FN s 72. Generalforsamling Danmarks prioriteter
|
|
- Hedvig Rasmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FN s 72. Generalforsamling Danmarks prioriteter Udenrigsministeriet September 2017
2 Resume Danmark vil under FN s 72. Generalforsamling særligt arbejde for at fremme prioriteter inden for reform af FN systemet, fred og sikkerhed, opfølgningen på vigtige globale aftaler inden for bæredygtighedsdagsordenen, menneskerettigheds- og ligestillingsområdet samt håndteringen af humanitære kriser, flygtninge og migration. Prioritetspapiret angiver de vigtigste prioriteter, som Danmark vil søge at fremme aktivt under den kommende generalforsamling og skal ikke anses som udtømmende ift. Danmarks samlede FN engagement. Danmark vil arbejde for et moderne og leveringsdygtigt FN system. Danmark vil særligt søge at fremme reformer, der styrker sammenhængen mellem FN s udviklingsmæssige og humanitære indsatser, samarbejdet med erhvervsliv og private investorer i indfrielsen af de 17 verdensmål samt arbejdet med konfliktforebyggelse og fremme af politiske løsninger på konflikter. I arbejdet for en fredelig og stabil verden vil Danmark støtte op om indsatser for bekæmpelse af voldelige konflikter, terrorisme og voldelig ekstremisme i bl.a. Syrien, Irak, Libyen, Afghanistan, Sahelregionen og kampen mod ISIL. Danmark vil arbejde for opnåelsen af en bæredygtig verden anno 2030 gennem en ambitiøs global opfølgning på verdensmålene og klimaaftalen fra Paris med særligt fokus på partnerskaber med den private sektor, mobilisering af udviklings- og klimafinansiering og inddragelsen af unge som forandringsagenter. Danmark vil arbejde for en håndtering af en verden i bevægelse med fremme af langsigtede løsninger og en styrket sammenhæng mellem FN s humanitære, udviklingspolitiske og fredsskabende indsatser samt opbakning til en styrket global ansvarsdeling i håndteringen af flygtninge- og migrationsudfordringen. Slutteligt vil Danmark søge opbakning til det danske kandidatur til FN s Menneskerettighedsråd og arbejde for en retfærdig verden gennem fremme af menneskerettighedsdagsordenen med særlig fokus på kampen mod tortur, oprindelige folks rettigheder, indsatsen for ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af diskrimination pga. personers seksuelle orientering og kønsidentitet. 1
3 1. Indledning: Danmarks engagement i FN Verdenssamfundet står i disse år overfor store globale udfordringer, der medfører et tungt forventningspres på FN, som det primære multilaterale forum til at levere svar og løsninger. Længerevarende væbnede konflikter og ekstremistiske gruppers terror fastholder lande i skrøbelighed og fattigdom og har sendt et historisk højt antal flygtninge og fordrevne på flugt. Parallelt hermed risikerer klimaforandringerne at udfordre den menneskelige, sociale og økonomiske udvikling på nationalt, regionalt og globalt plan. Danmark arbejder for forpligtende globalt samarbejde og multilaterale løsninger på globale problemstillinger. FN er det primære forum for globalt samarbejde om opfølgningen på internationale aftaler såsom FN s 2030 dagsorden og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og klimaaftalen fra Paris. Danmark ønsker et stærkt og handlekraftigt FN, der gør en forskel i at håndtere og løse verdens udfordringer. Det gælder ikke mindst ift. kvinder og ligestillingsområdet, som udgør én af hjørnestenene i det danske engagement i FN. Derfor arbejder Danmark aktivt for at fremme dybe og reelle reformer, der kan bidrage til et mere effektivt og leveringsdygtigt FN. FN s 72. Generalforsamling åbnes officielt i FN-hovedkvarteret i New York den 12. september 2017, hvor dagsordenen for den 72. session vedtages. Generaldebatten (ministerugen) åbnes den 19. september Åbningen af generalforsamlingen bliver i år uden tematiske topmøder. Til gengæld forventes betydelig opmærksomhed om FN s nye generalsekretær, António Guterres, og medlemslandenes forventninger til udspil om reformdagsordenen. Med afsæt i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og under overskrifterne et moderne og leveringsdygtigt FN system, en fredelig og stabil verden, en bæredygtig verden anno 2030, en håndtering af en verden i bevægelse og en retfærdig verden angiver prioritetspapiret hovedlinjerne for de problemstillinger, som Danmark særligt vil fokusere på under FN s 72. Generalforsamling. Papiret er ikke udtømmende ift. Danmarks samlede FN engagement og de problemstillinger, som Danmark kan forventes at forholde sig til i løbet af generalforsamlingen. Den danske delegation til FN s 72. Generalforsamling består af ministre, embedsmænd, parlamentarikere og repræsentanter for civilsamfundet. Danmarks holdning vil under generalforsamlingen komme til udtryk gennem nationale indlæg, tilslutning til fælles indlæg i plenum og udvalg, og ved aktiv deltagelse i forhandlinger om udformningen af konkrete forslag. Parlamentarikere og repræsentanter fra civilsamfundet vil deltage i generalforsamlingen gennem to udsendelsesperioder, hvor medlemmerne vil blive orienteret om de aktuelle emner og drøftelser på FN s dagsorden. 2
4 2.1. Et moderne og leveringsdygtigt FN system: Danmarks prioriteter for reform og effektivisering af FN Danmark har en grundlæggende interesse i et stærkt, handlekraftigt og effektivt FN, som kan være med til at løse de udfordringer, som påvirker vores fælles livsvilkår og sikkerhed. Med 2030 dagsordenen, aftalen om finansiering af udvikling fra Addis Ababa og klimaaftalen fra Paris er den nødvendige internationale ramme til håndteringen af udfordringerne ved klimaforandringerne og visionerne for bæredygtig udvikling blevet skabt. Men for at aftalernes forpligtelser og mål kan gennemføres effektivt, er der brug for en langt mere sammenhængende og integreret struktur i FN. Reform af FN, der gør organisationen mere fleksibel, effektiv og sammenhængende, er påkrævet. Danmark har over for FN s generalsekretær understreget behovet for styrket fokus på kvinders rettigheder og økonomiske muligheder, og peget på tre konkrete områder, hvor man fra dansk side ser behov for reformer og vil bistå arbejdet med gennemførelsen. Sammenhængen mellem FN s udviklingsmæssige og humanitære indsatser skal styrkes i tråd med forpligtelserne fra det Humanitære Topmøde i Istanbul, Grand Bargainaftalen, generalsekretærens Agenda for Humanity samt Comprehensive Refugee Response Framework. Verdenssamfundet kan ikke yde ordentlig hjælp i humanitære krisesituationer, hvis der ikke tænkes langsigtet fra starten, herunder ikke mindst i forhold til at assistere flygtninge og internt fordrevne samt deres værtssamfund. Den nye måde at arbejde på ( New Way of Working, NWOW ) betyder, at der skal leveres sammenhængende svar på kriser, hvor der reddes liv og parallelt bygges grundlag for en bæredygtig fremtid, herunder reduktion af sårbarhed og basale behov. Samtidig skal FN styrke samarbejdet med andre multilaterale aktører, herunder Verdensbankgruppen samt bilaterale udviklingsaktører. FN skal styrke samarbejdet med erhvervsliv og private investorer. Verdensmålenes indfrielse afhænger i høj grad af, at udviklingssamarbejdet fungerer som katalysator for markedsbaserede partnerskaber og investeringer. Det gælder også FN s indsatser. Offentligeprivate partnerskaber kan bidrage til, at erhvervslivets kompetencer i langt højere grad bringes i spil for at finde løsninger på globale udviklingsudfordringer og til at fremme mobiliseringen af tiltrængt kapital, teknologi og viden fra den private sektor, som er nødvendig for gennemførelsen af bæredygtige investeringer i udviklingslande. FN skal styrke arbejdet med konfliktforebyggelse og fremme af politiske løsninger. Det kræver bedre koordination mellem FN s indsatser og afdelinger samt strømlining af FN s fredsbevarende operationer, og ligger i naturlig forlængelse af generalsekretærens ambition om ét FN med forebyggelse og diplomati som sit styrende fokus. Danmark bakker derfor op om Guterres reformdagsorden på freds- og sikkerhedsområdet. FN s indsatser inden for fred og sikkerhed, anvendelsen af udviklingsmæssige og humanitære instrumenter og menneskerettigheder skal integreres i praksis i et koordineret engagement på landeniveau. Det kræver markante ændringer i FN s arbejdskultur, processer og strukturer. 3
5 Der er store forventninger fra FN s medlemslande til FN s generalsekretærens udspil af omfattende reformforslag i forlængelse af sin markante vision for FN. I løbet af 2017 vil generalsekretæren præsentere konkrete forslag til implementering af reformtiltag på freds- og sikkerhedsområdet, på udviklingsområdet og på det interne management-område. Reformsporene vil blive behandlet i adskilte, men parallelle og komplementære processer. I de relevante processer, herunder i bestyrelsesarbejdet og FN s stående udvalg, vil Danmark arbejde for implementering af relevante reformer. Danmark vil særligt arbejde for reformer gennem EU, men også gennem det nordiske samarbejde, OECD og andre konstellationer og alliancer såsom Utstein-kredsen og ACT-gruppen vil Danmark advokere for ændringer, der kan styrke FN som organisation. Sikkerhedsrådets manglende evne til at opnå enighed om håndteringen af en række centrale konflikter er det tydeligste eksempel på, at FN s effektivitet og handlekraft er svækket. Flere medlemsstater advokerer fortsat for strukturelle reformer af Sikkerhedsrådets sammensætning, arbejdsmetoder og gennemførelsen af FN s fredsoperationer. Danmark vil også under den 72. Generalforsamling støtte op om bestræbelser på at reformere FN s Sikkerhedsråd, herunder gennem udvidelse med nye permanente og ikke-permanente pladser, så Rådet bliver mere repræsentativt og kan opretholde sin legitimitet på sigt. Rådets arbejde bør gøres mere effektivt og gennemsigtigt, så FN også i fremtiden kan være en relevant aktør i opretholdelsen af international fred og sikkerhed. Danmark støtter, at FN s budget sikrer en forsvarlig gennemførelse af de opgaver, som medlemslandene pålægger FN. Under den 72. Generalforsamling vil Danmark særligt via EU bakke op om fortsat stram budgetdisciplin og nødvendige omprioriteringer internt i FN-systemet for at sikre implementering af og sammenhæng med de centrale reformer. 2.2 En fredelig og stabil verden: Danmarks prioriteter på det freds- og sikkerhedspolitiske område FN s 72. Generalforsamling vil finde sted på et bagtæppe af et vanskeligt og komplekst internationalt sikkerhedspolitisk landskab, præget af en række uløste internationale kriser herunder bl.a. Syrien, Nordkorea, Yemen og Libyen som har vidtrækkende konsekvenser for bl.a. global og regional stabilitet, voldelig ekstremisme samt flygtninge- og migrationsstrømme. Dertil har den nye amerikanske administration stillet sig kritisk over for dele af FN s fredsindsats, ligesom stormagtsrivaliseringen særligt mellem USA og Rusland har været med til at begrænse Sikkerhedsrådets rolle i konfliktløsning. Samlet set skaber disse forhold svære rammebetingelser for Guterres bestræbelser på at styrke FN. Det gælder både på tværs af organisationen og i løsningen af de enkelte konflikter, som FN er engageret i. Et hovedtema under den 72. Generalforsamling vil derfor også være, hvordan FN og Sikkerhedsrådet i konfliktløsning kan blive bedre til at samarbejde med andre partnere. Det gælder ikke mindst regionale og subregionale indsatser fra eksempelvis Den Afrikanske Union, hvor de afrikanske lande selv presser på for langt større FN-støtte til afrikanske fredsbevarende indsatser. En udvikling, der 4
6 kan skabe større regionalt ejerskab til konfliktløsning, men hvor det dog samtidig bliver en udfordring at opretholde FN-standarder ift. mennerettigheder. Fra dansk side fokuseres på at understøtte FN s fredsbevarende operationer med kritiske enablers, som FN efterspørger, hvilket Danmark konkret har gjort ved at stille transportfly til rådighed og fokusere på udviklingen af mobile træningsteams, der vil kunne uddanne fredsbevarende styrker fra mindre udviklede landes militær, før og under udsendelsen. Terrororganisationen ISIL udgør fortsat en alvorlig trussel mod befolkningerne i Mellemøsten og Nordafrika samt mod international, herunder dansk, sikkerhed. FN s Sikkerhedsråd har i resolution 2249 (2015) slået fast, at ISIL udgør en global trussel af hidtil uset karakter mod international fred og sikkerhed. Danmark er et meget aktivt medlem af den globale amerikanskledede koalition mod ISIL med bidrag til alle strategiens fem spor. Koalitionen har i løbet af de sidste tre år bidraget til at presse ISIL tilbage. Strategien afspejler også, at ISIL ikke skal besejres med militære midler alene, og Danmark bidrager derfor til stabiliserings- og genopbygningsindsatsen med et treårigt stabiliseringsprogram for Syrien og Irak for finansieret af den danske freds- og stabiliseringsfond. FN spiller en central rolle på stabiliseringsområdet i Irak. Den UNDP-ledede stabiliseringsfond i Irak (FFS) er bl.a. med til at finansiere genetablering af basal infrastruktur, hospitaler og skoler i befriede områder, der skal muliggøre, at irakiske flygtninge og internt fordrevne kan vende tilbage til deres hjem, når ISIL er blevet fordrevet. Dertil spiller FN s minerydningsagentur, UNMAS, en vigtig rolle med at koordinere fjernelsen ISIL s miner i Irak. FN er også en helt central aktør i bestræbelserne på at fremme politisk dialog og forsoning for at sikre den mere langsigtede fred og stabilitet i Irak. Danmark støtter både UNDP og UNMAS via stabiliseringsprogrammet for Syrien og Irak. FN forventes også fortsat at spille en central rolle i at fremme en politisk løsning på Syrien-konflikten. Danmark har i den forbindelse støttet FN generalsekretærens særlige udsending for Syrien med 4 mio. kr. i I Libyen har den skrøbelige politiske og sikkerhedsmæssige situation bidraget til størstedelen af de irregulære migrationsstrømme mod Europa over det centrale Middelhav. Fra dansk side bakker man fuldt op om de internationale bestræbelser for at stabilisere landet og fremme en politisk løsning. Dette arbejde ledes af FN s særlige repræsentant, der i december 2015 forhandlede en politisk aftale på plads mellem de stridende parter. I 2017 besluttede Danmark at bidrage med 10 mio. kr. til den UNDP-ledede Stabiliseringsfacilitet i Libyen, ligesom Danmark på opfordring fra OPCW i sommeren 2016 ledte den maritime del af den internationale operation til afhentning og destruktion af rester fra Libyens kemiske våbenlager. Afghanistan har store sikkerheds- og fattigdomsproblemer, og fortsat international støtte til landet er centralt ift. at skabe stabilitet, herunder regionalt, samt forebygge international terrorisme og bidrage til, at afghanerne kan se en fremtid i deres hjemland ved at adressere de humanitære og udviklingsmæssige problemstillinger, der også medvirker til migration. Danmark vil fortsat arbejde for et stærkt og effektivt FN-engagement i Afghanistan med fokus på langsigtet opbygning af landets egen ydeevne. FN bør bidrage til de internationale bestræbelser på at engagere landene i regionen i at opnå fred og udvikling i Afghanistan. Frem til 2020 bidrager Danmark årligt med ca. 80 mio. kr. til UNDP s fond til kapacitetsopbygning af de afghanske politistyrker (LOTFA), og derudover 345 mio. kr. til andre udviklingsmæssige og humanitære 5
7 aktiviteter. FNs Sikkerhedsråd har den 12. december 2014 vedtaget resolution 2189 til støtte for NATO s mission i Afghanistan, der baserer sig på en invitation fra den afghanske regering. Dertil har Danmark udsendt omkring 100 soldater til NATO s Resolute Support Mission, og med forventning om at øge antallet af udsendte, når andre nøgleallierede forventelig øger deres antal af udsendte. Stabilitet i Mali og Sahelregionen er vigtig for det internationale samfund, når det gælder udfordringer som ekstremisme, migration, marginalisering og fattigdom. To år efter underskrivelsen af fredsaftalen er situationen i Mali fortsat skrøbelig, og implementeringen af aftalen skrider stadig bekymrende langsomt fremad. FN spiller en central rolle. Sikkerhedsrådets kvartalsvise briefinger med til at holde de maliske parter på fredssporet, og FN s fredsbevarende mission i Mali (MINUSMA) bidrager afgørende til gennemførelsen af fredsaftalen. MINUSMA er et centralt medlem af mæglerteamet og har ansvar for at facilitere den militære del af aftalen. Danmark arbejder gennem flere spor for, at bl.a. FN bidrager til, at der hurtigst muligt leveres konkrete resultater for befolkningen i nord, og at der sikres større samtænkning mellem FN s politiske, militære, udviklingsmæssige og humanitære indsatser. Herudover arbejdes der for at styrke drøftelser på politisk niveau og det internationale samfunds evne til at holde fredsprocessens parter ansvarlige for deres forpligtelser. Danmark leverer substantiel finansiel, civil og militær støtte til MINUSMA, herunder et militært transportfly med ca. 60 soldater og 9 udsendte politifolk fra Rigspolitiet. Med forbehold for parlamentarisk opbakning er det blevet besluttet, at Danmark skal bidrage til rotationsordningen med et transportfly i slutningen af MINUSMA-bidraget er en del af et samtænkt og bredspektret dansk engagement i Sahelregionen, som også omfatter et aktivt politisk engagement, bilaterale landeprogrammer i Mali, Burkina Faso og Niger, stabiliseringsindsatser samt humanitær bistand. Terrorisme og voldelig ekstremisme er en global udfordring, som ikke kan løses med våben alene, men også kræver langsigtede forebyggende indsatser. Danmark støtter FN s handlingsplan for forebyggelse af ekstremisme (PVE) og FN s Globale Antiterrorstrategi, herunder velkoordinerede FN-indsatser, der styrker de enkelte landes evne til at forebygge og bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme. Det gælder bl.a. implementering af centrale Sikkerhedsrådsresolutioner med respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Danmark støtter tillige den nye generalsekretærs reform af FN s anti-terrorstruktur og vil arbejde for, at FN også på dette område bliver mere effektivt og leveringsdygtigt. FN s sikkerhedsråd vedtog i december 2015 enstemmigt resolution 2250, som omhandler unges rolle i fred og sikkerhed. Resolutionen er den første sikkerhedsrådsresolution, som har et tematisk fokus på unge. Resolutionen anerkender unges rolle i fredsopbygning og behovet for at inddrage unge for at opnå fred og stabilitet internationalt. Danmark arbejder for, at unge inddrages i fredsopbygning, som positive forandringsagenter, og er sammen med en række andre lande med i UNSCR2250 youth champions, der har til formål at skabe politisk opbakning til resolutionen. Danmark vil i alle relevante sammenhænge arbejde for fuld gennemførelse af Sikkerhedsrådets resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Dels ved at sikre rekruttering af kvinder til fredsbevarende operationer, dels ved at fokusere på kvinders sårbarhed i konflikter, herunder beskyttelse mod vold og overgreb, og endelig ved at fremme kvinders deltagelse i forhandlinger om konfliktløsning og indgåelse af fredsaftaler. 6
8 Danmark vil fortsat arbejde for, at princippet om Responsibility to Protect (R2P) styrkes som del af FN s normative grundlag og forankres stærkere i FN gennem konkrete tiltag. Desuden vil Danmark sammen med ligesindede lande fortsat arbejde aktivt for at skabe bred opbakning til Den Internationale Straffedomstol (ICC) fra alle dele af det internationale samfund og beskytte Domstolens integritet. 2.3 En bæredygtig verden anno 2030: Danmarks prioriteter i fremme af verdensmålene FN s 2030 dagsorden og de 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling, klimaftalen fra Paris og aftalen om udviklingsfinansiering fra Addis Ababa er tre afgørende globale aftaler. Herigennem udstikkes en fælles global vision for verden frem mod år En vision der har bekæmpelse af fattigdom og fremme af bæredygtig udvikling i dets tre dimensioner økonomisk, socialt og miljømæssigt i centrum, og som lægger stor vægt på partnerskaber med en bred vifte af aktører, finansieringskilder, viden og teknologi. Den fælles globale vision og ambition ligger i høj grad på linje med de danske interesser, værdier og principper, som vi har arbejdet for globalt i årtier. Med blot 13 år tilbage for at nå de ambitiøse verdensmål arbejder Danmark for at fastholde verdens lande på et højt ambitionsniveau for opfølgningen og ikke mindst gennem fremme af partnerskaber. Grundlaget for Danmarks nationale og internationale opfølgning på 2030 dagsordenen er fastlagt i den nationale handlingsplan for Danmarks opfølgning på verdensmålene og i den udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden Danmark har som led heri præsenteret status for Danmarks opfølgning ved det frivillige nationale review i det Politiske Højniveauforum i FN i juli Inklusiv, bæredygtig vækst er en forudsætning for at udrydde fattigdom og skabe jobs. Danmark arbejder for at fremme økonomisk vækst i verden. Vækst skal være bæredygtig og komme flest mulig mennesker og lande til gavn. Danmark arbejder derfor for at styrke erhvervslivets rammebetingelser, fremme frihandel samt en bedre inddragelse af erhvervslivet og private investorer. Virksomheder og investorer har viden, teknologi og kapital, som skal bringes i spil, hvis verdensmålene skal opfyldes. Samtidig kan de selv høste store økonomiske gevinster ved at satse bæredygtigt. Verdensmålene er med andre ord en forretningsmodel, som kan udnyttes til at løse globale udfordringer. Det gælder også i FN. Her er FN s Global Compact en central brobygger mellem FN-systemet og erhvervslivet. I FN-sammenhæng er Danmark ligeledes aktiv fortaler for, at erhvervslivets kompetencer i langt højere grad bringes i spil for at finde løsninger på de globale udviklingsudfordringer. Et erhvervsliv, der driver forretning ansvarligt, er samtidig en drivkraft for verdensmålene. Danmark vil herudover arbejde for, at FN bliver bedre i stand til at indgå strategiske partnerskaber med relevante partnere fra den private sektor, herunder investorer og investeringsbanker, bl.a. om finansiering, servicelevering, innovation, data, inddragelse og fortalervirksomhed. Danmark vil gå forrest med gode eksempler. Danmark har sammen med en række lande og internationale organisationer udviklet et nyt initiativ, Partnering for Green Growth and the Global Goals (P4G). P4G har til formål accelerere implementeringen af Verdensmålene gennem offentlige private partnerskaber. Danmark vil aktivt medvirke i internationale initiativer, der kan bidrage til at realisere Addis Ababa-aftalen og 2030-dagsordenens målsætninger om udviklingsfinansiering. Realiseringen 7
9 af verdensmålene kræver massive investeringer, som vil skulle mobiliseres fra både udviklingsbistand, udviklingslandenes egne ressourcer og private investeringskilder. Traditionel udviklingsbistand vil derfor fremover i højere grad være katalytisk og medvirke til at mobilisere private investeringer. Eksisterende og nye partnerskaber vil være et afgørende instrument for mobiliseringen af finansieringen af verdensmålene. Danmark er med Klimainvesteringsfonden og Verdensmålsfonden i front ift. at mobilisere finansiering fra institutionelle investorer. Det forventes, at Verdensmålsfonden vil medvirke til en skalering på 4-5 gange investeringsniveauet og mobilisere 6 mia. kr. til investeringer i Verdensmålene fra Hertil anses styrkelse af nationale skattesystemer som en central del af opfølgningen via deres fokus på mobilisering af udviklingsfinansiering, stærke institutioner og god regeringsførelse. Fra dansk side lægges der vægt på tiltag til at styrke effektive og transparente nationale skattesystemer i udviklingslandenes. Klimaaftalen fra COP21 i Paris og verdensmålene sætter sammen den politiske retning for den globale bæredygtig udvikling og præger retningen for øgede investeringer i bl.a. ressourceeffektive energi- og vandløsninger. Den amerikanske beslutning om at trække sig fra Parisaftalen kalder på fortsat høje ambitioner fra resten af verden. Danmark står sammen med EU fast på at realisere målene i Parisaftalen og på at fastholde rollen som global leder på klimaområdet. Det gør vi ved at gå forrest med ambitiøse målsætninger samt ved at bidrage til implementeringen af EU s klimamål. Gennem udviklingssamarbejdet og klimafinansiering vil Danmark bistå udviklingslandene med at udvikle og implementere deres klimaplaner, de såkaldte NDC er, så målsætningerne i Parisaftalen kan nås. Dette indebærer både støtte til udviklingslandenes omstilling til lavemission og fokus på at hjælpe befolkningerne i de lande, der er mest udsatte overfor klimaforandringer, med at øge deres modstandsdygtighed. Danmark vil fortsat dele vores erfaringer med og værktøjer for grøn omstilling af energisystemerne med partnerlande gennem vores forskellige myndighedssamarbejder. Adgang til elektricitet er helt afgørende for at kunne skabe økonomisk vækst og udvikling, og det er et centralt dansk fokus at sikre adgang til elektricitet for de over en milliard mennesker, der i dag er uden adgang til moderne energiformer. Igennem Sustainable Energy for All (SE4ALL)-samarbejdet understøtter Danmark udviklingslandene i deres energitransition samt fremmer den private sektors engagement. Den private sektor har en nøglerolle i forhold til at sikre investeringer i bæredygtig energi i udviklingslandene. Fra dansk side er der derfor generelt et stærkt fokus på at sikre de bedst mulige rammevilkår for private investeringer inden for energiområdet. Herudover vil Danmark arbejde for, at FN-systemet, hvor nødvendigt, kan levere effektiv, koordineret støtte til medlemslandene i implementeringen af energi- og klimaløsninger. Danmark ønsker, at der i det udviklingspolitiske arbejde med at skabe bæredygtig, inklusiv vækst sættes særligt fokus på pigers, kvinders og unges inddragelse. Danmark vil arbejde for at styrke de unges deltagelse og indflydelse globalt og lokalt. De unge skal have mulighed for at styrke deres deltagelse og indflydelse i samfundet som involverede, engagerede og ligeværdige aktører med evne og mulighed for at tage udviklingen i egen hånd. De unge er også afgørende at få fat i for at løfte uddannelses- og sundhedsniveauet, bekæmpe hiv/aids og begrænse befolkningstilvækst for bæredygtig udvikling med respekt for menneskerettigheder, herunder gennem prævention og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Gennem organisationer, 8
10 herunder FN, der arbejder med unge, vil Danmark sikre, at unge i større grad involveres, når fremtidens samfund skal formes. Yderligere vil Danmark arbejde for at fremme unges inddragelse i FN, bl.a. ved at have en dansk ungdomsdelegat i den danske delegation til FN s generalforsamling, som vil blive inddraget i relevante møder og arrangementer på lige fod med andre interessenter. Danmark vil fortsætte sit gode samarbejde med FN s Særlige Udsending for Unge og arbejde for, at udsendingen får en central plads ift. at fremme ungedagsorden på tværs af FN En håndtering af en verden i bevægelse: Danmarks prioriteter i FN s håndtering af migrationsudfordringen, flygtninge og humanitære kriser Verden ser en stigning i omfanget og antallet af humanitære kriser og voldelige konflikter, som de seneste år har sendt historisk mange mennesker på flugt. I 2016 var der mere end 65 millioner internt fordrevne og flygtninge, og FN vurderer, at næsten 129 millioner mennesker har brug for humanitær assistance i Konflikterne fastholder lande i skrøbelighed og underminerer systematisk udviklingen i både fattige og tidligere mellem-indkomstlande som f.eks. Syrien. FN bør være en helt central aktør i håndteringen og løsningen af de mange kriser og konflikter, men har behov for styrket kapacitet og gennemslagskraft til at kunne agere effektivt gennem sammenhængende indsatser, der rækker på tværs af humanitær bistand, fredsskabelse og udvikling. FN s Humanitære Verdenstopmøde i maj 2016 skabte momentum for fremdrift i de nødvendige reformprocesser af det internationale humanitære system, der er under massivt pres. Topmødet slog fast, at en ny tilgang til kriser er nødvendig for at skabe bedre langsigtede løsninger gennem en styrket sammenhæng mellem humanitær bistand, udviklingssamarbejde og fredsskabelse. Dette er fokus for bl.a. Grand Bargain og A New Way of Working processerne, som Danmark er blandt de drivende kræfter bag. Under FN-højniveaumødet om flygtninge- og migrantstrømme i september 2016 blev der opnået enighed om en proces, som sigter mod verdenssamfundets opbakning til en styrket global ansvarsdeling ift. flygtninge- og migrationsudfordringen samt en forstærket indsats for en bedre håndtering af international migration, herunder ikke mindst irregulær migration. Som opfølgning blev UNHCR anmodet om at iværksætte et Comprehensive Refugee Response Framework (CRRF) i en række lande berørt af massive flygtninge- og fordrivelseskriser samt at lede forhandlingerne om en international aftale (Compact) på flygtningeområdet. Samtidig blev en proces iværksat med henblik på at vedtage en aftale om sikker, ordnet og regulær migration (Global Migration Compact (GMC)). Danmark vil arbejde for en løbende og tæt koordination mellem den danske indsats i EU og FN ifbm. aftalerne på flygtninge og migrationsområdet. Begge processer består i 2017 primært af en række tematiske konsultationer, som for GMC en i 2018 vil lede til forhandlinger mellem FN s medlemslande under ledelse af Schweiz og Mexico. Begge aftaler forventes indgået på FN s Generalforsamling i Danmark støtter aktivt op om såvel CRRF en som processen frem mod de to Compacts og arbejder samtidig for at fremme en bredspektret indsats i relation til både migration og flygtningekriser bl.a. gennem nye tilgange i EU, FN, udviklingsbankerne og hos regionale aktører. 9
11 Det sker både gennem den direkte dialog med de enkelte organisationer og multilateralt, herunder ikke mindst gennem et fortsat drivende engagement i The New Way of Working og Grand Bargain processerne. I alle de nævnte sammenhænge handler det om en styrket kobling mellem den akutte humanitære hjælp og den langsigtede udviklingsindsats med fokus på at opbygge modstandskraft og selvforsørgelse i kriseramte og skrøbelige lande samt i lande, der er værter for store flygtningebefolkninger. Det er en tilgang, som Danmark aktivt søger at fremme i de strategiske partnerskaber med udvalgte FN-organisationer. Irregulær migration er en global udfordring. Flygtninge- og migrationskrisen har vist, hvordan udviklingen i Europas nærområder i stigende grad påvirker udviklingen i Europa. Danmark vil bakke op om FN s og Verdensbankens initiativer for at fremme globale svar og tilskynde, at FN s fonde og programmer systematisk adresserer migration i landeprogrammer og regionale indsatser. Danmark finder det helt centralt at fokusere på at bekæmpe de grundlæggende årsager til migration. Derfor vil Danmark, ikke mindst gennem EU og det multilaterale engagement, skubbe på for investeringer i bæredygtig vækst og udvikling i migranters hjemlande og på at skabe de fornødne jobs, der kan være med til at forbedre fremtidsudsigterne for befolkningerne i oprindelseslandene særligt for de mange unge. Danmark vil øge samarbejdet med internationale aktører, der fremmer ordentlig, sikker, regulær og ansvarlig migration. Den internationale dialog skal støttes og den normative indsats på globalt og regionalt plan skal styrkes, herunder sikre tilbagetagelse af afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold i Danmark 2.5 En retfærdig verden: Danmarks prioriteter på området for menneskerettigheder, frihedsrettigheder og ligestilling Fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og frihedsrettighederne er en dansk prioritet, der er med til at sikre det enkelte menneske retfærdighed og frihed. FN s Menneskerettighedsråd (HRC) og Generalforsamlingens tredje udvalg er de centrale platforme for dette arbejde. Efter lidt over 10 års eksistens kan HRC fremvise visse resultater for menneskerettighederne, bl.a. ved etablering af mandater for overvågning af alvorlige landesituationer, men også i form af vedtagelse af tematiske resolutioner såsom anerkendelse af behov for bekæmpelse af vold mod kvinder og piger og mandatet for beskyttelse af personer med anden seksuel orientering. Drøftelserne præges imidlertid også af en polariseret debat om grundlæggende værdipolitiske spørgsmål. Dette gør det vanskeligt at opnå nye resultater, hvilket også forventes at være tilfældet under den 72. Generalforsamling. EU-samarbejdet er overvejende velfungerende. På spørgsmålet om kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder samt om seksuel orientering og kønsidentitet er EUenigheden dog udfordret, og enkelte lande fastholder en konservativ linje. Der er også i stigende grad uenighed i EU-kredsen om, hvordan alvorlige landesituationer bedst håndteres. Regeringen har sidste år under sloganet Dignity, Dialogue and Development anmeldt det danske kandidatur til FN s Menneskerettighedsråd for perioden Sammen med Østrig, Grækenland og Italien kæmper Danmark om en plads i Rådet blandt de i alt tre pladser til den vestlige valggruppe, der er på valg i efteråret De danske prioriteter på 10
12 menneskerettighedsområdet danner hjørnestenene for kandidaturet, som Danmark også under FN s 72. Generalforsamling vil søge opbakning til fra andre lande. Den danske indsats i kampen mod tortur har år efter år formået at skabe global konsensus om en styrket indsats. Danmark fremlægger hvert andet år resolutioner om tortur i henholdsvis tredje udvalg og i Menneskerettighedsrådet og vil på denne generalforsamlingssamling fremlægge den såkaldte omnibusresolution en generel resolution om torturbekæmpelse, der på Menneskerettighedsrådets marts-samling vil blive fulgt op af en resolution om et relevant tema på torturdagsordenen. I regi af det tværregionale, danskstøttede CTI ( Convention against Torture Initiative ) promoverer Danmark ratifikation og implementering af FN's Torturkonvention. Initiativet har en ti-årig horisont og har til formål at opnå universel tilslutning til og bedre implementering af FN s Torturkonvention. 36 lande har endnu ikke tilsluttet sig konventionen, der har 161 statsparter. Med udgangspunkt i en positiv og samarbejdende dagsorden nyder initiativet stor international opbakning. Med afsæt i en menneskerettighedsbaseret tilgang fortsætter Danmark sin aktive indsats for ligestilling mellem kønnene og for kvinders og pigers lige rettigheder, herunder seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder samt lige adgang til ressourcer, finansielle institutioner, uddannelse og arbejdsmarked og lige muligheder for indflydelse økonomisk, politisk og socialt. Danmark arbejder ligeledes fortsat for bekæmpelse af diskrimination på grund af personers seksuelle orientering og kønsidentitet. Det danske engagement for oprindelige folks rettigheder har til formål at sikre, at oprindelige folk ikke diskrimineres, og at de på lige vilkår med andre befolkningsgrupper bliver inddraget i relevante samfundsmæssige processer. I forlængelse heraf fokuserer Danmark særligt på at sikre oprindelige folks deltagelse i FN-arbejdet. 11
FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereFN s 71. Generalforsamling Danmarks prioriteter
FN s 71. Generalforsamling Danmarks prioriteter Udenrigsministeriet August 2016 Resume Under FN s 71. Generalforsamling vil Danmark særligt fokusere på og præge FN s arbejde inden for fred og sikkerhed,
Læs mereFælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel
Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereFN s 73. Generalforsamling Danmarks prioriteter
FN s 73. Generalforsamling Danmarks prioriteter Udenrigsministeriet August 2018 1. INDLEDNING: Behov for styrket multilateralisme og Danmarks engagement i FN s 73. Generalforsamling Globale udfordringer
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Etiopien, der blev vedtaget af Rådet den 19. november 2018 på samling.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. november 2018 (OR. en) 13960/18 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COAFR 279 CFSP/PESC 1050 CSDP/PSDC 660
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11246/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10998/16
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mere[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: Center for Europa og Nordamerika Den 1. maj 2019
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3688 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: 2019-384 Center for Europa og Nordamerika Den 1. maj 2019 Rådsmøde (udenrigsanliggender inkl.
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en) 7775/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 3. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 44 CFSP/PESC 300
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs merePå vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014
- Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen
Læs mereMaltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute
Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereFN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder
FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mere15571/17 ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-28643 Center for Europa og Nordamerika Den 1. oktober 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)
Læs mereTale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereKOMMISSIONENS HENSTILLING. af om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.10.2017 C(2017) 6504 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 3.10.2017 om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mere9383/17 hsm 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9383/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9417/17 Vedr.:
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Libyen, som Rådet vedtog på samling den 6. februar 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. februar 2017 (OR. en) 5321/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 6. februar 2017 til: delegationerne MAMA 12 CFSP/PESC 23
Læs mereINDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3
Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG
Læs mereOversigt over Danmarks støtte til Somalia
Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.
Læs mereLandepolitikpapir for Somalia
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores
Læs mereHøringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER. Opfølgning på og status for 2030-dagsordenen og de bæredygtige udviklingsmål
Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2016)0224 Opfølgning på og status for 2030-dagsordenen og de bæredygtige udviklingsmål Europa-Parlamentets beslutning af 12. maj 2016 om opfølgning på
Læs mere11334/17 mbn/mbn/kmm 1 DGC 2C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juli 2017 (OR. en) 11334/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 17. juli 2017 til: Tidl. dok. nr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHAFA
Læs mere5369/15 cos/lao/hm 1 DG C 2C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5369/15 COTER 9 COMEM 8 COMAG 10 COPS 9 POLMIL 3 IRAQ 1 CONUN 7 COHOM 3 COSI 7 ENFOPOL 16 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mere10454/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10454/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10135/17
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen
5.12.2018 A8-0392/11 11 Punkt 10 10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle "emnebaserede koalitioner" med ligesindede lande for at støtte og fremme en regelbaseret international orden, multilateralisme
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mere10393/16 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 20. juni 2016 (OR. en) 10393/16 COAFR 187 ACP 94 CFSP/PESC 509 RELEX 540 MIGR 119 POLMIL 64 CIVCOM 119 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereFÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ELEMENTER TIL EN EU-STRATEGI I AFGHANISTAN
EUROPA- KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 30.4.2014 JOIN(2014) 17 final FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereKVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26
KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser
Læs mere10679/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. juni 2017 (OR. en) 10679/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 26. juni 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10457/17
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat
UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3462 - udenrigsanl. Bilag 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2016-52 Center for Europa og Nordamerika Den 21. april 2016 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen
29.6.2018 A8-0230/1 1 Punkt 1 litra g g) at understrege den betydning, som EU's medlemsstater tillægger koordineringen af deres indsats i de styrende organer og enheder i FNsystemet; g) at respektere retten
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereVenstres dødsliste for dansk u- landsbistand
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Læs mere1. Et stærkt og prioriteret dansk udviklingssamarbejde, der skaber resultater
Ny udviklingspolitisk strategi Udbygget synopsis Verden 2030 #VoresDKaid 1. Et stærkt og prioriteret dansk udviklingssamarbejde, der skaber resultater [Danmark som udviklingspolitisk aktør indledning]
Læs merePulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande
Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande Udenrigsministeriet, den 28. september 2016 1 Udenrigsministeriet Kontoret for Vækst beskæftigelse og erhvervsudvikling Asiatisk Plads
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereEuropaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-6 Center for Europa og Nordamerika Den 4. januar 2017 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16.
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Den Demokratiske Republik Congo, som Rådet vedtog på sin samling den 11. december 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. fr) 15633/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereVedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 14. december 2017 (OR. en) EUCO 19/1/17 REV 1 CO EUR 24 CONCL 7 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Møde i Det Europæiske Råd
Læs mereBUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for
Læs mereDanmark og UNDP. Samarbejde for Udvikling
Danmark og UNDP Samarbejde for Udvikling Takket være Danmarks bidrag til UNDP er livsvilkårene for millioner af mennesker verden over blevet forbedret, og et stigende antal mennesker nyder godt af menneskerettighederne
Læs mere15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. december 2015 (OR. en) 15064/15 DEVGEN 264 ACP 177 RELEX 1019 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mereAFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK
AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne
Læs mereGlobale offentlige goder
Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,
Læs mereVedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)
Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261
Læs mereStrategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis
Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mere8822/16 pj/pj/hm 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8822/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 12. maj 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 8530/16 Vedr.:
Læs mereVores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går
Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går Temanummer: Verdens målene en udfordring for hele samfundet FN s Verdens mål for bæredygtig udvikling er en global vision for fremtiden.
Læs mereEuropaudvalget 2017 Rådsmøde udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3516 - udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-9 Center for Europa og Nordamerika Den 25. januar 2017 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 6. februar
Læs mere8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereDET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 11. marts 2011 (OR. en)
DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, (OR. en) EUCO 7/11 CO EUR 5 CONCL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EKSTRAORDINÆRE MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD ERKLÆRING Vedlagt
Læs mereHøring om ny udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende
Læs mere