Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb

Transkript

1 Livet med et gruppebaseret efterbehandlingsforløb

2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 INDIVIDUEL OPSTARTSSAMTALE MODUL 1: AT LEVE MED HJERTESYGDOM MODUL 2: FYSISK TRÆNING OG HJERTESYGDOM MODUL 3: LIVSSTIL OG HJERTESYGDOM MODUL 4: FREMTIDEN MED HJERTESYGDOM MODUL 5: PÅRØRENDE TIL EN PERSON MED HJERTESYGDOM INDIVIDUEL EVALUERINGSSAMTALE LITTERATUR DELTAGERE I PROJEKTGRUPPEN

3 Introduktion Dette dokument beskriver et gruppebaseret efterbehandlingsforløb for personer med blodprop i hjertet og hjertekrampe, som i fagsprog hører under kategorien iskæmisk. Efterbehandlingsforløbet består af en kombination af teoretisk undervisning i emner som sygdomsforståelse, mad, motion, psykiske reaktioner, sociallovgivning mv. og et fysisk genoptræningsforløb. Beskrivelsen af det gruppebaserede efterbehandlingsforløb er målrettet underviserne på forløbet, men er skrevet i et sprog, således at den også kan læses af deltagerne. Efterbehandlingsforløbet tilbydes personer med iskæmisk på et sygehus i Region Sjælland, hvis de opfylder kriterierne for deltagelse i forløbet (se s.6). Forløbet er det samme på alle sygehuse i regionen, som tilbyder forløbet, og er en del af det samlede hjerterehabiliteringsforløb. Efterbehandlingsforløbet består af to individuelle samtaler, et gruppebaseret teoretisk undervisningsforløb og et gruppebaseret fysisk træningsforløb. Personer, der opfylder deltagelseskriterierne, skal have tilbud om at påbegynde et rehabiliteringsforløb senest 14. dage efter udskrivelsen jf. aftalerne i pakkeforløb for me 1. Hjerteopererede må dog først påbegynde fysisk træning (modul 2) 4-6 uger efter operationen. Efterbehandlingsforløbet foregår på sygehuset, og er en kombination af rehabilitering og patientrettet forebyggelse. Forløbet kan ikke stå alene, og vil typisk være en del af de behandlingstilbud, som sygehuset tilbyder. For nogle personer vil det gruppebaserede efterbehandlingsforløb være det dominerende behandlingstilbud, mens andre vil følge et individuelt forløb i ambulatoriet. Det vil afhænge af sygdommens kompleksitet og behandlingsrespons. Personer, der deltager i det gruppebaserede efterbehandlingsforløb, vil typisk få tilbudt enkelte ambulante kontrolbesøg i forbindelse med medicinregulering. For eksempel anbefales det, at personer indkaldes til et ambulant besøg ca. 6 uger efter udskrivningen med henblik på kontrol af blodtryk, blodprøvetagning, medicinregulering og depressionsscreening via HADS jf. forløbsprogrammet for hjertekarsygdomme. Udviklingen af dette efterbehandlingsforløb tager udgangspunkt i forløbsprogrammet for kronisk. Forløbet er udviklet af en tværfaglig projektgruppe (se s.35). Definition af patientuddannelse Efterbehandlingsforløbet hører under kategorien patientuddannelse og er baseret på Sundhedsstyrelsens definition af patientuddannelse. Forløbet er dog afgrænset til kun at 1 Pakkeforløb for me beskriver nationale retningslinjer for det optimale forløb gennem udredning, behandling og rehabilitering for patienter med specifikke me. Se link i litteraturoversigt s.32. 2

4 omhandle den gruppebaserede patientuddannelse. Tilbuddet Livet med omhandler således udelukkende den gruppebaserede patientuddannelse, der er målrettet patienter og eventuelt pårørende. Sundhedsstyrelsens definerer en patientuddannelse således: Undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan være sygdomsspecifik og rettet til patienter med en given sygdom eller generel rettet til patienter med forskellige sygdomme. (Sundhedsstyrelsen, 2009). Patientuddannelsen benævnes Livet med et efterbehandlingsforløb for at sikre, at både deltagerne og offentligheden generelt opnår en umiddelbart forståelse af, hvad tilbuddet indeholder. Af samme årsager bruges betegnelsen efterbehandlingsforløb frem for patientuddannelse, fordi betegnelsen umiddelbart vækker genkendelse hos offentligheden. Der findes endnu ikke nogen klar evidens for effekten af patientuddannelsen jf. Sundhedsstyrelsens rapport fra 2009: Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering. Dette tilbud er således ikke baseret på nogen evidensbaseret opskrift på en patientuddannelse, der har en sikker effekt. Dog findes der dokumenteret effekt af fysisk genoptræningsforløb i forbindelse med. Forløbet følger dog Sundhedsstyrelsens anbefalinger i førnævnte rapport omkring udvikling af patientuddannelser, hvilket blandt andet indebærer en fastlæggelse af en sundhedspædagogik, der er baseret på nyeste læringsteorier, en udnyttelse af gruppedynamikken i behandlingsøjemed m.v. Tilbuddet vil endvidere blive monitoreret og evalueret, således at der vil være mulighed for at følge effekten. Der ligger således en forventning om, at forløbet kan være med til at producere ny viden til området. Uddannelsens formål Formålet med forløbet er, at deltagerne og eventuelle pårørende tilegner sig en forståelse for sygdommen, sammenhængen med livsstil og sygdommens udvikling i et livsperspektiv, således at de bliver i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til deres sygdomsforløb. Desuden er formålet, at deltagerne opnår forståelse for deres egen livssituation, og på sigt opnår en for dem acceptabel livskvalitet. Uddannelsesmål At deltagerne på sigt vil være i stand til at forebygge en forværring af sin sygdom ved at identificere og påvirke de risikofaktorer, der har betydning for hans/hendes helbredstilstand. At deltagerne på sigt lærer at vurdere sin tilstand og søge den sundhedsfaglige hjælp, som vil være relevant i forhold til tilstanden og situationen, f.eks. hos egen 3

5 læge, kommunal sundhedsfaglig person, ambulatorium, vagtlæge eller akut indlæggelse. At deltagerne gennem deltagelse i forløbet tilegner sig viden og handlekompetencer vedrørende deres, som indebærer, at de på sigt opnår en så høj grad af livskvalitet som mulig. At forløbet understøtter deltagerne i at opnå det bedst mulige funktionsniveau, både fysisk og psykisk og socialt og at deltagerne oplever, at de står bedre rustet til at håndtere og mestre en hverdag med iskæmisk. At deltagerne orienteres om og introduceres til Helbredsprofilen, og hvordan denne kan bruges i relation til sygdommen iskæmisk, f.eks. i forhold til at søge viden om sygdommen, selvmonitoreringsværktøjer, handleplanskabeloner, e-learning elementer osv. At deltagerne gennemfører forløbet, og at det lykkes at nå de mål, som de har fastsat i forbindelse med den individuelle samtale. At deltagerne får mulighed for at indgå i dialog med hinanden og får mulighed for at danne netværk med henblik på at støtte hinanden efter forløbet. Beskrivelse af målgruppen Iskæmisk betegner en forårsaget af en utilstrækkelig blodgennemstrømning i hjertets kranspulsårer, hvilket indebærer en nedsat blod- og iltforsyning til hjertet. Iskæmisk skyldes åreforkalkning, som hænger sammen med arvelighed, risikofaktorer som forhøjet blodtryk og kolesterol og livsstilsfaktorer som rygning, kost og manglende motion. En åreforsnævring i hjertet kan forårsage følgende tilstande: En blodprop i hjertet, som i fagsprog kaldes akut myokardieinfarkt (AMI). En blodprop i hjertet kan opstå på grund af en rift i kranspulsåren, der danner en blodprop og som på grund af en forsnævring i kranspulsåren blokerer blodforsyningen til hjertet. En blodprop i hjertet giver som regel kraftige smerter i brystet og er en livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig hjælp. Hjertekramper, som i fagsprog kaldes angina pectoris. Hjertekramper er forårsaget af en nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen og giver smerter eller strammende fornemmelse i brystet. Det kan også vise sig på andre måder, som smerter i kæben eller ud i armen. Smerterne kommer typisk under fysisk eller psykisk belastning og ubehaget forsvinder, når man slapper af eller indtager nitroglycerin. 4

6 Hjertesygdomme er ofte alvorlige og er den næst hyppigste dødsårsag blandt danskerne. Mellem og danskere har kronisk pga. åreforsnævring i hjertet. Af dem lider ca af hjertekramper. De øvrige me omfatter bl.a. hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelse, blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi), hjerteklapsygdom, medfødt, aortasygdom, arvelig og åreforsnævring i benene. Behandlingen af iskæmisk vil være en kombination af medicinsk, invasiv og/eller kirurgisk behandling, risikofaktorkontrol, fysisk træning, samt en ændring af livsstilen. Invasiv behandling kan være en ballonudvidelse, hvilket indebærer en udvidelse af den forsnævrede kranspulsåre via indføring af et kateter. Kirurgisk behandling kan være en by-pass operation, hvor man leder blodet uden om et forsnævret område via en anden blodåre. Risikofaktorkontrol indebærer blandt andet nedsættelse af blodtrykket, kolesteroltal og regulation af blodsukkeret ved sukkersyge. Fysisk træning består af 12 uger superviseret træning. Ændring i livsstilen indebærer rygestop, sund mad og motion. Pædagogik I Region Sjælland er principperne for en sundhedspædagogik baseret på deltagerinvolvering og medinddragelse af deltagerne i de gruppebaserede patientuddannelser. For en nærmere beskrivelse af sundhedspædagogikken læs regionens Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser. Undervisningsform Forløbet er gruppebaseret og opbygget i moduler. Dog indledes og afsluttes forløbet med en inviduel samtale. Deltagerantal Der kan deltage max. 16 deltagere og deres pårørende på et modul, dog max. 24 deltagere i alt på et modul, dvs. at hvis alle deltagere ønsker, at deres pårørende deltager, kan der max. være 12 deltagere på holdet. Dette deltagerantal gælder for alle moduler. Pårørende kan af pladsmæssige årsager ikke deltage på modul 2, som er det fysiske træningsmodul. Der skal være min. 8 deltagere tilmeldt, for at et hold kan oprettes. Inddragelse af sociale arenaer Som udgangspunkt opfordres pårørende til at deltage på alle moduler, hvis deltagerne ønsker dette. Undtaget er dog modulet, da de fysiske rammer ikke kan rumme et stort antal deltagere. 5

7 Særlige behov hos målgruppen Tilbuddet kan rumme deltagere med forskelligt erfaringsniveau i forhold til at leve med en, dvs. at der både kan være deltagere, der er nydiagnosticerede, og andre, der har flere års erfaring med at leve med sygdommen. Efterbehandlingsforløbet er målrettet personer, der kan tale og forstå dansk på et niveau, som gør, at de kan profitere af tilbuddet. Der er for øjeblikket ikke udviklet særlige tilbud for grupper af personer med særlige behov. Hvis et sådan behov opstår kan det være nødvendigt at udvikle særlige tilbud for en sådan gruppe. I de tilfælde hvor en person har særlige behov, kan man vurdere, hvorvidt personen kan profitere af en indviduelt baseret patientuddannelse i et ambulatorium, hos egen læge eller i et kommunalt tilbud. Krav til underviserne på efterbehandlingsforløbet Det fremgår under de enkelte moduler, hvilken faggruppe, der underviser på forløbet. Den fagspecifikke undervisning varetages af fagpersoner, som er uddannet inden for området eller på anden måde er kvalificeret til at varetage undervisningen. Den ansvarlige sygeplejerske for forløbet deltager på alle de teoretiske moduler, dvs. modul 1 og 3-5. Det vil som udgangspunkt være den ansvarlige sygeplejerske for uddannelsen, som har de sundhedspædagogiske kompetencer til at undervise efter de sundhedspædagogiske principper beskrevet på (s. 5). Det indebærer, at hun/han har gennemført regionens sundhedspædagogiske uddannelse. Underviserne på efterbehandlingsforløbet skal desuden have specialistkompetencer inden for området me for at kunne undervise på forløbet. Kriterier for deltagelse på efterbehandlingsforløbet Efterbehandlingsforløbet Livet med er et tilbud, som skal tilbydes alle patienter, der har været indlagt med iskæmisk. Der er tale om hjerterehabilitering i fase 2, jf. forløbsprogrammet for hjertekarsygdomme. Hjerterehabilitering under indlæggelse (fase 1) Ambulant hjerterehabilitering i sygehusregi eller i kommunalt regi (fase 2) Den sene opfølgnings- og vedligeholdelsesfase i kommunalt regi (fase 3). Forløbet indgår som en del af hjerterehabiliteringstilbuddet, dvs. det behandlings- og genoptræningsforløb, som følger efter det mest akutte behandlingsforløb. Det indebærer, 6

8 at personer, der ønsker at deltage på forløbet typisk deltager umiddelbart efter en indlæggelse. Egen læge kan dog henvise til forløbet op til et år efter en indlæggelse, hvis behovet for deltagelse af egen læge vurderes som relevant. Det vil som udgangspunkt kun være muligt at deltage i forløbet én gang. Afbrydes deltagelse i forløbet af en forværring i tilstanden, vil det dog være muligt at påbegynde forløbet igen. Hvorvidt det vil være relevant at begynde forfra på forløbet eller kun deltage i manglende moduler vurderes i hvert enkelt tilfælde. Hvem kan henvise til efterbehandlingsforløbet? Det er en sundhedsfaglig person, der vurderer om en person tilhører målgruppen for efterbehandlingsforløbet og vurderes til at kunne profitere af forløbet. Der kan være tale om enten egen læge eller sundhedsfaglig person på sygehusafdeling eller i ambulatorium. Vurderingen af tilstanden er ikke endelig, da tilstanden kan forbedres, stabiliseres eller forværres. Den enkelte person bør inddrages i de konkrete overvejelser. Hvis egen læge ønsker at henvise personen til forløbet, sendes henvisningen til ambulatoriet eller afdelingen på det sygehus, som udbyder forløbet. En person kan således ikke tilmelde sig efterbehandlingsforløbet, men kan henvende sig til egen læge, som kan vurdere, om personen hører til målgruppen. Opbygning og varighed af efterbehandlingsforløbet Efterbehandlingsforløbet består af en individuel opstartssamtale, et gruppebaseret fysisk træningsforløb, 3 gruppebaserede moduler af forskellig varighed, et modul målrettet pårørende og en individuel evalueringssamtale. Modulerne tilbydes over en periode på 12 uger. Det anbefales, at modulerne tilbydes i den rækkefølge, som det er vist i oversigten over forløbet, men det vil være op til det enkelte sygehus at planlægge spredningen af modulerne over de 12 uger. Modul 1: At leve med - 1 dag (5½ time) Modul 2: - 2 mødegange ugentlig á 1 times varighed over en periode på 12 uger Modul 3: Livsstil og - ½ dag (3½ time) Modul 4: Fremtiden med - 1 dag (5½ timer) Modul 5: Pårørende til en person med - 2 timer. Den individuelle opstartssamtale skal finde sted senest 14 dage efter udskrivelse. Modul 1 og 3-5 tilbydes, når forløbet udbydes. Modul 2 indgår som en del af den genoptræningsplan, som udarbejdes for alle patienter, der udskrives med en iskæmisk. Optimalt henvises indlagte patienter til modul 2 allerede inden udskrivelsen, således at de hurtigt kan komme i gang med det fysiske træningsforløb. Det er kun deltagere, der har behov for at deltage på modul 2, som får udarbejdet en genoptræningsplan. 7

9 Tilbuddet er fleksibelt således, at det er muligt at følge hele forløbet, såvel som det er muligt kun at følge enkelte moduler. Det optimale udbytte opnås dog kun ved at følge forløbet i sin helhed. Alle deltagere, som tilhører målgruppen, vil som minimum få tilbudt en individuel opstartssamtale og evalueringssamtale. Forløbet skal betragtes som en del af den medicinske behandling, hvorfor det anbefales at følge alle moduler. Tilbuddet er dog gjort fleksibelt, da der kan være helt særlige forhold for den enkelte deltager, der gør det hensigtsmæssigt, at de kan nøjes med at følge enkelte moduler. 8

10 Oversigt over efterbehandlingsforløbet Modul 2 Individuel opstartssamtale Modul 1 At leve med Modul 3 Livsstil og Modul 4 Fremtiden med Modul 5 Pårørende til personer med Individuel evalueringssamtale Evaluering af efterbehandlingsforløbet Efterbehandlingsforløbet evalueres ved standardiserede spørgeskemaer. Evalueringsmetoden vil være baseret på både kvantitative data og kvalitative besvarelser. Her måles deltagernes tilfredshed med forløbet, såvel som effekten af 9

11 forløbet måles over de 12 uger, som forløbet varer. 10

12 Individuel opstartssamtale Formål Formålet med den inviduelle samtale er følgende: At vurdere deltagerens motivation, og hvorvidt deltageren forventes at kunne profitere af tilbuddet. At samstemme behandlerteamets forventninger med deltagerens At opstille mål for forløbet som udarbejdes i fællesskab mellem deltageren og den sundhedsprofessionelle. Forløbet er en del af behandlingen og derfor bør alle deltagere som udgangspunkt deltage i hele forløbet for at få det fulde udbytte af behandlingen. Der kan dog være særlige forhold, der gør, at deltagerne udvælger enkelte moduler. Det er således vigtigt, at den sundhedsprofessionelle understreger vigtigheden af, at alle deltager i hele forløbet. Formålet med den individuelle samtale er derfor, at alle deltagere, som forventes at kunne profitere af forløbet, tilmelder sig hele forløbet, med mindre andet taler herfor. Samtalen tilbydes max. 2 uger efter udskrivelsen. Uddannelsesmål Opstille mål for kusursforløbet Vurdering af motivation Vurdering af behandling og fastlæggelse af behandlingsplan Vurdering af eventuelle særlige behov, f.eks. indviduelle samtaler. Indhold Ved den individuelle opstartssamtale vil behandleren tale med deltageren om behandlerteamets forventninger til deltageren, og deltagerens forventninger til forløbet. Desuden vil deltagerens behandlingsforløb og fremtidige muligheder blive drøftet. Desuden vil deltageren få målt værdier som BT, puls mv. Det er den sundhedsprofessionelles vurdering ved hver enkelt samtale i hvilket omfang nedenstående emner skal gennemgås afhængig af den enkeltes situation og det videre forløb. 11

13 De emner, som typisk indgår i samtalen er: Samtale om gensidige behov og forventninger til det videre forløb. Information om forløbets formål og indhold set i relation til hele behandlingsforløbet. Måling af følgende værdier: BT (blodtryk), puls, vægt og taljemål, samt lipider og levertal. Evaluering af effekten af den hidtidige behandling Gennemgang af medicin, evt. afprøvning af nitroglycerin, snak om potensfremmende medicin mv. Vurdering af hvorvidt deltagerne har behov for en indviduel samtale med klinisk diætist, socialrådigver eller psykolog (denne vurdering gentages ved evalueringssamtalen, således at deltagerne har mulighed for at tage i mod et sådan tilbud, selv om de har afslået tilbuddet på dette tidspunkt). Vurdering af om deltagerne kan have glæde af AK-skolen i Næstved Behandlingsplan (mål for fremtiden, egen læge, kommunale tilbud mv.) Orientering om risikofaktorer, livsstil mv. Varighed 1 time. Behandler Sygeplejerske eller læge. 12

14 Modul 1: At leve med Formål Formålet med modul 1 er, at deltagerne introduceres til efterbehandlingsforløbet og opnår en grundlæggende forståelse for deres hjertesydom og sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt. Modul 1 består af følgende fire emner: Introduktion til forløbet Sygdomsforståelse Psykiske reaktioner på Kort introduktion til Råd om ret og regler Modul 1: At leve med 9:30-11:00 Introduktion til forløbet 11:00-11:15 Pause 11:15-12:15 Sygdomsforståelse af 12:15-13:00 Frokost m. mad 13:00-13:45 Psykiske reaktioner på en 13:45-14:00 Pause 14:00-14:45 Psykiske reaktioner på en - fortsat 14:45 15:00 Kort introduktion til Råd om ret og regler Varighed Modul 1 har en varighed på 5½ time (kl. 9:30-15:00). Varigheden af de enkelt fag i løbet af dagen kan ses i ovenstående program for dagen. 13

15 Modul 1 Lektion A: Introduktion til forløbet Formål Formålet med dette indlæg er, at deltagerne introduceres til forløbet og den sundhedspædagogiske tilgang, som forløbet er baseret på. Uddannelsesmål At deltagerne introduceres til forløbet At deltagerne støttes i at tage vare på sig selv og tage medansvar for eget sygdomsforløb At deltagerne støttes i at genoptage sine daglige gøremål, fritidsliv og arbejdsliv. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Velkomst Præsentation af forløbet Præsentation af hinanden Afstemning af forventninger Brainstorm ift. emner - evt. via post-it metoden Prioritering af emner, som er blevet foreslået Kort præsentation af Helbredsprofilen. Underviser Sygeplejerske (ansvarlig for forløbet), eventuelt deltager også personer med erfaring med at leve med. 14

16 Modul 1 Lektion B: Sygdomsforståelse af Formål Formålet med dette indlæg er, at deltagerne tilegner sig en forståelse for deres. Uddannelsesmål At deltagerne tilegner sig en viden om hjertets anatomi og fysiologi ift.. At deltagerne tilegner sig viden om årsager til At deltagerne tilegner sig en viden om behandlingsformer ift.. At deltagerne tilegner sig en forståelse for sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt At deltagerne bliver i stand til at forebygge en forværring af sin sygdom ved at identificere og påvirke de risikofaktorer, der har betydning for hans/hendes helbredstilstand. At deltagerne tilegner sig viden og metoder til at håndtere symptomer i hverdagen At deltagerne bliver i stand til at vurdere sin helbredstilstand og søge den sundhedsfaglige hjælp, som vil være relevant i forhold til tilstanden og situationen, f.eks. hos egen læge, kommunal sundhedsfaglig person, ambulatorium, vagtlæge eller akut indlæggelse. At deltagerne introduceres til Helbredsprofilen, og hvordan den kan bruges i forhold til at mestre en. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af undervisernes faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Anatomi og fysiologi (det normale hjerte) ift. Patofysiologi (det syge hjerte) ift. 15

17 Symptomer (herunder også handlemuligheder ift. symptomer, vurdering af symptomer). Akut forværring af sygdommen Årsager til, herunder risikofaktorer som arv, rygning, diabetes, forhøjet blodtryk, kost, motion og kolesterol. Prognose Behandlingsmuligheder Medicin Søvn, seksualitet mv. Gennemgang af Helbredsprofilen og dens tilbud for personer med. Helbredsprofilens muligheder. Underviser Sygeplejerske og/eller læge, evt. med personer, som har erfaring med at leve med. 16

18 Modul 1 Lektion C: Psykiske reaktioner på Formål Formålet med dette indlæg er at deltagerne får en forståelse for de psykiske reaktioner og andre problemstillinger, der kan følge med det at have. Dermed står deltagerne bedre rustet til at håndtere og mestre en hverdag med. Uddannelsesmål At deltagerne orienteres om de psykiske reaktioner, der kan ses i forbindelse med en. At deltagerne opnår kompetence i at vurdere, hvorvidt en psykisk reaktion er normal eller om de bør søge hjælp. At deltagerne tilegner sig metoder til håndtering af angst, søvnløshed mv. At deltagerne opnår hverdagsviden om, hvad det vil sige at leve med. At deltagerne opnår en forståelse for omgivelsernes reaktion på. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Reaktion på sygdommen i de forskellige faser Psykiske reaktioner, herunder krisereaktioner, angst mv. Motivation og barrierer for ændring af livsstil og vaner Seksualitet og samliv Hverdagen med Deltagerne introduceres for de kognivitive værktøjer på Helbredsprofilen, som kan bruges i forbindelse med håndtering af angst, søvnløshed mv. Underviser 17

19 Psykolog og ansvarlig sygeplejerske. Modul 1 Lektion D: Kort introduktion til Råd om ret og regler Formål Formålet med dette indlæg er kort at introducere deltagerne for nogle få, men vigtige problemstillinger inden for sociallovgivningen og anden lovgivning. Uddannelsesmål At deltagerne kort introduceres til enkelte problemstillinger, inden for sociallovgivningen og anden lovgivning, som kan være relevante at have kendskab til hurtigst muligt, når man har en. Indhold Indlægget vil foregå som en kort præsentation af nedenstående emner. Sygemelding Rejseforsikring, kritisk sygdom mv. Økonomiske forhold vedrørende vaccination for influenza mv. Reglerne omkring en 56 aftale. Varighed 15 min. Underviser Socialrådgiver. 18

20 Modul 2: Formål Formålet med dette modul er at styrke deltagernes fysiske funktionsniveau gennem bl.a. styrke- og konditionstræning. Formålet med fysisk træning er at øge eller fastholde deltagernes tidligere funktionsevne, tilpasset den enkelte deltagers ønsker, ressourcer og behov. Målet er at deltagerne bliver motiveret til livslang, øget fysisk aktivitet. Uddannelsesmål At give muligheden for at afprøve fysisk formåen og forskellige motionsformer under trygge omgivelser. At deltagerne lærer at tackle sin eventuelle angst generelt og under motion. At inspirere og motivere til fastholdelse af nye motionsvaner efter endt genoptræning. At forbedre prognosen og undgå genindlæggelser At bibringe deltagerne viden om betydningen af livsstil og adfærd mhp. på sundhedsfremme og forebyggelse. At forbedre den fysisk arbejdskapacitet. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som fysisk træning i et lokale med styrke- og konditionstræningsudstyr. Der arbejdes ikke udelukkende i dertil indrettede lokaler, men også på andre arelaler såsom trapper og udendørs. Deltagerne gennemfører fysiske øvelser efter aftale med fysioterapeuten og i overensstemmelse med fastsatte genoptræningsplan. De emner, som typisk indgår er: Måling af deltagernes arbejdskapacitet ved brug af symptomlimiteret arbejdstests, dvs. tests hvor deltagernes arbejdskapacitet vurderes, f.eks. via Borg 15 cykeltest, 6 minutters gangtest og/eller arbejds-ekg. Under træning oplæres deltagerne i at bruge Borg skalaen til at vurdere eget træningsniveau. Præsentation og gennemførsel af dynamiske styrketræningsøvelser Præsentation og gennemførsel af kredsløbstræning Præsentation og gennemførsel af udspændingsøvelser- og afspændingsøvelser Afprøvning af forskellige træningsformer, f.eks. stavgang, samt skridttæller mv. 19

21 Introduktion til træningsdagbog- og træningsplan, som værktøj til at opnå fastlagte mål. Hvordan får man opøvet en hverdagsrutine, hvor motion indgår som en naturlig del? Varighed Fysisk træningstilbud 2 gange om ugen á 1-1½ times varighed igennem 12 uger. Underviser Fysioterapeut 20

22 Modul 3: Livsstil og Formål Formålet med dette modul er, at deltagerne opnår en forståelse for sammenhængen mellem og livsstil. Desuden er formålet, at deltagerne får redskaber til at forbedre og fastholde en mere hensigtsmæssig livsstil. Modul 3 består af følgende to emner: Motion og Madens betydning ved Modul 3: Livsstil og 12:30-14:00 Motion og 14:00-14:30 Pause 14:30-16:00 Madens betydning ved Varighed Modul 3 har en varighed på 3½ time (kl. 12:30-16:00). Varigheden af de enkelt fag i løbet af dagen kan ses i ovenstående program for dagen. 21

23 Modul 3: Lektion A: Motion og Formål Formål med dette indlæg er, at deltagerne opnår en teoretisk forståelse for motionens indflydelse på kroppens fysiologi, såvel som vigtigheden af at være i god fysisk form, når man har en. Uddannelsesmål At deltagerne tilegner sig en forståelse for motionens indflydelse på kroppens fysiologi At deltagerne introduceres til metoder til at vurdere grænserne for deres egen fysiske formåen At deltagerne introduceres til velegnede sportsgrene, træningsmetoder ift. mv. At deltagerne får en forståelse for egen motivations indflydelse på aktivitetsniveauet. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Anatomi og træningsfysiologi Angst Motivation Hjælpeværktøjer (skridttæller, træningsdagbog mv.) Styrketræning og Konditionstræning og Grænser for fysisk træning (smerter mv.) Valg af motionstyper, sportsgrene Helbredsprofilens muligheder 22

24 Varighed 1½ time. Underviser Fysioterapeut. 23

25 Modul 3 Lektion B: Madens betydning ved Formål Formålet med dette indlæg er, at deltagerne tilegner sig en forståelse for madens indflydelse på men, herunder en forståelse for madens næringsindhold og hvordan man kan sammensætte maden for at undgå elementer, som kan forværre sygdommen og tilføje elementer, som har en positiv indflydelse på sygdommens udvikling. Formålet er desuden, at deltagerne får praktiske redskaber til omlæggelse og fastholdelse af kostvanerne. Uddannelsesmål At deltagerne får en forståelse for, hvad hjertesund mad er. At deltagerne opnår kompetencer i at læse varedeklarationer At deltagernes får gode råd om, hvordan man tilbereder hjertesund mad i praksis. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Hjerterigtig kost, herunder gennemgang af fedtkvalitet og mængde, samt betydningen af fisk, frugt, grønt, fibre og fuldkorn. Indkøb (varedeklarationer, færdigretter vs. hjemmelavet mad, fastfood mv.) Tilberedning af maden Drikkevarer,søde sager, nødder og snacks Mål: vægt, taljemål og BMI. Slankemad (måltidsfrekvens, portionsstørrelser, kur vs. omlægning af vaner). Helbredsprofilens muligheder. Mulighed for individuel vejledning. Varighed 1½ time. Underviser Klinisk diætist. 24

26 Modul 4: Fremtiden med Formål Formålet med modul 4 er rettet mod deltagernes fremtid og hvor dialogen i høj grad omhandler, hvordan man kan leve med en. Modulet tilbydes midtvejs/i slutningen af behandlingsforløbet, dvs. ca. 8 uger efter udskrivelsen. Modul 4: Fremtiden med 9:30-11:45 Opsamling på forløbets indhold, samt introduktion til handleplaner. 11:45-12:15 Frokost 12:15-13:00 Råd om ret og regler 13:00-13:15 Pause 13:15 13:45 Hvad kan Hjerteforeningen tilbyde? 13:45-14:15 Hvad kan kommunerne tilbyde? 14:15-15:00 Afsluttende opsamling og evaluering Varighed Modul 4 har en varighed på 5 ½ time (kl. 9:30-15:00). Varigheden af de enkelt fag i løbet af dagen kan ses i ovenstående program for dagen. 25

27 Modul 4 Lektion A: Opsamling på forløbets indhold Formålet med dette indlæg er, at deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål, som endnu ikke er blevet besvaret eller tilstrækkelig uddybet. Desuden introduceres deltagerne for handleplaner som værktøj til at nå fastlagte mål. Uddannelsesmål At deltagerne får mulighed for at stille yderligere spørgsmål ift. deres sygdom At deltagerne introduceres til handleplaner som værktøj At deltagerne introduceres til, hvorledes handleplaner kan bruges i praksis. At deltagerne begynder at fastlægge hvilke mål de vil sætte sig for fremtiden og begynder at udfylde deres egen handleplan. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Introduktion til handleplaner som værktøj Introduktion til hvordan man arbejder med handleplaner i praksis Hvad er mål (kortsigtede vs. langsigtede) Varighed 2 ¼ time. Underviser Sygeplejerske. 26

28 Modul 4 Lektion B: Råd om ret og regler Formål Formålet med dette indlæg er at orientere deltagerne om sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med. Uddannelsesmål At deltagerne kender til rettigheder, regler og lovgivning i forbindelse med typiske problemstillinger, der kan opstå, når man har en. At deltagerne ved, hvor de kan søge hjælp til at løse forskellige sociale/økonomiske problemstillinger ift.. At deltagerne tilegner sig en forståelse for, hvordan det sociale system fungerer og ud fra hvilket grundlag kommunerne foretager vurderinger og beslutninger. At deltagerne ved, hvad de skal være opmærksomme på ift. udenlandsrejser. At deltagerne får kendskab til lovgivning og praksis ift. testamente, begravelse mv. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Hjælpemidler og Serviceloven Medicintilskud Merudgifter Rejseforsikring Parkeringsskilte Legater 27