1. ALTANER I STUEETAGEN. Problem. Ændring af retningslinje for stuealtaner Sagsnr Dokumentnr.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. ALTANER I STUEETAGEN. Problem. Ændring af retningslinje for stuealtaner Sagsnr Dokumentnr."

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 2 UDDYBNING AF PROBLEMATIKKER OG ÆNDRINGSFORSLAG Dette notat uddyber de problematikker, der er identificeret i forbindelse med evalueringen af altaner og tagterrasser, og beskriver de ændringsforslag forvaltningen har udarbejdet på baggrund af evalueringen. Evalueringen og forvaltningens undersøgelser er beskrevet i bilag 3 Evaluering af retningslinjer for altaner og tagterrasser. 1. ALTANER I STUEETAGEN Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Jonas Tesch Hallberg Problem Stuelejlighederne er kendetegnet ved at have det laveste niveau af dagslys og får samtidig den største forringelse af dagslyset, når der etableres altaner. Ifølge de nuværende retningslinjer for altaner og tagterrasser, kan stuealtaner tillades på ejendomme der har et friareal der er større end angivet i kommune- og evt. lokalplan. Da de fleste ældre ejendomme har mindre friarealer end gældende kommuneog lokalplan foreskriver, tillader kommunen i mange tilfælde ikke opsætning af en altan, der placeres lavere end 2,2 m over friarealet i gården. Det betyder, at når øvrige beboere etablerer altaner, vil ca. 90 % af stuelejlighederne kun have mulighed for at etablere en fransk altan eller en mindre trappe til terræn. Nuværende retningslinje for altaner i stueetagen Mod gaden kan der etableres altaner i stueetagen under forudsætning af at de er etableret mindst 2,8 m over fortov eller kørebane, jf.afsnittet 2.2: Krav fra vejloven under afsnit 2 Regelgrundlag. Mod gården kan der etableres altaner i stueetagen. Hvis der er tilstrækkeligt friareal kan altanerne etableres mindre end 2,2 m over terræn. Friareal under en lavt etableret altan kan ikke medregnes i friarealet. Om der er tilstrækkeligt friareal vil blive vurderet på baggrund af kommuneplanen og eventuel lokalplan. I stueetagen er det i øvrigt ofte muligt at etablere franske altaner eller en terrassedør, der giver adgang til det fri. Såfremt et gårdrum er tinglyst som fællesareal, kan der ikke etableres lavt hængende altaner med en frihøjde under 2,2 m eller terrasser på terræn. Ændring af retningslinje for stuealtaner I dag vurderes stuealtaner jf. retningslinjerne primært ud fra størrelsen af friarealet. Forvaltningen foreslår, at der i vurderingen af stuealtaner fremadrettet inddrages flere parametre end friarealets størrelse således, at der i stueetagen kan tillades altaner, terrasser og trapper selvom friarealet er mindre Byplan Syd Njalsgade 13 Postboks København S EAN nummer

2 end kommune- og lokalplan foreskriver. I den konkrete sagsbehandling kan kommunen vægte andre forhold højere end kommuneplanens bestemmelser om friarealer. Konkrete forhold kan dog påvirke muligheden for at etablere altaner i stueetagen som beskrevet i forslag til retningslinje for stuealtaner herunder. Forslag til retningslinje for altaner i stueetagen mod gården Ud fra en konkret vurdering kan der etableres altaner, terrasser og trapper i stueetagen mod gården, af samme størrelse som ovenliggende altaner, såfremt disse ikke væsentligt forringer de samlede opholdsarealer på terræn eller er i strid med principperne i en gældende lokalplan. Altaner i stueetagen kan påvirke fælles opholdsarealer. Ligeledes kan der være særlige fysiske forhold, der gør at der ikke altid er samme mulighed for at etablere altaner i stueetagen som altaner på de øvrige etager. I vurderingen af stuealtaner lægges bl.a. vægt på følgende: Bestemmelser omkring friarealer i en evt. lokalplan Hvorvidt der kan sikres tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunder personer med handicap, og redningsberedskab At der er tale om en eksisterende ejendom, som ligger i et ældre tæt og fuldt udbygget område, hvor boliger ikke fra starten er planlagt med altaner eller terrasser Størrelsen af stuealtanerne i forhold til størrelsen på friarealet - hvis en gård er opdelt kan det betyde at altanerne i stueetagen må reduceres i størrelse i forhold til de øvrige altaner Hvorvidt der etableres altaner på ejendommen i øvrigt Lokalplan Hvis ejendommen er omfattet af en lokalplan kan det have indflydelse på muligheden for at etablere altaner i stueetagen, ofte vil det dog være muligt. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at ansøge om dispensation fra lokalplanen, hvis der skal gives tilladelse til altaner i stueetagen. Dispensationer kan gives ud fra en konkret vurdering og muligheden for dispensation vil være afhængig af bestemmelserne omkring friarealer i den enkelte lokalplan. I ejendomme der er en del af et udpeget kulturmiljø (fx særlige gårdmiljøer på Christianshavn og Nyhavn), ofte reguleret med lokalplan, byplan eller lignende, vil der skulle tages særlige hensyn til områdets særlige egenart og det vil ikke altid være muligt at etablere stuealtaner. Brand og adgangsveje Ved etablering af altaner i stueetagen skal det sikres, at der fortsat er tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens beboere og brugere, herunder personer med handicap, brand- og adgangsveje for beredskabet og andre der skal have adgang til gården fx i forbindelse med dagrenovation. Side 2 af 20

3 Ældre tæt udbyggede områder I ældre tæt udbyggede områder må der i vurderingen af, hvorvidt friarealerne er tilfredsstillende tages udgangspunkt i de konkrete forhold. Det betyder at der kan accepteres en større forringelse af de fælles opholdsarealer ved etablering af stuealtaner, da disse giver mere lys, luft og udeliv til stuelejlighederne i ældre tætudbyggede områder, der ikke oprindeligt er planlagt med terrasser eller altaner. Størrelse på stuealtaner Som udgangspunkt må altaner i stueetagen have samme størrelse som ovenliggende altaner. Dog skal de i nogle tilfælde være mindre jf nedenfor. Hvis der ikke er altaner på de øvrige etager, må en altan i stueetagen være samme størrelse, som man kan forvente at få tilladelse til på facaden i øvrigt. Mod gården skal man være opmærksom på om gården er opdelt eller fælles. Hvis gården er opdelt med hegn, skure eller bygninger, så der ikke er adgang til hele gården, kan det af hensyn til eksisterende opholdsarealer være nødvendigt, at reducere dybden og evt. længden af altaner i stueetagen, så de bliver mindre end de øvrige altaner på bygningen. Som udgangspunkt anbefales det, at dybden i disse situationer fastsættes udfra tabel Altandybder mod gården, med den forskel, at afstanden til adskillelsen i gården anvendes i stedet for afstanden til modstående bygning. Altan i stueetagen i en sammenhængende gård med samme dybde og bredde som altanen ovenfor Altan i stueetagen der er reduceret i dybden pga. af opdelingen af gården med et hegn Trapper til terræn Trapper, der giver adgang til terræn fra lejligheder i stueetagen, kan være et godt alternativ eller supplement til en altan i stueetagen. Muligheden for at etablere en trappe vil ofte afhænge af, hvor højt over terræn stuelejligheden ligger, da en højereliggende stueetage vil kræve en tilsvarende længere trappe. Som udgangspunkt kan der etableres en trappe, eller en altan med en trappe, med samme samlede dybde og bredde som altaner i stueetagen i øvrigt (Se afsnittet Størrelse på stuealtaner ovenfor). Side 3 af 20

4 Altan i stueetagen med trappe til terræn. Altan og trappe har samlet set samme dybde og bredde som altanen ovenfor. Trappe til terræn fra stueetagen. Trappen er ikke dybere end altanen ovenfor. Terrasser på terræn Hvis gulvet i stueetagen er mindre end 50 cm over terræn anbefales det at etablere en hævet terrasse, der hviler på terræn i stedet for en altan. Terrasse på terræn Sikkerhed For lavthængende altaner skal bygherre sikre, at personer, både store og små, ikke kan støde ind i altanen og komme til skade. Afhængig af altanens konkrete placering og omfang kan dette gøres på flere måder, f.eks. med beplantning, mindre hegn, placering af cykelstativer, espalier, hjørnesøjler og anden detaljering (f.eks. afrundede kanter) mm., der sikrer en fysisk afstand til altanen, hvis den er placeret i en højde og i et omfang hvor sikkerhed bør indgå i projekteringen. Tinglyste fællesgårde I tinglyste fællesgårde vurderes ansøgninger om etablering af altaner i stueetager efter de samme kriterier som beskrevet ovenfor. Hvis der er etableret et gårdlaug, skal dette høres, inden der træffes afgørelse. Eventuelle indsigelser fra gårdlauget om forringelse af fællesgårdens kvalitet og om reducering af gårdens størrelse skal indgå i vurderingen af en ansøgning om etablering af stuealtaner. Side 4 af 20

5 Forslag til retningslinje for stuealtaner mod gaden Mod gaden kan der tillades altaner, terrasser og trapper i stueetagen udfra de samme principper som stuealtaner mod gården (som beskrevet ovenfor) såfremt der er et friareal mod gaden. Altaner med en frihøjde på under 2,8 m kan ikke tillades over fortov. Derudover skal der tages hensyn til de særlige anbefalinger til udformning og placering på bevaringsværdige bygninger for altaner mod gaden i øvrigt således, at der sikres en god helhedsvirkning. Størrelse af stuealtaner mod gaden Det anbefales at altaner, terrasser og trapper i stueetagen mod gaden har samme størrelse, som ovenliggende altaner. Udfra en konkret vurdering kan størrelsen øges såfremt der kan opnås en god helhedsvirkning og der muliggøres en øget anvendelse af eksisterende friarealer, fx ved etablering af trapper til terræn. Konsekvenser for muligheden for at etablere stuealtaner Forvaltningen vurderer, at den foreslåede retningslinje for stuealtaner vil muliggøre, at der kan etableres altaner i mange stuelejligheder, hvilket vil give mere lys og luft til stuelejligheder og nemmere adgang til udeophold. Den væsentligste regulative hindring vil være lokalplaner med specifikke friarealbestemmelser der angiver at friarealet skal være fælles, at friarealet skal ligge på terræn, eller at friarealet skal være placeret et bestemt sted. Lokalplaner med sådanne bestemmelser omkring friarealer vil dog typisk være nyere lokalplaner, hvor der som udgangspunkt er muliggjort eller stillet krav om altaner og terrasser på terræn for stuelejligheder. Altaner i stueetagen skal tage hensyn til brand- og adgangsveje samt dagrenovation, ligeledes kan der være andre fysiske forhold der kan påvirke muligheden for at etablere stuealtaner. I gårde der er fysisk opdelte fx med hegn, vil stuealtaner i nogle situationer skulle reduceres i størrelse i forhold til de øvrige altaner på den samme bygning. Forvaltningen vurderer dog, at de fleste gårde er sammenhængende. Altaner i stueetagen kan påvirke størrelsen og kvaliteten af eksisterende fælles opholdsarealer. I en mindre gård vil etableringen af stuealtaner kunne reducere det fælles opholdsareal med over 10%. Alt efter hvor højt altanerne hænger vil oplevelsen af arealet omkring altanen kunne påvirkes negativt, hvilket kan betyde, at det påvirkede areal er større end 10%. Denne effekt vil blive mindre jo større gården er. Side 5 af 20

6 2. LEJLIGHEDER MED 3 VINDUER OG ET VINKLET KNÆK I FACADEN Problem Små lejligheder med 3, heraf et skråt køkkenvindue og et vinklet knæk i facaden, har svært ved, at få tilladelse til altaner mod gården med et anvendeligt opholdsareal. Dette skyldes hensynet til dagslys. Hvornår opstår situationen? Situationen opstår ved lejligheder, der har: 3 i alt, Heraf 1 skråt køkkenvindue ind mod gården Pga. det vinklede knæk i facaden og reglen om, at en altan kun må dække 1 ud af 3 i lejligheden, er det i disse lejligheder vanskeligt at få tilladelse til en altan mod gården med et anvendeligt opholdsareal. Ud fra et forsigtigt skøn er dette gældende for mellem 5% og 15% af alle lejligheder i København. Eksempel på lejlighed, der har to mod gården og et vinklet knæk i facaden mellem ne. Fotos af eksisterende altaner, der dækker to med et knæk i facaden imellem ne Side 6 af 20

7 Hvad er muligt ifølge de eksisterende retningslinjer Ifølge de eksisterende retningslinjer kan der over en lejlighed med 3, som udgangspunkt, kun etableres en altan, der dækker 1 af lejlighedens. En altan skal udformes, så den tager hensyn til de den ikke dækker. Pga. det vinklede knæk i facaden og det skrå køkkenvindue er det i denne situation nødvendigt at skære altanen skråt af, hvilket gør, at den får et meget lille anvendeligt opholdsareal. Retningslinjerne gør det dog muligt at etablere en mindre dyb altan over 2 i stedet for en dyb altan over 1 vindue. En altan, der går over 2 i stedet for 1, skal være 60 cm mindre dyb. I nogle tilfælde betyder dette, afhængigt af nes præcise placering og afstanden til den modstående bygning, at det er muligt at etablere en altan med et fornuftigt opholdsareal. I de fleste tilfælde vil dette dog ikke være muligt, da nes placering gør, at altanen skal have en vis dybde for at kunne fastgøres i murværket. Eksempel på altan over 1 vindue, der er udformet, så den tager hensyn til køkkenvinduet, hvilket medfører et meget lille opholdsareal. Eksempel på altan, der er reduceret i dybden, så den kan få tilladelse til at dække 2 i stedet for 1. Denne løsning er afhængig af nes præcise placering og afstanden til modstående bygning, og er ofte ikke mulig. Opsummering Samlet set betyder hensynet til dagslys, at en række lejligheder kun har mulighed for at etablere meget små altaner mod gården. Denne type lejligheder er ofte udfordrede i forhold til dagslys pga. skygge fra et trappetårn og vil opleve en markant dagslysreduktion, hvis 2 ud af 3 i lejligheden dækkes af en dyb altan. Problematikken drejer sig kun om lejlighedernes mulighed for altaner på gårdsiden, lejlighederne har samme mulighed for, at etablere altaner mod gaden som alle andre. Ændring af retningslinje Hvis der skal muliggøres flere anvendelige altaner mod gården, i lejligheder med 3, hvoraf det ene er et skråt køkkenvindue, kræver det, at der accepteres en større dagslysforringelse i disse lejligheder. Denne type lejligheder Side 7 af 20

8 bliver påvirket af skyggen fra køkkentrappetårnet og har derfor mindre dagslys end lejligheder med flade facader. Ifølge retningslinjerne kan der etableres en mindre dyb altan over 2 i stedet for en dyb altan over 1 vindue, hvis altanen gøres 60 cm mindre dyb. Forvaltningen foreslår, at denne retningslinje ændres, så altanen kan gøres 20 cm dybere end med de nuværende retningslinjer og 40 cm dybere, hvis afstanden til den modstående bygning er over 40 m. Denne ændring vil gøre det væsentligt nemmere, at etablere en anvendelig altan i små lejligheder med et skråt køkkenvindue og vil generelt øge fleksibiliteten i forhold til udformning af altaner i mindre lejligheder. En altan, der er skåret skråt af, som altanerne vil blive i lejligheder med et vinklet knæk i facaden, skygger ikke ligeså meget som en firkantet altan. Ved vurderingen af dybden tager forvaltningen højde for dette ved at vurdere gennemsnitsdybden af altanen foran ne. Dette betyder, at altaner der er irregulære i udformningen, kan blive dybere i overenstemmelse med den mindre skyggevirkning de medfører. Forvaltningen foreslår, at det indskrives i retningslinjerne, hvordan dybden af en altan vurderes, når en altan ikke er firkantet, men fx er skråt skåret af. Fordele Større fleksibilitet i forhold til udformningen af altaner med et anvendeligt areal i lejligheder med 3 Større mulighed for, at lejligheder med 3 og et skråt køkkenvindue kan etablere en altan med et anvendeligt areal Større mulighed for at små lejligheder, der har en eksisterende mindre altan mod gaden, kan etablere en ekstra altan mod gården Ulemper Større dagslysforringelser i små lejligheder Utilfredshed fra borgere, der har etableret altan, som kunne have fået en større altan, hvis de havde ventet. Forslag til retningslinje for justering af altandybde og længde for altaner mod gården Ud fra en konkret vurdering vil en altan kunne udvides til at dække to vinduesfag i stedet for et, såfremt den reduceres med 40 cm i dybden. Hvis afstanden til modstående bygning er over 40 m, kan den reduceres med 20 cm i stedet for 40 cm. Side 8 af 20

9 Forslag til beskrivelse af hvordan altandybden vurderes ved irregulær udforming af en altan Hvis en altan har en irregulær udformning, og dækker flere, måles dybden som et gennemsnit af dybden målt vinkelret på hvert vindue. Altanen må maksimalt være 150 cm dyb for hvert vindue. Konsekvenser for muligheden for altan i lejligheder med 3 og et vinklet knæk i facaden Mulighed for at etablere en altan mod gården med et anvendeligt opholdsareal til en lejlighed, der har 3, hvoraf det ene er et skråt køkkenvindue Afstand til modstående bygning: Under 10 m 10 m 14 m 14 m 25 m 25 m 40 m 40 m eller mere Nuværende retningslinjer Ikke mulig Ikke mulig Sjældent muligt Ofte muligt Ofte muligt Foreslåede ændringer Ikke mulig Sjældent muligt Ofte muligt Oftest muligt Næsten altid mulig Procent af alle altaner i dette afstandsinterval* 3% 4% 44% 30% 20% * Baseret på en gennemgang af ca. 80 ansøgninger om i alt ca altaner, modtaget efter 1. november 2015 Tabellen viser, at forslag til ændring af retningslinjerne vil gøre det nemmere at etablere en altan med et anvendeligt opholdsareal i en lille lejlighed med et vinklet knæk i facaden i de fleste situationer. Lejligheder med 3 og et vinklet knæk i facaden har i forvejen samme mulighed som øvrige lejligheder for at etablere altan mod gaden. Justeringen ændrer ikke ved dette. Justeringerne medfører en ændring af balancen mellem hensynet til dagslys og muligheden for opholdsaltaner, således at der vil blive større mulighed for opholdsaltaner og samtidig større dagslysforringelser for underboen. Ændringerne vil påvirke muligheden for at etablere en altan der dækker 2 i alle lejligheder med 3, ikke kun lejligheder med et vinklet knæk i facaden. Generelt vil det, for små lejligheder med stor afstand til den Side 9 af 20

10 modstående bygning, med ændringen være muligt at få en altan over 2 der er 130 cm dyb i stedet for som nu 90 cm. For små lejligheder, der har en altan i forvejen, vil det blive nemmere, at få en altan mere, der har en anvendelig størrelse. Dette skyldes retningslinjen om, hvor mange der i alt må dækkes med altan i en lejlighed. Mange oprindelige altaner har små opholdsarealer og er typisk orienteret mod gaden, hvorfor der ofte er et ønske om at etablere en altan mere mod gården med et større opholdsareal. Med ændringen vil en ny altan i disse situationer kunne blive dybere og derfor mere anvendelig. Mulige altandybder over henholdsvis 1 eller 2 i lejligheder med 3 Afstand til modstående bygning: 8 m - 10 m 10 m 14 m 14 m 25 m 25 m 40 m 40 m eller mere Altandybde for en altan over 1 vindue denne dybde ændres ikke 90cm over 1 ud af 3 110cm over 1 ud af 3 130cm over 1 ud af 3 150cm over 1 ud af 3 150cm over 1 ud af 3 Altandybde for en altan over 2 med nuværende retningslinjer 30 cm over 2 ud af 3 50 cm over 2 ud af 3 70 cm over 2 ud af 3 90 cm over 2 ud af 3 90 cm over 2 ud af 3 Altandybde for en altan over 2 med foreslået ændring 50 cm over 2 ud af 3 70 cm over 2 ud af 3 90 cm over 2 ud af cm over 2 ud af cm over 2 ud af 3 Procent af alle altaner i dette afstandsinterval* 3% 4% 44% 30% 20% * Baseret på en gennemgang af ca. 80 ansøgninger om i alt ca altaner, modtaget efter 1. november 2015 Tabellen viser at forslaget til ændring af retningslinjerne vil gøre det nemmere at etablere en altan over 2 i stedet for 1 vindue med en anvendelig dybde, særligt hvis afstanden til modstående bygning er større end 40m. Den foreslåede ændring af retningslinjerne vil skønsmæssigt betyde, at dagslysforringelsen for underboen øges med 5 10 procentpoint (fx 70% dagslysforringelse i stedet for 60%). Side 10 af 20

11 3. TAGALTANER Ifølge de eksisterende retningslinjer anbefales det, at altaner i tagetagen mod gaden etableres uden udkragning og mod gården med en maksimal udkragning på 1m. Anbefalingen omkring maksimal udkragning på 1 m mod gården tager ikke hensyn til det konkrete tags udformning. I nogle tilfælde er en grænse på 1 m unødigt restriktiv, og i andre situationer, hvor det er muligt at etablere en altan med et anvendeligt opholdsareal uden at lave en udkragning, er anbefalingen unødigt liberal i forhold til at sikre en balance mellem hensynet til arkitekturen og anvendeligheden af altanerne. Fastholdelse af retningslinje Forvaltningen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at fastholde den nuværende retningslinje, da en maksimal udkragning på 1 m sikrer, at der kan etableres anvendelige altaner samtidig med, at der tages hensyn til Københavns egenart, der er kendetegnet ved en særskilt udformning af tagetagen. 4. MINDRE AFVIGELSER FRA DE VEJLEDENDE ALTANDYBDER FOR ENKELTE ALTANER Ifølge de eksisterende retningslinjer er den tilladte dybde af en altan, af hensyn til underboens dagslys, afhængig af afstanden til den modstående bygning. Hvis afstanden til den modstående bygning ændrer sig henover en facade, betyder det, at den maksimale dybde kan være forskellig for altaner på den samme facade. Hvis ansøger ønsker, at alle altaner er lige store, bliver det den mindste størrelse, der bestemmer, hvor store altanerne kan blive. Hvis alle ønsker den størst mulige altan, bliver altanerne ikke lige store. Fastholdelse af retningslinje Forvaltningen vurderer ikke at problematikken fordrer en ændring af retningslinjerne. Forvaltningen foretager altid en konkret vurdering og i den forbindelse kan hensynet til ensartethed i altanstørrelserne indgå. Side 11 af 20

12 5. VINDUER AF FORSKELLIG STØRRELSE I SAMME LEJLIGHED Af hensyn til det samlede dagslys i den underliggende lejlighed er den vejledende standardlængde for altaner afhængig af det samlede antal til opholdsrum i underliggende lejlighed ifølge de eksisterende retningslinjer. Retningslinjen vedrørende antal, der må dækkes af altan, gør, at det i de fleste situationer er nemt at afklare, hvor lang altan der kan tillades. Hvis en lejlighed har af meget forskellige størrelser, er det nødvendigt at tage hensyn til størrelsen af de enkelte i fastsættelsen af altanstørrelsen. Præcisering af retningslinjerne Følgende retningslinje tilføjes til afsnittet Eksempler på forhold, der kan påvirke de vejledende standardstørrelser. Forslag til retningslinje for af forskellige størrelser Hvis der er væsentlig forskel på størrelsen af ne i den underliggende lejlighed kan størrelsen af ne tillægges betydning ved fastlæggelsen af den maksimale altanlængde. Dette kan medføre afvigelser fra de vejledende altanlængder i 5.2 Vejledende altanlængder. Eksempel på facade hvor variationen i nes størrelse og placering kan gøre det svært at afgøre hvad der med rimelighed må tælle som 1 vindue Konsekvenser for muligheden for altaner Ændringen medfører ikke en ændring af muligheden for at etablere altaner. Ændringen vil medføre en bedre forventningsafstemning. 6. KRAV TIL SÆRLIGE MATERIALER Af hensyn til egenarten stiller kommunen i nogle tilfælde krav om, at altaner skal udføres i særlige materialer, oftest i forbindelse med ældre bygninger, hvor der ønskes altaner mod gaden. Krav om særlige materialer kan være fordyrende for et altanprojekt, men kan være nødvendigt for at opnå en god helhedsvirkning. Retningslinjerne beskriver ikke præcist, i hvilke situationer der kræves særlige materialer. Dette gør forventningsafstemningen sværere, og øger risikoen for uens sagsbehandling. Side 12 af 20

13 Præcisering af retningslinjerne Under afsnit 6.2 Anbefalinger vedrørende udformning tilføjes et afsnit, der hedder Materialer, der beskriver, hvornår der typisk vil blive stillet krav til særlige materialer og hvilke materialer, det kan være: Forslag til anbefaling for materialer Ved etablering af altaner er det i nogle tilfælde nødvendigt at anvende særlige materialer for at opnå en god helhedsvirkning. Dette vil typisk være relevant for altaner mod gaden på ældre ejendomme med murede facader og dekorationer i form af gesimser, rundbuer, karnapper, etc. Der henvises til kapitlet om bygningstræk. Særlige materialer kan fx være en bund af beton eller værn i malet metal. Synlige konstruktioner anbefales ikke. Konsekvenser for muligheden for altaner Ændringen medfører ikke nogen ændring i muligheden for at få en altan, men er fastlæggelse i retningslinjerne af eksisterende praksis. Ændringen vil medføre en bedre forventningsafstemning og vil øge sandsynligheden for, at hensynet til god helhedsvirkning er tænkt ind fra starten. 7. MEDREGNING AF UNDERBOENS DAGSLYS Ifølge retningslinjerne kan man medregne forbedringen i dagslys, som en underliggende altan medfører, således at man kan etablere en 10 cm dybere altan, hvis alle lejligheder i stueetagen etablerer en større lysåbning. Reglen bruges ikke i praksis og kan skabe forvirring i forhold til, hvad der kan tillades. Reglen medfører ikke større altaner, men snarere en forøget kompleksitet og et indbyrdes afhængighedsforhold mellem altaner på forskellige etager, som er uhensigtsmæssigt. Retningslinjen udgår Forvaltningen anbefaler, at afsnittet Medregning af underboens dagslysforbedringer mod gården under 5.3 Eksempler på forhold der kan påvirke de vejledende standardstørrelser udgår af retningslinjerne. Konsekvenser for muligheden for altaner Reglen bruges ikke, hvorfor ændringen ikke i praksis vil have nogen konsekvenser for størrelsen på de altaner, der gives tilladelse til. Ændringen vil medføre simplere retningslinjer og bedre forventningsafstemning. Side 13 af 20

14 Side 14 af 20

15 8. INDBLIK OG INDBLIKSSKÆRME Ifølge retningslinjerne anbefales det, at eventuelle indbliksskærme udformes, så de fremstår lette og enkle, og at de kun anvendes i forbindelse med indbliksgener ved naboskel. Retningslinjerne beskriver ikke, hvornår kommunen vil stille krav om indbliksskærme, og hvornår kommunen ikke tillader indbliksskærme. Ligeledes er der ikke nogen illustration af, hvornår en altan vurderes at give indbliksgener. Indsigelser i de konkrete altansager omkring indblik drejer sig ofte om indvendige hjørner i gårde, hvor altanen giver meget direkte indblik. Indbliksgener vurderes i sagsbehandlingen mellem lejligheder på forskellige matrikler og mellem fritstående bygninger på samme matrikel, men generne opleves i høj grad også indenfor den samme matrikel, hvilket indsigelserne omkring indbliksgener peger på. Præcisering af retningslinjer Efter afsnittet 4 Hensyn til byliv tilføjes et nyt illustreret afsnit 5 Hensyn til indblik, der beskriver, hvornår og hvordan kommunen vurderer og regulerer indblik. Afsnittet beskriver også, hvornår kommunen ikke regulerer indblik. Forslag til afsnit om hensyn til indblik Etablering af altaner kan give øget indblik og medføre indbliksgener for beboerne i nabolejligheder. Jævnfør bygningsreglementet kan der ikke gives tilladelse til altaner, der giver indbliksgener ved matrikelskel. Altaner der giver indbliksgener i lejligheder inden for den samme matrikel kan tillades. Det er vigtigt, at man internt i en ejendom er opmærksom på det øgede indblik etableringen af altaner medfører. Særligt ved indvendige hjørner i en gård, hvor altaner i højere grad kan medføre indbliksgener. Indbliksskærme En indbliksskærm kan fx være en matteret glasplade eller et gitter, der hindrer, direkte indkig, som monteres på siden af en altan. Indbliksskærme kan anvendes til at reducere indbliksgener og i nogle tilfælde vil kommunen stille krav om etablering af indbliksskærme, før der kan gives tilladelse til altaner. Indbliksskærme kan både tage lys og udsigt, og det bør derfor altid overvejes om problemer med indbliksgener kan løses gennem udformning og placering af altanen. Mod gaden anbefales indbliksskærme ikke, da det ofte vil være svært at opnå en god helhedsvirkning. Illustration der viser en situation hvor en altan medfører indbliksgener ved et matrikelskel. Side 15 af 20

16 Konsekvenser for muligheden for altaner Ændringen medfører ikke nogen ændring i muligheden for at få en altan, men er fastlæggelse i retningslinjerne af eksisterende praksis. Ændringen vil medføre en bedre forventningsafstemning og vil øge sandsynligheden for, at hensynet til indblik er tænkt ind fra starten. 9. LÆNGDEN AF ALTANER I FORBINDELSE MED SAMMENLAGTE LEJLIGHEDER Af hensyn til det samlede dagslys i den underliggende lejlighed er den vejledende standardlængde afhængig af det samlede antal til opholdsrum i den underliggende lejlighed. Retningslinjerne beskriver ikke, hvordan reglen skal anvendes, når enkelte lejligheder i en opgang er sammenlagte. Præcisering af retningslinjer Under afsnittet Eksempler på forhold der kan påvirke de vejledende standardstørrelser tilføjes et nyt afsnit, der hedder Sammenlagte lejligheder. Sammenlagte lejligheder I lejligheder, der ikke er sammenlagt, men som ligger over en sammenlagt lejlighed, kan der etableres altaner, som om den underliggende lejlighed ikke var sammenlagt. Konsekvenser for muligheden for altaner Ændringen medfører ikke nogen ændring i muligheden for at få en altan. Ændringen vil medføre en bedre forventningsafstemning. Side 16 af 20

17 10. DYBERE ALTANER VED HØJERE LOFTSHØJDE Ifølge retningslinjerne kan man mod gården etablere en 20 cm dybere altan ved loftshøjder på over 2,9 m. Gennem forvaltnings praksis er det fastslået, at det er loftshøjden i stueetagen, der er udslagsgivende for anvendelsen af denne regel. Det betyder, at hvis stueetagen har en loftshøjde på over 2,9 m, kan alle overliggende altaner blive 20 cm dybere. Dette fremgår ikke klart af retningslinjerne. Forslag til løsning Under afsnittet Eksempler på forhold, der kan påvirke de vejledende standardstørrelser tilføjes følgende retningslinje: Høj stueetage Hvis loftshøjden i stueetagen er over 2,9 m kan det tillades, at alle altaner ovenover er 20 cm dybere end standardstørrelserne. Dog kan ingen altaner blive dybere end 150cm. I skemaet Altandybder mod gården fjernes kolonnen Ved lofthøjder på og over 2,9 m. Konsekvenser for muligheden for altaner Ændringen medfører ikke nogen ændring i muligheden for at få en altan. Ændringen vil give en bedre forventningsafstemning. 11. IRREGULÆR SKYGGEVIRKNING FRA MODSTÅENDE BYGNINGER Skyggevirkningen fra en overforliggende bygning har afgørende indflydelse på den dagslysforringelse en altan medfører. Ifølge retningslinjerne er dybden af en altan derfor afhængig af afstanden til den modstående bygning. Under normale omstændigheder vurderes skyggevirkningen ved at måle afstanden i lige linje fra altanen til den modstående facade. Hvis den modstående bygning har en irregulær form, vil afstanden målt i lige linje til den modstående bygning ikke være et præcist udtryk for den reelle skyggevirkning. Afhængig af bygningens form kan skyggevirkningen være enten større eller mindre end den direkte afstand er udtryk for, hvilket kan betyde, at den maksimale altandybde må justeres i forhold til standardstørrelserne. Det fremgår ikke specifikt af retningslinjerne, at det kan være nødvendigt at justere den maksimale altandybde af hensyn til den konkrete udformning af de overforliggende bygninger, hvilket kan give problemer med forventningsafstemningen. Side 17 af 20

18 Forslag til løsning Under afsnittet Eksempler på forhold der kan påvirke de vejledende standardstørrelser i retningslinjerne tilføjes følgende afsnit: Irregulær skyggevirkning fra modstående bygninger Hvis den modstående bygning har en irregulær udformning, kan det være nødvendigt at justere den vejledende altandybde ud fra et konkret skøn. Hvis der er meget sidelys kan altanen i nogle situationer blive dybere. Hvis der er meget skygge fra siderne kan det i nogen situationer være nødvendigt at reducere dybden på altanen. Konsekvenser for muligheden for altaner Ændringen medfører ikke nogen ændring i muligheden for at få en altan. Ændringen vil give en bedre forventningsafstemning. 12. ALTANER MOD GÅRD OG GADE PÅ SAMME BYGNING I situationer hvor hver lejlighed i en bygning, af hensyn til dagslys kun kan etablere én altan, er det problematisk, når der på en facade søges om en blanding af altaner mod gården og gaden. Hvis nogle af lejlighederne søger om altaner mod gården og nogle lejligheder søger om altaner mod gaden, vil det typisk medføre, at opsætningen mod gaden bliver spredt. Hvis hver lejlighed kun kan få én altan, betyder det, at denne spredte opsætning fastfryses, og ikke senere kan gøres komplet, hvilket er uhensigtsmæssigt af hensyn til den fremadrettede udvikling af byens arkitektoniske egenart. Retningslinjerne gør ikke specifikt opmærksom på denne problematik, som kan betyde, at der gives afslag på en ansøgning. Forslag til løsning Følgende passage tilføjes til afsnittet 6.3 anbefalinger omkring placering : Som udgangspunkt anbefales det, at der på en bygning etableres enten altaner mod gaden eller altaner mod gården. For større bygninger, der har facade mod flere gader, kan der dog godt være forskel på de forskellige facader, ligesom ejendomme med store lejligheder, der har mulighed for to altaner i hver lejlighed, kan etablere altaner til både gård og gade med en god helhedsvirkning. Konsekvenser for muligheden for altaner Ændringen medfører ikke nogen ændring i muligheden for at få en altan. Ændringen vil give en bedre forventningsafstemning. Side 18 af 20

19 13. SUPPLERENDE ALTANER Det er blevet bemærket, at såfremt der er eksisterende store altaner i en gård, så bør de øvrige bygninger i samme gård have lov til at etablere altaner af samme størrelse, uanset hvad retningslinjerne foreskriver. Fastholdelse af retningslinje Retningslinjerne indeholder anbefalinger for supplerende altaner, der muliggør, at nye altaner kan tilpasses eksisterende altaner, såfremt de nye altaner bliver en del af en eksisterende opsætning på en bygning. Forvaltningen vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt at lade hensynet til ensartede altaner i en hel gård veje tungere end hensynet til dagslys i de enkelte lejligheder. 14. DAGSLYS FORRINGELSER I interviews udført i forbindelse med evalueringen har enkelte beboere givet udtryk for en vis bekymring for den dagslysforringelse en dyb altan medfører. Derudover har forvaltningen modtaget en række indsigelser og høringssvar vedrørende dagslysforringelser fra overliggende altaner. Høringssvarene er indgivet i forbindelse med forvaltningens høring omkring dagslysforringelser i forbindelse med altansager. Fastholdelse af retningslinje Hensynet til dagslys er i de nuværende retningslinjer afvejet overfor hensynet til, at flest mulige lejligheder skal have mulighed for at etablere en opholdsaltan. Den nuværende balance betyder, at der i nogle situationer vil opleves væsentlige forringelser af dagslyset i lejligheder, der ligger under en altan, selvom den maksimale størrelse på altaner er overholdt. På denne baggrund vurderer forvaltningen, at antallet af modtagne indsigelser omkring dagslys ligger indenfor det forventelige. Indsigelser og høringssvar omkring dagslys giver derfor ikke anledning til at ændre retningslinjerne. 15. DIALOG I SAGSBEHANDLINGEN Det opleves som frustrerende for rådgivere og borgere, når altaner må udgå af et altanprojekt i forbindelse med byggesagsbehandlingen, da der på dette tidspunkt i processen er investeret væsentlig tid, forventninger og ressourcer i projektet. I de fleste sager strækker forvaltningen sig langt for i dialog med ansøger, at håndtere evt. uoverensstemmelser med retningslinjerne i en ansøgning for at komme frem til en byggetilladelse. Servicemålene for byggesagsbehandlingen giver dog nogle begrænsninger i længden af denne dialog hvis målene skal overholdes. Altanfirmaerne har på denne baggrund udtrykt et stort ønske om en mulighed for forhåndsdialog, inden der sendes en egentlig ansøgning. Ændring af processer Forvaltning vil inddrage ønsket om øget forhåndsdialog i altansager i det generelle arbejde med udvikling af forhåndsdialog for byggesager. Side 19 af 20

20 16. SAGSBEHANDLINGSTID Interviews med beboere i ejendomme, der har ansøgt om opsætning af altaner, viser, at en del oplever de lange sagsbehandlingstider som utilfredsstillende. For altansager modtaget fra den 3. marts 2016 til 1. januar 2017 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 29 arbejdsdage opgjort efter de tidligere servicemål. For sager modtaget efter den 1. januar 2017 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 17 kalenderdage opgjort efter de nye nationale servicemål. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for altansager har i 2016 været længere end ønskeligt og på grund af variation i sagsbehandlingstiden har visse ansøgere oplevet en større gene end andre. Ligeledes har flere ansøgninger end normalt, i perioden efter revisionen af retningslinjerne i februar 2016, skullet revideres, hvilket har medført en længere proces. En række initiativer er igangsat, hvilket fra den 1. januar 2017 har givet sig udslag i en betydelig forkortet gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Forvaltningen hører alle beboere, der påvirkes af dagslysforringelser i altansager. Det betyder, at der fortsat må forventes en længere sagsbehandlingstid på altansager i forhold til andre byggesager. 17. ALTANER I ALMENE BOLIGER Kommunen behandler en ansøgning om altaner i almene boliger på basis af bestemmelserne om altanstørrelser i Retningslinjer for altaner og tagterrasser. Ifølge loven skal væsentlige forandringer af en almen ejendom godkendes af kommunen, og der er en række yderligere hensyn, der skal lægges vægt på herunder det fremtidige huslejeniveau, materialevalg samt udformning. Af hensyn til en bedre forventningsafstemning anbefaler forvaltningen, at der gøres opmærksom på dette i retningslinjerne. Præcisering af retningslinjerne Ved boliger i almene boligorganisationer skal man være opmærksom på reglerne i lov om almene boliger. Ifølge loven skal væsentlige forandringer af en almen ejendom godkendes af kommunen. Der henvises til ansøgningsskemaer med vejledning på kommunens hjemmeside Kommunen vil behandle en ansøgning på basis af bestemmelserne om altanstørrelser i Retningslinjer for altaner og tagterrasser. Kommunen vil endvidere lægge vægt på det fremtidige huslejeniveau, materialevalg samt udformning. Konsekvenser for muligheden for altaner Ændringen medfører ikke nogen ændring i muligheden for at få en altan. Ændringen vil give en bedre forventningsafstemning. Side 20 af 20

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Notat vedr. ændringsforslag fremsat af Minaltan.dk, Kontechaltaner og Altan.dk Forud for Teknik- og Miljøudvalgets

Læs mere

ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER

ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER BILAG 2 ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER Vejledende standardstørrelser er et udtryk for, hvilke størrelser altaner ansøger som udgangspunkt kan forvente

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS BILAG 6 VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS Baseret på en gennemgang af ca. 1000 ansøgte altaner og en analyse af altaners effekt på dagslyset i den underliggende lejlighed særligt

Læs mere

Bilag 2 - Notat om høring af retningslinjer for altaner og tagterrasser

Bilag 2 - Notat om høring af retningslinjer for altaner og tagterrasser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for byplanlægning NOTAT 09-07-2015 Bilag 2 - Notat om høring af retningslinjer for altaner og tagterrasser Retningslinjerne har været i høring fra

Læs mere

Bilag 7: Gældende lovgivning på altanområdet - Juridisk notat vedr. retningslinjer og lovgrundlaget. Sagsnr

Bilag 7: Gældende lovgivning på altanområdet - Juridisk notat vedr. retningslinjer og lovgrundlaget. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 7: Gældende lovgivning på altanområdet - Juridisk notat vedr. retningslinjer og lovgrundlaget 1. Indledning 2. Hvorfor udarbejde

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Jura og praksis for altaner og friareal

Jura og praksis for altaner og friareal 28. november 2016 Bilag 1 Jura og praksis for altaner og friareal Resumé Opholdarealer er udendørs arealer egnet til ophold knyttet til en bestemt bebyggelse. Bygningsreglementet indeholder bestemmelser

Læs mere

Regelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse.

Regelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Krav til altaner og tagterrassers udformning Notatet redegør for forvaltningens praksis vedrørende

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-11-2015 Sagsnr. 2015-0236704 NABOORIENTERING boliger ved Rahbeks Allé Dokumentnr. 2015-0236704-4 Praksis Arkitekter har på vegne af Carlsberg

Læs mere

Bilag 2. Sagsnr Dokumentnr Udkast til Administrationsgrundlag

Bilag 2. Sagsnr Dokumentnr Udkast til Administrationsgrundlag KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2 Udkast til Administrationsgrundlag Formål Dette notat beskriver administrationsgrundlaget for afgørelser om dispensation til

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Byplanudvalget Mødetidspunkt 03-11-2016 17:00 Mødeafholdelse Mødet starter med en besigtigelse af Mosehøjvej 9A, hvor vi mødes kl. 17.00. Der er således modtaget en

Læs mere

Indstilling. Amaliegade 14-16, Århus C opførelse af etagebyggeri delvis huludfyldning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Indstilling. Amaliegade 14-16, Århus C opførelse af etagebyggeri delvis huludfyldning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 1. september 2009 Amaliegade 14-16, Århus C opførelse af etagebyggeri delvis huludfyldning Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og

Læs mere

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 29-09-2017 Sagsnr. 2017-0249573 Dokumentnr. 2017-0249573-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 06-07-2015 Sagsnr. 2015-0137435 Dokumentnr. 2015-0137435-1 SUPPLERENDE HØRING Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nyt plejeboligbyggeri Følager 13

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nyt plejeboligbyggeri Følager 13 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 25-08-2016 Sagsnr. 2016-0277288 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 448-1 i forbindelse med nyt plejeboligbyggeri

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 8 Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Sluseholmen karré O Dispensation fra tillæg 3 til lokalplan nr. 310 i forbindelse med nybyggeri på Sluseholmen. Marts 2014 sluseholmen sluseanlæg SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Motocrossbane Københavns

Læs mere

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade

Boligbebyggelse på Jægergårdsgade / Montanagade Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 14. januar 2015 Jægergårdsgade / Montanagade Den 19. februar 2014 godkendte Aarhus Byråd et kombineret bolig- og butiksprojekt på hjørnet

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Indstilling. Nyt byhus i 2 etager i Ole Rømers Gade 50, Aarhus C. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Nyt byhus i 2 etager i Ole Rømers Gade 50, Aarhus C. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 12. oktober 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8100 Aarhus C 1. Resume Der er søgt om tilladelse

Læs mere

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74

Ombygning fra erhverv til boliger, Ny Munkegade 74 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. juni 2014 Ny Munkegade 74 Tilladelse til at indrette 10 boliger i eksisterende erhvervsbygninger i baggården på ejendommen 1. Resume

Læs mere

26. september Sagsnr Bilag 1 - Fastsættelse af servicemål. Dokumentnr Sagsbehandler Pernille Klemens Orth

26. september Sagsnr Bilag 1 - Fastsættelse af servicemål. Dokumentnr Sagsbehandler Pernille Klemens Orth KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 26. september 2017 Bilag 1 - Fastsættelse af servicemål Lokalplanprocessen ser således ud: Sagsnr. 2017-0196393 Dokumentnr. 2017-0196393-3

Læs mere

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Byplanudvalget Mødetidspunkt 07-04-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Byplanudvalget 07-04-2016 17:00 1 (Åben) Lokalplan 376 for Hellerupvej

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN Kommunalbestyrelsen 14. marts 2013 Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 242 for Bakketoppen Grundejerforeningen Bakketoppen holdt den 7. marts 2013 ekstraordinær generalforsamling for at drøfte

Læs mere

Helhedsvurdering, jf. BR10 kap. 2.3

Helhedsvurdering, jf. BR10 kap. 2.3 Byggesagsnr.: 20154860 Helhedsvurdering, jf. BR10 kap. 2.3 Adresse: Bebyggelsens art og omfang: Tilbygning til etageboligbebyggelse Første ansøgning: 15-10-2015 Fyldestgørende ansøgning: 02-09-2015 Partshøring:

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården.

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Nyt projekt for Frederiksberggade 38 Teknik- og Miljøforvaltningen orienterer Tekniken bygningg med butik og og Miljøudvalget

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5 - Notat om henvendelser Endelig vedtagelse af lokalplan Grøndalsvængets Skole, Bispebjerg Forslag til lokalplan Grøndalsvængets

Læs mere

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af Maj 2015 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse Oversigtsplan med andelstyper Lysdiagrammer ejendommen lejligheden Altanen mål og placering fransk altan design og materialitet fastgørelse indsigtsskærm og altandug

Læs mere

C.F. Richs Vej 60 - Skema over høringssvar i forbindelse med naboorientering juli 2015 Høringssvar kort refereret fordelt på emner

C.F. Richs Vej 60 - Skema over høringssvar i forbindelse med naboorientering juli 2015 Høringssvar kort refereret fordelt på emner Nr. C.F. Richs Vej 60 - Skema over høringssvar i forbindelse med naboorientering juli 2015 Høringssvar kort refereret fordelt på emner Ansøgers kommentar til høringssvar: De fleste indsigelser går på følgende

Læs mere

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Randersvej 69 Påbygning af 2 etager på sidebygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 5. december 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at ombygge ejendommen Randersvej

Læs mere

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål

Indstilling. Thunøgade 14, Aarhus C - opførelse af boligbyggeri. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at opføre en fritliggende

Læs mere

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 9-09-017 Sagsnr. 017-0497 Dokumentnr. 017-0497-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Teknik- og Miljøforvaltningen 29. november 2017 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt

Læs mere

Indstilling. Høegh-Guldbergs Gade 33 ny beboelsesejendom. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål

Indstilling. Høegh-Guldbergs Gade 33 ny beboelsesejendom. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume E + N Arkitektur A/S har søgt om principiel tilladelse til at opføre en

Læs mere

Om-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen. Åben sag

Om-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen. Åben sag Om-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen Sagsfremstilling Bygningen er en del af et større bygningskompleks, der er opdelt i ejerlejligheder. Den seneste anvendelse har været uddannelsesinstitution

Læs mere

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Teknik og Miljø Den 15. februar 2007 Orientering om afgørelser i april kvartal 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Absalonsgade 25, Århus C,

Læs mere

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse

Læs mere

Ny bolig- og erhvervsejendom Silkeborgvej 228

Ny bolig- og erhvervsejendom Silkeborgvej 228 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. juli 2014 Silkeborgvej 228 Nedrivning af byggeri samt opførelse af ny bolig- og erhvervsbebyggelse på /Odinsvej 2. 1. Resume Der

Læs mere

Indstilling. Opførelse af rækkehuse på Tålforvej Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Opførelse af rækkehuse på Tålforvej Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 3. marts 2014 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Opførelse af rækkehuse på Tålforvej 15 Teknik og Miljø bemyndiges til

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Ved høringsfristens udløb d. 17. august 2016, havde Teknik & Miljø modtaget 2 høringssvar fra:

Ved høringsfristens udløb d. 17. august 2016, havde Teknik & Miljø modtaget 2 høringssvar fra: Plan og By Sagbehandler: Jens Nedergaard Sagsnr. 01.02.05-P16-12-16 Dato: 4.8.2016 Notat om høringssvar Forslag til lokalplan 2016-18, Boliger, Egebjerg Bakke, Etape 3 Ved høringsfristens udløb d. 17.

Læs mere

Indstilling. Kirkegårdsvej 2-6. Århus C opførelse af 4-etages boligbebyggelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 7.

Indstilling. Kirkegårdsvej 2-6. Århus C opførelse af 4-etages boligbebyggelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 7. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 7. maj 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kirkegårdsvej 2-6. Århus C opførelse af 4-etages boligbebyggelse med parkeringskælder

Læs mere

Behandling af høringssvar De indkomne skriftlige bemærkninger kan opdeles i følgende emner: 1. Bebyggelsens højde. Planafsnittet Adam Voss

Behandling af høringssvar De indkomne skriftlige bemærkninger kan opdeles i følgende emner: 1. Bebyggelsens højde. Planafsnittet Adam Voss Planafsnittet Adam Voss Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 47393 Brevid. 2195608 Ref. AV Dir. tlf. 46 31 35 41 adamv@roskilde.dk NOTAT: Behandling af høringssvar lp 517 for boliger ved Dalen Viby

Læs mere

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Helge Sølgaard Henriksholm Allé 20 2950 Vedbæk Vedbæk Grundejerforening støtter indsigelsen ved formand Hans Jeremiassen Indsigelsen er primært rettet mod den østlige tæt- lav bebyggelse bestående af

Læs mere

Indstilling. Trindsøvej 11, Åbyhøj om- og tilbygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Trindsøvej 11, Åbyhøj om- og tilbygning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 26. februar 2009 Trindsøvej 11, Åbyhøj om- og tilbygning Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Århus Kommune meddelte

Læs mere

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. LED Dir. tlf. 46 31 35 06 gunillasr@roskilde.dk Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd 4. april 2005 via Magistraten J.nr. JTK/04/00762 Den Ref.: Tlf.nr. hj/ar 8940 2519

Læs mere

NOTAT. Forslag til Lokalplan 463, Hvidbog over indkomne høringssvar

NOTAT. Forslag til Lokalplan 463, Hvidbog over indkomne høringssvar NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Plan og Miljø Byplanlægger: Christian Jacob Brammann Sagsnr.: 17/3483 Forslag til Lokalplan 463, Hvidbog over indkomne høringssvar Dato: 26-09-2017/cjb Forslag til Lokalplan

Læs mere

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg Plan og Gis Dato: 23-05-2014 Sagsnr.: 12/35955 Dok.løbenr.: 144338/14 Sagsbehandler: Kim Lyster Hansen Direkte tlf.: 73767277 E-mail: klh@aabenraa.dk Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden.

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Indstilling. Cort Adelers Gade 17A-19, Århus N opførelse af etageboligbebyggelse i 5 etager. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Indstilling. Cort Adelers Gade 17A-19, Århus N opførelse af etageboligbebyggelse i 5 etager. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. december 2008 Cort Adelers Gade 17A-19, Århus N opførelse af etageboligbebyggelse i 5 etager Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik

Læs mere

Bilag 4. Opsumering af forslag til ændringer i lokalplanforslaget, lokalplantegninger og skyggediagrammer.

Bilag 4. Opsumering af forslag til ændringer i lokalplanforslaget, lokalplantegninger og skyggediagrammer. Bilag 4. Opsumering af forslag til ændringer i lokalplanforslaget, lokalplantegninger og skyggediagrammer. NOTAT Bestemmelse Nuværende ordlyd Forslag til justering 4 Vejforhold Stk. 2. Vejadgange og overkørsler

Læs mere

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget

Læs mere

altaner & tagterrasser Retningslinier for altaner og tagterrasser

altaner & tagterrasser Retningslinier for altaner og tagterrasser altaner & tagterrasser Retningslinier for altaner og tagterrasser Vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 22. februar 2016 Indhold 2 Retningslinjer for altaner og tagterrasser 3 1 Lys og luft til alle...3

Læs mere

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og kontorer, Sankelmarksgade-Bleggårdsgangen, Aalborg Midtby (2.

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og kontorer, Sankelmarksgade-Bleggårdsgangen, Aalborg Midtby (2. Punkt 4. Godkendelse af Kommuneplantillæg 1.033 og Lokalplan 1-1-123 Boliger og kontorer, Sankelmarksgade-Bleggårdsgangen, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) 2014-38628 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN

BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN Horten Advokat Henriette Soja Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 167649 BYGGESAGSBEHANDLING PÅ KYSTVEJEN 1. OPDRAG Stevns Kommune har bedt Horten om at vurdere,

Læs mere

Til Teknik og Miljøudvalget, Københavns Kommune, Købehavns Rådhus. Byggeriet på Provstevej 5, København NV

Til Teknik og Miljøudvalget, Københavns Kommune, Købehavns Rådhus. Byggeriet på Provstevej 5, København NV Til Teknik og Miljøudvalget, Københavns Kommune, Købehavns Rådhus Byggeriet på Provstevej 5, København NV side 1 / 4 Bispebjerg Lokaludvalg har fulgt sagen nøje fra start. Vi har også tilkendegivet vores

Læs mere

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58, 60, 62,

Læs mere

Svar vedr. høring af indsigere Engtoftevej 1, Frederiksberg C Matrikelnr. 25fv journal nr

Svar vedr. høring af indsigere Engtoftevej 1, Frederiksberg C Matrikelnr. 25fv journal nr 1 - Svar_vedr_høring_20160114 3 1 GWITT/ v. Gunhild Witt Arkitekt MAA Nyhavn 42A, 5 tv. 1051 København K Kbh. d. 14. januar 2016 Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø-afdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

Vedr. ansøgning om tilladelse til ideelt og mindre dobbelthus på Damsagervej 8

Vedr. ansøgning om tilladelse til ideelt og mindre dobbelthus på Damsagervej 8 Ballerup Kommune Til: Teknik & Miljøudvalget samt Teknik & Miljø-afdelingen Hold-an Vej 7 2750 Ballerup 1. juli 2013 Vedr. ansøgning om tilladelse til ideelt og mindre dobbelthus på Damsagervej 8 Kære

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund kommunes afgørelse om at en hævet terrasse på Sydkajen 1A og 1B er umiddelbart tilladt efter områdets lokalplan

AFGØRELSE i sag om Frederikssund kommunes afgørelse om at en hævet terrasse på Sydkajen 1A og 1B er umiddelbart tilladt efter områdets lokalplan Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. december 2014 J.nr.: NMK-33-02535 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Frederikssund kommunes afgørelse om at en hævet

Læs mere

Resumé. Behandling af høringssvar. NOTAT: Behandling af indsigelser og bemærkninger lp 570 for boliger i Vindinge Øst

Resumé. Behandling af høringssvar. NOTAT: Behandling af indsigelser og bemærkninger lp 570 for boliger i Vindinge Øst Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 187314 Brevid. 1209004 Ref. AV Dir. tlf. 46 31 35 41 adamv@roskilde.dk NOTAT: Behandling af indsigelser og bemærkninger lp 570 for boliger i Vindinge

Læs mere

Om- og tilbygning til Søjlehuset, Guldsmedgade

Om- og tilbygning til Søjlehuset, Guldsmedgade Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. marts 2014 Om- og tilbygning til Søjlehuset, Guldsmedgade d og Omsorg Tilladelse til at ombygge erhverv til boliger, etablere altaner

Læs mere

ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM

ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM Center for Byggeri har modtaget en ansøgning om tilladelse til at ombygge den tidligere

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke

AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at opføre en tagterrasse på ejendommen Søndergade 38 i Svaneke Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 18. oktober 2011 J.nr.: NMK-33-00379 Ref.: SSC AFGØRELSE i sag om Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation til at

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

Tilladelse til at opføre ny bebyggelse i 3 etager med udnyttet tagetage med 12 boliger på Langelandsgade 108.

Tilladelse til at opføre ny bebyggelse i 3 etager med udnyttet tagetage med 12 boliger på Langelandsgade 108. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. november 2014 Tilladelse til at opføre ny bebyggelse i 3 etager med udnyttet tagetage med 12 boliger på. 1. Resume Der er ansøgt

Læs mere

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag

Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. august 2016 Lokalplan 1009, Boliger på Østboulevarden 11a og 11b - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1009,

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

Indstilling. Etageboliger og butik i Jægergårdsgade/Montanagade. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4.

Indstilling. Etageboliger og butik i Jægergårdsgade/Montanagade. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er søgt om tilladelse til at nedrive eksisterende bygninger

Læs mere

Bygherre KPC København har i mail af 24. april 2012 kommenteret indsigelserne.

Bygherre KPC København har i mail af 24. april 2012 kommenteret indsigelserne. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Bilag 1. Notat om indsigelser Henvendelser i forbindelse med dispensation fra. bestemmelser i lokalplan nr. 425 Krimsvej på ejendommen

Læs mere

SUPPLERENDE HØRING Forslag til tillæg nr. 5 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II

SUPPLERENDE HØRING Forslag til tillæg nr. 5 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II SUPPLERENDE HØRING Forslag til tillæg nr. 5 til lokalplan nr. 4 Carlsberg II Forvaltningen foreslår en række ændringer i bebyggelsesplanen, som kræver supplerende høring i forhold til det offentliggjorte

Læs mere

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 12. januar 2017 Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er beliggende på den tidligere ingeniørhøjskoles arealer

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål. 5. Sagsfremstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Relationer til mål. 5. Sagsfremstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. august 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Tordenskjoldsgade - udvidet Fakta og to beboelsesejendomme 1. Resume Der er søgt om principgodkendelse

Læs mere

Kommunen kan med hjemmel i planlovens 43 vælge at håndhæve servitutterne, men er ikke forpligtet til det.

Kommunen kan med hjemmel i planlovens 43 vælge at håndhæve servitutterne, men er ikke forpligtet til det. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 10. oktober 2017 Bemyndigelser i tilknytning til villaservitutter Borgerrepræsentationen har den 24. august 2017 godkendt: at Magistratens

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE Smallegade Frederiksberg

FREDERIKSBERG KOMMUNE Smallegade Frederiksberg FREDERIKSBERG KOMMUNE Smallegade 1 2000 Frederiksberg 2015-55601 Dato: 22-10-2016 Orientering om afgørelse Vi har skrevet til Reza Katebi, Nordre Fasanvej 37B, 2. th., 2000 Frederiksberg, vedrørende dennes

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Att. Gunnar Holse den 9. september 2015

Att. Gunnar Holse den 9. september 2015 Bygge-, Plan- og Miljø, Frederiksberg kommune. Att. Gunnar Holse den 9. september 2015 sagsnr. 2014-1535 og Byggetilladelse af. 14. juli 2015. J.nr. 02.3400-P19-575-14 Indsigelse vedr. etablering af tagaltaner

Læs mere

Byggeprojekt på ejendommen beliggende Hjerting Strandvej

Byggeprojekt på ejendommen beliggende Hjerting Strandvej Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. januar 2011 Sagsbehandler Merete Holme Nielsen Telefon direkte 76 16 13 27 Sagsid 2010-18461 Notat, bilag 1 Byggeprojekt på ejendommen beliggende Hjerting Strandvej

Læs mere

Ændringer i lokalplan 1054

Ændringer i lokalplan 1054 Ændringer i lokalplan 1054 Se endvidere bilag 5 forslag til endelig Lokalplan 1054 Ændring Side 3 Det samlede omfang af bebyggelsen er ændret til 75.000 m2 Grundet de ekstra erhvervsarealer under highlinen

Læs mere

Vi har modtaget brev om naboorientering dateret 21. juni 2016 i ovenstående sag.

Vi har modtaget brev om naboorientering dateret 21. juni 2016 i ovenstående sag. Hvidovre Kommune Kultur, Miljø & Vækst Plan- og Miljøafdelingen Multihuset Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att.: Anne Mette Lassen Sagsnr.: 16/15137. Hvidovre, d. 30. juni 2016 Vi har modtaget brev om naboorientering

Læs mere

Behandling af indkomne indsigelser til Forslag til lokalplan nr. 70 Sommerhusområde ved Skarrev.

Behandling af indkomne indsigelser til Forslag til lokalplan nr. 70 Sommerhusområde ved Skarrev. Kultur, Miljø & Erhverv Kultur, Plan & Fritid Dato: 24/04/2014 Sagsnr.: 13/16702 Dokumentnr.: 74 Sagsbehandler: AJJ Indsigelsesnotat Behandling af indkomne indsigelser til Forslag til lokalplan nr. 70

Læs mere

Indstilling. Erik Bøghs Vej 12, 8230 Åbyhøj nedrivning af eksisterende bebyggelse opførelse af nye boliger. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Erik Bøghs Vej 12, 8230 Åbyhøj nedrivning af eksisterende bebyggelse opførelse af nye boliger. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. september 2008 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Erik Bøghs Vej 12, 8230 Åbyhøj nedrivning af eksisterende bebyggelse

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 27. april 2011 Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 27. april 2011 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2011 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Jægergårdsgade 52/Montanagade 1, Aarhus C opførelse af etagebyggeri

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 26. juni 2015 Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra en privat grundejer

Læs mere