O P M A N D S K E N D E L S E

Transkript

1 O P M A N D S K E N D E L S E af 29. juni 2009 i Faglig voldgiftssag FV : Dansk Magisterforening som mandatar for musikterapeut Lis Karlsen (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Ålborg Kommune (advokat Jørgen Vinding) G:\Faglig Voldgift Kendelser\OPMANDSKENDELSE FV musikterapeut Lis Karlsen doc

2 2 INDLEDNING Denne sag mellem Dansk Magisterforening (DM) som mandatar for musikterapeut Lis Karlsen og Ålborg Kommune angår spørgsmålet, om Nordjyllands Amt (nu kommunen) med rette har henført Lis Karlsen til overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og med specialundervisning for voksne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Lærernes Centralorganisation (LC), eller om hun skal henføres til overenskomsten for akademikere ansat i kommuner mellem KL og Akademikernes Centralorganisation (AC). Uoverensstemmelsen er af DM ved klageskrift af 1. november 2006 blevet indbragt for denne faglige voldgiftsret, der har bestået af advokat Christel Andersen og advokat Soon-Ah L. Sigsgaard, udpeget af DM, chefkonsulent Thorbjørn Christensen og kontorchef Marianne Brinch-Fischer, udpeget af Ålborg Kommune, og som opmand højesteretsdommer Per Sørensen. Sagen er forhandlet den 11. juni PÅSTANDE Klager, DM, har nedlagt følgende påstande: 1) Ålborg Kommune skal anerkende, at musikterapeut Lis Karlsen som ansat ved specialskolen for voksne i Ålborg Kommune skal henføres under overenskomsten mellem KL og AC vedrørende akademisk arbejde. 2) Ålborg Kommune skal anerkende, at det forlig, Amtsrådsforeningen den 20. februar 2006 indgik med LC om overførsel af Lis Karlsen fra AC-overenskomsten til LC-overenskomsten, er et brud på AC-overenskomsten, som er indgået af blandt andet DM. 3) Ålborg Kommune skal for brud på AC-overenskomsten betale en betydelig bod, der fastsættes efter voldgiftsrettens skøn.

3 3 SAGSFREMSTILLING 1. Overenskomsterne 1.1 AC-overenskomsten er indgået mellem KL og en række AC-organisationer, herunder DM. I 1 hedder det blandt andet: Kapitel 1. Personafgrænsning 1. Hvem er omfattet og hvem har forhandlings- og aftaleretten Stk. 1 Overenskomsten omfatter akademikere, som ansættes i stillinger, der forudsætter akademisk uddannelse, og som har en af de uddannelser, som er nævnt i bilag 1, og er ansat i: 1. KL s forhandlingsområde, Oprindelig var også Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune parter i overenskomsten på arbejdsgiversiden, men pr. 1. oktober 2005 blev Københavns og Frederiksberg Kommuner medlemmer af KL Overenskomsten for lærere m.fl. i Folkeskolen og med specialundervisning for voksne er indgået mellem KL og LC. I 1 hedder det blandt andet: Kapitel 1. Personafgrænsning 1. Hvem er omfattet Stk. 1 Overenskomsten omfatter: 1. Skoleledere (skoleinspektører)/ forstandere, 2. viceskoleinspektører/ viceforstandere, 3. afdelingsledere, 4. lærere/overlærere, 5. børnehaveklasseledere, 6. (skole)konsulenter, 7. ledende (skole)psykologer og 8. skolepsykologer, som er ansat i KL s forhandlingsområde, bortset fra Københavns kommune.

4 4 Stk. 2 Personer jf. stk. 1 ansættes til varetagelse af 1. undervisning i folkeskolen, jf. dog stk. 2, pkt. 6, 2. pædagogisk administrative opgaver i folkeskolen, 3. undervisning ved døgninstitutioner med intern skole i henhold til lov om social service 67, 4. specialundervisning af voksne ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til lov om specialundervisning for voksne 5. andre opgaver i tilknytning til undervisningen. 2. Lovgrundlaget for specialskolerne 2.1 Specialskolerne for voksne er oprettet med henblik på at opfylde den undervisningsforpligtelse, der påhviler kommunalbestyrelserne (tidligere amtsrådene) for at sikre, at personer med fysiske eller psykiske handicap kan få undervisning. I 1 i loven herom hedder det blandt andet: Kap. 1. Specialundervisning for voksne 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Loven indeholder endvidere blandt andet følgende bestemmelser: Kap. 4. Leder- og lærerkvalifikationer mv. 6. Undervisningen efter 1 forestås af en leder, der skal have de fornødne kvalifikationer. Lærerne skal have de fornødne kvalifikationer til at kunne påtage sig den pågældende form for specialundervisning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger ledere og lærere ved den af kommunalbestyrelsen etablerede undervisning for voksne i henhold til 1, stk. 1. Ved regionale undervisningsinstitutioner, jf. 1, stk. 2, 3 og 5, har regionsrådet kompetencen efter 1. pkt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved den af private initiativtagere efter overenskomst i henhold til 1, stk. 7, etablerede undervisning. 67 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse.

5 5 6b. Lederen har det pædagogiske ansvar for institutionens undervisning. Stk. 2. Lederen varetager den daglige administrative ledelse af undervisningsinstitutionen. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om arbejdets fordeling blandt lærerne. Stk. 4. Lederen træffer afgørelse i alle enkeltsager vedrørende deltagerne. Stk. 5. Lederen afgiver indstilling til bestyrelsen om skolens budget. Stk. 6. Lederen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale ved undervisningsinstitutionen. Indstillingen fremsendes gennem bestyrelsen med en udtalelse fra denne. 2.2 Undervisningsministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om de forudsatte leder- og lærerkvalifikationer er benyttet ved (nu) bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006, hvori det blandt andet hedder: Kapitel 1 Undervisningens mål og indhold m.v. 1. Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan modtage relevante tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Tilbuddet gives ikke til personer, der er indlagt på sygehuse. Stk. 2. Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. 2. Tilbud om specialundervisning for voksne omfatter: 1) Specialundervisning, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens funktionsnedsættelse gennem målrettet kompenserende undervisning, der er tilpasset den enkelte deltagers forudsætninger, færdigheder og behov. 2) Specialpædagogisk bistand, der er nødvendig i forhold til deltagerens udbytte af tilbuddet, herunder rådgivning og vejledning af deltageren. Stk. 2. I tilbuddet kan der indgå fagundervisning, der er tilrettelagt under hensyntagen til deltagerens handicap, som en del af det samlede undervisningstilbud, hvis formålet med undervisningen gør det nødvendigt. Stk. 3. Tilbuddet kan tilrettelægges som særlige ungdomsuddannelsesforløb. Kapitel 6 Leder- og lærerkvalifikationer m.v. 15. Kommunalbestyrelsen skal ved kommunale undervisningsinstitutioner eller tilbud med overenskomst, jf. 11, sikre, at ledere og lærere har de fornødne faglige kvalifikationer, herunder at lærere har de fornødne special- og voksenpædagogiske kvalifikationer.

6 6 2.3 Loven om specialundervisning for voksne trådte i kraft i 1980, og den 1. december 1985 fremkom Undervisningsministeriet med en vejledning (nr ) om specialundervisning for voksne, hvori det blandt andet hedder: 7. Kompenserende specialundervisning Ved kompenserende specialundervisning forstås en fremadskridende, målrettet undervisning, der tilrettelagt efter den enkeltes behov og muligheder sigter mod en afhjælpning eller begrænsning af virkningerne af det pågældende handicap. Målet er at udvikle og forbedre deltagerens fysiske, psykiske eller sociale handlemuligheder, således at denne bliver i stand til at leve en tilværelse så nær det normale som muligt. Undervisningen bør normalt ikke finde sted på et niveau, der ligger ud over folkeskolens. Afgrænsning til behandling (herunder terapi/beskæftigelse/vedligeholdelse) Ved behandling forstås her en proces, der har til formål at formindske eller fjerne en uønsket tilstand (handicap eller sygdom) eller årsagerne hertil. Egentlig behandling ligger uden for rammerne af kompenserende specialundervisning, men undervisning kan have en behandlingsmæssig effekt, ligesom behandling kan rumme indlæring. Der er derfor grund til at være opmærksom på, at undervisning, selv om den har behandlingsmæssig effekt, kan godkendes som kompenserende specialundervisning. 8. Specialundervisningen kan gives som enkeltmandsundervisning eller på hold(klasser). Stk. 2. Antallet af deltagere må ikke overstige 6 på hvert hold, medmindre der foreligger særlige forhold. Der skal ved fastsættelsen af deltagerantallet tages hensyn til sværhedsgraden af deltagernes handicap. Stk. 3. Undervisningen skal være tilrettelagt i overensstemmelse med en af undervisningsministeriet udsendt vejledning. Enkeltmandsundervisning Enkeltmandsundervisning kan være begrundet i: a. Faglige hensyn. b. Handicappets sværhedsgrad.

7 7 c. Geografiske forhold. d. Sikkerhedsmæssige hensyn. Enkeltmandsundervisningen må i hvert enkelt tilfælde være klart bestemt af deltagerens aktuelle handicap og bør ophøre, så snart muligheden for holdundervisning er til stede. 9. Afgørende for, om et fag/emne kan godkendes som kompenserende specialundervisning, er en vurdering af, om der gennem undervisningen opnås en handicapkompenserende virkning. For den undervisning, der oprettes af private initiativtagere, herunder oplysningsforbund, efter overenskomst med amtskommunen, gælder som hovedregel, at et fag/emne, der for den pågældende kan godkendes som specialundervisning i henhold til lov om fritidsundervisning m.v., ikke samtidig kan godkendes som specialundervisning i henhold til lov om specialundervisning for voksne. Det enkelte amtsråd kan på baggrund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde godkende afvigelser fra dette. Der kan derfor forekomme andre fag/emner, der for de pågældende handicapområder vil kunne godkendes som kompenserende specialundervisning. I det følgende er angivet eksempler på fag/emner, der for de pågældende persongrupper må anses for at have en handicapkompenserende virkning. Der kan derfor forekomme andre fag/emner, der for de pågældende handicapområder vil kunne godkendes som kompenserende specialundervisning. 3. Specialskolen for voksne i Ålborg 3.1. Specialskolen for voksne i Ålborg, der blev etableret i 1983, var tidligere under Nordjyllands Amt, men blev ved kommunalreformen overtaget af Ålborg Kommune pr. 1. januar Det er skolens opgave at tilbyde specialundervisning for voksne med fysiske eller psykiske handicap. Målgruppen er blandt andet udviklingshæmmede, personer med hjerneskader, sindslidende, multifunktionshæmmede, personer med fysiske funktionsnedsættelser og demente. Skolen har i dag omkring 45 medarbejdere, fordelt på en medarbejderstab på godt 30 lærere, 5-6 tekniske og administrative medarbejdere, 1 kommunikationsmedarbejder, 2 socialpædagoger og 4 praktiske medhjælpere. Derudover er der til skolen tilknyttet ergo- og fysioterapeuter samt en psykolog, som efter aftale varetager opgaver for skolen. Da denne sag opstod, blev skolen ledet af skoleleder Bente Pouline Godiksen Bennike.

8 8 I undervisningsåret 2007 havde skolen elever. Det enkelte uddannelsesforløb for en elev indeholder normalt et program med et fast antal timer pr. uge, f.eks. 12, 20, 24 eller 28 timer, hvor eleven kan indgå i såvel holdundervisning som enkelttimer I et udateret papir hedder det om skolens værdigrundlag blandt andet: II Værdigrundlag, målsætning og skolens målgruppe Skolens uddannelsestilbud bygger på et samfunds- og menneskesyn, hvor det enkelte menneske udvikler sine kompetencer i et dynamisk samspil med omgivelserne. Den kompenserende specialundervisning for voksne har til formål at kompensere for eller begrænse virkningerne af handikappet, at styrke elevens funktionelle færdigheder og kompetencer, samt øge elevens selvstændighed og aktive deltagelse i familie- og samfundsliv. Undervisningen skal tilbydes uanset graden af funktionsnedsættelser med mulighed for livslang uddannelse også for handikappede mennesker. 3.3 Specialskolen i Aalborg har udgivet en pjece, hvori de forskellige former for undervisning m.m. er nærmere belyst. Om Lis Karlsens arbejde som musikterapeut hedder det blandt andet: Musikkens elementer som f.eks. klang, rytme, melodi og harmoni kan have en positiv virkning på alle mennesker. På Specialskolen for Voksne i Aalborg anvendes musikken i terapeutisk sammenhænge til at finde eller genfinde potentialer og handlemuligheder hos handicappede elever. Lis Karlsen er videnskabeligt uddannet musikterapeut fra Aalborg Universitet og er ansat på Specialskolen for Voksne, hvor hun med musik som redskab arbejder med undervisningsrelateret behandling og terapi af både enkelte elever og grupper af elever. I musikterapi bliver musik og musikaktiviteter anvendt som middel til at opnå et terapeutisk mål. Men musikken er ikke et mål i sig selv. Man kan sige, at jeg både arbejder med musik i terapien og med musikken som terapi, forklarer Lis Karlsen. Kommunikation uden ord Det er netop musikkens kommunikative aspekter Lis udnytter i terapeutisk øjemed. Musik er nemlig et kommunikationsmiddel, hvor ord ikke er centrale og det er en stor fordel, når man som Lis arbejder med elever uden eller med ringe talesprog.

9 På skolens hjemmeside hedder det om musikterapi blandt andet: På Specialskolen tilbydes musikterapi (undervisningsrelateret), både individuelt og i grupper. Formålet er overordnet set at bruge musik og musikaktiviteter til at åbne op for og understøtte den enkelte elevs lyst, initiativ og evne til at være i kontakt med sig selv og andre. Og igennem musikterapien at give mulighed for at udvikle eller genoprette den enkelte elevs muligheder og færdigheder til at kunne opnå den bedst mulige livskvalitet. Hvad er musikterapi? Musikterapi er en behandlingsform, som anvender musik og samtale med udgangspunkt i musikkens muligheder for at skabe kontakt og kommunikation. Musikken bruges til at opnå terapeutiske mål. I musikterapien bruges musik bl.a. som et redskab til personlig udvikling, til socialt samvær, et middel til følelsesmæssig oplevelser, erkendelse og personligt udtryk samt som middel til indlæring og genoptræning. Musikterapi kan anvendes til personer med: Kommunikations- og kontaktvanskeligheder Udviklings- og funktionsforstyrrelser. Sprog-, tale- eller stemmeproblemer. Indlæringsvanskeligheder. Psykiske lidelser. Demens og erhvervet hjerneskade. Hvad omfatter musikterapi? Musikterapi kan som behandlingsform bruges inden for vidt forskellige områder, afhængig af det enkelte menneskes behov. Disse områder kan fx være: Psykoterapi. Bearbejdning af sorg og krise. Smertebehandling. Genoptræning. Social og psykisk udvikling. Sansestimulation. Stemmetræning. Kropsbevidsthed. Sproglig udvikling. Personlig vækst. Hvordan? I musikterapi kan musikken anvendes både aktivt og receptivt. Den aktive musikterapi kan indeholde improvisation, dans, sammenspil inden for forskellige genrer, sang, bevægelse og leg med lyd. Den receptive musikterapi kan foregå individuelt eller i gruppe. Det er ikke nødvendigt at have musikalske færdigheder for at deltage i musikterapi. Af Lis Karlsens forklaring under sagen fremgår, at pjecen er udgivet i samarbejde med en konsulentvirksomhed, og at hun selv har udformet afsnittet om musikterapi på hjemmesiden.

10 10 4. Lis Karlsens ansættelsesforhold 4.1. Lis Karlsen, der nu er 48 år, er uddannet som musikterapeut ved Ålborg Universitetscenter (AU). Uddannelsen til musikterapeut var oprindelig en forsøgsuddannelse på Danmarks Lærerhøjskole, men i 1982 overgik uddannelsen til AU. Lis Karlsen var en af de første, der gennemgik uddannelsen. I 1986 blev hun cand. phil., og efter at uddannelsen var blevet opgraderet på universitetet, blev hun cand. mag. i Hun blev ansat ved Specialskolen i Aalborg i Ansættelsen skete, efter at stillingen var blevet opslået sammen med to andre nyoprettede stillinger som speciallærere. I stillingsopslaget hed det blandt andet: 3 SPECIALLÆRERE Ved Specialskolen i Aalborg opslås hermed 3 nyoprettede lærerstillinger til besættelse 1. marts 1998 og 1 orlovsstilling fra 1. februar til 20. juni Stillingerne ønskes besat med speciallærere med speciallæreruddannelse fra Danmarks Lærerhøjskole eller tilsvarende kvalifikationer. Ud over almindelig specialundervisning for voksne søges der lærere med speciel interesse for sprog- og kommunikationsundervisning, musikundervisning, IT baseret undervisning og undervisning af sindslidende. Vi søger endvidere lærere, der har lyst og evne til at indgå i teamarbejde med fællesholdning og struktureret pædagogik som afgørende forudsætning, samt lyst til projektorienterede arbejdsformer. Da undervisningen bygger på individuelt tilrettelagt forløb, søges der lærere der har erfaring med udredning af elevforudsætninger og behov. Der lægges vægt på, at lærerne har en voksenpædagogisk holdning, og er i stand til at medinddrage eleverne i såvel planlægning som gennemførsel af undervisningen. Specialskolen underviser flg. elevgrupper: - Psykisk udviklingshæmmede - Fysisk handicappede - Svært multihandicappede - Autister - Social/emotionelt handicappede - Senhjerneskadede - Sindslidende samt i mindre omfang andre handicap-grupper. Ansættelsesvilkår.

11 11 Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Amtsrådsforeningen og Lærernes Centralorganisation Ansættelsen af Lis Karlsen skete ved Nordjyllands Amts ansættelsesbrev af 2. februar Hun blev ansat som fuldtidsbeskæftiget månedslønnet musikterapeut, men ansættelsen skete i henhold til overenskomst mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Akademikernes Centralorganisation vedrørende musikterapeuter mm. for amtskommunalt ansatte akademikere. Ansættelsen skete således ikke som ellers bebudet i stillingsopslaget i henhold til LC-overenskomsten I begyndelsen af 2004 rettede Speciallærerforeningen af 1981 via tillidsrepræsentanten på skolen henvendelse til Nordjyllands Amt, idet lærerforeningen satte spørgsmålstegn ved Lis Karlsens indplacering under AC-overenskomsten. Dette førte til et møde den 26. marts 2004 med deltagelse af amtet, DM og Lis Karlsen, hvor overenskomstforholdene blev drøftet. Resultatet af mødet blev, at hendes overenskomstforhold blev opretholdt. Til opfølgning af mødet blev der i juni 2004 udarbejdet en stillingsbeskrivelse for Lis Karlsen, der lyder således: Stillingsbeskrivelse for musikterapeut ansat ved specialskolen for voksne, Studievej 5, Nr. Sundby i Nordjyllands Amt. Musikterapi er en uddannet musikterapeuts brug af musik og / eller musikkens elementer (klang, rytme, melodik og harmonik) med en enkelt klient eller i en gruppe, i en proces der er tilrettelagt med henblik på at lette og forbedre kommunikation, sociale relationer, læring, fysisk udvikling, udtryk organisation og andre relevante terapeutiske områder, og med det formål at opfylde fysiske, følelsesmæssige, mentale, sociale og kognitive behov. Musikterapi sigter mod at udvikle potentialer og/eller genoprette individets funktioner, således at han/hun kan opnå bedre interpersonel integration, og som følge heraf en bedre livskvalitet, gennem forebyggende arbejde, genoptræning eller behandling (Musikterapi definition vedtaget af Clinic Practice Commission World Federation of Music Therapy Oversættelse godkendt af Musikterapistudienævnet ) Eksempler på arbejdsområder: Undervisningsrelateret klinisk musikterapi (både individuelt og på hold). Forberedelse af session, gennemføring af forløb og opfølgning på forløb ud fra den enkeltes/gruppens problemstillinger/handicap (F.eks. elever med multiple funktionsnedsættelser, autister, socialt emotionelt skadede, yngre mennesker med demens, senhjerneskadede, sindslidende m.m.)

12 12 Samarbejde med andre faggrupper om forløbene inkl. fælles forberedelse hvor dette er påkrævet (f. eks. kursusforløb eller lig. ). Opstilling af målsætninger samt evalueringer af disse forløb. Udfærdigelse af logbogsnotater, gennemgang og gennemlytning af video samt efterbearbejdelse af dette. Efterbearbejdelse af hver enkelt session i form af enten logbogsnotater, gennemsyn/-lytning af video- eller båndoptagelser. Musikterapiaktiviteter. Improvisationer (frie improvisationer med instrumenter eller stemme med henblik på udvikling og vækst). Musiklytning (afslapning og angstreducering). Synge sange med instrumentledsagelse. Samspilsaktiviseret og bands. CD-indspilninger af brugernes egne kompositioner. Udredning. Musikterapeutisk assesment. Video-analyse. Indtægtsdækket virksomhed. Individuelle eller gruppebaserede kliniske musikterapeutiske forløb. Kurser. Konsulentvirksomhed. Rådgivning og samarbejde. Rådgivning af eksterne samarbejdspartnere, forældre og pårørende. Rådgivning af interne samarbejdspartnere. Samarbejde med andre faggrupper internt. Deltagelse i møder ( kontormøde, pædagogisk råd ). Teamdeltagelse i relevant team. Formidling. Skriftlig formidling af det musikterapeutiske arbejde indeholdende målsætninger, beskrivelse af forløb samt evalueringer. Mundtlig formidling af det musikterapeutiske arbejde. Andet. Modtagelse af fagspecifik supervision. Deltagelse i fagspecifik netværksarbejde. Faglig udvikling igennem relevant efteruddannelse. Deltagelse i ad hoc opgaver af musikalsk karakter ( f. eks. forårskoncerter, julemorgensang m.m.) Være praktikvejleder for musikterapeutstuderende.

13 13 I et brev af 23. juni 2004 fremsendte amtet stillingsbeskrivelsen til DM, idet amtet meddelte, at Lis Karlsen fortsat var omfattet af AC-overenskomsten. Amtet tilføjede, at der ikke var modtaget nogen officiel henvendelse fra Speciallærerforeningen om spørgsmålet Der er fremlagt et skema for Lis Karlsen for skoleåret , der belyser hendes aktiviteter i løbet af en uge. Skemaet omfatter musikterapi på gruppeplan, musikterapi for enkelte, noget der betegnes som musikværksted, og noget der betegnes som Lyd Livet. Det er oplyst, at musikværkstedet består i udredning af medlemmer af ungdomsgruppens personlige og sociale kompetencer, herunder afklaring af de pågældendes koncentrationsevne. Visitation af elever til disse timer er sket gennem de pågældendes lærere. Lyd Livet er et kursustilbud til psykisk sårbare unge. Der arbejdes med musikundervisning, samtaler og et socialt gruppeliv, som løftestang til at give dem mod på, værktøjet til og selvtillid til at kunne og ville livet I en opmandskendelse af 4. august 2004, afsagt af højesteretsdommer Poul Sørensen, blev det afgjort, at to synskonsulenter, der var ansat ved et synsinstitut drevet af Nordjyllands Amt, og som oprindelig var uddannet som henholdsvis socialpædagog og ergoterapeut, var omfattet af LC-overenskomsten og ikke af Amtsrådsforeningens overenskomst med henholdsvis Socialpædagogernes Landsforbund (SL) og Ergoterapeutforeningen (Sundhedskartellets overenskomst). Sagen var anlagt af LC mod Amtsrådsforeningen for Nordjyllands Amt, og i opmandens kendelse hedder det blandt andet: 1 Synskonsulenterne ved Nordjyllands Amt varetager en række opgaver både i henhold til loven om specialundervisning for voksne og i henhold til sociallovgivningen med dertil knyttet myndighedsudøvelse i form af bevillingskompetence med hensyn til optiske hjælpemidler, og ved begge sæt af lovregler er der pålagt amtet en række væsentlige forpligtelser. De opgaver, der i henhold til loven om specialundervisning indeholder væsentlige elementer af undervisning, kan imidlertid ikke alle rent faktisk adskilles fra opgaverne efter den sociale lovgivning, der også indeholder elementer af undervisning og omvendt. Allerede som følge heraf findes indklagedes subsidiære påstand ikke egnet til at kunne tages under påkendelse. Kvalificeringen af arbejdsopgaverne kan endvidere ikke entydigt foretages ud fra enten en specialundervisningsmæssig eller en sociallovgivningsmæssig indfaldsvinkel, men må i alle tilfælde foretages ud fra en samlet bedømmelse af arbejdsopgavernes karakter efter begge regelsæt under et.

14 14 2. Efter beskrivelsen af det faglige gyldighedsområde i henholdsvis LC og SL-overenskomsten sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt for voldgiftsretten om kerneområdet for SLoverenskomsten må det antages, at de opgaver af undervisningsmæssig art, som synskonsulenterne varetager, klart hører under LC-overenskomstens område, men er atypiske i forhold til området for SL-overenskomsten. Det kan endvidere lægges til grund, at de opgaver, der traditionelt har været knyttet til hjælpemiddelcentralerne incl. bevillingskompetence med hensyn til optiske hjælpemidler, og som udgør en ikke ubetydelig del af synskonsulenternes arbejdsopgaver, ligger helt uden for SL-overenskomstens område. På denne baggrund må det anses for utvivlsomt, at LC-overenskomsten for så vidt angår synskonsulenterne har forrang frem for SL-overenskomsten. Klagerens påstand må herefter tages til følge for A s vedkommende. 3. I overensstemmelse med beskrivelsen i Sundhedskartellets overenskomst og efter det i øvrigt oplyste kan det lægges til grund, at I hvert fald på denne baggrund må den foran nævnte helhedsvurdering af arbejdsopgavernes karakter, således som disse opgaver er blevet belyst for voldgiftsretten, føre til, at synskonsulenterne henhører under LC-overenskomsten frem for under Sundhedskartellets overenskomst. Klagerens påstand må herefter tages til følge også for B s vedkommende Efter afsigelsen af opmandskendelsen rejste Speciallærerforeningen af 1981 i brev af 16. september 2004 krav over for Nordjyllands Amt om, at amtet skulle medvirke til, at Lis Karlsen blev overført til LC-overenskomsten. Amtet var imidlertid fortsat af den opfattelse, at Lis Karlsen henhørte under AC-overenskomsten. I december 2004 meddelte Ålborg Kommune amtet, at kommunen ikke var enig i amtets vurdering af overenskomsttilhørsforholdet, og i den følgende periode indtil den 16. marts 2006 foregik der såvel skriftlige som mundtlige forhandlinger af spørgsmålet mellem amtet, kommunen, LC og DM. Den 20. februar 2006 indgik Amtsrådsforeningen og LC uden deltagelse af DM et forlig, hvori parterne med henvisning til opmandskendelsen af 4. august 2004 var enige om, at Lis Karlsen og andre nærmere angivne medarbejdere landet over (navnlig socialpædagoger og ergoterapeuter) var omfattet af LC-overenskomsten. Ved et brev af 16. marts 2006 fra Amtsrådsforeningen blev Nordjyllands Amt orienteret herom. Af brevet fremgår, at det var Amtsrådsforeningens

15 15 opfattelse, at det ville være et overenskomstbrud af bodspådragende karakter, hvis LCoverenskomsten ikke blev anvendt på Lis Karlsens ansættelsesforhold. Den 16. november 2006 meddelte Nordjyllands Amt Lis Karlsen, at hun i henhold til forliget blev overflyttet til LC-overenskomsten. Forinden havde sagen været forhandlet i det fagretlige regi. 5. Grænseaftalen mellem AC og LC Den 22. august 1996 indgik AC og LC en aftale om grænsedragning og forhandlingsret m.v. I aftalen hedder det blandt andet: 1. Område 5. Lærere m.fl. ved specialundervisning for voksne 6. Specialundervisning for voksne Forhandlings- og aftaleretten for stillinger som ledere og lærere ved institutioner, skoler mv., der varetager specialundervisning for voksne, varetages af Lærernes Centralorganisation. Bemærkning: Hensigten er at præcisere, at Lærernes Centralorganisation forhandlingsret m.v. også gælder for magisteruddannede i audiologopædi m.v., der ansættes som lærere m.fl. ved specialundervisning for voksne. Endvidere er der tale om en videreførsel af aftalen af 30. august Det bemærkes, at audiologopædi kan defineres således: Et specialpædagogisk fagområde, der beskæftiger sig med undervisning og behandling af personer med høre-, læse-, sprog- og talehandicap, f.eks. børn i førskole- og skolealderen, ligesom der gives tilbud til voksne kommunikationshandicappede om afhjælpende eller hensyntagende undervisning. (Den Store Danske Encyklopædi).

16 16 FORKLARINGER Lis Karlsen har forklaret, at Dansk Forbund for Musikterapi blev dannet i Musikterapi er et paraplybegreb med mange underforgreninger. I 1982 blev uddannelsen som musikterapeut overført til AU. Grunden til, at det blev i Ålborg, var, at en række af pionererne inden for området kom fra Nordjylland. I dag er uddannelsen som musikterapeut lagt ind under kommunikationsuddannelsen. Hun var selv en af de første, der blev uddannet som musikterapeut. Hun startede på forsøgsuddannelsen og blev cand. phil. i Efter opgraderingen af uddannelsen på AU færdiggjorde hun studiet som cand. mag. i Pionererne på området bevægede sig meget inden for specialuddannelsesområdet. Uddannelsen er psykoanalysepræget, og dette har medvirket til, at det har været vanskeligt for de færdiguddannede musikterapeuter at få arbejde. En musikterapeut er ikke en musikpædagog, hvilket kan være vanskeligt at forstå for udenforstående. Forskellen på de to former for uddannelser er navnlig, at en musikterapeuts arbejde går på at se på, hvilken form for adfærd hos eleven man ønsker at ændre, det vil sige på det personlige plan med hensyn til tankemønstre, handlemønstre m.v. Formålet med en musikterapeuts arbejde er således at gøre eleverne egnet til at modtage kompenserende specialundervisning, hvilket er en terapeutisk tilgang til eleven og ikke en undervisningsmæssig tilgang. Det kan også udtrykkes på den måde, at musikken aldrig er målet, men midlet til, at eleverne kan få større udbytte af de aktiviteter, der har karakter af undervisning. Dette kan musikterapeuten bidrage til ved at få løst op for et nyt tankesæt i elevens liv. Derved bliver målsætningerne for en terapeut helt forskellige fra de målsætninger, en pædagog arbejder med. Hun deltog i de forhandlinger, der endte med, at musikterapeuterne blev en del at Dansk Magisterforening. Musikterapeuternes problem er, at det er meget vanskeligt for dem at blive anerkendt for deres arbejde som terapeuter. Hun kan selv spille klaver, guitar, bas, trommer m.v. på, hvad hun vil betegne som et brugbart niveau for det formål, hun arbejder efter. Hun har ikke nogen kompetencegivende musikuddannelse med henblik på undervisning i musik, og hun har aldrig haft en egentlig musikundervisning. Gennem hele sit karriereforløb har hun været beskæftiget med musikterapi for specialgrupper. Hun har således arbejdet på børnebehandlingshjem og på højskole m.v. Specialskolen arbejder selvsagt inden for de rammer, der er fastsat ved lovgivningen. De forskellige elever, hun arbejder med, fremgår af pjecen og hjemmesiden. En væsentlig del af hendes arbejde går på at skabe mulighed for elever, der har meget vanskeligt ved at rumme tilværel-

17 17 sen, til at komme tilbage til den egentlige undervisning, der forestås af de øvrige lærere på skolen. Som eksempel kan hun nævne en pige (M), der led af kraftig anoreksi og desuden af aspergers syndrom. Hendes adfærd udviste stor svaghed i forhold til omgivelserne. Hun smøg sig langs væggene og talte ikke med nogen, og hun ville end ikke have øjenkontakt med andre personer. Hun blev sendt over til musikterapi med henblik på, at der kunne skabes en åbning i hendes forhold til omverdenen. Som musikterapeut var det hendes egen opgave at analysere M s problemer og herudfra træffe et valg med hensyn til den fremadrettede strategi. M var i musikterapi i ca. 1½ år, hvilket er ekstraordinært længe. Under hele forløbet arbejdede hun selv sammen med lærergruppen på grundlag af sine egne logbogsnotater med hendes analyser og vurderinger. Musik er et utroligt godt middel til at få mennesker, der ikke har noget sprog, til at åbne sig for omverdenen. Musikken kan som noget af det eneste facilitere adgangen til hukommelsen, herunder den følelsesmæssige del. Som musikterapeut er man oplært til at opfange andre menneskers signaler og til at bruge sine egne sansninger til konstruktivt at få resonansbund hos eleven. Løbende skal terapeuten foretage analyser, hvori indgår en sammenkobling med den viden om eleven, man har fået fra de andre lærere. Det er i denne forbindelse afgørende, at der er et dybt fortroligt forhold mellem terapeuten og eleven. Hun søgte stillingen som musikterapeut ved Specialskolen i Aalborg, fordi hun på det tidspunkt ikke ønskede at fortsætte med sit hidtidige arbejde på en fagskole. Da hun var til samtale med skolens leder, vidste denne ikke, hvad en musikterapeut er. Hun husker, at hun i forbindelse med sin redegørelse for, hvad en musikterapeut beskæftiger sig med, blev spurgt, om hun således var en person, der kunne trækkes på, hvis en elev var kørt fast. Dette var netop en præcis beskrivelse af formålet med musikterapi. Det er hendes egen opfattelse, at hun fik stillingen på grund af sin særlige faglige uddannelse, og også fordi hun i forvejen havde en langvarig erfaring inden for behandlingsmiljøet. Det var meget vigtigt for hende at få stillingen, og for så vidt kunne skolen have ansat hende som hvad som helst, idet hun ikke på det tidspunkt gjorde sig nærmere tanker over det overenskomstmæssige tilhørsforhold. Hun blev både glad og lidt overrasket, da hun blev ansat som musikterapeut. Som musikterapeut er det hendes opgave at kunne dokumentere, at der sker en udvikling med den enkelte elev. Hun har i denne forbindelse kontakt med forældremyndighedsindehaverne, støttepersoner m.fl., og løbende afrapporterer hun og fremkommer med forslag til, hvordan underviserne kan komme videre med eleven. Hun har ikke udfærdiget undervisningsplaner, da sko-

18 18 lens leder, Bente Bennike, til stadighed har ønsket at gøre det tydeligt for alle, at hendes opgaver adskilte sig fra de egentlige pædagogiske perspektiver, som måtte være forbundet med disse aktiviteter. Til belysning af, hvordan hun arbejder som musikterapeut, har Lis Karlsen under afgivelsen af sin forklaring afspillet en dvd, der indeholder optagelser af en elev fra autistgruppen i musikterapi. Optagelserne belyser, at der ikke foregår nogen form for egentlig musikundervisning i forbindelse med terapien. Hun har endvidere forklaret, at teksten på hjemmesiden, som hun selv har udformet, indeholder en mere generel beskrivelse af, hvad musikterapi indbefatter. Det er ikke alle punkter, der er nævnt på hjemmesiden, der løbende bliver praktiseret på skolen, men de bliver i hvert fald på skift berørt ind imellem. Hun fremkom selv med forslag til rettelser af pjecen, der blev udfærdiget af en reklamemand, men de blev ikke imødekommet i særlig grad. Indholdsmæssigt kan hun dog stå inde for, at teksten rummer en rigtig beskrivelse. Der er ikke tvivl om, at det musikterapeutiske indhold i hendes stilling er blevet stærkt øget i perioden mellem 1998 og Under ansættelsesforløbet oplevede hun det ejendommelige, at hun på det nærmeste ikke måtte reklamere med, hvad det var, hun beskæftigede sig med. Hun havde en fornemmelse af, at hun måtte dukke nakken, hvilket undrede hende. I denne forbindelse blev hendes faglige bevidsthed og stolthed stærkt skærpet, og hun måtte spørge sig selv, hvorfor man ikke måtte kalde en spade en spade og klart berette om, hvad hendes arbejde indebar. Da denne sag startede i 2003, sårede det hendes faglige stolthed, at hun ikke selv kunne få lov til at bestemme sit tilhørsforhold til DM, der for hende at se varetager hendes interesser klart bedre end LC. Hendes overgang til LC-overenskomsten har betydet, at skolen har forsøgt at indlægge andre arbejdsopgaver end egentlig musikterapi ind i hendes arbejde. Hendes stillingsbeskrivelse er ikke blevet ændret, men det er givet, at hun som musikterapeut har en klart større fagmæssig fordel ved at være tilknyttet DM frem for lærerforeningen. Således bliver hendes muligheder for videreuddannelse inden for musikterapien klart bedre. Overgangen til LC-overenskomsten har indebåret, at hun får mere i løn, end da hun var under AC-overenskomsten. Det er således ikke af økonomiske, men af rent faglige grunde, at hun ønsker at fastholde sit tilhørsforhold til DM og AC-overenskomsten.

19 19 Anders Dissing har forklaret, at han er konsulent i DM. Musikterapeutforbundet blev optaget som faggruppe i DM efter gruppens eget ønske i 1980 erne. Som universitetsuddannede har musikterapeuterne, der udfører akademisk arbejde, et helt naturligt tilhørsforhold til DM. Musikterapeuter, der ikke er ansat på individuelle kontrakter, er i alt overvejende grad ansat under ACoverenskomsten. Lis Karlsens sag udgør således et ganske særligt tilfælde. DM har da heller ikke været ud for, at nogen af de arbejdsgivere, der har ansat musikterapeuter under AC-overenskomsten, har været uenige i, at denne overenskomst er den rigtige. Efter Speciallærerforeningen af 1981 s henvendelse til Nordjyllands Amt fastholdt DM, at Lis Karlsen skulle være ansat under AC-overenskomsten, og dette blev også resultatet, idet også skolen selv var enig heri. Sagt på en anden måde var det dengang den fælles opfattelse, at besættelsen af Lis Karlsens stilling som musikterapeut forudsætter en musikterapeutisk, det vil sige akademisk uddannelse. DM anser denne sag for at være særdeles vigtig, også fordi arbejdsgiversidens adfærd i denne sag efter foreningens opfattelse har været himmelråbende. Baggrunden for forliget mellem Amtsrådsforeningen og LC, der efter pålægget til Nordjyllands Amt førte til, at Lis Karlsen blev overført til LC-overenskomsten, er efter foreningens opfattelse, at Amtsrådsforeningen ønskede at få ro på bagsmækken, uden at foreningen selv havde foretaget nogen reel vurdering af indholdet af Lis Karlsens stilling. Denne sag er anlagt mod Nordjyllands Amt nu Ålborg Kommune fordi der efter DM s opfattelse ikke er tale om en sag, der er omfattet af grænseaftalen mellem AC og LC. LC har da også afstået fra at føre en sag i grænseaftalens regi. Bente Pouline Godiksen Bennike har forklaret, at hun var leder af specialskolen i knap 14 år, indtil hun gik på pension i sommeren Overordnet set er skolens formål at give eleverne livs- og studiekompetencer. Det søges opnået gennem to forskellige former for undervisning, dels den kompenserende undervisning af borgere, der har et handicap, der kan afhjælpes ved sådan undervisning, dels undervisning af unge, som ikke selv er i stand til at påbegynde en uddannelse. Eleverne har alle former for funktionsnedsættelse, hvoraf nogle kan være meget alvorlige og nødvendiggør tiltag, som går ud over egentlig undervisning. Undervisningen bliver bygget op på baggrund af de pædagogiske udredninger, der afgives om den enkelte elev. Skolen kan ikke behandle eleverne, men kan godt yde undervisningsrelateret terapi. Drivkraften bag lærernes arbejde er det tværfaglige arbejde. Lis Karlsen har særdeles gode evner i form af at afgive udredninger og finde frem til, hvordan de øvrige læreres undervisning af eleverne kan ske. Gennem sin musikterapi kan hun således finde frem til, hvordan der særligt kan sættes ind hos den enkelte elev. Lærerstaben udgøres af enten speciallæreruddannede, det vil sige typisk pædagoger

20 20 med en overbygning på deres uddannelse, eller af andre med særlige erfaringer inden for dette særlige område. Dermed har lærerne vidt forskellige kompetencer. Da Lis Karlsens stilling blev slået op, havde skolen ikke sat som et krav, at den, der blev ansat, havde en særlig uddannelse. I forbindelse med ansættelsen var der ikke nærmere drøftelser af, hvilken overenskomst hun skulle ansættes efter, idet det for skolen var afgørende, at hun blev ansat som musikterapeut, og at hun havde de kompetencer, skolen virkelig havde brug for. Det var derfor også naturligt at indplacere hende på den overenskomst, der var gældende for musikterapeuter. Det har da også vist sig, at Lis Karlsen i kraft af sin faglige indsigt er i stand til at fastholde psykiatrieleverne og gribe fat i dem inden for den form for kommunikation, som ikke er verbal. Hun kan få eleven til at åbne sig på anden måde end verbalt, idet hun benytter andre former for metoder end dem, der benyttes i den almindelige undervisning. I kraft af sin musikterapeutiske indsigt og sine særlige evner over i psykiatrien er hendes evner dermed helt forskellige fra dem, undervisere i øvrigt kan tilbyde. Hun deltager i hele udredningsarbejdet i samarbejde med de øvrige lærere, idet de alle indgår i et team, som hun selv vil betegne som et af de bedste i landet. I sin tid som leder af skolen gik hun altid efter at få de bedste folk med den største erfaring og de bedste kompetencer inden for dette specielle område, som hun vil betegne som et isoleret område i forhold til andre undervisningsområder. Den psykolog, der var tilknyttet skolen, var ikke ansat på skolen, men i amtet/kommunen. Hun vil mene, at psykologen brugte lidt over halvdelen af sin arbejdstid på at yde skolen bistand. Hun vil betegne det musikterapeutiske forløb, f.eks. M gennemgik, som et meget intenst forløb, der ikke kan karakteriseres som undervisning, men som noget til indvortes brug, der gjorde det muligt for skolen at vurdere nogle muligheder hos M, som man ikke tidligere havde set. Palle Rom har forklaret, at han siden 2008 har været afdelingschef i Danmarks Lærerforening. Før da var han ansat i Københavns Lærerforening og i LC. Overenskomsten mellem KL og LC er en funktionsoverenskomst, det vil sige, at den dækker den kompenserende voksenundervisning. Underviserne er typisk lærere med en specialpædagogisk overbygning eller ergoterapeuter, der ikke direkte arbejder med instrumenter. Musikterapeuternes rolle fremgår af vejledningen, hvoraf ses, at der er tale om undervisning. Mange forskellige grupper af uddannede er omfattet af overenskomsten, herunder AC-uddannede. Ham bekendt er en håndfuld musikterapeuter omfattet af overenskomsten. Han deltog ikke i mødet mellem Amtsrådsforeningen og de faglige organisationer forud for indgåelsen af forliget mellem Amtsrådsforeningen og LC. Baggrunden for

21 21 forliget var navnlig, at LC og også Amtsrådsforeningen fandt det meget uhensigtsmæssigt, at der var så mange forskellige overenskomster. Forliget indebar en oprydning på området. Han opfatter helt entydigt Lis Karlsens arbejde som et fremadskridende målrettet forløb, det vil sige som undervisning. Han er enig med Lis Karlsen og Bente Bennike i, at undervisning karakteriseres af at være et fremadrettet forløb, mens terapi går på det indre følelsesmæssige hos eleverne. Ved overførslen af Lis Karlsen til LC-overenskomsten tog man blandt andet udgangspunkt i beskrivelsen af hendes arbejde i Ålborg Kommunes pjece. Det er KL, der har konciperet LC-overenskomsten, der som afgørende kriterium har, at der er tale om specialundervisning på specialskolerne. Jeanne Ingerslev har forklaret, at hun tidligere var ansat i Amtsrådsforeningen og nu er ansat i Region Hovedstaden. Hun har i mange år beskæftiget sig med undervisningsområdet og deltog på arbejdsgiversiden i forhandlingerne, der førte til forliget mellem Amtsrådsforeningen og LC. Det var Amtsrådsforeningens opfattelse, at man var nødt til at reagere, da voldgiftskendelsen af 4. august 2004 forelå. Ved voldgiftskendelsen blev der taget stilling til overenskomstforholdene på institutioner, der har en dobbeltdækning af overenskomster. Ved indgåelsen af forliget lagde Amtsrådsforeningen blandt andet vægt på indholdet af grænseaftalen mellem AC og LC, idet Amtsrådsforeningen ikke kunne forestille sig andet end, at også Lis Karlsens arbejde måtte være undervisning, også fordi Specialskolen i Aalborg er henført under loven om specialundervisning for voksne. Man var i Amtsrådsforeningen således slet ikke inde på en tanke om, at hendes arbejde i form af terapi/behandling skulle indebære noget andet end undervisning. Amtsrådsforeningens vurdering skete tillige på grundlag af beskrivelsen af Lis Karlsens stilling. PARTERNES ARGUMENTER DM har anført, at Lis Karlsen er ansat som musikterapeut på specialskolen og ikke som underviser. Af hendes forklaringer og sagens oplysninger i øvrigt fremgår klart, at hun i kraft af sin uddannelse på Ålborg Universitetscenter som musikterapeut også rent faktisk udfører musikterapeutisk arbejde, der ikke kan sidestilles med undervisningsarbejde. Hun er ikke speciallærer og er heller ikke ansat på grund af sin særlige erfaring på området. Afgørende for vurderingen af, hvilken overenskomst hun hører under, er karakteren af det arbejde, hun faktisk udfører, og ikke f.eks. det lovmæssige grundlag, skolen bygger sin virksomhed på. Ved ansættelsen af hende vurderede Nordjyllands Amt, at hendes uddannelse og arbejde gjorde det velbegrundet at ansætte

22 22 hende efter AC-overenskomsten, idet bestridelsen af stillingen forudsatte en akademisk uddannelse. Der er ikke siden ansættelsen sket nogen ændring heri. Tværtimod har hendes stilling i stigende omfang fået et terapeutisk indhold. Det kan efter hendes forklaring lægges til grund, at de rammer, der gælder for skolens virksomhed, ikke er til hinder for, at skolen i øvrigt udfører opgaver i det omfang, skolen kan få sådant andet arbejde udført inden for de økonomiske rammer. Også Bente Bennikes forklaring bestyrker, at Lis Karlsens arbejde er af en helt særlig karakter. Begrebet musikterapeutisk undervisning, der er nævnt i vejledningen fra oprindeligt 1986, findes slet ikke som begreb. Det er derfor også en ren efterrationalisering, når KL nu hævder, at Lis Karlsens musikterapeutiske indsats har karakter af undervisning. Hvis dette havde været tilfældet, kunne man ligeså godt have ansat hende som lærer og ikke netop som musikterapeut. I øvrigt viser den måde, sagen er opstået på efter indgåelsen af forliget mellem Amtsrådsforeningen og LC, at ændringen af Lis Karlsens overenskomstmæssige forhold ikke er sket på grundlag af en vurdering af stillingens indhold men af en risikovurdering af, hvad der kunne ske, såfremt LC i en eventuel sag om spørgsmålet. Der må imidlertid lægges betydelig vægt på, hvad skolen også selv har udtalt om Lis Karlsens arbejde i pjecen og på hjemmesiden. Opmandskendelsen af 4. august 2004 kan ikke tillægges nogen særlig betydning i denne sag. De tilfælde, der var til påkendelse i den sag, adskilte sig i betydelig grad fra Lis Karlsens situation. I den pågældende sag var det utvivlsomt, at det arbejde, socialpædagogen og ergoterapeuten udførte, var atypisk i forhold til området for de to overenskomster, de var omfattet af, og klart hørte under LC-overenskomstens område. En lignende slutning kan ikke drages i denne sag, hvor Lis Karlsen ikke underviser, men udfører terapeutisk arbejde. Endelig er grænseaftalen ikke af betydning for denne sag, der ikke angår en fortolkning af grænseaftalen, men af AC-overenskomsten. DM har endvidere anført, at det ikke kan anses for undskyldeligt, at Nordjyllands Amt efter pålægget fra Amtsrådsforeningen henførte Lis Karlsens ansættelsesforhold til en forkert overenskomst. Længe inden det tidspunkt, KL overtog området med specialundervisning for voksne, var der en tvist mellem DM og Amtsrådsforeningen om det berettigede i, at Amtsrådsforeningen havde indgået forliget med LC, og Ålborg Kommune har dermed haft alle muligheder for selv at vurdere sagen. Uanset at det ikke er kommunen selv, der oprindelig indgik forliget, idet kommunen har arvet dette, har kommunen ved selv stædigt at fastholde forliget begået et alvorligt overenskomstbrud, der bør føre til en betydelig bod.

23 23 Ålborg Kommune har anført, at det med hensyn til specialskolens status må noteres, at der ikke knytter sig noget uddannelseskrav til de lærerkræfter, der er tilknyttet skolen. Medarbejderstaben udgøres af flere forskelligt uddannede grupper, herunder også universitetsuddannede akademikere. Det er i øvrigt uforståeligt, at denne sag er anlagt mod Ålborg Kommune der uforskyldt har overtaget sagen efter Nordjyllands Amt i betragtning af, at overførslen er sket på grundlag af en grænseaftale mellem AC og LC. Sagen burde derfor have været anlagt mod LC. Af LC-overenskomstens 1 fremgår, at kerneområdet for dens anvendelse er de personer i stk. 1, der er beskæftiget med specialundervisning af voksne ved selvstændige kommunale institutioner i henhold til loven om specialundervisning for voksne. Herudover kan der også blive tale om andre opgaver i tilknytning til undervisningen. I grænseaftalens 6 er det klart fastsat, at også magisteruddannede, der ansættes som lærere m.fl. ved disse skoler, skal være omfattet af LCoverenskomsten. En ændring heri må for Lis Karlsens vedkommende ske ved forhandling med LC. Hertil kommer, at skolens virksomhed bygger på loven om specialundervisning for voksne, og at det heraf fremgår, at der skal ydes kompenserende specialundervisning, mens egentlig behandling ligger uden for rammerne af sådan specialundervisning. Lis Karlsen var helt bekendt hermed, da hun søgte stillingen, der blev opslået med tilkendegivelse om, at ansættelsen skulle ske i henhold til LC-overenskomsten. Efter AC-overenskomstens 1 er det afgørende kriterium for, om ansættelsen skal ske i henhold til denne overenskomst, at besættelsen af stillingen forudsætter en akademisk uddannelse, men dette er netop ikke tilfældet for så vidt angår Specialskolen i Aalborg, der ansætter en bred vifte af faggrupper til at udføre undervisningen, herunder personer, der har erfaring inden for området og ikke nødvendigvis er uddannet på Lærerhøjskolen eller et universitet. Da det faglige område for det arbejde, medarbejderne på skolen udfører, således i hovedsagen klart hører under LC-overenskomstens område, skal denne i overensstemmelse med almindelige arbejdsretlige principper finde anvendelse. Kommunen har endvidere anført, at det af det lovmæssige grundlag, herunder vejledningen, følger, at der skal ske undervisning på skolen, mens der ikke må udøves terapi, det vil sige behandling. I øvrigt må det efter oplysningerne i sagen, herunder skemaet for Lis Karlsen, lægges til grund, at hendes terapeutiske aktivitet er af meget begrænset omfang i forhold til hendes aktiviteter i øvrigt. En helhedsvurdering af hendes arbejdsopgavers karakter medfører derfor, at hendes stilling skal henføres til LC og ikke til AC-overenskomsten.