Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune 2000-2003. Høje-Taastrup Kommune"

Transkript

1 Redegørelse for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune

2 Indholdsfortegnelse PLANTEMA BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 6 HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN SIDE 10 OMEGNEN SIDE 14 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE SIDE 18 BYERNE SOM RAMME OM BORGERNES HVERDAG SIDE 20 POLITIKOMRÅDE - FYSISK PLANLÆGNING SIDE 22 DELOMRÅDE: BY- OG BOLIGPOLITIK SIDE 22 DELOMRÅDE: GRØNNE OMRÅDER SIDE 24 DELOMRÅDE: TRAFIK SIDE 26 DELOMRÅDE: DETAILHANDE SIDE 28 POLITIKOMRÅDE: MILJØ SIDE 30 DELOMRÅDE: VANDFORSYNING OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE SIDE 30 DELOMRÅDE: MILJØTILSYN MED VIRKSOMHEDER OG ANDRE AKTIVITETER SIDE 31 TEMA: SPILDEVANDSRENSNING OG BESKYTTELSE AF VANDLØB, SØER OG KYSTER SIDE 32 TEMA: GENANVENDELSE OG AFFALDSBORTSKAFFELSE SIDE 33 POLITIKOMRÅDE ERHVERV SIDE 34 POLITIKOMRÅDE: BØRN OG UNGE SIDE 36 DELOMRÅDE: FAMILIE OG SUNDHED SIDE 38 TEMA: FAMILIECENTRE SIDE 38 TEMA: FOREBYGGENDE SUNDHEDSAKTIVITETER FOR BØRN OG UNGE SIDE 39 TEMA: ANBRINGELSE OG FOREBYGGELSE SIDE 39 DELOMRÅDE: DAGINSTITUTIONER OG KLUBTILBUD SIDE 40 TEMA: DAGTILBUD FOR 0-6 ÅRIGE BØRN SIDE 40 TEMA: FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBER SIDE 41 TEMA: SPECIALPÆDAGOISK ARBEJDE I DAGINSTITUTIONER, SFO OG KLUBBER SIDE 41 DELOMRÅDE: INTEGRATION SIDE 42 TEMA: POLITIK FOR INTEGRATION AF TOSPROGEDE SMÅBØRN SIDE 42 DELOMRÅDE: RÅDGIVNING OG VEJLEDNING AF UNGE SIDE 42 TEMA: OPSØGENDE ARBEJDE BLANDT UNGE SIDE 42 DELOMRÅDE: FOLKESKOLEN SIDE 44 POLITIKOMRÅDE: KULTUR OG FRITID SIDE 46 TEMA: FREMTIDENS FOLKEBIBLIOTEKER SIDE 48 TEMA: TEATER SIDE 48 TEMA: VESTERSKOV-PROJEKT, MUSEER OG LOKALARKIV SIDE 48 TEMA: AKTIVITETER I LOKALOMRÅDERNE SIDE 49 TEMA: IDRÆT SIDE 49 TEMA: FOLKEOPLYSNING SIDE 49 2

3 POLITIKOMRÅDE: DET SOCIALE OMRÅDE SIDE 50 DELOMRÅDE: ARBEJDSMARKEDSPOLITIK SIDE 51 DELOMRÅDE: ÆLDRE OG HANDICAPPEDE SIDE 52 TEMA: ÆLDREOMRÅDET SIDE 54 TEMA: HANDICAPPEDE SIDE 54 DELOMRÅDE: BOLIGSOCIALE AKTIVITETER SIDE 55 DELOMRÅDE: INTEGRATIONPOLITIK SIDE 56 BYER OG LANDSBYER TAASTRUP SIDE 58 BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 59 ERHVERV SIDE 59 BOLIGER SIDE 60 KULTUR OG FRITID SIDE 60 TRAFIK SIDE 61 DETAILHANDEL SIDE 62 GRØN STRUKTUR SIDE 62 HØJE TAASTRUP BY SIDE 64 BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 66 ERHVERV SIDE 67 BOLIGER SIDE 67 DETAILHANDEL SIDE 68 RETNINGSLINIER FOR UDBYGNING SIDE 68 KULTUR OG FRITID, BØRN OG UNGE SIDE 68 TRAFIK SIDE 69 HEDEHUSENE/FLØNG SIDE 70 BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 71 ERHVERV SIDE 71 BOLIGER SIDE 72 DETAILHANDEL SIDE 72 TRAFIK SIDE 73 LANDSBYERNE I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE SIDE 74 BÆREDYGTIG UDVIKLING SIDE 74 UDBYGNINGSMULIGHEDER - BOLIGER SIDE 74 ERHVERV SIDE 76 DETAILHANDEL SIDE 76 TRAFIK SIDE 76 BEVARING - LANDSKAB OG BEPLANTNING SIDE 76 3

4 Indledning Redegørelsens formål og opbygning Formålet med Redegørelsen er, at gøre status for kommunens udvikling i forhold til de mål og opgaver, der er opstillet i bind 1 af Kommuneplan 2000, Udviklingsstrategier. Redegørelsen danner baggrund for strategien for kommunens udvikling, der i henhold til Planloven skal vedtages af Byrådet inden udgangen af første halvdel af en byrådsperiode. For samtlige mål og opgaver i Kommuneplan 2000 er målopfyldelsen vurderet. Udviklingen indenfor de enkelte politik- og delområder er desuden søgt beskrevet med statistik, hvor de udvalgte grafer kan ses som en indikator på målopfyldelsen. Hvor det er fundet relevant, er politikområderne desuden beskrevet i forhold til megatrends (tendenser i samfundet), ny lovgivning, ny regionplanlægning og endelig eksempler på, hvad der sker andre steder. For de politik- og delområde, hvor Byrådet har vedtaget nye mål og opgaver, er disse kort anført. Målgruppe Redegørelsen henvender sig primært til byrådspolitikerne og embedsmændene i kommunens administration. Den bør desuden være tilgængelig for borgere, som ønsker at sætte sig ind i udviklingen i Høje-Taastrup Kommune siden vedtagelsen af Kommuneplan 2000, som udgangspunkt for en dialog om strategien for den fremtidige udvikling. Opsamling og konklusion Redegørelsen viser et billede af en kommune med et højt serviceniveau og en stor social rummelighed. Antallet af arbejdspladser har været stigende gennem de seneste år, og den gennemsnitlige bruttoindkomst er også steget. Alligevel ses antydningen af en negativ spiral, der på længere sigt kan resultere i en gradvis udhulning af skattegrundlaget. De seneste års befolkningstilvækst har været begrænset, og væksten er sket ved flere fødsler, som har opvejet en reel nettofraflytning. Der flytter således flere personer fra kommunen end til kommunen, og tilflytterne har i gennemsnit en lavere indkomst end de fraflyttede. Stigningen i børnetallet ser ud til at flade ud i de kommende år, men antallet af ældre forventes at stige markant. Der vil således i en årrække være et fortsat pres på skolesystemet, og der vil ligge en stor udfordring i at håndtere væksten på ældreområdet og samtidig opretholde et højt serviceniveau. Høje-Taastrup Kommune spiller en vigtig rolle som erhvervskommune i Hovedstadsregionen, og er fulgt godt med den positive udvikling med hensyn til etablering af arbejdspladser. De nye arbejdspladser er dog kun delvist kommet kommunens egne borgere tilgode. Der er således flere som pendler til Høje-Taastrup Kommune end ud af kommunen, og indpendlingen har været stigende i de seneste år. Fordelingen af arbejdspladser på erhvervstyper viser en overvægt indenfor handel, transport og private serviceerhverv. Redegørelsen viser også, at de socialt betingede udfordringer er større i Høje-Taastrup Kommune end i Hovedstadsområdet under et. Kriminalitetsstatistikkerne fortæller om flere tilfælde af vold og tyverier end gennemsnittet. Udgifterne til anbringelser og andre familieforanstaltninger er kraftigt stigende, og inden for forsørgelsesområderne (kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension) er der ligeledes en stigende tendens. Sammenholdt med risikoen for udhuling af skattegrundlaget peger redegørelsen på nødvendigheden af, at sætte fokus på hvordan opgaverne kan tilrettelægges mere effektivt, uden at borgerne oplever en forringelse i kvaliteten. Redegørelsen peger på, at det centrale omdrejningspunkt for og udfordringen i oplægget til strategi for udviklingen i Høje-Taastrup Kommune er økonomiske bæredygtighed - hvordan kan det høje serviceniveau fastholdes og udbygges samtidig med at der sikres balance mellem indtægter og udgifter. For det er Byrådets klare mål, at Høje-Taastrup Kommune også i fremtiden skal være en attraktiv bosætningsog erhvervskommune med et højt serviceniveau. 4

5 5

6 Plantema Bæredygtig udvikling Påvirkninger udefra Megatrends Byer indrettes i højere grad, så de er bæredygtige og forbruget af ressourcer og transport er minimalt samtidigt med at velfærden stiger. For at spare på ressourceforbruget bygges der tættere. Eksisterende byområder, gamle erhvervsområder mv. foretrækkes frem for at inddrage ny jord til byudvikling. Bæredygtighedsbegrebet er de senere år også blevet udvidet til at omfatte social, kulturel og økonomisk bæredygtighed. Der en tendens til, at der lægges stigende vægt på økonomisk bæredygtighed. Ny lovgivning Folketinget vedtog i 2000 en ændring af planloven. Ændringen betyder at kommuner én gang hvert fjerde år skal udarbejde en strategi for kommunens udvikling og en strategi det lokale agenda 21 arbejde. Det sker andre steder Flere kommuner har skrevet under på diverse miljøcharters, der beskriver hvilke rammer, en bæredytig udvikling skal foregå indenfor. Der holdes øje med miljøtilstanden gennem miljøredegørelser, planredegørelser og grønne regnskaber. Trafikken stiger mindre end i det øvrige Danmark. Indekseret Motorvej Amtsvej Hele landet Indekseret trafikstigning på stats- og amtsveje i Høje-Taastrup Kommune og trafikstigningen på landsplan. Kilde: Vejdirektoratet. Befolkningsudviklingen stagnerer. Indeks 100= Udviklingen i befolkningstallet i Høje- Taastrup Kommune, indekseret, Kilde: Danmarks Statistik. Den nettotilflyttede bruttoindkomst er negativ. Mio. kr Nettotilflyttede bruttoindkomst i Høje- Taastrup Kommune, Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. Flere indpendlere end udpendlere. Indkomsten stiger men ikke i samme tempo som Hovedstadsregionen Antallet af arbejdspladser stiger Antal Indpendling 5000 Udpendling Antallet af ind- og udpendlere i Høje- Taastrup kommune Kilde: Danmarks Statistik kr Høje-Taastrup Hovedstadsomr Gennemsnitlig personindkomst i1.000 kr. for personer over 15 år i Høje-Taastrup Kommune og gennemsnit for kommunerne i Hovedstadsområdet, Kilde: Danmarks Statistik. Antal Udviklingen i arbejdspladser fordelt på erhvervstype Kilde: Danmarks Statistik. Off. tjenester Finans, forretning Transport, tele Handel, hotel Bygge & anlæg Energi & vand Industri Landbrug mv. 6

7 Kommunen kører med underskud. Mio. kr. Statistikken fortæller Trafikken på motorveje og amtsveje gennem kommunen er kun steget med knap 20%, hvorimod trafikken på landsplan er steget med knap 30%. Høje-Taastrup Kommune er regionalt center for arbejdspladser og der vil derfor altid være flere indpendlere end udpendlere. Antallet af pendlere er dog vokset med 23% siden 1993, hvilket er med til at belaste kommunens byer med støj- og forureningsgener. Befolkningsudviklingen har været stigende indtil slutningen af 90 erne hvorefter den har stagneret. Antallet af arbejdspladser har derimod været stigende de seneste 9 år og befolkningens bruttoindkomst har ligeledes været stigende. Væksten har dog ikke været på højde med den gennemsnitlige vækst for Hovedstadsregionen. De mange nye arbejdspladser samt bedre lønninger har ikke sikret kommunens økonomi tilstrækkeligt. Kommunen har siden 1994 kørt med underskud, dog undtaget 1996, hvilket hovedsageligt skyldes, at kommunens driftsudgifter har været stigende. Antallet af personer på overførselsindkomst er faldet med 4% de seneste 4 år, hvilket bør ses i sammenhæng med det stigende antal arbejdspladser. Befolkningens uddannelsesniveau er koncentreret om de erhvervsfaglige uddannelser som 37% af den uddannede del af befolkningen har gennemført Udgifter, drift, anlæg og lån Indtægte, skatter og tilskud Underskud/overskud Kommunens financieringsbehov (drift, anlæg og renter/afdrag sammenlignet med kommunens indtægter (skatter, tilskud og udligning). Kilde: Høje- Taastrup Kommune. Nedbringe ressourceforbrug og forurening. Stimulere til samarbejde i lokalområdet. Udvikle det lokale demokrati. Bæredygtig udvikling skal indgå i hele den kommunal planlægning og alle kommunens aktiviteter. Kommunens virke skal være fremmende for borgerens, foreningers og virksomheders egen indsats for en bæredygtig udvikling. Udviklingen skal være økonomisk, socialt og kulturelt bæredygtig. Bæredygtig udvikling skal opnås gennem: En alsidig erhvervsudvikling, der tager hensyn til miljø og ressourcer. Etablering af bæredygtig, vedvarende energiforsyning. Bedre vilkår for cyklister og fodgængere. Bedre affaldsbehandling og genanvendelse. Beskyttelse af vandressourcer. Beskyttelse af naturværdier og bedre adgang til naturen. Grønne områder, der ikke belaster ressourcer og miljø. Færre personer modtager indkomsterstattende ydelser. Antal Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Midlertidige ydelser Varige ydelser Udvikling i antallet af personer der modtager indkomsterstettende ydelser fordelt på kommunens bysamfund, Kilde: Danmarks Statistik MELLEMLANGE VIDR. UDD. KORTE VIDR. UDD. ERHVERVSFAGLIG ERHVERVSGYMNASIAL GYMNASIAL UDD. GRUNDSKOLE Nedsætte landbrugets miljøbelastning. Nedbringelse af ressourceforbrug og forurening fra den kommunale virksomhed. Større grad af helhed i kommunens aktiviteter. Samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder og kommune. Perspektivplanlægning samt målog rammestyring. En trafiksikkerhedsplan med særlig vægt på stitrafikanternes sikkerhed. Den typiske udannelsesmæssige baggrund er grundskole og erhvervsfaglige uddannelser. UOPLYST LANGE VIDR. UDD. BACHELOR % Den uddannelsesmæssige baggrund for borgerne i Høje-Taastrup Kommune og Hovedstadsregionen, Kilde: Danmarks Statistik. 7

8 Der er udarbejdet en politik for kommunens Lokal Agenda 21 arbejde. Politikken skal omsættes til en handlingsplan for den kommunale virksomhed og vil fokusere på: 1) At nedbringe ressourceforbrug og forurening. 2) At stimulere til samarbejde i lokalområdet. 3) At udvikle det lokale demokrati. Der er indtil videre gennemført 18 større Lokal Agenda 21 aktiviteter der strækker sig fra egentlige forureningsnedsættende aktiviteter til mere sociale aktiviteter som eksempelvis telefonkæde for ældre. Der henvises desuden til Høje Taastrup Miljø- og Energicenter, der har udarbejdet en rapport over Lokal Agenda 21 aktiviteter udenfor kommunens regi. Rapporten kan fåes ved henvendelse til kommunen. I forhold til lovgivningens krav om at udarbejde en strategi for det Lokale Agenda 21 arbejde er kommunen allerede kommet langt. Loven foreskriver, at strategien skal arbejde med følgende 5 områder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen. 2) Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse. 3) Fremme af biologisk mangfoldighed. 4)Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde. 5) Fremme af samspil mellem beslutningerne. Punkterne 1), 2) og 3) indgår allerede i den daglige kommunale planlægning, mens der skal arbejdes mere med punkt 4) og 5). Udbygning af fjernvarmenettet og den planlagte tilslutning af boliger og virksomheder er gennemført. Der er tilslutningspligt til fjernvarmenettet og i fjernvarmeområder er det kun boliger med alternative opvarmningskilder eller boliger med tidsbegrænsede dispensationer, der ikke tilsluttet nettet. Indpendlingen til Høje-Taastrup Kommune har været voksende gennem en årrække i og med der er skabt flere arbejdspladser. Denne udvikling vidner om kommunens rolle som regionalt center for arbejdspladser i Hovedstadsregionen. Den øgede pendling er dog forbundet med miljømæssige negative følgevirkninger så som øget forurening lokalt samt en forringelse af bymiljøets kvaliteter med hensyn til støjgener og utryghed. Skal transportforbruget nedsættes, er det nødvendigt, at koordinere de kollektive trafikknudepunkter med erhvervsområder og boligområder, så den kollektive trafik i højere grad kan anvendes som transportmiddel mellem bolig og arbejde. Derfor arbejder kommunen med at fortætte området omkring Taastrup og Høje Taastrup Station, i overensstemmelse med amtets stationsnærhedsprincip, for gøre den kollektive trafik attraktiv. Der er også udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, der ajourføres hvert år med henblik på at prioritere trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. Samarbejdet mellem kommunen og borgerne om at fremme en bæredygtig udvikling, sker i høj grad via Høje- Taastrup Miljøcenter. Centret financieres af statslige puljemidler, Høje-Taastrup Kommune og boligselskaber. Centret blev etableret i 1993 og har årligt gæster. Centrets formål er at rådgive og informere kommunens indbyggere, virksomheder, boligselskaber og offentlige institutioner om miljøfremmende foranstaltninger. Centrets aktiviteter retter sig mod affaldshåndtering, vand- og elbesparelser samt udsendelse af nyhedsbreve til skoler og boligforeninger. Miljøcentret har bl.a. været initiativtager til at igangsætte en delebilklub. Der arbejdes systematisk for at nedbringe resourceforbrug og forurening fra kommunens bygninger. Varmeforbruget er nedsat med 6% i perioden og vandforbruget er nedsat med 10% i samme periode. Desuden er driften af kommunens grønne områder giftfri. Retningslinierne i Kommuneplan 2000 om byøkologisk byggeri i Frøhaven og på Reerslevvej er endnu ikke fulgt op. Kommunen har desværre ikke indflydelse på alle de aktiviteter, der foregår i kommunen. Miljøcentret er hårdt ramt af lukningen af den Grønne Jobpulje, og har måtte fyre 2 medarbejdere. Kommunen har udarbejdet et forslag til opførelse af en vindmøllepark vest for transportcentret. Vindmølleparken er lokaliseret i en transportkorridor, hvilket ikke er godkendt af Hovedstadens Udviklingsråd. Høje- Taastrup Kommune er ikke enig i denne vurdering og ønsker derfor ikke at opgive placeringen. Flere af de eksisterende mål og aktiviteter om bæredygtig udvikling kan endnu ikke beskrives, fordi der ikke er foretaget en registrering af tiltagenes effekter. Status Trafiksikkerhedsplan - særlig vægt på stitrafikanternes sikkerhed. Sektorplaner for affald og spildevand. Rekreativ plan for byernes grønne områder, med vægt på en varieret natur og funktion som mødested for borgerne. Grønt regnskab for kommunens virksomhed. Indføre miljøledelse i alle kommunens afdelinger, institutioner og virksomheder. Vejledning i at mindske ressourceforbrug og forurening i forbindelse med byggesagsbehandling og miljøgodkendelser. Præmieringsordning for miljøvenligt byggeri eller miljørigtig indretning. Samarbejde med foreninger m.v. om lokale initiativer og om giftfri drift af de grønne områder. Samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv om nedbringelse af ressourceforbrug m.m. Udvikling af Høje Taastrup Transportcenter for at nedbringe forurening fra varetransport i Hovedstadsregionen. Etablering af vindmøllepark vest for Høje Taastrup Transportcenter. 8

9 Forslag til nye indsatsområder og opgaver De miljøfremmende tiltag som kommunen igangsætter skal planlægges og udføres, så det er muligt at måle, hvilken effekt de har på miljøet. Der bør ligeledes udarbejdes et indikatorsæt til fremtidige sektorplaner, der kan beskrive status for den bæredygtige udvikling. Der skal etableres en hjemmeside for bæredygtig udvikling på internettet. Hjemmesiden skal beskrive kommunens aktuelle projekter, der er med til at fremme en bæredygtig udvikling. Private virksomheder og organisationers arbejde skal ligeledes beskrives på hjemmesiden. Der skal udarbejdes en politik for økonomisk, social og kulturel bæredygtighed med tilhørende mål, handlinger og indikatorer. Den eksisterende politik for bæredygtig udvikling skal revideres. Udarbejde en sammenfattende miljøplan, der redegør for status og udvikling i kommunens samlede miljøtilstand vha. indikatorer, Udbygge miljøsamarbejdet med kommunerne på Vestegnen. Indføre kvalitets- og miljøledelse i alle kommunens afdelinger. Intensivere den løbende miljøvurdering af varer og tjenesteydelser. 9

10 Plantema Høje-Taastrup i hovedstadsregionen Påvirkninger udefra Megatrends Udviklingen forventes generelt at foregå i regioner, der har en international profil og konkurrencedygtige kompetencer. Etableringen af Øresundsregionen og Hovedstadsregionen betyder, at kommunerne i regionen skal finde deres særegne funktioner i forhold til de øvrige kommuner. Forstæderne og oplandsbyerne vil indgå i regionens bynetværk og være elementer i den samlede byregions konkurrencedygtighed. Der er tendenser til en social opdeling i de store byregioner. I Tæt- byen er ejendomspriserne eksempelvis så høje, at det kun er højindkomstgrupperne, der har råd til at købe eller leje boliger. Middelindkomstgruppen må lokalisere sig nær centrum mens lavindkomstgrupper må lokalisere sig i regionens randområder. Udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande i Østersøregionen og syd for Østersøregionen giver nye samarbejdsmuligheder. Ny lovgivning I juli 2001 blev Hovedstadens Udviklingsråd etableret med det formål, at koordinere udviklingen i Hovedstadsregionen. Målet er at bibeholde og udvikle Hovedstadsregionen som et storbyområde af international klasse. Ny regionplanlægning Hovedstadens Udviklingsråd har overtaget regionplanlægningen fra de 5 amtskommuner i regionen og vil på sigt samle de 5 regionplaner i én plan. Det sker andre steder Flere og flere kommunen etablerer samarbejder med hinanden. Samarbejdet går lige fra at etablere fælles lønkontorer til sammelægning af tekniske forvaltninger. Trekantsområdet har bl.a. haft stor succes med at koordinere lokaliseringen af virksomheder i regionen. Hovedstadsregionen har haft den største beskæftigelsesudvikling i Øresundsregionen. Fakta om Øresundsregionen Sjælland Skåne Forskning og medico I forhold til antal farmaceutiske aktiviteter ligger Øresundsregionen på en 4. plads på verdensplan efter London, Paris og Moskva. Bioteknologi og medicinalforskning Øresundsregionen ligger på en 3. plads på verdensplan kun overgået af London og Paris. Konferencer og fritid Øresundsregionen er den 8. største konferenceby i verden og har den største krydstogtshavn i Nordeuropa. Internationale hotelkæder som Hilton og Marriot findes allerede i København. Øresundsgrupper/foreninger Øresundskommitéen. Samarbejdsforum for lokale- og regionale politikere på begge sider af Øresund. Øresundsbarometeren. Nedsat af det svanske Udenrigsministerium og det danske Økonomiog Erhvervsministerium. Formålet er at informere om erhvervslivets status og udvikling i regionen. InterregIIIA. EU-støttet program til fremme af Øresundsregionens udviklingsmuligheder. Øresund Science Region. Alliance mellem IT-, medico- og fødevareforskning. Beskæftigelsesudvikling > 9 % 2-9 % - 1,9-1,9 % < 2 % International virksomheder IBM har valgt Hørsholm som deres andet World Centre, det første beliggende udenfor USA, der servicerer 130 lande. SONY Corporations har lokaliseret deres logistikcenter på Københavns Havn til distribution til Skandinavien og Baltikum. Mæersk Gruppen, verdens største oversøiske transportvirksomhed, er ligeledes placeret i Øresundsregionen. Beskæftigelsesudviklingen for alle komuner i Øresundsregionen, Øresundsregionen består af alle kommuner på Sjælland, Bornholm og Skåne. Kilde: Nordregio. Kilde: Øresund Network AB 10

11 Statistikken fortæller Hovedstadsområdet står stækt i Øresundsregionen og er det område, der har den største udvikling i beskæftigelsen. Hovedstadsregionen har i forhold til Skånedelen også den laveste arbejdsløshed, den største befolkningsudvikling samt den højeste vækst i bruttoindkomst pr. indbygger. I juni 2000 blev Sjælland landfast med Skåne og dermed blev endnu et skridt taget mod at skabe en Øresundsregionen. Siden broen blev taget i brug har trafikken dog været beskeden, hvilket indikerer at integrationen går langsomt. Øresundsregionen har dog meget at byde på, og kan gøre sig gældende indenfor både forskning og turisme. Udviklingen i Hovedstadsregionen går ikke alle steder i den samme retning. Som udgangspunkt er der ba- lance mellem fordelingen af antal indbyggere i Tætbyen, Omegnen og Købstæderne. De gennemsnitlige personlige indkomster varierer og Tætbyen ligger under niveauet for Omegnen og Købstæderne. Der er desuden en tendens til, at de sociale problemer koncentreres i kommunerne i omegnen. Hovedstadsregionen bør udvikles i retning af en samlet, bæredygtig og dynamisk helhed. For at gøre sig gældende i konkurrencen med Europas øvrige storbyregioner skal udviklingen bygge på kvaliteter og muligheder i København, i omegnen og i købstæderne samt på samarbejdet med Skåne. Udvikling bør bygge på en højere grad af balance indenfor hvert af regionens 3 hovedområder: Tætbyen (med København og City), Omegnen (nogenlunde svarende til det nuværende København Amt) og Købstæderne (Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød, Helsingør). Regionen bør bygges på relativt selvstændige lokale bysamfund, der både kan tilbyde sine borgere et helt liv i lokalsamfundet og give mulighed for deltagelse i storbylivet. Hovedstadsregionens opdeling: Tætbyen svarer til København og Frederiksberg Kommuner Omegnen svarer til Københavns Amt Købstæderne svarer til Frederiksborg og Roskilde Amter. Fordeling af indbyggerne i Hovedstadsregionen. Andelen af indbyggere med videregående uddannelser varierer. Andel Tætbyen Omegnen Købstæderne Fordeling af Andel indbyggere med videregående uddannelse i Hovedstadsregionen, Kilde:Danmarks Statistik. Den gennemsnitlige personlige indkomst varierer Andel I kr Tætbyen Omegnen Købstæderne 180 Tætbyen Omegnen Købstæderne Andel indbyggere i hhv. Tætbyen, Omegnen og Købstæderne. Kilde: Statistisk Årbog for Hovedstadsregionen, Fordeling af gennemsnitlig personlig indkomst i Hovedstadsregionen.Kilde: Danmarks Statistik,

12 Det store vækstcenter i Europa er afgrænset af London, Paris, Milano, München og Hamburg. Kendetegnende for dette område er, at det er globalt orienteret i sin økonomi og er dominerende inden for flere sektorer af verdensøkonomien. Hovedstadsregionen og Øresundsregionen betegnes af EU-Kommissionen som en vækstø, der oplever den samme økonomiske fremgang som andre europæiske storbyregioner på linie med eks. Barcelona. Betegnelsen vækstø skyldes, at Øresudsregionen ikke har større samarbejdsrelationer med andre regioner, som det er tilfældet for regioner i Midteuropa. Udvidelsen af den Europæiske Uninion med 10 nye medlemslande fra Østersøregionen og syd for Østersøregionen skaber mulighed for nye samarbejdsrelationer mod syd. Hovedstadsregionen og Øresundsregionen har klaret sig godt i konkurrencen om at tiltrække forskning, medico og IT-baserede erhverv. Øresundsregionen har den fjerde største koncentration af farmaceutiske aktiviteter i verden og indenfor bioteknologi og medicinalforskning har de den tredje største koncentration. Hovedstadsregionen har også klaret sig godt igennem den begyndende økonomiske afmatning på IT markedet. Afmatningen har især ramt Stockholm og Helsinki, der har store koncentrationer af eksempelvis mobiltelefonindustrier. Der er flere eksempler på samarbejder i Øresundsregionen, der har til formål at fremme integrationen over landegrænsen. Initiativerne er dog oftest finansieret med offentlige midler fra Danmark, Sverige og den Europæiske Union. Ønsket om at etablere et samarbejdsforum for byaksen Lund - Malmø København Høje-Taastrup Roskilde er endnu ikke sket og Høje-Taastrup Kommune deltager ikke i nogle råd eller organisationer, der har interesser på tværs af Øresundsregionen. Det betyder, at kommunen må sætte sin lid til, at interesserne varetages af HUR, der deltager i Øresundskommitéen (består af lokaleog regionale politikere). Siden 2000 er der kun taget få initiativer til at styrke Hovedstadsregionen og til, at overvinde barrierer for udviklingen af en samlet Øresundsregion. Den stærke satsning på udvikling i Københavns City og Tætbyen har båret frugt. Der foregår en markant udvikling, drevet af prestige, herlighedsværdier og storbyliv. Forslag til nye indsatsområder og opgaver Formulere en statslig lokaliseringsog investeringspolitik for at fremme Hovedstadsregionens udvikling. Høje-Taastrup Kommune vil arbejde for, at 10% af de midler der årligt overføres fra Øst- til Vestdanmark fastholdes i en årrække til udviklingsprojekter I Hovedstadsregionen. Deltage i smaarbejder, for at styrke Hovedstadsregionen. En statslig lokaliserings- og investeringspolitik, der bygger på ligeværdighed mellem city og omegn og bidrager til at løfte kvalitet og prestige for omegnen. En regional og statslig investerings- og lokaliseringspolitik, der prioriterer Høje Taastrup By som det vigtigste regionale knudepunkt i omegnen. At anlæg af tværgående trafikforbindelser prioriteres højere. Status 12

13 13

14 Omegnen Påvirkninger udefra Megatrends Ejendomspriserne i de danske storbyregioner er ved at tegne et nyt mønster i beboersammensætningen i centrum og i byregionernes randområder. En familie med middelindkomst har ikke råd til at købe en ejerlejlighed eller et hus nær centrum. Det forventes derfor, at bosætningsmønstret i højere grad end tidligere vil afspejle en social deling af byen. Det nye bosætningsmønster vil også give en øget pendling til og fra centrum. Befolkningsudviklingen stagnere i Høje-Taastrup Kommune. Indeks 100= Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg Relative udvikling i befolkningstallet , 1990 = index 100. Kilde: Danmarks Statistik Der er ligeledes tendenser til, at de store investeringer i offentlige byggerier lokaliseres i bycentrene. Tendenserne er gældendende i det øvrige Europa, og EU opfordrer derfor alle byregioner til at se en byregion som et partnerskab byerne imellem, hvor der skal foregå en balanceret udvikling. Ny regionplanlægning Hovedstadens udviklingsråd opfordrer samtlige kommuner til at udføre en samlet planlægning for de stationsnære områder. Bebyggelserne skal være tætte og præget af attraktive Nettotilflytningen er negativ i Høje-Taastrup Kommune. Pr indb Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg Mellemkommunale nettotilflytningen pr indbyggere, Kilde: Danmarks Statistik. bymiljøer, der understøtter de eksisterende bevaringsværdige bymiljøer. Det sker andre steder Den begyndende sociale opdeling af indbyggerne i de danske storbyregioner kan betyde, at der kommer arbejdskraftmangel på lavere lønnede offentlige serviceydelser. Sygeplejesker, lærerer og pædagoger har ikke råd til at bo i byen og må enten pendle eller søge arbejde andet steds. Århus Kommune overvejer at udstykke grunde i udkanten af Århus by, for give botilbud til mellemindkomstgrupper. Antallet af arbejdspladser stiger i Høje-Taastrup Kommune. Relativ udvikling Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg Relativ udvikling i antal arbejdspladser i Hovedstadsregionen, Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningsudvikling + 12 % eller mere + 8 % % + 4 % % 0 % % - 4 % - 0 % - 8 % % - 8 % eller mere Befolkningsudviklingen i Hovedstadsregionen vist i %. Kilde: Danmarks Statistik Nettotilflytninger pr indb Mellemkommunale nettotilflytning pr indbyggere, gennemsnit for Kilde: Danmarks Statistik. Udvikling i antal arbejdspladser -5-0 % 0-8 % 8-16 % % % Udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsregionen vist i %. Kilde: Danmarks Statistik 14

15 Statistikken fortæller Omegnens udvikling er kendetegnet ved en moderat stigning i befolkningstallet, en mindre negativ nettotilflytning, stigende antal arbejdspladser og høje gennemsnitlige personlige indkomster. Høje-Taastrup Kommune følger udvikling i forhold til stigningen i antallet af arbejdspladser mens den gennemsnitlige personindkomst ligger under Omegnens gennemsnit. Det samme gør sig gældende for den negative nettotilflytning. Befolkningsmæssigt er det kommunerne i den nordvestlige del af Hovedstadsregionen, der oplever den største vækst. Det samme gør sig gældende for beskæftigelsesudviklingen, hvor dog også kommunerne omkring Roskilde oplever en kraftig vækst. De største gennemsnitlige personindkomster findes i et bælte af kommuner midt i Hovedstadsregionen, fra øst til vest. Indkomsten stiger men ikke i samme tempo som Hovedstadsregionen kr Høje-Taastrup Tætbyen Omegn Købstæderne Hovedstadsreg Gennemsnitlig personindkomst i kr. for personer over 15 år, Kilde: Danmarks Statistik. Omegnen under ét skal kunne tilbyde sine borgere byliv og bysamfund af samme komplekse og høje kvalitet som i tætbyen, men ud fra sine egne betingelser. Omegnen skal kunne tilbyde sine borgere et helt liv: Lokalt i forholdsvis selvbærende bysamfund; som samlet område i storbyregionen med et bredt udbud af regionale aktiviteter på højt niveau; arbejdspladser, uddannelse, indkøb, fritids- og kulturaktiviteter. Erhvervsudviklingen skal kunne rumme den fremtidige strukturudvikling og sikre et udbud af arbejdspladser, der svarer til borgernes behov. Etablering af nationale og regionale kultur- og fritidsaktiviteter, der svarer til borgernes behov. Den statslige lokaliserings- og investeringspolitik bør bygge på ligeværdighed mellem Københavns City og omegnen. Udviklingen skal primært ske i tilknytning til stationerne. De manglende tværgående trafikforbindelser bør etableres, herunder: En ringbane for at øge den kollektive trafiks andel af transportarbejdet; Tværvej forlænges mod nord og syd. Udviklingen i erhvervsbyggeriet er nogenlunde ligelig fordelt mellem Tætbyen, Omegnen og Købstadsringen. Omegnen har klaret sig særlig godt med at tiltrække IT-baserede serviceerhverv og har næsten dobbelt så mange arbejdspladser som Tætbyen i denne branche. Boligbyggeriet foregår derimod mest i Købstæderne og i mindre grad i Omegnen og Tætbyen. Udviklingen kan ses som en reaktion mod de høje ejendomspriser i Tætbyen og dele af Omegnen. Udvikling kan allerede ses ved begyndende ændringer i pendlingsmøstret på Sjælland. Omegnen pendler til Tætbyen og de nordlige kommuner i Omegnen, og det øvrige Sjælland (udenfor Hovedstadsregionen) pendler til Omegnen. Omegnen har haft ringe held med at tiltrække statslige investeringer indenfor kultur, forskning og uddannelse i øvrigt. Det er særligt Tætbyen, der har modtaget hovedparten af de statslige investeringer. Denne ensidige geografiske placering af investeringerne gør det sværere for Omegnen, at tilbyde sine borgere et helt liv med et bredt udbud af regionale aktiviteter på højt niveau. Udviklingen er også med til at forstærke de nuværende tendenser til, en stigende social opdeling af Omegnen, hvor de vestlige kommuner allerede har begyndende imageproblemer. Med de stigende trafikmængder på vejene og tendenser til et nyt pendlingsmønster vokser behovet for en letbane langs Ring III. Der er udbredt enighed blandt kommunerne i Omegnen og i Købstadsringen om, at der er behov for at udbygge motorringvejsforbindelserne 3, 4 og 5 samt anlægge en letbane langs Ring III. Personindkomst i kr Gennemsnitlig personindkomst (tusinde kroner) for personer over 15 år i Hovedstadsområdet Kilde: Danmarks Statistik. 15

16 Status Færdiggørelse af overordnet vej- og stinet, fx ved etablering af ringbane i omegnen. Tiltrække regionale aktiviteter indenfor kultur, fritid og uddannelse. Udvikle og styrke det regionale erhvervssamarbejde. Udvikle det regionale transportcenter. Forslag til nye mål Der skal være social balance i alle kommunerne i Omegnen og ghettodannelse skal modvirkes. Forslag til nye indsatsområder og opgaver Forbedring af jernbanebetjeningen Analysere udviklingspotentialet i de moderne byer i Omegnen. 16

17 17

18 Høje-Taastrup Kommune Påvirkninger udefra Megatrends Kommuner der indgår i regioner, er i høj grad nødt til at samarbejde om deres rolle regionalt, nationalt og internationalt. For at opnå de synergieffekter, der er potentialet i en region, er det vigtigt at koordinere aktiviteter indenfor bosætning, transport, miljø, erhverv og uddannelse. Det er nødvendigt at hver by finder sine egne potentialer og rolle for at fremme udvikling i regionen. Derfor bliver samarbejde, markedsføring og branding vigtige elementer i kommunernes kommende opgaver. Ny lovgivning Planloven er blevet ændret, så der nu er krav om at udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen i første halvdel af valgperioden. Formålet er, at gøre planlægningen mere helhedsorienteret og skabe bedre sammenhæng mellem den fysiske og økonomiske planlægning. Ny regionplanlægning Hovedstadens Udviklingsråd har i 2001 vedtaget en ny regionplan. Fokus for byudviklingen i Regionplanen er, at den skal foregå omkring stationerne. Hovedstadens Udviklingsråd har udmeldt, at der skal udarbejdes en ny regional trafikplan samt en ny hovedstruktur for regionens udvikling. Udvikling i % Ledigheden falder Ledighedsprocenten (antal arbejdsløse i forhold til arbejdsstyrken) i Høje- Taastrup kommune Kilde: Danmarks Statistik Antallet af arbejdspladser i transportsektoren er steget de seneste år. Antal arbejdspladser Antal arbejdspladser i transportsektoren i Høje-Taastrup Kommune, Kilde: Danmarks Statistik. Antal arbejdssteder i transportsektoren stagnerer. Antal arbejdssteder Udvikling i antallet af arbejdssteder i transportsektoren i Høje-Taastrup Kommune Kilde: Danmarks Statisatik. Serviceniveauet prioriteres højt i Høje-Taastrup Kommune. 1,2 1,15 1,1 1,05 1 0, Høje-Taastrup Kommune Hovedstadsområdet Serviceniveauet udtrykker de korrigerede nettodriftsudgifter divideret med udgiftsniveauet på landsplan. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikken fortæller Ledigheden i Høje-Taastrup Kommune er faldet markant gennem 90érne og i begyndelsen af det nye årtusinde. Det samme mønster gør sig gældende for kommunerne i den nordlige og sydlige del af Hovedstadsregionen. Antallet af arbejdspladser i transportsektoren har varieret en del gennem 90 erne men er de seneste år steget kraftigt. Høje-Taastrup Kommune ønsker at være et logistikcenter og tiltrække virksomheder, der lægger vægt på gode transportmuligheder. Antallet af ansatte i transportbranchen har dog været konstant siden 1995 og den samme udvikling har fundet sted i Omegnen. Høje-Taastrup Kommune har prioriteret serviceniveauet højt i forhold til de øvrige kommuner i Hovedstadsregionen. Serviceniveauet fortæller imidlertid ikke noget om kvaliteten af den service kommunen tilbyder men om hvor mange penge kommunen bruger på sin service i forhold til landsgennemsnittet. Et serviceniveau over 1 betyder, at der bruges flere penge på servicen end gennemsnittet for landets øvrige kommuner. 18

19 Høje-Taastrup Kommune skal være et attraktivt sted at leve. Udviklingen i kommunen skal bidrage til at skabe en bæredygtig storbyregion ved: At tiltrække virksomheder, der lægger vægt på god trafikal tilgængelighed og et godt bymiljø. At skabe en markant erhvervsprofil, såvel regionalt som internationalt. At udvikle Høje-Taastrup By som regionalt centrum for detailhandel, erhverv, kultur og fritid. Udviklingen af Høje Taastrup By, skal bidrage til bedre levevilkår og livskvalitet for borgerne i kommunen og på Vestegnen. Høje Taastrup By skal være et moderne sidestykke til København City. Hovedstadsregionen fungerer som et samlet arbejdsmarked, hvor der pendles livligt over kommunegrænsen. Høje-Taastrup Kommune er den del af regionens arbejdsmarked og har status som regionalt center for arbejdspladser. Denne status er bibeholdt og stadig flere vælger at arbejde i Høje-Taastrup og bo uden for kommunen. Kommunen har i en lang årrække haft en stigning i antallet af arbejdpladser og særligt er det gået godt med de IT-baserede serviceerhverv. Den begyndende afmatning på IT-markedet har dog allerede vist sig i Høje Taastrup By. For første gang siden banegårdens åbning, kan der ses et stigende antal ledige kontorlokaler. Udbygningen af Transportcentret forløber tilfredsstillende. Den første etape af Ring 5 mellem Holbækmotorvejen og Sydvej er etableret og et parkeringshus ved Høje Taastrup Banegård er udbudt i licitation. Som et led i at styrke kommunen på kulturområdet arbejdes der i øjeblikket med H. C. Andersens Multiareana med sidddepladser. Grunden er byggemodnet og arbejdet kan umiddelbart begynde. Arealet til opførelse af EuroSky centret er også byggemodnet og byggeriet kan begynde. På trods af at kommunen investerer meget i at opretholde et højt serviceniveau har kommunen stadig et dårligt image. Det bliver en af de største udfordringer for kommunen at ændre dette image til noget mere positivt. Forslag til nye mål Planlagte og eksisterende regionale veje skal anlægges og vedligeholdes af overordnede myndigheder. Transporttunge virksomheder bør etablerer sig i Transportcentret i Høje Taastrup By. Videreudvikle en bystruktur med høje bygningskvaliteter, infrastruktur m.v. i Høje Taastrup. Udvikle det regionale detailhandelscenter. Udvikle turismen ved Hedeland, Vestskoven og Ole Rømers Museum. Fremme gennemførelsen af erhvervspolitikken. Videreudvikle koncept for Euro Sky Center. Fremme placering af offentlige institutioner/aktiviteter i Høje Taastrup By. Sikre udbygningen af faciliteter i tilknytning til Høje Taastrup Station (parkeringshus, servicefunktioner m.v.). At markedsføre den regionale fritidspark. En forlængelse af Blekinge Boulevard. Etablering af vandresti Vestskoven-Hedeland. Dialog igang Der skal i kommunens opgaveløsning være fokus på kvalitet og engagement. Det er vigtigt, at der værnes om det der er godt, og ændre, det der er mindre godt. Forslag til nye indsatsområder og opgaver Der skal foretages en økonomistyring, der giver administrationen forudsigelige økonomiske rammer og råderum for nye initiativer fra Byrådet. Kommunens identitet og image skal forbedres. 19

20 Plantema Byerne som ramme om borgernes hverdag 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Påvirkninger udefra Megatrends Udviklingen fra informationssamfundet mod oplevelsessamfundet vil forstærke tendenserne i retningen af, at valg af by og bolig sker med hjertet frem for fornuften. I dag planlægges byerne udpræget med baggrund i rationelle overvejelser, fx huspriser, lav skat og takster, nærhed til service og arbejdspladser. Rationelle overvejelser indgår stadigvæk i valg af by og bolig men følelserne spiller en stigende rolle. Byer og by- Aldersfordelingen er næsten ens i kommunens bysamfund. Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Over 67 år år år 0-17 år Kommunen i øvrigt Den bosidende befolkning opdelt på aldersgrupper og kommunens bysamfund, Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. De unge flytter mens generationen over flytter til kommunen. Antal år år år Over 67 år Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Flyttemønstret for kommunens indbyggere opdelt på aldersgrupper og bysamfund, KIlde: KÅS, Danmarks Statistik. områder, der udstråler kreativitet, åbenhed og tolerance foretrækkes i stigende grad. Skattepligtige indkomster fordelt på kommunens bysamfund. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Lønudviklingen er størst i bysamfundene. Over kr kr kr under kr Borgernes skattepligtige indkomst fordelt på størrelse og kommunens bysamfund, Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. Udvikling i % under over Taastrup Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Udvikling i skattepligtig indkomst, , fordelt på kommunens bysamfund. Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. Statistikken fortæller Aldersfordelingen i kommunens bysamfund er næsten ens, dog med et lille udsving af flere 18-34årige i Høje-Taastrup by. Flyttemønsteret viser, at de unge på år flytter væk fra kommunen mens de årige flytter til kommmunen. Denne udvikling er særlig udpræget i Taastrup og Hedehusene. Personindkomstfordelingen i kommunens bysamfund er nogenlunde ens. Dog er indbyggernes skattepligtige indkomst udenfor de 3 hovedbyer større. Ses der på udviklingen i den skattepligtige indkomst har den været stigende og det er særligt gruppen af højtlønnede, der har været i fremgang. Lønfremgangen følger dog tendensen på landsplan men ligger under lønudviklingen for hovedstadsområdet. Boligudbuddet svinger meget i kommunens bysamfund. Den største andel af parcelhuse er findes i Hedehusene og uden for de større bysamfund. Taastrup og Høje-Taastrup byer er udpræget etage og rækkehusbyggeri. Fordelingen af husstandstyper varierer en del fra by til by. Andelen af enlige er højere i Høje Taastrup end i de øvrige bysamfund i kommunen. Fordelingen af husstandstyper i kommunens bysamfund. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Taastrup Øvrige husstande Par med børn Par uden børn Enlige med børn Enlige uden børn Høje Taastrup Hedehusene Kommunen i øvrigt Fordelingen af husstandstyper fordelt på kommunens bysamfund, Kilde: KÅS, Danmarks Statistik. 20

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002 DEBAT JANUAR 2002 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres? Miljøministeren skal efter nyvalg til Folketinget udarbejde en landsplanredegørelse. Jeg inviterer hermed til dialog om landsplanredegørelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

Udviklingsstrategier KOMMUNEPLAN 2000. Høje-Taastrup Kommune 2000 2012

Udviklingsstrategier KOMMUNEPLAN 2000. Høje-Taastrup Kommune 2000 2012 1 Udviklingsstrategier KOMMUNEPLAN 2000 Høje-Taastrup Kommune 2000 2012 1 Udviklingsstrategier KOMMUNEPLAN 2000 Høje-Taastrup kommune 2000 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Kapitel 1 Plantemaer og

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

En sammenbunden by 2035

En sammenbunden by 2035 En sammenbunden by 2035 Strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg 2017-2020 Forord En sammenbunden by 2035 - en fælles strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg For at udvikle

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder: NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Faxe kommune i fremtiden

Faxe kommune i fremtiden Faxe kommune i fremtiden Erhvervsudvikling og placeringen på det nye Danmarkskort Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere