2011 Mentorer i beskæftigelsesindsatsen. En analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2011 Mentorer i beskæftigelsesindsatsen. En analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen"

Transkript

1 11 Mentorer i beskæftigelsesindsatsen En analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING SAMMENFATNING AF ANALYSENS HOVEDRESULTATER MÅLGRUPPEN FOR MENTORORDNINGEN BEGRUNDELSER FOR BEVILLING AF MENTOR VARIGHED OG OMFANG AF DE BEVILLIGEDE MENTORFORLØB MENTORERNE OG DERES OPGAVER VIRKSOMHEDER OG MENTORFORLØB MODELLER FOR ANVENDELSE AF MENTORORDNINGEN KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF MENTORORDNINGEN SAMLET VURDERING AF ANVENDELSE AF MENTORORDNINGEN OG ANBEFALINGER TIL JUSTERING OG UDVIKLING AF ORDNINGEN VURDERINGS- OG EVALUERINGSKRITERIER VURDERINGER OG ANBEFALINGER ANBEFALINGER TIL UDVIKLING OG VIDERE BELYSNING AF ORDNINGEN LOVGIVNINGENS RAMMER FOR BRUG AF MENTOR BAGGRUNDEN FOR LOVGIVNINGEN OM MENTORORDNINGEN FORMÅLET MED MENTORORDNINGEN LOVGIVNINGENS RAMMER FOR ANVENDELSE AF MENTORORDNINGEN TILGRÆNSENDE ORDNINGER FINANSIERINGSREGLER FOR MENTORORDNINGEN KOMMUNERNES BRUG OG VURDERING AF MENTORORDNINGEN MENTORORDNINGENS PLACERING I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN UDVIKLINGEN I BRUGEN AF MENTORORDNINGEN HVORFOR ANVENDES MENTORORDNINGEN I STIGENDE OMFANG? PERSONER DER FÅR TILKNYTTET EN MENTOR KARAKTERISTIKA VED PERSONER DER TILKNYTTES EN MENTOR AKTIVITETER OG TILBUD, DER TILKNYTTES MENTOR BEGRUNDELSER FOR BEVILLING AF MENTOR HOVEDTYPER AF BEGRUNDELSER FOR AT BEVILGE MENTOR KOMMUNERNES ANVENDELSE AF DE FORSKELLIGE BEGRUNDELSER BEGRUNDELSER FORDELT PÅ AKTIVITET/TILBUD BEGRUNDELSER FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER BEGRUNDELSER FORDELT PÅ MATCHGRUPPER DE BEVILGEDE MENTORFORLØB LÆNGDEN AF DE BEVILGEDE MENTORFORLØB DE BEVILGEDE TIMER PR. UGE I MENTORFORLØBENE DEN AFTALTE TIMEPRIS I MENTORFORLØBENE MENTORTYPER OG MENTOROPGAVER FORSKELLIGE TYPER AF MENTORER MENTORENS OPGAVER OG FUNKTIONER HVAD KENDETEGNER EN GOD MENTOR? UDDANNELSE OG NETVÆRK FOR MENTORER VIRKSOMHEDER OG MENTORFORLØB VIRKSOMHEDER DER ANVENDER MENTORORDNINGEN VIRKSOMHEDERNES VURDERING AF MENTORORDNINGEN VIRKSOMHEDERNES VURDERING AF SAMARBEJDET MED JOBCENTRET... 79

3 11. MODELLER FOR BRUG AF MENTORER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN OVERSIGT OVER MODELLER FOR BRUG AF MENTORER I INDSATSEN Model 1: Mentorforløb tilknyttet personer placeret i virksomhedscentre Model 2: Mentorforløb for personer i enkeltstående virksomhedsforløb Model 3: Mentorforløb tilknyttet borgere i særlige tilrettelagte forløb Model 4: Mentorforløb tilknyttet personer, som ikke er i aktivering Model 5: Mentorforløb tilknyttet borgere i job... 9 Model 6: Mentorforløb tilknyttet borgere i ordinær uddannelse Model 7: Mentorforløb tilknyttet redefinerede aktiveringsprojekter Model 8: Mentorforløb tilknyttet kommunale aktiveringsprojekter Model 9: Mentorforløb tilknyttet kontaktforløb hos ekstern leverandørfejl! Bogmærke er ikke defineret. 12. ADMINISTRATION AF MENTORORDNINGEN MENTORORDNINGENS PRAKTISKE PLACERING I INDSATSEN ADMINISTRATION, REGISTRERING OG OPFØLGNING JOBCENTRENES OPFØLGNING PÅ MENTORFORLØB BILAG TIL RAPPORTEN BILAG 1: DATAGRUNDLAG OG METODE BILAG 2: BESKRIVELSE AF BEREGNINGSMETODE FOR SKØN BILAG 3: BESKRIVELSE AF FIRE UDVALGTE MÅLGRUPPER : De jobklare ledige (match 1) : Unge under 3 år : Personer med ikke-vestlig baggrund : Selvforsørgende i job eller uddannelse BILAG 4: ANVENDELSEN AF FRIVILLIGE MENTORER BILAG 5: RESULTATET AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

4 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har bedt mploy a/s om at foretage en analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen. I 3 blev der i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats givet mulighed for at anvende mentorer i beskæftigelsesindsatsen. I 9 blev mentorordningen ændret, og kommunernes muligheder for at anvende ordningen blev udvidet og gjort mere fleksibel. Mentorordningen har siden 9 kunnet anvendes til alle målgrupper i indsatsen samt til personer, der er i overgangen mellem beskæftigelsesindsats og job eller uddannelse. Via ordningen har kommunerne kunnet tilknytte en mentor til personer, der vurderes at have behov for støtte til at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob, ordinær ansættelse eller ordinær uddannelse. I forbindelse med lovændringen i 9 blev der udover udvidelsen af ordningen også sat økonomiske rammer, som var mere attraktive end tidligere, for kommunernes anvendelse af mentorer i beskæftigelsesindsatsen. Kommunernes anvendelse af mentorordningen er steget markant siden 9. Og kommunerne forventer ifølge denne analyse også fremadrettet, at ordningen kommer til at spille en central rolle i indsatsen for de svagere grupper. Stigningen i anvendelsen af mentorordningen skal bl.a. ses i lyset af, at jobcentrene har omlagt beskæftigelsesindsatsen, så en stor del af aktiveringen i dag foregår i virksomheder. Mentorordningen har været et vigtigt redskab i den proces. Samtidig er jobcentrenes målgrupper steget i de seneste år, og det betyder, at gruppen af personer med et behov for en særlig støtte, der kan gives af en mentor, også er steget. Formålet med nærværende analyse er: At afdække kommunernes anvendelse af mentorer i beskæftigelsesindsatsen. Herunder at foretage en beskrivelse af, hvilke personer der tilknyttes en mentor, i hvilke situationer jobcentrene bevilger en mentor, mentorens typiske opgaver og funktioner samt forskellige modeller for kommunernes brug af mentorer mv. At vurdere mentorordningen som redskab i beskæftigelsesindsatsen. Herunder om mentorordningen har været et centralt og nyttigt redskab for jobcentrene i forhold til at skabe resultater i beskæftigelsesindsatsen. At vurdere om mentorordningen anvendes i overensstemmelse med intentionerne i loven og om der kan være behov for justeringer af regelsættet for mentorordningen. At formulere eventuelle anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes videre med at udvikle og forbedre mentorordningen. Analysen bygger på data om samtlige mentorforløb i seks kommuner i perioden 1. januar 1 til 3. juni 11. Der er analyseret på ca. 3.5 personsager, som er sammenkørt med data fra DREAM-registret. Derudover er indhentet yderligere data via en gennemgang af knap 6 sager i de seks kommuner. Endvidere bygger analysen på interviews med hver af de seks deltagende kommuner, herudover 4 interviews med repræsentanter fra andre kommuner, virksomheder, mentorer og mentees, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt landets jobcentre. 1

5 2. Sammenfatning af analysens hovedresultater Analysen viser, at de fleste kommuner har udvidet og udviklet deres anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen igennem de seneste 2 år. Mentorordningen anvendes bredt i indsatsen til forskellige målgrupper og i tilknytning til forskellige aktiviteter. Mentorordningen er samtidig tænkt ind i kommunernes beskæftigelsesindsats både i strategien og i den praktiske udførelse af indsatsen. Analysen viser, at kommunernes anvendelse af mentorordningen er styret af de udfordringer og problemstillinger kommunerne skal håndtere i beskæftigelsesindsatsen, og af kommunernes generelle prioriteringer af forskellige målgrupper og indsatser mv. Kommunerne peger på, at mentorordningen er et væsentligt redskab, som har været afgørende for, at en større andel af jobcentrets målgrupper opnår og fastholdes i en aktivitet og tilbud end tidligere, og for at en større gruppe af borgere fastholdes i job og uddannelse, når de forlader beskæftigelsessystemet. Endvidere peger kommunerne på, at mentorordningen har været helt afgørende for, at det er lykkes at øge den virksomhedsrettede aktivering markant for de svage grupper. I dette kapitel foretages en sammenfatning af analysens hovedresultater. I nedenstående vil analysens forskellige hovedresultater vedrørende kommunernes anvendelse af mentorordningen blive resumeret under overskrifterne, som modsvarer kapitel 6-12 i analysen: Målgruppen for mentorordningen Begrundelser for bevilling af mentor Varighed og omfang af de bevilgede mentorforløb Mentorerne og deres opgaver Virksomheder og mentorforløb Modeller for kommunernes anvendelse af mentorordningen Kommunernes administration af mentorordningen 2.1. Målgruppen for mentorordningen Analysen viser, at kommunerne anvender mentorordningen målrettet mod de svagere målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne har i høj grad valgt at anvende mentorordningen til de indsatsklare ledige. 47 pct. af alle mentorforløb er tilknyttet til en ledige i match 2. Kun 3 pct. af de personer der tilknyttes en mentor kommer fra de midlertidige passive (match 3). Den begrænsede anvendelse af mentorordningen til match 3 skal ses i sammenhæng med, at gruppen kun i begrænset omfang modtager tilbud om aktivering, job eller uddannelse. Jobcentrene har derfor haft mindre fokus på at anvende mentorordningen som et tilbud til denne gruppe. 45 pct. af alle mentorforløb er tilknyttet jobklare ledige (match 1). Det kan virke overraskende, idet de jobklare ledige pr. definition er de ledige, der har flest ressourcer, og som er tættest på arbejdsmarkedet. En nærmere analyse viser imidlertid, at de jobklare, der tilknyttes en mentor, typisk er karakteriseret ved at være kontanthjælpsmodtagere, der har en længerevarende historik i offentlige forsørgelse. 2

6 Analysens hovedresultater om de personer, der tilknyttes en mentor 4 pct. af alle mentorforløb er givet til unge under 3 år, heraf er 62 pct. givet til under 25 årige 57 pct. af alle mentorforløb er givet til mænd. 23 pct. af alle mentorforløb er givet til personer med ikke-vestlig baggrund. 47 pct. af alle mentorforløb gives til match 2 ledige, 45 pct. gives til match 1 ledige og kun 3 pct. af alle mentorforløb gives til match 3 personer. 62 pct. af alle mentorforløb er givet til kontant- eller starthjælpsmodtagere. Ca. 9 pct. til dagpengemodtagere og ca. 7 pct. til sygedagpengemodtagere. 12 pct. af de personer, der har haft tilknyttet en mentor, har været selvforsørgende i størstedelen af analyseperioden. Det vil sige, at mentorordningen i et vist omfang anvendes til at fastholde personer uden for offentlig forsørgelse. 38 pct. af de personer, der tilknyttes en mentor, har modtaget offentlig forsørgelse i mindst 4,5 år i løbet af de seneste 5 år, og ca. halvdelen (48 pct.) har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 4 år i løbet af de seneste 5 år. Mentor gives stort set ikke til personer, som har modtaget offentlig forsørgelse i kort tid. Kun 2 pct. af mentorforløbene er givet til personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i mindre end et halvt år inden for de seneste 5 år. De personer, der har fået tilknyttet en mentor, har ofte en kombination af flere af følgende barrierer og problemer: Forskellige former for psykiske problemer og lidelser. Fysiske lidelser og helbredsproblemer. Manglende sociale kompetencer og kompetencer til at indgå i et fællesskab Manglende evne til at tage initiativ og sætte struktur i hverdagen. Misbrugsproblemer af forskellige karakter og omfang. Sproglige og kulturelle barrierer Særlige analyser af fire udvalgte målgrupper Jobklare ledige, der tilknyttes en mentor, er typisk mænd (61 pct.), er på kontanthjælp (48 pct.), har indenfor de seneste 5 år været på offentlig forsørgelse i mere end 2 år (71 pct.) og 5 pct. har været på offentlige forsørgelse i mere end 3 år, 27 pct. har ikke-vestlig baggrund. Unge under 3 år, der tilknyttes en mentor, er typisk under 25 år (62 pct.), en mand (57 pct.), er på kontanthjælp (62 pct.), er indsatsklar ledig (47 pct.) eller jobklar ledige (44 pct.), har indenfor de seneste 5 år været på offentlig forsørgelse i mere end 2 år (7 pct.) og 49 pct. har været på offentlige forsørgelse i mere end 3 år, 23 pct. har ikke-vestlig baggrund. Ikke-vestlige i indvandrere og efterkommere, der tilknyttes en mentor, er mand (54 pct.), er typisk på kontanthjælp (71 pct.), er jobklare ledige (48 pct.) eller indsatsklare ledig (43 pct.), har inden for de seneste 5 år været på offentlig forsørgelse i mere end 2 år (77 pct.) og 47 pct. har været på offentlige forsørgelse i mere end 4½ år. Personer i job eller uddannelse. 1 pct. af alle mentorforløb er tilknyttet personer, der er selvforsørgende i job eller uddannelse i størstedelen af analyseperioden. Personer i job med mentor er typisk en mand (59 pct.), mellem 3-54 år (57 pct.) eller under 3 år (39 pct.), har dansk herkomst. Personer i uddannelse med mentor er typisk en mand (67 pct.), år (43 pct.) eller under 25 år (37 pct.), har dansk herkomst 78 pct. 42 pct. af personerne har modtaget offentlig forsørgelse i mindre end 1 år i løbet af de seneste 5 år. 25 pct. har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 2½ år 3

7 Kommunerne har prioriteret de svagere unge under 3 år i brugen af mentorordningen. 4 pct. af alle mentorforløb er givet til personer under 3 år. De unge, der tilknyttes en mentor, har typisk lange forudgående forløb på offentlig forsørgelse 49 pct. har været på offentlig forsørgelse i mere end 3 år inden for de seneste 5 år (heri indgår ikke SU). Ikke vestlige indvandrere og efterkommere, der har haft tilknyttet en mentor, er ligeledes karakteriseret ved at have haft en længerevarende historik i offentlig forsørgelse. I denne gruppe er 71 pct. kontanthjælpsmodtagere, og knap halvdelen (47 pct.) har været på offentlig forsørgelse i mere end 4½ år i løbet af de seneste 5 år. 12 pct. af de personer, der har haft tilknyttet en mentor, har været selvforsørgende i størstedelen af analyseperioden. Heraf vedrører ca. 7 pct. point personer, der primært har været i beskæftigelse, ca. 3 pct. point vedrører personer, der primært har været i uddannelse og ca. 3 pct. point vedrører øvrige, der primært har været selvforsørgende i analyseperioden. De personer, der modtager mentor i forbindelse med job eller uddannelse har generelt kortere forudgående ledighed end øvrige grupper, der modtager mentor Begrundelser for bevilling af mentor Kommunerne anvender en række forskellige begrundelser for bevilling af mentorer, som afspejler, med hvilket formålet mentorforløbet er bevilget. Stort set alle mentorforløb er bevilget med én eller en kombination af flere af nedenstående begrundelsestyper: 1. Personen skal støttes i at opnå og fastholde aktivitet og tilbud 2. Personen skal støttes i at opnå eller fastholde beskæftigelse, fleksjob og løntilskud 3. Personen skal støttes i at opnå og fastholde ordinær uddannelse 4. Personen skal støttes via vejledning ift. arbejdsopgaver 5. Personen skal støttes mhp. afklaring af ressourcer ift. beskæftigelse og uddannelse 6. Personen skal støttes ift. personlige eller sociale problemer 7. Personen skal støttes ift. behandling 8. Personen skal støttes ift. sprog og kultur Mentor bevilges hyppigst med den begrundelse, at mentoren skal støtte personen i at opnå og fastholde aktivitet og tilbud (36 pct. af alle sager), støtte borgeren i forhold til personlige problemer (17 pct. af alle sager), støtte i at afklare borgerens ressourcer i forhold til beskæftigelse eller uddannelse (17 pct. af alle sager) og støtte borgeren med vejledning i forhold til arbejdsopgaver (9 pct. af alle sager). Analysen viser, at der er sammenhæng mellem begrundelserne for at bevilge mentor og personernes alder, match, etnicitet mv., og at der er sammenhæng mellem begrundelserne og de aktiviteter og tilbud, borgerne deltager i på bevillingstidspunktet. Alle otte begrundelsestyper sigter på, at personen tilknyttes en mentor for at få støtte til enten at komme i gang med eller fastholde en aktivitet, et tilbud, et job eller en uddannelse. Og alle otte begrundelser vurderes at indeholde et beskæftigelsesmæssigt sigte med at bevilge mentoren. 4

8 2.3. Varighed og omfang af de bevilligede mentorforløb Kommunerne bevilger typisk mentorforløb med en varighed på under 16 uger. 28 pct. af alle mentorforløb har en varighed på op til 8 uger, og 41 pct. en varighed på mellem 8 og 16 uger. Varigheden af mentorforløbene varierer afhængigt af, hvilke typer af aktivitet og tilbud personen deltager i. Ofte har mentorforløbene samme varighed som aktiveringstilbuddet. Sammenfaldet af varigheden af mentorforløbet og aktiveringstilbuddet kan skyldes, at mentoren anvendes til at sikre, at personen gennemfører hele aktiveringstilbuddet, men det kan også skyldes, at der automatisk bevilges en mentor fra start til slut til et aktiveringstilbud delvis uafhængig af, om personen har behov for mentoren i hele forløbet. Kommunerne oplyser samtidig, at intensiteten i støtten i nogle tilfælde varierer hen over varigheden af det bevilligede forløb. Det betyder, at mentoren kan bruge størstedelen af timerne i starten af forløbet, mens støtten herefter udfases i intensitet hen over perioden for mentorforløbet. I gennemsnit bevilges der 4,3 timer pr. uge i et mentorforløb. Der bevilges typisk flere timer, når mentorforløbet begrundes med personlige problemstillinger (mere end 6 timer pr. uge), end hvis begrundelsen for mentorforløbet drejer sig om fastholdelse i aktivitet eller tilbud. Variationen i antallet af bevilgede timer både det gennemsnitlige bevilgede antal timer og forløbslængderne for mentorforløbene indikerer, at kommunerne bruger mentorordningen med forskellig intensitet over for målgrupper med forskelligt støttebehov. Målgrupper med større behov får typisk bevilget flere mentortimer. 94 pct. af mentorforløbene har en timepris på under 45 kr. Timeprisen for mentorforløb knyttet til personer i de virksomhedsrettede tilbud og aktiviteter (praktik, løntilskud eller fleksjob) er lavere end timeprisen for mentorforløb, som er knyttet til personer i særligt tilrettelagte forløb, eller mentorforløb, der ikke er knyttet til en aktivitet. Forskellene i timepris kan afspejle, at de personer, der er i virksomhedsrettet indsats, har modtaget mentor til problemstillinger, som er mindre støttekrævende end personer, som enten modtager en beskæftigelsesindsats i form af et særligt tilrettelagt forløb eller har fået bevilliget en mentor uden tilknytning til en aktivitet. Timepriserne er lavere, når mentoren er intern frem for ekstern. Det kan umiddelbart tyde på, at interne mentorer er billigere end eksterne, men det kan også afspejle, at eksterne mentorer i højere grad anvendes til andre målgrupper, som har mere komplekse og massive problemstillinger, end de interne mentorer Mentorerne og deres opgaver Der kan identificeres otte forskellige hovedtyper af mentorer, der anvendes af kommunerne i beskæftigelsesindsatsen. De otte hovedtyper af mentorer, som ses i punktform nedenfor, varierer i forhold til, hvor de er ansat, om de fungerer som intern eller ekstern mentor og i forhold til hvilke opgaver og funktioner, de typisk varetager som mentor. 5

9 De otte hovedtyper er: 1. Mentor ansat på virksomheden (intern mentor) Mentor er ansat på den virksomhed, hvor borgeren er i tilbud, og kan enten fungere som mentor for en enkelt person i et virksomhedsforløb/job eller for flere personer, der deltager i et virksomhedscenter. 2. Mentor ansat på uddannelsesinstitutionen (intern mentor) Mentor er ansat på den uddannelsesinstitution, hvor borgeren er i uddannelsesforløb, og kan enten fungere for en eller flere personer. 3. Mentor ansat i kommunen eller hos ekstern leverandør i et aktiveringstilbud (intern mentor) Mentor kan helt eller delvist ansat til at varetage mentorfunktionen i et aktiveringsprojekt og/eller aktiveringstilbud, hvor borgerne deltager i tilbud, og vil typisk varetage mentorfunktionen for flere personer. 4. Mentor ansat hos ekstern leverandør (ekstern mentor) Mentor kan være en medarbejder/konsulent ansat hos en ekstern leverandør, der bl.a. udbyder og sælger mentorforløb til jobcentret, og varetager ofte mentorforløb flere personer på tværs af aktiviteter. 5. Mentor ansat i kommunen (ekstern mentor) Mentor kan være helt eller delvist ansat til at varetage mentorfunktionen på tværs af aktiviteter, og vil ofte være en del af et kommunalt mentorkorps. 6. Mentor fra en forening/interesseorganisation (ekstern mentor) Mentor kan eksempelvis være tilknyttet en organisation, der har ekspertise inden for et bestemt felt fx en handicaporganisation, og vil typisk varetage mentorfunktionen for en enkelt person. 7. Mentor er en privatperson (ekstern mentor) Mentor kan være en person i borgerens netværk, som fx har fulgt borgeren i en periode, og hvor der er etableret et tillidsforhold. 8. Mentor er frivillig (ekstern mentor) Mentor deltager i et frivilligt ulønnet mentorkorps. Analysen viser, at kommunerne har ansat mentorer fra både virksomheder, uddannelsesinstitutioner, private leverandører og fra kommunen selv. 64 pct. af alle mentorforløb er interne, hvor mentoren er ansat på virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller projektet, hvor borgeren er i tilbud, uddannelse eller job. Der er flest interne mentorer i virksomhederne, mens der er meget få interne mentorer på uddannelsesinstitutioner. Antallet af interne mentorer i særlig tilrettelagte aktiveringsforløb hos leverandører og kommunen er stigende. De eksterne mentorer anvendes hovedsageligt i tilknytning til personer i ordinær uddannelse, i job eller når personen ikke er i aktiveringstilbud. Analysen viser også, at mentorerne varetage en meget bred vifte af opgaver og aktiviteter. Opgaverne omfatter typisk; 1) det faglige, hvor borgeren støttes ift. konkrete arbejdsopgaver, 2) det personlige, hvor borgeren støttes ift. at håndtere psykiske, sociale, misbrugs-, familiemæssige og økonomisk problemer mv., 3) det praktiske, hvor borgeren støttes i at få struktur på dagligdagen eksempelvis at komme op, møde på arbejde, kontakt til arbejdsgiver og offentlige myndigheder mv. og 4) det afprøvende, hvor borgeren støttes i at afprøve og afklare ressourcer og barrierer herunder matche borgerne til virksomheden, afklare fremtidige job- og uddannelsesmuligheder samt afklare eventuelle skånebehov mv. 6

10 2.5. Virksomheder og mentorforløb Størstedelen af mentorforløbene foregår ude på virksomhederne. 7 pct. af mentorforløbene i virksomhederne foregår i den private sektor, mens 3 pct. er etableret i den offentlige sektor. I den private sektor er der etableret mange mentorforløb i virksomheder indenfor handel og transport mv. (28 pct. af alle forløb) og erhvervsservice mv. (23 pct. af alle forløb). Mentorforløb etableres typisk i de brancher og virksomheder, der har etableret virksomhedscentre, virksomhedspraktik- og løntilskudspladser for de svagere målgrupper i jobcentret. 25 pct. af mentorforløbene er etableret i offentlige eller private virksomheder med under ansatte. Og 21 pct. er etableret i offentlige eller private virksomheder med mellem 49 ansatte Virksomhederne er generelt meget positive overfor mentorordningen og peger på, at de største gevinster ved mentorordningen er, at mentoren giver mulighed for en god introduktion og en tæt og kontinuerlig kontakt med borgeren under hele opholdet i virksomheden. De fleste virksomheder giver udtryk for, at den økonomiske betaling ikke er afgørende for, om de vil indgå i samarbejdet med jobcentret. Virksomhederne peger samtidig på, at mentorordningen har stor betydning for omfanget af samarbejdet og dermed for, hvor mange virksomhedsrettede pladser virksomheden kan etablere og håndtere. Mentorordningen giver virksomheden bedre muligheder for at indgå i et tæt samarbejde med jobcentret om opfølgning og tilbagemelding på borgerens forløb i virksomheden. Nogle virksomheder peger dog på, at en ekstern mentor fra en leverandør forenkler virksomhedens samarbejde med jobcentret. Det gælder særligt i forhold til arbejdet med de administrative opgaver og i forhold til at give tilbagemeldinger til jobcentret om borgerens udvikling mv Modeller for anvendelse af mentorordningen Analysen viser, at kommunerne har udviklet og udvidet anvendelsen af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen. Mentorordningen anvendes i dag til mange forskellige målgrupper, til en bred vifte af opgaver og aktiviteter og er sammentænkt og kombineret med job, uddannelse, aktiveringstilbud og aktiviteter på mange måder mv. I analysen er afdækket otte forskellige modeller for, hvordan kommunerne bruger mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen. Modellerne beskriver, hvordan kommunerne har sammentænkt og kombineret mentorordningen med en række forskellige aktiviteter og aktiveringstilbud for borgerne. De otte modeller kan ses i oversigtsform i tabel 2.1. Seks af modellerne (model 1-6) vurderes at være relativ gængse og udbredte. Det vil sige, at modellerne er afdækket i flere kommuner og vurderes at blive anvendt i større eller mindre omfang i kommunerne. To af modellerne (model 7-8) vurderes at være mindre udbredte. Det vil sige, at modellerne er afdækket i en enkelt eller få kommuner, og det vurderes, at modellerne anvendes i et mindre omfang og i færre kommuner. 7

