Livet efter kræft. et kursusforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet efter kræft. et kursusforløb"

Transkript

1 Livet efter kræft et kursusforløb 1

2 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er baseret på Sundhedsstyrelsens definition af patientuddannelse, dog afgrænset til kun at omhandle den gruppebaserede patientuddannelse, der er målrettet patienter og eventuelt pårørende. Sundhedsstyrelsens definerer en patientuddannelse således:»undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan være sygdomsspecifik og rettet til patienter med en given sygdom eller generel rettet til patienter med forskellige sygdomme.«(sundhedsstyrelsen, 2009). Uddannelsens formål et med kursusforløbet er, at deltagerne tilegner sig en forståelse for sygdommen, behandlingsmuligheder og sammenhængen mellem livsstil, funktionsniveau og livskvalitet, således at de bliver i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til at have en hverdag med kronisk sygdom. Desuden er formålet, at deltagerne opnår forståelse for deres livssituation og på sigt opnår en acceptabel livskvalitet. et er desuden, at deltagernes funktionsniveau øges gennem fysisk aktivitet, hvilket kan være med til at dæmpe symptomerne og øge deres livskvalitet. At deltagerne orienteres om sygdommen kræft samt de forskellige behandlingsformer og senfølger, som en kræftsygdom og en behandling kan medføre. At deltagerne orienteres om forskellige handlemuligheder i forhold til at håndtere fysiske, psykiske og sociale reaktioner på sygdommen. At deltagerne orienteres om de tilbud, som kan tilbydes borgere med følger efter kræftsygdom. At deltagerne orienteres om og introduceres til Helbredsprofilen, og hvordan denne kan bruges i relation til sygdommen kræft, f.eks. i forhold til at søge viden om 2

3 sygdommen, selvmonitoreringsværktøjer, handleplanskabeloner, e-learning elementer osv. At deltagerne får mulighed for at indgå i dialog med hinanden og får mulighed for at danne netværk med henblik på at støtte hinanden efter kursusforløbet. Pædagogik Uddannelsen skal baseres på de sundhedspædagogiske principper, dvs. at der lægges stor vægt på deltagerinvolvering og inddragelse af borgerne i undervisningen. For eksempel skal der i prioriteringen af antal emner afsættes tid til deltagerinvolvering og medindflydelse på undervisningen. Det vil sige, at det er vigtigere at prioritere involveringen af borgerne og deres egne erfaringer i undervisningen frem for at nå flest mulige emner. Det vil endvidere være vigtigt at skabe rammer for dannelse af netværk og dialog for deltagerne. Læs yderligere om principperne for sundhedspædagogik på Region Sjællands hjemmeside: 6fte_Principper-sundhedsudd_RS_web.pdf Undervisningsform Kursusforløbet er gruppebaseret. Der skal være en tovholder, der deltager som gennemgående kursuskoordinator, og som skal være med til at sikre sammenhæng. Kursuskoordinationen består bl.a. i at sikre løsning af de praktiske problemer under kursets afvikling samt at facilitere selve kursusprocessen (se bilag). Tovholderen skal have en generel viden om, hvordan man kan lære at håndtere et liv med kræftsygdom. Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af undervisernes faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. Krav til undervisere på patientuddannelser Den fagspecifikke undervisning varetages af fagpersoner, som er uddannet inden for området eller på anden måde er kvalificeret til at varetage undervisningen. Det tilstræbes at undervisere har den sundhedspædagogiske uddannelse som er udbudt af Region Sjælland. 3

4 Hvem kan henvise til patientuddannelsen? Det vil være en sundhedsfaglig medarbejder på sygehuset, i kommunen eller egen læge, der vurderer, hvorvidt borgeren tilhører målgruppen og kan henvise dertil. Ligeledes kan borgeren selv henvende sig. Optagelse på kurset forudsætter en individuel kommunal vurdering. I øvrigt henvises til den Regionale metode for systematisk behovsvurdering (er under udvikling). Den individuelle opstartskontakt kan enten foregå telefonisk eller ved borgerens fremmøde. et med den individuelle samtale er: et er at sikre, at borgere falder indenfor målgruppen. At samstemme motivation og forventninger, samt diskutere deltagerens individuelle mål. Deltagerantal Der kan deltage max. 14 deltagere inklusiv pårørende på et forløb. Der tilstræbes at der er min. 10 deltagere tilmeldt, for at et forløb kan oprettes. Kursusforløbets hyppighed Optimalt bør kursusforløbet kunne tilbydes løbende i en af de tre kommuner når der er tilstrækkeligt tilmeldte. Fortrinsvis deltager man i egen kommune. Hvis der er særlige forhold har man mulighed for at deltage i én af de andre kommuner. Mulighed for at gentage kursusforløbet Det vil som udgangspunkt kun være muligt at deltage i forløbet én gang. Afbrydes deltagelse i forløbet ved en forværring af sygdommen, vil det dog være muligt at påbegynde forløbet igen. Hvorvidt det vil være relevant at begynde forfra på forløbet eller kun deltage i manglende temaer vurderes i hvert enkelt tilfælde. Beskrivelse af målgruppen for kursusforløbet Kurset er rettet til borgere over 18 år med kræftsygdom. En pårørende kan også søge optagelse. Der er tale om kræftrehabilitering jf. forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Tilbuddet kan rumme deltagere med forskelligt 4

5 erfaringsniveau i forhold til at leve med en kræftsygdom og som har behov for at orientere sig om livet herefter. Kurset retter sig til den kræftramte men pårørende kan også melde sig som kursister. Kursusforløbet er målrettet personer, der kan forstå dansk. Evaluering af kursusforløbet Der vil være registrering af fremmøde ved hver undervisningsgang. Kursusforløbet evalueres ved standardiserede spørgeskemaer. Her måles deltagernes tilfredshed med forløbet. Ligeledes vil SF12 bliver benyttet i forhold til at måle deltagernes livskvalitet før og efter kursusforløbet. Man afventer Regionens udvikling af monitoreringsredskaber. Opbygning og varighed af forløbet Kurset er opbygget over en række temaer og varer 7 uger plus opfølgning. Undervisningsforløbet består af 10 kursusgange, med efterfølgende fysisk aktivitet. Hver undervisningsgang varer ca. 2 timer, inkl. pause. Herefter vil være 1 times fysisk aktivitet inklusiv omklædning efter hvert. Der vil være 4 kursusgange som består af udelukkende fysisk aktivitet (se oversigten). Kursusforløbet tilbydes primært i dagtimerne. Det anbefales, at temaerne tilbydes i den rækkefølge, som det er vist i oversigten over forløbet, men det vil være op til tovholderen, som står for organiseringen af kursusforløbet, at planlægge spredningen af temaerne over den periode, som forløbet varer. 5

6 Oversigt over kursusforløbets temaer Kursusgang Tema Fysisk aktivitet 1 At leve med kræft - Introduktion - Sygdomsforståelse 2 Fysisk aktivitet og kræft - Fysisk aktivitet og kræft 3 Livsstil og kræft 4 Handleplaner - Livsstilsfaktorers betydning ved kræft - Opsætning af mål og introduktion til handleplaner 5 Kendskab til lovgivningen i det sociale system - Orientering om rettigheder og muligheder indenfor sociallovgivningen 6 Hvad kan kommunerne og patientforeningerne tilbyde? - Orientering om tilbud og kontaktoplysninger 8 Psykiske reaktioner - Psykiske reaktioner ved kræft 9 Forandringer i relationerne - Hvordan kan relationerne ændres ved kræft 7 Lindring 10, 11, 12, 13 - Mulighed for at lindre smerter og andre gener. 2 uger med fysisk aktivitet to gange om ugen. 14 Opsamling og evaluering - Opsamling og evaluering af forløbet Opfølgende møde efter 3 mdr. - Opfølgning på handleplaner Opfølgende møde efter 6 mdr. - Opfølgning på handleplaner 6

7 Kursusforløbets aktivitetsdel et er at deltagerne bliver motiveret til livslang fysisk aktivitet og i forløbet får styrket og fastholdt deres fysiske funktionsniveau. At give muligheden for at afprøve fysisk formåen og forskellige motionsformer i trygge omgivelser. At deltagerne lærer at tackle deres eventuelle angst generelt og under motion. At inspirere og motivere til fastholdelse af nye motionsvaner. At bibringe deltagerne viden om betydningen af livsstil og adfærd mhp. på sundhedsfremme og forebyggelse. At forbedre den fysiske arbejdskapacitet. At deltagerne er fysisk aktive mellem undervisningsgangene. At deltagerne opnår bevægeglæde og motiveres til motion i hverdagen. Aktivitetsdelen foregår både inden- og udendørs. De emner, som kan indgå er: Dynamiske styrketræningsøvelser. Kredsløbstræning. Udspændingsøvelser- og afspændingsøvelser. Afprøvning af forskellige træningsredskaber og aktiviteter, f.eks. stavgang, samt skridttæller mv. Introduktion til træningsdagbog og træningsplan som værktøjer til at opnå fastlagte mål. Hvordan får man opøvet en hverdagsrutine, hvor motion indgår som en naturlig del? Metoder til afspænding, herunder meditation, mindfullness, yoga mv. afprøve øvelser i praksis. (er der undersøgelser, der viser samme effekt som aktive øvelser?). Den fysiske aktivitet kan foregå både med kommunale og frivillige undervisere. 7

8 Varighed Fysisk aktivitet 2 gange om ugen a 1 times varighed i 7 uger. 8

9 At Leve med kræft et er, en introduktion til forløbet og den sundhedspædagogiske tilgang, som forløbet er baseret på. Desuden er formålet at deltagerne tilegner sig en forståelse for deres sygdom. At deltagerne introduceres til forløbets indhold At deltagerne bliver præsenteret for hinanden. At deltagerne får drøftet og diskuteret hvordan det er for dem at leve med kræft. At deltagerne drøfter hvordan man kan genoptage sine daglige gøremål, fritidsliv og arbejdsliv. At deltagerne diskuterer forståelsen af de sammenhænge der kan være mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt. At deltagerne introduceres til Helbredsprofilen. De emner, der kan indgå er: Velkomst Præsentation af forløbet Afstemning af forventninger i forhold til temaer i kursusindhold, fortrolighed, fysisk aktivitet medvidere - også mellem deltagerne. Drøftelse af metoder til at håndtere symptomer i hverdagen. At deltagerne får drøftet hvordan de bliver i stand til at vurdere deres helbredstilstand og søge den sundhedsfaglige hjælp, som vil være relevant i forhold til tilstanden. 9

10 Fysisk aktivitet og kræft et er, at deltagerne præsenteres for forskellige muligheder for gennem motion og bevægelse at afhjælpe og lindre symptomer eller eventuelle følgevirkninger af en kræftsygdom, medicin eller operation, og hvordan motion og bevægelse kan være en måde at opnå velvære og overskud på. At deltagerne får en viden om den fysiske aktivitets indflydelse på hvordan kroppen fungerer. At deltagerne introduceres til metoder til at vurdere grænserne for deres egen fysiske formåen At deltagerne introduceres til velegnede former for fysisk aktivitet i forhold til deres kræftsygdom -herunder sport. At deltagerne får en forståelse for egen motivations indflydelse på aktivitetsniveauet. At deltagerne præsenteres for fysiske øvelser, der kan afhjælpe og/eller lindre symptomer eller følgevirkninger af en kræftsygdom, medicin eller operation. At deltagerne motiveres til motion. De emner, som kan indgå er: Sammenhængen mellem motion, velvære og helbred. Typiske symptomer på kræft eller følgevirkninger - og hvordan motion kan reducere disse. Valg af motionsform ift. kræftsygdom, forslag til modificering af kendte motionsformer iht. den enkeltes behov og ønsker. Metoder til afspænding, herunder meditation, mindfullness, yoga mv. 10

11 Livsstil og kræft et med modulet er, at deltagerne opnår en forståelse af livsstils betydning for kræftsygdomme og følgevirkningerne deraf. At deltagerne får en forståelse for livsstilsfaktorers betydning i forhold til kræft. At deltagerne får en forståelse for sammenhængen mellem mad, deres egen energi og helbred. At deltagerne præsenteres for råd om madvaner i forhold til at tage på i vægt/tabe sig. De emner, som kan indgå, er: Orientering om sammenhæng mellem mad, energi og helbred. Drøftelse af sammenhængen mellem kræft og alkohol, rygning, stress mv. Afstemning af madvaner ift. sygdomsforløb. Hvordan tager man på i vægt, hvordan fastholder man sin vægt, og hvordan taber man sig? Håndtering af smagsforandringer, kvalme mv. i forbindelse med kemoterapi. Hvor får man information om rigtig mad i forhold til kræft. Helbredsprofilen og dens monitoreringsværktøjer 11

12 Handleplaner: et er at deltagerne får kendskab til handleplaner som værktøj til at opfylde personlige mål. At deltagerne introduceres til handleplaner som værktøj. At deltagerne introduceres til målsætning (kortsigtede vs. langsigtede). At deltagerne begynder at fastlægge, hvilke mål de vil sætte sig for fremtiden og forsøge at udarbejde deres egen handleplan. De emner, som kan indgå er: Introduktion til handleplaner som værktøj. Introduktion til Helbredsprofilen. Introduktion til Lær at tackle. 12

13 Kendskab til lovgivningen i det sociale system: et er at deltagerne får kendskab til relevant lovgivning, herunder hvilke rettigheder man har, når man har en kronisk sygdom, og hvor man kan søge om hjælp til at få besvaret spørgsmål eller løst problemer, som kan opstå i forbindelse med kræft. At deltagerne kender til rettigheder, regler og lovgivning, som de kan få brug for i forbindelse med følger efter deres sygdom At deltagerne ved, hvor de kan søge hjælp til at løse forskellige sociale problemstillinger. At deltagerne kender til, hvordan det sociale system fungerer og ud fra hvilket grundlag kommunerne foretager vurderinger og beslutninger. At deltagerne får drøftet, hvilke forholdsregler de skal tage i forbindelse med afholdelse af ferie og udenlandsrejser. At deltagerne får redskaber til at bevare og tilpasse tilknytning til arbejdsmarkedet. De emner, som kan indgå, er: Sygedagpengelovens regler Medicintilskud: Regler omkring medicintilskud, tilskuddet størrelse, definition af kronikertilskud mv. Hjælpemidler Handicapparkeringskort. Hjemmepleje: Mulighederne for praktisk hjælp fra kommunen. Orientering om kommunernes arbejdsområde: Hvordan beregner/vurderer kommunen den enkeltes behov for hjælp/støtte? Hvorfor kan det være svært at gennemskue, hvorfor nogle kan få hjælp, og andre ikke kan? Rejseregler: Sundhedskort (blåt og gult), indlæggelser og rejser mv. Psykologtilbud: Hvad skal der til for at få psykologhjælp? Henvisning via egen læge mv. Anden hjælp ved kritisk sygdom. 13

14 Hvad kan kommunerne og patientforeningerne tilbyde? Dette tema er, en kort introduktion til deltagerne af relevante tilbud i kommunerne og de tilbud, som Kræftens Bekæmpelse kan tilbyde. At deltagerne opnår en forståelse for, hvilke problemstillinger de kan få hjælp til at løse og hvor. De emner, som kan indgå er: Drøftelse af deltagernes behov for støtte. Orientering om de relevante tilbud, som kommunerne kan tilbyde. Eventuel viderebringelse af kontaktoplysninger på relevante nøglepersoner. Orientering om kriterier for at deltage i kommunernes tilbud, samt hvor og hvordan man tilmelder sig et tilbud. Orientering om hvad patientforeninger kan tilbyde. Orientering om eventuelle netværk i kommunen og mulighederne for at danne sociale netværk. 14

15 Psykiske reaktioner: et er, bliver bedre i stand til at mestre de psykiske reaktioner og andre problemstillinger, der kan følge af kræft. At deltagerne drøfter de psykiske reaktioner, de har oplevet og som kan ses i forbindelse med kræft og bliver i stand til at vurdere, hvorvidt en psykisk reaktion kræver at de bør søge hjælp. At deltagerne tilegner sig metoder til håndtering af angst, søvnløshed mv. At deltagerne snakker om, hvad det vil sige at leve med kræft i hverdagen, herunder omgivelsernes reaktion på kræft. At deltagerne får mulighed for at drøfte deres tanker om livet og døden. De emner, som kan indgå er: Reaktionen på sygdommen i de forskellige faser. Psykiske reaktioner, herunder krisereaktioner, angst mv. Motivation og barrierer for ændring af livsstil og vaner. Hverdagen med kræft. Deltagerne introduceres for de kognitive værktøjer på Helbredsprofilen, som kan bruges i forbindelse med håndtering af angst, søvnløshed mv. Hvordan kan man leve med kræft? Hvordan undgår man, at sygdommen overtager styringen af ens liv? Hvordan kan man få det bedste ud af livet på trods af sygdommen? Livssyn og spiritualitet, herunder meningen med livet, døden, tro og religion. 15

16 Forandringer i relationerne: et er, at deltagerne får mulighed for at mødes og drøfte hvordan relationer kan forandres som følge af kræftsygdom. At deltagerne opnår viden om de ændringer i relationen mellem personen med kræft og partner, familie og anden omgangskreds. Får idéer og metoder til at mestre eventuelle ændringer i relationen mellem personen med kræft og partner, familie og venner. De emner, som kan indgå er: Hvordan kan følgerne af kræft påvirke relationer og roller i et parforhold eller familien? Hvordan kan parterne i parforholdet og i familien finde et nyt ståsted, identitet og nye roller? Hvordan kan man finde alternative veje til løsning af de ændrede livsvilkår? Hvordan ændres kommunikationen i relationerne? Hvordan kan man støtte sin partner i at opnå bedst muligt funktionsniveau? Hvordan passer man på sig selv? Samliv og seksualitet Pårørendes bekymring og angst. 16

17 Lindring Hvad kan gøres for at lindre smerter og gener: et er, at deltagerne får ideer til at afhjælpe evt. følger af sygdom og behandling og til hvor der kan hentes hjælp. At deltagerne føler sig hjulpet i forhold til evt. gener. At deltagerne får kendskab til forskellige mulige indsatser for at dæmpe gener. At deltagerne opnår en forståelse for, hvordan de kan få hjælp. At deltagerne henter støtte og forståelse hos hinanden. De emner, som kan indgå, er: Hvad kan gøres? Hvilke tilbud findes? Hvad dækker begrebet palliation? Hvornår kan man have behov for en palliativ ind-sats? herunder henvisningskriterier m.m. Hvordan kommer man i kontakt med relevant behandlingsafdeling? 17

18 Opsamling og evaluering: et er at afslutte og evaluere forløbet. Desuden er formålet, at hver enkelt deltager gør sig sit mål for fremtiden klart og eventuelt benytter handleplaner som værktøj. At deltagerne får opstillet mål for fremtiden og fastlagt en handleplan i forhold til at nå de fastlagte mål. At deltagerne føler sig rustet til at arbejde videre med mål og handleplaner på egen hånd i fremtiden. At deltagerne får mulighed for at udtrykke hvad de har fået ud af forløbet og hvad de har manglet. De emner, som kan indgå er: Arbejde videre med mål og handleplaner Fastsætte mål og handleplaner for fremtiden. Hvordan kan man arbejde videre med mål og handleplaner på egen hånd? Hvordan fastholder man motivationen? Tanker om fremtiden. Evaluere forløbet og aflevere udfyldte spørgeskemaer. 18

Livet med hjertesygdom

Livet med hjertesygdom Livet med hjertesygdom - et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjertesygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er

Læs mere

Livet med hjerneskade

Livet med hjerneskade Livet med hjerneskade - Et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjerneskade. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Livet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND

Livet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND Livet med diabetes et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med diabetes - et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-50-7

Læs mere

Livet med flere kroniske sygdomme

Livet med flere kroniske sygdomme Livet med flere kroniske sygdomme et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med flere kroniske sygdomme et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave Trykt

Læs mere

Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb

Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Livet med et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 INDIVIDUEL OPSTARTSSAMTALE... 11 MODUL 1: AT LEVE MED HJERTESYGDOM... 13 MODUL 2: FYSISK TRÆNING OG HJERTESYGDOM...

Læs mere

Livet med hjertesygdom

Livet med hjertesygdom Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med hjertesygdom - et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland,

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst

Ansøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Livet med KOL. et kursusforløb SJÆLLAND

Livet med KOL. et kursusforløb SJÆLLAND Livet med KOL et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med KOL et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-53-8

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Livet med hjerneskade

Livet med hjerneskade Livet med hjerneskade et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med hjerneskade et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-47-7

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Årsmøde Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen PROJEKTLEDER: BODIL KLOBORG

Årsmøde Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen PROJEKTLEDER: BODIL KLOBORG Årsmøde 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen Hvordan startede det? Monofaglige og tværfaglige kompetencer, vi gerne ville have

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Livet med demens. et kursusforløb SJÆLLAND

Livet med demens. et kursusforløb SJÆLLAND Livet med demens et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med demens - et kursusforløb Copyright 2013 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2013 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-54-5

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

FÆLLES FOR alle kurserne

FÆLLES FOR alle kurserne FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Et stærkt liv med kræft

Et stærkt liv med kræft Et stærkt liv med kræft Efterår 2011 Afsluttende evalueringsrapport Holstebro Sundhedscenter Støttet af Kræftens Bekæmpelse Forord Kurset Et stærkt liv med kræft var i efteråret 2011 et tilbud til kræftramte

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien.

Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien. Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien. Program: 1.Livsstilshuset organisation og rammer: Baggrunden for etablering af Livsstils Huset. Målgruppen Rammer og organisatorisk struktur for Livsstils

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller

LÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller LÆR AT TACKLE Kronisk sygdom eller Kroniske smerter eller Angst og depression Kurserne giver dig inspiration og redskaber til at få en bedre hverdag. Du møder andre i samme situation. LÆR AT TACKLE kronisk

Læs mere

Livet med langvarige smerter

Livet med langvarige smerter Livet med langvarige smerter - et kursusforløb i smertehåndtering KKR SJÆLLAND Titel: Livet med langvarige smerter - et kursus i smertehåndtering Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland,

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Ydelsestype Forebyggelse og sundhedsfremme (12) Ydelsens lovgrundlag ydelsen Kriterier for at få Serviceloven 79 a tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at støtte borgerens evne til at klare sig selv bedst

Læs mere

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere. undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere