R A P P O R T UDKAST. Den Aktive Borger

Transkript

1 R A P P O R T UDKAST Den Aktive Borger Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, oktober 2014 Revideret udgave d. 28. januar 2015

2 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Indledning... 3 Del I Nyt syn på borgeren og nyt syn på kommunen Baggrund... 4 Den offentlig debat... 5 Mandag Morgen kickstarter debatten Den brændende platform... 7 Demografien... 7 Økonomi RKSK Den aktive borger nye ressourcer i spil...11 Paradigmeskifte...11 Hvad er en kommune?...12 Nyt syn på ressourcer og velfærd...15 Nye roller for medarbejdere, ledere, politikere og borgere Opsamling på del I...21 Del II Den aktive borger i Sundhed og Omsorg...22 Visionen som fundament...22 Den Aktive Borger som forudsætning og mål...22 Mulige mål og indsatser...23 Bud på Den aktive borger i Sundhed og Omsorg...25 De fem mål Udfordringer og følgevirkninger...30 Begrebsdebat...30 Kommunikation...30 Nye medarbejder- og lederroller...31 Kulturændring Processen i Sundhed og Omsorg...33 Tids- og handlingsplan på kort sigt...34 Samlet konklusion og opsamling...36

3 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 3 Indledning Denne rapport omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes nye borgersyn Den aktive borger. Den aktive borger repræsenterer et paradigmeskifte i måden at anskue forholdet mellem kommune og borger. Tidligere har Ringkøbing-Skjern Kommune set sig selv i en rolle som serviceleverandør, der på bedste vis søgte at levere en god service til sine kunder (borgere). Den aktive borger er et opgør med denne tankegang. I stedet for at se borgerne som kunder, ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune i højere grad at se borgerne som aktive, ressourcestærke medborgere, der selv kan og vil tage ansvar i eget og andres liv. Den aktive borger er samtidig et opgør med den traditionelle ressourcedefinition, der primært har været defineret ud fra en økonomisk optik. I stedet ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune, at ressourcer defineres bredere vores borgere, vores foreninger, vores virksomheder, vores natur, vores fællesskab - listen er lang. Formålet med denne rapport er dels at anskueliggøre det paradigmeskifte, der fundamentalt ændrer på måden en kommune opfattes, og dels at fungere som debatoplæg til konkretisering af Den aktive borger i fagområdet Sundhed og Omsorg. Rapporten er inddelt i to dele. Del I tager udgangspunkt i Den aktive borger set ud fra et overordnet kommunalt perspektiv. Her beskriver rapporten det paradigmeskifte, der grundlæggende vender op og ned på, hvad og hvordan det vil sige at drive en kommune. Rapportens del II tager udgangspunkt i Den aktive borger i fagområdet Sundhed og Omsorg. Denne del vil søge at konkretisere de tanker, der beskrives i rapportens første del. Derudover vil afsnittet præsentere et 1. udkast på en egentlig indsatsplan, hvori mål, delmål og metode præsenteres. Det bør dog understreges, at rapporten på nuværende tidspunkt fungerer mere som et debatoplæg end en færdig køreplan.

4 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 4 Del I Nyt syn på borgeren og nyt syn på kommunen I denne første del af rapporten vil baggrunden for projektet om Den aktive borger blive beskrevet. Første afsnit (Baggrund) vil kort beskrive, hvor idéen om et nyt borgersyn er født og hvordan den har udviklet sig indtil nu. Herefter vil følge et afsnit (Den brændende platform) hvor en række af de udfordringer, der på sigt ændrer fundamentalt på præmisserne for Ringkøbing-Skjern Kommune, vil blive præsenteret. Efterfølgende vil Ringkøbing-Skjern Kommunes svar på disse udfordringer blive præsenteret, nemlig Den aktive borger. Herefter vil følge en række afsnit, der hver især nuancerer og præciserer debatten om Den aktive borger i Ringkøbing-Skjern Kommune. 1.0 Baggrund Vi kan i Danmark med god grund - være stolte af den danske velfærdsmodel. Den har vist sig levedygtig over en lang årrække og på godt og ondt ageret forbillede for andre landes samfundsmodeller. Det gør den stadig, men i disse år er den mere udfordret end nogensinde før. Disse udfordringer har en naturlig afsmitning på den offentlige debat, hvor den danske model til stadighed erklæres død og udsigtsløs. Man hører om og om igen, at globaliseringen, den økonomiske situation og de demografiske udfordringer er godt på vej til at ændre fundamentalt på fremtidens velfærdssamfund, og at man i fremtiden ikke har råd til det samme høje velfærdsniveau man hidtil har været vant til. Langt størstedelen af de danske velfærdsydelser bliver leveret af kommunerne, hvorfor debatten om fremtidens velfærdssamfund naturligvis også er nærværende i landets 98 kommuner også i Ringkøbing-Skjern Kommune. Desværre fordeler udfordringerne sig ikke jævnt ud over landets 98 kommune. Faktum er, at visse egne af landet er mere presset end andre. Nøgletal fra Region Midtjylland viser, at antallet af borgere i regionen (siden 2010) er steget med gennemsnitlig 6200 borgere per år. Dykker man ned i tallene ser man, at Aarhus Kommune står for en positiv befolkningstilvækst på ca per år. Herning Kommune og Viborg Kommune har begge en positiv tilvækst på ca. 350 per år. For Ringkøbing-Skjern Kommune er tallet derimod negativt. Siden 2010 har Ringkøbing- Skjern Kommune haft en fraflytning på ca. 300 borgere om året. Nogle kommuner er dermed mere presset end andre. Det betyder også, at kommunerne i højere grad end tidligere ligger i indbyrdes konkurrence, hvor kampen om tilflyttere og arbejdspladser er af afgørende betydning for kommunernes serviceniveau.

5 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 5 Den offentlig debat I dagens velfærdsdebat konkurrerer to fortællinger. Den ene handler om forringelser og i yderste konsekvens afvikling af velfærdsstaten. Den anden handler om, at vi sammen ved at aktivere de ressourcer, som der findes hos borgerne og i de relationer, de indgår i kan opretholde velfærdsniveauet. Den underliggende musik er (som det har været i mange år) penge. Et kig i krystalkuglen afslører en lang række udfordringer, der uundgåeligt påkalder en gentænkning af den danske velfærdsmodel som vi kender den i dag. De offentlige ressourcer er knappe, vores demografiske udvikling er negativ og som overlæggende faktor ligger globaliseringen. En globalisering, der betyder, at verdens lande er i international kamp om kompetencer, viden og udvikling. For Danmark betyder det, at dansk politik i højere grad skal ses i lyset af udviklinger i den internationale økonomi samt globale, politiske og sociale konflikter. Den danske velfærdsmodel har efterhånden været erklæret udsigtsløs mange gange. Under velfærdsstatens guldalder i 1960 erne og starten af 1970 erne var begrebet velfærdsstat udskældt fra både venstrefløjen og højrefløjen. Da den internationale økonomi i starten af 1970 erne løber ind efterkrigstidens første og største krise bliver der for alvor sat spørgsmålstegn ved bæredygtigheden af den danske velfærdsmodel. Samtidig med den globale økonomiske krise blev årene omkring midt 70 erne præget af en politisk turbulens, hvor ikke mindst jordskredsvalget i december 1973 kom til at præge debatten om velfærdsstaten og dens udvikling. Ikke mindst valgets helt store sejrherre, Mogens Glistrup, rasede mod omsiggribende statslige reguleringer og høje skatter. I 1980 erne blev velfærdsstaten igen taget op til debat. Med Poul Schlüter som statsminister gennemførte den nye borgerlige regering en række markante sociale nedskæringer. Ikke desto mindre vedblev den universelle velfærdsmodel i Danmark på trods af nyliberalismens enorme gennemslagskraft i lande som Storbritannien, USA, Australien og New Zealand. Op gennem 1990 erne fortsatte reformeringsprocessen af den danske velfærdsmodel. Således fremlagde Nyrup-regeringen i 1993 det såkaldte Nyt syn på den offentlige sektor. Via udvikling af sammenspillet mellem det offentlige og det private, argumenterede Nyrup-regeringen for en øget grad af udlicitering af offentlige opgaver. Op gennem 00 erne oplevede man en historisk god økonomisk situation så god, at daværende finansminister Thor Pedersen i 2006 sagde, at Danmark snart kunne overtage

6 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 6 hele verden. Debatten om velfærdsstaten havde således et helle op gennem 00 erne - eller i hvert fald frem til Finanskrisens udbrud i andet halvår af Akkurat som den offentlige debat har skiftet karakter over tid, har velfærdsstaten ligeledes forandret sig. Velfærdsstaten har således ikke været en konstant, tværtimod har evnen til forandringsparathed gjort den danske model levedygtig. Men spørgsmålet er, om tiden igen er kommet til en gentænkning af den danske model? Denne rapport abonnerer ikke på fortællingen om velfærdsstatens afvikling. I stedet tager rapporten udgangspunkt i præmissen om, at det faktisk er muligt at skabe ny og bedre velfærd på trods af dystre økonomiske og demografiske nøgletal. Rapporten vil argumentere for et paradigmeskift i synet på velfærd og forholdet mellem borger og kommune. Velfærd skal i højere grad end tidligere være noget borgere og kommune skaber sammen. Kommunen skal ikke længere ses som en servicebutik, hvor borgerne kommer og modtager en på forhånd defineret service. I stedet skal kommunen ses (og arbejde) som en brobygger og facilitator, der har sin fornemste opgave i at understøtte meningsfulde fællesskaber og sammen med den enkelte borger forsøge at forløse uforløste ressourcer. Mandag Morgen kickstarter debatten I 2012 udgav Ugebrevet Mandag Morgen publikationen Den aktive borger. I samarbejde med en række velfærdsaktører søgte Mandag Morgen at kickstarte debatten om fremtiden for den danske velfærdstat, men med en ny vinkel. En vinkel, hvor borgeren er i centrum og hvor værktøjet til at imødegå velfærdstatens udfordringer, ligger i borgernes egne ressourcer. Formålet med Den aktive borger har været at udvikle en fælles forståelse af, hvad der skal til, for at flere borgere kan blive mere aktive i skabelsen af egen og andres velfærd. Hermed gør Den aktive borger op med det herskende paradigme, hvor ressourcer udelukkende defineres ud fra en økonomisk optik. Hovedbudskabet er i stedet, at borgerne er ressourcer, der i høj grad ligger uforløst hen. Året efter - i udgav Mandag Morgen publikationen Ressourcedanmark, der byggede videre på udvidelsen af ressourcebegrebet fra Den aktive borger. Dette projekt havde til formål at sætte ord og billeder på, samt vise veje til realisering af et velfærdssamfund, hvor flere ressourcer sættes i spil. Her udvides ressourcebegrebet til ikke kun at omhandle den aktive borger, men også offentlige medarbejdere, private virksomheder, bygninger, teknologi osv. Fællesnævneren fra begge projekter er ideen om, at højt velfærdsniveau ikke udelukkende betinges af økonomi, men at velfærd også kan drives af fællesskaber -

7 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 7 fællesskaber mellem mennesker, der gerne vil være noget for andre. Den underliggende musik, er ønsket om bedre velfærd for færre midler (penge). I en lang række af landets kommuner blev ideerne fra Den aktive borger taget til sig i stor stil. For mange kommuner blev tiltagene dog omfavnet ud fra de forkerte rationaler, hvor specielt ønsket om at opnå en hurtig besparelse var styrende. En række af disse kommuner har dog måttet sande efterfølgende, at Den aktive borger på den korte bane ikke er en besparelse tværtimod. Derimod tilbyder Den aktive borger formentlig nogle besparelser på den lange bane, specielt når fremtidens demografiske udfordringer for alvor slår igennem. Her tænkes specielt på ændringerne i aldersfordelingen, hvor andelen af ældre på sigt vil stige. Derudover er hovedargumentet ved Den aktive borger, at det slet og ret beror på et bedre menneskesyn end tidligere tiders klientgørelse af borgerne. Ringkøbing-Skjern Kommune tror på ideen om Den aktive borger. Men i modsætning til andre kommuner, har man ikke ladet sig forfalde til den hurtige løsning drevet af en spare agenda. Derimod indgår Den aktive borger som en del af Ringkøbing-Skjern Kommunes paradigmeskifte fra serviceleverandør til facilitator. Dette vil blive beskrevet yderligere i de kommende afsnit. 2.0 Den brændende platform Dette afsnit vil præsentere en række af de udfordringer, der her og nu og på sigt ændrer forudsætningerne for Ringkøbing-Skjern Kommune. Groft inddelt placerer udfordringerne sig i to overordnede kategorier økonomi og demografi. De to kategorier kan dog ikke adskilles, men bør i stedet ses som hinandens afledte. Demografien De udfordringer, der knytter sig til demografien er på lang sigt de udfordringer, der truer Ringkøbing-Skjern Kommune mest. Kort fortalt bliver vi færre og færre i kommunen og de der bliver her, bliver ældre og ældre. Over de seneste 5 år har kommunen oplevet en negativ befolkningsvækst på ca. 300 personer om året. Ifølge Danmarks Statistik vil den negative befolkningsvækst forsætte støt og roligt de kommende år. I graf 1 (herunder) ses den forventede befolkningsfremskrivning for Ringkøbing-Skjern Kommune. Ifølge grafen vil kommunens nuværende ca indbyggere være reduceret til ca om 25 år. Denne fremskrivning bør ses i sammenhold med de to efterfølgende grafer (graf 2 og 3), der beskriver befolkningsfremskrivningen for henholdsvis Region Midtjylland (19 kommuner) og Danmark som helhed. På begge grafer ses en positiv befolkningsvækst.

8 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 8 Graf 1 Befolkningsfremskrivning, Ringkøbing-Skjern Kommune Graf 2 Befolkningsfremskrivning, Region Midtjylland

9 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 9 Graf 2 Befolkningsfremskrivning, Danmark Det er tankevækkende, at regionen i almindelighed står til at vækste, mens Ringkøbing- Skjern Kommunen står til tilbagegang. Fortsætter fraflytningstendensen i Ringkøbing-Skjern Kommune kan det starte en ond spiral, hvor øget fraflytning gør det mindre attraktivt at bosætte sig i kommunen. Det bliver herved også mindre attraktivt at drive virksomhed, hvorfor fraflytningen får yderligere momentum. Fraflytningen af især unge viser sig at være problematisk, da de unge desværre har en tendens til ikke at komme tilbage efter endt uddannelse. Dette giver udfordringer på den lange bane i forhold til kommunens aldersfordeling, men også sammensætningen mellem højt og lavt uddannede i kommunen. Derudover anslås børnetallet at falde mærkbart de kommende år. En fremskrivning frem til 2016 anslår et fald på 18,5% af børn i 3-5 års alderen 1. Aldersfordeling Der bor i dag (1. januar 2013) indbyggere i kommunen. Ifølge Danmarks Statistik talte arbejdsstyrken i personer. Samme statistik forudsiger, at arbejdsstyrken i 2020 vil være faldet til personer og til i Børnetal pr. 1. januar 2013 i Ringkøbing-Skjern Kommune, Dagsordenspunkt til Børne- og Familieudvalget, 25 feb. 2013

10 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 10 Antallet af personer over 64 år var i personer. Dette antal forventes at stige til personer i 2020 og personer i Selvom pensionsalderen løbende hæves, vil den ændrede aldersfordeling, sammenholdt med det faldende befolkningstal, sætte kommunens økonomi yderligere under pres. Økonomi RKSK 3.0 Den økonomiske situation i Ringkøbing-Skjern Kommune er udfordret. Dette skyldes i stor stil de strukturelle udfordringer, der netop er beskrevet i forrige afsnit. Men derudover har Finanskrisen kradset hårdt i den vestjyske region. Udover faldende indbyggertal oplever kommunen også et fald i arbejdspladser. Således sagde kommunen farvel til ca jobs i sidste valgperiode. Kommunen risikerer dermed at blive fanget i en negativ udviklingsspiral, hvor faldende arbejdspladser resulterer i yderligere befolkningstab. Med den nuværende affolkningskvote (300 om året) svarer dette alene til et tab på 15 mio. kr. i tabt bloktilskud. Sideløbende med de økonomiske og demografiske udfordringer, vanskeliggøres vækstdagsordnen i Ringkøbing-Skjern Kommune af en - til tider - svag grad af sammenhængskraft internt i kommunen. Det synliggøres af en kamp mellem kommunens centerbyer. Disse kampe har en negativ indvirkning på kommunens evne til at stå samlet internt og ekstern, og hæmmer samtidig kommunens evne til at imødekomme de udfordringer, der netop er beskrevet på de foregående sider.

11 Den a k t i v e b o r g e r S i d e Den aktive borger nye ressourcer i spil Dette afsnit fungerer som en overordnet indføring i Ringkøbing-Skjern Kommunes modsvar på de ovenfornævnte udfordringer Det aktive borger. Den aktive borger er Ringkøbing-Skjern Kommunes svar på de ovenfornævnte udfordringer. I stedet for at lade sig begrænse af en række udfordringer ser Ringkøbing- Skjern Kommune i stedet udfordringerne som muligheder - muligheder for at gentænke kommunens rolle. I Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker man at definere ressourcer langt bredere end tidligere. Traditionelt har ressourcer alene afgrænset sig til et spørgsmål om økonomi. Med de ovenfor nævnte udfordringer in mente, vil en traditionel økonomisk ressourcedefinition unægtelig føre til besparelser og nedskæringer. Hermed ikke sagt, at økonomiens rolle i forhold til velfærd ikke er afgørende, men nærmere, at økonomien ikke er altafgørende for velfærden og det gode liv. Velfærd er langt mere end blot kommunale velfærdsydelser. Velfærd skabes i fællesskaber, hvor mennesker får mulighed for at være noget for andre. Ringkøbing-Skjern Kommunes definition af ressourcer, går længere end medborgere. Her tror vi på fællesskabet som en ressource, således at 2+2 ikke kun er lig 4. Regnestykket er simpelt via stærke relationer, fællesskaber og netværk bringes flere ressourcer i spil. Den danske velfærdsstat har vist sig levedygtig og forandringsparat. Det faktum har måske gjort Danmark til et af verdens rigeste lande med et tilhørende udstrakt sikkerhedsnet. Ringkøbing-Skjern Kommunes nye borgersyn er ikke et opgør med den danske velfærdsmodel tværtimod, det er nærmere et skridt mod bevaringen af selvsamme. Paradigmeskifte Rygraden i Den aktive borger er forholdet mellem borgeren og kommunen. Kommunen er ikke 5000 ansatte, men i stedet et fællesskab bestående af aktive, ressourcestærke medborgere, der hver især og i fællesskab bidrager til vækst og det gode liv i Naturens Rige. Kort sagt, Den aktive borger er en ny tilgang til borgeren. Hidtil har borgeren været anskuet som kunder, der skulle have bedst mulig service. Kommunen har således været reduceret til en servicebutik, hvor borgerne kommer og modtager en præcis angivet ydelse. Med Den aktive borger gøres der op med dette paradigme. I stedet anskues borgerne som aktive, ressourcestærke medborgere, der selv tager ansvar i egen og andres velfærd.

12 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 12 Den aktive borger er forankret i Ringkøbing-Skjern Kommunes nye politiske vision, Naturens Rige. I denne vision betones et liv i balance. Et liv i balance er svært definerbart, men i Ringkøbing-Skjern Kommune handler det blandt andet om ansvar ansvar i eget liv, og ansvar til at være noget for sine omgivelser. Det vil kommunen gerne understøtte, hvorfor visionen også indeholder en rubrik vi vil der beskriver, hvordan kommunen vil understøtte visionen om et liv i balance. Vi vil derfor puffe blidt til folk, så de kommer med i de aktives klub. Med et nyt syn på borgerne medfører også automatik et nyt syn på kommunen og dens opgave og rolle i velfærdssamfundet. Den aktive borger repræsenterer derfor et paradigmeskifte i forståelsen af, hvad en kommune er. Et paradigmeskift forstås i denne forbindelse som en ny rygmarvsreaktion. Altså, hvilke opgaver løser kommunen, og hvorledes løses disse opgaver. Hvad er en kommune? Den aktive borger repræsenterer et paradigmeskifte i opfattelsen af, hvad en kommunen er, og hvad dens rolle er. For bedre at forstå dette paradigmeskifte, vil dette afsnit præsentere tidligere forståelser af kommunens rolle. De vil blive præsenteret som henholdsvis kommunen 1.0 og 2.0. Efterfølgende vil afsnittet præsentere kommunen 3.0, som er kommunen med Den aktive borger.

13 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 13 Kommunen 1.0 Den kommune vi kalder Kommunen 1.0 har sin historiske periode frem til starten af 1970 erne. Kommunen 1.0 var først og fremmest en myndighedskommunen, hvor borgerne kom med hatten i hånden og blev mødt som undersåtter. Kommunens ansatte var optaget af at opføre sig regelret og retfærdigt. I Kommunen 1.0 var politikernes rolle at behandle og afgøre enkeltsager. Det bør understreges, at datidens kommunale landkort bestod af 1098 små kommuner. Disse kommuner havde kun i begrænset omfang et administrationsapparat. Efter Kommunalreformen i 1970 blev antallet af kommuner reduceret til 277. Kommunen 2.0 Der sker noget i starten af 1970 erne både internationalt, men også nationalt som er med til at rokke på, hvordan og hvorfor man driver en kommunen. I det internationale landskab oplevede man i slutningen af 1960 erne ungdomsoprørene rundt omkring på de internationale universiteter også i Danmark. Det var på mange måder et opgør med den gamle garde af autoriteter. Man var midt i en altødelæggende krig i Vietnam, som de gamle havde kaldet, men hvor de unge betalte prisen og kom hjem i ligposer. På den nationale scene oplevede vi i 1972 jordskredsvalget, hvor gamle etablerede partier blev fortrængt af nye, der i stor stil ønskede et opgør med den nuværende politiske praksis. Ikke mindst Fremskridtspartiet med Morgens Glistrup i spidsen kom buldrende ind i det danske Folketing. Med sine 28 mandater i folketinget satte Glistrup spørgsmålstegn ved det offentliges eksistensberettigelse og introducerede skældsord som skrankepaver og papirnussere om det offentliges bureaukratiske vokseværk. Samlet set betyder udviklingen i slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne, at den offentlige sektor redefinerer sig selv. Over tid udvikler selvforståelsen sig til, at kommunerne opfatter sig selv som serviceorganisationer, hvor borgerne kommer som kunder og mødes af et servicemindet personale, der ønsker at levere den ønskede ydelse. Denne udvikling bliver yderligere styrket i starten af 1980 erne med fremkomsten af New Public Management-bølgen, der på bedste vis søger at markedsgøre den offentlige sektor. New Public Management-tankegangen har siden spillet en stor rolle for den måde, vi har ledet og styret hele den offentlige sektor i Danmark. I Kommunen 2.0 var/er medarbejderne optaget af at optræde servicemindede og imødekommende overfor for de krav og forespørgsler borgerne henvender sig med.

14 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 14 Herved opfattes borgerne som kunder, der bedst serviceres, hvis deres krav imødekommes. Kommunen 3.0 I kølvandet på Finanskrisen, der for alvor foldede sig ud i slutningen af 2008, spores en forandringstendens hos kommunerne, men også hos borgerne. Det er en tendens, der nærmest kan karakteriseres som en krisestemning, hvor såvel det offentlige som den enkelte borger nøje vender hver en mønt inden den bruges. Finanskrisens afsmitning på den økonomiske situation i den offentlige sektor betyder ligeledes, at velfærdsydelsernes omfang tages op til revision ud fra den simple opfattelse, at der ikke længere er råd til det, der tidligere var råd til. Ud over en presset økonomisk situation spreder Finanskrisen også en anden, og langt mere positiv, forandringstendens, nemlig en ændret etik og selvforståels hos borgerne. Man begynder i højere grad at tænke mere i fællesskaber og dermed mindre egoistisk. Der opstår en form for mentalitetsændring, hvor man spørger hvad kan vi gøre sammen og hvad kan vi gøre for andre. Det er denne forandringstendens Kommunen 3.0 forsøger at understøtte og videreudvikle. Kommunen 3.0 er altså hverken myndighedskommunen (1.0), ej heller servicekommunen (2.0), men i stedet et fællesskab, hvor borgerne mødes som ressourcestærke, aktive medborgere, der selv tager ansvar i eget og andres liv og velfærd. Den fornemste opgave for Kommunen 3.0, er at udfylde rollen som facilitator, understøtter og brobygger. Målet skal være, at kommunen opfattes som en medspiller, der bidrager til vækst og fællesskab i lokalsamfundet. Kort sagt, målet er, at skillelinjen mellem systemet og borgeren nedbrydes, og at os-og-dem følelsen erstattes af en fællesskabsfølelse, hvor kommunen ikke er et sted med 5000 ansatte, men et sted med borgere. I modsætning til Kommunen 2.0, er medarbejderne i 3.0 ikke kun optaget af at levere en god service til borgerne, men i højere grad optaget af at finde ressourcerne hos den enkelte borger og samtidig at bringe mennesker sammen i meningsfulde fællesskaber. I kommunen 3.0 ser man ikke borgerne som kunder, men derimod som aktive ressourcestærke borgere, der har lyst til at spille med, og som føler at netop de kan bidrage med noget værdifuldt til fællesskabet. Det bør understreges, at Kommunen 3.0 ikke skal ses som en spareøvelse. Faktisk vil Kommunen 3.0 være en dyrere kommune på den korte og mellemlange bane. Men på sigt, vil 3.0 sandsynligvis kunne imødegå de udfordringer, der blev beskrevet i forrige

15 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 15 afsnit. Derudover bør man omfavne Kommunen 3.0, fordi det slet og ret er en bedre kommune, der kan tilbyde en bedre velfærd. I figuren herunder ses de tre kommuner ud fra syv forskellige perspektiver, der hver især beskriver kommunens karakteristika. Figur 1 Kilde: Veje til ressourcedanmark (2013) Nyt syn på ressourcer og velfærd I kommunen 3.0 gøres der op med den ensidige og traditionelle måde at anskue ressourcer på gennem en økonomiske optik. I kommunen 3.0 indtages et nyt og bredere syn på ressourcer og velfærd. Her er ressourcer og velfærd i højere grad det liv mennesker skaber sammen. I Kommunen 3.0 flytter vi os væk fra det gamle paradigme

16 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 16 med ensidigt at forstå og måle velfærd ud fra det offentlige udgiftsniveau eller antallet af minutter hjemmehjælpen kommer forbi. I stedet vendes tilbage til den oprindelige betydning af begrebet velfærdssamfund. Oprindelig betyder velfærd at færdes vel, altså at få en god rejse (gennem livet) eller at have et godt liv. Samfundet betyder at finde sammen. Således er velfærdssamfundet idéen om, at det gode liv skabes i relationer, fællesskaber og netværk med andre. Vi skal derfor definere velfærd som gode liv for borgerne og sigte efter den forskel vi kan, skal og vil gøre for mennesker omkring os. Vi skal således redefinere ressourcebegrebet gennem dette prisme, således at borgere, frivillige, offentlige medarbejdere, private virksomheder, bygninger, teknologi osv. er ressourcerne i Kommunen 3.0. Nye roller for medarbejdere, ledere, politikere og borgere Et paradigmeskifte i opfattelsen af, hvad en kommune er og hvilke opgaver den skal løfte, har naturligvis stor indvirkning på de roller og arbejdsopgaver kommunens medarbejdere skal indtage. Det står klart, at hvis kommunens rolle ændres, så ændres medarbejdernes, ledernes og politikernes roller ligeså. Nye medarbejderroller Definition En medarbejderrolle er et sæt af Én af de vigtigste hvis ikke den vigtigste - forventede handle- og adfærdsmønstre, forudsætning for, at en ny forståelse af velfærd og som en medarbejder anvender i sin kommunens rolle heri skal kunne blomstre er relation med mennesker i forskellige medarbejderne specielt frontpersonalet. Disse arbejdssituationer. Når man antager en rolle, er der nogle normer og regler, som medarbejdere er indgangen til borgerne og dermed gælder for rollen og som omgivelserne også indgangen til succes. Hvis det skal lykkes at vurderer medarbejderens indsats og kunne skabe meningsfulde fællesskaber borger og troværdighed ud fra. kommune i mellem og lykkes med at kunne inddrage frivillige og pårørende i større stil, er det nødvendigt, at medarbejderne bliver bedre til at lukke de aktive borgere ind i kommunens arbejde. Kort sagt, kommunen og dens medarbejdere skal evne at åbne sig mere for dens omverden. Det er selvsagt ikke nogen let øvelse. Mange års service-arbejde har internaliseret visse rutiner og arbejdsgange, der ikke uden videre lader sig omforme. Med en ny overordnet medarbejderrolle som facilitator, brobygger og samskaber, stilles der naturligt nogle nye kompetencekrav til den enkelte medarbejder. Deres arbejde afhænger nu af, om de kan få nye samarbejder med den enkelte borger, borgerens netværk, de pårørende, virksomheder, frivillige organisationer og ikke mindst kollegaer uden for egen nærmeste organisation, til at lykkedes. Succes på disse parametre afhænger derfor af, hvor godt den enkelte medarbejder formår at veksle mellem forskellige roller, og derudover hvor godt medarbejderen trives med at skulle finde de unikke løsninger, der passer til den enkelte situation og relation. Det gælder bl.a.:

17 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 17 I relation til borgerne, hvor medarbejderne forventes at bringe mennesker sammen, søge og forløse ressourcer og samtidig skal udfylde rollen som myndighed, der arbejder inden for nogle klart definerede opgaver og rammer. I relation til kollegaerne, hvor medarbejderne skal kunne samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske skel for at opsøge de bedste løsninger, men samtidig skal kunne vide, hvor deres egen faglighed slutter og andres begynder. I relation til lederne, hvor kontrol og tjeklister erstattes af meningsfulde pejlemærker og tillid til, at den enkelte medarbejder træffer de gode beslutninger. I relation til de mange aktører uden for velfærdsorganisationerne, hvor medarbejderne skal turde afgive kontrol og skabe plads til, at andre spiller med samtidig med, at de oftest sidder med ansvaret for, at tingene lykkes. Det er i særdeleshed arbejdet med den enkelte borger, der stiller nye krav. Der vil i højere grad blive brug for kompetencer inden for pædagogik og coaching. Nye Lederroller Med nye medarbejderroller følger naturligvis også nye lederroller. I den gamle kommune (2.0) har den dygtige leder i mange år været én, der kunne manøvrere i stadig strammere budgetter og som har kunnet formå at presse medarbejderne til at løbe en smule hurtigere for hvert år. Stram styring har således længe stået øverst på dagsordenen blandt lederne. Budgetterne skal holdes, arbejdsgangene effektiviseres, ydelserne standardiseres og organisationen professionaliseres. Og i store træk har den tilgang sejret. Men nye udfordringer tegner sig i horisonten. Udfordringer, der ikke udelukkende kan løses via mere effektivisering og flere LEAN initiativer. Her tænkes specielt på det skisma, der på den ene side tilskønner ønsket om bedre velfærd og på den anden side erkender de strukturelle problemer, der i sidste ende skaber en ikke bæredygtig økonomi. Derudover har Kommunen 2.0 måttet spille fallit over for en stor gruppe i befolkningen, der ikke oplever, at de passer ind i den nuværende indretning af velfærden. Eksempelvis kronisk syge, der ender på passiv forsørgelse. Etniske minoriteter med sociale og faglige kompetencer, der ikke bliver bragt i spil. Ældre, der forsvinder fra samfundets radar som en ressource når de forlader arbejdsmarkedet. Fælles for disse eksempler er, at de i Kommunen 2.0 er blevet set som problemer og udgiftsposter. Med Ringkøbing-Skjern Kommunes nye borgersyn/ressourcesyn ses disse eksempler ikke som problemer, men som ressourcer uudnyttede ressourcer. Den gode leder i Kommunen 3.0 formår netop at sætte samfundets uudnyttede ressourcer i spil. Lederen skal flytte sig fra stram styring og klassisk forvaltnings tankegang til i stedet at sætte sig i spidsen for at drive udvikling i tæt relation med

18 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 18 andre. Her tænkes specielt på udvikling i forhold til tværgående samarbejde i kommunens sektorer og fagområder - med det fælles mål at understøtte borgernes muligheder for at skabe det gode liv for sig selv og for andre. Det bør understreges, at fremtidens ledere i Kommunen 3.0 ikke uden videre kan/skal ligge økonomistyringen på hylden eller fjerne fokus fra effektiviseringer. Derimod skal de tilføje nye principper, opgaver og kompetencer til lederprofilen. I samarbejde med Ugebrevet Mandag Morgen, har en række velfærdsaktører formuleret en række principper, som sætter centrale pejlemærker for ny velfærdsledelse på spidsen: 2 1. Velfærdslederen arbejder systematisk med, at borgerne er aktive medskabere af velfærden. Borgernes levede liv er udgangspunktet for velfærden. Det betyder, at velfærdslederen skal indrette indsatser, systemer, arbejdsgange og målinger efter, at borgerne selv er med til at udvikle velfærden. 2. Velfærdslederen dyrker den fælles forståelse af kerneopgaven. Velfærd, der gør en forskel for borgerne, og som medvirker til at løse de grundlæggende velfærdsudfordringer, skabes, når forskellige aktører løser hver deres opgave med et fælles mål for øje. Det betyder, at velfærdslederen skal være tydelig omkring, hvordan den enkeltes opgave spiller ind i forhold til den store opgave. Det gælder over for såvel medarbejdere som samarbejdspartnere uden for organisationen. 3. Velfærdslederen bringer alle ressourcer i spil. Ressourcer antager mange former og findes i alle afkroge og sprækker. Men de skal anerkendes for at blive forløst. Det betyder, at velfærdslederen skal kunne identificere og engagere meget forskellige ressourcer både i og uden for egen organisation. 4. Velfærdslederen forener ledelse indad og udad. Borgernes liv går på tværs af sektorer. Derfor er de fleste velfærdsopgaver tværgående, og løsninger kræver, at flere forskellige aktører arbejder sammen. Det betyder, at velfærdslederen skal motivere og engagere personer, som velfærdslederen ikke har formel ledelsesret over, og være bindeleddet mellem interne og eksterne processer og logikker. 5. Velfærdslederen inviterer til, fastholder og faciliterer ligeværdige og forpligtende relationer. Velfærd skabes i relationer mellem mennesker. Det betyder, at velfærdslederen skal skabe og dyrke stærke relationer internt og eksterne. Men det betyder også, at velfærdslederen skal arbejde for at skabe relationer mellem andre, f.eks. borgeren og dennes netværk. 6. Velfærdslederen påvirker og påvirkes af borgere og samarbejdspartnere. Forskellige aktører har ofte forskellige perspektiver på samme udfordring, og derfor ser de sjældent ens på løsningen. Det betyder, at velfærdslederen skal arbejde med at sætte retning frem for at detailstyre. Det kræver nogle gange, at velfærdslederen træder et skridt tilbage for at undgå at stå i vejen for, at andre aktører er med til at definere, hvordan opgaven løses. 7. Velfærdslederen stjæler med arme og ben. Selv om udfordringer og løsninger er kontekstafhængige, er der ofte inspiration at hente udefra. Det betyder, at velfærdslederen skal sikre 2 Leder på kanten, Mandagmorgen (2014)

19 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 19 sig et bredt indtryksfelt og orientere sig efter konkrete erfaringer, tendenser og strømninger både internt, hos naboen, i den anden ende af landet og internationalt. 8. Velfærdslederen indtager skiftende roller alt efter sammenhængen. Velfærd skabt i samspil kan ikke styres efter en klassisk styringskæde fra A til Z. Det betyder, at velfærdslederne skal lede i flydende positioner og kunne navigere i forskellige roller nogle gange efter en detaljeret plan, andre gange på en kvalificeret anelse om den bedste fremtidige kurs. Som det tydeligt fremgår af de 8 punkter, fokuserer principperne ikke på klassiske ledelseskompetencer, men søger i stedet at tilføje og udvide ledelsesopgaven. Principperne skal ikke ses som en egentlig implementeringsplan eller tjekliste, men nærmere som et idé- og debatoplæg. Med udgangspunkt i de 8 principper, har Mandag Morgen ligeledes i samarbejde med en række velfærdsaktører, søgt at sætte navn på nye lederroller, der illustrerer egenskaber, værdier, kompetencer, tilgange og værktøjer som lederne kan bringe i spil, når ny ledelse skal fra tanker til handling. Lederen skal være: Udforsker, der leder på grundlag af kvalificerede fornemmelser og anelser fremfor på grundlag af manualer og retningslinjer. Udforskeren er ikke bange for at være tydelig om usikkerheden. Initiativdyrker, som tør sætte initiativer i gang uden at vide, hvor de ender. Det gælder både egne og andres initiativer, og initiativdyrkeren er opmærksom på ikke at stå i vejen. Meningsskaber, som formår at engagere og motivere såvel egen organisation som borgere og samarbejdspartnere omkring kerneopgaven. Netværkssmed, som er god til at tænke andre aktører ind i opgaveløsningen. Netværkssmeden har et skarpt blik for, hvordan forskellige ressourcer og faglighed kan bringes positivt i spil. Effektjæger, som holder øje med økonomi, delmål og leverancer. Effektjægeren udvikler de eksisterende redskaber og styringsværktøjer, så de understøtter den overordnede kurs, uden at de bliver et mål i sig selv. Nye Politikerroller En ny forståelse af kommunens rolle tilsat nye roller for såvel borgere, medarbejdere og ledere, betyder også ændrede roller for kommunens politikere. Ifølge Professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet, skal fremtidens lokalpolitiker i højere grad til at påtage sig det politiske lederskab, sætte dagsordenen og definere de brændende platforme, som det lokale område har de skal mere ud af rådhuset og arbejde meget tættere sammen med borgerne, de lokale virksomheder, civilsamfundets

20 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 20 organisationer og medarbejdere. De skal skabe et billede af, at det er dem, som spotter og identificerer problemerne, designer nye, innovative løsninger og bringer lokalsamfundet videre. 3 Man kan måske med rette argumentere for, at netop denne jobbeskrivelse altid har været gældende for lokalpolitikeren. At politikernes arbejde altid har været ude blandt borgerne i bestræbelserne på at få ideer til at opstå og indfange stemninger. Kommunen 2.0 har bare ikke været særlig god til at underbygge eller forstå denne rolle. I slipstrømmen på hele New Public Management-bølgen, har byrådet reelt indtaget en rolle som en slags bestyrelse i A/S Kommunen, hvor fokus i højere grad har ligget på administrative opgaver frem for politikinnovation. Hermed ikke sagt, at politikerrollen i kommunen 3.0 helt kan se sig fri for kontrollant- og drifts-rollen, hertil er Styrelsesloven og de nuværende organisationsformer for rigide. Alligevel bør det være op til en politisk overvejelse om man ønsker en fortsættelse af politikerrollen som administrativ supersagsbehandler med fokus på enkeltsager og daglig drift, eller om man ønsker en politikerrolle som politikskabende og målsættende med fokus på politisk lederskab. Den gode politiker i Kommunen 3.0 påtager sig rollen som velfærdsleder med fokus på samskabelse og politisk lederskab. Politikerne er valgt som borgernes repræsentant til at tilbyde problemdiagnoser og anvise retning hvad kan og bør gøres. Skal Kommunen 3.0 kunne realiseres, har Ringkøbing-Skjern Kommune brug for politikere, der løfter denne rolle. Nye borgerroller Kernen i Ringkøbing-Skjern kommunes nye borgersyn er tilgangen til borgerne som aktive, ressourcestærke medborgere, der selv tager ansvar i egen og andres velfærd. Borgerne er som udgangspunkt de fremmeste eksperter i deres eget liv, og har derfor selv et ansvar for at finde vejen til det gode meningsfulde liv. Sigtet er, at de borgere, der kan bidrage selv ved aktivt at tage del i eget liv, skal gøre det. Dermed beror Den aktive borger på, at den enkelte borger i Ringkøbing-Skjern Kommune tager et større medansvar i egen og andres velfærd. 3 Kommunalpolitikeren er i eksistentiel krise, Mandagmorgen (feb. 2013)

21 Den a k t i v e b o r g e r S i d e Opsamling på del I Den aktive borger repræsenterer et paradigmeskifte i måden at anskue forholdet mellem kommune og borger. Tidligere har Ringkøbing-Skjern Kommune set sig selv i en rolle som serviceleverandør, der på bedste vis søgte at levere en god service til sine kunder. Den aktive borger er et opgør med denne tankegang. I stedet for at se borgerne som kunder, ønsker Ringkøbing-Skjern Kommunen i højere grad at se borgerne som aktive, ressourcestærke medborgere, der selv kan og vil tage ansvar i egen velfærd. Den aktive borger er samtidig et opgør med den traditionelle ressourcedefinition, der primært har været defineret ud fra en økonomisk optik. I stedet ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune, at ressourcer defineres meget bredere vores borgere, vores foreninger, vores virksomheder, vores natur, vores fællesskab osv. - listen er lang. Et paradigmeskifte i opfattelsen af, hvad en kommune er og hvilke opgaver den skal løfte, har naturligvis stor indvirkning på de roller og arbejdsopgaver kommunens medarbejdere skal indtage. Det står klart, at hvis kommunens rolle ændres, så ændres medarbejdernes, ledernes og politikernes roller ligeså. Kort fortalt, skal kommunens medarbejdere flytte sig fra servicerollen og i stedet indtræde i rollen som facilitator, brobygger og samskaber. Deres fornemste opgaver bliver at understøtte meningsfulde fællesskaber, og sammen med den enkelte borger forsøge at forløse uudnyttede ressourcer og sætte disse ressourcer i spil på nye måder. I figuren herunder ses en illustration, der indrammer paradigmeskiftet og dets forhold til den aktive borger og tilhørende nye medarbejder-/leder-/politiker-roller. Borgerne er aktive, ressourcestærke medborgere, der selv kan og vil tager ansvar for egen velfærd. Paradigmeskifte hos kommunen Fra servicerolle til facilitatorrolle Nye roller for medarbejdere, ledere og politikker.

22 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 22 Del II 5.0 Den aktive borger i Sundhed og Omsorg Tankerne i Den aktive borger bygger på en vision, hvor den grundlæggende forståelse af, hvad en kommune egentlig er, gentænkes. Et sådan paradigmeskifte forudsætter en kulturændring såvel internt i den kommunale organisation som hos den enkelte borger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er således ud fra præmissen om, at kulturændringer ikke sker over night, at Sundhed og Omsorg skal forsøge at konkretisere de overordnede tanker ned i hele organisationen. Det bør understreges, at de tanker, der bliver præsenteret i dette afsnit, på nuværende tidspunkt blot fungerer som idéoplæg. Der er således behov for yderligere input, debat og konkretisering før en egentlig implementeringsplan kan udarbejdes. Visionen som fundament Det er altafgørende at konkretiseringen af Den aktive borger i Sundhed og Omsorg følger de samme grundlæggende visionstanker, som udstikkes på det overordnede niveau altså kommunen som helhed. Her tænkes specielt på de to tværgående politikker, Det gode liv og Vækst & Udviklingspolitikken, som er de to hovedspor kommunens vision (Naturens Rige) og Direktionens Strategiplan følger. Øvelsen bliver herved, med udgangspunkt i Sundhed og Omsorgs kerneopgaver, at konkretisere Den aktive borger. Det er således med udgangspunkt i præmissen om kommunens borgere som aktive, ressourcestærke borgere, der selv tager ansvar, at Sundhed og Omsorg kan præcisere kommunens nye rolle på sundhed- og ældre området. Den Aktive Borger som forudsætning og mål Begrebet Den aktive borger skal ses både som en forudsætning for fremtidens opgavevaretagelse i Sundhed og Omsorg, men også som et egentligt mål. Hvis målet om den faciliterende kommune, der anser brobygning og rammeskabning som sine fremmeste opgaver, skal realiseres, er det nødvendigt, at kommunens borgere påtager sig et større ansvar i eget og andres liv. Omvendt er det tilsvarende vigtigt, at kommunen kigger indad og påtager sig et tilsvarende større ansvar. En forløsning af det potentiale, der ligger i den aktive borger sker kun, hvis arbejdsgangene hos kommunens medarbejdere er centeret om den nye rolle som facilitator. Det grundlæggende spørgsmål er derfor, hvordan Sundhed og Omsorg kan understøtte borgernes muligheder for at spille en mere aktiv rolle i egen og andres velfærd?

23 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 23 Den aktive borger er en ressource, som vi hidtil ikke har været gode nok til at udnytte. Det er vi nødt til at ændre på nu, hvis velfærdsniveauet skal vedblive højt. Men den aktive borger er ikke kun en nødløsning på Ringkøbing-Skjern Kommunes aktuelle og fremtidige udfordringer. Den aktive borger er også et mål i sig selv. I henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes vision - Naturens Rige tror vi på, at et liv i balance skabes via nærvær i lokalsamfundet og masser af sport og kultur. Vi er derfor ikke bange for at puffe blidt til folk, så de kommer med i de aktives klub 4. Hermed ikke sagt, at kommunen ved bedst, hvordan den enkelte borger lever det gode liv tværtimod skal kommunens fornemste opgave være at slippe borgerne fri, så de selv har mulighed for at leve det gode liv, men med kommunen som en aktiv medspiller - hvis det skulle blive nødvendigt. Mulige mål og indsatser Herunder er oplistet 3 mulige mål-overskrifter, der alle bygger på tankerne om Den aktive borger. Disse overskrifter bør derfor stå (evt. sammen med andre) som fundament i implementeringen og konkretiseringen af Den aktive borger i Sundhed og Omsorg. Det bør dog understreges, at de 3 overskrifter ikke nødvendigvis har samme vægtning i forhold til fokus og indsats. Umiddelbart vil de to første overskrifter spiller den største rolle. Hverdagsrehabilitering/hjælp til selvhjælp: Fokus skal flyttes fra kompensation til træning med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. Kommunens medarbejdere skal lære at motivere og coache borgeren. Medborgerskab/frivillighed: Traditionelt har foreningslivet i Danmark spillet en stor rolle særligt på områder som sport og kultur. Ringkøbing-Skjern Kommune ligger tilmed over gennemsnittet i andelen af borgere, der engagerer sig i frivilligt arbejde. Ikke desto mindre kan vi blive bedre - specielt til aktivt at inddrage de eksisterende foreninger i lokalområdet. Skal dette lykkes, kræver det i stor stil, at kommunens medarbejdere tænker ud af boksen og agerer brobygger mellem borger, kommune og foreninger. Velfærdsteknologi som redskab: Teknologiske løsninger åbner for en helt ny rolle til borgeren, når man snakker velfærd. Patienter, der selv måler deres lungekapacitet. Ældre borgere, der via telemedicin selv måler vægt, puls og blodtryk. Borgere, der via spiserobotter selv styrer dagens måltider. Eksemplerne er talrige, og der vil kun blive flere i de kommende år. Anvendelsen af velfærdsteknologi bør altid følge argumentet om at gøre borgerne mere selvhjulpne og herre i eget liv længst muligt. 4 Naturens Rige, politisk vision

24 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 24 De tre ovenfornævnte tiltag er bestemt ikke fremmede i Sundhed og Omsorg - tværtimod. Tankerne inden for rehabilitering, medborgerskab og velfærdsteknologi har spillet en markant rolle i Sundhed og Omsorg de senere år. Man kan derfor med rette sige, at vi er i gang. Men samtidig kan vi også konstatere, at vi bestemt ikke er i mål og at der fortsat mangler hårdt arbejde før potentialet i disse tiltag er fuldt udnyttet. Det er vigtigt at holde for øje, at indsatser ikke per automatik fører til succes. Vi kan ikke sige, at nu skal borgerne til selv at løfte flere opgaver. Paradigmeskiftet bør starte hos os selv. I den forbindelse er der en række punkter, der i særlig grad bør fokuseres på: Fra det aktiverende system til Den aktive borger: Der er behov for et opgør med systemtænkningen. Det er svært uforenelig at tage udgangspunkt i systemets rammer i arbejdet med aktive borgere. I stedet bør udgangspunktet være den enkelte borger og dennes vilkår og forudsætninger. Efterfølgende kan man rette blikket mod systemet og se på, hvad det kan gøre for at understøtte borgerens aktivitet. Fra uafhængighed til forbundenhed: Aktivitet styrkes, når borgeren er aktiv sammen med andre borgere såvel organiseret som individuel regi. Derfor skal rammerne understøtte, at borgerne indgår i et væld af relationer familie, lokalområdet, fritidsaktiviteter og arbejde. Fra opgavefordeling til redefinerende opgaver: Borgere, frivillig, teknologiske løsninger m.v. kan og skal ikke løse præcis de samme opgaver, som hidtil har været løst af offentlige medarbejdere. Vi skal gentænke opgaverne ud fra borgernes egne ressourcer og livssituation. Hvis ikke det sker bliver arbejdet med aktive borgere blot en øvelse, hvor aben flyttes rundt. Fra os og dem til vi : Både borgere, ledere og medarbejdere i den offentlige sektor har en tendens til at tale om hinanden som os og dem. Det er uproduktivt. Den offentlige sektor er borgerne og borgerne er den offentlige sektor. Det er med andre ord et fællesskab, hvor rettigheder og pligter går hånd i hånd. Vi skal væk fra at tænke velfærd alene som en ydelse, der leveres af en afsender til en modtager. Velfærd er et resultat, som vi skaber sammen. I figuren herunder ses forholdet mellem Den aktive borger og de grundbestanddele, der repræsenterer konkretiseringen i Sundhed og Omsorg. Som det fremgår af figuren, skal den aktive borger ses i centrum, og dermed forudsætningen for de 4 mål.

25 Den a k t i v e b o r g e r S i d e 25 Figur 2 Den aktive borger i centrum I henhold til kommunens politiske vision og Direktionens Strategiplan, ser Sundhed og Omsorg Den aktive borger som henholdsvis forudsætning og mål i forhold til at stræbe efter det gode liv i Danmarks største kommune. En vigtig pointe er dog værd at fremhæve i forhold til arbejdet og diskussionen om Den aktive borger. Nemlig at krav om aktivitet hos den enkelte borger ikke må blive en eksklusionsmekanisme eller et argument for at undlade at hjælpe de, der virkelig har behovet. De fleste borgere kan udnytte flere af sine ressourcer specielt hvis de hjælpes lidt på vej, men der vil stadig være en stor gruppe borgere, der har behov for det, vi kan kalde traditionelle offentlige velfærdsydelser. Man kommer derfor ikke uden om, at velfærden differentieres og prioriteres, så indsatser matcher behovene. Bud på Den aktive borger i Sundhed og Omsorg I det følgende afsnit gives et muligt bud på, hvordan Den aktive borger konkret kan gribes an i Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afsnittet præsenterer en model, der i sin opbygning minder om en egentlig politik. Modellen har til hensigt at skabe overblik over forholdet mellem Den aktive borger, Ældrepolitikken, Politikken for det gode liv samt den politiske vision. Øverst i modellen præsenteres den politiske visionen Naturens Rige. Det er i dette niveau, at rammerne og retningen for paradigmeskiftet (fra serviceyder til facilitator) udstikkes. Det er således Visionen, der danner det overordnede grundlag for Den aktive borger i Sundhed og Omsorg. I de to kasser umiddelbar under præsenteres Politikken for det gode liv og Sundhed og Omsorgs sektorpolitik, Ældrepolitikken. Herefter præsenteres rapportens 5 mulige mål. Disse mål repræsenterer dermed en konkretisering af Den aktive borger i Sundhed og Omsorg. De 5 mål er ligeledes opdelt i et internt spor og et eksternt spor, hvilket anskueliggør de to implementeringsspor jf. side 33. De 5 mål forsøger at indfange begge aspekter i forhold til den aktive borger nemlig borgeraspektet, hvor borgerne selv skal tage større ansvar, men også kommuneaspektet, hvor kommunen og medarbejdernes opgavetilgang skal understøtte den aktive borger.