11 Oversigtstabel 2.1: Seks gængse modeller for brug af mentor i indsatsen (model 1-6) og to ikke gængse modeller (model 7-8) Udbredelse Aktivitet Målgruppe Forløb Mentor Samarbejdspartner Afregning Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Model 8 Almindelig/udbredt Almindelig/udbredt Mellemstore virksomheder (private el. offentlige) Små eller mindre virksomheder ofte indenfor handel/service Almindelig/udbredt Intern ansat i projektet evt. hos ekstern leverandør Almindelig/udbredt Almindelig/udbredt Ikke almindelig/ udbredt Ikke almindelig/ udbredt Virksomhedspraktik i et virksomhedscenter Enkeltstående virksomhedsforløb (virksomhedspraktik/løntilskud) Aktivering i særlig tilrettelagte forløb (vejledning, afklaring, opkvalificering og evt. kort virksomhedspraktik) Midlertidig ikke i aktivitet I beskæftigelse I uddannelse Virksomhedspraktik i et redefineret aktiveringsprojekt Aktivering i et aktiveringsprojekt, som primært består af mentor Kontanthjælp, match 2 og 1 Kontanthjælp, match 1 og 2 Kontanthjælp, match 2 (de svagere) Kontanthjælp, match 3 eller 2 Ordinært beskæftigede SU-modtagere Match 2 (de svageste grupper, kontanthjælp) Match 2 (de svagere grupper) Op til 16 uger, og op til 4 timer pr. uge Op til 16 uger, og op til 6 timer pr. uge Op til 16 uger, varierende timetal pr. uge, en del dog op til 2 timer pr. uge Afhænger af behov Varighed og timer afhænger af behov, ofte op til 2 timer pr. uge 8-16 uger, 2-6 timer pr. uge Svarer til omfanget i praktikforløbet Svarer til en andel af omfanget i aktiveringsforløbet Intern og ansat i virksomheden Intern og ofte den daglige leder/ virksomhedsejer Ansat hos ekstern leverandør, er privat konsulent el.lign. Interne og ansat på ansættelsesstedet Ekstern/ ansat hos ekstern leverandør eller i fx UU Intern/ ansat i det redefinerede aktiveringsprojekt Intern/ ansat i aktiveringsprojekt el. i et kommunalt projekthus Ekstern leverandør eller kommunalt projekthus Virksomheden, som personen er ansat i Almindelig/udbredt Uddannelsesinstitution Samarbejdspartner som fx en forening, kulturinstitution eller selvejende institution. Kommunalt projekthus eller lignede kommunal enhed, som varetager indsats Fast takst Individuel beregning Fast takst Individuel beregning Individuel beregning Fast takst Fast takst, som dækker driftsudgifter i det redefinerede aktiveringsprojekt Fast takst, som dækker driftsudgifter i projekthuset Modelvariant Partnerskabsaftaler/ andre målgrupper/ eksterne mentorer Eksterne mentorer Andre målgrupper Andre målgrupper I støttet beskæftigelse (fleksjob) Revalidender/ interne mentorer 8

12 Vurdering af kommunernes modeller for anvendelse af mentorordningen Alle otte afdækkede modeller for kommunernes brug af mentorordningen er målrettet mod svagere målgrupper i beskæftigelsesindsatsen og dermed mod personer, der med rimelighed må formodes at have brug for støtte fra en mentor. Alle otte modeller har som hovedformål og sigte, at personerne, der tilknyttes en mentor, opnår og fastholder aktivitet, tilbud, job eller uddannelse. De fleste modeller vurderes fuldt ud at leve op til lovgivningens intentioner for mentorordningen. Det gælder de mentorforløb, der er tilknyttet personer i tilbud i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution, og de mentorforløb, der er tilknyttet personer i job eller uden aktivitet (model 1, 2, 4, 5 og 6). For de øvrige modeller kan der stilles spørgsmål ved, om modellerne fuldt ud lever op til lovens intentioner med mentorordningen. (Det gælder i et vist omfang model 3 samt model 7 og 8). Der henvises i øvrigt til kapitel 3, hvor der foretages en samlet og overordnet vurdering af mentorordningen og gives en række anbefalinger afledt at analysens hovedresultater Kommunernes administration af mentorordningen Der er stor variation mellem jobcentrene i forhold til, hvordan mentorordningen er indtænkt og indarbejdet i beskæftigelsesindsatsen. Der er bl.a. forskelle i forhold til, hvilke målgrupper, hvilken intensitet og med hvilket fokus de enkelte kommuner anvender mentorordningen. Der er også forskel på, hvor formaliseret jobcentrene arbejder med og tilrettelægger brugen af mentorordningen. De fleste jobcentre oplyser, at de har beskrevne retningslinjer og arbejdsgange som grundlag for bevilling af mentor. Kommunerne vurderer, at mentorordningen er let at administrere. Muligheden for at bevilge mentorforløb for en gruppe (en plads) fremhæves som en væsentlig forbedring af ordningen og som en væsentlig forudsætning for at etablere virksomhedscentre. Jobcentrene henleder dog opmærksomheden på, at selvom der ikke er krav om anvendelse af blanketter i lovgivningen, er antallet af KL-blanketter og de registreringskrav, der er i blanketterne, er stort. Samtidig er der overlap til det, som skal registreres i de elektroniske systemer. Opfølgningen foretages typisk hver tredje måned i forbindelse med kontaktforløbssamtalen. Grundlaget for opfølgningen er i nogle kommuner en skriftlig tilbagemelding fra mentoren i andre kommuner sker opfølgningen på et knap så dokumenteret grundlag. 9

13 3. Samlet vurdering af anvendelse af mentorordningen og anbefalinger til justering og udvikling af ordningen I dette kapitel foretages der en samlet vurdering, af kommunernes arbejde med og anvendelse af mentorordningen. Vurderingen foretages med afsæt i seks vurderings- og evalueringskriterier. Med afsæt i vurderingen gives der en række anbefalinger til, hvordan mentorordningen kan justeres og udvikles, så ordningen også fremover kan bruges som et supplerende og understøttende redskab i indsatsen Vurderings- og evalueringskriterier Mploy har valgt at formulere seks vurderings- og evalueringskriterier, som kommunernes anvendelse af mentorordningen vurderes op imod. Er mentorordningen indarbejdet og indtænkt i den kommunale indsats? Hvordan indgår mentorordningen som en del af kommunerne beskæftigelsesindsats? Kan kommunerne anvende mentorordningen tilstrækkeligt fleksibelt i indsatsen? Er rammerne for mentorordningen tilstrækkelig fleksible til, at ordningen kan bruges efter lovgivningens intentioner om formål og målgrupper? Oplever kommunerne mentorordningen som et fleksibelt og effektivt redskab i indsatsen? Har kommunerne anvendt mentorordningen til målgrupperne fastlagt i loven? Anvendes ordningen til de målgrupper, som har behov for støtte til at opnå eller fastholde aktivitet, tilbud, ansættelse eller uddannelse? Er mentorordningen anvendt på de målgrupper, der er fastsat i lovgivningen? Har kommunerne anvendt mentorordningen med sigte på at skabe udvikling og progression for den enkelte? Anvendes mentorordningen til at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse eller uddannelse? Har kommunerne anvendt mentorordningen som en supplerende indsats? Anvendes mentorordningen som en supplerende indsats, som understøtter og imødekommer det individuelle behov? Er varigheden og timetallet i mentorstøtten fastsat ud fra en vurdering af borgerens behov? Anvendes mentorordningen så den ligger ud over, hvad der almindeligvis kan forventes af støtte, vejledning og oplæring i forhold til den indsats der i øvrigt gives eller er planlagt for den ledige? Har kommunerne finansieret udgifter efter mentorordningen efter hensigten? Anvendes mentorordningen på en måde, hvor finansieringen af ordningen dækker direkte mentorstøtte, eller sker der en finansiering af opgaver og aktiviteter, som i mindre grad er direkte og individuel støtte til den enkelte? I nedenstående foretages en vurdering af kommunernes anvendelse af mentorordningen med afsæt i de seks vurderingskriterier. Derudover er der formuleret en række anbefalinger til justering og udvikling af mentorordningen. 1

14 3.2. Vurderinger og anbefalinger I nedenstående foretages en vurdering af kommunernes anvendelse af mentorordningen med afsæt i de seks vurderings- og evalueringskriterier. Derudover er der formuleret en række anbefalinger til justering og udvikling af mentorordningen. Evalueringskriterium 1: Er mentorordningen indarbejdet og indtænkt i den kommunale indsats? Det er mploys vurdering, at mentorordningen i høj grad er blevet indarbejdet og indtænkt i den kommunale beskæftigelsesindsats, og at mentorordningen har haft en positiv betydning for kommunernes mulighed for at skabe resultater i indsatsen for de svagere målgrupper. Analysen viser, at kommunerne i stigende omfang har anvendt mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen, og at kommunerne forventer at anvende ordningen yderligere i de kommende år. Mentorordningen er tænkt ind i kommunernes beskæftigelsesindsats både i strategien og i den praktiske udførelse af indsatsen. Mentorordningen anvendes bredt i indsatsen til forskellige målgrupper og i tilknytning til forskellige aktiviteter. Det vurderes, at mentorordningen har været et væsentligt redskab for kommunerne i forhold til at sikre, at en større andel af jobcentrets svagere målgrupper opnår og fastholdes i en aktivitet og tilbud end tidligere, og for at en større gruppe af borgere fastholdes i job og uddannelse, når de forlader beskæftigelsessystemet. Mentorordningen vurderes også at være afgørende for, at det er lykkes at øge den virksomhedsrettede aktivering markant for de svage grupper. Uden mentorordningen var det næppe lykkes at nå den nuværende volumen i antallet af aktiveringspladser ude på virksomhederne. Endelig vurderes det, at de attraktive økonomiske rammer, der har været for anvendelsen af mentorordningen, har haft en stor betydning både for, hvor hurtigt mentorordningen er blevet implementeret i beskæftigelsesindsatsen og for det omfang, ordningen anvendes i dag. Evalueringskriterium 2: Kan mentorordningen anvendes tilstrækkeligt fleksibelt i indsatsen? Det er mploys vurdering, at reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik om mentorer har skabt brede og fleksible muligheder for kommunernes anvendelse af mentorordningen Det er mploys vurdering, at mentorordningen giver kommunerne nye og relevante muligheder for at supplere den almindelige beskæftigelsesindsats. 11

15 Analysen viser, at kommunerne efter de gældende regler for mentorordningen kan anvende mentorer i forhold til alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen samt personer, der er i overgangen mellem beskæftigelsesindsatsen og job eller uddannelse. Der er således brede og fleksible muligheder for, at kommunerne kan tilknytte en mentor til en person, så længe mentoren bevilliges for at imødese et behov ud over det sædvanlige. Loven giver mulighed for at yde mentorstøtte til en bred vifte af opgaver og funktioner gående fra støtte til introduktion og oplæring til støtte til håndtering af mere personlige problemstillinger. Der er samtidig fleksible muligheder for at udpege en bred persongruppe som mentorer og fleksible muligheder i forhold til, om mentorstøtten gives til en enkeltperson eller for en gruppe af personer. Det er vurderingen, at kommunerne med mentorordningen har fået et redskab, som gør det muligt i større omfang end tidligere at individualisere og tilpasse indsatsen efter den enkeltes behov. Det er blevet muligt for kommunerne at supplere den almindelige indsats for den enkelte borger via tilknytning af en mentor. Indsatsen kan således i større omfang afspejle den enkeltes individuelle behov og aktuelle situation, hvilket der vurderes at være et stort behov for på grund af de meget forskelligartede problemstillinger og barrierer, der er knyttet til jobcentrets målgrupper. Mentorordningen betyder bl.a., at flere grupper af personer med forskellige barrierer, kan deltage i samme tilbud, fordi mentoren understøtter en håndtering af disse barrierer. Mentorordningen betyder også, at det nu er muligt at støtte personer i at fastholde et job eller en ordinær uddannelse, og dermed undgå tilbagefald til offentlige forsørgelse. Endelig betyder mentorordningen, at personer målrettet kan støttes i at håndtere problemstillinger i forbindelse med misbrug, behandling, økonomi mv. enten forud for eller parallelt med en indsats eller aktivitet. Som nævnt ovenfor vurderes mentorordningen også at have været afgørende for, at den virksomhedsrettede indsats er kommet godt og relativt hurtigt i gang i kommunerne. Omfanget af de etablerede virksomhedscentre vurderes ikke at kunne have nået det omfang, som det har i dag, hvis ikke jobcentrene kunne understøtte indsatsen med mentorordningen. Mentorordningen har så at sige været løftestang til både at få flere personer ud i virksomhedsrettet aktivering og til i det hele taget understøtte udviklingen om, at mere aktivering sker ude på virksomhederne i dag i forhold til for få år siden. I reglerne for mentorordningen er der mulighed for at give mentorstøtte til en gruppe af personer eller en plads. Denne regel har været og er fortsat vigtig for at sikre etablering af tilstrækkelig mange virksomhedscentre til de svagere målgrupper. Anvendelsen af muligheden for at bevilge mentorstøtte til en gruppe eller en plads kan imidlertid udfordre sigtet om, at mentorstøtten skal være individuel og målrettet mod den 12

16 enkelte. Og samtidig er det væsentligt at holde fokus på, at ordningen anvendes som en supplerende del af indsatsen. Hvis ordningen i stigende omfang anvendes som et automatiseret redskab, som gives til flere personer på én gang blot fordi gruppen deltager i en bestemt aktivitet, øges risikoen for, at den individuelle understøtning af indsatsen udebliver. Anbefalinger Mploy vurderer, at bredden i mentorordningens formål og fleksibiliteten i forhold til, hvilken målgruppe, der bevilliges mentorstøtte, hvem der kan være mentor, og hvilke aktiviteter, som personen der modtager mentorstøtte, kan være tilknyttet, understøtter en højere grad af individualisering af beskæftigelsesindsatsen. Denne individualisering vurderes at være afgørende for, at personer med progressionspotentiale, som har behov for støtte udover de standardiserede tilbud i beskæftigelsesindsatsen, kan gøre fremskridt i retning af uddannelse eller beskæftigelse. Med ordningen kan kommunerne tilbyde en indsats, som har potentiale til at løfte en større gruppe af svagere personer, som har brug for målrettet hjælp og støtte til håndtering af de problemstillinger, som står i vejen for disse personers chancer for at gøre fremskridt. Ordningen har derfor potentiale til at understøtte en øget resultatskabelse af den primære beskæftigelsesindsats for den enkelte og for målgruppen generelt. Mploy anbefaler derfor, at: Anbefaling 1 Mentorordningen bevares som et understøttende og supplerende redskab i beskæftigelsesindsatsen for at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse eller uddannelse. Anbefaling 2 Mentorordningen fortsætter med at være et redskab, som kan anvendes bredt på tværs af målgrupper og forskellige aktiviteter. Evalueringskriterium 3: Har kommunerne anvendt mentorordningen til målgrupperne fastlagt i loven? Det er mploys vurdering, at mentorordningen i praksis anvendes i overensstemmelse med lovens intentioner i forhold til målgrupperne, og at ordningen anvendes for en personkreds med et behov for særlig støtte. På baggrund af analysen af de målgrupper og personer kommunerne har tilknyttet en mentor, er det mploys vurdering, at kommunerne generelt anvender mentorordningen til de svagere målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. 13

17 Det er derfor også vurderingen, at mentorordningen anvendes til de personer og målgrupper, ordningen var tænkt i forhold til i forbindelse med ændringer af lovgivningen i 9. De personer, der tilknyttes en mentor i beskæftigelsesindsatsen, har en række karakteristika og barrierer, der sandsynliggør, at personerne har brug for støtte til at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, uddannelse eller ansættelse i job. Der er i nedenstående peget på følgende områder, hvor der vurderes at være et potentiale for at udvikle kommunernes anvendelse af mentorordningen. Mentor til match 3 ledige Analysen viser, at mentorordningen kun i meget begrænset omfang anvendes til personer i match 3 de midlertidige passive. Kun 3 pct. af de personer, der tilknyttes en mentor, kommer fra match 3. Den begrænsede anvendelse af mentorordningen til match 3 skal ses i sammenhæng med, at gruppen kun i begrænset omfang er omfattet af aktivitet og tilbudsgivning. Det betyder, at jobcentrene i mindre omfang har fokus på tilbud om mentorstøtte til denne gruppe. Det er mploys vurdering, at der er et potentiale i forhold til at bruge mentorer mere i indsatsen for de midlertidig passive i match 3. Personerne i match 3 er blandt de svageste ledige, som ofte ikke formår at deltage i de mere standardiserede aktiveringstilbud, som typisk udgør størstedelen af en kommunes beskæftigelsesindsats. Mentorordningen kan være med til at understøtte dynamik og progression i gruppen af match 3. Det vurderes, at en øget og systematisk brug af mentorordningen for de midlertidige passive vil kræve, at der via forsøgsordninger, puljer eller kampagner sættes særlig fokus på mulighederne for og gevinsterne ved at anvende mentorordningen til gruppen. Derudover vurderes det, at det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte en afdækning og udvikling af mentorforløb og mentortyper, der kan skabe resultater for match 3 ledige. Herunder at det formuleres mål og progressionsmålinger for mentorens indsats. Anbefalinger Mploy vurderer, at mentorordningen med fordel kan anvendes mere overfor personer i match 3. Mploy anbefaler derfor, at: Anbefaling 3: Der igangsættes aktiviteter for at fremme kommunernes anvendelse af mentorordningen overfor match 3. Aktiviteterne kan eksempelvis bestå i: Forsøgsaktiviteter eller puljemidler med fokus på at udbrede anvendelsen af mentorordningen til match 3, herunder udvikling af modeller for mentorforløb og mentortyper for match 3 og udvikling af mål og progressionsmålinger for mentorforløbene. Afvikling af en kampagne om anvendelse af mentorordningen til match 3. Afdækning og synliggørelse af eksisterende mentorforløb og mentortyper, der kan skabe resultater for match 3 ledige. 14

18 Mentorer til unge i overgangen fra jobcentret til uddannelsesinstitutioner Analysen viser, at mentorordningen i høj grad anvendes til de unge, men kun i begrænset omfang til unge, der påbegynder en ordinær uddannelse. Analysen giver indtryk af, at unge der påbegynder en ordinær uddannelse kun i begrænset omfang tilknyttes en mentor. Jobcentrenes forventning er ofte, at Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne påtager sig og løser denne opgave, så de unge tilbydes en mentor eller en kontaktperson i uddannelsessystemet. Det har ikke været muligt i denne analyse at afdække, hvorvidt de unge faktisk får tilknyttet en mentor i uddannelsessystemet. Det er dog mploys vurdering, at der er grund til at undersøge og overveje, om der skal sættes mere fokus på brugen af mentorer til unge i overgangen til uddannelsessystemet. Det skal ikke mindst ses i lyset af ambitionen om, at flere unge skal gennemføre en uddannelse samtidig med, at en del af de unge ikke umiddelbart er uddannelsesegnede og motiverede for uddannelse, samt at der fortsat er et betydeligt frafald fra uddannelserne. Anbefalinger Mploy vurderer, at der med fordel kan sættes yderligere fokus på brugen af mentorer i overgangen fra jobcentret til uddannelsesinstitutionerne, og at det bør overvejes om der skal etableres en mentorordning på tværs af beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet. Mploy anbefaler derfor, at: Anbefaling 4 Der sættes fokus på at øge anvendelsen af mentorordningen for unge i overgangen fra jobcentret til uddannelsessystemet, og at det bl.a. sker ved at skabe større klarhed om, hvem der skal vurdere behovet for, og hvem der skal finansiere mentorstøtten. Det anbefales, at snitfladerne præciseres, så det gælder, at for de unge, der er i overgangen til uddannelsessystemet, er det jobcentret, der skal vurdere behovet for og bevilge mentorstøtte i de første 3 måneder efter påbegyndt uddannelse. Herefter skal uddannelsesinstitutionen foretage en konkret vurdering af personens behov for yderligere mentorstøtte og evt. bevilge en fortsættelse af mentorforløbet. Varighed af mentorforløb til forskellige målgrupper Analysen viser, at kommunerne ofte bevilger et mentorforløb med samme varighed, som den aktivitet eller det tilbud borgeren er tilknyttet. De er vurderingen, at sammenfaldet af varigheden af mentorforløbet og aktiveringstilbuddet i mange tilfælde skyldes, at mentoren anvendes til at sikre, at personen gennemfører hele aktiveringstilbuddet. Det er imidlertid samtidig vurderingen, at der i en række tilfælde er tale om, at der automatisk bevilges en mentor fra start til slut til et aktiveringstilbud delvis uafhængig af en vurdering af om personen har behov for mentoren i hele forløbet. 15

19 Problemstillingen med relativ lange mentorforløb vurderes at være størst i forhold til de jobklare ledige, der bevilges en mentor. De jobklare ledige bør alt andet lige kunne indgå i et tilbud på almindelige vilkår hurtigere end de svagere grupper. Anbefalinger Mploy anbefaler, at: Anbefaling 5 Et mentorforløb kun kan bevilliges med en varighed på op til 13 uger ad gangen. Mentorforløbet kan forlænges i op til yderligere 13 uger efter en konkret opfølgning og vurdering. Det anbefales, at forløb for match 1 ledige ikke kan forlænges udover 13 uger. Evalueringskriterium 4: Har kommunerne anvendt mentorordningen med sigte på at skabe udvikling og progression for den enkelte? Det er mploys vurdering, at kommunerne har anvendt mentorordningen efter det overordnede formål fastlagt i lovgivningen og dermed med sigte på at skabe udvikling og progression for den enkelte person frem mod job eller uddannelse. Analysen viser, at mentorordningen anvendes til personer med barrierer og problemstillinger, der kan vanskeliggøre deltagelse i almindelig aktivitet, tilbud, uddannelse eller job. Analysen viser også, at der er sammenhæng mellem kommunernes begrundelser for at bevilge mentor og omfanget og karakteren af personernes barrierer og behov. Endvidere viser analysen, at der er sammenhæng mellem begrundelserne og de konkrete aktiviteter og tilbud, personerne skal deltage i. Kommunerne bevilger mentor med udgangspunkt i en vurdering af borgerens konkrete barrierer, og den aktivitet borgeren skal deltage i. Det vurderes, at kommunerne har foretaget en vurdering af, at mentorstøtten er afgørende for personens deltagelse i aktivitet, tilbud, job eller uddannelse. Det vurderes også, at længden og timetallet for et mentorforløb som hovedregel er fastsat med udgangspunkt i borgerens barrierer og behov samt i forhold til den aktivitet, tilbud mv., som borgeren skal deltage i, og at de timepriser, der betales i forbindelse med mentorforløbene, afspejler den enkelte borgers behov for mentorstøtte. Analysen viser, at der er otte hovedtyper af begrundelser for at bevilge mentorer. De otte begrundelser sigter alle på, at personen tilknyttes en mentor for at få støtte til enten at komme i gang med eller fastholde en aktivitet, et tilbud, et job eller en uddannelse. Alle otte begrundelsestyper har et sigte på at skabe udvikling og progression via bevillingen af mentorforløbet. Dette understøttes af analysens resultater om hvilke typer af mentorer, der arbejdes med i kommunerne, samt de opgaver mentorerne typisk løser. De forskellige mentortyper og de 16

20 tilknyttede opgaver, der er afdækket i analysen, viser at der er et fokus på, at mentoren på forskellige måder skal understøtte personerne i en udvikling og progression frem mod beskæftigelse og uddannelse. Det vurderes således, at kommunerne bevilger mentor med et sigte på, at skabe en positiv udvikling eller progression for den enkelte person frem mod beskæftigelse eller uddannelse eksempelvis via deltagelse i aktiviteter og tilbud mv. Evalueringskriterium 5 og 6: Har kommunerne anvendt mentorordningen som en supplerende indsats? Har kommunerne finansieret udgifter efter mentorordningen efter hensigten? Det er mploys vurdering, at kommunerne i hovedparten af de bevilgede mentorforløb anvender mentorordningen til at tilknytte en person en supplerende indsats, der ligger ud over det, der kan forventes i et almindeligt tilbud og indsats. Det er dog samtidig mploys vurdering, at mentorordningen i visse tilfælde anvendes til at finansiere aktiviteter og opgaver, der i mindre grad er individuelle og direkte knyttet til den enkelte borger. Det gælder eksempelvis når mentorordningen gøres til en fast del af et tilbud eller aktivitet. Det er også mploys vurdering, at kommunerne i hovedparten af tilfældene finansierer udgifter i medfør af mentorordningen efter hensigten. Samtidig synes kommunerne at have et stigende fokus på at anvende mentorordningen på en måde, som er økonomisk fordelagtig for kommunen. Mentorordningen anvendes i stigende omfang med sigte på at optimere hjemtagelsen af refusionen på forsørgelsesydelserne og afholdelse af udgifter uden for rådighedsloftet. Det er mploys vurdering, at kommunernes fokus på mentorordningens finansieringspotentiale skal ses i lyset af, at lovgivningen om mentorordningen giver relative brede og fleksible muligheder for at anvende ordningen, at der er indbygget økonomiske incitamenter for kommunerne til at anvende ordningen samtidig med, at mange kommuner oplever et pres på ressourcerne til beskæftigelsesindsatsen. Analysen har afdækket otte forskellige modeller for, hvordan kommunerne bruger mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen. Seks af modellerne vurderes at være relativ gængse og udbredte, mens de to sidste modeller vurderes at være mindre udbredte. Alle otte afdækkede modeller er målrettet mod svagere målgrupper i beskæftigelsesindsatsen og dermed mod personer, der har brug for støtte fra en mentor. Og alle modeller har som hovedformål og sigte, at personerne der tilknyttes en mentor opnår og fastholder aktivitet, tilbud, job eller uddannelse. De fleste modeller vurderes fuldt ud at leve op til lovgivningens intentioner for mentorordningen. Det gælder de mentorforløb, hvor en person, der er i et tilbud i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og får tilknyttet en mentor, og de mentorforløb, hvor en person, der er i job eller ikke er i aktivitet, får tilknyttet en mentor. 17

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Strategipapir: Aktivering af ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge,

Strategipapir: Aktivering af ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, Vision/ Det overordnede mål Indledning Rette tilbud til rette borger med henblik på at bringe borgeren i ordinært arbejde eller ordinær uddannelse. Fokus i indsatsen er på virksomhedsrettet aktivering

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune

1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 1.Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune 08. november Sagsbeh: ToNi, ThRa Sagsnr.: /0055360 Dokumentnr.: Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomi- og Administrationsstaben

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Mentorindsats i Svendborg Kommune

Mentorindsats i Svendborg Kommune Mentorindsats i Svendborg Kommune Indenfor beskæftigelsesområdet er der mulighed for at bevilge mentorstøtte som et led i en beskæftigelsesrettet indsats. Mentorstøtten er tænkt som en midlertidig indsats,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik N o t a t April 2017 Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

N O TAT. Implementering af ungepakken

N O TAT. Implementering af ungepakken N O TAT Implementering af ungepakken Folketinget har før sommerferien vedtaget den såkaldte ungepakke Flere unge i uddannelse og job. I dette notat kan du læse nærmere om målene med ungepakken og de konkrete

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune

Redegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Notat Maj 2011 Redegørelse om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Baggrund For at styrke integrationsindsatsen og hjælpe indvandrere med at få kontakt

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011)

Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011) Indsatsplan for Jobcenter Hørsholm (tillæg til Beskæftigelsesplan 2011) Formålet med indsatsplanen er at konkretisere strategien i Beskæftigelsesplan 2011. Jobcentret har valgt at udarbejde en indsatsplan

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Analyse af ungegruppen i Sønderborg Kommune

Analyse af ungegruppen i Sønderborg Kommune Analyse af ungegruppen i Sønderborg Kommune 212 Januar 212 Forord Sønderborg Kommune har bedt mploy a/s om at udarbejde en analyse af ungegruppen og ungeindsatsen i kommunen. Formålet med analysen er at

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Skabelonen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2012 er stort set uændret, men forenklet på enkelte punkter.

Skabelonen for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2012 er stort set uændret, men forenklet på enkelte punkter. > sfø : sst Samtlige kommuner Samtlige jobcentre Beskæftigelsesregionerne Skabelonen for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsen har i lighed med tidligere år udarbejdet en

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning august 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved

Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved Opsamling på temamøde i Beskæftigelsesudvalget i Næstved 15. september 2016 Beskæftigelsesudvalget i Næstved Kommune har besluttet at gennemføre en strategiproces, som skal føre frem til formulering af

Læs mere