Statistik. Hjemmeside: kkb. Statistik - lektion 1 p.1/22
|
|
|
- Christina Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statistik Kursets omfang: 2 ECTS Inklusiv mini-projekt! Bog: Complete Business Statistics, AD Aczel & J. Sounderpandian Software: SPSS eller Excel?? Forelæser: Kasper K. Berthelsen [email protected] Hjemmeside: kkb Statistik - lektion 1 p.1/22
2 Hvorfor statistik? Population Stikprøve At udtale sig om hele populationen på baggrund af en stikprøve. Herunder: Hvilke sammen hænge er der i populationen fx. mellem højde og vægt Hvor sikre er vores konklusioner? Statistik - lektion 1 p.2/22
3 Statistik Vi har observeret følgende værdier: Uoverskueligt! Hvordan opsummerer vi? Statistik - lektion 1 p.3/22
4 Statistik Vi har observeret følgende værdier: Histogram: Antal observationer i givne intervaller. Histogram of x Frequency x Statistik - lektion 1 p.3/22
5 Statistik Vi har observeret følgende værdier: Medianen er det tal, der ligger halvejs inde i (ordnet) data. Ordnet data: Median er i dette tilfælde 21 (mellem 21 og 21) P % fraktilen er et tal som P procent af data er mindre end. Medianen er således 50% fraktilen. Statistik - lektion 1 p.3/22
6 Statistik Vi har observeret følgende værdier: Middelværdi: x = 1 n (x 1 + x x n ) = 1 n n i=1 x i, hvor x i er den i te observation og n er antal observationer. Eksemplet: x = 1 ( ) = Statistik - lektion 1 p.3/22
7 Statistik Vi har observeret følgende værdier: Mål for variationen i data: Variansen: s 2 = 1 n 1 n i=1 (x i x) 2 Standardafvigelsen: s = s 2 Eksemplet: s 2 = ( ( ) 2 +( ) ( ) 2) = Short cut: s 2 = n n i=1 x2 i ( n i=1 x i) 2 n(n 1) Statistik - lektion 1 p.3/22
8 Venn-diagram Udfaldsrum (mængde) S Hændelse (delmængde) A Udfald (element) x Udfaldsrummet er mængden af mulige udfald (resultat) af et eksperiment. En hændelse er en delmængde af udfaldrummet. Eksempel: Eksperiment: vælg en tilfældig studerende på holdet Udfaldsrummet: mængden af alle studerende på holdet Udfald: hver studerende svarer til et udfald Hændelse: den studerende er over 170cm høj Statistik - lektion 1 p.4/22
9 Sandsynligheder En sandsynlighed er et tal mellem 0 og 1 Sandsynligheden for en hændelse A betegnes P (A) (Probability). For alle hændelser A S gælder 0 P (A) 1 Hvis P (A) = 1 så indtræffef hændelsen A altid! Hvis P (A) = 0 så indtræffef hændelsen A aldrig! Sandsynligheden for at eksperimentet har et udfald i udfaldsrummet S er 1: P (S) = 1 Den tomme hændelse/mængde betegnes. P ( ) = 0 Statistik - lektion 1 p.5/22
10 Antag at alle udfald er lige sandsynlige: For alle x S, P (x) = 1 antal elementer i S Eksempel (forts.): Antag 34 studerende og antag Peter S, da er sandynligheden for at vi vælger Peter: P (Peter) = Statistik - lektion 1 p.6/22
11 Sandsynligheden for en hændelse A Antag at alle udfald er lige sandsynlige: For alle A S, P (A) = = antal elementer i A antal elementer i S antal gunstige antal mulige Eksempel (forts.): Antag A = Studerende er højere end 170cm og antag at der er 21 studerende i A: P (A) = Statistik - lektion 1 p.7/22
12 Mere mængdelære C A B = A A B A B = A C = A Foreningsmængde: A B Fællesmængde: A B P (A B) = P (A) + P (B) P (A B) (foreningen af elementer i A ogb) (alle elementer fælles for A ogb) Hændelserne A og C overlapper ikke, dvs. A C =. P (A C) = P ( ) = 0 P (A C) = P (A) + P (C) P (A C) = P (A) + P (C) Statistik - lektion 1 p.8/22
13 Mænd Kvinder > 170cm 170cm Eksempel (forts.): To hændelser A = Højde over 170cm B = Mand P (A) = P (B) = P (A B) = P (A B) = Statistik - lektion 1 p.9/22
14 Mere mængdelære Ā A Ā er A s kompliment. Dvs. Ā indeholder alle elementer fra S som ikke er indeholdt i A. A Ā = S og A Ā = P (A Ā) = P (A) + P (Ā) og P (A Ā) = P (S) = 1 P (A) + P (Ā) = 1 P (Ā) = 1 P (A) Statistik - lektion 1 p.10/22
15 Mere mængdelære A Ā B B = B B Mængden B kan deles i to delmængder B A og B Ā: B = (B A) (B Ā) og (B A) (B Ā) = P (B) = P ((B A) (B Ā)) = P (B A) + P (B Ā) Statistik - lektion 1 p.11/22
16 Betinget sandsynlighed Mænd Kvinder > 170cm A = Højde over 170cm B = Mand 170cm Antag at vi ved at den valgte studerende er mand (hændelsen B er indtruffet). Hvad er da sandsynligheden for at den valgte studerende er højere end 170cm (hændelsen A er indtruffet)? Statistik - lektion 1 p.12/22
17 Betinget sandsynlighed Sandsynligheden for hændelsen A givet at hændelsen B er indtruffet er den betingede sandsynlighed P (A B) = P (A B) P (B) Kan omskrives til P (A B) = P (A B)P (B) Sandsynligheden for B givet A er P (B A) = P (A B) P (A) Kan omskrives til: P (A B) = P (B A)P (A) Kombineret får vi: P (B A)P (A) = P (A B)P (B) Statistik - lektion 1 p.13/22
18 Opgave To hændelser: A: Har lungesygdom B: Ryger Undersøgelse viser at blandt folk over 60: P (A) = 0.07, P (B A) = 0.90 og P (B Ā) = Opgave: Givet en person over 60 er ryger, hvad er sandsynligheden for at han/hun har en lungesygdom? Statistik - lektion 1 p.14/22
19 Uafhængighed To hændelser A og B er uafhængige hvis P (A B) = P (A) P (B A) = P (B) eller P (A B) = P (A)P (B) Eksempel: A = Har set TV-avisen og B = Har set Nyhederne. Antag at A og B er uafhængige (er det en rimlig antagelse?) og P (A) = 0.3 og P (B) = 0.4. Hvad er sandsynligheden for at have set begge programmer? Hvad er sandsynligheden for at have set mindst et af programmerne? Statistik - lektion 1 p.15/22
20 Stokastisk variabel S 0 X En stokastisk variabel (SV) X knytter et tal til hvert udfald i udfaldsrummet S. Notation: (store) X er et tilfældigt tal, mens (lille) x er en observation af X (og dermed ikke tilfældig)! Fx: Antal øjne på terning, eksamenskarakter, højden i cm, temperatur i saune, køn, nationalitet. Eksempel: X er højden i cm. P ( Højde over 170 cm ) = P (X > 170) Statistik - lektion 1 p.16/22
21 Sandsynlighedsfunktion: P er en sandsynlighedsfunktion hvis 0 P (x) 1 for alle x S og allex P (x) = 1 Fordelingsfunktion: F (x) = P (X x) = alle i x P (i) Statistik - lektion 1 p.17/22
22 Antag at X er antal finner i en tilfældigt udvalgt sauna! Antag desuden at X er beskrevet ved følgende sandsynlighedsfunktion. P (x) 4/16 6/16 4/16 1 F (x) 1/16 1/ P (X = 1) = F (1) = P (X 3) = F (3) = P (X > 3) = P (1 < X 3) = Statistik - lektion 1 p.18/22
23 Middelværdi Antag X SV med sandsynlighedsfuntion P Middelværdi: µ = E(X) = alle x xp (x) Regneregler: Hvis h(x) er en funktion, så gælder E(h(X)) = alle x h(x)p (x) Hvis a og b er konstanter E(a + bx) = a + be(x) = a + bµ Eksempel: X er SV med sandsynlighedsfunktion P (0) = 1 16, P (1) = 4 16, P (2) = 6 16, P (3) = 4 16 og P (4) = 1 16 E(X) = E(1 + 2X) = Antag h(x) = x 2 E(h(X)) = Statistik - lektion 1 p.19/22
24 Bemærk forskellen på den teoretiske middelværdi µ = E(X) = alle x xp (x) og den observerede middelværdi x = 1 n (x 1 + x x n ) = 1 n n i=1 x i Eksempel: Antag at X er antallet af finner i en tilfældigt valgt suana og sandsynlighedsfunktionen er passer med virkeligheden! Undersøg antallet af personer i ti (n = 10) saunaer og find middelværdien. Gentag dette 1000 gange! Histogram over de 1000 middelværdier: Histogram of m Frequency Statistik - lektion 1 p.20/22
25 Varians Antag X SV med sandsynlighedsfuntion P Varians: σ 2 = Var(X) = E(X µ) 2 vskip3mm Formel: Var(X) = alle x (x µ)p (x) Regneregler: Hvis a og b er konstanter Var(a + bx) = b 2 Var(X) Short cut: Var(X) = E(X 2 ) ( E(X) ) 2 Eksempel: X er SV med sandsynlighedsfunktion P (0) = 1 16, P (1) = 4 16, P (2) = 6 16, P (3) = 4 16 og P (4) = 1 16 Var(X) = Var(1 + 2X) = Statistik - lektion 1 p.21/22
26 Bemærk forskellen på den teoretiske varians σ 2 = Var(X) = E(X µ) 2 og den observerede varians s 2 = 1 n 1 n i=1 (x i x) 2 Eksempel: Undersøg antallet af personer i ti (n = 10) saunaer og find variansen. Gentag dette 1000 gange! Histogram over de 1000 varianser: Histogram of v Frequency v Statistik - lektion 1 p.22/22
Statistik Lektion 2. Betinget sandsynlighed Bayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV Binomialfordelingen
Statistik Lektion etinget sandsynlighed ayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV inomialfordelingen Repetition Udfaldsrum S Hændelse S Simpel hændelse O i 1, 3 4,
Statistik. Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning
Statistik Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Institut f. Mat. Fag 8 Kursusgange Individuel mundtlig eksamen (7-skala) Udgangspunkt i opgaver Software:
Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger
Anvendt Statistik Lektion 2 Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger Sandsynlighed: Opvarmning Udfald Resultatet af et eksperiment kaldes et udfald. Eksempler:
Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Inst f. Matematiske Fag Omfang: 8 Kursusgang I fremtiden
Binomial fordeling. n f (x) = p x (1 p) n x. x = 0, 1, 2,...,n = x. x x!(n x)! Eksempler. Middelværdi np og varians np(1 p). 2/
Program: 1. Repetition af vigtige sandsynlighedsfordelinger: binomial, (Poisson,) normal (og χ 2 ). 2. Populationer og stikprøver 3. Opsummering af data vha. deskriptive størrelser og grafer. 1/29 Binomial
Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Statistik Lektion 3 Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition En stokastisk variabel er en funktion defineret på S (udfaldsrummet, der antager
Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning Introduktion Kasper K. Berthelsen, Inst f. Matematiske Fag Omfang: 8 Kursusgang I fremtiden
1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori - lidt om kurset Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Kursusholder
Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.
Statistik Lektion Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var. Repetition Stikprøve Stikprøvestørrelse n Stikprøvemiddelværdi Stikprøvevarians s Population
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/41 Landmålingens fejlteori - lidt om kurset
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Den hændelse, der ikke indeholder
Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable
Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik Bent Jørgensen Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable 2.1 Sandsynlighedsbegrebet............................... 1 2.1.1
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Et sandsynlighedsmål er en
Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen
Landmålingens fejlteori Lektion Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet En stokastisk variabel er en variabel,
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians Helle Sørensen Uge 6, onsdag I formiddag: Tætheder og fordelingsfunktioner kort resume fra i mandags og et par eksempler mere om sammenhængen
Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale
Note om Monte Carlo metoden
Note om Monte Carlo metoden Kasper K. Berthelsen Version 1.2 25. marts 2014 1 Introduktion Betegnelsen Monte Carlo dækker over en lang række metoder. Fælles for disse metoder er, at de anvendes til at
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c
INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c AALBORG UNIVERSITET FREDRIK BAJERS VEJ 7 G 9220 AALBORG ØST Tlf.: 96 35 89 27 URL: www.math.aau.dk Fax: 98 15 81 29 E-mail: [email protected] Dataanalyse Sandsynlighed og stokastiske
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Repetition:
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition
1 Uge 8 Teoretisk Statistik, 16. februar 2004 1. Generel teori, repetition 2. Diskret udfaldsrum punktssh. 3. Fordelingsfunktionen 4. Tæthed 5. Transformationer 6. Diskrete vs. Kontinuerte stokastiske
Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske
Løsning eksamen d. 15. december 2008
Informatik - DTU 02402 Introduktion til Statistik 2010-2-01 LFF/lff Løsning eksamen d. 15. december 2008 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition, 7th
Hvad er danskernes gennemsnitshøjde? N = 10. X 1 = 169 cm. X 2 = 183 cm. X 3 = 171 cm. X 4 = 113 cm. X 5 = 174 cm
Kon densintervaller og vurdering af estimaters usikkerhed Claus Thorn Ekstrøm KU Biostatistik [email protected] Marts 18, 2019 Slides @ biostatistics.dk/talks/ 1 Population og stikprøve 2 Stikprøvevariation
Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16 Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Statistik II 1. Lektion. Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Sandsynlighedsregning Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller
Sandsynlighedsregning og statistik
og statistik Jakob G. Rasmussen, Institut for Matematiske Fag [email protected] Litteratur: Walpole, Myers, Myers & Ye: Probability and Statistics for Engineers and Scientists, Prentice Hall, 8th ed. Slides
Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/31 Repetition:
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede fordelinger (kap. 4) Middelværdi og varians (kap. 3-4) Fordelingsresultater
Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007
Dagens program Kapitel 8.7, 8.8 og 8.10 Momenter af gennemsnit og andele kap. 8.7 Eksempel med simulationer Den centrale grænseværdisætning (Central Limit Theorem) kap. 8.8 Simulationer Normalfordelte
Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]
Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af
Landmålingens fejlteori - Sandsynlighedsregning - Lektion 1
Landmålingens fejlteori Sandsynlighedsregning Lektion 1 - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf10 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 23. april 2009 1/28 Landmålingens
Program. 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18
Program 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18 Fordeling af X Stikprøve X 1,X 2,...,X n stokastisk X stokastisk. Ex (normalfordelt stikprøve)
Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:
SANDSYNLIGHEDSREGNING Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet Til gengæld kan vi prøve
{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}
Stokastisk eksperiment Et stokastisk eksperiment er et eksperiment, hvor vi fornuftigvis ikke på forhånd kan have en formodning om resultatet af eksperimentet. Til gengæld kan vi prøve at sige noget om,
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet March 1, 2013 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition Lov om total sandsynlighed Bayes sætning P( B A) = P(A) = P(AI B) + P(AI P( A B) P( B) P( A B) P( B) +
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger
Statistiske modeller
Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder
Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)
; C ED 6 > Billedbehandling og mønstergenkendelse Lidt elementær statistik (version 1) Klaus Hansen 24 september 2003 1 Elementære empiriske mål Hvis vi har observationer kan vi udregne gennemsnit og varians
1 Sandsynlighed Sandsynlighedsbegrebet Definitioner Diskret fordeling Betinget sandsynlighed og uafhængighed...
Indhold 1 Sandsynlighed 1 1.1 Sandsynlighedsbegrebet................................. 1 1.2 Definitioner........................................ 2 1.3 Diskret fordeling.....................................
Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.
Tema Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber. Model og modelkontrol Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse. konfidensintervaller Vi tager udgangspunkt i Ex. 3.1 i
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Varians og middelværdi Normalfordelingen Susanne Ditlevsen Uge 48, tirsdag Tætheder og fordelingsfunktioner
3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4
02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4 Vejledende løsning 5.46 P (0.010 < error < 0.015) = (0.015 0.010)/0.050 = 0.1 > punif(0.015,-0.025,0.025)-punif(0.01,-0.025,0.025) [1] 0.1
Fejlforplantning. Landmålingens fejlteori - Lektion 5 - Fejlforplantning. Repetition: Varians af linear kombination. Eksempel: Vinkelberegning
Fejlforplantning Landmålingens fejlteori Lektion 5 Fejlforplantning - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf13 Landmåling involverer ofte bestemmelse af størrelser som ikke kan
Indblik i statistik - for samfundsvidenskab
Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik
Dagens program. Afsnit 1.1-1.3 Eksperimenter med usikkerhed Sandsynlighedsmodel - Udfaldsrum - Hændelser - Sandsynligheder Eksempler
Dagens program Afsnit 1.1-1.3 Eksperimenter med usikkerhed Sandsynlighedsmodel - Udfaldsrum - Hændelser - Sandsynligheder Eksempler 1 Sandsynlighedsmodel Kvantitative Metoder 1 - Efterår 2006 Eksperiment
Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Repetition MS kapitel 1 3 Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: [email protected] http://math.ku.dk/ susanne Hvad er sandsynlighed? - beskriver systemer
Sandsynlighedsregning
Sandsynlighedsregning Udfaldsrum og hændelser Udfald e:resultatetafetforsøg. Udfaldsrum S: Mængden af de mulige udfald af forsøget. Hændelse A: En delmængde af udfaldsrummet. Tilfældigt fænomen S e (eks.)
Løsning til eksaminen d. 29. maj 2009
DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 20-2-01 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 29. maj 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition, 7th
Program: 1. Repetition: fordeling af observatorer X, S 2 og t. 2. Konfidens-intervaller, hypotese test, type I og type II fejl, styrke.
Program: 1. Repetition: fordeling af observatorer X, S 2 og t. 2. Konfidens-intervaller, hypotese test, type I og type II fejl, styrke. 1/23 Opsummering af fordelinger X 1. Kendt σ: Z = X µ σ/ n N(0,1)
Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger
Tue Tjur Marts 2007 Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger Stat. MØK 2. år Kapitel : Sandsynlighedsfordelinger og stokastiske variable En sandsynlighedsfunktion på en mængde E (udfaldsrummet)
Personlig stemmeafgivning
Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt
Sandsynligheder. Mængder Hændelser Sandsynligheder Regler for sandsynligheder
Sandsynligheder Mængder Hændelser Sandsynligheder Regler for sandsynligheder Sandsynligheder En sandsynlighed er et kvantitativt mål for usikkerhed et mål der udtrykker styrken af vores tro på forekomsten
CIVILINGENIØREKSAMEN Side?? af?? sider. Skriftlig prøve, den: 16. december 2004 Kursus nr : (navn) (underskrift) (bord nr)
CIVILINGENIØREKSAMEN Side?? af?? sider Skriftlig prøve, den: 6. december 2004 Kursus nr : 02405 Kursus navn: Sandsynlighedsregning Tilladte hjælpemidler: Alle Dette sæt er besvaret af: (navn) (underskrift)
Forelæsning 1: Intro og beskrivende statistik
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 1: Intro og beskrivende statistik Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby
Statistik Lektion 20 Ikke-parametriske metoder. Repetition Kruskal-Wallis Test Friedman Test Chi-i-anden Test
Statistik Lektion 0 Ikkeparametriske metoder Repetition KruskalWallis Test Friedman Test Chiianden Test Run Test Er sekvensen opstået tilfældigt? PPPKKKPPPKKKPPKKKPPP Et run er en sekvens af ens elementer,
Oversigt. Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 1: Intro og beskrivende statistik. Per Bruun Brockhoff. Praktisk Information
Kursus 02402 Forelæsning 1: Intro og beskrivende statistik Oversigt 1 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail:
Landmålingens fejlteori - Lektion 5 - Fejlforplantning
Landmålingens fejlteori Lektion 5 Fejlforplantning - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/30 Fejlforplantning Landmåling involverer ofte bestemmelse af størrelser som ikke
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller
Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze [email protected] Elementær statistik F2011 1 / 22 Generalisering fra stikprøve til population Idé: Opstil en model for populationen
Diskrete fordelinger. Fire vigtige diskrete fordelinger: 1. Uniform fordeling (diskret) 2. Binomial fordeling. 3. Hyper-geometrisk fordeling
Disrete fordelinger Fire vigtige disrete fordelinger: 1. Uniform fordeling (disret) 2. Binomial fordeling 3. Hyper-geometris fordeling 4. Poisson fordeling 1 Uniform fordeling Definition Esperiment med
