ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)"

Transkript

1 ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger, men der er fortsat behov for styrket samarbejde som følge af klimaændringer. Dette forhold kan blive forbedret, når klimatilpasning skal indgå i kommunalplanen, men der er ikke garanti for bedre samarbejde. Det er vigtigt, at den lokale fordeling af roller og ansvaret for håndtering af samarbejdsrelationer er defineret i ejer-aftaler mellem kommune og forsyning eller på anden måde defineret på lokalt plan, da det bl.a. vil sikre ejerskab til projekterne hos begge parter og fremme en mere smidig administration, hvilket på længere sigt sparer penge. Dette er ikke mindst nødvendigt, hvis kommunen vælger at udlicitere opgaver helt til forsyningen. Det bør som minimum fremgå tydeligt ved starten af nye projekter og opgave, hvilken rolle hhv. kommune og forsyning får i den pågældende aktivitet. Det er kommunens ansvar som myndighed at definere den lokale fordeling af roller og ansvarsområder, hvilket bør fremgå klart. 2. Behov for bedre samarbejde internt i kommunen I flere kommuner opleves den interne fordeling af myndigheds- og ansvarsområder som uklar. Således er det ikke altid entydigt for aktørerne eksternt og internt, hvem der er ansvarlig for hvilke klimatilpasningsopgaver, og hvor de er forankret henne. Mange mindre kommuner har i kraft af kommunalreformen været igennem en omstrukturering, der har revet siloer ned, ændret rollefordelingen og klargjort de enkelte ansvarsområder, da de ikke længere kunne være implicit defineret af traditioner. Alle kommuner, som ikke har det, bør beskrive en struktur for roller og ansvar for alle aspekter af klimatilpasning internt i kommunen, så det er tydeligt, i hvilke dele af administrationen de forskellige opgaver er forankret, og hvordan samarbejdet skal udfolde sig imellem dem. Klargørelse af organisationsstruktur skal beskrive rollerne i forhold til klimasikring på alle områder, herunder planlægning og arealanvendelse. 3. Klarere rammer omkring finansiering Med den nye vejledning omkring klimatilpasningsplaner bliver rammerne omkring finansiering af tiltag for klimatilpasning klarere, men de er stadig ikke entydige. En opgave omkring håndtering af vand kan ekspertisemæssigt ligge rent hos forsyningen, men finansieringen skal komme fra kommunen i første omgang og så tilbagebetales fra forsyningen, hvorfor det kunne være relevant at overveje, hvordan dette kan gøres mindre kompliceret. Hvis projekternes omkostningseffektivitet skal vurderes fra projekt til projekt, kan det være svært at sammenligne alle elementer, og klargøre, hvad der er mest effektivt. En anden risiko er, at projekterne ikke understøtter hinanden, og i værste fald modarbejder hinanden. Derudover er det uklart, om omkostningseffektiviteten skal vurderes for det enkelte projekt eller for et større sammenhængende område eller opland. Et projekt

2 vedrørende en enkeltstående ledningsstrækning, som renoveres ved hjælpe af LARløsninger, vil kunne være omkostningseffektiv, mens hvis man omvendt ser på det samlede opland, vil en traditionel rørbaseret løsning kunne være kosteffektiv. Naturstyrelsen bør i samarbejde med kommuner, forsyninger og tværkommunale samarbejder beskrive reglerne for medfinansiering og drift af fælles projekter helt entydigt, så der ikke i kommuner og forsyninger er usikkerhed om det. For at sikre hensigtsmæssige rammer omkring finansiering bør Naturstyrelsen definere klart, hvornår et projekt er klimatilpasning, og hvornår det bare er brug af vand rekreativt. 4. Forsikring og klimatilpasning Internationale erfaringer fra bl.a. England viser, at en lang række tiltag omkring klimatilpasning mest samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt finder sted i de enkelte husstande. For at fremme de enkelte borgeres ansvarlighed og deltagelse i klimatilpasning bør der oplyses om mulighederne i egen husstand og der bør udvikles incitamenter til at fremme klimatilpasning på husstandsniveau. Det anbefales, at Naturstyrelsen i samarbejde med forsikringsbranchen arbejder videre med en række incitamenter, som f.eks. kunne være: krav om klimarapport ved hussalg på samme måde som energirapporter i dag og rabat på forsikringer til klimasikrede husstande. Der bør også foretages en analyse af mulighederne for kollektive forsikringsordninger til ofre for ekstrem regn og udsatte husstande, som får svært ved at forsikre ejendommene, når det med risiko-kortlægningen bliver klart, hvor de store udfordringer er. 5. Bedre sammenhæng på tværs af policy- og indsatsområder Det kræves fra EU, at der laves planer for implementering af oversvømmelsesdirektivet og de 10 områder i 22 kommuner, der er udpeget som risiko-områder. I projektgruppen var der interesse for en øget sammenhæng mellem disse planer og klimatilpasningsplanerne, så vi undgår at få både oversvømmelsesplaner og klimatilpasningsplaner. Der er samtidig behov for sammenhæng mellem implementering af Vandrammedirektivet og klimatilpasning, da det ikke er muligt at implementere hensigtsmæssig klimatilpasning uden en model for koordination og en mekanisme til at sikre det. Naturstyrelsen skal sikre rammerne for en bedre sammenhæng med marint vand, vandog naturplaner, naturværdier, vandkvalitet, og brug af søer, åer og den øvrige natur mere konstruktivt og bevidst styret i forbindelse med klimatilpasning, samt sikre den nødvendige koordination mellem forskellige policy-områder i relation til klimatilpasning. Kommuner, forsyninger og tværkommunale samarbejder skal fremadrettet sikre en bedre kobling til det åbne land og byernes oplande, så klimatilpasning i byområder, kobling til afstrømningsområder og udfordringerne og løsningerne på det åbne land kommer til at hænge sammen med 2. generations klimatilpasningsplaner. Dette skal bl.a. ske ved, at stille krav til øget integration når nye områder udlægges til beboelse. 6. Bedre sikring af samarbejde på tværs af vandløbsoplande Internationale erfaringer viser tydeligt, at vandforvaltning og klimatilpasning håndteres mest effektivt i oplandsområder. Dette aspekt er kun i ringe grad implementeret i dansk vandforvaltning, og der er brug for en mekanisme, som sikrer samarbejde i oplande og sammenhæng med vandplaner. I projektgruppen er en lang række mekanismer blevet diskuteret: Samarbejde på tværs kunne ske på baggrund af risikovurderingerne/kortlægningerne.

3 Frivillige tværkommunale samarbejder som f.eks. KLIKO Vand i hovedstaden, hvor 22 kommuner og forsyningerne i det område har erfaringer med tæt samarbejde på tværs af kommunegrænser og afstrømningsområder, som bør indgå i overvejelserne En anden mulighed kunne være at en kommune i hvert opland er ansvarlig for forvaltning i oplandet, eller for koordinering mellem kommunerne/forsyningerne i oplandet. Miljøministeriet kan gennemtvinge, hvis der ikke er enighed om det. Denne mulighed findes i dag ved tværkommunale samarbejder. Man kan bruge landsplandirektiver som redskaber til at opnå enighed og sikre prioritering af indsatsen Mulighederne for at anvende Planlovens rammer til at fremme samarbejde Decentraliseret statslig koordinering i de enkelte oplande baseret på miljøcentrene. Indtænkning af Vandområde-samarbejder (VOS) ift. til samarbejde om klimatilpasning og som ramme omkring samarbejde på tværs af kommunegrænser kan også overvejes som en mulighed. Det ville kræve en udvidelse af mandatet og tilførsel af flere ressourcer og kompetencer ift. klimatilpasning og spildevandshåndtering, men ville have den fordel, at man byggede videre på eksisterende strukturer. Naturstyrelsen/Miljøministeriet bør i samarbejde med relevante aktører foretage en analyse af forskellige modeller for oplandsforvaltning med udgangspunkt i internationale erfaringer, at del-oplande skal kunne håndteres indenfor denne ramme og med indregning af udgifterne til øget samarbejde på tværs af oplande. 7. Bedre inddragelse af aktører Der er ikke reelle ændringer omkring arbejdet med borgerinddragelse i de nyeste lovændringer. Der er kommet mere opmærksomhed omkring aktørinddragelse, men kommuner og forsyninger skal ikke reelt gøre noget anderledes, og de har ikke fået bedre redskaber til det. Det erkendes bredt, at bedre håndtering af ekstrem regn er afhængig af bedre dialog med og inddragelse af borgerne for at klarlægge lokale problemstillinger og udfordringer, identificere de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige løsninger og sikre implementering af de tiltag, som mest fordelagtigt finder sted på husstandsniveau. Projektdeltagerne ønsker og kender således fordelene ved øget dialog med borgerne, men oplever implementering af det som en udfordring. Det er f.eks. en kommunikationsmæssig vanskelighed at forklare alle de meget komplekse udfordringer for borgerne. Det er også udfordring, at det er en begrænset gruppe af aktører, der reelt interesserer sig for det og vil deltage. Der findes en række internationale erfaringer omkring borgerinddragelse og forpligtigende partnerskaber omkring lokal håndtering af vand i f.eks. Storbritannien og Tyskland. Disse bør inddrages i kommende danske anbefalinger. Naturstyrelsen bør beskrive metoder til bedre inddragelse af aktører i den lokale håndtering af klimatilpasning i overensstemmelse med Århuskonventionen. Kommunerne og forsyningerne bør f.eks. i samarbejde mellem KL og DANVA, udarbejde anbefalinger og vejledninger til aktørinddragelse baseret på best practices fra Danmark (kommuner, forsyninger, tværkommunale samarbejder) og gode internationale erfaringer. Baseret på dette skal samme aktører udvikle redskaber til bedre kommunikation med borgerne og sikre spredning af disse til miljøforvaltninger og forsyninger. 8. Udarbejdelse af et nyt skrift fra Spildevandskomiteen om risikominimering Der er et stort behov for at få et gennemsigtigt beslutningsgrundlag, der viser, hvordan man kan anvende de nye oversvømmelseskort til at mindske risikoen for oversvømmelse ved ekstremregn. Spildevandskomiteen arbejder på at udarbejde et skrift, der skal

4 anvise, hvordan man kan tilvejebringe dette grundlag. Grundlaget for skriftet er tilvejebragt gennem forskningsprojekter og anvendelse på udvalgte byområder i Denmark. Skriftet bør tage højde for samarbejde på tværs af oplande og integration mellem afstrømningsområder. Det anbefales, at Spildevandskomiteen udarbejder dette skrift, og at hovedaktørerne inddrages i processen, så de anvendte metoder kan blive justerede og alment accepterede. Herved vil ekstremregn kunne håndteres mere fleksibelt afhængigt af de lokale forhold. 9. Uddannelse: Denne problemstilling blev ikke identificeret i de oprindelige interviews, men er fremkommet i diskussioner i projektgruppen. Deltagerne oplever en stor mangel uddannet personale, der kan implementere de vedtagne tiltag omkring klimatilpasning. Der bør nedsættes en arbejdsgruppe ved deltagelse af relevante organisationer som DANVA, KL, IDA, Danske Universiteter, som kan skaffe overblik over behov og mangler på området, samt komme med forslag til en strategi for uddannelse og efteruddannelse i vandsektoren. Det anbefales at en relevant organisation som DANVA eller KL tager initiativ til arbejdsgruppen. 10. Styrkelse af lovgivning på vandområdet Danmark har en række love, som alle omhandler forskellige aspekter omkring håndtering af vand så som Vandløbslov, Vandsektorlov, Betalingslov, Miljømålslov. Det har i gruppen været diskuteret, om der er behov for en ny samlet lov, eller muligvis to love omkring dels økonomi og dels vandkvalitet og -kvantitet? Generelt er vurderingen at der kan være behov for justering af den gældende lovgivning men at der ikke er behov for en helt ny vandlov. Naturstyrelsen bør overveje at nedsætte en Task Force, der skal gennemgå den eksisterende lovgivning indenfor vandområdet og komme med anbefalinger til evt. nyt lovgrundlag, eller simplificering af det nuværende lovgrundlag. 11. Behov for systematisk erfaringsopsamling Der er allerede nu mange projekter og erfaringer med klimasikring i mange kommuner og forsyninger i hele landet, men der er ikke oversigt over de mange projekter og hvad der virker og ikke virker i konkret implementering af klimatilpasning. På findes en case-oversigt med i dag 89 cases, som beskriver en række forskellige eksempler på klimatilpasning, men de er ikke umiddelbart sammenlignelige, og det er usikkert, om der har fundet et kvalitetssikring sted, før casene bliver lagt på hjemmesiden. Derfor anbefales det, at Naturstyrelsen tager initiativ til en systematisk erfaringsopsamling baseret på sammenlignelige cases. Det kan tage udgangspunkt i de eksisterende cases, men der skal udvikles en QA-model med inddragelse af eksperter på området. 12. Behov for systematisk evaluering af implementering af klimatilpasning De foreløbige erfaringer med de nye regler vedr. klimatilpasning peger på en række praktiske problemer med regelsættet. Dette gælder i forhold til den præcise opgave- og ansvarsfordeling mellem forsyning og kommune, når kommunen skal være projektejer i forhold til projekter, som normalt ville være varetaget af forsyningen, f.eks. etablering af forsinkelsesbassiner i rekreative arealer. Dokumentationskravene i relation til den økonomiske regulering af vandselskaberne (prisloftsregulering) har også vist sig at være ganske omfattende. Endelig kan det også være vanskeligt at finde de gode projekter med synergi, som både tilgodeser

5 forsyningens behov for håndtering af vand og kommunens planer for eksempelvis renovering af vejstrækninger og ved trafiksanering. Det anbefales, at Naturstyrelsen tager initiativ til en løbende evaluering af de konkrete tiltag og erfaringerne med klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, så man kan tilpasse de nye regler med henblik på at sikre, at den praktiske implementering af klimatilpasningstiltag kan ske enkelt og effektivt.

6 12 anbefalinger integreret forvaltning af vand i byer.docx / Initials / yyyy-mm-dd 1

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Projektets formål At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i integreret

Læs mere

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE DE JURIDISKE RAMMER FOR KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Advokat, Line Markert Den 5. marts 2014 PROGRAM side 2 15.00: Velkomst 15.10: Den juridiske ramme Line Markert,

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) Er integreret byvandsforvaltning vejen til bedre klimatilpasning? Fagligt projekt: Integreret forvaltning af vand i byer - analyse af institutionelle,

Læs mere

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Baggrunden for loven Kommuneaftalen for 2013 Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

PIXI-udgave af Strategi for Task Force. Opdateret september 2016

PIXI-udgave af Strategi for Task Force. Opdateret september 2016 PIXI-udgave af Strategi for Opdateret september 2016 2 Grafisk overblik over indhold Vision Kommuner og forsyninger i hovedstadsregionen tænker klimatilpasning på nye måder og har forankret en praksis,

Læs mere

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Katrine Rafn

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Katrine Rafn Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Katrine Rafn Klimatilpasning Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning Hvad er fysisk planlægning? Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige

Læs mere

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Forholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet

Forholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet Forholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet eller Delresultat af projekt IP09 Integreret Vandforvaltning eller Indhold af nye skrifter fra Spildevandskomiteen Karsten Arnbjerg-Nielsen

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver: Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K www.mim.dk

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S 2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Klimatilpasning i byer og kommuner

Klimatilpasning i byer og kommuner 12, august 2015 Klimatilpasning i byer og kommuner Anne Jensen og Helle Nielsen Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet UNI VERSITET Oversigt Introduktion Klimatilpasning i NAS Klimatilpasning

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning Evaluering af regelsættet for klimatilpasning August 2014 RAPPORT Forfatter: Susanne Krawack Rapporten er støttet af: Realdania Tel: +45 29 89 67 00 info@concito.dk www.concito.dk Indledning Efter voldsomme

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne 24. november 2014 Kommissorium for Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne Baggrund Store dele af Danmark blev ramt af stormen Bodil den 5.-6. december 2013, der

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vandløb og FOT. FOTdanmarks repræsentantskab 18. april Jens Hollænder, Geodatastyrelsen

Vandløb og FOT. FOTdanmarks repræsentantskab 18. april Jens Hollænder, Geodatastyrelsen Vandløb og FOT FOTdanmarks repræsentantskab 18. april 2013 Jens Hollænder, Geodatastyrelsen Disposition Grunddataprogram om vandløb, søer og klimatilpasning Etablering af hydrologisk tilpasningslag Anvendelse

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Næste generation af vand og naturplaner

Næste generation af vand og naturplaner Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Kåre Svarre Jakobsen og Rolf Bach Hoelgaard Naturstyrelsen Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Forventede klimaændringer Ændret nedbør og temperatur

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Brønderslev Kommune. Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a. Myndighedsopgaver og selskabsdrift. Personsammenfald og inhabilitet

Brønderslev Kommune. Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a. Myndighedsopgaver og selskabsdrift. Personsammenfald og inhabilitet Brønderslev Kommune Myndighedsopgaver og selskabsdrift Personsammenfald og inhabilitet Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Problemstilling...3

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Nyt fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

Nyt fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Nyt fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 8. november 2016 Dansk Vand Konference Kontorchef Rasmus Moes og kontorchef Katrine Rafn - forvalte Miljø- og Fødevareministeriets ca. 200.000 hektar skov-

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø Dok.nr: 50588 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 19. juli 2012 nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk j.nr. NST-400-00062 Høringssvar fra FRI vedr.: forslag til lov om

Læs mere

Næste generation af vand- og naturplaner

Næste generation af vand- og naturplaner 02.05.2013 Politisk Forum 2013 Næste generation af vand- og naturplaner v/ Niels Clemmensen Natur- og Miljøudvalget, Vejle Byråd Formand for Odderbæk Vandløbslaug DISPOSITION: 1. Odderbæk Vandløbslaug

Læs mere

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Integreret forvaltning af vand i byer - et projekt under Vand i Byer samarbejdet

Integreret forvaltning af vand i byer - et projekt under Vand i Byer samarbejdet Integreret forvaltning af vand i byer - et projekt under Vand i Byer samarbejdet Projektets rationale Det er organisering mere end teknik, der er udfordringen i forhold til optimal håndtering af oversvømmelser

Læs mere

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for

Læs mere

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil?

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil? Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil? Carl-Emil Larsen, direktør DANVA KTC Årsmøde 20. september 2013 DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk

Læs mere

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Vejledning til faggrupper

Vejledning til faggrupper Vejledning til faggrupper - en hjælp til at få et overblik over rollen som fagperson INDHOLD 1. Formål med vejledningen... 2 2. Definition af en faggruppe... 2 3. Hvornår skal der gennemføres et udbud

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Nye rammevilkår for VA i Danmark. v. konsulent Jens Plesner, DANVA, 23. november 2011

Nye rammevilkår for VA i Danmark. v. konsulent Jens Plesner, DANVA, 23. november 2011 Nye rammevilkår for VA i Danmark v. konsulent Jens Plesner, DANVA, 23. november 2011 Vandsektorloven generelt (1) Vandsektorloven lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Lov nr. 469, 2009)

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn, Formand for regnudvalget

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Ekstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012

Ekstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012 Ekstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012 Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker. Indhold 1. Baggrund ekstremregn og oversvømmelser 2. En køreplan for klimatilpasning

Læs mere

Erfaringer fra EU. Debat og input om

Erfaringer fra EU. Debat og input om Erfaringer fra EU - Opsamling fra 4. Europæiske Drikkevandskonference DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk Debat og input om Implementering af Vandramme- og

Læs mere

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan

Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilaget gennemgår de overordnede principper for den nærmere organisering af indsatsen for virkemidlerne vådområder og P-ådale under

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker?

Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker? Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker? EVA-temadag, torsdag d. 31. maj 2012 på Hotel Nyborg Natur- og Miljøchef Lis Thodberg, Rudersdal Kommune Hvad har solsikker med Usserød Å at gøre? Vi

Læs mere

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen Klimatilpasning Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Den 6. og 7. december 2012

Den 6. og 7. december 2012 DANVA Lederforum Den 6. og 7. december 2012 Velkommen DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk DANVA Lederforum Status Vandsektorlov, klimapakker m.v. En fortælling

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med

Læs mere

Kystbeskyttelse udfordringer i praksis

Kystbeskyttelse udfordringer i praksis Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Kystbeskyttelse udfordringer i praksis Regionale løsninger Lokal løsning Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Tangbjerg Kim Dahlstrøm, afdelingschef

Læs mere

NordVindworkshoppen. Opsamling og konklusioner

NordVindworkshoppen. Opsamling og konklusioner NordVindworkshoppen Gotland 7-8 juni 2007 Opsamling og konklusioner Nordiske styrkepositioner Norden er et af de bedste områder i Verden for en storskala udnyttelse af vindkraft Et stort vindkraft-potentiale

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere