Den tværkulturelle sygepleje

Transkript

1 Navn: Hajer Sattar Eid Hold:2011B Sygeplejeuddannelsen i vejle, University College Lillebælt Modul Semester Bachelorprojekt Maj 2014 Tegn: Vejleder: Line Friis Pedersen Opgaven må udlånes Den tværkulturelle sygepleje Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen. 1

2 Resume: Projektet omhandler fremmede kultur og tværkulturel sygepleje. I dag udgør 9,8% af hele den danske befolkning indvandrer og efterkommere. Det svarer til personer, og størstedelen kommer fra ikke-vestlige lande. Med disse tal, kan vi perspektivere til sundhedsvæsenet, og der vil derfor også være en stigende patientgruppe på sygehusene med anden etnisk baggrund. Til at belyse baggrunden for studiet, har jeg benyttet undersøgelser, som viser at sygeplejersker i dansk praksis, finder patienten med anden etnisk herkomst, som et problem i stedet for en udfordring. I opgaven har jeg benyttet den hermeneutiske tilgang for at få en ny forståelse ud fra min forforståelse. Mine empiriske data består af obser-views, som jeg benytter til at belyse, hvordan sygeplejerskens forforståelse og kommunikative redskaber har indflydelse på etableringen af god relation mellem sygeplejersken og den etniske minoritetspatient. Analysen tager afsæt i Merry Scheels interaktionsteori, Kim Jørgensens kommunikation teori og Bacote teori om kulturel sygepleje. Resultatet af analysen viser, at forforståelsen har betydning for kommunikationen, som har betydning for den videre relation. Undersøgelsen viser at sygeplejersken skal være bevidst om sin forforståelse, sit nonverbale sprog samt brugen af tolkning. Derudover spiller tiden en rolle, hvilket indikerer at det ikke alene er sygeplejerskens ansvar at etablere en god relation. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.6 2. Problemindkredsning Samfundets perspektiv og anvendelse af tolk Sygeplejerskens perspektiv og udfordringer i forbindelse med etniske patientgruppe Kultur og fordomme Patientens perspektiv Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metode Formål Litteratursøgning Videnskabsteoretisk teori Valg af metode Valg af Obser-views Valg af deltagere Etiske og juridiske overvejelser Analysemetode Valg af teori Præsentation af Merry E. Scheel Præsentation af Kim Jørgensen Præsentation af Campinha-Bacote Det undersøgende afsnit Forforståelse Stemnings betydning Det sygeplejefaglige skøn 22 3

4 4.1.3 Tillid og relation Fordomme Opsamling af fund Kommunikation Nonverbal kommunikation Verbal kommunikation Berøring Åbne/ lukkede spørgsmål Opsamling af fund Tolk System verden Livsverden Opsamling af fund Afslutning på analysens fund Diskussion Diskussion af empiri med inddragelse projekts valgte teori Kritisk vurdering af metode, empiri og teorivalg Kritisk vurdering af teorivalg Konklusion Perspektivering 37 Litteraturliste...39 Bilag Bilag2 46 Bilag 3 47 Bilag Bilag

5 Bilag Bilag Bilag 8 53 Bilag

6 1. Indledning Indvandrerdebatten fylder meget i det danske samfund, herunder i sundhedsvæsenet, hvor nogle sygeplejersker(spl.) ser patienten(pt.) af anden etnisk herkomst end dansk som et problem i stedet for en udfordring. Jeg har valgt at fokusere på denne patientgruppe pga. personlige erfaringer fra klinisk praksis, hvor jeg ofte har oplevet udfordringer omkring sprogbarrieren. I forbindelse med min klinik på hals- øre - næse sengeafdeling, har jeg oplevet, at en pt., som blev indlagt ikke forstod dansk, og meget af kommunikationen måtte derfor foregå nonverbalt. Dette bevirkede, at kommunikationen ofte kom til at foregå mellem 3-4 personer: Sønnen stillede spørgsmål til spl., svigerdatteren oversatte til pt. Pt.s spørgsmål blev ikke kommunikeret videre til spl., idet sønnen fortsatte med at spørge. Spl. var usikker på, om budskabet blev viderefortalt til pt. Da pt. ikke selv forstod dansk, fungerede sønnen som tolk. Opfattelsen på afdelingen var, at de pårørende skulle tolke for patienterne, da der ikke var tid til at anskaffe en tolk og da rekvirering af tolk er resursekrævende. Opgaven omhandler betydning af sprogbarrieren for relationen mellem spl. og pt. med anden etnisk herkomst. Emnet er aktuelt, da kontakten til denne type af pt. bliver tiltagende hyppig i takt med, at det danske samfund bliver mere multikulturelt, og antallet af indvandrere og deres efterterkommere er seksdoblet siden 1980 (Danmarks Statistik 2011). Derfor vil jeg i min problemindkredsning tage udgangspunkt i overstående udfordringer og identificere, fremstille og begrunde sygeplejefaglige problemstillinger inden for området samt inddrage praksis, forsknings- og udviklingslitteratur. Ud fra dette udarbejdes problemformuleringen, som jeg vil analysere og diskutere ved hjælp af empiriske data og udvalgt teori. Afslutningsvis anvendes konklusionen og perspektiveringen til eventuelle ændringer af praksis. Jeg har primært søgt litteratur i databaserne PubMed, CINAHL og Klinisk Sygepleje, samt elektroniske tidsskrifter fra Dansk Sygepleje Råds hjemmeside og Ugeskrift for Læger til udarbejdelse af problemindkredsningen. 6

7 2. Problemindkredsning 2.1 Samfundets perspektiv og anvendelse af tolk: Fremmede kulturer og tværkulturel sygepleje er et meget aktuelt emneområde. I dag udgøres 9,8% af den danske befolkning af indvandrer og deres efterkommere. Det svarer til personer, og størstedelen kommer fra ikkevestlige lande. De seneste 30 år har der været vækst i antallet af indvandrere. Tallene indikerer, at det er et relevant område at have fokus på ikke mindst i forhold til udviklingen af den kliniske sygepleje på området. Den samlede befolkning med ikke-vestlig oprindelse ventes at stige til 10,2% i 2050 (Ministeriet for Flygtninge 2012, s ). Relateres disse tal til sundhedsvæsenet, vil der i de kommende år ses en stigning i patientgruppen med anden etniske herkomst end dansk. Derfor er der vigtigt som spl. at have kendskab og kompetence til at udføre tværkulturel sygepleje, hvor de kulturelle udfordringer i plejen af den etniske pt. imødekommes. Denne patientgruppe skal mødes som de mennesker og de pt., de er, ligesom alle andre pt. hvilket underbygges, hvor der står anført, at sundhedsvæsenet skal sikre respekt for det enkelte menneske, sikre let og lige adgang, samt behandling af høj kvalitet (Sundhedsloven,kapitel1, 2). Lige adgang betyder bla. at spl.n har et medansvar for, at få klædt pt. på så han/hun kan træffe et informeret valg. Heri indgår at tilpasse information til pt., og at holde ham/hende løbende orienteret. Hvis loven om let og lige tilgang skal gøre sig gældende for pt. og borgere af anden etnisk herkomst end dansk, er det nødvendigt at få identificeret de udfordringer, der kan være i samarbejdet med disse pt.. Samtidig er det afgørende, at sundhedspersonalet er kvalificeret til, at kunne møde disse mennesker. Dette kræver, at vi har en viden omkring de forskellige befolkningsgruppers tilgang til syn på sygdom, sundhed og sundhedsadfærd (Ibid.). Dette er samtidig nødvendigt, for at kunne leve op til de akkrediteringskrav, der forefindes i Den Danske Kvalitetsmodel. Standard nr omhandler religiøs og kulturel støtte til pt. og pårørende. Her foreligger krav om, at der forefindes retningslinjer for, hvordan sundhedspersonalet identificerer og understøtter pt.nes kulturelle og religiøse behov i forhold til kostindtag, blufærdighed og eksistentiel og åndelig støtte (IKAS 2013). 7

8 Dette er en problematik, da det danske samfund som nævnt udvikler sig og bliver mere multikulturelt. Derfor vil sundhedsprofessionelle løbende konfronteres med nye udfordringer i bestræbelserne på, at sikre alle pt. den optimale behandling og lige adgang til sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen, 2010,s.4-5). Det er dog veldokumenteret, at der kan opstå informationstab, når der er kommunikationsproblemer relateret til sprogproblemer. I 2006 blev der i den Danske Patientsikkerhedsdatabase identificeret 29 hændelser, der var relateret til sprogproblemer. En del af de utilsigtede hændelser skyldtes manglende anvendelse af professionel tolk, og at pt. ikke forstod afgørende information om medicinering, eller at det ikke var muligt at opnå informeret samtykke (Enheden for Brugerundersøgelser 2009). Det er bekymrende at, selvom det er bevist, at brugen at tolk er med til at fremme sygeplejen, og reducerer utilsigtet hændelser, er anvendelsen sparsomt, viser flere undersøgelser. Derudover er det bevidst at, professionel tolk mindsker risikoen for fejlagtig oversættelse, og at tolkning har en positiv betydning for præcision i diagnosticering. En undersøgelse fra Region Syd viser, at 37% af pt. med etnisk minoritetsbaggrund har behov for tolk ved kontakt med sundhedsvæsenet, men kun 60 % af de 37 % bliver tilbudt tolk (Hansen, Nielsen 2012, s.3). Der fremgår ikke hvor mange pt., der har deltaget i undersøgelsen, hvilket betyder, at undersøgelsen tolkes med varsomhed. De markante tal giver dog et klart billede af, i hvilken omfang i sundhedsvæsenet tolk tilbydes. Derudover kan økonomiske ressourcer spille en stor rolle i forhold til anvendelsen af tolke, hvilket Næstved sygehus er et tegn på, da de helt har sparet tolke væk. Endvidere underbygges problematikken omkring de tidsmæssige ressourcer i Rapporten Tre er et umage par fra SST. Den beskriver, hvordan tid er en vigtig ressource for både tolk, sundhedspersonale og pt.. En tolket konsultation tager længere tid end en ikke-tolket, hvilket betyder, at der skal tages højde for dette, når der aftales tid til etniske minoritets pt., hvor en tolk er nødvendig (Lou 2008, s.47). 8

9 2.2 Sygeplejerskens perspektiv og udfordringer i forbindelse med etniske patientgruppe: Med udgangspunkt i et spl. perspektiv viser flere undersøgelser at, spl. ofte oplever etniske pt. som en særlig udfordrende patientgruppe. I forskningsartiklen Undersøgelse om patient med indvandrerbaggrund, en kvantitativ baseret undersøgelse omkring, hvordan spl. oplever mødet med etniske minoritetspatienter på danske sygehuse, mener 9 ud af 10 spl., at pt. med anden etnisk baggrund er en belastning (DSR 2006). Resultaterne viser, at sprogbarrieren fylder meget, og nogle spl. taler om en reel kulturkløft. De sproglige vanskeligheder viser sig ofte i, at pt. ikke forstår diagnosen eller vigtige detaljer i behandlingen. Mange af spl. oplyser, at de har svært ved at holde patientgruppen med anden etniske herkomst end dansk, løbende orienteret og tilpasse information til pt.ne. Konsekvensen er, at det således er vanskeligt, at afdække pt.s ønsker og behov samt sikre en lige adgang til sundhedsvæsenet. Dette stiller ekstra krav til kommunikationen, når der er sprogbarrierer. Det er helt afgørende, at man kan kommunikere, hvis man skal kunne navigere i det danske sundhedsvæsen. De sundhedsprofessionelle skal være sikre på, at de har reelt informeret samtykke, for at kunne agere legalt. Her er sprogbarrieren en helt grundlæggende udfordring og kilde til frustration og usikkerhed blandt personalet. Man kan ikke opnå informeret samtykke uden kvalificeret dialog og dermed ikke legalt initiere samarbejdet, før denne er sikret (Sundhedsstyrelsen 2010, s 23). Ifølge sundhedsloven 15 stk.1,stk.3: må ingen behandling, indledes eller fortsættes uden patients informerede samtykke. Grundlaget for et gyldigt informeret samtykke er, at det bliver givet på grundlag af fyldestgørende information, og det er den for behandlingen ansvarlige sundhedsperson, der har ansvaret for, at det informerede samtykke foreligger. (Civilstyrelsen, 2011) 9

10 Spl. skal altså kunne afgøre, om pt.s sprogkundskaber er tilstrækkelige til at føre en kvalificeret dialog med ham. At kunne beherske et almindeligt hverdagsdansk er ikke ensbetydende med, at man kan klare den særlige dialog, der foregår i sundhedsvæsenet mellem pt. og personale (Sundhedsstyrelsen 2010, s 23). Spl. skal altid tage hensyn til pt.s selvbestemmelsesret og sikre at pt. får og forstår de nødvendige informationer. At dette er en sygeplejefaglig opgave fremgår entydigt af pkt. 2.2 og 2.3 i De Sygepleje etiske Retningslinjer: 2.3 Sygeplejersken skal respektere pt.s valg, herunder patientens ret til at fravælge selvbestemmelsesretten. (DSR, 2010) Dette er et stort dilemma, da spl. på den ene side skal varetage pt.s behov og på den anden side ikke krænke hans autonomi Kultur og fordomme: Undersøgelsen Undersøgelse om pt. med indvandrerbaggrund visser at, mødet mellem spl. og pt., af anden etnisk herkomst end dansk kan være præget af fordomme, frustration og magtesløshed (DSR 2006). Halvdelen af de adspurgte spl. svarer ja til at have oplevet problemer i plejen af indvandrepatienter. De peger blandet andet på manglende respekt for hospitalets rutiner og forskelle i sygdomsopfattelse, som værende problematisk i samarbejdet med pt. Dette medfører, at plejepersonalet skal bruge lang tid på, hvad der for dem kan opfattes som mindre problemer (DSR 2006). En lignende undersøgelse foretaget på Bispebjerg Hospital (Michaelsen et al. 2004), viser, at over en fjerdedel af spl. har svaret, at de har oplevet, at nogle pt. fra denne gruppe ikke har modtaget en tilstrækkelig pleje, behandling eller rådgivning, da det er vanskeligt at skabe en relation til denne patientgruppe med anden etnisk herkomst (Ibid.). Der kan stilles spørgsmålstegn ved, når en fjerdedel af spl. ikke har formået at pleje og rådgive pt.ne tilstrækkeligt, har de ikke handlet i overensstemmelse med Autorisationsloven, da denne påkræver, at spl. skal handle med omhu og samvittighedsfuldhed (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2011). I henhold til Kari Martinsens filosofi om tillid i relationen (Martinsen, K. 2005) er det et sygeplejefagligt problem i relation til etniske pt., hvis spl. ikke formår at 10

11 imødekomme pt.s kulturelle behov. Det kan få betydning for pt.s tillid til spl., hvis pt. ikke føler sig hørt og forstået i forhold til sine kulturelle forhold og behov. Dette underbygges i et internationalt studie (European Commission, DG Health 2010), hvor informanterne giver udtryk for, at de følte sig utrygge og overset. Dette er bekymrende, da det ifølge Martinsen medfører, at urørlighedszonen brydes og integriteten udviskes(martinsen 2002, s. 111). Udfordringer omkring kultur og fordomme beskrives i artiklen kultur og fordomme gør blind i fagbladet Spl. (DSR 2006). Den viser, at negative fordomme kan ses blandt sundhedspersonalet, hvilket resulterer i generaliseringer og fastlåste holdninger. Den viser også, at arbejdet med patientgruppen kan opfattes som besværligt og tidskrævende, hvilket fører til usikkerhed og berøringsangst og resulterer i, at man tager afstand fra pt.. Derudover viser resultaterne at, det kulturelle aspekt overbetones og at der er behov for bedre kulturforståelse. Det er problematisk at sundhedspersonalet påvirkes af de negative holdninger som medier og politikere omtaler etniske minoriteter på. De puster til vores fordomme, og negative og fastlåste holdninger og forventninger til pt. og præger dermed mødet og forstyrrer kommunikationen (ibid). Ifølge filosoffen Gadamer, kan mennesker mærke skepsis og negative forventninger, og det gør dem mere forbeholden. Spl. og pt. møder således hinanden med hver deres kulturelle og personlige bagage, som kan blokere for etablering af den gensidige tillid og respekt, som er nødvendig for en god relation og et givende pleje- og behandlingsforløb (Martinsen, K s. 43) 2.3 Patientens perspektiv: Set fra pt. perspektiv viser et kandidatspeciale fra 2011, hvordan etniske minoriteter oplever mødet med det danske sundhedsvæsen som værende utilfredsstillende. De etniske pt. ytrer, at de ofte mødes med nedværdigende adfærd fra plejepersonalets side i form af direkte autoritære attituder, afvisninger og manglende omsorg. De oplever, at blive behandlet med ligegyldighed såsom f.eks. at blikket fortrinsvist var rettet mod tolken under samtalen med plejepersonalet (Torstved, 2011,s.43 44). Derudover giver de udtryk for, at de ikke bliver informeret om muligheden for at anvende tolk, og at de som regel selv skal foreslå, at der anvendes tolk. At kunne forstå præcist, hvilke kliniske 11

12 ydelser, der skal igangsættes, eller som kan tilbydes, er afgørende vigtigt for at føle sig tryg i situationen og er med til at sikre lige og let adgang til sundhedsvæsenet(ibid). Dette underbygges af rapporten Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden udgivet af SST i Den understreger at sprogbarriere er kilden til de misforståelser. Hvis spl. ikke kan gøre sig forståelig, er det vanskeligt at informere pt. om pleje og kliniske ydelser. Ifølge rapporten er alle mennesker i en form for krise ved indlæggelse, og har derfor brug for at kunne tale om deres sygdom og bekymringer samt at få svar på de spørgsmål, de måtte have. Sprogbarrieren kan for mange pt. være hindrende for dette, hvilket i nogle situationer fører til, at pt. fravælger at deltage i behandlingstilbud. (Sundhedsstyrelsen 2010 s. 16). Dette underbygges af et internationalt projekt Healthy Inclusion, som har til formål at undersøge, hvordan etniske minoriteter bedre kan inkluderes i sundhedsfremmende tilbud, og hvilke faktorer, der kan have indflydelse på deres fravalg af sundhedsvæsenets tilbud (European Commission, DG Health 2010). Projektet er støttet af Den Europæiske Kommission, Direktoratet for Sundhed og Forbrug. Udover Danmark deltager 7 andre europæiske lande. Projektet består af en kvalitativ undersøgelse, hvor der er gennemført interviews med 10 personer med anden etnisk baggrund, der allerede anvender sundhedsfremmende tilbud, og med 10 andre, der ikke gør. Det viser sig, at sprogvanskeligheder og negative erfaring med sundhedsvæsenet var en fælles årsag blandt de adspurgte til at fravælge sundhedsfremmende tilbud. Hos de personer, som anvendte tilbuddet, var der ikke væsentlige sprogvanskeligheder. Deltagerne fremførte, at jo dårligere man behersker sproget, jo større er risikoen for ikke at få ansvar og blive medinddraget i beslutninger (European Commission, DG Health 2010). 2.4 Afgrænsning: Sammenfattende har jeg på baggrund af overstående fundet ud af, at emnet omkring tværkulturel sygepleje er et stort interesseområde. Der er i Danmark et stigende antal mennesker med anden etnisk baggrund, og antallet forventes at være stigende i fremtiden. På sygehusene oplever personalet udfordringer i mødet med den etniske patientgruppe bl.a. i form af sprogbarrierer og fordomme der medvirke til, at vi som spl. har vanskeligt ved, at danne en relation til 12

13 patientgruppen. Derfor anvendes tolken som et kommunikative redskab, men anvendelsen er sparsomt, selvom dette kan fremme sygeplejen og reducerer utilsigtede hændelser viser flere undersøgelser. Disse forhold påvirker og udfordrer relationen mellem pt. og spl., og af ovenstående problemindkredsning er jeg kommet frem til følgende problemformulering. 2.5 Problemformulering: Hvordan har sygeplejerskens forforståelse og kommunikative redskaber herunder tolkning, indflydelse på at skabe en god relation mellem sygeplejersken og den etniske minioritetspatient? 2.6 Begrebsafklaring: Forforståelse: Filosoffen Hans-Georg Gadamer beskriver forforståelse, som det der altid går forud for selve forståelsen. Forforståelsens indhold er fordomme, som er uundgåelige og uundværlige. Gadamer ser dem som et udtryk for en slags før-domme, som bygger på det forråd af viden, som vi har tilegnet os gennem vores historie, traditioner, opdragelse og socialisering. Kommunikation: I opgaven definerer jeg kommunikationen ud fra Kim Jørgensens. Kommunikation forstås som et samarbejde hvor der opnås en fælles forståelse mellem samtaleparterne. Kommunikation betones som udveksling af meningsfulde informationer mellem to eller flere parter (Jørgensen, 2010, s. 14) Tolk: En person som oversætter fra et sprog til et andet. Man har ret til tolkebistand i forbindelse med behandling, når lægen skønner, at det er nødvendigt for behandlingen ( Relation: Den gode relation defineres i opgaven ud fra Scheels teori, der betragter en god relation som en interaktion mellem spl. og patient, der bygger på tillid, fortrolighed og god kommunikation. Etnisk minoritetspatient: Danmarks Statistik definerer etnisk minoriteter som en betegnelse for forskellige grupper som indvandrere, flygtninge og efterkommere. (Danmarks Statistik 2011). 13

14 3. Metode: I dette afsnit beskrives formålet med projektet, samt litteratursøgningsstrategien, herunder systematisk søgning i digitale søgedatabaser. Projektet beskrives og begrundes i metodiske tilgang samt empiri og teori i forhold til problemformuleringen. 3.1 Formål: Formålet med projektet er, at tilegne mig viden omkring det interkulturelle møde, samt hvordan spl. kan medvirke til opbyggelsen af en god relation til den etniske patient. Opgaven tager udgangspunkt i mødet mellem spl. og pt. og har fokus på spl. forforståelse og kommunikation til pt.. Opgaven skal tydeliggøre betydningen af at have gode kommunikationsmæssige kompetencer i samspillet med den etniske minoritetspatient. 3.2 Litteratursøgning: I litteratursøgningen benyttede jeg de elektroniske tidsskrifter fra Dansk Sygepleje Råds hjemmeside, Klinisk sygepleje og Ugeskrift for læger for, at fremskaffer materialer med almene søgeord. Ved litteratursøgningen i databaserne CINAHL og PubMed, anvendte jeg følgende engelske søgeord i: Communication barriers, Ethnic groups, Culture, Patients Autonomy, Nonverbal communication, Translations. Disse databaser anvendes til at fremskaffe internationale videnskabelige artikler indenfor kvalitativ og kvantitativ metode. Jeg har prøvet at kombinere alle relevante ord og søgt i de relevante databaser, for at nærme mig mest mulig spl. udfordringer, med den etniske minoritetspatient. (Hørmann 2012, s. 37). Herefter anvendte jeg kædesøgning, dvs. at den ene tekst fører til den næste. Kædesøgningen dannede grundlag for allerede kendte artikler eller bøger fra de elektroniske tidsskrifter, hvor jeg har søgte videre efter gennemgang af referencelister og, som en kontrol af den systematiske søgning. Jeg har systematiseret min søgning ved at anvende in og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier var at det skal være kvalitativ undersøgelsesmetode, dansk, norsk eller engelsksproget litteratur, samt fra 14

15 Målet er at inkludere den nyeste forskning inden for områder, derfor har jeg udelukkende søgt artikler som er offentliggjort i tidsperioden2003 til Ved at artiklerne indeholder abstrakt muliggør det, at jeg hurtigt kan danne mig et indtryk af relevansen for min problemstilling. Modsat fremsætter jeg også et eksklusionskriterium, da jeg fravælger litteratur omhandlende børn da det ikke er centralt for min problemstilling. Desuden har jeg søgt i de fundne teksters keywords og vurderet, hvilke ord som er relevante, og om der er anvendt andre søgeord end dem, der i forvejen er søgt på. Efter denne fase har jeg fundet frem til faglige termer, synonymer og beslægtede begreber som er udgangspunktet i en god søgeprofil (ibid.). Det er primært søgt litteratur i databaserne PubMed, CINAHL, DSR til udarbejdelse af opgaven. Med afsæt i de anvendte databaser har jeg udvalgt national samt international litteratur, om kommunikative egenskaber samt rekvirering af tolk. Kriterierne for søgeprocessen var afgrænsning af forsknings-, udviklings- og praksisbaseret viden. Søgeprocessens inklusionskriterie i CINAHL blev afgrænset ved at vælge peer reviewed, hvilket betyder at sikre videnskabelig metode og -kvalitet i forskningspublikationer. Dette betød at jeg ikke fandt nok brugbart materiale til netop dette projekt. Jeg valgte at udelukke nogle artikler som ikke har gennemgået en kvalitetssikring. Yderligere inklusionskriterier var studier omhandlende, hvilke faktorer der er problematiske for etniske minoriteter og hvilken indvirkning sprogbarrierer har på menneskets livskvalitet. I CINAHL og PubMed kombinerede jeg mine søgetermer med det Hørmann (2012, s 39) kalder booleske operationer AND eller OR, hvor jeg primært kombinerede termerne med AND. Dette var for at indsnævre min søgning, så i størst muligt omfang at undgå at mine artikler. Ved benyttelsen af OR er enten det ene eller det andet søgeord eller begge repræsenteret i teksten (ibid.). 3.3 Videnskabsteoretisk teori: Projektet har udgangspunkt i det humanistiske paradigme. Humanvidenskaben kendestegnes ved en fortolkende tilgang til det som undersøges, hvor menneskesynet ses som et subjekt med tanker og følelser relateret til den verden, 15

16 som det er en del af. Indenfor udspringer det humanistiske paradigme, hermeneutikken, som er opgavens videnskabs teoretiske tilgang. Hermeneutikken handler grundlæggende om, hvad forståelse er, og hvordan denne opnås (Birkler 2005). Inden for hermeneutikken er Hans-Georg Gardemar en anerkendt teoretiker. Hans teori om forforståelse og forståelseshorisont munder ud i et af hermeneutikkens nøgleord, nemlig Den Hermeneutiske Cirkel (Ibid.). Min forforståelse vil være de fordomme, jeg har udviklet på baggrund af mine erfaringer i klinikken og gennem forarbejdet til projektet. Disse vil i analysen blive sat på spil, da jeg vil udfordre min forståelseshorisont. Den er mine samlede fordomme og det synspunkt, hvorudfra jeg fortolker og forstår verden. Min forforståelse i forbindelse med problemformuleringen er at, spl. tidligere erfaringer og fordomme samt sparsomt anvendelse af tolk, har indflydelse på kommunikationen og dermed relationen mellem spl. og pt. med anden etnisk herkomst. Spl. vil opnå en bedre relation til denne patientgruppe ved brug af kommunikative redskaber og tolk. Ved at være bevidst om denne forståelseshorisont, kan jeg indgå i dialog med det empiriske materiale og på den måde få mulighed for at udvide horisonten og revurdere mine fordomme (Ibid.). Jeg vil anvende det hermeneutisk tilgang, idet hermeneutikken omhandler forforståelsen, som er en del af min problemstilling. Problemformuleringen er netop sat op med det formål at opnå et bedre relation til den etnisk patient, så jeg som kommende spl. kan bedst muligt yde en tværkulturel sygepleje af høj kvalitet og hermed skabe en tillidsfuld relation. For at kunne få den bedst mulige besvarelse på min problemformulering, vil jeg lave et kvalitativt obser-views med spl., og etniske pt., da denne metode er meget velegnet, når målet er at få viden om menneskets oplevelser. (Christensen, Schmidt og Dyhr 2008, s. 61). 3.4 Valg af metode: I dette afsnit beskrives den metode, der anvendes i dette projekt. Overordnet vil jeg undersøge min problemformulering ved en kvalitativ tilgang på baggrund af eksisterende teorier, samt indsamling af ny empiri, i form af obser-views af pt. med anden etniske herkomst og spl.. Metoden er velegnet til min undersøgelse, 16

17 da målet for undersøgelsen er ikke generalisering, eller problemløsning, men nuancering, en bestræbelse på forståelse. Jeg har valgt at foretage kvalitative obser-views til besvarelse, eller til forståelse af problemformuleringen. Jeg har valgt denne metode, da der er behov for at få en dybere forståelse af de barrierer, der kan opstå i forhold til relationen mellem spl. og den etnisk pt.. Kvalitative metoder anvendes, hvis man ønsker at komme særligt i dybden med et emne. Herved får man mulighed for at producere en meget detaljeret og dybdegående analyse (Thagaard, 2004, s. 10). Metoden anvendes for at få en helhedsforståelse for relationen mellem spl. og pt. med anden etniske herkomst. Kvalitative obser-views anvendes således til indhentning af ny empiri. Tove Thagaard skriver: Karakteristisk for den kvalitative forskning er stræben efter forståelse af virkeligheden på grundlag af, hvordan undersøgelsessubjekterne selv forstår deres livssituation (Thagaard, 2004, s. 19). Dette gøres for at sikre, at handlingsperspektivet tager udgangspunkt i de individer, indsatsen skal hjælpe. Endvidere skriver hun om kvalitative metoder, at de: kan give store mængder af information om få enheder (Ibid side, 18). Den kvalitative metode kan således give større fleksibilitet i forhold til kvantitative metoder, hvor respondenten hverken har mulighed for at uddybe sine svar eller mulighed for at omformulere spørgsmålene, da den består af Lukkede spørgsmål med forudbestemte svarmuligheder samt statistiske målinger ved hjælp af kvantificerbare oplysninger (analysedanmark.dk) 3.5 Valg af Obser-views: Til min indsamling af empirisk data vil jeg bruge obser-views som Kragelund beskriver som den ideelle kvalitative metode til at genere data, hvis man ønsker at både undersøger og deltagende informanter i undersøgelsen skal lære noget af processen. Metoden er en kombination af observation og interview, og giver større forståelse af data en udelukkende brug af observationsstudier og interviews (Kragelund 2012,s ). Metoden anvendes fordi, gennem denne metode er der mulighed for både at observere spl. i mødet med de etiske pt., samt lave en 17

