ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

Transkript

1 ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) Er integreret byvandsforvaltning vejen til bedre klimatilpasning? Fagligt projekt: Integreret forvaltning af vand i byer - analyse af institutionelle, lovgivningsmæssige og finansielle aspekter BILAGSRAPPORT, Juli 2013 Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Bilagsrapport til slutrapport July 2013

2 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse med ISO 9001for kvalitetsledelse. Godkendt af X Approved by bilagsrapport_vib-integreret forvaltning af vand i byer_ip09 / PLJ-MFE /

3 ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) Er integreret byvandsforvaltning vejen til bedre klimatilpasning? Fagligt projekt: Integreret forvaltning af vand i byer - analyse af institutionelle, lovgivningsmæssige og finansielle aspekter BILAGSRAPPORT Udarbejdet for Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Photo: Copyright: DHI/Istock/Mario Loiselle Projektleder Palle Lindgaard-Jørgensen og Miriam Feilberg Projektnummer Godkendelsesdato 29. juli 2013 Klassifikation Åben DHI Agern Alle Hørsholm Telefon: Telefax: dhi@dhigroup.com

4 bilagsrapport_vib-integreret forvaltning af vand i byer_ip09 / PLJ-MFE /

5 INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG BILAG A Den danske vandsektor Analyse i forhold til 17 OECD lande BILAG B 4 udvalgte international cases BILAG C Oversigt over internationale cases BILAG D Nationale cases Oversigt og barrierer BILAG E - Udestående barrierer efter vandsektorreformerne BILAG F SWOT analyse BILAG G.1 Projektrapporter til Vand i Byer, BILAG G.2 Projektrapporter til Vand i Byer, BILAG G Nye milepæle for 2013 BILAG H Integreret Forvaltning af Vand i Byer (artikel fra Dansk Vand ) BILAG I OECD analysens modeller BILAG J 15 cases BILAG K Deltagere i arbejdsgrupper i

6 ii bilagsrapport_vib-integreret forvaltning af vand i byer_ip09 / PLJ-MFE /

7 Denne rapport er bilagsrapport til hovedrapporten ViB Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09). 1

8 2 bilagsrapport_vib-integreret forvaltning af vand i byer_ip09 / PLJ-MFE /

9 BILAG

10 bilagsrapport_vib-integreret forvaltning af vand i byer_ip09 / PLJ-MFE /

11 BILAG A Den danske vandsektor Analyse i forhold til 17 OECD lande

12 bilagsrapport_vib-integreret forvaltning af vand i byer_ip09 / PLJ-MFE /

13 1. Fordeling af roller på tværs af ministerier og offentlige organer Udformning og implementering af vandpolitiker policy-udvikling Områder a. Vandressour cer b. Vandforsyning c. Spildevandsbehandling Roller Husholdning Landbrug Industri d. Klimatilpasning Strategi, prioritering og planlægning (inkl. infrastruktur) Udarbejdelse og implementerin g af politikker (lovgivning) Information, overvågning og evaluering Interessentern es deltagelse (borgernes bevidsthed osv.) Naturstyrelsen Naturstyrelsen Naturstyrelsen Generel national lovgivning, implementeres på vandområdet af Naturstyrelsen Andet (beskriv) Uddybende kommentarer: a. Vandressourcer Strategi og planlægning På baggrund af Vandrammedirektivet og øvrige EU-direktiver udarbejder Naturstyrelsen en national vandpolicy og strategi, som udmøntes gennem lov om miljømål, en ramme for vand- og naturplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande og for hvert udarbejdes vandplaner baseret på indspil fra kommunerne. Grundvandsdirektivet er udgangspunkt for policy ift. grundvand og udarbejdelse af handlingsplaner for drikkevand. Grundvand er også indarbejdet i vandplanerne. Lovgivning Naturstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af lovgivning på området. Lovgivningsmæssigt er det omfattet af Vandforsyningsloven, Vandsektorloven, Miljøbeskyttelsesloven og diverse bekendtgørelser om kortlægning og beskyttelse og indsatskortlægning. Ud fra dette udarbejder kommunerne de lokale planer på baggrund af bekendtgørelser, vejledninger og nationale strategier, som indeholder et stort råderum til kommunerne.

14 Monitering og evaluering Naturstyrelsen udvikler rammerne for monitering og evaluering af miljøindsatsen, som kommunerne i praksis er ansvarlig for bortset fra store nationale anlæg eller anlæg, der rækker udover to kommunegrænser, som f.eks. Skjern Å projekter, som havde national betydning og hvor NST stod for projektledelsen. VVM-reglerne i dag indeholder også krav til overvågning og evaluering. Inddragelse af interessenter NST udvikler policy for borgerinddragelse, men inddrager generelt interessenterne omkring implementering. Der er med den nye regering f.eks. Dialogforum for klimatilpasning, som skal bidrage til udvikling af nationale strategi. Der er tilsvarende fora for andre områder, hvor de primære aktører inddrages. Lovgivningsprocessen følger gængse procedurer omkring høringer og høringsportaler mv. hvor man sikrer overholdelse af Århuskonventionen, Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Ombudsmandsafgørelser. Borgerne høres i forbindelse med lovforslag og revision af dem. b. Vandforsyning Strategi og planlægning NST udarbejder strategi baseret på forbrugsoplysninger bl.a. fra DANVA og private forsyninger. Kommunerne registrerer deres vandmængder og dette samles nationalt. Overvågningsdata er udgangspunkt for national strategi om at sænke vandforbruget. Dette implementeres i praksis af kommunerne Prioritering af forbruget baseres på faste regler fra vand- og naturplaner, som giver rammer for vandindvinding og sikring af nødvendige ressourcer til søer og vandløb. 35 % af ressourcen må indvindes. Dette reguleres også via takster, da forsyningerne skal betale for boretilladelser og for den anvendte vandmængde. Forbruget er stadig faldende. I Danmark er der generelt samme regler for husholdning, landbrug og industri. Dog har landbruget en anden prissætning på noget af vandforbruget, da det ikke skal spildevandsbehandles. Dette kan også gælde for nogle industrier. Der er nationale rammer, men konkret prissætning i hver forsyning. Kommunerne giver indvindingstilladelser indenfor nationale rammer. Hvis egen boring betales pr. måler. Lovgivning Som for ressourcer. NST udvikler lov og policy, mens kommunerne forvalter. Monitering og Evaluering NST udvikler rammerne, men monitering af forbruget implementeres i kommunerne. Inddragelse af interessenter Som for ressourcer. Kommunerne skal følge samme regler omkring borgerinddragelse. c. Spildevand Strategi og planlægning NST udarbejder strategi og policy. Der er en tæt kobling mellem spildevand og klimatilpasning, som på sigt vil blive koblet tættere i policy og lovgivning. Kommunerne udvikler spildevandsplaner, som skal følge kommuneplanerne. Lovgivning Som ovenfor. NST udvikler lov og policy, mens kommunerne forvalter. Lovpakken består af Vandsektorloven, Miljøbeskyttelsesloven, Spildevandsbekendtgørelsen. Der er en flydende overgang mellem spildevand, regnvand og klimatilpasning og regulering af spildevand indeholder et stort element af klimatilpasning. Vandsektorloven er under revision og skal også vurderes omkring mulighederne for alternative former for

15 klimatilpasning og spildevand/regnvandshåndtering og der arbejdes med at fastlægge en mere præcis opdeling mellem de enkelte aktører og give et detaljeret billede af opdelingerne mellem dem, og det skal præciseres hvem, der finansierer hvad. Der skal også udvikles nye vejledninger for miljø- og servicemål. Monitering og Evaluering NST udvikler rammerne, men monitering af forbruget implementeres i kommunerne. Inddragelse af interessenter Som for ressourcer. Kommunerne skal følge samme regler omkring borgerinddragelse. d. Klimatilpasning Følger samme model som ovenstående. NST udvikler policy og lovgivning, mens kommunerne implementerer. Nogle områder er under udvikling efter at den nye regering trådte til. Sammenligning med andre OECD-lande Antal aktører involveret i Water Policy Making og lovgivning på centralt hold Series DK NL POR AUS ESP FRA ITA BE UK USA GRE 2. Institutionel kortlægning til brug for kvalitetsstandarder og regulering hvem fastlægger rammer for standarder Områder Vandressourcer Vandforsyning Spildevandsbehandling Roller Husholdning Landbrug Industri Klimatilpasning Tilladelse til Naturstyrelsen -

16 anvendelse Kvalitetsstandarder Naturstyrelsen NST Overholdelse af leveringsforpligtelser Økonomisk regulering (takster m.m.) - Naturstyrelsen Finansministeriet NST Miljøregulering (håndhævelse af normer m.m.) Naturstyrelsen - Kontrol på regionalt niveau af håndhævelsen af nationale forordninger Andet (beskriv) Naturstyrelsen, Miljøcentrene NST Uddybende kommentarer: a. Vandressourcer NST fastlægger rammerne for standarder, som kommunerne håndterer tilladelser på baggrund af, bortset fra økonomisk regulering, hvor Finansministeriet (Forsyningssekretariatet) fastlægger rammerne. b. c. Vandforsyning og spildevand NST fastlægger de nationale standarder, som kommunerne forvalter på baggrund af. Miljøcentrene er lokal kontrolinstans. Til brug for udvikling af spildevandsplan skal forsyningerne levere kort, der angiver spildevandskapacitet. d. Klimatilpasning Nationale rammer fastlægges af NST, bortset fra økonomisk regulering. Mulighederne for at anvende takstmidler til klimatilpasning besluttes af Forsyningssekretariatet og er et af de områder, som omfattes af lovrevisionen. Der er i sommeren 2012 indgået en aftale mellem staten og KL om nye rammer omkring finansiering af tiltag, som forpligter kommunerne og skaber fremadrettede rammer for deres arbejde med klimatilpasning. Baseret på nationale rammer er kommunerne ansvarlig for risiko-kortlægning ift. oversvømmelser, indsatsområder for klimatilpasning og behov for yderligere tiltag.

17 Et af tiltagene i den nye lov er at kommunerne skal koordinere med omliggende kommuner omkring håndtering af spildevand og klimatilpasning. Krav omkring koordinering bliver indarbejdet i vejledning til indsats i kommunerne. Kommunerne i vandoplandene skal koordinere indsatsen. I forhold til risiko-kortlægning stiller NST nationale oversvømmelseskort til rådighed for kommunerne, mens Forsyningerne stiller de nødvendige spildevandskort til rådighed for kommunerne. Sammenligning med andre OECD-lande Antal aktører involveret i regulering og fastlæggelse af standarder for vand og klima på centralt hold Series DK NL AUS POR FRA ITA UK ESP USA GRE BE 3. Koordinering af vandpolitik på regeringsniveau på tværs af ministerier og offentlige organer Eksisterende koordineringsmekanismer på tværs af ministerier/offentlige organer Ja Nej Detaljer (navn, website, kontaktdetaljer, beskrivelse, eksempler osv.) Et vandministerium x Miljøministeriet En central styrelse for vandrelaterede emner x Naturstyrelsen Ad hoc struktur på højt niveau (et nationalt råd el.lign.) x På Klimatilpasning Et tværministerielt organ (udvalg, kommission m.m.) x På Klimatilpasning

18 Et tværinstitutionelt program x På Klimatilpasning En ekspert-koordineringsgruppe x Formaliseret for Klimatilpasning, men i praksis tæt koordination også for vand En tværministeriel ordning til behandling af territoriale vandproblemer x Andet (beskriv) Tværministerielle organer ift. klimatilpasning: Koordinationsenheden for Klimatilpasning Dialogforum for Klimatilpasning Sammenligning med andre OECD lande 4. Institutionel kortlægning af roller og ansvar inden for vandpolitik på regionalt niveau: Roller på tværs af lokale og regionale myndigheder Aktører på regionalt niveau Områder Vandressourcer Vandforsyning Husholdning Landbrug Industri Spildevandsbehandling Klimatilpasning Kommuner x x x x Regioner (provinser, stater i x

19 føderale lande, selvstændige regioner, distrikter osv.) Tværkommunale organer Vandspecifikke organer (f.eks. valgte bestyrelser m.m.) Koordineringsorgan for oplandsområder - x x Kommer med revideret lov Vandoplandsstyregrupper Andet (beskriv) Sammenligning med andre OECD lande 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Vandresourcer Vandforsyning Vand-bruger organisationer Oplandsorganisationer 0,5 0 DK NL AUS POR FRA ITA UK ESP USA GRE BE 5. Eksisterende mekanismer til koordinering af vandpolitik mellem forskellige regeringsniveauer og på national og regionalt niveau Eksisterende mekanisme for vertikal koordinering og territorial effektivitet inden for vandpolitik Koordineringsorgan for oplandsområder (RBO er) x Ja Nej n/a Detaljer (kontaktdetaljer, website osv.) VOS Kommer også krav om koordination for klimatilpasning med nye lov, ellers

20 klageadgang. Regler vedr. fordeling af roller blandt aktører x Koordineringsorgan eller kommission Kontraktmæssige aftaler (mellem centrale og lokale regeringer, centrale og regionale regeringer samt regionale og lokale regeringer) x x Formidlende organer og aktører (f.eks. statsterritoriale repræsentanter) x F.eks. Dialogforum for Klimatilpasning Finansielle overførsler eller incitamenter - Resultatindikatorer - Fælles databaser x Novana, Jupiter, Miljøportalen Sektorspecifikke konferencer mellem centrale og regionale vand-aktører Multi-sektorspecifikke konferencer Konsultation af private interessenter (profitog nonprofit-aktører) Andet (beskriv) x x x Høring bl.a. på borger.dk og til udvalgte interessenter. Sammenligning med andre OECD lande Konsultation af private Multi-sektorspecifikke Fælles databaser Resultatindikatorer Finansielle overførsler eller Formidlende organer og Kontraktmæssige aftaler Koordineringsorgan eller Regler vedr. fordeling af roller Koordineringsorgan for OECD 17 DK

21 Lovgivning, barrierer, integration og aktører i vandsektoren 1. Lovgivning og EU Direktiver væsentligst for bedre klimatilpasning i Danmark: Vandrammedirektiv, Vandplaner, Naturplaner, Lov om Miljømål, Vandplaner, Grundvandsdirektiv, Handlingsplan for Drikkevand, Vandsektorloven, Miljøbeskyttelsesloven, Kortlægning af Beskyttelseszoner, Indsatskortlægning udgangspunkt for kommunal planlægning. 2. Oplevede generelle barrierer for bedre klimatilpasning Institutionelle: Finansielle: Det finansielle grundlag for kommunernes aktiviteter omkring klimatilpasning er uklart. Lovgivningsmæssige: Ingen lovgivning i dag forpligter kommunerne til at arbejde med klimatilpasning. Den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL skaber fremadrettede rammer omkring det. 3. Forslag til forbedringer: Institutionelle: Der bliver arbejdet med dels en præcisering af vandsektorloven og dels egentlige ændringer med det formål at være klar til risikokortlægning og indsatserne tidligt i 2013, så det kan komme med i revisionen af kommunernes planer med udgangen af Det ligger også i Regeringsgrundlaget, at man skal være klar med klimatilpasningsplaner indenfor en 2-årig periode. Med de nye tiltag forventes der at opnås en mere hensigtsmæssig opdeling så kommunerne vil være i stand til at udføre klimatilpasningen. Der forventes ikke gennemgribende ændringer i det institutionelle set-up og det vil fortsat være Miljøministeriet og Naturstyrelsen som er ansvarlig for rammerne omkring klimatilpasning, mens implementeringen ligger i kommunerne. Finansielle: For at sikre det økonomiske grundlag for arbejdet med klimatilpasning i kommunerne er en revision af vandsektorloven under udarbejdelse. Den skal skabe klarhed over økonomiske rammer for kortlægning og risikovurdering, så kommunerne i praksis kan leve op til forventningerne og der er en klar sammenhæng mellem forventninger til klimatilpasning fra borgerne og kommunernes mulighedere for at leve op til det. Lovgivningsmæssige: Bliver adresseret med revisionen af loven. 4. Oplevede barrierer for bedre vertikal og horisontal integration af dansk klimatilpasning Der er en høj grad af horisontal og vertikal integration i praksis og der opleves ikke markante barrierer her, men det kan der være i den praktiske udførelse, hvor man må afvente at revisionen af loven træder i kraft, før den kan evalueres. Der er i første omgang prioriteret en indsats indenfor vand-området, men andre områder varme, storme mv. kan også blive inddraget senere. Det vil sætte fokus på behovet for øget integration mellem forskellige sektorer.

22 Vandoplandsstyregrupper en ramme om koordination? 1 Som et led i implementeringen af Vandrammedirektivet, de nationale vandplaner og en forstærket indsats omkring vådområder og ådale indgik KL og Miljøministeriet i 2009 en aftale om udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen. Aftalen fastlagde indsatsen, herunder nedsættelsen af en national styregruppe., som overvåger fremdriften i indsatsen. Den fastlagde også, at der skal etableres VandOplandsStyregrupper (VOS) i de 23 danske vandoplande, dog først og fremmest der, hvor der er behov for en øget indsats omkring nitratreduktion. For hvert vandopland udarbejdes en vandoplandsplan, en slags projektkatalog over konkrete projekter, der bl.a. skal sikre at reduktionsmålene for næringsstofferne kan opfyldes. Inden for hvert vandopland skulle beliggenhedskommunerne senest 1. marts 2010 nedsætte en vandoplandsstyregruppe. Deltagelse aftales mellem alle kommuner i vandoplandet. Det er således muligt, hvis der er enighed herom, at nogle kommuner ikke deltager i styregruppen, f.eks. hvis der ikke skal gennemføres projekter i kommunen. Således kommer styregruppen kun til at bestå af de kommuner, hvor de konkrete projekter vil komme til at ligge inkl. de kommende projektansvarlige kommuner. En af de deltagende kommuner skal påtage sig formandskabet. Formandskabet er kontaktpunkt for statslige styrelser og andre, og skal senere fremsende vandoplandsplan og opdateringer heraf samt rapporteringer af nøgleoplysninger til Skov- og Naturstyrelsen (SNS). Oversigt over vandområder og VOS er Opgaver for vandoplandsstyregruppen 1 Fra naturstyrelsens hjemmeside

23 1. Udarbejde plan for vandoplandet hvoraf mulige projekter, deres økonomi, reduktion af næringsstof og overordnet tidsplan for gennemførelse fremgår. 2. Udpeger een projektejer (kommune) for hver forundersøgelse og for hver projektgennemførelse blandt styregruppens medlemmer. 3. Beslutter hvilke projektmuligheder, der skal søges om midler til forundersøgelse for og hvilke projekter der skal søges om midler til gennemførelse af. 4. Identificerer de 50% (mindst) af projekterne der forventes gennemført i vandoplandet, som der bliver indgivet ansøgning om forundersøgelse af inden1. juni Rapporterer nøgleoplysninger for fremdriften i vandoplandet to gange årligt til national styregruppe. 6. Vurderer private VMPIII projekters overensstemmelse med vandoplandsplanen Vandoplandsplanen Vandoplandsplanen er et redskab til planlægning (rammestyring) af den indsats der efter aftalen skal foretages i koordination mellem de involverede kommuner i vandoplandet. Desuden bruges den som grundlag for at orientere den nationale styregruppe om status og planer for indsatsen. Arbejdsgruppen omkring oplande kan diskutere om denne ramme og inddeling kan være anvendelig ift. klimatilpasning og ekstrem regn?

24

25 BILAG B 4 udvalgte international cases

26 bilagsrapport_vib-integreret forvaltning af vand i byer_ip09 / PLJ-MFE /

27 Tabel ZZ Internationale modeller for forvaltning af vand - med vægt på byvand Integreret forvaltning- Udvalgt model Holland USA (Portland) Singapore Australien (Melbourne) Regeringspolitik for decentral forvaltning på vandområdet Ny vandlov fra 2009 baseret på Integreret forvaltning af vand (ferskvand og marint). Der er en særskilt lov for den regionale vandmyndighed er fra Ikke specifikt baseret på integreret forvaltning. Lovgivning baseret på en lang række love fra 1970erne. Integreret forvaltning af vand reguleret via en række nyere love bl.a. fra PUB er det nationale vandagentur som er en lovbestemt kommission med et meget stærkt mandat indenfor hele vandkredsløb et. Vandlov fra 2007 baseret på Integreret forvaltning af vand. Melbournes vand forvaltes under en lov fra 1989 for Victoria State. Melbourne Water er en water corporation etableret af Victoria State vandminister en med en meget stærkt mandat indenfor hele vandkredslø bet fastlagt i loven herunder også et mandat til at udarbejde bekendtgøre lser Oplandsforvaltnin g? Ja i 26 oplande som forvaltes af regionale vandmyndighed er (decentraliseret myndighed)og som er på samme niveau som kommuner og derfor også referer til provinsmyndigh eder Ja, forvaltning i oplandområdetwatersheds- hvor hver stat (f.eks Oregon) har mere end 100 water sheds. Der er en watershed organisation for hver watershed. Ja, alt vand forvaltes i oplande af PUB Ja, generelt forvaltes i oplande bl.a. i forbindelse med de større byer som Melbourne, men i Murray Darling bassinet er forvaltningen gået tilbage til

28 Integreret forvaltning- Udvalgt model Holland USA (Portland) Singapore Australien (Melbourne) provinserne i oplandet Forvaltning i vandkæden (drikkevandafløbspildevandbehan dling) Opdelt på tre institutioner: drikkevandsfors yning (som er privatiseret) kommuner og regionale vandmyndighed er Opdelt på to institutioner: En for Drikkevand (Portland Utility Board) og en (Portland Environmental Services en afdeling af byadministrationen) for den øvrige vandkæde afløb (herunder regnvand), og spildevand samlet i en institution (Portland Water) Singapore har en total adskillelse af regnvand og spildevandsys tem. Drikkevand, regnvand afløbssysteme r og spildevand herunder genanvendels e af spildevand og forvaltes af PUB Samlet i en institution (Melbourne Water) som dækker hele vandkæden fra resurse til recipient Ansvarsfordeling med hovedvægt på planlægning og implementering Drikkevand vandresurse Overfladevand ansvar hos regional vandmyndighed er, større kilder nationalt ansvar. Grundvand ansvar hos provinser Portland Utility Board PUB Melbourne Water Drikkevand Vandselskaber (private) men offentligt ejet og reguleret Portland Utility Board PUB Melbourne Water Regnvand og oversvømm else kommuner Portland Environmental Services PUB Melbourne Water Afløbsvand og system Kommuner Portland Environmental Services PUB Melbourne Water vejvand 6 regionale vandmyndighed er har også et ansvar for dette med henblik på afvanding or rensning Portland Environmental Services med henblik på forureningsbegræn sning- PUB for genanvendels e af vand fra vejekoordinering med andre myndigheder for afdræning

29 Integreret forvaltning- Udvalgt model Holland USA (Portland) Singapore Australien (Melbourne) Spildevand rensning Regionale vandmyndighed er driver 360 rensningsanlæg Portland Environmental Services PUB Melbourne Water recipient Regionale vandmyndighed er Portland Environmental Services Miljømyndighe der Melbourne Water

30

31 BILAG C Oversigt over internationale cases

32 bilagsrapport_vib-integreret forvaltning af vand i byer_ip09 / PLJ-MFE /

33 Resume af litteratur undersøgelse af internationale erfaringer med forvaltning af regnvand- med særlig fokus på ekstremregn. Indledning Litteraturundersøgelsen viser at tiltag til at ændre forvaltningen af regnvand i byer sker på globalt niveau og at der er mange og forskelligartede drivkræfter for denne udvikling. I områder med vandmangel (f.eks Australien) et det den øgede urbanisering og mangel på vand som er drivkraften, i England har oversvømmelserne i 2007 været drivkraften bag ny lovgivning og nye rammer for lokale overfladevandsplaner, Frankrig har løbende revideret og styrket beredskab mod oversvømmelser i byer i forbindelse med katastrofesituationer og New York og Portland har iværksat planer for regnvand for at forbedre kvaliteten af bynære recipienter med henblik på at øge livskvaliteten for borgere som bruger disse som rekreative områder. Selvom tiltagene især er rettet mod at løse forskelig artede problemstillinger, så er ekstremregn altid blevet adresseret i et eller andet omfang. Dette skal nok ses i lyset af at mange lande og byer er i gang med at udarbejde klimahandlingsplaner og at mange byer allerede har haft oversvømmelser. Den følgende gennemgang af litteratur- baseret på 12 udvalgte case beskrivelser (annex 1) inddrager derfor både erfaringer fra lande og byer hvor fokus har været på tiltag mod oversvømmelse og erfaringer fra forvaltning af regnvand selv om hovedformålet ikke har været på forvaltning af regnvand under ekstrem regn situationer. International enighed om behovet for integreret forvaltning af vand i byer En FN- analyse, som blev præsenteret ved Rio+20 konferencen i år, viser, at integreret forvaltning af vand på nationalt plan og i afstrømningsområder har etableret sig globalt som den mest anvendte tilgang til vandforvaltning. Mange lande har én institution, som koordinerer vandområdet, samt en række institutioner, som koordinerer samarbejdet og forvaltningen af vandet inden for landets væsentlige afstrømningsområder. Vandrammedirektivet og udarbejdelsen af vandhandlingsplaner er et eksempel på en sådan udvikling - fra opdelte sektordirektiver til et direktiv, som integrerer vandforvaltning. Der er gennem de seneste årtier udviklet en lang række koncepter og tilhørende vejledninger for integrering af forvaltning af vand i byer (case 6) såsom Integreret forvaltning af oversvømmelser, integreret forvaltning af vand i byer, forvaltning af den totale vandcyklus og bæredygtig dræning. Fælles for disse er de ser på forvaltning af byens samlede vandresurse, ser på vandet i dets naturlige afstrømningsområder og ikke ser forvaltning af regnvand isoleret fra vandforsynings- og spildevandsforvaltning. For kystnære byer er forvaltningen af oversvømmelser fra havet også inddraget. Nationale love og lokale strategier og handlingsplaner for oversvømmelser tilpasses det nationale og lokale risikobillede Mange byer har allerede oplevet oversvømmelser og skader som dem, København oplevede ved skybruddet den 2. juli Litteraturgennemgangen viser at der stigende omfang foretages analyser af historiske oversvømmelser som både ser få omfanget af skader og hvad skaderne skyldtes og på hvordan beredskabet fungerede før, under og efter

34 oversvømmelsen (case 2,3,11). Ligeledes har udarbejdelse af planer for tilpasning til et ændret klima på lande og byniveau, har været et startpunkt for yderligere analyser af oversvømmelsesrisici(case 3,6, 7,8, 9,). England men også Frankrig har vurderet på nationalt niveau at risici fra oversvømmelser ikke blot kommer fra floder, søer og havet men også fra regnvand som afstrømmer på overflader. England er det land som mest konsekvent har håndteret denne risiko- med etablering af ny lovgivning og nye regler på nationalt og lokalt niveau. Denne indsats supplerer og er en integreret del af den nationale indsats med implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv og har ført til en væsentlig øget forståelse af de lokale risici for oversvømmelse(case 3, 6, 11). Risikovurderingen er som oftest resulteret i at den eksisterende infrastruktur herunder især kloakkerne ikke har tilstrækkelig kapacitet til at bortlede de store vandmænger der forekommer på overflader ved ekstremregn. Der skelnes ved udarbejdelsen af risikovurdering ofte mellem 10, 100 or 1000 års regnhændelser. Der er i både England og Frankrig afprøvet et bredt spektrum af handlemuligheder til forebyggelse af skader som kan opstå ved oversvømmelser: På den enkelte ejendom (case 5,6 i England og case 2 i Frankrig) hvor det har været vurderet at risikoen var begrænset til et overkommeligt antal af ejendomme og at en indsats på dette niveau var mest cost-effektivt I kvarterer eller hele bydele med høj risiko for oversvømmelse og hvor risikoen ikke er begrænset til enkelte ejendomme. Her er der taget en lang række tiltag til at sikre bedre afledning af vand gennem etablering af nye rørsystemer og pumpeanlæg ( 7, 12) via ændring af eksisterende veje og andre ruter som kan sikre hurtig afstrømning (6, 9, 11) gennem etablering af lokale decentrale holdebassiner (6,7, 8, 9,11), vådområder og etablering af grønne og blå tage. I nye byområder bruges design principper som Water Sensitive Urban design til at indbygge specielle hensyn til afledning og anvendelse af vand i byområder. (case 8, 9) Etablering af bedre informationssystemer til risikovurdering, overvågning og varsling af oversvømmelser og beredskab før, under og efter oversvømmelsen (case 2, 11). Handlingsplaner for dræning og oversvømmelse baseres som oftest på en kombination af koordinerede tekniske grå (infrastruktur) grønne (tage, grønne veje og vårområder) og blå (rtage, vandpladser etc) løsninger Flere cases kombinerer en række tekniske løsninger til at opnå reduktion i oversvømmeler, overløb fra kloak og rensningsanlæg (7, 8, 9, 10) Eksempelvis har Rotterdam udviklet en række innovative løsninger, og lavet en meget detaljeret beskrivelse af hvilke områder der ville blive oversvømmet og tilpasse planer specifikt til disse områder. Specielt i den indre og tæt bebyggede del af byen er der arbejdet med vandpladser som er designet som bassiner som er tørre 90% af året, ca 30 gange årligt vandfyldt så de kan bruges som vandlegepladser og ca. en gang om året fyldt med en vandstand på 1 meter. Der er anlagt vandveje som er forsænket og kan fungere som bassiner, parkeringsgarager som kan fungere som cisterner, grønne tage og blå tage (tage som kan fungere som midlertidig bassiner til at holde og forsinke vandet). Udenfor den indre by anlægges store regnvandsbassiner og forskellige grønne løsninger med inddragelse af floder, søer og vådområder. Den detaljerede, langsigtede og integrerede planlægning er sket i et tæt samarbejde mellem vandforvaltning, byplanlæggere og landskabsarkitekter

35 Partnerskaber ledet af en lokal myndighed er den foretrukne model for forebyggelse og styrket beredskab De gennemgåede cases viser at ansvaret for forebyggelse og beredskab i alle tilfælde ligge på lokalt forvaltningsniveau og at det typiske er det en kommune, en bydel eller den institution, der også har ansvar for afstrømningsområdet, hvori byen ligger, som har det koordinerende ansvar (4). I mange lande er der et stort antal aktører i vandsektoren (se eksempelvis case 9) og håndtering af regnvand involverer en række institutioner i afstrømningsområdet for regnvandet. Den helt dominerende model for håndtering af regnvand er derfor en partnerskabsmodel hvor de involverede institutioner bidrager forvaltningsmæssigt og finansielt indenfor de mandater og budgetter de har. (case 3, 8, 9, 10, 11) Partnerskaber kræver imidlertid lederskab. I England giver den nye lovgivning fra 2012 dels er givet en ny rolle og mandat til en af de eksisterende lokale myndighed til at være den ledende institution som dels skal etablere de nødvendige partnerskaber til at udarbejde en overfladevandsstrategi og implementere overfladevandsplaner. For at styrke partnerskaberne er der udarbejdet vejledning i hvordan partnere motiveres til at indgå i partnerskaber og hvordan partnerskabsmodeller etableres. (case 3 og 11) Mange nye finansieringsmodeller er under afprøvning Under det engelske program Making Space for Water indgik flere institutioners programmer og budgetter hvor bidrag skete indenfor eksisterende mandater og finansieringsmuligheder. Et eksempel angav en løsning med oversvømmelsessikring fra floder betalt via nationalt budget, separering af kloaksystem betalt af vandselskab, udvikling af lokal dræning (lokal myndighed), vedligehold af afledningsruter for overfladeafstrømning (lokal myndighed), øget afvanding via veje (lokal myndighed). I andre tilfælde er finansieringen af håndtering af regnvand og oversvømmelse finansieret som en del af den samlede finansiering af nye byområder eller ved renovering/byfornyelse/kvarterløft af eksisterende områder (case 7, 8, 9, 10). I Frankrig er der etableret et solidarisk forsikringssystem som afdækker den enkelte borgers risiko gennem en øget betaling af præmie (case 2). Palle Lindgaard-Jørgensen, DHI 20 August 2012

36 Bilag: Cases - internationale erfaringer Case 1. Titel: Urban Flood Risk Management- Conceptual and planning Frameworks (internationale koncepter og planer for forvaltning af oversvømmelser) Reference: Overordnet problemstilling: Der er internationalt enighed om at begrænsningerne for en forbedret forvaltning af oversvømmelser er: mangel på risikovurdering, indarbejdelse af risikofaktorer i planlægningsprocessen, koordinering af arbejde på tværs af institutioner, mangel på informationsudveksling mellem involverede institutioner, mangel på investeringsbeslutninger som integreret budgetter fra involverede institutioner og mangel på konsultation af de som oversvømmes. Der findes en lang række koncepter for forvaltning af vand fra afstrømning af vand fra byer. Den følgende oversigt viser nogle karakteristika for disse. 2. Indhold af indsats:((i)integrated flood Management. Dette koncept er en del afl Integreret forvaltning af vand i byer og baserer sig på disse principper samt principperne for risiko forvaltning. Grundlæggende for dette koncept er at det baserer sig på en kombination af politik, regulering, finansielle og fysiske instrumenter, som har fokus på at kunne håndtere oversvømmelsen samtidig med at det accepteres at oversvømmelser ikke kan undgås. Principperne bag er at anvende afstrømningsområdet som ramme for indsatsen, at behandle oversvømmelser som en del af vandkredsløbet, integrere forvaltning af vand og land, anvende et mix af strategier for risiko forvaltning, sikre samarbejde mellem aktører og sikre en participatorisk tilgang.. (ii) Total Water Cycle Management. Dette koncept har sit fokus på sammenhængen mellem forvaltning af regnvand og vandforsyning og spildevandsrensning. Der er stigende erkendelse i nogle lande som anvender dette koncept at det måske ikke nødvendigvis er den bedste ide at få vandet væk så hurtigt som muligt fra byen (fordi recipienter forurenes eller skades via erosion) eller fordi der er et behov for at regnvand kan indgå som en kilde til vandforsyning hvor det efter rensning kan anvendes hvor kvalitetskrav tillader dette. (iii) Sustainable Urban Drainage Systems. Dette koncept baserer sig på anvendelse af en række metoder baseret på principper for: begrænsning af overflade afstrømming; kildekontrol (LAR løsninger) men også løsninger der går på at forbedre kvaliteten af det afstrømmende vand, styrke grundvandsdannelsen og forbedre biodiversitet og miljø. Dette koncept kaldes også somme tider for Water Sensitive Urban Design (WSUD) eller Total Catchment Management (TCM). (iv) Land Use Planning. Alle tre ovennævnte koncepter lægger vægt på at en passende planlægning af landanvendelsen i byer er af stor betydning for mulighederne for at forvalte afstrømning af vand. Dette taler for en bedre integration af planer for forvaltning af

37 oversvømmelse og fysisk planlægning i byer. Udarbejdelse af oversigt over infrastruktur, transportsystemer, boligområder, miljø og kulturværdier og økonomiske aktiviteter koblet med risiko kort ses som et godt skridt i denne kobling. (v) Surface Water Management Plans. En overfladevandsplan, baserer sig på information fra oversvømmelsesplaner fra floder og søer og en vurdering af oversvømmelsesrisici fra lokale oversvømmelser (fra lokal regn) og hvor dette er relevant også fra vurderinger af oversvømmelse fra hav. Disse overfladevandplaner kan bruges til at øge forståelsen af oversvømmelsesrisici blandt alle aktører og administrative niveauer. Grundlaget for sådanne planer er ofte højdekort og anvendelse resultater fra detaljeret modellering med henblik på at udpege afstrømningsområder med særlig risiko for oversvømmelse 3. Erfaringer: De ovennævnte koncepter og planer har gennem en årrække været afprøvet i lande som England, Australien, USA, Frankrig, Tyskland og Holland og der findes ofte national baserede guidelines som kan understøtte deres implementering. Case 2 Titel: French Regulation for Urban Flood Management (Den franske regulering af urbane oversvømmelser- med eksemper på indsatser i Paris og Orleans) Reference: 1. Overordnet problemstilling: Det vurderes at ca. 5 mio personer Frankrig bor i områder med en betydelig risiko for oversvømmelse- især i Paris og langs floderne Loire og Rhone. Risikoen er dels fra oversvømmelser fra floder men også især i Paris også fra afstrømning fra overflader. På grund af den stadig stigende risiko for oversvømmelser i byer er den franske forvaltning af oversvømmelser og lovgivning blevet ændret og nye reguleringer tilføjet mange gange. Ansvar i relation til oversvømmelser strækker sig nu fra den enkelte borger, til lokale myndigheder, regionale vandmyndigheder med ansvar for floder helt til de nationale niveau med støtteordninger og lovgivning. 2. Indhold af indsats: Den franske regering har iværksat en lang række programmer og initiativer til reduktion af effekterne af oversvømmelser og styrkelse af beredskab før, under og efter oversvømmelserne sker. Der er etableret særlige organisationer (bestående af lokale og regionale vandmyndigheder) med ansvar for koordinering og samarbejde i lokale afstrømningsområder med et ansvar for begrænsning af oversvømmelser, forvaltning af vandresurser (dog ikke vandkvalitet) og beskyttelse og forvaltning af vådområder. Der er etableret en særlig fond (Barnier fonden) med midler fra ekstrapræmie (4%) for forsikring mod naturkatastrofer. Denne forvaltes af den centrale reassurerings fond og støtter bl.a. præventiv ekspropriering, midlertidig evakuering, opkøb af ejendomme som gentagne gange oversvømmes og co-financierer udarbejdelse af lokale planer og projekter. 3. Erfaringer: 1,3 mil indbyggere i Paris bor i områder med risiko for oversvømmelser fra floder eller fra afstrømning fra overflader. (den sidste rigtig store oversvømmelse var i 1910). Der er udarbejdet en særlig katastrofeplan for Paris- som omfatter overvågning af oversvømmelsesrisici, informationssystem til offentlige, sociale og økonomiske aktører, koordinering af indsats før og efter oversvømmelser og tilbagevenden til normal situation. Programmet er primært finansieret af bystyret i Paris. I Orleans er ca indbyggere i risiko for oversvømmelse. Her er iværksat et program

38 financieret af bystyret i Orleans), som generelt vurderes som succesfuldt på grund af stor tilslutning fra borgere og den private sektor til at hjælpe indbyggerne med at reducere risikoen for oversvømmelse af deres boliger. Programmet har dels givet støtte til en diagnose på husniveau af oversvømmelsesrisiko- en diagnose som omfatter ca 1000 boliger- dels til konkrete forebyggende foranstaltninger hvor 20-70% betales via programmet resten af boligejerne. Der er iværksat tilsvarende initiativer for den handels, service og produktionsvirksomheder. Case 3 Titel: Flood and water management Act, 2010, UK- Local Authorities roles and responsibilities (Den engelske lovgivning for forvaltning i relation til oversvømmelser og vandresurser) Reference: 1. Overordnet problemstilling: Efter oversvømmelserne i 2007 i England gennemførte den engelske regering et uafhængigt review (Sir Michael Pitt) som pegede på dels behovet for ny strategi for håndtering af oversvømmelser og for ny lovgivning som styrker ansvar og beføjelser på lokalt niveau. Lovgivningen på området fra 2010 bestemmer at forvaltning af oversvømmelser skal ske indenfor rammerne af nationale strategier og lokale strategier for særligt udpegede risiko områder. De lokale strategier skal beskrive de lokale organisationer som har ansvar for forvaltning i relation til oversvømmelse i det lokale risikoområde, partnerskabsaftaler for at sikre koordinering mellem de lokale organisationer, en vurdering af oversvømmelsesrisici og planer og aktioner for at håndtere disse risici. 2. Indhold af indsats: Loven definerer hvem der har ansvaret for at koordinere udarbejdelsen af lokale strategier og handlingsplaner i de særlige risikoområder. Det er ansvaret for den ansvarlige instans at sikre at andre relevante aktører inddrages således at det er en fælles strategi, plan og indsats der udarbejdes. Lokale oversvømmelsesrisici som omfattes af loven er overfladeafstrømning, opstigende grundvand og oversvømmelse fra floder og søer- og skal i kystnære områder også omfatte oversvømmelse fra kysten og manglende mulighed for afledning af vand. Loven kræver at de lokale aktører samarbejder og at de kan delegere (efter aftale) ansvar til hinanden. Der er udarbejdet bindende retningslinjer for samarbejde og for informationsdeling. Loven sætter et minimum for indholdet af strategien som skal konsulteres med beredskabsmyndigheder og offentligheden. Den ledende organisation har pligt til at undersøge oversvømmelser i sit område og udarbejde en rapport herom. Den skal desuden vedligeholde et register over infrastruktur og andre foranstaltninger som kan have indflydelse på oversvømmelsens omfang. Loven giver den ledende organisation ansvar at udføre konkrete aktiviteter for grundvand og overfladevand medens de lokale myndigheder har ansvar for vandløb og søer. Loven etablerer også på lokalt niveau et organ (den samme ledende organisation som ovenfor) som skal godkende dræningssystemer i nye byudviklinger eller ved byfornyelse af eksisterende boligområder. Sådanne planer skal være i overensstemmelse med nye standarder for dræningssystemer. Med loven er Defra forpligtet at betale de lokale myndigheder for alle ekstra byrder- udover hvad de ellers måtte have lokalt for at begrænse effekten af oversvømmelser- som den nye lov måtte påføre disse 3. Erfaringer: Erfaringer med udvikling af lokale strategier og lokale planer er begyndt at

39 komme ind. En af de første erfaringer er behovet for kapacitetsopbygning af lokale kompetence på området og behovet for yderligere vejledningsmateriale. Se case 11 og case 6. Case 4 Titel: Urban Flood Risk Management- institutional roles (Anbefalinger vedrørende organisering og roller I forbindelse med oversvømmelse i byer) Reference: WMO/GWP Associated Programme for Flood Management 1. Overordnet problemstilling: Ansvar for forvaltning i forbindelse med oversvømmelser i byer skal være entydigt placeret. Det anbefales af de WMO/GWP at forvaltning i forbindelse med oversvømmelse i byer skal være et ansvar for de lokale myndigheder. 2. Indhold af indsats: Der fremhæves en række faktorer som særlige vigtige for kommunernes evne til at tage denne rolle: (i) den organisatoriske struktur til at give roller og ansvar til forskellige afdelinger i den lokale forvaltning og andre involverede institutioner. Overlap af ansvar og områder hvor ingen har ansvar er specielt problematiske. Lokale myndigheder vurderes som bedst til at tage sig af lokale afstrømningsområder indenfor deres eget administrative område, men har dog stadig behov for at koordinere med andre lokale forvaltninger og nationale myndigheder hvor afstrømningsområdet er udenfor den lokale myndigheds forvaltningsområde, ligesom der for kystnære byer er behov for at koordinere med disse myndigheder (ii) Etablering af samarbejdsstrukturer og evnen til at etablere et samarbejde mellem involverede organisationer er af tilsvarende betydning (iii) Visioner og strategier og faglig viden og evne til at få etableret et godt plangrundlag (iv) Endelig er evnen til at finde finansiering og implementere planer. (v) evnen til at inddrage borgene aktive i planlægning og implementering af planer. Relevante aktører som nævnes er kommunale myndigheder, borgere og borgergrupper, organisationer ansvarlig for forvaltning af vand i floder, regionale udviklingsmyndigheder, videnskabelige institutioner, den private sektor og NGOér. Vandselskaber ses her som en integreret del af den kommunale myndigheder og er ikke nævnt som en selvstændig aktør. 3. Erfaringer: De ovennævnte vurdering af vigtige faktorer baserer sig i høj grad på erfaringer lande som England, Australien, USA, Frankrig, Tyskland og Holland.

40 Case 5 Titel: Property-level flood protection scheme, England (Program til beskyttelse mod oversvømmelse på ejendomsniveau) Reference: Evaluation of the Defra Property-level Flood Protection Scheme. Summary report March 2012.Defra report. 1. Overordnet problemstilling: Ejendomme i England er ikke tilstrækkeligt beskyttede til at sikre sig imod vandmasser ved oversvømmelse 2. Indhold af indsats: Efter oversvømmelserne i England i sommeren 2007 undersøgte den engelske Department For Environment, Food and Rural Affairs (Defra) hvorfor der var så lidt beskyttelse imod oversvømmelser af individuelle ejendomme. Resultatet af undersøgelsen var at der var tre barrierer: mangel på offentlig finansiering, forsikringsselskabernes håndtering hvor de ofte blot betalte for skader samt mangel på viden hos ejere af ejendom om oversvømmelse. Defra etablerede derfor et støtteprogram på 50 Mio kr hvor lokale myndigheder kunne søge midler til at identificere og støtte aktiviteter til ejendomme i deres område som var i høj risiko for oversvømmelse. Formålet med indsatsen var at demonstrere effekten af oversvømmelsesbeskyttelse på ejendomsniveau, stimulere markedet for analyse af oversvømmelsesrisici på ejendomsniveau og stimulere udviklingen af nye og innovative metoder til oversvømmelsesbeskyttelse på husniveau. Typiske løsningsforslag omfattede barrierer for vandindtrængning, vandstandslukker, pumper og tætning af ejendomme. Udstyr som havde fået British Standards godkendelse af oversvømmelsesbeskyttelse blev foretrukket. Efter to år havde projektet støttet 63 projekter og installeret udstyr i 1109 ejendomme. Gennemsnitspris per ejendom var ca kr. Evalueringen af programmet (beregnet) viste af for hver britisk pund anvendt reduceredes skaderne ved oversvømmelse med 4,8 pund- altså en god cost-benefit ratio. 3. Erfaringer: Det lykkedes med programmet at demonstrere at det er muligt at etablere løsninger på ejendomsniveau som reducerer oversvømmelsesrisiko for den enkelte ejendom. Der er samtidig blevet uddannet konsulenter som kan vurdere oversvømmelsesrisici på ejendomsniveau og anbefale løsninger. Programmet har samtidig stimuleret markedet for nye løsninger til beskyttelse imod oversvømmelse. I de lokalområder hvor der var projekter blev samarbejdet lokalt styrket og der var en større bevågenhed og vilje til at hjælpe naboer. Erfaringerne var også at uden et højt engagement på lokalt niveau var der ikke stor interesse fra ejendomsejere i at deltage i programmet- der var således brug for champions og lederskab. Responsen fra ejendomsejere var at kun de som havde været udsat for oversvømmelse var villige til selv at betale. Den generelle erfaring er, at der med dette program nu er en mulighed for at hjælpe ejendomsejere med høj risiko for oversvømmelse på en forholdsvis billig måde- sammenlignet med meget dyrere infrastruktur projekter.

41 Case 6 Titel: Making space for water ( Giv Plads til vandet - pilotprojekter I England) Reference: Integrated Urban Drainage Pilots. Making Space for water. Urban flood risk and integrated drainage. Summary report. June Overordnet problemstilling: Oversvømmelse i byer på grund af manglende kapacitet til afledning er et stigende problem i England. Beregninger har vist at ejendomme har en 10% eller højere risiko for at blive oversvømmet hvert år med en gennemsnitlig årlig skadeomkostning på ca 3 mia kr.det forventes at dettte tal kan øges til til ejendomme i 2080 med deraf forventede øgede omkostninger. Komplekse institutionelle og finansieringsmæssige arrangementer for dræning af vand i byer gør det vanskelligt at planlægge og levere systemer som reducerer risikoen for oversvømmelse. Ansvaret for dræning og finansiering af dette område er delt mellem vandselskaber, miljømyndigheder, planlægningsafdelinger i den lokale forvaltning, projektudviklere af ejendomme, private ejendomsbesiddere og lokale dræningslav. Vurderingen er at løsninger ofte ikke er udarbejde som en del af en samlet integreret løsning og derfor ofte ikke er cost-effektive, finansielt bæredygtige og robuste. 2. Indhold af indsats:15 pilotprojekter blev iværksat for 1) af forstå årsager til oversvømmelser og bedste måde til at reducere oversvømmelse ved dræning 2) undersøge effektiviteten af partnerskaber som en model til samarbejde mellem de forskellig aktører involveret 3) afprøve metoder til oversvømmelsesbeskyttelse omfattende (i) anvendelse af hydrauliske modeller (ii) forvaltningsplaner for overfladevand (iii) bæredygtige drænings systemer (SUDS) (iv) planlagte ruter for afledning af overskydende flow. Projekterne som var finasieret af de engelske vandmyndigheder (Defra) med en budgetramme på til 2 mio kr. blev ledet enten af den lokale forvaltning, af et vandselskab, af den regionale miljøenhed eller en anden lokal gruppering. 3. Erfaringer: Der var positive erfaringer med samarbejde i en partnerskabsmodel, som øgede udveksling af information, forståelsen af problemstillinger omkring oversvømmelse, øget forståelse af hinandens roller, ansvar og finansieringsmuligheder. Inddragelse af borgergrupper medførte ofte en øget forståelse af oversvømmelsessituationerne, risici og løsningsmuligheder. Hydrauliske modeller gav som oftest en bedre forståelse af det komplekse samspil mellem vand i kloaksystemer, overfladevand i byer og floder/søer. Løsningsforslag var generelt af typen integrerede løsninger, hvor flere institutioners programmer og budgetter bidrog indenfor eksisterende mandater og finansieringsmuligheder. Et eksempel angav en løsning med oversvømmelsessikring fra floder betalt via nationalt budget, separering af kloaksystem betalt af vandselskab, udvikling af lokal dræning (lokal myndighed), vedligehold af afledningsruter for overfladeafstrømning (lokal myndighed), øget afvanding via veje (lokal myndighed). Nogle pilotprojekter fokuserede på opbygning af bedre systemer ved udvikling af nye byområder. De 15 projekter identificerede også en række barrierer. Defra iværksatte et nye initiativ med udvikling af Overfladevandsplaner for områder som har høj risiko for oversvømmelse og udarbejdet en vejledning for udarbejdelse af disse (case 4). Den nuværende organisation af vandsektoren gav også problemer med at koordinere og finansiere integrerede løsninger med involvering af flere aktører. Det anbefaledes derfor fra projekterne at regeringen tager