Årlig redegørelse 2005

Transkript

1

2

3 Årlig redegørelse 2005

4 Indhold Udgiver Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Tlf Mail: fmn@fmn.dk Fotografier: Forsvarsministeriet Forsvaret Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnet Eskil J. Nielsen-Ferreira, Flyvevåbenets Fototjeneste Mikkel Hagstrøm, Flyvevåbenets Fototjeneste Henning Jespersen-Skree, Flyvevåbenets Fototjeneste Peter Timo Staggemeier, Flyvevåbenets Fototjeneste Søværnets Helikoptertjeneste Forsvarets Mediecenter Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste Christian Alsing Scanpix Polfoto Grafisk design: Goodmorning Technology Publikationen findes på ISBN Forord ved forsvarsministeren Internationale operationer Irak på tredje år Større indsats i Afghanistan Aftalen om overdragelse af tilbageholdte Tsunami, orkan og jordskælv FN og Afrika Balkan Danske aktiviteter i NATO Retningslinjer for NATO s fremtidige udvikling NATO på besøg Vi sikrer Danmark Er vi klar? Bedre sikkerhed på fyrværkeriområdet Weekendkrigere med hang til wienerbrød og kaffe Havmiljø Det første år med forsvarsforliget Forsvarets Dag Forsvarets nye værnepligt En funktionel tjeneste - Forsvarets Personeltjeneste Nyt militært straffe- og disciplinarsystem, hvorfor? Ny teknologi Samarbejde om missilforsvarsteknologi Netværksbaserede operationer Nyt fra organisationen Departementet omorganiserer En attraktiv, tidssvarende og effektiv arbejdsplads i staten Effektiv kommunikation Forsvarets Efterretningstjeneste Ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben FE og åbenheden Hvad er en trusselsvurdering? FE lærer af efterretningserfaringer fra Storbritannien og USA Tidslinje Økonomi Ordliste

5 2 3 Forord 2005 har været et travlt år i Forsvarsministeriets virksomhed. Året har været præget af mange udfordringer og uventede begivenheder. Ét kapitel kendte vi på forhånd, nemlig implementering af forsvarsforliget, om end kapitlet knapt er begyndt. Vi er kommet godt fra start, men mange kapitler er endnu uskrevne. Et af de mest synlige resultater af forliget er Danmarks øgede internationale engagement. Året begyndte drastisk med efterdønningerne fra tsunamien. Senere fulgte terrorangrebet på London i juli måned, orkanen Katrina i USA og jordskælvet i Pakistan. Alle begivenhederne affødte konkret arbejde for Forsvarsministeriet, og ikke mindst forsvaret og redningsberedskabet. Begivenhederne viste, hvor vigtigt et velafprøvet og velfungerende beredskab er for et samfund. Det perfekte beredskab findes ikke, men vi skal hele tiden arbejde for at tilpasse beredskabet de risici og trusler, vi står over for. Det har Forsvarsministeriet haft et stort fokus på i 2005 med blandt andet offentliggørelsen af beredskabspolitikken, Et robust og sikkert samfund var et år, hvor vi desværre oplevede, hvad forsvarets internationale engagement i yderste konsekvens kan betyde. Her tænker jeg på den tragiske hændelse i Irak, hvor den danske soldat Bjarke Kirkmand mistede livet, og flere soldater blev såret som resultat af en vejsidebombe. Det var en af de sørgelige begivenheder, som forsvaret gør meget for at forhindre, men som samtidig er en risiko ved arbejdet med at gøre en forskel i skarpe konfliktområder. En begivenhed, som jeg derimod glæder mig over i 2005, er aftalen med Afghanistan om overdragelse af fanger. Aftalen er et synligt bevis for, at vi tager vores ansvar i forhold til de internationale operationer seriøst. Det politiske fokus på disse operationer er vokset betydeligt i de seneste år. Det er ikke nok at forsikre om, at forsvaret følger gældende regler. Vi skal bevise over for offentligheden, at vi rent faktisk gør det. Det stiller krav til løbende opmærksomhed, og det har optaget en betydelig del af vores arbejde i Vi har også ansvar for at udvikle strategier for perioden efter en kamphandling er overstået, og samfundet skal genopbygges. Samtænknings-idéen i forsvarsforliget viser vejen for denne proces. Jeg er glad for den vigtige rolle, som Forsvarsministeriet sammen med andre ministerier har spillet med hensyn til at få samtænkning på NATO s dagsorden. Det har vi bestemt god grund til at være stolte af. Det er langt fra kun på den internationale scene, at 2005 bød på udfordringer. Den største udfordring på hjemmefronten er omstillingen til et nyt og stærkere forsvar. Det giver store forandringer for medarbejderne. Her er opgaven at minimere usikkerhed og utryghed blandt medarbejderne og løfte i flok. Vores medarbejdere løser mange forskellige opgaver på tværs af virksomheden, nogle af dem løser endda opgaven under særdeles vanskelige betingelser. Generelt gør vi det godt og prøver hele tiden at blive bedre. Det kan du læse meget mere om her i Årlig Redegørelse Søren Gade Forsvarsminister Forsvarsminister Søren Gade

6 4 Internationale operationer Internationale operationer 5 Danmark deltager i internationale operationer over store dele af verden. Deltagelsen sker i en bred vifte af operationer fra ubevæbnede observatørmissioner til større indsættelser af flere hundrede soldater som for eksempel i Irak og Afghanistan. Irak på tredje år Danske styrker støtter på tredje år det irakiske samfund med politiske og økonomiske reformer og med opretholdelse af sikkerhed i landet kilometer kørte danske soldater fra februar til august 2005 i det danske ansvarsområde i Irak, der omfatter Basra-provinsen nord for Basra by - et område på størrelse med Fyn. I dette område patruljerer bataljonen for at vise sin tilstedeværelse og for hermed at bidrage til stabilisering af situationen. Bataljonen støtter også de irakiske sikkerhedsstyrker med at opretholde sikkerheden. Bataljonen har eksempelvis været indsat som forstærkningsstyrke til de irakiske sikkerhedsstyrkers indsats mod stammekrige og ulovlige våbenbesiddelser. I 2005 har det danske forsvar kontinuerligt haft udsendt cirka 530 personer til Irak. Støtte til genopbygningen Sikkerhedssituationen i Irak har medført, at mange internationale nødhjælpsorganisationer ikke har kunnet arbejde i Irak. Derfor har der været et stort behov for, at forsvaret har støttet genopbygningen. Da Folketinget i sommeren 2005 forlængede det danske styrkebidrag i Irak, blev det samtidig besluttet at oprette en særlig støtte- og samtænkningsenhed ved den danske bataljon i Irak (jævnfør folketingsbeslutning B89). Enhedens opgave er at identificere og i visse tilfælde gennemføre projekter til støtte for genopbygningen af det irakiske samfund. Udenrigsministeriet har udsendt en civil rådgiver til enheden, som har til opgave at rådgive den danske styrkechef om de projekter, som gennemføres af bataljonen. Rådgivningen sikrer, at Udenrigsministeriets bistandsmidler anvendes i overensstemmelse med reglerne for udviklingsbistand. Danske soldater har blandt andet bidraget til genopbygning af vandforsyningen og af skoler i Basra-regionen. Uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker Som led i opbygningen af det irakiske samfund uddanner både den multinationale koalition og NATO de irakiske sikkerhedsstyrker. Formålet er at opstille, udruste og uddanne irakiske styrker inden for forsvaret og for det irakiske indenrigsministerium. Danmark har stillet medarbejdere til rådighed for NATO s træningsindsats ved militærakademiet i Bagdad. Danmark gennemfører også uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrkers føringsstrukturer i det danske ansvarsområde i Basra-regionen. Forsvaret stiller ligeledes beskyttelse til rådighed for Udenrigsministeriets personel i Bagdad og Basra. I Bagdad bemander Danmark også stillingen som næstkommanderende for koalitionens træningsindsats i Irak. Valg med høj deltagelse I Irak har der i 2005 været gennemført tre valghandlinger, der udgør vigtige skridt på vejen mod et selvstændigt Irak. Valghandlingerne blev gennemført med stor succes og med stor Samtænkning af civile og militære indsatser Regeringens initiativ om samtænkning er en del af forsvarsforliget Initiativet er udtryk for et ønske om en sammenhængende og fokuseret dansk indsats i områder, hvor der er indsat danske soldater. De danske soldaters støtte til genopbygningen i Irak er et godt eksempel på en samtænkningsindsats, som har været til stor gavn for den lokale befolkning i Basra-området. Frem til december 2005 har de danske soldater igangsat over 500 genopbygningsprojekter til en planlagt værdi af cirka 14,5 mio. kr. finansieret af Udenrigsministeriet. Man har herudover iværksat 60 såkaldte CIMIC projekter til en planlagt værdi af cirka 0,8 mio. kr. finansieret af forsvaret. Projekterne omfatter blandt andet vandforsynings-, elforsynings-, sundheds- og uddannelsesprojekter og bistand til veje, broer og diger. Et af genopbygningsenhedens projekter er at hjælpe børnene på denne skole i Talha nord for Basra. Enheden har doneret et nyt cementgulv og et nyt hegn til skolen.

7 6 Internationale operationer Internationale operationer 7 Større indsats i Afghanistan valgdeltagelse under irakisk beskyttelse med støtte fra koalitionen. I forbindelse med afstemning om forfatningen og det efterfølgende parlamentsvalg blev den danske styrke midlertidigt forstærket med blandt andet tre observationshelikoptere. Multinationale koalition i Irak Den multinationale koalition i Irak er til stede i Irak på den irakiske regerings anmodning samt på FN-mandat. Forsvaret har gennem hele 2005 deltaget i den internationale indsats i Afghanistan. Det danske bidrag er tilknyttet International Security Assistance Force (ISAF), som assisterer den afghanske regering med at udbrede sin myndighed til hele Afghanistan. De mindre enheder (Provincial Reconstruction Teams, PRT) fra ISAF patruljerer i forskellige områder i Afghanistan og løser derved en sikkerhedsmæssig opgave i lokalområdet. De promoverer også regeringens politikker og prioriteringer og understøtter arbejdet med en sikkerhedssektorreform. Indsatsen gennemføres i samvirke med regionale og lokale politiske, militære og religiøse ledere samt ved samarbejde og koordination med internationale organisationer. Dækker et større geografisk område ISAF s operationsområde blev igen i 2005 udvidet og dækker nu området omkring hovedstaden Kabul, samt det nordlige og vestlige Afghanistan. De danske bidrag ved den multinationale brigade i Kabul lufthavn, ved ISAF s hovedkvarter og ved det britisk-ledede PRT i Mazar-e-Sharif i det nordlige Afghanistan blev opretholdt i Dansk bidrag fordoblet Det danske bidrag til ISAF blev i løbet af 2005 Den 3. marts 2005 holdt bataljonen en fredskonference i Camp Danevang med deltagelse fra de to stridende stammer, Halaf og Garamsah. Efter tre timers forhandling sluttede de fred Dansk soldat fra hold 8 i den internationale enhed ISAF taler med en amerikansk kollega

8 8 Internationale operationer Internationale operationer 9 Aftalen om overdragelse af tilbageholdte mere end fordoblet. I forbindelse med ISAF s fortsatte udvidelse udsendte Danmark to bidrag. Således blev der i januar 2005 udsendt et bidrag til det tysk-ledede PRT i Feyzabad i det nordøstlige Afghanistan, og i september yderligere et bidrag til det litauisk-ledede PRT i Chaghcharan i det vestlige Afghanistan. Civil rådgiver Der er udsendt en dansk civil rådgiver til det tyskledede PRT i Feyzabad i Afghanistan til at rådgive den danske styrkechef om støtten til genopbygningsindsatsen. I forhold til i Irak er sikkerhedssituationen i Feyzabad bedre, hvilket blandt andet betyder, at der i større omfang er civile nødhjælpsorganisationer til stede. Den danske støtte omfatter derfor fortrinsvis identifikation af projekter, som gives videre til civile organisationer. Kommunikationsmodul til Kabul I første halvår af 2005 blev der udsendt et kommunikationsmodul til støtte for ISAF s hovedkvarter i Kabul. I andet halvår blev et C-130 Hercules transportfly samt et jordbaseret støtteelement udsendt, begge bidrag i seks måneder. De danske bidrag til PRT erne består hovedsageligt af motoriserede observatørhold på 5-6 personer og to køretøjer. De holder møder med lokale myndigheder og taler med almindelige mennesker på gaden og medvirker dermed til at skabe grundlaget for et mere stabilt Afghanistan. Den 8. juni 2005 indgik Danmark og Afghanistan en aftale om overdragelse af tilbageholdte i Afghanistan. Aftalen skal sikre, at personer, der er blevet tilbageholdt af danske styrker i Afghanistan, behandles humant og at en eventuel dødsstraf ikke bliver udført. Herudover fastslår aftalen, at Internationale Røde Kors, Røde Halvmåne og en uafhængig afghansk menneskerettighedskommission skal have adgang til at besøge de tilbageholdte. Aftalen sikrer, at Danmark overholder forpligtigelserne i henhold til international ret samtidig med, at soldaterne får den nødvendige handlefrihed til at løse deres opgaver. Forsvarsminister Søren Gade var personligt involveret i forhandlingerne om aftalen under møder med først den afghanske præsident Harmid Karzai og efterfølgende med forsvarsminister general Abdul Raheem Wardaq. Danmark er det første land, som har indgået en sådan aftale med Afghanistan. Efterfølgende har der været betydelig international opmærksomhed om aftalen. Danske soldater møder lokale børn i Afghanistan Forsvarsminister Søren Gade nævnte aftalen om overdragelse af tilbageholdte på et møde med den afghanske præsident Hamid Kazai

9 10 Internationale operationer Internationale operationer 11 Tsunami, orkan og jordskælv For meget store grupper af mennesker i verden stod 2005 i naturkatastrofernes tegn. Ikke mindst de tre katastrofer: Tsunamien i Asien, orkanen Katrina i USA og jordskælvet i Pakistan blev kendte verden over for deres uventede og overvældende omfang. Som følge heraf har 2005 også været et usædvanligt udfordrende år for forsvaret og redningsberedskabet. Katastrofeindsatserne har været af en hidtil uset størrelsesorden, og de har været udført langt væk fra Danmarks grænser. Tsunamien i Asien Indsatsen for at begrænse følgerne af tsunamien i Asien strakte sig langt ind i Forsvarets og Beredskabsstyrelsens samlede engagement i Sydøstasien udgjorde næsten 100 personer fordelt i Sri Lanka, Indonesien, Thailand og Malaysia. De sidste medarbejdere fra Beredskabsstyrelsens mobile hospital vendte først hjem i april Forsvaret og Beredskabsstyrelsen deltog i såvel borgerserviceindsatsen, det vil sige den samlede danske indsats rettet mod de nødstedte danskere i katastrofeområdet, og i nødhjælpsindsatsen, det vil sige indsatsen for at bringe nødhjælp til de lokale befolkninger ramt af katastrofen. Borgerserviceindsatsen efter tsunamien Forsvaret sendte et Hercules transportfly til Thailand. Flyet blev anvendt til transport af strandede turister fra Phuket til Bangkok. Senere indgik flyet i en nødhjælps-luftbro for FN mellem Malaysia og Indonesien. Forsvaret udsendte også en række krisepsykologer til Thailand i forbindelse med borgerserviceindsatsen. Nødhjælpsindsatsen til Asien efter tsunamien For Beredskabsstyrelsen var der tale om den største internationale nødhjælpsindsats i styrelsens historie spændende fra blandt andet et mobilt hospital, et krisestyringscenter for FN, Danmark havde i 3 måneder opstillet et mobilhospital i Banda Aceh, Indonesien støtte med vandrensning og andre koordineringsopgaver for FN. Det mobile hospital var opstillet i tre måneder i Banda Aceh i Indonesien. Der blev foretaget cirka behandlinger, heraf cirka 400 ortopædkirurgiske operationer. Knapt 70 personer var udsendt fra Beredskabsstyrelsen. med et Hercules transportfly fra forsvaret. Specialuddannet personel fra Beredskabsstyrelsen og forsvaret opstillede anlæggene og stod for uddannelsen af lokale srilankanere i at håndtere dem. Lokale vandmyndigheder i Sri Lanka og Indonesien er pt. fuldt uddannede i brugen af udstyret. Beredskabsstyrelsen opstillede desuden 5 vandrensningsanlæg i Indonesien. Indsatsen for at begrænse følgerne af tsunamien i Sydøstasien 2. juledag 2004 strakte sig langt ind i 2005 Beredskabsstyrelsen stod også for et krisekoordinationscenter i Banda Aceh, Indonesien, som en del af International Humanitarian Partnership IHP. IHP-samarbejdet er et beredskabssamarbejde mellem Norge, Sverige, Finland, Holland, Storbritannien og Danmark. Centeret omfattede lejr-, kontor- og kommunikationsfaciliteter til cirka 80 FN-medarbejdere. På Sri Lanka opstillede Beredskabsstyrelsen og forsvaret i samarbejde 39 vandrensningsanlæg. Anlæggene blev transporteret til Sri Lanka Orkanen Katrina USA bad den 2. september 2005 om hjælp til at reducere skaderne efter orkanen Katrina. Efter aftale med Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansministeriet sendte Beredskabsstyrelsen samme dag et tilbud til USA om støtte med 10 vandrensningsanlæg samt flytransport. De efterfølgende dage sendte USA flere anmodninger til EU og NATO om støtte med konkret materiel til afhjælpning af følgerne efter orka-

10 12 Internationale operationer Internationale operationer 13 nen. Beredskabsstyrelsen og forsvaret sendte et tilbud om mere støtte. NATO aktiverede indsatsstyrken NATO Response Force for at bidrage til afhjælpning af katastrofens følgevirkninger hurtigst muligt. De danske ARK-transportskibe var klar til at støtte opgaveløsningen i løbet af få dage. NATO valgte imidlertid kun at anvende fly til transporterne af nødhjælp til USA. Beredskabsstyrelsen har bidraget med et krisekoordinationscenter til Kashmir. Centret fungerer som base for cirka 60 FN-nødhjælpsarbejdere ved byen Battgram. Centret er udsendt via IHP-samarbejdet. Bidraget har indtil videre inkluderet udsendelse af 11 personer til drift af lejren. Beredskabsstyrelsen har desuden indgået samarbejde om udsendelse af et antal estere i forbindelse med bidraget. Evalueringen om den samlede indsats kan du finde på NATO afhentede det danske bidrag i Billund og transporterede det via landevej til den amerikanske flyvestation i Ramstein i Tyskland. Materiellet blev derefter fløjet med NATO-fly fra Ramstein til Little Rock, Arkansas, USA. Herfra blev nødhjælpen fordelt af den amerikanske beredskabsstyrelse FEMA til distributionscentre i det sydlige USA. En koordinationsekspert fra Beredskabsstyrelsen deltog i indsatsen som EU s chefkoordinator i Baton Rouge, Louisiana. Danmarks samlede bidrag til USA efter orkanen Katrina tæpper 2 Rub-halls (store moderne lagertelte) førstehjælpssæt 1 koordinationsekspert fra Beredskabsstyrelsen Ødelæggelserne efter orkanen Katrina i august 2005 var omfattende på Golfkysten langs staterne Louisiana, Alabama og Mississippi Pakistan Næppe havde de værste efterdønninger af Katrina lagt sig, før et jordskælv målt til 7,6 på richterskalaen rystede Pakistan den 8. oktober 2005 og lagde byer i grus på tværs af især Kashmir-regionen. Over mennesker omkom i forbindelse med jordskælvet. Forsvarets indsats til Pakistan omfattede et Hercules transportfly, der indgik i NATO s luftbro til transport af nødhjælp, og et civilt chartret ARK - transportskib, der er tilmeldt NATOs indsatsstyrke. Skibet transporterede italienske ingeniørsoldater til Pakistan, hvor disse deltog i NATO s udvidede hjælpeindsats. Endnu et bidrag fra forsvaret til jordskælvsofrene bestod af 5000 soveposer og liggeunderlag, der var i overskud i forbindelse med nedlæggelsen af mobiliseringsforsvaret. Beslutningen om at donere soveposerne kom efter hasteanmodninger fra FN i løbet af oktober måned om støtte i form af tæpper og vintertelte, med videre. Fremtiden Ingen kan spå om, hvorvidt verden er trådt ind i en særlig turbulent periode for naturkatastrofer, eller om 2005 blot var særligt hårdt ramt. Forsvarsministeriet har dog ønsket at forberede sig bedst muligt og har udarbejdet en evaluering af den samlede indsats fra Forsvarsministeriets myndigheder. Evalueringen konkluderer overordnet, at forsvaret og Beredskabsstyrelsen var i stand til at levere en hurtig og effektiv indsats blandt andet på grund af en effektiv kriseorganisation, hvor Beredskabsstyrelsen fungerede som nationalt kontaktpunkt for de internationale organisationer ved katastrofer. Evalueringen peger dog også på områder, hvor det er muligt at optimere katastrofeberedskabet. På den baggrund har Forsvarsministeriet udarbejdet en handlingsplan. Samarbejdet mellem Beredskabsstyrelsen og forsvaret om at følge op på denne handlingsplan har i 2005 været intensivt. Et samarbejde der ikke mindst har haft afsæt i mulighederne for at drage nytte af de synergieffekter, som sammenlægningen af forsvaret og Beredskabsstyrelsen i 2004 har tilvejebragt soveposer lastes før afgang til Pakistan. De fyldte, hvad der svarer til 5 Herculesfly

11 14 Internationale operationer Internationale operationer 15 FN og Afrika Danmark har i 2005 fortsat bidraget til en række af FN s missioner rundt om i verden. Særligt Afrika har været højt prioriteret. Danmark fik i 2005 besat stillingen som chef for FN s mission i Vestsahara var også året, hvor der blev indgået en fredsaftale mellem de to stridende parter i Sudans nord-syd konflikt. FN s Sikkerhedsråd besluttede på denne baggrund at udsende en fredsbevarede styrke, der skal overvåge, at parterne overholder fredsaftalen (United Nations Mission in the Sudan, UNMIS). Styrken har dog ikke mandat i Darfur, hvor den Afrikanske Union har indsat en fredsbevarende styrke (AMIS). Danmark deltog i følgende FN missioner i 2005: Afghanistan, UNAMA Congo, MONUC Etiopien & Eritrea, UNMEE Georgien, UNOMIG Indien/Pakistan, UNMOGIP Irak, UNAMI Kosovo, UNMIK Liberia, UNMIL Mellemøsten, UNTSO Sierra Leone, UNAMSIL Sudan, UNAMIS/UNMIS Vestsahara, MINURSO Øst Timor, UNMISET SHIRBRIG til Sudan Til Sudan anmodede FN Stand-by High Readiness Brigade (SHIRBRIG) om at stille kernen i styrkehovedkvarteret. Elementer fra SHIR- BRIG havde allerede været i Sudan i forbindelse med FN s forberedende mission i landet (UNA- MIS). Det danske bidrag til hovedkvarterskompagniet til UNMIS blev 10 stabsofficerer og en stabsdeling på cirka 35 mand. Stabsdelingen støttede det militære hovedkvarter med stabshjælpere og sekretærbistand omfattende blandt andet etablering og vedligeholdelse af en central registrering, udarbejdelse af operationsordrer og operationsplaner. Personellet var udsendt fra medio 2005 til SHIRBRIG og blev afløst i slutningen af Kapacitetsopbygning i Afrika Udover deltagelse i FN s missioner er Danmark også engageret i kapacitetsopbygning i Afrika. Kapacitetsopbygningen sigter på at støtte de afrikanske sikkerhedsorganisationers evne til selv at gennemføre fredsstøttende operationer. I 2005 er det for eksempel blevet besluttet, at Danmark blandt andet vil støtte Peacekeeping School of Mali både økonomisk og med instruktører. Støtten finansieres af Udenrigsministeriet gennem regeringens Afrika for fred program I 2005 blev det også besluttet, at DANMARK I 2006 skal deltage i RECAMP 5, der er den femte i en række øvelser, der alle er gennemført i Afrika med deltagelse af afrikanske lande. Formålet er at øve koordinationen mellem Den Afrikanske Union (AU) og den centralafrikanske regions militære enheder i African Standby Forces (ASF), samt øve samarbejdet mellem De Forenede Nationer (FN), Den Europæiske Union (EU) og AU. To danske soldater på opgave i Sudan SHIRBRIG er en multinational styrke, der blev oprettet i 1997 på initiativ fra blandt andre Danmark. SHIRBRIG bliver udsendt i første del af en fredsbevarende FN-operation. Den kan indsættes med dages varsel og udsendes i en seks måneders periode, hvorefter styrken bliver afløst af andre fredsbevarende styrker fra FN s medlemslande. Danmark arbejder sammen med de øvrige SHIRBRIG lande på at udvikle konceptet, så det bliver endnu bedre til at understøtte FN s behov i forbindelse med fredsstøttende indsatser.

12 16 Internationale operationer Internationale operationer 17 Balkan Borgerkrige, etniske udrensninger og flygtningestrømme udover Europa. Det er blot nogle af de ord, som blev anvendt om landene på Balkan for ti år siden. Her gives en kort status på nogle af de lande på Balkan, hvor Danmark har haft soldater de sidste 10 år. Bosnien-Hercegovina Meget er sket, siden de første NATO-tropper under IFOR mandatet (Implementation Force) overtog efter FN-soldaterne i Bosnien-Hercegovina. Dayton-fredsaftalen fra 1995 er implementeret, og genopbygningen af det bosniske samfund er i fuld gang. NATO soldaterne er blevet erstattet af en EU-styrke, hvor Danmark ikke har mulighed for at deltage på grund af EU forsvarsforbeholdet. Derimod støtter Danmark det såkaldte PSO TC (Peace Support Operations Training Centre) i Sarajevo, blandt andet med chefen for centeret, brigadegeneral Henning Brøchmann Larsen. Det er et center, der uddanner officerer til at arbejde sammen i multinationale fredsstøttende operationer. PSOTC er blevet til på baggrund af et initiativ af tolv nationer, hvor Storbritannien er formand. Skolen uddanner blandt andet officerer fra de tre etniske grupper i det bosniske forsvar i stabsprocedurer og arbejdsmetoder. Danmark bidrager stadig til NATO-styrker (KFOR) i Kosovo. Der er i alt 350 danske soldater i KFOR. Uddannelsen retter sig primært mod officerer i det bosniske forsvar, men er også åben for officerer fra andre nationer. Danske officerer kan således også deltage på kurset og bidrage med egne erfaringer fra internationale operationer. Skolen skal ses som et tegn på, at landene på Balkan nu også ønsker at bidrage aktivt til fredsbevaring i andre regioner, hvor der er et behov. Serbien-Montenegro I 1999 deltog danske kampfly i NATO operationen Allied Force, som blandt andet indebar luftangreb mod mål i Kosovo og i Jugoslavien. I dag er forholdet til Serbien-Montenegro af en ganske anderledes positiv karakter. I rammen af forsvarets internationale sikkerhedssamarbejde er der et godt samarbejde, der blandt andet fokuserer på en reduktion af den serbisk-montenegrinske hær samt styrkelse af den civile demokratiske kontrol med de væbnede styrker. Det nordiske initiativ for regionalt samarbejde De nordiske forsvarsministre underskrev i september 2004 et fælles papir, hvor de inviterer Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Albanien, Makedonien og Serbien-Montenegro til at deltage i et samarbejde, der skal hjælpe regionen frem mod integration i Europa. Initiativet skaber en ramme, hvor de nordiske lande kan udvikle og koordinere aktiviteter med landene i regionen. Den officielle titel er Nordic Initiative for Regional Defence Cooperation, men det omtales til daglig ofte blot som Region to Region initiativet. Et eksempel herpå er PRISMA-projektet med Serbien-Montenegro, der har til formål at opar- bejde civile kompetencer hos de officerer, som der ikke længere vil være plads til i de væbnede styrker. Herudover kan nævnes et logistisk samarbejde med Albanien samt et genoptræningsprojekt med Makedonien. Her deler en dansk soldat informationsmateriale om KFOR ud til lokale i Kosovo

13 18 Danske aktiviteter i NATO Danske aktiviteter i NATO 19 NATO er den mest betydningsfulde forsvars- og sikkerhedspolitiske organisation for Danmark. Det har præget de aktiviteter, som Forsvarsministeriet har arbejdet aktivt med i NATO i Retningslinier for NATO s fremtidige udvikling Sikkerhedspolitik i dag handler ikke kun om militær magt. Fred, sikkerhed og udvikling hænger tættere sammen end nogensinde før. Derfor er NATO s tilgang til sikkerhed med årene blevet bredere. Det afspejler sig også i de retningslinjer, som skal guide den videre udvikling af militære ressourcer inden for Alliancen de næste år. Retningslinjer for NATO S fremtidige udvikling - den såkaldte Comprehensive Political Guidance (CPG), blev vedtaget i NATO i december Det slås her fast, at kollektivt forsvar fortsat er Alliancens kerneopgave, men samtidig skal NATO effektivt bidrage til forebyggelse af konflikter og om nødvendigt engagere sig aktivt i fredsskabende operationer. Retningslinjerne fastslår, at NATO skal være i stand til globalt at løse det fulde spektrum af opgaver. Indeholder danske mærkesager Retningslinjerne er i CPG set med danske øjne meget tilfredsstillende, da et stort antal danske mærkesager er taget med. Mest markant er samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer. Samtænkning er ikke kun et dansk projekt. I andre lande og organisationer er der kommet fokus på emnet. Med den erkendelse afholdt Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet den juni 2005 et NATO-seminar om samtænkning af civile og militære indsatser. Seminaret havde deltagelse på højt niveau fra både NATO-lande, organisationer som FN og EU og nødhjælpsorganisationer. Seminaret har været med til at sætte samtænkning på dagsordenen i NATO. I NATO s nye retningslinjer nævnes også målsætningen for, hvor stor en andel af nationernes landmilitære styrker der skal være anvendelige og deployerbare, behovet for en trinvis tilgang til opbygningen af Alliancens ressourcer samt vigtigheden af samarbejde og koordination mellem NATO og EU, FN og andre internationale aktører. Forsvarsminister Søren Gade havde inviteret NATOs generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer til møde ombord på det fleksible støtteskib Absalon i november 2005 Panelet på NATO s samtænkningsseminar i København i juni 2005

14 20 Danske aktiviteter i NATO 21 NATO på besøg NATO s permanente komite for forsvarsplanlægning (DRC) besøger hver sommer som en del af sit arbejde et af medlemslandene i en uges tid. I september var Danmark vært for 65 besøgende fra NATO. Forsvarsforliget og Danmarks internationale engagement var nogle af punkterne på dagsordenen. De 65 besøgende fra NATO blev under besøget i Danmark præsenteret for rammerne for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, herunder den igangværende omstilling af dansk forsvar. Der er sket meget i det danske forsvar, siden DRC sidst var i Danmark i Dengang bestod Alliancen af 16 medlemmer. I dag tæller NATO 26 medlemslande. Besøget faldt sammen med flådeøvelsen DA- NEX Det gav mulighed for at fremvise det nye danske fleksible støtteskib Absalon og kapaciteter fra hæren såvel som flyvevåbenet. Besøget omfattede tillige briefinger fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. Den vigtigste garant for sikkerheden i Danmark Besøget understregede den danske holdning til NATO - NATO er den vigtigste sikkerhedsgarant for Danmark. Men netop fordi Danmark tillægger Alliancen den vigtighed, så har Danmark også en stor interesse i at præge udviklingen. Derfor støtter Danmark aktivt NATO s transformations- og reforminitiativer, således at Alliancen i endnu højere grad bliver i stand til at håndtere sikkerhedspolitiske udfordringer - både de nuværende og de som tegner sig ude i fremtiden. Danmark på transformationsvejen Hvis man skal tro tilbagemeldingerne fra de besøgende, fremstår Danmark som et troværdigt, engageret og transformationsorienteret NATOmedlem. Danmark har taget nogle vanskelige beslutninger og har placeret sig solidt på transformationsvejen og støtten til NATO, noget som jeg håber andre vil efterligne, skrev NATO s assisterende generalsekretær, John Colson efterfølgende i et brev til forsvarsminister Søren Gade. NATOs permanente komite for forsvarsplanlægning (DRC) var under besøget i Danmark på det fleksible støtteskib Absalon. Her taler kommandørkaptajn A. B. Jørgensen, projektleder i Søværnets Materielkommando med Holger Pfeiffer, næstformand for DRC Faldreb på det fleksible støtteskib, idet NATOs permanente komite for forsvarsplanlægning forlader skibet. Forrest ses assisterende generalsekretær, John Colston

15 22 Vi sikrer Danmark Vi sikrer Danmark 23 I 2005 har der fra mange sider været et stort fokus på beredskab både herhjemme og i udlandet blandt andet på grund af terrorangreb i London, tsunami i Sydøstasien, orkanen Katrina i USA og jordskælvet i Pakistan. Redningsberedskabet er en del af totalforsvaret i Danmark. Det er et samarbejde på tværs af myndigheder, der sikrer Danmark og rykker ud til katastrofer i ind- eller udland. Er vi klar? Tsunami, orkaner og terror? De danske myndigheder har i 2005 lært af disse katastrofer og har taget initiativ til at forbedre beredskabet på en række områder. Danmark har et velfungerende beredskab og krisestyringsorganisation. Men beredskabet kan naturligvis ikke hvile på laurbærrene. Det var de overordnede konklusioner i Den Nationale Sårbarhedsudredning fra Beredskabet er en dynamisk størrelse, der hele tiden ændrer sig, så vi er klar til at håndtere de trusler, det danske samfund står over for. Ikke kun et spørgsmål om terror Truslen om krig på dansk jord er væk. Nye asymmetriske, foranderlige og uforudselige trusler og risici er kommet til. Mest markant i offentligheden er truslen fra den internationale terrorisme, men det er imidlertid ikke den eneste trussel, vi står over for. Naturens luner med storm og orkan og tekniske ulykker som strømsvigt og IT-nedbrud vil fortsat ske med den samme hyppighed som i dag - eller måske endda oftere. De ændrede vilkår stiller krav til totalforsvaret. Det er imidlertid vigtigt ikke kun at fokusere på bestemte scenarier som terrortruslen eller faren for naturkatastrofer. Danmark skal derimod være godt rustet til alle slags hændelser, ulykker og katastrofer. Et fleksibelt beredskab er nødvendigt Beredskabet er af samme grund fleksibelt opbygget. For at geare beredskabet til disse udfordringer har Forsvarsministeriet som led i udviklingen af totalforsvaret valgt særligt at fokusere på tre indsatsområder: Forebyggelse Beredskabsplanlægning Koordination og samarbejde På forkant med udviklingen På beredskabsområdet er der ikke alternativer til en målrettet indsats for at gøre samfundet robust og trygt. Det gælder derfor om at forebygge, hvor det er muligt, og være klar til at hjælpe, når det er nødvendigt. Som led i opfølgningen på National Sårbarhedsudredning fra januar 2004 har Forsvarsministeriet i årets løb været med til at udvikle et system, som har til opgave løbende at overvåge samfundets sårbarhed. Det handler blandt andet om at finde ud af, hvilke sårbarheder samfundets forskellige sektorer har over for større ulykker og katastrofer, der kan true væsentlige funktioner i infrastrukturen, som for eksempel elforsyningen og transport. Kun derved sikres det, at samfundet er robust nok til at modstå nye udfordringer. Beredskabsplanlægning Et andet centralt element i beredskabet er en sammenhængende beredskabsplanlægning. Den Samling af det statslige redningsberedskab og forsvaret Da Beredskabsstyrelsen i februar 2004 blev flyttet til forsvarsministerens ressort, blev der samtidig nedsat en arbejdsgruppe vedrørende samlingen af det statslige redningsberedskab og forsvaret (AG SAM). Arbejdsgruppen vurderede, at der inden for en række områder, herunder personel, etablissementer, regnskab, kommunikation og uddannelse, er mulighed for at samle forsvarets og det statslige redningsberedskabs opgaver. Forsvarsministeriet har i august 2005 nedsat en projektorganisation, som udarbejder en implementeringsplan, der forelægges forsvarsministeren i april Totalforsvaret er klar til at rykke ud

16 24 Vi sikrer Danmark Vi sikrer Danmark 25 er forudsætningen for en effektiv håndtering af en større hændelse, ulykke eller katastrofe. Forsvarsministeriet har blandt andet medvirket til revisionen af den nationale beredskabsplan. Den er grundlaget for planlægningen ved de ansvarlige myndigheder på centralt, regionalt og lokalt niveau i Danmark. Om planerne virker, er imidlertid afhængigt af, at de kan afprøves - for eksempel gennem øvelser. Forsvarsministeriet har derfor styrket øvelsesvirksomheden for at sikre et så optimalt samspil som muligt mellem aktørerne på det samlede beredskabsområde. Effektiv indsats At være velforberedt er desværre ikke altid nok. Det gælder også om at have en effektiv indsatskapacitet, som rykker ud, når det er nødvendigt. Forsvarsministeriet har i årets løb arbejdet for at udvikle blandt andet redningsberedskabet, så kapaciteterne kan udnyttes bedre fremover. Der er blandt andet kommet nye regler for det kommunale redningsberedskab fra den 1. september Reglerne indebærer, at kommunerne i langt højere grad end tidligere kan skræddersy deres beredskab til lokale forhold og risici. Koordination og samarbejde mellem myndigheder Det gælder også om at koordinere indsatsen på tværs af redningsberedskabet, forsvaret, politiet med videre. Regeringen samlede allerede i februar 2004 forsvaret og det statslige redningsberedskab under forsvarsministerens ressort. Dermed er beredskabet blevet endnu bedre rustet til at klare de nye udfordringer, og ressourcerne bliver endnu bedre udnyttet. Det nye totalforsvarssamarbejde skal sikre, at de enkelte aktører i totalforsvaret kan indgå i et tæt og velkoordineret samspil, hvis der sker store ulykker og katastrofer. I 2005 har Forsvarsministeriet derfor været involveret i etableringen af en national operativ stab, der har til opgave at bibringe de nationale beslutningstagere tilstrækkeligt beslutningsgrundlag i tilfælde af en større hændelse i Danmark. Baseret på erfaringerne fra flodbølgekatastrofen i Sydøstasien i december 2004 har Forsvarsministeriet medvirket til etableringen af en international operativ stab i Udenrigsministeriets regi, som har til opgave at sikre hurtig og effektiv hjælp i lignende situationer. Ny beredskabspolitik I juni 2005 udkom regeringens politik for beredskabet i Danmark. Politikken er et udtryk for et ønske om øget helhedstænkning og fastlægger de overordnede retningslinier for udviklingen af samfundets samlede beredskab inden for: 1 Koordination 2. Forebyggelse 3. Beredskabsplanlægning og kommunikation 4. Indsatsberedskaberne 5. Uddannelse og øvelse 6. Evaluering, analyse og vidensopsamling 7. International udvikling og samarbejde 8. CBRN-hændelser. Regeringens politik skaber rammerne for det samlede beredskabsarbejde, hvis mål er et robust og sikkert samfund et samfund som kun sjældent rammes af større ulykker og katastrofer, og som kan håndtere dem, når de indtræffer. Fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding den 3. november 2004 udløste den største redningsmæssige indsats af totalforsvaret i Danmark siden 2. verdenskrig borgere blev evakueret, og en brandmand døde under slukningsarbejdet. Bedre sikkerhed på fyrværkeriområdet 2005 er blevet brugt til at sikre, at en ulykke som i Seest ikke sker igen Der blev ydet en dynamisk og professionel indsats af alle involverede myndigheder i redningsaktionen i Seest. Totalforsvaret i Danmark har således vist sig i stand til at håndtere en katastrofe af et sådant omfang. Det var den overordnede konklusion i Kolding politis evaluering af indsatsen i Seest. Skaderne er opgjort til cirka 750 mio. kr er blevet brugt på at nedbringe risikoen for, at en ulykke som den i Seest ikke sker igen. Ny vejledning om bekæmpelse af brand i fyrværkeri Der er i 2005 endvidere lavet en erfaringsopsamling af den redningsberedskabsmæssige indsats. Denne er udarbejdet af blandt andre Beredskabsstyrelsen og offentliggjort i december Som resultat af erfaringsopsamlingen er der udarbejdet en ny vejledning om bekæmpelse af brand i fyrværkeri. Nærmere om de forebyggende initiativer Regeringen kom den 16. november 2004 med en 10-punktsplan, der skulle øge sikkerheden på fyrværkeriområdet både med det samme og på længere sigt.

17 26 Vi sikrer Danmark Vi sikrer Danmark 27 Weekendkrigere med hang til wienerbrød og kaffe Allerede i november 2004 strammede regeringen således reglerne for salg og opbevaring af fyrværkeri. Det var herudover vigtigt hurtigst muligt at få de farlige oplag væk fra boligområder. Der blev derfor foretaget en lyninspektion af landets fyrværkerivirksomheder med deltagelse af blandt andet Beredskabsstyrelsen. Inspektionen resulterede i, at der blev indgået en aftale med en række virksomheder om udflytning af deres lagre til forsvarets arealer. Kulegravningsudvalget Regeringen nedsatte desuden et tværministerielt udvalg (det såkaldte kulegravningsudvalg ). I udvalget var Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen repræsenteret. Udvalget kom i maj 2005 med i alt 55 anbefalinger til at nedbringe risikoen for, at en ulykke som den i Seest kunne gentage sig. Regeringen tiltrådte samtlige af udvalgets anbefalinger, og de er alle implementeret eller ved at blive omsat til konkrete regler på området. Nye regler for fyrværkeri Reglerne på Forsvarsministeriets og Beredskabsstyrelsens område for blandt andet opbevaring af fyrværkeri er blevet strammet væsentligt, og der er taget udgangspunkt i forsvarets afstandsregler for opbevaring. Herudover gør de nye regler fyrværkeriområdet mere overskueligt for borgere, myndigheder og virksomheder. Kommunerne vil således fremover i langt de fleste tilfælde være den centrale kontaktmyndighed på fyrværkeriområdet. Ny fordeling af opgaverne I forlængelse af ønsket om at gøre fyrværkeriområdet mere overskueligt for borgere og virksomheder blev det i juni 2005 besluttet, at der skulle ses nærmere på den daværende fordeling af arbejdsopgaverne på fyrværkeriområdet mellem Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen. I forlængelse af arbejdet blev det i november 2005 besluttet, at alle regler om fyrværkeri skal samles i Sikkerhedsstyrelsen. Den 15. januar 2006 overtog Sikkerhedsstyrelsen således Beredskabsstyrelsens arbejdsopgaver vedrørende fyrværkeri. Uvildig undersøgelse af fyrværkeriområdet De mange nye initiativer på fyrværkeriområdet har alle som udgangspunkt haft et fremadrettet sigte. Det er imidlertid vigtigt også at se på ulykken i et bagudrettet lys. Forsvarsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet besluttede derfor i juni 2005 at nedsætte en uvildig og uafhængig ekspertgruppe. Den afdækker de berørte myndigheders aktiviteter på fyrværkeriområdet i perioden fra fyrværkeriulykken i Enschede, Holland, i 2000 til ulykken i Seest i Ekspertgruppen vil senest den 1. maj 2006 præsentere arbejdet. Sådan lød en af overskrifterne i hjemmeværnets kampagne for at rekruttere frivillige i efteråret Fordommene trives i bedste velgående, men er langt fra sandheden. Hjemmeværnet er i dag en moderne organisation med mere end frivillige. Hjemmeværnet udfylder i dag en væsentlig rolle i totalforsvaret. Hjemmeværnet rykker ud, uanset om der er orkan, oversvømmelse, storbrand eller olieudslip. Hjemmeværnet bidrog for eksempel med 1620 personer ved ulykken i Seest ved Kolding. Den rolle er blevet styrket i forsvarsforliget for Hjemmeværnet gennemgår derfor nogle store forandringer i disse år. Hjemmeværnet skal fortsat støtte forsvaret, men vil i fremtiden i højere grad efter anmodning løse lokale, regionale eller landsdækkende opgaver i form af bistand til politiet, Skat, redningsberedskabet, sygehusvæsenet med flere. Hjemmeværnets indsatsstyrker De cirka 3000 bedst uddannede og mest aktive frivillige hjemmeværnssoldater bliver samlet i Hjemmeværnets Indsats Styrke (HIS). Hjemmeværnet opstiller HIS enheder, så værnet fleksibelt og landsdækkende kan bidrage til beskyttelsen af samfundet. HIS enhederne gennemfører som minimum en uddannelse, der svarer til den totalforsvarsuddannelse, som værnepligtige modtager i forbindelse med basisuddannelsen. Desuden kan hjemmeværnets fartøjer rykke ud i løbet af en time fra de danske havne, hvis der for eksempel sker en ulykke til havs. Fartøjerne er udrustet til farvandsovervågning, eftersøgningsopgaver og bekæmpelse af olieforurening - også i mørke. Aktive og reserven Hjemmeværnets frivillige soldater er i foråret 2005 blevet opdelt i en aktiv styrke og en reserve af hjemmeværnets cirka frivillige valgte at stå som aktive. Kravene til de aktives uddannelse og træning skærpes. Uddannelsen er blandt andet udvidet med moduler i grundlæggende politifunktioner, brand, redning og miljø. Mere træning For at være i den aktive styrke er der krav om 24 timers funktionsrelateret tjeneste årligt. Man skal også bestå en årlig færdighedsprøve i våbenbetjening samt en kontrolskydning, hvis man ønsker at få udleveret våben. De medlemmer, der ikke lever op til kravene, vil i fremtiden kun have den standardudrustning, der er nødvendig for at bidrage i en akut katastrofeindsats. Totalforsvaret Som følge af det seneste forsvarsforlig sker der Din fordom Danskerne er fulde af fordomme om hjemmeværnet. Med humoren som et vigtigt våben udnyttede hjemmeværnet disse fordomme i en imagekampagne i efteråret Test dine egne fordomme på hjemmeværnets kampagnesite

18 28 Vi sikrer Danmark Vi sikrer Danmark 29 en tilsvarende fokusering af værnepligtsuddannelsen mod totalforsvaret, og der etableres en totalforsvarsstyrke på cirka færdiguddannede værnepligtige. Til at føre totalforsvarsstyrken og hjemmeværnets personel og enhed opstiller hjemmeværnet en føringsstruktur, hvori også indgår 885 reserveofficerer og befalingsmænd af reserven fra det øvrige forsvar. Indsatsen forankres i 5 totalforsvarsregioner, der er geografisk sammenfaldende med de nye civile regioner. Hvis der sker en ulykke af samme omfang som for eksempel fyrværkeriulykken i Seest i 2004, kan hjemmeværnet således bidrage med erfarne enheder. Hjemmeværnet assisterer her politiet og redningsberedskabet ved en brandulykke Flere og flere olietankere sejler gennem de danske farvande. Det giver en øget risiko for større miljøulykker. Forsvarsministeriet er derfor i gang med at se på, hvordan alvorlige ulykker kan forebygges. Havmiljø har været et fokusområde i Forsvarsministeriet i I begyndelsen af 2005 udledte et fragtskib 5000 liter olie i dansk farvand. Skibet var gået på grund, og der var kommet en 40 meter lang flænge i skroget, som havde gjort, at skibet lækkede olie. Olien drev i land, og 4000 fugle måtte efterfølgende aflives. Forsvarets miljøskibe blev sendt ud for at bekæmpe olieforureningen. Skibet tog også olieprøver, for at man kunne være sikker på, at den olie, der var fundet, også stammede fra det pågældende fragtskib. Det gjorde den. Bøder til skibe der udleder olie Forsvaret sætter også ind mod olieulykkerne ved at udstede bøder til de skibe, der udleder olie. Den omtalte sag endte med, at forsvaret uddelte den hidtil største administrative bøde siden overtagelsen af havmiljøområdet i år Skibet fik en administrativ bøde på i alt kroner, mens kaptajnen fik en bøde på kroner af politiet for manglende indberetning. Bøderne blev accepteret af skibets reder såvel som kaptajnen. Havmiljø Hvad er risikoen? Den store årlige skibstrafik gennem danske farvande, hvoraf der er et stigende antal olietankere, medfører en risiko for, at der sker en alvorlig miljøulykke i danske farvande. Sagen fra 2005 viser, hvor store konsekvenser en olieforurening kan få for den omgivende natur og for fuglelivet. Derfor er Forsvarsministeriet ved at iværksætte en risikoanalyse af området for at se, hvor de største risici for olie- og kemikalieulykker ligger i de danske farvande. Når risikoanalysen er klar, vil Forsvarsministeriet gennemføre en opfølgende kapacitetsundersøgelse. Større bøder Forsvarsministeren og miljøministeren har i forbindelse med den kommende revision af havmiljøloven arbejdet for en forhøjelse af de vejledende bødeniveauer, således at man fremover vil kunne føre en endnu hårdere kurs over for miljøforurenere af de danske farvande. Hvis forslaget til en revideret havmiljølov bliver vedtaget i Folketinget, vil olieudledninger på op til 1000 liter kunne straffes med en bøde på kroner, mens udledninger herover vil kunne straffes endnu hårdere. Flydespærring udlagt fra GUNNAR THORSON under en øvelse

19 30 Det første år med forsvarsforliget Det første år med forsvarsforliget har været det første af 5 år med forsvarsforliget for Forliget indebærer store forandringer for forsvaret. Forsvarets Dag, ny værnepligt og oprettelsen af funktionelle tjenester er nogle af de forandringer, som har præget Forsvarets Dag Forsvarsministeriet har i 2005 forberedt Forsvarets Dag. Det bliver et farvel til de støvede lokaler, ventetiden og den traditionelle session, når forsvaret i 2006 tager hul på den ny session, Forsvarets Dag. I januar 2006 begyndte Forsvarets Dag. Den første af i alt 600 dage, hvor forsvaret indkalder unge mænd til session, og hvor alle unge kvinder også er inviteret. Derfor har forsvaret oprettet fem nye rekrutteringscentre. Hærens kaserner i Høvelte, Antvorskov og Fredericia lægger lokaler til. Det samme gør Flyvestation Aalborg og Beredskabsstyrelsens center i Herning. Forsvarets Dag afløser den almindelige session. Samtidigt skal dagen informere de unge om værnepligten og uddannelses- og karrieremuligheder i forsvaret. Ventetid skal afløses af informationstid. Vi vil gerne have, at dagen bliver en positiv oplevelse for alle, siger major Carsten Kühn Christiansen fra Forsvarets Rekruttering. Ny session Tidligere var sessionen ikke den mest interessante oplevelse. Ventetiden imellem sessionsprøver, lægekonsultation og lodtrækning var lang. Det gør man nu op med på Forsvarets Dag. De unge skal aktiveres, og de skal have mulighed for at stille alle de spørgsmål, de vil, til medarbejderne på rekrutteringscentrene. Derfor bliver der opstillet stande for alle tre værn og Beredskabsstyrelsen, og de unge får også mulighed for at se, hvad forsvaret har at byde på, når en præsentationsfilm kører på storskærm. Mange unge er positive over for værnepligten, men vi vil også gerne have fat i dem, som ikke umiddelbart ønsker at aftjene deres værnepligt. Vi kan måske ikke ændre deres holdning, men vi vil gerne vise dem, at forsvaret er noget for alle, siger Carsten Kühn Christiansen. I den udstrækning de unge ønsker det, vil der blive tilbudt individuel rådgivning med henblik på at afklare deres personlige ønsker og muligheder. Flere frivillige og flere kvinder Det er målet, at Forsvarets Dag skal få flere til at melde sig til frivillig tjeneste. Og forsvaret håber og satser på, at flere kvinder vil se mulighederne i at gennemføre en grunduddannelse på værnepligtslignende vilkår. Vi kan nok ikke helt undgå, at nogle unge mænd skal tvangsindkaldes, men vi forventer, at det bliver langt færre end tidli- Den traditionelle session bliver afløst af en ny og mere spændende dag for de unge mænd og kvinder, der er til session gere, siger Carsten Kühn Christiansen. Flere frivillige vil give mere velmotiverede soldater og dermed bidrage til en bedre værnepligtsuddannelse. Forsvarets Dag skal sikre en bedre rekruttering, hvilket igen vil medvirke til at opfylde det politiske mål om kontinuerligt at kunne udsende en dansk militær styrke af en vis størrelse til internationale opgaver. Samtidig vil rekrutteringen via værnepligten sikre, at forsvaret fortsat har en bred forankring i samfundet.