Livet med hjertesygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet med hjertesygdom"

Transkript

1 Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb KKR SJÆLLAND

2 Titel: Livet med hjertesygdom - et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Forfatter: Projektgruppen Redaktion: Inger Hindhede Kjær Layout: 4PLUS4 Foto: Billederne er fra Colourbox og af borgere og medarbejdere i Region Sjælland, som har stillet sig til rådighed for fotografering. Billederne er anvendt som illustration. Personerne, der illustrerer teksten, har derfor ikke nødvendigvis den kroniske sygdom, som teksten omtaler.

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Individuel opstartssamtale Modul 1: At leve med hjertesygdom Modul 2: Fysisk træning og hjertesygdom Modul 3: Livsstil og hjertesygdom Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom Modul 5: Pårørende til en person med hjertesygdom Individuel evalueringssamtale Litteratur Deltagere i projektgruppen... 29

4 Introduktion Dette dokument beskriver et gruppebaseret efterbehandlingsforløb for personer med blodprop i hjertet og hjertekrampe, som i fagsprog hører under kategorien iskæmisk hjertesygdom. Efterbehandlingsforløbet består af en kombination af teoretisk undervisning i emner som sygdomsforståelse, mad, motion, psykiske reaktioner, sociallovgivning mv. og et fysisk genoptræningsforløb. Beskrivelsen af det gruppebaserede efterbehandlingsforløb er målrettet underviserne på forløbet, men er skrevet i et sprog, således at den også kan læses af deltagerne. Efterbehandlingsforløbet tilbydes personer med iskæmisk hjertesygdom på et sygehus i Region Sjælland, hvis de opfylder kriterierne for deltagelse i forløbet (se s. 7). Efterbehandlingsforløbet kan også tilbydes i et samarbejde med én eller flere kommuner. Patientuddannelsen kan i praksis variere lidt fra sted til sted, da udbyderne har mulighed for at tilrette patientuddannelsen til lokale forhold. Forløbet skal opfattes som en del af det samlede hjerterehabiliteringsforløb. Efterbehandlingsforløbet består af to individuelle samtaler, et gruppebaseret teoretisk undervisningsforløb og et gruppebaseret fysisk træningsforløb. tilbudt enkelte ambulante kontrolbesøg i forbindelse med medicinregulering. For eksempel anbefales det, at personer indkaldes til et ambulant besøg ca. 6 uger efter udskrivningen med henblik på kontrol af blodtryk, blodprøvetagning, medicinregulering og depressionsscreening via HADS, jf. forløbsprogrammet for hjertekarsygdomme. Udviklingen af dette efterbehandlingsforløb tager udgangspunkt i forløbsprogrammet for kronisk hjertesygdom. Forløbet er udviklet af en tværfaglig projektgruppe (se s. 29). Definition af patientuddannelse Efterbehandlingsforløbet hører under kategorien patientuddannelse og er baseret på Sundhedsstyrelsens definition af patientuddannelse. Forløbet er dog afgrænset til kun at omhandle den gruppebaserede patientuddannelse. Tilbuddet»Livet med hjertesygdom«omhandler således udelukkende den gruppebaserede patientuddannelse, der er målrettet patienter og eventuelt pårørende. Personer, der opfylder deltagelseskriterierne, skal have tilbud om at påbegynde et rehabiliteringsforløb senest 14 dage efter udskrivelsen, jf. aftalerne i pakkeforløb for hjertesygdomme 1. Hjerteopererede må dog først påbegynde fysisk træning (modul 2) 4-6 uger efter operationen. Efterbehandlingsforløbet foregår på sygehuset og er en kombination af rehabilitering og patientrettet forebyggelse. Forløbet kan ikke stå alene og vil typisk være en del af de behandlingstilbud, som sygehuset tilbyder. For nogle personer vil det gruppebaserede efterbehandlingsforløb være det dominerende behandlingstilbud, mens andre vil følge et individuelt forløb i ambulatoriet. Det vil afhænge af sygdommens kompleksitet og behandlingsrespons. Personer, der deltager i det gruppebaserede efterbehandlingsforløb, vil typisk få 1 Pakkeforløb for hjertesygdomme beskriver nationale retningslinjer for det optimale forløb gennem udredning, behandling og rehabilitering for patienter med specifikke hjertesygdomme. Se link i litteraturoversigt s

5 Sundhedsstyrelsen definerer en patientuddannelse således:»undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan være sygdomsspecifik og rettet til patienter med en given sygdom eller generel rettet til patienter med forskellige sygdomme.«(sundhedsstyrelsen, 2009). Patientuddannelsen benævnes»livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb«for at sikre, at både deltagerne og offentligheden generelt opnår en umiddelbar forståelse af, hvad tilbuddet indeholder. Af samme årsag bruges betegnelsen efterbehandlingsforløb frem for patientuddannelse, fordi betegnelsen umiddelbart vækker genkendelse hos offentligheden. Der findes endnu ikke nogen klar evidens for effekten af patientuddannelsen, jf. Sundhedsstyrelsens rapport fra 2009:»Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering«. Dette tilbud er således ikke baseret på nogen evidensbaseret opskrift på en patientuddannelse, der har en sikker effekt. Dog findes der dokumenteret effekt af fysisk genoptræningsforløb i forbindelse med hjertesygdom. Forløbet følger dog Sundhedsstyrelsens anbefalinger i førnævnte rapport omkring udvikling af patientuddannelser, hvilket blandt andet indebærer en fastlæggelse af en sundhedspædagogik, der er baseret på nyeste læringsteorier, en udnyttelse af gruppedynamikken i behandlingsøjemed mv. Tilbuddet vil endvidere blive monitoreret og evalueret, således at der vil være mulighed for at følge effekten. Der ligger således en forventning om, at forløbet kan være med til at producere ny viden til området. Uddannelsens formål et med forløbet er, at deltagerne og eventuelle pårørende tilegner sig en forståelse for sygdommen, sammenhængen med livsstil og sygdommens udvikling i et livsperspektiv, således at de bliver i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til deres sygdomsforløb. Desuden er formålet, at deltagerne opnår forståelse for deres egen livssituation og på sigt opnår en for dem acceptabel livskvalitet. At styrke en sundhedsfremmende adfærd, som vil have betydning for deltagernes og deres familiers helbredstilstand. Med udgangspunkt i deltagernes forståelse af egen tilstand at styrke evnen til at søge sundhedsfaglig vejledning og hjælp, f.eks. hos egen læge, kommunal sundhedsfaglig person, ambulatorium, vagtlæge eller akut indlæggelse. At deltagerne gennem deltagelse i forløbet tilegner sig viden og handlekompetencer vedrørende deres hjertesygdom, som indebærer, at de på sigt opnår en så høj grad af livskvalitet som mulig. At forløbet understøtter deltagerne i at opnå det bedst mulige funktionsniveau, både fysisk, psykisk og socialt, og at deltagerne oplever, at de står bedre rustet til at håndtere og mestre en hverdag med iskæmisk hjertesygdom. At deltagerne orienteres om og introduceres til Helbredsprofilen og dens monitoreringsværktøjer. At deltagerne gennemfører forløbet, og at det lykkes at nå de mål, som de har fastsat i forbindelse med den individuelle samtale. At deltagerne får mulighed for at indgå i dialog med hinanden og får mulighed for at danne netværk med henblik på at støtte hinanden efter forløbet. 5

6 bl.a. hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelse, blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi), hjerteklapsygdom, medfødt hjertesygdom, aortasygdom, arvelig hjertesygdom og åreforsnævring i benene. Beskrivelse af målgruppen Iskæmisk hjertesygdom betegner en hjertesygdom forårsaget af en utilstrækkelig blodgennemstrømning i hjertets kranspulsårer, hvilket indebærer en nedsat blod- og iltforsyning til hjertet. Iskæmisk hjertesygdom skyldes åreforkalkning, som hænger sammen med arvelighed, risikofaktorer som forhøjet blodtryk og kolesterol og livsstilsfaktorer som rygning, usund kost og manglende motion. En åreforsnævring i hjertet kan forårsage følgende tilstande: En blodprop i hjertet, som i fagsprog kaldes akut myokardieinfarkt (AMI). En blodprop i hjertet kan opstå på grund af en rift i kranspulsåren, der danner en blodprop, og som på grund af en forsnævring i kranspulsåren blokerer blodforsyningen til hjertet. En blodprop i hjertet giver som regel kraftige smerter i brystet og er en livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig hjælp. Hjertekramper, som i fagsprog kaldes angina pectoris. Hjertekramper er forårsaget af en nedsat iltforsyning til hjertemuskulaturen og giver smerter eller strammende fornemmelse i brystet. Det kan også vise sig på andre måder, som smerter i kæben eller ud i armen. Smerterne kommer typisk under fysisk eller psykisk belastning, og ubehaget forsvinder, når man slapper af eller indtager nitroglycerin. Hjertesygdomme er ofte alvorlige og er den næst hyppigste dødsårsag blandt danskerne. Mellem og danskere har kronisk hjertesygdom pga. åreforsnævring i hjertet. Af dem lider ca af hjertekramper. De øvrige hjertesygdomme omfatter Behandlingen af iskæmisk hjertesygdom vil være en kombination af medicinsk, invasiv og/eller kirurgisk behandling, risikofaktorkontrol, fysisk træning samt en ændring af livsstilen. Invasiv behandling kan være en ballonudvidelse, hvilket indebærer en udvidelse af den forsnævrede kranspulsåre via indføring af et kateter. Kirurgisk behandling kan være en by-pass operation, hvor man leder blodet uden om et forsnævret område via en anden blodåre. Risikofaktorkontrol indebærer blandt andet nedsættelse af blodtrykket, kolesteroltal og regulering af blodsukkeret ved sukkersyge. Fysisk træning består af 12 uger superviseret træning. Ændring i livsstilen indebærer rygestop, sund mad og motion. Pædagogik Patientuddannelsen er baseret på Principperne for sundhedspædagogik, Region Sjælland, som kan downloades fra Undervisningsform Forløbet er gruppebaseret og opbygget i moduler. Dog indledes og afsluttes forløbet med en inviduel samtale. Deltagerantal Der kan deltage max. 16 deltagere og deres pårørende på et modul, dog max. 24 deltagere i alt på et modul, dvs. at hvis alle deltagere ønsker, at deres pårørende deltager, kan der max. være 12 deltagere på holdet. Dette deltagerantal gælder for alle moduler. Pårørende kan af pladsmæssige årsager ikke deltage på modul 2, som er det fysiske træningsmodul. Der skal være min. 8 deltagere tilmeldt, for at et hold kan oprettes. 6

7 Inddragelse af pårørende Som udgangspunkt opfordres pårørende til at deltage på alle moduler, hvis deltagerne ønsker dette. Undtaget er dog modulet»fysisk træning og hjertesygdom«, da de fysiske rammer ikke kan rumme et stort antal deltagere. Særlige behov hos målgruppen Tilbuddet kan rumme deltagere med forskelligt erfaringsniveau i forhold til at leve med en hjertesygdom, dvs. at der både kan være deltagere, der er nydiagnosticerede, og andre, der har flere års erfaring med at leve med sygdommen. Efterbehandlingsforløbet er målrettet personer, der kan tale og forstå dansk på et niveau, som gør, at de kan profitere af tilbuddet. Der er for øjeblikket ikke udviklet særlige tilbud for grupper af personer med særlige behov. Hvis et sådan behov opstår, kan det være nødvendigt at udvikle særlige tilbud for en sådan gruppe. I de tilfælde hvor en person har særlige behov, kan man vurdere, hvorvidt personen kan profitere af en indviduelt baseret patientuddannelse i et ambulatorium, hos egen læge eller i et kommunalt tilbud. Krav til underviserne på forløbet Det fremgår under de enkelte moduler, hvilken faggruppe der underviser på forløbet. Den fagspecifikke undervisning varetages af fagpersoner, som er uddannet inden for området eller på anden måde er kvalificeret til at varetage undervisningen. Den ansvarlige sygeplejerske for forløbet deltager på alle de teoretiske moduler, dvs. modul 1 og 3-5. Det vil som udgangspunkt være den ansvarlige sygeplejerske for uddannelsen, som har de sundhedspædagogiske kompetencer til at undervise efter de sundhedspædagogiske principper beskrevet på s. 6. Det indebærer, at hun/han har gennemført regionens sundhedspædagogiske uddannelse. Underviserne på efterbehandlingsforløbet skal desuden have specialistkompetencer inden for området hjertesygdomme for at kunne undervise på forløbet. Kriterier for deltagelse på forløbet Efterbehandlingsforløbet»Livet med hjertesygdom«er et tilbud, som skal tilbydes alle patienter, der har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom. Der er tale om hjerterehabilitering i fase 2, jf. forløbsprogrammet for hjertekarsygdomme. Hjerterehabilitering under indlæggelse (fase 1). Ambulant hjerterehabilitering i sygehusregi eller i kommunalt regi (fase 2). Den sene opfølgnings- og vedligeholdelsesfase i kommunalt regi (fase 3). Forløbet indgår som en del af hjerterehabiliteringstilbuddet, dvs. det behandlings- og genoptræningsforløb, som følger efter det mest akutte behandlingsforløb. Det indebærer, at personer, der ønsker at deltage på forløbet, typisk deltager umiddelbart efter en indlæggelse. Egen læge kan dog henvise til forløbet op til et år efter en indlæggelse, hvis behovet for deltagelse af egen læge vurderes som relevant. Det vil som udgangspunkt kun være muligt at deltage i forløbet én gang. Afbrydes deltagelse i forløbet af en forværring i tilstanden, vil det dog være muligt at påbegynde forløbet igen. Hvorvidt det vil være relevant at begynde forfra på forløbet eller kun deltage i manglende moduler vurderes i hvert enkelt tilfælde. Hvem kan henvise til forløbet? Det er en sundhedsfaglig person, der vurderer, om en person tilhører målgruppen for efterbehandlingsforløbet og vurderes til at kunne profitere af forløbet. Der kan være tale om enten egen læge eller sundhedsfaglig person på sygehusafdeling eller i ambulatorium. Vurderingen af tilstanden er ikke endelig, da tilstanden kan forbedres, stabiliseres eller forværres. Den enkelte person bør inddrages i de konkrete overvejelser. Hvis egen læge ønsker at henvise personen til forløbet, sendes henvisningen til ambulatoriet eller afdelingen på det sygehus, som udbyder forløbet. En person kan således ikke tilmelde sig efterbehandlingsforløbet, men kan henvende sig til egen læge, som kan vurdere, om personen hører til målgruppen. 7

8 Opbygning og varighed af forløbet Efterbehandlingsforløbet består af en individuel opstartssamtale, et gruppebaseret fysisk træningsforløb, 3 gruppebaserede moduler af forskellig varighed, et modul målrettet pårørende og en individuel evalueringssamtale. Modulerne tilbydes over en periode på 12 uger. Det anbefales, at modulerne tilbydes i den rækkefølge, der er vist i oversigten over forløbet, men det vil være op til det enkelte sygehus at planlægge spredningen af modulerne over de 12 uger. Modul 1 At leve med hjertesygdom - 1 dag. Modul 2 Fysisk træning og hjertesygdom - 2 mødegange ugentlig a 1 times varighed over en periode på 12 uger. Modul 3 Livsstil og hjertesygdom - ½ dag (3½ time). Modul 4 Fremtiden med hjertesygdom - 1 dag (5½ time). Den individuelle opstartssamtale skal finde sted senest 14 dage efter udskrivelse. Modul 1 og 3-5 tilbydes, når forløbet udbydes. Modul 2 indgår som en del af den genoptræningsplan, som udarbejdes for alle patienter, der udskrives med en iskæmisk hjertesygdom. Optimalt henvises indlagte patienter til modul 2 allerede inden udskrivelsen, således at de hurtigt kan komme i gang med det fysiske træningsforløb. Det er kun deltagere, der har behov for at deltage på modul 2, som får udarbejdet en genoptræningsplan. Tilbuddet er fleksibelt således, at det er muligt at følge hele forløbet, såvel som det er muligt kun at følge enkelte moduler. Det optimale udbytte opnås dog kun ved at følge forløbet i sin helhed. Alle deltagere, som tilhører målgruppen, vil som minimum få tilbudt en individuel opstartssamtale og evalueringssamtale. Forløbet skal betragtes som en del af den medicinske behandling, hvorfor det anbefales at følge alle moduler. Tilbuddet er dog gjort fleksibelt, da der kan være helt særlige forhold for den enkelte deltager, der gør det hensigtsmæssigt, at de kan nøjes med at følge enkelte moduler. Modul 5 Pårørende til en person med hjertesygdom - 2 timer. 8

9 Oversigt over efterbehandlingsforløbet Modul 2 Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Individuel opstartssamtale Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 1: At leve med hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 3: Livsstil og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Modul 5: Pårørende til personer med hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Fysisk træning og hjertesygdom Individuel evalueringssamtale Evaluering af efterbehandlingsforløbet Efterbehandlingsforløbet evalueres ved standardiserede spørgeskemaer. Evalueringsmetoden vil være baseret på både kvantitative data og kvalitative besvarelser. Her måles deltagernes tilfredshed med forløbet, såvel som effekten af forløbet måles over de 12 uger, som forløbet varer. 9

10 Individuel opstartssamtale et med den inviduelle samtale er følgende: At vurdere deltagerens motivation, og hvorvidt deltageren forventes at kunne profitere af tilbuddet. At samstemme behandlerteamets forventninger med deltagerens. At diskutere patientens individuelle mål for kursusforløbet og afstemme forventninger. Forløbet er en del af behandlingen, og derfor bør alle deltagere som udgangspunkt deltage i hele forløbet for at få det fulde udbytte af behandlingen. Der kan dog være særlige forhold, der gør, at deltagerne udvælger enkelte moduler. Det er således vigtigt, at den sundhedsprofessionelle understreger vigtigheden af, at alle deltager i hele forløbet. et med den individuelle samtale er derfor, at alle deltagere, som forventes at kunne profitere af forløbet, tilmelder sig hele forløbet, medmindre andet taler herfor. Samtalen tilbydes max. 2 uger efter udskrivelsen. Opstilling af mål for kursusforløbet. Vurdering af motivation. Vurdering af behandling og fastlæggelse af behandlingsplan. Vurdering af eventuelle særlige behov, f.eks. indviduelle samtaler. Indhold Ved den individuelle opstartssamtale vil behandleren tale med deltageren om behandlerteamets forventninger til deltageren, og deltagerens forventninger til forløbet. Desuden vil deltagerens behandlingsforløb og fremtidige muligheder blive drøftet. Desuden vil deltageren få målt værdier som BT, puls mv. Ved afvigelse håndteres dette efter lokale retningslinjer. Det er den sundhedsprofessionelles vurdering ved hver enkelt samtale, i hvilket omfang nedenstående emner skal gennemgås afhængig af den enkeltes situation og det videre forløb. De emner, som typisk indgår i samtalen er: Samtale om gensidige behov og forventninger til det videre forløb. Information om forløbets formål og indhold set i relation til hele behandlingsforløbet. Måling af følgende værdier: BT (blodtryk), puls, vægt og taljemål samt lipider og levertal. Evaluering af effekten af den hidtidige behandling. Gennemgang af medicin, herunder virkning, bivirkninger, vigtigheden af at indtage den rigtige medicin, evt. afprøvning af nitroglycerin, snak om potensfremmende medicin, virkning mv. Vurdering af hvorvidt deltagerne har behov for en indviduel samtale med klinisk diætist, socialrådigver eller psykolog (denne vurdering gentages ved evalueringssamtalen, således at deltagerne har mulighed for at tage imod et sådan tilbud, selv om de har afslået tilbuddet på dette tidspunkt). Vurdering af om deltagerne kan have glæde af AKskolen i Næstved. Behandlingsplan (mål for fremtiden, egen læge, kommunale tilbud mv.) Orientering om risikofaktorer, livsstil mv. Varighed 1 time. Behandler Sygeplejerske eller læge. 10

11 Modul 1: At leve med hjertesygdom et med modul 1 er, at deltagerne introduceres til efterbehandlingsforløbet og opnår en grundlæggende forståelse for deres hjertesygdom og sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt. Modul 1 består af følgende fire emner: Introduktion til forløbet Sygdomsforståelse Psykiske reaktioner på hjertesygdom Kort introduktion til Råd om ret og regler. Varighed Modul 1 har en varighed på 5½ time (kl. 9:30-15:00). Varigheden af de enkelte sessioner i løbet af dagen kan ses i nedenstående program for dagen. Modul 1: At leve med hjertesygdom 9:30-10:45 Introduktion til forløbet 10:45-11:00 Pause 11:00-12:00 Sygdomsforståelse af hjertesygdom 12:00-12:45 Frokost m. mad 12:45-13:30 Psykiske reaktioner på en hjertesygdom 13:30-13:45 Pause 13:45-14:30 Psykiske reaktioner på en hjertesygdom - fortsat 14:30-15:00 Kort introduktion til»råd om ret og regler«11

12 Modul 1 Lektion A:»Introduktion til forløbet«et med dette indlæg er, at deltagerne introduceres til forløbet og den sundhedspædagogiske tilgang, som forløbet er baseret på. At deltagerne introduceres til forløbet. At deltagerne støttes i at tage vare på sig selv og tage medansvar for eget sygdomsforløb. At deltagerne støttes i at genoptage sine daglige gøremål, fritidsliv og arbejdsliv. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Velkomst Præsentation af forløbet Præsentation af hinanden Afstemning af forventninger Brainstorm ift. emner - evt. via»post-it metoden«prioritering af emner, som er blevet foreslået Kort præsentation af Helbredsprofilen. Underviser Sygeplejerske (ansvarlig for forløbet), eventuelt deltager også personer med erfaring med at leve med hjertesygdom. 12

13 Modul 1 Lektion B:»Sygdomsforståelse af hjertesygdom«et med dette indlæg er, at deltagerne tilegner sig en forståelse for deres hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en viden om hjertets anatomi og fysiologi ift. hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig viden om årsager til hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en viden om behandlingsformer ift. hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en forståelse for sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt. At deltagerne bliver i stand til at forebygge en forværring af deres sygdom ved at identificere og påvirke de risikofaktorer, der har betydning for deres helbredstilstand. At deltagerne tilegner sig viden og metoder til at håndtere symptomer i hverdagen. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af undervisernes faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Anatomi og fysiologi (det normale hjerte) ift. hjertesygdom Patofysiologi (det syge hjerte) ift. hjertesygdom Symptomer (herunder også handlemuligheder ift. symptomer, vurdering af symptomer) Akut forværring af sygdommen Årsager til hjertesygdom, herunder risikofaktorer som arv, rygning, diabetes, forhøjet blodtryk, kost, motion og kolesterol Prognose Behandlingsmuligheder Medicin Søvn, seksualitet mv. Gennemgang af Helbredsprofilen og dens tilbud for personer med hjertesygdom Helbredsprofilens muligheder. Underviser Sygeplejerske og/eller læge, evt. med personer, som har erfaring med at leve med hjertesygdom. At deltagerne bliver i stand til at vurdere deres helbredstilstand og søge den sundhedsfaglige hjælp, som vil være relevant i forhold til tilstanden og situationen, f.eks. hos egen læge, kommunal sundhedsfaglig person, ambulatorium, vagtlæge eller akut indlæggelse. At deltagerne introduceres til Helbredsprofilen, og hvordan den kan bruges i forhold til at mestre en hjertesygdom. 13

14 Modul 1 Lektion C:»Psykiske reaktioner på hjertesygdom«motivation og barrierer for ændring af livsstil og vaner. et med dette indlæg er, at deltagerne får en forståelse for de psykiske reaktioner og andre problemstillinger, der kan følge med det at have en hjertesygdom. Dermed står deltagerne bedre rustet til at håndtere og mestre en hverdag med hjertesygdom. Seksualitet og samliv. Hverdagen med hjertesygdom. Deltagerne introduceres for de kognivitive værktøjer på Helbredsprofilen, som kan bruges i forbindelse med håndtering af angst, søvnløshed mv. At deltagerne orienteres om de psykiske reaktioner, der kan ses i forbindelse med en hjertesygdom. Underviser Psykolog og sygeplejerske (tovholder). At deltagerne opnår kompetence i at vurdere, hvorvidt en psykisk reaktion er normal eller om de bør søge hjælp. At deltagerne tilegner sig metoder til håndtering af angst, søvnløshed mv. At deltagerne opnår viden om, hvad det vil sige at leve med hjertesygdom i hverdagen. At deltagerne opnår en forståelse for omgivelsernes reaktion på hjertesygdom. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Reaktion på sygdommen i de forskellige faser. Psykiske reaktioner, herunder krisereaktioner, angst mv. 14

15 Modul 1 Lektion D:»Kort introduktion til Råd om ret og regler«et med dette indlæg er kort at introducere deltagerne for nogle få, men vigtige problemstillinger inden for sociallovgivningen og anden lovgivning. At deltagerne kort introduceres til enkelte problemstillinger inden for sociallovgivningen og anden lovgivning, som kan være relevante at have kendskab til hurtigst muligt, når man har en hjertesygdom. Indhold Indlægget vil foregå som en kort præsentation af nedenstående emner. Sygemelding Rejseforsikring, kritisk sygdom mv. Tilskudsordninger m.m. Reglerne omkring en 56-aftale. Varighed 30 min. (15 min. oplæg + 15 min. spørgsmål) Underviser Socialrådgiver. 15

16 Modul 2: Fysisk træning og hjertesygdom et med dette modul er at styrke deltagernes fysiske funktionsniveau gennem bl.a. styrke- og konditionstræning. et med fysisk træning er at øge eller fastholde deltagernes tidligere funktionsevne, tilpasset den enkelte deltagers ønsker, ressourcer og behov. Målet, er at deltagerne bliver motiveret til livslang, øget fysisk aktivitet. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som fysisk træning i et lokale med styrke- og konditionstræningsudstyr. Der arbejdes ikke udelukkende i dertil indrettede lokaler, men også på andre arealer såsom trapper og udendørs. Deltagerne gennemfører fysiske øvelser efter aftale med fysioterapeuten og i overensstemmelse med den fastsatte genoptræningsplan. At give muligheden for at afprøve fysisk formåen og forskellige motionsformer i trygge omgivelser. At deltagerne lærer at tackle deres eventuelle angst generelt og under motion. At inspirere og motivere til fastholdelse af nye motionsvaner efter endt genoptræning. At forbedre prognosen og undgå genindlæggelser. At bibringe deltagerne viden om betydningen af livsstil og adfærd mhp. på sundhedsfremme og forebyggelse. At forbedre den fysisk arbejdskapacitet. De emner, som typisk indgår er: Måling af deltagernes arbejdskapacitet ved brug af symptomlimiteret arbejdstests, dvs. tests hvor deltagernes arbejdskapacitet vurderes, f.eks. via Borg 15 cykeltest, 6 minutters gangtest og/eller arbejds- EKG. Oplæring af deltagerne i at bruge Borg skalaen under træning til at vurdere eget træningsniveau. Præsentation og gennemførsel af dynamiske styrketræningsøvelser. Præsentation og gennemførelse af kredsløbstræning. Præsentation og gennemførelse af udspændingsøvelser- og afspændingsøvelser. Afprøvning af forskellige træningsformer, f.eks. stavgang, samt skridttæller mv. Introduktion til træningsdagbog og træningsplan som værktøjer til at opnå fastlagte mål. Hvordan får man opøvet en hverdagsrutine, hvor motion indgår som en naturlig del? Varighed Fysisk træningstilbud 2 gange om ugen a 1-1½ times varighed igennem 12 uger. Underviser Fysioterapeut. 16

17 Modul 3: Livsstil og hjertesygdom et med dette modul er, at deltagerne opnår en forståelse for sammenhængen mellem hjertesygdom og livsstil. Desuden er formålet, at deltagerne får redskaber til at forbedre og fastholde en mere hensigtsmæssig livsstil. Modul 3 består af følgende to emner: Motion og hjertesygdom Madens betydning ved hjertesygdom. Varighed Modul 3 har en varighed på 3½ time (kl. 12:30-16:00). Varigheden af de enkelt fag i løbet af dagen kan ses i nedenstående program for dagen. Modul 3: Livsstil og hjertesygdom 12:30-14:00 Motion og hjertesygdom 14:00-14:30 Pause 14:30-16:00 Madens betydning ved hjertesygdom 17

18 Modul 3 Lektion A: Motion og hjertesygdom et med dette indlæg er, at deltagerne opnår en teoretisk forståelse for motionens indflydelse på kroppens fysiologi såvel som vigtigheden af at være i god fysisk form, når man har en hjertesygdom. At deltagerne tilegner sig en forståelse for motionens indflydelse på kroppens fysiologi. At deltagerne introduceres til metoder til at vurdere grænserne for deres egen fysiske formåen. At deltagerne introduceres til velegnede sportsgrene, træningsmetoder ift. hjertesygdom mv. At deltagerne får en forståelse for egen motivations indflydelse på aktivitetsniveauet. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Anatomi og træningsfysiologi Angst Motivation Hjælpeværktøjer (skridttæller, træningsdagbog mv.) Styrketræning og hjertesygdom Konditionstræning og hjertesygdom Grænser for fysisk træning (smerter mv.) Valg af motionstyper, sportsgrene Helbredsprofilens muligheder. Varighed 1½ time. Underviser Fysioterapeut. 18

19 Modul 3 Lektion B:»Madens betydning ved hjertesygdom«et med dette indlæg er, at deltagerne tilegner sig en forståelse for madens indflydelse på hjertesygdommen, herunder en forståelse for madens næringsindhold, og hvordan man kan sammensætte maden for at undgå elementer, som kan forværre sygdommen, og tilføje elementer, som har en positiv indflydelse på sygdommens udvikling. et er desuden, at deltagerne får praktiske redskaber til omlæggelse og fastholdelse af madvanerne. Drikkevarer, søde sager, nødder og snacks. Mål: vægt, taljemål og BMI. Slankemad (måltidsfrekvens, portionsstørrelser, kur vs. omlægning af vaner). Helbredsprofilens muligheder. Mulighed for individuel vejledning Varighed 1½ time. At deltagerne får en forståelse for, hvad hjertesund mad er. Underviser Klinisk diætist. At deltagerne opnår kompetencer i at læse varedeklarationer. At deltagerne får gode råd om, hvordan man tilbereder hjertesund mad i praksis. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med hjertesygdom, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med hjertesygdom. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår er: Hjertesund mad, herunder gennemgang af fedtkvalitet og -mængde, samt betydningen af fisk, frugt, grønt, fibre og fuldkorn. Indkøb (varedeklarationer, færdigretter vs. hjemmelavet mad, fastfood mv.). Tilberedning af maden. 19

20 Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom et med modul 4 er rettet mod deltagernes fremtid, og hvor dialogen i høj grad omhandler, hvordan man kan leve med en hjertesygdom. Modulet tilbydes midtvejs/i slutningen af behandlingsforløbet, dvs. ca. 8 uger efter udskrivelsen. Modul 4: Fremtiden med hjertesygdom 9:30-11:45 Opsamling på forløbets indhold samt introduktion til handleplaner Varighed Modul 4 har en varighed på 5½ time (kl. 9:30-15:00). Varigheden af de enkelt fag i løbet af dagen kan ses i dette program for dagen. 11:45-12:15 Frokost 12:15-13:00 Råd om ret og regler 13:00-13:15 Pause 13:15 13:45 Hvad kan Hjerteforeningen tilbyde? 13:45-14:15 Hvad kan kommunerne tilbyde? 14:15-15:00 Afsluttende opsamling og evaluering 20

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Livet med langvarige smerter

Livet med langvarige smerter Livet med langvarige smerter - et kursusforløb i smertehåndtering KKR SJÆLLAND Titel: Livet med langvarige smerter - et kursus i smertehåndtering Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland,

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt

Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt juni 2011 Erfaringer og anbefalinger Forord Det er en win-win situation for samfundet og den enkelte, når hjerterehabilitering lykkes godt. Hjertepatienter

Læs mere

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

rådgivning Aktivitetsplan efterår 2015 Region midt- og nordjylland Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig rådgivning Region midt- og nordjylland Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Aarhus 11-12 Aktiviteter

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter NÆSTVED. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter NÆSTVED Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r NÆ STV E D Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-7 Foredrag/temamøder 8 Kurser 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012

RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 RÅDGIVNINGSCENTER AALBORG aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 6-7 Temamøder 8 Kurser 8 9 Rygestop 10 Motionstilbud 11 Hjertebilen, uderådgivning 11 12 Lad dig inspirere

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Ko ld ing Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-4 Foredag/temamøder 5-6 Motion 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme

Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme Forløbsbeskrivelse for rehabilitering ved hjerte-kar-sygdomme For borgere i Københavns og Frederiksberg kommuner Gældende for: Amager, Bispebjerg, Hvidovre og Frederiksberg hospitaler FOKUS PÅ Rehabilitering

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære

Livsstilsværkstedet 2014. Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet 2014 Et skridt mod et sundere liv og et bedre velvære Livsstilsværkstedet - kort fortalt Livsstilsværkstedet henvender sig til de borgere i Egedal Kommune, der har behov for eller ønsker

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen

Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen Rehabilitering og sammenhængende patientforløb for kronisk syge. Inspiration til kommuner, regioner, almen praksis, sygehuse m.fl. Hjertekarrehabilitering

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere