Livet med hjertesygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet med hjertesygdom"

Transkript

1 Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb KKR SJÆLLAND

2 Titel: Livet med hjertesygdom - et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Forfatter: Projektgruppen Redaktion: Inger Hindhede Kjær Layout: 4PLUS4 Foto: Billederne er fra Colourbox og af borgere og medarbejdere i Region Sjælland, som har stillet sig til rådighed for fotografering. Billederne er anvendt som illustration. Personerne, der illustrerer teksten, har derfor ikke nødvendigvis den kroniske sygdom, som teksten omtaler.

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Individuel opstartssamtale Modul 1: At leve med hjertesygdom Modul 2: Fysisk træning og hjertesygdom Modul 3: Livsstil og hjertesygdom Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom Modul 5: Pårørende til en person med hjertesygdom Individuel evalueringssamtale Litteratur Deltagere i projektgruppen... 29

4 Introduktion Dette dokument beskriver et gruppebaseret efterbehandlingsforløb for personer med blodprop i hjertet og hjertekrampe, som i fagsprog hører under kategorien iskæmisk hjertesygdom. Efterbehandlingsforløbet består af en kombination af teoretisk undervisning i emner som sygdomsforståelse, mad, motion, psykiske reaktioner, sociallovgivning mv. og et fysisk genoptræningsforløb. Beskrivelsen af det gruppebaserede efterbehandlingsforløb er målrettet underviserne på forløbet, men er skrevet i et sprog, således at den også kan læses af deltagerne. Efterbehandlingsforløbet tilbydes personer med iskæmisk hjertesygdom på et sygehus i Region Sjælland, hvis de opfylder kriterierne for deltagelse i forløbet (se s. 7). Efterbehandlingsforløbet kan også tilbydes i et samarbejde med én eller flere kommuner. Patientuddannelsen kan i praksis variere lidt fra sted til sted, da udbyderne har mulighed for at tilrette patientuddannelsen til lokale forhold. Forløbet skal opfattes som en del af det samlede hjerterehabiliteringsforløb. Efterbehandlingsforløbet består af to individuelle samtaler, et gruppebaseret teoretisk undervisningsforløb og et gruppebaseret fysisk træningsforløb. tilbudt enkelte ambulante kontrolbesøg i forbindelse med medicinregulering. For eksempel anbefales det, at personer indkaldes til et ambulant besøg ca. 6 uger efter udskrivningen med henblik på kontrol af blodtryk, blodprøvetagning, medicinregulering og depressionsscreening via HADS, jf. forløbsprogrammet for hjertekarsygdomme. Udviklingen af dette efterbehandlingsforløb tager udgangspunkt i forløbsprogrammet for kronisk hjertesygdom. Forløbet er udviklet af en tværfaglig projektgruppe (se s. 29). Definition af patientuddannelse Efterbehandlingsforløbet hører under kategorien patientuddannelse og er baseret på Sundhedsstyrelsens definition af patientuddannelse. Forløbet er dog afgrænset til kun at omhandle den gruppebaserede patientuddannelse. Tilbuddet»Livet med hjertesygdom«omhandler således udelukkende den gruppebaserede patientuddannelse, der er målrettet patienter og eventuelt pårørende. Personer, der opfylder deltagelseskriterierne, skal have tilbud om at påbegynde et rehabiliteringsforløb senest 14 dage efter udskrivelsen, jf. aftalerne i pakkeforløb for hjertesygdomme 1. Hjerteopererede må dog først påbegynde fysisk træning (modul 2) 4-6 uger efter operationen. Efterbehandlingsforløbet foregår på sygehuset og er en kombination af rehabilitering og patientrettet forebyggelse. Forløbet kan ikke stå alene og vil typisk være en del af de behandlingstilbud, som sygehuset tilbyder. For nogle personer vil det gruppebaserede efterbehandlingsforløb være det dominerende behandlingstilbud, mens andre vil følge et individuelt forløb i ambulatoriet. Det vil afhænge af sygdommens kompleksitet og behandlingsrespons. Personer, der deltager i det gruppebaserede efterbehandlingsforløb, vil typisk få 1 Pakkeforløb for hjertesygdomme beskriver nationale retningslinjer for det optimale forløb gennem udredning, behandling og rehabilitering for patienter med specifikke hjertesygdomme. Se link i litteraturoversigt s

5 Sundhedsstyrelsen definerer en patientuddannelse således:»undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan være sygdomsspecifik og rettet til patienter med en given sygdom eller generel rettet til patienter med forskellige sygdomme.«(sundhedsstyrelsen, 2009). Patientuddannelsen benævnes»livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb«for at sikre, at både deltagerne og offentligheden generelt opnår en umiddelbar forståelse af, hvad tilbuddet indeholder. Af samme årsag bruges betegnelsen efterbehandlingsforløb frem for patientuddannelse, fordi betegnelsen umiddelbart vækker genkendelse hos offentligheden. Der findes endnu ikke nogen klar evidens for effekten af patientuddannelsen, jf. Sundhedsstyrelsens rapport fra 2009:»Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering«. Dette tilbud er således ikke baseret på nogen evidensbaseret opskrift på en patientuddannelse, der har en sikker effekt. Dog findes der dokumenteret effekt af fysisk genoptræningsforløb i forbindelse med hjertesygdom. Forløbet følger dog Sundhedsstyrelsens anbefalinger i førnævnte rapport omkring udvikling af patientuddannelser, hvilket blandt andet indebærer en fastlæggelse af en sundhedspædagogik, der er baseret på nyeste læringsteorier, en udnyttelse af gruppedynamikken i behandlingsøjemed mv. Tilbuddet vil endvidere blive monitoreret og evalueret, således at der vil være mulighed for at følge effekten. Der ligger således en forventning om, at forløbet kan være med til at producere ny viden til området. Uddannelsens formål et med forløbet er, at deltagerne og eventuelle pårørende tilegner sig en forståelse for sygdommen, sammenhængen med livsstil og sygdommens udvikling i et livsperspektiv, således at de bliver i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til deres sygdomsforløb. Desuden er formålet, at deltagerne opnår forståelse for deres egen livssituation og på sigt opnår en for dem acceptabel livskvalitet. At styrke en sundhedsfremmende adfærd, som vil have betydning for deltagernes og deres familiers helbredstilstand. Med udgangspunkt i deltagernes forståelse af egen tilstand at styrke evnen til at søge sundhedsfaglig vejledning og hjælp, f.eks. hos egen læge, kommunal sundhedsfaglig person, ambulatorium, vagtlæge eller akut indlæggelse. At deltagerne gennem deltagelse i forløbet tilegner sig viden og handlekompetencer vedrørende deres hjertesygdom, som indebærer, at de på sigt opnår en så høj grad af livskvalitet som mulig. At forløbet understøtter deltagerne i at opnå det bedst mulige funktionsniveau, både fysisk, psykisk og socialt, og at deltagerne oplever, at de står bedre rustet til at håndtere og mestre en hverdag med iskæmisk hjertesygdom. At deltagerne orienteres om og introduceres til Helbredsprofilen og dens monitoreringsværktøjer. At deltagerne gennemfører forløbet, og at det lykkes at nå de mål, som de har fastsat i forbindelse med den individuelle samtale. At deltagerne får mulighed for at indgå i dialog med hinanden og får mulighed for at danne netværk med henblik på at støtte hinanden efter forløbet. 5

