Skolestrukturanalyse. Kapacitetsanalyse. Høje-Taastrup Kommunes skolevæsen

Transkript

1 Skolestrukturanalyse Delrapport: Kapacitetsanalyse Høje-Taastrup Kommunes skolevæsen Høje-Taastrup Kommune, april 2009

2 Indledning...4 Den nuværende kapacitet (Del 1)... 4 Vurdering af fremtidige behov for kapacitet (Del 2)... 4 Hovedpointer fra rapporten...5 DEL 1 Nuværende kapacitet på skoler, klubber og daginstitutioner Kapacitet på skoleområdet Klasser og elever i Høje-Taastrup Kommune Frit skolevalg Tosprogede elever Specialtilbud Udnyttelse af kapaciteten på skolerne Fritidtidsdelen (SFO) Beskrivelse af skolernes rammer og faciliteter Brug af arealer Generelle betragtninger Daginstitutionsområdet for de 0-5 årige børn: Kapacitetsudnyttelse og belægningsgraden Klubområdet Klubber - beskrivelse af særpræg belægningsprocent mv Fastholdelse af kapacitet på Klubområdet med videre DEL 2 - Prognoser for skoler, klubber og daginstitutioner Resultater sammenfattende vurdering Den generelle befolkningsudvikling Udvikling i børnetallet i Høje-Taastrup Kommune Prognose på skoleområdet Område Nord Område Øst Område Midt/Syd Område Vest Område Vest inklusiv Gammelsø Klubområdet Daginstitutionsområdet Prognose med udgangspunkt i det planlagte byggeri Prognose (version 2008) inkl. Vision Gammelsø: Prognose (marts 2009) Vision Gammelsø: Metode

3 Bilagsliste: Bilag 1: Beskrivelse af den enkelte skoles rammer og faciliteter Bilag 2: Skemaer om anvendelse af lokaler og kvadratmeter på de enkelte skoler og muligheder for ændringer Bilag 3: Oversigt over den enkelte skoles bygningsstandard og mulighed for fleksibilitet Bilag 4: Beskrivelse af den enkelte daginstitution på parametrene, institutionstype, skoledistrikt, bygningsstandard m.v. Bilag 5: Skoleprognoser Herunder vision Gammelsøs påvirkning på område Vest Bilag 6: Metoden i ProPlan GIS 3

4 Indledning Ifølge kommissoriet for skolestrukturanalysen skal vurderingen af fremtidens behov i kommunens skoler tage afsæt i prognoser og kapacitetsanalyse: Med afsæt i prognoser og kapacitetsanalyse vurderes fremtidens udvikling og behov i kommunens skolevæsen. Analysen omfatter vurderinger af behov vedrørende faglighed og organisering herunder økonomiske konsekvensberegninger. Arbejdet skal tage sit afsæt i ønsket om en sammenhængende og helhedsorienteret skolestruktur. Småbørnsområdet og fritidsdelen (skolefritidsordninger, klubber og ungdomsskole) har således en central placering i analysen. Ligeledes inddrages fritids- og kulturområdet. (Uddrag fra kommissorium for skolestrukturstyreguppen) Denne rapport er den omtalte prognose- og kapacitetsanalyse dvs. første del af skolestrukturanalysen. Rapporten er et afsæt for dels styregruppens visioner og mål for skolestrukturen i Høje-Taastrup Kommune dels for den efterfølgende analyse af mulige scenarier. Rapporten indeholder 2 dele: Del 1) den nuværende kapacitet i skoler, dagtilbud og klubber samt Del 2) en vurdering af fremtidige behov for kapacitet med afsæt i prognoser for fremtidens børnetal Den nuværende kapacitet (Del 1) Skolerne beskrives med antal klasser, elever, tosprogede, anvendelsen af fritvalg mv. Ligeledes beskrives udnyttelsen af kapaciteten på skoler og SFO. Der er på skoleområdet sket en detaljeret afdækning af anvendelsen af de fysiske rammer ved besøg på den enkelte skole. Der er således foretaget en vurdering af bygningernes nuværende brug herunder potentiale til brug ved fleksible undervisningsformer. Beskrivelsen af daginstitutions og klubområdet i kapitel 2 og 3 er sket på et mere overordnet niveau. Denne indeholder beskrivelser af den enkelte institution samt kapacitetsudnyttelse og belægningsgrad. Der er for samtlige institutioner foretaget en bygningstilstandsvurdering med stillingtagen til den enkelte institutions standard, herunder en vurdering af udvendig og indvendig vedligehold, planløsning og mulighed for ændringer/tilpasninger. Anbefalingerne fra COWI s Kapacitetsanalyse af skole- og daginstitutionsområdet (marts 2007) indgår i arbejdet. Blandt andet er beskrivelsen af den enkelte skole (bilag 1) en opdateret version af beskrivelsen fra COWI-rapporten. Vurdering af fremtidige behov for kapacitet (Del 2) I del 2 er der udarbejdet en behovsanalyse på baggrund af prognoser for børnetal frem til år Fremtidens behov for kapacitet er udarbejdet med afsæt i Høje-Taastrup Kommunes befolkningsfremskrivninger og boligudbygningsplaner. Der er ligeledes udarbejdet et særligt scenarie med udbygningen af Gammel sø. Prognoserne beskrives særskilt for de enkelte områder. Ligeledes beskrives de fremtidsudsigter, der tegner sig for henholdsvis skolerne, klubberne og daginstitutionerne. Heri indgår også overvejelser 4

5 om, hvilke konsekvenser realiseringen af Vision Gammelsø vil få for skolerne, klubberne og daginstitutionerne. Afslutningsvist dykkes ned i det metodiske værktøj ProPlan GIS, som er anvendt til beregningerne og de forudsætninger, som beregningerne bygger på. Hovedpointer fra rapporten En stor del af eleverne i Høje-Taastrup Kommune vælger en anden skole end distriktsskolen. 59,5 pct. går i skole i distriktet. Skolerne har en kapacitetsudnyttelse på 86 pct., når der tages afsæt i det af Byrådet besluttede niveau på 24 elever pr. klasse. Belægningsgraden i daginstitutionerne er høj, men varierer inden for skoledistrikter. Mange elever går i SFO i kommunen, dog ligger enkelte skoler lavt. Der overflyttes i øjeblikket mellem 85 og 90 % i gennemsnit af SFO-børnene til klub. Ser man nærmere på skolernes arealer, er der på de fleste skoler kun få holdrum og fælleslokaler, men meget store gangarealer. Det er i øjenfaldende, at gangarealer på nogle skoler overstiger arealet af klasselokaler. Børnetallet vil i årene frem til 2020 ligge nogenlunde stabilt, og det vil i 2020 være lavere end niveauet i dag. På skoleområdet kan der opstå behov for fx distriktsændringer. Der er dog ikke noget, der taler for, at der er behov for en ny skole på grund af stigende elevtal uafhængigt af, hvor meget af det planlagte og potentielle boligbyggeri, der bliver aktuelt. Klubberne har overordnet kapacitet til at rumme det forventede antal børn og unge. Tre steder kan der blive behov for overflytninger til andre klubber eller udbygning af klubkapaciteten. I område vest bliver der behov for at etablere klubtilbud i takt med udbygningen i Gammelsøområdet. Prognosen for daginstitutionerne viser, at der vil være et stort fald i antallet af 0-5-årige. Det vil medføre, at der er institutioner, der skal nedlægges. Erfaringen viser dog, at der kan være stor usikkerhed omkring prognoser over så mange år. Der bliver behov for at etablere nye daginstitutioner i takt med at Vision Gammelsø realiseres. 5

6 DEL 1 Nuværende kapacitet på skoler, klubber og daginstitutioner Rapportens Del 1 beskriver den nuværende kapacitet på skoler, daginstitutioner og klubber. På skoleområdet er der sket en detaljeret afdækning af anvendelsen af de fysiske rammer ved besøg på den enkelte skole. Der er foretaget en vurdering af bygningerne vedrørende lokalernes nuværende brug samt deres potentiale til ønskede undervisningsformer, fleksibilitet mv. Kortlægningen af daginstitutions og klubområdet er sket på et mere overordnet niveau. 1. Kapacitet på skoleområdet 1.1. Klasser og elever i Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune har 12 folkeskoler, en specialskole og et 10. klassescenter. Heraf er der en lilleskole med klasser fra 0-6. klassetrin med cirka 150 elever og en heldagsskole med cirka 180 elever. Otte af de 12 skoler har mellem 400 og små 600 elever. Ingen skoler har elevtal derover. Der er i dag SFO på de 11 folkeskoler, idet Selsmoseskolen er omdannet til heldagsskole, samt et skolefritidstilbud, der dækker Øtofteskolen og Bredebjerggaard. Det samlede antal elever i kommunen (oktober 2008). Total Normalområdet Modtageklasser Specialklasser Gruppeordninger Alle skoler Elever Klasser Elever Klasser Elever Klasser Elever Klasser Elever Klasse 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Kilde: KMD-elev forvaltningsmodulet Frit skolevalg Frit skolevalg giver borgerne ret til frit at vælge skole over kommunegrænser. Dog kan byrådet vedtage regler for optag af elever udenfor distriktet, således at uønskede klassedelinger undgås. I HTK er grænsen ved 24 på de fleste skoler, Parkskolen, Rønnevangsskolen og Sengeløse skole har en lavere grænse på 22 elever. 6

7 Nedenfor er der vist en oversigt over antallet af børn i alle skoledistrikter i Høje-Taastrup Kommune. I skemaet viser de lodrette kolonner den enkelte skoles elevtal og fra hvilket distrikt skoler henter sine elever. I de vandrette rækker ser man, hvilke skoler det enkelte skoledistrikts elever benytter. Som det ses i første linie (Borger) går kun 312 ud af Borgerskolens 567 distriktsbørn på Borgerskolen. Antallet af børn i alle skoledistrikter i Høje-Taastrup Kommune (januar 2009) Distrikt/ Skole Borge r Fløng Gade have Park Rønn e. Senge løse Charlotte Grønhøj Hedehus Reerslev Selsmose Torstorp Privat mv Distri kt Borger Charlotte Fløng Gadehav Grønhøj Hedehus Parkskolen Reerslev Rønneva Selsmos Sengelø Torstorp Skolen Kun ud af elever går på distriktsskolen, det svarer til 59,5 %. Den høje grad af mobilitet i kommunen kan skyldes mange ting; eksempelvis skilsmisse, familien får ny bolig i andet distrikt, overflytning til specialforanstaltning, ønsket om privatskole, andelen af tosprogede elever på distriktsskolen eller overflytning af elever efter 6. klasse fra henholdsvis Reerslev skole og Selsmoseskolen. Selsmoseskolens skoledistrikt har 602 potentielle elever, men kan kun tiltrække 171. Det skal dog bemærkes, at ca. 50 elever er overflyttet fra overbygningen. Skolen havde 242 inden den blev omdannet til heldagsskole. Det har med andre ord betydet et tab for skolen, at der gennem årene har været usikkerhed om, hvilken skole eleverne skulle overflyttes til. Da der har været stigende elevtal i distriktet er tabet større end tallene umiddelbart viser. Samtidigt har ønsket om, at søskende går på samme skole, fået forældre til at overflytte mindre søskende. Dette er med til at affolke skolen, stik imod intentionen om større tiltrækning fra distriktet. (Herved bliver omkostningen pr. elev væsentlig højere end beregnet ved projektstart). Privatskolefrekvensen har de sidste år været stigende og er nu på 15 %. Den økonomiske krise kan dog medvirke til at dette tal vil falde lidt de kommende år. I elevtallet for privatskoler mv. indgår elever, som går på efterskoler, specialskoler og plejebørn som er anbragt i plejefamilier uden for kommunen. Elever fra 10. årgang (Linie 10) indgår ikke i skemaet. 7

8 Tosprogede elever Som nævnt kan andelen af tosprogede elever have betydning for skolens tiltrækningskraft på eleverne i skoledistriktet. I nedenstående tabel er anført tosprogsprocenten på den enkelte skole Antal og andel tosprogede elever Antal tosprogede 2006/ / / /09 (% af skolens elevtal) Borgerskolen ,12 Charlotteskolen ,48 Fløng skole ,34 Gadehaveskolen ,44 Grønhøjskolen ,27 Hedehusene skole ,57 Parkskolen ,13 Reerslev skole ,01 Rønnevangsskolen ,95 Selsmoseskolen ,57 Sengeløse skole ,00 Torstorp skole ,00 Som det ses af tabellen er Selsmoseskolen tæt på 100 %, mens antallet er vokset på Gadehaveskolen de seneste par år. Andelen af tosprogede elever vil også i de kommende år stige i skolevæsenet. I dag er der knapt 1700 etniske minoritetselever (tosprogede), som svarer til 28 % af elevmassen, heraf modtager omkring 700 støtte i DK2 og ca. 100 elever går i modtageklasser Specialtilbud Kommunen råder over en vifte af tilbud til elever med såvel generelle indlæringsvanskeligheder (gamle 20.1 begreb) og elever med vidtgående behov (gamle 20.2 begreb). For elever med generelle indlæringsvanskeligheder har vi en gruppe på Reerslev skole for klasse, Øtofteskolen rummer elever fra klasse. På Parkskolen er der to grupper som dækker klasse. Chalotteskolen rummer kommunens specialklasserække fra klasse. Gruppeordninger for den vidtgående specialundervisning findes på Grønhøjskolen med et helt spor, Rønnevangsskolen med 5 grupper, Borgerskolen med 4 grupper og 1 gruppe på Sengeløse skole. Omkring 30 % af børnene i gruppeordningerne for den vidtgående specialundervisning kommer fra andre kommuner. Høje-Taastrup er på dette område operatør for flere elever, end kommunen selv generer Udnyttelse af kapaciteten på skolerne Byrådet i Høje-Taastrup kommune har bestemt, at der ved indskrivning til børnehaveklasser er fastsat et maksimalt elevtal pr. klasse. Dette maksimale antal ved indskrivningen er på 24 elever for de fleste skoler, dog 22 elever på Parkskolen, Rønnevangsskolen og Sengeløse skole på grund af lokalestørrelse. 8

9 Herefter er det, det frie skolevalg og almindelig til - og fraflytning, der bestemmer klassestørrelsen. Byrådet har dog besluttet, at klasser skal lægges sammen, hvis det samlede elevtal i klasserne på en årgang kommer under 26 elever på tosporede skoler og 52 på tresporede skoler. Der er hvert år klassesammenlægninger i kommunen, hvilket optimerer klassegennemsnittet og betyder en reduktion i udgifterne til skolevæsenet. Nedenstående kapacitetsudnyttelse er beregnet som antal indskrevne sammenholdt med de 24/22 elever pr. klasse, som byrådet har vedtaget som kapacitetsgrænse ved indskrivning. Kapacitetsudnyttelse ved skolestart 2008 Skole Indskrevne Kapacitet Udnyttelsesgrad i % Ved 24 elever på alle skoler Borgerskolen ,08 102,08 Charlotteskolen ,44 69,44 Fløng skole ,25 106,25 Gadehaveskolen ,83 95,83 Grønhøjskolen ,25 81,25 Hedehusene skole ,25 106,25 Parkskolen ,73 89,58 Reerslev skole ,50 87,50 Rønnevangsskolen ,82 75,00 Selsmoseskolen ,50 67,50 Sengeløse skole ,91 60,42 Torstorp skole ,39 76,39 Gennemsnit ,09 84,0 At kapaciteten er større end 100 % på Hedehusene skole og Fløng skole skyldes, at der ikke er plads til et ekstra spor. Her udnyttes muligheden i Folkeskoleloven, der tillader op til 28 elever i en klasse ved skolestart. Overskrides dette tal skal der oprettes en ekstra klasse. Derfor er det økonomisk risikabelt, at forme klasser med elevtal på mellem elever. Udgiften til en ekstra klasse på en tosporet skole betyder ekstra klassesæt af taske bøger til hvert nyt skoleår plus skolemøbler til klassen, som skal uskiftes to gange i forløbet i takt med eleverne vokser. Samlet set en udgift i millionklassen Fritidtidsdelen (SFO) Der er i dag SFO på de 11 folkeskoler, idet Selsmoseskolen er omdannet til heldagsskole, samt et skolefritidstilbud, der dækker Øtofteskole og Bredebjerggaard. Skolefritidsordningerne på skolerne har kapacitet til at rumme alle indskrevne elever i indskolingen. Nedenstående tabel viser hvor mange elever i indskolingen på den enkelte skole, der benytter SFO. 9

10 SFO, Udnyttelsesgrader SFO Indskrevne Potentielle Udnyttelsesgrad i % Borgerskolen ,00 Charlotteskolen ,05 Fløng skole ,08 Gadehaveskolen ,45 Grønhøjskolen ,59 Hedehusene skole ,39 Parkskolen ,62 Reerslev skole ,92 Rønnevangsskolen ,04 Selsmoseskolen 0 0 0,00 Sengeløse skole ,95 Torstorp skole ,21 Gennemsnit ,26 Tallene viser at 87,26 % af alle elever i indskolingen benytter tilbuddet. Selsmoseskolen er ikke medregnet, da det er en heldagsskole fra Ud af 101 elever i indskolingen, er det i dag kun tre elever der har behov for morgen/eftermiddagspasning samt pasning i ferier og på helligdage. Udnyttelsesgraden for Charlotteskolen og Gadehaveskolen er lav, en mulig forklaring er at en del tosprogede forældre fravælger en SFO-plads. Skolerne gør imidlertid et stort stykke arbejde for at få børnene i SFO. SFO-erne er placeret på skolerne på følgende tre måder: - SFO placeret, så arealet indgår som en integreret del af undervisningslokalerne i dagtimerne og vice versa: Reerslev Skole, Fløng Skole, Sengeløse Skole, Parkskolen, Gadehaveskolen og Torstorp Skole - SFO placeret under skolens tag, men som selvstændig enhed uden nogen form for lokalefællesskab: Borgerskolen, Charlotteskolen og Grønhøjskolen. - SFO placeret som selvstændig beliggende bygning i nærheden af skolen: Hedehusene Skole og Rønnevangskolen 1.5. Beskrivelse af skolernes rammer og faciliteter Skoledistrikterne kan med fordel opdeles i fire hovedområder. Der er taget afsæt i de tre byområder samt Sengeløse - dvs. område Vest, Øst, Midt/syd og Nord, jf. nedenstående kort. Område Vest Område nord består af de gamle landsbyskoler i Fløng, Hedehusene og Reerslev samt den nyere Charlotteskolen. Det er i dette område man påtænker en større byudvikling Gammel Sø. Den forestående udvidelse af motorvejen vil kunne skabe en anden sammenhæng i området mellem Hedehusene og Fløng med stisystemer i tunnel under motorvejen. Det vil der være god brug for i de kommende år, jf. kapitlet om prognoser. Område Øst Område øst består af skolerne øst for Hovedgaden. Det er Parkskolen, Borgerskolen og Grønhøjskolen. Dette område er kendetegnet ved en stor privatskolefrekvens, da Taastrup realskole 10

11 ligger i miden af de tre skoler, samt store villaområder, som indeholder en ikke ubetydelig del af såvel sølvbryllups- som guldbryllupskvarterer. Det vil på sigt udfordre kapaciteten på skolerne ligesom privatskolefrekvensen vil kunne ændres som følge af den økonomiske krise. Priserne for boliger i Høje-Taastrup kommune ligger under prisen for tilsvarende boliger i København og nærmeste omegn. Det kan betyde, at flere børnefamilier vælger at købe ledige huse her i kommunen og føre til flere elever i området til folkeskolerne. Område Midt/Syd Område midt/syd består af skolerne vest for Hovedgaden samt Høje-Taastrup området. Det er Rønnevangsskolen, Selsmoseskolen, Gadehaveskolen og Torstorp skole. Området er kendetegnet ved en stor koncentration af tosprogede elever, ligesom dette område stadig er et bymæssigt udviklingsområde. De tosprogede elever er meget koncentreret omkring Gadehaveskolen og Selsmoseskolen, men procenten er stigende på de to andre skoler. Torstorp skole har meget nybyggeri omkring skolen. Men det har endnu ikke genereret det antal elever, som administrationen havde forventet i forhold til tidligere befolkningsprognoser. Område Nord Område nord består kun af den gamle landsbyskole i Sengeløse. Området dækker et stort areal, men det er tyndt befolket. Skolemæssig er der stor afstand til de andre områder ligesom den kollektive trafik er meget sparsom, hvilket er en stopklods for det frie skolevalg til Sengeløse skole. Kort over skoledistrikter, skoler og de fire områder Brug af arealer Der er stor forskel på, hvordan arealerne på den enkelte skole fordeler sig. Der er blandt andet stor forskel på, hvor meget plads den enkelte elev har på skolen. I skemaet oplistes antal kvadratmeter 11

12 klasseværelse hver elev har på den enkelte skole. Ligeledes angives antal bruttoareal. Det vil sige, hvor mange kvadratmeter skolen indeholder per elev. Idrætsfaciliteter, kælder og udlånte lokaler indgår ikke i beregningen. Klasseareal og bruttoareal pr. elev Skole Klasseareal pr. elev (m2) Bruttoareal pr. elev (m2) Charlotte 4,06 15,74 Hedehusene 2,56 16,54 Reerslev 2,89 14,40 Fløng 3,44 21,17 Borger 1,95 12,05 Grønhøj 5,17 20,91 Park 3,08 19,06 Selsmose 7,17 41,19 Gadehave 3,14 16,64 Rønnevang 4,52 15,20 Torstorp 2,93 17,91 Sengeløs 4,23 20,69 Linie 10 9,20 13,31 Den enkelte skole er gennemgået med afsæt i dels kommunens kort og tegninger, dels besøg på samtlige skoler. Beskrivelse af den enkelte skole findes i bilag 1. Ser man nærmere på skolernes arealer, er der på de fleste skoler kun få holdrum og fælleslokaler, men meget store gangarealer. Figuren illustrerer fordelingen mellem klasselokaler, faglokaler, holdrum, gange og fællesarealer på skolerne. Hvor klasse- og faglokaler er ens skole for skole i forhold til antal spor, er der stor forskel på hvor mange kvadratmeter gange, fællesrum og holdrum, der er på skolerne. Oversigt over arealer 3.000, ,0 Kvadratmeter 2.000, , ,0 klasselokaler Holdrum fag-lokaler gange fælles-arealer 500,0 0,0 Charlotte Hedehus Reerslev Fløng Borger Grønhøj Park Selsmose Gadehave Rønnevang Torstorp Sengeløse Skoler Hedehusene Skole, Reerslev Skole og Rønnevangsskolen har næsten ingen holdrum og fællesarealer. Her bliver det en udfordring at finde plads til holdundervisning. Charlotteskolen har 12

13 det mindste gangareal med til gengæld det største fællesareal. Grønhøjskolen har ingen holdrum men megen gang og fællesrum. Arealer som for begge skoler bør udnyttes bedre. Det er i øjenfaldende, at gangarealer på nogle skoler overstiger arealet af klasselokaler. Det skal dog nævnes at kældergange tæller med i gangarealet. Beskrivelse af yderligere faciliteter findes i skemaet i bilag 2. Der er for samtlige institutioner foretaget en bygningstilstandsvurdering med stillingtagen til den enkelte institutions standard, herunder en vurdering af udvendig og indvendig vedligehold, planløsning og mulighed for ændringer/tilpasninger. Dette materiale er afrapporteret i bilag Generelle betragtninger De ældste af skolerne i Høje Taastrup er knopskudt over årene. Mens de øvrige er bygget i takt med udbygningen af Taastrup og Hedehusene, fra 50-erne og frem til i dag. Den nyeste skole er Torstorp skole, som ligger inden for voldene af Torstorp opført i tre etaper fra 1989 og frem til den endelige udbygning i Reerslev, Fløng, Sengeløse, Hedehusene Skole og Borgerskolen er såkaldte gamle skoler. Parkskolen og Rønnevangsskolen er fra 50-erne, Gadehaveskolen, Grønhøjsolen, Charlotteskolen og Selsmoseskolen fra 70-erne og Torstorp fra 90-erne. Linie 10 er kommunens yngste skole, som har til huse på Erik Husfeldtsvej i en nyere ombygget industribygning. Den aldersmæssige spredning giver en varieret skolebygningsmasse, som ikke nødvendigvis tilgodeser moderne undervisningsbehov. De ældre skolebygninger har qua deres rigelige loftshøjde og stramme struktur af (brede) gange med klasseværelser en umiddelbar mindre fleksibilitet; end de nyere skoler med store fællesarealer. Mange af skolerne er opført til én undervisningsform, men skal i stigende grad bringes i spil til fleksible undervisningsformer og krav om opholdsarealer. For skoleområdet gælder, at ny lovgivning lægger op til undervisning, hvor eleverne i højere grad arbejder i mindre grupper. For at opnå gode arbejdsvilkår for denne form for samarbejde, fordres plads til selve gruppearbejde og plads til at skabe luft mellem grupperne. Det lægger beslag på et større antal kvadratmetre end tidligere og kan opleves som svært at efterkomme i en ældre skole. Samtidigt er der et ønske om, at lærere skal tilbringe mere tid på skolerne, med at forberedelse, samarbejde og mødevirksomhed. Der er derfor behov for at skabe plads til deciderede lærerarbejdspladser, placeret i ro, både fra lærere, der holder pause og fra eleverne. Flere af kommunens skoler er bygget og udbygget på et tidspunkt, hvor alt fri- kvarterophold foregik udendørs. Det er ikke længere almindeligt, og det øgede indeophold medfører - ud over et større fysisk slid - et større behov for egnede indendørs opholds- og ikke mindst aktivitetsrum. Det stiller krav om støjdæmpende materialer, da tæpperne, som disse rum blev født med, er udskiftet med linoleum. Øges udnyttelsen af det indendørs areal med undervisning for øje, bør der derfor også lægges stor vægt på indretninger, der tilgodeser spontane fysiske udfoldelsesmuligheder. Samtidig vil der ofte være et ønske om at få børnene aktiveret og få dem engageret i udendørs udfoldelser. Da børnene i vid udstrækning skal 'lokkes' udenfor, stilles der derfor krav om attraktive, spændende og egnede udfoldelsesmuligheder, som ikke alene vil kunne dækkes af en asfaltbelagt skolegård. Generelt vil en skole til 500 elever have behov for andre rammer i 2007, end den havde da den blev bygget i I dag kræver undervisningen mere plads, og kommer derfor til at gøre krav på de mange passive kvadratmeter i de ældre skoler. Med mindre, der er mulighed for at bygge ud. Ser man på prognoser for fremtidens elevtal. Er det generelle billede for Høje- Taastrup Kommune et stabilt elevtal frem til Det dækker dog over variationer i såvel opadgående som 13

14 nedadgående retning for den enkelte skole (der henvises til prognoseafsnittet, som giver et billede af denne udvikling). For de skoler, der ikke påvirkes af større elevnedgang/opgang, vil der alligevel være behov for en nærmere analyse af mulighederne for at gøre skolen velegnet til en moderne undervisning. For skoler med større elevnedgang/opgang er udfordringen en anden. Her vil en nedgang give den nødvendige plads til nytænkning, mens en udvidelse af elevtallet ofte vil kræve om eller tilbygning. En ændring af skoledistrikter kan være en løsning, hvis to naboskoler oplever en modsatrettet elevtilgang. Dette scenarie vil udspille sig mellem Hedehusene og Fløng skole. Udover ovennævnte generelle ændrede krav til de fysiske rammer har særligt ét forhold været gennemgående for langt hovedparten af kommunens 12 skoler: Der er en slående forskel på, hvordan de rumlige muligheder er udnyttet alt efter, hvilket klassetrin, der skal tilgodeses. Afsnit indrettet til børnehaveklasser og indskolingen fremstår generelt langt mere indbydende og 'personlige' end afsnittene til de større elever, der mange steder virker konventionelle, afpillede og ikke særligt inspirerende. 2. Daginstitutionsområdet for de 0-5 årige børn: I Høje-Taastrup Kommune er der 59 daginstitutioner. Der er 50 kommunale daginstitutioner og 9 selvejende daginstitutioner heraf er 1 (Minigiro) en virksomhedsinstitution. Der er 9 Vuggestuer, 11 Børnehaver og 39 Integrerede institutioner i kommunen. Udover daginstitutionerne er der ansat dagplejere, som p.t. har ca. 100 børn (0-2 årige) i dagpleje. En dagplejer har normalt 3 børn i dagpleje. Den samlede kapacitet er på ca pladser for de 0-2 årige inkl. dagplejepladserne og på ca pladser for de 3-5 årige. Kapaciteten inkl. dagplejepladser udgør i område: Øst: 750 pladser Midt: 1500 pladser Vest: 1100 pladser HTK i alt 3350 pladser Den typiske daginstitution er på 3 børnegrupper/stuer og har plads til ca. 50 børn eller på 4 børnegrupper/stuer og har plads til ca. 60 børn. De nyeste institutioner er bygget med plads til 4 børnegrupper. Det tilstræbes, at en vuggestuegruppe/stue ikke er mindre end 8 børn og ikke større end 12 børn. For en børnehavegruppe tilstræbes det, at den ikke er mindre en 16 børn og større end 24 børn. Daginstitutionernes arealmæssige størrelse kan ikke alene beskrive, hvor mange børn der kan indskrives i institutionen. Pladsgarantien søges tilrettelagt således, at institutionskapaciteten i det geografiske område Øst, Midt og Vest kan rumme grundlaget for imødekommelse af forældrenes pasningsbehov. I den forbindelse vurderes løbende behovet og muligheden for en ændret indretning af institutionerne til integreret institutioner. En inddeling i de 3 distrikter giver en bedre mulighed for en plads tæt på forældrenes bopæl og samtidig for at overholde pladsgarantien. En del daginstitutioner er placeret i tæt på hinanden. I Rønnevang er der således 4 daginstitutioner i området og i Gadevang og Gadehavegård det samme antal institutioner placeret tæt ved hinanden. Der skete en kraftig udbygning af kapaciteten på daginstitutionsområdet sidst i 70-erne og indtil midten af 80-erne. Det betyder at mange af daginstitutionerne er omkring år. 14

15 Institutionerne er gennemsnitlig 32 år. Der er 8 institutioner, der er under 20 år, og 5 institutioner der er over 40 år. Der er de seneste år sket en markant stigning i kravene til de ydelser, som daginstitutionerne skal levere og rumme. Da mange af institutionerne er ældre betyder det, at de fysiske rammer vanskeliggør mulighederne for at efterkomme disse krav og forventninger. Her tænkes særligt på krav til børnemiljø omkring æstetik, stillemiljø og krav til fleksible læringsrum i forbindelse med opfyldelse af læreplaner. I bilag 4 er den enkelte institution beskrevet på parametrene; institutionstype, skoledistrikt, bygningsstandard mv Kapacitetsudnyttelse og belægningsgraden Af de næste tabeller fremgår kapacitetsudnyttelse og belægningsgraden af dagpleje og daginstitutionsområdet for Kapacitetsudnyttelse dagpleje og daginstitutionsområdet 0-5 årige for 2008 Antal børn Makskapacitet Antal indskrevne årige 3-5-årige 0-2-årige 3-5-årige 0-2-årige 3-5-årige 0-2-årige 3-5-årige 0-2-årige 3-5-årige 0-2-årige 3-5-årige 0-2-årige 3-5-årige 0-2-årige 3-5-årige 0-2-årige 3-5-årige 0-2-årige 3-5-årige 0-2-årige 3-5-årige 0-2-årige 3-5-årige Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Økonomi- og Analysecenter For de 0-2 årige er kapaciteten fuldt udnyttet og i en del måneder mere en fuldt udnyttet. For de 3-5 årige er kapaciteten udnyttet fuldt ud i månederne maj og juni. I månederne januar til april er kapaciteten næsten udnyttet fuldt ud. Overgang fra børnehave til SFO skete 1. juli i 2008, hvilket også klart fremgår af grafen over udnyttelsen af kapaciteten. For 2009 vil overgangen fra børnehave til SFO ske pr. 1. maj. Da der er mange integrerede institutioner i kommunen har overskuddet af pladser til de 3-5 årige været med til at dække behovet for pladser til de 0-2 årige. Kapaciteten er udregnet efter, at der er henholdsvis 3 m2 og 2 m2 frit gulvareal for de 0-2 årige og 3-5 årige (de 3 m2 og 2 m2 er minimums areal jfr. indretning af daginstitutioner). 15

16 Belægningsgrad dagpleje og daginstitutioner fordelt på skoledistrikter pr. 1. april, 1. juli og 1. oktober 2008: Som det fremgår af nedenstående grafer, er der en meget høj belægningsgrad i de fleste skoledistrikter. Det fremgår også, at belægningsgraden varierer i de forskellige skoledistrikter på forskellige tider af året. Der er skoledistrikter, som i perioder har en samlet belægningsgrad over 100 %. Her er der tale om, at institutionerne i perioder tager flere børn ind blandt andet for at pladsgarantien kan overholdes, eller for at institutionerne kan udjævne sæsonudsvingene og derved undgå udsving i personalenormeringerne. Belægningsgrad dagpleje og daginstitutioner fordelt på skoledistrikter pr. 1. april % 0-2 årige 3-5 årige I alt 0-5 årige 120% Belægningsgrad 100% 80% 60% 40% 20% 0% Torstorpskolen Charlotteskolen Gadehaveskolen Sengeløse skole Selsmoseskolen Grønhøjskolen Borgerskolen Reerslev Rønnevangsskolen Parkskolen Hedehusene skole Fløng skole Skoledistrikt Kilde: Økonomi- og Analysecenter 16

17 Belægningsgrad dagpleje og daginstitutioner fordelt på skoledistrikter pr. 1. juli årige 3-5 årige I alt 0-5 årige 140% 120% Belægningsgrad 100% 80% 60% 40% 20% 0% Torstorpskolen Charlotteskolen Gadehaveskolen Sengeløse skole Selsmoseskolen Grønhøjskolen Borgerskolen Reerslev Rønnevangsskolen Parkskolen Hedehusene skole Fløng skole Skoledistrikt Kilde: Økonomi- og Analysecenter Belægningsgrad dagpleje og daginstitutioner fordelt på skoledistrikter pr. 1. oktober % 0-2 årige 3-5 årige I alt 0-5 årige 120% Belægningsgrad 100% 80% 60% 40% 20% 0% Torstorpskolen Charlotteskolen Gadehaveskolen Sengeløse skole Selsmoseskolen Grønhøjskolen Borgerskolen Reerslev Rønnevangsskolen Parkskolen Hedehusene skole Fløng skole Skoledistrikter Kilde: Økonomi- og Analysecenter 17

18 Belægningsgrad dagpleje og daginstitutioner på distrikterne Øst, Midt og Vest Pladsgarantien i kommunen søges tilrettelagt således, at institutionskapaciteten i de 3 distrikter (før benævnt buer ) kan rumme grundlaget for imødekommelse af forældrenes pasningsbehov. På den baggrund er belægningsgraden også opgjort for de 3 distrikter pr. 1. april, 1. juli og 1. oktober Graferne viser, at den samlede belægningsgrad er tæt på 100 % eller over pr. 1. april og 1. oktober, medens belægningsgraden er under 100 % efter overflytningen fra børnehave til SFO pr. 1. Belægningsgrad dagpleje og daginstitutioner på distrikter pr. 1.april % 0-2 årige 3-5 årige I alt 0-5 årige 110% 105% Belægningsgrad 100% 95% 90% 85% 80% Vest Midt Øst Kilde: Økonomi- og Analysecenter 18

19 Belægningsgrad dagpleje og daginstitutioner på distrikter pr. 1. juli årige 3-5 årige I alt 0-5 årige 120% 100% 80% Belægningsgrad 60% 40% 20% 0% Vest Midt Øst Kilde: Økonomi- og Analysecenter Belægningsgrad dagpleje og daginstitutioner på distrikter pr. 1. oktober % 0-2 årige 3-5 årige I alt 0-5 årige 140% 120% Belægningsgrad 100% 80% 60% 40% 20% 0% Vest Midt Øst Kilde: Økonomi- og Analysecenter 19

20 3. Klubområdet 3.1. Klubber - beskrivelse af særpræg belægningsprocent mv. Fritids- og ungdomsklubberne i Høje-Taastrup Kommune tilstræber generelt at yde et tilbud, der er så alsidigt som muligt således, at aktiviteterne tiltaler den størst mulige gruppe af unge i lokalområdet. Aktiviteterne varierer derfor over året, ligesom der tilbydes stille og voldsomme aktiviteter kønsopdelt eller på tværs af kønnene. Klubberne er først og fremmest et socialpædagogisk fritidstilbud. Alle børn i 3. klasse, der er indmeldt i SFO pr i et givent år, tilbydes plads i klub pr samme år. Klubbernes dagtilbud gælder for børn fra ca. 10 til 14 år herefter går en del ud af klubben og en del fortsætter i klubbernes aftentilbud til de er 18 år. I dag kan børn og unge være medlem i klubben frem til og med den måned, hvori de fylder 15 år. I princippet betyder det, at man kan være medlem fra slutningen af 3. til 9. klasse. Erfaringerne viser, at nogle medlemmer forlader klubben fra års alderen (7.-9.klasse). Ud over de alsidige tilbud har de fleste klubber et særpræg eller en aktivitet, som de gør ekstra meget Distrikt ud af og som er med til at profilere klubben. Øst Byrådet har besluttet at inddele kommunen i fire klubdistrikter. Det betyder, at børnene fra f.eks. Torstorp Skole kan tilbydes pladser i Gadehaven ved Gadehaveskolen. Det har tidligere været nødvendigt Midt at udbygge Basen (Torstorp), for at undgå overflytning af børn til Gadehaven. Distrikterne Nord med tilhørende skoler Vest Fritidsklubber Skoler Trillingeklubberne, Impulsen Parkskolen, Grønhøjskolen, Borgerskolen, Vestegnens Privatskole og Taastrup Realskole Grenen, Basen, Gadehaven (Myren) Rønnevangskole, Torstorp Skole, Gadehaveskolen og Skt. Paul Skole Sengeløse Fritidsklub Sengeløse Skole 5 eren, Klub Inn, Fløng Fritidsklub, Hedehusene Skole, Charlotteskolen, Fløng Engvadgård, Reerslev Fritidsklub Skole og Reerslev Skole Jævnfør nedenstående skema er belægningsgraden for klubberne noget svingende. Dog overflyttes i øjeblikket mellem 85 og 90 % af SFO-børnene til klubberne. 20

21 Klubber, Antal indmeldte og belægningsgrad Klubområde Procent andel SFO-børn, der går i klub (2008) Max antal /antal indmeldte (2008) Belægningsgrad i pct. i 2008 (og 2006) Impulsen (ØST) 96 (Borgerskolen, Taastrup 185 / (89) og Vestegnens privatskoler) Trillingeklubberne (ØST) 76 (Parkskolen og 282 / (76) Grønshøjskolen) 5 eren, 80 (Charlotteskolen) 150 / (79) Charlotteager (VEST) Engvadgård, Fløng (VEST) 100 (Fløng Skole) 80 / (94) Fløng Fritidsklub Fløng 100 (Fløng Skole) 87 / (75) (VEST) Klub Inn 92 (Hedehusene Skole) 200 / (80) Hedehusene (VEST) Reerslev Fritidsklub 88 (Reerslev Skole) 80 / (81) Reerslev (VEST) Grenen 64 (Rønnevang Skole) 155 / (55) Rønnevang (MIDT) Gadehaven 50 (Gadehaveskolen) 225 / (35) Gadehavegård (MIDT) Basen, Torstorp (MIDT) 97 (Torstorp Skole) 250 / (80) Sengeløse Fritidsklub 100 (Sengeløse Skole) 140 / (74) Sengeløse (NORD) Knallert-banen Optager medlemmer fra alle 30 / 29? / 100 Hedehusene (Alle) skoler Gokart Klubben Taastrupgård (Alle) Optager medlemmer fra alle skoler 30 / 29? / 100 Andelen af børn, der tager mod klubtilbuddet, er afhængig af konjunkturerne i samfundet, idet forældre uden for arbejdsmarkedet sparer denne udgift. Den lave belægning på Gadehaven skyldes personaleproblemer i klubben, hvilket har medført få nye medlemmer fra SFO en. Ligeledes er der kommet flere tosprogede børn på Gadehaveskolen, som ikke tradition for at gå i klub. Endelig har Skt. Pauls Skole oprettet fritidstilbud til eleverne Fastholdelse af kapacitet på Klubområdet med videre. Det er væsentligt at inddrage vedligeholdelsesniveauet i institutionerne I forbindelse med arbejdet omkring kapacitet i fritidsklubber og daginstitutioner. For så vidt angår klubberne har de traditionelt haft et meget lille vedligeholdelsesbudget, det har gennem årene været vanskeligt at undgå forringelse af ejendommenes værdi med det aktuelle vedligeholdelsesbudget. Fritid og Kultur har på et tidspunkt puljet midlerne for at afhjælpe problemerne. Ved indførelse af aftalestyringen blev halvdelen af vedligeholdelsesmidlerne lagt ud til klubberne til indvendig vedligeholdelse, resten er afsat til udvendig vedligeholdelse. 21

22 DEL 2 - Prognoser for skoler, klubber og daginstitutioner I del 2 gennemgås prognoserne særskilt for de enkelte områder, henholdsvis skoler, klubber og daginstitutioner. Indledningsvist opsamles på de overordnede resultater af prognoserne hvad er de væsentligste udviklingstendenser for de tre områder, og hvilke overordnede konklusioner kan der drages af det? Efterfølgende præsenteres prognosen for den generelle befolkningsudvikling og udviklingen for børn i 0-5-års alderen og børn og unge i 0-16-års alderen. Det er disse udviklingstendenser, der danner baggrund for prognoserne på de enkelte områder, da udviklingen i børnetallet i skoler, klubber og daginstitutioner er afhængigt af den generelle befolkningsudvikling. Derefter gennemgås mere detaljeret, hvilke fremtidsudsigter der tegner sig for henholdsvis skolerne, klubberne og daginstitutionerne. Prognosetallene præsenteres nærmere og konsekvenserne af tallene vurderes for de enkelte områder hver for sig. Heri indgår også overvejelser om, hvilke konsekvenser realiseringen af Vision Gammelsø vil få for skolerne, klubberne og daginstitutionerne. Afslutningsvist dykkes mere ned i det metodiske værktøj ProPlan GIS, som er anvendt til beregningerne og de forudsætninger, som beregningerne bygger på. 4. Resultater sammenfattende vurdering Skoler På skoleområdet forventes det samlede elevtal at være nogenlunde stabilt de næste 12 år. Elevtallet for hele kommunen stiger frem til skoleåret 2014/15, herefter vil det falde og i skoleåret 2020/21 nå samme niveau som i dag. I 2014/2015 nås det maksimale elevtal på elever, svarende til en stigning på 294 elever i forhold til 2008/2009. Uanset hvordan fremtiden ser ud i forhold til boligbyggeri i kommunen, dvs. med eller uden boligbyggeri og med eller uden udbygningen af Vision Gammelsø, er der ikke noget, der taler for, at det bliver nødvendigt at bygge nye skoler. De skoler, der allerede er, vil have kapacitet til at rumme eventuelle stigninger i elevtallet. Der kan derimod blive tale om andre typer af ændringer, som gennemgås nærmere i det følgende. I område nord vil klasserne blive meget små fra år 2014 og frem. På sigt bliver Sengeløse Skole en et-sporet skole, hvilket vil være en dårlig udnyttelse kapaciteten. I område øst er elevtallet stabilt. Grønhøjskolen bliver en rent to-sporet skole og Borgerskolen nærmer sig grænsen til tre spor, hvorfor en ændring af distriktsgrænser kan blive aktuel. Område midt/syd står over for to store udfordringer: en meget stor andel af tosprogede elever og mindre tilgang end forventet til Torstorp Skole som følge af nybyggeriet. Torstorp Skole går fra at være tresporet til at være tosporet fra 2018, medmindre hegnet omkring skolen fjernes. Udviklingen i område vest afhænger af, hvorvidt Vision Gammelsø realiseres. Med udgangspunkt i prognosen med det planlagte byggeri 2008, er der et behov for distriktsændringer, da Fløng Skole oplever et faldende elevtal. Hedehusene Skole har en tilsvarende stigning i elevtallet frem til 2014, hvilket er en udfordring, da den kun har plads til to spor. Ligeledes har Reerslev Skole en stigning i elevtallet frem til 2011/12 og 2012/13, der betyder, at den måske bliver tosporet. Det har skolen ikke har kapacitet til. Charlotteskolen står i prognosen overfor faldende elevtal og problemer med at tiltrække elever fra distriktet. 22

23 Realiseringen af Vision Gammelsø giver 385 elever mere, end prognosen for det planlagte byggeri. Det medfører ikke problemer med at rumme eleverne inden for den nuværende kapacitet. Klubområdet Klubberne har umiddelbart kapacitet til at rumme de udsving, der er i børnetallet. Tre steder bliver det vanskeligt for klubberne at optage børnene i området: i Basen (Torstorp), i Trillingeklubberne (Grønhøj og Park) og i Impulsen (Borger, Vestegnens og Realskolen). Ved udbygninger af potentielt boligbyggeri i Gammelsøområdet kan det blive nødvendigt at etablere klubtilbud, da der ikke er overskudskapacitet eller udbygningsmuligheder for de eksisterende klubber. Daginstitutionsområdet Med udgangspunkt i det planlagte byggeri peger tallene i retning af at nedlægge et væsentligt antal institutioner. Erfaringen viser dog, at der er stor usikkerhed omkring prognoser på daginstitutionsområdet. En eventuel udbygning af Vision Gammelsø har stor betydning for kapacitetsbehovet, da det vil medføre behov for at opføre flere nye daginstitutioner i takt med, at der bliver bygget flere nye boliger. 23

24 5. Den generelle befolkningsudvikling I dette afsnit beskrives kort forventningerne til den generelle befolkningsudvikling og særligt udviklingen på børne- og ungeområdet, dvs. for de 0-5-årige og for de 6-16-årige. Befolkningsudvikling i Høje-Taastrup Kommune fordelt på tre scenarier uden boligbyggeri Plan 2008 Potentiel Boligbyggeri Figuren viser, hvordan befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune forventes at se ud frem til år 2020 afhængigt af tre forskellige scenarier: et grundscenarium uden boligbyggeri, et scenarium med det planlagte boligbyggeri, Plan 2008, og et scenarium med potentielt boligbyggeri, inklusiv Vision Gammelsø omkring Hedehusene sydøst. Uden boligbyggeri I grundscenariet uden boligbyggeri er der for hele perioden et jævnt fald i antallet af borgere fra borgere i 2008 til borgere i Det vil sige et fald på i alt borgere, svarende til et fald på ca. 4 %. Det forventes altså, at det højeste befolkningstal er i 2008, hvorefter det falder frem til Plan 2008 I scenariet, hvor det planlagte boligbyggeri indgår, Plan 2008, er der en stigning i antallet af borgere frem til år 2011, hvor der vil være borgere, det vil sige en stigning på ca. 1,2 % (561 borgere). I dette scenarium er der dermed en forventning om, at befolkningstallet frem til 2020 når sit højeste punkt i år Efter år 2011 er der et fald i antallet af borgere til borgere i Over hele perioden forventes, som i scenariet uden boligbyggeri, et samlet fald på ca. 1,2 %, svarende til 578 borgere. Potentielt boligbyggeri Det sidste scenarium er det udvidede scenarium, hvor også boligbyggeriet i forbindelse med Vision Gammelsø er indregnet. Scenariet er udformet med baggrund i kommunens udviklingsstrategier, Kommuneplan og byudviklingsplan. Her er der for hele perioden en stigning i den samlede befolkning, der over hele perioden forventes at stige fra borgere til borgere. Dette svarer til en stigning på borgere eller 11,8 %. Den kraftigste stigning forventes at ske fra 2009 til Fra 2014 stabiliserer tilvæksten sig. 24

25 5.1 Udvikling i børnetallet i Høje-Taastrup Kommune I dette afsnit præsenteres udviklingen i børnetallet i Høje-Taastrup Kommune, for at få et indtryk af, hvordan den er i forhold til den generelle befolkningsudvikling. Prognoserne er opdelt i udviklingen for 0-5-årige og i udviklingen for 6-16-årige, henholdsvis børn, der tilhører daginstitutionsområdet og børn, der tilhører skoleområdet. 0-5 årige Udviklingen i antallet af 0-5-årige i Høje-Taastrup Kommune ifølge Plan årige (Plan 2008) årige Figuren ovenfor viser, at antallet af 0-5-årige vil være faldende gennem hele perioden, hvis der tages udgangspunkt i det planlagte boligbyggeri I 2008 er der børn og i børn, svarende til et fald på 729 børn. Frem til 2011 ligger børnetallet nogenlunde stabilt, hvorefter det falder mere brat. Udviklingen i antallet af 0-5-årige i Høje-Taastrup Kommune inkl. potentielt boligbyggeri 0-5 årige (Potentielt boligbyggeri) årige Hvis udgangspunktet er det potentielle boligbyggeri, vil børnetallet frem til 2011 stige til årige, som er maksimum. Derefter vil det falde og fra 2017 ligge nogenlunde stabilt. Samlet over hele perioden vil der være et fald på årige. 25

26 6-16 årige Udviklingen i antallet af 6-16-årige i Høje-Taastrup Kommune ifølge Plan årige (Plan 2008) årige Af ovenstående figur ses det, at udviklingen i antallet af 6-16-årige i Høje-Taastrup Kommune med udgangspunkt i det planlagte boligbyggeri 2008 er meget stabil i hele perioden fra år 2008 frem til år Maksimum nås i 2013 med årige, hvorefter det er svagt faldende til i år Udviklingen i antallet af 6-16-årige i Høje-Taastrup Kommune inkl. potentielt boligbyggeri 6-16 årige (Potentielt boligbyggeri) årige Hvis man medregner det potentielle boligbyggeri i prognosen for de 6-16-årige ser udviklingen stadig forholdsvis stabil ud, som det ses af figuren. Der forventes et lille fald i år 2009, hvorefter tallet stiger frem til år 2016, hvor der ås maksimum med årige. Herefter er der et meget svagt fald frem til år 2020, hvor der vil være årige. Samlet over hele perioden vil der være en stigning på årige. Udviklingen i antal 0-årige og 6-årige er beskrevet i figurerne nedenfor for de to scenarier, Plan henholdsvis Potentielt boligbyggeri. 26

27 O-årige Antallet af 0-årige falder i Plan 2008 scenariet med 145 børn fra 631 i 2008 til 486 i I scenariet for Potentielt boligbyggeri falder antallet af 0-årige med 64 børn i samme periode. 0-årige (Plan 2008) 0-årige (Potentielt boligbyggeri) årige årige Antallet af 6-årige falder i Plan 2008 scenariet med 74 børn fra 622 i 2008 til 548 i I scenariet for Potentielt boligbyggeri stiger antallet af 6-årige med 1 barn i samme periode årige 6-årige (Plan 2008) 6-årige (Potentielt boligbyggeri) årige årige 27

28 6. Prognose på skoleområdet I dette afsnit gennemgås den forventede udvikling på skoleområdet. Der er i beskrivelserne taget udgangspunkt i Plan 2008, dvs. det planlagte boligbyggeri Desuden indgår overvejelser om konsekvenserne af, at Vision Gammelsø realiseres. Nedenstående skema viser elevudviklingen i kommunen med det planlagte byggeri (Plan 2008) indregnet. I forhold til tidligere prognoser er der ikke et faldende elevtal. Elevtallet for hele kommunen stiger frem til skoleåret 2014/15, herefter vil det falde og i skoleåret 2020/21 nå samme niveau som i dag. Selve stigningen udgør kun 294 elever, og man kan derfor konkludere, at elevtallet i Høje-Taastrup kommune er stabilt de næse 12 år. Stigningen som den ser ud fordelt på de forskellige områder, Nord, Øst, Syd/midt og Vest forløber, som det ses i nedenstående skema. Stigning i elevtal fra fordelt på områder Skoleår Område Nord Område Øst Område Syd/midt Område Vest Hele Kommunen Antal elever Elever i alt Antal elever Elever i alt Antal elever Elever i alt Antal elever Elever i alt Antal elever Elever i alt BH.KL. Bh.-9. BH.KL. Bh.-9. BH.KL. Bh.-9. BH.KL. Bh.-9. BH.KL. Bh / / / / / / / / / / / / / Kilde: ProPlan Gis skoleprognose Maksimum I det følgende gennemgås udviklingen i de enkelte områder og for de enkelte skoler. For yderligere detaljer henvises til tabellerne i bilag 5, der viser udviklingen for de enkelte skoler fordelt på klassetrin. 6.1 Område Nord Område Nord består kun af Sengeløse Skole, se tabel 2 i bilag 5. Området har en stor geografisk udstrækning, men er tyndt befolket. Sengeløse Skole er i dag tosporet og vil fortsætte som sådan. Men klasserne vil være meget små fra 2014 og frem. Det kan betyde klassesammenlægninger og gøre skolen etsporet på flere årgange. Fra 2018 er der stor risiko for, at skolen kun har et spor i indskolingen og op. Det vil på sigt betyde, at skolen bliver et-sporet. Det betyder en dårlig udnyttelse af kapaciteten og en meget dyr enhed i drift. 28