Hej alle. Der er tale om en administrativ godkendelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hej alle. Der er tale om en administrativ godkendelse."

Transkript

1 From:Anders Holmskov To:Birgit Juel Jarly;Steen Søgaard;Martin Albertsen;Hanne Bille;Martin Broberg Subject:Indsendelse af LAG MANKs udviklingsstrategi til godkendelsem i kommuner og Region Syddanmark Hej alle Efter et veloverstået medlemsmøde d , hvor LAG MANKS udviklingsstrategi blev godkendt, er turen nu kommet til jer. Vi vedhæfter strategien samt of vedlægger link til driftsbekendtgørelse (BEK nr 927 af 08/08/2014), hvori det fremgår af kapitel 6, 11, stk. 7, at Regionsrådet i den pågældende region, det regionale vækstforum i den pågældende region og den berørte kommune, de berørte kommuner eller Bornholms Regionskommune godkender inden for en frist af 14 dage, at den lokale udviklingsstrategi er i overensstemmelse med henholdsvis de regionale udviklingsstrategier og erhvervsudviklingsstrategier og de kommunale udviklingsstrategier. Der er tale om en administrativ godkendelse. LAK MANK har ansøgt fået dispensation til at indlevere Udviklingsstrategien senest d , så vi ser frem til at høre fra jer inden for 14 dage. Med venlig hilsen Anders Holmskov Konsulent for LAG MANK LAG MANK AOF Østfyn Sprotoften 1-1

2 5800 Nyborg Tlf.: Direkte tlf.: Mobil: Fra: Anders Holmskov Sendt: 21. november :06 Til: 'Birgit Juel Jarly'; Steen Søgaard; 'Martin Albertsen'; 'Hanne Bille'; 'Martin Broberg' Emne: Godkendelse af LAG MANKs udviklingsstrategi Hej alle sammen I får lige en opdatering på slagets gang i oprettelsen af LAG MANK. Vi har netop offentliggjort udkast til foreningens udviklingsstrategi for perioden Den er nu i høring blandt medlemmer og andet godtfolk frem til onsdag d kl. 19, hvor vi holder medlemsmøde i Vissenbjerghallerne her skal strategien godkendes. Vi krydrer mødet med et besøg af direktør Svend Brodersen fra Gram Slot, der fortæller om oplevelsesøkonomi i praksis. I er selvfølgelig alle velkomne. Når udviklingsstrategien er godkendt, sender vi den videre til kommuner og regioner (via jer med mindre jeg hører andet), der også skal godkende den. Der er tale om en administrativ godkendelse det skal altså ikke op på politisk niveau.

3 Senest skal vi have jeres godkendelser i hus, så vi kan sende strategien til endelig accept i MBBL. Og så er vi fra januar klar til at tage fat på det rigtige arbejde! Vi har udkast og invitation liggende på Facebook der kan I evt. kigge nærmere på det. God weekend. Med venlig hilsen Anders Holmskov Konsulent for LAG MANK LAG MANK AOF Østfyn Sprotoften Nyborg Tlf.: Direkte tlf.: Mobil:

4 November 2014 Den lokale aktionsgruppe for Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde (LAG MANK) Lokal udviklingsstrategi Under landdistriktsprogrammet for perioden

5 Indhold Resumé... 4 A. Navn og adresse... 5 A1 Navn på den lokale aktionsgruppe... 5 A2 Den lokale aktionsgruppes adresse... 5 A3 Aktionsgruppens mailadresse... 5 A4 Aktionsgruppens telefonnummer... 5 B. Kontaktperson... 5 B1 Formand... 5 B2 Formandens adresse... 5 B3 Telefonnummer... 5 B C. Bilag... 6 D. Redegørelse for processen for udarbejdelse af strategien... 7 E. Analyse af området... 9 E1 Fysiske rammer... 9 Natur (inkl. udnyttelse, benyttelse)... 9 E2 Infrastruktur Transportforhold Den digitale infrastruktur Energi E3 Befolkningssammensætning Befolkningstal og -udvikling Aldersfordeling Uddannelsesniveau Indkomst E4 Erhvervsstruktur Beskæftigelse Pendlingsmønstre E5 Kulturelle forhold E6 SWOT analyse F. Strategiens vision og handlingsplan, mål, aktiviteter og forventede resultater F1: Vision

6 F2: Strategiens mål Fødevareerhverv Naturturisme Nye boformer og friluftsliv F3. Aktiviteter og skemaer G. Andre planlagte mål og målsætninger H. Aktionsgruppens forvaltning af strategiens gennemførelse H1.1. Integration H1.2. Innovation H2. Aktionsgruppens organisering, beslutnings- og evalueringsprocesser H2.1 Gennemførelse af bestyrelsesmøder H2.2 Koordinator H2.3 Procedure for administration af drifts- og projektmidler, herunder procedure for habilitet H2.4 Sikring af gennemsigtighed H2.5 Sammenhæng til kommuners og regions udviklingsplaner H2.6 Procedurer for overvågning og evaluering af strategiens gennemførelse H2.7 Hvordan sikrer bestyrelsen nødvendig viden og kompetencer I. Finansiering af strategien og tidsplan J. Prioriteringskriterier K. Bemærkninger og eventuelle andre overvejelser, aktionsgruppe har gjort sig L. Underskrifter M. Litteraturliste Foto: Torben Mougaard 3

7 Resumé LAG MANK dækker området Middelfart, Assens, Nordfyns og Kerteminde kommuner. Området er kendetegnet ved enestående natur- og kulturhistoriske ressourcer såsom det varierede kystlandskab, fjorde og nor, bakkede landskaber med gammel skov og de store sletter, der er rygraden i det fynske landbrug, som gennem tiden er blevet kendt som fynske køkkenhave. Naturog fødevareoplevelser er tidens største trækplastre; det gælder såvel turister, der vil bruge ferien på at dyrke deres interesser, som folk, der søger et nyt sted at bosætte sig. Vision: LAG MANK dækker Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde kommuner - her er det godt at bo, virke og gæste. Foreningen vil arbejde på dets vision ved at fokusere på følgende temaer: Styrkelses af lokalproducerede fødevarer Udvikling af attraktive naturoplevelser Udvikling af nye bosætningsinitiativer LAG MANK har stort fokus på at udvikle tematisk og/eller geografisk sammenhængende projekter, som sikrer synergiskabende aktiviteter gerne på tværs af temaerne. Dette gælder for såvel naturturisme og friluftsliv som fødevareoplevelser og nye bosætningsinitiativer. LAG MANK forventer et samlet årligt projektbudget på ca. 5. mio. kr. smagogoplev.dk 4

8 A. Navn og adresse A1 Navn på den lokale aktionsgruppe LAG Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde (LAG MANK) A2 Den lokale aktionsgruppes adresse c/o Carsten Petersen, Johan Rantzausvej 9, 5610 Assens A3 Aktionsgruppens mailadresse A4 Aktionsgruppens telefonnummer B. Kontaktperson B1 Formand Carsten Petersen B2 Formandens adresse Johan Rantzaus Vej 9, 5610 Assens B3 Telefonnummer B4 5

9 C. Bilag 1. Medlemmers godkendelse af udviklingsstrategi. Referat fra medlemsmøde 2. Godkendelse fra Middelfart Kommune 3. Godkendelse fra Assens Kommune 4. Godkendelse fra Nordfyns Kommune 5. Godkendelse fra Kerteminde Kommune 6. Godkendelse fra Region Syddanmark gaardbutikken.dk 6

10 D. Redegørelse for processen for udarbejdelse af strategien LAG MANK har i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsstrategien rådført sig med og samlet inspiration fra interesseorganisationer, borgere og relevante forskningsinstitutioner, ligesom bestyrelsen har haft fokus på at søge inspiration fra andre steder i landet. LAG Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde (LAG MANK) blev stiftet d. 9. september 2014 på en generalforsamling med 39 fremmødte. Umiddelbart herefter gik bestyrelsen i gang med formulering af Ansøgning om godkendelse som tilskudsberettiget lokal aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet og udarbejdelse af Udviklingsstrategi for LAG MANK under landdistriktsprogrammet I forbindelse med den stiftende generalforsamling påbegyndte bestyrelse og medlemmer drøftelsen af fremtidige temaer for LAG MANKs arbejde. Den nyudnævnte formand Carsten Petersen opfordrede på mødet og dagene efter i den lokale presse alle til at biddrage med input til den kommende udviklingsstrategi. Herefter har processen set ud som følger: Bestyrelsesmøde d. 17. september. Gæsteoplæg af Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter vedr. udarbejdelse af udviklingsstrategi. Planlægning af udbud på konsulentbistand. Bestyrelsesmøde d. 22. september. Valg af AOF Østfyn ved Anders Holmskov og Dorthe Toudal Simonsen som konsulenter ud fra to modtagne tilbud. Brainstorm over kommende temaer i forbindelse med Ansøgning om godkendelse som tilskudsberettiget lokal aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet Bestyrelsesmøde d. 29. september. Godkendelse af Ansøgning om godkendelse som tilskudsberettiget lokal aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet Udarbejdelse af procesplan for udarbejdelse af udviklingsstrategi. Bestyrelsesmøde d. 9.oktober. Gæsteoplæg af Kristian Kyed, formand for Smagen af Fyn. Drøftelse af fødevareproduktion og oplevelser som tema Bestyrelsesmøde d. 20. oktober. Rundvisning på Kerteminde nye jollehavn og gæsteoplæg ved Rico Boye Jensen, Naturturisme I/S. Drøftelse af natur- og friluftsliv som tema. 7

11 Bestyrelsesmøde d. 4. november. Oplæg ved Lektor Pia Heike Johansen, Center for Landdistriktsforskning, SDU vedr. bosætning i landdistrikter. Drøftelse af temaer for bosætningsstrategi. Bestyrelsesmøde d. 12. november. Gennemgang af udkast til strategi, herunder fastlæggelse af vision, temaer og aktiviteter. D. 19. november. Endelig bestyrelsesgodkendelse af udviklingsstrategien (online) Medlemsmøde d. 26. november. Drøftelse og godkendelse af udviklingsstrategi, samt oplæg om oplevelsesøkonomi i praksis ved Svend Brodersen, Gram Slot. D. 27. november december. Godkendelse af Udviklingsstrategi i Middelfart, Assens, Nordfyns og Kerteminde Kommuner samt Region Syddanmark. 15. december. Indsendelse af Udviklingsstrategi til godkendelse ved det af Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter nedsatte bedømmelsesudvalg. LAG MANK etablerede umiddelbart efter den stiftende generalforsamling en facebookside og en facebookgruppe, og har allerede nu oparbejdet ca. 100 følgere. Bestyrelsen har benyttet Facebook, elektroniske nyhedsbreve og pressemeddelelser og senest annoncering i forbindelse med medlemsmødet d. 26. november til at fremme budskabet om, at en ny lokal aktionsgruppe er etableret samt efterlysning af inspiration til temaer for programperioden Bestyrelsen har i alt modtaget tre forslag til temaer, som i mere eller mindre grad er indarbejdet i udviklingsstrategien. indslevbryggeri.dk 8

12 E. Analyse af området Den lokale aktionsgruppe Middelfart Assens Nordfyn og Kerteminde (LAG MANK) er hjemmehørende i Middelfart, Assens, Nordfyn og Kerteminde kommuner. Der tegner sig i nedenstående socioøkonomisk analyse et billede af, at Assens og Nordfyns kommuner på mange parametre falder forskelligt ud fra Kerteminde og Middelfart kommuner og regionsgennemsnittet. Udfordringerne er således ikke ens for hele LAG MANKs område. Omvendt er det værd at notere, at nedenstående analyse for en stor del leveres gennem talmateriale på overordnet kommuneniveau. Dermed kommer nuancerne i de enkelte kommuner ikke helt til udtryk. Alle fire kommuner har yderområder, hvor transporttiden, infrastrukturen, befolkningssammensætningen tager sig anderledes ud end i kommunernes byområder. De primære informationskilder til analysen er de fire kommuners kommuneplansstrategier, Vækstforums Handlingsplan Region Syddanmarks statiske områdeanalyser Kontur 2013 og supplerende dataudtræk fra Danmarks Statistik er også benyttet som kildemateriale. Derudover er der gjort brug af diverse lokale strategier samt analyser fra bl.a. Visit Danmark og akademiske institutioner. E1 Fysiske rammer Natur (inkl. udnyttelse, benyttelse) LAG MANKs dækningsområde kan qua Fyns geografiske cirkelform beskrives som omkranset af km kyststrækning mod Østersøen, Lillebælt, Kattegat, Odense Fjord, Kertinge Nor og Storebælt, og mod midten ligger Odense Kommune, som Assens, Nordfyn og Kerteminde kommuner grænser op til. Det fynske landskab er et produkt af istidernes smeltevand og jordflytning. Der er bakkede områder som f. eks. i det sydvestlige område, der støder op til Svanninge Bakker og i trekanten mellem byerne Morud, Tommerup, Gelsted. På Nordfyn flader området ud i et slettelandskab. De kulturhistoriske aftryk på området kan ses som resultat af den fede fynske muld, der tidligt i historien medførte en 9

13 intensiv udnyttelse af jorden og deraf stor koncentration af herregårde og i datidens øjne stor befolkningstæthed. Landsbyerne ligger derfor tæt med ca. 3 km. afstand, og sporene fra fortidens mange hegn og stengærder sætter også i dag et karakteristisk aftryk i landskabet. Den intensive udnyttelse af jorden har medført, at store dele af LAG MANKs område er landbrugsland. Naturværdier findes fortrinsvis langs kysterne og i skovområderne omkring det bakkede Højfyn. 1 Kyststrækningen er meget varieret fra lavvandsområder med fine sandstrande til mere kuperede strækninger, hvor skovene næsten strækker sig til de stenede vandkanter. Man finder stadig en del gamle fiskerlejer langs kysten. Variationen strækker sig også ud over vandkanten, hvor der findes såvel store lavvandsområder som dybe render tæt på kysten. De forskellige naturtyper giver store muligheder for maritimt friluftsliv, fra dykning i Lillebælt over kitesurfing ved Helnæs og Bogense til UV jagt ved Fyns Hoved. Kystfiskeriet er langs store dele af kyststrækningen på et højt internationalt niveau. Kysten og det umiddelbare bagland er kun delvist kommercielt udnyttet til f.eks. overnatning og turistfaciliteter. De etablerede stiforløb langs kyststrækningen og længere inde i landet er sjældent sammenhængende, men der arbejdes i dag på at skabe sammenhæng og udvikle støttepunkter med henblik på et styrket fokus på naturturismen og beboeres behov for at bruge naturen. For såvel stiforløb som støttefaciliteter gælder det, at områdets potentialer kan udnyttes meget bedre og for såvel området som hele Fyn. 1 Johansen, Pia Heike: 68 Landsbyer 5 år efter, CLF Report 30/

14 Interviews med tilflyttere fra målgruppen integrerende iværksættere i dele af LAG MANKs og andre områder af Danmark viser, at naturværdier og adgang til disse prioriteres meget højt, når byboere ser på bolig på landet. 2 Sammenholdes det med, at Fyn og herunder LAG MANKs område er blevet set og brandet som den fynske køkkenhave og tidligere det fynske bondelandskab af de fynske malere Fritz Syberg og Peter Hansen, har man ikke i tilstrækkeligt omfang formået at udnytte naturens herlighedsværdier til at opnå de ønskede effekter i form af øgede turist- og bosætningsgevinster. E2 Infrastruktur Privatfoto Transportforhold DI laver årlige erhvervsklimamålinger via spørgeskemaundersøgelser blandt lokale virksomheder. For LAG MANKs område gælder det, at i kategorien infrastruktur og transport (herunder vejnet og kvalitet af offentlig transport) rangeres Nordfyn som nr. 72, Assens som nr. 78, Middelfart som nr. 59 og Kerteminde som nr. 22 blandt landets 98 kommuner. 3 Bortset fra Kerteminde Kommune, der er geografisk privilegeret ved en meget høj koncentration af kommunens virksomheder og befolkning i de tre hovedbyer Langeskov, Munkebo og Kerteminde, der alle ligger tæt på Odense og motorvejsnettet, kan det konstateres, at området ligger i den dårligste halvdel af landets kommuner. 65 % af Kerteminde kommunes indbyggere bor i kommunes tre største byer. For Assens, Middelfart og Nordfyns kommuner er tallene henholdsvis 30 %, 59 % og 40 %. 4 2 Tanvig 2012, s. 6. Den integrerende iværksættertype integrerer erhvervsfunktionen såvel mentalt som funktionelt i hverdagslivet. Typisk vælger den integrerede iværksætter stedet for bosætning ud fra områdets herlighedsværdier, hvor naturen spiller en stor rolle. Derefter startes virksomhed op på adressen, fortrinsvis inden for avanceret service. Den integrerede iværksætter har typisk en lang videregående uddannelse og vælger at engagere sig i lokalområdets liv og udvikling. 3 Dansk Industri, Lokalt erhvervsklima Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk 11

15 Glamsbjerg er den by i området, der rummer flest uddannelsestilbud (merkantile og gymnasiale). Derudover findes der gymnasiale uddannelsestilbud i Middelfart og Søndersø. Store områder på Nord- og Vestfyn samt Hindsholm ligger så langt fra de erhvervsfaglige uddannelser, at transporttiden overstiger 90 minutter. En velfungerende infrastruktur herunder god offentlig transport er selvsagt en større udfordring for de kommuner, hvor befolkning og erhverv er spredt over et stort område. En god infrastruktur er vigtig for virksomhedernes evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft samt let adgang til skole og fritidsaktiviteter. Derfor vil de nuværende infrastrukturelle forhold i visse dele af LAG MANK være en barriere for ønsket om at tiltrække nye borgere til området. Fra 2015 genetableres der efter mange års lokalt og kommunalt benarbejde et togstop i Langeskov med intercity-afgange på timebasis. Assens kommune har som målsætning at få opklassificeret Aarup Station til intercity-station. En opgradering af Aarup Station vil som i tilfældet med etableringen af Langeskov Station forbedre pendlermulighederne for en del af LAK MANKs område. Afstanden fra Nordfyns kommunes hovedbyer til omkringliggende intercity-stationer vurderes til at være for lang til pendling. Den digitale infrastruktur Den digitale infrastruktur på Fyn har længe hørt til blandt landets dårligste. Mobildækningen er mange steder i landområderne meget dårlig, og kun 3 ud af 10 indbyggere har adgang til fibernet i modsætning til Sønderjylland, hvor 7/10 har fibernetadgang (2013). 5 For LAG MANKs område gælder det endvidere, at det ligger i den lavere ende på Fyn, hvor Svendborg kommune rangerer højest. Der er såvel på kommunalt plan som i Region Syddanmark stort fokus på bredbånds- og mobildækningsproblematikken, og der er tegn på, at udviklingen går den rigtige vej mod en forbedret infrastruktur for store dele af området. Den manglende digitale infrastruktur forhindrer dog mange typer virksomheder i at slå sig ned i landdistrikterne, ligesom fuld udnyttelse af digitale informationsstrømme er et stadig vigtigere parameter i familiers valg af bolig. Energi Fyn kræver en høj tilslutningsfrekvens i de områder, hvor man anlægger fiberforbindelser. Det har medført, at stadig flere lokalråd og borgergrupper aktivt deltager i lokale kampagner for 5 Fyens Stiftstidende, , Fyn er et bredbånds-uland 12

16 opbakning til udrulning af fibernet. Strategien har givet positive resultater flere steder og kan derfor ses som et eksempel til efterfølgelse i områder med dårlig internetforbindelse. Energi Assens kommune blev i 2009 klimakommune og samarbejder nu med Danmarks Naturfredningsforening om i første i omgang at reducere energiforbruget for siden at blive CO 2 neutral på den kommunale drift og endelig fra 2042 at være en CO 2 neutral geografisk enhed. De tre andre kommuner har vedtaget lignende energipolitikker med henblik på at biddrage til den nationale målsætning for omlægning til bæredygtige energiformer. For alle kommuner gælder det, at energibesparelser og deraf forbedring af de kommunale driftsøkonomier spiller en væsentlig rolle i valget af indsatser inden for energipolitikken. I Region Syddanmark står virksomheder, der arbejder med bæredygtig energi, stærkt. På regionsniveau satser man på bæredygtig energi inden for energieffektivisering- og offshore (alternativ såvel som konventionel energi) som én af tre fremtidige vækstområder. 6 Flere virksomheder i LAG MANKs område arbejder med energieffektivisering og offshoreteknologi som fx Exhausto og Ib Andresen i Langeskov, og der er etableret testcenter for havvindmøller i Industripark Lindø. Markedet inden for bæredygtig energi har en høj grad af internationalisering. Den syddanske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder har derfor en ressource- og kompetencemæssig udfordring med hensyn til opdyrkning af nye forretningsområder og salgskanaler på et globalt marked. 7 smagogoplev.dk 6 Syddansk Vækstforum, Strategi De to andre hovedområder er oplevelsesøkonomi og kreative erhverv samt sundheds- og velfærdsinnovation. 7 Syddansk Vækstforum, Strategi

17 E3 Befolkningssammensætning Befolkningstal og -udvikling Kommunerne i LAG MANK har et samlet indbyggertal på personer. Den største kommune er Assens Kommune med et indbyggertal på Herefter kommer Middelfart (37.685), Nordfyn (29.066) og Kerteminde (23.665). Befolkningstætheden er i gennemsnit 89 indbyggere pr. km 2, hvor Nordfyn er den tyndest befolkede kommune og Middelfart den tættest befolkede. 8 Befolkningstallet har været forholdsvist konstant i perioden for i hvert fald 3 af kommunerne. Bag det gemmer der sig en svagt stigende tendens i Middelfart og Kerteminde begge kommuner, Middelfart størst med godt 1 %. Befolkningstilvæksten er derimod negativ i de to øvrige kommuner, Nordfyn med 1,4 % og mest markant for Assens med et fald i indbyggere på 2,42 %. Til sammenligning er Odense vokset med personer, svarende til 3,4 %. Figur 1: Befolkningstal efter område og tid K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 Assens Kerteminde Middelfart Nordfyn 8 Region Syddanmark, Kontur 2013 for Middelfart, Assens, Nordfyns og Kerteminde kommuner 9 Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk 14

18 Tendenserne vil fortsætte i perioden frem mod I Assens og Nordfyns kommuner forventes der befolkningstilbagegang i hele prognoseperioden, igen mest markant for Assens, der taber et par tusinde borgere, forventeligt flest i årene frem mod For de øvrige er der tale om forholdsvise konstante bevægelser, dog med fald til Nordfyn og igen vækst i både Middelfart og Kerteminde kommuner i slutningen af perioden. Figur 2, befolkningsfremskrivning Assens Kerteminde Middelfart Nordfyn Når det gælder flytninger trækker Odense og de store byer i nabokommunerne. For Middelfarts vedkommende er det Odense og Fredericia der modtager 34 % af samtlige fraflyttere, men det er også herfra, de fleste tilflyttere kommer. Selv om man får folk til at flytte til kommunen, så er man ikke færdig med arbejdet. En undersøgelse viser, at næsten 50 % af de tilflyttere, der flytter til et yderområde, flytter igen og op mod 25 % gør det inden for det første år. Samme undersøgelse peger på, at der er stor sammenhæng mellem de tilflyttere, der har fundet integrationen svær, og som ikke føler sig inkluderet i fælleskabet i lokalområdet, og den gruppe, der vælger at fraflytte området igen Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk 11 Statens Byggeforskningsinstitut, Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier, AUC, SBi 2010:52 15

19 Aldersfordeling Selvom der har været forskel i befolkningstilvæksten i de 4 kommuner, er der ligheder, når vi ser på de enkelte aldersgrupper. Andelen af børn i alderen 0-9 år og de årige er lille i alle 4 kommuner, når man sammenligner med landsgennemsnittet, mest markant for de årige. Det kunne indikere, at mange unge tager væk, får sig en videregående uddannelse og vender ikke tilbage. Fraflytningen bliver ikke erstattet af tilflyttere med tilsvarende uddannelsesniveau. Lidt interessant er det, at andelen af de erhvervsaktive i Nordfyns kommune udgør 52,1 %, hvilket er den højeste andel i hele Syddanmark. For de andre kommuners vedkommende er tallene lige over 50 %. Overordnet kan man konkludere, at der i fremtiden forventes færre børnefamilier, færre i den erhvervsaktive alder og markant flere ældre. Det gør sig gældende i alle 4 kommuner i LAG MANK og tendensen vil forstærkes yderligere i perioden frem mod Igen rammes Assens og Nordfyn hårdest. Den meget markante befolkningsvækst for gruppen 65+ er et faresignal, da det samtidigt afspejler, at der bliver færre i den erhvervsaktive alder. Forenklet kan man sige, at færre skal brødføde flere. Til sammenligning er det i regionen kun Odense som forventes at have befolkningsfremgang for gruppen i den erhvervsaktive alder, jf. figur 4. Figur 4: Udviklingen for befolkningen i alderen år i de syddanske kommuner i procent, Beskæftigelsesregion Syddanmark, Erhvervsstrukturen i Danmark, april

20 Uddannelsesniveau Karaktergennemsnittet for folkeskolens afgangsprøve ligger for Assens og Nordfyns kommuner blandt de laveste i Region Syddanmark, mens Kerteminde og Middelfart ligger over såvel regionssom landsgennemsnittet. Ligeledes ligger andelen af de årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse for Assens og Nordfyns kommuner i den laveste halvdel af kommunerne i Region Syddanmark. Kerteminde ligger lige over regionsgennemsnittet, mens Middelfart er den eneste kommune, der her ligger over landsgennemsnittet. 13 Godt 70 % af de årige har en erhvervskompetencegivende uddannelse i LAG MANK, hvor især Middelfart Kommune skiller sig ud med en andel på 73,5 %. Erhvervskompetencegivende uddannelser defineres som erhvervsfaglige og videregående uddannelser. Manglende erhvervsuddannelse giver statistisk set dårligere produktivitet, mindre tilknytning til arbejdsmarkedet, mere sygdom etc., og dermed færre skatteindtægter samt større offentlige udgifter. Set fra et samfundsmæssigt og lokalt perspektiv er der store gevinster at hente ved selv en mindre vækst i antallet af borgere med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er forskelle på de 4 kommuner, når man kigger på uddannelsesniveau. På de erhvervsfaglige uddannelser scorer Nordfyns kommune højest med en andel på knapt 50 %, mens de øvrige kommuner alle er omkring 45 % og det er noget over det fynske niveau på lige godt 40 %. Frafaldet på de gymnasiale uddannelser er højst på Nordfyn med 13 %, mens de øvrige kommuner i LAG MANK bevæger sig omkring regionsgennemsnittet på 11 %. Til sammenligning er landsgennemsnittet 12 %. Når det gælder de erhvervsfaglige uddannelser vender billeder, her er det Nordfyn, der har det laveste frafald med 35 % og Middelfart, der rammer landsgennemsnittet med 40 %. Tallene underbygger Nordfyns kommunes score som den erhvervsfaglige kommune. Når det drejer sig om de lange videregående uddannelser har Middelfart den største andel med 7 %, hvor Kerteminde og Assens bevæger sig omkring 5 %. På Nordfyn er det kun godt 4 %, der har en lang videregående uddannelse. Det samme billede tegner sig på de mellemlange videregående uddannelser, hvor Middelfarts andel er højest med godt 17 % og Nordfyn med 13 %. 13 Nøgletal for uddannelse i det følgende afsnit er trukket fra Region Syddanmark, Kontur 2013, Fyn 17

21 Indkomst Nordfyn er den fattigste kommune målt på indkomst pr. indbygger, herefter kommer Assens, Kerteminde og Middelfart. Middelfart ligger omkring landsgennemsnittet i indkomstniveau. For indkomster over kr. ligger Middelfart med 14 % blandt de årige godt over regionens samlede andel på knapt 10 %. Kerteminde er på niveau og de 2 sidste kommuner ligger under, når det gælder de højeste lønninger. Figur 5: Gennemsnitlig indkomst i alt efter område og tid Assens Kerteminde Middelfart Nordfyn Hele landet Ser man derimod på lavindkomstgrupper (defineret som personer, der har en samlet disponibel indkomst på under kr.), ligger alle kommuner i LAG MANK under både regions- og landsgennemsnittet på henholdsvis 5,4 og 6 %. Kun Nordfyns Kommune er over 5 %. Konkluderende kan man sige, at kommunerne ligner hinanden meget i befolkningssammensætningen men med afvigelser i indkomstniveau, uddannelse og beskæftigelse. På et kontinuum ligger Nordfyn dårligst og Middelfart bedst placeret. 14 Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk 18

22 E4 Erhvervsstruktur LAG MANKs område er kendetegnet ved at have mange små og mellemstore virksomheder. En stor del af de større virksomheder ligger placeret langs motorvej E45, mens erhvervsmulighederne i områder længere væk fra den fynske hovedfærdselsåre er mere sparsomme. Der er dog også områder, som klarer sig godt qua deres stedbundne ressourcer. Som eksempel kan nævnes Munkebo, der i nogle år efter Lindøværftets lukning lå erhvervsmæssigt underdrejet, men nu er reetableret med mere end 80 virksomheder, der beskæftiger mere end 1700 medarbejder på det gamle værftsområde. Erhvervsudviklingen i LAG MANK og for Fyn som helhed har været nedadgående fra Finanskrisen i slutningen af nullerne slog hårdt, men der er givetvis andre mere strukturelle forhold, så som den globale urbaniseringstendens og deraf flytning af arbejdspladser, som holder liv i den negative spiral. Middelfart Kommune orienterer sig på mange områder og særligt ift. erhvervslivet mod Trekantsområdet, mens Assens, Nordfyn og Kerteminde er en del af Byregion Fyn og dermed også det fynske erhvervsliv. Middelfart er den kommune, der har flest arbejdspladser pr. 100 indbyggere i LAG MANK (2012). I adgangen til arbejdspladser er det også Middelfart, der scorer højst i antal årsværk inden for en radius af 30 minutters og 60 minutters transporttid. De steder i LAG MANK, der har længst til arbejdspladser er det nordøstlige af Nordfyn Kommune (Otterup og Hasmark) og Hindsholm i Kerteminde Kommune. 15 Kerteminde har den dårligste placering med hensyn til antallet af nyopstartede virksomheder, men til gengæld overlever iværksætterne langt bedre her end på Nordfyn, der har den laveste overlevelsesrate i LAG MANK. I forhold til jobskabelse ligger Nordfyn lavest efterfulgt af Kerteminde, Assens og Middelfart, hvor sidstnævnte ligger højest placeret. De nyeste tal tegner et billede af, at Nordfyn målt på kvalificeret arbejdskraft og erhvervsvenlighed i de senere år har bevæget sig langt op i indekset til en 48 plads blandt landets 98 kommuner. 16 Den offentlige sektor udgør den største branche i regionen med omkring 1/3 beskæftigede efterfulgt af handel og transport med ¼ beskæftigede. Det svarer stort set til landsgennemsnittet, dog er der 15 Region Syddanmark, Kontur 2013, Fyn 16 Dansk Industri, Lokalt Erhvervsklima, Erhvervsvenlighed er her målt som virksomhedernes tilfredshed med den kommunale service. 19

Lokal udviklingsstrategi Under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020

Lokal udviklingsstrategi Under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 November 2014 Den lokale aktionsgruppe for Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde (LAG MANK) Lokal udviklingsstrategi Under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020 Indhold Resumé... 4 A. Navn og adresse...

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION. Rundt om Odense Fjord

SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION. Rundt om Odense Fjord SURF PROJEKTIDE. NORD og ØSTFYNSKE REGION Rundt om Odense Fjord Fyn er en del af den Syddanske Region med ca. 1,2 millioner indbyggere, hvoraf 400.000 bor på Fyn. Dette projekt er planlagt i den nordlige

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Den lokale aktionsgruppe for Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde (LAG MANK)

Den lokale aktionsgruppe for Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde (LAG MANK) Revideret marts 2016 Den lokale aktionsgruppe for Middelfart Assens Nordfyn Kerteminde (LAG MANK) Lokal udviklingsstrategi For integreret lokal aktionsgruppe under Landdistriktsprogrammet og Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern Bilag E 2 SWOT analyse udviklingsstrategi for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern. Indledning. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i bilag E 1, som skal understøtte analysen og ses i sammenhæng hermed. Desuden

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

LAG Budget Ansøgers egenfinansiering*

LAG Budget Ansøgers egenfinansiering* Vision 1: Jobskabelse og et rummeligt arbejdsmarked LAG har afsat 3,36 mio. kr. til Vision 1 i alt, hvilket modsvares af ansøgers egenfinansiering. De e er således på 6,72 mio. kr. i alt. Fordelingen af

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28.

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. Udfordringer for de fynske virksomheder Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. april 2010 Baggrunden for i dag Lindø-værftets lukning er anledningen En fælles kommunal

Læs mere

Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd.

Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd. Fyn samarbejder 5 FYN samarbejder Vi vil udvikle den fynske byregion til en aktiv del af den østdanske storbyregion Vi vil give den fynske byregion en tydelig fælles stemme gennem et stærkt politisk lederskab

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

LAG Assens - høringssvar på Landdistriktsprogrammet 2014-2020

LAG Assens - høringssvar på Landdistriktsprogrammet 2014-2020 LAG Assens - høringssvar på Landdistriktsprogrammet 2014-2020 Formand Carsten Petersen Johan Rantzausvej 9 5610 Assens e-mail: aktivcarsten@petersen.mail.dk Mobil: 21 24 51 96 CVR nr. 30 67 83 46 Overordnede

Læs mere

LAG Odder-Hedensted. Strategimøde 06.10.2014 Øster Snede Skole

LAG Odder-Hedensted. Strategimøde 06.10.2014 Øster Snede Skole LAG Odder-Hedensted Strategimøde 06.10.2014 Øster Snede Skole Velkommen til strategimøde! - Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udmønter den del af EU s landdistriktsprogram, der vedrører lokaldrevet

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere