Undervisningsministeriets FoU-konference i Odense februar Program og workshopbeskrivelser

Transkript

1 Undervisningsministeriets FoU-konference i Odense februar 2014 Program og workshopbeskrivelser Undervisningsministeriet, december 2013

2 FoU-konferencen 2014 I dagene den 24. og 25. februar 2014 inviterer Undervisningsministeriet til den årlige FoU-konference på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense. Det centrale formål med konferencen er, at deltagerne ved at høre og udveksle erfaringer om resultaterne af de aktuelle FoU-projekter bliver inspireret til at videreudvikle praksis inden for erhvervsuddannelserne. Som noget nyt har vi i år valgt et fælles tema om videndeling og om pædagogisk ledelse den 24. februar om eftermiddagen. Med oplæg om videndeling som erfaringsudveksling og læring og med inddragelse af viden fra igangværende FoU-projekter om pædagogisk ledelse, inviterer vi til en udfordrende og engagerende temaeftermiddag på baggrund af deltagernes på forhånd indsamlede spørgsmål til og erfaringer om pædagogisk ledelse. Konferencen henvender sig fortrinsvis til repræsentanter fra institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, produktionsskoler, professionshøjskoler, uddannelsesforskere, faglige udvalg og øvrige interessenter. FoU-konferencen er brugerbetalt se nærmere under praktiske oplysninger (side 6). Al tilmelding foregår elektronisk via adressen: fou.registrering.nu. Konferencen veksler mellem plenumoplæg og workshopper. Her i programmet kan du se, hvem oplægsholderne er og en beskrivelse af hver enkelt workshop. Det vil fremgå, om der er tale om en workshop med deltageraktiviteter, eller om workshoppen er organiseret med oplæg, spørgsmål og diskussion. Vi forsøger hermed at afstemme forventningerne til, hvordan workshoppens indhold bliver formidlet. Programmet kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside: Deltagerne vil ved ankomsten til konferencen få udleveret et særligt, trykt konferencehæfte med oversigter over blandt andet det endelige program, rækken af workshopper, samtlige oplægsholdere med kontaktoplysninger og andet relevant indhold. I lighed med tidligere formidler vi fra konferencen. Formidlingen vil umiddelbart efter konferencen være tilgængelig på EMU. Vel mødt på FoU-konferencen Vibe Aarkrog Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser December

3 Indhold Forord 2 Program for FoU-konferencen Praktiske oplysninger 6 Workshopper på 1. dag den 24. februar kl (1. runde) Workshop 1: Blended Learning didaktik, pædagogik og it 7 Workshop 2: Problembaseret læring i EUX 8 Workshop 3: Ny 10.-klassemodel på erhvervsskolerne byggeri og 9 konstruktion Workshop 4: Bevægelse en Alfa-faktor for læring 10 Workshop 5: Kompetenceudvikling i den lærende- og eksperimenterende organisation 11 Workshop 6: Innovation og talentudvikling når møbelsnedkerlærlinge og designere udvikler nye møbler 12 Workshop 7: Simulation og pædagogik i SOSU-uddannelserne 13 Workshop 8: Inklusion og struktur at rumme unge med diagnoser i EUD 14 Workshopper på 2. dag den 25. februar kl (2. runde) Workshop 9: Klasserumskultur i teknisk og merkantil EUD 16 Workshop 10: Tag en lærling, når du har travlt nye fleksible tilbud til 17 virksomhederne Workshop 11: Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser 18 Workshop 12: Overgange til erhvervsuddannelserne 19 Workshop 13: Fra analog til digital 20 Workshop 14: Innovative læringsmiljøer på tværs af uddannelser 21 Workshop 15: Grundforløbsprøven ny vejledning til god praksis 22 Workshop 16: Forskellige metoder til forklaring af fagligt stof 23 3

4 Program for FoU-konferencen 2014 Konferencens 1. dag den 24. februar Ankomst og morgenmad Velkomst Chefkonsulent Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet Orientering om ECVET International rådgiver Katrine Kruse, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser European Credit System for Vocational Education and Training (ECVET) et europæisk meritoverførelsessystem inden for de erhvervsrettede uddannelser Synlig læring Oplæg ved lektor, ph.d. Preben Olund Kirkegaard, UCN, Act2Learn Pædagogik Oplægget tager udgangspunkt i pædagogisk praksis, der især er udfordret på at sikre eleverne et større læringsudbytte af den undervisning, der bliver leveret. John Hattie taler om: The Power of Feedback, hvor han gennem sine metanalyser argumenterer for, at feedback er et af de stærkeste parametre for læring. Feedbackkommunikation har væsentlig betydning for skole- og undervisningsudvikling Pause Workshopper Runde Frokost Fysisk aktivitet Lærer og elever fra CPH WEST får deltagerne op af stolene! Temaeftermiddag med følgende emner: Pædagogisk ledelse og implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Videndeling som erfaringsudveksling og læring Hvad er god pædagogisk ledelse? Hvilke erfaringer har skolerne allerede med styrelse af pædagogisk ledelse og implementere et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag, der kan være brugbare for andre? For at svare på blandt andet disse spørgsmål tager temaeftermiddagen udgangspunkt i resultaterne fra en mini-spørgeskemaundersøgelse, som konferencedeltagerne besvarer forud for konferencen, samt i erfaringerne fra to igangværende FoU-projekter om styrkelse og synliggørelse af pædagogisk ledelse henholdsvis implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag på skolerne. For at nå målet om at projekternes erfaringer og resultater skal inspirere og bruges af andre skoler, holder lektor, ph.d. Peter Holdt Christensen, CBS, oplægget: Videndeling som erfaringsudveksling og læring Videndeling er et middel til deling af erfaring og en mulighed for at lære både indenfor, men også på tværs af arbejdspladsens rammer. I oplægget diskuteres videndelingens muligheder og umuligheder og dermed også, hvordan vi kan blive bedre til videndeling. Sidst på eftermiddagen skal alle deltagere i gang med at finde konkrete løsninger på udfordringerne om pædagogisk ledelse og fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Middag 4

5 Konferencens 2. dag den 25. februar Ankomst og kaffe Velkomst Chefkonsulent Vibe Aarkrog, Undervisningsministeriet Workshopper Runde Pause Den regionale praktikpladsenhed: Fantastisk supplement eller utidig indblanding? Erfaringer fra et udviklingsprojekt, der styrker den praktikpladsopsøgende indsats på erhvervsuddannelserne i Region Hovedstaden. I oplægget vil projektleder Birgitte Degnegaard fra Den regionale praktikpladsenhed kort fortælle om baggrunden for Region Hovedstadens arbejde med at skaffe flere praktikpladser. Enheden koordinerer og systematiserer det praktikpladsopsøgende arbejde i regionen mellem skolerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentrene. Vi skal høre nærmere om enhedens konkrete arbejde, og hvordan det kan supplere skolernes indsats, herunder blandt andet: Netværkssamarbejde mellem skoler, jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning Kompetenceudvikling af praktikkonsulenter Analysearbejde om praktikpladssituationen Udnyttelse af praktikpladspotentialet i store virksomheder. Uddannelseschef på CPH WEST, Michael Jensen, vil fortælle om skolernes motivation for og betænkeligheder ved at deltage i projektet. Hvad har det givet af effekter, og hvilke udfordringer er der? Pause Nyt fra ministeriet og særlige udfordringer for erhvervsuddannelserne Direktør Lars Mortensen, Undervisningsministeriet, Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Officiel afslutning på konferencen Frokost 5

6 Praktiske informationer Tilmelding til konferencen foregår elektronisk på fou.registrering.nu Husk venligst at oplyse EAN-nummer af hensyn til e-faktura. Sidste tilmeldingsfrist er den 8. januar Priser: Deltagelse begge dage, inklusiv middag og hotel: kroner Deltagelse begge dage, inklusiv middag, eksklusive hotel: kroner Deltagelse dag 1 inklusiv middag: kroner Deltagelse dag 1 eksklusiv middag: kroner Deltagelse dag 2 inklusiv frokost: kroner NCE sender faktura. Tilmelding er bindende. Eventuel afmelding skal ske skriftligt og senest den 31. januar Afmelding herefter medfører fuld betaling. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Lisbeth Magnussen, NCE/Professionshøjskolen METROPOL LIMG@phmetropol.dk Direkte telefon:

7 Workshopper på 1. dag den 24. februar kl Workshop 1: Blended Learning didaktik, pædagogik og it Workshoppen giver eksempler fra to skolers arbejde med blended learning en merkantil og en social- og sundhedsskole. Desuden formidles generelle pointer om anvendelse af blended learning-elementer i udvikling af undervisning. Projektet har både resulteret i nye anvendelser af it, nye typer af undervisningsmaterialer og i en udvikling af lærerroller. Undervisningsmaterialerne er formidlet på EMU og i en visuel rapport ( For underviserne og lederne på skolerne har det vist nye veje til forandring af lærer- og elevroller. Ved at integrere it har man kunnet arbejde på andre måder med differentiering og teori/praksis. Samtidig er der anvendt og udviklet forskellige itværktøjer. Erfaringer og gode råd er formidlet på små film: Projektet har involveret fire erhvervsskoler: Teknisk Skole Silkeborg, Randers Social- og Sundhedsskole, Aarhus Købmandsskole og Tradium og har fundet sted i et tæt samarbejde mellem skolerne og VIAs Center for e-læring og medier. Udvikling og afprøvning er sket på hovedforløbet på flere forskellige uddannelser. Workshoppen indledes med et kort oplæg om projektets generelle erfaringer og eksempler fra Aarhus Købmandsskole ud fra en underviservinkel og fra SOSU Randers fra en ledelsesvinkel. Elevernes oplevelser og vurderinger vil fremgå af små filmklip. Deltagerne arbejder i grupper med analyse af cases og film på hjemmesiden med henblik på at diskutere mulighederne i blended learning i deres egen kontekst ud fra projektets nøglebegreber, som er differentiering, elevroller, lærerroller, vejledning og samspil mellem teori og praksis og it-værktøjer. Oplægsholdere: Underviserne Hanne Wacher, Henriette Duch & Lene Mark, VIA University College Uddannelseschef Else Ravn Rasmussen, Randers Social- og Sundhedsskole Uddannelseschef Michael Brødsgaard Dodt, Aarhus Købmandsskole 7

8 Workshop 2: Problembaseret læring i EUX Hvordan kan man arbejde med problembaseret læring i EUX? Hvilke muligheder giver problembaseret læring for at differentiere undervisningen i EUX? Det er nogle af de spørgsmål, der gives svar på i denne workshop. I workshoppen præsenteres resultaterne af et udviklingsprojekt, der har drejet sig om at finde konkrete måder at arbejde med problembaseret læring i EUX. I projektet har to skoler, Herningsholm og Tech College Aalborg, arbejdet med at udvikle konkrete ideer til at organisere problembaseret læring som et didaktisk omdrejningspunkt for at skabe sammenhæng og synergi i en uddannelse, der skal skabe forbindelse mellem EUD s faglighed og gymnasiets studiekompetencer. I workshoppen bliver der således lejlighed til at høre om, hvordan de to skoler på forskellige måder har udviklet problembaserede tilgange til EUX-undervisningen samt de resultater, disse tilgange har skabt. Desuden præsenteres strategiske og ledelsesmæssige overvejelser om EUX på de involverede skoler; endelig drøftes muligheder for teoretisk videreudvikling af taxonomi for problembaseret læring i en hybrid-uddannelse som EUX. Som afrunding på workshoppen vil fagkonsulent for EUX, Mads Schmidt Haagensen, lægge op til en diskussion af forskellige planlægningsformer, der kan skabe synergi mellem HTX og EUD. Deltagerne vil få lejlighed til at drøfte de konkrete projektpræsentationer og de principielle overvejelser om, hvordan der kan skabes synergi mellem EUD og gymnasiefaglighed i EUX. Oplægsholdere: Fagkonsulent Mads Schmidt Haagensen, Undervisningsministeriet Lektor Jørgen T. Østergaard & lektor Ole Dibbern Andersen, NCE/Metropol Faglærerne Jørn E. Rasmussen, Tech College Aalborg & Jens Peter Stou, Herningsholm 8

9 Workshop 3: Ny 10.-klassemodel på erhvervsskolerne byggeri og konstruktion Københavns Tekniske Skole (KTS) udvikler en ny 40 ugers 10.-klassemodel i samarbejde med Herlev, Gladsaxe og Albertslund kommuner, der på mange måder er på linje med den EUD10, der er beskrevet i regeringens reformudspil Faglært til fremtiden! 10.-klassemodellen består af 40 ugers undervisning på KTS, hvor den unge fysisk, nærværende og sanseligt får lov til at afprøve sig i forhold til en række forskellige erhvervs- og eventuelt også erhvervsgymnasiale uddannelser. Det sker samtidig med, at han/hun opnår kompetence indenfor de obligatoriske 10.- klassefag dansk, matematik og engelsk. 10.-klassemodellen forventes udbudt første gang i august Forløbet rummer introduktion af erhvervsuddannelserne tømrer, murer, teknisk design, maler, snedker, struktør og elektriker. Modellen er under udvikling i regi af projekt Young Skills klædt på til erhvervsuddannelse, der er støttet af Region Hovedstaden. Det er det nyeste skud på stammen i et mere end treårigt samarbejde mellem KTS og forskellige kommuner om udbud af 10.-klasse på en erhvervsskole. I oplægget vil KTS blandt andet redegøre for det foreløbige udviklingsarbejde, som foregår i samarbejde med Kildegaardskolen i Herlev og herunder fortælle om forventninger til fagintegration, elevmålgrupper, skemastruktur, lærersamarbejde, kontrakt med kommunen og finansiering af projektets udvikling og drift! Workshoppen gennemføres som en blanding af formidling af facts og data, debatspørgsmål, hvor deltagerne bliver bedt om at bidrage med erfaringer fra egne institutioner og identifikation af best practice i samarbejdet med kommunerne om udbud af 10.- klasser på erhvervsskolerne. Oplægsholdere: Uddannelsesleder Klaus Mønster & udviklingschef Tøger Kyvsgaard, Københavns Tekniske Skole 9

10 Workshop 4: Bevægelse en Alfa-faktor for læring Bevægelse og idræt kan andet end at forbedre sundheden. Aarhus Tech og Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske tandteknikere (SKT) har gennem flere år arbejdet med forskellige former for fysisk aktivitet med det resultat, at eleverne blandt andet får en øget kropsbevidsthed, styrket selvværd, mestrer personlige og sociale kompetencer og bliver mere læringsparate, hvilket resulterer i fastholdelse. Aarhus Tech og SKT har gennem de seneste år arbejdet med bevægelse, idræt og sundhed og samtidig haft fokus på sprog og samfund. Ud over at eleverne får forbedret deres fysik og sundhed, har det også haft indvirkning på deres sociale, læringsmæssige og personlige kompetencer. De har fået øget kropsbevidsthed, større selvværd og en bedre forståelse for samfundet og kan se sig selv og andre i forhold til dette, hvilket blandt andet viser sig ved deres evne til kommunikation i mange sammenhænge. Ovenstående er dokumenteret i tre forskellige projekter fra Vi bruger begrebet Alfa i betydningen være i front eller være i spidsen for og netop bevægelse og idræt har vist sig at være en nøglefaktor blandt mange af de positive faktorer, der udvikles gennem vores projekter, ikke mindst forbedret læring. Deltagerne i wokshoppen får indblik i en hverdag på de to skoler, hvor der er fokus på bevægelse og sundhed med henblik på forbedret læring, trivsel og reduceret frafald. Der vil også være fokus på implementering fra projekt til hverdag, da mange projekter efter ophør falder til jorden, da det kræver både økonomiske og personlige ressourcer at holde fast i de gode resultater. Der præsenteres resultater fra hverdagen, de fysiske målinger og hvordan det økonomisk hænger sammen. Workshoppen indledes med oplæg fra de to skoler og fra ekstern udbyder, efterfulgt af spørgsmål, diskussion i grupper og debat. Oplægsholdere: Sundhedskonsulent Mette Bjerregaard, kernesundhed Underviser Svend Erik Knudsen, Aarhus Tech Faglærer Susan Burlund, Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske tandteknikere Aarhus Universitet 10

11 Workshop 5: Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Hvordan kan uddannelsesinstitutionen som lærende og eksperimenterende organisation understøtte, at man arbejder strategisk og meningsskabende med udvikling af praksisbaseret viden? I denne workshop vil du få indsigt i, hvordan man kan arbejde målrettet med kapacitetsopbygning i organisationen som understøtter en eksperimenterende tilgang. Du vil høre om modeller og metoder for kompetenceudvikling, der lægger vægt på, at lærere og ledere under kompetenceforløb skal bringe det, de får præsenteret i spil i deres daglige praksis. Måden, vi gør det på, er, at deltagerne designer konkrete aktioner, som de efterfølgende afprøver i praksis. I workshoppen vil vi præsentere: De eksperimenterende metoder, som deltagerne arbejder med i praksis for at realisere deres aktioner To konkrete eksempler på kompetenceudvikling, der lægger op til forandringsinitiativer i organisationen: o Antropologisk ledelse, hvor ledere præsenterer eksempler fra deres feltarbejde i praksis o Kompetenceudvikling, hvor resultater og erfaringer fra en antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelse bruges som igangsætter til at tænke nyt om praksis. (Undersøgelsen er udarbejdet efterår 2013 på TEC). Desuden vil en nyuddannet underviser, der har taget Diplomuddannelse i erhvervspædagogik (DEP) fortælle, hvordan han bliver brugt som en aktiv ressource i strategisk udviklingsarbejde på TEC og sammen med ledelsen give perspektiver på, hvordan lærere under og efter DEP-uddannelse kan indgå som kernemedarbejdere i den lærende og eksperimenterende organisation. Undervejs i workshoppen vil du som deltager få mulighed for at stille spørgsmål og bidrage aktivt med idéer og perspektiver. På baggrund af eksemplerne vil der til slut være en fælles diskussion af, hvordan man som organisation i højere grad kan integrere udvikling og praksis i skolens strategiske udviklingsarbejde. Oplægsholdere: Projektleder Tove Christensen og antropolog Mette Kristensen, Uddannelseslaboratoriet Vicedirektør Jesper Clausen & underviser Max Mader Hansen, TEC 11

12 Workshop 6: Innovation og talentudvikling når møbelsnedkerlærlinge og designere udvikler nye møbler I 2013 gennemførtes Skud på stammen for sjette gang! Projektet fungerer som rugekasse for fremtidens designermøbler. I de sidste seks år har førende danske møbeldesignere og snedkerlærlinge mødtes i et unikt samarbejde om at skabe prototyper på nye snedkermøbler. Københavns Tekniske Skole (KTS) har systematisk arbejdet med innovation og talentudvikling på møbelsnedkeruddannelsen og modtog i 2013 den fornemme Finn Juhl-pris på kroner for initiativet. Samarbejdet mellem møbeldesignere og snedkerlærlinge har resulteret i en lang række nyskabende og flotte møbler, hvoraf flere er sat i produktion. Skud på stammen har hvert år et særligt tema og løber over fire intense uger. Det afsluttes med en udstilling af de udviklede møbelprototyper på Kunstmuseet Trapholt i Kolding og dokumenteres samtidig i et årligt bogværk, der produceres i et tværfagligt samarbejde mellem fotografer og mediegrafikere under uddannelse på KTS. Skolen vurderer, at der via dette projekt er udviklet en metodik, som måske kan overføres til en række andre fag og skabe en unik mulighed for, at design og godt håndværk kan gå op i en innovativ højere enhed til gavn for de unge talenter og til inspiration for producenterne indenfor den pågældende branche. Workshoppen vil blive gennemført som en blanding af formidling af facts og data og debatspørgsmål, hvor deltagerne bliver bedt om at bidrage med egne eller lignende erfaringer med talentpleje. Deltagerne vil også blive udfordret på forestillingen om at overføre metodikken til fag og uddannelser på egen skole! Oplægsholder: Snedkerfaglærer Torkel Milling, Københavns Tekniske Skole 12

13 Workshop 7: Simulation og pædagogik i SOSU-uddannelserne I denne workshop præsenteres to projekter, som arbejder med simulation i henholdsvis praktik- og skolesammenhæng. Projektvinklerne er både pædagogiske og organisatoriske. Projektet om praktik med simulation og fysisk aktivitet for socialog sundhedsassistentelever på Psykiatrisk Center på Sct. Hans har afprøvet et praktikforløb, hvor dele af læringen foregik simuleret i Læringsrum Sct. Hans uden patienter. Formålet var at kvalificere praktikken i psykiatri ved at udnytte vekselvirkningen mellem situeret læring og praksis og skabe en praktik med fokus på fysisk aktivitet. Projektet inddrog to hold à 18 social- og sundhedsassistentelever. Eleverne modtog undervisning med udgangspunkt i ugentlige temaer og simulerede forskellige situationer fra praksis ved hjælp af rollespil, gruppearbejde, fremlæggelser og diskussioner i plenum. I forlængelse heraf var fokus på begrebet transfer, hvor eleverne øvede sig i at overføre og anvende læringen i deres psykiatriske afsnit. Simuleringsøvelserne blev suppleret med daglige fysiske aktiviteter, som kunne udføres med patienter. Eleverne lavede med udgangspunkt i ugens tema en ugentlig læringsaftale, som skabte struktur for dagene i elevens afsnit. Projektet har skabt nye ideer til og muligheder for at praktikforløbet kan suppleres med simuleret læring i et læringsrum, hvor især ugentlige temaer, læringsaftaler og gruppebaseret refleksion skaber et øget læringspotentiale og en øget teoretisk nysgerrighed. Med projektet Simulation og pædagogik på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har deltagerne startet en proces, hvor simulation implementeres i alle skolens undervisningsprogrammer og flettes sammen med skolens didaktiske og pædagogiske grundlag. Formålet har været at implementere simulationsundervisning som praksisnær undervisningsform, som skal føre til ændrede handlinger i skolens daglige praksis. Projektets målgruppe er undervisere. Der tages udgangspunkt i lærergruppen for social- og sundhedsassistentuddannelsen ud fra det eksemplariske princip, at metoden herefter kan spredes i hele organisationen. Ledelsen er involveret i alle processer og fungerer som tovholder. 13

14 I praksisfællesskabet omkring simulation anvendes en fælles didaktisk og pædagogisk arbejdsform, så alle deltagere kan se meningen med det, der skal implementeres. Der arbejdes blandt andet med elementerne workshop, videndeling, temagrupper, behovsgrupper, sidemandsoplæring, pædagogisk dag og konference. To oplæg á minutters varighed, derefter spørgsmål og diskussion. Oplægsholdere: Projektleder Kirstine Bro Jørgensen og oversygeplejerske Jane Pregaard, Psykiatrisk Center Sct. Hans Underviser og koordinator Hans-Henrik Johansen, Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens Workshop 8: Inklusion og struktur at rumme unge med diagnoser i EUD Alle unge gør det godt hvis de kan! Elever, der for eksempel på grund af ADHD har vanskeligheder ved at lære og indgå i klassens sociale fællesskab, kan hjælpes gennem mere inkluderende læringsmiljøer. Opgaven er finde ud af, hvad der er svært og kommer i vejen for den unge, så vi kan hjælpe. Denne tænkning giver et væld af redskaber og værktøjer. Nøgleordene er: Forudsigelighed, tydelighed, struktur, ro og orden. Det hjælper og kan lade sig gøre. Workshoppen præsenterer teorien bag inklusionsprojektet på Mercantec, hvor udgangspunktet var at finde nye veje i inklusionen af unge med diagnoser, der betyder, at de er opmærksomhedsforstyrrede og har vanskeligt ved at holde fokus og koncentration i undervisningen. En af projektets kernepointer er, at de inkluderende tiltag, der anvendes, sætter nye rammer og strukturer for alle, uden at der er behov for særbehandling. Dermed er der tale om inklusion i praksis, som gennem strukturredskaberne rammer eleverne på præcis de niveauer, de er på. Dermed er der en strukturel basis for, at alle i klassen kan gøre det netop så godt, som det er muligt. I workshoppen er der oplæg om de strukturelle værktøjer, der kan anvendes i praksis, og der gives konkrete, praksisnære eksempler, der demonstrerer, hvordan der kan arbejdes med struktur i hverdagen på EUD. 14

15 Projektet er støttet af Trygfonden, og pt. er der med støtte fra Tips- og Lotto-midlerne under Undervisningsministeriet ved at blive udarbejdet en pixi-bog, der formidler tanker, idéer og værktøjer omkring struktur og inklusion af unge med diagnoser i undervisningen. Den forventes færdig inden FoU-konferencen og uddeles til workshopdeltagerne. Workshoppen struktureres som beskrevet ovenfor med oplæg og efterfølgende diskussion. Oplægsholdere: Underviser Trine Majbrit Knudsen, Handelsskolen Viborg Lektor Susanne Minds, VIA University College 15

16 Workshopper på 2. dag den 25. februar kl Workshop 9: Klasserumskultur i teknisk og merkantil EUD I workshoppen præsenteres erfaringer med at skabe inkluderende rammer i klasserummet, som forebygger fravær og frafald. Desuden får workshopdeltagerne viden og indblik i de erfaringer, som Learnmark Horsens har haft med et klasseledelseskoncept, og de vil blive aktiveret i workshoppen med afsæt i konkrete øvelser. Der vil være oplæg om det teoretiske udgangspunkt og om, hvordan man har arbejdet med forberedelse af lærere og konsulenter. Efter oplægget fremlægges materialer og metoder, som har været anvendt. Der vil således være eksempler på, hvordan vi har arbejdet med klasserumskultur på henholdsvis de tekniske og merkantile uddannelser. Herunder brug af cases og film og workshoppens deltagere vil blive involveret i en demonstration af metoder. Afsluttende vil vi præsentere resultater og effekt af indsatsen. Vi tager afsæt i konkrete eksempler fra praksis, hvor vi via cases/ film/opgaver inddrager deltagere. Vi lægger op til dialog om proces, metode og resultater samt erfaringsudveksling med deltagerne. Oplægsholdere: Studievejleder Lisbet Mølby Farmann & underviser Randy Bøgelund Kjærgaard, Learnmark Horsens 16

17 Workshop 10: Tag en lærling, når du har travlt nye fleksible tilbud til virksomhederne Københavns Tekniske Skole gennemførte i 2012 et forsøg med den såkaldte brikmodel et mere fleksibelt tilbud om uddannelsessamarbejde med virksomhederne indenfor tømreruddannelsen. Skolen øgede her antallet af praktikpladser i tømreruddannelsen i et markant større omfang end på landsplan og fik samtidig mere end 40 nye virksomhedssamarbejdspartnere! Projektet Virksomhedspartnere i skolepraktikken havde som mål at opsøge nye virksomheder, som ikke hidtil har kunnet eller villet deltage i et uddannelsessamarbejde. Inspireret af brikmodellen, med et læringsforløb for den enkelte elev i et samarbejde med eventuelt flere virksomheder, iværksatte KTS et forsøg med modulering af praktikforløbet indenfor tømreruddannelsen, der på mange måder i praksis afprøvede de forventninger om et mere fleksibelt tilbud til virksomhederne om uddannelsessamarbejde, der også indgår i regeringens reformforslag Faglært til fremtiden! Forsøget viste, at det er muligt både markant at øge antallet af praktikpladsaftaler og udvide kredsen af virksomhedspartnere i en given uddannelse, hvis og når skolerne i højere grad udvikler et konjunkturrelateret samarbejdstilbud til virksomhederne. I løbet af en ca. otte måneder lang projektperiode opnåede KTS dels at udvide virksomhedspartnerskabet med 46 nye virksomheder og dels at øge antallet af korte aftaler/delaftaler med knap 50 % samtidig med en vækst i de ordinære uddannelsesaftaler! Projektets resultater er dokumenteret i en uvildig evalueringsrapport fra analysebureauet New Insight. Workshoppen vil redegøre for projektets resultater og diskutere med deltagerne, i hvilket omfang erfaringerne kan overføres metodisk til andre erhvervsuddannelser og blive generel praksis i de nye praktikcentre? Deltagerne bedes bidrage med erfaringer fra egne institutioner i en identifikation af best practice, når det gælder tilbud om uddannelsessamarbejde med virksomhederne i regi af de nye praktikcentre! Oplægsholder: Praktikcenterchef Jeanette Hall, Københavns Tekniske Skole 17

18 Workshop 11: Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Talentprojektet undersøger, hvordan elevers faglige talentpotentiale kan udfordres. Konkret har projektet afprøvet, hvordan et højere fagligt niveau og tættere og anderledes samspil mellem skole og virksomhed kan udfordre talenterne i forhold til deres uddannelse her og nu og i forhold til deres fremtidige karriereforløb. Formålet med projektet er at udvikle og afprøve et talentspor, der dels udfordrer stærke elever, dels motiverer til efterfølgende videre uddannelse, eventuelt på deltid. Projektet er iværksat af Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser og Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen i samarbejde med BC Syd og Aarhus Købmandsskole. Talentsporet etableres på tværs af handels- og kontoruddannelsen (specialet Spedition og shipping), som har virksomhedernes forsynings- og værdikæde som fællesnævner, selvom elevernes daglige arbejdsopgaver er forskellige. Talentsporet mikser teori med dagligdagen i virksomheden og skal træne elevernes evne til at reflektere over hele virksomhedens forsynings- og værdikæde og ikke kun snævert i forhold til deres egne daglige opgaver. Målet er, at eleverne straks kan omsætte teorierne til konkrete arbejdsopgaver, og at de samtidig får bedre forudsætninger for fortsat kompetenceudvikling i virksomheden, inden for branchen og i forhold til efter-/videreuddannelse. Workshopdeltagerne får indblik i, hvilke overvejelser der ligger til grund for modellen og i, hvilke erfaringer vi har høstet. Workshoppen indledes med korte oplæg, set med de forskellige aktørers perspektiv (projektleder, elever, undervisere) og følges op med refleksionsspørgsmål, der vil åbne for en debat om, hvad der er afgørende for, at et talentspor kan honorere forventningerne om at adskille sig fra de ordinære forløb og nå de højere faglige mål. Oplægsholdere: Underviser Lone Kirk & handelsoverlærer Christian Peter Korsholm Jeppesen, BC Syd Elever fra BC Syd 18

19 Workshop 12: Overgange til erhvervsuddannelserne Otte erhvervsskoler arbejder på at forbedre overgangen til erhvervsuddannelse for unge fra grundskole eller produktionsskole. Der arbejdes med at udvikle skole- og læringsmiljø med forløb før starten på ungdomsuddannelse og med forbedret modtagelse. Projektets mål er, at hver skole ved et bevidst fokus på overgangsproblematikken får forbedret deres overlevering og modtagelse af eleverne eller arbejder med gensidig tilpasning af læringsmiljø. Målene er formuleret efter indsatsteori, og Danmarks Evalueringsinstitut skal afslutningsvis evaluere arbejdet, ligesom EVA også skal opsamle de generelle resultater fra det samlede projekt. Vi vil give eksempler på og foreløbige resultater fra arbejdet og de perspektiver, skolerne ser i det fremover. Hovedvægten vil ligge på de praktiske erfaringer fra skolerne med diskussion blandt deltagerne. Det kan for eksempel handle om: kulturen på uddannelserne, tryghed og mening, valgprocesser, lærersamarbejde og - kompetencer og forældresamarbejde. Temaerne vil dække både det merkantile, det tekniske og socialog sundhedsområdet: Håndholdt overgang fra Learnmarks 10. klasse, så eleverne sikres en tryg overgang, vigtige informationer ikke tabes i overgangen, og forældre inddrages som en støtte for de unge Forbedret kontakt og opfølgningsprocedure: Vejledningssamtaler med produktionsskoleelever i perioden mellem kombinationsforløb og optag på SOSU Forbedret introduktion til hg (handelsskolens grunduddannelse): Introduktionssamtaler, kontaktlærerrollen, studietimer, intro til uddannelsesretninger og øget forældresamarbejde Overgang fra 10. klasse efter 20/20-modellen: Lettelse og kvalificering af overgangen for de 20/20-elever, der vælger at fortsætte på det ordinære 40-ugers grundforløbshold (SOSU) Ved et antal stationer med overgangstilbud bemandet med enten skolefolk eller VIA-konsulenter præsenteres og diskuteres det konkrete arbejde, hvorefter workshopdeltagerne går videre til næste station og en anden overgangsproblematik. Efterfølgende vil der være en fælles opsamling. 19

20 Oplægsholdere: Underviser Birgitte Schou, Silkeborg Handelsskole Underviserne Lone Rusborg & Anne Marie Skaalum, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Koordinator Mette Bessing, Aarhus Social- og sundhedsskole Leder Claus Bentsen, Århus Produktionsskole Uddannelsesleder Morten Hougaard, Learnmarks 10. klasse Lektorerne Jette Larsen, Henriette Duch & Barbara Day, VIA Workshop 13: Fra analog til digital Undervisning med digitale medier stormer frem. Workshoppen tager udgangspunkt i de udfordringer, resultater, glæder og frustrationer med implementeringen af ipad og Web 2.0, som Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske tandteknikere har haft. Ikke kun didaktikken og materialerne skulle redesignes, skiftet skubbede også til lærer- og elevrollen. Hvad virker, og hvad virker ikke støttende for elevens læringsprogression, når it implementeres i undervisningen? En fagdidaktisk brug af moderne informationsteknologi kræver en reflekteret forberedelse, struktureret planlægning og holdningsændring hos både elever og undervisere. Tydeliggørelsen af forberedelse, investering og ændring for implementering af ipads i undervisningen udløste på SKT samtidig designet af en undervisningsmetode, en visuel procesbeskrivelse, der kobler fagteori til praksis ved hjælp af ipad og web 2.0-værktøjer. Hvordan kan vi inddrage elevernes digitale ressourcer i undervisningen? Det helt unikke ved projektet er elevsammensætningen. Eleverne er fagligt og socialt stærke piger, hvis alder varierer fra 19 til 58 år. Det betyder, at projektet er blevet evalueret og analyseret ud fra en række fokuspunkter, for eksempel holdets aldersmæssige sammensætning og elevens tilhørsforhold til den digitale eller den analoge generation. Hvilken betydning har det haft for elevens samarbejdsevner, læringsprogressioner, videngenerering, sociale relationer og udvikling af fag- og it-kompetencer? Projektets faglærer vil dele projekterfaringer og -resultater med workshoppens deltagere. Aktiv involvering af deltagerne med blandt andet at prøve login til en ibog, introduktion til Videolicius (video app) og web 2.0-værktøjet Socrative (evaluering/test) og TodaysMeet giver mulighed for spørgsmål, kommentarer og refleksioner under oplægget. 20

21 Oplægsholder: Fag- og kontaktlærer Annette Smed Svanholm, Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske tandteknikere (SKT, AU) Workshop 14: Innovative læringsmiljøer på tværs af uddannelser Projektet har arbejdet med, hvordan unge i erhvervsrettede uddannelser kan udvikle innovationskompetencer ved at arbejde sammen med unge fra andre uddannelser. Projektet har arbejdet med en brugerdrevet tilgang, hvor underviserne fra to uddannelser har udviklet et fælles undervisningskoncept: Innovation på tværs. I projektet har undervisere fra ZBC (Zealand Business College) og EUC Sjælland udarbejdet et fælles undervisningskoncept, der skal styrke deltagernes innovationskompetencer. Gennem flere afprøvninger er der udviklet et koncept, hvor elever fra de to uddannelser sættes sammen for at løse en autentisk problemstilling med udgangspunkt i et relevant erhverv. En heldags innovationscamp har vist sig bedst til at indløse projektets formål. Eleverne bliver udfordret på deres faglige kompetencer og evne til samarbejde og kreativ problemløsning. Resultatet viser, at de får styrket deres faglige stolthed og finder ud af, de kan mere, end de troede. Elever, lærere og ledere er enige om, at det giver mening at lære innovation ved at gøre det konkret frem for at blive undervist i lektioner på mere traditionel vis. Konceptets realisering kræver, at den enkelte lærer er i stand til at påtage sig rollen som facilitator frem for som formidlende underviser. Og det kræver også, at de innovationsopgaver, eleverne stilles over for, er forankret i konkrete virksomheder, da det autentiske i opgaverne har vist sig at være helt afgørende. Konceptet kan anvendes af alle uddannelser, der vil styrke deres elevers/kursisters/studerendes innovationskompetencer. Workshoppen vil primært være formidlende, og der lægges op til korte diskussioner om innovationsmetoder. Der vil være spørgsmål til fælles drøftelse, og der vil være summeøvelser, hvor deltagerne diskuterer med hinanden to og to. 21

22 Oplægsholdere: Projektleder Ove Christensen, Education Lab, Forskning & Innovation, University College Sjælland Hg-underviser Pia Bonnesen, ZBC Workshop 15: Grundforløbsprøven ny vejledning til god praksis Grundforløbsprøven kan tilrettelægges på mange måder, men hvad er god praksis og hvad skal man være opmærksom på, når prøven tilrettelægges? Projektet præsenterer en ny vejledning til prøven med særligt fokus på prøvens faglige mål, eksaminations- og bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier. Med udgangspunkt i eksempler på god praksis fra skoler inden for de tekniske og merkantile områder samt SOSU har vejledningen fokus på, hvordan prøven kan tilrettelægges og beskrives i den lokale undervisningsplan. Formålet er at bidrage til, at der arbejdes mere systematisk og formaliseret med prøven. I workshoppen lægges der især vægt på belysning af fire aspekter: Prøvens faglige fokus hvordan fortolke, vælge og prioritere kompetencemål? Eksaminationsgrundlaget hvilket stof eller materiale eksamineres der ud fra? Bedømmelsesgrundlaget hvad gøres til genstand for bedømmelse? Bedømmelseskriterier ved prøven hvad lægges der vægt på og hvordan bedømme i forhold til karakterskalaen? Der gives eksempler på overvejelser og valg i forhold til de fire aspekter, og der lægges samtidig op til en fælles drøftelse af, hvordan vejledningen kan bruges som genvej til god praksis. Workshoppen henvender sig til både lærere og ledere med sigte på at styrke kvaliteten i skolernes arbejde med prøven. : I workshoppen holdes der oplæg om vejledningen, suppleret af spørgsmål fra deltagerne og en afsluttende fælles drøftelse. Oplægsholder: Lektor Stig Guldberg, NCE/Metropol 22

23 Workshop 16: Forskellige metoder til forklaring af fagligt stof 18 projekter fordelt på 13 erhvervsskoler har gennem det seneste år arbejdet med at skaffe erfaringsbaseret viden om, hvordan faglig differentiering og formidling kan bidrage til at forbedre elevers læring. Projektets overordnede mål har været at udvikle, afprøve og kvalificere metoder til differentierede forklaringer af den faglige formidling og kommunikation mellem lærere og elever på de 13 skoler. Vi har arbejdet med forskellige metoder for at fremme den faglige formidling, så eleverne får nemmere ved at tilegne sig det faglige emne og de faglige kompetencer. Der har løbende været erfaringsudveksling mellem de involverede skoleprojekter. Projektet har afprøvet differentieringsformer indenfor fire temaer: Instruktion, eksperimenterende faglige kommunikationsmiljøer, stilladsering og anvendelse af læremidler. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har til opgave at uddrage generalisérbar viden på tværs af skolernes projekter. Resultaterne af dette arbejde vil foreligge april Workshoppen vil bestå af tre korte oplæg: 1. Uddannelsesleder for hg Michael Norup Hansen fra Handelsskolen København Nord vil præsentere skolens resultater og erfaringer fra deltagelse i projektet. 2. Pernille Hjermov (EVA) vil beskrive den proces, der er omkring denne type FoU-projekter og deres resultater, og hvad der kan komme ud af dette: Systematisk viden opsamlet på tværs til inspiration for andre. 3. Carsten Lund Rasmussen fra NCE/Metropol vil præsentere nogle tendenser fra de 18 projekters fortolkning af det overordnede projekts nøgleord: differentiering, metode, forklaring, fagligt stof. Via spørgsmål vil deltagerne blive bedt om at sammenligne med egne erfaringer for at undersøge forholdet mellem projektets foreløbige resultater og egne erfaringer. Oplægsholdere: Uddannelsesleder Michael Norup Hansen, KNord Specialkonsulent Pernille Hjermov, EVA Lektor Carsten Lund Rasmussen, NCE/Metropol 23