Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande"

Transkript

1 Erhvervs- og Byggestyrelsen Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande Februar 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Erhvervs- og Byggestyrelsen Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande Februar 2011 Dokumentnr. 1 Version 2 Udgivelsesdato 25. februar 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt KHL, PEWE, DSH CAMR, ASE KHL

3 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 1 Indholdsfortegnelse 1 Anvendte forkortelser 3 2 Sammendrag Sammenlignende perspektiver Karakteristik af gældende nationale energikrav Frivillige lavenergikoncepter 8 3 Introduktion 13 4 Bygningsdirektivet Revision af direktivet Nationale planer og målsætninger for implementering af nearly zero energirammer 17 5 National status for lavenergibyggeri 21 6 Bygningers energiforbrug og den politiske dagsorden Bygningssektoren Bygningers energiforbrug Bygningers energiforsyning 26 7 Energipolitiske rammebetingelser Overordnede mål for energipolitikken Overordnede politiske målsætninger for bygningers energiforbrug Eksempler på nationale incitamentsstrukturer for lavenergibyggeri 33 8 Energirammer for nye bygninger Design af energikrav Væsentlige problemstillinger ift. sammenligning af energikrav 40.

4 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 2 9 Mindstekrav og energitiltag U-værdier Lufttæthed Ventilation og indeklima Vedvarende energiforsyning Kontrolforanstaltninger og håndhævelse af energikrav Frivillige lavenergiklasser Kort beskrivelse af diverse lavenergikoncepter Overordnede typer af kriterier og krav i lavenergistandarder Certificering og kontrol 75 Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Landerapporter Bilag 2 - Referencer og datakilder End notes.

5 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 3 1 Anvendte forkortelser COP EPBD h -1 Coefficient of Performance/Virkningsgraden Bygningsdirektivet/ Energy performance Building Directive Luftskifte pr. time kwh Kilowatt timer LEB SFP PHI VE Lavenergibygning Specific Fan Power/Specifikt elforbrug til ventilation (også kaldet SEL-værdi på dansk) Passive house Institute Vedvarende Energi.

6 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 4 2 Sammendrag Det overordnede formål med denne opgave er at kortlægge og analysere en række europæiske landes metoder for at regulere energieffektiviteten i nye bygninger. Herudover kortlægger studiet, hvilke initiativer som er etableret i forhold til at introducere frivillige lavenergirammer/ordninger på nationalt niveau. Som en del af dette arbejde har det været et væsentligt mål at undersøge hvordan de enkelte lande forbereder introduktionen af en "nearly zero" energiramme. Indførelsen af en "nearly zero" ramme er blevet gjort gældende via det nye reviderede Bygningsdirektiv (2010/31/EU) som kræver at alle nye bygninger er "nearly zero" senest den 31. december 2020, dog skal nye offentlige bygninger opfylde "nearly zero" kravet allerede 31. december Endelig inkluderer kortlægningen også en gennemgang af de nationale og politiske rammebetingelser samt aktuel lovgivning for energiforbruget i bygninger. Følgende lande er indgået i kortlægningen; Norge, Sverige, Finland, Østrig, Tyskland, Holland, Belgien, Storbritannien, Frankrig, Schweiz samt i begrænset omfang Irland og Polen. Den sammenlignende analyse af landenes indsats er præsenteret i nærværende rapport mens landerapporterne er at finde i bilag. 2.1 Sammenlignende perspektiver Medlemsstaterne blev via det første bygningsdirektiv fra 2002 forpligtigede til at introducere energirammekrav for nye bygninger samt en lang række andre initiativer herunder etablering af nationale energimærkningsordninger. Arbejdet med denne rapport har indeholdt en kortlægning af de nationale energikrav, som ses af nedenstående tabel. Det reviderede bygningsdirektiv fra 2010 forpligter endvidere landene til at udarbejde nationale planer for at fremme og forberede en introduktion af "nearly zero" bygninger, dvs. bygninger som har en meget høj energimæssig ydeevne og gør brug af en ubetydelige eller meget lille energimængde. Planerne skal bl.a. indeholde oplysninger om den praktiske udmøntning af "nearly zero"-definitionen, delmål for forbedringer af nye bygningers energimæssige ydeevne senest i 2015, samt oplysninger om, hvilke politikker og finansielle instrumenter der implementeres for at fremme "nearly zero"- bygninger. Kortlægningen viser at landene har vidt forskelligt udgangspunkt for at sætte dette arbejde i gang, både hvad angår de nuværende krav til bygninger, men også i forhold til den politiske planlægning af den kommende proces. Nedenstående tabel viser det gældende niveau for landene energikrav til boliger samt summerer kort hvilke initiativer som planlægges for introduktionen af "nearly zero";.

7 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 5 Land Belgien Nuværende krav til boliger. Tabel : kwh/m 2 /år (primær energi) 2011: ~ kwh/m 2 /år (primær energi) Variation baseres på for forskellige regioners krav Planlagte initiativer frem mod "Nearly Zero Buildings" og energikrav til boliger : ca. 25% stramning af energirammer i Bruxelles og Vallonen fra hhv og Danmark 2010: 52,5-60 kwh/m 2 /år (primær energi) 2010: 25% stramning af energirammen ift : 50% stramning af energirammer ift % stramning af energirammen ift Finland Reguleret via U-værdier 2011: ~ 65 kwh/m 2 /år (energi til opvarmning) 2010: 15-30% stramning af U- værdier. 2011: alle nye offentlige bygninger skal have A mærke 2012: 20% stramning af energikrav ift ; Krav om passivhus for offentlige bygninger Frankrig Indtil 2012: Afhængig af region og opvarmningskilde: Opvarmning på fossile brændsler: kwh/m 2 /år (primær energi) Opvarmning på el: kwh/m 2 /år (primær energi) 2012 alle nye bygninger er lavenergi bygninger - Effinergie standard; 50 kwh/m 2 /år (primærenergi) - regler offentliggjort okt Nye bygninger er energipositive: E+ Holland Reguleret via EPC faktor 2008: ~ kwh/m 2 /år (primær energi) 2011: 25% stramning af energirammer ift : klimaneutrale offentlige bygninger 2015: 50% stramning af energirammer ift Forslag: Energineutrale bygninger Irland 2010: 100 kwh/m 2 /år (2011: 64 kwh/m 2 /år) (primær energi) 2010: 60% stramning af tidligere energiramme Forslag: 2013: CO 2 neutrale bygninger Norge 2010:150 kwh/m 2 /år (netto energibehov) Forslag: Passiv hus (2014: offentlige bygninger 2015: alle byg) Forslag:Zero energy bygninger Polen 2010: ~ kwh/m 2 /år (primær energi).

8 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 6 Land Schweiz Nuværende krav til boliger. 2011: 60 kwh/m 2 /år (primær energi) Forslag: 2015: sandsynlig stramning af energirammen - måske MINERGIE-P: 30 kwh/m2/år (leveret energi) Storbritannien Reguleret via CO 2 krav 2010: ~100 kwh/m 2 /år (primær energi) 2010: 25% stramning af energikrav ift : 44% stramning af energikrav ift Alle bygninger zero carbon Forslag: 10 kg til 14 kg CO 2 /m 2 /år afhængigt af boligtype Eller Lejligheder: ~39 kwh/m 2 /år Rækkehuse ~46 kwh/m 2 /år Enfamilieshuse: ~46 kwh/m 2 /år Sverige 2009: kwh/m 2 /år (leveret energi) Fremsat strategi: 2011: 20% stramning af energirammer ift Fremsat strategi: 2015: 25% af nye bygninger skal være nulenergi Fremsat strategi 2019: Alle off. bygninger nulenergi 2021: nulenergi for alle bygninger Tyskland 2009: 70 kwh/m 2 /år (primær energi) 30% stramning af energikrav ift Forslag: Klimaneutrale bygninger uden brug af fossile brændsler Østrig 2010: 66,5 kwh/m 2 /år (endeligt energiforbrug) Fremsat strategi 2010: 15% stramning ift krav Fremsat strategi 2015: passivhus standard for nye bygninger Tabellen viser at rigtigt mange lande har planer for stramninger i energikrav omend af meget forskellig status. Flere lande har således ikke som Danmark en politisk vedtaget plan for konkrete stramninger, men blot forslag og hensigter liggende til senere politisk vedtagelse. Næsten alle lande er godt i gang med at iværksætte planer og målsætninger for den kommende introduktion af en "nearly zero" energiramme og har fremlagt planer eller strategier for gradvis stramning af energirammekravene frem til

9 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 7 Tabellen illustrerer også at krav til nye boligers energibehov er stærkt varierende, men samtidig viser analysen at de nationale krav ikke er direkte sammenlignelige. Dette skyldes de mange forskellige forudsætning og metoder som ligger til grund for de nationale krav. Eksempelvis indregner landene forskellige energiposter i bygningens samlede tilladte energibehov. Alle lande medtager energiforbrug til opvarmning (på nær Finland, som kun regner i U-værdier), mens der er stor forskel på, i hvilket omfang varmt brugsvand, bygningsdrift, udstyr, belysning og el til ventilation er medregnet. Herudover bruges også forskellige enheder, f.eks. opgøres energibehovet i henholdsvis endeligt energiforbrug, leveret energi eller primærenergi. En sammenligning kompliceres yderligere af variation i klimatiske forhold, beregningsmetoder/software, antagelser om virkningsgrader i systemet (f.eks. kedler) og variation i primære energifaktorer. Endelig beregnes arealer og volumen i bygningerne på forskellige måder i landene, hvilket komplicerer simpel sammenligning af krav, som er normaliseret i forhold til gulvareal, såsom energibehov (kwh/m²/ år) eller lufttæthed. Når man tager klimaforskellene mellem landene i betragtning samt energienheden og ser bort fra parametre der vanskeliggør sammenligningen, tegner der sig et billede af at særligt Danmark men også Schweiz, Tyskland og Frankrig skiller sig ud ved at have stramme krav, snart forfulgt af bl.a. Irland, som også har ambitiøse målsætninger i den nære fremtid, mens lande som Belgien og Polen fremstår som mindre ambitiøse. Men usikkerhederne bag disse betragtninger er ganske høje og en mere objektiv sammenligning ville kræve en detaljeret analyse, som endnu ikke er foretaget på europæisk plan. Det skal også bemærkes at Danmark er et af de lande i EU/EØS som på nuværende tidspunkt er kommet længst i den lovgivningsmæssige proces hen imod at udmønte en Nearly zeroklasse. Langt de fleste lande kombinerer forskellige typer af krav til bygningens energiforbrug ved at sætte et overordnet krav til et samlet beregnet energibehov kombineret med en række minimumskrav til komponenter, såsom u-værdier, tæthedskrav, mv. I alle lande anvendes metoder, som er baseret på CENstandarder, som dog i praksis langt fra er fuldt ud gennemført i lovgivningen på grund af en lang række årsager som f.eks. sprog, lokale traditioner, byggeskik, osv. Reglerne er derfor som oftest en blanding af fælleseuropæiske krav med lokale specifikationer. 2.2 Karakteristik af gældende nationale energikrav De kortlagte landes energikrav til nye bygninger karakteriseres af følgende; Landene sætter krav til det beregnede "energibehov", dvs. at kravet omfatter en konstrueret værdi for hvad en bygning forventes at bruge af energi til en række fast definerede energiposter. Værdien fremkommer ved brug af en national godkendt beregningsmetode, hvor antagelser om brugsmønstre, en række standardværdier samt husets designparametre bruges som input..

10 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 8 Der er således tale om en fiktiv værdi, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med det reelle energiforbrug som kan registreres efterfølgende i den pågældende bygning. Kun i Sverige har man indarbejdet krav om efterfølgende måling af det aktuelle energiforbrug. Der er forholdsvis begrænset fokus på håndhævelse af energikravene i de kortlagte lande. Kontrollen af bygningerne og deres opfyldelse af de nationale energirammekrav foregår oftest gennem byggetilladelser og via lokale/regionale myndigheder. I nogle lande kontrolleres byggeriets udførelse, i andre lande foretages kun kontrol på projektstadiet, og endelig er der lande, som hverken har kontrol på projektstadiet eller af det færdige projekt, men overholdelsen er helt overladt til byggeriets parter. Man kan derfor godt stille spørgsmålstegn ved, om energikravene reelt overholdes i de enkelte lande. Der mangler i hvert fald generelt dokumentation omkring håndhævelse og reel overholdelse af krav i alle lande. I de fleste lande findes ingen økonomiske sanktioner i forhold til manglende overholdelse. Men i enkelte lande som f.eks. Belgien, Frankrig og Tyskland er der introduceret stikprøvekontrol og bødesystemer. En overvejende del af landene fokuserer krav i forhold til bygningens energiforbrug til opvarmning, varmt vand og el til drift af bygningens installationer, mens eksempelvis elforbrug til apparater samt energiforbruget til byggematerialer ikke er omfattet af reguleringen. Dette på trods af at eksempelvis elforbruget er langt den største energipost i et nyere energieffektivt hus, hvor også byggematerialernes energiforbrug i højere grad belaster det samlede energiregnskab. Kravene til bygningen omfatter typisk heller ikke andre miljømæssige belastninger fra bygningen, som affald, vand og forurenende materialer. Der ses dog begyndende tegn på ændringer særligt i relation til de frivillige lavenergikoncepter. Eksempelvis anbefales det i det schweiziske MINERGIE at alle hvidevarer er A eller A+ mærket, mens det østrigske lavenergikoncept Klima:aktiv også indeholder krav til materialernes energiforbrug. I Storbritannien planlægges endvidere introduktion af en mere helhedsorienteret regulering af bygningers miljøbelastning via "Code for Sustainable Homes", som allerede nu er obligatorisk for offentligt byggeri og gradvist forventes indført som en lovpligtig standard for al byggeri. Der er en tendens til at landene begynder at stille krav til selve energiforsyningen og herunder andelen af vedvarende energi. Således er der i både Irland, Frankrig, Tyskland, Norge og Schweiz generelle krav i forhold til andelen af vedvarende energi, som også gælder mindre boliger. Samtidig understøttes forsyning baseret på vedvarende energi også af energirammebestemmelserne, såsom høje primærenergifaktorer for el samt for Storbritannien via påkrævede CO 2 niveauer. 2.3 Frivillige lavenergikoncepter Der findes en lang række LEB- og passivhus -koncepter i Europa og de fleste lande har efterhånden en del erfaringer med lavenergibyggeri. Alle sætter de.

11 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 9 krav for en del af en bygnings energiforbrug, som grundlæggende skal være mindre end gældende nationale energirammekrav. Det tyske passivhuskoncept (PHI) samt det schweiziske MINERGIE er to af de ordninger, som tidligt har været med til at sætte dagsordenen for udviklingen af frivillige lavenergikoncepter. Det første passivhus i Darmstadt blev bygget i 1990, mens det første MINERGIE hus blev bygget i 1994, og siden har begge koncepter udviklet sig løbende. Herudover har der været en række nationale initiativer med eksempelvis den første officielle lavenergiklasse i Danmark, som blev indført allerede i 1985 i det daværende småhusreglement. Særligt efter bygningsdirektivets vedtagelse i 2002 har der været en betydelig udvikling af demonstrationsprojekter, initiativer, koncepter og ordninger. I nærværende analyse er der kortlagt ca. 25 forskellige nationale ordninger, hvoraf nogle benyttes i flere lande. Det er dog fortsat en meget lille andel af det samlede boligareal i de kortlagte lande, som udgøres af bygninger konstrueret efter LEB- og passivhuskoncepter. Men der ses en tendens til en voksende interesse for frivillige koncepter og særligt lande som Tyskland, Østrig og Schweiz har gennem længere tid oplevet en voksende interesse for LEB og passivhuse. Ser man på den relative udbredelse i disse lande er det dog ikke for alvor en markant anderledes situation, måske på nær i den østrigske provins Oberösterreich, hvor lavenergibyggeri for alvor har fået et gennembrud og helt dominerer nybyggeriet for boliger. I tabellen nedenfor er de umiddelbart vurderet mest interessante LEB og passivhuse fra analysen vist.

12 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 10 Tabel 2.2 Oversigt over udvalgte LEB og passivhus koncepter Land Nationale ordninger Type af krav Status Certificering Danmark Lavenergiklasse ,7 kwh/m 2 /år - for en bolig på 150 m2 svarer lavenergiklasse 1 til et årligt energiforbrug (primær energi) En del af officiel energirammelovgivning Nej Holland BREEAM-NL Hollandsk version af BREAM (2010) for nye bygninger, herunder kontorer, skoler, butikker, industrielle bygninger og renoveringsprojekter Frivilligt privat koncept Ja EPL-Energy Performance of a Location EPL er en relativ indikator /pointsystem for CO 2 -udledning fra bygninger/områder (varme, køling, varmt vand, lys, ventilation og elektricitet og en (foruddefineret) værdi for energiforbrug i bygninger og vandforbrug De enkelte kommuner sætter forskellige krav til EPL for specifikke områder. Referenceområder har en EPL på 6, mens et "energineutralt" lokalområde har en EPL på 10 Kommunal udviklet metode/værktøj til at sætte krav til energi og vandforbrug i bygninger og lokalområder. Kommunen tjekker efterfølgende Schweiz MINERGIE/ MINERGIE-ECO MINERGIE-P/ MINERGIE-P-ECO Boliger: 38 kwh/m 2 /år (leveret energi) Industri: 20 kwh/m 2 /år (leveret energi) Kontorer: 30 kwh/m 2 /år (leveret energi) Boliger: 30 kwh/m 2 /år (leveret energi) Industri: 15 kwh/m 2 /år (leveret energi) Kontorer: 25 kwh/m 2 /år (leveret energi) Frivilligt koncept, men bruges som grundlag for offentlige støtteordninger og forventes adopteret i fremtidig lovgivning Ja Ja Storbritannien BREAM/ Code for sustainable homes BREEAM er en udbredte metodebæredygtigheds vurderinger af bygninger. For boliger bruges "Kode for bæredygtig hjem" indeholder en rating system inddelt i seks niveauer, hvor bygninger måles ved deres bæredygtighed (energi, vand, materialer, forurening, sundhed, økologi, overflade afløbsvand og ledelse). Point for energiramme giver i forhold til hvor meget bygningen er bedre en gældende lovgivning. Niveau 6 er den højeste tilgængelig (=zero carbon). Semi-officielt koncept udviklet af BRE som er en privat virksomhed sammen med statslige myndigheder Ja Sverige Passiv hus (FEBY) Totalt energiforbrug; kwh/m 2 /år (endeligt energiforbrug) Frivilligt offentligt udviklet koncept Ja Opvarmningseffekt/heat load (A>200 m2):10-12 kwh/m 2 /år Opvarmningseffekt/heat load ( (A<200 m2):12-14 kwh/m 2 /år (Niveauerne er afhængig af geografisk zone) Nulenergihus (FEBY) Samme som for passive hus, blot større krav til egen energiproduktion. Frivillig offentligt udviklet ordning Ja Tyskland Effizienzhaus Effizienzhaus 40: 40% af min standard: 28 kwh/m 2 /år (primær energi til opvarmning) Effizienzhaus 55/passiv hus: skal leve op til passivhus kriterier samt 55% af min. standard: 40 kwh/m 2 /år (primær energi) og 15 kwh/m 2 /år (energi til opvarmning) Offentligt etableret koncept, der fungerer som grundlag for offentlig låne/ støtteordning Tjekkes efterfølgende af energikonsulent Effizienzhaus 70: 70% af min. standard: 49 kwh/m 2 /år (primær energi til opvarmning).

13 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 11 Land Nationale ordninger Type af krav Status Certificering Effizienzhaus 85: 85% af min. standard: 60 kwh/m 2 /år (primær energi til opvarmning) Passivhus/PHPP kwh/m 2 /år for opvarmning afhængig af klimazone kwh/m 2 /år totalt primært energiforbrug Østrig Klima:aktiv hus kwh/m 2 /år for opvarmning (endeligt energiforbrug opvarmning) Frivillig privat ordning Officiel frivillig ordning, som danner grundlag for støtteordning Ja Ja Klima:aktiv passiv hus Lavenergihus (socialt boligbyggeri) 15 kwh/m 2 /år for opvarmning (endeligt energiforbrug opvarmning) + 65 kwh/m 2 /år totalt primær energiforbrug Max. 60 kwh/m 2 /år for opvarmning (endeligt energiforbrug) Offentligt etableret koncept, der fungerer som grundlag for offentlig låne/- støtteordning Kortlægningen har også vist, at der nu er begyndt at være stor aktivitet i en række lande, som ikke tidligere har haft tradition for LEB eksempelvis Belgien, Frankrig, Norge og i et vist omfang Polen. Det store udbud af ordninger/koncepter, der findes i dag, er meget varieret og adskiller sig ved henholdsvis forskellig status, varierende tilgange til energikrav samt forskellig bredde og niveau i kravene. Kun i Danmark, Norge og til dels Finland er der indført officielle lavenergiklasser direkte i bygningsreglementet. I alle andre lande findes lavenergiklasser som frivillige, uafhængige koncepter, der ikke er integreret i bygningsreglementer. I mange tilfælde er det offentlige myndigheder, eventuelt i samarbejde med private organisationer, der står bag koncepterne; det gælder Sverige, Schweiz, Østrig, Storbritannien, Tyskland og Belgien. I flere af disse lande bruges LEB definitionerne som fundament for statslige eller regionale tilskudsordninger. Herudover findes en række helt private initiativer, som eksempelvis tyske passivhus (PHI) og 3-liter huset er eksponenter for. Overordnet set kan man opdele koncepterne i 3 hovedgrupper: Passivhuskoncepter, som er inspireret af den oprindelige tyske ordning (PHI), der er karakteriseret ved at fokusere meget på opvarmningsbehov, klimaskærm og komponentkrav. Der findes nationale versioner af den tyske passivhus ordning tilpasset det lokale klima, hvilket gør sig gældende i bl.a. Danmark, Belgien, Polen og Østrig. Derudover findes en række ordninger, som grundlæggende minder om tankegangen i det tyske passivhuskoncept, men benytter sig af justerede krav til f.eks. opvarmningsbehov og kravspecifikationer. Dette gælder blandt andet det norske og de finske passivhuskoncepter..

14 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 12 Lavenergirammekoncepter, som er udviklet i overensstemmelse med tankegangen i bygningsdirektivet, i den forstand at ordningerne sætter overordnede energirammer med mulighed for fleksibel implementering og ofte kombineret med max. U-værdier. Her findes den danske lavenergiklasse 2015, det tyske Effizienzhaus, de svenske FEBY koncepter og de finske lavenergiklasser. Det tysk udviklede 3-liters huset minder i set-up også om disse ordninger, idet der her kun sættes et overordnet krav til et primærenergikrav per m² (svarende til 3 l fyringsolie). Bæredygtighedskoncepter; herunder initiativer som også medtager andre dimensioner af bæredygtighed end energiforbrug i bygningsdriften, herunder affald, vandforbrug, materialer, økologi, energiforbrug i materialer, etc. Her findes Svanemærket (Norden), Klima:Aktiv (Østrig), MINERGIE (Schweiz) og Code for Sustainable Homes (UK). I denne kategori findes også velkendte bæredygtighedskoncepter for bygninger som LEED, Cradle to Cradle samt det tyske DGNB, koncepter som ikke er gennemgået i forbindelse med kortlægningen. Modsat de øvrige koncepter betragtes bygningens miljøbelastning i højere grad ud fra en helhedsbetragtning og derved opnås en mere balanceret tilgang til den reelle miljømæssige belastning som en bygning og driften af denne forårsager. I mange tilfælde kan man se, at de frivillige ordninger er blevet "ophøjet" til bygningsreglementskrav i forbindelse med stramninger af energikravene. Dette gælder f.eks. i Frankrig, hvor Effinergie-kravene har erstattet kravene til energiforbrug i bygningsreglementet. På samme måde er det planen, at MINERGIE-P kravene i 2015 skal erstatte standardkravene i Schweiz. I Danmark benyttes lavenergikravene til at udstikke de forventede krav efter næste stramning. Set i dette lys er det altså en nødvendighed for de frivillige ordninger, at de udvikler sig i takt med, at kravene bliver indbygget i de almindelige bestemmelser. De frivillige ordninger omfatter oftest kun kravspecifikationer til nybyggeri, men både Passivhus og MINERGIE har specielle krav til renoveringer. Herudover er de overvejende rettet mod boliger, dog har flere af koncepterne udviklet særlige krav for andre typer byggeri. For langt de fleste ordninger eksisterer certificeringsordninger, hvor en uvildig operatør tjekker om bygningen lever op til de formelle krav i ordningen. Den mest gængse kontrolmekanisme er brug af tæthedsprøver. Tilsvarende som for håndhævelsen af de almindelige nationale energikrav er der for de fleste LEB/passivhuskoncepter forholdsvis ringe fokus på efterfølgende opfølgning og monitorering af de konkrete energiforbrug. Sverige/FEBY er det eneste land, som foreskriver en kontrol af det reelle energiforbrug efter ibrugtagning. Andre ordninger som MINERGIE er underlagt en stikprøve kontrol. Flere ordninger som eksempelvis den tyske RAL og PHI passivhus forpligter ejerens til selv-dokumentation af forhold omkring konstruktion og planlægning af bygning (regninger og foto) samt energiforbrug til opvarmning som skal dokumenters i min. 5 år..

15 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 13 3 Introduktion Det overordnede formål med denne rapport er at kortlægge og analysere en række europæiske landes erfaringer og løsninger med at regulere energieffektiviteten i nye bygninger. Herudover kortlægger studiet, hvilke initiativer som er etableret i forhold til frivillige lavenergirammer/ordninger, samt hvordan de enkelte lande forbereder introduktionen af en "nearly zero" energiramme også kaldet næsten-energineutralitet. Ifølge det nye EU bygningsdirektiv fra 2010 skal reglerne introduceres i 2020 (og for offentlige bygninger allerede i 2018). Direktivet giver ikke nærmere anvisninger på, hvordan standarden skal udformes. Omfattede lande Anvendte materialer og data Data kvalitet Følgende lande er indgået i kortlægningen; Norge, Sverige, Finland, Østrig, Tyskland, Holland, Belgien, Storbritannien, Frankrig, Schweiz samt i begrænset omfang Irland og Polen. De indsamlede oplysninger i denne rapport er baseret på en litteraturgennemgang af tilgængelig litteratur, nationale og internationale rapporter, databaser, hjemmesider og personlige kontakter. Kildehenvisninger til oplysningerne om de forskellige lande findes primært i landerapporterne i bilag 1. Det skal nævnes, at der er usikkerheder i forhold til data, som er brugt til at beskrive landenes energisektorer og bygningsmasse (kapitel 6). De tilgængelige databaser, såsom Eurostat og IEA, har været mangelfulde og indeholde forskellige data for samme typer af opgørelser. Datakortlægningen er derfor suppleret med andre informationskilder såsom europæiske studier, nationale kortlægninger, mv. Det gennemgående problem er, at alle databaser baserer sig på nationale indrapporteringer, som i mange tilfælde er præget af uensartede definitioner og indsamlingsmetoder. Kortlægningen har indeholdt en vurdering af data og anfører i videst muligt omfang kilder til data, således at læseren selv har mulighed for at gå til kilden. Det er vigtigt at bemærke, at datakvaliteten særligt for sammenligningen af de nationale energi- og bygningssektorer (kapitel 6) ikke altid er særlig velegnet til kvantitative sammenligninger, og at ingen stålfaste konklusioner derfor kan foretages på baggrund at data. Tilsvarende usikkerheder gør sig gældende i forhold til kortlægning og sammenligning af regulering af energiforbrug i bygninger. Som beskrevet i kapitel 8 er der væsentlige problemer forbundet med at sammenligne eksempelvis.

16 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 14 energirammer landene imellem, idet metoderne, hvorpå landene har konstrueret energirammen, opgør arealer og overflader, etc. er meget forskellige. Udviklingen af mere ensartede europæiske statistikker og etablering af et fælles grundlag for dataindsamling og opgørelsesmetoder for bygningsmassen og bygningers energiforbrug er en forudsætning, hvis man i fremtiden ønsker at kunne sammenligne bygningsmassen på tværs af lande og virkninger af politikker som bygningsdirektivet. COWI har gennemført kortlægningen i perioden oktober 2010 til februar Rapporten er skrevet af Kirstine Hjorth Lorenzen Peter Weitzmann Dinne Smederup Hansen.

17 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 15 4 Bygningsdirektivet Bygningerne i EU er ansvarlige for omkring 40 % af det samlede primære energiforbrug og for ca. 36 % af CO 2 -emissionerne i Europa. Sektoren er i vækst, og dette forventes at øge energiforbruget i bygningerne, medmindre nye regler dæmmer op for stigningen. Samtidig anslås det, at bygningssektoren står for 9 % af EU's BNP og 7-8 % af EU's samlede beskæftigelse. Med EU's målsætning om at nedbringe CO 2 -emissionerne med 20 % senest i 2020 har det været tvingende nødvendigt at gennemføre en regulering over for et sådant væsentligt område. Samtidig har EU vedtaget mål om forbedring af landenes energieffektivitet. Dette er baggrunden for, at EU Kommissionen i 2002 lancerede bygningsdirektivet (2002/91/EF). Målet med direktivet er at øge energieffektiviteten i bygninger samt bygningsinstallationer gennem en række minimumskrav. Direktivet skulle være gennemført i landenes nationale lovgivninger pr. 4. januar 2006, og implementeres for så vidt angår artikel 7, 8 og 9 senest den 4. januar Alle medlemsstater har trods en langsom start og forskellige udgangspositioner stort set gennemført den juridiske implementering af 2002-direktivet. De fleste lande er også kommet langt med den praktiske gennemførelse af direktivet, dog er der mange forskelle med hensyn til, hvordan de enkelte lande har valgt at gennemføre direktivets krav i praksis. Herunder har landene eksempelvis valgt forskellige løsninger for hvordan energimærkningen organiseres og håndhæves, hvilke formidlingsaktiviteter som er igangsat samt for hvordan selve energikravene er formuleret. Det skal nævnes, at Kommissionen indledte retsskridt mod Belgien og UK i februar 2008 for ikke at have opfyldt direktivets krav 1 inden for fristen for gennemførelse i national lovgivning pr. 4. januar 2006, og at Spanien og Italien i november 2010 modtog en formel henvendelse fra Kommissionen i relation til deres manglende implementering af kravene om implementering af certificeringsskemaer og tilsyns- og kontrolsystemer, som har været obligatoriske siden 4. januar IP/08/351 Date: 28/02/2008. Energy performance of buildings: the Commission launches Court proceedings towards Belgium and the UK. 2 IP/10/1561, 24. November Energy performance of buildings: the Commission asks Italy and Spain to ensure full compliance with European legislation..

18 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande Revision af direktivet I maj 2010 vedtog EU et revideret bygningsdirektiv (2010/31/EU), som rammelovgivning for både nye og eksisterende bygninger baseret på de oprindelige principper i 2002-direktivet, med henblik på at finde hidtil uudnyttede besparelsesmuligheder i bygningssektoren. Direktivet tilskynder i endnu højere grad end tidligere den offentlige sektor til at gå foran med et godt eksempel ved at de bliver underlagt strengere krav og kortere tidsfrister. Krav om en "nearly zero" energiramme Et væsentligt element i direktivet og emnet for denne kortlægning er indførelsen af en næsten energineutral ("nearly zero") energiramme i hele EU i 2020 (Artikel 9). Direktivets definition på en næsten energineutral bygning er "en bygning, der har en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmelse med direktivets bilag I. Den ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, bør i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden" (Artikel 2, stk. 2). Udover direktivets krav om, at alle nye bygninger er næsten energineutrale senest den 31. december 2020, skal nye bygninger, der anvendes og ejes af offentlige myndigheder, være næsten energineutrale efter den 31. december Krav om nationale planer Medlemsstaterne er forpligtede til at udarbejde en national plan for at fremme og forberede en mere generel introduktion af næsten energineutrale bygninger. Planerne skal bl.a. indeholde oplysninger om den praktiske udmøntning af "nearly zero"-definitionen, delmål for forbedringer af nye bygningers energimæssige ydeevne senest i 2015, samt oplysninger om, hvilke politikker og finansielle instrumenter der implementeres for at fremme "nearly zero"- bygninger. Landene skal underrette Kommissionen om disse nationale planer, og Kommissionen vil med udgangen af 2012 og derefter hvert tredje år, udarbejde en rapport om medlemsstaternes implementering af direktivet. Medlemsstaterne skal desuden udarbejde politiske initiativer, hvor den offentlige sektor er eksempel, og træffe foranstaltninger med det formål, at bygninger der moderniseres/renoveres også bliver opgraderede til næsten energineutrale bygninger. Direktivet stiller derudover krav til obligatorisk brug af (forbedrede) energiattester; uvildig kontrolmekanisme for energimærker, stimulering af finansiering og sanktioner for manglende overholdelse af nationale bestemmelser. EPBD er et minimumsdirektiv Direktiv 2010/31 EU er et minimumsdirektiv, og medlemslandene kan derfor vælge at stille strengere krav end de i direktivet nævnte. Der er tale om stramme krav til EU medlemslandenes kommende bygningsreglementer, hvor medlemsstaterne dog har en vis grad af fleksibilitet og valgmulighed med hensyn til implementering. Endnu udestår Kommissionens forslag til retningslinjer for beregninger af 'omkostningsoptimalt niveau' for mindstekrav til energimæssig ydeevne (Artikel 5), defineret som det niveau for energimæssig ydeevne, der fører til de laveste omkostninger i løbet af den anslåede økonomiske livscyklus. Kommissionen forventes at komme med et udspil til en sammenlignelig bereg-.

19 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 17 ningsmetode senest 31. juni 2011, som medlemslandene så skal lægge til grund for egne metodeberegninger. Medlemslandene skal gennemføre direktivet i national lovgivning inden 9. juli Kravene skal tages i brug senest i januar/juli 2013, afhængigt af de konkrete bestemmelser. Det eksisterende bygningsdirektiv 2002/91/EC ophæves pr. 1. februar Direktivet fastlægger, at et review af direktivet skal finde sted senest i 2017, dvs. fem år efter direktivets gennemførelse. Implementering bliver en udfordring Implementeringen af EPBD forventes at blive en udfordring for mange af EU's medlemslande med hensyn til den relativt korte tid der er til rådighed til implementering, behovet for at skabe finansiering og økonomiske incitamenter, og med formidling af viden om det fortsatte behov for potentialet af energieffektivisering. For de lande, som endnu ikke har fastlagt, hvordan de agter at implementere EPBD, vil landenes indberetninger via de nationale energieffektiviseringshandlingsplaner i 2011 under Direktiv 2006/32/EC formentlig kaste yderligere lys over nationale tiltag i støbeskeen. I indsatsen for at opnå en forbedring af energieffektiviteten på 20 % senest i 2020 er det vigtigt at se implementeringen af EU's bygningsdirektiv i sammenhæng med andre EU krav, som handler om energiforhold i forbindelse med bygninger. Dette gælder bl.a. VE-direktivet (Direktiv 2009/28/EF) vedrørende fremme af energi fra vedvarende energikilder, Direktiv 2009/125/EF om krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, samt Direktiv 2010/30/EU om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger. Direktiver som også hænger tæt sammen med EU's andre væsentlige energimål frem til 2020: udledning af drivhusgasser skal reduceres med 20 % og vedvarende energi skal udgøre 20 % af energiforbruget. Nationale krav til energiramme er ikke sammenlignelige 4.2 Nationale planer og målsætninger for implementering af nearly zero energirammer Kortlægningen har indeholdt en undersøgelse af, hvilke planer og beslutninger de enkelte lande har sat i værk, når det gælder forberedelsen af en "nearly zero energiramme". I nedenstående tabel er disse initiativer kort listet og sammenholdt med den eksisterende energiramme. Det er vigtigt at bemærke, at energirammerne ikke er sammenlignelige, hvilket uddybes yderligere i kapitel 8. I tabellen er energirammerne angivet i kwh/m 2 /år, som udtrykker direkte energirammekrav i de enkelte lande eller er omregnede værdier i tilfælde, hvor sådanne faktorer ikke findes. Som det ses af tabellen er flertallet af lande gået i gang med at forberede og planlægge, hvordan og hvornår de nye krav i relation til artikel 9 i EPBD om nearly zero skal gennemføres. Der er dog stor forskel på, hvilken status de enkelte beslutninger har, herunder om det eksempelvis blot er en anbefaling fra et udvalgsarbejde, eller om det er en politisk vedtaget beslutning, der følges op med konkret lovforberedende arbejde. For mere detaljeret information om de nationale initiativer henvises til landerapporterne i bilag 1..

20 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 18 Følgende tiltag og målsætninger er fremkommet i kortlægningen; Land Belgien Nuværende krav til boliger. Tabel : kwh/m 2 /år (primær energi) 2011: ~ kwh/m 2 /år (primær energi) Variation baseres på for forskellige regioners krav Tabel 4.2 Energikrav til boliger samt planlagte initiativer frem mod "Nearly Zero Buildings" : ca. 25% stramning af energirammer i Bruxelles og Vallonen fra hhv og Danmark 2010: 52,5-60 kwh/m 2 /år (primær energi) 2010: 25% stramning af energirammen ift : 50% stramning af energirammer ift % stramning af energirammen ift Finland Reguleret via U-værdier 2011: ~ 65 kwh/m 2 /år (energi til opvarmning) 2010: 15-30% stramning af U- værdier. 2011: alle nye offentlige bygninger skal have A mærke 2012: 20% stramning af energikrav ift ; Krav om passivhus for offentlige bygninger Frankrig Indtil 2012: Afhængig af region og opvarmningskilde: Opvarmning på fossile brændsler: kwh/m 2 /år (primær energi) Opvarmning på el: kwh/m 2 /år (primær energi) 2012 alle nye bygninger er lavenergi bygninger - Effinergie standard: 50 kwh/m 2 /år (primærenergi) - regler offentliggjort okt Nye bygninger er energipositive: E+ Holland Reguleret via EPC faktor 2008: ~ kwh/m 2 /år (primær energi) 2011: 25% stramning af energirammer ift : klimaneutrale offentlige bygninger 2015: 50% stramning af energirammer ift Forslag: Energineutrale bygninger Irland 2010: 100 kwh/m 2 /år (2011: 64 kwh/m 2 /år) (primær energi) 2010: 60% stramning af tidligere energiramme Forslag: 2013: CO 2 neutrale bygninger Norge 2010:150 kwh/m 2 /år (netto energibehov) Forslag: Passiv hus (2014: offentlige bygninger 2015: alle byg) Forslag: Zero energy bygninger Polen 2010: ~ kwh/m 2 /år (primær energi).

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Skærpede regler for energieffektivitet i EU

Skærpede regler for energieffektivitet i EU Skærpede regler for energieffektivitet i EU Claus Bugge Garn Agenda Hvorfor fokus på energieffektivitet i EU? Hvilken rolle spiller bygninger? Nye Bygninger Det nemme tiltag Eksisterende bygninger Dyb

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007 Erhvervs- og Byggestyrelsen og Dansk Bygningsinspektørforening LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007 Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas BR15 ENERGIAFTALERNE Reduktion af energiforbruget i bygninger: For nye bygninger gennemføres stramning med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt en reduktion med

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1

1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 1 1.1. Håndbogens indhold og struktur...1 2. Formål med energimærkningsordningen... 1 3. Bygninger der kan energimærkes uden bygningsgennemgang... 1 4. Energimærkningsrapportens

Læs mere

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 103 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE T E U ROPAUDVAL G 29. november 2013 J.nr. 2676/1955-0012 Ref. BJH D ELEGERET RE TSAKT Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER. Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER. Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG Gyldig fra den 1. juni 2011 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 1 1.1. Håndbogens indhold og struktur...1 2. Formål

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Miljømarkedsføring af hoteller

Miljømarkedsføring af hoteller RESUME Miljømarkedsføring af hoteller Resume Om miljømærkning af hoteller i Danmark I forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009, er flere hoteller begyndt at markedsføre sig som grønne

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport for ny etageejendom på Tulipanvej 5A 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. oktober 2015 Til den 28. oktober 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

den energineutrale bolig - det selvforsynende hus

den energineutrale bolig - det selvforsynende hus den energineutrale bolig - det selvforsynende hus Bygge- og anlægssektorens MILJØKLUB FYN 28.11.07 Rie Øhlenschlæger, BOLIG+ sekretariatet Energy Camp 2005: Hvordan kan Danmark gå forrest med at skabe

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 251 Offentligt N O T AT 27. april 2015 Center for Bygninger Resumé af høringsnotat vedrørende nyt bygningsreglement (BR15) Indledning Bygningsreglementet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Boligkontoret Århus, afd. 28 Lindholmvej 2 8200 Aarhus N Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2014 Til den 18. september

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere