Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande"

Transkript

1 Erhvervs- og Byggestyrelsen Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande Februar 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Erhvervs- og Byggestyrelsen Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande Februar 2011 Dokumentnr. 1 Version 2 Udgivelsesdato 25. februar 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt KHL, PEWE, DSH CAMR, ASE KHL

3 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 1 Indholdsfortegnelse 1 Anvendte forkortelser 3 2 Sammendrag Sammenlignende perspektiver Karakteristik af gældende nationale energikrav Frivillige lavenergikoncepter 8 3 Introduktion 13 4 Bygningsdirektivet Revision af direktivet Nationale planer og målsætninger for implementering af nearly zero energirammer 17 5 National status for lavenergibyggeri 21 6 Bygningers energiforbrug og den politiske dagsorden Bygningssektoren Bygningers energiforbrug Bygningers energiforsyning 26 7 Energipolitiske rammebetingelser Overordnede mål for energipolitikken Overordnede politiske målsætninger for bygningers energiforbrug Eksempler på nationale incitamentsstrukturer for lavenergibyggeri 33 8 Energirammer for nye bygninger Design af energikrav Væsentlige problemstillinger ift. sammenligning af energikrav 40.

4 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 2 9 Mindstekrav og energitiltag U-værdier Lufttæthed Ventilation og indeklima Vedvarende energiforsyning Kontrolforanstaltninger og håndhævelse af energikrav Frivillige lavenergiklasser Kort beskrivelse af diverse lavenergikoncepter Overordnede typer af kriterier og krav i lavenergistandarder Certificering og kontrol 75 Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Landerapporter Bilag 2 - Referencer og datakilder End notes.

5 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 3 1 Anvendte forkortelser COP EPBD h -1 Coefficient of Performance/Virkningsgraden Bygningsdirektivet/ Energy performance Building Directive Luftskifte pr. time kwh Kilowatt timer LEB SFP PHI VE Lavenergibygning Specific Fan Power/Specifikt elforbrug til ventilation (også kaldet SEL-værdi på dansk) Passive house Institute Vedvarende Energi.

6 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 4 2 Sammendrag Det overordnede formål med denne opgave er at kortlægge og analysere en række europæiske landes metoder for at regulere energieffektiviteten i nye bygninger. Herudover kortlægger studiet, hvilke initiativer som er etableret i forhold til at introducere frivillige lavenergirammer/ordninger på nationalt niveau. Som en del af dette arbejde har det været et væsentligt mål at undersøge hvordan de enkelte lande forbereder introduktionen af en "nearly zero" energiramme. Indførelsen af en "nearly zero" ramme er blevet gjort gældende via det nye reviderede Bygningsdirektiv (2010/31/EU) som kræver at alle nye bygninger er "nearly zero" senest den 31. december 2020, dog skal nye offentlige bygninger opfylde "nearly zero" kravet allerede 31. december Endelig inkluderer kortlægningen også en gennemgang af de nationale og politiske rammebetingelser samt aktuel lovgivning for energiforbruget i bygninger. Følgende lande er indgået i kortlægningen; Norge, Sverige, Finland, Østrig, Tyskland, Holland, Belgien, Storbritannien, Frankrig, Schweiz samt i begrænset omfang Irland og Polen. Den sammenlignende analyse af landenes indsats er præsenteret i nærværende rapport mens landerapporterne er at finde i bilag. 2.1 Sammenlignende perspektiver Medlemsstaterne blev via det første bygningsdirektiv fra 2002 forpligtigede til at introducere energirammekrav for nye bygninger samt en lang række andre initiativer herunder etablering af nationale energimærkningsordninger. Arbejdet med denne rapport har indeholdt en kortlægning af de nationale energikrav, som ses af nedenstående tabel. Det reviderede bygningsdirektiv fra 2010 forpligter endvidere landene til at udarbejde nationale planer for at fremme og forberede en introduktion af "nearly zero" bygninger, dvs. bygninger som har en meget høj energimæssig ydeevne og gør brug af en ubetydelige eller meget lille energimængde. Planerne skal bl.a. indeholde oplysninger om den praktiske udmøntning af "nearly zero"-definitionen, delmål for forbedringer af nye bygningers energimæssige ydeevne senest i 2015, samt oplysninger om, hvilke politikker og finansielle instrumenter der implementeres for at fremme "nearly zero"- bygninger. Kortlægningen viser at landene har vidt forskelligt udgangspunkt for at sætte dette arbejde i gang, både hvad angår de nuværende krav til bygninger, men også i forhold til den politiske planlægning af den kommende proces. Nedenstående tabel viser det gældende niveau for landene energikrav til boliger samt summerer kort hvilke initiativer som planlægges for introduktionen af "nearly zero";.

7 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 5 Land Belgien Nuværende krav til boliger. Tabel : kwh/m 2 /år (primær energi) 2011: ~ kwh/m 2 /år (primær energi) Variation baseres på for forskellige regioners krav Planlagte initiativer frem mod "Nearly Zero Buildings" og energikrav til boliger : ca. 25% stramning af energirammer i Bruxelles og Vallonen fra hhv og Danmark 2010: 52,5-60 kwh/m 2 /år (primær energi) 2010: 25% stramning af energirammen ift : 50% stramning af energirammer ift % stramning af energirammen ift Finland Reguleret via U-værdier 2011: ~ 65 kwh/m 2 /år (energi til opvarmning) 2010: 15-30% stramning af U- værdier. 2011: alle nye offentlige bygninger skal have A mærke 2012: 20% stramning af energikrav ift ; Krav om passivhus for offentlige bygninger Frankrig Indtil 2012: Afhængig af region og opvarmningskilde: Opvarmning på fossile brændsler: kwh/m 2 /år (primær energi) Opvarmning på el: kwh/m 2 /år (primær energi) 2012 alle nye bygninger er lavenergi bygninger - Effinergie standard; 50 kwh/m 2 /år (primærenergi) - regler offentliggjort okt Nye bygninger er energipositive: E+ Holland Reguleret via EPC faktor 2008: ~ kwh/m 2 /år (primær energi) 2011: 25% stramning af energirammer ift : klimaneutrale offentlige bygninger 2015: 50% stramning af energirammer ift Forslag: Energineutrale bygninger Irland 2010: 100 kwh/m 2 /år (2011: 64 kwh/m 2 /år) (primær energi) 2010: 60% stramning af tidligere energiramme Forslag: 2013: CO 2 neutrale bygninger Norge 2010:150 kwh/m 2 /år (netto energibehov) Forslag: Passiv hus (2014: offentlige bygninger 2015: alle byg) Forslag:Zero energy bygninger Polen 2010: ~ kwh/m 2 /år (primær energi).

8 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 6 Land Schweiz Nuværende krav til boliger. 2011: 60 kwh/m 2 /år (primær energi) Forslag: 2015: sandsynlig stramning af energirammen - måske MINERGIE-P: 30 kwh/m2/år (leveret energi) Storbritannien Reguleret via CO 2 krav 2010: ~100 kwh/m 2 /år (primær energi) 2010: 25% stramning af energikrav ift : 44% stramning af energikrav ift Alle bygninger zero carbon Forslag: 10 kg til 14 kg CO 2 /m 2 /år afhængigt af boligtype Eller Lejligheder: ~39 kwh/m 2 /år Rækkehuse ~46 kwh/m 2 /år Enfamilieshuse: ~46 kwh/m 2 /år Sverige 2009: kwh/m 2 /år (leveret energi) Fremsat strategi: 2011: 20% stramning af energirammer ift Fremsat strategi: 2015: 25% af nye bygninger skal være nulenergi Fremsat strategi 2019: Alle off. bygninger nulenergi 2021: nulenergi for alle bygninger Tyskland 2009: 70 kwh/m 2 /år (primær energi) 30% stramning af energikrav ift Forslag: Klimaneutrale bygninger uden brug af fossile brændsler Østrig 2010: 66,5 kwh/m 2 /år (endeligt energiforbrug) Fremsat strategi 2010: 15% stramning ift krav Fremsat strategi 2015: passivhus standard for nye bygninger Tabellen viser at rigtigt mange lande har planer for stramninger i energikrav omend af meget forskellig status. Flere lande har således ikke som Danmark en politisk vedtaget plan for konkrete stramninger, men blot forslag og hensigter liggende til senere politisk vedtagelse. Næsten alle lande er godt i gang med at iværksætte planer og målsætninger for den kommende introduktion af en "nearly zero" energiramme og har fremlagt planer eller strategier for gradvis stramning af energirammekravene frem til

9 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 7 Tabellen illustrerer også at krav til nye boligers energibehov er stærkt varierende, men samtidig viser analysen at de nationale krav ikke er direkte sammenlignelige. Dette skyldes de mange forskellige forudsætning og metoder som ligger til grund for de nationale krav. Eksempelvis indregner landene forskellige energiposter i bygningens samlede tilladte energibehov. Alle lande medtager energiforbrug til opvarmning (på nær Finland, som kun regner i U-værdier), mens der er stor forskel på, i hvilket omfang varmt brugsvand, bygningsdrift, udstyr, belysning og el til ventilation er medregnet. Herudover bruges også forskellige enheder, f.eks. opgøres energibehovet i henholdsvis endeligt energiforbrug, leveret energi eller primærenergi. En sammenligning kompliceres yderligere af variation i klimatiske forhold, beregningsmetoder/software, antagelser om virkningsgrader i systemet (f.eks. kedler) og variation i primære energifaktorer. Endelig beregnes arealer og volumen i bygningerne på forskellige måder i landene, hvilket komplicerer simpel sammenligning af krav, som er normaliseret i forhold til gulvareal, såsom energibehov (kwh/m²/ år) eller lufttæthed. Når man tager klimaforskellene mellem landene i betragtning samt energienheden og ser bort fra parametre der vanskeliggør sammenligningen, tegner der sig et billede af at særligt Danmark men også Schweiz, Tyskland og Frankrig skiller sig ud ved at have stramme krav, snart forfulgt af bl.a. Irland, som også har ambitiøse målsætninger i den nære fremtid, mens lande som Belgien og Polen fremstår som mindre ambitiøse. Men usikkerhederne bag disse betragtninger er ganske høje og en mere objektiv sammenligning ville kræve en detaljeret analyse, som endnu ikke er foretaget på europæisk plan. Det skal også bemærkes at Danmark er et af de lande i EU/EØS som på nuværende tidspunkt er kommet længst i den lovgivningsmæssige proces hen imod at udmønte en Nearly zeroklasse. Langt de fleste lande kombinerer forskellige typer af krav til bygningens energiforbrug ved at sætte et overordnet krav til et samlet beregnet energibehov kombineret med en række minimumskrav til komponenter, såsom u-værdier, tæthedskrav, mv. I alle lande anvendes metoder, som er baseret på CENstandarder, som dog i praksis langt fra er fuldt ud gennemført i lovgivningen på grund af en lang række årsager som f.eks. sprog, lokale traditioner, byggeskik, osv. Reglerne er derfor som oftest en blanding af fælleseuropæiske krav med lokale specifikationer. 2.2 Karakteristik af gældende nationale energikrav De kortlagte landes energikrav til nye bygninger karakteriseres af følgende; Landene sætter krav til det beregnede "energibehov", dvs. at kravet omfatter en konstrueret værdi for hvad en bygning forventes at bruge af energi til en række fast definerede energiposter. Værdien fremkommer ved brug af en national godkendt beregningsmetode, hvor antagelser om brugsmønstre, en række standardværdier samt husets designparametre bruges som input..

10 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 8 Der er således tale om en fiktiv værdi, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med det reelle energiforbrug som kan registreres efterfølgende i den pågældende bygning. Kun i Sverige har man indarbejdet krav om efterfølgende måling af det aktuelle energiforbrug. Der er forholdsvis begrænset fokus på håndhævelse af energikravene i de kortlagte lande. Kontrollen af bygningerne og deres opfyldelse af de nationale energirammekrav foregår oftest gennem byggetilladelser og via lokale/regionale myndigheder. I nogle lande kontrolleres byggeriets udførelse, i andre lande foretages kun kontrol på projektstadiet, og endelig er der lande, som hverken har kontrol på projektstadiet eller af det færdige projekt, men overholdelsen er helt overladt til byggeriets parter. Man kan derfor godt stille spørgsmålstegn ved, om energikravene reelt overholdes i de enkelte lande. Der mangler i hvert fald generelt dokumentation omkring håndhævelse og reel overholdelse af krav i alle lande. I de fleste lande findes ingen økonomiske sanktioner i forhold til manglende overholdelse. Men i enkelte lande som f.eks. Belgien, Frankrig og Tyskland er der introduceret stikprøvekontrol og bødesystemer. En overvejende del af landene fokuserer krav i forhold til bygningens energiforbrug til opvarmning, varmt vand og el til drift af bygningens installationer, mens eksempelvis elforbrug til apparater samt energiforbruget til byggematerialer ikke er omfattet af reguleringen. Dette på trods af at eksempelvis elforbruget er langt den største energipost i et nyere energieffektivt hus, hvor også byggematerialernes energiforbrug i højere grad belaster det samlede energiregnskab. Kravene til bygningen omfatter typisk heller ikke andre miljømæssige belastninger fra bygningen, som affald, vand og forurenende materialer. Der ses dog begyndende tegn på ændringer særligt i relation til de frivillige lavenergikoncepter. Eksempelvis anbefales det i det schweiziske MINERGIE at alle hvidevarer er A eller A+ mærket, mens det østrigske lavenergikoncept Klima:aktiv også indeholder krav til materialernes energiforbrug. I Storbritannien planlægges endvidere introduktion af en mere helhedsorienteret regulering af bygningers miljøbelastning via "Code for Sustainable Homes", som allerede nu er obligatorisk for offentligt byggeri og gradvist forventes indført som en lovpligtig standard for al byggeri. Der er en tendens til at landene begynder at stille krav til selve energiforsyningen og herunder andelen af vedvarende energi. Således er der i både Irland, Frankrig, Tyskland, Norge og Schweiz generelle krav i forhold til andelen af vedvarende energi, som også gælder mindre boliger. Samtidig understøttes forsyning baseret på vedvarende energi også af energirammebestemmelserne, såsom høje primærenergifaktorer for el samt for Storbritannien via påkrævede CO 2 niveauer. 2.3 Frivillige lavenergikoncepter Der findes en lang række LEB- og passivhus -koncepter i Europa og de fleste lande har efterhånden en del erfaringer med lavenergibyggeri. Alle sætter de.

11 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 9 krav for en del af en bygnings energiforbrug, som grundlæggende skal være mindre end gældende nationale energirammekrav. Det tyske passivhuskoncept (PHI) samt det schweiziske MINERGIE er to af de ordninger, som tidligt har været med til at sætte dagsordenen for udviklingen af frivillige lavenergikoncepter. Det første passivhus i Darmstadt blev bygget i 1990, mens det første MINERGIE hus blev bygget i 1994, og siden har begge koncepter udviklet sig løbende. Herudover har der været en række nationale initiativer med eksempelvis den første officielle lavenergiklasse i Danmark, som blev indført allerede i 1985 i det daværende småhusreglement. Særligt efter bygningsdirektivets vedtagelse i 2002 har der været en betydelig udvikling af demonstrationsprojekter, initiativer, koncepter og ordninger. I nærværende analyse er der kortlagt ca. 25 forskellige nationale ordninger, hvoraf nogle benyttes i flere lande. Det er dog fortsat en meget lille andel af det samlede boligareal i de kortlagte lande, som udgøres af bygninger konstrueret efter LEB- og passivhuskoncepter. Men der ses en tendens til en voksende interesse for frivillige koncepter og særligt lande som Tyskland, Østrig og Schweiz har gennem længere tid oplevet en voksende interesse for LEB og passivhuse. Ser man på den relative udbredelse i disse lande er det dog ikke for alvor en markant anderledes situation, måske på nær i den østrigske provins Oberösterreich, hvor lavenergibyggeri for alvor har fået et gennembrud og helt dominerer nybyggeriet for boliger. I tabellen nedenfor er de umiddelbart vurderet mest interessante LEB og passivhuse fra analysen vist.

12 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 10 Tabel 2.2 Oversigt over udvalgte LEB og passivhus koncepter Land Nationale ordninger Type af krav Status Certificering Danmark Lavenergiklasse ,7 kwh/m 2 /år - for en bolig på 150 m2 svarer lavenergiklasse 1 til et årligt energiforbrug (primær energi) En del af officiel energirammelovgivning Nej Holland BREEAM-NL Hollandsk version af BREAM (2010) for nye bygninger, herunder kontorer, skoler, butikker, industrielle bygninger og renoveringsprojekter Frivilligt privat koncept Ja EPL-Energy Performance of a Location EPL er en relativ indikator /pointsystem for CO 2 -udledning fra bygninger/områder (varme, køling, varmt vand, lys, ventilation og elektricitet og en (foruddefineret) værdi for energiforbrug i bygninger og vandforbrug De enkelte kommuner sætter forskellige krav til EPL for specifikke områder. Referenceområder har en EPL på 6, mens et "energineutralt" lokalområde har en EPL på 10 Kommunal udviklet metode/værktøj til at sætte krav til energi og vandforbrug i bygninger og lokalområder. Kommunen tjekker efterfølgende Schweiz MINERGIE/ MINERGIE-ECO MINERGIE-P/ MINERGIE-P-ECO Boliger: 38 kwh/m 2 /år (leveret energi) Industri: 20 kwh/m 2 /år (leveret energi) Kontorer: 30 kwh/m 2 /år (leveret energi) Boliger: 30 kwh/m 2 /år (leveret energi) Industri: 15 kwh/m 2 /år (leveret energi) Kontorer: 25 kwh/m 2 /år (leveret energi) Frivilligt koncept, men bruges som grundlag for offentlige støtteordninger og forventes adopteret i fremtidig lovgivning Ja Ja Storbritannien BREAM/ Code for sustainable homes BREEAM er en udbredte metodebæredygtigheds vurderinger af bygninger. For boliger bruges "Kode for bæredygtig hjem" indeholder en rating system inddelt i seks niveauer, hvor bygninger måles ved deres bæredygtighed (energi, vand, materialer, forurening, sundhed, økologi, overflade afløbsvand og ledelse). Point for energiramme giver i forhold til hvor meget bygningen er bedre en gældende lovgivning. Niveau 6 er den højeste tilgængelig (=zero carbon). Semi-officielt koncept udviklet af BRE som er en privat virksomhed sammen med statslige myndigheder Ja Sverige Passiv hus (FEBY) Totalt energiforbrug; kwh/m 2 /år (endeligt energiforbrug) Frivilligt offentligt udviklet koncept Ja Opvarmningseffekt/heat load (A>200 m2):10-12 kwh/m 2 /år Opvarmningseffekt/heat load ( (A<200 m2):12-14 kwh/m 2 /år (Niveauerne er afhængig af geografisk zone) Nulenergihus (FEBY) Samme som for passive hus, blot større krav til egen energiproduktion. Frivillig offentligt udviklet ordning Ja Tyskland Effizienzhaus Effizienzhaus 40: 40% af min standard: 28 kwh/m 2 /år (primær energi til opvarmning) Effizienzhaus 55/passiv hus: skal leve op til passivhus kriterier samt 55% af min. standard: 40 kwh/m 2 /år (primær energi) og 15 kwh/m 2 /år (energi til opvarmning) Offentligt etableret koncept, der fungerer som grundlag for offentlig låne/ støtteordning Tjekkes efterfølgende af energikonsulent Effizienzhaus 70: 70% af min. standard: 49 kwh/m 2 /år (primær energi til opvarmning).

13 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 11 Land Nationale ordninger Type af krav Status Certificering Effizienzhaus 85: 85% af min. standard: 60 kwh/m 2 /år (primær energi til opvarmning) Passivhus/PHPP kwh/m 2 /år for opvarmning afhængig af klimazone kwh/m 2 /år totalt primært energiforbrug Østrig Klima:aktiv hus kwh/m 2 /år for opvarmning (endeligt energiforbrug opvarmning) Frivillig privat ordning Officiel frivillig ordning, som danner grundlag for støtteordning Ja Ja Klima:aktiv passiv hus Lavenergihus (socialt boligbyggeri) 15 kwh/m 2 /år for opvarmning (endeligt energiforbrug opvarmning) + 65 kwh/m 2 /år totalt primær energiforbrug Max. 60 kwh/m 2 /år for opvarmning (endeligt energiforbrug) Offentligt etableret koncept, der fungerer som grundlag for offentlig låne/- støtteordning Kortlægningen har også vist, at der nu er begyndt at være stor aktivitet i en række lande, som ikke tidligere har haft tradition for LEB eksempelvis Belgien, Frankrig, Norge og i et vist omfang Polen. Det store udbud af ordninger/koncepter, der findes i dag, er meget varieret og adskiller sig ved henholdsvis forskellig status, varierende tilgange til energikrav samt forskellig bredde og niveau i kravene. Kun i Danmark, Norge og til dels Finland er der indført officielle lavenergiklasser direkte i bygningsreglementet. I alle andre lande findes lavenergiklasser som frivillige, uafhængige koncepter, der ikke er integreret i bygningsreglementer. I mange tilfælde er det offentlige myndigheder, eventuelt i samarbejde med private organisationer, der står bag koncepterne; det gælder Sverige, Schweiz, Østrig, Storbritannien, Tyskland og Belgien. I flere af disse lande bruges LEB definitionerne som fundament for statslige eller regionale tilskudsordninger. Herudover findes en række helt private initiativer, som eksempelvis tyske passivhus (PHI) og 3-liter huset er eksponenter for. Overordnet set kan man opdele koncepterne i 3 hovedgrupper: Passivhuskoncepter, som er inspireret af den oprindelige tyske ordning (PHI), der er karakteriseret ved at fokusere meget på opvarmningsbehov, klimaskærm og komponentkrav. Der findes nationale versioner af den tyske passivhus ordning tilpasset det lokale klima, hvilket gør sig gældende i bl.a. Danmark, Belgien, Polen og Østrig. Derudover findes en række ordninger, som grundlæggende minder om tankegangen i det tyske passivhuskoncept, men benytter sig af justerede krav til f.eks. opvarmningsbehov og kravspecifikationer. Dette gælder blandt andet det norske og de finske passivhuskoncepter..

14 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 12 Lavenergirammekoncepter, som er udviklet i overensstemmelse med tankegangen i bygningsdirektivet, i den forstand at ordningerne sætter overordnede energirammer med mulighed for fleksibel implementering og ofte kombineret med max. U-værdier. Her findes den danske lavenergiklasse 2015, det tyske Effizienzhaus, de svenske FEBY koncepter og de finske lavenergiklasser. Det tysk udviklede 3-liters huset minder i set-up også om disse ordninger, idet der her kun sættes et overordnet krav til et primærenergikrav per m² (svarende til 3 l fyringsolie). Bæredygtighedskoncepter; herunder initiativer som også medtager andre dimensioner af bæredygtighed end energiforbrug i bygningsdriften, herunder affald, vandforbrug, materialer, økologi, energiforbrug i materialer, etc. Her findes Svanemærket (Norden), Klima:Aktiv (Østrig), MINERGIE (Schweiz) og Code for Sustainable Homes (UK). I denne kategori findes også velkendte bæredygtighedskoncepter for bygninger som LEED, Cradle to Cradle samt det tyske DGNB, koncepter som ikke er gennemgået i forbindelse med kortlægningen. Modsat de øvrige koncepter betragtes bygningens miljøbelastning i højere grad ud fra en helhedsbetragtning og derved opnås en mere balanceret tilgang til den reelle miljømæssige belastning som en bygning og driften af denne forårsager. I mange tilfælde kan man se, at de frivillige ordninger er blevet "ophøjet" til bygningsreglementskrav i forbindelse med stramninger af energikravene. Dette gælder f.eks. i Frankrig, hvor Effinergie-kravene har erstattet kravene til energiforbrug i bygningsreglementet. På samme måde er det planen, at MINERGIE-P kravene i 2015 skal erstatte standardkravene i Schweiz. I Danmark benyttes lavenergikravene til at udstikke de forventede krav efter næste stramning. Set i dette lys er det altså en nødvendighed for de frivillige ordninger, at de udvikler sig i takt med, at kravene bliver indbygget i de almindelige bestemmelser. De frivillige ordninger omfatter oftest kun kravspecifikationer til nybyggeri, men både Passivhus og MINERGIE har specielle krav til renoveringer. Herudover er de overvejende rettet mod boliger, dog har flere af koncepterne udviklet særlige krav for andre typer byggeri. For langt de fleste ordninger eksisterer certificeringsordninger, hvor en uvildig operatør tjekker om bygningen lever op til de formelle krav i ordningen. Den mest gængse kontrolmekanisme er brug af tæthedsprøver. Tilsvarende som for håndhævelsen af de almindelige nationale energikrav er der for de fleste LEB/passivhuskoncepter forholdsvis ringe fokus på efterfølgende opfølgning og monitorering af de konkrete energiforbrug. Sverige/FEBY er det eneste land, som foreskriver en kontrol af det reelle energiforbrug efter ibrugtagning. Andre ordninger som MINERGIE er underlagt en stikprøve kontrol. Flere ordninger som eksempelvis den tyske RAL og PHI passivhus forpligter ejerens til selv-dokumentation af forhold omkring konstruktion og planlægning af bygning (regninger og foto) samt energiforbrug til opvarmning som skal dokumenters i min. 5 år..

15 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 13 3 Introduktion Det overordnede formål med denne rapport er at kortlægge og analysere en række europæiske landes erfaringer og løsninger med at regulere energieffektiviteten i nye bygninger. Herudover kortlægger studiet, hvilke initiativer som er etableret i forhold til frivillige lavenergirammer/ordninger, samt hvordan de enkelte lande forbereder introduktionen af en "nearly zero" energiramme også kaldet næsten-energineutralitet. Ifølge det nye EU bygningsdirektiv fra 2010 skal reglerne introduceres i 2020 (og for offentlige bygninger allerede i 2018). Direktivet giver ikke nærmere anvisninger på, hvordan standarden skal udformes. Omfattede lande Anvendte materialer og data Data kvalitet Følgende lande er indgået i kortlægningen; Norge, Sverige, Finland, Østrig, Tyskland, Holland, Belgien, Storbritannien, Frankrig, Schweiz samt i begrænset omfang Irland og Polen. De indsamlede oplysninger i denne rapport er baseret på en litteraturgennemgang af tilgængelig litteratur, nationale og internationale rapporter, databaser, hjemmesider og personlige kontakter. Kildehenvisninger til oplysningerne om de forskellige lande findes primært i landerapporterne i bilag 1. Det skal nævnes, at der er usikkerheder i forhold til data, som er brugt til at beskrive landenes energisektorer og bygningsmasse (kapitel 6). De tilgængelige databaser, såsom Eurostat og IEA, har været mangelfulde og indeholde forskellige data for samme typer af opgørelser. Datakortlægningen er derfor suppleret med andre informationskilder såsom europæiske studier, nationale kortlægninger, mv. Det gennemgående problem er, at alle databaser baserer sig på nationale indrapporteringer, som i mange tilfælde er præget af uensartede definitioner og indsamlingsmetoder. Kortlægningen har indeholdt en vurdering af data og anfører i videst muligt omfang kilder til data, således at læseren selv har mulighed for at gå til kilden. Det er vigtigt at bemærke, at datakvaliteten særligt for sammenligningen af de nationale energi- og bygningssektorer (kapitel 6) ikke altid er særlig velegnet til kvantitative sammenligninger, og at ingen stålfaste konklusioner derfor kan foretages på baggrund at data. Tilsvarende usikkerheder gør sig gældende i forhold til kortlægning og sammenligning af regulering af energiforbrug i bygninger. Som beskrevet i kapitel 8 er der væsentlige problemer forbundet med at sammenligne eksempelvis.

16 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 14 energirammer landene imellem, idet metoderne, hvorpå landene har konstrueret energirammen, opgør arealer og overflader, etc. er meget forskellige. Udviklingen af mere ensartede europæiske statistikker og etablering af et fælles grundlag for dataindsamling og opgørelsesmetoder for bygningsmassen og bygningers energiforbrug er en forudsætning, hvis man i fremtiden ønsker at kunne sammenligne bygningsmassen på tværs af lande og virkninger af politikker som bygningsdirektivet. COWI har gennemført kortlægningen i perioden oktober 2010 til februar Rapporten er skrevet af Kirstine Hjorth Lorenzen Peter Weitzmann Dinne Smederup Hansen.

17 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 15 4 Bygningsdirektivet Bygningerne i EU er ansvarlige for omkring 40 % af det samlede primære energiforbrug og for ca. 36 % af CO 2 -emissionerne i Europa. Sektoren er i vækst, og dette forventes at øge energiforbruget i bygningerne, medmindre nye regler dæmmer op for stigningen. Samtidig anslås det, at bygningssektoren står for 9 % af EU's BNP og 7-8 % af EU's samlede beskæftigelse. Med EU's målsætning om at nedbringe CO 2 -emissionerne med 20 % senest i 2020 har det været tvingende nødvendigt at gennemføre en regulering over for et sådant væsentligt område. Samtidig har EU vedtaget mål om forbedring af landenes energieffektivitet. Dette er baggrunden for, at EU Kommissionen i 2002 lancerede bygningsdirektivet (2002/91/EF). Målet med direktivet er at øge energieffektiviteten i bygninger samt bygningsinstallationer gennem en række minimumskrav. Direktivet skulle være gennemført i landenes nationale lovgivninger pr. 4. januar 2006, og implementeres for så vidt angår artikel 7, 8 og 9 senest den 4. januar Alle medlemsstater har trods en langsom start og forskellige udgangspositioner stort set gennemført den juridiske implementering af 2002-direktivet. De fleste lande er også kommet langt med den praktiske gennemførelse af direktivet, dog er der mange forskelle med hensyn til, hvordan de enkelte lande har valgt at gennemføre direktivets krav i praksis. Herunder har landene eksempelvis valgt forskellige løsninger for hvordan energimærkningen organiseres og håndhæves, hvilke formidlingsaktiviteter som er igangsat samt for hvordan selve energikravene er formuleret. Det skal nævnes, at Kommissionen indledte retsskridt mod Belgien og UK i februar 2008 for ikke at have opfyldt direktivets krav 1 inden for fristen for gennemførelse i national lovgivning pr. 4. januar 2006, og at Spanien og Italien i november 2010 modtog en formel henvendelse fra Kommissionen i relation til deres manglende implementering af kravene om implementering af certificeringsskemaer og tilsyns- og kontrolsystemer, som har været obligatoriske siden 4. januar IP/08/351 Date: 28/02/2008. Energy performance of buildings: the Commission launches Court proceedings towards Belgium and the UK. 2 IP/10/1561, 24. November Energy performance of buildings: the Commission asks Italy and Spain to ensure full compliance with European legislation..

18 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande Revision af direktivet I maj 2010 vedtog EU et revideret bygningsdirektiv (2010/31/EU), som rammelovgivning for både nye og eksisterende bygninger baseret på de oprindelige principper i 2002-direktivet, med henblik på at finde hidtil uudnyttede besparelsesmuligheder i bygningssektoren. Direktivet tilskynder i endnu højere grad end tidligere den offentlige sektor til at gå foran med et godt eksempel ved at de bliver underlagt strengere krav og kortere tidsfrister. Krav om en "nearly zero" energiramme Et væsentligt element i direktivet og emnet for denne kortlægning er indførelsen af en næsten energineutral ("nearly zero") energiramme i hele EU i 2020 (Artikel 9). Direktivets definition på en næsten energineutral bygning er "en bygning, der har en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmelse med direktivets bilag I. Den ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, bør i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden" (Artikel 2, stk. 2). Udover direktivets krav om, at alle nye bygninger er næsten energineutrale senest den 31. december 2020, skal nye bygninger, der anvendes og ejes af offentlige myndigheder, være næsten energineutrale efter den 31. december Krav om nationale planer Medlemsstaterne er forpligtede til at udarbejde en national plan for at fremme og forberede en mere generel introduktion af næsten energineutrale bygninger. Planerne skal bl.a. indeholde oplysninger om den praktiske udmøntning af "nearly zero"-definitionen, delmål for forbedringer af nye bygningers energimæssige ydeevne senest i 2015, samt oplysninger om, hvilke politikker og finansielle instrumenter der implementeres for at fremme "nearly zero"- bygninger. Landene skal underrette Kommissionen om disse nationale planer, og Kommissionen vil med udgangen af 2012 og derefter hvert tredje år, udarbejde en rapport om medlemsstaternes implementering af direktivet. Medlemsstaterne skal desuden udarbejde politiske initiativer, hvor den offentlige sektor er eksempel, og træffe foranstaltninger med det formål, at bygninger der moderniseres/renoveres også bliver opgraderede til næsten energineutrale bygninger. Direktivet stiller derudover krav til obligatorisk brug af (forbedrede) energiattester; uvildig kontrolmekanisme for energimærker, stimulering af finansiering og sanktioner for manglende overholdelse af nationale bestemmelser. EPBD er et minimumsdirektiv Direktiv 2010/31 EU er et minimumsdirektiv, og medlemslandene kan derfor vælge at stille strengere krav end de i direktivet nævnte. Der er tale om stramme krav til EU medlemslandenes kommende bygningsreglementer, hvor medlemsstaterne dog har en vis grad af fleksibilitet og valgmulighed med hensyn til implementering. Endnu udestår Kommissionens forslag til retningslinjer for beregninger af 'omkostningsoptimalt niveau' for mindstekrav til energimæssig ydeevne (Artikel 5), defineret som det niveau for energimæssig ydeevne, der fører til de laveste omkostninger i løbet af den anslåede økonomiske livscyklus. Kommissionen forventes at komme med et udspil til en sammenlignelig bereg-.

19 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 17 ningsmetode senest 31. juni 2011, som medlemslandene så skal lægge til grund for egne metodeberegninger. Medlemslandene skal gennemføre direktivet i national lovgivning inden 9. juli Kravene skal tages i brug senest i januar/juli 2013, afhængigt af de konkrete bestemmelser. Det eksisterende bygningsdirektiv 2002/91/EC ophæves pr. 1. februar Direktivet fastlægger, at et review af direktivet skal finde sted senest i 2017, dvs. fem år efter direktivets gennemførelse. Implementering bliver en udfordring Implementeringen af EPBD forventes at blive en udfordring for mange af EU's medlemslande med hensyn til den relativt korte tid der er til rådighed til implementering, behovet for at skabe finansiering og økonomiske incitamenter, og med formidling af viden om det fortsatte behov for potentialet af energieffektivisering. For de lande, som endnu ikke har fastlagt, hvordan de agter at implementere EPBD, vil landenes indberetninger via de nationale energieffektiviseringshandlingsplaner i 2011 under Direktiv 2006/32/EC formentlig kaste yderligere lys over nationale tiltag i støbeskeen. I indsatsen for at opnå en forbedring af energieffektiviteten på 20 % senest i 2020 er det vigtigt at se implementeringen af EU's bygningsdirektiv i sammenhæng med andre EU krav, som handler om energiforhold i forbindelse med bygninger. Dette gælder bl.a. VE-direktivet (Direktiv 2009/28/EF) vedrørende fremme af energi fra vedvarende energikilder, Direktiv 2009/125/EF om krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, samt Direktiv 2010/30/EU om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger. Direktiver som også hænger tæt sammen med EU's andre væsentlige energimål frem til 2020: udledning af drivhusgasser skal reduceres med 20 % og vedvarende energi skal udgøre 20 % af energiforbruget. Nationale krav til energiramme er ikke sammenlignelige 4.2 Nationale planer og målsætninger for implementering af nearly zero energirammer Kortlægningen har indeholdt en undersøgelse af, hvilke planer og beslutninger de enkelte lande har sat i værk, når det gælder forberedelsen af en "nearly zero energiramme". I nedenstående tabel er disse initiativer kort listet og sammenholdt med den eksisterende energiramme. Det er vigtigt at bemærke, at energirammerne ikke er sammenlignelige, hvilket uddybes yderligere i kapitel 8. I tabellen er energirammerne angivet i kwh/m 2 /år, som udtrykker direkte energirammekrav i de enkelte lande eller er omregnede værdier i tilfælde, hvor sådanne faktorer ikke findes. Som det ses af tabellen er flertallet af lande gået i gang med at forberede og planlægge, hvordan og hvornår de nye krav i relation til artikel 9 i EPBD om nearly zero skal gennemføres. Der er dog stor forskel på, hvilken status de enkelte beslutninger har, herunder om det eksempelvis blot er en anbefaling fra et udvalgsarbejde, eller om det er en politisk vedtaget beslutning, der følges op med konkret lovforberedende arbejde. For mere detaljeret information om de nationale initiativer henvises til landerapporterne i bilag 1..

20 Kortlægning af strategier for lavenergibyggeri i EU Lande 18 Følgende tiltag og målsætninger er fremkommet i kortlægningen; Land Belgien Nuværende krav til boliger. Tabel : kwh/m 2 /år (primær energi) 2011: ~ kwh/m 2 /år (primær energi) Variation baseres på for forskellige regioners krav Tabel 4.2 Energikrav til boliger samt planlagte initiativer frem mod "Nearly Zero Buildings" : ca. 25% stramning af energirammer i Bruxelles og Vallonen fra hhv og Danmark 2010: 52,5-60 kwh/m 2 /år (primær energi) 2010: 25% stramning af energirammen ift : 50% stramning af energirammer ift % stramning af energirammen ift Finland Reguleret via U-værdier 2011: ~ 65 kwh/m 2 /år (energi til opvarmning) 2010: 15-30% stramning af U- værdier. 2011: alle nye offentlige bygninger skal have A mærke 2012: 20% stramning af energikrav ift ; Krav om passivhus for offentlige bygninger Frankrig Indtil 2012: Afhængig af region og opvarmningskilde: Opvarmning på fossile brændsler: kwh/m 2 /år (primær energi) Opvarmning på el: kwh/m 2 /år (primær energi) 2012 alle nye bygninger er lavenergi bygninger - Effinergie standard: 50 kwh/m 2 /år (primærenergi) - regler offentliggjort okt Nye bygninger er energipositive: E+ Holland Reguleret via EPC faktor 2008: ~ kwh/m 2 /år (primær energi) 2011: 25% stramning af energirammer ift : klimaneutrale offentlige bygninger 2015: 50% stramning af energirammer ift Forslag: Energineutrale bygninger Irland 2010: 100 kwh/m 2 /år (2011: 64 kwh/m 2 /år) (primær energi) 2010: 60% stramning af tidligere energiramme Forslag: 2013: CO 2 neutrale bygninger Norge 2010:150 kwh/m 2 /år (netto energibehov) Forslag: Passiv hus (2014: offentlige bygninger 2015: alle byg) Forslag: Zero energy bygninger Polen 2010: ~ kwh/m 2 /år (primær energi).

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.

Høringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer. Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Kommende krav til vandvarmeres design og energieffektivitet Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Eco-design-direktivet EU-Kommissions studie af vandvarmere Forventede krav til vandvarmere

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brydes Allé 22, 2300 København S Brydes Alle 22 2300 København S Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. marts 2015 Til den 10. marts

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Ny etageejendom Åhusene 5 8000 Aarhus C Bygningens energimærke: Gyldig fra 8. august 2013 Til den 8. august 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Boligkontoret Århus, afd. 28 Lindholmvej 2 8200 Aarhus N Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2014 Til den 18. september

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Halfdan Rasmussens Vej 11B 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 20. februar 2014 Til den 20. februar 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Skejbygårdsvej 19C 8240 Risskov Bygningens energimærke: Gyldig fra 30. oktober 2013 Til den 30. oktober 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport "Udsigten" blok 6 Margretheholmsvej 4 1432 København K Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. november 2013 Til den 25. november 2023.

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Hjortebakken 38 8450 Hammel Bygningens energimærke: Gyldig fra 26. juni 2014 Til den 26. juni 2024. Energimærkningsnummer 311061822

Læs mere

Kvalitetstal for energimærkninger

Kvalitetstal for energimærkninger Kvalitetstal for energimærkninger KVALITETSKONTROL FOR ENERGIMÆRKNINGER FRA 2013-2014 Kvalitetstal for energimærkninger Kvalitetskontrol for energimærkninger fra 2013-2014 April 2015 Energistyrelsen Amaliegade

Læs mere

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds.

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ladefogedvej 251 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-984372-001 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Parcel D Soklen 1 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. december 2013 Til den 6. december 2023. Energimærkningsnummer 311030069

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Kærhavebakken 80 9270 Klarup Bygningens energimærke: Gyldig fra 30. maj 2013 Til den 30. maj 2023. Energimærkningsnummer 311000921

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport over et nyt enfamilieshus beliggende Tagskægget 76 9380 Vestbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Vestervangsparken 16 4550 Asnæs Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2014 Til den 18. september 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærkningsrapport Hjalleseparken 14. 5260 Odense S. Energimærkningsnummer

Energimærkningsrapport Hjalleseparken 14. 5260 Odense S. Energimærkningsnummer Energimærkningsrapport Hjalleseparken 14 5260 Odense S Gyldig fra den 10-02-2012 til den 10-02-2022 Energimærkningsnummer 10003920 1 ENERGIKONSULENTENS KONKLUSION Denne rapprort indeholder konklusionen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gyldenhusvej 1 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. januar 2013 Til den 16. januar 2023. Energimærkningsnummer 310020789

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering 24. september 2008, J.nr. AU-2008-623-018, EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Røddikvej 6 8464 Galten Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. december 2012 Til den 18. december 2022. Energimærkningsnummer 310017976

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Holmebakken 14 8382 Hinnerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. maj 2014 Til den 14. maj 2024. Energimærkningsnummer 311054228

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C SIDE 1 AF 5 Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-000 Energikonsulent: Camilla Nyholm Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Bolværket, Boligafsnit Teglholmsgade 50 2450 København SV Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2014 Til den 16. april 2024.

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Ny Studstrupvej 2 a 8541 Skødstrup Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. oktober 2013 Til den 31. oktober 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Stålkonstruktion med bjælkespær og udvendig isolering (varmt tag).

Bygningsdele Loft og tag Stålkonstruktion med bjælkespær og udvendig isolering (varmt tag). SIDE 1 AF 5 Adresse: Åparken 1 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Hjørnet af Søndergade 62 og Kjellerupsgade 12 9000 Aalborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 8. april 2013 Til den 8. april 2023.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Blok B Skejbygårdsvej 19a 8240 Risskov Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. juni 2013 Til den 28. juni 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Forslag til energiattest af nye bygninger i relation til implementering af EU s bygningsdirektiv

Forslag til energiattest af nye bygninger i relation til implementering af EU s bygningsdirektiv Notat Forslag til energiattest af nye bygninger i relation til implementering af EU s bygningsdirektiv Energi og Miljø Kirsten Engelund Thomsen 30. januar 2004 Journal nr. 4374-17 Januar 2004 Kirsten Engelund

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Nørrekær 79 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. maj 2014 Til den 5. maj 2024. Energimærkningsnummer 311052288 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Nærværende energimærke omfatter Blok 1 af kollegiebyggeriet Daugbjergvej/ Åparken 1, ejendomsnr. 751-910258.

Energikonsulentens kommentarer Nærværende energimærke omfatter Blok 1 af kollegiebyggeriet Daugbjergvej/ Åparken 1, ejendomsnr. 751-910258. SIDE 1 AF 5 Adresse: Åparken 1 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport 14.125 Vestergade 43 8660 Skanderborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. september 2014 Til den 29. september 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal.

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal. SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 37 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-001 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fruerlundvej 49 9560 Hadsund Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. august 2012 Til den 31. august 2022. Energimærkningsnummer 310003008

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere