Skolen på toppen KATRINEBJERGSKOLEN. Lokal udviklingsplan

Transkript

1 Skolen på toppen KATRINEBJERGSKOLEN Lokal udviklingsplan December 2013

2 INDLEDNING Den lokale udviklingsplan (LUP) har som formål at være et dynamisk planlægnings- og udviklingsværktøj for enhederne i Børn og Unge. LUP en skal fungere som redskab til planlægning og dokumentation af den lokale udmøntning af Børn og Unge-politikken samt den overordnede udviklingsplan, herunder de ni strategier. De lokale mål og indsatser er grundlag for medarbejdernes arbejde med de pædagogiske processer. For at gøre LUP en læsbar og overskuelig har vi valgt at beskrive de enkelte afsnit fortløbende. Kun i forbindelse med de særlige indsatser har vi anvendt Børn og Unges opstilling i ROYE-modellen. LUP en er et arbejdsredskab for ledelsen og bestyrelsen og en synliggørelse af skolens pædagogiske mål og praksis. Sammen med skolens hjemmeside og informationer på intra skal LUP en give information, skabe videndeling og bidrage til skolens ansigt udadtil. PRÆSENTATION AF SKOLENS GRUNDLAG Værdier Katrinebjergskolen har et værdisæt med tre grundbegreber: Læring, engagement og gennemskuelighed (LEG). Der er nu igangsat en proces, hvor Børn og Unges fælles værdier: troværdighed, respekt og engagement (TRE) skal indarbejdes i en lokal ramme. Den indledende dialog om værdierne er startet i Pædagogisk Råd med en Open Space organiseret drøftelse om lokal forståelse af TRE-værdierne. Arbejdet i pædagogisk råd er samlet i skolens Værdiregelsæt. Se bilag. Værdidebatten skal yderligere bredes ud i skolebestyrelsen, og ligeledes skal eleverne inddrages. Vision og særligt fokus Ledelsesteamet har i samarbejde med koordinationsrådet samlet interessen om nogle nøglebegreber, og har udarbejdet en fælles vision: Innovation og helhed i samarbejde på nye måder. Det betones, at visionen skal ud i dagligdagens pædagogiske arbejde og virke i praksis. Der lægges op til, at teamene via eksperimenterende samarbejdsformer skal afprøve prototyper og vise nye veje. 2

3 Samarbejde i området Samarbejdet i distrikt Katrinebjerg Status: Robusthed - At børn og unge klarer livets udfordringer i stort og småt Fordi vi ønsker, at børnene skal: have troen på, at det nok skal gå lære at håndtere livet, som det er kunne løse opgaver, - sætte mål og nå dem lære at kunne håndtere fristelser kunne klare udfordringer i relationer til andre mennesker Mål: Reelt samarbejde omkring børn og unge i et 0-18 års perspektiv At skabe en lærende organisation på tværs af faggrupper og lokalområde Transparens på tværs af faggrupper Gode professionelle overgange Udnyttelse af hinandens ressourcer Optimering af ressourcer Styrke områdets ledelseskraft Tiltag: I 2012 har der været: Udvalgsarbejde omkring overgange Udvalgsarbejde omkring robusthed Afholdelse af temadag Fælles ledelsesmøder Afholdelse af Naturens dag med deltagelse af børn og unge Oplægsaften med BS Christiansen for en samlet personaleskare Afholdelse af et fælles forældremøde 0-18 år Børnehaverne har deltaget i skoledagen Klubbens personale har deltaget i p-fags undervisning Nye tiltag: Skoleledelsen deltager på to årlige teammøder i dagtilbuddet. De selvejende institutioner inviteres. 3

4 Institutionerne skal kunne benytte skolebiblioteket. Institutionerne forpligter sig til økonomisk at supplere bog-materialet, så der er et reelt udvalg for 0-6 års børn. De store børnehavebørn skal kunne låne én bog hver pr. besøg. Vuggestuerne skal have mulighed for at sidde på biblioteket og læse med børnene. Udarbejdelse af en Katrinebjerg-pjece Indførelse af en årlig fælles ledelsesdag for pædagogiske leder, dagtilbudsledere, klubledere og skoleledere. Videreførelse af de allerede eksisterende tiltag Organisering: Klubleder, skoleleder og dagtilbudsleder afholder ledelsesmøder ca. hver 4/ 5 uge og sikre koordinering af diverse tiltag. Der uddelegeres til udvalg på tværs af fagområder. Ressourcer: Der afsættes de nødvendige ressourcer indenfor en acceptabel økonomisk og ressourcemæssig ramme. Der afholdes et årligt ledermøde for områdets ledelse. Ledergruppen afholder møder hver 4/5 uge. Evaluering: Udarbejdelse af årshjul. Løbende opfølgning på udvalg og tiltag. 4

5 Børn og Unge Politikken og Udviklingsplanens 9 strategier: 1. Læring og udvikling Status På Katrinebjergskolen er trivsel, læring og udvikling sammenhængende størrelser og forudsætninger for, at børn og voksne får udbytte af skolens tilbud. For læring og udvikling har vi formuleret følgende mål: At børnene opnår målbare effekter på karaktergennemsnittet At børnene samarbejder på tværs af klasser, årgange og køn At børnene oplever at lære det samme på flere måder At børnene kan identificere deres foretrukne måde at lære på At børnene har en nuanceret forestillingsevne Vi er optaget af at skabe en overordnet læringsforståelse for Katrinebjergskolen (læring som et bredere begreb end undervisning) og at finde fælles retningslinjer for struktur, forudsigelighed og gennemskuelighed. Vi opfatter leg som læring og basis for kreativitet. Også i denne sammenhæng er der fokus på, at den pædagogiske indretning skal skabe muligheder for inklusion og differentiering. Vi arbejder med, at den pædagogiske indretning både skal være fleksibel og differentieret, samtidig med at vi understøtter børnenes behov for struktur, forudsigelighed og gennemskuelighed. For bedst muligt at imødekomme elevernes forskellige forudsætninger og behov for læringsmetoder har lærer- og pædagogteamene gennem de seneste år afprøvet forskellige lærings- og undervisningsformer, herunder Cooperative learning, Butterfly metoden og Dunn & Dunns læringsstile. Desuden gøres der erfaringer med kreativitet, innovation og entreprenørskab som en metode til at bringe den virkelige verden ind i undervisningen. I foråret 2012 blev Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i samarbejde med forældreråd og skolebestyrelse. Den pædagogiske kerneydelse er beskrevet i bilag. Fokusområder Gennem udviklingen af vores egen praksis i de seneste år og påvirkninger og krav fra omverden har vi fået en skærpet opmærksomhed på, at Katrinebjergskolen skal være en skole, hvor børnene skal lære og undervises ud fra nøglebegreberne innovation og helhed. Læring og undervisning sker også gennem samarbejdet det pædagogiske personale imellem. Samarbejde på nye måder skal anspore til innovation og helhedstænkning. Derudover medtænkes generelt i den daglige praksis inklusion og differentiering som fokus områder. Dette er gældende for alle teamene på skolen. Samarbejdet mellem indskolingsteamet og SFO-teamet intensiveres således, og omfatter pr. 5

6 1. februar 2013, 9 lektioner pr. uge fra bh. kl. til og med 4. klasse. Ligeledes indgår to pædagoger med hver 9 lektioner i skolens støttecenter. For at sætte inklusion og differentiering på dagsordenen i alle teams, har skolen en særlig indsats på området. Se beskrivelse under Aktuelle indsatser. 2. Rummelighed Status Vi ser det som en af Katrinebjergskolens ressourcer, at vores skoledistrikt er bredt sammensat med hensyn til såvel etnicitet som socioøkonomiske forhold. Hermed har vi forskelligheden repræsenteret i alle grupper og klasser, og rummelighed og tolerance er en forudsætning for at få undervisning og fritidspædagogik til at fungere. For at fremme dette bygger vi arbejdet på, at skolen og dagligdagen kræver struktur, forudsigelighed og gennemskuelighed til gavn for alle børnene. Der er mange ressourcestærke familier, som støtter op om børnenes skolegang, ligesom der er familier med særlige behov, der kræver en ekstra indsats, støtte og opmærksomhed. På Katrinebjergskolen arbejdes der med rummelighed ud fra en grundtanke om, at børn gør hvad de kan. Det betyder, at det er de voksne, lærere og pædagoger og ledelse, der sammen er ansvarlige for at skabe de rammer, der giver det enkelte barn de bedste muligheder for at udvikle sig ud fra de forskellige forudsætninger, barnet møder skolen med. Katrinebjergskolen er distriktsskole for Nordhøj og Chr. X Børnehjem, et observationshjem, hvor udsatte børn anbringes til observation og udredning. Mens denne foregår, kan Katrinebjergskolen stå for et skoletilbud. Sammen med vore to spor med distriktsklasser fra 0. 9.kl rummer skolen en specialklasserække med 11 specialklasser for elever i kl. Specialklasserne er pt. beliggende i de områder af skolen, hvor de aldersmæssigt hører hjemme. Specialklasseelevernes tilstedeværelse i skolemiljøet er med til at udvide rummeligheden på skolen. Overordnet arbejdes der med, at det skal give mening, at eleverne går i skole i en almindelig folkeskole. I forhold til den enkelte klasse og det enkelte barn arbejdes der med rummelighed og samarbejde / samvær med distriktsklasserne. Samværet med distriktsklasserne tilpasses den enkelte elevs muligheder. Eksempler er enkeltelevers eller gruppers integration i distriktsklasser er deltagelse i fællesarrangementer, temauger, enkeltlektioner eller enkeltfag samt pauseaktiviteter. 6

7 Fokusområder Det er skolens mål, at vore elever får udfoldet deres potentialer gennem samspil med de øvrige børn, skolens medarbejdere og omverdenen. Børnene skal kunne agere i en flerkulturel verden og udvise respekt for forskelle, såvel menneskeligt og kulturelt. Vi vil styrke skolens rummelighed og sammenhold på alle niveauer ved at skabe god fællesundervisning og fælles oplevelser. Samtidig vil vi øge opmærksomheden på at der skal være balance mellem de fælles oplevelser, følelsen af at være en klasse og det individuelle arbejde, så vi sikrer den enkelte elevs fortsatte faglige og sociale udvikling. Elevsammensætningen i specialklasserne og i nogle af distriktsklasserne udfordrer den enkelte elevs og de voksnes rummelighed. Vi vil fortsætte arbejde t og gå nye veje for at håndtere dette, herunder også i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Vi vil finde nye måder at udbrede den specialpædagogiske viden, der oparbejdes i specialklasserækken til gavn for hele skolen. 3. Trivsel og sundhed Status Katrinebjergskolen er en skole med mange velfungerende og ressourcestærke børn og familier, og samtidig en skole med enkelte udsatte børn og deres familier samt en specialklasserække på 11 klasser. Det betyder, at skolen ofte mødes med udfordringen at skulle balancere i spændet mellem mange forskellige behov. Derfor er der ofte store forskelle på, hvad der er nødvendigt at iværksætte, for at vi kan drage tilpas omsorg for alle børns trivsel og sundhed. Følgende initiativer udgør en del af paletten, der er med til at skabe en differentieret indsat ift. børns trivsel og sundhed: AKT Elevmægling Fokus på relationskompetencen - Inklusionvejlere Faglig støtte, trivsel gennem faglig udvikling Elevsamtaler Fokus på trivsel i klasserne - at møde det enkelte barn i gruppen Tværfagligt samarbejde både indskoling og mellemtrin mellem lærer og pædagoger med fokus på det hele barn Brug af udearealer Pausepolitik, for at sikre trivsel og bevægelse i pauser Fokus på trivsel, læring og udvikling som sammenhængende indsats Pædagogerne deltager 9 lektioner fra bh. Kl. til 4. klasse Pædagoger indgår i støttecenterarbejdet for at optimerer arbejdet med relationer 7

8 Vi ønsker at skabe opmærksomhed på følgende udsagn for arbejdet med trivsel og sundhed: Børn skal opleve tryghed ved at lærere og pædagoger er tilgængelige Børnene skal opleve ro og forudsigelighed i dagligdagen Børnene skal opleve sig udfordret, set, hørt og anerkendt Børnene skal opleve sig som en del af fællesskabet Det betyder, at de voksne skal tage udgangspunkt i barnets ressourcer og styrker, være nærværende og give tilpas omsorg. Dagligdagens indhold og aktiviteter skal være begribelige, håndterbare og meningsfulde for børnene. Lærere og pædagoger skal inddrage børnene således, at de oplever medejerskab og at være en del af fællesskabet. Fokusområder I dette skoleår vil vi fortsætte med at have fokus på de igangværende initiativer. For at øge fokus på elevernes trivsel og sundhed yderligere, har vi flere initiativer og indsatser på tegnebrættet. I et 0-18 år perspektiv ønsker lokalområdet Christiansbjerg at arbejde med begrebet robusthed som en tilgang til at styrke børnenes livsduelighed. Formålet med det fælles arbejde er at skabe en rød tråd gennem børnenes liv, hvor alle professionelle voksne samarbejder om at gøre børnene parate til de mange udfordringer og skift, som de møder i dagtilbud og skole. Vi er opmærksomme på, at tværfagligt samarbejde kan tilføre nye ressourcer til det daglige arbejde, og i et sundheds- og trivselsperspektiv er det oplagt at medtænke sundhedsplejersken, børnelægen og PPR. Et tværfagligt samarbejde rummer desuden idrætsforeninger, ungdomsklubben mv. I skolens madbod, Mælkebøtten, ønsker vi at tilbyde sund kost. I udskolingen drøfter vi, hvordan vi skaber en god kontakt til de store elever. Det overvejes, om vi skal udfordre den traditionelle klasselærerrolle og organisere lærere og elever i kontaktgrupper, hvor lærerne fungerer som kontaktpersoner for en gruppe elever. 8

9 4. Forældresamarbejde Status Vi tilstræber et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Vi ønsker at leve op til et højt og regelmæssigt informationsniveau. Vi vægter, at samarbejdet mellem skole og hjem bygger på en gensidig tillid og ønsker at involvere forældre så vidt muligt i elevernes skoledag. I Skolebestyrelsen vedtages principper for skolehjemsamarbejdets form. SFO forældrerådet og Skolebestyrelsen samarbejder om mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO. Skolebestyrelsen har for år tilbage taget initiativet til en årlig S-dag. På S-dagen kan forældre overtage undervisningen i deres børns klasser, og forældrene får dermed lejlighed til at få en tæt kontakt til elever og lærere på klassen. S-dage planlægges i samarbejde med lærerne, og forældrene vælger, om læreren skal deltage på dagen, eller om forældrene ønsker at have klassen alene. SFO kan inddrages i dagen efter behov. Skole-hjemsamarbejdet varierer fra klasse til klasse og fra elev til elev, og de enkelte lærerteams kan planlægge og afstemme samarbejdet efter elevernes behov. Som udgangspunkt har vi som skole valgt, at skole-hjemsamarbejdet har sit afsæt i den tidligere mødekadence med mulighed for at ændre og gøre nye erfaringer. Pædagogerne i SFO er en naturlig del af skole-hjemsamarbejdet, og SFO pædagogerne bidrager med information og samtaler både fra SFO-tiden og fra undervisningstiden. SFO pædagogerne er på vej til at blive en større del af undervisningen i indskolingen og kan dermed trække en rød tråd fra elevernes dag i undervisning til tiden i SFO. Fokusområder Skolebestyrelsen ønsker at skabe et tættere samarbejde med klasserådene. Klasserådsmedlemmernes rolle er ændret nu hvor der foretages valg til skolebestyrelsen hvert år. Det er hensigten, at klasserådene skal være et tæt bindeled til skolebestyrelsen og have en større rolle, når der skal findes kandidater til det årlige skolebestyrelsesvalg. For at styrke kontakten mellem skole og hjem og for at involvere forældre og trække på deres mange ressourcer er skolebestyrelsen i færd med at undersøge, hvordan der kan etableres en forældrebank på Katrinebjergskolen. Skolen har i starten af dette skoleår igen sat fokus på, at informationen mellem forældre og skole foregår på skolens Intranet. Vi er opmærksomme på, at vi har forældre, som ikke har adgang til en computer med internet, hvorfor samarbejdet i disse tilfælde tilpasses den enkelte familie. Det kan være en udfordring for skolen at etablere et samarbejde, som når alle forældre. Her kan skolen trække på kræfter udefra fra bl.a. socialforvaltningen og PPR. Lærere og pædagoger arbejder kontinuerligt med at inddrage alle forældre på Katrinebjergskolen og har på årets første forældremøde drøftet og 9

10 forventningsafstemt kadence og form på kommunikationen mellem lærere og forældre. Vi ønsker at arbejde nøjere med skolens kommunikation både indad i organisationen og udad til skolens mange interessenter. I den forbindelse har vi indgået et samarbejde med kommunikationsafdelingen fra B&U om at lave en Kommunikationsstrategi for Katrinebjergskolen. Se aktuel indsats om ny kommunikationsstrategi. 5. LEDELSE Status Ledelsesteamet består af skoleleder, pædagogisk leder, administrativ leder, afdelingsleder for specialklasserækken og SFO-leder. Ledelsesteam arbejder løbende på en platform for ledelse, som vægter gennemskuelighed, klarhed over rammer og råderum og en fælles udviklingsretning for skolen. Ledelsesteamet har to ugentlige møder med pædagogiske og driftsmæssige ledelsesopgaver på dagsordenen, og derudover temamøder ved større ledelsesopgaver. Der er opnået gode erfaringer med at strukturere indhold og anvende målrettede metoder til drøftelse og dialog om ledelsesopgaverne. Ligeledes er der et ugentligt fællesmøde mellem ledelsen, sekretariatet og lederne af teknisk serviceafdeling og rengøringen/kantinen. Fokusområder For at skabe et effektivt og serviceorienteret sekretariat skal ledelsen sikre, at de nye medarbejdere på kontoret etablerer gode arbejds- og samarbejdsvaner. For at sikre fastholdelse af fokus på udviklingsområder vil ledelsen fremover bruge Katrinebjergskolens LUP som ledelsesværktøj Ledelsen skal sikre, at der er plads i samarbejdet til at udvikle sig som team. Et godt udgangspunkt vil være at få udarbejdet en samarbejdsprofil. I tilrettelægning af skolens arbejde skal det sikres, at ledelsen har god kontakt og dialog med skolebestyrelsen, koordinationsrådet og MED-udvalget. 10

11 6. Personale Status Katrinebjergskolen har ca. 94 ansatte, heraf 88 på fuldtidsnormering i februar Skolens ledelse er repræsenteret ved en skoleleder, en pædagogisk leder, en administrativ leder, en SFO-leder og en afdelingsleder for specialklasserne. Det teknisk-administrative personale består af to sekretærer på deltid, en teknisk serviceleder, en ½ tids ansat servicemedarbejde og en aftenpedel som tilkald, der varetager bygningsområdet på skolen samt en it medarbejder på ½ tid. En kantineasssistent varetager Mælkebøtten og en tilsynsassistent. Til de pædagogiske og undervisningsmæssige opgaver og SFO har skolen pt. ansat 44 lærere, 9 specialklassepædagoger og 24 SFO-pædagoger og medhjælpere, heraf 1 fritidspædagogiske ledere. Desuden er der en række vikarer ansat. Derudover har vi nogle medarbejdere i løntilskud indenfor teknisk serviceområdet og undervisningsområdet. Skolen ønsker med udgangspunkt i Aarhus kommunes Personalepolitik at skabe en attraktiv arbejdsplads med vægt på kommunens værdier troværdighed, respekt og engagement. Vi ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle kan spejle sig selv og andre i værdierne. Vi ønsker at skabe én attraktiv arbejdsplads og et arbejdsmiljø, der tiltrækker, udvikler og fastholder kvalificerede medarbejdere, som vil være med til at udvikle skolen i den rigtige retning og realisere vores vision, værdier og mål. Fokusområder Igennem de seneste år er der fra politisk og forvaltningsmæssig hold præsenteret mange nye pædagogiske og administrative tiltag, og skolen selv har iværksat mange nye pædagogiske initiativer i de forskellige afdelinger. Det har skabt et behov for fælles retning, gennemsigtighed og medinddragelse omkring skolens udviklingsprocesser. Derfor skal der rettes fokus på at forenkle og tydeliggøre skolens indsatser og inddrage medarbejderne på alle de områder, hvor det er relevant. Vi tror på at medinddragelse og respekt for det professionelle råderum skaber tilfredse medarbejdere og gode arbejdsmæssige løsninger. Som led i hjælp til selvhjælp og viden om egne personaleforhold, skal vi synliggøre Børn & Unges mange værktøjer: f.eks. Medarbejderportalen, BU- Intra, IT-drift, hvor skolens medarbejdere kan søge oplysninger. Visionen innovation og helhed i samarbejde på nye måder er både en motivationsfaktor og en udfordring for de forskellige personalegrupper. Vi tror på, at der opstår nye positive muligheder gennem nye samarbejdskonstellationer. Ud over kursusdeltagelse og eksterne oplæg, skal 11

12 der sikres rammer for dialog og videndeling, både internt i personalegrupper og på tværs. Ledelsen skal sammen med Koordinationsrådet, MED-udvalget, TR erne, arbejdsmiljørepræsentanterne og øvrige nøglepersoner have særlig opmærksomhed på dette. For at balancere skolens forbrug til de tildelte midler vil der i det kommende skoleår blive tale om reduktion af personale. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på udviklingspolitikken, personalepolitikker og procedurer. Det er ønsket at holde de gode og energigivende traditioner ved lige, som har eksisteret på skolen i mange år, og lade nye komme til. Det kan fx være personalefester, julefrokost, blomster og udsmykning. 7. Organisering Status Det pædagogiske personale er organiseret i 5 storteams: Indskoling, mellemtrin, udskoling, specialklasser og SFO. SFO indgår i tæt samarbejde med storteamene i indskoling og mellemtrin. De enkelte grupper af specialklasser samarbejder med distriktsklassernes storteams, hvor det er relevant. Inden for storteamene samarbejdes der også på andre måder f.eks. med parallelklasser eller naboklasse og i teamene omkring den enkelte klasse. Aktuelt arbejder storteamene i dette skoleår med et særligt fokus på innovation og helhed i samarbejde på nye måder. Det udmøntes i undervisningsforløb, hvor inklusion og differentiering i særlig grad er på dagsordenen. Storteamene har deres egen samarbejds- og mødestruktur. En repræsentant fra hvert storteam deltager i skolens koordinationsråd, hvor de sammen med ledelsen sikrer den røde tråd i skolens pædagogiske arbejde. Det teknisk-administrative personale er ligeledes organiseret i team med reference til skolens administrative leder, som jævnligt holder møder med grupperne. For at sikre et godt flow af informationer og dialog deltager teknisk serviceleder, tilsynsassistent og sekretærer i et ugentligt møde med ledelsen. Skolens Støttecenter er organiseret med 7 lærere og 3 pædagoger med særlige kompetencer i forhold til børn med særlige behov. Skolens Støttecenter ledes af den pædagogiske leder og koordineres af den en læsevejleder, en AKT lærer og en dansk som andetsprogslærer 2 læsevejlederes kompetencer er fordelt i skolens storteam, så faglig sparring og videndeling er tilgængelig i alle afdelinger. To lærere er uddannet som AKT-lærere og bidrager til elevernes trivsel gennem tæt kontakt og relationsarbejde med enkelte elever, grupper af elever eller hele klasser. AKT-forløb planlægges i samarbejde med klassernes lærere, og sparring og videndeling vægtes højt. 2 lærere har været på Inklusionsvejlederkursus og starter op i foråret med at komme ud i klasserne. Tre pædagoger indgår i særlige forløb i klasser eller grupper af elever. 12

13 På det pædagogiske servicecenter står 2 bibliotekarer til rådighed sammen med skolens IT-vejleder. Desuden betjenes skolen via PPR af tre psykologer, en for distriktsklasserne og to for specialklasserne. Øvrige eksterne samarbejdsparter fra PPR er en talepædagog, en læsekonsulent og en børnelæge. Undervisningens organisering veksler mellem klasseundervisning og undervisning på hold. Holddeling planlægges i de 4 storteam på tværs af klasser på årgangene og klassetrinnene. Der arbejdes med kompetenceudvikling bredt på hele skolen. Det pædagogiske personale har et fælles internt kompetenceudviklingsforløb mens klasseteam, faggrupper og enkelte personer kan deltage på eksterne kurser. Fokusområder For at tilgodese personalets råderum og afbureaukratisere forretningsgange mest muligt, vil budgettet for det nye kommende skoleår indeholde puljer, som faggrupper og andre grupper får tildelt. Indkøb skal naturligvis stadig foregå i henhold til indkøbsaftaler For at skabe overblik og visuel opmærksomhed på skolens årsrytme, udarbejdes ét årshjul, der synliggør de fælles pædagogiske og administrative tiltag. Storteamene udarbejder og anvender årshjul, for at skabe overblik over de fælles tiltag i storteamene og for at understøtte videndeling, mødeafvikling og optimal ressourceanvendelse. I områdesamarbejdet arbejdes der med at iværksætte nye tiltag: Naturens dag Børnehavenes bruger skolens bibliotek Plan for intro af kommende skolebørn Gode overgange mellem dagtilbud og skole Clean- up- your- neighbourhood Skoleledelsen deltagelse på dagtilbudslederes møde og besøger dagtilbud Biblioteket som lokalt omdrejningspunkt Koret inviterer børnehavebørn til koncert på skolen Fælles stormøde og forældremøde for alle personaler og forældre i område Christiansbjerg 13

14 8. Drift Status Det er vores mål, at skolens fysiske miljø skal medvirke til at stimulere og øge læring, kreativitet og trivsel. Skolen er bygget i Vi vil gerne forbedre de fysiske rammer for både undervisningsmiljøet og lokaler for personale og elever. Derfor søgte skolen om RULL-midler (Rum for Leg og Læring), bl.a. til administrationslokaler og legepladsprojekt i skolegården. Pga. kommunens besparelser er skolen på nuværende tidspunkt ikke tildelt RULL midler. Skolen blev miljøcertificeret i Der renoveres lokaler og etableres nye lærerarbejdspladser for at tilgodese lærernes behov for flere arbejdspladser i takt med at deres tilstedeværelse på skolen øges. Fokusområder Der skal særligt fokus på at tilpasse skolens økonomi til driftsområdet med de ønskede ydelser. Med udgangen af 2012 er skolens driftsmæssige underskud fjernet og vi fremstår med et overskud på ca kr. I områdesamarbejdet er det samlede RULL-projekt blevet redefineret. I foråret 2012 vil der foreligge en ny plan, hvoraf det fremgår, at Katrinebjergskolens SFO eventuelt skal samles på skolens matrikel og den nuværende SFO afdeling Højvang anvendes til andre formål. Mælkebøtten vil fortsat tilbyde skolefrokost til de børn som ønsker at købe mad på skolen. Der har siden foråret 2011 været diskuteret bestilling via hjemmeside og et automattilbud til de børn, som ikke har bestilt mad via hjemmesiden. Mælkebøttens tilbud om køb fortsætter derfor med ønsket om at udvikle nye og bedre sundhedsmæssige tilbud til de af vores elever, som ønsker at købe mad i Mælkebøtten/kantinen. 9. Kommunikation Status Kommunikation mellem de ansatte på skolen: Skolen har i december 2012 fået godkendt en kommunikationsstrategi i skolebestyrelsen, den skal udfoldes løbende i den kommende periode. 14

15 Katrinebjergskolen har i februar 2013 indgået er samarbejde med DR Ultra i forhold til at bidrage til deres daglige nyheder for børn i målgruppen 7 12 år. SkoleIntra er et integreret kommunikationsmiddel, som langt størstedelen af personalet bruger aktivt hver dag. Skolelederen holder Mandagsinfo i 10- pausen, hvor der gives mundtlige informationer både fra ledelsen og lærerne, samt hvor der er mulighed for at bringe mindre emner op for at få en hurtig, umiddelbar respons. Referat af Mandagsinfo lægges på skoleintra. Personalegrupper er organiseret i relevante team, som holder møder efter behov. Der afholdes endvidere enten pædagogisk rådsmøde eller SFO-møde ca. en gang pr. måned. Kommunikation mellem skole og elever: Der fokuseres på at gøre elevintra til fast integreret kommunikationsvej i alle klasser, fx i forbindelse med lektier. Skolen har elevråd for både små og store elever, der holder møder ca. hver anden måned. Der afholdes ca. fem fællesmøder årligt i aulaen for alle elever. Kommunikation mellem skole og forældre samt øvrige samarbejdspartnere: Skolen har en hjemmeside, der løbende opdateres. Skolen orienterer løbende forældrene. Der fokuseres på at gøre forældreintra til en fast integreret kommunikationsvej, hvorved informationerne mellem skole og hjem er ressourcebesparende og nyhedsværdien større. I alle klasser laves der nyhedsbreve mellem klasse og hjem. SMS-beskeder bliver i nogen grad brugt mellem skole og hjem, fx i forbindelse med elevfravær. Eleverne har frem til juli 2013 en kontaktbog, hvorefter den overgår til at blive elektronisk. Fokusområder Vi ønsker at gøre skolens hjemmeside aktiv, opdateret og mere indbydende. Vi vil forventningsafstemme og ensarte kommunikationen mellem skole og hjem. Vi vil sikre god og tilstrækkelig kommunikation internt på skolen mellem ledelse og det øvrige personale. Derfor vil vi som en særlig indsats udarbejde en kommunikationsstrategi i samarbejde med kommunikationsafdelingen i Børn og Unge. Se nærmere under Aktuelle indsatser: Ny kommunikationsstrategi. 15

16 AKTUELLE INDSATSER Inklusion og differentiering Effekt Katrinebjergskolen vil opnå, at det pædagogiske arbejde med innovation og helhed bliver styrket gennem samarbejde på nye måder. Gennem den fokuserede indsats med temaerne inklusion og differentiering vil vi opnå at skolen samler sig om en fælles vision og et samarbejde for at styrke en klar og betydningsfuld udviklingsretning alle skolens børn møder nye lærings- og undervisningsformer skolens lærere og pædagoger udvikler metoder til inklusion og differentiering gennem nye strukturerede former for samarbejde indskoling, mellemtrin og udskoling i højere grad bygger videre på børnenes tidligere læring og forudsætninger og fremtidige muligheder Ydelser Skolens pædagogiske personale udvikler undervisningsforløb (prototyper) omkring inklusion og differentiering for at skabe nye lærings- og undervisningsformer og indhold. Undervisningsforløbene tilrettelægges samtidig, så der afprøves nye samarbejdsformer og -konstellationer. Hvert af storteamene gennemfører ét eller flere undervisningsforløb i løbet af skoleåret under dette tema. I skrivende stund er nogle forløb afviklet, nogle er planlagt og nogle er aftalt og tidsfastsat. Indskolingen og SFO: En kulturuge er afviklet i efteråret 2012 som et eksempel på inklusion og nyt samarbejde. Der afholdes yderligere tværgående samarbejde fx om juleklip og morgensang, udeuge, fælles sommerfest med SFO og læseforløb. Mellemtrin: Som eksempel på arbejdet med inklusion og differentiering er der i årshjulet indlagt enkelte dage eller forløb af længere varighed, henholdsvis i de enkelte klasser, på årgangene og på hele mellemtrinnet. I efteråret 2012 har der været fælles motionsdage og en dag med matematisk fokus på tværs af klasserne og endelig to uger med faglig læsning i egne klasser. I november planlægger storteamet et fælles forløb på tværs af trinnet med "Huset" som overskrift, hvor eleverne på hold skal gennem et fire ugers langt forløb 3 dage om ugen af to timers varighed på et danskfagligt, matematisk, naturfagligt samt kreativt 16

17 værksted. Forløbet afvikles i februar Hver arbejdsgruppe tilhørende de fire fagområder sætter selv mål for deres arbejde. Mellemtrinnet arbejder desuden med Læs og lær på 5. årgang og læsevejlederen involverer hele storteamet i del af arbejdet. Udskoling: Udskolingsteamet arbejder med 95 % målsætningen og har følgende indsatser med dette fokus: virksomhedsbesøg, samarbejde med ungdomsuddannelser, Innovation og Camps, Læs og lær, fravær og erhversvpraktik. Yderligere deltager udskolingsklasser i faglige og tværfaglige arrangementer og konkurrencer så som Matematikkens dag, Skriv til Avisen, Skills mv. Specialklasserækken: I specialklasserne arbejdes med inklusion og differentiering på forskellige måder. I de enkelte klasser arbejdes med differentieret undervisning særligt med baggrund i de enkelte elevers meget forskellige faglige standpunkt og sociale formåen. Der arbejdes generelt med fælles emner og oplæg afløst med endog meget forskellige tilgange til den enkelte elev både i forhold til materialer og metoder. Der arbejdes med inklusion i forhold til distriktsklasserne både for enkeltelever der deltager i undervisning i et enkelt eller flere fag i distriktsklasse og med samarbejde med klasser eller afdelinger f.eks i forbindelse med temadage / uger. Specialklasseeleverne deltager efter formåen i fællesarrangementer for hele skolen f.eks i morgensamlinger, temauger o.lign. Et særligt fokus har i skoleåret været samarbejde på nye måder omkring differentiering og inklusion indenfor egne rækker. Der har således været afholdt fælles temadage for specialklasserækken, hvor eleverne har været på hold fordelt på tværs af klasser. Der arbejdes med at udbygge et tættere samarbejde på tværs af årgangene / den enkelte afdeling. Der har været afholdt læsekurser med niveauholddeling på tværs af klasserne indenfor indskoling ( 1.-4 kl )og udskoling ( 6.-9.kl.) I enkelte fag samarbejdes tæt flere klasser imellem. Der arbejdes med at undersøge en struktur, så eleverne efter en fælles instruktion kan arbejde mere selvstændigt i mindre grupper på egent niveau. Grupperne er sammensat af elever fra to klasser. Ud over fokus på en mere målrettede faglig undervisning, er formålet med det tætte samarbejde også at træne elevernes sociale kompetencer. Særligt i udskolingen er der fokus på, at arbejde hen imod at den enkelte elev bliver i stand til socialt at klare de krav en fremtidig ungdomsuddannelse kræver af dem. 17

18 Organisering De 4 storteam (indskoling, mellemtrin, udskoling, specialklasser) afvikler i løbet af året mindst ét undervisningsforløb, hvor målsætningen er at fremme inklusion og differentiering. Forløbet beskrives og evalueres struktureret, fx i en SMTTEeller Kvint-model. Specialklasserne skal fra dette skoleår indgå som en del af de øvrige storteam med henblik på at skabt en helhed i planlægningen. Denne sammentænkning har til hensigt at skabe det bedst tænkelige fundament for inklusion. Skolens koordinationsråd samler trådene, sikrer videndeling og forestår afsluttende evaluering af den særlige indsats ved udgangen af skoleåret 2011/2012. Ledelsen sikrer, at der er sammenhæng i den særlige indsats og skoleårets pædagogiske arrangementer. Ressourcer Skolen har i nogle klasser og team erfaringer med læringsmetoder og undervisningsformer som cooperative learning, butterfly metoden, Dunn & Dunns læringsstile og Kreativitet, innovation og entreprenørskab. Ledelsen udarbejder oplæg om den aktuelle indsats til storteamene og tilbyder deltagelse i storteamenes møder. Der afvikles pædagogiske arrangementer med eksterne oplægsholdere i årets løb med temaerne inklusion, kreativitet, innovation og entreprenørskab, og læring og samarbejde. Skolen har deltaget i læringsuger om inkluderende fællesskaber, arrangeret af Børn og Unge, og skolen har afholdt i læringsuge i uge Forløbene indeholder gensidige observationer og kollegial sparring om konkrete undervisningsforløb med andre skoler. Skoleledelsen har deltaget i læringsdage for skoleledelsen, hvor alle ledere har besøgt forskellige skoler. Desuden har Katrinebjergskolen været vært for en ledelseslæringsdag. På dagene har inklusion været på dagsorden i lyset af den pågældende skoles fokus på arbejdet. 95 % målsætningen Det er Katrinebjergskolens mål, at børnene skal opleve, at der er en helhed i livet og i uddannelse. Børnene skal i dagligdagen mærke, at læring, udvikling og trivsel er sammenhængende og hinandens forudsætninger. Som led i dette, samarbejder vi i lokalområdet om projekt Robuste Børn, der på kort sigt retter sig mod udskolingen, og på lang sigt hele 0-18 års området. 18

19 Vi arbejder frem mod, at alle elever mærker og oplever at få lyst til læring og dermed også en ungdomsuddannelse. I den forbindelse har vi en skærpet opmærksomhed på støtte til afgangsprøver. Aktuelt er der i dette skoleår for første gang 12 elever fra specialklasserne, der er tilmeldt en eller flere af afgangsprøverne. Vi har nedenstående særlige indsats i Børn og Unges 95 % målsætning Effekt Gennem en særlig indsats for afgangsårgang 2013 har vi som mål, at 96 % af eleverne er i gang med ungdomsuddannelser 15 måneder efter 9. klasse. Indsatsen målrettes 7., 8. og 9. årgang, som har drypvis eller mere massivt ulovligt fravær, samt for nogles vedkommende vanskeligheder ved at leve op til fagligt niveau. Ydelser I forhold til disse unge udarbejdes der et forum for udskolingslærere, hvor lederen medvirker og UU-vejlederen kan inddrages. Valgfag med fagligt sigte og målrettede tilbud, fx Jagttegn, gruppesamtaler og coaching ifm afgangsprøver, lektiehjælp en nærmere analyse af den enkelte elevs fravær aftaler om at eleverne har en fast kontaktperson blandt lærerteamet Samarbejde med Erhvervsguiderne og tildeling af en mentor til enkelte elever Samarbejde med FU om valgfag og andre tilbud af interesse for elevernes Organisering Indsatsen er bredt ud til de alle årgange i udskolingsteamet. Ressourcer Vi vil overordnet set give eleverne adgang til en systematisering og prioritering af skolens tilbud til elever med ulovligt fravær og en systematisering og prioritering af skolens tilbud til elever med behov for faglig støtte Desuden har vi særlige ressourcer i form at AKT, gruppesamtaler og coaching, tosprogslærere og det faglige støttecenter. Ny kommunikationsstrategi Effekt Katrinebjergskolen skal have en klar og hensigtsmæssig måde at kommunikere på, både internt og eksternt. Formidlingen af skolens arbejde skal aktualiseres 19

20 og intensiveres, så den danner grundlag for en vedkommende dialog mellem vore medarbejdere og med vore elever, forældre og samarbejdsparter. Ydelser Kommunikationsstrategi er vedtaget december 2012 og implementeres i næste skoleår. Organisering Indsatsen blev igangsættes medio november 2011 med deltagelse af ledelsen og medarbejdere i en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen sikrer en løbende dialog med medarbejdere og bestyrelse om kommunikationsstrategiens indhold. Kommunikationsstrategien er nu udarbejdet og skal der implementeres løbende Ressourcer Det er aftalt, at Katrinebjergskolen bliver pilotskole for en ny hjemmeside i Børn og Unge. B & U s kommunikationsafdeling har det overordnede ansvar for projektet. For Katrinebjergskolen har det været en ressource at være pilotskole, idet vi har fået professionel hjælp til at udarbejde vores kommunikationsstrategi. Efterfølgende forestår skolen selv arbejdet med Kommunikationsstrategien. Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Katrinebjergskolen har 4 lærere med i QUEST. Quest er et 2 årigt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Professionshøjskolen VIA University College og frem midtjyske kommuner: Holstebro, Randers, Silkeborg, Horsen og Aarhus. Projektets mål er at sætte en naturfaglig kultur på skolen i centrum. Effekt De 4 lærere, som deltager i QUEST, udvikler skolens fagteam gennem deltagelse i aktiviteter i projektet, og lærerne udvikler deres undervisning gennem teamsamarbejde med kollegerne på skolen. Ydelse QUEST-projektet er udmeldt af B&U og Katrinebjergskolen deltager sammen med andre skoler fra kommunen. Projektet varer 2 år. Organisering De 4 QUEST lærere samarbejder om at øge og udvikle arbejdet i naturfagsteamet på skolen. De indkalder til fagteamsmøder, hvor alle naturfagslærere har mødepligt. 20

21 Ressourcer De 4 læreres opgave er at inddrage alle naturfagslærere på Katrinebjergskolen mhp at udvikle lærerernes samarbejde om at styrke skolens naturfag. I efteråret har alle 4 lærere deltaget på kurset, pt er to lærere af sted, i efteråret skal 2 lærere deltage. Deltagelse på det sidste kursus vurderes på skolen. Innovation Katrinebjergskolen deltager i Projekt Innovation i Folkeskolen i Projektet er finansielt støttet af EU socialfonden og region midt og involverer 46 skoler fra 11 forksellige kommuner. Effekt Alle skoler arbejder på hver sin måde med kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisningen. Fælles for alle skoler er, at man arbejder målrettet med at implementere innovation som en naturlig del af den daglige skoledag. Ydelser Projektets overordnede mål er at styrke folkeskolens arbejde med innovation og entreprenørskab i undervisningen. Målgruppen for indsatsen er folkeskolens 7., 8., 9. og 10. klasser, skolens lærere og ledere. Ydelse På skolen er det besluttet, at skoleårets Temauge skal handle om innovation. Der skal ligge en innovativ pædagogik og didaktik til grund for ugens arbejde og 2 pædagogiske arrangementer er afholdt for at introducere det pædagogiske personale til afholdelse af temaugen i uge 12 med afsæt i KIE modellen (kreativitet, innovation og entreprenørskab). Forældrene er inviteret ind som hjælpere til at inddrage erhvervslivet, og det er lykkes at opstille 20 forskellige workshops til temaugen med afsæt i reelle problemstillinger fra erhvervslivet. Alle udskolingslærere har fået et oplag om Innovativ didaktik, og yderligere har 3 klasser i udskolingsteamet deltaget i en innovativ Camp. Det videre arbejde med innovation vil handle om at udfordre pædagogikken og didaktikken i hverdagen og "gå på kanten af fagene" med et innovativt afsæt. Organisering I forberedelsen af det videre planlægningsarbejde deltager Vorrevangsskolen og Haarup skole. Begge skoler er også en del af projekt Innovation i Folkeskolen. En konsulent fra Pædagogik og Integration i B&U inddrages sammen med projektlederen for Innovation i Folkeskolen i planlægningen af det videre arbejde. 21

22 Ressourcer Hele det pædagogiske personale deltager i planlægning og udførelse af Temaugen. For at bygge videre på erfaringerne fra dette års Innovative Temauge er det tanken at gentage ramme og form til næste år. 22

23 BILAGSOVERSIGT A. Baggrundsoplysninger om Katrinebjergskolen B. Værdier, vision og temaer C. SFO s pædagogiske kerneydelse D. Værdiregelsæt 23

24 BILAG Bilag A: Baggrundsoplysninger om Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen er en tosporet skole med 531 elever fordelt på 33 klasser. Heraf er 76 elever fordelt på vores 11 specialklasser: 11 specialklasser for børn med en skøn blanding af generelle indlæringsvanskeligheder, sproglige og specifikke vanskeligheder. SFO, har i alt 242 børn fordelt på to afdelinger. En afdeling på skolen for bh. kl. og kl. samt for specialklassebørn i samme aldersgruppe og en afdeling på Højvang for klasse og heraf også en gruppe specialklassebørn i samme aldersgruppe. Specialklasserne er en vigtig del af Katrinebjergskolens profil. Vi har med de nye specifikke klasser taget en ny opgave på os, som vi forsøger at løse i et tæt samarbejde mellem undervisning og SFO. Vi er godt på vej med et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere både i distriktsklasser og i specialklasserne. Der er en stor ekspertise i blandt lærere og pædagoger, og samarbejdet mellem disse udbygges løbende. Vi opfordrer alle forældre både i specialklasserne og distriktsklasserne til at tilmelde deres børn til SFO, så der kan skabes en større sammenhæng i skoledag for alle børn. For børn med specielle behov har vi etableret et særligt afsnit i indskolingen, så de både kan være integreret i indskolingen og være afskærmet, når det er påkrævet. Distriktsklasserne er fordelt på tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling. Hver afdeling har en koordinator, som deltager i skolens Koordinationsråd sammen med skolelederen, den pædagogiske leder, afdelingslederen for specialklasserne, koordinatoren for specialklasserne, SFO-lederen samt 2 fritidspædagogiske ledere. Der arbejdes med en ny vision om at skabe innovation og helhed i samarbejde på nye måder med et særligt fokus på inklusion og differentiering. Det pædagogiske arbejde på skolen vidner om en grundlæggende interesse for at skabe en praksis, som understøtter, motiverer og fremmer elevernes faglige og personlige udvikling. Katrinebjergskolen, har gennem en årrække udviklet det naturfaglige område. Vi laver hvert år adskillige projekter indenfor området. Vi har bl.a. etableret en grejbase på Vestereng, så eleverne ikke behøver at slæbe udstyr med til at udforske naturen der. Flere skoler er inviteret ind 24

25 omkring grejbasen. Vi har desuden haft har held med at vinde forskellige konkurrencer. Sidste år blev vi f.eks. Nordiske mestre i matematik. Af en anden type vinderprojekt kan nævnes, at vi i år for 5. gang på 10 år blev Aarhusmestre i skolefodbold. I de 4 storteam er der fokus på at skabe den bedste skoledag for alle elever. Eleverne inddrages så vidt muligt, og elevrådenes ønsker tages alvorligt og bringes med til Skolebestyrelsen, hvor formand og næstformand for elevrådet deltager. Der uddannes på tredje år ca. 40 elevmæglere fra 5.-9.kl. Elevmæglernes rolle er en vigtig brik i skolens daglige arbejde med trivsel. Andelen af børn med dansk som andetsprog udgør 20 % af den samlede elevgruppe. Vi har derfor arbejdet på at få etableret en god støtte for disse børn via et sprogstøttecenter og ansættelse af medarbejdere, som har ekspertise inden for dette felt. Bygningsmæssigt er skolen startet med en fløj i 1955 til indvielsen i 1957, hvor skolen var færdigudbygget. I 1992 blev en del af en fløj ombygget til skolefritidsordning. I 2001 er et større genopretnings-, moderniseringsog nybygningsarbejde afsluttet. Udvendigt har vi fået nye tage, samtlige vinduer er udskiftet, alle udvendige døre er renoveret, en stor del af kloakafløbene er renoveret, og en meget stor del af skolen er blevet omfuget. Skolen fremtræder nu som en flot og velholdt skole. 25

26 Bilag C: Værdier, vision og temaer VÆRDIER Troværdighed Respekt Engagement VISION: INNOVATION OG HELHED i samarbejde på nye måder TEMAER: INKLUSION DIFFERENTIERING Alle skolens team arbejder med valgte indsatser i forhold til de to temaer 26

27 Bilag B: Beskrivelse af SFO s kerneydelser Kerneydelsespunkt 1: TRIVSEL Hvad er trivsel; - At opleve tryghed ved, at de voksne er der, hvis man har brug for dem. - At der er en vis ro og forudsigelighed i dagligdagen. - At opleve sig set, hørt og anerkendt. - At opleve sig selv som en del af fællesskabet. Hvorfor trivsel; Vi mener, at trivsel er et fundament for; Sund udvikling. At kunne indgå i et fællesskab. At kunne drage omsorg for andre og sig selv. At læring kan finde sted At kunne tage imod udfordringer. Hvordan skaber vi trivsel; - Ved at den voksne er nærværende og opmærksom på at give tilpas omsorg. - Ved at børnene oplever en følelse af sammenhæng gennem begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. - Ved at den voksne er opmærksom på, hvilke aktiviteter, der vil være gode for det enkelte barn og gruppen. - Ved at de voksne har fokus på barnets ressourcer og styrker samt på hvordan disse kan synliggøres for de andre børn. - Ved at de voksne er synlige for børnene på en måde, så de også er synlige, når de ikke er til stede. - Ved at børnene bliver medinddraget, så de oplever at have medejerskab og være en del af fællesskabet. Kerneydelsespunkt 2: Etablering af læringsrum spontane som konstruerede Hvad er læringsrum; - At børnene får ny viden om mange forskellige aspekter af den verden de lever i - er en del af. - At børnene får mulighed for at undre sig og fordybe sig med de andre børn eller med de voksne, men også at de kan gå på oplevelse osv. Individuelt og selvstændigt. 27

28 - At møde voksne, der er refleksive derved, at de er opmærksomme på, at de er kulturelle inspiratorer på en sådan måde, at det er børnene selv, der i samvær og i leg anvender, omsætter, udvikler og fortolker inspirationen. - At børn får brugt deres viden kreativt. Hvorfor er det vigtigt med læringsrum; - Det er vigtigt med en pædagogik, hvor der kan læres på forskellige, nye og anderledes måde alt efter barnets behov. - Fordi vi derved kan ramme børnenes alsidige læringsstile og interesser, idet de voksne ikke er bundet op på pensum m.m. og derved har adgang til flere forskellige læringsmiljøer i forhold det enkelte barn. Hvordan skaber vi læringsrum; - Ved at de voksne udnytter og griber de emergerende og spontant opståede læringssituationer. - Ved at den voksne konstruerer og planlægger læringsrummet, hvor der kan bygges bro mellem det kendte og ukendte. - Ved at den voksne kan være en aktiv vejleder, som giver barnet opgaver i dets nærmeste udviklingszone. Konkrete eksempler; - Lektiecafé. - Emneuger. - Ture ud af huset - Fokus på sprog gennem samtale, leg og stimulering. Kerneydelsens punkt 3: Udvikling af barnets sociale kompetencer Social kompetence er; Evnen til at være sammen med andre på en hensigtsmæssig måde; - Ved at kunne lytte. - Give plads til samt kunne inddrage andre. - Ved at vise respekt for andres perspektiv. - Empati. - Ved at drage omsorg for andre. Derudover evnen til at tale sammen på en hensigtsmæssig og fremadrettet måde; - For derved at kunne løse konflikter selv. - Og hvis dette går galt, at kunne bede de voksne om hjælp. 28

29 Hvorfor social kompetence; - Fordi vi som mennesker har brug for sociale relationer og kompetencer for at kunne indgå i fællesskaber. - Det er vigtigt for børns udvikling, at de har lyst og overskud til at være sammen med andre. Lysten og evnen styrkes og udvikles gennem succesfuldt samvær og dette kræver netop sociale kompetencer. Hvordan udvikle sociale kompetencer; - Ved at de voksne er rollemodeller. - Ved at de voksne guider. - Ved at de voksne er opmærksomme på deres position. Det vil sige om de skal gå foran, ved siden af eller bagved. - Ved at der er regler og normer for, hvordan og hvorledes vi er sammen. - Ved at de voksne forklarer hvorfor de gør som de gør samt ved at sætter ord på de sociale kompetencer. - Ved blandt andet at bruge rollespil, forumteater m.m. til øvelse og erfaring i - Ved blandt andet at bruge rollespil, forumteater m.m. til øvelse og erfaring i konflikthåndtering. 29

30 Bilag c Værdiregelsæt Børn og unge-politikken i Aarhus Kommune Børn og unge- politikken er Aarhus Kommunes værdigrundlag for alle indsatser, tilbud og fællesskaber for børn og unge. Alle voksne må tage et særligt ansvar for at opdrage, inddrage og anerkende børnene og de unge og være bevidste om, at de har en vigtig rolle, når det gælder om at drage omsorg for børn og unge og inspirere, motivere og støtte dem i deres udvikling. (Børn og ungepolitikken, Aarhus Kommune) Værdiregelsæt på Katrinebjergskolen På Katrinebjergskolen arbejder vi ud fra et anerkendende og inkluderende læringssyn. Et læringssyn der tager udgangspunkt i, at børn gør hvad de kan, og at dem, der kan gøre noget andet, er de voksne, som er sammen med børnene. Vores ståsted som skole bygger på et fælles værdigrundlag, der er gældende for alle medarbejdere i Børn og Unge i Aarhus, og de overordnede leveregler for vores arbejde er: Troværdighed man skal kunne have tillid til os Respekt alle skal have en god og ordentlig behandling Engagement den enkeltes indsats gør en forskel, og vi skal gøre det endnu bedre Når vi folder værdierne ud på Katrinebjergskolen kan de afspejles i det daglige arbejde, og vi møder børn og voksne med vægt på følgende områder: Troværdighed Vi er tydelige voksne overfor eleverne, og der er sammenhæng mellem ord og handling. Vi er tro mod fælles beslutninger, og vi afslutter det, vi har startet op. Vi lægger vægt på fællesskab og glæde i hverdagen. Vi har fokus på, at eleverne udvikler sig fagligt og socialt. Respekt Vi har plads til forskellighed, og vi har ligeværdig kommunikation. Vi inddrager eleverne i sociale og faglige aspekter i deres hverdag, og vi giver positiv kritik i en anerkendende tilgang. Vi inddrager forældrene i forbindelse med faglige og sociale forhold, og vi er imødekommende i såvel hverdagssager som svære møder og giver præcise billeder af børnenes adfærd og opførsel. Engagement Vi er nærværende og har øje for den enkeltes behov, og vi gør os umage for at nå den enkelte elev. Vi arbejder med faglighed, sundhed og trivsel, og vi er velforberedte og klar. 30