6 bl.a. hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelse, blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi), hjerteklapsygdom, medfødt hjertesygdom, aortasygdom, arvelig hjertesygdom og åreforsnævring i benene. Beskrivelse af målgruppen Iskæmisk hjertesygdom betegner en hjertesygdom forårsaget af en utilstrækkelig blodgennemstrømning i hjertets kranspulsårer, hvilket indebærer en nedsat blod- og iltforsyning til hjertet. Iskæmisk hjertesygdom skyldes åreforkalkning, som hænger sammen med arvelighed, risikofaktorer som forhøjet blodtryk og kolesterol og livsstilsfaktorer som rygning, usund kost og manglende motion. En åreforsnævring i hjertet kan forårsage følgende tilstande: En blodprop i hjertet, som i fagsprog kaldes akut myokardieinfarkt (AMI). En blodprop i hjertet kan opstå på grund af en rift i kranspulsåren, der danner en blodprop, og som på grund af en forsnævring i kranspulsåren blokerer blodforsyningen til hjertet. En blodprop i hjertet giver som regel kraftige smerter i brystet og er en livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig hjælp. Hjertekramper, som i fagsprog kaldes angina pectoris. Hjertekramper er forårsaget af en nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen og giver smerter eller strammende fornemmelse i brystet. Det kan også vise sig på andre måder, som smerter i kæben eller ud i armen. Smerterne kommer typisk under fysisk eller psykisk belastning, og ubehaget forsvinder, når man slapper af eller indtager nitroglycerin. Hjertesygdomme er ofte alvorlige og er den næst hyppigste dødsårsag blandt danskerne. Mellem og danskere har kronisk hjertesygdom pga. åreforsnævring i hjertet. Af dem lider ca af hjertekramper. De øvrige hjertesygdomme omfatter Behandlingen af iskæmisk hjertesygdom vil være en kombination af medicinsk, invasiv og/eller kirurgisk behandling, risikofaktorkontrol, fysisk træning samt en ændring af livsstilen. Invasiv behandling kan være en ballonudvidelse, hvilket indebærer en udvidelse af den forsnævrede kranspulsåre via indføring af et kateter. Kirurgisk behandling kan være en by-pass operation, hvor man leder blodet uden om et forsnævret område via en anden blodåre. Risikofaktorkontrol indebærer blandt andet nedsættelse af blodtrykket, kolesteroltal og regulering af blodsukkeret ved sukkersyge. Fysisk træning består af 12 uger superviseret træning. Ændring i livsstilen indebærer rygestop, sund mad og motion. Pædagogik Patientuddannelsen er baseret på Principperne for sundhedspædagogik, Region Sjælland, som kan downloades fra Undervisningsform Forløbet er gruppebaseret og opbygget i moduler. Dog indledes og afsluttes forløbet med en inviduel samtale. Deltagerantal Der kan deltage max. 16 deltagere og deres pårørende på et modul, dog max. 24 deltagere i alt på et modul, dvs. at hvis alle deltagere ønsker, at deres pårørende deltager, kan der max. være 12 deltagere på holdet. Dette deltagerantal gælder for alle moduler. Pårørende kan af pladsmæssige årsager ikke deltage på modul 2, som er det fysiske træningsmodul. Der skal være min. 8 deltagere tilmeldt, for at et hold kan oprettes. 6

7 Inddragelse af pårørende Som udgangspunkt opfordres pårørende til at deltage på alle moduler, hvis deltagerne ønsker dette. Undtaget er dog modulet»fysisk træning og hjertesygdom«, da de fysiske rammer ikke kan rumme et stort antal deltagere. Særlige behov hos målgruppen Tilbuddet kan rumme deltagere med forskelligt erfaringsniveau i forhold til at leve med en hjertesygdom, dvs. at der både kan være deltagere, der er nydiagnosticerede, og andre, der har flere års erfaring med at leve med sygdommen. Efterbehandlingsforløbet er målrettet personer, der kan tale og forstå dansk på et niveau, som gør, at de kan profitere af tilbuddet. Der er for øjeblikket ikke udviklet særlige tilbud for grupper af personer med særlige behov. Hvis et sådan behov opstår, kan det være nødvendigt at udvikle særlige tilbud for en sådan gruppe. I de tilfælde hvor en person har særlige behov, kan man vurdere, hvorvidt personen kan profitere af en indviduelt baseret patientuddannelse i et ambulatorium, hos egen læge eller i et kommunalt tilbud. Krav til underviserne på forløbet Det fremgår under de enkelte moduler, hvilken faggruppe der underviser på forløbet. Den fagspecifikke undervisning varetages af fagpersoner, som er uddannet inden for området eller på anden måde er kvalificeret til at varetage undervisningen. Den ansvarlige sygeplejerske for forløbet deltager på alle de teoretiske moduler, dvs. modul 1 og 3-5. Det vil som udgangspunkt være den ansvarlige sygeplejerske for uddannelsen, som har de sundhedspædagogiske kompetencer til at undervise efter de sundhedspædagogiske principper beskrevet på s. 6. Det indebærer, at hun/han har gennemført regionens sundhedspædagogiske uddannelse. Underviserne på efterbehandlingsforløbet skal desuden have specialistkompetencer inden for området hjertesygdomme for at kunne undervise på forløbet. Kriterier for deltagelse på forløbet Efterbehandlingsforløbet»Livet med hjertesygdom«er et tilbud, som skal tilbydes alle patienter, der har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom. Der er tale om hjerterehabilitering i fase 2, jf. forløbsprogrammet for hjertekarsygdomme. Hjerterehabilitering under indlæggelse (fase 1). Ambulant hjerterehabilitering i sygehusregi eller i kommunalt regi (fase 2). Den sene opfølgnings- og vedligeholdelsesfase i kommunalt regi (fase 3). Forløbet indgår som en del af hjerterehabiliteringstilbuddet, dvs. det behandlings- og genoptræningsforløb, som følger efter det mest akutte behandlingsforløb. Det indebærer, at personer, der ønsker at deltage på forløbet, typisk deltager umiddelbart efter en indlæggelse. Egen læge kan dog henvise til forløbet op til et år efter en indlæggelse, hvis behovet for deltagelse af egen læge vurderes som relevant. Det vil som udgangspunkt kun være muligt at deltage i forløbet én gang. Afbrydes deltagelse i forløbet af en forværring i tilstanden, vil det dog være muligt at påbegynde forløbet igen. Hvorvidt det vil være relevant at begynde forfra på forløbet eller kun deltage i manglende moduler vurderes i hvert enkelt tilfælde. Hvem kan henvise til forløbet? Det er en sundhedsfaglig person, der vurderer, om en person tilhører målgruppen for efterbehandlingsforløbet og vurderes til at kunne profitere af forløbet. Der kan være tale om enten egen læge eller sundhedsfaglig person på sygehusafdeling eller i ambulatorium. Vurderingen af tilstanden er ikke endelig, da tilstanden kan forbedres, stabiliseres eller forværres. Den enkelte person bør inddrages i de konkrete overvejelser. Hvis egen læge ønsker at henvise personen til forløbet, sendes henvisningen til ambulatoriet eller afdelingen på det sygehus, som udbyder forløbet. En person kan således ikke tilmelde sig efterbehandlingsforløbet, men kan henvende sig til egen læge, som kan vurdere, om personen hører til målgruppen. 7

8 Opbygning og varighed af forløbet Efterbehandlingsforløbet består af en individuel opstartssamtale, et gruppebaseret fysisk træningsforløb, 3 gruppebaserede moduler af forskellig varighed, et modul målrettet pårørende og en individuel evalueringssamtale. Modulerne tilbydes over en periode på 12 uger. Det anbefales, at modulerne tilbydes i den rækkefølge, der er vist i oversigten over forløbet, men det vil være op til det enkelte sygehus at planlægge spredningen af modulerne over de 12 uger. Modul 1 At leve med hjertesygdom - 1 dag. Modul 2 Fysisk træning og hjertesygdom - 2 mødegange ugentlig a 1 times varighed over en periode på 12 uger. Modul 3 Livsstil og hjertesygdom - ½ dag (3½ time). Modul 4 Fremtiden med hjertesygdom - 1 dag (5½ time). Den individuelle opstartssamtale skal finde sted senest 14 dage efter udskrivelse. Modul 1 og 3-5 tilbydes, når forløbet udbydes. Modul 2 indgår som en del af den genoptræningsplan, som udarbejdes for alle patienter, der udskrives med en iskæmisk hjertesygdom. Optimalt henvises indlagte patienter til modul 2 allerede inden udskrivelsen, således at de hurtigt kan komme i gang med det fysiske træningsforløb. Det er kun deltagere, der har behov for at deltage på modul 2, som får udarbejdet en genoptræningsplan. Tilbuddet er fleksibelt således, at det er muligt at følge hele forløbet, såvel som det er muligt kun at følge enkelte moduler. Det optimale udbytte opnås dog kun ved at følge forløbet i sin helhed. Alle deltagere, som tilhører målgruppen, vil som minimum få tilbudt en individuel opstartssamtale og evalueringssamtale. Forløbet skal betragtes som en del af den medicinske behandling, hvorfor det anbefales at følge alle moduler. Tilbuddet er dog gjort fleksibelt, da der kan være helt særlige forhold for den enkelte deltager, der gør det hensigtsmæssigt, at de kan nøjes med at følge enkelte moduler. Modul 5 Pårørende til en person med hjertesygdom - 2 timer. 8

9 Oversigt over efterbehandlingsforløbet Modul 2 Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Individuel opstartssamtale Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 1: At leve med hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 3: Livsstil og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 5: Pårørende til personer med hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Individuel evalueringssamtale Evaluering af efterbehandlingsforløbet Efterbehandlingsforløbet evalueres ved standardiserede spørgeskemaer. Evalueringsmetoden vil være baseret på både kvantitative data og kvalitative besvarelser. Her måles deltagernes tilfredshed med forløbet, såvel som effekten af forløbet måles over de 12 uger, som forløbet varer. 9

10 Individuel opstartssamtale et med den inviduelle samtale er følgende: At vurdere deltagerens motivation, og hvorvidt deltageren forventes at kunne profitere af tilbuddet. At samstemme behandlerteamets forventninger med deltagerens. At diskutere patientens individuelle mål for kursusforløbet og afstemme forventninger. Forløbet er en del af behandlingen, og derfor bør alle deltagere som udgangspunkt deltage i hele forløbet for at få det fulde udbytte af behandlingen. Der kan dog være særlige forhold, der gør, at deltagerne udvælger enkelte moduler. Det er således vigtigt, at den sundhedsprofessionelle understreger vigtigheden af, at alle deltager i hele forløbet. et med den individuelle samtale er derfor, at alle deltagere, som forventes at kunne profitere af forløbet, tilmelder sig hele forløbet, medmindre andet taler herfor. Samtalen tilbydes max. 2 uger efter udskrivelsen. Opstilling af mål for kursusforløbet. Vurdering af motivation. Vurdering af behandling og fastlæggelse af behandlingsplan. Vurdering af eventuelle særlige behov, f.eks. indviduelle samtaler. Indhold Ved den individuelle opstartssamtale vil behandleren tale med deltageren om behandlerteamets forventninger til deltageren, og deltagerens forventninger til forløbet. Desuden vil deltagerens behandlingsforløb og fremtidige muligheder blive drøftet. Desuden vil deltageren få målt værdier som BT, puls mv. Ved afvigelse håndteres dette efter lokale retningslinjer. Det er den sundhedsprofessionelles vurdering ved hver enkelt samtale, i hvilket omfang nedenstående emner skal gennemgås afhængig af den enkeltes situation og det videre forløb. De emner, som typisk indgår i samtalen er: Samtale om gensidige behov og forventninger til det videre forløb. Information om forløbets formål og indhold set i relation til hele behandlingsforløbet. Måling af følgende værdier: BT (blodtryk), puls, vægt og taljemål samt lipider og levertal. Evaluering af effekten af den hidtidige behandling. Gennemgang af medicin, herunder virkning, bivirkninger, vigtigheden af at indtage den rigtige medicin, evt. afprøvning af nitroglycerin, snak om potensfremmende medicin, virkning mv. Vurdering af hvorvidt deltagerne har behov for en indviduel samtale med klinisk diætist, socialrådigver eller psykolog (denne vurdering gentages ved evalueringssamtalen, således at deltagerne har mulighed for at tage imod et sådan tilbud, selv om de har afslået tilbuddet på dette tidspunkt). Vurdering af om deltagerne kan have glæde af AKskolen i Næstved. Behandlingsplan (mål for fremtiden, egen læge, kommunale tilbud mv.) Orientering om risikofaktorer, livsstil mv. Varighed 1 time. Behandler Sygeplejerske eller læge. 10

11 Modul 1: At leve med hjertesygdom et med modul 1 er, at deltagerne introduceres til efterbehandlingsforløbet og opnår en grundlæggende forståelse for deres hjertesygdom og sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt. Modul 1 består af følgende fire emner: Introduktion til forløbet Sygdomsforståelse Psykiske reaktioner på hjertesygdom Kort introduktion til Råd om ret og regler. Varighed Modul 1 har en varighed på 5½ time (kl. 9:30-15:00). Varigheden af de enkelte sessioner i løbet af dagen kan ses i nedenstående program for dagen. Modul 1: At leve med hjertesygdom 9:30-10:45 Introduktion til forløbet 10:45-11:00 Pause 11:00-12:00 Sygdomsforståelse af hjertesygdom 12:00-12:45 Frokost m. mad 12:45-13:30 Psykiske reaktioner på en hjertesygdom 13:30-13:45 Pause 13:45-14:30 Psykiske reaktioner på en hjertesygdom - fortsat 14:30-15:00 Kort introduktion til»råd om ret og regler«11

12 Modul 1 Lektion A:»Introduktion til forløbet«et med dette indlæg er, at deltagerne introduceres til forløbet og den sundhedspædagogiske tilgang, som forløbet er baseret på. At deltagerne introduceres til forløbet. At deltagerne støttes i at tage vare på sig selv og tage medansvar for eget sygdomsforløb. At deltagerne støttes i at genoptage sine daglige gøremål, fritidsliv og arbejdsliv. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Velkomst Præsentation af forløbet Præsentation af hinanden Afstemning af forventninger Brainstorm ift. emner - evt. via»post-it metoden«prioritering af emner, som er blevet foreslået Kort præsentation af Helbredsprofilen. Underviser Sygeplejerske (ansvarlig for forløbet), eventuelt deltager også personer med erfaring med at leve med hjertesygdom. 12

13 Modul 1 Lektion B:»Sygdomsforståelse af hjertesygdom«et med dette indlæg er, at deltagerne tilegner sig en forståelse for deres hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en viden om hjertets anatomi og fysiologi ift. hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig viden om årsager til hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en viden om behandlingsformer ift. hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en forståelse for sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt. At deltagerne bliver i stand til at forebygge en forværring af deres sygdom ved at identificere og påvirke de risikofaktorer, der har betydning for deres helbredstilstand. At deltagerne tilegner sig viden og metoder til at håndtere symptomer i hverdagen. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af undervisernes faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Anatomi og fysiologi (det normale hjerte) ift. hjertesygdom Patofysiologi (det syge hjerte) ift. hjertesygdom Symptomer (herunder også handlemuligheder ift. symptomer, vurdering af symptomer) Akut forværring af sygdommen Årsager til hjertesygdom, herunder risikofaktorer som arv, rygning, diabetes, forhøjet blodtryk, kost, motion og kolesterol Prognose Behandlingsmuligheder Medicin Søvn, seksualitet mv. Gennemgang af Helbredsprofilen og dens tilbud for personer med hjertesygdom Helbredsprofilens muligheder. Underviser Sygeplejerske og/eller læge, evt. med personer, som har erfaring med at leve med hjertesygdom. At deltagerne bliver i stand til at vurdere deres helbredstilstand og søge den sundhedsfaglige hjælp, som vil være relevant i forhold til tilstanden og situationen, f.eks. hos egen læge, kommunal sundhedsfaglig person, ambulatorium, vagtlæge eller akut indlæggelse. At deltagerne introduceres til Helbredsprofilen, og hvordan den kan bruges i forhold til at mestre en hjertesygdom. 13

14 Modul 1 Lektion C:»Psykiske reaktioner på hjertesygdom«motivation og barrierer for ændring af livsstil og vaner. et med dette indlæg er, at deltagerne får en forståelse for de psykiske reaktioner og andre problemstillinger, der kan følge med det at have en hjertesygdom. Dermed står deltagerne bedre rustet til at håndtere og mestre en hverdag med hjertesygdom. Seksualitet og samliv. Hverdagen med hjertesygdom. Deltagerne introduceres for de kognivitive værktøjer på Helbredsprofilen, som kan bruges i forbindelse med håndtering af angst, søvnløshed mv. At deltagerne orienteres om de psykiske reaktioner, der kan ses i forbindelse med en hjertesygdom. Underviser Psykolog og sygeplejerske (tovholder). At deltagerne opnår kompetence i at vurdere, hvorvidt en psykisk reaktion er normal eller om de bør søge hjælp. At deltagerne tilegner sig metoder til håndtering af angst, søvnløshed mv. At deltagerne opnår viden om, hvad det vil sige at leve med hjertesygdom i hverdagen. At deltagerne opnår en forståelse for omgivelsernes reaktion på hjertesygdom. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Reaktion på sygdommen i de forskellige faser. Psykiske reaktioner, herunder krisereaktioner, angst mv. 14

15 Modul 1 Lektion D:»Kort introduktion til Råd om ret og regler«et med dette indlæg er kort at introducere deltagerne for nogle få, men vigtige problemstillinger inden for sociallovgivningen og anden lovgivning. At deltagerne kort introduceres til enkelte problemstillinger inden for sociallovgivningen og anden lovgivning, som kan være relevante at have kendskab til hurtigst muligt, når man har en hjertesygdom. Indhold Indlægget vil foregå som en kort præsentation af nedenstående emner. Sygemelding Rejseforsikring, kritisk sygdom mv. Tilskudsordninger m.m. Reglerne omkring en 56-aftale. Varighed 30 min. (15 min. oplæg + 15 min. spørgsmål) Underviser Socialrådgiver. 15

16 Modul 2: Fysisk træning og hjertesygdom et med dette modul er at styrke deltagernes fysiske funktionsniveau gennem bl.a. styrke- og konditionstræning. et med fysisk træning er at øge eller fastholde deltagernes tidligere funktionsevne, tilpasset den enkelte deltagers ønsker, ressourcer og behov. Målet, er at deltagerne bliver motiveret til livslang, øget fysisk aktivitet. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som fysisk træning i et lokale med styrke- og konditionstræningsudstyr. Der arbejdes ikke udelukkende i dertil indrettede lokaler, men også på andre arealer såsom trapper og udendørs. Deltagerne gennemfører fysiske øvelser efter aftale med fysioterapeuten og i overensstemmelse med den fastsatte genoptræningsplan. At give muligheden for at afprøve fysisk formåen og forskellige motionsformer i trygge omgivelser. At deltagerne lærer at tackle deres eventuelle angst generelt og under motion. At inspirere og motivere til fastholdelse af nye motionsvaner efter endt genoptræning. At forbedre prognosen og undgå genindlæggelser. At bibringe deltagerne viden om betydningen af livsstil og adfærd mhp. på sundhedsfremme og forebyggelse. At forbedre den fysisk arbejdskapacitet. De emner, som typisk indgår er: Måling af deltagernes arbejdskapacitet ved brug af symptomlimiteret arbejdstests, dvs. tests hvor deltagernes arbejdskapacitet vurderes, f.eks. via Borg 15 cykeltest, 6 minutters gangtest og/eller arbejds- EKG. Oplæring af deltagerne i at bruge Borg skalaen under træning til at vurdere eget træningsniveau. Præsentation og gennemførsel af dynamiske styrketræningsøvelser. Præsentation og gennemførelse af kredsløbstræning. Præsentation og gennemførelse af udspændingsøvelser- og afspændingsøvelser. Afprøvning af forskellige træningsformer, f.eks. stavgang, samt skridttæller mv. Introduktion til træningsdagbog og træningsplan som værktøjer til at opnå fastlagte mål. Hvordan får man opøvet en hverdagsrutine, hvor motion indgår som en naturlig del? Varighed Fysisk træningstilbud 2 gange om ugen a 1-1½ times varighed igennem 12 uger. Underviser Fysioterapeut. 16

17 Modul 3: Livsstil og hjertesygdom et med dette modul er, at deltagerne opnår en forståelse for sammenhængen mellem hjertesygdom og livsstil. Desuden er formålet, at deltagerne får redskaber til at forbedre og fastholde en mere hensigtsmæssig livsstil. Modul 3 består af følgende to emner: Motion og hjertesygdom Madens betydning ved hjertesygdom. Varighed Modul 3 har en varighed på 3½ time (kl. 12:30-16:00). Varigheden af de enkelt fag i løbet af dagen kan ses i nedenstående program for dagen. Modul 3: Livsstil og hjertesygdom 12:30-14:00 Motion og hjertesygdom 14:00-14:30 Pause 14:30-16:00 Madens betydning ved hjertesygdom 17

18 Modul 3 Lektion A: Motion og hjertesygdom et med dette indlæg er, at deltagerne opnår en teoretisk forståelse for motionens indflydelse på kroppens fysiologi såvel som vigtigheden af at være i god fysisk form, når man har en hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en forståelse for motionens indflydelse på kroppens fysiologi. At deltagerne introduceres til metoder til at vurdere grænserne for deres egen fysiske formåen. At deltagerne introduceres til velegnede sportsgrene, træningsmetoder ift. hjertesygdom mv. At deltagerne får en forståelse for egen motivations indflydelse på aktivitetsniveauet. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Anatomi og træningsfysiologi Angst Motivation Hjælpeværktøjer (skridttæller, træningsdagbog mv.) Styrketræning og hjertesygdom Konditionstræning og hjertesygdom Grænser for fysisk træning (smerter mv.) Valg af motionstyper, sportsgrene Helbredsprofilens muligheder. Varighed 1½ time. Underviser Fysioterapeut. 18

19 Modul 3 Lektion B:»Madens betydning ved hjertesygdom«et med dette indlæg er, at deltagerne tilegner sig en forståelse for madens indflydelse på hjertesygdommen, herunder en forståelse for madens næringsindhold, og hvordan man kan sammensætte maden for at undgå elementer, som kan forværre sygdommen, og tilføje elementer, som har en positiv indflydelse på sygdommens udvikling. et er desuden, at deltagerne får praktiske redskaber til omlæggelse og fastholdelse af madvanerne. Drikkevarer, søde sager, nødder og snacks. Mål: vægt, taljemål og BMI. Slankemad (måltidsfrekvens, portionsstørrelser, kur vs. omlægning af vaner). Helbredsprofilens muligheder. Mulighed for individuel vejledning Varighed 1½ time. At deltagerne får en forståelse for, hvad hjertesund mad er. Underviser Klinisk diætist. At deltagerne opnår kompetencer i at læse varedeklarationer. At deltagerne får gode råd om, hvordan man tilbereder hjertesund mad i praksis. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Hjertesund mad, herunder gennemgang af fedtkvalitet og -mængde, samt betydningen af fisk, frugt, grønt, fibre og fuldkorn. Indkøb (varedeklarationer, færdigretter vs. hjemmelavet mad, fastfood mv.). Tilberedning af maden. 19

20 Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom et med modul 4 er rettet mod deltagernes fremtid, og hvor dialogen i høj grad omhandler, hvordan man kan leve med en hjertesygdom. Modulet tilbydes midtvejs/i slutningen af behandlingsforløbet, dvs. ca. 8 uger efter udskrivelsen. Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom 9:30-11:45 Opsamling på forløbets indhold samt introduktion til handleplaner Varighed Modul 4 har en varighed på 5½ time (kl. 9:30-15:00). Varigheden af de enkelt fag i løbet af dagen kan ses i dette program for dagen. 11:45-12:15 Frokost 12:15-13:00 Råd om ret og regler 13:00-13:15 Pause 13:15 13:45 Hvad kan Hjerteforeningen tilbyde? 13:45-14:15 Hvad kan kommunerne tilbyde? 14:15-15:00 Afsluttende opsamling og evaluering 20

Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb

Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Livet med et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 INDIVIDUEL OPSTARTSSAMTALE... 11 MODUL 1: AT LEVE MED HJERTESYGDOM... 13 MODUL 2: FYSISK TRÆNING OG HJERTESYGDOM...

Læs mere

Livet med hjertesygdom

Livet med hjertesygdom Livet med hjertesygdom - et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjertesygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er

Læs mere

Livet efter kræft. et kursusforløb

Livet efter kræft. et kursusforløb Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen

Læs mere

Livet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND

Livet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND Livet med diabetes et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med diabetes - et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-50-7

Læs mere

Livet med hjerneskade

Livet med hjerneskade Livet med hjerneskade - Et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjerneskade. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er

Læs mere

Livet med flere kroniske sygdomme

Livet med flere kroniske sygdomme Livet med flere kroniske sygdomme et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med flere kroniske sygdomme et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave Trykt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region syd Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-9 Aktiviteter i Rådgivning Odense 10-11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12-13

Læs mere

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere

STUDIEPLAN Specifik del

STUDIEPLAN Specifik del SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hjerteklinikken Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 1.0 Beskrivelse

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Livet med langvarige smerter

Livet med langvarige smerter Livet med langvarige smerter - et kursusforløb i smertehåndtering KKR SJÆLLAND Titel: Livet med langvarige smerter - et kursus i smertehåndtering Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland,

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Delt fase II hjertetræning (6/6)

Delt fase II hjertetræning (6/6) Delt fase II hjertetræning (6/6) Sjællands Universitetshospital - Roskilde og Køge, samt Roskilde, Køge, Solrød, Greve, Faxe, Lejre og Stevns kommuner Dette dokument omhandler alene træningsdelen i fase

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Livet med hjerneskade

Livet med hjerneskade Livet med hjerneskade et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med hjerneskade et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-47-7

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Livet med demens. et kursusforløb SJÆLLAND

Livet med demens. et kursusforløb SJÆLLAND Livet med demens et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med demens - et kursusforløb Copyright 2013 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2013 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-54-5

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Livet med KOL. et kursusforløb SJÆLLAND

Livet med KOL. et kursusforløb SJÆLLAND Livet med KOL et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med KOL et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-53-8

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer 1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Slå et slag for hjertet!

Slå et slag for hjertet! Slå et slag for hjertet! Velkommen som instruktør i Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Du hjælper med de første skridt Hjertemotionsprojektet er et tilbud om Hjertemotion, Hjertecaféer

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r a a lb o rg Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Motion 11 Uderådgivning Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan forår 2016 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan forår 2016 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11 Aktiviteter i Rådgivning

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 7 Temamøde 8 Kurser 8 9 Rygestop 10-11 Motionstilbud 11 Uderådgivning 10 12 Lad dig inspirere Åbningstider Mandag

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere