OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

Transkript

1 OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

2 ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli on cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<

3 - > ^ >, > ' - 7 ' /.. 7 L l!. - ' 7 ZM.KEWWU«:M 87 ' M i ^ ^.7 - ' ^ ^ >LK»»W « > ^M Z W ' ^ ' - r M M M W k^i' ^i? -7!? - W -! ^ ' ' ) '''s! '7 -'.7 7 ^. '7 K W ' ^ MSK8M 7>7'7..77!'>7.7' 77, ^'7.7 7 ^8 7 7','^ >>-7^^777 7^'^^8 8877^^/78 7-7,^7' H 8 8 N? K M E

4

5 Kort Vejledning ril ar dyrke V in te r - og Sorriner-R aps«uddraget af Thaers Grundsætninger for Landosconoinim ved D. F. RsnnL. -. -» H ir ^ 6 ) h o lm ^ :. L n M hos Canceilie-Assessor P. S. M a r t in, ^

6

7 V ^-fterat Landmcend, som ikke ere Thaers Grrtndscrtninger for Landoeconomien, for mig have yttre t det Vnske, at der maatte gives en kort Efterretning paa D a n ff om Rapsodens D yrknin g, paa hvilken man nu har begyndt her t i l Lands at henvende O p mærksomheden, har jeg besluttet herved at give et lidet Udtog af hiin store Landmands V e iviisn in g, som ellers findes i den Danske Overscettelse af bemcrldte S k riv ts 4de Deel pag. 141 og folgende. tz- i. Napsceden horer t i l Slcegten Uragsica, der har mange A rter og A fa rle r, som ved deus D yrkning ere fremkomne; de ere alle tjenlige t il at give O lie, og det synes at de allc ere toeaarige, undtagen Sommer-Rapsceden sam^osrri«. Age».<

8 4. 2. D er gives 2de vcesentligen forftjellige A rter af Vinter-Rapsoed. Dcn Ene (Urassica olerac. I^aeinis^) er en A rt S n itka a l og kaldes egentligen "R a p s " eller "stor Raps." Den Anden, som egentligen kaldes Rapscedkaal, er Lrassica naxu Paa det at Landmanden desbedre kan stjelne imellem disse tvende A rter, hidscettes fslgende Kjendemoerker: Raps (vrass. oler. lac. Rapscedkaal*) (Ur. S n itka a l.) napns). L) E r en Kaalart, som i s) E r en Roeart og ligsit hele Udvortes ligner ner meget vore Roer. vor Gronkaal. b) Pcele-Roden er cylinb) Pcele-Roden er ncesten d r ift, ligner Roernes cylindrisk. Rod og scetter undero) Bladene er g la tte, liden en Roe, naar den kjodfulde, grsnne, og har Plads nok. de nederfte kobberfar- ^c) Bladene ere laadne, vede, dcrkkede med et tynde og mindre runde hvidt S to v. imod Spidsen. Det er denne, koin alrninbeligft dyrkes under Navn af Winterrapsad. V X '

9 i 5 Stængelen er tykkere, 6) Stængelen er tyndere soetter ikke ved Jorden, og danner nedenfra men hoiere oppe, sine Grene i spidse V in kle r Grene, hvilke brede sig med Stammen. - temmelig horizontalt. e) Blomsterct er mere e) Blomsieret er mere lyseguult. P lante n m orkeguult; P lante n blomstrer og modnes blomstrer og modnes. senere. tidligere. ^ k) Froehuset og FrseL er si) Froehuftt og FroeL er stsrre. mindre. L) Den bor saaes tid li- ) Den kan saaes sildigere, og gere. K) er da haardforere og!)) Den er mindre haard- udholder bedre V in te r- for og odelcegges letkulden. tere af Vinterkulden. N aar begge disse A rter dyrkes i een E gn, sinder man ofte Froet blandet, hvilket, som skadeligt, saa vidt m u e lig t, bor forebygges.. 4-, Begge A rter dyrkes med Fordeel paa Hvede- eg B yg-jo rde r, men fordeelagtigst paa den, som indeholder pr. C. S and og nogen Kalk. Planten taaler ikke, at Ageren har siaaende Vand eller Fugtighed om Vinteren. Rapseedkaalm fordrer og et fastere Jordsm on end Rapsen.

10 - Begge A rie r, iscer den forste, fordre en stcerk G jsdstning, og dyrkes derfor knus paa kraftfulde Agre, som alligevel bor havs dobbelt saa megen G jsdfln in g - som sædvanligt. Gjodningen bor voers let Lploselig, og, ifald det er S taldgjodnm g, vel irdbroendt og bor blandes godt med Jordsmonnet. M a n bruger ofte at gjodste til En af de fsrste P lo t ninger og derefter at folde Faarene paa Ageren.. 6. Ageren bor omhyggeligen ploies, i det mindste 4 Gange, og Trom len, saavelsom Harven, bruges imellem de sorsie P lotninger. V el saaes Rapsoedkaalcn ofte i Rugstubbene, som gjsdstes og ploies 2 a g Gange; ^mcn denne Dyrkning lover kuns en maadclig Asgrode og gjer, at Ageren forvildes og udmagres. Bedre er det, paa en kraftfuld og vel gzodffet Ager, at dyrke den i 2de paa hinanden felgende A ar. Ester tcrtfluttet K lover, som er frie for Qvceker og hoftes saa tid lig t, at der kan Ploies Z G ange, fsrend Rapsoedkaalen saaes, gaaer det vel an at dyrke den. Efter Vikker, som afflaaes gronne, t i l hvilke der er ploiet tv Gange, kan man efter een P ls in in g, scrae Rapseedkaalen.

11 7 N a p sen ( Ir. olsr. I..) fa aes almindeligt ft'k M idten as J u l-i til M idten af August, men kan-, uden al Fare, saaes tidligere.- Rapscedkaalen (^r. nen.) saaes en Maaned sildigere, nemlig fra M id ten af August. Snarest mueligt efter sidste P lsin in g bor der saaes, hvorfor den ploiede Ager strax maae siinharves, tromles og saaes. I to rt V e ir maae Sveden letteligen nedharves og tromles ; men salder der god Rogn under eller strax efter Saaeningen, flaaer Regnen den tilstrækkeligt dybt i Jorden. Scotter der sig, efter Regnen, en Skorpe paa Jorden, er det godt at harve letteligen fsrend Froet er spiret.. 8- Saare vigtig t er det, at dkr saaes jevnt og tyndt. T i Pund Froe, jevnt sordeelt paa en Tonde Land, er den passeligste Udsced. Saaes der for tykt, bortfryse Planterne som oftest om V interen, eller Afgroden bliver dog flet. En svet og nsiagtig Scrdemand betales i de Egne, hvor Rapsen dyrkes, med en Ducat om Dagen. H a r man ingen saadan Scedemand, gjsr man bedst i at lade saae 16 Pd. Frse paa i Td.-Land,

12 s. y. D m Vinteren maae ethvert Vandstade paa Ageken omhpggeligen forebygges. Fremkommer i Efteraaret en Deel Ukrudt, gjot knan ve! i at afhugge det. Om og nogle Rapsceds- Alade fslge, saa flader dette ikke, men man erlanger endog paa denne Maade et onfleligt Grontfoder. Staaer Rapsen ved Vinterens Begyndelse med floerke Stoengler og mvrkegrsnne B lade, da er der Udsigt t il en god Host, kuns at Vandet holdes borte; bog er Foraarets afvexlende Frost og Toe endnu fa rlig nok for Planterne, og dobbelt fa rlig, dersom det everste Jord la g er fu ld t af Vand.. ro. Rapsens Fiender ere Jordlopper, medens P la n terne ere unge og flere Insekter, efterat de dog ere iblevne oeldre. H. II. Paa den foran beskrevne Maade dyrkes begge A rte r af Vinterrapseed/ der ikkuns saavidt, som anfs r t, ere forfljellige; dog bruger man og paa nogle Steder at udplante den, hvorom de, som onfle det, kunne faae ncermere Underretning i R^ems Neuer S a m l. oeoon. Schriften V III, os i Schwertz's Lber die Belgische Landwirtschaft P. 147 ^

13 Dgfaa bruges Radsaaemng, som meget foktjener at anprises, naar Hensigten er: at lade Frset modrres. Med cn Saaemastine saass ba Freet i R ader, som lebe langs ad Ageren, med i Alens M ellem rum. Jorden bor i farveren voste vel behandlet og nycligen losnet ved H jelp af Exsiirpaton vg Harve. N aar Planterne have deres fjerde B la d, siuf» les med Skuffelplougen, (hvis Jern hertil bor vcrrv siadr) imellem Raderne. Og naar Planterne ester September Maaned ere-store, hyppes de med Hestshakken. Skulde Agerkaalen vist sig i Raderne selv, oprykkes den. Denne Hypnintz beskytter P la n terne meget imod Frost. I Foraaret, naar Vcexrten er begyndt, hyppes atter Rapscedens Host indfalder almindeligen midt i J u n i, og maae ikke udscetres in d til alle Frsehusene rre modne, men bor foretages, saasnart de forste Llive brune og gjcnnemsigtige og Froet vistr sig sorteb ru u n i; tover man loengers, saa tabes saare meget;. iz. Den bredsaaede Rapseed kan hugges med en Lee, uden Meiered, dog maae den hugges op t il den ssaaende S «d. Bedre er det dog at bruge E egkn.

14 . I rs rt Verr bsr den afhugges om Morgenen tid lig, ja, vel endog om Natten ved M aanestin, medens Duggen falder. Den afhugne Napsced optages og leegges paa Skaar bag M eieren, uden at rystes sov fioerkt Toerftningen foretages enten paa Loen eller ps» M arken. V il man bruge den fsrfte Tcerstemaa- Le, maae Rapsceden, saasnart m ueligt, efterat den er meiet, bindes i smaa Knipper paa 10 P d., og ei samles med R ive n, men med Hcenderne. Disse Nege bor helst soettes sammen i store Hobe, og imod Regnvejr tildoekkes med H alm. Zndfalder der og varig Regn, maae Hobene dog ikke soettes om, hvorved a lt for meget Fcoe tabes. Om og S traaet hliver mugent, tager Frset rugen Skade i Hobene. N aar V eirliget tillader det, hjemfsres K nipperne, for at astoerffes, 5 ^ 6 Dage efter M e jn in gen; men det er aldeles nodvendigt at Have et stort Lagen over Vognen, da ellers a lt for meget v il spildes. Falder Froet stcerkt a f, bredes desuden et Lagen foran den H ob, der skal hjemkjsres. Vognen holder da med sit ene H ju l paa Lagenet, og man fam ler saaledes det affaldende Froe. Lcesningen

15 maae ffes meget forsigtigt og Sceden l«gge kunk lidet ud over Hsstlcetterne. Enten paa et Loft teet ved Loen, eller i en Ladv ved Samme, der har Broedegulv, maae Sceden scets tesi S n a rt bor den tcerffes, deels fordi Tcerstnin- gen da er lettere, deels fordi Frset da bedst bevares, saa og, for at Tcerffningen kan vcere fu ld fo rt fsrend Scedehssten indtrceder. Kuns Sm aaforet afseies. Forresten henlcegges Froet med S tsvet og deslige paa et Loft, in d til det fuldkomment ts rt kan blceses og renses. D et maae ei lcegges over 4 Lommer tykt og dog i Forstninge«vfte rsres med en R ive.. H vor Rapsdyrkningcn lcenge har vceret i B ru g, er en anden Fremgangsmaade den almindeligste. M a n teerffer nemlig paa Marken i smukt T srveir. Dette skeer saaledes, at man jevner en eller flere Pladser, paa hvilke der ffal.toerffes, brlcegger disse Pladser med store og tykke S e il, fom ved Udkanterne stilles lid t i D eiret. Paa B o re r, over hvilke er spcendt et Stykke S e ild u g, og fom ere lagte paa Sluster, fores Rapsen fra Ageren hen t il Lcerffepladserne, hvor den enten aftcerfles ved Mennefiebcender eller aftrcrdes ved Heste, som trcekkes nogle faa Gange over den

16 samlede R aps, hvilken derpaa vendes vg atter trce- des nogle Gattge, da Frset meget let falder af. D et udrorffne Frse hjemfsrcs og lcegges i lange B u n ke r, og saaledes bliver der liggende j 24 T i mer/hvorved det tager lid t Varm e, som giver det et ne t, sort og skjsnt Udseende, hvorncest det renses og bringes paa Loftet. D en udforligs Beskrivelse over denne Tærskn in g, som vilde vcere for vid tlsftig for et Udtog, kan lsses i Lhaers anfsrte S k riv t p. 149 t i l > En tredie Maade er brugelig i Vesiphalen og fortj.ener vist megen Opmærksomhed i et C lim a, der O er saa ustadigt, som det Danske: E t Knippe H alm lcegges paa Ageren; deromkring opstilles Za 6 B undter a f den nyelig afffaarne RapsKd. Derncest bringes den svrige R aps, ubunden, og lcegges lagviis med Toppen indad oveupaa de oprejste Knipper og tilsidst dcekkes Stakken med H alm. SaaledeS eftermodnes Frset og tager ingen Skade, endffjsndt S traaet bliver varmt og fordcerves. I smukt V eir foretages nu Tserffningen paa M arken, naar S «; den dertil er tje n lig. Paa kraftfuld Jord giver Rapsen (Urass. oler. Isc. eller S nitkaalen) et stsrre og bedre Product end

17 Rapscedkaalen (Lm. na?.). 14 Tdr. paa en Td. Land er In te t usoedvanligt, stjondt man ei tse regne saa hsit ethvert Aar. Den betales og stedse dyrere, end Rapssedkaalens Fcoe, da den yder io pr. Et. mere i O lie. A f Rapscedkaalen kan man, ved almindelig D yrkn in g, vente fra 5 Li! 12 L d r. pr. Tonde Land. Rapsoeddyrkningen, som dog lykkes de fleste Aaringer, herer t il de meget fcrdeelagtige, da O lien almindeligt staaer i en hsi P riis, der kuns pleier at dale, naar Hvalfisks- og Scelhundcfangsten er meget riig. M en hvor Dyrkningen er betydelig, burde man selv anlcegge Oliem sller. tz. 18. Frohusene og det Fiine af Stcenglerne eedes gierne af Faarene. D et ovrige Straae er tje n lig t t i l Gjsdning.. iy. E fter Raps lykkes Vintersæden gjerne overordentligt vel, fordi Jorden har nydt saa riig G jodflning og saa god Behandling; men uncegteligt er det dog, at den tilegner sig en stor Deel as J o r dens K ra ft og altsaa ei bor overdrives. Kuns hvor Jorderne af Naturen ere udmcerket gode, eller hvor man har Oversiodighed af G js d n in g, ror man

18 jsre denne D yrkning t il en Hovedgreen i Avls-- bruget L i l Foring kunne begge A rte r faaes fra Formårets Begyndelse, og, naar de saaes i kraftfuld J o r d, afflaaes samme Sommer 2, 3 t il 4 Gange sg r mcrste Focaar een Gang. Nedplsies Rapsen derxa a, saa virker den endog t i l Agerens Frugtbarhed, ligesom de opforede grsnne Blade forsge Gjodrringen; men foretroekker man at lade den staae t il Modenhed, kan man endnu, fljo n d t den det forezaaende A ar affloges, vente en fuldkommen Afgrode. I mindre kra ftfu ld Jo rd giver den dog et ypperligt G rsn t t il at afgrcesses og som igjen hastigt voxer op. Klsver lykkes fortreffeligt imellem Rapsoed, enten denne afstaaes gron eller bliver staaende t il Modenhed. tz. 2l. Raps er bedre t il Grontfodet end Rapscedkaal, og Sommerrapsen duer slet ikke dertil Rokabaga er noget af det fortrinligste, der kan dyrkes som oliegivende P la n te, da den yder ypperlig t Froe i stor Overflodighed.

19 » 3Z» Sommerrapscrd (^rglsicr campsstris) er vctz» senllig forffjellig fra hum sdr A rter. Den horer hjemme hos os, og sindes, skjondt ikke hyppigt, vild t- voxende paa vore Agre. Den kan faaes fra dsn T id, man er sikker imod N attefrost t i l heuimod E n den af J u n i M aaned, og dog modnes. H. 24. Sommerrapsoeden lykkes bedst i m u tdngt, ve -yrke t, ikke fsr to rt Jordsmon og er betydeliges ringere, end Vinterrapsen. Den tilegner sig ikke saa meget af Jordens K ra s t, som denne 5 dog a l tid nok. 8' 25. A t saae den i fugtigt V e ir, paa det den kan komme fsrend Ukruddet og undgaae Jordlopperne, er vigtigt ved dens Dyrkning. I Henseende t i l Hosten gjelder det forhen sagte. Klogskab fo rd re r, at man nedplsier sin S o m mer-raps, saasnart det viser sig, at den ikke v il lykkes, da Ageren ellers fyldes med Ukrudt. I udgravede Damme yder den ofte et stort P roduct; ellers tor man neppe regne o*er L T d r. paa i Td. Land.

20 Dens Frse betales ikke saa dyrk, som Vinkes«rapsens, da det, naar det dog er godt, kuns yder 42 r il 48 Pd. O lie pr. Td. H. 26. Z det Paderbornste skal det voere B ru g saae Sommerraps og Rapscedkaal samlede, l heste M n i det fsrste og denne i det andet Ai

21

22