE. Oktober 2016: Byrådsseminar Der kan blive behov for input fra arbejdsgruppen i forbindelse med det videre arbejde med KP17. Organisering, ressourcer og økonomi: Projektet er en del af revisionen af KP17. Politisk forankring: Økonomi- og Erhvervsudvalget tildeler Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den beskrevne opgave. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget rapporterer tilbage til Økonomi- og Erhvervsudvalget til brug for byrådsseminar i oktober. Projektleder (pom) Deltager Team vandløb og søer Deltager Team vandløb og søer Ekstern deltager Silkeborg Forsyning Deltager Team Digitalisering og IT Ad hoc: Team Grundvand, Team Landbrug Team Myndighed Team Energi- og Ressourcer Team Natur Primær kontaktperson i styregruppen: Morten Horsfeldt Jespersen Projektet gennemføres inden for lønbudgetrammen. Det er afgørende for projektet, at Silkeborg Forsyning deltager direkte i arbejdsgruppen Kommunikationsplan: Projektet har ikke en selvstændig kommunikationsplan, men vil indgå i kommunikationsstrategien for KP17.

16 Projektnavn: KP17 - Skybrudsplanlægning Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: (opdateres ved enhver rettelse) Projektleder: Peter Magnussen Udarbejdet af: POM GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\4. Klimatilpasningsplan Forankring og evaluering: Projektet er forankret i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Projektet evalueres som en del af KP17 Kompleksitet : Projektlederens vurdering af hvor komplekst projektet er (fagligt, organisatorisk eller politisk følsomt). 5 er mest komplekst. Nødvendighed : Projektlederens vurdering af projektets værdi for organisationen (nice or need to have?). 5 er bedst.

17 2 Godkendelse af projektforklæder for Kommuneplan Bilag: 5. Trafikplan - projektforklæde_øke DokumentID:

18 Projektnavn: KP17 - Trafikplan Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: (opdateres ved enhver rettelse) Projektleder: (Carsten Møller) Udarbejdet af: (Projektleder) GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\5. Trafikplan Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Projektforklæde Link til udfyldt eksempel Baggrund og formål: Projektet er en del af KP17. Trafikplanen blev vedtaget i 2009, og er sidenhen blevet indarbejdet i kommuneplanen. Samspillet mellem trafikplan og kommuneplan kan dog blive bedre og mere sammenhængende. Formålet er således at opdatere Trafikplanen, hvor det er nødvendigt i forhold til den udvikling, der er sket siden vedtagelsen for 6 år siden, samt sikre yderligere integration i kommuneplanen, så der skabes bedre sammenhæng mellem mål i trafikplanen og retningslinjer i kommuneplanen. Der skal i den forbindelse særligt fokuseres på samspillet mellem trafikplanlægning og kommuneplanlægning, og hvordan dette skaber nogle forudsætninger for mobilitet. Integrationen af trafikplanen i kommuneplanen vil derfor fokusere på at få fortalt hvorfor trafikplanen er sammensat som den er, og hvad konsekvenserne for mobiliteten forventes at blive. Endelig ses der et behov for at opdatere det overordnede stinet, og ligeledes her sikre, at de bagvedliggende overvejelser om mobilitet bliver fortalt. Slutteligt er formålet med projektet at sikre en bred forankring af kommuneplanen, ved at involvere Vej- og Trafikudvalget direkte i revisionsarbejdet, i et samspil med Økonomi- og Erhvervsudvalget. Leverancer: Projektet vil sikre at Trafikplanen bliver afløst af en opdateret KP17, hvor målene for Trafikplanen er overført og integreret, og hvor mobilitet og samspil mellem planerne er i fokus. Projektet vil endvidere munde ud i et kort, der viser hovedvejsstrukturen for kommunen, med en tilhørende forklaring af de trafikale og planlægningsmæssige principper, der ligger til grund herfor. Succeskriterier: At Trafikplanen bliver så integreret i KP17, at selve plandokumentet Trafikplan 2009 ikke længere er nødvendigt. At der foreligger et illustrativt og let forståeligt kort, der viser og forklarer de overordnede principper for kommunens hovedvejsstruktur. Interessenter: Internt: Byråd, VTU, PMKU, Teknik- og Miljøafdelingen, projektorganisationen omkring KP17. Eksternt: Borgere, brugere, Vejdirektoratet, Rådet for Sikker Trafik. Tids- og aktivitetsplan: (Detaljeret tidsplan frem til juni 2016 herefter milepæle) December 2015: Opstartsmøde, konkretisering af opgaver og fordeling samt detaljeret tidsplan. Januar 2016: (Delleverance) Arbejdsgruppen beskriver opgaven for styregruppen. Januar: Vej- og Trafikudvalget præsenteres for opgaven med henblik på forventningsafstemning. Januar/februar: Arbejdsgruppen undersøger hvilke emner, der skal opdateres. Marts 2016 (delleverance): Forslag til opdateringer foreligger til brug for forhøring af KP17. Juni 2016: Indkomne bemærkninger fra forhøring indarbejdes og integration med KP17 fortsætter. September 2016: Projektet afsluttes og der afrapporteres til VTU. 3. oktober 2016: VTU afrapporterer til ØKE. Oktober 2016: Byrådsseminar Der kan blive behov for input fra arbejdsgruppen i forbindelse med det videre arbejde med KP17.

19 Projektnavn: KP17 - Trafikplan Godkendt dato: (sektions-/ afdelingsleder) Revisionsdato: (opdateres ved enhver rettelse) Projektleder: (Carsten Møller) Udarbejdet af: (Projektleder) GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\5. Trafikplan Organisering, ressourcer og økonomi: Projektet er en del af revisionen af KP17. Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Politisk forankring: Økonomi- og Erhvervsudvalget tildeler Vej- og Trafikudvalget den beskrevne opgave. Vej- og Trafikudvalget løser opgaven og inddrager andre fagudvalg i det omfang, det er relevant. Vej- og Trafikudvalget rapporterer tilbage til Økonomi- og Erhvervsudvalget i oktober. Projektleder: Carsten Møller Deltager Team Myndighed Deltager Team Trafik Deltager Team Kommuneplan Deltager Team Kort og geodata Ad hoc: Team Natur Primær kontaktperson i styregruppen er Flemming Christensen. Projektet gennemføres inden for lønbudgetrammen. Kommunikationsplan: Projektet har ikke en selvstændig kommunikationsplan, men vil indgå i kommunikationsstrategien for KP17. Forankring og evaluering: Projektet er forankret i Vej- og Trafikudvalget. Projektet evalueres som en del af KP17. Kompleksitet : Projektlederens vurdering af hvor komplekst projektet er (fagligt, organisatorisk eller politisk følsomt). 5 er mest komplekst. Nødvendighed : Projektlederens vurdering af projektets værdi for organisationen (nice or need to have?). 5 er bedst.

20 2 Godkendelse af projektforklæder for Kommuneplan Bilag: 6. Byens skala - projektforklæde_øke DokumentID:

21 Projektnavn: KP17 - Byens skala Godkendt dato: Revisionsdato: (sektions-/ afdelingsleder) ( ) Projektleder: (Anne-Mette Lade) Udarbejdet af: (Projektleder) GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\6. Byens skala Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Projektforklæde Link til udfyldt eksempel Baggrund og formål: Projektet er en del af KP17. Højhusstrategien blev vedtaget i 2008, og fastlægger fem mulige placeringer for højhusbyggeri i Silkeborg og omegn, heraf tre i Silkeborg Midtby. Forundersøgelserne til strategien peger på, at skalaen for Silkeborg er lav (op til 5-6 etager), og at den fortsat bør være lav for at højhusbyggeri (10 etager eller derover) kan skille sig ud. Der er sidenhen i flere tilfælde givet lov til byggerier i gråzonen (7-8-9 etager), og der er derfor behov for en samlet stillingtagen til, hvordan byggeri i denne højde skal indarbejdes i planlægningen fremadrettet. Formålet med projektet er at tage stilling til hvor og hvornår der kan gives tilladelse til opførsel af byggeri i gråzonen, og hvilke kriterier og undersøgelser, der skal ligge til grund herfor. Leverancer: Der afholdes en temadiskussion i PMKU på baggrund af et oplæg, der indeholder følgende: - Redegørelse for de vigtigste konklusioner fra højhusstrategien. - Opsummering af byggeri i gråzonen. - Læring af tidligere projekter, fx i forhold til indbliksgener og skyggekast. - Forslag til generelle retningslinjer. - Forslag til krav til forudgående undersøgelser for byggeri i gråzonen. PMKU drøfter oplægget, og udarbejder forslag til fremtidige retningslinjer og krav til forudgående undersøgelser. Succeskriterier: At mulighederne for at opføre højt byggeri gøres mere gennemskueligt for projektudviklere. At der kan stilles klare krav til projektudviklere på et entydigt grundlag. At kommende naboer til højt byggeri får indblik i mulige gener på et tidligt tidspunkt. At den administrative opgave med at planlægge for projekter, hvor høje byggerier indgår, lettes. Interessenter: Internt: Byråd, ØKE, PMKU, Teknik- og Miljøafdelingen, Ejendomsafdelingen. Eksternt: Fremtidige naboer, projektudviklere. Tids- og aktivitetsplan: December 2015: Opstartsmøde og fordeling af opgaver mellem gruppemedlemmerne. 11. januar 2016: Opgaven forelægges PMKU med henblik på forventningsafstemning. Februar-marts: Udarbejde notat med vigtigste pointer fra højhusstrategien, information om fordele og ulemper ved fortætning, herunder indbliksgener og skyggekast, samt et oplæg til diskussion om byggeri i 7-9 etager (gråzonen). 11. april: PMKU drøfter notat og fastlægger en fremtidig linje for højt byggeri. Maj: Projektet afsluttes med en afrapportering til ØKE. Der kan blive behov for input fra arbejdsgruppen i forbindelse med det videre arbejde med KP17. Organisering, ressourcer og økonomi: Projektet er en del af revisionen af KP17. Politisk forankring: Økonomi- og Erhvervsudvalget tildeler Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den beskrevne opgave. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget løser opgaven og rapporterer tilbage til Økonomi- og Erhvervsudvalget senest i oktober. Projektleder: Anne-Mette Lade Deltager: Team Byplan Ad hoc: Ejendomme Primær kontaktperson i styregruppen: Lisbeth Errboe Svendsen.

22 Projektnavn: KP17 - Byens skala Godkendt dato: Revisionsdato: (sektions-/ afdelingsleder) ( ) Projektleder: (Anne-Mette Lade) Udarbejdet af: (Projektleder) GO sagsnr.: (EMNXXxx-xxxx.) O:\Teknik og miljø\arbejdsdokumenter\projekter\kommuneplan 2017\Arbejdsgrupper\6. Byens skala Timer registreres i EazyProject under Kommuneplan Projektet gennemføres inden for lønbudgetrammen. Kommunikationsplan: Projektet har ikke en selvstændig kommunikationsplan, men vil indgå i kommunikationsstrategien for KP17. Forankring og evaluering: Projektet er forankret i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Projektet evalueres som en del af KP17. Kompleksitet : Projektlederens vurdering af hvor komplekst projektet er (fagligt, organisatorisk eller politisk følsomt). 5 er mest komplekst. Nødvendighed : Projektlederens vurdering af projektets værdi for organisationen (nice or need to have?). 5 er bedst.

23 3 Orientering om status på realisering af Erhvervshandleplan Bilag: Bilag 1 Status på samarbejdsaftale ErhvervSilkeborg november 2015 DokumentID:

24 9. december 2015 ErhvervSilkeborg Status på samarbejdsaftale november 2015 ErhvervSilkeborgs særlige indsatsområder i forbindelse med Erhvervshandleplan 2015 Jeppe Keller Jensen Økonomi og IT Søvej 1 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

25 Indsatsområde: Vi ved, hvor du skal starte - Iværksættere Masterplan for iværksætteri i Silkeborg Kommune Mål: Udarbejde en masterplan for iværksætteri i Silkeborg Kommune Resultatkrav Dokumentation Status Udarbejdelse af en masterplan for iværksætteri der skal sikre en langsigtet, styrket og sammenhængende iværksætterindsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder og arbejdspladser i Silkeborg Kommune. Vurdering Ny Strategi for Iværksætterområdet er udarbejdet i tæt samarbejde ml. erhvervsilkeborg og Silkeborg Kommune og godkendt af erhvervsilkeborgs bestyrelse og Økonomi- og Erhvervsudvalget. Strategien anbefaler tre initiativer der kan styrke Silkeborgs iværksættere og virksomheder, ved at vi: 1) Bliver bedre til at finde og understøtte vækstvirksomheder og vækstiværksættere 2) Sikrer produkter og services, der i højere grad får virksomheder ind på et vækstspor 3) Udarbejder grundlaget for etablering af en ny, samlet udviklingspark erhvervsilkeborg og Silkeborg Kommune er pt. i dialog om udrulning af strategien ift. drøftelse af Erhvervshandleplanen Side 2

26 Velkomstpakke og synlige tilbud for iværksættere Mål: Synlige tilbud til iværksættere Resultatkrav Dokumentation Status Skabe visuelt overblik over tilbud til iværksættere i Silkeborg Kommune på web mm. Udarbejdelse af velkomstpakke til alle nye CVR-numre. Online markedsføring på sociale medier mm. af tilbud til iværksættere i Silkeborg Kommune. Vurdering Vurdering Vurdering Vi har benyttet en ekstern kommunikationskonsulent mhp. at få et nyt blik på, hvordan vi kan optimere vores kommunikation på iværksætterområdet. Tilbud til iværksættere er nu samlet på hjemmesiden, og målet er at synliggøre området yderligere, bl.a. som et led i Ny Strategi for Iværksætterområdet. Velkomstpakke er udarbejdet og udsendes hvert kvartal til nye cvr-numre. Vi udsender ca breve i 2015 omkring Silkeborgs iværksættertilbud. Vi har ligeledes udsendt 220 informationsskrivelser til virksomheder etableret 2012 og 2013 som stadig er i drift. Velkomstpakken er modtaget positivt og giver sandsynligvis et grundlæggende og bredt kendskab til iværksættertilbuddene hos iværksættermålgruppen. Den direkte effekt er dog pt. lille. En større succesrate vil kunne opnås ved telefonkanvas som dog er væsentlig mere omkostningstung at effektuere. Markedsføringsindsatsen online er målrettet linked.in og foregår løbende. Vi har etableret en særlig portal til iværksættere Drivkraft på linked.in og erhvervsilkeborg er en aktiv del af et iværksættersite for iværksættere på facebook. Side 3

27 Direct marketing kampagne til alle nye cvr-numre i Silkeborg Kommune. Vurdering Se under velkomstpakken ovenfor. Lean start-up Mål: Udbredelse af iværksætterkonceptet Lean Start-up. Resultatkrav Dokumentation Status Afholdelse af minimum 2 seminarer med ekstern facilitator. Minimum 20 deltagere ved seminarerne. Markedsføringen af tilbuddet overfor målgruppen på relevante platforme. Konstatering Konstatering Vurdering Halvdagsseminar om Lean Start Up/Pretotyping er afholdt den 25. september. Seminaret blev faciliteret af en af landets førende eksperter på området. Seminaret blev meget positivt modtaget. Der blev truffet et valg om at afholde et halvdagsseminar med en af de dygtigste på området, frem for at afholde to mindre seminarer. 25 deltagere fra primært erhvervsilkeborgs G-Kraft miljøer. Tilbuddet blev markedsført på alle relevante platforme erhvervsilkeborg, Silkeborg Valley, erhvervsilkeborg G-Kraft m.fl. Side 4

28 Håndværk, produktion og iværksætteri Mål: Iværksætterhjælp til nystartede håndværkere og produktionsvirksomheder Resultatkrav Dokumentation Status Gennemførelse af en målrettet kampagne rettet mod primært nystartede håndværkere 5 møder om forskellige temaer for nystartede håndværkere omkring fx udbud, regnskab & bogføring, ansættelse af medarbejdere, tilbudsgivning, administration, økonomi, min første hjemmeside, finansiering mm. Minimum 50 lokale håndværkere deltager. Vurdering Konstatering Konstatering Vi afholder dialogmøder med formændene for Dansk Byggeri Silkeborg, Silkeborg Håndværkerforening og Tekniq med henblik på at sikre en målrettet og effektiv indsats. Det har været svært at få nystartede håndværkere til at deltage. Fem møder programsat i 2016 og fire møder afviklet i samarbejde med Dansk Byggeri Silkeborg, Silkeborg Håndværkerforening, Deloitte, Silkeborg Kommune og Tekniq. Især mødet omkring Silkeborg Kommuens drifts- og anlægsopgaver var meget velbesøgt. Kampagne målrettet 350 virksomheder indenfor håndværk og industri er iværksat i samarbejde med Dansk Byggeri, Tekniq og Silkeborg Håndværkerforening. 60 håndværksvirksomheder deltog samt virksomheder fra andre brancher. Overblik over services til håndværkere fx revisorer, IThjælp, tilskudsordninger mm. Vurdering Produktet erhvervsilkeborg Håndværkertilbud er oprettet på erhvervsilkeborgs hjemmeside. Se nærmere her: Side 5

29 Oprettelse af hotline for nystartede håndværkere, hvor der henvises til erfarne ressourcepersoner fra branchen i forhold til forskellige konkrete problemstillinger. Konstatering Dialogmødet i foråret 2015 med formændene for håndværkerforeningerne viste ikke interesse for tilbuddet. Produktion- og håndværkerkuvøse Mål: Etablere en fysisk kuvøse for nystartede håndværks- og produktionsvirksomheder Resultatkrav Dokumentation Status Etablering af en fysisk produktionskuvøse for nystartede virksomheder indenfor håndværk og produktion. Konstatering Der er løbende dialog med Silkeborg Kommune omkring projektet, men det er endnu ikke lykkedes at finde en egnet ejendom til den rigtige pris til formålet. Lønkroner til iværksætteri Mål: Styrke iværksætterindsatsen Resultatkrav Dokumentation Status Ansættelse af ny fuldtidsmedarbejder der har dedikeret fokus på vejledning af nystartede virksomheder. Konstatering erhvervsilkeborg har ansat en ny medarbejder, der har et dedikeret fokus på iværksættere. Side 6

30 Indsatsområde: Vi går et skridt videre - Etablerede virksomheder Valley Networking Mål: Udvikling af Silkeborg Valley Resultatkrav Dokumentation Status Øge antallet af medlemmer i Silkeborg Valley til 40 virksomheder. Gennemføre minimum aktiviteter for netværket Facilitere og understøtte virksomhedernes behov og udfordringer som fx rekruttering af arbejdskraft, uddannelse mm. Konstatering Konstatering Vurdering Medlemstallet er 30 virksomheder. I 2015 har Silkeborg Valley fået fire nye medlemmer. Samtidigt er der i løbet af året modtaget tre udmeldinger. - 9 pitchmøder gennemført - 1 karrieremesse i marts - 1 netværksmøde ifm. IWDK - 1 Jobcrawl med Silkeborg Data, It Effekt, JN Data og Intranote - 1 julenetværksmøde med flytning af Arlas IT-platform i fokus Tre af netværkets medlemmer deltog på Karrieremessen i Aarhus i marts. I juni mødtes de samme virksomheder med fokus på en fremtidig fælles rekrutteringsindsats, med det formål at klarlægge ønsker og behov. Efterfølgende er der igangsat flere initiativer herunder jobcrawl i et samarbejde med Studenterhus Aarhus, samlet markedsføring af ledige stillinger på linkedin, samt fortsat ønske om at deltage på karriemesser (1.prioritet er it-karrieremessen på Katrinebjerg). Side 7

31 Udvikling af markedsføringsplatformen til et mere dynamisk website der synliggør IT-området Silkeborg både overfor IT-virksomheder og IT-arbejdskraft. Vurdering Websitet er flyttet til en anden og mere brugervenlig og åben platform (Wordpress). Denne platform er den samme, som erhvervsilkeborgs øvrige websider anvender, hvilket giver den fordel, at erhvervsilkeborg selv har kompetencerne til at ændre opsætning mm. Hjemmesiden er forenklet, mens fokus på brandingen i form af tiltrækning af medlemmer og virksomheder til området generelt er styrket. Appy Days DM i App-udvikling Mål: En succesrig afvikling af Appy Days 2015 Resultatkrav Dokumentation Status Deltage i udvikling, planlægning og gennemførelse af Appy Days Vurdering Appy Days skulle have været afholdt den september i Medborgerhuset, men arrangementet måtte desværre aflyses umiddelbart op til, da det trods en styrket markedsføring- og rekrutteringsindsats ikke lykkedes at tiltrække det nødvendige antal udviklere. Tilbagemeldingen fra udviklerne har været, at de synes godt om eventet, men desværre har for travlt til at deltage (i år). Aktiv indsats for at rekruttere lokale deltagere, samarbejdspartnere og Vurdering Som beskrevet ovenfor har vi haft en intensiveret rekrutteringsindsats, hvor det lykkedes godt med at finde en lokal sponsor (Energimidt) samt flere lokale virksomhedscases. Side 8

32 sponsorer til Appy Days Det viste sig dog yderst vanskeligt at rekruttere de lokale udviklere, som beskrevet ovenfor. Dette trods generel markedsføring, gentagende direkte mailkontakt og personlig kontakt. Eksport Styrket samarbejde med Eksportforeningen Mål: Øget fokus på eksport Resultatkrav Dokumentation Status Afholdelse af fælles arrangement med Eksportforeningen hvor der stilles skarpt på kriterierne for eksportmæssig succes og best practice Aftale med Eksportforeningen om at henvise til erhvervsilkeborg G-kraft, som en oplagt facilitet for udenlandske virksomheder, der ønsker at komme hurtig i gang i Danmark. Konstatering Konstatering Fællesarrangement er afholdt den 24. marts hos J. Hvidtved Larsen med fokus på Eksportens DNA. Temaet var omkostninger og best practice omkring eksportmæssig succes. Borgmester Steen Vindum bød velkommen. Yderligere eksportaktiviteter gennemført sammen med Via University Collage og regionsprojektet Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller (FIF). Løbende fællesmøder ml. erhvervsilkeborg og Eksportforeningen. Eksportforeningen er informeret omkring mulighederne ift. erhvervsilkeborg G-Kraft. Side 9

33 Netværk for producenter af procesudstyr til fødevareindustrien Mål: Udvikling af netværket for producenter af procesudstyr. Resultatkrav Dokumentation Status Gennemføre minimum 4 lokale/regionale arrangementer. Minimum 50 virksomheder deltager i arrangementerne. Udarbejde analyse/kortlægning der belyser procesudstyr virksomhedernes betydning For Silkeborg og den Østjyske fødevareklynge. Kortlægge behov og relevans af nye samarbejdsmuligheder/ udviklingspunkter for netværkets medlemmer herunder fx fokus på eksport, uddannelse, rekruttering af arbejdskraft, innovation etc. Konstatering Konstatering Vurdering Vurdering Fire arrangementer afholdt hos Wila, Au2mate, Them Andelsmejeri og AAK. Arrangementerne er afviklet i samarbejde med Business Region Aarhus, erhvervskanderborg, Agro Business Park og Danish Food Cluster virksomheder har deltaget i møderækken erhvervsilkeborg har i samarbejde med Deloitte udarbejdet analyse omkring fødevare- og procesindustriens betydning for Silkeborg, og hvilken udvikling branchen har bidraget med. Midtjyllands Avis har dækket analysen og fulgt op med en artikelrække omkring førende virksomheder indenfor branchen i Silkeborg. Spørgeskemaundersøgelse er udsendt og har givet input til at kortlægge virksomhedernes behov og udviklingsmuligheder. erhvervsilkeborg deltager i arbejdsgruppen fødevareklyngen i regi af Business Region Aarhus med henblik på at afdække fremtidige handlemuligheder ift. målgruppen. Målgruppen er udpeget som et strategisk indsatsområde for Business Region Aarhus. Side 10

34 Andre strategiske indsatsområder for erhvervsilkeborg i 2015 Flere virksomhedsforløb, vækstpakker mm. under regionale programmer Mål: Flere regionale og nationale virksomhedsforløb, vækstpakker mm. til områdets virksomheder Resultatkrav Dokumentation Status ErhvervSilkeborg sikrer medfinansiering til udvikling af områdets virksomheder fra bl.a. Væksthusets puljer og pakker, nationale puljer mm. på minimum 2,6 mio. kr. (svarende til dobbelt op på Silkeborg Kommunes bidrag til finansiering af Væksthuset). Konstatering Indsatsen har været underdrejet, da Væksthus Midtjylland ikke har haft programmer for iværksættere og virksomheder på hylden i Der er i november åbnet for programmer til de små virksomheder. Dog er der væsentligt færre programpakker end tidligere, og processen omkring bevilling er gjort sværere end tidligere, da virksomheder skal igennem campforløb for måske at kvalificere sig til en mulig programpakke. Vi har hentet ca. 1 mio. kr. til Silkeborg-virksomheder fra regionale og nationale programmer, herunder Væksthusets iværksættervækstpakker, innovationsagent-ordningen, Innobooster, SeedAccellerace, Markedsmodningsfonden, FIF m.fl. Derudover har der foregået en intensiv indsats for at generere gode virksomhedsemner til nationale accelerator programmer, springboards med særlige muligheder for funding af vækstplaner og forretningsmæssig sparring. Der arbejdes specifikt med erhvervsilkeborg G-Kraft virksomheder med henblik på at hente ekstern egenkapital fra bl.a. Vækstfonden. Side 11

35 Sikre at Silkeborg får sin relative andel af Væksthusets vækstpakker. Konstatering Pt. er der hentet ca. 10 vækstpakker til iværksættervirksomheder i Silkeborg inden programmerne lukkede ned i januar Det svarer til ca kr. Ny udviklingspark for erhvervsilkeborg Mål: Afklare om og givet fald hvor - der skal etableres en ny udviklingspark for erhvervsilkeborg. Resultatkrav Dokumentation Status Afklare om og givet fald hvor - der skal etableres en ny udviklingspark for erhvervsilkeborg. Konstatering Ny Strategi for Iværksætterområdet peger på at etablering af en ny, samlet udviklingspark kunne være med til at give iværksætterområdet et yderligere løft i Silkeborg. I 2016 udarbejdes der ifølge aftale med erhvervsilkeborgs bestyrelse og Økonomi- og Erhvervsudvalget et beslutningsoplæg omkring etablering af en ny, samlet udviklingspark. Beslutningsoplægget forventes at blive del af Erhvervshandleplan Side 12

36 3 Orientering om status på realisering af Erhvervshandleplan Bilag: Bilag 2 Status på samarbejdsaftale_visit Silkeborg_nov 2015 DokumentID:

37 VisitSilkeborg Status på samarbejdsaftale, november 2015 VisitSilkeborgs særlige indsatsområder i forbindelse med Erhvervshandleplan 2015 Jeppe Keller Jensen Økonomi og IT Søvej 1 Telefon: Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

38 Indsatsområde: Vi går et skridt videre- Etablerede virksomheder Silkeborg En stærk turistdestination Mål: Udvikling af stærke oplevelseskoncepter Resultatkrav Dokumentation Status Facilitering og udvikling af 8 oplevelseskoncepter med tilhørende rejseprogram for turister/gæster i Silkeborg Vurdering Ved Outdoor-bootcamp 3/ i samarbejde med Horesta og VisitSkanderborg var 30 turismeaktører samlet for at udvikle oplevelseskoncepter. Frem til jul gennemarbejdes de bæredygtige koncept-ideer på outdoor. Derudover er koncepter for lejrskolesegmentet, for livsnydere og for eventsegmentet under udarbejdelse. Seks til otte oplevelseskoncepter forventes salgbare omkring nytår. Koncepterne gøres kommercielle altså umiddelbart salgsbare - i en række online og evt. offline salgskanaler. Vurdering Den primære markedsføringskampagne for feriesegmentet for 2016 ligger i to digitale spor. Branding af Silkeborg samt salg af oplevelsespakker. Kampagnen finansieres dels af medlemskontingenter, dels af aktørers køb af produktsynlighed på brandingsporet samt konkret investering i bannerprofilering af egne oplevelsespakker. Der udfærdiges en afsætningsplan samt en plan for evaluering og vurdering af effekt. Vurdering Principperne for afsætningen ligger klar da det er de enkelte pakke-ejere, typisk overnatningsstedet, der skal afsætte pakkeprodukterne. Endelig plan er under udarbejdelse sideløbende med udviklingen af koncepterne. Side 2

39 Koncepterne forankres hos de lokale leadpartnere. Vurdering Forankringen af ejerskabet ligger i udviklingsprocessen, igen forankres afsætningen hos pakkeejerne. Mål: Salg af stærke oplevelseskoncepter Resultatkrav Dokumentation Status Afvikling af workshops mm. der sætter fokus på salg, salgsforståelse og salgsmuligheder. Konstatering Workshops ikke afholdt i den oprindeligt tænkte form. I maj blev indgået aftale med salgstræner/konsulent Kjeld Morsbøl om afholdelse af et salgstræningsforløb i efteråret I juli måned, i planlægningsfasen, besluttede vi, i gensidig forståelse med konsulenten, at indlede et pilotprojekt for implementering af et nyt salgsværktøj Convert Customer. Dette for at komme så tæt på salg som muligt på og så kunne aflevere kunder med interesse for et specifikt pakkeprodukt direkte til aktørernes bookingsystemer. Omlægningen af indsatsen skal ses i det lys, at vi sammen med konsulenten vurderede, at vi får mere effekt ved at satse på de som kan selv i forvejen, end at starte forfra med undervisning, som dels er svær at rekruttere til og dels kan være lang tid om at skabe resultater, hvis ikke deltagerne har de rette forudsætninger (et online booking system). De afviklede workshops har minimum 20 deltagere fra Turismeerhvervet. Konstatering Workshops blev som nævnt ikke afholdt i den oprindeligt tænkte form. Nedenfor beskrives deltagelse på pilotprojektet Convert Customer Der køres testforløb i 3. kvartal 2015 hvor VisitSilkeborgs 16 Side 3

40 premiumpartnere samt udvalgte pluspartnere kan deltage. Målsætningen er at skabe mere salg hos de, som kan sælge i forvejen, dvs. løfte topniveauet, idet det kræver, at den deltagende aktør har egen online booking system. Begyndende salg af de 5 første oplevelseskoncepter: Nostalgiske Silkeborg 2 weekendovernatninger for livsnydere uden børn fra maj - sept. Sans Silkeborg 2 overnatninger for par uden børn med historisk interesse. Kunst på hjul 2 overnatninger for par uden børn. Silkeborg til Søs 3 overnatninger for børnefamilier fra maj -sept. TeenSilkeborg 5 overnatninger for familier med teenagere fra uge 28 og 31. Konstatering Der er konkret solgt fem pakker. Derudover fungerer pakkerne som inspiration, som det kan ses af disse data: Unikke sidevisninger (Data fra Google Analytics) Silkeborg til Søs Nostalgiske Silkeborg Kunst og Kultur på hjul Sans Silkeborg Vinter Teen Silkeborg Sans Silkeborg Sommer Side 4

41 Mål: Implementering af ny markedsføringsstrategi Resultatkrav Dokumentation Status Gennemførelse af on-line kampagne med et budget på kr. der skal trække flere gæster til Silkeborg. Vurdering Kampagnen har udelukkende været digital med et miks af mediekanalerne: Adwords (50%) Search og bannerannoncering Facebook (10%) RTB (40%) bannerannoncering Resultater: 30.9 mio. visninger kliks, som giver en CTR på 0,44. Besøgende på website er steget med 93,5 % i forhold til samme periode sidste år nye besøgende på website i kampagneperioden målkonverteringer (overnatningsside og kontaktside) Side 5

42 ANDRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER Gode butiks- og turismeoplevelser Resultatkrav Dokumentation Status Visit Silkeborg markedsfører og rekrutterer deltagere til tilbuddene blandt sine medlemmer. Vurdering Der er udsendt nyhedsbreve til medlemmerne med efterårets tilbud. Vi skaber liv Resultatkrav Dokumentation Status Deltage i planlægning og afvikling af aktiviteter og events i samarbejde med Silkeborg Kommune mfl., der skal få flere gæster til Silkeborg, i den periode, hvor Jehovas Vidner normalt afholder deres sommerstævne. Vurdering EventSilkeborg, HandelSilkeborg og VisitSilkeborg gennemførte i fællesskab en sommerkampagne under navnet #sommerisilkeborg. Fire uger med fokus på børnefamilier, som forsøg på at udvide den opmærksomhed der naturligt fulgte valget af Silkeborg som værtsby for SommerSummarum. Der var gratis børnekoncerter på torvet i uge 28 og 29, som trak ca publikummer og SommerSummarum i Indelukket i uge 30 tiltrak ca gæster pr. dag. I samarbejde med Museum Jorn og Indelukkets Spisested var der stillet hoppeborge op ved festpladsen og arrangeret en masse aktiviteter for at udvide oplevelsen på dagen. Kampagnen blev gennemført online via Google Adwords og Facebook og havde en rækkevidde på over eksponeringer med besøgende på kampagnesiden og Side 6

43 5000 Facebook interaktioner til følge. Desuden deltog 150 i Instagram-konkurrencen om et Silkeborg ophold. Vinderen er kåret. Event Silkeborg Resultatkrav Dokumentation Status Gennemførelse af 5-6 arrangementer for eventaktører med temaer som fx: Udvikling af nye events Fundraising Deltagerorienterede events Oplevelsesorienterede events Frivillige, hvordan plejer man de frivillige på den holdbare måde. Konstatering Der har været afholdt tre workshops for eventarrangører under temaet Growing Return on Events for at udvide de enkeltes forretningspotentialer I samarbejde med VÆVE (VÆkst gennem Viden om Events), som EventSilkeborg er en aktiv del af, har der været afholdt tre workshops for kommunale ledere for at åbne op for tværkommunalt samarbejde med events som løftestang under navnet Next.Level.Events Ligeledes i samarbejde med VÆVE har EventSilkeborg afholdt eventkonferencen i Århus, et heldagsarrangement med skyhøjt fagligt niveau, 130 betalende deltagere (yderligere 70 på venteliste), hvor Silkeborgs eventaktører havde mulighed for at deltage gratis. Otte aktører benyttede sig af den mulighed. Udvikling af evalueringsprocesser og evt. evalueringsstandarder i samarbejde med Silkeborg Kommunes Kultur- og Vurdering Tidligere på året arbejdedes der på en fælles evalueringsindsats og potentiel værktøjsudvikling, som blev igangsat med Riverboat Jazz Festival som case og i samarbejde med Organicer, som evaluator. Indsatsen har affødt en værdifuld evaluering af den konkrete Side 7

44 Fritidsafdelingen. begivenhed, men også en indsigt i nogle af de komplikationer, som knytter sig til området ift. resultaternes troværdighed. Der er simpelthen en modvillighed i handelsliv og hos turistaktører mod at udlevere data. Her vil der fremadrettet blive arbejdet på at skabe incitament for at levere data på tværs af events og i dialog med handelsilkeborg Arbejde på at tiltrække nye events til Silkeborg Kommune. Vurdering Desuden bemærkes det, at der på regionalt plan arbejdes på nogle tværgående evalueringsværktøjer og fælles terminologi og derfor vurderes det, at en arbejdsindsats på dette område ikke er lønsom i øjeblikket. Vi afventer og ser hvad VÆVE, more.creative og den regionale eventgruppe kommer med på området efter nytår. - SommerSummarum var i Silkeborg sommeren Cirkus Nemo kommer i april EM i politihåndbold kommer i maj DM i MTB kommer i juni DM i Adventure race kommer i august 2016 Der er dialog omkring: - Junior VM i orienteringsløb Bueskydning World Cup Finale VM i Cross Country 2019 U20 Håndbold EM 2016 var langt i forhandlingen, men kunne ikke finansieres, trods stort turismeøkonomisk potentiale og ønske i erhvervet. Det noteres at EventSilkeborg ikke har midler til at støtte værtsbyskaber af nogen slags, så det kræver 1) økonomi 2)villighed og 3)hurtig handlekraft fra Silkeborg Kommune, hvis den type aktiviteter skal nå længere end tiltrækning. (I andre byer er der erfaring med forhåndsafsatte Side 8

45 Udvikling af allerede eksisterende events. Revitalisere kano- og kajakløbet Tour de Gudenå i samarbejde med Randers Kommune. Udvikling af områdets festivaller. Vurdering Vurdering Vurdering puljer til den type muligheder, så man kan byde ind, når chancen er der.) Det bør nævnes at tiltrækning af nye events er en langsigtet proces, der ofte skal modnes over en årrække før den kan realiseres. Og alternativt er der tale om midlertidige værtsskaber, hvor et forbund udvælger værtsbyen, enten på bagrund af en budrunde, eller særlige kvalifikationer. EventSilkeborg og VisitSilkeborg har i 2015 afholdt et eller flere individuelle sparrings- og udviklingsmøder med forskellige eventaktører og supportudbydere. Gennem aktiviteter som workshops og fællesmøder er aktørerne blevet præsenteret for konkrete udviklingsværktøjer, interne og eksterne erfaringer og konkret sparring omkring deres individuelle events. Efter et helt år sekretariatsdrift, vil det blive langt mere konkret udviklingsarbejde, der kan finde sted i 2016 og fremadrettet. Vurderingen er umiddelbart at turismepotentialet er lavt i den nuværende form med Silkeborg som startby. Brandingpotentialet er til gengæld meget stort og spiller godt op til Visit Silkeborgs valgte brandingprofil Outdoor (sports). Derfor har vi sat gang i en proces med at skabe et event, som inddrager og tager udgangspunkt i TDG, men hvor der lægges flere lag på for at udvide oplevelsen i Silkeborg. Festivalerne er kortlagt, indekseret, kontaktet og en dialog er indledt med alle. Side 9

46 Afklare mulig løsninger for en begivenhedskalender. Udarbejde og udvikle markedsføringskampagner. Vurdering Vurdering Der er generelt god, fortløbende, konstruktiv og gensidig dialog med Riverboat, Nye Hede Rytmer, Automania og Regatta. Forskellige konkrete tiltag er iværksat med alle fire. Country Festivallen har et anerkendt behov for udvikling og støtte. Der er igangsat en række tiltag på markedsføringssiden for at give en konkret og øjeblikkelig assistance og så vil de skulle gennemgå en større organisatorisk forandringsproces for at løfte festivallen yderligere frem mod Tange Sø Folk Festival er godt kørende, lydhør overfor udviklingsmuligheder, men ikke aktivt inddraget på dette tidspunkt. Men de er bl.a. målgruppe for en ny type medlemskab, som lanceres i 2016 med specifikt henblik på eventudvikling. Festival of Wonders har umiddelbart udvist mindst interesse for initiativet omkring EventSilkeborg og har endnu ikke fundet tid til at mødes. Efter afvikling af 2015-udgaven tages kontakt igen med en række konkrete samarbejdsmuligheder og udviklingsforslag. Det vurderes at FOW har den allerstørste internationale appeal blandt byens festivaller, men at organisationen er for skrøbelig og at ambitionsniveauet bør løftes i samarbejde med professionelle samarbejdspartnere, herunder venues, teknikere og kommunikationsfolk i særdeleshed. Ny eventkalender er lanceret på silkeborg.live Hen over sommeren lancerede VisitSilkeborg, EventSilkeborg og Silkeborg kommune en 14 ugers tv-kampagne målrettet byens Side 10

47 Afklare muligheden for at drifte digitale info-pyloner i Silkeborg Kommune. Deltage i konceptudvikling for Åbningsevent af Silkeborgmotorvejen Vurdering Vurdering events og større begivenheder på ugebasis. Der er desuden afholdt indledende konceptmøder med et par filmselskaber med henblik på at producere en række korte virale Silkeborg Outdoor film målrettet sociale og digitale medier. Pyloner er i fuld drift og der udvises stor interesse for annonceringsmuligheden. Processen er i fuld gang, konceptet er skitseret, datoer er indsnævret, forskellige lokaliteter er inspiceret og en arrangementskomité arbejder målrettet på at lave et brag. Der opleves dog lidt udfordringer i sammensætningen af arbejdsgruppen. Der bør afsættes ressourcer til en central projektleder for at undgå at del-events opleves fragmenterede og usammenhængende for publikummer. Side 11

48 3 Orientering om status på realisering af Erhvervshandleplan Bilag: Bilag 3. Status på Silkeborg Kommunes initiativer i Erhvervshandleplan 2015 DokumentID:

49 Bilag 3: Status på Silkeborg Kommunes initiativer i Erhvervshandleplan 2015 Erhvervsservice Bedre service til din virksomhed Der er i 2015 gennemført en række initiativer for at forbedre Silkeborg Kommunes erhvervsservice og dialogen mellem rådhus og erhvervsliv. Blandt andet har borgmesteren stået som vært for to erhvervsmøder som en anledning til dialog mellem erhvervslivet og rådhuset om Silkeborg Kommunes erhvervsservice. Møderne er efterhånden blevet en fast tradition med stigende tilslutning. På mødet i november deltog ca. 100 erhvervsfolk. Der har været en offensiv annoncering af kommunens erhvervstaskforce og der kommer i gennemsnit en henvendelse om ugen fra virksomheder til behandling i erhvervstaskforcen. Kompetenceudvikling Uddannelser, der matcher virksomhedernes behov Silkeborg Kommune har bakket op om Erhvervsakademi Danias arbejde med at tiltrække nye uddannelser til området der understøtter det lokale erhvervsliv, blandt andet i form af hensigtserklæringer til støtte i ansøgningsprocesserne. I 2015 har erhvervsakademiet blandt andet fået tilsagn om at de kan udbyde uddannelsen Innovation, produkt og produktion som imødekommer behovet for kompetenceløft på det tekniske område. Entreprenørskab og naturfag i folkeskolen Silkeborg Kommune har i samarbejde med tre andre kommuner ansøgt A. P. Møller Fonden om et projekt til opkvalificering af lærerne og styrkelse af entreprenørskab i undervisningen. Ansøgningen blev ikke imødekommet. Studentervæksthus i Silkeborg Siden den regionale finansiering af studentervæksthusene udløb har VIA University College selv drevet studentervæksthusene videre. Der pågår dialog med Region Midtjylland om finansiering fra Der er desuden dialog i Business Region Aarhus om en model hvor der fremover kan være et studentervæksthus i Silkeborg i samarbejde med de andre kommuner i Business Region Aarhus. Handel, bosætning og branding Få salget til at ske i butikken Der har været afholdt et møde med god opbakning fra byens butikker omkring hvordan man kan bruge online prissammenligning aktivt til at få salget til at ske i den fysiske butik på baggrund af positive erfaringer fra Click i Tværgade. Ca. 25 butikker deltog. I forlængelse heraf gik to butikker skridtet videre og tog imod tilbuddet om yderligere dialog for at få konkrete initiativer implementeret. Uddannelse, uddannelse, uddannelse I samarbejde med KompetenceSilkeborg er der blevet udbudt uddannelsestilbud til detail- og turismebranchen som planlagt. Kurset blev dog ikke gennemført, da der ikke var nok kursister.

50 Bedre butiksindretning- mere salg Omkring 30 butikker har taget imod muligheden for en to-timers gratis gennemgang af deres forretning med fokus på butiksindretning. En række butikker er gået videre og har implementeret konkrete nye butiksindretningskoncepter. Heriblandt Café Evald, Okkels Is, And Sneaks, Silkeborg Sø Camping og Silkeborg Ry Goflklub. Bedre kundeoplevelser mere salg I 2015 er der blevet arbejdet med Sensory shopping som led i at skabe bedre kundeoplevelser. Tilgangen, hvor der er arbejdet med påvirkning af folks sanser med lys, lyd og duft, er blevet tilbudt til alle butikker. To butikker, Busted og Bog og Idé på Torvet, har lavet eksperimenterende forsøg med duft i butikkerne. Nye virksomheder Ny sundhedsklynge? Vi er ved at lave en kortlægning af Silkeborg som potentiel lokation for virksomheder inden for medico, sundhed og leverandører til sygehussektoren. Via data, statistik og dialog med nøgleaktører inden for branchen ser vi på hvad industrien fylder i Silkeborg i dag, på potentialet for at tiltrække iværksættere og virksomheder inden for området og vi undersøger sygehusenes indkøb og logistikmønstre. Umiddelbart viser analysen, at Silkeborg Kommune IKKE har et særligt erhvervsmæssigt springbræt inden for medico/sundhed der fordrer en særlig indsats. Dog er der i dialog med Invest in Denmark identificeret et muligt potentiale inden for IT-baserede løsninger til sygehusene. Analysen er afsluttet i december Etablerede virksomheder Internet Week Denmark 2015 Der blev gennemført tre arrangementer i Silkeborg i løbet af ugen med stor tilslutning. Et planlagt arrangement i Ridehuset i Aarhus måtte aflyses pga. for få deltagere. En indgang til at handle med det offentlige I januar blev der afholdt Udbudskole hvor lokale virksomheder blev klædt på til at handle med det offentlige. Der har også været afholdt dialogmøder mellem erhvervslivet og kommunens Ejendomstab og Indkøbskontoret om Silkeborg Kommune udbudsplaner. Desuden er der ved store udbud blevet inviteret ind til åbne dialogmøder, fx i forbindelse med udbud af anlægsopgaverne for Campus Bindslevs Plads og Plejecenter Marienlund. I forbindelse med ny udbudslov, med ikrafttræden 1. oktober 2015, har Silkeborg Kommune i samarbejde med Væksthus Midtjylland og Enterprise Europe Network inviteret til informationsarrangement. Der har derudover været afholdt workshops hvor virksomheder er blevet klædt på til at handle med det offentlige. Ferskvandscentret som vækstskaber for vandindustrien Projektet er ikke realiseret. Ferskvandscentret arbejder i stedet med planer om en ny oplevelsespark og udfordringer omkring bygningsvedligeholdelse.

51 Midtjysk partnerskab for sundhedsinnovation - MTIC Partnerskabet er etableret i overgangen mellem 2014 og 2015 med Direktør Jens Peter Hegelund i bestyrelsen. Bestyrelsen har i løbet af 2015 arbejdet med vision og strategi for samarbejdet som lanceres i november. Samarbejdet har derfor endnu ikke udmøntet sig i konkrete tiltag mellem Silkeborg Kommune og MTIC.

52 4 Godkendelse af Erhvervshandleplan Bilag: Erhvervshandleplan 2016 DokumentID:

53 Forside: Erhvervshandleplan 2016 Handlinger der sætter fart på Erhvervsstrategi Side 2: Vi arbejder for Silkeborg I Silkeborg vil vi vækst. Vi arbejder hårdt på at skabe rammer for en positiv udvikling i vores kommune hver eneste dag. Vi er glade for hver ny borger, der flytter til, og hver ny arbejdsplads, der bliver skabt. På længere sigt stræber vi ambitiøst efter: flere arbejdspladser inden borgere inden 2025 at være i top 10 i målingerne af de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark Silkeborg Kommunes Erhvervsstrategi stiller skarpt på, hvordan vi i fællesskab får gjort det endnu bedre at drive virksomhed i Silkeborg-området, så vi får en positiv udvikling og når vores mål. Side 3: Fart på strategien. Fart på Silkeborg Det er vigtigt med en god strategi. Men det er endnu vigtigere med handling, der fører os frem mod strategiens mål. Vi er glade for at kunne præsentere Erhvervshandleplan 2016, der sætter handling bag ordene og fart på erhvervsudviklingen. Hvordan vi gør? Det kan du læse om i denne folder. Det er Silkeborg Kommunes mission at hjælpe dig med at indfri din virksomheds ambitioner. Lad os gå i gang med det samme.

54 Side 4 (og frem ) ET GODT ERHVERVSKLIMA Et godt erhvervsklima er et hovedfokus i Erhvervsstrategi Vi arbejder med fire indsatsområder, der hver især bidrager til at skabe et endnu bedre erhvervsklima: Erhvervsservice, Infrastruktur, Kompetenceudvikling samt Handel, bosætning og branding. Vi spiller sammen Erhvervsservice Vi styrker samarbejdet mellem virksomheder og rådhuset. Det gør vi gennem forstærket dialog, målrettet service og nedbrydning af barrierer. Vi arbejder på: Bedre service til din virksomhed Vores mål er at være blandt de 1O mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. I 2016 skruer vi derfor endnu mere op for vores service til områdets virksomheder. Vi arbejder med at gøre vores organisation, vores service og vores kommunikation endnu mere målrettet mod virksomhedernes behov. Fx skaber vi endnu flere lejligheder hvor virksomheder og rådhus kan mødes om vores fælles mål: En erhvervsvenlig kommune. Vi bevæger os fremad Infrastruktur Vi udnytter Silkeborgmotorvejen og giver kommunens infrastruktur et løft. Det skal være nemt for medarbejdere, varer og kunder at komme hertil fra hele verden. Topmøde om fremtidens infrastruktur i Silkeborg Sammen med DI-Silkeborg sætter vi fokus på fremtidens infrastruktur i Silkeborg, og hvordan vi sammen kan gøre de infrastrukturmæssige rammer for at drive virksomhed i Silkeborg endnu bedre. Topmødet vil blive afholdt 25. februar Markedsføring af Silkeborgmotorvejens erhvervsmæssige muligheder Silkeborgmotorvejens sidste etape åbner i efteråret Vi bruger åbningen af Silkeborgmotorvejen som kick-off til at markedsføre de mange nye spændende erhvervsmuligheder langs motorvejen for områdets virksomheder. Bedre trafikbetjening af erhvervsområdet i Silkeborg Nord Vi kortlægger og baner vejen for en bedre trafikbetjening til virksomhederne i Silkeborg Nord omkring Nordre Højmarksvej.

55 I tidslinjen nedenfor kan du se, hvilke store vej- og trafikanlæg Silkeborg Kommune arbejder for at realisere. Du kan også se, hvilke større projekter der allerede er gennemført.

56 Figur over infrastrukturprojekter se vedlagte bilag. Vi bliver klogere Kompetenceudvikling Vi trækker talenter til området og gør hænder og hoveder klogere. Det gør vi ved at styrke samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner og i fællesskab trække nye uddannelsesmuligheder til. Et rigt uddannelsesmiljø tiltrækker og skaber fremtidens arbejdskraft. Vi arbejder på: Lokale uddannelser, der matcher virksomhedernes behov Silkeborg Kommune arbejder sammen med områdets uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og erhvervsliv på at imødekomme lokale virksomheders efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Der er blandt andet fokus på kompetenceløft af faglærte inden for det tekniske område med en ny akademiuddannelse i Innovation, produkt og produktion. Der arbejdes sideløbende med at klæde ledere og tillidsrepræsentanter på som ambassadører og motivationsdrivere i forhold til opkvalificering af samme gruppe faglærte. I Silkeborg deltager Dansk Industri, Dansk Metal, Teknisk Landsforbund, Dansk El-forbund og Dania Erhverv i projektet. I 2016 arbejder Silkeborg Kommune derudover sammen med områdets uddannelsesinstitutioner på at unges spændende muligheder for at videreuddanne sig i Silkeborg gøres endnu tydeligere. Silkeborg jagter talenter Silkeborg jagter talenter er en offensiv kampagne, der har til formål at lokke de allerbedste kandidater i hele landet til de mange spændende og udfordrende jobs, der er i Silkeborgområdet. 15 lokale virksomheder har fra startet besluttet sig for at danne fælles front med Silkeborg Kommune om initiativet og der er plads til flere. Virksomhederne og kommunen har en fælles interesse i at skabe vækst og udvikling. Derfor giver det god mening, at vi i fællesskab synliggør alle de fantastiske muligheder, der er i vores område, både når det gælder job og bosætning. Samarbejdet omfatter også fælles deltagelse i jobmesser og initiativer som Jobtræf 2016 i Aarhus, DM i Skills i Fredericia og Karrieredage i Aarhus og Aalborg. Læs mere på Netværk for HR-chefer i Silkeborg Specialiseret arbejdskraft er en vigtig komponent for virksomhedernes fortsatte vækst. Flere virksomheder deler de samme typer udfordringer når det gælder tiltrækning og rekruttering af de rette medarbejdere. Der etableres derfor i 2016 et netværk mellem HR-chefer, hvor målet er at dele erfaringer i forhold til rekruttering og arbejdet med at sikre medarbejder kompetencer, der matcher

57 virksomhedens behov. Der arbejdes i fællesskab på at skabe tættere kontakt til studerende og nyuddannede, og der fokuseres på de gode muligheder for at gøre karriere i Silkeborg Kommunes virksomheder. I forlængelse heraf igangsættes initiativer i forhold til ægtefællejobs, og perspektiverne for et fælles arbejde om tiltrækning af udvalgte uddannelser kortlægges. Jobcrawls Kampen om studerende og nye dygtige kandidater bliver større og større. Vi ønsker, at afprøve forskellige tiltag med henblik på at gøre Silkeborgs Kommunes virksomheder endnu mere attraktive for studerende og generelt styrke videnlinket mellem Silkeborg Kommunes virksomheder og regionens viden- og uddannelsesmiljø. Tiltag kunne fx være jobcrawls målrettet ingeniører, business brunches med henblik på at synliggøre projekter, praktikophold og studiejobs mv. Idéen videreudvikles med Studenterhus Aarhus, Aarhus Universitet, udvalgte Silkeborg virksomheder og andre relevante aktører. Initiativerne koordineres med Silkeborg Jagter Talenter. Vi skaber liv Handel, bosætning og branding Vi brander Silkeborg som de aktive og spændende byer, vi er. Vi vil skabe endnu mere byliv, kulturliv, sportsliv og shoppingliv og fortælle hele Danmark om det. Levende byer og et godt fritidsliv trækker dygtige medarbejdere og nye kunder til området. Vi arbejder på: Gode butiks- og turismeoplevelser I Silkeborg Kommune har vi flere hyggelige handelsbyer med mange specialbutikker, restauranter og caféer. Men detailhandlen og turismeerhvervet er under pres. Vi skal derfor gøre noget aktivt for at skabe mere liv og bedre service- og butiksoplevelser for vores gæster og handlende. I Erhvervshandleplan 2016 tager vi bl.a. følgende initiativer, der skal styrke detail- og turismebranchen: WIFI i Silkeborg midtby En velfungerende midtby i Silkeborg er vigtig for Silkeborg Kommunes attraktivitet. Både når det gælder om at tiltrække gæster til handel og oplevelser, og når det gælder om at markedsføre Silkeborg i et bosætningsperspektiv. At have en velfungerende bykerne er et plus for alle kommunens virksomheder. Men hvordan bruges vores gågadesystem egentligt? Hvor mange kunder er der? Hvordan bevæger de sig rundt? Og hvornår på døgnet og ugen er de der? Via et tæt partnerskab med Energi Midt vil Silkeborg Kommune fremover kunne svare på disse spørgsmål, og dermed skabe et faktabaseret grundlag for en endnu bedre

58 midtby. Alt dette kan lade sig gøre via moderne teknologi, hvor anonymiserede informationer fra mobiltelefoner viser vores bevægelsesmønstre. Men initiativet rummer også - set fra et borger- og turistperspektiv - en stribe solide sidegevinster. Eksempelvis adgang til gratis wifi i gågaderne i Silkeborg og via systemets landingspage mulighed for at sende information om handel, oplevelser mm. til gæster og kunder der færdes i Silkeborg midtby. Liv i gaden I Silkeborg vil vi være en af fremtidens vinderkommuner, når det gælder detailhandel. Vi arbejder aktivt på at styrke detailhandlen til en fremtidig konkurrencesituation med endnu mere nethandel og et nyt butikscenter i Silkeborg midtby. I andre byer er der gode erfaringer med gader, der har arbejdet med deres egen udvikling og formået at skabe en stærk identitet og en særlig karakter, der adskiller sig fra shopping på nettet og oplevelsen af butikscenter fx Vestergade og Jægergårdsgade i Aarhus og Jægersborgsgade i København. Vi afprøver konceptet i Silkeborg, hvor vi arbejder med udvikling af en fælles identitet i Tværgade, som udgangspunkt for at skabe handlinger i såvel byrum- og butik, der øger kundestrømmene og skaber et brand, som adskiller Tværgade positivt fra både de oplevelser kunderne kan få på nettet og i et nyt center. Der vil være stort fokus på butikkernes medejerskab i processen, og erfaringer skal være et eksempelprojekt for andre handelsgader og byer i Silkeborg Kommune. Get ready 2017 I 2017 er Aarhus Europæisk kulturhovedstad i samarbejde med regionens 18 øvrige kommuner. Hele den midtjyske region også Silkeborg - bliver derfor i 2017 vært for en stribe kulturevent for både borgere og turister. Det skal vi udnytte til at skabe vækst indenfor turisme og handel og trække endnu flere gæster til Silkeborg Kommune. To timers gratis parkering i Silkeborg midtby (boks) Der er indført 2 timers gratis parkering på omkring kommunale parkeringspladser i Silkeborg midtby. Gratis parkering skal få flere til at handle i de hyggelige gader i Silkeborg i stedet for at køre uden for kommunen i den periode, hvor vi har det store byggeri på Torvet. Vi skaber liv i handelsbyen Silkeborg (boks) Detailhandlen er udfordret. Den stigende handel på internettet, konkurrencen fra storcentrene og konkurrencen mellem byerne betyder, at mange handelsbyer i Danmark har det svært. Kun byer, som gør noget aktivt, vil overleve som handelsbyer. I Silkeborg vil vi være blandt vinderne. Derfor har vi skabt mulighed for projekter, der vil skabe mere liv i Silkeborg som handelsby. Flere af dem er heldigvis godt i gang med at blive realiseret: Parkering under Torvet Campus Bindslevsplads og ny parkeringskælder

59 Havneomdannelse Nyt butikscenter ved Torvet Flere boliger i Silkeborg midtby Omdannelse af Søtorvet til en ny attraktiv bydel STÆRKE VIRKSOMHEDER Erhvervsstrategiens andet fokusområde er udviklingen af stærke virksomheder. Her er indsatserne opdelt efter målgrupperne: tilflyttervirksomheder, iværksættere og eksisterende virksomheder. Vi byder velkommen Nye virksomheder Vi gør det nemt for nye virksomheder at etablere sig i Silkeborg Kommune. Vi tilbyder en fast kontaktperson på rådhuset og en velkomstpakke, der viser fordelene ved at flytte din virksomhed til Silkeborg, og hjælper dig godt i gang. Vi arbejder bl.a. på: Business Attraction Management Silkeborg Kommune deltager i projektet Business Attraction Mangement for Nordic Cities and Regions (BAM). Projektets mål er at identificere og udvikle nye værktøjer og strategier til at tiltrække investeringer til et område. Projektet munder ud i en Toolbox for Business Attraction Management og konkrete træningssesions, som i 2016 vil omsætte projektets værktøjer i vores konkrete arbejde med at tiltrække virksomheder, investeringer, talenter mm. til Silkeborg Kommune. Silkeborg Kalder (boks) Silkeborg Kalder er et ublu forsøg på at få flere til at flytte til Silkeborg Kommune. Vi bruger alle midler for at lokke dig og din familie til at bosætte jer her. Nye borgere i Silkeborg Kommune betyder nye kunder og nye medarbejdere for områdets virksomheder. Læs mere på Vi ved, hvor du skal starte Iværksættere Vi dyrker og gøder vores stærke iværksættermiljø ved at tilbyde kvadratmeter, kurser, netværk og sparring lige fra oprettelse af cvr-nummer over første ordre til den første million. Vi er ambitiøse og stræber efter at blive kendt som et sted, hvor iværksættere har succes.

60 Iværksættere er vigtige for Silkeborg Kommune af flere grunde. For det første er næsten 10 % af medarbejderne i det private erhvervsliv ansat i virksomheder, som er under tre år gamle. For det andet udfordrer nye virksomheder de eksisterende til at blive mere innovative, og for det tredje viser analyser, at kommuner med mange iværksættere og entreprenante mennesker klarer sig bedre. Vi arbejder på: Fra iværksætterstrategi til handling En ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune blev vedtaget i efteråret Strategien har tre indsatsområder. Vi skal: Blive bedre til at finde og understøtte vækstvirksomheder og vækstiværksættere Sikre at erhvervsilkeborgs produkter og services i højere grad får virksomheder ind på et vækstspor Udarbejde grundlaget for etablering af en ny samlet udviklingspark i 2017 I 2016 sætter vi strøm til strategien med følgende initiativer: Kontakt og vejledning af endnu flere iværksættere Alle erfaringer viser, at iværksættere der modtager vejledning fra erhvervsservicesystemet klarer sig bedre og vokser hurtigere end andre iværksættere. I 2016 vil vi afprøve forskellige metoder fx direkte telefonisk kontakt til nye CVR-numre for at få endnu flere iværksættere i et vejledningsforløb. Identificering af vækstiværksættere Målrettet brug af nye screeningsværktøjer og analyser der skal finde endnu flere lokale vækstiværksættere og iværksættere med potentiale og ambitioner om vækst samt sikre at de kommer på et vækstspor. Lean Start Up Kom hurtigt fra idé til vækst Hvordan finder jeg hurtigst muligt og med mindst mulig investering ud af, om jeg er ved at udvikle et efterspurgt produkt og en bæredygtig forretningsmodel? Lean Starupup er en tankegang, der er baseret på metoder til hurtigt at få testet potentialet i ens forretningsidé. I 2016 vil alle iværksættere og vækstvirksomheder i Silkeborg Kommune have mulighed for at tilegne sig tankesættet fra Lean Start-up. Via workshops, netværksmøder og sparring vil virksomheder og iværksættere få metoderne ind under huden, så de hurtigere kan komme på et vækstspor. Plan for ny samlet udviklingspark i 2017 Erfaringer viser, at virksomheder i udviklingsparker vokser hurtigere end tilsvarende virksomheder, der ikke er en del af et udviklingsmiljø. I 2016 skal der tages stilling til et beslutningsoplæg for etablering af en ny samlet udviklingspark, der samler erhvervsilkeborg og de to G-kraft udviklingsparker på én adresse. Herunder bl.a. kortlægning af mulige partnerskaber eksempelvis med

61 uddannelsesinstitutioner, udarbejdelse af forslag til byggeriets lokalitet og fysiske udformning samt en finansierings- og økonomimodel. Samtidig arbejder erhvervsilkeborg fortsat sammen med Silkeborg Kommune på at finde egnede lokaler til iværksættere inden for produktion og håndværk. Vi går et skridt videre Etablerede virksomheder Vi støtter udviklingen i områdets mange eksisterende virksomheder. Vi gør meget for mange med en bred indsats. Men vi tror også på, at vi på udvalgte områder har særlige gode forudsætninger for vækst. Derfor dyrker vi vores styrker med særlige indsatser indenfor Vand & Vind, IT, Produktion, Oplevelser & Turisme og finder nye indsatsområder i tæt dialog mellem virksomheder og rådhus. Vi arbejder på: Silkeborg Valley Et stærkt IT-område Silkeborg er en stærk IT-kommune. Vi har over 200 IT-virksomheder og ITarbejdspladser i kommunen, og senest har Jyske Bank sat gang i byggeriet af et kvadratmeter stort kontorhus i Erhvervskorridoren til 300 IT-medarbejdere fra Bankdata. Derudover var 6 af 25 gazeller i 2015 IT-virksomheder. I 2016 har vi fokus på følgende projekter: Valley Networking Pitch og markedsføring 30 IT-virksomheder fra Silkeborg-området er medlemmer af Silkeborg Valley. I 2015 blev et nyt netværkskoncept (Pitch) lanceret med stor succes. Konceptet har fokus på at forløse den enkelte IT-virksomheds vækstpotentiale, samtidig med at samarbejdet mellem områdets IT-virksomheder styrkes. Silkeborg Valley og Silkeborg Kommune markedsføres som et attraktivt område at drive og udvikle IT-virksomheder på websitet silkeborgvalley.dk. Appy Days DM i App-udvikling Appy Days er blevet afviklet igennem flere år i Silkeborg Kommune med stor succes. I 2015 måtte eventen dog aflyses pga. travheld blandt udviklerne. Virksomhederne i Silkeborg Valley og IT-forum ønsker at holde fast i arrangementet men give det en ny form i 2016, der appellerer mere til it-udviklerne. Konceptet udvikles i samarbejde mellem Silkeborg Kommune, Silkeborg Valley, IT-forum og toneangivende virksomheder i udviklerbranchen.

62 Internet Week Denmark 2016 Internet Week Denmark (IWD) er en international festival fra maj 2016, der fejrer internettet og den voksende internetøkonomi i Danmark. Målet for festivallen er at skabe vækst og job, synliggøre karrieremuligheder for studerende og facilitere innovation og match-making mellem virksomheder og investorer. Det sker igennem arrangementer som fx workshops, key-notes, hack-labs, udstillinger, interaktive events mm. Temaerne for IWD 2016 er indtil videre: o Technology o Marketing o Business o Creative o Citizenship Festivallen afvikles i Business Region Aarhus, og der vil blive afviklet en række arrangementer i Silkeborg Kommune i løbet af ugen i samarbejde med Silkeborg Valley, IT-forum og lokale IT-virksomheder. Arrangementerne skal sætte fokus på Silkeborg Kommunes særlige IT-mæssige styrkepositioner og markedsføre Silkeborg som en stærk IT-kommune. En indgang til at handle med Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune vil rigtig gerne handle lokalt, hvis du er bedst til prisen. Det gælder både varekøb, tjenesteydelser og på bygge- og anlægsområdet. Samtidig vil vi gerne styrke vores lokale virksomheders kompetencer i handel med det offentlige og skabe endnu bedre dialog mellem Silkeborg Kommune og lokale leverandører. Sammen med erhvervsilkeborg tilbyder vi i 2016: Informationsmøder om offentlige udbud og Silkeborg Kommunes udbudsplaner Workshop, rådgivning og hands-on-læring om, hvordan din virksomhed vinder offentlige udbud Midtjysk partnerskab for sundhedsinnovation MTIC Formålet med et regionalt samarbejde omkring sundhedsinnovation er at tage fat på nogle af de centrale udfordringer i sundhedsvæsenet, der bedst løses via tætte relationer mellem kommuner, region, videninstitutioner og virksomheder. Målet er at skabe værditilvækst både i sundhedssektoren, via udvikling og implementering af nye løsninger, og i eksisterende og nye virksomheder. Der er herunder særligt fokus på, at styrke de midtjyske iværksættere og virksomheder, der arbejder med udviklingen af sundhedsteknologiske løsninger, og MTIC kan her være en aktiv brobygger mellem erhvervsliv og sundhedssektor. I 2016 vil Silkeborg Kommune i samarbejde med MTIC udfolde og synliggøre mulighederne for virksomheder i Silkeborg Kommune der er leverandører til sundhedssektoren. Silkeborg Kommune deltager foreløbigt i partnerskabet til 2017.

63 Fra traditionelt turistbureau til værdiskabende værtsskab Silkeborg Kommune som turistdestination og vores værtsskab skal styrkes, og vi skal gøre noget aktivt for at øge omsætningen i turisterhvervet. Visit Silkeborg har vedtaget en ny strategi med fokus på at den fremtidige gæsteservice skal være digital og mobil, så den i højere grad foregår, hvor gæsterne er. Derudover er der et øget fokus på markedsføring. I 2016 arbejder vi med følgende initiativer, der skal styrke vores gæsteservice og turisterhvervet: Digital gæsteservice Vi opstiller infostandere (touchskærme) hos fx de store overnatningssteder og attraktioner samt andre strategisk udvalgte steder i Silkeborg Kommune med mange gæster. Skærmene giver gæsterne mulighed for let at hente information om fx oplevelser og attraktioner, gastronomi, shopping, overnatningsmuligheder og aktuelle begivenheder i Silkeborg Kommune. Brugen af skærmene monitoreres og ønsket er, at skærmenes placering foregår på fleksibel aftalebasis således, at en skærm kan flyttes, såfremt der ikke er nok aktivitet på den. Det vil også være muligt at opsætte en skærm til større begivenheder/events i kortere perioder fx til Jehovas Vidners sommerstævne. Skærmløsningen suppleres med en ny gæsteservice-app til mobiltelefonen. Mobile værter Fra 2016 rykker Visit Silkeborgs servicemedarbejdere ud af kontoret og møder i stedet gæsterne ude i byen i løbet af sommerhalvåret. Der vil være mobile værter fx ved Torvet, på Havnen og i gågaderne alle ugens dage i højsæsonen, og de vil også være synlige i bybilledet ved større events som fx RiverBoat Jazzfestival og Silkeborg Ildfestregatta. Værterne kan også besøge stævnepladsen, når Jehovas Vidner holder sommerstævne. Målet er, at være hvor gæsterne er. Der investeres i 2 cargo-cykler med tilhørende teknisk- og praktisk udstyr til de mobile værter, der sikrer en god og mobil gæsteservice. Markedsføring af Silkeborg Kommune som turistdestination i Norge På bare et år er antallet af norske turister i Silkeborg steget med næsten 50 %. Derfor går Silkeborg Kommune nu sammen med en stribe andre østjyske kommuner i Business Region Aarhus om en storstilet kampagne, der skal lokke endnu flere nordmænd til at holde ferie her. Der er tale om en interessant målgruppe, for nordmænd har et højt forbrug og deres lyst til at holde ferie i Danmark er stor, viser en ny brandingundersøgelse fra Visit Denmark. Markedsføring af Silkeborg Kommune som turistdestination i Nordtyskland Tyskland og specielt Nordtyskland omkring Hamburg - er ligesom Norge et købestærkt turismemarked. Efter flere år med nedgang kom de tyske turister tilbage til Danmark i Vi tror på, at der er mulighed for at tiltrække endnu flere tyske gæster til Silkeborg Kommune og de kvaliteter vi kan tilbyde fx indenfor outdoor.

64 I 2016 vil vi målrettet markedsføre Silkeborg Kommune som destination på det nordtyske marked sammen med områdets turismeerhverv. From Good to Great I Silkeborg Kommune er der mange ambitiøse virksomheder. Men hvordan bliver de endnu bedre til at omsætte ambitioner og mål til vækst på bundlinjen? I 2016 bliver der udbudt et stærkt program målrettet de mest ambitiøse virksomheder. Udgangspunktet er, at erfaringerne viser, at de mest succesfulde vækstvirksomheder har et systematisk fokus på fire vækstspor: Ekspansion til nye sektorer Internationalisering og eksport Nye produkter, ydelser og forretningsmodeller Optimering og effektivisering. Målet med From Good to Great er at inspirere og motivere virksomhederne til at sætte endnu mere fart på væksten ved et systematisk fokus på et eller flere vækstspor. Programmet vil bl.a. indeholde virksomhedsbesøg, dybdegående cases, konsulentindlæg og faciliterede netværk i større og mindre grupper, hvor der tages udgangspunkt i egne udfordringer for vækst. Initiativet udarbejdes i samarbejde med erhvervsledere og med involvering af kapitalfonde og professionelle konsulenter. Inspiration og introduktion til de fire vækstspor vil derudover være et fokusområde for erhvervsilkeborg i forhold deres øvrige produkter og services. Netværk for producenter af procesudstyr til fødevareindustrien Fødevareindustri er en erhvervsmæssig styrkeposition i Business Region Aarhus. Silkeborg Kommune har en særlig erhvervsmæssig styrkeposition indenfor producenter og underleverandører af procesudstyr og teknologi til fødevareindustrien. Der er etableret et netværk omkring den lokale klynge af virksomheder indenfor teknologi til fødevareindustrien. En af de store udfordringer for de lokale virksomheder i branchen er mangel på kvalificeret arbejdskraft. I 2016 vil der derfor være særligt fokus på at hjælpe virksomhederne med deres rekrutteringsudfordring samt at koble Silkeborg Kommunes procesudstyrsvirksomheder på en fælles fremtidig satsning i Business Region Aarhus. Tre østjyske styrkepositioner I Business Region Aarhus samarbejder vi om at udvikle tre østjyske erhvervsmæssige styrkepositioner. De tre styrkepositioner er: Produktion og viden IKT og smarte fællesskaber

65 Fødevareklyngen Konkretisering og anbefaling af initiativer og projekter for de tre erhvervsmæssige styrkepositioner sker i arbejdsgrupper med repræsentanter for erhverv, viden og politik. Anbefalingerne drøftes i Business Region Aarhus politiske styregruppe i februar 2016, og en egentlig handlingsplan for udvikling af de tre erhvervsmæssige styrkepositioner forventes at foreligge i udkast medio Der afsættes en pulje til implementering af anbefalingerne i Silkeborg Kommune. InnovationSilkeborg (Boks) InnovationSilkeborg er en ny forening i Silkeborg Kommune. InnovationSilkeborgs formål er: at gøre det nemmere for virksomheder og offentlige aktører at udvikle og teste værdiskabende løsninger sammen at skabe viden og rum for innovation, og dermed bidrage til lokal vækst og beskæftigelse at markere Silkeborg Kommune som et sted, hvor innovation og særligt samarbejdsdrevet innovation er på dagsordenen InnovationSilkeborgs første opgaver i 2016 er: at understøtte udviklingen af nye tværgående løsninger, bl.a. gennem offentlig-privatinnovation med udgangspunkt i Silkeborg Kommunens velfærdsudfordringer at tilbyde og facilitere uddannelsesforløb i innovation i samarbejde med områdets uddannelsesinstitutioner at invitere til tværgående arrangementer og tværgående events at undersøge om der er basis for at etablere en TechShop i Silkeborg INDSÆT FIGUR OVER STORE BYGGEPROJEKTER

66 5 Budgetopfølgning for bevilling 11 Ældreboliger pr. 31. oktober Bilag: Bilag budgetopfølgning bevilling 11 Ældreboliger pr. 31. oktober 2015 DokumentID:

67 Budgetopfølgning for bevilling 11 Ældreboliger pr. 31. oktober 2015 Opfølgning på bevillingsmål At ensarte principper for lejefastsættelsen i ældre- og plejeboliger ved bl.a. at tage højde for henlæggelser til vedligeholdelse.(flerårigt) Silkeborg Kommune, Udlejning har pr. 1. januar 2015 hjemtaget administrationen af kommunens ældre- og plejeboliger. I forbindelse med hjemtagelsen påbegyndte Ejendomme, Rådgivning og Vedligehold udarbejdelsen af 10 årige vedligeholdelsesplaner til brug for den endelige fastsættelse af lejen i de boliger som kommunen selv har administreret. Grundlaget for lejefastsættelsen bliver efter færdiggørelsen af vedligeholdelsesplanerne ens i alle kommunens ældre- og plejeboliger. Vedligeholdelsesplanerne forventes færdiggjort i løbet af 2015/ /3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* I alt Serviceudgifter 0 Øvrig drift Ældreboliger I alt øvrig drift Bevilling 11 Ældreboliger i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

68 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Afvigelsesbemærkning Der forventes et mindreforbrug på bevilling 11 Ældreboliger på 1,8 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget. Afvigelsen skyldes at der forventes et samlet forbrug af henlæggelser til planlagt og periodisk vedligehold samt ved fraflytning på 1,2 mio. kr. mod de budgetterede 3 mio. kr.

69 6 Budgetopfølgning for bevilling 12 Kommunale ejendomme pr. 31. oktober Bilag: Bilag budgetopfølgning pr. 31 oktober 2015 bevilling 12 DokumentID:

70 Budgetopfølgning for bevilling 12 Kommunale ejendomme pr. 31. oktober 2015 Opfølgning på bevillingsmål Mestring af dialogbaseret rengøring, således at rengøringsassistenterne bliver parate til at håndtere den nye måde at arbejde på.(flerårigt) I september 2014 er der igangsat et 2-årigt jobrotationsprojekt i Rengøring. Formålet er blandt andet at videreudvikle rengøringsassistenternes faglige indsigt og kompetencer, så de er bedre rustet i forhold til mestring af Dialogbaseret Rengøring. 31/3 30/6 31/10 31/12 Efter endt uddannelse er målet at forbedre rengøringsassistenternes mesteringskompetence med 25 procent. Det første hold har gennemført uddannelsen i marts måned og har selvevalueret deres mesteringskompetnce via et spørgerskema. Samlet set er rengøringsassistenternes mesteringskompetence øget med mere end de ønsket 25 procent. Der er igangsat et nyt hold i efteråret 2015, som afslutter forløbet i Ejendomme sigter i 2015 mod at fastholde målsætningen på 2 % reduktion af CO2- udledningen fra driften af Silkeborg Kommunes ejendomme.(flerårigt) I 2015 forventer Ejendomme fortsat, at kunne fastholde en reduktion på 2%. Alle solcelleanlæggene er i drift og producerer 1,7 mio. kwh og reducerer CO2 udledningen med 700ton svarende til 4% 31/3 30/6 31/10 31/12 I 2015 er der planlagt nye energispareprojekter herunder bl.a. energirenovering af ca. 100 mindre ejendomme, renovering af belysningsanlæg i idrætshaller mm. med en samlet forventet CO2 reduktion på 500ton. Styrket brugertilfredshed med den service, som Teknisk Service leverer. Med udgangspunkt i brugerundersøgelsen fra 2014 har Teknisk Service fastlagt de indsatsområder som er i fokus i 2015 for at øge kvaliteten af serviceniveauet. Det er bl.a. grønt vedligehold, renhold og ensretning af serviceniveauet. 31/3 30/6 31/10 31/12 I 2015 er gennemført et kompetenceudviklingsforløb, som skal give medarbejderne større indsigt i, hvad god service er. Forløbet startede i april og er afsluttet i oktober med gode resultater. Størstedelen af medarbejderne (85 pct. af

71 deltagerne på kurset) mener, at kurset har givet dem redskaber, der gør dem i stand til at levere en bedre service i fremtiden. Processen omkring service-konceptet er blevet udskudt et halvt år, hvorfor den planlagte brugertilfredsundersøgelse i 2015 først gennemføres i I denne sammenhæng vurderes det, at det er for tidligt at gennemføre en brugerundersøgelse i forhold til at finde effekter fra kompetenceudviklingsforløbet. Et styrket fokus på Silkeborg Kommunes ejendomme på tværs af politisk og administrativt niveau.(flerårigt) Ejendomsstrategien er godkendt i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 7. september Strategien præsenteres i den kommende tid for de forskellige fagudvalg. Ejendomsstaben udarbejder et appendiks med mål og handlinger for de enkelte sektioner og teams. Appendiks er færdig 18.december /3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Byfornyelse Driftsikring af boligbyggeri Fælles Fælles ejendomsdrift I alt Serviceudgifter Øvrig drift Ældreboliger I alt øvrig drift Bevilling 12 Kommunale ejendomme i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

72 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Tomgangsudgifter Tomgangsudgifter for Oustruplund, Kedelhuset (fra 1. januar til 1. april) og øvrige ejendomme, der står tomme frem mod anden benyttelse eller salg skønnes på nuværende tidspunkt at udgøre ca. 2 mio. kr. Der søges på nærværende budgetopfølging en bevilling til dækning af udgifterne. Forundersøgelser med videre i forbindelse med køb, salg og indleje Udgifter til forundersøgelser med videre i forbindelse med køb, salg og indleje af ejendomme, der ikke realiseres i indværende regnskabsår. Jobrotationsprojekt, Teknisk Service -200 Jobrotationsprojektet inden for teknisk serviceområde i Silkeborg Kommune ender med et underskud på ca. 0,200 mio. kr. Afslutning på planlagt vedligeholdelsesprojekter i Ejendomme forventer et mindreforbrug på planlagt vedligeholdelsesprojekter i 2015 på ca. 4,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes at ikke alle de igangsatte projekter når at blive afsluttet med udgangen af Alle de uafsluttede vedligeholdelsesprojekter forventes at blive afsluttet og bogført i i Indkøb og opsætning af nye legeredskaber I forbindelse med gennemgang af Silkeborg Kommunes legepladser, er det besluttet at få løftet den genrelle stand af legeredskaber. Indkøbet af legeredskaber er imidletid i udbud, hvorfor udgiften til legeredskaber og opsættelse først afholdes i Opfølgning på økonomi anlæg

73 Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Fælles ejendomsdrift Bevilling 12 Kommunale ejendomme i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Køb og Salg Lavere købsudgifter end budgetteret og lavere salgsindtægter end budgetteret hertil kommer at negativ salgssum som planlagt først realiseres i Energiinvesteringer Mindreforbrug på Energiinvesteringer, da projekterne først afsluttes i Ventilation Etablering af ventilation i undervisningslokaler løber over flere år. I 2015 foreventer Ejendomme at bruge ca. 6,5 mio. kr. af budgettet på 17 mio. kr. Der er allerede igangsat ventilationsprojekter i Desuden kan orienteres om, at da anlægsprojekt: "Ventilation i skolerne" blev bevilliget 23. juni 2014 fremgik det, at der var forventede anlægsudgifter til ventilation på 1,6 mio. kr. på Resenbro Skole. Anlælgsprojektet Resenbro Skole, udvidelse og ombygning, på bevilling 41 indeholder ligeledes udgifter til ventilation, hvorfor der på projektet ventilation i skolerne kun er forbrugt ca. 0,6 mio. kr. Mindreforbruget anvendes til ventilation på andre skoler. Øvrige igangværende projekter Der forventes et mindreforbrug bl.a. i forbindelse med brandsikring af skoler og nedrivning.

74 7 Budgetopfølgning for bevilling 13 Brand og Redning pr. 31. oktober Bilag: Bilag budgetopfølgning Bevilling 13 DokumentID:

75 Budgetopfølgning for bevilling 13 Brand og Redning pr. 31. oktober 2015 Opfølgning på bevillingsmål Gennemføre implementering af de påkrævede tiltag som forudsættes påbegyndt i 2015 i forbindelse med den nationale reform af redningsberedskabet i Danmark (jf. kommissorium for redningsberedskabets strukturudvalg). Indsatsen forløber planmæssigt. Viborg og Silkeborg kommuners byråd har godkendt sammenlægningen, og der er udpeget medlemmer til den nye fælles beredskabskommission. Organisation pr. 1. januar 2016 er fastlagt, og samtlige medarbejdere er indplaceret. Der arbejdes sideløbende med en lang række indsatsområder, herunder sammenlægning af vagtcentral pr. 1. februar 2016, sammenlægning af ITsystemer, udbud af forsikringer, fysiske ændringer af hovedbrandstationen i Silkeborg, tilpasning af lokalaftaler m.m. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Redningsberedskab Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 13 Brand og Redning i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

76 Opfølgning på økonomi anlæg Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 13 Brand og Redning i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug

77 8 Budgetopfølgning for bevilling 14 Centralfunktioner pr. 31. oktober Bilag: Bilag til budgetopfølgning pr for bevilling 14 DokumentID:

78 Budgetopfølgning for bevilling 14 Centralfunktioner pr. 31. oktober 2015 Opfølgning på bevillingsmål Øget digitalisering Bølgeplanens bølge 3, der trådte i kraft 1. december 2014, følges, men på området Bookning af lokaler inden for Folkeoplysningsloven anvendes dispensationsmuligheden. Det primære område, hvor foreninger booker sale, haller, medborgerhuse og idrætsbaner, er digitaliseret. Den del, der ikke er digitaliseret pr. 1. december 2014, er foreningernes booking af faglokaler rundt på kommunens skoler samt svømmehaller. Silkeborg Kommune har i 2015 gennemført udbud af bookingsystem med kontraktindgåelse ultimo Systemet forventes at være taget i anvendelse den 1. marts /3 30/6 31/10 31/12 Arbejdet med bølge 4, der omfatter selvbetjeningsløsninger til personlige tillæg, sygedagpenge, helbredstillæg og udvidet heldbredstillæg er i gang og kommunen har allerede digitale løsninger på disse områder. I beskæftigelsesindsatsen i Silkeborg Kommune tages et nyt redskab i anvendelse i foråret 2015, som smidiggør dialogen om blanketter til løntilskud, virksomhedspraktik, timesedler og anmodning om udbetaling. Redskabet sikrer at al kommunikation holdes digitalt. Der er foretaget en evaluering af it-cafeer, der blev etableret rundt i kommunen i løbet af 2014 i forbindelse med overgangen til Digital Post. Her kan den ældre målgruppe besøge en it-cafe og få hjælp af frivillige it-hjælpere. Evalueringen viser, at borgerne er rigtig glade for tilbuddet og lægger særligt stor vægt på, at det er rart, at cafeerne er etableret i nærmiljøet. Styregruppen har besluttet at lukke projektet ned ultimo 2015, hvorefter IT-Cafeerne overgår til normal drift. Statistik fra Digitaliseringsstyrelsen omkring borgernes brug af Digital Post følges løbende, og knap 90 pct. af borgerne i Silkeborg Kommune er tilmeldt Digital Post. Job- og Borgerservice sender ca. 98 pct. af udgående post via Output Managementløsningen Doc2Mail. Job- og Borgerservice evaluerer på værdien af talegenkendelse og inddrager bl.a. Digitaliseringsstyrelsens rapport fra marts Evalueringen skal bidrage til at målrette implementeringen af talegenkendelse. Silkeborg Kommune har gjort sig erfaringer med brugen af

79 talegenkendelse. Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en ny rapport omkring brugen af talegenkendelse og konklusionerne ligner Silkeborg Kommunes egne erfaringer. Dette grundlag anvendes når den mulige brug af produktet fremover tilrettelægges. Nye dele af organisationen er i gang med systemet, herunder Socialtilsyn Midt og Handicap- og Psykiatriafdelingen. Talegenkendelse er et forandringsprojekt, som kræver solid indsats og motiverede medarbejdere for at lykkes. Evalueringen af systemet viser, at flere medarbejdertyper kan spare gennemsnitligt 26 % af deres skrivetid. Der pågår nu en proces, hvor medarbejderne frivilligt melder ud, om de ønsker at fortsætte med at bruge produktet og licenser tages fra de medarbejdergrupper, hvor det ikke giver mening at bruge talegenkendelse, eller de ikke ønsker at bruge produktet. Min sag, der medfører borgerens adgang til egen sag via borger.dk, bliver implementeret i Job- og Borgerservice og efterfølgende i kommunens øvrige afdelinger. Projektarbejdet indebærer omstillinger af arbejdsgange og sprog og tager vare om de relevante juridiske og tekniske justeringer. Borgerne og virksomheder oplever at være i samspil med Silkeborg Kommune og oplever god service Der er udarbejdet et nyt koncept til tilfredshedsmålinger, hvor der måles på tværs af en målgruppe i stedet for enkelte sektioner. Dette vil give en samlet måling på borgerens opgørelse af servicen på tværs i Job- og Borgerservice. 31/3 30/6 31/10 31/12 Undersøgelsen er udarbejdet for kontanthjælpsmodtagere. Målingen viser, at 72 pct. er tilfredse med den service, de har modtaget. Der er gennemført en traditionel måling i Borgerservice, som viser, at 93 pct. er tilfredse med den service de har modtaget. Der er gennemført målinger af virksomhedernes tilfredshed. Knapt 80 pct. af de adspurgte virksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med Jobcenteret. I Teknik- og Miljøafdelingens tilfredshedsundersøgelse blandt borger og erhvervsliv er der i 83 pct. af besvarelserne svaret tilfreds eller meget tilfreds med kontakten til afdelingen. Videreudvikling af kommunens økonomistyring Budgetopfølgningsapplikationen er tilpasset, og der arbejdes med udvidelse til også at kunne anvendes i regnskabssituationen. Politiker-portalen Rav (Rart at vide) er blevet udrullet til byrådsmedlemmer og chefer, og der arbejdes videre med anvendelse og præsentation af FLIS-data. 31/3 30/6 31/10 31/12 I forbindelse med implementering og ibrugtagning af økonomiog lønsystemet analyseres og effektiviseres udvalgte arbejdsgange og -funktioner. Debitorområdet er gennemgået, og tilpasning af arbejdsgange er igangsat.

80 Projektmodulet er taget i anvendelse i Ejendomme. Arbejdet med periodisering er sat i venteposition, mens der arbejdes med udvikling af demografimodeller og proces for arbejdet med reduktioner i forhold til budget Organisatorisk og faglig udvikling. Udviklingen baseres på den værdibaserede/lærende organisations principper. Fremme innovative og digitale processer i den kommunale organisation: Uddannelsestiltaget Ekspeditionen blev afsluttet i marts 2015 med de sidste evalueringsmoduler. I alt har 470 ledere og medarbejdere fra alle områder i kommunen gennemført uddannelsen. Ekspeditionen har haft fokus på udbredelse af viden om innovation og præsenteret forskellige metoder og værktøjer med det formål, at fremme en innovativ kultur i kommunen. Understøttelsen af den innovative kultur indgå fremover som en del af den procesbistand Organisation og Personale tilbyder organisationen. 31/3 30/6 31/10 31/12 Digitalisering og effektivisering af interne arbejdsgange: Der arbejdes med et tværgående projekt om digitalisering af processer i perioden fra en kommende ansat er udvalgt af ansættelsesudvalget og frem til, at vedkommende møder ind på sin første arbejdsdag (Herunder fx tildeling af udstyr som nøgler, evt. beklædning og udstyr som pc, bord og stol samt oprettelse i relevante administrative systemer i forhold til vedkommendes opgaver og behov). Organisation og Personale arbejder forsat med digitalisering af personale og lønblanketter. Samtidig forsætter arbejdet med udrulning af SDPW (SD personale WEB) til det decentrale niveau. Rotationsprojekter: Projekt for tekniske servicemedarbejdere fra Ejendomme: Målet med projektet er at opkvalificere en række medarbejdere med den faglige uddannelse til ejendomsservicetekniker Hold 2 afsluttedes 27. marts tekniske serviceassistenter forventes at gennemføre uddannelsen. Der har været ansat 18 vikarer i forløbet, og 3 er blevet fastansat undervejs. Projekt for SOSU-hjælpere i Sundhed og Omsorg: Forløbene har til formål, at opkvalificere SOSU-hjælperne til at kunne varetage de nye opgaver, som er et resultat af bl.a. opgaveflytning mellem regionen og kommunerne. Update -forløbene har en varighed på 6 uger. Der gennemføres 6 hold i 2015 med 24 deltagere pr. hold. Forløbene gennemføres i samarbejde med SOSU-skolen. Integration af fagsystemer til GetOrganized: I forlængelse af implementeringen af GetOrganized vil Organisation og Personale i 2015 arbejde med integration af fagsystemerne SD Løn og GIS. Som en del af integrationsarbejdet vil en vurdering af et muligt gevinstpotentiale indgå.

81 Fortsat implementering af Silkeborg Kommunes lederudviklingskoncept: Silkeborg Kommunes Ledervurderingssystem (LVS) er implementeret i organisationen og rekvireres på foranledning af de enkelte chefer og sektionsledere. Ledernes deltagelse i kompetencegivende lederuddannelser (akademi, diplom og master) understøttes via de afsatte midler i centrale/afdelingspuljer vedr. lederudvikling. Ledernes deltagelse i kortere kursusforløb understøttes via udbud på SKUs hjemmeside samt via det årlige sommeruniversitet for ledere. Silkeborg Kommunes talentudviklingsprogram er under evaluering og vil efterfølgende evt. blive justeret fx omkring rekruttering til programmet, en tydeliggørelse af forventninger til organisationens støtte af talenterne undervejs i forløbet samt selve indholdet i programmet. Organisation og Personale understøtter de forskellige ledergrupper og ledernetværk i kommunen med relevante oplæg og procesfacilitering ift. til den konkrete ledelsesopgave, den strategi der er på det enkelte sektorområde samt implementering af forandrings- og reformtiltag. Der gennemføres kontinuerligt individuelle coaching- og sparringsforløb for kommunens ledere omkring generelle ledelsesudfordringer. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr 10/31/201 5 Forventet regnskab Afvigelse* Byfornyelse Skorstensfejerarbejde , Kommunalbestyrelsesm edlemmer Administrationsbygning er Sekretariat og forvaltninger , , ,007 19, Fælles IT og telefoni 18,264 9,216 16,000 2, Jobcentre 49,858 42,392 53,081-3, Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse 2,327 2,073 2, Byggesagsbehandling

82 Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark 27,448 26,240 26, ,559 23,559 27, ,369 10,939 13, Tjenestemandspension 30,860 25,494 30, Interne forsikringspuljer -6,257-21,570-19,357 13,100 I alt Serviceudgifter 415, , ,078 31,497 Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 14 Centralfunktioner i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug 415, , ,078 31,497 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Af det forventede nettomindreforbrug på ca. 31,5 mio. kr. vedrører de 25 mio. kr. opsamling til imødegåelse af arbejdsskader. Det yderligere mindreforbrug på ca. 6,5 mio. kr., kan primært henføres til ændret periodisering af udgifter til kommunens understøttelse af sags- og dokumenthåndtering, forventet periodisering af fælles puljer til uddannelse og kompetenceudvikling samt medarbejderordninger. Hertil kommer forventede mer-/mindreforbrug inden for de enkelte afdelinger og stabe.

83 9 Budgetopfølgning for bevilling 15 Fælles formål pr. 31. oktober Bilag: Bilag til budgetopfølgning pr for bevilling 15 DokumentID:

84 Budgetopfølgning for bevilling 15 Fælles formål pr. 31. oktober 2015 Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Fælles formål Andre kulturelle opgaver Øvrige sociale formål Fælles formål Kommunalbestyrelsesm edlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 15 Fælles formål i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

85 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Der forventes et mindreforbrug på ca. 5,3 mio. kr., der altovervejende vedrører aktiviteter, der igangsættes i indeværende år men først forventes afsluttede i Herunder at nogle aktiviteter under erhvervsservice, der er disponeret til konkrete aftaler, først vil blive afholdt efter årsskiftet. Opfølgning på økonomi anlæg Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 15 Fælles formål i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Anlægsregnskabet bliver aflagt i indeværende år.

86 10 Budgetopfølgning for bevilling 16 Tværgående aktiviteter pr. 31. oktober Bilag: Bilag budgetopfølgning pr. 31. oktober 2015 for bevilling 16 DokumentID:

87 Budgetopfølgning for bevilling 16 Tværgående aktiviteter pr. 31. oktober 2015 Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Andre kulturelle opgaver Sekretariat og forvaltninger Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Løn- og barselspuljer Generelle reserver I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 16 Tværgående aktiviteter i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

88 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Af det forventede mindreforbrug på ca. 13 mio. kr. vedrører de ca. 5 mio. kr. barselspuljen, hvor udgiftsniveauet kan være svingende i de enkelte år. I forventningen til regnskabet indgår endvidere midler til initialomkostninger ved etablering af Midtjysk Brand og Redning samt opsamling til kommende udgifter til tjenestemandspensioner vedrørende institutioner under den sociale rammeaftale. Korrektion af bevilling givet den 26. oktober 2015 til projekt Fritidsliv på Odden fejlagtigt bevilget fra bevilling 16 Tværgående aktiviteter, drift hvilket ændres til bevilling 16 Tværgående aktiviteter, anlæg. Opfølgning på økonomi anlæg kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 16 Tværgående aktiviteter i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

89 11 Orientering om budgetopfølgning pr. 31. oktober Bilag: Bilag A Forventet regnskab 2015_ DokumentID:

90 Bilag: Forventet regnskab for 2015 Mio. kr. - netto Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2015 A B C(A-B) Noter 1. Indtægter Skatter , ,0 0,0 Tilskud og udligning , ,1 0,0 Indtægter ialt , ,1 0,0 2. Driftsudgifter: Økonomi- og Erhvervsudvalget 678,0 623,1 54, Ældreboliger -15,6-17,4 1,8-12 Kommunale ejendomme 210,2 204,7 5,6-13 Brand og Redning 15,2 15,2 0,0-14 Centrale funktioner 413,6 384,1 29,5-15 Fælles Formål 50,7 46,0 4,7-16 Tværgående aktiviteter * 3,9-9,4 13,3 Vej- og trafikudvalget 122,4 116,1 6, Kollektiv Trafik 41,5 39,5 2,0-25 Veje 76,3 77,0-0,7-28 Entreprenørgården 4,7-0,3 5,0 Kultur-, Fritids - og Idrætsudvalget 142,2 142,7-0,5 Børne- og Ungeudvalget 1.344, ,5-10, Skoler 829,4 832,3-2,9-43 Børn og Familie 446,1 449,1-2,9-44 Socialtilsynet 4,9 0,6 4,3-45 Handicap - børn 67,2 69,8-2,5-49 Familie - institutioner -3,7 2,8-6,5 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 624,5 648,0-23, Social Service 61,2 64,8-3,6-52 Sundhedsområdet 184,3 190,8-6,5-53 Socialpsykiatri 81,1 75,2 5,9-56 Aktivitetsbestemt medfinansiering 297,9 315,6-17,7-59 Social Service - institutioner -0,1 1,5-1,6 Arbejdsmarkedsudvalget 19,2 18,5 0,6 Ældre- og Handicapudvalget 837,7 836,2 1,5-73 Ældreområdet -serviceudgift 580,8 579,2 1,6-74 Handicap 256,9 253,9 3,0-78 Fritvalgsområdet 0,0 3,1-3,1 Plan, Miljø og Klimaudvalget 9,4 9,8-0,4 Driftsudgifter ex. overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige 3.777, ,0 28,5 Driftudgifter: Korrigeret budget incl. bevillingsændringer på denne budgetopfølgning Forventet regnskab 31. oktober 2015 Afvigelse ifht. korrigeret budget Børne- og Ungeudvalget 14,1 14,1 0,0 Arbejdsmarkedsudvalget 1.121, ,3 0,0-66 Arbejdsmarked - overførsler 338,7 338,7 0,0-67 Arbejdsmarked -sociale overførsler 782,6 782,6 0,0-69 Arbejdsmarked - institutioner -0,1-0,1 0,0 Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige i alt 1.135, ,4 0,0 5 Driftsudgifter ialt 4.912, ,4 28,5 3. Renter m.v. 13,2 13,2 0,0 Resultat af ordinær drift -248,0-276,5 28,5

91 Mio. kr. - netto A B C(A-B) Noter Forventet regnskab 31. Afvigelse ifht. korrigeret Korrigeret budget incl. bevillingsændringer på denne budgetopfølgning oktober 2015 budget 4. Anlægsudgifter 6 Økonomi- og Erhvervsudvalget* 244,2 65,1 179,1 Vej og Trafikudvalget 108,3 68,3 40,0 Kultur-, Fritids - og Idrætsudvalget* 42,4 27,2 15,1 Børne- og Ungeudvalget 75,6 54,3 21,3 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 6,9 0,1 6,8 Arbejdsmarkedsudvalget 0,0 0,0 0,0 Ældre- og Handicapudvalget 156,6 63,7 92,9 Plan,- Miljø og Klimaudvalget 48,7 29,9 18,9 Anlægsudgifter ialt 682,7 308,7 374,0 Resultat af skattefin. område 434,7 32,2 402,5 -angiver indtægter og + angiver udgifter i kolonne A,B og C. I Kolonne C angiver - merforbrug og + angiver mindreforbrug * Faudvalgenes budgetopfølgninger er udarbejdet udfra korrigert budget pr. 31. oktober På byrådsmødet i november blev givet bevilling til kulturhus i Alderslyst. Derfor er der ovenfor korrigeret for overførsel fra bevilling 16 Tværgående aktiviteter, drift med 7,41 mio. kr. og fra bevilling 16 tværgående aktivieter, anlæg med 4,59 mio. kr. til bevilling 34 Kultur og Fritid, anlæg som blev forhøjet med i alt 12,0 mio. kr. På fagudvalgenes behandlede budgetopfølgningssager fremgik ikke bevillingsændringer og bevillingsflytninger anmodet om på denne budgetopfølgning. Alle bevillingsflytninger og ændringer er indarbejdet i overstående oversigt. Note 1: På Økonomi- og Erhvervsudvalgets området er en forventning om et mindreforbrug på 54,9 mio. kr. Primært som følge af at der på bevilling 14 Centralfunktioner forventes et mindreforbrug på 29,5 mio. kr. Heraf vedrører ca. 25 mio. kr. opsamling til imødegåelse af arbejdsskader. De resterende ca. 5 mio. kr. kan primært henføres til ændret periodisering mellem årene af udgifter til kommunens understøttelse af sags- og dokumenthåndtering, forventet periodisering mellem årene af fælles puljer til uddannelse og kompetenceudviklling samt medarbejder ordninger. Herudover forventede mer-/mindreforbrug inden for de enkelte afdelinger og stabe. På bevilling 16 Tværgående aktiviteter vedrører mindreforbruget på 13,3 barselspuljen med 5 mio. kr., hvor udgiftsniveauet er svingende i de enkelte år. Endvidere indgår midler til initialomkostninger ved etablering af Midtjysk Brand og Redning samt opsamling til kommende udgifter til tjenestemandspensioner vedrørende institutioner under den sociale rammeaftale. Desuden afvigelser på bevilling 12 kommunale ejedomme og bevilling 15 Fælles Formål på hhv. 5,6 og 4,7 mio. kr. Note 2: Mindreforbruget på Vej- og Trafikudvalgets område skyldes primært overførsel af 5 mio. kr. på Entreprenørgården til buffer som ikke forventes brugt. På bevilling 24 Kollektiv trafik skyldes mindreforbruget primært lavere acontobetallinger til Midttrafik. I december afklarer Midttrafik om acontobetalingerne har været sat for lavt og derfor skal reguleres.

92 Note 3: Merforbruget på Børne- og Ungeudvalget er på 10,5 mio. kr. På bevilling 41 Skoler er et forventet merforbrug på de decentrale områder på 15,9 mio. kr. og modsat et forventet minreforbrug på de centrale konti på 13,2 mio. kr. På bevilling 43 Børn og familie forventes et mindreforbrug på de decentrale områder på 1,9 mio. kr. og et merforbrug på de centrale konti på 5,6 mio. kr. Merforbruget er sammensat af dels et merforbrug på familieområdet på 7,8 mio. kr. og et forventet mindreforbrug på 2,3 mio. kr. på de centrale konti på dagtilbudsområdet primært sfa. et lavere børnetal end budgetteret samt faldende udgifter til fripladser. På bevilling 45 Handicap - børn forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr. og på bevilling 49 Familie - institutioner forventes et merforbrug på 6,5 mio. kr. På Knaps Minde er merforbruget på 6,0 mio. kr. heraf vedrører 3,2 overført merforbrug fra 2014, hvoraf 2,6 mio. kr. indregnes i taksten for På bevilling 44 Socialtilsynet forventes et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. som er lidt mindre end den positive budgetoverførsel fra Note 4: Merforbrug på Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets område på 23,5 mio. kr. skyldes primært merforbrug på bevilling 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering med et forventet merforbrug på 17,7 mio. kr. det forventede regnskab bygger på en prognose fra Region Midtjylland franovember. Prognosen er udarbejdet på baggrund af udgifterne fra januar til og med september Udfra de samlede prognoser for aktivitetsbestemt medfinansiering landsplan tyder det på at de regionale indtægtslofter for kommunal medfinansiering overskrides i 2015 og at der derfor vil ske en tilbageførsel til kommunerne i Note 5: På denne budgetopfølgning bliver forventede mer- og mindreforbrug på overførselsudgifterne og på udgifterne til forsikrede ledige tilført kassen. Note 6: På denne budgetopfølgning overføres ikke frigivne rådighedsbeløb 84 mio. kr. fra 2015 til På anlæg udnyttes forbrugsmuligheden i forhold til det korrigerede budget ikke. Iforhold til oprindeligt budget forventes et forbrug godt 12 mio. kr. lavere end budgettet. Men ses der bort fra ældreboliger forventes der forbrugt knap 20 mio. kr. mere end oprindeligt budget.

93 14 Orientering om forventet anlægsforbrug og drøftelse af fremrykning/udskydelse af projekter i Bilag: Budgetopfølgning anlæg pr. 31 oktober bilag til ØKE DokumentID:

94 FORVENTET ANLÆGSREGNSKAB 2015 PÅ PROJEKTNIVEAU ANLÆGSARBEJDER, EKSKL. KØB, SALG OG BYGGEMODNING Opr. budget 2015 Korr. budget 2015* Forventet regnskab Forventet regnskab Forventet regnskab Afvigelse Bevilling/projekt - i kr. i 2015-priser pr pr pr (Kolonne F-kolonne K) Bevilling 12 Ejendomme Nedrivning Energi-investeringer Investering i energibesparelser Ventilation i undervisningslokalerne Ventilation på skoler Ramme til Brandsikring og arbejdsmiljøforanstaltninger Resenbro, arbejdsmiljøforanstaltninger Skolegades børnehave, arbejdsmiljøforanstaltninger Brandsikring, Nørskovlund Lysbro uddannelsescenter, brandsikring Torvet 2A Silkeborg Ramme til brandsikring af tagrum på skoler Ramme til renovering og vedligehold 2014 (Bryrup, Hviningdal og Virklund skolerne) Bryrup skole, renovering Hvinningdalskolen, renovering Virklund skole, renovering Frisholm skole, renovering Sejs skole, renovering Bevilling 13 Brand og Redning Digitalt kommunikationssystem Bevilling 15 Fælles formål Ny ESDH-løsning Bevilling 16 Tværgående aktiviteter Campus Bindslevs Plads P-Kælder Bindslevs Plads erstatningspladser i P-kælder på Bindslevs Plads

95 Nyt Silkeborg Stadion Erstatningsfaciliteter mv. ifm. nyt Silkeborg Stadion Pulje til medfinansiering af lokalt initierede projekter Pulje til nedrivning Vækstpulje Flydeponton Landsbyfornyelse Ombygning til brandstation Udbetaling af garanti for performers house Kickstart erhvervskorridoren ØKONOMIUDVALGET Kollektiv trafik Rejsekortet Veje Mindre anlægsarbejder Bindslevs Plads, offentlig andel af p-kælder Christian 8. vej Nørretorv til Lyngbygade Nordskovvej/Drewsensvejs østlige forlængelse til Århusvej (Nordskovvej) Konkrete undersøgelser vedr. vejanlæg Resendalvej (Østre Højmarksvej) Østergade mellem Torvet og Søtorvet, renovering efter opgravning Vej fra rådhus vest til p-kælder Trafiksikkerhedsplan, inkl. Trafiksikkerhedsby Cykelstier med medfinansiering Belægning Torvet - Skolegade, Kjellerup Amaliegade, Bindslevs Plads og "Brandvejen", renovering efter opgravning Faciliteter på Trafikterminal Drewsensvej Drewsensvejs forlængelse til Søndre Ringvej Forlægning af Øster Bordingvej Cykelstier mellem Ans og Grønbæk og langs Gjessøvej til Silkeborg Hårupvej, forlægning vest om Hårup Cykelstier Sejling Hedevej Vest Cykelstier

96 Projektering af ny ringsvejsbro over gudenåen Cykelstier i Funder Kirkeby Renovering af vejbelysning i forbindelse med motorvejen Silkeborg som årets trafiksikkerhedsby Projekter affødt af trafiksikkerhedsplan Kantbaner Tandskov - Kjellerup Busrelaterede anlægsarbejder på vejområdet Udbygning af Chr. 8 vej - etape nord Kabellægning af luftledninger og berørte fortove LED vejbelysning Kantsten (Nordre og Østre)/Nordre Højmarksvej Forbedringer for kunderne i den kollektive trafik Ny Busterminal, Drewsensvej Ny støttemur i Laven Projektering af renovering af Torvet i Silkeborg Fra drift til ikke frigivent rådighedsbeløb, heraf kr. vedr. finansiering af anlægsregnskaber VEJ- OG TRAFIKUDVALGET Kultur og Fritid Aktivitetsområde på Bjerget, Kejllerup Søsportanlæg, Sølystparken Ekstraordinær vedligeholdelse og mindre nyanlæg Springvand Silkeborg Langsø Renovering af badebroer, Østre og Vestre Søbade Udskiftning af airfence, Ellingbanen Danhostel Silkeborg, Udskiftning af senge Etablering af nye idrætsanlæg Bjerget Kjellerup, aktivitetsområde Bibliotek/kulturhus i Them Renovering af Indelukket Ekstraordinær vedligeholdelse og mindre anlæg Bynært aktivitetsomåde på Skovbakken, Kjellerup Ombygning og forbedring af ejendomme Boldbaner i Funder Ny hal i Gjessø

97 Ny hal i Grauballe KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Bevilling 41 Skoler Dybkær specialskole Skolereform/undersøgelse og projektering Modernisering, Thorning Skole Resenbro skole modernisering Sejs Skole, omforandringer (mindre anlægsarbejder 2012) Øvrigt - mindre anlægsarbejder på skolerne Sorring Skole, om- og tilbygning, 2. etape Bevilling 43 Børn og Familie Ramme til renovering ifm. lovkrav og pålæg Tyttebærhuset og Blåbærhuset, Lydregulering Tumlehøjen, film på ovenlys Fårvang børnehave Funder - ny daginstitution, etape Bevilling 45 Børnehandicap Nyt aflastningstilbud med 10 pladser BØRN OG UNGEUDVALGET Bevilling 51 Social service Flytning af frivilligcenter Bevilling 52 Sundhedsområdet Hjælpemiddeldepot Bevilling 53 Socialpsykiatrisk Center Anlægstiltag indenfor psykiatriområdet Nyt socialpsykiatrisk botilbud ca. 20 pladser SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET

98 Bevilling 73 Ældreområdet Plejecenter Marienlund - skitse/servicearealer/inventar Plejecenter Marienlund - boligdel 88%/beboerindskud % Plejecenter Marienlund - egenfinan./grundkapital 10 % Velfærdsteknologi Marienlund Velfærdsteknologi mv Center/cafe Modernisering af kaldeanlæg på plejecentrene Anskaffelse af velfærdsteknologi Anskaffelse af velfærdsteknologi Bevilling 74 Handicap Anlægstiltag indenfor handicapområdet Diverse bygningsmæssige ændringer Udbygning af tibud i STU-regi/Lysbro Frydenslund - projektering Botilbud Frydenslund Aktivitetstilbuddet kernen Autismedagtilbuddet multihuset Den blå gård Velfærdsteknologi ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET Bevilling 81 Natur og Miljø Kortlægning/naturprojekter bilag IV arter Opmåling/digitalisering af vandløb Stenholt Mose, Natura Teglværksgrunden Naturhandleplaner Naturforvaltningsprojekter (Krabbes grønne ring) Projekter og kortlægning af beskyttede dyrearter Naturgenopretningsprojekter for stenholt mose Realisering af projekter i Natura-2000 planer Friluftsliv på Odden - Madpakkehus PLAN-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET ANLÆG I ALT

99 *Korr. budget er ekskl. bevillingsændringer vedtaget på budgetopfølgningen 31. oktober Køb, Salg, Byggemodning Opr. budget 2015 Korr. budget 2015 Forventet regnskab Forventet regnskab Forventet regnskab Afvigelse Bevilling/projekt - i kr. i 2015-priser pr pr pr (Kolonne F-kolonne K) Salg Køb Byggemodning, færdiggørelse, tilslutningsbidrag m.m Køb, Salg og Byggemodning

100 14 Orientering om forventet anlægsforbrug og drøftelse af fremrykning/udskydelse af projekter i Bilag: Byggemodning, bilag til ØKE DokumentID:

101 Projekt Forventet forbrug i 2015 Resdal Bakke Område ved Stockholmsvej, 1. etape Kirunavej og Landskronavej og 2. etape Varbergvej og Gøteborgvej 0 Stockholmsvejs forlængelse (Stamvej) 0 Buskelundhøjen og Buskelundvænget (Hvinningdal, etape 2) 0 Anlæg af Vestre Højmarksvej til Eidervej (stamvej) 0 Stockholmsvej, 3. etape (Helsingborgvej og Halmstadvej) 0 Stockholmsvej, 3. etape (stamvej) 0 Munkemarken, Thorning Ans Søpark Tingbakken Gjern, 1. og 2. etape 0 Amerikavej, Gjern 0 Skovvænget, Fårvang Grauballe Syd (Keltervej og Jernaldervej) Romervej, Grauballe, 1.etape Bryrup Nord (Overdrevet, Agervænget med flere, matr. Nr. 14 i Velling) Tippetbakken Gjessø Frisholmparken, 1. etape Frisholmparken, 1. etape (stamvej) Ingridsvej, Voel Rundkørsel ved Ingridsvej, Voel (stamvej) Digterparken, etape 2, Kjellerup Rådyrvej, Ans Turkuvej Forlægning af Gødvad Bygade og forlængelse af Helsinkivej (stamvej til Turkuvej) 0 Romervej, 2. etape Krondyrvej, Ans Tingbakken, 3.etape inkl. stamvej Gødvad Enge grunde på Mørksøvej grunde på Karolinelundsvej-Skovvejen grunde Raumavej Margrethesvej II Færdiggørelser af byggemodninger F.L. Smidths-, A.C.Illums-, Mads Clausens- og Poul Larsens Vej Foghsvej, Ulvedalsvej og Bomme, Thorning Industrivej, Syd for Kjellerup Sønderkrogen, Grauballe 0 Erhvervsparken II, Fårvang 0 Fussingvej, Gjern 0 Vangvedvænget, Voel 1.000

102 Ternevej, Sorring Fabriksvej Kjellerup Hårup Østervej, Hårup 0 Erhvervsområde nord for F.L. Smidths Vej Stamvej i Erhvervsområde nord for F.L. Smidths Vej 0 Byggemodning af erhvervsområde nord for F.L. Smidths Vej Færdiggørelse af Dybkærcentret, 1. etape Nørrevænget/Resedavej, REMA 0 Nyt erhversområde i Funder (Skærskovgårdsvej) Udvidelse af Skærskovvej (stamvej til Skærskovgårdsvej) 0 Erhvervsport Hårup, 1. etape (Neptunvej) Areal af Gødvad Bygade 2B Gødvad Bygade, 2. etape 0 I alt forventet forbrug i 2015, pr

103 15 Orientering om forbrug og likviditet pr. 30. november Bilag: Forbrug DokumentID:

104 Forbrug - drift og anlæg 2015 (pr ). I hele kr. Restkorrigeret budget 2015 (Korrigeret budgetforbrug) Forbrugsprocent 2015 (forbrug/korr. budget) Restbudget 2015 (oprindeligt budgetforbrug) Forbrugsprocent 2015 (forbrug/oprindeligt budget) Opr. Budget 2015 Korr. Budget 2015 Forbrug 2015 DRIFT 11 Ældreboliger Kommunale ejendomme % % 13 Brand og Redning % % 14 Centralfunktioner % % 15 Fælles formål % % 16 Tværgående aktiviteter % % 24 Kollektiv trafik % % 25 Veje % % 28 Entreprenørgården Kultur og Fritid % % 41 Skoler % % 43 Børn og Familie % % 44 Socialtilsyn Midt Handicap - børn % % 47 Handicap - sociale overførsler % % 49 Familie - institutioner Social Service % % 52 Sundhedsområdet % % 53 Socialpsykiatrisk center % % 56 Aktivitetsbestemt medfinansiering % % 59 Sociale institutioner Arbejdsmarked - service % % 66 Arbejdsmarked - overførsler % % 67 Sociale overførsler (fra 2012) % % 69 Arbejdsmarked - institutioner Ældreområdet % % 74 Handicap % % 78 Fritvalgsområdet Natur og miljø % % Driftsudgifter i alt % % ANLÆG 12 Kommunale ejendomme % % 13 Brand og Redning % Fælles formål % Tværgående aktiviteter % % 24 Kollektiv trafik % Veje % % 34 Kultur og Fritid % % 41 Skoler % % 43 Børn og Familie % % 45 Handicap - børn % % 51 Social Service % Sundhedsområdet % 0 53 Socialpsykiatri % 115 0% 73 Ældreområdet % % 74 Handicap % % 81 Natur og miljø % % 82 Planlægning og byggemodning % % Anlægsudgifter i alt % %

105 15 Orientering om forbrug og likviditet pr. 30. november Bilag: Likviditet DokumentID:

106 Likviditet 2014 og 2015 opgjort efter kassekreditreglen (gns. for de sidste 12 måneder). Mio. kr JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR Likviditet pr. dag 2014 og Mio. kr. MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Likviditet pr. måned i 2014 og Mio. kr JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

107 21 Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 42 til Silkeborg Kommuneplan Butikker med pladskrævende varegrupper i Silkeborg Nord Bilag: Kommuneplantillæg_42 DokumentID:

108 Vedtaget Tillæg 42 Silkeborg Kommuneplan Vedtaget af Silkeborg Byråd den xx.xx.xxxx

109 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 42 til Kommuneplan Silkeborg Byråd har xx.xx.xxxx vedtaget tillæg 42 til Silkeborg Kommuneplan Forslaget er udarbejdet i henhold til planlovens 23c. Der er gennemført forudgående indkaldelse af ideer og forslag, inden udsendelse af forslag til kommuneplantillægget. Der er ikke sideløbende udarbejdet lokalplan. Hvad er et tillæg til kommuneplanen Et tillæg til kommuneplanen supplerer den gældende kommuneplan. Fx udarbejder Silkeborg Kommune tillæg til kommuneplanen hvis der skal ske ændringer i eller tilføjelser til den gældende kommuneplan. Den gældende kommuneplan for Silkeborg Kommunes kan findes på kommunens hjemmeside eller med nedenstående link: Silkeborg Kommuneplan Retsvirkninger Planlovens 12 Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Planlovens 12 Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 2

110 Baggrund og formål Tillæg 42 til Silkeborg Kommuneplan omfatter kommuneplanrammerne 13-E-52, 13-E-53, 13-E- 54, 13-E-55, 13-E-56 og 13-E-58. Tillægget skal give mulighed for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper i rammernes fulde udstrækning og derigennem øge placeringsmulighederne for den enkelte butik der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. I dag er der mulighed for særligt pladskrævende varegrupper i rammerne 12-E-02 og 13-E-51 samt delvist i rammerne 13-E-52, 13-E-54, 13-E-55 og 13-E- 58. Formålet er at styrke placeringsmuligheden for butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper i området og dermed i Silkeborg. Herved sikres at butikker til særlig pladskrævende varegrupper placeres, hvor der er god trafikal tilgængelighed og hvor butikkerne kan indpasses i det omkringliggende bymiljø. Ligeledes giver en udvidelse af området til særlig pladskrævende varegrupper mulighed for større klyngedannelse i overensstemmelse med kommuneplanens målsætninger. Indhold Tillæg 42 til Silkeborg Kommuneplan omfatter følgende ændringer af Kommuneplan : Kommuneplanrammerne 13-E-52, 13-E-53, 13-E-54, 13-E-55, 13-E-56 og 13-E-58 får med nærværende kommuneplantillæg mulighed for butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, i hele rammernes område. TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 3

111 Kommuneplanens bruttoetageareal samt grænse for den enkelte butiks størrelse i området fastholdes. Der er ingen ændringer af kommuneplanens tema eller retningslinjer for butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der vil være konsekvensrettelser af korttemaer i overensstemmelse med ovenstående ændringer. Redegørelse Kommuneplantillæg 42 medfører en udvidelse af området Nordre Højmarksvej til butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. I kommuneplan er området betegnet Nordre Højmarksvej allerede udlagt til særlig pladskrævende varegrupper. Enkelte kommuneplanrammer er fuldt omfattet (kommuneplanramme 12-E-02 og 13-E- 51) og enkelte rammer i nærværende tillæg er delvis omfattet (13-E-52, 13-E-54 og 13-E-55). Området er koncentreret mod Nordre Højmarksvej. Området Nordre Højmarksvej er, målt i udlagt bruttoetageareal, det andet største område til særlig pladskrævende varegrupper i Silkeborg Kommune. Området er kendetegnet ved en stor trafikal tilgængelighed for hele byen og betegnes som et vigtigt erhvervsområde samt et vigtigt område til særlig pladskrævende varegrupper. I henhold til områdets bymiljø, karakter, eksisterende bygningsmasse og anvendelse samt vejstruktur vurderes særlig pladskrævende varegrupper at passe naturligt ind i hele området. Området har endvidere en god overordnet infrastruktur i forhold til alle trafikarter. Samtidig er området godt placeret i Silkeborg og samlet set er tilgængeligheden derfor høj. Området Nordre Højmarksvej har i dag et forholdsvis stort opland, som vurderes at blive fastholdt med nærværende kommuneplanændring. Oplandet dækker i princippet Silkeborg By og flere omegnsbyer. Området er sammen med området Nordre Ringvej de to helt centrale området til særlig pladskrævende varegrupper i Silkeborg Kommune. Det vurderes ud fra det forventede opland, detailhandelsstrukturens udvikling og befolkningsudviklingen at der ikke er grundlag for at ændre det samlede bruttoetageareal til ny- og tilbygning for Nordre Højmarksvej. Ligeledes fastholdes det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik på m2. Kommuneplantillæg 42 og den fysiske udvidelse af eksisterende område til særlig pladskrævende varegrupper vurderes at være en fremtidssikret justering af kommunens allerede udlagte detailhandelsstruktur for butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Ændringen vurderes endvidere at være i overensstemmelse med og understøtte kommunens målsætninger og retningslinjer for særlig pladskrævende varegrupper. Udvidelsen af det eksisterende område for særligt pladskrævende varegrupper vurderes at understøtte Planlovens formål med detailhandelsbestemmelserne ved at understøttet et varieret butiksudbud og bæredygtig detailhandelsstruktur samt gennem placeringen at sikre god tilgængelighed. TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 4

112 Erhvervsområde Ørstedsvej, Høje Kejlstrup Kommuneplanramme nr. 13-E-52 Områdets anvendelse Området er udlagt til erhvervsområde til ikke nærmere angivne erhverv Særlige bestemmelser for Erhvervsområde Ørstedsvej, Høje Kejlstrup Området indgår i de kommuneplanrammer ved Nordre Højmarksvej, hvor der kan opføres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. For Nordre Højmarksvej er den samlede ramme for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, på m2. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan opføres med et maksimalt bruttoareal på m2. Bebyggelsens art og anvendelse Bebyggelse til erhverv som mindre værksteder, lettere industri og produktionsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, garageanlæg, transportvirksomhed, engroshandel, lager-, kontor- og administrationsvirksomhed og lignende. Der kan udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Butikkens areal må ikke overstige 10 % af virksomhedens etageareal og indtjeningen fra butikken må ikke omfatte mere end 10 % af omsætningen. Der kan ikke placeres boliger i området. Bebyggelsesforhold Bebyggelsens omfang må ikke overstige 50% af det samlede grundareal. Bebyggelsens rumfang i forhold til grundarealets størrelse må ikke overstige 3 m3/m2. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 11 m. Særlige bygningsdele som skorstene og ventilationsafkast kan gives en højde på 12 m. Med mindre særlige forhold er gældende må ingen del af bebyggelsen have større højde end 3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti og bebyggelsen må ikke placeres nærmere end 5 meter mod vej og 2,5 meter mod naboskel, grønne områder, stier og vendepladser. Den enkelte ejendom skal udstykkes med en størrelse på min m2. Infrastruktur Alle ledningsanlæg skal fremføres under terræn. Der skal anlægges parkeringspladser efter Silkeborg Kommunes parkeringsnorm. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan udlægges areal til placering af mobilantennemaster, med mindre området er uegnet hertil. Miljøforhold En virksomheds miljøbelastning skal altid vurderes konkret i forhold til omgivelserne. Nye erhvervsvirksomheder, og udvidelse af eksisterende erhverv, skal placeres og gennemføres, så gener fra støj, luftforurening, trafik og lignende på de omkringliggende områder minimeres. Det skal gennem eventuelle afskærmningsforanstaltninger m.m. sikres, at miljøstyrelsens gældende TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 5

113 vejledninger vedrørende støj kan overholdes. Regnvand skal håndteres lokalt, med mindre særlige forhold er gældende. Ny bebyggelse skal tilsluttes den stedlige kloak- og vandforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning, hvor der er mulighed for det. I områder, hvor der ikke er planer om fjernvarme, skal ny bebyggelse som udgangspunkt opføres som lavenergibyggeri. Opholdsarealer Der skal etableres et passende opholdsareal i forhold til virksomhedens karakter og antal ansatte. Størrelsen af arealerne vurderes i forhold til områdets karakter og bebyggelsens anvendelse. "Zonestatus" Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til byzone TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 6

114 Tietgensvej, Høje Kejlstrup Kommuneplanramme nr. 13-E-53 Områdets anvendelse Området er udlagt til erhvervsområde til ikke nærmere angivne erhverv Særlige bestemmelser for Tietgensvej, Høje Kejlstrup Området indgår i de kommuneplanrammer ved Nordre Højmarksvej, hvor der kan opføres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. For Nordre Højmarksvej er den samlede ramme for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, på m2. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan opføres med et maksimalt bruttoareal på m2. Bebyggelsens art og anvendelse Bebyggelse til erhverv som mindre værksteder, lettere industri og produktionsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, garageanlæg, transportvirksomhed, engroshandel, lager-, kontor- og administrationsvirksomhed og lignende. Der kan udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Butikkens areal må ikke overstige 10 % af virksomhedens etageareal og indtjeningen fra butikken må ikke omfatte mere end 10 % af omsætningen. Der kan ikke placeres boliger i området. Bebyggelsesforhold Bebyggelsens omfang må ikke overstige 50% af det samlede grundareal. Bebyggelsens rumfang i forhold til grundarealets størrelse må ikke overstige 3 m3/m2. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 11 m. Særlige bygningsdele som skorstene og ventilationsafkast kan gives en højde på 12 m. Med mindre særlige forhold er gældende må ingen del af bebyggelsen have større højde end 3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti og bebyggelsen må ikke placeres nærmere end 5 meter mod vej og 2,5 meter mod naboskel, grønne områder, stier og vendepladser. Den enkelte ejendom skal udstykkes med en størrelse på min m2. Infrastruktur Alle ledningsanlæg skal fremføres under terræn. Der skal anlægges parkeringspladser efter Silkeborg Kommunes parkeringsnorm. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan udlægges areal til placering af mobilantennemaster, med mindre området er uegnet hertil. Miljøforhold En virksomheds miljøbelastning skal altid vurderes konkret i forhold til omgivelserne. Nye erhvervsvirksomheder, og udvidelse af eksisterende erhverv, skal placeres og gennemføres, så gener fra støj, luftforurening, trafik og lignende på de omkringliggende områder minimeres. Det skal gennem eventuelle afskærmningsforanstaltninger m.m. sikres, at miljøstyrelsens gældende vejledninger vedrørende støj kan overholdes. TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 7

115 Regnvand skal håndteres lokalt, med mindre særlige forhold er gældende. Ny bebyggelse skal tilsluttes den stedlige kloak- og vandforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning, hvor der er mulighed for det. I områder, hvor der ikke er planer om fjernvarme, skal ny bebyggelse som udgangspunkt opføres som lavenergibyggeri. Opholdsarealer Der skal etableres et passende opholdsareal i forhold til virksomhedens karakter og antal ansatte. Størrelsen af arealerne vurderes i forhold til områdets karakter og bebyggelsens anvendelse. "Zonestatus" Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til byzone TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 8

116 Homblad, Pasteur, Prior, Mønsted, Sabroe og Bergsøe, Høje Kejlstrup Kommuneplanramme nr. 13-E-54 Områdets anvendelse Området er udlagt til erhvervsområde til ikke nærmere angivne erhverv Særlige bestemmelser for Homblad, Pasteur, Prior, Mønsted, Sabroe og Bergsøe, Høje Kejlstrup Området indgår i de kommuneplanrammer ved Nordre Højmarksvej, hvor der kan opføres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. For Nordre Højmarksvej er den samlede ramme for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, på m2. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan opføres med et maksimalt bruttoareal på m2. Bebyggelsens art og anvendelse Bebyggelse til erhverv som mindre værksteder, lettere industri og produktionsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, garageanlæg, transportvirksomhed, engroshandel, lager-, kontor- og administrationsvirksomhed og lignende. Der kan udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Butikkens areal må ikke overstige 10 % af virksomhedens etageareal og indtjeningen fra butikken må ikke omfatte mere end 10 % af omsætningen. Der kan ikke placeres boliger i området. Bebyggelsesforhold Bebyggelsens omfang må ikke overstige 50% af det samlede grundareal. Bebyggelsens rumfang i forhold til grundarealets størrelse må ikke overstige 3 m3/m2. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 11 m. Særlige bygningsdele som skorstene og ventilationsafkast kan gives en højde på 12 m. Med mindre særlige forhold er gældende må ingen del af bebyggelsen have større højde end 3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti og bebyggelsen må ikke placeres nærmere end 5 meter mod vej og 2,5 meter mod naboskel, grønne områder, stier og vendepladser. Den enkelte ejendom skal udstykkes med en størrelse på min m2. Infrastruktur Alle ledningsanlæg skal fremføres under terræn. Der skal anlægges parkeringspladser efter Silkeborg Kommunes parkeringsnorm. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan udlægges areal til placering af mobilantennemaster, med mindre området er uegnet hertil. Miljøforhold TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 9

117 En virksomheds miljøbelastning skal altid vurderes konkret i forhold til omgivelserne. Nye erhvervsvirksomheder, og udvidelse af eksisterende erhverv, skal placeres og gennemføres, så gener fra støj, luftforurening, trafik og lignende på de omkringliggende områder minimeres. Det skal gennem eventuelle afskærmningsforanstaltninger m.m. sikres, at miljøstyrelsens gældende vejledninger vedrørende støj kan overholdes. Regnvand skal håndteres lokalt, med mindre særlige forhold er gældende. Ny bebyggelse skal tilsluttes den stedlige kloak- og vandforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning, hvor der er mulighed for det. I områder, hvor der ikke er planer om fjernvarme, skal ny bebyggelse som udgangspunkt opføres som lavenergibyggeri. Opholdsarealer Der skal etableres et passende opholdsareal i forhold til virksomhedens karakter og antal ansatte. Størrelsen af arealerne vurderes i forhold til områdets karakter og bebyggelsens anvendelse. "Zonestatus" Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til byzone TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 10

118 Bergsøesvej og Suensonsvej, Høje Kejlstrup Kommuneplanramme nr. 13-E-55 Områdets anvendelse Området er udlagt til erhvervsområde til ikke nærmere angivne erhverv Særlige bestemmelser for Bergsøesvej og Suensonsvej, Høje Kejlstrup Området indgår i de kommuneplanrammer ved Nordre Højmarksvej, hvor der kan opføres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. For Nordre Højmarksvej er den samlede ramme for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, på m2. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan opføres med et maksimalt bruttoareal på m2. Bebyggelsens art og anvendelse Bebyggelse til erhverv som mindre værksteder, lettere industri og produktionsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, garageanlæg, transportvirksomhed, engroshandel, lager-, kontor- og administrationsvirksomhed og lignende. Der kan udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Butikkens areal må ikke overstige 10 % af virksomhedens etageareal og indtjeningen fra butikken må ikke omfatte mere end 10 % af omsætningen. Der kan ikke placeres boliger i området. Bebyggelsesforhold Bebyggelsens omfang må ikke overstige 50% af det samlede grundareal. Bebyggelsens rumfang i forhold til grundarealets størrelse må ikke overstige 3 m3/m2. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 11 m. Særlige bygningsdele som skorstene og ventilationsafkast kan gives en højde på 12 m. Med mindre særlige forhold er gældende må ingen del af bebyggelsen have større højde end 3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti og bebyggelsen må ikke placeres nærmere end 5 meter mod vej og 2,5 meter mod naboskel, grønne områder, stier og vendepladser. Den enkelte ejendom skal udstykkes med en størrelse på min m2. Infrastruktur Alle ledningsanlæg skal fremføres under terræn. Der skal anlægges parkeringspladser efter Silkeborg Kommunes parkeringsnorm. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan udlægges areal til placering af mobilantennemaster, med mindre området er uegnet hertil. Miljøforhold En virksomheds miljøbelastning skal altid vurderes konkret i forhold til omgivelserne. Nye erhvervsvirksomheder, og udvidelse af eksisterende erhverv, skal placeres og gennemføres, så gener fra støj, luftforurening, trafik og lignende på de omkringliggende områder minimeres. Det skal gennem eventuelle afskærmningsforanstaltninger m.m. sikres, at miljøstyrelsens gældende vejledninger vedrørende støj kan overholdes. Regnvand skal håndteres lokalt, med mindre særlige forhold er gældende. TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 11

119 Ny bebyggelse skal tilsluttes den stedlige kloak- og vandforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning, hvor der er mulighed for det. I områder, hvor der ikke er planer om fjernvarme, skal ny bebyggelse som udgangspunkt opføres som lavenergibyggeri. Opholdsarealer Der skal etableres et passende opholdsareal i forhold til virksomhedens karakter og antal ansatte. Størrelsen af arealerne vurderes i forhold til områdets karakter og bebyggelsens anvendelse. "Zonestatus" Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til byzone TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 12

120 AC. Illum, FL. Smidth, Mads Clausen og Poul Larsen, Høje Kejlstrup Kommuneplanramme nr. 13-E-56 Områdets anvendelse Området er udlagt til erhvervsområde til ikke nærmere angivne erhverv Særlige bestemmelser for AC. Illum, FL. Smidth, Mads Clausen og Poul Larsen, Høje Kejlstrup Området indgår i de kommuneplanrammer ved Nordre Højmarksvej, hvor der kan opføres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. For Nordre Højmarksvej er den samlede ramme for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, på m2. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan opføres med et maksimalt bruttoareal på m2. Bebyggelsens art og anvendelse Bebyggelse til erhverv som mindre værksteder, lettere industri og produktionsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, garageanlæg, transportvirksomhed, engroshandel, lager-, kontor- og administrationsvirksomhed og lignende. Der kan udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Butikkens areal må ikke overstige 10 % af virksomhedens etageareal og indtjeningen fra butikken må ikke omfatte mere end 10 % af omsætningen. Der kan ikke placeres boliger i området. Bebyggelsesforhold Bebyggelsens omfang må ikke overstige 50% af det samlede grundareal. Bebyggelsens rumfang i forhold til grundarealets størrelse må ikke overstige 3 m3/m2. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 11 m. Særlige bygningsdele som skorstene og ventilationsafkast kan gives en højde på 12 m. Med mindre særlige forhold er gældende må ingen del af bebyggelsen have større højde end 3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti og bebyggelsen må ikke placeres nærmere end 5 meter mod vej og 2,5 meter mod naboskel, grønne områder, stier og vendepladser. Den enkelte ejendom skal udstykkes med en størrelse på min m2. Infrastruktur Alle ledningsanlæg skal fremføres under terræn. Der skal anlægges parkeringspladser efter Silkeborg Kommunes parkeringsnorm. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan udlægges areal til placering af mobilantennemaster, med mindre området er uegnet hertil. Miljøforhold En virksomheds miljøbelastning skal altid vurderes konkret i forhold til omgivelserne. Nye erhvervsvirksomheder, og udvidelse af eksisterende erhverv, skal placeres og gennemføres, så TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 13

121 gener fra støj, luftforurening, trafik og lignende på de omkringliggende områder minimeres. Det skal gennem eventuelle afskærmningsforanstaltninger m.m. sikres, at miljøstyrelsens gældende vejledninger vedrørende støj kan overholdes. Regnvand skal håndteres lokalt, med mindre særlige forhold er gældende. Ny bebyggelse skal tilsluttes den stedlige kloak- og vandforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning, hvor der er mulighed for det. I områder, hvor der ikke er planer om fjernvarme, skal ny bebyggelse som udgangspunkt opføres som lavenergibyggeri. Opholdsarealer Der skal etableres et passende opholdsareal i forhold til virksomhedens karakter og antal ansatte. Størrelsen af arealerne vurderes i forhold til områdets karakter og bebyggelsens anvendelse. "Zonestatus" Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone og landzone Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til byzone TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 14

122 Erhvervsområde Kejlstrup Tværvej Vest Kommuneplanramme nr. 13-E-58 Områdets anvendelse Området er udlagt til erhvervsområde til ikke nærmere angivne erhverv. Særlige bestemmelser for Erhvervsområde Kejlstrup Tværvej Vest Området indgår i de kommuneplanrammer ved Nordre Højmarksvej, hvor der kan opføres butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. For Nordre Højmarksvej er den samlede ramme for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, på m2. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan opføres med et maksimalt bruttoareal på m2. Bebyggelsens art og anvendelse Bebyggelse til erhverv som mindre værksteder, lettere industri og produktionsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, garageanlæg, transportvirksomhed, engroshandel, datacenter, lager-, kontor- og administrationsvirksomhed og lignende. Der kan udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Butikkens areal må ikke overstige 10 % af virksomhedens etageareal og indtjeningen fra butikken må ikke omfatte mere end 10 % af omsætningen. Der må ikke placeres boliger i området. Bebyggelsesforhold Bebyggelsens omfang må ikke overstige 50% af det samlede grundareal. Bebyggelsens rumfang i forhold til grundarealets størrelse må ikke overstige 5 m3/m2. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 11 m. Særlige bygningsdele som skorstene og ventilationsafkast kan gives en højde på 12 m. Med mindre særlige forhold er gældende må ingen del af bebyggelsen have større højde end 3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti og bebyggelsen må ikke placeres nærmere end 5 meter mod vej og 2,5 meter mod naboskel, grønne områder, stier og vendepladser. Den enkelte ejendom skal udstykkes med en størrelse på min m2. Miljøforhold En virksomheds miljøbelastning skal altid vurderes konkret i forhold til omgivelserne. Nye erhvervsvirksomheder, og udvidelse af eksisterende erhverv, skal placeres og gennemføres, så gener fra støj, luftforurening, trafik og lignende på de omkringliggende områder minimeres. Det skal gennem eventuelle afskærmningsforanstaltninger m.m. sikres, at miljøstyrelsens gældende vejledninger vedrørende støj kan overholdes. TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 15

123 Regnvand skal håndteres lokalt, med mindre særlige forhold er gældende. Ny bebyggelse skal tilsluttes den stedlige kloak- og vandforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning, hvor der er mulighed for det. I områder, hvor der ikke er planer om fjernvarme, skal ny bebyggelse som udgangspunkt opføres som lavenergibyggeri. Opholdsarealer Der skal etableres et passende opholdsareal i forhold til virksomhedens karakter og antal ansatte. Størrelsen af arealerne vurderes i forhold til områdets karakter og bebyggelsens anvendelse. "Zonestatus" Området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone. Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til byzone. TILLÆG 42 TIL KOMMUNEPLAN FOR SILKEBORG KOMMUNE 16

124 21 Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 42 til Silkeborg Kommuneplan Butikker med pladskrævende varegrupper i Silkeborg Nord Bilag: Bemærkninger DokumentID:

125 Peter Ostenfeldt Magnussen (20277) Fra: 3.parter Sendt: 22. oktober :28 Til: (F0141) Emne: Høring tillæg nr. 42 til Silkeborg Kommuneplan Vedhæftede filer: Pas på ledningerne og livet.pdf Til Teknik- og miljøafdelingen, Silkeborg Kommune Energinet.dk har d. 2. september via Plansystem.dk modtaget vedr. høring af Forslag til kommuneplantillæg 42 til Silkeborg Kommuneplan Generelt Energinet.dk ejer, driver og bygger det danske el- og gastransmissionsnet, som også knytter Danmark sammen med el- og gassystemerne i vores nabolande. Energinet.dk ejer således eltransmissionsnettet på mere end 100 kv. Bemærkninger Disse bemærkninger vedr. eltransmissionsnettet. Inden for plan-området har Energinet.dk to elkabler liggende i jorden. Det drejer sig om følgende: 150 kv elkabel på strækningen Bjørnholt-Herning (vestgående) og 150 kv elkabel på strækningen Bjørnholt-Tange (nordgående). Elkablerne er markeret med sort stiplet linje på nedenstående kortudsnit og det skraverede område er kommuneplantillægget i høring. Der er tinglyst en deklaration for hvert af de ovenstående kabler, hvor der også hører et deklarationsareal. Deklarationsarealet er vist på ovenstående kortudsnit med grå farve. I deklarationerne for begge kabler står der: at arbejder inden for en afstand af 3,50 m fra kablernes midtlinie (servitutareal) f.eks. dræning, grubning, udgravning, boring og de dermed forbundne jordarbejder skal anmeldes til Selskabet senest 8 dage før påbegyndelsen. Selskabet træffer herefter for egen regning de nødvendige foranstaltninger til sikring/frilægning af kablerne, at der ikke i servitutarealet opføres bygninger, etableres vejanlæg eller foretages terrænændringer over kablerne uden forudgående indhentet tilladelse fra Selskabet, at ved skovrejsning eller etablering af anden beplantning i servitutarealet (fritaget 1

126 er beplantning/afgrøder uden dybdegående rodnet ved kort omdrift f.eks. juletræer og energipil) skal der rettes henvendelse til Selskabet med henblik på nærmere aftale om vilkår for etablering af beplantning, og at der ikke må iværksættes noget, der kan være til hinder for adgangen til kabelanlægget eller til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse. Arbejdsinstruktion Når der arbejdes i nærheden af elanlæg, har entreprenøren pligt til, at kende og følge de relevante sikkerhedsbestemmelser. Derfor SKAL Energinet.dk kontaktes af den udførende entreprenør i alle tilfælde, hvor arbejde foretages nærmere end 3,5 m fra kablet. Hvis der skal arbejdes inden for disse afstande skal der af den udførende entreprenør søges arbejdsinstruktion hos Energinet.dk. Læs også den vedhæftede folder om arbejdsforhold nær strømførende ledninger Pas på ledningerne og livet. Hvis I har spørgsmål til ovenstående er i velkommen til at kontakte os. Vores sagsnr. 15/14301 Venlig hilsen Signe Maj Holm Konsulent Plan og Miljø SMH@energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia

127 Pas på ledningerne og livet Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt

128 Indledning Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet stærkstrømsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens afsnit 5A omhandler sikkerhedsforskrifter for transport og arbejde - blandt andet bygningsarbejde, vejarbejde og landbrugsarbejde - i nærheden af elforsyningsanlæg. Afsnit 5A kan bestilles gennem boghandlerne. Det primære formål med bestemmelserne i afsnit 5A er at undgå ulykker og uheld, samt at undgå skader på elforsyningsanlæggene, så store beløb spares for samfundet. Skader på elforsyningsanlæg bevirker ofte, at forbrugerne er uden strøm i kortere eller længere tid, hvilket medfører produktionstab, store gener for forbrugerne (manglende lys, varme, TV m.v.) og risiko for yderligere ulykker (færdsel, sygehuse, plejehjem). Undtagelsen gælder dog kun, såfremt - maskinens højde over jord (incl. personer, antenner m.v.) ikke er større end 4 m ved lavspænding og 4,5 m ved højspænding, og såfremt - maskinen ikke har bevægelige dele, som kan overskride de angivne højder over jord, eller at disse dele er fastlåst, så de nævnte højder ikke overskrides. 3. Transport og almindelig færdsel på veje, som er åbne for offentlig trafik. For disse gælder færdselsloven og de heri angivne højder. 4. Arbejde og transport, der udføres af elselskaber eller efter særlig aftale med det stedlige elselskab. Afsnit 5A gælder ikke for følgende arbejder: 1. Almindelig jordbearbejdning i forbindelse med have- og landbrugsarbejde, såsom pløjning, harvning, såning m.v. 2. Kørsel med eller anvendelse af landbrugsmaskiner under luftledninger. 2

129 Almindelige bestemmelser For alt arbejde i nærheden af elforsyningsanlæg gælder følgende: 1. Ved planlægning, instruktion og udførelse skal der udvises omtanke og omhu for at undgå fare for personer og gods. 2. Ethvert elforsyningsanlæg skal betragtes som spændingsførende, medmindre folk fra elselskabet har erklæret det spændingsløst. 3. Har man fået anvisninger fra elselskabet, skal disse nøje følges. Planlægning I afsnit 5A foreskrives blandt andet: 1. Ved ethvert grave-, bore- og nedramningsarbejde i jorden (gade, vej, mark m.v.), skal der rettes henvendelse til det stedlige elselskab for at få oplysning om, hvorvidt der er elkabler i arbejdsområdet. 2. At enhver, der iværksætter eller er ansvarlig for udførelsen af arbejde i nærheden af luftledninger og transformerstationer, skal vurdere, om det er muligt at overholde visse nærmere angivne respektafstande fra anlæggene. Er dette ikke muligt, skal der rettes henvendelse til det stedlige elselskab, og nærmere anvisning på arbejdets udførelse, herunder en eventuel nedsættelse af respektafstandene, skal aftales med elselskabet. Ved henvendelse til elselskabet i forbindelse med gravearbejde udleveres enten nogle planer, der viser elkablernes placering, eller gives anvisning på stedet. Send eventuelt på forhånd en situationsplan over arbejdets omfang. Bemærk Respektafstandene i afsnit 5A gælder kun ved arbejde. Afstande mellem færdige bygninger m.v. og elforsyningsanlæg er mindre. Spørg elselskabet om disse. 3

130 Instruktion Entreprenøren - og det er enhver, der iværksætter og er ansvarlig for udførelsen af arbejde i nærheden af elforsyningsanlæg - skal sørge for, 1. at personale, der udfører sådant arbejde, er blevet gjort bekendt med de bestemmelser i afsnit 5A, som vedrører dets opgaver, 2. at alle, der er beskæftiget ved arbejdet, er instrueret om - eventuelle elforsyningsanlæg i arbejds- eller transportområdet - respektafstandene fra anlæggene - eventuelle anvisninger fra elselskabet, 3. at personalet er bekendt med, hvilket elselskabsområde der arbejdes i, og hvilket telefonnummer selskabet har. Entreprenøren skal endvidere anmelde enhver skade, ulykke eller uheld i forbindelse med el-forsyningsanlæg til elselskabet. Respektafstand for højspændin luftledninger 15 m 3 m Højspændin kv En liste over alle elselskaber med telefonnumre kan rekvireres hos Danske Energi på telefon , fax eller de@danskenergi.dk 4

131 Højspænding kv e gs- 6 m 6 m 3 m g 15 m De røde linier markerer de gældende respektafstande. Feltet inden for den røde linie er tegnet som et snit, men skal selvfølgelig forstås som gældende langs hele linien. Der er ofte mulighed for at arbejde inden for respektafstandene, bare det sker i samarbejde med elselskabet. Spørg elselskabet om det kan lade sig gøre. 5

132 Respektafstande for lavspændings-luftledninger (gælder også for luftkabler) 1,5 m 1,5 m 1,5 m 3 m De røde linier markerer de gældende respektafstande. Feltet inden for den røde linie er tegnet som et snit, men skal selvfølgelig forstås som gældende langs hele linien. Spørg elselskabet om det kan lade sig gøre. Respektafstanden skal også overholdes ved opsætning af træer og anden stor beplantning. Der er ofte mulighed for at arbejde inden for respektafstandende, bare det sker i samarbejde med elselskabet. 6

133 Respektafstande for elkabler 1 m 1 m Afdækningsmateriale Elkabel Advarselsbånd Støder man på advarselsbånd eller afdækningsmateriale, er man inden for respektafstanden. Stands gravningen og kontakt elselskabet. Fremgangsmåde ved grave-, bore- og nedgravningsarbejde: 1. Oplysninger om eventuelle elkabler i graveområdet skal indhentes hos elselskabet. Hvis der eventuelt skal foreligge gravetilladelse, skal denne indhentes hos kommunen, som kræver, at alle berørte ledningsejere kontaktes for påvisning af eventuelle kablers og ledningers beliggenhed. 2. Kabelplaceringer i graveområdet skal klarlægges. De røde linier markerer de gældende respektafstande. Gravning inden for denne zone må ikke finde sted uden særlig aftale med elselskabet. Elkabler ligger normalt i en dybde fra 0.35 m til 1,2 m, men terrænændringer kan have ændret dybden. Telekabler er nedgravet til en dybde varierende fra 40 cm til omkring 1 meter. En stor del af telekablerne er forsynet med gul eller orange plastkappe, men nogle typer telekabler er ikke til at skelne fra eksempelvis elkabler. Telekabler kan også føre livsfarlige spændinger. Derfor skal telekabler altid omgås med samme varsomhed som elkabler. 3. Eventuelt arbejde inden for respektafstanden skal aftales med elselskabet. 7

134 Er ulykken sket Meldepligt Elselskab Ambulance Elselskabet skal hurtigst muligt underrettes om, hvor uheldet eller ulykken er sket, hvad der er sket, og om anlægget eventuelt skal afbrydes. Er man alene med en tilskadekommen og skal være hos denne, mens der ventes på hjælp, bedes om muligt en forbipasserende om at underrette elleverandøren. Underretning gives pr. telefon, eventuelt ved at trykke 112. Afvent hjælp. Stempel Tryk elselskabets nummer eller 112 Sørg for, at ingen i mellemtiden kommer inden for: 10 m fra nedrevne højspændingsledninger 2 m fra nedrevne lavspændingsledninger 5 m fra overgravede kabler. Ajourført juli 2005 Illustrationer: Peter Blay Tryk: Gulmann Grafisk, Slangerup

135 22 Endelig vedtagelse af vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby Bilag: Høringsnotat til brug for endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 33 og lokalplan DokumentID:

136 Bilag til endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan Høringsnotat Skanderborg Kommunes forslag til Lokalplan 1104 med kommuneplantillæg og Silkeborg Kommunes forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg 33 og den fælles Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby, har været i offentlig høring fra 9. september til 5. november Der er i alt indkommet 12 høringssvar, heraf ni fra borgere og tre fra øvrige høringsberettigede. Høringssvarende er behandlet i fællesskab. Nedenfor fremgår først et kort referat af hvert af de indkomne høringssvar og derefter administrationens/forvaltningens bemærkninger (med kursiv). Sidst i notatet fremgår fælles bemærkninger til emnerne støj, værditab m.v. Referat af indkomne bemærkninger 1. Museum Silkeborg, Hovedgårdsvej 7, 8600 Silkeborg Har ikke yderligere kommentarer til planerne end dem, der blev indsendt i forbindelse med debatoplægget. Museet angiver at være meget tilfredse med afsnittet i VVM-redegørelsen omkring arkæologiske og naturhistoriske bevaringsværdier. Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger. 2. Marianne Hrkovic, Mollerupvej 28, 8600 Silkeborg (Nabo N) Klager over muligheden for at opføre de nye vindmøller, begrundet i boligens nærhed til vindmølleområdet, og frygt for tab af ejendomsværdi samt visuelle gener. Forlanger at lastbiler mv. i forbindelse med opstillingsarbejdet benytter en anden vej end den planlagte, da den fører tæt forbi hendes ejendom, og hun allerede har været kraftigt berørt af anlægsarbejdet for motorvejen. Vil ikke have ødelagt et flot træ, der hænger hen over vejen. I projektet var forudsat, at den private fællesvej til og forbi Marianne Hrkovic s ejendom vil blive udbygget og forstærket. Der forventes derfor ikke at blive problemer med hullet vej. I anlægsfasen, der vil vare ca. 3 måneder, vil der være en del tung trafik forbi ejendommen. Aktiviteterne omkring vejudbygning, transporter til anlægsarbejdet og den efterfølgende drift er beskrevet i miljørapporten side 24. Efter forelæggelse af høringssvaret har projektansøgerne har været i dialog med ejeren omkring tiltag, der kan mindske generne, herunder flytning af vejen ca. 2 meter mod nord og anlæggelse af en jordvold (beplantes) på ca. 1½ meters højde langs en del af ejendommens nordskel. Silkeborg Kommune har haft ændringsforslaget om vejføringen i høring hos ejeren, der gerne ser en sådan løsning, idet det vil mindske generne. Forvaltningen i Silkeborg Kommune vil derfor indstille, at vejføringen ændres i overensstemmelse hermed i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen. Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat.

137 Bilag til endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan Kennith Broberg, Kielsgaardsvej 41, 8680 Ry Mener at VVM-redegørelsen ikke er objektiv, men fordrejer oplysninger til fordel for vindmølleprojektet og på bekostning af naboer og natur. Mener ikke at der tages hensyn til fredede områder, Knudsøfredningen, Alling Vest-fredningen og Himmelbjergfredningen, da 3 møller på 150 meter vil forandre natur og udsigt fra de tre områder. Mener at det virker forkert, at fredningsmyndighederne ikke skal godkende vindmøllerne. Citerer forskellige passager fra VVM-redegørelsen, med fremhævning af konklusioner, han mener, er forkerte. Mener at visualiseringerne ikke er retvisende. Har fire forslag til visualiseringer (med vedhæftede fotos), som foreslås udarbejdet, da de bedre vil vise påvirkningen af de fredede områder. Henviser til et fotopunkt på side 23 fra Tørring [forvaltningen mener, at det må dreje sig om fotopunkt 18 Tørring, der findes på side 84 og 85 i VVM-redegørelsen], som ikke menes at være fyldestgørende. Der udpeges tre alternativer ved GPS-koordinater. Konstaterer, at der ikke er foretaget visualisering fra Alling Vest-fredningen. Udpeger et forslag til visualisering ved GPS-koordinat. Mener, at visualiseringer fra disse fire punkter vil ændre politikernes indstilling til projektet. Citerer en passage fra VVM-redegørelsens side 107 [teksten kan findes på side 106], og foreslår at erstatte det fremhævede citat med eget forslag til tekst, der angiver en kraftig påvirkning af landskabet. Undrer sig over, hvordan man kan skrive, at møller på 150 meter kan være helt eller delvist skjult. Anfægter VVM-redegørelsens resultat, der flere steder konkluderer, at møllerne er harmoniske og ikke generer omgivelserne, men falder naturligt ind i disse. Mener, at så må alt fremover være tilladt. Citerer vurderingen af fotopunkt 26 fra tårnet ved Himmelbjerget, og kommer med eget forslag til tekst, der angiver en kraftig påvirkning af landskabet. Har kendskab til at Silkeborg Kommune ikke har bevilget tilladelse til at opføre 20 m2 tilbygning med baggrund i udsigten fra Himmelbjerget. Finder at det ikke er i overensstemmelse med at opføre vindmøller på 150 meter. Formoder, at politikerne er enige i at turisterne til Himmelbjerget vil se natur fremfor menneskeskabte bygningsværker. Citerer afsnit på side 31 om geologiske interesseområder, og anfægter VVM-redegørelsens konklusion om at der ikke foretages terrænændringer i en størrelsesorden, der vil forstyrre oplevelsen af landskabets dannelsesformer. Spørger hvorfor dette projekt ikke kan afvente den kommende helbredsundersøgelse i 2017, når tre øvrige vindmølleprojekter i Silkeborg Kommune er udsat. Går ud fra at politikerne kan gøres erstatningsansvarlige, hvis projektet vedtages, og helbredsundersøgelsen viser at naboer til vindmøller oplever en sundhedsskadelig påvirkning. Miljørapporten indeholder en del visualiseringer og det vurderes ikke som en mangel, at der ikke er visualiseret fra præcist de punkter, som anføres i høringssvaret. Alligevel er de fremsendte fotos brugt til at udarbejde visualiseringer. Der må dog tages stort forbehold for den usikkerhed, der er ved at anvende materiale, som ikke er taget med faste fikspunkter m.v. De giver ikke anledning til at ændre miljørapportens konklusion om den landskabelige påvirkning af Knudsø-fredningen samt Alling Vest-fredningen.

138 Bilag til endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan Lokalplanerne giver mulighed for terrænreguleringer på højst +/- 1 meter i forhold til eksisterende terræn ved opstilling af vindmøllerne og således at de skal udføres med bløde overgange, så det fremtidige terræn fremgår som en naturlig del af landskabet. Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 4. Niels og Yvonne Gade, Mollerupvej 22, 8600 Silkeborg Er bekymrede for konsekvensen af støjpåvirkningen fra møllerne, der beskrives som en kronisk summende lyd fra en opvaskemaskine, da flere undersøgelser peger på både fysiske og psykiske helbredseffekter. Henviser til undersøgelse fra WHO om vejtrafikstøj samt undersøgelse fra Jysk Analyse om vindmøllenaboers opfattelse af vindmøller. Bemærker, at støjberegninger er vejledende, da støjen må stige med op til 2 db ved opstilling. Henviser til øvrige vindmølleprojekter i Silkeborg Kommune, og undrer sig over at holdningen til projektet ved Låsby er en anden. Opfordrer til at projektet afventer helbredsundersøgelsen. Mener ikke at der er foretaget skyggekastberegninger for ejendommen, men vurderer stadig at blive påvirkede af skyggekast, og er ligeledes bekymrede for genskin. Mener at vindmøllernes visuelle påvirkning vil være af stor negativ betydning for deres ejendom og udearealer, hvilket oprindeligt var årsagen til at de valgte at bosætte sig i området. Er bekymrede for fald i ejendomsværdi, og henviser til en redegørelse fra Københavns Universitet, der dokumenterer fald på mellem 7 og 14 % for ejendomme nær vindmøller. Har sat ejendommen til salg, og tre interesserede købere er sprunget fra med baggrund i vindmølleplanlægningen. Har besøgt vindmøllerne ved Vildbjerg, hvilket har styrket deres bekymringer. Se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 5. Lene Nørskov Jensen og Poul-Erik Jensen, Skovsrodvej 31, 8670 Låsby Gør indsigelse mod projektet baseret på tre parametre: For det første usikkerhed om de helbredsmæssige gener af lavfrekvent støj fra vindmøller. Mener at projektet skal standses, subsidiært udsættes til undersøgelsen er afsluttet i Undres over afstandskrav til havvindmøller på 4 km, mens afstandskrav til landvindmøller er 4 x møllens totalhøjde, i dette tilfælde 600 meter. For det andet henvises til borgermødet, hvor en borger gjorde opmærksom på en fejl angående Rød Glente [se høringssvar 7]. Mener ikke at beslutningen kan træffes, før dette er undersøgt yderligere. For det tredje den visuelle påvirkning af egen ejendom, som forventes at medføre en værdiforringelse. Mener ikke at VVM-redegørelsen giver et balanceret og neutralt billede af generne fra møllerne, idet den ikke er udarbejdet af et uvildigt firma, men derimod udarbejdet for og betalt af projektmagerne. Der er ikke samme afstandskrav til havmøller som til landmøller, da de ikke hører under samme lovgivning.

139 Bilag til endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 6. Lene Odgaard Locht og Jette Locht, Skovsrodvej 35, 8670 Låsby (nabo G) Gør indsigelse mod møllerne på grund af forringelse af deres ejendoms herlighedsværdi, hvilket de ikke mener, fremgår af VVM-redegørelsen. Er i gang med en omfattende renovering på ejendommen med det formål at skabe en arkitekttegnet liebhaverejendom i bedste energiklasse med vidtstrakt udsigt. Endvidere store udenomsarealer med forskellige anvendelser. Frygter at ejendommen bliver usælgelig. Kommenterer at de nye møller har et overstrøget areal, der er mere end 7 gange større end de eksisterende, samtidig med at de nye møllers anderledes opstilling i landskabet betyder, at udsigten bliver påvirket væsentligt mere. Angiver at deres udendørs opholdsarealer vil blive påvirket af udsigt til møllerne samt skyggekast i højsommeren. Er ikke enig i VVM-redegørelsens vurdering af den visuelle påvirkning af ejendommen. Mener at planerne bør droppes, da der er tale om urimeligt store indgreb i boligens kvalitet og værdi. Se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 7. Søren og Kirsten Heide, Skovsrodvej 34 og Lene Heide og Nicoll Ranxha, Skovsrodvej 23, 8380 Ry Kritiserer VVM-redegørelsen for at være fyldt med usandheder og ikke-uvildig, da den er bestilt og betalt af projektudvikler. Det antydes, at VVM-redegørelsen forsøger at manipulere med virkeligheden ved at nedtone problematiske elementer. Anfægter VVM-redegørelsens undersøgelse af fuglelivet, særligt omkring Rød Glente, hvor der gøres opmærksom på en rede på deres ejendom, der ikke er undersøgt. Reden skulle være kendt af DOF [Dansk Ornitologisk Forening]. Er bekymrede for Damflagermus, der er en særligt beskyttet art. Vurderer, at der er kort afstand mellem skovbrynet, hvor flagermusene findes, og møllerne, og dermed at der er stor risiko for tab af individer. Henviser til en undersøgelse, hvor flagermus er observeret flyve op ad mølletårne i jagt på insekter, der samles på og omkring møllerne ved lave vindhastigheder. Mener ikke at det burde kunne komme på tale at opføre møller, der kan ses i både Silkeborg og Skanderborg, altså dermed i store dele af det midtjyske søhøjland. Mener ikke at det er korrekt, at en stor del af fotopunkterne i den sydlige del af nærzonen i VVM-redegørelsen er placeret inden for det geologiske interesseområde. Citerer forskellige passager fra VVM-redegørelsen omhandlende påvirkningen af landskabet. Henviser til tidligere restriktiv praksis for bygningsmæssige ændringer, og stiller sig uforstående for at dette ikke omfatter vindmøller. Påpeger at området ikke oprindeligt blev udpeget til vindmølleområde i Silkeborg Kommunes vindmølleplan, og mener at planlægningen for vindmøller bliver vilkårlig på den måde. Mener det er problematisk at møllerne skal være 150 meter høje, for at opnå tilstrækkelig vindkraft.

140 Bilag til endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan Mener det er problematisk at der kun er grænseværdier for vindmøllestøj ved 6 og 8 m/s. Forlanger at der anvendes konkrete målinger fremfor teoretiske beregninger til at fastlægge støjen. Påpeger at støjgrænserne for vindmøller gælder døgnet rundt, mens anden industri kun må støje 35 db om natten. Anfægter beregningsmetoden for lavfrekvent støj. Citerer et læserbrev fra overlæge Peter Prinds i Jyske Vestkysten fra januar 2013 vedrørende støj og helbredsgener, med henblik på at gøre opmærksom på en bekymring om manglende viden om vindmøllestøj og dens følgevirkninger. Mener ikke at kommunen bør give tilladelse til vindmøller, så længe der er tvivl om vindmøllestøjens følgevirkninger, med henvisning til Sundhedsloven, 119: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Som minimum indtil resultatet af helbredsundersøgelsen foreligger. Anfører en række argumenter henholdsvis for og imod opstilling af vindmøllerne. Argumenterne for omfatter: Kommunens ønske om grøn energi, penge i kommunens kasse og stor profit for opstilleren. Argumenterne imod omfatter: Område ikke egnet, nedlæggelse af tre møller og to ejendomme, faldende ejendomsværdi, visuel forurening, risiko for at overtræde international forpligtelse over for rødlistede dyr, mange mennesker vil blive berørt, problemer med kommende byudvikling, fire kirker med Exner-fredninger, vindmøllestrøm kan ikke lagres, resultatet af helbredsundersøgelsen foreligger ikke endnu. Anbefaler at der satses på andre grønne energikilder, fx solceller, der ikke ses i landskabet. I miljørapporten er der redegjort for flagermusforekomster i området og som bilag findes den flagermusundersøgelse, der er lavet ved observationer og lytteoptagelser i området. Vurderingen stadig at møllerne er placeret fornuftigt i forhold til de landskabselementer flagermusene bruger mest i området (skov, å og levende hegn). Der er dog en usikkerhed om hvorvidt møllerne ændrer dette aktivitetsmønster, da forskningen de senere år har vist at vindmøller kan have en tiltrækning på insekter og dermed også flagermus der søger føde. Dette kan føre til flere drab af flagermus end antaget alene ud fra en kortlægning af flagermusaktiviteten i området før møllerne er etableret. På grund af denne usikkerhed, vil der blive stillet vilkår om et overvågningsprogram af flagermus de første to somre, hvor møllerne er i drift. Begge år skal der udarbejdes en rapport over den generelle aktivitet pr. art/artsgruppe over perioderne og over nætterne koblet med data om tidspunkt, vindhastighed, vindretning og temperatur. Rapporten skal indsendes til kommunen senest 1. december. Efter første års overvågning vurderer Kommunen, om der er behov for ændringer i overvågningsprogrammet for år 2, og om driften skal justeres/indstilles i bestemte tidsrum eventuelt i kombination med visse vejrforhold, og giver besked om dette senest 1. februar. Efter andet års overvågning vurderer Kommunen ligeledes hvordan driften skal være fremover og giver besked om dette 1. februar. Hvis der opstår høj aktivitet af flagermus ved de nye møller, kan driften tilpasses således at kollisionsrisikoen bliver ubetydelig for områdets økologiske funktionalitet for flagermus. Dette baseres på at kollisionsrisikoen er højst ved lave vindhastigheder om natten i de ovennævnte perioder. Her kan relativt simpelt programmeres et driftstop, der tager højde for dette. Grøn Ordning, der er fastlagt under VE-loven medfører, at projektmager skal indbetale et fastsat beløb pr. opstillet megawatt til lokale initiativer. Ordningen administreres af

141 Bilag til endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan Energinet.dk, og kommunen skal ansøge om udbetaling af pengene efter fastlagte kriterier. Derudover tilfalder der ikke kommunen indtægter i forbindelse med vindmølleprojekter. Der er i VVM-redegørelsen redegjort for vindmøllernes påvirkning af de nærmeste kirker, herunder Exner-fredningerne. Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 8. Jan, Karin og Jess Rowedder, Lysmosevej 13, 8670 Låsby Mener at den visuelle påvirkning af landskabet vil udgøre for stor en negativ belastning, særligt i betragtning af at indsigerne samtidig har møller mod øst [Lysmose-møllerne], hvilket beskrives som at være omringet af vindmøller. Vil gerne acceptere en vis gene til fordel for vedvarende energi, men mener, at området er belastet nok i forvejen af de eksisterende møller. Mener, at støj- og skyggepåvirkningen vil forringe kvaliteterne ved at være bosat i området, samt at ejendomsværdien vil falde. Foreslår at de eksisterende møller øst for projektet [Lysmose-møllerne] nedlægges, hvilket vil betyde, at den samlede produktion stiger, uden at landskabspåvirkningen yderligere belastes, samtidig med at der opnås fordel af at møllerne er nyere. I miljørapporten er der redegjort for samspillet mellem de eksisterende møller ved Lysmose og de foreslåede møller ved motorvejen. Det er vurderet at de to anlæg vil opleves som selvstændige anlæg, og beregnet at den samlede støjpåvirkning opfylder gældende støjkrav. Opstilling af de nye møller vil medføre en øget støjpåvirkning for den pågældende ejendom på ca. 0,2 db(a), hvilket ikke er hørbart. Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 9. Vejdirektoratet, Niels Borhs Vej 30, 9220 Aalborg Ø Gør som myndighed for motorvejen mod nord ikke indsigelse, men bemærker følgende: VVM-redegørelsens side 14 om afstand til overordnede veje. Vejdirektoratet har i mail d. 30. juni 2014 skrevet: Det er en forudsætning, at vindmøllerne skal placeres nærmere vejen end 150 meter (vindmøllens totalhøjde) fra vejbyggelinjen, som er defineret 50 meter fra vejmidte hertil yderligere forøgelse af vejbyggelinjen ved 2 gange højdeforskellen mellem kørebane og terrænet omkring vindmøllen samt 1 meter til passage. Det skal bemærkes, at afstanden beregnes til ydersiden af tårnet. Vejdirektoratet måler via luftfoto meter fra vejmidte (uden højde- og passagetillæg) til lokalplangrænsen. Lokalplan , afsnit 5.1 og 5.2: Gør opmærksom på regler i forbindelse med etablering af nye eller udvidelse af eksisterende adgange. Lokalplan , afsnit 7.4 og 8.2 samt lokalplan 1104, afsnit 6.4 og 7.2: Orienterer om at Vejdirektoratet langs statsveje administrerer bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 21 om forbud mod reklamer i det åbne land.

142 Bilag til endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan Projektansøger og konsulent har oplyst, at de tidligere i forløbet har haft fremsendt nøjagtige placeringer af vindmøllerne og fået accept heraf fra Vejdirektoratet. Projektansøger og konsulent er opmærksomme på, at vejadgang fra Mollerupvej til vindmølleområdet forudsætter tilladelse fra Vejdirektoratet. I Lokalplanernes redegørelsesdel om reklamer i det åbne land tilføjes, at bestemmelser i lokalplanerne herom ikke tilsidesætter, at skiltning og reklamering skal respektere Naturbeskyttelseslovens 21, som i dettetilfælde administreres af Vejdirektoratet. 10. Lars Kr. Nielsen, Høghgårdsvej 37, 8641 Sorring Mener at projektet vil skæmme området visuelt uden at bibringe økonomiske fordele for andre end indehaverne. Mener ikke at projektet bør gennemføres fordi det vil blokere for en ny lufthavn i området. En lufthavn vil medføre mange positive effekter, herunder øget befolkningstilvækst i området, stabilitet på skoleområdet og øget vækst i erhvervslivet. Vurderer, at der er behov for dette, da Silkeborg Kommune bruger for mange midler på prestigeprojekter i stedet. Mener ikke at møller af den størrelse hører til på landjorden. Se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 11. Dallerup Sogns Lokalråd v/ Bjarke Ravn, Hovedgaden 46, 8641 Sorring Gør opmærksom på at de først er blevet bekendt med høringen et par dage før fristen udløb og mener, at de burde være blevet hørt direkte, da de er eneste lokalråde der grænser direkte op til lokalplanområdet, og at størsteparten af lokalrådets område vil have udsigt til møllerne. Mener ikke at støjpåvirkning bliver et problem for lokalområdet, men er bekymret for solblink [skyggekast], som menes at kunne have en negativ psykologisk effekt. Finder ikke at projektet er fordrende for at opretholde Sorring-områdets status som Silkeborg Kommunes østligste spydspids, da projektet vil få indflydelse på salg af byggegrunde og ejendomsværdien for eksisterende ejendomme. Laven Lokalråd er blevet hørt, da lokalplanområdet ligger her. Resenbro Lokalråd er blevet hørt, da der her ligger naboer, der er omfattet af VVM-redegørelsens undersøgelser for nærmeste naboer (inden for 6 x totalhøjden). Alle ejere, lejere og virksomheder inden for en radius på 1500 meter af møllerne er desuden blevet hørt direkte. Der er 3,3 km til den yderste bygrænse i Sorring, som er nærmeste by i forhold til vindmøllerne i Dallerup Sogns Lokalråd. Der er i miljørapporten foretaget en vurdering af møllernes visuelle påvirkning af Sorring. Med hensyn til øvrige bemærkninger - se fælles bemærkninger til emnerne sidst i dette notat. 12. Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K Gør opmærksom på eventuelle radiokæder i området, der kan forstyrres af opstilling af vindmøller.

143 Bilag til endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan Konsulenten har hørt de lokale radiokædeoperatører i forbindelse med VVM-redegørelsens udarbejdelse, hvilket ikke har givet anledning til kommentarer. Høringssvaret er givet videre til projektmager/konsulent- Generelle kommentarer: VVM-redegørelsens uvildighed og kvalitet Det er helt almindelig praksis, at det er projektmager, der har bestiller og betaler for udarbejdelse af udkast til VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsen udarbejdes i et samarbejde mellem den bestilte konsulent og kommunen. Kommunen er som myndighed garant for at VVM-redegørelsen lever op til kravene i VVM-lovgivningen, og at den har den fornødne kvalitet til, at der kan træffes endelig beslutning om projektet. På baggrund af de indkomne bemærkninger er der foretaget yderligere undersøgelser af den visuelle påvirkning samt levesteder for Rød Glente, der supplerer VVM-redegørelsens konklusioner. Støj Beregningsmetoden for almindelig og lavfrekvent støj reguleres via Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, BEK nr af 15/12/2011. I bilag 1 til bekendtgørelsen er angivet metoden, hvorefter støj fra vindmøller skal fastlægges. Vindmøllestøjbekendtgørelsen fastlægger grænseværdier ved 6 og 8 m/s samt lavfrekventstøj, som vindmøllerne skal overholde. Kommunen vil i VVM-tilladelsen stille krav om at anmeldelsen af vindmøllerne følges op af en efterfølgende støjmåling, for at dokumentere, at vindmøllerne overholder den anmeldte støjpåvirkning. Såfremt støjbidraget overstiger det tilladte, vil kommunen pålægge vindmølleejeren at støjdæmpe den eller de pågældende møller, så lovkravet i vindmøllestøjbekendtgørelsen overholdes. I VVM-tilladelsen vil der blive stillet krav om at der skal ske dæmpning af kildestøjen fra vindmøllen længst mod øst, såfremt der opstilles Vestas V117 vindmøller. Dette for at kunne overholde de gældende grænseværdier. Skyggekast I VVM-tilladelse vil der blive stillet vilkår om at der skal installeres software, således at ingen nabobeboelser vil opleve mere end 10 timers udendørs skyggekast årligt. Dette opfylder anbefalingen i Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller fra Blink Der er i lokalplanerne fastsat bestemmelser om at vindmøllevingerne skal være antirefleksbehandlet svarende til et glanstal på ca. 30. Dette for at minimere de gener, der kan opstå ved blink. Helbredsundersøgelse Der pågår en helbredsundersøgelse finansieret af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Miljøministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og udført af Kræftens Bekæmpelse. Resultaterne forventes at foreligge i 2016 hhv

144 Bilag til endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan I forbindelse med igangsætning af helbredundersøgelsen udsendte daværende Miljøminister og Energiminister den 5. december 2013 sammen et brev til alle kommuner, hvori der står, at der ikke findes grund til at sætte vindmølleplanlægningen i stå, mens undersøgelsen pågår. Tab af ejendomsværdi Værditabsordningen jf. VE-loven giver naboer mulighed for at få erstatning for værditab på deres ejendom. Ordningen administreres af Energinet.dk. Erstatningen betales af vindmølleopstiller. Størrelsen af værditabet fastlægges på baggrund af blandt andet støj- og skyggekastpåvirkning, samt fald i herlighedsværdi som følge af udsigt til møllerne. Landskabelig påvirkning Set fra samme sted vil mennesker opleve den landskabelige påvirkning meget forskelligt, hvorfor der aldrig vil blive konsensus om konklusionerne i miljørapporten. Det fremgår af VVM-redegørelsen, er der tale om vindmøller, der vil kunne ses over store afstande. Påvirkningen af landskabet vil variere alt efter terræn og beplantning. Miljørapporten indeholder derfor omfattende visualiseringer og beskrivelser, der klarlægger den forventede påvirkning, herunder udsigt fra og indsyn til Himmelbjerget. Rød Glente I Danmark yngler den røde glente fåtalligt, men den har været i fremgang i de seneste år og findes nu i mange landsdele. Der yngler flest glentepar i det østlige Jylland. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) vurderer at der er mere end 120 ynglepar i landet. Udbredelseskort og oplysninger om arten: Efter vejledning af Skanderborg Kommune og i samarbejde med DOF er nærområdet gennemgået for ynglende Rød Glente af projektets konsulenter. Inden for 1 km er samtlige reder gennemgået i foråret 2014 og der er ikke fundet spor eller indikationer der viser, at Rød Glente yngler inden for 1 km zone. Denne sikkerhedszone er fastlagt efter tyske, spanske og svenske undersøgelser, der viser at de fleste kollisioner med vindmøller forekommer i ynglesæsonen, hvor der meget hyppigt skal søges føde. Afstandsundersøgelserne konkluderer, at for Rød Glente der yngler udenfor en afstand af 1-1,5 km til vindmøller ikke har nogen øget risiko. DOF har et registrerings- og ringmærkningsprogram for Rød Glente og i den sammenhæng oplyser deres artskoordinator Kim Skelmose, at de nærmeste ynglende par af Rød Glente i 2014 er nord for Låsby. Disse oplysninger er medtaget i VVM. I DOF-basen er der den 23. april 2010 registreret et yngleforsøg af Rød Glente ved Skovlund Skov ca. 2 km syd for projektområdet. DOF har ikke kunnet bekræfte (i 2014 og 2015), at der har været unger i reden og af samme grund er der ikke foretaget registrering eller ringmærkning af unger. Denne oplysning er ikke medtaget i VVM. I Danmark er der ikke lavet videnskabelige undersøgelser for kollisionsrisikoen for Rød Glente. Aarhus Universitet (DCE) har i 2015 udgivet en rapport omhandlende fugleundersøgelser fra Det Nationale Testcenter ved Østerild. Rapporten er helt ny og dermed ikke citeret i VVM. Rapporten konkluderer, at møllerne ikke gerener og ikke medfører tab på noget vigtigt niveau. Da Rød Glente ikke er udbredt i Nordvestjylland kan der udelukkende sammenlignes med andre rovfugle af samme størrelse. Rapporten beskriver at for arterne Blå Kærhøg, Rørhøg, Tårnfalk og Vandrefalk er deres flyvehøjde koncentreret i højden 0 meter 50 meter. For Musvåge er flyvehøjden koncentreret i højden 0 meter 100 meter. De planlagte vindmøller

145 Bilag til endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 33 og lokalplan har en navhøjde på 91,5 meter, en rotordiameter på 117 meter og dermed en højde på 33 meter fra jorden til vingespids. Potentielt vil rovfuglene flyve indenfor den højde vindmøllernes rotor bevæger sig og kollisionsrisiko på denne parameter kan ikke udelukkes. Lodsejer på Skovsrodvej 34 oplyser i indsigelse af 4. november 2015, at Rød Glente har rede i et træ på deres grund en privat skov (omtalt som Skovlund Skov). Over telefon den 20. november 2015 kan ejer Kirsten Sander Heide bekræfte, at der i de sidste 10 år har været aktivitet ved reden og de fleste år har der været unger i reden. Ejerne er meget opmærksomme på at fuglene ikke forstyrres - specielt i yngletiden. De har ikke ønsket at ungerne skulle forstyrres og ringmærkes og træet hvor de yngler, er af sådan en beskaffenhed at ringmærkning ikke vil være forsvarlig. Afstand fra rede til vindmølleprojektet er ca. 2 km. Dermed er redens placering uden for den fastlagte sikkerhedszone på 1 km. Øvrige vindmølleprojekter i Silkeborg Kommune Der er ved høringsnotatets færdiggørelse ikke taget endeligt politisk stilling i Silkeborg Byråd til de øvrige tre vindmølleprojekter i kommunen.

146 22 Endelig vedtagelse af vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby Bilag: Sammenfattende redegørelse ifm. endelig vedtagelse af lokalplan og kpt 33. DokumentID:

147 Bilag til endelig vedtagelse af Lokalplan og Kommuneplantillæg 33 Sammenfattende redegørelse Vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 9, stk. 2, skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planer, der er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der omfatter følgende punkter: 1. Hvordan miljøhensynet er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2. Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3. Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om et vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby, på grænsen mellem Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommuner, og omfatter planerne: Lokalplan 1104 med tilhørende kommuneplantillæg nr (Skanderborg Kommune) Lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg nr. 33 (Silkeborg Kommune) Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune. 1. Miljøhensyn og bemærkninger fra offentligheden Lokalplan 1104 med tilhørende kommuneplantillæg nr blev igangsat ved en politisk beslutning i Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune på mødet d. 12. august Lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg nr. 33 blev igangsat ved en politisk beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Silkeborg Kommune på mødet d. 11. august Samtidig blev det besluttet at igangsætte en fælles rapport, der omfatter både miljøvurdering og VVM-redegørelse: Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby. På den måde opdages og afklares relevante problemstillinger tidligt i planlægningsprocessen. Derfor er der allerede i planforslagene indarbejdet en række miljøhensyn for at undgå, reducere og/eller kompensere for eventuelle negative miljøpåvirkninger på omgivelserne. I miljørapporten har der været særlig fokus på støj, skygge, samspil med eksisterende møller, visuel påvirkning af landskab samt påvirkning af dyreliv. I rapporten er det vist, at de tre vindmøller kan overholde gældende afstandskrav i forhold til naboboliger. Afstandskravet skal være opfyldt på opstillingstidspunktet. Ved at støjdæmpe den østligste mølle, overholder de ligeledes gældende lovkrav til støjpåvirkningen af naboboliger, herunder også lavfrekvent støj. Dette skal være overholdt i hele møllens levetid. Ved at installere software til skyggestop i aktuelle tidsrum, overholder vindmøllerne også den vejledende grænseværdi for skyggekast på naboboliger.

148 Bilag til endelig vedtagelse af Lokalplan og Kommuneplantillæg 33 I miljørapporten er der vurderet på det visuelle samspil mellem de foreslåede møller og møllerne ved Lysmose. Det er vurderet, at de to møllegrupper opfattes som separate anlæg, og at den landskabelige påvirkning er acceptabel. I rapporten er der på baggrund af konkrete feltundersøgelser redegjort for påvirkningen af flagermus, fugleliv og dyreliv i det hele taget. Der er i miljørapporten foretaget særlige feltstudier af flagermus i et større område omkring de foreslåede vindmøller, hvor otte arter blev lokaliseret. Herunder Damflagermus, der er en rødlistet art, og derfor kræver særlig bevågenhed. 2. Bemærkninger fra offentligheden og supplerende undersøgelser Der er indkommet 12 unikke høringssvar i offentlighedsperioden. Ni af disse er fra borgere, mens tre er fra øvrige høringsberettigede. Forvaltningernes kommentarer til høringssvarene kan findes i høringsnotatet, der bliver behandlet sammen med den sammenfattende redegørelse. Høringssvarene bliver vedlagt i fuld længde ved politisk behandling om endelig vedtagelse. Enkelte af høringssvarene har givet anledning til at udarbejde supplerende undersøgelser til Miljørapporten, som er vedlagt i forbindelse med politisk behandling om endelig vedtagelse. De supplerende undersøgelser er beskrevet nedenfor: Supplerende visualiseringer Der er på baggrund af forslag til yderligere visualiseringspunkter udarbejdet endnu fire visualiseringer. Visualiseringerne er udarbejdet ud fra det indsendte materiale, og der tages følgende forbehold af konsulenten: Visualiseringerne er ikke sammenlignelige med visualiseringer anvendt i VVM-rapporten; det kan ikke garanteres at vindmøllerne er vist korrekt på vedhæftede visualiseringer; betragtningsafstanden i vedhæftede materiale er ikke nødvendigvis retvisende. Fotos er taget af en borger, alle inden for nærzonen sydvest for møllerne, med henblik på at vise påvirkningen af Knudsøfredningen og Alling Vest-fredningen. Samlet set illustrerer de supplerende visualiseringer to forhold: 1. Møllerne kan ses mange steder fra og på stor afstand. 2. Visualiseringer kan foretages fra mange forskellige punkter og afstande, og stadig give det samme helhedsindtryk. De supplerende visualiseringer ændrer ikke ved miljørapportens konklusioner om møllernes visuelle påvirkning af landskabet. Supplerende undersøgelse af Rød Glente Der er på baggrund af en bemærkning om en ikke-undersøgt rede for Rød Glente, udarbejdet en supplerende undersøgelse af leve- og ynglesteder for Rød Glente, hvilket er beskrevet i notatet indsat nedenfor. Rød Glente er en rødlistet art, og kræver derfor særlig bevågenhed. I Danmark yngler den røde glente fåtalligt, men den har været i fremgang i de seneste år og findes nu i mange landsdele. Der yngler flest glentepar i det østlige Jylland. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) vurderer at der er mere end 120 ynglepar i landet. Udbredelseskort og oplysninger om arten:

149 Bilag til endelig vedtagelse af Lokalplan og Kommuneplantillæg 33 Efter vejledning af Skanderborg Kommune og i samarbejde med DOF er nærområdet gennemgået for ynglende Rød Glente af projektets konsulenter. Inden for 1 km er samtlige reder gennemgået i foråret 2014 og der er ikke fundet spor eller indikationer der viser, at Rød Glente yngler inden for 1 km zone. Denne sikkerhedszone er fastlagt efter tyske, spanske og svenske undersøgelser, der viser at de fleste kollisioner med vindmøller forekommer i ynglesæsonen, hvor der meget hyppigt skal søges føde. Afstandsundersøgelserne konkluderer, at for Rød Glente der yngler udenfor en afstand af 1-1,5 km til vindmøller ikke har nogen øget risiko. DOF har et registrerings- og ringmærkningsprogram for Rød Glente og i den sammenhæng oplyser deres artskoordinator Kim Skelmose, at de nærmeste ynglende par af Rød Glente i 2014 er nord for Låsby. Disse oplysninger er medtaget i VVM. I DOF-basen er der den 23. april 2010 registreret et yngleforsøg af Rød Glente ved Skovlund Skov ca. 2 km syd for projektområdet. DOF har ikke kunnet bekræfte (i 2014 og 2015), at der har været unger i reden og af samme grund er der ikke foretaget registrering eller ringmærkning af unger. Denne oplysning er ikke medtaget i VVM. I Danmark er der ikke lavet videnskabelige undersøgelser for kollisionsrisikoen for Rød Glente. Aarhus Universitet (DCE) har i 2015 udgivet en rapport omhandlende fugleundersøgelser fra Det Nationale Testcenter ved Østerild. Rapporten er helt ny og dermed ikke citeret i VVM. Rapporten konkluderer, at møllerne ikke generer og ikke medfører tab på noget vigtigt niveau. Da Rød Glente ikke er udbredt i Nordvestjylland kan der udelukkende sammenlignes med andre rovfugle af samme størrelse. Rapporten beskriver at for arterne Blå Kærhøg, Rørhøg, Tårnfalk og Vandrefalk er deres flyvehøjde koncentreret i højden 0 meter 50 meter. For Musvåge er flyvehøjden koncentreret i højden 0 meter 100 meter. De planlagte vindmøller har en navhøjde på 91,5 meter, en rotordiameter på 117 meter og dermed en højde på 33 meter fra jorden til vingespids. Potentielt vil rovfuglene flyve indenfor den højde vindmøllernes rotor bevæger sig og kollisionsrisiko på denne parameter kan ikke udelukkes. Lodsejer på Skovsrodvej 34 oplyser i indsigelse af 4. november 2015, at Rød Glente har rede i et træ på deres grund en privat skov (omtalt som Skovlund Skov). Over telefon den 20. november 2015 kan ejer Kirsten Sander Heide bekræfte, at der i de sidste 10 år har været aktivitet ved reden og de fleste år har der været unger i reden. Ejerne er meget opmærksomme på at fuglene ikke forstyrres - specielt i yngletiden. De har ikke ønsket at ungerne skulle forstyrres og ringmærkes og træet hvor de yngler, er af sådan en beskaffenhed at ringmærkning ikke vil være forsvarlig. Afstand fra rede til vindmølleprojektet er ca. 2 km. Dermed er redens placering uden for den fastlagte sikkerhedszone på 1 km. Da redens placering er uden for den fastlagte sikkerhedszone på 1 km, vurderes den nye redeforekomst ikke at ændre på konklusionerne i Miljørapporten omkring Rød Glente. Flytning af adgangsvej til møllerne Der er endvidere, på baggrund af en indkommet bemærkning, taget initiativ til at flytte en del af adgangsvejen til mølleområdet nogle få meter mod nord, for at imødekomme et ønske om at skåne ejendommen Mollerupvej 28, matrikel 2e, Mollerup By, Linå, og særligt et træ langs med ejendommens nordlige afgrænsning. Vindmølleopstiller og ejer har talt sig frem til en løsning, og Silkeborg Kommune har udsendt en partshøring til de parter, der vil blive omfattet af den ændrede vejføring. Se forslag til ændret vejføring på billedet.

150 Bilag til endelig vedtagelse af Lokalplan og Kommuneplantillæg 33 Partshøringen er afsluttet, da de involverede parter har accepteret høringen d. 23. november Overvågningsprogram for flagermus Der er på baggrund af et høringssvar taget initiativ til et overvågningsprogram for flagermus. Vurderingen er fortsat at møllerne er placeret fornuftigt i forhold til de landskabselementer flagermusene bruger mest i området (skov, å og levende hegn). Der er dog, som anført i høringssvaret, en usikkerhed om hvorvidt møllerne ændrer dette aktivitetsmønster, da forskningen de senere år har vist at vindmøller kan have en tiltrækning på insekter og dermed også flagermus, der søger føde. Dette kan føre til flere drab af flagermus end antaget alene ud fra en kortlægning af flagermusaktiviteten i området før møllerne er etableret. På grund af denne usikkerhed, vil der blive stillet vilkår om et overvågningsprogram af flagermus de første to somre, hvor møllerne er i drift. Overvågningsprogrammet kan ses under punkt Valg af forslag Forvaltningen i Skanderborg og Silkeborg Kommune har indstillet vindmølleprojektet ved Thorsminde, der omfatter tre vindmøller med en totalhøjde på 150 meter til endelig vedtagelse. Vindmøllerne vil producere energi svarende til ca husstandes årlige elforbrug om året. Når de eksisterende møllers produktion fraregnes, svarer det til en forøgelse på godt husstandes årlige elforbrug.

151 Bilag til endelig vedtagelse af Lokalplan og Kommuneplantillæg 33 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller, omfatter stadig de tre eksisterende møller, der producerer langt mindre end de foreslåede møller. Samlet set vurderes hovedalternativet at være det bedste alternativ, når forhold omkring påvirkning af naboer, landskab, dyreliv og miljømæssige og sundhedsmæssige gevinster sammenholdes. 4. Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger af planen Når der gives VVM-tilladelse til et VVM-pligtigt projekt, følger der en række krav med. Heri kan kommunen regulere forhold omkring støj, skyggekast, afstand til naboer mv. Skanderborg Kommune og Silkeborg Kommune har vurderet, at et overvågningsprogram vil omfatte emnerne støj, skyggekast, arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed, sikkerhed for befolkningen, oliespild, vask af møller, reetablering af eksisterende forhold og endeligt flagermus. Forhold omkring støj, skyggekast, reetablering af eksisterende forhold og flagermus reguleres i VVM-tilladelsen. Forhold omkring arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed reguleres af Arbejdstilsynet efter gældende lovgivning. Forhold omkring sikkerhed for befolkningen reguleres efter Bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008, samt af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vindmøller. Forhold omkring oliespild reguleres via en beredskabsplan. Forhold omkring vask af møller reguleres efter spildevandsbestemmelserne. Da ovenstående emner alle reguleres efter anden lovgivning eller via andre tilladelser, er der ikke vurderet at være behov for et særskilt overvågningsprogram.

152 22 Endelig vedtagelse af vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby Bilag: Udkast til VVM-tilladelse DokumentID:

153 SFP Wind Aps xx. måned år VVM-tilladelse til opstilling af ved Thorsminde vest for Låsby Silkeborg Kommune meddeler hermed VVM-tilladelse til opstilling af 1 vindmølle ved Thorsminde vest for Låsby. Tilladelsen gives i henhold til 2, stk. 2, nr. 2 i VVMbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, jf. Planlovens 56. Silkeborg og Skanderborg Kommuner har planlagt for opstilling af 3 vindmøller ved Thorsminde. Vindmøllerne er planlagt opstillet hen over kommunegrænsen mellem Silkeborg og Skanderborg kommuner. 2 af vindmøllerne opstilles i Skanderborg Kommune og 1 vindmølle opstilles i Silkeborg Kommune. Planerne er indbyrdes afhængige af hinanden og der er derfor udarbejdet samlet miljørapport for alle 3 vindmøller indeholdende VVM-redegørelse og miljøvurdering. Plangrundlaget er derfor: Skanderborg Kommunes kommuneplantillæg og lokalplan Silkeborg Kommunes kommuneplantillæg 33 og lokalplan Med tilhørende kombineret miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering for alle tre vindmøller. Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Der kan opstilles 1 vindmølle. Vindmøllen skal i al væsentlighed opstilles inden for de fysiske og miljømæssige rammer, som er angivet i lokalplanerne og i miljørapporten for anlægget. 2. Før vindmøllen nettilsluttes og sættes i drift skal boligerne på hhv. Elkærvej 3 og 5, 8600 Silkeborg, være nedlagt. Pernille Falborg Helmer (16799) pfhe@silkeborg.dk Sagsnr.: EMN Sagstitel: Endelig vedtagelse af Lokalplan samt kommuneplantillæg 33 for et vindmølleområde ved Mollerup Teknisk afdeling Søvej 1-3 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

154 3. Før vindmøllen nettilsluttes og sættes i drift skal de 3 eksisterende vindmøller ved Thorsminde være nedtaget og arealet retableret til landbrugsdrift. 4. Der skal installeres et softwareprogram i møllen, som sikrer, at udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelser højst må påføres 10 timers reel tid med rotorskygge om året. Skyggetiden skal beregnes som reel skyggetid efter WindPRO, Shadow-programmet eller et tilsvarende program. Vindmølleejer skal på tilsynsmyndighedens forlangende kunne forevise dokumentation for overholdelse af grænseværdien for skyggekast (dvs. at nabobebyggelserne højst har været påført 10 timers reel tid med rotorskygge om året). Dokumentation skal opbevares af vindmølleejer i mindst 5 år. 5. Eventuelle skader, i forbindelse med anlæggelse af vindmøllerne, af den del af tilkørselsvejen, de er privat fællesvej, skal udbedres for vindmølleopstillers regning. 6. Når de tre vindmøller er sat i drift skal vindmølleejer foretage støjmåling på dem, samt beregninger, der dokumenterer, at vindmøllerne tilsammen kan overholde støjgrænserne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj fra vindmøller). Målinger og beregninger skal foretages efter retningslinjerne i Bekendtgørelsens bilag 1 og i beregningen skal indgå støjbidrag fra eksisterende vindmøller i området. Støjmålingerne skal gennemføres som en Miljømåling Ekstern Støj. Hvis målinger og beregninger viser, at vindmøllerne ikke overholder grænseværdierne, skal der foretages en støjdæmpning. Kan støjdæmpning ikke gennemføres, skal driften indstilles. Støjmålinger og -beregninger skal udføres i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser. Ovennævnte støjmåling og -beregning skal udføres ved først givne lejlighed efter idriftsættelse, hvor vindforholdene svarer til kravene i støjbekendtgørelsen. Dokumentation herfor skal så vidt muligt fremsendes senest 3 måneder efter idriftsættelse og skal senest foreligger 6 måneder efter idriftsættelse. 7. Vindmøllerne skal indstilles som forudsat i anmeldelse til Silkeborg Kommune, så de i vindmøllestøjbekendtgørelsens fastsatte støjgrænser kan overholdes. Silkeborg Kommune kan forlange dokumentation for møllernes støjindstilling. 8. Støjmålinger og -beregninger kan kræves gentaget, for eksempel i forbindelse med klager. Der kan maksimalt kræves 1 måling/beregning årligt for ejers regning. 9. Vindmøllen skal af hensyn til lufttrafikken gives en lysafmærkning som påbudt af Statens Luftfartsvæsen (SLV). Anden belysning af vindmøllen er ikke tilladt. 10. Der skal iværksættes overvågningsprogram af flagermus de første to somre, hvor møllerne er i drift. For at kortlægge om møllerne ændrer flagermusaktiviteten i mølleområdet, skal der lyttes med lyttebokse nær ved alle de tre vindmøller i to Side 2

155 perioder: 1) april maj, 2) juli september. Der skal minimum lyttes med bokse i 4 tredages perioder i hver af disse perioder. Der suppleres med lytning med hånddetektor på udvalgte nætter de steder, hvor der blev registreret størst flagermusaktivitet før etablering af møllerne. Begge år udarbejdes en rapport over den generelle aktivitet pr. art/artsgruppe over perioderne og over nætterne koblet med data om tidspunkt, vindhastighed, vindretning og temperatur. Rapporterne indsendes til kommunen senest 1. december. Efter første års overvågning vurderer Kommunen, om der er behov for ændringer i overvågningsprogrammet for år 2, og om driften skal justeres/indstilles i bestemte tidsrum eventuelt i kombination med visse vejrforhold, og giver besked om dette senest 1. februar. Efter andet års overvågning vurderer Kommunen ligeledes hvordan driften skal være fremover og giver besked om dette 1. februar. 11. Efter endt drift skal vindmøllens tekniske installationer og fundamenter fjernes til mindst 1 meter under jordoverfladen, og møllearealer med tilknyttede vendepladser, særlige tilkørselsveje m.v. skal retableres til landbrugsdrift. Såfremt vindmøllen er blevet udstykket, skal matriklen tilbageføres til den matrikel, den er blevet udstykket fra. 12. Hvis en vindmølle ikke har været i drift i 1 år, kan Kommunen forlange den fjernet og arealet retableret, jf. vilkår nr. 11 uden udgift for det offentlige. 13. Hvis fjernelsen og retableringen, jf. vilkår 11 og 12 ikke er sket inden for 1 år, kan kommunen lade arbejdet udføres for grundejers regning. Begrundelse for vilkårene: Miljøhensynet er integreret i afgørelserne i form af retningslinjer og, rammer fastsat i kommuneplantillæg, formål- og anvendelsesbestemmelser samt øvrige paragraffer i lokalplan og i vilkår i denne VVM-tilladelse. Nogle af vilkårene i denne VVM-tilladelse er stillet på grund af hensyn til landskab, natur, miljø eller forholdet til omgivelserne, herunder naboerne. Vilkårene har baggrund i foreslåede afværgeforanstaltninger i Miljørapporten. Nogle af vilkårene har endvidere også til formål, at kontrollere projektets forudsætninger og løbende at sikre, at der ikke sker miljøpåvirkning ud over det tilladte/forventede. Til enkelte af vilkårene er knyttet en yderligere kommentar i det følgende. I forbindelse med flagermus er vurderingen som i Miljørapporten, at møllerne er placeret fornuftigt i forhold til de landskabselementer flagermusene bruger mest i området (skov, å og levende hegn). Der er dog en usikkerhed om hvorvidt møllerne ændrer dette aktivitetsmønster, da forskningen de senere år har vist at vindmøller kan have en tiltrækning på insekter og dermed også flagermus der søger føde. Dette kan føre til flere Side 3

156 drab af flagermus end antaget alene ud fra en kortlægning af flagermusaktiviteten i området før møllerne er etableret. På grund af den usikkerhed, er der stillet vilkår om et overvågningsprogram af flagermus de første to somre, hvor møllerne er i drift. Hvis der opstår høj aktivitet af flagermus ved de nye møller, kan driften tilpasses således at kollisionsrisikoen bliver ubetydelig for områdets økologiske funktionalitet for flagermus. Dette baseres på at kollisionsrisikoen er højst ved lave vindhastigheder om natten i de ovennævnte perioder. Her kan relativt simpelt programmeres et driftstop, der tager højde for dette. Andre tilladelser m.v. VVM-tilladelsen erstatter ikke tilladelser efter anden lovgivning, som er nødvendige for projektets realisering. Lokalplanen stiller bl.a. en række betingelser for opstillingen, som skal overholdes. Inden opstilling af vindmøllerne skal der indgives anmeldelse herom til Silkeborg Kommune i henhold til bekendtgørelse om støj fra vindmøller (bekendtgørelse nr af 15. december 2011). Opstilling af vindmøllerne kræver desuden tilladelse fra Silkeborg Kommune som bygningsmyndighed. Vejadgang til Mollerupvej og opstilling inden for vejbyggelinje fra motorvejen forudsætter tilladelse/godkendelse fra Vejdirektoratet. Nedtagelse af de tre eksisterende vindmøller ved Thorsminde forudsætter nedrivningstilladelse fra Skanderborg Kommune, jf. byggeloven. Nedlæggelse og fjernelse af boligerne på forudsætter tilladelse fra Silkeborg Kommune. Ændringer af anlægget i forhold til beskrivelserne i miljørapporten skal forelægges henholdsvis Skanderborg og Silkeborg Kommuner til vurdering i forhold til VVM-reglerne. Offentliggørelse Afgørelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside den xx. måned år. Klagevejledning Afgørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger/ejer Enhver med retlig interesse i sagens udfald. Side 4

157 Miljøministeriet/Naturstyrelsen, Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. Afgørelsen kan påklages til fuld prøvelse. Klagen er således ikke begrænset til retlige spørgsmål, men kan også omfatte Kommunens skøn af, om der bør meddeles VVMtilladelse og VVM-tilladelsens vilkår. Klage har ikke opsættende virkning, men Naturklagenævnet kan bestemme, at en meddelt tilladelse ikke må udnyttes samt at et iværksat bygge- eller anlægsarbejde skal standses. Afgørelsen vil blive annonceret elektronisk på Silkeborg Kommunes hjemmeside den xx måned år. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor Silkeborg Kommune har annonceret afgørelsen. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen, i dette tilfælde Silkeborg Kommune. Anmodningen skal sendes til Silkeborg Kommune, så vidt muligt elektronisk til teknisk@silkeborg.dk eller til adressen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg. Vi videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Søgsmål: Hvis afgørelsen skal indbringes for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Side 5

158 26 Godkendelse af Silkeborg Forsynings forbrugerpriser 2016, herunder takster for vand og kloak, samt gebyrer for genbrug og affald Bilag: Bilag 1 - Silkeborg Forsynings prisoversigt 2016 DokumentID:

159 PRISER 2016 SAMLET PRISLISTE

160 Vand Alle priser 2016 Fast bidrag enhed ekskl. moms inkl. moms Målerstørrelse Qn1,5/2,5/4 (Husstandsmåler) kr./måler/år 630,00 787,50 Målerstørrelse Qn 6 kr./måler/år 2.520, ,00 Målerstørrelse Qn 10 kr./måler/år 4.410, ,50 Målerstørrelse Dn 50 kr./måler/år 8.190, ,50 Målerstørrelse Dn 100 kr./måler/år , ,00 Variabelt bidrag m³ pr. år enhed ekskl. moms inkl. moms Forbrug kr./m³ 4,94 6,17 Statsafgift af ledningsført vand kr./m³ 5,86 7,33 Drikkevandsbidrag, statsafgift kr./m³ 0,39 0,49 I alt kr./m³ 11,19 13,99 Variabelt bidrag over m³ pr. år enhed ekskl. moms inkl. moms Forbrug kr./m³ 1,71 2,13 Statsafgift af ledningsført vand kr./m³ 5,86 7,33 Drikkevandsbidrag, statsafgift kr./m³ 0,39 0,49 I alt kr./m³ 7,96 9,95 Sprinklerstik hos erhverv enhed ekskl. moms inkl. moms Stikledning <Ø90 mm kr./stk./år 3.150, ,50 Stikledning Ø90 mm og Ø110 mm kr./stk./år 6.300, ,00 Stikledning Ø125 mm og Ø160 mm kr./stk./år , ,00 Stikledning > Ø160 mm kr./stk./år , ,00 Egen vandboring enhed ekskl. moms inkl. moms Statsafgift af ledningsført vand (momsfri) Uden måler opkræves for 170 m³ kr. /m³ 7,33 Drikkevandsbidrag, statsafgift (momsfri) Uden måler opkræves for 170 m³ Afregning efter måler Uden måler opkræves for 170 m³ kr./m³ 0,49 kr./måler/år 80,00 100,00

161 Tilslutningspriser Tilslutningsbidrag, boliger enhed ekskl. moms inkl. moms 1. bolig indenfor bymæssig bebyggelse kr./stk , ,00 1. bolig udenfor bymæssig bebyggelse (>100 m til samlet bebyggelse) kr./stk , ,00 Efterfølgende boligenheder på samme ejendom. kr./stk , ,00 Afbrydelse af stik kr./stk , ,00 Tilslutningsbidraget omfatter bidrag til hovedanlæg, forsyningsledninger og stikledninger. Tilslutningsbidrag, erhverv enhed ekskl. moms inkl. moms Erhverv pr. påbegyndt 800 m² grundareal kr./stk , ,00 Tilslutningsbidraget omfatter bidrag til hovedanlæg og forsyningsledninger, hertil kommer stikledningsbidrag. Som erhverv regnes alle ejendomme der ikke kan henføres til beboelse alene, herunder også landbrugsejendomme Stikledningsbidrag, erhverv enhed ekskl. moms inkl. moms Ø32, Ø40, Ø50 eller Ø63 mm stikledning kr./stk , ,00 Ø75 mm stikledning kr./stk , ,00 Ø90 mm stikledning kr./stk , ,00 Ø110 mm stikledning kr./stk , ,00 Ø160 mm kr./stk , ,00 Ø200 mm kr./stk , ,00 > 200 mm stikledning kr./stk , ,00 Afbrydelse af stik kr./stk , ,00 Etablering af sprinklerstik Efter regning

162 Spildevand Alle priser 2016 Fast bidrag enhed ekskl. moms inkl. moms Fast bidrag til kloak kr./stik 525,00 656,25 Variabelt bidrag enhed ekskl. moms inkl. moms Vandafledning via kloaksystem kr./m³ 24,00 30,00 Variabelt bidrag Erhverv der er tilmeldt Trappemodellen enhed ekskl. moms inkl. moms Vandafledning via kloaksystem m³ kr./m³ 24,00 30,00 Vandafledning via kloaksystem m³ kr./m³ 22,08 27,60 Vandafledning via kloaksystem > m³ kr./m³ 18,24 22,80 Læs om mulighederne for nedsat spildevandsbetaling hvis dit forbrug er over 500 m³. Tømningsordning for septiktanke enhed ekskl. inkl. moms moms Standardtømning af tank < 5 m³ kr./ejendom 444,00 555,00 Tømning af tank med lille bil/traktor/slamsuger én gang /år < 5 m³ kr./ejendom 820, ,00 Tømning af 2 tanke < 5 m³, uden ekstra kørsel kr./ejendom 702,00 877,50 Tømning ud over 5 m³ kr./m³ 106,00 132,50 Løft af dæksel over 50 kg kr./dæksel 200,00 250,00 1. forgæves kørsel kr./stk. 250,00 312,50 2. forgæves kørsel (og efterfølgende) kr./stk. 360,00 450,00 Aflevering af septisk slam / industrispildevand på renseanlæg, vilkår aftales i det enkelte tilfælde. Samletank enhed ekskl. inkl. moms moms kr./m³ 12,00 15,00 Samletank Uden måler opkræves for 170 m³ Statsafgift for privat anlæg på landet enhed ekskl. moms inkl. moms Nedsivning, godkendte nedsivningsanlæg (momsfri) Uden måler opkræves for 170 m³ kr./m³ 0,75 Biologisk rensning, udled. til dræn, vandløb, sø m.v. (momsfri) Uden måler opkræves for 170 m³ I øvrige tilfælde (momsfri) Uden måler opkræves for 170 m³ kr./m³ 2,40 kr./m³ 5,70

163 Tilslutningsbidrag enhed ekskl. moms inkl. moms Med mulighed for afledning af regnvand kr./boligenhed , ,80 Uden mulighed for afledning af regnvand kr./boligenhed , ,90 I boligområder svarer en boligenhed til en enhed. I erhvervsområder afregnes en enhed pr. påbegyndt 800 m² erhvervsareal (grundareal)

164 Varme Alle priser 2016 Fast bidrag enhed ekskl. moms inkl. moms Abonnement kr./måler 840, ,00 Effektbidrag - fastsættes efter BBR * kr./m² 15,20 19,00 * Ejer har pligt til at anmelde bygningsmæssige ændringer i det opvarmede areal til Silkeborg Forsyning. Variabelt bidrag enhed ekskl. moms inkl. moms Forbrug kr./mwh 350,00 437,50 Afkøling enhed ekskl. moms inkl. moms Tillægsbidrag ved dårlig afkøling kr./(mwh x C) 3,50 4,38 Ved dårlig afkøling, betales der er tillægsbidrag på 1% af forbruget, pr. grad som afkøling i gennemsnit over året, er mindre end 28 C.

165 Investeringsbidrag enhed ekskl. moms inkl. moms Enfamiliehus kr./boligenhed 8.600, ,00 Tofamilie-, kæde- og rækkehuse kr./boligenhed 6.440, ,00 Etageboliger kr./boligenhed 4.500, ,00 Ældreboliger kr./boligenhed 3.360, ,00 Ungdomsboliger kr./boligenhed 2.540, ,00 Erhvervsejendomme, institutioner - fastsættes efter BBR kr./m² 26,40 33,00 Stikledningsbidrag enhed ekskl. moms inkl. moms Enfamilie-, tofamilie-, kæde- og rækkehuse Stikledning op til 30 m på egen grund kr./stk , ,00 Tillæg over 30 m kr./m 900, ,00 Afbrydelse af stik kr./stk , ,00 Ved etageejendomme, erhvervsejendomme, boligudviklingsprojekter og lignende, beregnes stikledningsbidraget på baggrund af det konkrete projekt. Meddelelse om bygningsmæssige ændringer Hvis der foretages bygningsmæssige ændringer, der medfører ændringer af det opvarmede areal, har kunden pligt til at anmelde dette skriftligt. Du kan anmelde ændringer ved at ringe til os eller du kan benytte ændringsblanketten. Byggemodning Byggemodningsbidragets størrelse beregnes på baggrund af de konkrete forhold i forbindelse med den enkelte byggemodning. Byggemodningsbidraget udgør fjernvarmens faktiske omkostninger til etablering af hovedledninger i udstykningsområdet. Byggemodningsbidraget forfalder umiddelbart når hovedledningen er etableret.

166 Genbrug og Affald Alle priser 2016 Grundgebyr enhed ekskl. moms inkl. moms Bolig eller sommerhus kr./år/enhed 515,00 643,75 Gebyret består af: Genbrugspladser 433,- kr. Genbrugsøer 23,- kr., Farligt affald 34,- kr. Generel administration (myndighed) 25,- kr. Dagrenovation ved 14-dagstømning enhed ekskl. moms inkl. moms Beholder 90 liter (kun eksisterende) kr. /år 470,00 587,50 Beholder 140 liter kr. /år 510,00 637,50 Beholder 180 liter (kun eksisterende) kr. /år 770,00 962,50 Beholder 240 liter kr. /år 790,00 987,50 Container 400 liter kr. /år 1.240, ,00 Container 600 liter kr. /år 1.660, ,00 Container 800 liter kr. /år 1.850, ,50 Sække 110 liter kr. /år 490,00 612,50 Ved anden tømmefrekvens ændres det årlige gebyr i forhold til det faktiske antal tømninger. Sommerhustømninger: 75% af det årlige gebyr (der tømmes hver 14. dag om sommeren og hver 4. uge om vinteren) Tillæg enhed ekskl. moms inkl. moms Ekstra affaldssæk kr./afhentning 20,00 25,00 Foring af container kr./afhentning 10,00 12,50 Specialafhentning kr./afhentning 160,00 200,00 Ekstra tilkørsel mandag - fredag kr./afhentning 80,00 100,00 Ekstra tilkørsel lørdag - søndag kr./afhentning 680,00 850,00 Tillæg ved tømning efter behov kr./afhentning 10 % 10 % Diverse gebyrer enhed ekskl. moms inkl. moms Oprettelsesgebyr kr./ejendom 220,00 275,00 Ændring af beholdertype og tømmefrekvens kr./stk. 100,00 125,00 Udbringningsgebyr kr./stk. 300,00 375,00 Ekstra afhentning (+ normal tømmepris) kr./stk. 80,00 100,00 Vaskegebyr ved ændring af beholder* kr./stk. 100,00 125,00 Brug af fællesløsninger, ejet af SGA, (Gødvad Enge) Fejlsortering på genbrugspladser for påførte omkostninger kr./ejendom 790,00 987,50 kr./container Dagspris Dagspris * For vask af beholdere på privat adresse henvises til private udbydere.

167 Papir (kun private beboelser) enhed ekskl. moms inkl. moms Beholder 140 liter (12 tømninger) kr./år Gratis Gratis Container 600 liter (12 eller 26 tømninger) kr./år Gratis Gratis Iglo eller molok kr./tømning Gratis Gratis Ekstra tilkørsel mandag - fredag kr./afhentning 160,00 200,00 Haveaffald (kun private beboelser) enhed ekskl. moms inkl. moms Beholder 240 liter (8 tømninger, inkl. leje af beholder) kr./år 450,00 562,50 Container (8 tømninger, inkl. leje af beholder) kr./år 650,00 812,50 Ved haveaffaldsordningen er beholder ejet af Silkeborg Genbrug og Affald. Leje er inkluderet i prisen. Pap (kun boligselskaber) enhed ekskl. moms inkl. moms Container 770/800 liter (12 tømninger) kr./år 300,00 375,00 Container 770/800 liter (26 tømninger) kr./år 650,00 812,50 Iglo eller molok kr./tømning 140,00 175,00 Ekstra tilkørsel mandag fredag kr./afhentning 160,00 200,00 Glas (kun boligselskaber) enhed ekskl. moms inkl. moms Container 600/800 liter (kun eksisterende) kr./tømning 100,00 125,00 Iglo eller molok kr./tømning 100,00 125,00 Dagrenovation i stålcontainer/moloksystem enhed ekskl. moms inkl. moms Tømning kr./stk. Dagspris Dagspris Behandling kr./ton Dagspris Dagspris Størrelse er eget valg efter behov. Transport og tømning afregnes med renovatør Genbrugspladsgebyr enhed ekskl. moms inkl. moms for tilmeldte virksomheder Håndværksrelaterede virksomheder kr./år 2.983, ,75 Øvrige virksomheder kr./år 377,00 471,25 Gebyr for farligt affald kr./år 880, ,00 Gebyr for mobiltelefon adgang til genbrugspladser* kr./år 160,00 200,00 Engangsgebyr på Tandskov kr./besøg 80,00 100,00 * Gebyr er pr. mobiltelefon nr. der ønsker at benytte formiddagsadgang på hverdage på Tietgensvej-, Them- og Gjern genbrugspladser

168 Gebyrer Fakturering og aflæsning 2016 Faktura enhed ekskl. moms inkl. moms kr./faktura 40,00 50,00 Administrationsgebyr (Gebyret kan undgås ved tilmelding til betalingsservice) Flytteopgørelse kr./stk. 75,00 93,75 Manglende betaling / betalingsaftale enhed ekskl. moms inkl. moms Udsendelse af rykkerskrivelse ( momsfri) kr./stk. 100,00 Indgåelse af betalingsaftale ( momsfri) Lukning ( momsfri) kr./stk kr./stk. 500,00 Genoplukning kr./stk. 500,00 625,00 Låsesmed kr./stk. Dagspris Dagspris Manglende aflæsning af måler enhed ekskl. moms inkl. moms Manglende årsaflæsning ( momsfri) kr./måler 75,00 Aflæsning af måler (Ved bestilling) kr./besøg 200,00 250,00 Aflæsning af måler (Som følge af manglende årsaflæsning) kr./besøg 250,00 312,50 Forgæves kørsel (Ved udeblivelse fra aftale) kr./besøg 250,00 312,50

169 26 Godkendelse af Silkeborg Forsynings forbrugerpriser 2016, herunder takster for vand og kloak, samt gebyrer for genbrug og affald Bilag: Bilag 2 - Silkeborg Forsynings notat om prisfastsættelse 2016 DokumentID:

170 Silkeborg Forsyning A/S Notat om prisfastsættelse og godkendelse, med tilhørende prisoversigt Fastsættelse af priser På sit møde, den 11. november 2015, forventes bestyrelsen for Silkeborg Forsyning A/S at godkende sine budgetter for Ved sin godkendelse af de forelagte budgetter fastsætter bestyrelsen også priserne for Vedlagte prisoversigt omfatter forbrugspriser for alle forsyningsområder i Silkeborg Forsyning A/S. Opmærksomheden skal henledes på, at prisoversigten omhandler en række prisbegreber: Gebyrer, takster, afgifter, bidrag og andre enhedspriser. I det følgende anvendes prisbegreberne, som de defineres indenfor forsyningsområders lovgivning m.v. samt branchens kutymer. Principper for prisgodkendelse Principperne for godkendelse af forsyningsområdernes priser er følgende: Vandforsyning og Spildevand: Takster for vand og spildevand fastsættes af vandselskaberne. Takster for løbende bidrag og tilslutningsbidrag godkendes efterfølgende af kommunalbestyrelsen (her Silkeborg Byråd). Vedrørende kommunalbestyrelsens godkendelse gælder, at kommunalbestyrelsen ved sin beslutning om godkendelse af taksterne alene kan påse, om taksterne er i overensstemmelse med vandsektorloven, dvs. under iagttagelse af prisloftet. Kommunalbestyrelsen kan ikke fastsætte en ny takst, men må i givet fald afvise at godkende den af selskabet fastsatte takst, og at kommunalbestyrelsen ikke kan anvende godkendelsesbeføjelsen til at styre selskabet. Genbrug & Affald: Gebyrer og takster for genbrug og affald fastsættes tilsvarende af affaldsselskabet. Bemærk, at der sondres mellem gebyrer og takster på affaldsområdet. Gebyrer fastsættes af kommunalbestyrelsen overfor sine borgere som betaling for affaldsordninger, f.eks.: Dagrenovation, papir m.m. samt genbrugspladserne. Takster er i modsætning til gebyrer betaling for en meget konkret ydelse, der opkræves direkte ved affaldsproducenten, f.eks. erhvervsaffald leveret direkte til Affaldscenter Tandskov. Taksten er således den pris, der opkræves pr. ton affald. Taksterne fastsættes af forsyningsselskabet. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven ( 48) godkendes gebyrer efterfølgende af kommunalbestyrelsen (her Silkeborg Byråd). KH 3. november 2015 Side 1 af 3

171 Silkeborg Forsyning A/S Fjernvarme: Takster (også kaldet tariffer) for fjernvarmeleverancer fastsættes i henhold til Varmeforsyningsloven af fjernvarmeværkets ledelse (her Silkeborg Varme A/S). De fastsatte takster skal anmeldes til Energitilsynet for at være gældende. Energitilsynet har kompetence til at gribe ind mod urimeligheder. Konklusion: Altså skal de af bestyrelsen fastsatte priser for vand og spildevand samt gebyrer for genbrug og affald godkendes af Silkeborg Byråd. Fastsatte priser for 2016 I det følgende kommenteres priserne i de tre forsyningsområder kort. Alle priser er ekskl. moms. Generelt for vandselskaberne Silkeborg Spildevand A/S og Silkeborg Vand A/S Vandsektorloven indebærer fastsættelse af et prisloft. Forsyningssekretariatets Afgørelse om prisloftet for 2016, indeholder en samlet tilladelig indtægtsramme, som ikke forhindrer, at det nuværende omsætningsniveau kan fastholdes. Dette forhold gælder begge vandselskaber. Vandforsyning Prisniveauet fastholdes uændret siden 2010 dvs.: a) Det variable bidrag fastholdes på: 4,94 [kr./m 3 ]. b) De faste bidrag fastholdes, f.eks. en standard enhed: 630,00 [kr./enhed]. Spildevand Prisniveauet fastholdes uændret siden 2010 dvs.: a) Det variable bidrag fastholdes på: 24,00 [kr./m 3 ] b) Det faste bidrag fastholdes på: 525,00 [kr./spildevandsførende stik] c) Takst for standardtømning af septiktanke fastholdes på 444,00 [kr./tømning] i. Takst for tømning af større tanke fastholdes på 106,00 [kr./m3], men hvor der tidligere blev opkrævet pr. m3 ud over 3 m3, vil der i 2016 blive opkrævet pr. m3 ud over 5 m3 ii. Der indføres takst for løft af tungt dæksel på 200,00 [kr./m3] gældende for dæksler over 50 kg iii. Gebyr for 2. forgæves kørsel hæves fra 300,00 til 360,00 [kr./m3] d) De endelige takster for særbidrag for særligt forurenet spildevand beregnes efter regnskabsårets udløb (grundet nye regler) e) Taksten for standardtilslutningsbidrag reduceres til ,90 [kr./boligenhed]. Taksten for standardtilslutningsbidraget er lovmæssigt bestemt og indexreguleres efter Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg - jordarbejder. Dette index er faldet, og standardtilslutningsbidraget reduceres derfor med -1,1 % i forhold til standardtilslutningsbidraget for KH 3. november 2015 Side 2 af 3

172 Silkeborg Forsyning A/S Genbrug & Affald Grundgebyr for alle husholdninger stiger. Gebyrer for restaffald-, pap- og papirindsamling er uændret. Gebyr for virksomheders generelle brug af genbrugspladser stiger, mens gebyr for aflevering af farligt affald falder. Ændringerne er baseret på udvikling i erhvervsmængder. Øvrige gebyrer og takster er stort set uændret i forhold til De væsentligste bemærkninger til gebyrerne er anført i det følgende: A. Grundgebyret stiger med 4 % fra 492- til 515 [kr./enhed], som følge af de udvidede åbningstider på genbrugspladserne. B. Restaffaldsgebyrer er uændrede. C. Papirindsamlingsordningen er fortsat gratis. D. Papindsamlingsgebyrerne er uændrede. Dog er der tilføjet gebyr for krantømning af diverse løsninger. E. Ny frivillig ordning for haveaffald, der er brugerfinansieret, indgår i budgettet med en pris på 450 kr. for en beholder på 240 L. F. Tilmeldingsgebyrer for erhvervsvirksomhedernes benyttelse af genbrugspladser for aflevering af farligt affald falder 25 % til 880 [kr./enhed]. for almindelig benyttelse stiger 8 % til henholdsvis 377- og [kr./enhed]. G. Administrationsgebyret for erhvervsvirksomheder opkræves fremadrettet af Silkeborg Kommune. KH 3. november 2015 Side 3 af 3

173 27 Godkendelse af at forslag til regulativer for erhvervs- og husholdningsaffald samt jordstyring sendes i offentlig høring Bilag: Bilag 1 - Regulativ for husholdningsaffald 2016 DokumentID:

174 BILAG 1 til sagen Godkendelse af regulativer for erhvervs- og husholdningsaffald samt jordstyringsregulativ sendes i offentlig høring REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD APRIL 2016

175 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse Generel del Formål Lovgrundlag Definitioner Gebyrer Klage m.v Overtrædelse og straf Bemyndigelse Ikrafttrædelse... 3 II. Særlig del Ordning for dagrenovation Ordning for papiraffald Ordning for papaffald Ordning for glasemballageaffald Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald Ordning for genbrugspladserne Ordning for PVC-affald Ordning for imprægneret træ Ordning for farligt affald Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer Ordning for uforurenet bygge- og anlægsaffald Ordning for øvrigt bygge- og anlægsaffald Ordning for blandet affald Ordning for haveaffald Ordning for afbrænding af haveaffald samt rent, tørt træ

176 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Generel del 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Silkeborg Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen. 2 Lovgrundlag Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (Batteribekendtgørelsen). Bekendtgørelse om visse krav til emballager (Emballagebekendtgørelsen). 3 Definitioner De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende Affaldsbekendtgørelse. 4 Gebyrer Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelsesloven samt affaldsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen vedtager efter affaldsbekendtgørelsen én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Silkeborg Kommunes hjemmeside. 5 Klage m.v. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan efter affaldsbekendtgørelsen ikke påklages til anden administrativ myndighed. 2

177 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Efter lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. 6 Overtrædelse og straf Overtrædelse af regulativet straffes efter affaldsbekendtgørelsen med bøde. Efter affaldsbekendtgørelsen kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. 7 Bemyndigelse Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Plan-, Miljø- og Klimaudvalget til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har endvidere bemyndiget Teknik- og Miljøafdelingen til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Silkeborg Genbrug og Affald A/S at forestå driften af kommunale opgaver forbundet med håndtering af affald fra husstande og virksomheder i Silkeborg Kommune, som disse fastlægges i affaldsregulativerne. 8 Ikrafttrædelse Regulativet træder i kraft den 1. april Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: Regulativet for Husholdningsaffald fra d. 1. april 2011 Således vedtaget af kommunalbestyrelsen i Silkeborg Kommune den xx. marts Steen Vindum Borgmester Lone Lyrskov Ordførende direktør 3

178 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune II. Særlig del 9 Ordning for dagrenovation 9.1 Hvad er dagrenovation Dagrenovation er affald, der er defineret som dagrenovation i Affaldsbekendtgørelsen. Dagrenovation til forbrænding er eksempelvis: Snavset papir og pap, f.eks. aftørringspapir og pizza-bakker med madrester Snavset eller vådt plast- og papemballage til kød, grøntsager, mejeriprodukter og lign. Bleer / hygiejnebind Tandpastatuber og lign. Engangsservice Forsvarligt indpakket kold aske, sod, støvsugerposer m.v. Ikke-komposterbart madaffald som kød, fisk, sovs, fedt, brød, tilberedte grøntsager og lignende Affald fra rengøring fx støvsugerpose Dagrenovation til forbrænding må ikke indeholde følgende: Genanvendeligt papir, pap, flasker og glas, ren metalemballage og rene plastdunke og - flasker Haveaffald, jord, sten og grus Døde dyr Kloakslam Skarpe og spidse genstande, såfremt disse ikke er forsvarligt indpakket Varm aske, sod, gløder og støvende materialer Farligt affald, herunder elektronik, batterier og lavenergipærer Vegetabilsk organisk affald til hjemmekompostering: Vegetabilsk organisk affald kan ved kompostering omdannes til jordforbedring/næringstilskud på egen grund og må ikke indeholde forurenende stoffer og fremmedlegemer. Vegetabilsk organisk affald til hjemmekompostering er eksempelvis: Blomster og potteplanter Frugt og grøntsager Kaffegrums og teblade Kartoffelskræller og andre skræller Skaller fra æg og nødder 9.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen med dagrenovation i enfamiliehuse, etageejendomme, tæt/lav bebyggelse, institutioner, sommerhuse, kolonihavehuse, jagthytter m.m. og dagrenovation fra eventuel tilknyttet erhvervsvirksomhed. 4

179 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Regulativet gælder endvidere for affaldsproducenter, der har midlertidige aktiviteter i kommunen. Alle borgere, grundejere og producenter af dagrenovation skal være tilmeldt indsamlingsordningen for dagrenovation. Med grundejere sidestilles ejere af ubebyggede grunde, når der på disse fremkommer dagrenovation. 9.3 Beskrivelse af ordningen Ordningen er en indsamlingsordning og er baseret på standpladsafhentning. Borgeren og grundejeren har pligt til at sortere affaldet. Der må ikke komme dagrenovation i beholdere for genanvendeligt affald, og der må ikke være genanvendeligt affald i dagrenovationen til forbrænding. Der opfordres til størst mulig hjemmekompostering af den vegetabilske organiske fraktion. Farligt affald skal altid afleveres efter reglerne for farligt affald. Hjemmekompostering af vegetabilsk organisk dagrenovation, skal overholde følgende: 1. Frugt og grøntsager til kompostering må ikke indeholde rester af kød, fisk, sovs, fedt m.v. der kan tiltrække skadedyr. 2. Hjemmekompostering af vegetabilsk affald skal foregå i en lukket kompostbeholder, der forhindrer skadedyrs adgang til affaldet. 3. Kompostbeholderen skal anbringes på egen grund således, at den ikke giver anledning til ulempe/gene for omgivelserne og eventuelle naboejendomme. 4. Større fælles komposteringsanlæg, hvor der komposteres mere end 100 tons pr. år, er omfattet af bestemmelser i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse hertil af godkendelsesmyndigheden. 5. Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling kan meddele påbud, hvis forholdene på en ejendom medfører uhygiejniske tilstande eller er til væsentlig ulempe for omgivelserne. 6. Efter bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter har ejeren af fast ejendom pligt til at foretage foranstaltninger til sikring og renholdelse af deres ejendomme således, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt. Grundejerne har pligt til at anmelde konstatering af rotter til kommunen. 7. Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling kan efter samme bekendtgørelse meddele påbud om at udføre de fornødne foranstaltninger til sikring af effektiv rottebekæmpelse. Kommunen kan nedlægge forbud mod fortsat kompostering, hvis komposteringen hindrer en effektiv rottebekæmpelse på en given ejendom. 9.4 Beholdere Borgeren og grundejeren har pligt til at anskaffe/modtage og benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til dagrenovation. Dagrenovation skal bortskaffes i de af Silkeborg Genbrug og Affald A/S godkendte beholdere, 5

180 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune som er angivet i følgende skema: Beholdertype Størrelse i liter Maksimal vægt i kg Status 2-hjulet Udgået/udfases 2-hjulet Benyttes 2-hjulet Udgået/udfases 2-hjulet Benyttes 4-hjulet Benyttes 4-hjulet 600/ Benyttes 4-hjulet 770/ Benyttes Affaldssæk Undtagelsesvis Der tilbydes flere beholderstørrelser end nævnt ovenfor. For alle beholdere og sække gælder, at de maksimalt må fyldes med 15kg/100 l volumen. Beholdere leveres af Silkeborg Genbrug og Affald A/S og betales af grundejeren. Borgeren og grundejeren skal selv vedligeholde og udskifte beholdere. Renovatøren erstatter beholderen, hvis den beskadiges ved uheld i forbindelse med tømning. Borgeren og grundejeren erstatter beholderen, hvis den bortkommer eller beskadiges af almindelig brug og slitage, ved brand, hærværk eller misbrug. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende sække til dagrenovation på ejendomme med vanskellige adgangsforhold. Borgeren og grundejeren skal anskaffe og vedligeholde et sækkestativ. Sækkestativet skal forsynes med godkendt trådnet, hvis det er placeret udendørs. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Borgere og grundejere i området skal benytte de nedgravede fælles affaldsbeholdere, der er etableret på særlige pladser. 9.5 Kapacitet for beholdere Borgeren og grundejeren har ansvaret for, at der altid er tilmeldt tilstrækkeligt beholderkapacitet til at dække mængden af dagrenovation for en 14 dages periode. Der ikke forekommer overfyldning mellem 2 tømninger. Kommunalbestyrelsen kan tilmelde yderligere beholdere eller ændre beholderstørrelse, hvis der flere gange konstateres overfyldning. Det er kommunalbestyrelsen der afgør, om en beholder er overfyldt. Borgeren og grundejeren vil få besked ved ændret tilmelding. Enhver ejendom skal have tilstrækkelig kapacitet til produceret dagrenovation for en 14 dages periode og skal som minimum have en 140 liter beholder. De eksisterende 90 liter beholdere kan benyttes indtil beholderen er nedslidt. Derudover benyttes der stadig undtagelsesvis sække med et volumen på mindre end 100 l. Hvis der er kortvarige perioder med ekstraordinært meget dagrenovation, kan borgere og grundejere købe bortskaffelse af ekstra affald efter den ordning som Silkeborg Genbrug og Affald tilbyder. 6

181 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Hvis ejendommen har større mængder dagrenovation er der mulighed for at benytte stålcontainere og nedgravede affaldsløsninger. Stålcontainere lejes hos renovatøren eller Silkeborg Genbrug og Affald A/S. De nedgravede affaldsløsninger etableres, vedligeholdes og renholdes af grundejeren. Type og placering skal før etablering godkendes af Silkeborg Kommune. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Området har fælles nedgravede affaldsbeholdere til dagrenovation. Silkeborg Genbrug og Affald har ansvaret for at der er tilstrækkelig opsamlingskapacitet. 9.6 Anbringelse af beholdere Generelt Ved affaldsbeholdere forstås her beholdere og containere og undtagelsesvis sække, der skal afhentes af Silkeborg Genbrug og Affald A/S renovatør på den enkelte adresse eller aftalt placering. Placering af individueller beholdere/standplads 1. Udgangspunktet for indsamlingen af dagrenovation er at affaldsbeholderen afhentes fra den placering på ejendommen grundejeren ønsker under forudsætning af, at placeringen og adgangsvejen overholder kravene Grundejere kan alternativt placere affaldsbeholderen på et ønsket og bekvemt sted til dagligt, og på afhentningsdagen stille affaldsbeholderen på et sted, der opfylder kravene Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: nedgravede affaldsbeholdere skal etableres i overensstemmelse med lokalplanen. Silkebor Genbrug og Affald A/S står for etableringen. 2. Affaldsbeholdere skal stå på et let tilgængeligt sted med fri adgang for renovatøren og med håndtaget ud mod renovationsarbejderen. 3. Affaldsbeholdere skal stå på et plant og fast underlag (fliser, asfalt eller lignende). 4. Affaldsbeholderen skal stå med mindst 10 cm afstand til andre affaldsbeholdere, huse, træer og lignende. 5. Boxrum/skaktrum skal være udformet, så affaldsbeholderen er let tilgængelig. Ved sække skal rummet være forsynet med svingstativ eller stativ på skinner. 6. Frihøjden i rum, under døre og åbninger samt under udhæng, buske og træer m.v. skal være mindst 2,1 meter. 7. Pladsen omkring affaldsbeholderen skal være oplyst. 8. Hunde må ikke være til fare eller gene for renovatøren. Adgangsvejen 7

182 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune 9. Adgangsvejen er den strækning, der er fra skel til affaldsbeholderen. 10. Adgangsvejen må højst være 30 meter lang. 11. Adgangsvejen skal være plan, jævn og med fast underlag som f.eks. fliser. 12. Adgangsvejen skal være mindst 20 cm bredere end beholderen, dog minimum 1,2 m. 13. Der skal være mindst 2,1 meters frihøjde på adgangsvejen. 14. Adgangsvejen skal være velbelyst og ryddet for genstande, der står i vejen. Om vinteren skal der være ryddet for sne, og foretaget nødvendig glatførebekæmpelse. 15. Døre og låger skal kunne holdes fast i åben stilling. 16. Ved såkaldte koteletgrunde udgør koteletbenet en del af adgangsvejen og skal opfylde kravene hertil. Koteletbenet indgår dog ikke i beregningen af gangafstanden til standpladsen, idet beholderen på en koteletgrund afhentes maksimal 5 meter fra det sted, hvor koteletbenet (tilkørslen) går over i selve grunden. Den del af en adgangsvej, der forløber henover en anden ejendom, betragtes som et koteletben. 17. Adgangsvejen skal indrettes, så den er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende anvisninger og bestemmelser fra Arbejdstilsynet. Ved eventuelle stigninger på adgangsvejen kan Arbejdstilsynets bestemmelser opfyldes således: Sække og 2-hjulede spande: Er stigningen større end 1:10 svarende til 10 cm stigning pr. 1 meter, skal der anlægges trappetrin og skrå køreramper til hjulene på begge sider af trappen. Bredden på trinene skal være 40 cm, længden minimum 40 cm og trinhøjden må højest være 10 cm, dog skal trinbredden tilpasses affaldsbeholderens hjulafstand. Køreramperne skal være mindst 20 cm brede eller så brede, at hjulene ikke afspores. Stigningen skal for hver 5 meter være forsynet med vandret repos, der er så lang, at der er plads til renovationsmedarbejderen og affaldsbeholderen, eventuel kærren. Trin, dobbeltramper og vandrette reposer kan undlades, hvis stigningen er mindre end 1:7, svarende til 7 cm stigning pr. 1 meter under forudsætning af, at længden af stigningen er under 5 meter. Hvis stigningen, herunder trappeforløb, er større end 1:4 svarende til 25 cm stigning pr. 1 meter (25 %), skal affaldsbeholdere løftes eller hejses op med et teknisk hjælpemiddel, f.eks. en lift eller hejseudstyr. Tekniske hjælpemidler skal anskaffes og vedligeholdes af grundejeren, og skal efterleve Arbejdstilsynets krav. Grundejeren vil blive opkrævet ekstragebyr, såfremt renovatøren skal betjene disse hjælpemidler. 4-hjulede containere: 8

183 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Ved stigninger skal adgangsvejen anlægges uden trin i en bredde på minimum 1,2 meter. Hvis stigningen er større end 1:10, skal containeren løftes eller hejses op med et teknisk hjælpemiddel, f.eks. en lift eller hejseudstyr. Tekniske hjælpemidler skal anskaffes og vedligeholdes af grundejeren, og skal efterleve Arbejdstilsynets krav. Grundejeren vil blive opkrævet ekstragebyr, såfremt renovatøren skal betjene disse hjælpemidler. 18. I eksisterende bygninger kan Silkeborg Kommune i samarbejde med Arbejdstilsynet dispensere fra ovenstående. Tilkørselsvejen 19. Tilkørselsvejen er vejen fra offentlig vej til holdepladsen for renovationsbilen. 20. Tilkørselsvejen skal være befæstet med mindst stabilt grus og i vedligeholdt stand. Om vinteren skal der være ryddet for sne, og foretaget nødvendig glatførebekæmpelse. 21. Tilkørselsvejen skal være mindst 4,0 meter bred, og frihøjde under grene og lignende hindringer skal være mindst 4,0 meter. 22. Ved blinde veje og enligt beliggende ejendomme skal der være en tilstrækkelig vendemulighed for renovationsbilen jf. gældende vejregler. Det er dog tilladt for renovationsbilen at bakke max. 40 m. Der kan efter en vurdering af trafikforholdene o.l. gives dispensation til en længere bakkeafstand end 40 meter, hvis Silkeborg Kommune vurderer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 23. Såfremt tilkørselsvejen ikke opfylder disse krav, betragtes den som adgangsvej. Silkeborg Kommune kan anvise en placering af beholderen, såfremt kravene til adgangs- og tilkørselsvej ikke kan overholdes. 24. Genbrug og Affald A/S giver ikke refusion, hvis renovatøren er forhindret i at tømme affaldsbeholderen eller hvis en borger/grundejer ikke overholder de angivne kriterier til adgangsvejen for afhentning på standpladsen. 9.7 Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere må kun fyldes, så låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. Affaldssække og beholdere må maksimalt fyldes med 15 kg pr. 100 l volumen. Affaldssække må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. Sod, aske og slagger skal være fuldstændigt afkølet og emballeret forsvarligt inden anbringelse i beholderen. Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende, vådt og uhygiejnisk affald skal være forsvarligt emballeret inden anbringelse i beholderen, så der hverken kan ske skade på personer eller på affaldssækken/beholderen. 9

184 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Silkeborg Genbrug og Affald A/S har til ansvar at beholderene tømmes inden overfyldning. Skulle der ske der overfyldning bedes borgere og grundejere tage kontakt til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. 9.8 Renholdelse af beholdere Renholdelse og vedligehold af beholdere påhviler borgeren og grundejeren. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Silkeborg Genbrug og Affald A/S har ansvaret for renholdelse af de nedgravede affaldsbeholdere. 9.9 Afhentning af dagrenovation Som hovedregel skal dagrenovation anbringes i en beholder, der tømmes hver 14. dag. Hvis bestemmelserne i 9.6 er opfyldt, hentes beholderen på standpladsen og bringes tilbage efter tømning. For etageejendomme, boligselskaber og andre med særligt store affaldsmængder, kan der aftales en hyppigere afhentning eller der kan anvendes stålcontainerer eller nedgravede affaldsløsninger. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Silkeborg Genbrug og Affald A/S skal sikre at nedgravede affaldsbeholdere tømmes efter behov. Kan beholderen ikke tømmes pga. vejrliget eller glat føre, vil beholderen blive tømt hurtigst muligt uden at der gives refusion for evt. manglende tømning. For sommerhuse er der tømning hver 14. dag i perioden fra1. april til 30. september og hver 4. uge fra 1. oktober til 31. marts. Tømning vil så vidt muligt blive foretaget på faste ugedage. I forbindelse med helligdage kan der dog forekomme forskydninger i den sædvanlige afhentningsdag. Klager vedrørende indsamling m.m. rettes til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Klager bør rettes hurtigst muligt og senest 5 dage efter at beholderen skulle have været tømt. Silkeborg Genbrug og Affald A/S vil hurtigst muligt iværksætte tømning, såfremt forholdet skyldes en forglemmelse fra renovatøren. Andre henvendelser om f.eks. beholdere, gebyrer m.m. rettes til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Klager over Silkeborg Genbrug og Affald A/S vurderinger kan rettes til Silkeborg Kommune Tilmelding/afmelding Til- og afmelding foretages til kommunalbestyrelsen. Til- og afmelding sker ved henvendelse til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. 10

185 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Det er ikke muligt at tilmeldes ordningen for en kortere periode end 1 måned. Dog kan der i særlige tilfælde etableres sæsontømning eller tømning i forbindelse med særlige begivenheder som f.eks. byfester. For sommerhuse kan der normalt ikke ske afmelding. Til- og afmeldinger kan normalt kun foretages af grundejeren. Ændringer Som udgangspunkt er det kun grundejeren, der kan bestille ændringer i beholdertype og tømningsfrekvens i henhold til gældende gebyrblad under forudsætning af overholdelse af 9,5. 10 Ordning for papiraffald 10.1 Hvad er papiraffald Eksempler på rent kildesorteret papir til genanvendelse: Aviser Ugeblade, magasiner og tidsskrifter Reklamer og tryksager Telefonbøger og bøger med blødt omslag Kopipapir og kuverter Følgende er ikke papiraffald: Gavepapir Plastbelagte papirvarer 10.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Genanvendeligt papiraffald indsamles af Silkeborg Genbrug og Affald A/S ved følgende metoder: Henteordning Indsamlingen er organiseret som en obligatorisk henteordning for sammenhængende byområder på minimum 350 indbyggere som pt. omfatter: Silkeborg, Gjern, Kjellerup, Them, Ans, Bryrup, Funder, Funder Kirkeby, Fårvang, Gjessø, Grauballe, Kragelund, Laven, Linå, Resenbro, Salten, Sejs/Svejbæk, Sjørslev/Demstrup, Skægkær, Sorring, Thorning, Virklund, Vinderslev og Voel. Såfremt andre byer skulle opnå et indbygger antal på minimum 350, vil disse blive omfattet af ordningen. 11

186 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Indsamlingsordningen for papiraffald er en skelordning. D.v.s. borgeren eller grundejens selv skal stille beholderen ud til matrikelskel mod vejen. Ved etageejendomme og lignende benyttes fælles containere, som hentes på standplads, hvis adgangsforhold tillader det. Genbrugsøer Indsamling af papir i særligt opstillede beholdere og kuber på centrale lokaliteter i kommunen. Denne ordning retter sig mod husstande uden indsamlingsordning, sommerhuse og lignende. Genbrugspladserne Denne ordning retter sig mod alle typer af husstande, sommerhuse m.v. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Borgere og grundejere i området skal benytte de nedgravede fælles affaldsbeholdere, der er etableret på særlige pladser Beholdere Henteordning Beholdere leveres af Silkeborg Genbrug og Affald A/S og betales af grundejeren. Borgeren og grundejeren skal selv vedligeholde og udskifte beholderen. Renovatøren erstatter beholderen, hvis den beskadiges ved uheld i forbindelse med tømning. Borgeren og grundejeren erstatter beholderen, hvis den bortkommer eller beskadiges af almindelig brug og slitage, ved brand, hærværk eller misbrug. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Borgere og grundejere i området skal benytte de nedgravede fælles affaldsbeholdere, der er etableret på særlige pladser Kapacitet for beholdere Henteordning Enhver ejendom omfattet af henteordningen skal have mindst en 140-liter beholder til opsamling af papiraffaldet. Etageboliger, tæt/lav bebyggelse o. lign. kan vælge fællesbeholdere på 600 liter. Hvis ejendommen har større mængder papiraffald er der mulighed for at etablere nedgravede affaldsløsninger. De nedgravede affaldsløsninger etableres, vedligeholdes og renholdes af grundejeren. Type og placering skal før etablering godkendes af Silkeborg Kommune. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: området har fælles nedgravede affaldsbeholdere til dagrenovation. Silkeborg Genbrug og Affald har ansvaret for at der er tilstrækkelig opsamlingskapacitet. 12

187 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune 10.6 Anbringelse af beholdere Beholderen skal være stillet frem til det matrikulære skel inden kl. 07:00 på tømningsdagen. Beholderen skal placeres helt ud til skel eller farbar vej, hvor indsamlingsbilen kan holde. Beholderens håndtag skal være frit tilgængeligt og vende ud mod renovationsarbejderen. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: nedgravede affaldsbeholdere skal etableres i overensstemmelse med lokalplanen. Silkeborg Genbrug og Affald A/S står for etableringen Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere må kun anvendes til genanvendeligt papiraffald og må kun fyldes så låget kan lukkes tæt. Papiraffaldet må ikke klemmes fast i beholderen. Indeholder beholderen andet end papiraffald, vil beholderen ikke blive tømt. Borgeren og grundejeren kan vælge selv at fjerne det fejlsorterede materiale og bestille en ekstra-tømning eller fjerne det fejlsorterede affald og vente til næste ordinære tømning. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Ovenstående vedrørende fejlsortering gælder ikke for området. Silkeborg Genbrug og Affald kan opkræve særgebyr hos grundejeren for eventuelle ekstra omkostninger ved frasortering af fejlsorterede materialer Renholdelse af beholdere Borgeren og grundejeren skal vedligeholde beholderen, så den altid er i funktionsduelig og forsvarlig hygiejnisk stand. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Silkeborg Genbrug og Affald A/S har ansvaret for renholdelse af de nedgravede affaldsbeholdere Afhentning af papiraffald Beholderne tømmes mindst 12 gange årligt. Gældende tømmedage kan ses på Silkeborg Forsynings hjemmeside. Ved etageejendomme, f.eks. boligselskaber med særligt store papirmængder, kan der aftales indsamling i 600 liter containere, kuber eller nedgravede affaldsløsninger og med en hyppigere tømning eller med særlig bestilling af tømning. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Silkeborg Genbrug og Affald A/S skal sikre at nedgravede affaldsbeholdere tømmes efter behov. Kan beholderen ikke tømmes pga. vejrliget eller glat føre, vil beholderen i videst omfang blive tømt hurtigst muligt. Der gives ikke refusion for en evt. manglende tømning. Klager vedrørende indsamling m.m. rettes til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Klager bør ret- 13

188 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune tes hurtigst muligt og senest 5 dage efter at beholderen skulle være tømt. Silkeborg Genbrug og Affald A/S vil hurtigst muligt iværksætte tømning, såfremt renovatøren har glemt at afhente affaldet. Andre henvendelser om f.eks. beholdere, gebyrer m.m. rettes til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Klager over Silkeborg Genbrug og Affald A/S vurderinger kan rettes til Silkeborg Kommune Øvrige ordninger Husstande, der ikke er omfattet af henteordning, skal benytte enten genbrugspladser i Silkeborg Kommune eller kubeordningen. 11 Ordning for papaffald 11.1 Hvad er papaffald Ordningen omfatter alt rent og tørt pap. Eksempler på rent kildesorteret pap til genanvendelse er papkasser, emballagepap, karton, paprør og bølgepap Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Genanvendeligt papaffald skal udsorteres og afleveres til genanvendelse. Genanvendeligt papaffald indsamles af Silkeborg Genbrug og Affald A/S s renovatør på følgende måder: Henteordning Indsamlingen er organiseret som en frivillig henteordning, som omfatter etageboliger, tæt/lav bebyggelse o. lign i de større sammenhængende byområder. Genbrugspladserne Denne ordning retter sig mod alle typer husstande, sommerhuse m.v. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Borgere og grundejere i området skal benytte de nedgravede fælles affaldsbeholdere, der er etableret på særlige pladser Beholdere Henteordning Beholdere leveres af Silkeborg Genbrug og Affald A/S og betales af grundejeren. Grundejeren skal selv vedligeholde og udskifte beholdere. Renovatøren erstatter beholderen, hvis den beskadiges ved uheld i forbindelse med tømning. Borgeren og grundejeren erstatter beholderen, hvis den bortkommer eller beskadiges af alminde- 14

189 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune lig brug og slitage, ved brand, hærværk eller misbrug. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Borgere og grundejere i området skal benytte de nedgravede fælles affaldsbeholdere, der er etableret på særlige pladser Kapacitet for beholdere Henteordning Indsamling foregår i 770/800 liter beholdere. På ejendomme med større mængder papaffald er der mulighed for at benytte stålcontainere. Stålcontainere lejes hos Silkeborg Genbrug og Affalds A/S eller dennes renovatør. Der betales efter beholderstørrelse og tømmefrekvens. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: området har fælles nedgravede affaldsbeholdere til dagrenovation. Silkeborg Genbrug og Affald har ansvaret for at der er tilstrækkelig opsamlingskapacitet Anbringelse af beholdere Containere skal anbringes i overensstemmelse med 9.6. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: nedgravede affaldsbeholdere skal etableres i overensstemmelse med lokalplanen. Silkeborg Genbrug og Affald A/S står for etableringen Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere må kun anvendes til papaffald til genanvendelse. Indeholder beholderen andet end den i 11.1 beskrevne definition på papaffald, vil beholderen ikke blive tømt. Borgeren og grundejeren kan vælge selv at fjerne det fejlsorterede materiale og bestille en ekstra-tømning eller vente til næste ordinære tømning. Alternativ kan containeren tømmes som restaffald for egen regning. Kommunalbestyrelsen kan opkræve særgebyr hos grundejeren for eventuelle ekstra omkostninger ved frasortering af fejlsorterede materialer. Beholderen må ikke overfyldes. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Ved fejlsortering opkræves særgebyr Renholdelse af beholdere Se Afhentning af papaffald Se Øvrige ordninger Borgere og grundejere, der ikke benytter sig af henteordning, skal benytte genbrugspladserne i 15

190 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune. 12 Ordning for glasemballageaffald 12.1 Hvad er glasemballageaffald Glasemballageaffald er glas, der er omfattet af definitionen på emballageaffald i emballagebekendtgørelsen. Glasemballager til genanvendelse omfatter eksempelvis: Vin- og spiritusflasker og konservesglas Følgende er ikke emballageglas: Porcelæn, keramik, og vinduesglas (se 15 ordning for genbrugsstationer) 12.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Genanvendelige flasker og glasemballager skal udsorteres og afleveres til genanvendelse. Genanvendelige flasker og emballageglas indsamles af Silkeborg Genbrug og Affald A/S ved følgende metoder: Henteordning Indsamlingen er organiseret som en frivillig henteordning, som omfatter etageboliger, tæt/lav bebyggelse o. lign i de større sammenhængende byområder. Genbrugsøer Indsamling af flasker og emballageglas i opstillede specialbeholdere og kuber på centrale lokaliteter i kommunen. Denne ordning retter sig mod husstande, sommerhuse m.v. Genbrugspladserne Denne ordning retter sig mod husstande, sommerhuse m.v. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Borgere og grundejere i området skal benytte de nedgravede fælles affaldsbeholdere, der er etableret på særlige pladser Beholdere Henteordning Beholdere leveres af Silkeborg Genbrug og Affald A/S og betales af grundejeren. Borgeren og grundejeren skal selv vedligeholde og udskifte beholdere. Renovatøren erstatter beholderen, hvis den beskadiges ved uheld i forbindelse med tømning. Borgeren og grundejeren erstatter beholderen, hvis den bortkommer eller beskadiges af almindelig brug og slitage, ved brand, hærværk eller misbrug. 16

191 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Borgere og grundejere i området skal benytte de nedgravede fælles affaldsbeholdere, der er etableret på særlige pladser Kapacitet for beholdere Henteordning Indsamling foregår i liter beholdere eller i l kuber. På ejendomme med større mængder glasaffald er der endvidere mulighed for at etablere nedgravede affaldsbeholdere. De nedgravede affaldsbeholdere etableres, vedligeholdes og renholdes af grundejeren. Etablering af nedgravede affaldsbeholdere godkendes af Silkeborg Kommune. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: området har fælles nedgravede affaldsbeholdere til dagrenovation. Silkeborg Genbrug og Affald har ansvaret for at der er tilstrækkelig opsamlingskapacitet Anbringelse af beholdere Beholdere skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne i 9.6, mens kuberne og de nedgravede affaldsbeholdere, der tømmes af lastbil med kran skal placeres tilgængeligt efter aftale med Silkeborg Genbrug og Affald A/S Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: nedgravede affaldsbeholdere skal etableres i overensstemmelse med lokalplanen. Silkeborg Genbrug og Affald A/S står for etableringen 12.7 Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere må kun anvendes til glasemballageaffald. Indeholder beholderen andet end den i 12.1 beskrevne definition på glasaffald kan Silkeborg Genbrug og Affald A/S opkræve gebyr til dækning af omkostninger jf. gebyrblad Renholdelse af beholdere Se 9.8. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Silkeborg Genbrug og Affald A/S har ansvaret for renholdelse af de nedgravede affaldsbeholdere Afhentning af glasemballageaffald Beholdernes tømmefrekvenser vil være baseret på vurdering af fyldningsgrad og kan løbende justeres. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Silkeborg Genbrug og Affald A/S skal sikre at nedgravede affaldsbeholdere tømmes efter behov. Kan beholderen ikke tømmes pga. vejrliget eller glat føre, vil beholderen blive tømt hurtigst 17

192 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune muligt efter at vejrforholdene tillader en tømning. Klager vedrørende indsamling m.m. rettes til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Klager bør rettes hurtigst muligt og senest 5 dage efter at beholderen skulle være tømt. Silkeborg Genbrug og Affald A/S vil hurtigst muligt iværksætte tømning, såfremt forholdet skyldes en forglemmelse fra renovatøren. Klager over Silkeborg Genbrug og Affald A/S vurderinger kan rettes til Silkeborg Kommune Øvrige ordninger Husstande, der ikke er omfattet af henteordning for glasaffald, skal benytte genbrugspladserne eller genbrugsøerne i Silkeborg Kommune. 13 Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald 13.1 Hvad er genanvendeligt metalemballageaffald Metalemballageaffald er emballageaffald af metal, der er omfattet af definitionen på emballage i emballagebekendtgørelsen. Metalemballage til genanvendelse er eksempelvis: Tomme øl- og sodavandsdåser Rengjorte konservesdåser Rengjorte aluminiumsfoliebakker 13.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Genanvendelig metalemballage skal udsorteres og afleveres til genanvendelse. Genbrugspladserne Denne ordning retter sig mod alle typer husstande, sommerhuse m.v. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Borgere og grundejere i området skal benytte de nedgravede fælles affaldsbeholdere, der er etableret på særlige pladser til affald. Silkeborg Genbrug og Affald har ansvaret for at der er tilstrækkelig opsamlingskapacitet og har ansvaret for renholdelsen og vedligeholdelsen samt at beholderne tømmes efter behov. 14 Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald 14.1 Hvad er genanvendeligt plastemballageaffald Plastemballageaffald er emballageaffald af plast, der er omfattet af definitionen på emballage i emballagebekendtgørelsen. 18

193 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Genanvendelig hård plastemballage er eksempelvis: Tomme og rengjorte plastflasker til drikkevarer. Tomme og rengjorte plastdunke uden faremærker, f.eks. fra saftevand, eddike, sprinklervæske og rengøringsmidler. Tomme og rengjorte bakker, bøtter og spande til madvarer. Andre typer plastemballage som plastkasser, spande m.v. Genanvendelig blød plastemballage er eksempelvis; Rent farvet og ufarvet plastfolie, strækfolie, bobleplast, plastposer m.v Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Genanvendelig plastemballage skal udsorteres i hård og blød plast og afleveres til genanvendelse. Genbrugspladserne Denne ordning retter sig mod alle typer husstande, sommerhuse m.v. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Borgere og grundejere i området skal benytte de nedgravede fælles affaldsbeholdere til aflevering af hård plast, der er etableret på særlige pladser til affald. Silkeborg Genbrug og Affald har ansvaret for at der er tilstrækkelig opsamlingskapacitet og har ansvaret for renholdelsen og vedligeholdelsen samt at beholderne tømmes efter behov. 15 Ordning for genbrugspladserne Kommunalbestyrelsen har etableret adgang til genbrugspladser til modtagelse af affald Hvem gælder ordningen for Genbrugspladserne er forbeholdt borgere, grundejere og virksomheder i Silkeborg Kommune Adgang til genbrugspladserne Ved benyttelse af genbrugspladserne skal borgeren eller grundejeren, på anmodning fra pladspersonalet dokumentere, at denne er bosiddende i Silkeborg Kommune, eksempelvis ved forevisning af sygesikringsbevis el.lign. Efter anmodning fra pladspersonalet skal føreren af køretøjet, der afleverer affaldet, oplyse navn og adresse og hvor affaldet kommer fra. Borgere og grundejere har adgang til pladserne i indregistrerede køretøjer med en tilladt totalvægt på maksimalt kg og med en på køretøjet monteret trailer. 19

194 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune 15.3 Sortering på genbrugspladserne Virksomhederne skal aflevere affaldet sorteret i overensstemmelse med Silkeborg Genbrug og Affald A/S sorteringsvejledning og skiltningen på genbrugspladserne. Herudover skal pladspersonalets anvisning følges. Der modtages ikke dagrenovation på genbrugspladserne. Kontakt Silkeborg Forsyning for aflevering af ekstra dagrenovation. Der modtages ikke olietanke på genbrugspladserne. Silkeborg Kommune kan oplyse hvem der kan modtage olietanke. Der kan for udvalgte affaldstyper blive stillet krav om, at disse kun modtages mod aflevering af erklæring om eksempelvis: Mængde og type (evt. produktionsnr. ved asbest- og eternitplader) Grundejerens navn og adressen, hvorfra affaldet kommer Registreringsnr. på køretøj og evt. trailer. Navn på føreren af køretøjet, der afleverer affaldet Farligt affald skal afleveres på modtagebordet og pladspersonalet kontaktes, hvis der er tvivl om håndteringen. Manglende overholdelse af sorteringskravene og ordensreglerne vil medføre fratagelse af muligheden for at bruge genbrugspladserne. Klunsning er ikke tilladt. Farligt affald Ved aflevering af farligt affald må emballagen eller beholderen maksimalt indeholde 20 liter eller 20 kg pr. enhed. Eternit med asbest Eternit tag- og loftsplader med asbest kan afleveres på Tandskov Genbrugsplads ved aflevering af erklæring som beskrevet ovenfor. Der kan afleveres eternit med asbest om lørdagen og søndagen i Tandskov Genbrugsplads åbningstid. Brudte tag- og loftsplader bliver betragtet som asbestholdige og skal afleveres på Tandskov Genbrugsplads i tæt indpakning. Hver borger eller grundejer kan maksimalt afleveres 30 plader pr. besøg. Årligt må der maksimalt afleveres mængder der svare til i alt 300 hele plader, hvilket svarer til i alt ca kg. Denne mængde inkluderer også brudte plader. Større mængder eternit med asbest kan afleveres på hverdage på Affaldscenter Tandskov mod betaling pr. ton efter gældende takster. Eternit uden asbest Hele eternittag- og loftsplader uden asbest kan afleveres på Tandskov Genbrugsplads ved afle- 20

195 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune vering af erklæring som beskrevet ovenfor. Brudte tag- og loftsplader bliver betragtet som asbestholdige og skal afleveres på Tandskov Genbrugsplads i tæt indpakning. Der kan afleveres eternit uden asbest om lørdagen og søndagen i Tandskov genbrugsplads åbningstid. Større mængder eternit uden asbest kan afleveres på hverdage på Affaldscenter Tandskov mod betaling pr. ton efter gældende takster. Hele vinduer: Hele vinduer, hvor glasset ikke er skilt fra rammen, kan afleveres i på Tandskov Genbrugsplads. Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugspladserne skal anvendes klare plastsække, så indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugspladserne, jf. affaldsbekendtgørelsens 32, stk. 2. Ordens- og adgangsreglerne for genbrugspladserne skal overholdes og overtrædelse af reglerne kan medføre bortvisning og evt. politianmeldelse. 16 Ordning for PVC-affald 16.1 Hvad er PVC-affald Genanvendeligt PVC-affald er typisk hårde PVC-holdige produkter som kloakrør, drænrør, tagrender, nedløbsrør og vinduer (mærket med PVC). Ikke-genanvendeligt PVC-affald er typisk bløde PVC-holdige produkter som regntøj, gummistøvler, oppustelige badedyr og presenninger Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Genbrugspladserne Genanvendelige PVC-holdige produkter skal udsorteres og afleveres til genanvendelse. Ikke-genanvendelig PVC-holdige produkter skal afleveres som deponiaffald. 17 Ordning for imprægneret træ 17.1 Hvad er imprægneret træ Imprægneret træ er eksempelvis behandlet udendørs træ, trykimprægneret træ, hegn og hegnspæle, jernbanesveller samt imprægnerede dørkamme og vinduesrammer uden glas Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. 21

196 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune 17.3 Beskrivelse af ordningen Imprægneret træ skal udsorteres med henblik på særlig behandling. Genbrugspladserne Imprægneret træ skal afleveres på genbrugspladserne som selvstændig fraktion. 18 Ordning for farligt affald 18.1 Hvad er farligt affald Farligt affald, er affald, som er opført på og markeret som farligt affald i affaldsbekendtgørelsens bilag med listen over affald (EAK-koder) og som udviser én eller flere af de farlige egenskaber som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag over farligt affald. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag om farligt affald. Farligt affald er eksempelvis: Organiske opløsningsmidler som acetone, terpentin, rensebenzin og lignende Afkalkningsmidler Afløbsrens Fotovæsker Klinisk risikoaffald (f.eks. smitteførende affald, vævsaffald, skalpeller og kanyler) Kviksølvstermometre Lim Malingrester Medicin Olierester Plante- og skadedyrsbekæmpelsesmidler Spraydåser med og uden restindhold Syrerester Trykflasker Småbatterier og akkumulatorer beskrives i Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Farligt affald skal til enhver tid opbevares og håndteres miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt således, at der ikke opstår risiko for forurening af jord og grundvand og således, at der ikke opstår fare for mennesker og dyr. Ved forsvarlig opbevaring, at affaldet opbevares i hensigtsmæssig tæt emballage under tag, på fast tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Affaldet skal som udgangspunkt opbevares og afleveres i originalemballage eller i en velegnet emballage med tydelig angivelse af indholdets art. Emballagen eller beholderen må ved aflevering på genbrugspladsen maksimalt indeholde 20 l eller 20 kg farligt affald. 22

197 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Farligt affald må ikke fortyndes eller blandes med andet affald. Farligt affald må ikke afbrændes eller udledes i regn- eller spildevandssystemet. Farligt affald fra husholdninger skal afleveres på genbrugspladserne eller til en anden godkendt indsamlingsordning som fx medicinrester, som kan afleveres på apoteker. Malingrester, olie- og kemikalieaffald kan afleveres til visse detailhandlere og eventuelt viceværtordninger ved større bebyggelser. Klinisk risikoaffald skal afleveres til en godkendt indsamler for klinisk risikoaffald, eller til plejepersonale/dyrlæger til videre foranstaltning. Indsamling af klinisk risikoaffald er nærmere beskrevet i Regulativ for Erhvervsaffald. Kanyler kan afleveres på genbrugspladserne, såfremt de er forsvarligt emballerede i en dertil godkendt kanyleboks. Hvis uheldet er ude : Det gælder generelt, at enhver, der forårsager forurening med farligt affald eller konstaterer en sådan forurening, straks skal underrette Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling eller Brand og Redning udenfor kommunens åbningstid. 19 Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) 19.1 Hvad er WEEE WEEE er affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som det er defineret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen WEEE er eksempelvis: Store husholdningsapparater (komfurer, vaskemaskiner) Små husholdningsapparater (kaffemaskiner, blendere) Køleskabe og frysere Computere Telefoner/mobiltelefoner Radioer og fjernsyn Kviksølvholdige lyskilder (lysstofrør m.v.) og andet belysningsudstyr Elektrisk værktøj 19.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen WEEE skal udsorteres med henblik på genanvendelse og afleveres til den kommunale ordning. WEEE skal udsorteres og afleveres på genbrugspladser i Silkeborg Kommune i følgende fraktioner: 1. Store husholdningsapparater 2. Kølemøbler 3. Små husholdningsapparater 23

198 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune 4. Skærme & monitorer 5. Lyskilder og solpaneler Enhver kan aflevere WEEE til forhandlere, der markedsfører sådant udstyr, og som tilbyder at modtage affaldet. 20 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer 20.1 Hvad er bærbare batterier og akkumulatorer Bærbare batterier og akkumulatorer er efter batteribekendtgørelsen defineret som ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt, og ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator. Bærbare batterier er eksempelvis batterier fra: Legetøj, lommelygter, radioer, blinkesko Ure, høreapparater, postkort med lyd, lommeregnere Kameraer og småelektronik Genopladelige batterier til mobiltelefoner, el-værktøj 20.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Småbatterier kan samles i en gennemsigtig lukket pose og lægges synligt på dagrenovationsbeholderen. Småbatterier kan endvidere afleveres i kurve monteret på dagrenovationscontainere eller udleveret af Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Små og større batterier, samt akkumulatorer kan også afleveres på genbrugspladserne. 21 Ordning for uforurenet bygge- og anlægsaffald 21.1 Hvad er uforurenet bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald er affald beskrevet ved EAK-kode 17 i affaldsbekendtgørelsens bilag om listen over affald (EAK-koder). Affaldet må ikke indeholde forurenende stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand, herunder f.eks. imprægneret træ, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak. 24

199 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune 21.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Bygge- og anlægsaffald skal sorteres og håndteres i henhold til Restproduktbekendtgørelsen. Dette indebærer bl.a., at bygge- og anlægsaffald til genanvendelse skal sorteres inden aflevering og som minimum i følgende fraktioner: Natursten, f.eks. granit og flint Uglaseret tegl (mur- og tagsten) Beton Blandinger af stenmaterialer og uglaseret tegl (mur- og tagsten) Jern og metal Gips Stenuld Sorteret bygge- og anlægsaffald kan afleveres på genbrugspladserne, jf. 15. Herudover kan bygge- og anlægsaffald afleveres til virksomheder og modtageanlæg, der er godkendt til at håndtere dette affald (jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5). Sten-, tegl- og betonmaterialer kan anvendes direkte til anlægsarbejder på følgende betingelser: Materialet skal være nedknust og rent. Med rent menes, at alt andet end mørtel er frasorteret. Materialet skal erstatte primære råstoffer i type og mængde. Materialet må maximalt opbevares 1 år på ejendommen. 22 Ordning for øvrigt bygge- og anlægsaffald 22.1 Hvad er øvrigt bygge- og anlægsaffald Øvrigt bygge- og anlægsaffald er affald beskrevet ved EAK-kode 17 i bilag 2 i bekendtgørelse om affald, og som ikke er omfattet af bestemmelserne for uforurenet bygge- og anlægsaffald i Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Sorteret øvrigt bygge- og anlægsaffald kan afleveres på genbrugspladserne, jf. 18. Herudover kan øvrigt bygge- og anlægsaffald afleveres til virksomheder og modtageanlæg, der er godkendt til at håndtere dette affald (jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5). Materialet må maximalt opbevares 1 år på ejendommen. 25

200 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune 23 Ordning for blandet affald 23.1 Hvad er blandet affald Blandet affald er affald, hvor to eller flere affaldsfraktioner, der skal behandles forskelligt, er blandet sammen. Blandet affald til sortering må ikke indeholde farligt affald, dagrenovationslignende eller letfordærveligt affald. Blanding af de forskellige affaldsfraktioner hos affaldsproducenten må kun finde sted, såfremt det blandede affald efterfølgende på det centrale sorteringsanlæg kan adskilles i de forskellige fraktioner og viderehåndteres i overensstemmelse med bestemmelserne for de enkelte affaldsfraktioner (f.eks. byggeaffald, jern og metal, plast, forbrændingsegnet affald og deponeringsegnet affald) Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for private borgere og grundejere i kommunen, der har blandet affald til genanvendelse, forbrænding og deponering Beskrivelse af ordningen Ordningen er en anvisningsordning. Affaldsproducenter, der ikke foretager opdeling af affald i forskellige sorteringer af genanvendeligt, forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald, kan levere affald i blandet form med visse begrænsninger til sorteringsanlæg på Affaldscenter Tandskov, således at de forskellige affaldstyper kan viderehåndteres i overensstemmelse med bestemmelserne for de enkelte affaldsfraktioner til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. Der skal betales de gældende takster for aflevering. 24 Ordning for haveaffald 24.1 Hvad er haveaffald Ved haveaffald forstås komposterbare materialer, som: græs, blade, kviste grene, buske, hækafklip, nedfaldsfrugt og rødder uden jord. Større grene, stammer, rødder med jord og stød er ikke omfattet af ordningen, og kan afleveres på en af kommunens genbrugspladser. Jord, sten og dyrestrøelse er ikke omfattet af denne ordning Hvem gælder ordningen for Indsamlingen er organiseret som en frivillig henteordning for sammenhængende byområder på minimum 350 indbyggere som pt. omfatter: Silkeborg, Gjern, Kjellerup, Them, Ans, Bryrup, Funder, Funder Kirkeby, Fårvang, Gjessø, Grauballe, Kragelund, Laven, Linå, Resenbro, Salten, 26

201 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Sejs/Svejbæk, Sjørslev/Demstrup, Skægkær, Sorring, Thorning, Virklund, Vinderslev og Voel. Ordningen kræver tilmelding. Såfremt andre byer skulle opnå et indbygger antal på minimum 350, vil disse blive omfattet af ordningen. Indsamlingsordningen for haveaffald er en skelordning. D.v.s. borgeren eller grundejens selv skal stille beholderen ud til matrikelskel mod vejen. Ved etageejendomme og lignende benyttes fælles containere, som hentes på standplads, hvis adgangsforhold tillader det. Silkeborg Kommune kan dog beslutte, at en husholdning ikke kan tilmelde sig ordningen. Det kan f.eks. ske i tilfælde, hvor adgangs- og tilkørselsforhold er vanskelige Beskrivelse af ordningen Ordningen for haveaffald er en indsamlingsordning, der er organiseret som en henteordning. Ordningen er frivillig og de der tilmelder sig opkræves gebyr jf. Silkeborg Forsyning A/S gebyrblad. Haveaffald kan ligeledes afleveres på en af kommunens genbrugspladser. Haveaffaldet må ikke være blandet med andre affaldstyper som plast, papir eller lignende af hensyn til kompostering og genanvendelse af haveaffaldet. Hjemmekompostering Husstande med egen have kan hjemmekompostere haveaffald. Kompostbeholderen skal benyttes på en sådan måde, at der ikke opstår uhygiejniske forhold og unødige lugtgener. For afbrænding af haveaffald se Beholdere Beholdere leveres af og tilhører Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Borgeren og grundejeren skal selv vedligeholde beholderen. Renovatøren erstatter beholderen, hvis den beskadiges ved uheld i forbindelse med tømning. Borgeren og grundejeren erstatter beholderen, hvis den bortkommer eller beskadiges af almindelig brug og slitage, ved brand, hærværk eller misbrug. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Området er ikke omfattet af ordningen Kapacitet for beholdere Beholderne fås i to størrelser, hhv. 240 liter og 370/400 liter Anbringelse af beholdere Beholderen skal være stillet frem til det matrikulære skel inden kl. 07:00 på tømningsdagen. 27

202 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune Beholderen skal placeres helt ud til skel eller farbar vej, hvor indsamlingsbilen kan holde. Beholderens håndtag skal være frit tilgængeligt og vendt ud mod renovationsmedarbejderen Anvendelse og fyldning af beholdere Haveaffald må ikke være bundtet eller emballeret. Beholderne må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes. Indholdet må ikke være faststampet så tømningen vanskeliggøres Renholdelse af beholdere Det påhviler grundejeren at renholde haveaffaldsbeholderen Afhentning af haveaffald Beholderne tømmes 8 gange årligt. Gældende tømmedage kan ses på Silkeborg Forsynings hjemmeside. Klager vedrørende indsamling m.m. rettes til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Klager bør rettes hurtigst muligt og senest 5 dage efter at beholderen skulle være tømt. Silkeborg Genbrug og Affald A/S vil hurtigst muligt iværksætte tømning, såfremt renovatøren har glemt at afhente affaldet. Andre henvendelser om f.eks. beholdere, gebyrer m.m. rettes til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Klager over Silkeborg Genbrug og Affald A/S vurderinger kan rettes til Silkeborg Kommune Tilmelding/afmelding Til- og afmelding, herunder regulering af beholderstørrelse, foretages ved henvendelse fra ejeren til Silkeborg Genbrug og Affald A/S med mindst 14 dages varsel. 25 Ordning for afbrænding af haveaffald samt rent, tørt træ 25.1 Hvad er affald til afbrænding Affald til afbrænding er haveaffald samt rent, tørt træ Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for private borgere og grundejere i kommunen, der har haveaffald og rent, tørt træ Beskrivelse af ordningen Afbrænding af affald må kun foregå på godkendte affaldsforbrændingsanlæg. Såfremt det ikke er til gene, må der dog afbrændes følgende (jf. affaldsbekendtgørelsen): have- og parkaffald i mindre mængder udenfor byzone og sommerhusområder og kun i perioden 1. december til 1. marts, 28

203 Regulativ for husholdningsaffald Silkeborg Kommune haveaffaldslignende affald fra naturplejeaktiviteter m.v. på lokaliteten, hvor affaldet er frembragt udenfor byzone og sommerhusområder, rent, tørt træ på særligt indrettede bålpladser ved særlige lejligheder, haveaffald Sankt Hans aften Afbrænding af rene, tørre grene m.v., samt rent og tørt træ, er dog tilladt i brændeovne og lignende med energiudnyttelse i henhold til Brændeovnsbekendtgørelsen. Afbrænding skal overholde de til enhver tid gældende afstandskrav i bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. 29

204 27 Godkendelse af at forslag til regulativer for erhvervs- og husholdningsaffald samt jordstyring sendes i offentlig høring Bilag: Bilag 2 - Regulativ for erhvervsaffald 2016 DokumentID:

205 BILAG 2 til sagen Godkendelse af regulativer for erhvervs- og husholdningsaffald samt jordstyringsregulativ sendes i offentlig høring REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD APRIL 2016

206 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse Generel del Formål m.v Lovgrundlag Definitioner Registrering af udenlandske virksomheder Gebyrer Klage m.v Overtrædelse og straf Bemyndigelse Ikrafttrædelse... 4 II Særlig del Ordning for dagrenovationslignende affald Ordning for genbrugspladserne Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald Ordning for klinisk risikoaffald Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald Ordning for forbrændingsegnet affald Ordning for deponeringsegnet affald Ordning for blandet affald Ordning for affald fra olie- og benzinudskilleranlæg Ordning for affald fra fedtudskilleranlæg Madaffald fra storkøkkener i restauranter, cafeer, storkantiner og lignende Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer

207 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Generel del 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra virksomheder, i Silkeborg Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker samt begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen. De beskrevne ordninger i regulativet omfatter ikke kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, som er reguleret i affaldsbekendtgørelsen. Hvis en virksomhed benytter den kommunale genbrugsplads, skal bestemmelserne for denne ordning dog overholdes. 2 Lovgrundlag Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (Batteribekendtgørelsen). Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (Deponeringsbekendtgørelsen). 3 Definitioner De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse. 4 Registrering af udenlandske virksomheder Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark, der udøver affaldsproducerende aktiviteter, skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen med henblik på opkrævning af affaldsgebyr m.v. 5 Gebyrer Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelseslovens samt affaldsbekendtgørelsens. 2

208 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Kommunalbestyrelsen vedtager efter affaldsbekendtgørelsen én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Silkeborg Kommunes hjemmeside. 6 Klage m.v. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til regulativet kan efter affaldsbekendtgørelsen ikke indbringes til anden administrativ myndighed. Indskærpelser af regulativet efter miljøbeskyttelsesloven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan efter miljøbeskyttelsesloven, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, påklages til Miljøklagenævnet. Efter lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. 7 Overtrædelse og straf Overtrædelse af regulativet straffes efter affaldsbekendtgørelsen med bøde. Efter affaldsbekendtgørelsen kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Der kan efter affaldsbekendtgørelsen pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffeloven. 8 Bemyndigelse Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Plan-, Miljø- og Klimaudvalget til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har endvidere bemyndiget Teknik- og Miljøafdelingen til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Silkeborg Genbrug og Affald A/S at forestå driften af kommunale opgaver forbundet med håndtering af affald fra husstande og virksomheder i Silkeborg Kommune, som disse fastlægges i affaldsregulativerne. 3

209 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune 9 Ikrafttrædelse Dette regulativ træder i kraft den 1. april Samtidigt med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: Regulativ for Erhvervsaffald, 1. april 2011 Således vedtaget af kommunalbestyrelsen i Silkeborg Kommune den xxx. marts Steen Vindum Borgmester Lone Lyrskov Ordførende direktør 4

210 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune II Særlig del 10 Ordning for dagrenovationslignende affald 10.1 Hvad er dagrenovationslignende affald fra erhverv Dagrenovationslignende affald er affald fra virksomheder, der er omfattet af definitionen af dagrenovationslignende affald i affaldsbekendtgørelsen. Dagrenovation til forbrænding er eksempelvis: Snavset papir og pap, f.eks. aftørringspapir og pizza-bakker med madrester Snavset eller vådt plast- og papemballage til kød, grøntsager, mejeriprodukter og lign. Bleer / hygiejnebind Tandpastatuber og lign. Engangsservice Forsvarligt indpakket kold aske, sod, støvsugerposer m.v. Ikke-komposterbart madaffald som kød, fisk, sovs, fedt, brød, tilberedte grøntsager og lignende Affald fra rengøring fx støvsugerpose Vådt eller snavset emballage Affald fra rengøring Affald fra kantiner, frokoststuer, omklædningsrum og lignende Madrester i mindre omfang Madaffald fra storkøkkener i restauranter, cafeer, storkantiner og lignende, indeholdende dåser, anden emballage og lignende Dagrenovation til forbrænding må ikke indeholde følgende: Genanvendeligt papir, flasker og glas, ren metalemballage og rene plastdunke og -flasker Haveaffald, jord, sten og grus Døde dyr Kloakslam Skarpe og spidse genstande, såfremt disse ikke er forsvarligt indpakket Varm aske, sod, gløder og støvende materialer Farligt affald, herunder elektronik, batterier og lavenergipærer Friturefedt og lignende. Vegetabilsk organisk affald til hjemmekompostering: Vegetabilsk organisk affald kan ved kompostering omdannes til jordforbedring/næringstilskud på egen grund og må ikke indeholde forurenende stoffer og fremmedlegemer. Vegetabilsk organisk affald til hjemmekompostering er eksempelvis: Blomster og potteplanter Frugt og grøntsager Kaffegrums og teblade Kartoffelskræller og andre skræller Skaller fra æg og nødder 5

211 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Vegetabilsk organisk affald kan medtages i dagrenovationslignende affald, hvis hjemmekompostering ikke er muligt Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder samt offentlige og private institutioner i Silkeborg Kommune. Ubemandede lagre er dog fritaget fra denne bestemmelse Beskrivelse af ordningen Ordningen for dagrenovationslignende affald er en kommunal indsamlingsordning. Sorteringspligt: Virksomheden har pligt til at sortere affaldet. Der må ikke komme dagrenovationslignende affald i beholdere for genanvendeligt affald og der må ikke være genanvendeligt affald i beholdere for dagrenovationslignende affald til forbrænding. Såfremt dagrenovation blandes sammen med småt forbrændingsegnet affald så skal alt affaldet klassificeres som sagrenovationslignende affald, da det af hygiejniske årsager ikke er muligt at mellemdeponere degrenovationslignende affald hos Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Madaffald, fritureolie og lignende fra storkøkkener i restauranter, cafeer, storkantiner og lignende bortskaffes som beskrevet i 20. Det er ifølge Affaldsbekendtgørelsen tilladt at overdrage fødevareaffald i originalemballage til til behandling hos indsamlervirksomhed, der er registreret til dette i Affaldsregistret. Dispensation: Virksomheder der ønsker at benytte private indsamlingsordninger for dagrenovationslignende affald, kan søge kommunalbestyrelsen om dispensation fra at benytte den kommunale indsamlingsordning. Silkeborg Kommune er medejer af Energnist, som er et fælleskommunalt affaldsselskab, der forbrænder affald. Alt dagrenovtionslignende affald, der genereres i Silkeborg Kommune, skal derfor bortskaffes via Silkeborg Genbrug og Affald A/S til Energnist. Affaldsproducenten skal kunne fremvise dokumentation for aflevering af dagrenovationslignende affald til Silkeborg Genbrug og Affald A/S (Affaldscenter Tandskov). Dette vil også gælde ved opnåelse af dispensation fra den kommunale indsamlingsordning Beholdere Dagrenovationslignende affald skal bortskaffes i de af Silkeborg Genbrug og Affald A/S godkendte beholdere som er angivet i følgende skema: Beholdertype Størrelse i liter Maksimal vægt i kg Status 2-hjulet Udgået/udfases 2-hjulet Benyttes 2-hjulet Udgået/udfases 2-hjulet Benyttes 4-hjulet Benyttes 6

212 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune 4-hjulet 600/ Benyttes 4-hjulet 770/ Benyttes Affaldssæk Undtagelsesvis Der tilbydes flere beholderstørrelser end nævnt ovenfor. For alle beholdere og sække gælder, at de maksimalt må fyldes med 15kg/100 l volumen. Beholdere leveres af Silkeborg Genbrug og Affald A/S og betales af virksomheden. Virksomheden skal selv vedligeholde og udskifte beholdere. Renovatøren erstatter beholderen, hvis den beskadiges ved uheld i forbindelse med tømning. Virksomheden erstatter beholderen, hvis den bortkommer eller beskadiges af almindelig brug og slitage, ved brand, hærværk eller misbrug. To eller flere virksomheder kan efter aftale med Silkeborg Kommune, deles om beholdere til dagrenovationslignende. Ved virksomheder med særlige adgangsforhold kan kommunalbestyrelsen beslutte anvendelse af sække til dagrenovation. Sækken skal ophænges i sækkestativ. Det påhviler virksomheden at anskaffe og vedligeholde et sådant stativ og at udskifte stativet, hvis det oprindelige er udslidt eller fjernet. Stativer, der ikke er anbragt i lukkede rum, skal forsynes med godkendt trådnet Kapacitet for beholdere Virksomheden har ansvaret for, at der altid er tilmeldt tilstrækkeligt beholderkapacitet til at dække mængden af dagrenovation for en 14 dages periode. Der må ikke forekomme overfyldning mellem 2 tømninger. Kommunalbestyrelsen kan ved forudgående skriftlig varsel tilmelde yderligere beholdere eller ændre beholderstørrelse, hvis der flere gange konstateres overfyldning. Det er kommunalbestyrelsen der afgør, om en beholder er overfyldt. Virksomheden vil få besked ved ændret tilmelding. Enhver virksomhed skal som minimum have en 140 liter beholder, men i øvrigt en kapacitet, der er tilstrækkelig til at rummevirksomhedens affald for 14 dage. Hvis der er kortvarige perioder med ekstraordinært meget dagrenovation, kan virksomheden købe bortskaffelse af ekstra affald efter den ordning som Silkeborg Genbrug og Affald tilbyder. Hvis ejendommen har større mængder dagrenovation er der mulighed for at benytte stålcontainere og nedgravede affaldsløsninger. Stålcontainere lejes hos renovatøren eller Silkeborg Genbrug og Affald A/S. De nedgravede affaldsløsninger etableres, vedligeholdes og renholdes af grundejeren. Etablering af nedgravede affaldsløsninger kan etableres efter aftale med Silkeborg Kommune. Hvis virksomheden har større mængder dagrenovationslignende affald er der mulighed for at benytte stålcontainere og nedgravede affaldsløsninger. Stålcontainere lejes hos den renovatør, som driver ordningen eller Silkeborg Genbrug og Affald A/S og ved tilmelding skal placeringen 7

213 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune af stålcontaineren aftales med Silkeborg Genbrug og Affald A/S i forhold til adgang ved tømning Anbringelse af beholdere Generelt Ved affaldsbeholdere forstås her beholdere og containere og undtagelsesvis sække, der skal afhentes af Silkeborg Genbrug og Affald A/S renovatør på den enkelte adresse eller aftalt placering. Placering af individueller beholdere/standplads 1. Udgangspunktet for indsamlingen af dagrenovation er at affaldsbeholderen afhentes fra den placering på ejendommen grundejeren ønsker under forudsætning af, at placeringen og adgangsvejen overholder kravene Grundejere kan alternativt placere affaldsbeholderen på et ønsket og bekvemt sted til dagligt, og på afhentningsdagen stille affaldsbeholderen på et sted, der opfylder kravene Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: nedgravede affaldsbeholdere skal etableres i overensstemmelse med lokalplanen. Silkebor Genbrug og Affald A/S står for etableringen. 2. Affaldsbeholdere skal stå på et let tilgængeligt sted med fri adgang for renovatøren og med håndtaget ud mod renovationsarbejderen. Virksomheden kan placereaffaldsbeholderen på et ønsket og bekvemt sted til dagligt, og på afhentningsdagen stille affaldsbeholderen på et sted, der opfylder kravene. 3. Affaldsbeholdere skal stå på et plant og fast underlag (fliser, asfalt eller lignende). 4. Affaldsbeholderen skal stå med mindst 10 cm afstand til andre affaldsbeholdere, huse, træer og lignende. 5. Boxrum/skaktrum skal være udformet, så affaldsbeholderen er let tilgængelig. Ved sække skal rummet være forsynet med svingstativ eller stativ på skinner. 6. Frihøjden i rum, under døre og åbninger samt under udhæng, buske og træer m.v. skal være mindst 2,1 meter. 7. Pladsen omkring affaldsbeholderen skal være oplyst. 8. Hunde må ikke være til fare eller gene for renovatøren. Adgangsvejen 9. Adgangsvejen er den strækning, der er fra skel til affaldsbeholderen. 10. Adgangsvejen må højst være 30 meter lang. 8

214 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune 11. Adgangsvejen skal være plan, jævn og med fast underlag som f.eks. fliser. 12. Adgangsvejen skal være mindst 20 cm bredere end beholderen, dog minimum 1,2 m. 13. Der skal være mindst 2,1 meters frihøjde på adgangsvejen. 14. Adgangsvejen skal være velbelyst og ryddet for genstande, der står i vejen. Om vinteren skal der være ryddet for sne, og foretaget nødvendig glatførebekæmpelse. 15. Døre og låger skal kunne holdes fast i åben stilling. 16. Ved såkaldte koteletgrunde udgør koteletbenet en del af adgangsvejen og skal opfylde kravene hertil. Koteletbenet indgår dog ikke i beregningen af gangafstanden til standpladsen, idet beholderen på en koteletgrund afhentes maksimal 5 meter fra det sted, hvor koteletbenet (tilkørslen) går over i selve grunden. Den del af en adgangsvej, der forløber henover en anden ejendom, betragtes som et koteletben. 17. Adgangsvejen skal indrettes, så den er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende anvisninger og bestemmelser fra Arbejdstilsynet. Ved eventuelle stigninger på adgangsvejen kan Arbejdstilsynets bestemmelser opfyldes således: Sække og 2-hjulede spande: Er stigningen større end 1:10 svarende til 10 cm stigning pr. 1 meter, skal der anlægges trappetrin og skrå køreramper til hjulene på begge sider af trappen. Bredden på trinene skal være 40 cm, længden minimum 40 cm og trinhøjden må højest være 10 cm, dog skal trinbredden tilpasses affaldsbeholderens hjulafstand. Køreramperne skal være mindst 20 cm brede eller så brede, at hjulene ikke afspores. Stigningen skal for hver 5 meter være forsynet med vandret repos, der er så lang, at der er plads til renovationsmedarbejderen og affaldsbeholderen, eventuel kærren. Trin, dobbeltramper og vandrette reposer kan undlades, hvis stigningen er mindre end 1:7, svarende til 7 cm stigning pr. 1 meter under forudsætning af, at længden af stigningen er under 5 meter. Hvis stigningen, herunder trappeforløb, er større end 1:4 svarende til 25 cm stigning pr. 1 meter (25 %), skal affaldsbeholdere løftes eller hejses op med et teknisk hjælpemiddel, f.eks. en lift eller hejseudstyr. Tekniske hjælpemidler skal anskaffes og vedligeholdes af grundejeren, og skal efterleve Arbejdstilsynets krav. Grundejeren vil blive opkrævet ekstragebyr, såfremt renovatøren skal betjene disse hjælpemidler. 4-hjulede containere: Ved stigninger skal adgangsvejen anlægges uden trin i en bredde på minimum 1,2 meter. 9

215 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Hvis stigningen er større end 1:10, skal containeren løftes eller hejses op med et teknisk hjælpemiddel, f.eks. en lift eller hejseudstyr. Tekniske hjælpemidler skal anskaffes og vedligeholdes af grundejeren, og skal efterleve Arbejdstilsynets krav. Grundejeren vil blive opkrævet ekstragebyr, såfremt renovatøren skal betjene disse hjælpemidler. Tilkørselsvejen 18. Tilkørselsvejen er vejen fra offentlig vej til holdepladsen for renovationsbilen. 19. Tilkørselsvejen skal være befæstet med mindst stabilt grus og i vedligeholdt stand. Om vinteren skal der være ryddet for sne, og foretaget nødvendig glatførebekæmpelse. 20. Tilkørselsvejen skal være mindst 4,0 meter bred, og frihøjde under grene og lignende hindringer skal være mindst 4,0 meter. 21. Ved blinde veje og enligt beliggende ejendomme skal der være en tilstrækkelig vendemulighed for renovationsbilen jf. gældende vejregler. Det er dog tilladt for renovationsbilen at bakke max. 40 m. Der kan efter en vurdering af trafikforholdene o.l. gives dispensation til en længere bakkeafstand end 40 meter, hvis Silkeborg Kommune vurderer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 22. Såfremt tilkørselsvejen ikke opfylder disse krav, betragtes den som adgangsvej. Silkeborg Kommune kan anvise en placering af beholderen, såfremt kravene til adgangs- og tilkørselsvej ikke kan overholdes. 23. Silkeborg Genbrug og Affald A/S giver ikke refusion, hvis renovatøren er forhindret i at tømme affaldsbeholderen eller hvis en borger/grundejer ikke overholder de angivne kriterier til adgangsvejen for afhentning på standpladsen Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere må kun fyldes, så låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. Affaldssække må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. Sod, aske og slagger skal være fuldstændigt afkølet og emballeret forsvarligt inden anbringelse i beholderen. Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende, vådt og uhygiejnisk affald skal være forsvarligt emballeret inden anbringelse i beholderen, så der hverken kan ske skade på personer eller på affaldssækken/beholderen. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Silkeborg Genbrug og Affald A/S har til ansvar at beholderene tømmes inden overfyldning. Skulle der ske der overfyldning bedes borgere og grundejere tage kontakt til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. 10

216 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune 10.8 Renholdelse af beholdere Den enkelte virksomhed skal renholde og vedligeholde beholder og affaldsstativ, så de altid er i funktionsduelig og forsvarlig hygiejnisk stand. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Silkeborg Genbrug og Affald A/S har ansvaret for renholdelse af de nedgravede affaldsbeholdere Afhentning af dagrenovationslignende affald Som hovedregel skal dagrenovationslignende affald anbringes i en beholder, der tømmes hver 14. dag. Hvis bestemmelserne i 10.6 er opfyldt, hentes beholderen på standpladsen og bringes tilbage efter tømning. For virksomheder med særligt store affaldsmængder, kan der aftales en hyppigere afhentning, eller der kan anvendes stålcontainere eller nedgravede affaldsløsninger. Særligt for område omfattet af lokalplan , boligområder ved Gødvad Enge: Silkeborg Genbrug og Affald A/S skal sikre at nedgravede affaldsbeholdere tømmes efter behov. Kan beholderen ikke tømmes pga. vejrliget eller glat føre, vil beholderen blive tømt hurtigst muligt uden at der gives refusion for evt. manglende tømning. Tømning vil så vidt muligt blive foretaget på faste ugedage. I forbindelse med helligdage kan der dog forekomme forskydninger i den sædvanlige afhentningsdag. Klager vedrørende indsamling m.m. rettes til til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Klager bør rettes hurtigst muligt og senest 5 dage efter at beholderen skulle have været tømt. Silkeborg Genbrug og Affald A/S vil hurtigst muligt iværksætte tømning, såfremt forholdet skyldes en forglemmelse fra renovatøren. Andre henvendelser om f.eks. beholdere, gebyrer m.m. rettes til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Klager over Silkeborg Genbrug og Affald A/S vurderinger kan rettes til Silkeborg Kommune Tilmelding/afmelding Til- og afmelding sker ved henvendelse til Silkeborg Genbrug og Affald A/S. Det er ikke muligt at tilmeldes ordningen for en kortere periode end 1 måned. Dog kan der i særlige tilfælde etableres sæsontømning eller tømning i forbindelse med særlige begivenheder som f.eks. byfester. Til- og afmeldinger kan normalt kun foretages af virksomhedsejeren. 11

217 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Ændringer Såfremt virksomhedsejeren ønsker det, kan der ske ændringer i beholdertype og tømningsfrekvens i henhold til gældende gebyrblad. 11 Ordning for genbrugspladserne Kommunalbestyrelsen har etableret adgang til genbrugspladser til modtagelse af affald Hvem gælder ordningen for Genbrugspladserne er forbeholdt borgere og grundejere samt virksomheder i og udenfor Silkeborg Kommune der er tilmeldt ordningen. Tilmeldte virksomheder har efter affaldsbekendtgørelsen adgang til genbrugspladserne med erhvervsaffald, der i karakter svarer til det, husholdningerne har adgang med. Med karakter menes bl.a. affaldsfraktioner og mængder Adgang til genbrugspladserne Virksomheder kan bruge genbrugspladserne i Silkeborg Kommune til deres erhvervsaffald ved at tilmelde sig genbrugspladsordningen. De udleverede adgangskort skal placeres synligt i forruden på køretøjet således, at pladspersonalet nemt kan kontrollere, at virksomheden har betalt for adgangen til genbrugspladserne. Dette gælder også adgangskort for erhvervsordningen for aflevering af op til 200 kg farligt affald. Ved tilmelding skal virksomheden oplyse CVR-nummer, registreringsnummer mv. på de tilmeldte køretøjer og eventuelle trailere. Virksomheder, der ikke har tilmeldt sig til genbrugspladsordningen, vil ikke få adgang til genbrugspladserne med erhvervsaffald. Virksomhederne har efter affaldsbekendtgørelsen adgang til pladserne i indregistrerede køretøjer med en tilladt totalvægt på maksimalt kg og med en på køretøjet monteret trailer Sortering på genbrugspladserne Virksomhederne skal aflevere affaldet sorteret i overensstemmelse med Silkeborg Genbrug og Affald A/S sorteringsvejledning og skiltningen på genbrugspladserne. Herudover skal pladspersonalets anvisning følges. Der modtages ikke dagrenovationslignende affald på genbrugspladserne. Kontakt Silkeborg Forsyning for aflevering af ekstra dagrenovation. Der modtages ikke olietanke på genbrugspladserne. Silkeborg Kommune kan oplyse hvem der kan modtage olietanke. Der kan for udvalgte affaldstyper blive stillet krav om, at disse kun modtages mod aflevering af erklæring om eksempelvis: Mængde og type (evt. produktionsnr. ved asbest- og eternitplader) Grundejerens navn og adressen, hvorfra affaldet kommer 12

218 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Registreringsnr. på køretøj og evt. trailer. Navn på føreren af køretøjet, der afleverer affaldet Farligt affald skal afleveres på modtagebordet og pladspersonalet kontaktes hvis der er tvivl om håndtering. Manglende overholdelse af sorteringskravene og ordensreglerne vil medføre fratagelse af muligheden for at bruge genbrugspladserne. Klunsning er ikke tilladt. Virksomheder der er tilmeldt genbrugspladsordningen kan aflevere op til 10 kg farligt affald. Virksomheder kan aflevere op til 200 kg farligt affald pr. år ved at tilmelde sig den særlige ordning for farligt affald. Ved aflevering af farligt affald skal pladspersonalet altid kontaktes. Virksomheden skal medbringe udfyldt blanket for farligt affald, som skal underskrives af pladspersonalet på genbrugspladsen som kvittering/dokumentation for afleveringen. Blanketten kan printes fra Silkeborg Forsynings hjemmeside. Det er også muligt at rekvirere en blanket på genbrugspladsen. Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugspladserne skal der efter affaldsbekendtgørelsen anvendes klare plastsække. Dette er for at indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugspladserne. Ordensreglementet for genbrugspladserne i skal følges Vægtbegrænsning Den enkelte virksomhed (den gebyrbetalende produktionsenhed) må efter affaldsbekendtgørelsen maksimalt aflevere 200 kg farligt affald om året på genbrugspladserne. Dette gælder dog ikke for bærbare batterier og akkumulatorer, som defineret i batteribekendtgørelsen, samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger omfattet af producentansvar, som defineret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen udsteder efter affaldsbekendtgørelsen kvittering for det modtagne farlige affald. Farligt affald Ved aflevering af farligt affald må emballagen eller beholderen maksimalt indeholde 20 kg eller 20 liter pr. enhed. Eternit med asbest Eternit tag- og loftsplader med asbest kan afleveres på Tandskov Genbrugsplads ved aflevering af erklæring som beskrevet ovenfor. Der kan afleveres eternit med asbest om lørdagen og søndagen i Tandskov Genbrugsplads åbningstid. Brudte tag- og loftsplader bliver betragtet som asbestholdige og skal afleveres på Tandskov Genbrugsplads i tæt indpakning 13

219 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Hver tilmeldte virksomhed kan maksimalt aflevere 30 plader pr. besøg. Årligt må der afleveres mængder der svare til i alt 300 hele plader, hvilket svarer til i alt ca kg. Denne mængde inkluderer også brudte plader. Større mængder eternit med asbest kan afleveres på hverdage påaffaldscenter Tandskov mod betaling pr. ton efter gældende takster. Eternit uden asbest Hele eternittag- og loftsplader uden asbest kan afleveres på Tandskov Genbrugsplads ved aflevering af erklæring som beskrevet ovenfor. Brudte tag- og loftsplader bliver betragtet som asbestholdige og skal afleveres på Tandskov Genbrugsplads i tæt indpakning. Der kan afleveres eternit uden asbest om lørdagen og søndagen i Tandskov genbrugsplads åbningstid. Større mængder eternit uden asbest kan afleveres på hverdage på Affaldscenter Tandskov mod betaling pr. ton efter gældende takster. Hele vinduer: Hele vinduer, hvor glasset ikke er skilt fra rammen, kan afleveres i på Tandskov Genbrugsplads. 12 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald 12.1 Hvad er ikke-genanvendeligt farligt affald Ikke-genanvendeligt farligt affald er affald, som er omfattet af definitionen af farligt affald i affaldsbekendtgørelsen, og som er ikke-genanvendeligt, bortset fra eksplosivt affald. Ikke-genanvendeligt farligt affald er eksempelvis: Støvende asbestholdigt materiale Medicin Olieaffald (som ikke er omfattet af Mineralolie Brancheforeningens Miljøpulje) Organiske forbindelser PCB holdigt affald vurderet ud fra koncentrationen af PCB Tungmetalholdigt affald vurderet ud fra koncentrationen af PCB Klinisk risikoaffald, småbatterier og affald fra olie- og benzinudskillere er defineret som ikkegenanvendeligt farligt affald, men er omfattet af en selvstændig ordning Hvem gælder ordningen for Ordningen omfatter alle virksomheder i Silkeborg Kommune Beskrivelse af ordningen Ordningen for ikke-genanvendeligt farligt affald er en anvisningsordning. Virksomheder der frembringer farligt affald skal følge bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen. Farligt affald skal 14

220 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune anmeldes til Silkeborg Kommune. Anmeldelsesskema kan findes på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Ikke-genanvendeligt farligt affald skal afleveres til registrerede transportører eller indsamlere der er registeret i det Nationale Affaldsregister. Virksomheder tilmeldt genbrugspladsordningen for farligt affald kan aflevere op til 200 kg farligt affald om året på genbrugspladserne i Silkeborg Kommune. Virksomheden skal medbringe en udfyldt blanket for farligt affald, som underskrives af pladspersonalet på genbrugspladsen som kvittering/dokumentation for afleveringen. Blanketten kan printes fra Silkeborg Kommunes hjemmeside. Det er også muligt at rekvirere en blanket på genbrugspladsen. Ikke-genanvendeligt farligt affald skal til enhver tid opbevares og håndteres miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, således at der ikke opstår risiko for forurening af jord og grundvand, og således at der ikke er risiko for mennesker og miljø. Ved forsvarlig opbevaring forstås, at affaldet opbevares i egnet tæt emballage under tag, på stabil tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Oplagspladsen skal være indrettet således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder til flydende affald. Beholdere med farligt affald skal anbringes således, at eventuelle utætheder let kan konstateres, og således at tømning eller afhentning let kan finde sted. Beholderne skal være tydeligt mærket med angivelse af indhold og egnet til den pågældende affaldstype. Affaldet skal være i en af transportøren godkendt emballage, når det afhentes. Flydende/pumpbart farligt affald kan desuden opsamles i egnede overjordiske tankanlæg. Tankanlægget skal være tæt og udformet, så tømning og påfyldning kan foregå forsvarligt og ikke giver anledning til spild. Farligt affald må ikke opbevares i nedgravede tankanlæg. Ikke-genanvendeligt farligt affald må ikke afbrændes eller udledes i regn- eller spildevandssystemet. Mindre mængder af farligt affald (op til 200 kg pr. år) kan af de virskomheder der er tilmeldt ordningen, afleveres på Silkeborg Kommunes genbrugspladser. Mindre mængder skal afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt. Eksplosivt affald skal efter affaldsbekendtgørelsen håndteres miljømæssigt forsvarligt ved en godkendt affaldsmodtager. Virksomheden skal efter affaldsbekendtgørelsen sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andre kategorier af farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald. Virksomheden skal efter affaldsbekendtgørelsen sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret. 15

221 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Virksomheden skal efter miljøbeskyttelsesloven efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tilvejebringe dokumentation for, at farligt affald er korrekt klassificeret i overensstemmelse med bilag om listen over affald (EAK-koder) og bilag om farligt affald i affaldsbekendtgørelsen. 13 Ordning for klinisk risikoaffald 13.1 Hvad er klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald er efter affaldsbekendtgørelsen defineret som farligt affald og virksomheder der genererer klinisk risikoaffald skal derfor som ved produktion af andet farligt affald udfylde og indsende et anmeldelsesskema for klinisk risikoaffald til Silkeborg Kommune. Klinisk risikoaffald omfatter: Skærende og stikkende genstande, som har været brugt i patientpleje eller behandling samt i dyrehold, eksempelvis Kanyler, knive, guidewires, sakse, pincetter, suturnåle, dråbekamre og andet, der kan penetrere hud. Reagensglas, skår og lign., der indeholder blod, pus eller vævsvæskerester. Laboratorieglasvarer (f.eks. hæmoglobinkuvetter, hårrør, pipetter og glasskår) forurenet med blod, pus og vævsvæsker. Alt affald fra patienter, som er isolerede, medmindre kendskab til sygdommens smittemåde gør, at risikoen ved håndtering må anses for minimal, eksempelvis Affald fra patienter med kolera. Affald fra patienter med miltbrand. Smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr samt dyrehold, eksempelvis: Petriskåle og lign., som indeholder levende bakterie-, virus- eller svampekulturer. Drænflasker og lign. med blod, pus eller vævsvæsker, som ikke kan udtømmes før bortskaffelse, og som ikke er effektivt inaktiveret. Meget vådt (som vil dryppe, hvis det sammenpresses) engangsmateriale, hvor væden udgøres af vævsvæsker, pus eller blod fra patienter, eksempelvis forbindinger, afdækninger, operationsservietter, bleer og hygiejnebind. Alle vævsdele fra forsøgsdyr, som indeholder humanpatogene mikroorganismer. Rester af ikke-dræbt vaccine. Visse typer vævsaffald, som på grund af stikkende (f.eks. knoglesplinter) eller væskeholdig/dryppende karakter (f.eks. moderkager) kan udgøre en risiko (se afsnit om vævsaffald). Vævsaffald, eksempelvis Moderkager. Aborter. Vævsprøver, herunder også vævsprøver i formalin. 16

222 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Amputerede legemsdele. For nærmere uddybning af definitionerne for klinisk risikoaffald henvises i øvrigt til vejledning nr fra Miljøstyrelsen om håndtering af klinisk risikoaffald Hvem gælder ordningen for Ordningen omfatter alle producenter af klinisk risikoaffald, herunder eksempelvis sygehuse, behandlingsinstitutioner/plejehjem, hjemmeplejeordninger, laboratorier, lægers og tandlægers klinikker, praktiserende jordemødre, svineproducenter, dyrlæger m.fl Beskrivelse af ordningen Pkt. 1: Ordningen for klinisk risikoaffald er en anvisningsordning. Affaldet skal afleveres til registrerede transportører eller indsamlingsvirksomheder der er registeret i det Nationale Affaldsregister. Pkt. 2: Klinisk risikoaffald sorteres ved kilden og opsamles i typegodkendte og til formålet specielt fremstillede emballager (affaldsbeholdere/engangsemballager). Emballagerne (af forskellige typer) udleveres til virksomheden af den indsamler, der forestår indsamlingsordningen jf. pkt. 1. De enkelte beholdertyper skal benyttes til det formål, de er bestemt for efter vejledning fra indsamlingsvirksomheden. Klinisk risikoaffald skal sorteres efter anvisning af indsamlingsvirksomheden og må aldrig blandes med andre affaldstyper. Generelt gælder altid følgende overordnede retningslinjer: Skærende og stikkende genstande, f.eks. kanyler, lægges straks efter brugen i en egnet brudsikker beholder. Beholderen skal være tør og må af hensyn til tætheden ikke indeholde f.eks. desinfektionsvæske. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt og mærkes, før affaldet forlader produktionsstedet. Andet smitteførende affald opsamles på produktionsstedet i plastposer, plastspande e.l. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt og mærkes, før affaldet forlader produktionsstedet. Vævsaffald, som med henblik på en tilstrækkelig forbrænding, skal indsamles særskilt, opsamles i plastposer, plastspande e.l. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt og mærkes, før affaldet forlader produktionsstedet. Mærkningen skal foretages efter anvisning fra indsamleren, og skal som minimum omfatte deklaration af indholdet, producentens navn, tlf. nr. samt kontaktperson. Pkt. 3: Klinisk risikoaffald skal til enhver tid opbevares miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, således at der ikke opstår uhygiejniske forhold og fare for mennesker og dyr. Der henvises i øvrigt til vejledning nr fra Miljøstyrelsen om håndtering af klinisk risikoaffald. Pkt. 4: 17

223 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Klinisk risikoaffald skal ved afhentning hos affaldsproducenten afleveres efter behov og mindst 1 gang årligt. Afhentningshyppigheden skal bl.a. fastsættes ud fra en vurdering af mængder og hygiejniske forhold på opsamlingsstedet. Indsamlingsvirksomheden kan vejlede i korrekt opbevaring og hensigtsmæssig afhentningshyppighed. Indsamlingsvirksomhedens anvisninger om maksimale vægtgrænser i de forskellige emballagetyper skal følges. Aftale om beholdere og afhentningshyppighed indgås med indsamlingsvirksomheden. Afhentning af klinisk risikoaffald på affaldsproducentens adresse sker efter aftale mellem producent og indsamler. Normalt skal klinisk risikoaffald afhentes hos affaldsproducenten, hvor affaldet opstår. Ved decentral hjemmepleje/patientpleje, hvor der opstår klinisk risikoaffald, kan affaldet medtages af plejepersonalet/lægen og opsamles på centrale lokaliteter (f.eks. plejehjem eller lægepraksis), hvor affaldet afhentes af indsamlingsvirksomheden. I disse tilfælde skal affaldet opsamles, transporteres og opbevares forsvarligt i overensstemmelse med vejledning nr fra Miljøstyrelsen om håndtering af klinisk risikoaffald. Affaldsproducenter, der kun har kanyler, og hvor mængden heraf maksimalt udgør, hvad der kan være i en kanyleboks på 2,5 liter, kan aflevere disse på genbrugspladserne, såfremt de er forsvarligt emballerede i en dertil godkendt kanyleboks. Indsamlingsvirksomheden varsler affaldsproducenten om afhentning efter nærmere aftale mellem indsamlingsvirksomheden og affaldsproducenten. Affaldsproducenten skal sikre let og umiddelbar adgang til afhentning af affaldet, således at der er hensigtsmæssige arbejdsforhold for indsamlingsvirksomhedens mandskab. Såfremt indsamlingsvirksomheden kører forgæves, fordi affaldsproducenten ikke har sørget for at affaldet er klar til afhentning i overensstemmelse med indgået aftale, kan der opkræves gebyr for forgæves kørsel. I forbindelse med afhentning afleverer indsamlingsvirksomheden som udgangspunkt tilsvarende antal og typer af nye engangsemballager eller rengjorte affaldsbeholdere, som medtages. Pkt. 5: Silkeborg Kommunes Teknik- og miljøafdeling kan med henblik på at undgå ophobning hos den enkelte producent, meddele påbud om regelmæssig/hyppigere aflevering af klinisk risikoaffald. Pkt. 6: Klinisk risikoaffald må ikke afbrændes eller udledes i spildevand. 14 Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald 14.1 Hvad er ikke-genanvendeligt PVC-affald Ikke-genanvendeligt PVC-affald er typisk blødt som eksempelvis: regntøj, gummistøvler, presenninger, bløde plastlister og paneler, vinylgulvbelægning m.v Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i kommunen, der frembringer ikke-genanvendeligt PVC-affald. 18

224 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune 14.3 Beskrivelse af ordningen Ordningen er en anvisningsordning. Ikke-genanvendeligt PVC-affald skal afleveres som deponiaffald på Affaldscenter Tandskov, hvor der skal betales de gældende takster for aflevering. Virksomheder, der er tilmeldt genbrugspladsordningen, kan aflevere ikke-genanvendeligt PVC-affald som deponiaffald på genbrugspladserne. 15 Ordning for forbrændingsegnet affald 15.1 Hvad er forbrændingsegnet affald. Forbrændingsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen af forbrændingsegnet affald i affaldsbekendtgørelsen. Forbrændingsegnet affald er eksempelvis: Ikke-genanvendeligt pap og papir, for eksempel coatede pap- og papirtyper samt tilsmudset pap og papir. Udefinerbart plast samt kompositmaterialer mellem plast og andre materialer. Forbrændigngsegnet inventar, f.eks. tæpper og madrasser. Forbrændingsegnet produktionsaffald. Forbrændingsegnet affald må ikke indeholde: Affald, der er egnet til genanvendelse (pap, papir, plast, ubehandlede træprodukter, rene træmøbler, metalreoler m.v. Dagrenovationslignende affald (dvs. let fordærveligt affald eller andet affald, der har været i kontakt med madvarer). Deponeringsegnet affald ( asbest, mineraluld, gulvopfej m.v.). Elektronikaffald. Farligt affald. Jord og sten. PVC. Modtagekravene på forbrændingsanlæggene skal altid følges. 15.2Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i kommunen, der frembringer forbrændingsegnet affald. 15.3Beskrivelse af ordningen Ordningen er en anvisningsordning. Forbrændingsegnet affald skal på virksomheden udsorteres og opbevares således, at kvaliteten ikke forringes og således, at forbrænding er mulig. Forbrændingsegnet affald skal som udgangspunkt sorteres som småt brændbart affald og stort brændbart affald i følgende størrelser: 19

225 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Småt brændbart affald er forbrændingsegnet affald med: Enkeltdele på maksimal.70 cm x 70 cm i sidelængde. Kompakte dele med tværsnit på maksimal 20 cm x 20 cm eller ø25 cm. Stykker af gulvtæpper på maksimal 2 m 2. Stykker af plast, papir eller stof på maksimal 25 m 2 og 15 meters længde. Oprullede baner af eks. plast, papir eller stof i maksimal 15 meters længde og 20 cm bredde. Stort brændbart affald er forbrændingsegnet affald hvor: Enkeltdelene har en maksimal længde på 300 cm. Ingen kompakte dele er større end 300 cm x 125 cm x 20 cm. Enkeltdelene har en maksimal vægt på 200 kg. Affaldet kan neddeles. Fejlsorteret affald til sortering anvises på Affaldscenter Tandskov, hvor der skal betales de gældende takster for sortering og evt. neddeling. Neddelt kreosotbehandlet træ skal leveres til affaldsforbrændingsanlæg anvist af Silkeborg Kommune. Afbrænding: Silkeborg Kommune er medejer af Energnist, som er et fælleskommunalt affaldsselskab, der forbrænder affald. Alt forbrændingsegnet affald, der genereres i Silkeborg Kommune, skal derfor bortskaffes via Silkeborg Genbrug og Affald A/S til Energnist. Affaldsproducenten skal kunne fremvise dokumentation for aflevering af forbrændingsegnet til Silkeborg Genbrug og Affald A/S (Affaldscenter Tandskov). Såfremt det ikke er til gene, må der dog afbrændes følgende (jf. affaldsbekendtgørelsen): have- og parkaffald i mindre mængder udenfor by- og sommerhusområder og kun i perioden 1. december til 1. marts, haveaffaldslignende affald fra gartnerier og naturplejeaktiviteter m.v. på lokaliteten, hvor affaldet er frembragt udenfor byzone og sommerhusområder, rent, tørt træ på særligt indrettede bålpladser ved særlige lejligheder, haveaffald Sankt Hans aften. Afbrænding af rene, tørre grene m.v., samt rent og tørt træ, er dog tilladt i brændeovne og lignende med energiudnyttelse i henhold til Brændeovnsbekendtgørelsen. Det er tilladt for skovbrug at afbrænde træstød og hugstaffald i sammenhængende bevoksninger af skovtræer på mindst 0,5 ha og 20 meters bredde. Det er tilladt at afbrænde halm og lign. f.eks. det halm der er spildt efter mejetærskning, frøgræs og græs fra roekuler. Afbrænding skal overholde de til enhver tid gældende afstandskrav i bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. 20

226 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune 16 Ordning for deponeringsegnet affald 16.1 Hvad er deponeringsegnet affald Deponeringsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen af deponeringsegnet affald i affaldsbekendtgørelsen. Deponeringsegnet affald er eksempelvis: Ikke-brændbart affald, f.eks. asbest og ikke rent mineraluld. Ikke forbrændingsegnet affald, f.eks. PVC-affald (se 14 for blød pvc). Andet affald som ikke kan/må genanvendes eller brændes, bl.a. tungmetalforurenet affald Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i kommunen, der frembringer deponeringsegnet affald Beskrivelse af ordningen Ordningen er en anvisningsordning. Deponeringsegnet affald skal leveres til de anlæg som er omfattet af anvisningen eller på Affaldscenter Tandskov mod betaling pr. ton efter gældende takster. Virksomheder, der er tilmeldt genbrugspladsordningen, kan aflevere deponeringsegnet affald på Silkeborg Kommunes genbrugspladser. Følgende affaldstyper må ikke afleveres til deponering: Affald der ikke har været underkastet forbehandling. Kravet om forbehandling forinden deponering kan dog fraviges af kommunalbestyrelsen, hvis en forbehandling ikke vil nedbringe mængden af affaldet eller fare for menneskers sundhed eller miljøet. Affald som under deponeringsforholdene er eksplosivt, brandnærende, brandfarligt eller ætsende, jf. affaldsbekendtgørelsen. Dæk, bortset fra cykeldæk og dæk med en udvendig diameter på over 1,40 meter. Flydende affald. Ituskårne dæk. Klinisk risikoaffald, jf. bilag i affaldsbekendtgørelsen. Virksomheden, eller i dennes fravær den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for håndteringen af affaldet, er forpligtet til at sikre, at der sker en grundlæggende karakterisering af affaldet i overensstemmelse med retningslinjerne i bilagene i bekendtgørelse om deponeringsanlæg, når et læs affald ønskes afleveret på deponeringsanlægget. Affaldsproducenten er samtidig ansvarlig for, at karakteriseringsoplysningerne er korrekte. Hvis affaldsproducenten har kendskab til eller begrundet mistanke om, at affaldet indeholder andre potentielt miljøskadelige stoffer end dem, der er omfattet af bilag 3 i deponeringsbekendtgørelsen, er det affaldsproducentens ansvar at sikre, at de pågældende stoffer medtages i den grundlæggende karakterisering. 21

227 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Udtagning af prøver i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestning skal udføres efter en prøvetagningsplan, som affaldsproducenten er forpligtet til at udarbejde i overensstemmelse med DS/EN Prøvetagningsplanen skal udarbejdes af en person med fornøden kompetence, jf. bilag 6 i deponeringsbekendtgørelsen. Prøvetageren skal være akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC eller personcertificeret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17024, jf. bilag 6 i deponeringsbekendtgørelsen. Testning og kemiske analyser i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestning af en affaldstype samt analyser, der udføres som led i grundvandsmoniteringen og i de øvrige kontrol- og overvågningsprocedurer, skal udføres af akkrediterede laboratorier eller af ikke-akkrediterede laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden. Hvis ikke-akkrediterede laboratorier godkendes og dermed foretager testningen, skal deponeringsanlægget dokumentere over for tilsynsmyndigheden, at det pågældende laboratorium har erfaring med relevante testmetoder, ligesom deponeringsanlægget skal dokumentere, at laboratoriet er i besiddelse af et effektivt kvalitetssikringssystem.. 17 Ordning for blandet affald 17.1 Hvad er blandet affald Blandet affald er affald, hvor to eller flere affaldsfraktioner, der skal behandles forskelligt, er blandet sammen. Blandet affald til sortering må ikke indeholde farligt affald, dagrenovationslignende eller letfordærveligt affald. Blanding af de forskellige affaldsfraktioner hos affaldsproducenten må kun finde sted, såfremt det blandede affald efterfølgende på et sorteringsanlæg kan adskilles i de forskellige fraktioner og viderehåndteres i overensstemmelse med bestemmelserne for de enkelte affaldsfraktioner (f.eks. byggeaffald, jern og metal, plast, forbrændingsegnet affald og deponeringsegnet affald) Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for virksomheder, der har blandet affald til genanvendelse, forbrænding og deponering Beskrivelse af ordningen Ordningen er en anvisningsordning. Affaldsproducenter, der ikke foretager opdeling af affald i forskellige sorteringer af genanvendeligt, forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald, kan levere affald i blandet form med visse begrænsninger til sorteringsanlæg på Affaldscenter Tandskov eller tilsvarende sorteringsanlæg således at de forskellige affaldstyper kan viderehåndteres i overensstemmelse med bestemmelserne for de enkelte affaldsfraktioner til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. 22

228 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Der skal betales de gældende takster for aflevering. Afbrænding: Silkeborg Kommune er medejer af Energnist, som er et fælleskommunalt affaldsselskab, der forbrænder affald. Alt forbrændingsegnet affald, der genereres i Silkeborg Kommune, skal derfor bortskaffes via Silkeborg Genbrug og Affald A/S til Energnist. Affaldsproducenten skal kunne fremvise dokumentation for aflevering af forbrændingsegnet til Silkeborg Genbrug og Affald A/S (Affaldscenter Tandskov). 18 Ordning for affald fra olie- og benzinudskilleranlæg 18.1 Hvad er affald fra olie- og benzinudskilleranlæg Affald fra olie- og benzinudskilleranlæg er olie, benzin, sand og vand m.v., der udskilles i olieog benzinudskillere og tilhørende sandfang. Silkeborg Kommune definerer affald fra olie- og benzinudskilleranlæg som ikke kildesorteret, genanvendeligt affald Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for virksomheder, der har etableret et olie- og benzinudskilleranlæg Beskrivelse af ordningen Inden etablering af udskillere og sandfang skal virksomheden søge tilladelse hos Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling. Nedlæggelse/sløjfning af udskillere og sandfang skal ligeledes meddeles til kommunen. Virksomheden skal anmelde olieaffald fra udskillere til Silkeborg Kommune på et anmeldelsesskema for farligt affald, se Udskillere og eventuelle sandfang skal tømmes og inspiceres efter behov dog mindst 1 gang årligt. Den enkelte bruger bærer det fulde ansvar for, at den daglige drift af udskillere og sandfang ikke giver anledning til forurening. Brugeren skal efter anmodning skaffe tilsynsmyndigheden eller transportøren uhindret adgang til at udføre kontrol og tømning. Affaldet skal afleveres til registrerede transportører eller indsamlere i det Nationale Affaldsregister. Der skal foreligge en skriftlig tømningsaftale med den valgte transportør, som kan forevises Silkeborg Kommune på forlangende. Transportøren skal, såfremt der konstateres uregelmæssigheder eller fejl og mangler ved anlægget, underrette virksomheden og Silkeborg Kommune om forholdet. Virksomheden eller dennes transportør skal sikre, at udskiller og sandfang efter tømning er korrekt vandfyldt og i funktionsdygtig tilstand. 23

229 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune 19 Ordning for affald fra fedtudskilleranlæg 19.1 Hvad er affald fra fedtudskilleranlæg Alt affald fra udskillere samt eventuelt tilhørende sandfang. Silkeborg Kommune definerer affald fra fedtudskilleranlæg som ikke kildesorteret, genanvendeligt affald Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for virksomheder, der har etableret en fedtudskiller og eventuelt tilhørende sandfang Beskrivelse af ordningen Inden etablering af udskillere og sandfang skal virksomheden søge tilladelse hos Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling. Nedlæggelse/sløjfning af udskillere og sandfang skal ligeledes meddeles til kommunen. Udskillere og eventuelle sandfang skal tømmes og inspiceres efter behov dog mindst 2 gange årligt. Den enkelte bruger bærer det fulde ansvar for, at den daglige drift af udskillere og sandfang ikke giver anledning til forurening. Brugeren skal efter anmodning skaffe tilsynsmyndigheden eller transportøren uhindret adgang til at udføre kontrol og tømning. Affaldet skal afleveres til registrerede transportører eller indsamlere i Det Nationale Affaldsregister. Der skal foreligge en skriftlig tømningsaftale med den valgte transportør, som kan forevises Silkeborg Kommune på forlangende. Transportøren skal, såfremt der konstateres uregelmæssigheder eller fejl og mangler ved anlægget, underrette virksomheden og Silkeborg Kommune om forholdet. Virksomheden eller dennes transportør skal sikre, at udskiller og sandfang efter tømning er korrekt vandfyldt og i funktionsdygtig tilstand. 20 Madaffald fra storkøkkener i restauranter, cafeer, storkantiner og lignende Hvad er madaffald Ved madaffald forstås rester og levninger fra såvel tilberedning, salg og servering, der kan udnyttes. 24

230 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune Madaffald er eksempelvis: brød- kage- og dejrester grøntsagsafskæringer og -skræller kasserede kødvarer, fisk, mejeriprodukter, frugter og grøntsager og affald heraf pålægsrester og affald fra kødudskæringer suppe- og sovserester æggeskaller og kaffegrums Af hensyn til udnyttelsen af madaffaldet er det vigtigt, at det ikke indeholder andet affald som bestik, dåser, anden emballage, friturefedt og lignende. Friturefedt og lignende må ikke afleveres som madaffald, men skal indsamles separat, jf Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder med store mængder madaffald Beskrivelse af ordningen Madaffald kan bortskaffes på to metoder: 1. Gennem ordning for dagrenovationslignende affald jf Gennem frivillig ordning for virksomheder, som afleverer madaffald (se 20.1), der enten indgår i produktionen af bio-diesel eller efter forarbejdning anvendes til energiudnyttelse ved bioforgasning. Den frivillige ordning er en anvisningsordning jf. nedenstående. Affaldet skal afleveres til en indsamler for madaffald, der er registreret i Det Nationale Affaldsregister. Virksomhederne skal indgå en skriftlig aftale med indsamleren. Til opsamling af madaffald skal der anvendes opsamlingsmateriel, som udleveres af indsamleren. Friturefedt og lignende kan bortskaffes på følgende måde: 1. Gennem frivillig ordning for virksomheder, som afleverer friturefedt og lignende, der enten indgår i produktionen af bio-diesel eller efter forarbejdning anvendes til energiudnyttelse ved bioforgasning. Den frivillige ordning er en anvisningsordning jf. nedenstående. Affaldet skal afleveres til en indsamler for madaffald, der er registreret i Det Nationale Affaldsregister. Virksomhederne skal indgå en skriftlig aftale med indsamleren. Til opsamling af madaffald skal der anvendes opsamlingsmateriel, som udleveres af indsamleren. 2. Det er ifølge Affaldsbekendtgørelsen tilladt at overdrage fødevareaffald i originalemballage til til behandling hos indsamlervirksomhed, der er registreret til dette i Affaldsregistret. 21 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer 25

231 Regulativ for erhvervsaffald Silkeborg Kommune 21.1 Hvad er bærbare batterier og akkumulatorer Bærbare batterier og akkumulatorer er ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt, og ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator, jf. batteribekendtgørelsen. Bærbare batterier er eksempelvis batterier fra: Legetøj, lommelygter, radioer Ure, høreapparater, postkort med lyd, lommeregnere Kameraer og småelektronik Genopladelige batterier til mobiltelefoner, el-værktøj 21.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle virksomheder i kommunen Beskrivelse af ordningen Småbatterier samles i en gennemsigtig, ren, tør og ubrugt pose. Før afhentning lukkes den med en knude og lægges synligt på dagrenovationsbeholderen. Småbatterier kan endvidere afleveres i kurve monteret på dagrenovationscontainere. Små og større batterier, samt akkumulatorer kan også afleveres på genbrugspladserne. 26

232 27 Godkendelse af at forslag til regulativer for erhvervs- og husholdningsaffald samt jordstyring sendes i offentlig høring Bilag: Bilag 3 - Jordstyringsrelativ DokumentID:

233 BILAG 3 til sagen Godkendelse af regulativer for erhvervs- og husholdningsaffald samt jordstyringsregulativ sendes i offentlig høring JORDSTYRINGSREGULATIV APRIL 2016

234 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune I Generel del 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v., jf. miljøbeskyttelseslovens 45, stk. 4, med henblik på at etablere og skabe rammerne for kommunale ordninger for håndtering af jord, som er affald. At sikre, at jord, som er affald, bortskaffes miljømæssigt forsvarligt med henblik på at forhindre og forebygge skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. At begrænse ressourceanvendelsen ved at sikre, at opgravet jord, som er affald, genanvendes i bygge- og anlægsprojekter, såfremt det miljømæssigt, teknisk og økonomisk er muligt (eventuelt efter rensning og sortering). Regler vedrørende områdeklassificering af byområder er reguleret af Silkeborg Kommunes til enhver tid gældende regulativ vedrørende områdeklassificering. 2 Lovgrundlag Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven). Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Jordflytningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder (Restproduktbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord. 3 Definitioner I det omfang det er relevant for opgravning, flytning og bortskaffelse af jord, som er affald, anvendes de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse. Specifikt i forhold til jord er definitionerne suppleret med følgende: 1) Akut opstået jordflytning: En konstateret jordforurening, hvor det er nødvendigt straks at gennemføre en afværgeforanstaltning med flytning af jord, eller et opstået ledningsbrud eller lignende, hvor overskudsjord i forbindelse med et umiddelbart nødvendigt reparationsarbejde eller lignende ikke kan oplagres midlertidigt på den ejendom, den kortlagte del af ejendommen eller på det vejareal, hvor arbejdet finder sted. 2

235 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune 2) Flytning af jord: Opgravning og håndtering af jord. Ved en jordflytning forstås en flytning af jord fra en lokalitet til en anden lokalitet. En jordflytning kan ske over tid og bestå af flere jordtransporter. 3) Følgeseddel: Et eksemplar af den senest ajourførte anmeldelse af jordflytning overdraget til transportøren af jorden, når transportøren har påført sit navn og sin adresse samt CVR-nummer på anmeldelsen. Følgesedlen kan være elektronisk. 4) Godkendt modtageanlæg: Et anlæg, der er godkendt i medfør af 33 i lov om miljøbeskyttelse til at modtage og håndtere bestemte typer af jord. 5) Jord: Muld, sand, grus, ler, kridt m.v., såvel intakte aflejringer som fyldjord. 6) Offentlig vej: Det areal, som er omfattet af lov om offentlige veje 1, og som den enkelte vejbestyrelse administrerer, jf. lov om offentlige veje 2, stk. 6, jf. stk. 4 og 5. 7) Kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald i form af jord: Uforurenet jord, som er opgravet på en virksomhed, og som efter en kildesortering på opgravningsstedet i forskellige jordtyper kan betegnes som genanvendeligt jord (gælder ikke jord, som er omfattet af ordningen i 12). 8) Potentielt forurenet jord: Jord der som udgangspunkt forventes at være forurenet og derfor skal anmeldes i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen. 4 Ordninger Kommunalbestyrelsen har etableret forskellige ordninger for affald i form af jord fra borgere, grundejere og virksomheder i kommunen. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om klassificering af affald i form af jord, jf. affaldsbekendtgørelsens 4. Af regulativets særlige del fremgår de enkelte ordninger, som kommunen har etableret vedrørende jordhåndtering, jf. 12, 13 og Pligter og rettigheder 5.1 Benyttelse af ordninger Når en kommunal ordning for jord er etableret under dette regulativ, skal borgere, grundejere og virksomheder samt andre, der er involveret i en jordflytning, benytte ordningen som foreskrevet i regulativet. Såfremt en jordflytning ikke er omfattet af ordninger i nærværende regulativ ( 12, 13 og 14), kan en borger, grundejer eller virksomhed samt andre, der er involveret i en jordflytning, efter eget ønske alligevel anmelde jordflytningen og få jorden anvist. Anmeldelsen vil i så fald blive behandlet i henhold til ordningen omfattet af 13. Borgere, grundejere og virksomheder skal følge den anvisning, der gives af kommunalbestyrelsen. borgere, grundejere og virksomheder er selv ansvarlig for den efterfølgende håndtering af jorden, herunder udgifterne til håndteringen, jf. affaldsbekendtgørelsen. Når kommunalbestyrelsen giver en konkret anvisning efter affaldsbekendtgørelsens 24, stk.4, er borgere, grundejere og virksomheder forpligtet til at følge anvisningen, jf. affaldsbekendtgørelsens 41, stk. 1. 3

236 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune Hvis en virksomhed benytter muligheden for at aflevere kildesorteret genanvendeligt affald i form af jord på kommunale genbrugspladser, skal virksomheden benytte ordningen som foreskrevet i 14. Ved væsentlige ændringer i jordens mængde, sammensætning eller egenskaber skal borger, grundejer eller virksomhed straks underrette kommunalbestyrelsen herom med henblik på kommunalbestyrelsens eventuelle fornyede klassificering eller anvisning, jf. jordflytningsbekendtgørelsens 11 og affaldsbekendtgørelsens 43. Borger, grundejer og virksomhed skal på anmodning fra kommunalbestyrelsen godtgøre, at jorden er håndteret i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen fastsatte og etablerede ordninger eller kommunalbestyrelsens konkrete anvisning, jf. affaldsbekendtgørelsens 41, stk. 2. Virksomheder har dog uanset, at der er etableret en kommunal ordning, ret til at eksportere sit affald i form af jord efter de gældende regler om eksport af affald. Benyttelsespligten gælder ikke i akutte sager, hvor jorden er opstået som følge af uheld og lignende, og hvor jord skal håndteres øjeblikkeligt, jf. jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser herom for forurenet og potentielt forurenet jord. 5.2 Sortering af jord Borgere, grundejere og virksomheder skal kildesortere den opgravede jord, således at den er uden synligt indhold af affald. Såfremt jorden flyttes til en anden matrikel med henblik på sortering af jorden, kræver det en anmeldelse i henhold til 12 eller 13, såfremt jorden er anmeldelsespligtigt jord i henhold til 12 eller 13. Såfremt sorteringen ikke foregår på anlæg, der er miljøgodkendt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, skal sorteringen anmeldes til miljømyndigheden, og i visse tilfælde skal der også ansøges om tilladelse til sorteringen hos miljømyndigheden. Frasorteret affald, f.eks. bygge- og anlægsaffald, skal bortskaffes i henhold til gældende kommunale regulativer og lovgivning for disse affaldsfraktioner. Ved opgravning og håndtering af jord, skal jorden holdes adskilt i forskellige forureningskategorier, jf. kategoriseringsskema på kommunens hjemmeside. Sorteringen og opdelingen foretages med henblik på, at jorden efterfølgende kan disponeres mest hensigtsmæssigt til genanvendelse, rensning, deponering m.v. Hvis der er tvivl eller usikkerhed om, hvordan en jordfraktion skal kategoriseres/klassificeres, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse herom, jf. affaldsbekendtgørelsens 4. 4

237 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune 5.3 Opbevaring af jord Borger, grundejer eller virksomhed er ansvarlig for, at deres jord ikke opbevares på en måde, så der opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord, jf. miljøbeskyttelseslovens 43. Det er ikke tilladt at oplagre jord, som er omfattet af nærværværende regulativ, medmindre der som udgangspunkt er meddelt tilladelse hertil efter miljøbeskyttelseslovens 19, godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller tilladelse efter anden lovgivning, herunder f.eks. naturbeskyttelsesloven eller planloven. Der kan blive stillet krav om afdækning af forurenet jord. Oplagring af uforurenet og lettere forurenet jord i et midlertidigt mellemdepot (arbejdsdepot) i en kortere periode op til maksimalt 8 uger er dog generelt tilladt udenfor osd-områder og indvindingsoplande for boringer til alment vandforsyningsanlæg, dog gælder det, at jorden skal oplagres på samme matrikel eller indenfor offentligt vejareal, hvor jorden er opgravet. 5.4 Bortskaffelse af jord Opgravning, opbevaring og transport af jord skal ske på en miljømæssig forsvarlig måde, således at bl.a. spild og støvgener undgås. Generelt bør der allerede i forbindelse med planlægning og projektering af et bygge- og anlægsprojekt tilstræbes, at der opnås jordbalance indenfor projektet, såfremt det miljømæssigt er forsvarligt. Dermed kan miljøbelastningen fra transporten af overskudsjord reduceres. Tilsvarende kan transport- og bortskaffelsesomkostninger reduceres. Uforurenet jord Uforurenet jord (ren jord) kan anvendes på følgende måder i prioriteret rækkefølge (der kan være krav om analysedokumentation, jf. jordflytningsbekendtgørelsens bilag 1) : Jorden genanvendes/genindbygges indenfor samme projekt. Jorden genanvendes i andre projekter, herunder til terrænmodellering. Jorden tilføres råstofgrave, jf. jordforureningslovens 52. Jorden tilføres genbrugspladser i kommunen (små mængder, jf ). Jorden genanvendes i områder med særlig følsom arealanvendelse i hht. jordforureningslovens 72b. I forbindelse med genanvendelse af jord skal borgere, grundejere og virksomheder være opmærksom på, at genanvendelsen kan være reguleret af anden lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven og planloven. Lettere forurenet jord Lettere forurenet jord kan anvendes på følgende måder i prioriteret rækkefølge : Jorden genanvendes/genindbygges indenfor samme projekt. Jorden kan genanvendes i projekter vedrørende støjvolde, vejanlæg og lignende. 5

238 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune Jorden kan afleveres til miljøgodkendt jordkarteringsanlæg/jordhotel, hvor jorden oplagres, indtil jorden kan genanvendes. På anlægget skal der foretages nødvendige analyser og kategorisering af jorden, hvis jorden ikke i forvejen er analyseret. Genanvendelse/genindbygning af lettere forurenet jord kræver, at projektet er vurderet/godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 eller kapitel 5 eller genanvendelsesbekendtgørelsen. I forbindelse med genanvendelse af jord skal borgere, grundejere og virksomheder også være opmærksom på, at genanvendelsen kan være reguleret af anden lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven og planloven m.fl. Genanvendelse og genindbygning af lettere forurenet jord vil som udgangspunkt medføre en forureningskortlægning af de arealer, hvor den lettere forurenede jord anvendes, og det kan medføre en begrænsning i arealernes anvendelse. En eventuel forureningskortlægning foretages af kortlægningsmyndigheden Region Midtjylland. Forurenet jord Forurenet jord kan bortskaffes til : Miljøgodkendt jordbehandlingsanlæg, specialdepot, deponeringsanlæg eller anden miljøgodkendt modtager, eventuelt først til miljøgodkendt jordkarteringsanlæg/jordhotel. 5.5 Registrering af udenlandske virksomheder Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark, der udøver affaldsproducerende aktiviteter (herunder flytter og håndterer jord), skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen med henblik på opkrævning af affaldsgebyr m.v. 5.6 Transport af jord Transport af jord i form af affald skal ske i henhold til gældende regler (lov om godskørsel m.v.), så det sikres, at det sker på en miljømæssig forsvarlig måde, herunder særligt vurderet i forhold til jordens aktuelle forureningsindhold og koncentration. Spild og støvgener i forbindelse med transport af jord skal undgås. 6 Tilsyn Kommunalbestyrelsen administrerer regulativet og fører tilsyn med, at jorden håndteres og opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og dette regulativs bestemmelser, jf. miljøbeskyttelseslovens 65, stk Gebyrer Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelseslovens 48 samt affaldsbekendtgørelsens kapitel 11. 6

239 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune Kommunalbestyrelsen vedtager én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Silkeborg Kommunes hjemmeside, jf. affaldsbekendtgørelsen. 8 Klage m.v. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til regulativet kan ikke indbringes til anden administrativ myndighed, jf. affaldsbekendtgørelsens 100 og jordflytningsbekendtgørelsens 18. Indskærpelser af regulativet efter miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 3. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, påklages til Miljøklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens 91, stk. 1. Efter 47, stk. 1, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. 48 a i den kommunale styrelseslov. 9 Overtrædelse og straf Overtrædelse af regulativet straffes med bøde, jf. affaldsbekendtgørelsens 102, stk. 1, nr. 2 og jordflytningsbekendtgørelsens 19 stk. 1 nr Efter affaldsbekendtgørelsens 102, stk. 2, samt jordflytningsbekendtgørelsens 19 stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. affaldsbekendtgørelsens 102, stk. 3 og jordflytningsbekendtgørelsens 19 stk Bemyndigelse Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Plan-, Miljø- og Klimaudvalget til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget har endvidere bemyndiget Teknik- og Miljøafdelingen til at træffe afgørelser efter dette regulativ. 7

240 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune 11 Ikrafttrædelse Dette regulativ træder i kraft den xxx Samtidigt med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: Jordstyringsregulativ gældende fra 1. april Således vedtaget af kommunalbestyrelsen i Silkeborg Kommune den xx. marts Steen Vindum Borgmester Lone Lyrskov Ordførende direktør 8

241 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune II Særlig del 12. Ordning for anmeldelsespligtigt jord i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen 12.1 Hvad er anmeldelsespligtigt jord Anmeldelsespligtigt jord (forurenet og potentielt forurenet jord) i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen omfatter: Flytning af jord, der er forurenet jord, bort fra den ejendom, hvor den er opgravet. Flytning af jord bort fra en kortlagt ejendom, hvor den er opgravet. Flytning af jord bort fra en kortlagt del af en ejendom, hvor den er opgravet. Flytning af jord bort fra et areal, som anvendes som offentlig vej, hvor den er opgravet. Flytning af jord bort fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificering, hvor den er opgravet. Flytning af jord bort fra et godkendt modtageanlæg for jord. Uforurenet jord (ren jord) fra projekter udenfor ovennævnte arealer er omfattet af ordninger for uforurenet jord, der er beskrevet i 13 og Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for borgere, grundejere og virksomheder, der flytter jord, som kan betegnes som affald, og som er omfattet af Endvidere gælder ordningen også for andre, der er involveret i jordhåndteringen, herunder transportøren Beskrivelse af ordningen Generelt Ordningen er en anvisningsordning. Sortering af jord, opbevaring af jord og bortskaffelse af jord skal foretages i henhold til 5.2, 5.3 og Anmeldelse og dokumentation af jordflytningen Anmeldelse af jordflytninger omfattet af 12 skal ske i henhold til jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser. Anmeldelsen skal ske elektronisk via et system som Silkeborg Kommune har valgt. Flytning af jord til anden kommune Hvis jorden ønskes flyttet til et ikke-miljøgodkendt modtageanlæg i en anden kommune, sender Teknik- og Miljøafdelingen straks efter modtagelsen en kopi af anmeldelsen og medsendt materiale til den pågældende kommunalbestyrelse. 9

242 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune Hvis Teknik- og Miljøafdelingen kræver yderligere oplysninger af anmelderen, skal Teknik- og Miljøafdelingen underrette eventuel anden kommunalbestyrelse herom. Ligeledes skal Teknik- og Miljøafdelingen underrette den anden kommunalbestyrelse, når de krævede oplysninger foreligger Dokumentation af gennemført jordflytning Kopi af anmeldelsen bilagt vejesedler/mængdeopgørelse og kontrolsedler skal af anmelderen på forlangende fremsendes til Teknik- og Miljøafdelingen efter, at transporten af den anmeldte jord er afsluttet Dokumentation og kategorisering af jord Anmelderen af jordflytninger skal i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen sikre, at jorden er analyseret og kategoriseret i henhold til bilag 1-3 i jordflytningsbekendtgørelsen eller sikre sig, hvis jorden flyttes til et godkendt modtageanlæg, uden at jorden på forhånd er analyseret og kategoriseret, at det godkendte modtageanlæg efter modtagelsen foretager de nævnte analyser og kategoriseringer, jf. dog 14 i jordflytningsbekendtgørelsen. Prøvetagningen skal følge bestemmelserne i jordflytningsbekendtgørelsens bilag 1. Jorden skal analyseres for de forureningsstoffer og efter de retningslinjer, der foreskrives i jordflytningsbekendtgørelsens bilag 2. Jorden skal kategoriseres efter retningslinjerne i jordflytningsbekendtgørelsens bilag 3. Teknik- og Miljøafdelingen kan ud fra en konkret vurdering af den enkelte jordflytningssag reducere prøvetagningsomfanget, såfremt historik, allerede udførte undersøgelser eller en jordhåndteringsplan berettiger det. Reduceret prøveantal kan i de enkelte sager aftales med kommunen efter en konkret vurdering af oplæg fra bygherre/anmelder. Dokumentationen kan på nærmere betingelser undlades, hvis jorden i et delområde, som er omfattet af områdeklassificering efter 50 a i lov om forurenet jord, eller som anvendes til offentlig vej, med høj grad af sikkerhed tilhører kategori 1 eller 2, jf. bilag 3 i jordflytningsbekendtgørelsen. Det forudsætter dog, at kommunen har fastlagt det i kommunalt regulativ vedrørende områdeklassificering. Såfremt Teknik- og Miljøafdelingen skønner det relevant, kan Teknik- og Miljøafdelingen forlange, at der skal analyseres for andre stoffer afhængig af de forurenede aktiviteter, der potentielt kan have givet anledning til forurening af jorden Anmelderens pligter Der henvises generelt til jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser herom Transportørens pligter Der henvises generelt til jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser herom. Transportøren skal sikre sig, at jordflytningen er anvist af kommunen, samt at transporten foretages i overensstemmelse med Modtagerens pligter 10

243 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune Der henvises generelt til jordflytningsbekendtgørelsens bestemmelser herom. Modtageren skal sikre sig, at der er indhentet relevante tilladelser m.v. fra myndighederne til modtagelse og eventuelt anvendelse af jord. 11

244 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune 13. Ordning for uforurenet jord, som skal anmeldes i henhold til affaldsbekendtgørelsen (over 100 tons jord) 13.1 Hvad er anmeldelsespligtigt jord i henhold til affaldsbekendtgørelsen Anmeldelsespligtigt jord i henhold til affaldsbekendtgørelsen omfatter : Uforurenet jord, som ikke skal anmeldes i henhold til jordflytningsbekendtgørelsen (jf. 12 i nærværende regulativ), og hvor mængden overstiger 100 tons, og hvor jorden ikke kan betegnes som kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Det er, jf. 4, Teknik- og Miljøafdelingen, der træffer afgørelse om, hvorvidt jord kan klassificeres som kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald eller ej Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for borgere, grundejere og virksomheder, der flytter jord, som kan betegnes som affald, og som er omfattet af Endvidere gælder ordningen også for andre, der er involveret i jordhåndteringen, herunder transportøren Beskrivelse af ordningen Generelt Ordningen er en anvisningsordning. Sortering af jord, opbevaring af jord og bortskaffelse af jord skal foretages i henhold til 5.2, 5.3 og Anmeldelse af og dokumentation af jordflytningen Generelt om anmeldelse af jord Flytning af anmeldelsespligtigt jord i henhold til affaldsbekendtgørelsen skal anmeldes til Teknikog Miljøafdelingen senest 2 uger plus 2 dage, inden jordflytningen udføres. Anmeldelsen skal ske elektronisk via et system som Silkeborg Kommune har valgt. Frister Flytning af jord må iværksættes, når Teknik- og Miljøafdelingen skriftligt har anvist jordflytningen, eller tidligst 4 uger efter anmeldelsen er sket. Flytning af jord til anden kommune Hvis jorden ønskes flyttet til et ikke-miljøgodkendt modtageanlæg i en anden kommune, sender Teknik- og Miljøafdelingen straks efter modtagelsen en kopi af anmeldelsen og medsendt materiale til den pågældende kommunalbestyrelse. Hvis Teknik- og Miljøafdelingen kræver yderligere oplysninger af anmelderen, skal Teknik- og Miljøafdelingen underrette eventuel anden kommunalbestyrelse herom. Ligeledes skal Teknik- og Miljøafdelingen underrette den anden kommunalbestyrelse, når de krævede oplysninger foreligger 12

245 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune Dokumentation og kategorisering af jord Jorden forudsættes at være uforurenet. Derfor skal jorden ikke analyseres nærmere. Såfremt der opstår tvivl om jordens renhed, skal jordflytningen, herunder dokumentation, behandles i henhold til bestemmelserne i 12. Dokumentation af gennemført jordflytning Kopi af anmeldelsen bilagt vejesedler/mængdeopgørelse og kontrolsedler skal af anmelderen på forlangende fremsendes til Teknik- og Miljøafdelingen efter, at transporten af den anmeldte jord er afsluttet Anmelderens pligter Borgeren, grundejeren eller virksomheden er ansvarlig for, at anmeldelsen foretages korrekt Transportørens pligter Transportøren skal sikre sig, at jordflytningen er anvist af kommunen, samt at transporten foretages i overensstemmelse med Modtagerens pligter Modtageren skal sikre sig, at der er indhentet relevante tilladelser m.v. fra myndighederne til modtagelse og eventuelt anvendelse af jord. 13

246 Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune 14 Ordning for øvrig forurenet jord (under 100 tons jord), der ikke skal anmeldes 14.1 Hvad er ikke-anmeldelsespligtigt jord Ikke-anmeldelsespligtigt jord i henhold til affaldsbekendtgørelsen omfatter: Uforurenet jord, som ikke skal anmeldes i henhold jordflytningsbekendtgørelsen (jf. 12) eller affaldsbekendtgørelsen (jf. 13) i nærværende regulativ, og hvor mængden ikke overstiger 100 tons Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for borgere, grundejere og virksomheder, der flytter jord, som kan betegnes som affald, og som er omfattet af Endvidere gælder ordningen også for andre, der er involveret i jordhåndteringen, herunder transportøren Beskrivelse af ordningen Generelt Ordningen er en anvisningsordning og indsamlingsordning (jf vedrørende genbrugspladser). Sortering af jord, opbevaring af jord og bortskaffelse af jord skal foretages i henhold til 5.2, 5.3 og Anmeldelse af jordflytningen Jordflytningen skal ikke anmeldes. Jorden forudsættes at være uforurenet. Derfor skal jorden ikke analyseres nærmere. Såfremt der opstår tvivl om jordens renhed, skal jordflytningen, herunder dokumentation, behandles i henhold til bestemmelserne i Specielt vedrørende aflevering på genbrugspladser Kommunalbestyrelsen har etableret adgang til genbrugspladserne til modtagelse af jord i mindre mængder. Genbrugspladserne er forbeholdt husholdninger og virksomheder i Silkeborg Kommune. Adgang til genbrugspladserne sker i henhold til Silkeborg Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald og Silkeborg Kommunes Regulativ for Erhvervsaffald Transportørens pligter Transportøren skal sikre sig, at transporten foretages i overensstemmelse med Modtagerens pligter Modtageren skal sikre sig, at der er indhentet relevante tilladelser m.v. fra myndighederne til modtagelse og eventuelt anvendelse af jord. 14

247 31 Tilpasning på skoleområdet som konsekvens af en øget tilstrømning af flygtninge/indvandrere Bilag: Bilag_Detaljeret_beskrivelse_nyankomne_elever_modtagelsesklasser DokumentID:

248 Bilag: Detaljeret beskrivelse vedr. nyankomne elever i modtagelsesklasser Af skema 1 herunder fremgår det, hvor mange nye elever der er startet i kommunens modtagelsesklasser de sidste år. Skema 1: Antallet af nye elever i Silkeborg Kommunes modtagelsesklasser i årene (pr. nov.) Indeholdt i ovenstående tal er børn, der efter ankomsten til Danmark har haft en kort periode i børnehave og starter deres skolegang i modtagelsesklasse. Med et stigende antal nyankomne borgere følger et stigende antal børn i daginstitutioner, som skal starte deres skolegang i modtagelsesklasse. Deres danske sprog er ved skolestarten ikke tilstrækkeligt til, at de kan indgå i undervisningen i en almenklasse. I 2013 drejede det sig om fire elever, i 2015 om 12. i august 2016 vil det med al sandsynlighed dreje sig om mindst 20 elever. Skema 2 herunder viser antallet af elever i kommunens modtagelsesklasser og giver samtidig et bud på, hvor mange elever vi yderligere kan forvente frem til sommerferien Et kommende antal elever kan ikke holdes op mod det nuværende antal ledige pladser og vise os, hvor mange ekstra pladser, der skal skabes vi kan således ikke sige, at 10 ledige pladser på Fårvang Skole tildeles de næste 10 elever, der kommer til kommunen. Eleverne bør gå i skole så tæt på deres hjem som muligt, så der skabes grobund for et godt forældresamarbejde og af hensyn til transporten til og fra skole. Som det endvidere fremgår af skemaet, dækker alle skoler ikke alle årgange. En klasse må rumme op til tre årgange, og nogle klasser er allerede fyldt op, dvs. de har 12 elever, som er det maksimale antal elever, der ifølge lovgivningen må være i en modtagelsesklasse. Dette kombineret med en situation, hvor vi ikke kender alderen eller boligplaceringen for de elever, der er på vej, gør det til et komplekst arbejdsfelt. Eleverne visiteres til skolegang i den modtagelsesklasse, de aldersmæssigt svarer til og som har kortest mulig afstand til deres bopæl. Elever, der bor i gl. Kjellerup Kommune, henvises til Kjellerup Skole, Elever med bopæl i Gl. Gjern Kommune visiteres til Fårvang Skole og Elever der bor i Gl. Them eller Gl. Silkeborg Kommune visiteres til hhv. Sølystskolen, Dybkærskolen eller Skægkærskolen og på sigt også til Hvinningdalskolen. Elever der er fyldt 14 år ved ankomsten visiteres til en udvidet modtagelsesklasse på Silkeborg Ungdomsskole. Her kan elever i alderen år afslutte grundskolen eller tage sprogskolens prøver. Elever, der er fyldt 18 år ved ankomsten og som er yngre end 23 år, visiteres af konsulenten for tosprogede børn og unge til Silkeborg Ungdomsskole, men udgiften til undervisning mv. afholdes af Job og Borgerservice. Den største udfordring for planlægningen er manglende viden om, hvor kommende elever bliver boligplaceret, og hvilken alder de har ved ankomsten. Der arbejdes på et tættere samarbejde med bl.a. Integrationsteamet i Job- og Borgerservice for at få den nødvendige indsigt. Side 1 af 3

249 Skema 2: Elever i Silkeborg Kommunes modtagelsesklasser hhv. 15. feb. og nov samt et anslået antal kommende elever frem til sommerferien (lavt sat) Organisering Alder Skole Antal elever feb Antal elever nov Elever på vej faktiske tal Elever på vej adr. endnu ukendt M-klasser (3) 6-14 år Fårvang M-klasser (3) 6-14 år Kjellerup M-klasser (5) 6-14 år Sølyst M-klasser (3) 7-12 år Dybkær M-klasser udvidet (3) år Silkeborg Ungdoms M-klasse (1) år Skægkær - 2* M-klasse på vej (1) M-klasse på vej (1) år Skægkær år Hvinningd alskolen I alt /3 er flygtninge Kun flygtninge 19 Kun flygtninge Elever på vej - anslået 60 Anslået 40 flygtninge Elever på vej i alt 111 (heraf 89 flygtninge) *De to elever er bosiddende i Skægkærskolens distrikt og skal gå der, når Skægkærskolen får modtagelsesklasser pr. 1. december. Indtil da har de en midlertidig plads på Sølystskolen. Dybkærskolen og Skægkærskolen har i indeværende skoleår fået modtagelsesklasser som en ny opgave (Skægkærskolen pr. 1. december 2015), og Hvinningdalskolen vil indgå i opgaven, når behovet for en ny modtagelsesklasse opstår. Side 2 af 3

250 Af skemats næstsidste kolonne fremgår et anslået antal elever. Dette tal er baseret på de foregående måneders erfaringer med, hvor mange nye elever, der kommer til. Eleverne fordeler sig i tre kategorier: Flygtninge, som er personer der af Udlændingestyrelsen henvises til Silkeborg med baggrund i kommunens flygtningekvote efter kortere eller længere ophold på et af landets asylcentre. Hvornår de ankommer til kommunen afhænger af hvornår deres ansøgning om asyl bliver behandlet. Vi ved ca. en måned frem, hvem der kommer. Der er i mange tilfælde tale om mænd, der er flygtet alene. De flygtninge, kommunen modtager, kommer fortrinsvis fra Syrien og Eritrea Fra tid til anden modtager kommunen FN-kvoteflygtninge, som er flygtninge der udvælges i flygtningelejre til at blive bosat i Danmark på baggrund af en række kriterier. Silkeborg modtager ekstraordinært 32 kvoteflygtninge i starten af 2016, hvoraf 12 er skolebørn. Disse 12 indgår i de 19 i skema 2, for hvem adressen stadig er ukendt. Familiesammenførte borgere, der er i familie med en flygtning. På disse får vi et samlet antal børn i alderen 0-18 år fra Integrationsteamet, men ved ikke hvordan de fordeler sig aldersmæssigt, eller hvornår de ankommer (Integrationsteamet arbejder på at skabe et overblik over den aldersmæssige fordeling på kommende familiesammenførte børn; dette er oplysninger, de allerede ligger inde med). Når der bevilliges familiesammenføring skal de personer, det drejer sig om, have besked; de kan i mellemtiden selv være flygtet og befinde sig et andet sted end den herboende slægtning tror. Familiesammenførte borgere tæller ikke på kommunens flygtningekvote. Indvandrere, der vælger at bosætte sig i Danmark for at arbejde eller efter at have indgået ægteskab med en dansk statsborger. Disse borgere har selv ansvar for at henvende sig til Kompetencecenteret, når de har børn i skolealderen. Nogle henvender sig før ankomsten til Danmark, andre først når de er her. Det drejer sig om ca. fire nye elever om måneden. Kompetencecenter for Integration, 23. november 2015 Side 3 af 3

251 33 Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse november Bilag: Ankestyrelsens praksisundersøgelse november 2015 DokumentID:

252 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade November 2015

253 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger Praksisundersøgelsens hovedresultater Kortlægningens hovedresultater Ankestyrelsens anbefalinger 16 2 Materiel vurdering af kommunernes afgørelser efter serviceloven Samlet oversigt over afgørelsernes rigtighed Personlig og praktisk hjælp efter servicelovens Socialpædagogisk støtte efter servicelovens Personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte efter servicelovens 83 og Behandling efter servicelovens Midlertidige botilbud efter servicelovens Botilbud til længerevarende ophold efter servicelovens Botilbud efter almenboliglovens 105, stk Sagens oplysning Konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp Henvisning i afgørelsen til servicestandard/ kvalitetsstandard Har borger efter en samlet vurdering fået dækket behovet for hjælp? Kommunens inddragelse af andre tilbud efter anden lovgivning 50 3 Særlige sagsbehandlingsregler Kommunens stillingtagen til alle anmodninger om hjælp Helhedsvurdering Beslutning om den konkrete indsats i botilbuddet og formålet hermed 56 4 Formelle regler i øvrigt Afgørelsens form og indhold 57 5 Kortlægning Indholdet af borgernes tilbud m.v Sagerne fordelt på afgørelse, målgruppe og den ydede hjælp Indholdet og omfanget af hjælpen på de udvalgte områder i serviceloven Hjælpen inden for de seneste 3 år tilbage 79 6 Kommunernes visitationsproces, leverandører og SEL 12 vejledning Kommunernes visitationsproces Hvilke leverandører anvender kommunen 89 7 Kommunernes brug af udredningsværktøj Kommunernes anvendelse af funktionsevne-vurderingen eller voksenudredningsmetoden 93 Bilag 1 Metode og baggrund 99 Bilag 2 Regler og Ankestyrelsens praksis 104 Bilag 3 Kommunefordelte resultater 120 Bilag 4 Indkaldelsesbrev 123 Bilag Bilag 6 Spørgeskemaer 139

254 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE Titel Kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade Udgiver Ankestyrelsen, november 2015 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside

255 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 1 Forord Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (nu Social- og Indenrigsministeriet) har på baggrund af en forespørgselsdebat i Folketinget bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en praksisundersøgelse af kommunernes praksis ved visitation til tilbud efter serviceloven til voksne borgere med sjældne handicap med komplekse behov og voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Baggrunden for undersøgelsen er, at den tidligere regering i november 2013 indgik aftale med Folketingets partier om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov. Aftalen indebærer, at der gradvist skal skabes et nationalt overblik over målgrupper og indsatser blandt andet på det mest specialiserede socialområde. Ankestyrelsens undersøgelse indgår dermed som et bidrag til arbejdet med at skabe et overblik over indsatsen over for en afgrænset del af målgruppen på det mest specialiserede område. Undersøgelsen har fokus på tilbud og hjælp til voksne borgere over 18 år med sjældne handicap med komplekse behov(herefter omtalt som sjældne handicap) og med kompleks erhvervet hjerneskade (herefter omtalt som erhvervet hjerneskade) og omfatter afgørelser om tilbud og hjælp efter udvalgte bestemmelser efter serviceloven. Udvælgelsen af sager er baseret på, at der reelt findes få sager på begge områder. Afhængigt af kommunens størrelse, er de udvalgte kommuner derfor blevet bedt om at sende et varieret antal sager. Kommunerne skulle indsende de senest afgjorte sager, som ikke er blevet påklaget til Ankestyrelsen. For at finde egnede sager har kommunerne skulle have en viden om, at de har haft borgere indenfor de udvalgte målgrupper. Som ved andre lignende undersøgelser, har Ankestyrelsen således ikke stillet krav om tilfældig udvælgelse. På grund af få sager indenfor hver målgruppe vil en mindre afvigelse i antallet af forkerte sager få et udfald som en større fejlprocent i undersøgelsen, end hvis der havde været flere sager i undersøgelsen. Rapporten består af to dele en praksisundersøgelse og en kortlægning: I kapitel 1 opsummeres praksisundersøgelsens og kortlægningens hovedresultater. I kapitlet kommer Ankestyrelsen ligeledes med sine anbefalinger til kommunerne, som sagsgennemgangen har givet anledning til. Resultaterne af praksisundersøgelsen med en sagsgennemgang af 98 sager om hjælp eller afslag på hjælp til borgere med sjældne handicap og borgere med erhvervet hjerneskade fremgår af rapportens: Kapitel 2 Materiel vurdering af kommunernes afgørelser efter serviceloven

256 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 2 Kapitel 3 Særlige sagsbehandlingsregler Kapitel 4 Formelle regler i øvrigt Kortlægningen baseret på de 98 sager og et spørgeskema til kommunerne afdækker, hvordan kommuner sammensætter og leverer hjælpen efter serviceloven. I kortlægningen indgår blandt andet, om borgeren eventuelt modtager ydelser efter anden lovgivning, for eksempel beskæftigelses-, sundheds- og eller uddannelseslovgivningen. Andre fokusområder er kommunernes visitationsproces og rådgivning efter servicelovens 12. Resultaterne fremgår af rapportens: Kapitel 5 Indholdet af borgernes tilbud m.v. Kapitel 6 Kommunerens visitationsproces, leverandører og SEL 12 vejledning Kapitel 7 Kommunens brug af udredningsværktøjer Der er enkelte kommuner, som under høringsperioden, har indsendt yderligere materiale til de målte sager og bedt os om at gennemgå sagerne igen og inddrage materialet i rapporten. Vi bemærker hertil, at vi i vores indkaldelsesbrev gjorde kommunerne opmærksomme på, at vi skulle have alle oplysninger i sagerne sendt til os, da vi ligeledes skulle vurdere, om kommunerne har givet borgerne andre hjælpeforanstaltninger end de udvalgte bestemmelser i serviceloven. Vi har efterfølgende gennemgået det indsendte materiale for at se, om oplysningerne har været så væsentlige, at disse vil få betydning for vores vurdering af afgørelsens indholdsmæssige rigtighed.

257 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 3 1 Resumé og anbefalinger Ankestyrelsen har undersøgt 98 sager fra 24 kommuner om hjælp eller afslag på hjælp efter serviceloven til borgere over 18 år med sjældne diagnoser med komplekse behov og borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Praksisundersøgelsen omfatter en vurdering af den seneste afgørelse, der er truffet i kommunerne i perioden 1. juli 2014 tilbage til 1. januar De 98 sager fordeler sig på følgende funktionsnedsættelser: 12 sager om rygmarvsbrok, 16 sager om Huntingtons sygdom, 16 sager om sjældne syndromer, der viser sig i udviklingshæmning kombineret med motoriske og andre funktionsnedsættelser og 54 sager om kompleks erhvervet hjerneskade Sagerne vedrørende målgruppen sjældne handicap er karakteriseret ved, at borgerne typisk har en betydelig funktionsnedsættelse og et omfattende hjælpebehov. Under hensyn til det lille antal sager i de tre målgrupper om sjældne handicap behandles de i rapporten som en målgruppe. Målgruppen sjældne handicap udgør således 44 sager og målgruppen erhvervet hjerneskade de resterende 54 af de 98 sager. I præsentationen af rapporten er resultaterne primært opdelt i to målgrupper og for udvalgte resultater ligeledes for det samlede antal af sager. Praksisundersøgelsen omfatter en vurdering af legaliteten af den senest trufne afgørelse efter udvalgte bestemmelser i serviceloven og almenboligloven. 1 I undersøgelsen indgår: 12 sager om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83, 27 sager om socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85, 6 sager om både personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83 og socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85, 2 8 sager om behandling efter servicelovens 102, 22 sager om midlertidig botilbud efter servicelovens 107, 13 sager om botilbud egnet til længerevarende botilbud efter servicelovens 108, og 10 sager om botilbud efter almenboliglovens 105, stk. 2. I 94 ud af de 98 sager er den seneste trufne afgørelse i undersøgelsen bevilling af tilbud eller hjælp, mens 4 afgørelser er afslag på bevilling. 1 Ankestyrelsen har valgt at inddrage 105, stk. 2, i almenboligloven i den materielle vurdering, idet kommunerne på lige fod med de andre botilbud anvender denne type til at afhjælpe borgerens behov for støtte. 2 De seks sager indgår ikke i de henholdsvis 12 sager om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83 eller i de 27 sager om socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85.

258 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE Praksisundersøgelsens hovedresultater Den materielle vurdering af sagerne om afgørelsernes rigtighed Ankestyrelsens gennemgang af de 98 sager viser, at 60 procent af sagerne, svarende til 59 sager, er rigtige, mens 40 procent af sagerne, svarende til 39 sager, er i strid med regler og praksis. Disse sager ville enten være blevet ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager, se figur 1.1. Der er en mindre forskel på resultatet afhængig af om målgruppen er sjældne handicap eller erhvervet hjerneskade. For målgruppen sjældne handicap er 57 procent, svarende til 25 af de 44 undersøgte sager, rigtige, mens 43 procent, svarende til 19 sager, er i strid med regler og praksis. For målgruppen erhvervet hjerneskade er 65 procent, svarende til 35 af de 54 undersøgte sager, rigtige, mens 35 procent, svarende til 19 sager, er i strid med regler og praksis, se figur 1.1. Figur1.1 Afgørelsens rigtighed Procent Sjældne handicap 44 sager Erhvervet hjerneskade 54 sager Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis I alt 98 sager Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis den havde været en klagesag Afgørelsernes rigtighed fordelt på de enkelte bestemmelser Der er forskel på resultatet af Ankestyrelsens vurdering af sagerne, afhængig af hvilke bestemmelser om tilbud og hjælp kommunerne har truffet afgørelse efter. Kommunerne træffer flest korrekte afgørelser om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83 med 75 procent rigtige afgørelser og færrest rigtige afgørelser (50 procent) om behandlingstilbud efter servicelovens 102, se figur 1.2. Ved denne vurdering har vi valgt at se bort fra søjlen afgørelsens rigtighed fordelt efter servicelovens 83 og 85. Det skal bemærkes, at antallet af sager fordelt på de enkelte bestemmelser er relativt lille, hvorved selv små ændringer i antallet af sager kan give anledning til større udsving i procenterne.

259 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 5 Figur1.2 Afgørelsens rigtighed fordelt på de enkelte bestemmelser Procent SEL sager SEL sager SEL 83 og 85 6 sager SEL sager SEL sager SEL sager ABL 105 stk sager I alt 98 sager Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis den havde været en klagesag Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Oplysningsgrundlagets tilstrækkelighed Samlet set mangler ingen oplysninger eller alene mindre væsentlige oplysninger i 65 procent af de 98 sager, mens der i resterende 35 procent af sagerne mangler afgørende oplysninger. Billedet er det samme for de to målgrupper. For borgere i målgruppen sjældne handicap mangler der således ingen oplysninger eller alene mindre væsentlige oplysninger i 66 procent af de 44 sager, og væsentlige oplysninger mangler i 34 procent af sagerne. For borgere målgruppen erhvervet hjerneskade mangler ingen oplysninger eller mindre væsentlige oplysninger i 65 procent af de 54 sager og væsentlige oplysninger mangler i 35 procent af sagerne, se figur 1.3. Figur 1.3 I hvilket omfang er sagen oplyst? Procent Sjældne handicap 44 sager Erhvervet hjerneskade 54 sager I alt 98 sager Afgørende oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Ingen oplysninger mangle

260 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 6 Oplysningsgrundlagets tilstrækkelighed fordelt på de enkelte bestemmelser Figur 1.3 ovenfor belyser, at 35 af de 98 sager mangler afgørende oplysninger. I 37 af de 98 sager mangler ingen oplysninger, og i 28 af de 98 sager mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger. Undersøgelsen viser også, at kommunerne er bedst til at oplyse sager om bevilling af botilbud og hjælp til personlig hjælp og pleje. I sager om midlertidige botilbud efter servicelovens 107 mangler ingen eller mindre væsentlige oplysninger i 77 procent af sagerne, svarende til 17 sager ud af 22 sager, og i 23 procent af sagerne, svarende til 5 ud af 22 sager mangler afgørende oplysninger, se figur 1.4. I sager om personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 mangler ingen eller mindre væsentlige oplysninger i 75 procent af sagerne, svarende til 9 ud af 12 sager, og i 25 procent af sagerne, svarende til 3 ud af 12 sager mangler der afgørende oplysninger. Mens der i sager, hvor borgerne får tilkendt hjælp til både personlig hjælp og pleje samt socialpædagogisk støtte efter servicelovens 83 og 85, mangler ingen oplysninger eller mindre væsentlige oplysninger i langt færre sager, nemlig i 34 procent af sagerne, svarende til 34 ud af 6 sager og i 66 procent af sagerne, svarende til 4 ud af 6 sager mangler der afgørende oplysninger, se figur 1.4. I sager om behandling efter servicelovens 102 mangler ingen eller mindre væsentlige oplysninger i 50 procent af sagerne, svarende til 4 ud af 8 sager, og i 50 procent af sagerne, svarende til 4 ud af 8 sager mangler afgørende oplysninger, se figur 1.4. Figur 1.4 Oplysningsgrundlagets tilstrækkelighed fordelt på bestemmelser Procent SEL sager SEL sager SEL 83 og 85 6 sager SEL sager SEL sager SEL sager ABL 105, stk.2 10 sager I alt 98 sager Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler Borgerens dækning med hjælp efter en samlet vurdering Ud fra en samlet vurdering er borgeren i 63 procent af de 98 sager, svarende til 62 sager, dækket fyldestgørende med hjælp. I 37 procent af sagerne, svarende til 36 sager, er dækningen med hjælp ud fra en samlet vurdering således ikke sket fyldestgørende. I

261 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 7 målgruppen sjældne handicap er borgeren i 66 procent af sagerne, svarende til 29 ud af 44 sager, dækket fyldestgørende med hjælp, og i målgruppen erhvervet hjerneskade er det 61 procent, svarende til 33 ud af 54 sager, se figur 1.5 Figur 1.5 Har borgeren efter en samlet vurdering fået dækket behovet for hjælp Procent Sjældne handicap 44 sager Erhvervet hjerneskade 54 sager I alt 98 sager Ja Nej Hvilken hjælp, som borgeren burde have haft, får de ikke dækket Ved vurderingen af dette spørgsmål har Ankestyrelsen fokus på retssikkerhedslovens 69. Ifølge denne bestemmelse kan vi efterprøve retlige spørgsmål. Ved skønsmæssige afgørelser kan vi blandt andet efterprøve, om der er foretaget et individuelt skøn, om de kriterier, der er blevet anvendt, er lovlige, og om der er taget uvedkommende hensyn. Undersøgelsen viser, at borgere med sjældne handicap særligt mangler at få dækket behov for hjælp til socialpædagogisk støtte, personlig pleje og praktisk hjælp og til længerevarende botilbud. I 10 ud af de undersøgte 44 sager får borgere med sjældne handicap ikke dækket behovet for socialpædagogisk støtte, i 9 ud af de undersøgte 44 sager får de ikke dækket behovet for pleje og praktisk hjælp og ligeledes i 9 ud af de undersøgte 44 sager får de ikke dækket behovet for hjælp i form af længerevarende botilbud. Borgere med sjældne handicap har ikke i denne undersøgelse haft behov for behandling eller genoptræning, se figur 1.6a. Undersøgelsen viser, at borgere med erhvervet hjerneskade særligt mangler at få dækket behov for hjælp til socialpædagogisk støtte, andet og aktivitets- og samværstilbud. Anden form for hjælp kan være hjælp til transport og hjælp fra hjemmesygeplejersken. I 10 ud af de undersøgte 54 sager får borgere med erhvervet hjerneskade ikke dækket behovet for socialpædagogisk støtte, i 9 ud af de undersøgte 54 sager får de ikke dækket behovet for anden form for hjælp for eksempel transport og ligeledes i 9 ud af de undersøgte 54 sager får de ikke dækket behovet for hjælp til aktivitets- og samværstilbud. I målgruppen erhvervet hjerneskade har undersøgelsen tillige vist, at borgerne i enkelte sager ikke har fået dækket behovet for genoptræning og behandling, som det vurderes, at de har haft behov for, se figur 1.6b.

262 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 8 Figur 1.6a Hvilke former for hjælp, som borgere med sjældne handicap burde have haft, bliver ikke dækket Socialpædagogisk bistand ( 85) 10 Pleje og praktisk hjælp ( 83) 9 Længerevarende botilbud (SEL 108/ABL 105) 9 Dækning af merudgifter ( 100) 2 Midlertidig botilbud ( 107) 2 Beskyttet beskæftigelse ( 103) 2 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 2 Hjælpemidler ( ) 1 Afløsning eller aflastning ( 84) 1 Ledsagerordning ( 97) Antal sager Antal sager, hvor hjælpen ikke er dækket Antal sager, hvor hjælpen er dækket Figur 1.6b Hvilke former for hjælp, som borgere med erhvervet hjerneskade burde have haft, bliver ikke dækket Socialpædagogisk bistand ( 85) Andet Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Længerevarende botilbud (SEL 108/ABL 105) Pleje og praktisk hjælp ( 83) Midlertidig botilbud ( 107) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Ledsagerordning ( 97) Hjælpemidler ( ) Behandling ( 102) Genoptræning ( 86) Afløsning eller aflastning ( 84) Dækning af merudgifter ( 100) Antal sager Antal sager, hvor hjælpen ikke er dækket Antal sager, hvor hjælpen er dækket

263 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 9 Kommunernes stillingtagen til alle anmodninger om hjælp fra borgeren Det er særligt fremhævet i servicelovens 88, stk. 1, at når kommunen træffer afgørelse efter servicelovens 83, skal kommunen ved vurderingen af behovet tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren. I de gennemgåede sager om hjælp efter servicelovens 83 er der, på trods af den særlige fremhævning i servicelovens 88, stk. 1, en lidt mindre andel af sager, hvor kommunen har taget stilling til alle anmodninger fra borgeren om hjælp end for afgørelser truffet efter de øvrige bestemmelser i undersøgelsen. I de 18 sager, hvor der er tildelt hjælp efter servicelovens 83, har kommunerne i 78 procent af disse sager i høj grad eller i nogen grad taget stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren. I de øvrige 80 sager, som vedrører andre bestemmelser end 83, har kommunerne i 81 procent af sagerne i høj grad eller i nogen grad taget stilling til alle anmodningerne fra borgeren. Den højere andel er mest markant for borgere i målgruppen sjældne handicap, hvor kommunerne ved andre sager end sager om 83 har taget stilling til alle anmodninger i 97 procent af sagerne, hvor det i sager om 83 er i 83 procent af sagerne, se figur 1.7a og figur 1.7b Figur 1.7a Har kommunen ved vurderingen af behovet for hjælp efter servicelovens 83 taget stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren? Procent 100 Figur 1.7b Har kommunen ved vurderingen af behovet for hjælp taget stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren for øvrige bestemmelser i undersøgelsen? Procent Sjældne handicap 12 sager Erhvervet hjerneskade 6 sager I alt 18 sager I høj grad I nogen grad Nej Sjældne handicap 32 sager 8 29 Erhvervet hjerneskade 48 sager I alt 80 sager I høj grad I nogen grad Nej Note: I tallene indgår de 6 sager, hvor afgørelsen både omfatter hjælp efter 83 og 85 Helhedsvurdering Kommunerne skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Sagsgennemgangen af de 98 sager viser, at kommunerne i 72 procent af sagerne har foretaget en helhedsvurdering, mens kommunerne ikke har foretaget helhedsvurdering

264 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 10 af borgerens situation, herunder inddraget alle muligheder for hjælp i 28 procent af de gennemgåede sager, se figur 1.8. For målgruppen sjældne handicap har kommunerne i 80 procent af sagerne, svarende til 35 sager af de 44 sager, foretaget en helhedsvurdering af borgerens situation, herunder inddraget alle muligheder for hjælp. For målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne i mindre omfang nemlig i 67 procent af sagerne, svarende til 36 af de 54 sager, foretaget en helhedsvurdering af borgerens situation, herunder inddraget alle muligheder for hjælp, se figur 1.8. Figur 1.8 Har kommunen foretaget en helhedsvurdering af borgerens situation, herunder inddraget alle muligheder for hjælp? Procent Sjældne handicap 44 sager Erhvervet hjerneskade 54 sager I alt 98 sager I høj grad I nogen grad Nej 1.2 Kortlægningens hovedresultater Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen gennemgået 44 sager om borgere med sjældne handicap og 54 sager om borgere med erhvervet hjerneskade. Hovedparten af afgørelserne vedrører tilkendelse af ydelser - alene 4 ud af de 98 sager vedrører afslag på ydelser. De 98 sager danner sammen med et spørgeskema til kommunerne baggrund for en mindre kortlægning af udvalgte områder af kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap og til borgere med erhvervet hjerneskade. Det største antal sager i undersøgelsen, svarende til 33 af de 98 sager, er tilbud om hjælp i form af socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Det drejer sig om 27 sager om socialpædagogisk støtte og yderligere 6 sager, hvor der også er bevilget hjælp om personlig og praktisk hjælp efter serviceloven 83. De 33 sager fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to må målgrupper med henholdsvis 16 sager om sjældne handicap og 17 sager om erhvervet hjerneskade. Herefter følger 22 sager om midlertidigt botilbud efter servicelovens 107, fordelt med 7 sager om sjældne handicap og 15 sager om erhvervet hjerneskade. De 8 sager, hvor der er bevilget behandlingstilbud efter servicelovens 102, vedrører alene borgere med erhvervet hjerneskade, se figur 1.9.

265 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 11 Figur 1.9 Kommunernes tilbud til borgere med sjældne handicap og borgere med erhvervet hjerneskade i de 98 sager, der indgår i undersøgelsen Antal sager SEL 83 SEL 85 SEL 83 og SEL 102 SEL 107 SEL 108 ABL 105, stk Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Kommunernes visitationsproces Kommunerne skal på baggrund af en ansøgning eller ved opfølgning på en allerede tilkendt ydelse foretage en vurdering af, om borgeren er berettiget til ydelsen, og/eller om der skal sættes ind med andre foranstaltninger/indsatser. Behandlingen af sagen forudsætter, at der forligger tilstrækkelige faglige oplysninger, herunder faglig dokumentation for eksempel helbredsforhold. I 79 procent af de 98 sager har kommunen haft de fornødne faglige oplysninger i høj grad eller i nogen grad. For borgere i målgruppen sjældne handicap er det i 77 procent af sagerne, mens det for borgere i målgruppen erhvervet hjerneskade er 81 procent, se figur 1.10 Figur 1.10 Ved behandling af ansøgningen har kommunerne haft de fornødne faglige oplysninger? Procent Sjældne handicap 44 sager Erhvervet hjerneskade 54 sager 13 I alt 98 sager I høj grad I nogen grad Nej

266 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 12 Hvilke leverandører anvender kommunen? Kommunerne anvender overvejende egne leverandører. I 68 procent af de 98 sager anvender kommunerne således egne leverandører ved tildeling af ydelser efter de udvalgte bestemmelser i undersøgelsen. Kommunerne anvender ved tildeling af ydelser andre kommuner/regioner i 15 procent af de 98 sager og anvender i stort set samme omfang private leverandører, nemlig i 13 procent af sagerne, se figur Der er forskel på hvilke leverandører, kommunen anvender til de to målgrupper. Til målgruppen sjældne handicap anvendes egne leverandører i 74 procent af de 44 sager og til målgruppen erhvervet hjerneskade i 64 procent af sager af de 54. Andre kommuner/regioner anvendes oftere som leverandør til målgruppen erhvervet hjerneskade, det sker i 20 procent af de 54 sager og til sammenligning i 9 procent af de 44 sager til borgere med sjældne handicap. Private leverandører anvendes oftere til borgere med sjældne handicap, det sker i 17 procent af de 44 sager og i 10 procent af de 54 sager borgere med erhvervet hjerneskade, se figur Figur 1.11 Hvilke leverandører anvender kommunen? Procent Sjældne handicap 44 sager Erhvervet hjerneskade 54 sager I alt 98 sager Egne Andre Kommuner/regioner Private leverandører Ikke relevant/uoplyst Hvilke leverandører anvender kommunen fordelt på de enkelte bestemmelser? Kommunerne anvender næsten udelukkende egne leverandører, når der ydes personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk støtte. Det sker i henholdsvis 83 procent og 94 procent af disse sager. Kommunerne anvender også om end i mindre omfang egne tilbud ved behandling efter servicelovens 102. Her sker det i 50 procent af sagerne. Ved bevilling af botilbud anvendes egne, andre kommuner/regioner og private leverandører, se figur 1.12

267 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 13 Figur 1.12 Hvilke leverandører anvender kommunen fordelt på bestemmelser? Procent SEL sager 6 SEL sager 25 SEL sager 22 SEL sager 8 17 SEL sager 20 ABL 105. stk.2 10 sager I alt 98 sager Egne Andre Kommuner/regioner Private leverandører Ikke relevant/uoplyst Kommunernes anvendelse af udredningsværtøjer Lovgivningen stiller ikke generelt krav om, at kommunerne skal anvende et udredningsværktøj 3. Kortlægningen viser imidlertid, at kommunerne har anvendt et udredningsværktøj i 87 procent, svarende til 84 af de 98 sager. I de resterende 13 procent af sagerne, svarende til 14 sager, er der ikke anvendt et udredningsværktøj. For borgere i målgruppen sjældne handicap har kommunerne i 82 procent af sagerne, svarende til 36 af de 44 sager, anvendt et udredningsværktøj. For målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne i 89 procent af sagerne, svarende til 48 af de 54 sager, anvendt et udredningsværktøj, se figur 1.13 Figur 1.13 Har kommunen anvendt et udredningsværktøj? Procent Sjældne handicap 44 sager Erhvervet hjerneskade 54 sager I alt 98 sager Ja Nej 3 Dog stilles der krav om at anvende funktionsevnemetoden, voksenudredningsmetoden eller anden tilsvarende metode, når der bevilges hjælp til merudgifter efter servicelovens 100.

268 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 14 Anvendelsen af voksenudredningsmetoden (VUM) I flere af de 84 sager, hvor kommunerne anvender udredningsværktøj, er der anvendt mere end et udredningsværktøj, det er typisk VUM og et andet udredningsværktøj, der er anvendt. Derfor summer tallene ikke til 84 sager og procenter ikke til 100 procent. I 61 procent af sagerne, svarende til 51 af de 84 sager, hvor der er anvendt et udredningsværktøj, anvender kommunen voksenudredningsmetoden (VUM). I 36 procent af sagerne, svarende til 29 sager, anvendes andre udredningsværktøjer og i 20 procent af sagerne, svarende til 16 sager, anvendes funktionsevnevurdering, se figur Særligt for målgruppen erhvervet hjerneskade er der en høj andel af sager, hvor kommunen anvender voksenudredningsmetoden (VUM). Det sker i 69 procent af sagerne, mens det for målgruppen sjældne handicap er i halvdelen af sagerne, se figur Figur 1.14 Hvilken udredningsmetode er anvendt? Procent Sjældne handicap 36 sager Erhvervet hjerneskade 48 sager I alt 84 sager VUM Funktionsevnevurdering Andet Note: Procenterne summer ikke til 100, da der har været mulighed for flere afkrydsninger Kommunens inddragelse af andre tilbud efter anden lovgivning Sagsgennemgangen viser, at når borgerne får hjælp efter anden lovgivning, er det hyppigst efter sundhedslovgivningen. For borgere i målgruppen sjældne handicap er der tilbud om anden hjælp i 30 procent af sagerne, svarende til 13 af de 44 sager, og for borgere i målgruppen erhvervet hjerneskade i 48 procent af sagerne, svarende til 26 af de 54 sager, se figur Borgere i målgruppen sjældne handicap får typisk tilbud efter sundhedslovgivningen i form af sårbehandling og sondeernæring, og undervisningstilbud hovedsageligt i form af

269 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 15 STU, mens borgere i målgruppen erhvervet hjerneskade typisk får tilbud efter sundhedslovgivningen i form af befordring til sygehusbehandling, Sagsgennemgangen viser også, at der i 46 procent af sagerne, svarende til 35 af de 98 sager, ikke er bevilget tilbud efter anden lovgivning. Det er hyppigere borgere i målgruppen sjældne handicap, der ikke får tilbud efter anden lovgivning. Det er i 61 procent af sagerne, svarende 27 af de 44 sager om målgruppen sjældne handicap, mens det er i 33 procent sagerne, svarende til 18 af 54 sager, om målgruppen erhvervet hjerneskade, se figur Figur 1.15 Kommunernes inddragelse af andre tilbud efter anden lovgivning Procent Sjældne handicap 44 sager Erhvervet hjerneskade 54 sager I alt 98 sager 46 Sundhed Undervisning Beskæftigelse Ikke inddraget anden lovgivning Kilde: Procenterne summer ikke til 100, da der har været tilbud for flere lovgivninger i de enkelte sager

270 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE Ankestyrelsens anbefalinger Undersøgelsens resultat giver grundlag for følgende anbefalinger til kommunerne: Bevilling af hjælp Vi anbefaler, at kommunerne tilrettelægger hjælpen ud fra den enkeltes borgers behov og forudsætninger og i samarbejde med borgeren. Kommunerne skal være opmærksomme på en helhedsorienteret indsats, som kan understøtte den enkeltes mulighed for en mere selvstændig tilværelse. Kommunerne skal sikre, at borgernes helbredsforhold, ressourcer og kompetencer afklares og tage stilling til indholdet i tilbuddet, som kan afhjælpe borgerens funktionsevnenedsættelse, inden kommunerne bevilger hjælpen. Kommunerne skal sikre sig, at der er tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilket indhold hjælpen skal have, for at kunne kompensere for borgerens funktionsevnevurdering. Botilbud og personkreds Kommunerne skal sikre sig, at hjælpen i botilbuddet matcher borgerens behov. Kommunerne skal være opmærksomme på, at hvis borgeren ikke kan give informeret samtykke til optagelse i en bestemt boform, skal magtanvendelsesbestemmelserne iagttages. Kommunerne skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven. Særlige sagsbehandlingsregler Kommunerne skal i højere grad oplyse borgeren om hvilke faktiske oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen. Kommunerne skal sikre sig, især ved bevilling af botilbud, at de anvender lovgivningen og den udmeldte praksis fra Ankestyrelsen korrekt. Kommunen skal sikre sig, at der foretages løbende opfølgning af sagen til vurdering af hjælpebehovet, og at denne kompetence ikke delegeres til for eksempel botilbuddet. Kommunerne bør på grund af dokumentationskrav i højere grad overveje hensigtsmæssigheden af at udarbejde skriftlige afgørelser, selvom der ikke er et sådant krav efter lovgivningen.

271 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 17 2 Materiel vurdering af kommunernes afgørelser efter serviceloven Ankestyrelsen har i denne undersøgelse vurderet kommunernes anvendelse af regler og praksis om tilbud og hjælp efter servicelovens 83, 85, 102, 107 og 108 samt 105, stk. 2 i lov om almene boliger(almenboligloven) 4. Ved den materielle vurdering er der også fokus på, om sagerne har været tilstrækkeligt oplyst til, at kommunerne kan foretage vurdering af, om betingelserne for bevilling af hjælp efter de nævnte bestemmelser er opfyldt. Endvidere har Ankestyrelsen fokuseret på, om kommunerne konkret og indviduelt har vurderet borgerens behov for hjælp, og om denne vurdering fører til, at borgerens behov for hjælp bliver dækket fyldestgørende. Ankestyrelsen har vurderet kommunernes seneste afgørelse om tilbud og hjælp efter de ovenfor udvalgte områder af serviceloven. Der er således ikke, som udgangspunkt, foretaget en legalitetsvurdering af eventuelle tidligere afgørelser, der er truffet i sagen. Efter en kort opsummering af de samlede resultater, behandles i de følgende afsnit de enkelte ydelsesområder i hvert sit afsnit. Det betyder, at et afsnit omfatter en vurdering af legaliteten af de afgørelser, der er truffet efter servicelovens 83, næste afsnit vedrører vurderingen af afgørelser efter servicelovens 85 osv. For hver af de udvalgte bestemmelser i serviceloven er der i starten af hvert afsnit i en lovboks refereret til de dele af bestemmelsen, der er relevante for undersøgelsen. 2.1 Samlet oversigt over afgørelsernes rigtighed Af de 98 sager, der indgår i undersøgelsen er 60 procent af sagerne, svarende til 59 sager, i overensstemmelse med lovregler og praksis. 40 procent af sagerne, svarende til 39 sager, er ikke i overensstemmelse med lovregler og praksis. Disse 39 sager ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager, se tabel 2.1. I de 39 sager, som ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, har problemet typisk været mangelfulde oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold og utilstrækkelig præcisering af den hjælp, kommunerne har tildelt. 4 Inddragelse af Almenboliglovens 105, stk. 2 i undersøgelsen skyldes, at kommunerne udover servicelovens bestemmelser om botilbud også i stor udstrækning anvender botilbud omfattet af almenboliglovens 105, stk. 2.

272 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 18 For målgruppen sjældne handicap er 57 procent af sagerne rigtige, svarende til 25 sager, mens 43 procent af sagerne, svarende til 19 sager, er i strid med regler og praksis, se tabel 2.1. For målgruppen erhvervet hjerneskade er 63 procent af afgørelserne, svarende til 34 sager, rigtige, mens 37 procent af afgørelserne, svarende til 20 sager, er i strid med regler og praksis, se tabel 2.1. Tabel 2.1 Er afgørelsen samlet set rigtig? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis den havde været en klagesag I alt Personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83 For personer, der har behov for personlig hjælp og pleje og behov for praktisk hjælp til nødvendige opgaver i hjemmet og til madservice, skal kommunen tilbyde hjælp til disse funktioner. Hjælpen skal ydes til de borgere, som ikke selv er i stand til at udføre de enkelte opgaver knyttet til personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet. Servicelovens Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Kilde: Nr. 573 af 24. juni 2005, Jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015

273 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE ud af de 98 undersøgte sager drejer sig om personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Gennemgangen af de 12 sager viser, at 75 procent af disse sager, svarende til 9 sager, er i overensstemmelse med lovregler og praksis, mens 25 procent, svarende til 3 sager, ikke er i overensstemmelse med lovregler og praksis og ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager, se tabel 2.2. For målgruppen sjældne handicap er 100 procent af sagerne om personlig og praktisk hjælp i hjemmet, svarende til 8 sager, rigtige. For målgruppen erhvervede hjerneskader er 25 procent af sagerne, svarende til 1 sag, rigtige, mens 75 procent af sagerne, svarende til 3 sager, er i strid med regler og praksis, se tabel 2.2. Tabel 2.2 Er afgørelsen samlet set rigtig i sager om hjælp efter servicelovens 83 - personlig og praktisk hjælp Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis den havde været en klagesag I alt Den typiske fejl i disse 3 sager er, at oplysningsgrundlaget om borgerens helbredsforhold ikke er tilstrækkeligt til, at kommunen kan foretage en vurdering af hvilke opgaver i hjemmet, borgeren ikke selv kan udføre. I de 9 korrekte sager, hvoraf 8 vedrører målgruppen sjældne handicap og 1 vedrører målgruppen erhvervede hjerneskade, har kommunerne haft tilstrækkelige oplysninger om borgernes funktionsniveau og de opgaver i hjemmet, som borgerne ikke selv kan udføre. Kommunerne har anvendt disse oplysninger ved tildelingen af hjælpen. Ankestyrelsen har under sagsgennemgangen bemærket, at der i mange sager ikke er oplysninger om borgerens ret til frit valg af leverandør 5 til ydelsen. Det følger imidlertid af servicelovens 91, at kommunen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter servicelovens 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp. 5 Frit valg betyder, at kommunen har pligt til at skabe grundlag for borgerens valgfrihed af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp samt madservice.

274 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 20 Eksempel på kommunens vurdering af borgerens ret til personlig og praktisk hjælp er korrekt Sag 58 drejer sig om en 27-årig mand med rygmarvsbrok 6. Borgeren sidder i kørestol og er tildelt hjælp i henhold til 83. Han bor i en handicapvenlig bolig. Borgeren spiller kørestolsbasket på rimeligt højt niveau. Han er fastansat i et fleksjob. Borgeren udfører selv opgaver i forhold til personlig hygiejne. Han klarer selvstændigt alt omkring kost, måltider og indkøb. Han kan ikke selvstændigt udføre praktiske opgaver i forhold til rengøring. Kommunen har henvist til, at han kan benytte sig af fleksibel hjælp. 7 Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har anvendt beskrivelsen af borgers funktionsevnenedsættelse ved tildeling af de opgaver, som borgeren ikke selv kan udføre. I afgørelsen har kommunen vurderet hvilke opgaver, som borgeren ikke kan udføre, og hvilke opgaver, borgeren selv kan udføre, som han derfor ikke skal have hjælp til. Eksempel på kommunens vurdering af borgerens ret til personlig og praktisk hjælp ikke er korrekt Sag 90 drejer sig om en 73-årig mand, som har været ude for et cykelstyrt, hvor han fik en hjerneblødning. Inden styrtet er borgeren kendt med diabetes 2 og forhøjet blodtryk. Efter styrtet er borgerens fysiske og kognitive evner blevet væsentlig nedsat, men genoptræningen afhjælper nedsættelsen. Borgeren bliver selvhjulpen ved nogle praktiske opgaver, inden han flytter tilbage i egen bolig med ægtefælle. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens bevilgede hjælp på 12,5 timer ugentligt til personlig og praktisk hjælp ikke nærmere er begrundet. Borgerens funktionsevnenedsættelse er ikke fyldestgørende beskrevet i funktionsevnevurderingen. Der er ikke tilstrækkelige oplysninger om borgerens helbredsforhold til at vurdere om de bevilgede opgaver/funktioner ved den personlig pleje og praktisk hjælp, som borgeren ikke selv kan udføre, kan dække borgerens behov for hjælp. Endvidere har kommunen ikke vurderet, om kommunens bevilling af personlig og praktisk hjælp kan udføres indenfor den tildelte tidsramme. Der er heller ingen oplysninger i sagen, om kommunen ved udmålingen af den tildelte hjælp har inddraget ægtefællens ressourcer i forbindelse med varetagelse af de praktiske opgaver i hjemmet. Ankestyrelsen finder, at betingelserne for yderligere behandling og træning er opfyldt, men kan ikke vurdere på baggrund af de foreliggende oplysninger, om omfanget af hjælpen er tilstrækkeligt. Det fremgår af principafgørelse , at kommunen ved afgørelsen om praktisk hjælp i hjemmet er berettiget til at tage hensyn til, i hvilket omfang ansøgers ægtefælle er i stand til at varetage opgaver i hjemmet, se bilag 2 Regler og Ankestyrelsens praksis. 6 Rygmarvsbrok er en alvorlig medfødt misdannelse af ryggen, som medfører forskellige handicap, herunder lammelser i benene, påvirket vandladnings- og afføringsfunktion og vand i hovedet. 7 Fleksibel hjemmehjælp betyder, at modtageren har ret til at bytte rundt på ydelser. Kommunen skal informere om muligheden for fleksibel hjemmehjælp.

275 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 Kommunen skal tilbyde socialpædagogisk støtte til borgere, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Socialpædagogisk støtte kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg og ydes til borgere, som selv vil kunne udføre de personlige og praktiske opgaver i hjemmet. Servicelovens Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Kilde: Lov om social service, nr. 573 af 24. juni 2005, Jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar af de undersøgte 98 sager drejer sig om hjælp i form af socialpædagogisk støtte. Gennemgangen af de 27 sager viser, at 59 procent af disse sager, svarende til 16 sager, er i overensstemmelse med lovregler og praksis. 41 procent af disse sager, svarende til 11 sager, er ikke i overensstemmelse med lovregler og praksis. De ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager, se tabel 2.3. For målgruppen sjældne handicap er 58 procent af sagerne, svarende til 7 sager, rigtige, mens 42 procent af sagerne, svarende til 5 sager, er i strid med regler og praksis. For målgruppen erhvervet hjerneskader er 60 procent af sagerne, svarende til 9 sager, rigtige, mens 40 procent af sagerne, svarende til 6 sager, er i strid med regler og praksis, se tabel 2.3. Tabel 2.3 Er afgørelsen samlet set rigtig i sager om hjælp efter servicelovens 85 - socialpædagogisk støtte Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis den havde været en klagesag I alt Fejlen i de 11 sager, 5 sager om målgruppen sjældne handicap og 6 sager om målgruppen erhvervet hjerneskade, er typisk manglende væsentlige oplysninger om

276 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 22 hvilken hjælp og støtte, der faktisk er tildelt, og manglende væsentlige eller afgørende oplysninger om borgerens samlede funktionsniveau. I de 16 korrekte sager, hvoraf 7 vedrører målgruppen sjældne handicap og 9 vedrører målgruppen erhvervede hjerneskade, har kommunerne anvendt oplysningerne om borgerens funktionsnedsættelse til vurdering af, hvilken type hjælp og støtte i form af socialpædagogisk støtte, der skal tildeles, for at borgeren selv kan udføre opgaverne. Kommunerne har typisk sat ind med flere indsatser, herunder rådgivning, vejledning, hjælp til selvhjælp, ledsagelse til behandling og støtte til træning. I de fleste sager er der ingen oplysninger om hvilken leverandør, der leverer hjælpen og hvornår. Ankestyrelsen vurderer, at det vil styrke borgerens retssikkerhed at få oplyst hvilken leverandør, der leverer ydelsen, og om borgeren kan rette henvendelse til denne leverandør til nærmere tilrettelæggelse af hjælpen. Eksempler på kommunernes vurdering af borgerens ret til socialpædagogisk støtte er korrekt Sag 2 drejer sig om en 60-årig mand, som har pådraget sig et kranietraume efter et cykelstyrt. Traumet har forårsaget fysiske og kognitive problemer herunder afasi 8, som kommunen afhjælper ved genoptræning i et aktivitetstilbud. Genoptræningen afsluttes, idet formålet med genoptræning, som er at køre bil og komme på arbejde, er opfyldt. Borgeren kører bil igen og er påbegyndt praktik i en privat virksomhed. Kommunen bevilger i forlængelse heraf socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 til opfølgning på aftaler samt ledsagelse til behandling. Bevillingen er en ændring fra tilbud efter servicelovens 104 til støtte efter 85. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har anvendt oplysningerne om borgerens ændrede funktionsniveau og på denne baggrund ændret hjælpen fra et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104 til socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 til at følge op på samtaler og ledsagelse til behandling, idet han efter genoptræning kan komme i praktik. Borgerens hjælpebehov er derved ændret. Sag 39 drejer sig om en 48-årig mand med Huntington Chorea 9. Borger har udviklet en form for demens, der gør, at han ikke selv kan overskue de daglige gøremål i hjemmet som at gøre rent, vaske op og få betalt regninger til tiden. Han isolerer sig i sit hjem. Kommunen vurderer, at borgeren fysisk godt kan klare de praktiske opgaver i hjemmet. Borgeren er sat på en venteliste i ½ år. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ved udfærdigelse af handleplanen har anvendt oplysninger om borgerens funktionsniveau og tildelt ham den form for hjælp, som gør 8 Afasi er nedsat evne til at anvende sproget. De mest almindelige årsager er blodprop i hjernen og hjerneblødning. 9 Huntington Chorea er en arvelig neurodegenerativ sygdom, der medfører neurologiske og psykiske symptomer - inklusiv demens.

277 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 23 det muligt for borgeren selv at kunne klare sin dagligdag. Støtten er tildelt til blandt andet at læse post og motivation til at gøre rent. Kommunen har oplyst, at borgeren fysisk er i stand til at deltage i rengøringen. Det er kommunen, som har forsyningsansvaret i forhold til at sikre at de nødvendige tilbud efter serviceloven er til rådighed. Serviceloven indeholder en generel bestemmelse om den kommunale forsyningspligt. Servicelovens 4 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Stk. 3. Tilbud omfattet af krav om godkendelse, jf. 4 i lov om socialtilsyn, skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. stk. 2. Stk. 4. I tilfælde, hvor der er et akut behov for at placere en borger og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Socialtilsynet orienteres om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikkegodkendte tilbud anvendes i yderligere 3 uger. Kilde: Lov om social service, nr. 573 af 24. juni 2005, Jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 Bestemmelsen i servicelovens 4 siger ganske kort, at kommunen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Denne bestemmelse gælder alle tilbud, der oprettes efter serviceloven. Der kan være forhold, som efter en konkret vurdering berettiger, at en ydelse bliver udsat eller midlertidigt standses eller reduceres, efter at der er truffet afgørelse om tildeling. Det kan, for eksempel ske, hvis modtageren ikke er klar til at modtage ydelsen, eller hvis iværksættelsen kræver nærmere forberedelse eller tilrettelæggelse. Det vil derimod være i strid med forsyningspligten efter serviceloven, hvis kommunen af økonomiske grunde udsætter, indstiller eller reducerer udførelse af tildelte ydelser. Ankestyrelsen kan i den forbindelse henvise til en sag fra Statsforvaltningen Midtjylland, hvor Statsforvaltningen Midtjylland udtaler, at det følger af kommunens forsyningsforpligtelse efter servicelovens 4, stk. 1, at personer, der er bevilget botilbud efter servicelovens 108, skal have et botilbud. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Randers Kommune ved at lade C vente på botilbud begrundet i besparelser har tilsidesat sin forsyningspligt efter servicelovens 4, stk. 1. Det vil dog efter statsforvaltningens opfattelse efter omstændighederne være i overensstemmelse med servicelovens forsyningsforpligtelse at lade personer, der er bevilget til et botilbud efter servicelovens 108, vente i en kortere periode med henblik på at finde et egnet botilbud. I visse særlige situationer vil der endvidere kunne blive tale om, at der skal opføres et helt nyt botilbud. Dette vil også kunne lovliggøre placering på venteliste. Det er imidlertid efter statsforvaltningens opfattelse et krav, at ventetiden er

278 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 24 kort og for den enkelte afpasset efter dennes situation og behov. Ventetiden må alene tage sigte på at finde et egnet botilbud i forhold til den enkeltes behov i eksisterende byggeri eller ved nybyggeri. Det er efter statsforvaltningens opfattelse ikke lovligt, hvis kommunen ikke kontinuerligt arbejder på at afvikle ventetiden, men f.eks. lader bevilgede brugere vente med den begrundelse, at kommunalbestyrelsen ikke har givet de bevillinger, der er nødvendige, for at kommunen kan opfylde sin lovbestemte forsyningspligt. 10 Kommunen bør derfor i sin vurdering tage stilling til, om borgeren i den mellemliggende periode har behov for anden hjælp eller om kommunen kan begrunde, at den hjælp, som kommunen har vurderet som nødvendig for at klare sig i dagligdagen, kan undværes i en periode. Eksempler på kommunernes vurdering af borgerens ret til socialpædagogisk støtte ikke er korrekt Sag 94 drejer sig om 47-årig kvinde med svær hjerneskade som følge af hjertestop. Borgeren har siden sit 19. år været indlagt af flere omgange på psykiatrisk afdeling. Diagnosticeret skizofren. Medicin herfor har angiveligt ført til hjertestoppet. Borgeren lå i koma en måned og har herefter været i rehabiliteringsforløb på henholdsvis hospital og rehabiliteringscenter. Hun har kognitivt store problemer, herunder i forhold til strukturering, opmærksomhed, overblik, initiativ og impulskontrol. Borgerens vægt er steget en del siden hjertestoppet, og der er stort behov for motion for at undgå yderligere vægtstigning. Hun har behov for støtte døgnet rundt, idet hun ellers er fuldstændig inaktiv. Borgeren bor sammen med sin kæreste, som er væksthæmmet. Kærestens ene arm er ikke funktionsdygtig. Kæresten støtter borgeren hele døgnet. Der er tildelt hjælp 15 timer ugentligt med henblik på at forsøge at give parret konkrete redskaber, så de kan forblive boende sammen. Ankestyrelsen vurderer, at borgerens behov for hjælp ikke er imødekommet, da 15 timers ugentlig støtte vurderes at være utilstrækkeligt. Der er især lagt vægt på kommunens egen vurdering af, at borgerens hjerneskade er så alvorlig og kompleks, at hun har behov for døgnstøtte. Samleveren har selv fysiske udfordringer, og til trods for dette står han for en stor del af støtten til borgeren. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt parret modtager hjælp efter andre bestemmelser. Kommunens bevilgede hjælp svarer således ikke til kommunens vurdering af borgerens behov. Kommunen skal i sin vurdering se på borgerens samlede situation, herunder at borgerens samlever har en vis funktionsnedsættelse. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 67-13, hvor en borger kan få afløsning i hjemmet i form af praktisk hjælp til rengøring, se Bilag 2 Regler og Ankestyrelsens praksis. 10 Afgørelse af 28. juni 2012 fra Statsforvaltningen Midtjylland om Randers kommunes brug af ventelister.

279 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 25 Sag 74 drejer sig om en 23-årig kvinde med Sotos syndrom 11. Borgeren har i en periode på to år boet i bofællesskab, inden hun i starten af 2014 flytter ind i egen lejlighed, hvor hun får tildelt socialpædagogisk støtte. Borgeren er efterfølgende i efteråret 2014 flyttet hjem til sine forældre, fordi hun ikke føler sig tryg ved at være i egen bolig. Borgeren har behov for støtte til de fleste praktiske opgaver i hjemmet. Borgerens forældre er utilfredse med, at kommunen ikke kan finde en anden bolig til borgeren. Borgeren har en begrænset økonomi, og kommunen har svært ved at finde en anden bolig til borgeren. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger har godtgjort, at borgeren kan få dækket sine behov ved at bo alene i egen lejlighed, når borgeren især har angst ved at være alene i sin lejlighed. Kommunens afgørelse om tildeling af socialpædagogisk støtte er meget kortfattet. Endvidere har borgerens forældre udtrykt utilfredshed med, at kommunen ikke finder en anden bolig. På denne baggrund vurderer Ankestyrelsen, at kommunen bør vurdere omfanget af hjælpen i forhold til oplysningerne om borgerens funktionsnedsættelse, herunder hvordan tildelingen af hjælpen kan dæmpe hendes angst for at bo alene. Kommunen bør tillige efter indflytning til forældrene tage stilling til botilbud, idet forældrene ikke ønsker at have borgeren boende hjemme hos dem. 2.4 Personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte efter servicelovens 83 og 85 6 af de 98 undersøgte sager drejer sig om hjælp til både personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte. Gennemgangen af disse 6 sager viser, at 33 procent af sagerne, svarende til 2 sager, er i overensstemmelse med lovregler og praksis, og 66 procent af sagerne, svarende til 4 sager, er ikke i overensstemmelse med lovregler og praksis og ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager, se tabel 2.4. For målgruppen sjældne handicap er 25 procent af sagerne, svarende til 1 sag, rigtige, mens 75 procent af sagerne, svarende til 3 sager, er i strid med regler og praksis. For målgruppen erhvervet hjerneskader er 50 procent af sagerne, svarende til 1 sag, rigtige, mens 50 procent af sagerne, svarende til 1 sag, er i strid med regler og praksis, se tabel Sotos syndrom er karakteristisk ved særlige ansigts- og kropstræk, hurtig vækst i spæd- og tidlige småbarnealder - hyppigt med senere normalisering - samt forsinket psykomotorisk udvikling i let til moderat grad. For manges vedkommende gælder det, at de har forskellige adfærds- og kontaktproblemer, de er motorisk urolige og har svært ved at fastholde opmærksomhed.

280 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 26 Tabel 2.4 Er afgørelsen samlet set rigtig i sager om hjælp efter servicelovens 83 og 85 i samme afgørelse - personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk støtte? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis den havde været en klagesag I alt Fejlen i de 4 sager er, uanset målgruppe, manglende væsentlige eller afgørende oplysninger om hvilken form for hjælp og støtte, der faktisk er tildelt, og omfanget af borgers funktionsnedsættelse. I de 2 rigtige sager, har kommunerne sammenholdt oplysningerne om borgerens funktionsnedsættelse med de funktioner, som borgeren skal have udført i hjemmet med hvilken type hjælp og støtte, der skal tildeles. 2.5 Behandling efter servicelovens 102 Kommunen skal tilbyde personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne behandling efter servicelovens 102, når andet behandlingstilbud efter anden lovgivning ikke kan tilbydes. Servicelovens 102 giver således hjemmel til, at borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, kan få et relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne specialviden eller ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger. Servicelovens 102 Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Kilde: Lov om social service, nr. 573 af 24. juni 2005, Jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar af de 98 undersøgte sager drejer sig om tilbud til behandling efter servicelovens 102. Alle sagerne vedrører borgere med erhvervet hjerneskade.

281 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 27 Gennemgangen af de 8 sager viser, at 50 procent af sagerne, svarende til 4 sager, er i overensstemmelse med lovregler og praksis, og 50 procent, af sagerne, svarende til 4 sager, ikke er i overensstemmelse med lovregler og praksis og ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager, se tabel 2.5. Tabel 2.5 Er afgørelsen samlet set rigtig i sager om hjælp efter servicelovens 102 Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis den havde været en klagesag I alt De 4 sager, der ville blive ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager, er alle mangelfuldt oplyst. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om de materielle betingelser for tildeling af behandlingen har været opfyldt, eller om borgeren får sit behov for behandling dækket som følge af funktionsnedsættelsen. Der mangler både oplysninger om selve behandlingen, og om borgerens funktionsnedsættelse kan bedres ved behandlingen. I 2 af sagerne har kommunen hverken vedlagt afgørelse eller funktionsevnevurdering. I 1 sag mangler der en funktionsevnevurdering. I en af sagerne har kommunen ikke begrundet reduktionen af hjælpen. I 3 ud af de 4 rigtige sager er der bevilget et rehabiliterings- eller genoptræningsforløb. I den sidste sag er der ydet specialpsykiatrisk behandling. I alle 4 sager foreligger der tilstrækkelige oplysninger om borgerens funktionsnedsættelse og en lægefaglig vurdering af, om et trænings- eller afklaringsforløb kan føre til en forbedring af borgerens funktionsniveau eller få et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag for at kunne vurdere, hvilke behov borgeren har, og hvordan dette behov kan dækkes ved tilbud og hjælp efter den sociale lovgivning. Eksempel på sag, der opfylder kravene til behandling Sag 27 drejer sig om en 49-årig kvinde, som pådrog sig en hjerneskade i 2013 som følge af bristet aneurisme. Hun har omfattende behov for støtte og guidning til alle aktiviteter. Hun er sondeernæret, har risici for fejlsynk og lider herudover af inkontinens. Endvidere mangler borgeren evnen til at tale og har nedsat ansigtsmimik. Der vil være behov for længerevarende tværfaglig neurorehabilitering på døgnbasis. Kommunen har truffet afgørelse om forlængelse af behandling efter 102 på Center for Neurorehabilitering. Borgeren har tidligere modtaget rehabilitering på samme sted først

282 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 28 efter sundhedsloven, herefter i kommunalt regi. På sigt skal borger i et længerevarende botilbud. Der er ansøgt om værgemål. Ankestyrelsen vurderer, at borgeren fortsat har mulighed for gennem tværfagligt neurorehabiliteringsforløb at forbedre sit funktionsniveau, inden hun kan modtage anden indsats, herunder boform efter servicelovens 108. Kommunen har sat borgeren på venteliste til et botilbud. Idet borgeren ikke er klar til at modtage tilbud om et længerevarende botilbud, skønnes det ikke at være i strid med regler og praksis, at borgeren er sat på venteliste. Kommunen har allerede under behandlingsforløbet vurderet, at borger ikke kan bo i egen bolig og skal visiteres til et botilbud egnet til længerevarende ophold. Kommunen har, mens borger er på venteliste, tildelt et behandlingsforløb. Når borgeren har afsluttet sit forløb, bør kommunen revurdere, om borgeren er i stand til at modtage længerevarende botilbud, eller om kommunen skal sætte ind med anden indsats, som kan kompensere for hendes funktionsevnenedsættelse. Eksempel på sag, der ikke opfylder kravene til behandling Sag 88 drejer sig om en 61-årig mand, som efter en blodprop i hjernen har fået hemiparalyse 12 og afasi. Borgers nuværende funktionsevne eller den konkrete indsats, som kommunen har iværksat, foreligger der ikke oplysninger om på grund af manglende sagsakter. Kommunen har hverken fremsendt funktionsevnevurdering, lægeoplysninger eller afgørelser. Ankestyrelsen vurderer, at styrelsen på grund af manglende væsentlige og afgørende oplysninger i sagen ikke kan vurdere, om betingelserne for tildeling af behandlingsforløbet er opfyldt. Der er ingen oplysninger om, hvilke behov for forbedring af funktionsevnenedsættelsen borgeren har, og om eventuel behandling kan ydes i almindeligt sygehusregi. 2.6 Midlertidige botilbud efter servicelovens 107 Midlertidige botilbud tilbydes alene borgere, der har et midlertidigt behov for at opholde sig i et botilbud. Disse botilbud kan tilbydes i en kortvarig periode, hvor det skal udredes nærmere, hvilket botilbud af mere permanent karakter, der skal tilbydes borgeren. Personer, der tilbydes dette tilbud, kan have behov for blandt andet aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, behandling og udslusning. 12 Delvis lammelse af ekstremiteterne.

283 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 29 Servicelovens 107 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Kilde: Nr. 573 af 24. juni 2005, Jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar af de undersøgte 98 sager drejer sig om hjælp ved ophold på midlertidigt botilbud. Gennemgangen af de 22 sager viser, at 64 procent af disse sager, svarende til 14 sager, er i overensstemmelse med lovregler og praksis, og 36 procent af disse sager, svarende til 8 sager, ikke er i overensstemmelse med lovregler og praksis og ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager, se tabel 2.6. For målgruppen sjældne handicap er 14 procent af sagerne, svarende til 1 sag, rigtige, mens 86 procent af sagerne, svarende til 6 sager, er i strid med regler og praksis. For målgruppen erhvervet hjerneskade er 87 procent af sagerne, svarende til 13 sager, rigtige, mens 13 procent af sagerne, svarende til 2 sager, er i strid med regler og praksis, se tabel 2.6. Tabel 2.6 Er afgørelsen samlet set rigtig i sager om hjælp efter servicelovens 107? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis den havde været en klagesag I alt For målgruppen sjældne handicap er fejlen i de 6 sager, som er i strid med regler og praksis, at kommunerne typisk har tilbudt midlertidig botilbud, uden nærmere at oplyse om formålet med opholdet, og om borgeren efter opholdet kan klare sig uden den støtte, der ydes i det midlertidige botilbud. Kommunen skal vurdere, om borgeren er omfattet af personkredsen for et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107 eller er omfattet af

284 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 30 botilbud af mere permanent karakter efter servicelovens 108 og efter almenboliglovens 105, stk. 2, om almene ældreboliger. Kommunerne skal nærmere undersøge hvilket botilbud, der bedst er egnet til at dække borgerens behov for botilbud. For målgruppen erhvervet hjerneskade er fejlen i de 2 sager, at kommunerne har bevilget et midlertidigt botilbud uden nærmere at begrunde behovet herfor. I begge sager vurderes borgerne at have et varigt massivt hjælpebehov til alle daglige gøremål. I den ene sag vedrørende målgruppen sjældne handicap, hvor afgørelsen er rigtig, har kommunerne anvendt oplysninger om borgernes funktionsevnenedsættelse og vurderet på baggrund af disse oplysninger, at der er behov for at få afklaret borgernes ressourcer med henblik på at finde de rette tilbud til borgerne. I de 13 rigtige sager vedrørende målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne typisk bevilget midlertidig botilbud til afklaring af borgernes samlede hjælpebehov, til forbedring af borgernes færdigheder ved tilbud om rehabiliterings- og genoptræningsforløb. I enkelte sager har kommunerne tilladt, at borgeren, som er fyldt 18 år, fortsætter med at bo i botilbud godkendt for børn. Der kan være forhold, der tilsiger, at borgeren i en periode efter det fyldte 18. år fortsat skal have ophold på botilbud for unge under 18 år, men det er Ankestyrelsens opfattelse, at kommunerne bør sørge for, at det ikke er nødvendigt at lade borgeren fortsætte i et botilbud for børn efter det 18. år. Eksempler på kommunernes vurdering af borgerens ret til midlertidigt botilbud er korrekt Sag 38 drejer sig om en 20-årig kvinde med rygmarvsbrok og epilepsi, lettere mental retardering og ADHD. Borgeren bor i et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107, som er tilknyttet hendes STU 13. Borgeren har lært at vaske tøj, lave enkelte retter og huslige gøremål med tæt guidning. Hun har meget svært ved at udføre personlig hygiejne, regelmæssige toiletbesøg, af- og påklædning og at drikke regelmæssigt. Ankestyrelsen vurderer, at tilbuddet, som er knyttet til borgerens STU, kan være medvirkende til at forbedre hendes funktionsniveau og være med til at afklare de fremtidige indsatser. Desuden er formålet med botilbuddet, at borgeren vil kunne gennemføre hendes uddannelse. Vurdering af borgerens behov for et midlertidigt botilbud er korrekt. Sag 4 drejer sig om en 49-årig kvinde, der i 2012 blev indlagt grundet meningitis. Hun var for tyve år siden ude for en ulykke, der medførte kraniebrud. Hændelsen har for borgeren betydet nedsat følesans i højre side af ansigtet, døvhed på højre øre og et blindt højre øje. Den efterfølgende meningitis er fundet til at være en følge af 13 Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

285 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 31 kraniebruddet. Borgeren har omfattende kognitive vanskeligheder og behov for massiv guidning. Borger har gennemgået intensiv genoptræning på Hammel Neurocenter. Kommunen vurderer, at der er behov for et yderligere genoptræningsforløb med ophold på et botilbud efter servicelovens 107. Målet er, at borger kommer tilbage i eget hjem efter endt genoptræningsforløb. Ankestyrelsen vurderer, at oplysningerne om borgerens helbredsforhold sammenholdt med det beskrevne genoptræningspotentiale understøtter kommunens vurdering af, at det fremtidige hjælpebehov vil kunne dækkes i eget hjem med hjælp efter servicelovens 83 og 85. Eksempler på kommunernes vurdering af borgerens ret til midlertidigt botilbud ikke er korrekt Sag 67 drejer sig om en 19-årig mand, der har pådraget sig en hjerneskade i 15-års alderen i forbindelse med operation for tumor i hjernen. Borger har efterfølgende udviklet symptomer på Prader-Willi syndrom 14. Borger er 2 meter høj og vejer 140 kg. Han har ingen mæthedsfornemmelse og forlader ofte opholdsstedet med henblik på at finde mad. Borger er kognitivt meget velfungerende i forhold til at planlægge og strukturere. Før det fyldte 18. år var han døgnanbragt efter 52, stk. 3 nr. 7. Han skal blive boende efter voksenbestemmelserne, men det ses ikke, at der er truffet en egentlig afgørelse om dette. Der er behov for omfattende støtte til alle praktiske opgaver og massiv vejledning. Borgerens familie har flere gange udtrykt bekymring for borgerens voldsomt stigende vægt. Ankestyrelsen vurderer, at borgeren på grund af massiv behov for støtte ikke kan betragtes at være omfattet af personkredsen til et midlertidigt botilbud. Han har et varigt omfattende behov for støtte til alle praktiske opgaver. Det fremgår af sagen, at borgeren slider på personalet, og der er behov for ekstra ressourcer. Han er desuden meget truende overfor personalet og truer blandt andet med en saks. Kommunen har ikke begrundet hvilke indsatser, der er fastsat til enten afklaring af fremtidigt botilbud eller til at forbedre borgers ressourcer, så han på sigt kan bo i egen bolig uden at modtage den form for støtte, der gives i botilbuddet. Sag 81 drejer sig om en 42-årig kvinde, som har været ude for et skiuheld og pådraget sig et kranietraume med en hjerneskade til følge. Efter ulykken har borgeren haft brug for hjælp til alle daglige aktiviteter. Borgeren er blevet mere selvhjulpen i rehabiliteringsforløbet, men hun har fortsat massivt behov for hjælp. Ankestyrelsen vurderer, at der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger i sagen til at vurdere, hvorvidt borgeren er i personkredsen for et midlertidigt botilbud. Kommunen 14 Prader-Willi syndrom (PWS) er en skade i hjernen, som skyldes en fejl på kromosom 15. PWS fører til lav højde, forsinket pubertet og manglende udvikling af kønsorganerne. Manglende kontrol i sult-/mæthedscenteret fører til usædvanlig stor appetit.

286 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 32 har ikke nærmere begrundet årsagen til forlængelsen af botilbuddet, herunder hvilke indsatser, der er fastlagt for at afklare borgers fremtidige situation. 2.7 Botilbud til længerevarende ophold efter servicelovens 108 Målgruppen for botilbud efter servicelovens 108 er personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Servicelovens Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. Kilde: Nr. 573 af 24. juni 2005, Jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar af de undersøgte 98 sager drejer sig om hjælp ved ophold på botilbud egnet til længerevarende ophold. Gennemgangen af disse sager viser, at 62 procent af sagerne, svarende til 8 sager, er i overensstemmelse med lovregler og praksis, og 38 procent, af sagerne, svarende til 5 sager, ikke er i overensstemmelse med lovregler og praksis og ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager, se tabel 2.7. For målgruppen sjældne handicap er 71 procent af sagerne, svarende til 5 sager, rigtige, mens 29 procent af sagerne, svarende til 2 sager, er i strid med regler og praksis. For målgruppen erhvervet hjerneskade er 50 procent af sagerne, svarende til 3 sager, rigtige, mens 50 procent af sagerne, svarende til 3 sager, er i strid med regler og praksis, se tabel 2.7.

287 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 33 Tabel 2.7 Er afgørelsen samlet set rigtig i sager om hjælp efter servicelovens botilbud egnet til længerevarende ophold Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis den havde været en klagesag I alt For målgruppen sjældne handicap er fejlen i den ene sag, at kommunen ved overflytning fra et botilbud til et andet ikke har anvendt magtanvendelsesbestemmelsen i servicelovens 129, stk. 1, overfor en borger, som ikke kunne give informeret samtykke. I den anden sag er fejlen, at kommunen ikke tilbyder anden form for hjælp efter ophør af botilbud. Borgeren ønsker ikke at bo i det botilbud, som kommunen har tilbudt. Borgeren ønsker ikke på ophørstidspunktet at samarbejde om anden hjælp. Han ringer efterfølgende til kommunen og oplyser, at han fryser og mangler penge. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede situation og undersøge, hvilken form for hjælp, der vurderes at kunne afhjælpe funktionsnedsættelsen. For målgruppen erhvervet hjerneskade er fejlen i de 2 ud af 3 sager, som er i strid med regler og praksis, at kommunerne ikke anvender magtanvendelsesbestemmelsen i servicelovens 129, stk. 1, ved optagelse på botilbud overfor borgere, der ikke kan give informeret samtykke. I den sidste sag mangler der væsentlige oplysninger til afklaring af, om borger er omfattet af personkredsen for et tilbud egnet til længerevarende ophold. I både de 5 sager vedrørende målgruppen sjældne handicap og de 3 sager vedrørende målgruppen erhvervet hjerneskade, som er rigtige, har borgeren fået tildelt botilbud på grund af store kognitive vanskeligheder og behov for massiv hjælp til alle dagligdags gøremål. Alle andre muligheder er udtømte. Eksempler på sager, der opfylder kravene til botilbud egnet til længerevarende ophold Sag 23 drejer sig om en 31-årig kvinde med Retts syndrom 15 og epilepsi. Borgeren har et aldersniveau på mellem 1 ½ og 4 år. Hun har intet verbalt sprog. Borgeren har siden 2003 boet i et længerevarende botilbud efter servicelovens 108. Hun får fuld 15 Retts syndrom er en sjælden, medfødt neurologisk udviklingsdefekt, der hovedsageligt ses hos piger. Syndromet medfører bl.a. psykisk og fysisk udviklingshæmning.

288 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 34 personalestøtte til næsten alle praktiske opgaver. Borgeren er ikke renlig. Hun kan selv tage sit tøj af, men får i øvrigt fuld personalestøtte til egenomsorg. Ankestyrelsen vurderer, at borgeren som følge af sin svære kognitive funktionsnedsættelse har et massivt og omfattende behov for hjælp til alle almindelige gøremål i dagligdagen. Hun betragtes derfor som omfattet af personkreds til at modtaget et tilbud efter servicelovens 108. Sag 68 drejer sig om en 44-årig kvinde, som siden 2004 har været kendt i psykiatrien med diagnosen skizofreni. Borgeren springer i januar 2014 ud fra sin lejlighed på 7. etage og pådrager sig i den forbindelse alvorlige og varige skader, herunder paralyseret venstre ben, nedsat kraft i begge arme og kognitive vanskeligheder. Der gives ernæring gennem sonde, og der er lagt fast kateter. Borgeren har behov for massiv guidning til alle daglige aktiviteter. Hun er impulsstyret, har vrangforestillinger og er manisk og psykotisk. Botilbuddet har speciale i hjerneskader og psykiatri. Borgeren er selv utilfreds med beboergruppen i botilbuddet, men hun vurderes til at kunne give informeret samtykke, og hun vælger at blive boende, idet hun ikke vil for langt væk fra familien. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen på baggrund af oplysninger om borgerens helbredsforhold har foretaget en korrekt vurdering af, om borgeren er omfattet af personkreds til et længerevarende botilbud. Hun har et massivt hjælpebehov og vurderes til ikke at kunne flytte i egen bolig. Kommunen har korrekt gået ind i vurderingen af, om borgeren kan give informeret samtykke. Kommunen har tillige indhentet lægefaglig vurdering heraf. Eksempler på sager, der ikke opfylder kravene til botilbud egnet til længerevarende ophold Sag 19 drejer sig om en 20-årig mand med Sotos syndrom. 16 Borgeren flyttede i oktober 2013 ind på et botilbud efter servicelovens 108. Dette lukkede i august 2014, og kommunen har i denne forbindelse flyttet borgeren til et andet botilbud efter servicelovens 108. Borgeren skal have forudsigelighed i sin hverdag, da han har svært ved at håndtere ændringer i sit skema. Personalet kan lave om i hans rutiner, men det kræver, at borgeren får en forklaring for ændringen. Borgeren kan være udadreagerende overfor personalet og de andre beboere, og han kan være konfliktsøgende. Borgerens værge har givet samtykke til flytningen. Kommunen har ikke ved optagelse i det nye botilbud anvendt servicelovens bestemmelser om magtanvendelse. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i sin vurdering ved optagelse i et andet botilbud burde have undersøgt, om borger kan give informeret samtykke. Hvis borger ikke kan give dette, skal kommunen anvende magtanvendelsesbestemmelsen i 16 Sotos syndrom er karakteristisk ved særlige ansigts- og kropstræk, hurtig vækst i spæd- og tidlige småbarnealder - hyppigt med senere normalisering - samt forsinket psykomotorisk udvikling i let til moderat grad. For manges vedkommende gælder det, at de har forskellige adfærds- og kontaktproblemer, de er motorisk urolige og har svært ved at fastholde opmærksomhed.

289 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 35 servicelovens 129, stk. 1. Ankestyrelsen finder, at det ikke klart fremgår af sagen, om borgeren kan give et informeret samtykke. Kommunen burde have fulgt nærmere op på, om borgerens behov kan tilgodeses i det nye botilbud. Ligeledes bør kommunen følge op på botilbuddets oplysninger om, at de vil arbejde med at sikre en mere fast struktur omkring borgeren. Det er en myndighedsopgave at sikre sig og følge op på, at borgers behov bliver tilgodeset i et egnet botilbud. Brug af mange jævnlige magtanvendelser på et botilbud kan være indikation for, at botilbuddet med den tildelte hjælp ikke (længere) er egnet for borgeren. Kommunen bør løbende følge op på, om den tildelte hjælp i botilbuddet kan dække borgerens behov for hjælp. Sag 76 drejer sig om en 63-årig mand, som har været ude for en ulykke under rallykørsel i september 2012, hvor han pådrog sig en hjerneblødning, som resulterede i, at borger er kørestolsbruger og skal have hjælp til alle dagligdags opgaver. Beslutninger træffes af ægtefællen. Kommunen sender ægtefællens anmodning om mere træning til borgeren til bostedet uden at tage stilling til, om borgeren har behov for mere træning. Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger i sagen til at vurdere, om han er omfattet af personkredsen til et tilbud efter servicelovens 108. Ligeledes skal kommunen som myndighed vurdere, om betingelserne for tildeling af hjælp til træningsforløbet er opfyldte. Kommunen burde under sagsbehandlingen have taget stilling til, om borgeren kan give informeret samtykke, om der bør bevilges en værge, eller om ægtefællen kan varetage borgerens tarv. 2.8 Botilbud efter almenboliglovens 105, stk. 2 Målgruppen for botilbud efter almenboliglovens 105 er personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. En bolig efter almenboligloven er en bolig af permanent karakter. Der er tale om et lejeforhold omfattet af lejelovens regler. Almenboliglovens 105, stk Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Stk. 2. Regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kilde: Nr. 374 af 22. maj 1996, Jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august af de 98 undersøgte sager drejer sig om hjælp ved ophold på botilbud efter almenboliglovens 105, stk. 2. Gennemgangen af disse sager viser, at 60 procent af

290 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 36 sagerne, svarende til 6 sager, er i overensstemmelse med lovregler og praksis, og 40 procent, af sagerne, svarende til 4 sager, ikke er i overensstemmelse med lovregler og praksis og ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager, se tabel 2.8. For målgruppen sjældne handicap er 50 procent af sagerne, svarende til 3 sager, rigtige, mens 50 procent af sagerne, svarende til 3 sager, er i strid med regler og praksis. For målgruppen erhvervet hjerneskade er 75 procent af sagerne, svarende til 3 sager, rigtige, mens 25 procent af sagerne, svarende til 1 sag, er i strid med regler og praksis, se tabel 2.8. Tabel 2.8 Er afgørelsen samlet set rigtig i sager om hjælp efter almenboliglovens 105? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis den havde været en klagesag I alt I de 3 sager vedrørende målgruppen sjældne handicap, som er i strid med regler og praksis, er fejlen typisk, at det ud fra oplysningerne om borgerens samlede funktionsniveau og adfærd er tvivlsomt, om de kan rummes i et tilbud efter almenboliglovens regler, idet borgerne har massivt behov for hjælp til alle dagligdags gøremål og reagerer på stress ved selvskadende handlinger. Årsagen til den selvskadende handling bør afdækkes, idet den efter Ankestyrelsens opfattelse kan være udløst af for mange sanseindtryk, som er så udtalte, at det kan være indikator for, at borgeren er omfattet af personkredsen for botilbud efter servicelovens 108. Fejlen i den ene sag vedrørende målgruppen erhvervet hjerneskade er, at der på grund af manglende væsentlige oplysninger ikke kan foretages en vurdering af, om borgeren er omfattet af personkredsen i almenboliglovens 105, stk.2. Ifølge Ankestyrelsens praksis kan en borger have en nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kunne forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler. Efter principafgørelse kan en borger med en nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kan forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler, ikke anvises et botilbud efter almenboliglovens 105. I denne principafgørelse er der særligt lagt

291 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 37 vægt på borgerens betydelige nedsat funktionsevne og omfattende behov for hjælp til almindelige, daglige funktioner samt pleje, omsorg og behandling, se nærmere beskrevet i bilag 2 Regler og Ankestyrelsens praksis. Ligeledes kan henvises til principafgørelser 53-13, som præciserer, at magtanvendelsesbestemmelsen i servicelovens 129, stk. 1, skal finde anvendelse, når en borger ikke selv kan give informeret samtykke til en flytning. Værgen kan ikke give samtykke til optagelse i et botilbud, se nærmere beskrevet i Bilag 2 om Regler og Ankestyrelsens praksis. Det fremgår af Ankestyrelsens nyhedsbrev Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, april 2015, at når en borger visiteres til et botilbud, skal ikke kun botilbuddets fysiske rammer, men også støtten i tilbuddet matche borgerens behov. Borgere med behov for et midlertidigt botilbud kan derfor ikke visiteres til et længerevarende botilbud. Kommunerne skal være opmærksomme på forskellen på tilbud efter almenboligloven og serviceloven. Det fremgår ligeledes af artiklen, at nogle borgere kan have så specielle behov, at de kun kan opfyldes i et længerevarende botilbud efter servicelovens 108. Det er altså altid en konkret vurdering, om borgeren kan rummes i et tilbud efter almenboliglovens 105 eller servicelovens 108. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom en borger er omfattet af personkredsen i servicelovens 108, vil behovene hos den pågældende efter omstændighederne godt kunne tilgodeses i et tilbud efter almenboliglovens 105. Det betyder, at selvom en borger har særlige behov, der kunne tilgodeses efter servicelovens 108, kan kommunen godt i en konkret sag komme frem til, at borgeren også kan fungere i et botilbud efter almenboliglovens 105. Er dette tilfældet, skal borgeren ikke nødvendigvis visiteres til et tilbud efter servicelovens 108. I 6 sager, 3 vedrørende målgruppen sjældne handicap og 3 sager vedrørende målgruppen erhvervet hjerneskade, som er rigtige, er borgeren blevet tildelt hjælp efter servicelovens 83 og 85 i forhold til borgerens individuelle behov. Kommunen har vurderet, om borgeren kan klare sig i boligen med den service og pleje, som tilbydes i disse tilbud. I disse sager kan borgeren rummes i et botilbud efter almenboliglovens regler, herunder være i stand til at påtage sig de forpligtelser eller udnytte de rettigheder, der følger af et lejeforhold. Eksempel på kommunernes vurdering af borgerens ret til botilbud efter almenboliglovens 105, stk. 2 er korrekt Sag 10 drejer sig om en 50-årig mand, der som følge af blodprop i hjernen er kørestolsbruger. Ved borgerens udskrivelse til eget hjem, indstiller kommunen massiv praktisk hjælp efter servicelovens 83. Efter borgers eget ønske bevilger kommunen botilbud efter almenboliglovens 105 med socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Udviklingsmålene fremgår af handleplanen.

292 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 38 Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har afprøvet, om borgeren kan blive i eget hjem med massiv praktisk hjælp i eget hjem. Kommunen har herefter vurderet borgerens behov på ny med inddragelse af oplysninger fra kommunens eget udredningsværktøj, ISO, og borgerens eget ønske om bevilling af botilbud. Borgeren er bevilget et botilbud efter almenboligloven med tildeling af socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Tildeling af hjælpen er tilpasset borgerens individuelle behov for hjælp. Borgeren har på grund af sit massive behov for daglig hjælp brug for, at der er personale tilknyttet botilbuddet. Eksempel på kommunernes vurdering af borgerens ret til botilbud efter almenboliglovens 105, stk. 2 ikke er korrekt Sag 11 drejer sig om en 55-årig kvinde med Prader-Willi syndrom. Borgeren har brug for struktur fra sine omgivelser. Borgeren reagerer på stress ved at kradse og pille hul i huden og ved at have svært ved at rumme de andre beboere. Borgeren bor i et botilbud, hvor hun har boet i en længere periode, som tidligere har været et længerevarende botilbud i henhold til servicelovens 108, men som nu efter politisk beslutning er blevet omdannet til et længerevarende botilbud i henhold til almenboliglovens 105. I forbindelse med denne ændring træffer kommunen afgørelse om at tildele borgeren socialpædagogisk støtte for at kompensere for, at borgeren ikke får den samme støtte integreret i botilbuddet. Ankestyrelsen vurderer, at det er uvist, om borgeren på grund af sit kognitive niveau for eksempel kan håndtere en lejekontrakt, ligesom hendes selvskadende adfærd kan være indikator for, at hun stresses ved at være i botilbud, hvor hendes samlede behov for hjælp til daglige gøremål m.v. ikke kan håndteres. Der er ingen oplysninger om, botilbuddets indhold har ændret sig ved ændringen fra et botilbud efter servicelovens 108 til et botilbud efter almenboliglovens 105, stk. 2. Det er derfor uklart, om borgeren er omfattet af den personkreds, som kan placeres i tilbud efter almenboliglovens 105. Der er ingen oplysninger i sagen om, hvorvidt borger kan give informeret samtykke til optagelse i et nyt botilbud. Kommunen burde derfor have vurderet, hvorvidt reglerne om magtanvendelse ved omlægningen af boligen til botilbud efter almenboliglovens regler skulle anvendes, selvom borgeren bliver boende i de samme fysiske rammer. 2.9 Sagens oplysning Gennemgangen af de 98 undersøgte sager viser, at der i 65 procent af sagerne mangler ingen eller alene mindre væsentlige oplysninger. I de resterende 35 procent af sagerne mangler afgørende oplysninger, se tabel 2.9. For målgruppen sjældne handicap mangler der ingen oplysninger eller alene mindre væsentlige oplysninger i 66 procent af sagerne, svarende til 29 sager, og i 34 procent af sagerne, svarende til 15 sager, mangler der afgørende oplysninger. For målgruppen erhvervet hjerneskade mangler der ingen oplysninger eller alene mindre væsentlige

293 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 39 oplysninger i 65 procent af sagerne, svarende til 35 sager, og i 35 procent af sagerne, svarende til 19 sager, mangler der afgørende oplysninger, se tabel 2.9 Tabel 2.9 hvilket omfang er sagen oplyst? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler I alt De manglende oplysninger kan være oplysninger om borgerens samlede helbredsforhold eller beskrivelse af borgerens samlede funktionsevnenedsættelse, herunder afdækning af borgerens ressourcer og kompetencer. Desuden mangler en egentlig afgørelse i flere sager. Ankestyrelsen finder, at kommunerne i 35 procent af sagerne på grund af manglende væsentlige oplysninger ikke konkret og indviduelt har kunnet vurdere borgerens behov for hjælp. Ankestyrelsen kan i disse sager som hovedregel ikke vurdere, om indholdet i hjælpen har været tilstrækkelig til at kompensere for borgerens funktionsevnenedsættelse. Der er ingen oplysninger om, hvorvidt hjælpen svarer til kommunens serviceniveau, og om kommunen har foretaget en konkret og individuelt af, om der har været grundlag for at fravige serviceniveauet. Eksempel på, at oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt Sag 64 drejer sig om en 60-årig mand, som efter et blackout og fald pådrog sig et hovedtraume. Borgeren er kognitivt påvirket, og har ændret personlighed, ligesom hans fysisk funktionsniveau er ændret. Borgeren er tildelt forskellige former for hjælp efter servicelovens 83, 84, 85 og 86. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har haft tilstrækkelige relevante oplysninger om borgers helbredsforhold, ressourcer og kompetencer. Kommunen har anvendt oplysningerne ved udfærdigelse af voksenudredningsmetoden. Eksempel på, at oplysningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt Sag 21 drejer sig om en 45-årig kvinde, som blev opereret for kræft i hjernen som 9- årig. Hun har problemer i form af angst, ligesom hun har været indlagt på psykiatrisk

294 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 40 afdeling på grund af angst. Hun har behov for hjælp til struktur i hverdagen. Borgeren kan ikke overskue en drøftelse af fremtidig botilbud, så længe der ikke er en konkret plan. Ankestyrelsen vurderer, at der på det foreliggende oplysningsgrundlag ikke er tilstrækkelig dokumentation for, om borgeren får sit behov for hjælp dækket. Der er behov for at få oplyst borgerens aktuelle funktionsniveau, herunder behov for at indhente aktuelle lægelige oplysninger om både borgerens fysiske og psykiske forhold Konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp For målgruppen sjældne handicap har kommunerne i 55 procent af sagerne, svarende til 24 sager, i høj grad konkret og individuelt vurderet borgerens behov for hjælp, i 34 procent af sagerne, svarende til 15 sager har kommunerne i nogen grad konkret og individuelt vurderet borgerens behov for hjælp, og i 11 procent af sagerne, svarende til 5 sager, har kommunerne ikke konkret og individuelt vurderet borgerens behov for hjælp, se tabel For målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne i 55 procent af sagerne, svarende til 30 sager, i høj grad konkret og individuelt vurderet borgerens behov for hjælp, i 17 procent af sagerne, svarende til 9 sager har kommunerne i nogen grad konkret og individuelt vurderet borgerens behov for hjælp, og i 28 procent af sagerne, svarende til 15 sager, har kommunerne ikke konkret og individuelt vurderet borgerens behov for hjælp, se tabel Kommunerne har i størstedelen af sagerne om bevilling af personlig pleje og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte til borgere i egen bolig foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp på baggrund af oplysninger om borgerens helbredsforhold, ressourcer og kompetencer. Kommunerne har tillige forholdt sig til, hvilket indhold hjælpen skal have, se tabel Tabel 2.10 Har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp, herunder af borgerens funktionsevne eller særlige sociale problemer? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt

295 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 41 I flere sager om bevilling af botilbud, især botilbud efter almenboligloven, er hjælpen efter servicelovens 83 og 85 integreret i botilbuddene. Der er i visse sager oplysninger om, at tilbuddene har intervaltakster. Det fremgår tillige af enkelte sager, at kommunerne forudsætter, at borgerens behov bliver dækket af botilbuddet efter den valgte intervaltakst. Kommunerne har ikke i disse sager konkret og individuelt vurderet, hvilken form for hjælp borgeren kan forvente at få i botilbuddet. Kommunerne har i hovedparten af sagerne bevilget borgeren flere ydelser for at afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne. I nogle sager om bevilling af botilbud har kommunen konkret og individuelt vurderet, at borgeren ud over botilbuddet har haft et behov for enten beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103 eller et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104. Disse tilbud bliver både ydet indenfor botilbuddets tilbud og hos anden leverandør. Eksempel på konkret og individuel vurdering af borgers behov for hjælp Sag 12 drejer sig om en 36-årig kvinde med rygmarvsbrok. Borgeren har en depression, men hun er i medicinsk behandling for denne. Borgeren har fået amputeret det ene ben og sidder i kørestol. Borgeren anvender en kalender til at holde styr på sine aftaler, da hendes hukommelse i perioder er nedsat. Borgeren bor i en handicapvenlig bolig, hvor hun er tildelt hjælp i henhold til servicelovens 83 og 85. Borgeren får hjemmehjælp til bad og øvrig personlig hygiejne og hjælp til at få støttestrømper på og af hver morgen og aften. Hun har klare forventninger om, hvilke opgaver hun skal have hjælp til. Ankestyrelsen vurderer, at borgerens behov kan tilgodeses ved den af kommunen bevilgede hjælp. Kommunen har anvendt oplysningerne i funktionsevnevurderingen i forhold til den seneste afgørelse om socialpædagogisk støtte. Kommunen har ved vurderingen af hjælpen fundet, at borgeren har behov for hjælp efter servicelovens 83, idet borgeren ikke selv vil kunne udføre enkelte af de opgaver, som hun har fået socialpædagogisk støtte til. Kommunen skriver til borgeren, at støtten efter servicelovens hendes 85 ikke skal bruges til at udføre praktiske opgaver, og at borgeren derfor skal søge om støtte efter servicelovens 83 til at varetage disse opgaver. Idet kommunen har konstateret, at borgeren har behov for hjælpen og ønsker denne hjælp, burde kommunen have truffet afgørelse herom i stedet for at blive henvist til at ansøge herom. Kommunen har ikke i sagen oplyst, om der kan være andre omstændigheder, der gør, at kommunen på tidspunktet for meddelelsen af ændring i den socialpædagogiske støtte, ikke på de foreliggende oplysninger kunne træffe afgørelse herom. Eksempel på manglende konkret og individuel vurdering af borgers behov Sag 57 vedrører 26-årig kvinde med Angelmans syndrom 17. Borgeren bor på et botilbud i henhold til 105, stk. 2, hvor hun flyttede ind i november Sagen indeholder ikke mange oplysninger om borgerens funktionsniveau, og hvilken hjælp kommunen har 17 De væsentligste træk ved Angelmans syndrom er særlige ansigtstræk, en meget forsinket psykomotorisk udvikling med manglende sprogudvikling, epilepsi, rykvise bevægelser og karakteristiske latterudbrud.

296 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 42 bevilget borgeren. Sagen indeholder en gennemarbejdet handleplan. Borgeren får hjælp til praktiske opgaver, men betaler selv for rengøring. Hun har ikke et verbalt sprog. Ankestyrelsen vurderer, at det på baggrund af utilstrækkelige oplysninger i sagen ikke er muligt at vurdere, om borgeren får dækket sine behov i sit nuværende botilbud. Det fremgår dog af et journalnotat, at kommunen vurderer, at botilbuddet skal klare plejeog pasningsopgaver i forhold til borgeren. Kommunen skal konkret og individuelt vurdere borgers samlede hjælpebehov. Dette er en myndighedsopgave, som ikke kan overlades til ledelsens beslutning på et botilbud Henvisning i afgørelsen til servicestandard/ kvalitetsstandard Kvalitetsstandarderne indeholder oplysninger om kommunens serviceniveau indenfor servicelovens område. Kvalitetsstandarder er et redskab til at skabe sammenhæng mellem de politiske mål og det godkendte budget. Kvalitetsstandarderne er derfor et vigtigt redskab til at informere borgerne om, hvilken hjælp og støtte kommunen tilbyder borgerne på det generelle niveau. Servicelovens 1 Lov om social service 1, stk. 3, fastslår, at hjælpen efter serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

297 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 43 Servicelovens 138 Serviceloven 138 giver en generel hjemmel til at udarbejde serviceniveauer på alle områder. Inden for de af undersøgelsen omfattede områder har kommunerne ved afgørelser om hjælp efter 85, om socialpædagogisk støtte, 102 om behandling og 107, 108 om botilbud, ikke pligt til at udarbejde serviceniveauer. Modsat eksempelvis området personlig og praktisk hjælp, jf. serviceloven 83, hvor kommunalbestyrelserne er forpligtede til mindst én gang årligt at udarbejde kvalitetsstandarder. Disse skal indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for hjemmehjælp efter lovens 83. Der er et politisk handlerum til, at kommunalbestyrelsen på visse områder kan fastsætte lokale kvalitetsstandarder, retningslinjer eller lokale serviceniveauer (vejledende retningslinjer) om, hvilken type hjælp der typisk gives i forhold til bestemte typer af behov eller målgrupper. Dette handlerum varierer mellem de enkelte bestemmelser i serviceloven alt efter bestemmelsens udformning eller efter, om rummet for skøn er indsnævret som følge af en mangeårig retspraksis. Der vil dog altid i den konkrete sag skulle foretages en individuel vurdering af, om den påtænkte indsats konkret afhjælper behovet hos borgeren, ligesom kommunalbestyrelsen er bundet af gældende regler og forvaltningsretlige grundsætninger, selv om der er fastsat et lokalt serviceniveau. I det omfang, der er fastsat et serviceniveau, som er fastlagt inden for lovens rammer, bliver serviceniveauet en del af afgørelsesgrundlaget for den konkrete afgørelse. Det betyder på den ene side, at kommunalbestyrelsen bliver bundet af serviceniveauet i relation til iagttagelse af ligebehandlingsprincippet, og at kommunalbestyrelsen derfor som udgangspunkt skal kunne begrunde en fravigelse fra serviceniveauet i såvel nedadgående som opadgående retning. På den anden side betyder det også, at hvis der i afgørelsen henvises til et serviceniveau, skal ankemyndigheden, hvis der klages over afgørelsen, inddrage hensynet til kommunalbestyrelsens ret til at fastlægge serviceniveauet. I hovedparten af de 98 sager har kommunerne ikke henvist til en kvalitetsstandard ved bevilling/afslag på ydelser efter serviceloven. For målgruppen sjældne handicap er der henvist til en servicestandard i 4 ud af 44 sager. For målgruppen for erhvervet hjerneskade er der en sag ud af de 54 sager, hvor der er henvist til servicestandarden, se tabel I de 4 sager om målgruppen sjældne handicap, hvor kommunen har henvist til en fastsat kvalitetsstandard i afgørelsen, foretager kommunen ikke en konkret vurdering af, om borgerens behov nødvendiggør, at serviceniveauet bliver fraveget, se tabel 2.12.

298 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 44 I den ene sag om målgruppen erhvervet hjerneskade, hvor kommunen har henvist til en fastsat kvalitetsstandard, har kommunen anvendt en standardskabelon, hvor denne oplysning ikke er slettet, se tabel Tabel 2.11 Har kommunen henvist til et fastsat serviceniveau eller en vedtaget kvalitetsstandard i afgørelsen? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Tabel 2.12 Hvis ja til henvisning til fastsat serviceniveau, er der så foretaget en konkret vurdering af, om borgerens behov nødvendiggør, at serviceniveauet bliver fraveget? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt Eksempel på manglende konkret vurdering af, om borgerens behov nødvendiggør, at serviceniveau/kvalitetsstandard bliver fraveget Sag 96 drejer sig om en 18-årig mand med rygmarvsbrok. Borgeren får flere gange dagligt hjælp til at lægge kateter. Borgeren har en nedsat evne til overblik, struktur og kontrolfunktioner. Borgeren har i perioden fra 2012 til 2014 været på efterskole, og har i denne forbindelse været tildelt hjælp i alt 7 timer dagligt efter kommunens kvalitetsstandarder (servicelovens 83, 84 og 86). Sagen indeholder ikke oplysninger om, at borgeren er tildelt hjælp i henhold til beskæftigelses- undervisnings- eller sundhedslovgivningen. Borgeren kan forflytte sig mellem kørestol og seng, men kan ikke klæde sig på og har brug for hjælp til personlig hygiejne. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse om hjælp efter servicelovens 83 i hans nuværende bolig er mangelfuld. Kommunen har ikke forholdt sig til, om kommunens kvalitetsstandard skal fraviges i dette tilfælde. Ankestyrelsen finder, at kommunen med henvisning til kvalitetstandarden på dette område skal forholde sig til,

299 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 45 om standarden som følge af borgerens behov for hjælp skal fraviges i den konkrete sag. Ankestyrelsen vurderer dog på baggrund af oplysningerne i sagen om borgerens funktionsniveau, at afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis. Ankestyrelsen skal henvise til principafgørelse 20-15, der fastslår, at kommunen altid skal foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp til rengøring, og hvis borgerens behov nødvendiggør det, skal serviceniveauet i kvalitetsstandarden fraviges. Kommunen skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp. Kvalitetsstandarden skal indeholde generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp. Et kommunalt fastsat serviceniveau indgår i afgørelsesgrundlaget, og fravigelser skal begrundes særskilt af hensyn til ligebehandlingsprincippet Har borger efter en samlet vurdering fået dækket behovet for hjælp? Retssikkerhedslovens 69 giver Ankestyrelsen mulighed for at efterprøve retlige spørgsmål. Retssikkerhedslovens 69 Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål. Ifølge ovennævnte bestemmelse kan vi efterprøve retlige spørgsmål. Ved skønsmæssige afgørelser kan vi efterprøve, om der er blevet foretaget et individuelt skøn, om de kriterier, der er blevet anvendt, er lovlige, om der er taget uvedkommende hensyn, hvilke kriterier, der skal indgå i den konkrete vurdering, om alle relevante kriterier er inddraget, om prioriteringen mellem de valgte kriterier er i overensstemmelse med almindelige retsprincipper, fx lighedsgrundsætningen, og om afvejningen er i overensstemmelse med prioriteringsregler, der eventuelt måtte være forudsat i den sociale lovgivning. En afgørelse skal bero på en konkret og individuel vurdering og med inddragelse af alle relevante hensyn i sagen. Det er en forudsætning, at der forinden afgørelsen træffes, er indhentet nye og relevante oplysninger. Kommunens ret til at fastlægge serviceniveauet skal respekteres. Det fremgår af principafgørelse nr , at kommunen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sine opgaver på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Det er dermed forudsat, at kommunerne har et vist selvstændigt handlerum. Kommunerne skal i udøvelsen heraf følge skrevne og uskrevne retsgrundsætninger. Det fremgår desuden, at Ankestyrelsen

300 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 46 kan efterprøve, om de kriterier, der danner grundlag for en kommunal afgørelse, er lovlige, herunder om alle relevante kriterier er inddraget i vurderingen, og om prioriteringen og vægtningen mellem kriterierne er foretaget i overensstemmelse med almindelige retsprincipper. For målgruppen sjældne handicap har borgeren i 66 procent af sagerne, svarende til 29 sager, efter en samlet vurdering fået dækket sit behov for hjælp. I 34 procent af sagerne, svarende til 15 sager, har borgeren ikke efter en samlet vurdering fået sit behov for hjælp dækket, se tabel For målgruppen erhvervet hjerneskade har borgeren i 61 procent af sagerne, svarende til 33 sager, efter en samlet vurdering fået dækket sit behov for hjælp. I 39 procent af sagerne, svarende til 21 sager, har borgeren ikke efter en samlet vurdering fået sit behov for hjælp dækket, se tabel Tabel 2.13 Har borgeren efter en samlet vurdering fået dækket sit behov for hjælp? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Flere af sagerne i undersøgelsen mangler væsentlige oplysninger om, hvordan kommunerne er kommet frem til den udmålte hjælp. I enkelte sager har kommunerne bevilget den form for hjælp, som de pårørende særligt har ønsket. Kommunerne har i disse tilfælde ikke foretaget en egentlig vurdering af, hvilket samlet hjælpebehov borgeren har. Ligeledes fremgår det af enkelte sager, at kommunerne forudsætter, at borger får den hjælp, som borger har behov for under ophold i botilbud. I enkelte sager har kommunerne ved vurdering af hjælp efter servicelovens 83 og 85 lagt vægt på, at der har været en ægtefælle eller samlevende, der kunne påtage sig opgaverne uden nærmere at foretage en vurdering af borgerens og ægtefællens samlede situation. I en enkelt sag, hvor borgeren har afvist et botilbud, men hvor kommunen har vurderet hjælpebehovet som omfattende, svarer kommunens udmåling af hjælpen i hjemmet ikke til kommunens vurdering af borgerens hjælpebehov. Hjælp, som borgere burde have haft, som de ikke får dækket Ved vurderingen har Ankestyrelsen haft fokus på, om kommunens skønsmæssige afgørelser baseret på kommunens fastsatte serviceniveauer er rimelige og i overensstemmelse med gældende retspraksis. Hvis kommunens skønsmæssige afgørelser er i overensstemmelse med gældende retspraksis anses borgeren for at have modtaget tilstrækkelig hjælp og således ikke har et udækket behov for hjælp. Vi har i

301 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 47 undersøgelsen inddraget alle de relevante tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap og til borgere med erhvervet hjerneskade. Vi har også i undersøgelsen set på, om der er et udækket behov efter andre bestemmelser end den/de bestemmelser, som kommunen har truffet afgørelse efter. Undersøgelsen viser, at borgere med sjældne handicap særligt mangler at få dækket behov for hjælp til socialpædagogisk støtte, personlig pleje og praktisk hjælp og til længerevarende botilbud. Det fremgår af undersøgelsen, at borgerne i 10 ud af de undersøgte 44 sager ikke får dækket behovet for socialpædagogisk støtte, i 9 ud af de undersøgte 44 sager ikke får dækket behovet for pleje og praktisk hjælp og ligeledes i 9 ud af de undersøgte 44 sager ikke får dækket behovet for hjælp i form af længerevarende botilbud. Borgere med sjældne handicap har ikke i denne undersøgelse haft behov for behandling eller genoptræning, se figur 1.6a. Undersøgelsen viser, at borgere med erhvervet hjerneskade særligt mangler at få dækket behov for hjælp til socialpædagogisk støtte, andet og aktivitets- og samværstilbud. Andet kan være hjælp til transport og hjælp fra hjemmesygeplejersken. Det fremgår af undersøgelsen, at borgerne i 10 ud af de undersøgte 54 sager ikke får dækket behovet for socialpædagogisk støtte, i 9 ud af de undersøgte 54 sager ikke får dækket behovet for anden form for hjælp fx transport og ligeledes i 9 ud af de undersøgte 54 sager ikke får dækket behovet for hjælp til aktivitets- og samværstilbud. I målgruppen erhvervet hjerneskade har undersøgelsen tillige vist, at borgerne i enkelte sager ikke har fået dækket behovet for genoptræning og behandling, som det vurderes, at de har haft behov for, se figur 1.6b.

302 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 48 Figur 1.6a Hvilke former for hjælp, som borgere med sjældne handicap burde have haft, bliver ikke dækket Socialpædagogisk bistand ( 85) 10 Pleje og praktisk hjælp ( 83) 9 Længerevarende botilbud (SEL 108/ABL 105) 9 Dækning af merudgifter ( 100) 2 Midlertidig botilbud ( 107) 2 Beskyttet beskæftigelse ( 103) 2 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 2 Hjælpemidler ( ) 1 Afløsning eller aflastning ( 84) 1 Ledsagerordning ( 97) Antal sager Antal sager, hvor hjælpen ikke er dækket Antal sager, hvor hjælpen er dækket Figur 1.6b Hvilke former for hjælp, som borgere med erhvervet hjerneskade burde have haft, bliver ikke dækket Socialpædagogisk bistand ( 85) Andet Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Længerevarende botilbud (SEL 108/ABL 105) Pleje og praktisk hjælp ( 83) Midlertidig botilbud ( 107) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Ledsagerordning ( 97) Hjælpemidler ( ) Behandling ( 102) Genoptræning ( 86) Afløsning eller aflastning ( 84) Dækning af merudgifter ( 100) Antal sager Antal sager, hvor hjælpen ikke er dækket Antal sager, hvor hjælpen er dækket

303 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 49 Eksempler på borgers behov er dækket efter en samlet vurdering Sag 75 drejer sig om en 50-årig kvinde med Prader-Willi syndrom (PWS). Borgeren kan hjælpe med at dække bord og rydde op i hjemmet, men skal guides for at opgaverne bliver udført. Borgeren kan selv klare det meste af den personlige pleje, men skal have hjælp til at vaske sig på ryggen, ligesom hun ikke altid er grundig, når hun skal tørre sig efter toiletbesøg. Borgeren blev 1. november 2012 tildelt et botilbud efter servicelovens 108, men botilbuddet kunne ikke sikre, at borgeren fik den korrekte sårpleje. Kommunen har efterfølgende i oktober 2014 besluttet, at borgeren skal flytte i et nyt botilbud, hvor der både er stor erfaring blandt personalet med PWS, og hvor der er en vågen nattevagt, som kan sikre, at borgeren får hurtig hjælp til sine sår, som meget hurtigt kan udvikle sig med betændelse. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens tidligere tilbud ikke i tilstrækkeligt omfang kunne tilgodese borgerens behov, men efter at kommunen har truffet afgørelse om at flytte borgeren til et botilbud med stor erfaring med PWS, er borgerens behov blevet dækket. Kommunen har på baggrund af oplysninger fra voksenudredningsmetoden vurderet, at borgerens hjælpebehov ikke kunne dækkes af det tidligere botilbud, og borgerens behov skulle dækkes af personale med kendskab til Prader-Willi syndrom. Eksempel på borgers behov efter en samlet vurdering ikke bliver dækket Sag 28 drejer sig om 20-årig mand med hjerneskade som følge af skudlæsion. Der er betydelige kommunikative vanskeligheder, idet han har mistet evnen til at tale. Borgerens familie giver flere gange udtryk for, at han virker deprimeret og indelukket samt græder på hjemmebesøg. Borgeren har i perioden fra april 2013 til november 2013 haft et længerevarende hospitalsophold og herefter indskrevet på CFN-kursus (Center for Neurorehabilitering) på Kurhus, betalt af Region Hovedstaden med henblik på rehabilitering. I forbindelse med afslutning på CFN-kursus bevilges han et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107. Det er i sagen oplyst, at borgeren ikke har mulighed for at komme hjem. Hjælpen efter servicelovens 85 er integreret i botilbuddet. I forhold til fremtiden er det vurderet, at borgeren vil have daglig behov for hjælp til planlægning, overblik, problemløsning og støtte til at indgå i sociale aktiviteter. Dertil et længerevarende rehabiliteringstilbud med intensiv fysisk, kognitiv og kommunikativ træning. Ankestyrelsen vurderer, at borgerens behov for støtte ikke i tilstrækkeligt omfang er tilgodeset, herunder især i forhold til borgerens mentale helbredssituation. Det er i sagen flere gange oplyst, at borgeren har sådanne vanskeligheder, at neuropsykologisk behandling ikke har kunnet dække behovet grundet kommunikationsvanskeligheder, og at borgeren har behov for psykolog med henblik på bearbejdning af ulykken. Kommunen har ikke forholdt sig konkret og individuelt til dette, men henviser til egen læge. Kommunen har ligeledes ikke forholdt sig til, hvorvidt det er realistisk, at borgeren kan komme hjem efter afsluttet rehabiliteringsforløb. Det er således uoplyst, hvorledes hans

304 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 50 behov ved flytning i egen bolig kan dækkes. Kommunen bør overveje, om borgeren har behov for et botilbud og aktivitets- og samværstilbud Kommunens inddragelse af andre tilbud efter anden lovgivning Begge målgrupper sjældne handicap og erhvervet hjerneskade får hyppigst tilbud efter sundhedslovgivningen. Målgruppen sjældne handicap får typisk tilbud efter sundhedslovgivningen om sårbehandling og sonde ernæring, og undervisningstilbud hovedsageligt i form af STU, mens målgruppen erhvervet hjerneskade typisk får tilbud efter sundhedslovgivningen i form af befordring til sygehusbehandling, se tabel Tabel 2.14 Har kommunen i sagens oplysninger inddraget andre tilbud efter anden lovgivning? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Sundhedslovgivning Undervisningslovgivning Beskæftigelseslovgivning Ikke inddraget andre oplysninger Antal sager Kilde: Procenterne summer ikke til 100, da der været mulighed for afkrydsning af flere lovgivninger I de sager, hvor kommunen har inddraget andre tilbud efter anden lovgivning, får næsten alle borgerne bevilget hjælp efter anden lovgivning, se tabel Kommunernes bevilling kan både være til forsørgelse, til befordring i regionsregi, sygeplejerskeopgaver, sondeernæring, og undervisning under Undervisningsministeriets område så som STU. Tabel 2.15 Hvis der er inddraget andre tilbud, har kommunen/regionen bevilget hjælp efter anden lovgivning? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt

305 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 51 3 Særlige sagsbehandlingsregler 3.1 Kommunens stillingtagen til alle anmodninger om hjælp Kommunernes stillingtagen til alle anmodninger fra borgeren, hvor borgeren har fået hjælp efter servicelovens 83 Det er særligt fremhævet i servicelovens 88, stk. 1, at når kommunen træffer afgørelse efter servicelovens 83, skal kommunen ved vurderingen af behovet tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren. Servicelovens 88, stk Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren. Kilde: Nr. 573 af 24. juni 2005, Jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 For målgruppen sjældne handicap er der i 12 sager tildelt hjælp efter servicelovens 83. Kommunerne har i 83 procent af sagerne, svarende til 10 sager, ved vurderingen af behovet for hjælp efter servicelovens 83 i høj grad eller i nogen grad taget stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren. I 17 procent af sagerne, svarende til 2 sager, har kommunerne ved vurderingen af behovet for hjælp i ikke stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren. For målgruppen erhvervet hjerneskade er der i 6 sager tildelt hjælp efter servicelovens 83. Kommunerne har i 67 procent af sagerne, svarende til 4 sager, ved vurderingen af behovet for hjælp efter servicelovens 83 i høj grad taget stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren. I 33 procent af sagerne, svarende til 2 sager, har kommunerne ved vurderingen af behovet for hjælp ikke taget stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren. Som led i sagsbehandlingen skal kommunerne tage stilling til alle anmodninger fra borgeren. Der er enkelte sager i undersøgelsen, hvor borgeren eller pårørende/ nærtstående har rettet henvendelse til kommunen, fordi de mener, at de ikke får tilstrækkelig hjælp, og hvor kommunerne enten ikke reagerer på anmodningerne om mere hjælp eller afslår at tage stilling til dette.

306 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 52 Ved vurderingen har Ankestyrelsen lagt til grund, at der ved målingen svares nej til spørgsmålet, hvis det fremgår af sagen, at der er anmodninger fra borgeren, som sagsbehandleren ikke har taget stilling til, se tabel 3.1. Tabel 3.1 Har kommunen ved vurderingen af behovet for hjælp efter servicelovens 83 taget stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt Note: I tallene indgår 6 afgørelser, hvor den seneste afgørelse indeholder bevilling af både 83 og 85 hjælp Kommunernes stillingtagen til alle anmodninger fra borgeren Kommunerne har i 93 procent af de 44 sager om målgruppen sjældne handicap, svarende til 41 sager, ved vurderingen af behovet for hjælp i høj grad eller i nogen taget stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren. I 7 procent af sagerne, svarende til 3 sager, har kommunerne ved vurderingen af behovet for hjælp i ikke stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren, se tabel 3.2. For de undersøgte 54 sager om målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne i 70 procent af sagerne, svarende til 38 sager, ved vurderingen af behovet for hjælp i høj grad eller i nogen grad taget stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren. I 30 procent af sagerne, svarende til 16 sager, har kommunerne ved vurderingen af behovet for hjælp i ikke stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren, se tabel 3. Tabel 3.2 Har kommunen ved vurderingen af behovet for hjælp taget stilling til alle anmodninger om hjælp fra borgeren? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt

307 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 53 I flere af de sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne har taget stilling til alle anmodninger fra borgeren, har kommunerne inddraget borgeren og/eller pårørende/nærtstående i sagsbehandlingen, og det fremgår ikke af sagens oplysninger, at borgerne har haft andre anmodninger end dem, som kommunen har taget stilling til. I sagerne, hvor kommunerne ikke tager stilling til alle borgerens anmodninger, er fejlen typisk, at kommunerne ikke forholder sig til indsigelser fra borgeren og/eller pårørende og nærtstående om, at hjælpen ikke er tilstrækkelig, og kommunen behandler ikke borgerens ansøgninger. Eksempel på sag, hvor kommunen tager stilling til alle anmodninger Sag 17 drejer sig om en 41-årig kvinde med Huntington Chorea, som bor i ældrebolig. Hun har ikke erkendelse af egen situation. Hun er trist og deprimeret på grund af sin lidelse. Hun har haft Huntington Chorea over en længere periode. Kommunen har foretaget en grundig funktionsevnevurdering af borgeren. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har taget stilling til alle anmodninger fra borgeren. Kommunen bevilger borgeren en ældrebolig, da hun ikke længere kan være i hendes daværende hjem. Hun får daglig støtte og hjælp til struktur til at klare daglige opgaver i hjemmet. Hun får endvidere praktisk hjælp, indkøbshjælp samt ledsagerordning. Eksempel på sag, hvor kommunen ikke tager stilling til alle anmodninger Sag 36 drejer sig om 36-årig kvinde med Prader-Willi syndrom. Borgeren bor i et botilbud, hvor hun har boet i en længere periode. Borgeren mangler selvindsigt og forståelse for konsekvenserne af hendes handlinger. Borgeren spiser skrald af skraldespanden, både når hun er på aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104, og når hun er i det offentlige rum. Borgerens mor har udtrykt bekymring for, om datteren bor det rigtige sted, og om hun får den hjælp, som hun har brug for. Kommunen forklarer, at de ikke kan oplyse, hvad der sker i datterens sag, fordi moderen ikke er part i sagen. Kommunen oplyser ligeledes, at hun må tro på, at kommunens sagsbehandler vurderer, om datteren er i det rigtige botilbud, og om hun får den hjælp, som hun har behov for. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i denne sag burde tage stilling til, om borgeren på grund af kognitive funktionsnedsættelse kan give informeret samtykke, eller om der skal rejses en sag om beskikkelse af værgemål. Kommunen bør vejlede morderen om, at hun skal have en fuldmagt fra datteren, hvis hun vil varetage hendes interesser og vejlede om værgebeskikkelse, hvis datteren ikke kan give informeret samtykke. Kommunen har efter serviceloven en pligt til at drage omsorg for borgeren, herunder undersøge om der er en person, som kan varetage borgerens interesse for eksempel ved værgebeskikkelse.

308 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE Helhedsvurdering Kommunerne skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 18 For målgruppen sjældne handicap har kommunerne i 80 procent af sagerne, svarende til 35 af de undersøgte 44 sager, i høj grad eller i nogen grad foretaget en helhedsvurdering af borgerens situation, herunder inddraget alle muligheder for hjælp. I 20 procent af sagerne, svarende til 9 af de 44 undersøgte sager, har kommunerne ikke foretaget en helhedsvurdering af borgerens situation, herunder inddraget alle muligheder for hjælp, se tabel 3.3. For målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne i 67 procent af sagerne, svarende til 36 af de undersøgte 54 sager, i høj grad eller i nogen grad foretaget en helhedsvurdering af borgerens situation, herunder inddraget alle muligheder for hjælp. I 33 procent af sagerne, svarende til 18 af de 54 undersøgte sager, har kommunerne ikke foretaget en helhedsvurdering af borgerens situation, herunder inddraget alle muligheder for hjælp se tabel 3.3. Tabel 3.3 Har kommunen foretaget en helhedsvurdering af borgerens situation, herunder inddraget alle muligheder for hjælp? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt Serviceloven forudsætter, at hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov og forudsætninger og i samarbejde med borgeren. Indsatsen skal være helhedsorienteret og bidrage til at forbedre den enkeltes sociale funktion, udviklingsmuligheder og livsudfoldelse samt understøtte den enkeltes muligheder for en selvstændig tilværelse. I de sager, hvor kommunerne har foretaget en helhedsvurdering af borgerens situation, får borgeren behandlet sine ansøgninger/anmodninger om hjælp efter andre bestemmelser både i serviceloven og øvrig lovgivning. 18 Der henvises til retssikkerhedslovens 5 og servicelovens 81.

309 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 55 I de 27 sager, hvor kommunerne ikke har foretaget en helhedsvurdering, er fejlen både for målgruppen sjældne handicap og erhvervet hjerneskade typisk, at kommunerne kun tager stilling til borgerens basale behov for hjælp, for eksempel hjælp til personlig hjælp og pleje m.v., men tager ikke samtidig stilling til anden form for hjælp, for eksempel aktivitets- og samværstilbud. Fejlen kan også være, at sagen fremstår utilstrækkelig oplyst, og det dermed ikke fremgår, om kommunen har foretaget en helhedsvurdering af borgerens situation. Eksempel på at der er foretaget en helhedsvurdering Sag 24 drejer sig om en 39-årig mand med Angelmans syndrom. Borgeren bor på et længerevarende botilbud efter servicelovens 108, hvor han har boet, siden han flyttede hjemmefra i Borgeren har intet verbalt sprog, men kan med lyde tilkendegive, hvilken stemning han er i. Han kan selv spise, hvis maden er skåret ud, ligesom han kan rejse og sætte sig. I øvrigt kan borgeren ikke selvstændigt varetage personlige eller praktiske opgaver. Borgeren skal være under opsyn, når han er udenfor botilbuddet, ellers kan han blive væk. Det fremgår af sagen, at værgen oplyser, borgeren er glad for sit botilbud. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har foretaget en helhedsvurdering af borgerens behov. Kommunen har i denne forbindelse tildelt botilbud efter bestemmelserne om ophold af mere permanent karakter, jf. servicelovens 108 og almenboliglovens 105, stk. 2 og vurderet behovet for aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104. Eksempel på at der ikke er foretaget en korrekt helhedsvurdering Sag 44 drejer sig om en 59-årig kvinde, som lider af Huntington Chorea. Borgeren har haft lidelsen over en længere periode, hvor kommunen har bevilget hende hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte. Borgeren bor i egen lejlighed, og der har igennem længere tid været oplysninger om, at hun skal guides til alt. Hun mangler initiativ og evner ikke selvstændigt at danne struktur i hverdagen. Hendes funktionsevne forværredes kraftigt i sommeren 2014 herunder hendes evne til at kommunikere og færdes alene. Hun bliver indlagt som følge af en brækket fod. Under indlæggelsen har hun hallucinationer, og hun hopper ud fra 1. sal. Flere hjælpere oplyser, at hun har behov for hjælp til alt i hverdagen. Hun vil gerne i et botilbud. Kommunen vurderer, at borgeren godt kan bo i eget hjem efter indlæggelsen. Ankestyrelsen vurderer, at der i sagen ikke er tilstrækkelige oplysninger om den bevilgede hjælp og borgerens konkrete hjælpebehov til, at det kan konstateres, at kommunens bevilling er tilstrækkelig til at dække borgerens hjælpebehov. Kommunen vurderer først, at hun skal blive boende hjemme. Senere i samme måned vurderer kommunen, at hun ikke længere kan klare at bo selvstændigt. Det fremgår ikke, hvilket forhold der været udslagsgivende for ændringerne i vurderingen af borgerens funktionsevne.

310 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE Beslutning om den konkrete indsats i botilbuddet og formålet hermed For afgørelser om tilbud efter servicelovens 107 og 108 er det i serviceloven særligt fremhævet, at afgørelsen skal indeholde oplysninger om beslutningen om den konkrete indsats, som iværksættes og formålet med indsatsen 19. Der er ikke en lignende bestemmelse for botilbud efter almenboliglovgivningen. For målgruppen sjældne handicap indeholder afgørelsen om 107- og 108-botilbud i 50 procent af sagerne, svarende til 7 af 14 sager, i høj grad eller i nogen grad oplysninger om beslutningen om den konkrete indsats som iværksættes og formålet hermed. I 50 procent af sagerne, svarende til 7 af 14 sager, indeholder afgørelsen om 107- og 108- botilbud ikke nogen oplysninger om beslutningen om den konkrete indsats som iværksættes og formålet hermed, se tabel 3.4. For målgruppen erhvervet hjerneskade indeholder afgørelsen om 107- og108- botilbud i 76 procent af sagerne, svarende til 16 af 21 sager, i høj grad oplysninger om beslutningen om den konkrete indsats som iværksættes og formålet hermed. I 24 procent af sagerne, svarende til 5 af 21 sager, indeholder afgørelsen om 107 og 108 botilbud ikke oplysninger om beslutningen om den konkrete indsats som iværksættes og formålet hermed, se tabel 3.4. Tabel 3.4 Indeholder afgørelsen om 107 og 108 botilbud oplysninger om beslutningen om den konkrete indsats som iværksættes og formålet hermed? Sjældne Handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt I de sager, hvor afgørelserne indeholder oplysninger om beslutningen om den konkrete indsats, som iværksættes og formålet hermed, har kommunerne udfærdiget handleplaner og foretager opfølgning af den tildelte hjælp. I de 12 sager, hvor afgørelserne ikke indeholder oplysninger om beslutningen om den konkrete indsats, som iværksættes og formålet hermed, er fejlen typisk, at kommunerne forventer, at botilbuddet yder den hjælp, som vedkommende som følge af sin funktionsnedsættelse har brug for, uden at den konkrete indsats nærmere beskrives. 19 Der henvises til servicelovens 3, stk. 2.

311 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 57 4 Formelle regler i øvrigt Ankestyrelsen har vurderet, om kommunerne overholder de formelle krav til en afgørelse, og om det af sagen klart fremgår, hvilken afgørelse kommunen har truffet og med hvilken hjemmel. 4.1 Afgørelsens form og indhold Skriftlighed For afgørelser om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83 og socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 fastsætter loven krav om skriftlighed. Servicelovens 89, stk. 1 I forbindelse med afgørelsen efter kapitel 16 skal ansøgeren skriftligt oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren. Kilde: Lov om Social Service, jf. Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeriets lov nr. 573 af 24/6 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16/ Serviceloven stiller ikke tilsvarende krav om, at afgørelser om behandling og ophold i botilbud, skal foreligge i skriftlig form. For disse afgørelser skal formkravene derfor vurderes efter forvaltningslovens bestemmelser 20. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan imidlertid altid forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 21 For målgruppen sjældne handicap foreligger der en skriftlig afgørelse i 66 procent af sagerne, svarende til 29 af de undersøgte 44 sager. I 14 procent af sagerne, svarende til 6 sager af de undersøgte 44 sager, fremgår afgørelsen af et skriftligt notat i kommunernes journal og i 20 procent af sagerne, svarende til 9 af de undersøgte 44 sager, har sagen i anden form, for eksempel mødereferat, se tabel 4.1. For målgruppen erhvervet hjerneskade foreligger der en skriftlig afgørelse i 76 procent af sagerne, svarende til 41 af de undersøgte 54 sager. I 9 procent af sagerne, svarende til 5 sager af de undersøgte 54 sager, fremgår afgørelsen af et skriftligt notat i kommunernes journal og i 15 procent af sagerne, svarende til 8 af de undersøgte 54 sager, har sagen i anden form, for eksempel mødereferat, se tabel Se nærmere forvaltningslovens kapitel Forvaltningslovens 23.

312 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 58 Tabel 4.1 Hvilken form har afgørelsen? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Skriftlig afgørelse Skriftligt notat i kommunens journal Anden form I alt Selvom serviceloven ikke stiller krav om en skriftlig afgørelse for så vidt angår afgørelser efter servicelovens 102 om behandling og 107 og 108 om botilbud, vil en skriftlig afgørelse forbedre den enkeltes borgers indflydelse på selve modtagelsen og tilrettelæggelsen af hjælpen. Det sikres herved, at borgeren får et bedre grundlag for at vurdere, om han/hun ønsker at klage over afgørelsen. Kommunerne giver i flere sager borgeren meddelelse om bevilling eller afslag i afgørelsesform. I enkelte tilfælde, har Ankestyrelsen konstateret, at der ikke er noteret i kommunens journal, om og i givet fald hvordan afgørelsen er meddelt til borgeren. Hvilken form har afgørelsen ved afgørelser efter servicelovens 83 og 85 For målgruppen sjældne handicap er der 24 af 44 sager om personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte. I 62 procent af sagerne, svarende til 15 sager, foreligger der en skriftlig afgørelse, i 21 procent af sagerne, svarende til 5 foreligger der et skriftligt notat i kommunens journal, mens der i 17 procent af sagerne, svarende til 4 af sager, har en anden form, typisk mødereferat, se tabel 4.2. For målgruppen erhvervet hjerneskade er der 21 af 54 sager om personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte. I 76 procent af sagerne, svarende til 16 sager, foreligger der en skriftlig afgørelse, i 5 procent af sagerne, svarende til 1 sag, foreligger der et skriftligt notat i kommunens journal, mens der i 19 procent af sagerne, svarende til 4 af sager, har en anden form, typisk mødereferat, se tabel 4.2. Tabel 4.2 Hvilken form har afgørelsen for afgørelser om personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Skriftlig afgørelse Skriftligt notat i kommunens journal Anden form I alt Note: I tallene indgår 6 afgørelser, hvor den seneste afgørelse indeholder bevilling af både 83 og 85 hjælp

313 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 59 For målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne i en større procentdel af afgørelserne i forhold til målgruppen sjældne handicap overholdt kravet om skriftlighed. Vi kan ikke i de sager, som er sparsomme oplyst, vurdere, om der er tale om mindre, begunstigende justeringer i hjælpen, hvor kommunen kan undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren. Eksempler på sager, hvor der har foreligget en skriftlig afgørelse Sag 1 drejer sig om en 72-årig mand med Huntington Chorea. Hans lidelse bevirker, at han har begrænsning i evnen til at kommunikere og har ukontrolleret bevægelser. Borgeren har endvidere depression og hukommelsesproblemer. Han har svært ved at spise uden at fejlsynke. Han har behov for personlig pleje og omsorg hver dag. Kommunen har vurderet borgerens hjælpebehov konkret og individuelt i forhold til, hvorvidt han kan varetage dagligdagsopgaverne selvstændigt eller har behov for hjælp hertil. Borger har fået valgfrihed i forhold til valg af leverandør efter servicelovens 91. Ankestyrelsen vurderer, at der foreligger en skriftlig afgørelse, men efter vores vurdering mangler der en klar opgørelse over den bevilgede hjælp. Kravet i servicelovens 89, stk. 1, om at der i den skriftlige afgørelse skal oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget, er altså ikke opfyldt. Eksempler på sager, hvor der ikke har foreligget en skriftlig afgørelse Sag 8 drejer sig om en 21-årig mand med rygmarvsbrok, der har fået PTSD efter at have gennemgået fire operationer på en måned, på grund af problemer med shunt i hovedet. Borgeren bor hos sin mor, og han får ifølge kommunens oplysninger meget hjælp fra sin mor for at få hverdagen til at fungere. Kommunen har truffet afgørelse om at bringe støtten til ophør, fordi borgeren ikke anvender denne. Borgeren er selv opmærksom på, at han er meget afhængig af sin mor for at få hverdagen til at fungere. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen overfor borgeren har truffet en afgørelse til ugunst for borgeren. Der er ikke tale om en afgørelse om mindre, begunstigende justeringer i hjælpen, hvor kommunen kan undlade at give en skriftlig afgørelse til borgeren. Efter Ankestyrelsens vurdering, har borgeren ikke selv ønsket, at hjælpen skal ophøre. Det er afgørende for borgerens retssikkerhed, at kommunen efterkommer lovkravet om en skriftlig afgørelse, idet borgeren skal have kendskab til de hovedhensyn, som kommunens skønsmæssige afgørelse er baseret på Klarhed i afgørelsen For målgruppen sjældne handicap fremgår det i 68 procent af sagerne, svarende til 30 af de undersøgte 44 sager, i høj grad klart af sagen, hvilken afgørelse der er truffet. I 27 procent af de undersøgte 44 sager, svarende til 12 sager, fremgår det i nogen grad klart af sagen, hvilken afgørelse der er truffet. I 5 procent af de undersøgte 44 sager, svarende til 2 af de undersøgte 44 sager, fremgår det ikke klart af sagen, hvilken afgørelse der er truffet, se tabel 4.3.

314 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 60 For målgruppen erhvervet hjerneskade fremgår det i 57 procent af sagerne, svarende til 31 af de undersøgte 54 sager, i høj grad klart af sagen, hvilken afgørelse der er truffet. I 21 procent af de undersøgte 54 sager, svarende til 11 sager, fremgår det i nogen grad klart af sagen, hvilken afgørelse der er truffet. I 22 procent af de 54 målte sager, svarende til 12 sager, fremgår det ikke klart af sagen, hvilken afgørelse der er truffet, se tabel 4.3. Tabel 4.3 Fremgår det klart af sagen, hvilken afgørelse der er truffet? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt I sager, som omhandler personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte har undersøgelsen vist, at det som altovervejende hovedregel ikke fremgår af afgørelsen, hvor lang tid der er afsat til den enkelte opgave eller form for støtte. Efter Ankestyrelsens opfattelse er der ikke lovkrav om tidsangivelse af den hjælp, der er afsat til opgaven eller støtten til borgeren, og derfor medfører dette ikke, at afgørelsen er uklar. Eksempler på sager, hvor det fremgår klart hvilken afgørelse, der er truffet Sag 26 drejer sig om en 43-årig kvinde med Huntington Chorea. Borgers lidelse er fremskreden, og hun har som følge heraf mange ufrivillige bevægelser, talebesvær og demens. Borgeren oplyser, at hun har behov for hjælp til praktiske opgaver i form af socialpædagogisk støtte, da hun ikke kan overskue hverdagen. Kommunen bevilger socialpædagogisk støtte, blandt andet til støtte til læsning af post, hjælp til kontakt med offentlige myndigheder samt støtte til struktur og overblik i dagligdagen. Ankestyrelsen vurderer, at det klart fremgår af afgørelsen hvilken hjælp, som borger får bevilget på baggrund af beskrivelsen af funktionsevnenedsættelsen. Eksempler på sager, hvor det ikke fremgår klart, hvad afgørelsen går ud på Sag 59 drejer sig om en 58-årig kvinde, som har fået en hjerneskade som følge af blodprop. Borgeren har i den forbindelse pådraget sig alvorlige kognitive skader, herunder afasi og manglende strukturering. Der har været tale om indlæggelser på tre forskellige sygehuse, og kommunen har bevilget rehabilitering under ophold på et botilbud efter servicelovens 107. Borger er nu flyttet tilbage i egen bolig. Det er i sagen

315 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 61 oplyst, at der er tilknyttet hjemmesygeplejeske. Kommunen har bevilget træning i hjemmet med henblik på at træne daglige færdigheder. Servicelovens 86 om genoptræning er angivet som hjemmel. Der er ingen afgørelser om hjælp efter servicelovens 83, men kommunen oplyser, at hun modtager hjælpen. Ankestyrelsen vurderer, at det ikke fremgår klart af afgørelsen, hvilken form for hjælp, som kommunen har bevilget borgeren. Det er uklart, om kommunen har bevilget træning efter servicelovens 86, eller om kommunen reelt har bevilget borgeren socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 til selv at klare daglige gøremål Henvisning til lovregler Kommunerne skal i begrundelsen, medmindre der gives fuldt ud medhold, henvise til de lovbestemmelser, der ligger til grund for afgørelsen. 22 For målgruppen sjældne handicap fremgår det klart i 36 procent af sagerne, svarende til 16 af de undersøgte 44 sager, hvilket lovgrundlag afgørelsen er baseret på. I 46 procent af sagerne, svarende til 20 af de undersøgte 44 sager, fremgår det i nogen grad hvilket lovgrundlag, der er anvendt. I 18 procent af de undersøgte 44 sager, svarende til 8 sager, er lovgrundlaget ikke klart, herunder manglende henvisning til lovgrundlaget, se tabel 4.4. For målgruppen erhvervet hjerneskade fremgår det klart i 41 procent af sagerne, svarende til 22 af de undersøgte 54 sager, hvilket lovgrundlag afgørelsen er baseret på. I 39 procent af sagerne, svarende til 21 af de undersøgte 54 sager, fremgår det i nogen grad hvilket lovgrundlag, der er anvendt. I 20 procent af sagerne, svarende til 11 af de undersøgte 54 sager, er lovgrundlaget ikke klart, herunder manglende henvisning til lovgrundlaget, se tabel 4.4. Tabel 4.4 Fremgår det klart, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt Forvaltningslovens 24, stk. 1, 1. pkt.

316 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 62 I de tilfælde, hvor der ikke foreligger en skriftlig afgørelse, har Ankestyrelsen vurderet det ud fra sagens bilag, for eksempel et mødereferat fra et møde med borgeren eller et journalnotat. Eksempel på at lovgrundlaget klart fremgår af afgørelsen Sag 38 drejer sig om en 20-årig kvinde med rygmarvsbrok og epilepsi, lettere mental retardering og ADHD. Borgeren bor i et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107, som er tilknyttet hendes STU. Ankestyrelsens vurderer, at der i afgørelsen korrekt er henvist til servicelovens 85 og 107. Eksempel på at lovgrundlaget ikke klart fremgår af afgørelsen Sag 17 drejer sig om en 41-årig kvinde med Huntington Chorea, som bor i ældrebolig. Kommunen har foretaget en grundig funktionsevnevurdering af borgeren. Hun får daglig støtte og hjælp til struktur til at klare daglige opgaver i hjemmet. Hun får endvidere praktisk hjælp, indkøbshjælp samt ledsagerordning. Borgeren er blevet givet valgfrihed overfor hvilke leverandør, borgeren ønsker, skal varetage hjælpen. Kommunen har i sin seneste afgørelse truffet afgørelse om personlig og praktisk hjælp. Ankestyrelsen vurderer, at lovgrundlaget ikke klart fremgår af afgørelsen, da kommunen alene har henvist til serviceloven uden henvisning til paragraf, nummer og stykke og eventuelt litra. Borgeren kan derfor ikke orientere sig i lovgrundlaget, som kommunen har bedømt afgørelsen efter Begrundelse Krav til begrundelse fremgår af forvaltningslovens bestemmelser, hvor det fremgår, hvad der forstås ved en god begrundelse 23, En afgørelse skal derfor, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en skriftlig begrundelse 24. Dette gælder dog ikke, hvis afgørelsen giver borgeren fuldt ud medhold. For målgruppen sjældne handicap er kravene til begrundelsen i 59 procent, svarende til 26 af de undersøgte 44 sager, i høj grad eller i nogen grad opfyldt. I 41 procent, svarende til 18 af de undersøgte 44 sager, er kravene ikke opfyldt. I flere af sagerne er det ikke muligt at vurdere, om borgeren faktisk fik fuldt ud medhold, se tabel 4.5. For målgruppen erhvervet handicap er kravene til begrundelsen i 72 procent, svarende til 39 af de undersøgte 54 sager, i høj grad eller i nogen grad opfyldt. I 28 procent, svarende til 15 af de undersøgte 54 sager, er kravene ikke opfyldt. I flere af sagerne er det ikke muligt at vurdere, om borgeren faktisk fik fuldt ud medhold, se tabel Forvaltningslovens 24, stk. 1, 2. pkt. og stk Forvaltningslovens 22.

317 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 63 Tabel 4.5 Er kravene til begrundelsen i afgørelsen opfyldt? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt En begrundelse skal indeholde en kort redegørelse for de af sagens oplysninger, som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Hvis der er tvivl om de faktiske forhold, bør dette fremgå af begrundelsen. Derudover skal en begrundelse indeholde en henvisning til relevant lovregel og eventuel administrativt fastsatte bestemmelser. Hvis den trufne afgørelse beror på en fortolkning af de anvendte bestemmelser, må der tillige redegøres for indholdet af den anlagte fortolkning. I det omfang, afgørelsen beror på administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Kravene betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, at der i afgørelserne er henvist til et valg af bestemt botilbud, uden at kommunen godtgør på baggrund af oplysningerne om funktionsevnenedsættelsen, om borgeren er omfattet af personkredsen for at modtage det bestemte botilbud. Borgeren kan ikke vurderes at have fået fuldt ud medhold, hvis det er tvivlsomt, om hjælpebehovet kan dækkes ved kommunens valg af et bestemt botilbud. I forhold til borgerens rettigheder er det væsentligt, at borgeren ved hvilken form for hjælp, der bevilges, og om det valgte boform kan dække dette. Ligeledes ved hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet og til socialpædagogisk støtte er det væsentligt for borgeren at kunne se hvilken form for hjælp, der er bevilget for at kunne tage stilling til, om hjælpebehovet kan dækkes. Det kan være vanskeligt for Ankestyrelsen at vurdere om forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse er overholdt, da der sjældent foreligger en egentlig ansøgning om hjælp, og der tillige i disse sager er borgere, som på grund af massiv kognitive vanskeligheder ikke kan varetage egne interesser. Borgeren får fuldt ud medhold, hvis kommunen tildeler alt den hjælp, som borgeren ønsker. Et eksempel på en fyldestgørende begrundelse Sag 31 drejer sig om en 44-årig mand med diagnosen paranoid skizofreni, som blev ramt af en blødning i hjernen primo Som følge af dette har han pådraget sig en hjerneskade og er nu venstresidigt lammet. Endvidere er hans psykiske tilstand forværret, der er tale om udadreagerende adfærd. Der er omfattende behov for praktisk hjælp og støtte. Det er en stor udfordring med borgers uhensigtsmæssige seksuelle

318 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 64 adfærd. Borgeren er gift og har en søn på 1½ år. Kommunen har underrettet familieafdelingen med henblik på at sikre, at ægtefællen modtager den korrekte støtte til sønnen. Der er truffet afgørelse om behandlingstilbud efter servicelovens 102. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsens begrundelse opfylder kravene til en god begrundelse. Da der er tale om et skøn, er der angivet de hovedhensyn, der er bestemmende for vurderingen af, at der er behov for behandlingstilbud efter servicelovens 102. Et eksempel på en mangelfuld begrundelse Sag 40 drejer sig om en 20-årig mand med Prader-Willi syndrom. Borgeren bor på et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107. Borgeren er derudover bevilget beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103. Der er ifølge oplysninger i sagen livslangt behov for træning og guidning i hverdagen, såvel til personlige som praktiske opgaver. Borgeren har desuden behov for livslangt opsyn i forbindelse med spisesituationer og transport. Kommunen anfører, at borgeren i sit nuværende botilbud skal fortsætte den gode udvikling. Herudover er der ingen oplysninger i afgørelsen om støttens omfang, og hvordan den gode udvikling skal gennemføres. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i dette tilfælde burde have angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, idet beskrivelsen af funktionsevnenedsættelsen peger i retning af behov for botilbud egnet til længerevarende ophold. Eksempler på, at der ikke foreligger en begrundelse Sag 87 drejer sig om en 46-årig kvinde med Huntington Chorea. Borgerens funktionsevne i forhold til at kunne klare konkrete opgaver i hverdagen er ikke beskrevet i de medsendte dokumenter. Borgeren virker opgivende og kan ikke overskue sin hverdag. Hun har uro og kan ikke sove om natten. Kommunen bevilger hende socialpædagogisk støtte på niveau 3. Der er ingen oplysninger om hvilke opgaver, som borgeren får støtte til. Hun oplyser selv at have behov for yderligere hjælp til rengøring og andre praktiske opgaver i hjemmet. Ankestyrelsen vurderer, at der ikke foreligger begrundelse for, hvorfor kommunen har valgt socialpædagogisk støtte på niveau 3 og heller ingen oplysninger om, hvad hjælpen dækker. Borgeren bør i afgørelsen have oplysning om, hvilken hjælp der er indeholdt i niveau Klagevejledning Ved afgørelser om personlig pleje og omsorg og praktisk hjælp i hjemmet og socialpædagogisk støtte er der et skriftlighedskrav efter servicelovens 89, stk. 1. Det

319 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 65 betyder, at afgørelsen skal være ledsaget af en klagevejledning, medmindre borgeren har fået fuldt ud medhold 25. Se i øvrigt under afsnit 5.1 om begrundelse, hvad der forstås ved fuldt ud medhold. For målgruppen sjældne handicap er der i 61 procent, svarende til 27 af de undersøgte 44 sager, givet en korrekt klagevejledning. I 39 procent, svarende til 17 af de undersøgte 44 sager, er der ikke givet korrekt afgørelse, se tabel 4.6. For målgruppen erhvervet hjerneskade er der I 68 procent, svarende til 37 af de undersøgte 54 sager, givet en korrekt klagevejledning. I 31 procent, svarende til 17 af de undersøgte 54 sager, er der ikke givet korrekt afgørelse, se tabel 4.6. Tabel 4.6 Er der givet klagevejledning? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt Gennemgangen af sagerne viser, at afgørelsen i flere tilfælde ikke var vedlagt sagen, og der forelå derfor ikke nogen klagevejledning. I en del tilfælde har der været skriftlighedskrav efter servicelovens 89, stk. 1. I en del sager har det ud fra sagens oplysninger været vanskeligt for Ankestyrelsen at vurdere, om borgeren har fået fuldt ud medhold. I flere af sagerne har kommunerne ikke orienteret om, at der kan klages mundtligt. Ligesom der i nogle af sagerne er henvist til, at der ikke er nogen klagefrist. Det fremgår af retssikkerhedslovens 67, stk. 1, at klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. I afgørelser om botilbud efter servicelovens 107 og 108 og almenboliglovens 105 og behandling efter servicelovens 102, hvor der ikke er krav om skriftlighed, kan der heller ikke stilles krav om klagevejledning. Hvis kommunen alligevel træffer en skriftlig afgørelse, skal afgørelsen være ledsaget af en klagevejledning, medmindre borgeren får fuldt ud medhold. Ved mundtlige afgørelser bør kommunen på borgerens anmodning oplyse om klageadgangen. Borgeren, der har modtaget en mundtlig afgørelse, som ikke giver borgeren fuldt ud medhold, kan kræve en skriftlig begrundelse. Begæringen herom 25 Forvaltningslovens 25, stk. 1., 2. punktum.

320 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 66 skal fremsættes senest 14 dage efter modtagelsen af den mundtlige afgørelse. Denne afgørelse skal være ledsaget af en klagevejledning, Klagevejledningen skal indeholde en vejledning om, at der er en klageadgang og hvilken myndighed, man kan påklage afgørelsen til, samt fremgangsmåden hvorpå man klager. Det skal oplyses, om der er en eventuel klagefrist, der skal overholdes. Kravet om klagevejledning gælder dog ikke, hvis borgeren får fuldt ud medhold i afgørelsen. Hvis kommunen uanset krav herom giver borgeren en klagevejledning, skal denne være korrekt udformet. Eksempel på korrekt klagevejledning Sag 26 drejer sig om en 43-årig kvinde med Huntington Chorea. Borgers lidelse er fremskreden, og hun har som følge heraf mange ufrivillige bevægelser, talebesvær samt demens. Borger har endvidere udviklet en depression. Borger bor i eget hjem. Hun oplyser, at hun har behov for hjælp til praktiske opgaver i form af socialpædagogisk støtte, da hun ikke kan overskue hverdagen. Ankestyrelsen vurderer, at klagevejledningen i denne sag er korrekt. I klagevejledningen fremgår det blandt andet, at klagen skal modtages inden normal kontortids ophør senest 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Borgeren kan vælge at klage mundtligt eller skriftligt med vejledning om, at borger kan oplyse i klagen, hvorfor borger er utilfreds med afgørelsen. Desuden fremgår det, at når kommunen har modtaget klagen, vil kommunen se på afgørelsen igen. Hvis afgørelsen ændres, får borger besked herom inden 4 uger, og hvis afgørelsen ikke ændres, sender kommunen klagen inden 4 uger til Ankestyrelsen med begrundelse for afgørelsen og genvurdering samt sagens akter. Hvis borger er i tvivl om, hvordan der kan klages, kan borgeren kontakte kommunen. Eksempel på ikke korrekt klagevejledning Sag 35 drejer sig om en 44 årig-kvinde, som har fået en hemiparese som følge af en blodprop i hjernen. Foruden blodproppen lider borgeren af liptymi samt tonus forstyrrelse i knæene. Borgeren modtager en del hjælp efter servicelovens 85 efter udskrivelsen, og hjælpen aftager i takt med, at borgeren bliver bedre. I klagevejledningen fremgår det, at borgeren kan klage over afgørelsen ved at ringe eller skrive inden for 4 uger, efter borger har modtaget afgørelsen. Afgørelsen vil herefter blive vurderet igen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, vil klagen og sagen sendes til Ankestyrelsen. Kommunen har ikke oplyst om, at klagen skal modtages inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen og inden kontortids ophør. Borger skal desuden også vejledes om, at borger kan rette personlig henvendelse til kommunen, f.eks. til borgerservice.

321 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE Øvrige bemærkninger til sagens formalitet For målgruppen sjældne handicap er der i 61 procent af sagerne, svarende til 27 af de undersøgte 44 sager, bemærkninger om formaliteten, og i 39 procent, svarende til 17 af de undersøgte 44 sager, er der ingen bemærkninger om formaliteten, se tabel 4.7. For målgruppen erhvervet hjerneskade er der i 44 procent af sagerne, svarende til 24 af de undersøgte 54 sager, bemærkninger om formaliteten, og i 56 procent, svarende til 30 af de undersøgte 54 sager, er der ingen bemærkninger om formaliteten, se tabel 4.7. Tabel 4.7 Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt De bemærkninger, Ankestyrelsen typisk har haft til formaliteten, er, at det i flere af sagerne, hvor der ikke forelå en skriftlig afgørelse, ikke kunne konstateres, om borgeren har fået meddelelse om afgørelsen. Ligeledes viser undersøgelsen, at kommunerne i nogle sager ikke har vedlagt relevante sagsoplysninger eller foretager journalnotater om resultatet af kommunens opfølgning.

322 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 68 5 Kortlægning Indholdet af borgernes tilbud m.v. I undersøgelsen indgår en mindre kortlægning ud fra de 98 modtagne sager om, hvordan kommuner sammensætter hjælpen efter serviceloven. Kapitel 5 er en kortlægning af, hvordan kommuner sammensætter hjælpen efter serviceloven. Kortlægningen har fokus på indholdet og omfanget af den bevilgede hjælp på de udvalgte områder i serviceloven og almenboligloven. Videre vil der i dette kapitel være fokus på, om borgeren eventuelt modtager ydelser efter anden lovgivning, for eksempel beskæftigelses- sundheds- og/eller uddannelses bestemmelser, og om borgerne indenfor de seneste 3 år er bevilget hjælp. Herunder om borgeren har fået tildelt samme ydelse efter serviceloven tidligere, og om der er sket reduktion i ydelsen. 5.1 Sagerne fordelt på afgørelse, målgruppe og den ydede hjælp Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen gennemgået 44 sager om målgruppen sjældne handicap og 54 sager om målgruppen erhvervet hjerneskade. Hovedparten af afgørelserne vedrører tilkendelse af ydelser alene 4 ud af de 98 afgørelser er afslag på ydelser, se tabel 5.1. Tabel 5.1 Hvad går kommunens seneste afgørelse ud på? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Tilkendelse Afslag Delvis tilkendelse I alt Størstedelen af de indkomne sager har været sager, hvor den seneste afgørelse indeholdt tilkendelse af én ydelse, mens kommunerne i 6 sager har tilkendt borgeren ydelser både efter servicelovens 83 og efter servicelovens 85. Hvilke lidelser har borgeren indenfor de enkelte målgrupper? De 44 sager om sjældne handicap fordeler sig på 3 målgrupper, som er udvalgt til at indgå i undersøgelsen. Målgruppe 1 om sjældne handicap er rygmarvsbrok, målgruppe 2 er Huntington Chorea og målgruppe 3 er sjældne syndromer, der viser sig ved udviklingshæmning kombineret med motoriske og andre funktionsnedsættelser. Der

323 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 69 indgår i vurderingen 16 sager fra hver af målgrupperne 2 og 3 og 12 sager fra målgruppe 1 og endvidere 54 sager om målgruppe 4 erhvervet hjerneskade, se tabel 5.2. Tabel 5.2 Hvilke lidelser har borgerne? Antal Procent Målgruppe 1 Rygmarvsbrok Målgruppe 2 Huntington Chorea Målgruppe 3 Sjældne syndromer, der viser sig ved udviklingshæmning kombineret med motoriske og andre funktionsnedsættelser Sjældne handicap i alt (målgruppe 1, 2 og 3) Målgruppe 4 Komplekse erhvervede hjerneskader I alt Hvilken form for hjælp er der bevilget? Der er i 46 procent af de 98 sager, svarende til 45 sager, bevilget socialpædagogisk tilbud efter servicelovens 85 og/eller personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83. For målgruppen sjældne handicap er det i 54 procent af sagerne, svarende til 24 sager, og for målgruppen erhvervet hjerneskade er det i 39 procent af sagerne, svarende til 21 sager. Der er bevilget botilbud efter servicelovens 107, 108 og efter almenboliglovens 105, stk. 2, i 46 procent af sagerne, svarende til 45 sager. Der er ingen forskel på andelen for de to målgrupper, se tabel 5.3. Tabel 5.3 Hvilken form for hjælp er der bevilget/givet afslag på? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent SEL 83 om personlig hjælp og pleje SEL 85 socialpædagogiske støtte Både SEL 83 og SEL SEL 102 om behandling SEL 107 om midlertidige botilbud SEL 108 om længerevarende botilbud ABL 105, stk.2 om almenlovgivningen Antal sager i alt Note: Procenterne fordelt på sjældne handicap og erhvervet hjerneskade summer ikke til 100, da der i 6 afgørelser er ydet bevilling efter både 83 og 85.

324 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE Indholdet og omfanget af hjælpen på de udvalgte områder i serviceloven I det følgende er kortlagt indholdet og omfanget af hjælpen til to målgrupper sjældne handicap og erhvervet hjerneskade. Gennemgangen er opdelt på de 5 udvalgte områder efter serviceloven - 83, 85, 102, 107 og 108, som er udvalgt til at indgå i Ankestyrelsens sagsgennemgang. Hjælp til personlig pleje og omsorg samt til praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens 83 Når borgeren er bevilget hjælp efter servicelovens 83 viser undersøgelsen, at der i 83 procent af sagerne vedrørende sjældne handicap bliver tildelt daglig hjemmehjælp og i 17 procent af sagerne bliver hjælpen tildelt ugentligt. I 67 procent af sagerne vedrørende erhvervet hjerneskade er der bevilget daglig hjemmehjælp og i 33 procent af sagerne bliver hjælpen tildelt ugentligt, se tabel 5.4. Tabel 5.4 Hvis borgeren er bevilget hjælp efter SEL 83, hvad er omfanget? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere I alt Note: I tallene indgår seks sager, hvor der både er bevilget hjælp efter servicelovens 83 og servicelovens 85 i den seneste afgørelse, som Ankestyrelsen har vurderet. I enkelte tilfælde har der været ydet personlig og praktisk hjælp i situationer, hvor kommunerne burde have tildelt hjælpen som socialpædagogisk støtte. Hjælp til socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 Når kommunerne i undersøgelsen bevilger socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85 til målgruppen sjældne handicap er hjælpen primært givet til støtte/træning med henblik på at klare dagligdagen, vejledning samt rådgivning i forbindelse med fritids- og kulturaktiviteter og opretholdelse af socialt netværk. Til målgruppen erhvervet hjerneskade, er hjælpen primært givet til selvhjælp, vejledning, rådgivning i forbindelse med fritids- og kultur aktiviteter, opretholdelse af netværk og støtte og træning med henblik på selv at kunne klare dagligdagen, se figur 5.1.

325 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 71 Figur 5.1 Hvis borgeren er bevilget hjælp til 85, hvilken hjælp er bevilget? Hjælp til selvhjælp Vejledning Støtte/træning med henblik på selv at kunne klare dagligdagen Rådgivning i forbindelse med fritids- og kultur aktiviteter og opretholdelse af socialt netværk Hjælp til administration af personlige forhold og konfliktløsning Optræning Rådgivning Andet Hjælp til at tilrettelægge og overskue egen økonomi Procent Erhvervet hjerneskade Sjældne handicap Note: Procenter summer ikke til 100, da der har været mulighed for at afkrydse flere svar i hver sag. Note: I tallene indgår seks sager, hvor der både er bevilget hjælp efter servicelovens 83 og servicelovens 85 i den seneste afgørelse, som Ankestyrelsen har vurderet. Den støtte, der gives, for at borgeren bedre kan klare sig i hverdagen, er typisk for borgere med sjældne handicap, hjælp til personlig pleje og omsorg, indkøb og anden hjælp, mens den støtte, som borgere med erhvervet hjerneskade i lidt varierende omfang får, omfatter alle former for hjælp til at klare hverdagen, se tabel 5.5. Anden form for støtte kan for eksempel være støtte til at møde til tiden på beskyttet beskæftigelse, ledsagelse til ikke-selvvalgte aktiviteter og henvisning til pakke m.v. Der bliver typisk sat ind med flere forskellige former for støtte til den enkelte borger.

326 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 72 Tabel 5.5 Hvori består støtten, som gives med henblik på selv at klare hverdagen? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Klæde sig på Spisetræning Indkøb Personlig pleje og omsorg Anden hjælp I alt Note: Procenter summer ikke til 100, da der har været mulighed for at afkrydse flere svar i hver sag. Note: I tallene indgår 3 sager, hvor der både er bevilget hjælp efter servicelovens 83 og servicelovens 85 i den seneste afgørelse, som Ankestyrelsen har vurderet. Borgere, der ved den seneste afgørelse er bevilget socialpædagogisk støtte, bor typisk i egen bolig. Der skal dog tages forbehold, da borgere, der får bevilget botilbud, synes at modtage socialpædagogisk støtte som integreret hjælp i botilbuddet, se tabel 5.6. Tabel 5.6 Hvis borgeren er bevilget SEL 85, fremgår det da, hvilken form for bolig borgeren bor/opholder sig i? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Egen bolig Almen ældrebolig Bofællesskab/Opgangsfællesskab Botilbud midlertidigt ( 107) Andet Plejehjem ( 192) Beskyttet bolig ( 192) Botilbud længerevarende ( 108) I alt Note: I tallene indgår seks sager, hvor der både er bevilget hjælp efter servicelovens 83 og servicelovens 85 i den seneste afgørelse, som Ankestyrelsen har vurderet.

327 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 73 Hjælp til behandling efter servicelovens 102 Undersøgelsen viser, at der ikke er ydet hjælp til behandling, når sagerne vedrører borger med et sjældent handicap. Borger med et særligt handicap er typisk veludredt, og behandlingsmulighederne er udtømte. Denne målgruppe har haft særlig behov for personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk støtte og et længerevarende botilbud. For målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne i 8 sager truffet afgørelse om behandling efter servicelovens 102. Behandlingen er typisk blevet givet efter et hospitalsophold, hvor der ikke længere er mulighed for at modtage behandling indenfor sygehusregi. Den form for hjælp, der typisk er givet, er fysio- og ergoterapeutisk behandling, fysisk og kognitiv træning og døgnrehabiliteringstilbud. Der har dog været ganske få sager på dette område, men det viser en tendens til, at det er dette hjælpebehov, der som hovedregel er brug for efter endt behandling indenfor det offentlige sygehusregi, se tabel 5.7. Tabel 5.7 Hvis borgeren er bevilget hjælp efter SEL 102, hvilke tilbud er bevilget? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Fysio- ergoterapeutisk behandling Anden behandling Psykologisk behandling Specialpsykiatrisk behandling Psykoterapeutisk behandling Sygeplejemæssig behandling Tandplejemæssig behandling Antal sager i alt Note: Procenten summer ikke til 100, da der har været mulighed for at afkryds flere svar i hver sag. Bevilling af midlertidige botilbud efter servicelovens 107 For målgruppen sjældne handicap er der i 7 af de undersøgte 44 sager bevilget midlertidig botilbud. Formålet med ophold på midlertidigt botilbud har i 71 procent af sagerne, svarende til 5 af de undersøgte sager, været akut behovsdækning. I 43 procent af sagerne, svarende til 3 af de undersøgte sager, har formålet været andet end akutbehovsdækning, se tabel 5.8. For målgruppen erhvervet hjerneskade er der i 15 af de undersøgte 54 sager bevilget midlertidig botilbud. Formålet med ophold på midlertidigt botilbud har i 53 procent af sagerne, svarende til 8 af de undersøgte sager, været udredning af behovet for støtte. I

328 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE procent af sagerne, svarende til 8 af de undersøgte sager, har formålet været akutbehovsdækning, se tabel 5.8. Tabel 5.8 Hvis borgeren er bevilget tilbud midlertidigt efter 107, hvad er formålet med tilbuddet? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Udredning af behovet Akut behovsdækning Andet I alt Note: 1 Procenterne summer ikke til 100, da en sag har to formål akutbehovsdækning og Andet - rehabilitering og bostøtte. Oplysninger om støtte (servicetilbud) indgår i botilbuddet For målgruppen sjældne handicap er der i 71 procent af sagerne, svarende til 5 af de undersøgte sager om bevilling af midlertidige botilbud, oplysninger om, hvorvidt der indgår støtte (servicetilbud) i selve botilbuddet. I 29 procent af sagerne, svarende til 2 af de undersøgte sager om bevilling af midlertidig botilbud, er der ingen oplysninger om, hvorvidt der er indgået støtte (servicetilbud) i selve tilbuddet, se tabel 5.9. For målgruppen erhvervet hjerneskade er der i 100 procent af sagerne, svarende til 15 af de undersøgte sager om bevilling af midlertidige botilbud, oplysninger om, hvorvidt der indgår støtte (servicetilbud) i selve botilbuddet, se tabel 5.9. Støtten leveres primært som socialpædagogisk støtte, hvilket stemmer overens med hensigten om en udredning af borgerne og den akutte behovsdækning. Tabel 5.9 Er der oplysning om, hvorvidt der indgår støtte (servicetilbud) i selve botilbuddet? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Når der indgår støtte i botilbuddet, består støtten typisk af socialpædagogisk støtte og personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83 og 85. Mens rådgivning sjældent indgår i støtten på botilbuddet, se figur 5.2.

329 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 75 Figur 5.2 Hvis der er ydet støtte i botilbuddet, hvilken form for støtte er der da tale om? Andet 27 Rådgivning Madservice Vejledning Vedligeholdelsestræning Personlig og praktisk hjælp Socialpædagogisk bistand Støtte Procent Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Kilde: Note: Procenter summer ikke til 100, da der har været mulighed for at afkrydse flere svar i hver sag. Bevilling/afslag på af længerevarende botilbud efter servicelovens 108 Borgere med sjældne handicap er i 6 sager bevilget længerevarende botilbud efter servicelovens 108, og i 1 af sagerne afslag på tilbud efter servicelovens 108. For borgere med erhvervede hjerneskader er der i 6 sager bevilliget tilbud efter servicelovens 108, se tabel Tabel 5.10 Er borgeren bevilget længerevarende botilbud, jf. SEL 108? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej, afslag på I alt

330 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 76 Fælles for alle sagerne med bevilling af længerevarende botilbud efter servicelovens 108 er, at borgerne modtager anden hjælp under opholdet, se tabeller Denne hjælp består primært af personlig og praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte og i enkelte sager består hjælpen af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Tabel 5.11 Hvis ja til længerevarende botilbud, hvilken form for hjælp er der bevilget i boformen, herunder servicetilbud? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Hjælp efter SEL Hjælp efter SEL Hjælp efter SEL Hjælp efter SEL Hjælp efter SEL Anden hjælp Antal sager i alt Note: Procenter summer ikke til 100, da der har været mulighed for at afkrydse flere svar i hver sag. Bevilling af længerevarende botilbud efter almenboliglovens 105, stk. 2 6 borgere med sjældne handicap er bevilget længerevarende botilbud efter almenboligloven 105, stk. 2, og ligeledes er 4 borgere med erhvervet hjerneskade bevilget et længerevarende botilbud efter denne lovregel. 9 ud af de 10 borgere, der er bevilget botilbud efter almenboliglovens 105, stk. 2 modtager også anden hjælp under opholdet, og borgerne modtager primært socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85, se tabel For målgruppen sjældne handicap er beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud ydet i tilknytning til længerevarende botilbud, hvor borgere med erhvervede hjerneskader ikke får beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud i tilknytning til længerevarende botilbud efter almenboligloven. I flere af de gennemgåede sager, drøftes muligheden om aktivitets- og samværstilbud, men drøftelsen ender ikke i bevillinger, se tabel 5.12.

331 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 77 Tabel 5.12 Hvis ja til længevarende botilbud efter ABL 105, stk.2, hvilken form for hjælp er der bevilget i boformen, herunder servicetilbud? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Hjælp efter SEL Hjælp efter SEL Hjælp efter SEL Hjælp efter SEL Hjælp efter SEL Anden hjælp I alt Note: Procenter summer ikke til 100, da der har været mulighed for at afkrydse flere svar i hver sag. 1 I den ene sag, hvor borgeren ikke har fået afslag på botilbud efter servicelovens 108, er der ingen oplysning i sagen om, hvilken hjælp borgeren i øvrigt modtager, se tabel 5.10 ovenfor. I de fleste længerevarende botilbud modtager borgerne praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte, hvilket stemmer overens med botilbuddenes formål, idet borger i disse botilbud har et vedvarende behov for hjælp. Der er meget få borgere i længerevarende botilbud, som modtager tilbud efter servicelovens 103 og 104. Det fremgår ikke klart af undersøgelsen, hvorfor få borgere bliver bevilget disse tilbud, men det er kommunens opgave at sikre, at borgerne er bekendt med muligheden, og at borgerne får tilbuddet, hvis der er behov herfor. Oplysninger om anden hjælp i længerevarende botilbud For målgruppen sjældne handicap er der i 75 procent af sagerne, svarende til 9 af de 12 bevilgede sager om hjælp til botilbud efter servicelovens 108 eller efter almenboliglovens 105, stk. 2, oplysninger om anden hjælp, som borgeren modtager. I 25 procent af sagerne, svarende til 3 af de undersøgte 12 sager, er der ingen oplysninger om anden form for hjælp, som borgeren er bevilget, se tabel For målgruppen erhvervet hjerneskade er der i 50 procent af sagerne, svarende til 5 af de 10 bevilgede sager om hjælp til botilbud efter servicelovens 108 eller efter almenboliglovens 105, stk. 2, oplysninger om anden hjælp, som borgeren modtager. I 50 procent af sagerne, svarende til 5 af de undersøgte 10 sager, er der ingen oplysninger om anden form for hjælp, som borgeren er bevilget, se tabel 5.13.

332 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 78 Tabel 5.13 Hvis borgeren har fået bevilget hjælp efter SEL 108 eller ABL 105, stk. 2 er der da oplysninger om, hvilken anden hjælp borgeren i øvrigt er bevilget? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Anden form for hjælp, der typisk bevilges til borgere i længerevarende botilbud, er aktivitets- og samværstilbud bevilget efter servicelovens 104. Enkelte borgere modtager beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103, dækning af merudgifter efter servicelovens 100 eller hjælpemidler efter servicelovens , se figur 5.3. Figur 5.3 Hvis ja til bevilling af anden hjælp, hvilken form for hjælp er der tale om? Anden lovgivning Ledsagerordning ( 97) 25 Genoptræning ( 86) 25 Hjælpemidler ( ) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Dækning af merudgifter ( 100) 50 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Procent Note: Procenter summer ikke til 100, da der har været mulighed for at afkrydse flere svar i hver sag af de 14 sager I forbindelse med den seneste afgørelse har kommunen samtidig truffet afgørelse om tildeling af hjælp efter anden lovgivning i 1 af sagerne, og sagen vedrører målgruppen sjældne handicap, se tabel 5.14.

333 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 79 Tabel 5.14 Hvis borgeren modtager/får afslag på hjælp efter serviceloven, har kommunen givet tilbud efter anden lovgivning end den sociale lovgivning? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej Ingen oplysninger herom i sagen I alt I hovedparten af sagerne har borgerne ved tidligere afgørelser fået ydelser efter anden lovgivning. Kun i ganske få sager er der borgere, som ikke får andre ydelser end de tildelte ydelser efter den sociale lovgivning. Borgerne har typisk fået hjælp efter sundhedslovgivningen. For målgruppen sjældne handicap har der været ydet hjælp til sondeernæring og tildeling af en hjemmesygeplejerske. For målgruppen erhvervet hjerneskade har borgerene typisk fået tildelt hjælp til genoptræning efter sundhedsloven og til STU efter lovgivning under undervisningsministeriet. Ydelser efter beskæftigelseslovgivning er typisk sygedagpenge og kontanthjælp. Målgruppen erhvervet hjerneskade har typisk været igennem et forløb tildelt efter sundhedslovgivningen, og kommunerne har allerede på dette tidspunkt skullet tage stilling til f.eks. forsørgelsesgrundlag som sygedagpenge eller kontanthjælp. 5.3 Hjælpen inden for de seneste 3 år tilbage I hovedparten af sagerne, har kommunerne tidligere end seneste afgørelse, truffet afgørelser om hjælp efter voksenbestemmelser i serviceloven indenfor de seneste 3 år, For målgruppen sjældne handicap drejer det sig 91 procent af de vurderede sager, og når det drejer sig om målgruppen erhvervet hjerneskade, er det i 95 procent af sagerne. De sidste få procent, der ikke har modtaget hjælp efter voksenbestemmelserne tidligere, er for eksempel helt unge med sjældne handicap, der lige er overgået til bestemmelserne, eller det er borgere med erhvervet hjerneskade, hvor der er tale om en nyopstået skade, eller hvor borgeren tidligere alene har modtaget relevant hjælp i sygehusregi, se tabel Der er en enkelt sag, hvor kommunen gennem Blå Kors Hjemmet har fået oplysning om, at der er en borger, som i meget lang tid har haft behov for hjælp, og hvor personen ikke tidligere har været kendt af kommunen

334 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 80 Tabel 5.15 Har kommunen tidligere truffet afgørelser om hjælp efter voksenbestemmelser i serviceloven indenfor de seneste 3 år på det sociale område? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Bevilling af samme ydelse som tidligere Der er forskel på de to målgrupper, i hvilket omfang kommunen tidligere har bevilget den samme ydelse. I sager om borgere med sjældne handicap har der i 68 procent af sagerne tidligere været bevilget samme ydelse efter serviceloven, mens det i sagerne om borgere med erhvervet hjerneskade er sket i 40 procent, se tabel Tabel 5.16 Har kommunen tidligere bevilget samme ydelse efter serviceloven? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Note: I 2 sager er det uklart om borgeren tidligere er bevilget samme ydelse efter serviceloven Kommunerne reducerer sjældent i ydelsen Kommunerne har som hovedregel ikke reduceret i ydelsen men når det sker, har kommunerne lidt oftere reduceret i ydelsen, når borgeren har en erhvervet hjerneskade, se tabel Tabel 5.17 Hvis ja til samme ydelse tidligere, har kommunen reduceret ydelsen? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt

335 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 81 I de 2 sager om målgruppen sjældne handicap, hvor ydelsen er reduceret, er der ikke sket nogen ændring af behovet, hvorimod der i 6 ud af de 7 sager om målgruppen erhvervet hjerneskade, hvor ydelsen er reduceret, er sket en ændring i hjælpebehovet, se tabel Tabel 5.18 Skyldes ændringen af ydelsen, at borgerens behov for hjælp er ændret? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt I sager om sjældne handicap, hvor kommunerne har reduceret i ydelsen, uden at dette skyldes en ændring af hjælpebehovet, har kommunerne som hovedregel foretaget en konkret og individuel vurdering og har herefter på baggrund af denne vurdering skønnet en ændring i hjælpebehovet, se tabel I sager om erhvervet hjerneskade er reduktionen baseret på, at hjælpebehovet er bedret efter anden indsats, og kommunerne har indrettet hjælpebehovet derefter. I næsten alle sagerne har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering, se tabel Tabel 5.19 Hvis ændringen i ydelsen ikke skyldes ændret behov, har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt I sager om borgere med sjældne handicap har hjælpebehovet ikke har ændret sig, se tabel 5.18 ovenfor. Den manglende ændring i behovet kan indikere, at borgeren ikke tidligere har fået den fornødne hjælp. Det kan dog også skyldes, at borgeren enten ikke har ønsket at modtage denne ydelse på et tidligere tidspunkt, og/eller at borgeren har haft en pårørende/nærtstående til at dække hjælpebehovet. I sagerne vedrørende borger med erhvervet hjerneskade, hvor kommunerne ikke tidligere har bevilget en ydelse efter serviceloven, er borgerens behov for hjælp ændret i 68 procent af tilfældene. Der er i disse sager tale om dækning af et nyt behov for hjælp.

336 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 82 I de sidste 32 procent af sagerne, hvor borgerens behov ikke er ændret, kan årsagerne hertil være de samme som for borgere med sjældne handicap, se tabel Tabel 5.20 Hvis nej kommunen har ikke tidligere bevilget samme ydelse (se tabel 5.16 ovenfor), er borgerens behov for hjælp ændret? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt

337 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 83 6 Kommunernes visitationsproces, leverandører og SEL 12 vejledning I kapitel 6 afdækkes kommunernes visitationsproces i forbindelse med ansøgning eller allerede tilkendt ydelse. Herudover behandles hvilke leverandører kommunerne anvender i forhold til de undersøgte tilbud efter serviceloven. Der er også en beskrivelse af kommunernes anvendelse af vejledning efter servicelovens 12. Beskrivelsen bygger på de 24 deltagende kommuners besvarelser i et spørgeskema, som kommunerne er blevet bedt om at udfylde i forbindelse med indsendelsen af sagerne til praksisundersøgelsen. Som led i kortlægningen af visitationsprocessen er der desuden fokus på brugen af relevante bestemmelser/principper (regler om sagsbehandling og retssikkerhed) og redskaber til udredningen for eksempel VUM mv., se nærmere i kapitel 7. I dette kapitel præsenteres også resultaterne af hvilke leverandører, kommunerne anvender og endvidere en gennemgang af kommunernes beskrivelser af anvendelse af servicelovens 12 om vejledning. 6.1 Kommunernes visitationsproces Kommunerne skal på baggrund af en ansøgning eller ved opfølgning på en allerede tilkendt ydelse foretage en visitering af, om borgeren er berettiget til ydelsen, og/eller om der skal sættes ind med andre foranstaltninger/indsatser. Kommunerne skal træffe afgørelse ud fra en helhedsorienteret sagsbehandling. Kommunerne må derfor sørge for, at borgerens ansøgning behandles efter alle de muligheder, der er efter den sociale lovgivning. Kommunerne skal ved borgerens henvendelse sørge for, at kommunen har alle de relevante oplysninger, herunder faglig dokumentation for eksempel helbredsforhold, og at borgeren inddrages i sagsbehandlingen. Udredningsværktøjerne bidrager til, at der kan træffes bedre og mere veldokumenterede afgørelser på det sociale område, se nærmere herom i afsnit 7.1. Kommunerne skal jævnligt følge op på borgerens hjælpebehov afhængig af borgerens samlede situation, herunder kan der tages i betragtning om lidelsen f.eks. er progredierende, for at sætte ind med de rigtige tiltag for at kompensere for funktionsevnenedsættelsen.

338 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 84 Handleplan Servicelovens 141 Handleplanen er medvirkende til at sikre, at indsatsen individuelt er tilpasset brugerens ønsker, behov og livssituation og tydeliggøre indsatsen for den enkelte borger. Ankestyrelsen har ikke selvstændigt medtaget kommunernes brug af handleplaner med i sin vurdering af afgørelsernes rigtighed. Ankestyrelsen har dog konstateret, at kommunerne bruger handleplaner i stor udstrækning, og at flere borgere bliver tilbudt en handleplan. Ankestyrelsen finder, at kommunerne skal være opmærksomme på at sikre de borger, som har en svær kognitiv nedsættelse, også kan gøre brug af deres rettighed til at få tilbudt en handleplan Har kommunerne haft de fornødne faglige oplysninger For målgruppen sjældne handicap har kommunerne i 77 procent af sagerne, svarende til 34 sager, i høj grad eller i nogen grad haft de fornødne faglige oplysninger ved behandlingen af ansøgningen, mens kommunerne i 23 procent af sagerne, svarende til 10 sager, ikke har haft de fornødne daglige oplysninger ved behandling af ansøgninger, se tabel 6.1. For målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne i 81 procent af sagerne, svarende til 44 sager, i høj grad eller i nogen grad haft de fornødne faglige oplysninger ved behandlingen af ansøgningen, mens kommunerne i 19 procent af sagerne, svarende til 10 sager, ikke har haft de fornødne daglige oplysninger ved behandling af ansøgningen, se tabel 6.1. Tabel 6.1 Ved behandling af ansøgning har kommunen haft de fornødne faglige oplysninger? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt

339 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 85 I størstedelen af sagerne har kommunen haft de fornødne faglige oplysninger, og i de sager, hvor kommunerne ikke haft de fornødne oplysninger, er der ikke i nogen af de 10 sager for målgruppen sjældne handicap indhentet de relevante faglige oplysninger. For målgruppen erhvervet hjerneskade er der i 1 sag indhentet de nødvendige oplysninger, se tabel 6.2. Tabel 6.2 Hvis nej til kommunen har ikke haft de fornødne faglige oplysninger, indhenter kommunen da de nødvendige oplysninger? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Eksempler på at der mangler fornødne oplysninger ved behandlingen Sag nr. 49 drejer sig om en 41-årig mand, som har haft flere blodpropper i hjernen de seneste 3 år, hvilket har medført nedsat hukommelse, træthed og manglende overblik. Han har ansøgt om at komme i et bofællesskab. Kommunen afslår ansøgningen med begrundelsen, at det endnu ikke er afklaret, om borgeren har behov for et bofællesskab. Senest ved afgørelse om bofællesskab skal kommunen have afklaret, om borgeren er omfattet af personkredsen for et sådant bofællesskab. Kommunen bør indhente de relevante oplysninger og vurdere borgerens ansøgning herom. Sag nr. 57 drejer sig om en 26-årig kvinde med Angelmans syndrom. Borgeren bor på et botilbud efter almenboliglovens 105, hvor hun flyttede ind i november Sagen indeholder ikke mange oplysninger om borgerens funktionsniveau, og hvilken hjælp kommunen har bevilget borgeren. Sagen indeholder dog en gennemarbejdet handleplan, som nok er et vigtigt redskab i arbejdet med borgeren. Sagen indeholder ikke mange oplysninger om borgerens funktionsniveau, og handleplanen indeholder få oplysninger om borgeren. Kommunen har på dette grundlag dækket borgerens helt grundlæggende behov efter servicelovens 83 og Kommunens besøg hos borger For målgruppen sjældne handicap har kommunen i 55 procent af sagerne, svarende til 24 sager, besøgt borgeren, og i 45 procent af sagerne, svarende til 20 sager, har kommunen ikke besøgt borgeren. For målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunen

340 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 86 i 93 procent af sagerne, svarende til 50 sager, besøgt borgeren, og i 7 procent af sagerne, svarende til 4 sager, har kommunen ikke besøgt borgeren, se tabel 6.3. Tabel 6.3 Besøger kommunen evt. ved en ergoterapeut borgeren? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Kommunens anvendelse af borgers oplysninger Ved gennemgangen af sagerne har kommunerne ved vurdering af borgerens hjælpebehov i flere sager ikke anvendt borgerens oplysninger. Kommunerne har i enkelte sager ikke taget stilling til borgerens ansøgninger. Blandt de sager, hvor kommunen ikke har anvendt borgerens oplysninger, har kommunen anvendt pårørendes oplysninger uden at høre borgeren, selvom de pårørende ikke er i besiddelse af fuldmagt eller værgebeskikkelse. For målgruppen sjældne handicap har kommunerne i 77 procent af sagerne, svarende til 34 sager, anvendt borgerens oplysninger. I 23 procent af sagerne, svarende til 10 sager, har kommunerne ikke anvendt borgerens oplysninger, se tabel 6.4. For målgruppen erhvervet handicap har kommunerne i 76 procent af sagerne, svarende til 41 sager, anvendt borgerens oplysninger. I 24 procent af sagerne, svarende til 13 sager, har kommunerne ikke anvendt borgerens oplysninger, se tabel 6.4. Tabel 6.4 Anvender kommunen borgerens oplysninger? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Ankestyrelsen finder, at kommunerne bør indhente oplysninger fra borgeren om pågældendes mulighed for selv at udføre de opgaver, der er knyttet til personlig og praktisk hjælp. Kommunerne skal være opmærksomme på, at hjælp efter servicelovens

341 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE er til opgaver til personlig og praktisk hjælp i hjemmet, som borgeren ikke selv kan udføre. Hvorimod hjælp efter servicelovens 85 er til opgaver, som borgeren selv kan udføre, men som kræver socialpædagogisk støtte i form af for eksempel rådgivning, støtte, guidning, motivation for at få borgeren til at selv at udføre opgaverne. Eksempel på, at kommunen ikke anvender borgerens oplysninger Sag nr. 66 drejer sig om en 48-årig mand med Huntington Chorea og personlighedsforstyrrelse. Han vil ikke samarbejde med kommunen. Han er udad reagerende og har fået en behandlingsdom blandt andet på grund af, at han har udøvet vold mod andre. Han truer gentagne gange med selvmord og har været indlagt på psykiatrisk afdeling flere gange. Der er flere gange i sagen stillet spørgsmålstegn ved, om han kan varetage sine egne interesser. Borger ønsker ikke at være i det botilbud, som kommunen bevilger. Han forlader botilbuddet flere gange for at leve på gaden. Han kan ikke klare sig uden hjælp, omsorg og overvågning i dagligdagen. Han har ikke en realistisk vurdering af egne evner. Kommunen ophæver botilbuddet, da borger ikke ønsker at bo på botilbuddet og ikke vil samarbejde omkring anden hjælp. Borger er ikke blevet tilbudt anden støtte i forbindelse med ophøret af botilbud. Kommunen kan ikke ophøre et tilbud uden at anvise anden form for hjælp, når borgeren har et så massivt behov for hjælp, som beskrevet i sagen. Selvom borgeren ikke ønsker at samarbejde, skal kommunen forsøge at vejlede borgeren i at modtage relevant hjælp Forlængelse af sagsbehandlingstid Retssikkerhedslovens 3 Efter retssikkerhedsloven 3 skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. I sager, hvor borgeren har søgt om en ydelse, har kommunen desuden pligt til at fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal borgeren skriftligt have besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse. Der er tale om generelle frister, det vil sige, at der ikke skal fastsættes frister for den enkelte sag. Fristerne fastsættes ud fra sagstyper. I lovgivningen findes der desuden lovbestemte tidsfrister for sagsbehandlingen. Undtagelsesvis vil en meget lang sagsbehandlingstid kunne sidestilles med et afslag på hjælp, og borgeren vil derfor kunne klage over den lange sagsbehandlingstid, som om der var truffet afgørelse om afslag. For målgruppen sjældne handicap har kommunerne i 5 procent af sagerne, svarende til 2 af de 43 sager hvor der har været forlængelse af sagsbehandlingstiden, oplyst borgeren om årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, i 95 procent af sagerne, svarende til 41

342 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 88 af sagerne har kommunerne ikke oplyst borgeren om årsagen til den forlængede sagsbehandlingstid, se tabel 6.5. For målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne i 11 procent af sagerne, svarende til 4 af de 36 sager hvor der har været forlængelse af sagsbehandlingstiden, oplyst borgeren om årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og i 89 procent af sagerne, svarende til 32 af sagerne har kommunerne ikke oplyst borgeren om årsagen til den forlængede sagsbehandlingstid, se tabel 6.5. Tabel Ved forlængelse af sagsbehandlingen har borger fået oplyst om årsagen? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Note: 1 I 19 sager, her af 1 om sjældne handicap og 18 om erhvervet hjerneskade har der ikke været forlængelse af sagen. I hovedparten af sagerne har kommunerne behandlet sagerne indenfor den oplyste frist for sagsbehandling. I 9 sager har kommunerne forlænget sagsbehandlingstiden, og i 6 af sagerne har kommunerne oplyst årsagen til den forlængede sagsbehandlingstid. I 4 sager skyldes forsinkelsen af sagsbehandlingen, at kommunerne har indhentet yderligere oplysninger. I 2 sager har kommunen henvist til anden årsag, se tabel 6.6. Tabel 6.6 Hvis ja til oplysning om årsag til forlængelsen, hvad har kommunen henvist til? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Mange sager Manglende personaleressourcer Indhentelse af oplysninger Andet I alt Eksempel på begrundelse for forlængelse af sagsbehandlingstiden Sag nr. 34 drejer sig om 60-årig kvinde med hjerneskade som følge af blødning i hjernen i februar Hun har venstresidig lammelse og benytter kørestol, men

343 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 89 gangfunktion trænes. Kognitivt er hendes opmærksomhedssans svækket. Hun har manglende overblik og er impulsstyret. Mentalt er hun bekymret for endnu en hjerneskade. Sagsbehandlingstiden begrundes med et ekstraordinært uddannelsesforløb i foråret Der er ikke i sagen en saglig begrundelse for en meget lang sagsbehandlingstid. 6.2 Hvilke leverandører anvender kommunen På tværs af de udvalgte bestemmelser i serviceloven anvender kommunen i de 98 sager i 68 procent af sagerne egne tilbud, mens andre kommuner/regioner og private leverandører hver leverer henholdsvis 15 procent og 13 procent af tilbuddene/hjælpen til de to målgrupper sjældne handicap og erhvervet hjerneskade. For de valgte lovbestemmelser i serviceloven varierer andelene. Således leverer kommunen selv næsten udelukkende egen leverandører ved tildeling af ydelser efter servicelovens 83 og 85 om praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte, se figur 6.1. De enkelte lovbestemmelser opdelt på de to målgrupper er gennemgået nedenfor. Figur 6.1 Hvilke leverandører anvender kommunen ved hjælp og tilbud efter udvalgte bestemmelser i serviceloven Procent SEL sager 6 SEL sager 25 SEL sager 22 SEL sager 8 17 SEL sager 20 ABL 105. stk.2 10 sager I alt 98 sager Egne Andre Kommuner/regioner Private leverandører Ikke relevant/uoplyst Note: I tallene indgår 6 sager, hvor der er tilkendt ydelser efter både servicelovens 83 og servicelovens 85. Hjælp efter servicelovens 83 og 85 om praktisk hjælp og socialpædagogisk støtte Ved tildeling af ydelser efter servicelovens 83 og 85 anvender kommunerne hovedsagelig egne leverandører i de gennemgåede sager. Andelen, hvor kommunerne anvender egne leverandører, er den samme (83 procent) for de to målgrupper sjældne handicap og erhvervet hjerneskade, se tabel 6.7 og 6.8.

344 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 90 Tabel 6.7 Hvilke leverandører anvender kommunen ved hjælp efter 83? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Egne Andre Kommuner/regioner Private leverandører Antal sager i alt Note: I tallene indgår 6 sager, hvor der er tilkendt ydelser efter både servicelovens 83 og servicelovens 85. Tabel 6.8 Hvilke leverandører anvender kommunen ved hjælp efter 85 om socialpædagogisk støtte? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Egne Andre Kommuner/regioner Private leverandører Antal sager i alt Note: I tallene indgår 6 sager, hvor der er tilkendt ydelser efter både servicelovens 83 og servicelovens 85. Hjælp til behandling efter servicelovens 102 Hjælp om behandling efter servicelovens 102 er alene anvendt til målgruppen erhvervet hjerneskade. Kommunerne anvender i 4 af de 8 gennemgåede sager egne tilbud. I de 2 sager hvor kommunerne anvender private leverandører, er det til de mere specialiserede tilbud, som kommunen må købe sig til, se tabel 6.9. Tabel 6.9 Hvilke leverandører anvender kommunen ved hjælp efter 102? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Egne Andre Kommuner/regioner Private leverandører Ikke relevant/uoplyst Antal sager i alt

345 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 91 Hjælp til midlertidige efter botilbud efter servicelovens 107 Når det drejer sig om hjælp til midlertidige botilbud efter servicelovens 107 til målgruppen sjældne handicap anvender kommunerne hovedsageligt private leverandører. Når det drejer sig om målgruppen erhvervet hjerneskader anvender kommunerne nogenlunde ligeligt enten egne eller andre kommuners/regioners leverandører. Kommunerne har i disse tilfælde et samarbejde med andre kommuner/regioner, se tabel Tabel 6.10 Hvilke leverandører anvender kommunen ved hjælp efter 107 om midlertidige botilbud? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Egne Andre Kommuner/regioner Private leverandører Antal sager i alt Botilbud egnet til længerevarende ophold efter servicelovens 108 Ved bevilling af botilbud efter servicelovens 108 benytter kommunerne primært egne eller andres kommuners leverandører, se tabel Tabel 6.11 Hvilke leverandører anvender kommunen ved hjælp efter 108 om længerevarende botilbud? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Egne Andre Kommuner/regioner Private leverandører Ikke relevant/uoplyst 2 33 Antal sager i alt Note: 1 afgørelse vedrører afslag på 108 og indgår derfor ikke i anvendelsen af leverandør. Botilbud egnet til længerevarende ophold efter almenboliglovens 105, stk.2 Ved bevilling af botilbud efter almenboliglovens 105, stk. 2 benytter kommunerne udelukkende egne eller andres kommuners/regioners leverandører, se tabel 6.12.

346 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 92 Tabel 6.12 Hvilke leverandører anvender kommunen ved hjælp efter 108 om længerevarende botilbud? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Egne Andre Kommuner/regioner Private leverandører Antal sager i alt Indholdet af kommunernes rådgivning efter servicelovens 12 Servicelovens 12 Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde. Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Kilde: Lov om social service nr. 573 af 24. juni 2005, Jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 Ankestyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen bedt kommunerne om at oplyse om indholdet af deres rådgivning overfor målgrupperne sjældne handicap og erhvervet hjerneskade. 23 af 24 kommuner har svaret på dette spørgsmål. For målgruppen sjældne handicap er det hovedsageligt kommunernes egne visitatorer/sagsbehandlere, der yder rådgivningen efter servicelovens 12. Derudover bliver VISO inddraget i komplekse sager. Kommunerne anvender tillige interesseorganisationer. For målgruppen erhvervet hjerneskader har kommunerne hovedsageligt ansat en hjerneskadekoordinator. Derudover er der et tæt samarbejde med hospitaler m.v.

347 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 93 7 Kommunernes brug af udredningsværktøj I kapitel 7 kortlægges kommunernes brug af udredningsredskaber, resultaterne af denne kortlægning bygger dels på de 24 kommuners besvarelser i spørgeskemaet og dels på gennemgangen af sagerne. Kommunerne, er i forbindelse med indsendelsen af sagerne til praksisundersøgelsen, blevet bedt om at oplyse, hvilke udredningsredskaber de anvender i forbindelse med visitationsprocessen på de 5 servicelovsområder, som indgår i undersøgelsen. Besvarelsen af spørgsmålet vedrører således kommunens praksis mere generelt end den seneste afgørelse, som er vurderet i praksisundersøgelsen. Dette kapitel har også fokus på, om kommunerne i sagsbehandling anvender funktionsevnemetoden, voksenudredningsmetoden eller andet udredningsværktøj, og om hvilken betydning, det har for udmålingen af hjælpen. 7.1 Kommunernes anvendelse af funktionsevnevurderingen eller voksenudredningsmetoden Det fremgår af retssikkerhedslovens 8, at ministeren kan fastsætte regler for behandling og opfølgning af sagerne, herunder særlige tidsfrister for visse typer sager. Ministeren har fastsat regler om brug af funktionsevnemetoden i bekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 2012 om vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser. Det fremgår af bekendtgørelsens 2, at bekendtgørelsen skal anvendes, når kommunen behandler sager om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens 100, medmindre borgerens funktionsnedsættelse er ubetydelig, eller hvor kompensationsbehovet er åbenbart. Ved bevilling af hjælp efter de øvrige bestemmelser i serviceloven, er der ikke krav om at anvende bekendtgørelsen. Kommunerne kan ved behandling af disse sager anvende andre udredningsværkstøjer. Nedenfor beskrives de 2 udredningsværktøjer, som er beskrevet i bekendtgørelsen. Funktionsevnevurderingen Funktionsevnemetoden er en metode for god sagsbehandling, som skal bruges til at beskrive og vurdere borgerens nedsatte funktionsevne. Det er et krav, at funktionsevnemetoden skal anvendes ved vurdering af ansøgninger om hjælp til merudgifter. Dog skal metoden ikke anvendes, hvis funktionsnedsættelsen er ubetydelig eller hvis kompensationsbehovet er åbenbart. Kommuner, som anvender voksenudredningsmetoden, kan undlade at anvende funktionsevnemetoden. Formålet med at anvende funktionsevnemetoden er at sikre

348 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 94 samarbejde mellem borger og sagsbehandler. Formålet er endvidere, at den enkelte borgers behov nærmere belyses, og at borgerens mulighed for at tage ansvar for sit liv styrkes. Voksenudredningsmetoden Voksenudredningsmetoden er udarbejdet, så den understøtter en helhedsorienteret og individuel vurdering af borgernes funktionsevne. Udredningsmetoden bidrager til, at der kan træffes bedre og mere veldokumenterede afgørelser på det sociale område. Både funktionsevnevurderingen og voksenudredningsmetoden skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at borgeren bliver inddraget. Det bemærkes, at der først i løbet af 2011 blev skabt mulighed for at anvende voksenudredningsmetoden i stedet for funktionsevnemetoden. Kommunernes egne udredningsværktøjer bør opfylde det samme formål, som de to ovenfor anviste udredningsværktøjer, nemlig at understøtte en helhedsorienteret indsats overfor borgeren. Anvendelsen af udredningsværktøjer Samlet set har kommunerne i 87 procent af de 98 sager i undersøgelsen, svarende til 84 sager, anvendt et udredningsværktøj, mens der i de resterende 13 procent af sagerne, svarende til 14 sager ikke er anvendt et udredningsværktøj, se tabel 7.1. For målgruppen sjældne handicap har kommunerne i 82 procent af sagerne, svarende til 36 sager anvendt et udredningsværktøj. I 18 procent af sagerne, svarende til 8 sager har kommunerne ikke anvendt et udredningsværktøj. For målgruppen erhvervet handicap har kommunerne i 89 procent af sagerne, svarende til 48 sager anvendt et udredningsværktøj. I 11 procent af sagerne, svarende til 6 sager har kommunerne ikke anvendt et udredningsværktøj, se tabel 7.1. Tabel 7.1 Har kommunen anvendt et udredningsværktøj? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Kommunerne anvendelse af VUM i sagerne For målgruppen sjældne handicap har kommunerne i 36 af de undersøgte 44 sager anvendt et udredningsværktøj. I 50 procent af sagerne, svarende til 18 sager, har kommunerne anvendt udredningsværktøjet VUM (voksenudredningsmetoden). I 19

349 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 95 procent af sagerne, svarende til 7 sager har kommunerne anvendt funktionsevnevurderingen. I 42 procent af sagerne, svarende til 15 sager har kommunerne anvendt et andet udredningsværktøj for eksempel ISO, se tabel 7.2. For målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne i 48 af de undersøgte 54 sager anvendt et udredningsværktøj. I 69 procent af sagerne, svarende til 33 sager, har kommunerne anvendt udredningsværktøjet VUM (voksenudredningsmetoden). I 19 procent af sagerne, svarende til 9 sager har kommunerne anvendt funktionsevnevurderingen. I 29 procent af sagerne, svarende til 14 sager har kommunerne anvendt et andet udredningsværktøj for eksempel ISO, se tabel 7.2. Tabel 7.2 Hvilken udredningsmetode er anvendt? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent VUM Funktionsevnevurdering Andet I alt Note: Procenter summer ikke til 100, da der har været mulighed for at afkrydse flere svar i hver sag. Kommunernes udfyldelse af alle punkter i udredningsmetoden Ved vurderingen har Ankestyrelsen lagt vægt på, om de relevante oplysningsfelter har været udfyldt. De typiske felter, som ikke er udfyldt, er sagsbehandlerens bemærkninger og observationer og borgerens egne oplysninger. I enkelte sager har kommunen ikke udfyldt de væsentlige felter om borgerens funktionsniveau. Uanset hvilken udredningsmetode kommunen har valgt at anvende for målgruppen sjældne handicap, så har kommunerne i 83 procent af sagerne, svarende til 30 sager udfyldt alle punkter i udredningsmetoden. I 17 procent af sagerne, svarende til 6 sager, har kommunerne ikke udfyldt alle punkter i udredningsmetoden, se tabel 7.3. For målgruppen erhvervet hjerneskade har kommunerne i 66 procent af sagerne, svarende til 32 sager udfyldt alle punkter i udredningsmetoden. I 34 procent af sagerne, svarende til 16 sager, har kommunerne ikke udfyldt alle punkter i udredningsmetoden, se tabel 7.3.

350 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 96 Tabel 7.3 Er alle punkter i udredningsmetoden udfyldt? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Generelt anvender kommunerne primært voksenudredningsmetoden undtagen ved visitation til 83 Ved visitation til hjælp efter servicelovens 83 anvender hovedparten af kommunerne anden udredningsmetode end VUM. 18 af de 24 kommuner har oplyst, at de anvender en anden metode end VUM. Og alene 3 kommuner har oplyst, at de anvender VUM, mens 6 kommuner er uoplyst se tabel 7.4. For de øvrige servicelovsområder i undersøgelsen oplyser størstedelen af kommunerne i undersøgelsen, at de anvender VUM, se tabel 7.4. Tabel 7.4 Hvilke udredningsredskaber anvender de 24 kommuner i visitationsprocessen fordelt på de fem servicelovsparagraffer? Antal kommuner VUM Anden metode Antal kommuner, der er uoplyst Personlig pleje og praktisk hjælp Socialpædagogisk støtte Behandling Midlertidige botilbud Længerevarende botilbud Note: Kommunerne har haft mulighed for at afkrydse begge muligheder for hver de 5 lovbestemmelser Note: Anden metode omfatter i flere kommuner Fællessprog og i enkelte kommuner God sagsbehandling, Visitationskoncept, ISO, ICFSF 12 eller Fraktionsvurdering. Kommunernes anvendelse af aktuelle oplysninger i sagerne For målgruppen om sjældne handicap har kommunerne i 66 procent af sagerne, svarende til 29 sager, anvendt aktuelle oplysninger. I 34 procent af sagerne, svarende til 15 sager har kommunerne ikke anvendt aktuelle oplysninger, se tabel 7.5. For målgruppen om erhvervet hjerneskade har kommunerne i 83 procent af sagerne, svarende til 45 sager, anvendt aktuelle oplysninger. I 17 procent af sagerne, svarende til 9 sager har kommunerne ikke anvendt aktuelle oplysninger, se tabel 7.5.

351 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 97 Tabel 7.5 Har kommunen anvendt aktuelle oplysninger, herunder lægelige? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent Ja Nej I alt Betydning for udmålingen af hjælpen, når aktuelle oplysninger ikke er anvendt For målgruppen om sjældne handicap har kommunerne i 15 af de undersøgte 44 sager ikke anvendt aktuelle oplysninger. Kommunernes manglende anvendelse af aktuelle oplysninger har i 39 procent af sagerne, svarende til 6 sager, haft betydning for udmålingen af hjælpen. I 61 procent af sagerne, svarende til 9 sager, har kommunernes manglende anvendelse af aktuelle oplysninger ikke haft betydning for udmålingen af hjælpen, se tabel 7.6. For målgruppen om erhvervet hjerneskade har kommunerne i 9 af de undersøgte 54 sager ikke anvendt aktuelle oplysninger. Kommunernes manglende anvendelse af aktuelle oplysninger har i 33 procent af sagerne, svarende til 3 sager, haft betydning for udmålingen af hjælpen. I 67 procent af sagerne, svarende til 6 sager, har kommunernes manglende anvendelse af aktuelle oplysninger ikke haft betydning for udmålingen af hjælpen, se tabel 7.6. Tabel 7.6 Hvis kommunen ikke har anvendt aktuelle oplysninger, har det haft betydning for udmålingen af hjælpen? Sjældne handicap Erhvervet hjerneskade Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad Nej I alt

352 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade September 2015 BILAG Titel Kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade_bilag Udgiver Ankestyrelsen, november 2015 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside

353 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 99 Bilag 1 Metode og baggrund 1.1 Generelt om praksisundersøgelsen Lovgivningsmæssigt grundlag Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om lovgrundlaget henvises til kapitel 11 i lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og i Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 722 af 19. juni 2013 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning. Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende kommuner i henhold til retssikkerhedslovens 79 a. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunernes afgørelser. Legalitetsvurdering Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager og foretager en gennemgang af disse med henblik på legalitetsvurdering. Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i forhold til forvaltningsretlige regler og de særlige sagsbehandlingsregler. I denne praksisundersøgelse indgår sager om tilkendelse og afslag på tilbud efter servicelovens 83, 85, og 108. Kommunerne har indsendt flere afgørelser efter almenboliglovens 105, stk. 2, det er således efter modtagelsen af sagerne besluttet, at disse sager indgår i undersøgelsen.

354 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE Udvælgelse af sagerne 24 kommuner er blevet bedt om at indsende et varierende antal sager afhængig af kommunens størrelse. Sagerne er fordelt på fire målgrupper af borgere med: Målgruppe 1. Rygmarvsbrok Målgruppe 2. Huntington sygdom Målgruppe 3. Sjældne syndromer, der viser sig i udviklingshæmning kombineret med motoriske og andre funktionsnedsættelser Målgruppe 4. Kompleks erhvervet hjerneskade De udvalgte målgruppen skal have fået bevilget hjælp eller fået afslag på hjælp efter en eller flere af servicelovens bestemmelser i perioden 1. oktober 2014 og bagud, dog ikke før 1. januar 2013: servicelovens 83 om personlig hjælp og pleje servicelovens 85 om socialpædagogisk støtte, servicelovens 102 om behandling, servicelovens 107 om midlertidige botilbud, servicelovens 108 om længerevarende botilbud efter sager er modtaget er der tilføjet en bestemmelse, således sager efter almenboliglovens 105 stk. 2 om botilbud i almen boliger indgår i de undersøgte tilbud Ved valg af kommuner, har Ankestyrelsen lagt vægt på kommunernes størrelse, idet kommunerne på grund af lidelsernes sjældenhed og kompleksitet skal have en vis størrelse for at kunne indsende et vist antal sager. Ved udvælgelsen af sagerne har kommunerne for at finde egnede sager skulle have haft en viden om, at de har haft borgere indenfor den udvalgte målgruppe. Ankestyrelsen kan således ikke som ved vores andre praksisundersøgelser stille krav om tilfældig udvælgelse. Ankestyrelsen har valgt at gå 3 år tilbage for at se, hvilken form for hjælp, der er ydet, og om der er en kontinuitet i kommunernes sagsbehandling. Ankestyrelsen har alene målt, om kommunernes seneste afgørelse er korrekt i henhold til lovregler og praksis. Ankestyrelsen har inddraget tidligere års afgørelser for at kunne undersøge, om den udvalgte målgruppe af borgere får den hjælp, som de har behov for. Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at få sendt i alt 120 sager til brug for denne praksisundersøgelse, heraf 60 sager om målgruppe 4 komplekserhvervet hjerneskade og 60 om sjældne handicap fordelt med 20 på hver af de 3 målgrupper rygmarvsbrok Huntington sygdom og sjældne syndromer. Kommunerne har sendt 101 sager, de 19 manglende sager skyldes, at kommunerne ikke har haft det tilstrækkelige antal sager indenfor de udvalgte målgrupper

355 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 101 Blandt de 101 sager, som Ankestyrelsen har modtaget, er 3 sager efterfølgende udgået af undersøgelsen, da sagerne ikke opfylder kriterierne for undersøgelsen. Der indgår således i alt 98 sager i praksisundersøgelsen. Af det samlede antal sager vedrører 54 kompleks erhvervet hjerneskade og 44 sjældne handicap, fordelt på 12 om rygmarvsbrok, 16 om Huntington sygdom og 16 om sjældne syndromer. Fordelt på servicelovens og almenboliglovens bestemmelser indgår i undersøgelsen: 12 sager om personlig og praktisk hjælp efter 83, 27 sager om socialpædagogisk støtte efter 85, 6 sager om både personlig og praktisk hjælp efter 83 og socialpædagogisk støtte efter 85, 8 sager om behandling efter servicelovens 102, 22 sager om midlertidig botilbud efter 107, 13 sager om botilbud egnet til længerevarende botilbud efter servicelovens 108, og 10 sager om botilbud efter almenboliglovens 105, stk Måleskemaer og vurderingsgrundlag I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager, er anvendt et måleskema, hvor der indgår de relevante måleelementer for at vurderer sagerne. For at give mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen og grundlag for en bedre tilbagemelding til kommunerne, er der så vidt muligt anvendt graduerede svarmuligheder i vurderingerne. Ankestyrelsen sender de udfyldte måleskemaer til de enkelte kommuner med styrelsens vurderinger i forbindelse med høring og afrapportering af praksisundersøgelsen. I måleskemaet indgår også en række temaer om indholdet i tilbuddet, Kommunernes visitationsproces, brugen af udredningsredskaber og leverandører, som indgår i kortlægningsdelen af rapporten. Endvidere indgåret spørgeskema besvaret af kommunen om generelle forhold på området, jf. bilag 4 Indkaldelsesbrev med Spørgeskema til kommunerne om generelle forhold spørgeskema. Kommunerne har forbindelse med indsendelsen af sagerne til praksisundersøgelsen besvaret et spørgeskema, hvor besvarelserne ikke omhandler de konkrete afgørelser, men kommunen mere generelt. Kommunerne er således blevet bedt om at oplyse, hvilke udredningsredskaber de anvender i forbindelse med visitationsprocessen på de 5 servicelovsområder, som indgår i undersøgelsen. Besvarelsen af spørgsmålet vedrører således kommunens praksis mere generelt end den seneste afgørelse, som er vurderet i praksisundersøgelsen. Endvidere er kommunerne blevet bedt om generelt at oplyse om, hvilke leverandører de anvender

356 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 102 samt at give en kort beskrivelse af kommunens anvendelse af vejledning efter servicelovens 12. Vurderingskriterier De enkelte sager er blevet vurderet ud fra, om de samlet set er afgjort i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. Der er tale om en stikprøve, som omfatter et mindre antal sager fra hver af de deltagende kommuner. Formålet er dermed ikke at vurdere praksis i den enkelte kommune. Resultaterne af en praksisundersøgelse ikke statistisk signifikante, der er alene tale om alene en tendens ud fra de indsendte sager. Undersøgelsen har især haft fokus på de regler i serviceloven, som dækker den personlige, praktiske og socialpædagogiske støtte, som borgeren har behov for, for at klare de almindelige dagligdags gøremål. Herudover er der fokus på, hvilken form for hjælp borgeren får ved ophold på et botilbud. 1.4 Køns- og aldersfordelingen i undersøgelsen I undersøgelsen indgår 98 sager, heraf er 50 mænd og 48 kvinder, svarende til at mænd udgør 51 procent og kvinder 49 procent. Andelen af mænd og kvinder varierer mellem aldersgrupperne. Andelen af kvinder er størst i aldersgrupperne år og å og andelen af mænd størst blandt de under 30 årige og årige, se figur 1. Figur 1 Køn og alder Procent Under 30 år år år år Over 60 år I alt Komplekse erhvervede hjerneskader Sjældne handicap

357 KOMMUNERNES VISITATION TIL TILBUD EFTER SERVICELOVEN TIL BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP OG ERHVERVET HJERNESKADE 103 Andelen af kvinder er størst i sagerne om sjældne handicap og andelen af mænd er størst blandt sager om kompleks erhvervet hjerneskade, se figur 2. Figur 2 Kønsfordelingen for sjældne handicap og kompleks erhvervet hjerneskade Kilde: Tekst Andelen af sager om kompleks erhvervet hjerneskade er størst for aldersgruppen over 40 år og særligt blandt de årige, hvor mere en fire ud af fem har kompleks erhvervet hjerne skade, se tabel 3. Figur 3 Aldersfordeling for sjældne handicap og kompleks erhvervet hjerneskade Kilde: Tekst