18 efterfølgende refleksion med spl. ud fra mit problemområde. Der er en fordelen at jeg efter obser-views har en refleksion med spl.. Og derfor vil min empiri ikke udelukkende bliver farvet af mit personlige forhold såsom fordomme og forforståelse, da dette påvirker min tolkning af observationerne. Refleksionen kan medvirke, at jeg ændrer min forståelse af observationerne, da spl. har mulighed for at begrunde sine handlinger (Dalland 2001,s.180). Udarbejdelsen af obser viewene foretages på øre-næse-hals ambulatorium, som dagligt møder pt. med anden etnisk baggrund. Her vil jeg deltage i en række konsultationer, hvor spl. informerer pt. med en anden etnisk herkomst om evt. operations forløb. Efterfølgende voterer jeg med spl. over mine observationer. Formålet her at opnå en fælles refleksion og lærerum for begge parter. Refleksionen skal være som en gensidig proces, hvor jeg er på lige fod med spl. Jeg vil tage notater af både observationer samt efterfølgende refleksion. Jeg vedlægger som bilag. I metodelitteraturen er obser-view ikke beskrevet. Processen er ikke opbygget efter en temaguide eller planlagt spørgsmål, men er derimod en fælles refleksion med henblik på læring for både undersøger og informant. Til forskel fra obse-views er observationsstudie og interviews anerkendte og velbeskrevne kvalitative forskningsundersøgelse (Kragelund 2012,s ). 3.6 Valg af deltagere: I henhold til projektets problemformulering og metodiske overvejelser, vil undersøgelser udelukkende bestå af pt. med anden etnisk herkomst. I forlængelse af mine overvejelser og valg af deltagere, tog jeg kontakt til afdelingssygeplejersken på øre næse hals ambulatorium. Jeg fremlagde både mundtligt og skriftligt mine tanker og mine hensigter med undersøgelsen. Inden gennemførelsen holdt vi et møde om gensidige forventninger til, hvordan undersøgelsen bedst kunne foregå uden unødig stress for pt. og ansatte. Hun udleverede efterfølgende informationsmateriale til fagpersonalet, der alle betragtes, som relevante informanter og som ligeledes alle ønskede at deltage i undersøgelsen. Aftalen blev, at jeg kontaktede spl., når jeg var klar til at indsamle data og sammen fandt vi dage der passede, hvor der etniske pt. og evt. tolk til sted. Observationerne involverer fire undersøgelser, heraf obser-views af pt. fra henholdsvis Syrien, Polen, Irak, hvoraf to er med tolk, og to er uden tolk. Jeg vil 18

19 observere spl. interventioner i interaktion med pt., hvor jeg tager udgangspunkt i spl. perspektiv. I obser-viewer indgår samarbejde med 3 forskellige spl. Dette er for at sammenligne spl. interventioner ud fra deres forskellige forforståelse og fordomme. Jeg vil beskrive de tre obser-views og give dem numre. 1. Forundersøgelse nr.1: Mellem spl. og mandlig flygtning fra Syrien se (bilag 2). 2. Forundersøgelse nr.2: Mellem spl. og en mand fra Irak se (bilag 3) 3. Forundersøgelse nr. 3: Mellem spl. og en mand far Polen. Pt. behersker sproget i begrænset omfang. Se (bilag 4) 4. Forundersøgelse 4: Mellem spl. og en ung flygtning fra Syrien. Se (bilag5) 3.7 Etiske og juridiske overvejelser De etiske og juridiske overvejelser, der vil gøres i forhold til projektet, er at jeg skal forinden iværksættelsen af undersøgelsen jævnføre juridiske retningslinjer, indhente informeret samtykke fra henholdsvis spl. og afdelingssygeplejersken. Dette da tavshedspligten skal varetage både den enkelte deltager, miljøet og den afdeling hvor projektet udarbejdes (sundhedsloven2013). (se bilag 6,7,8,9). Derudover er jeg underlagt sundhedsloven, som sikrer pt.s krav på at sundhedsprofessionelle iagttager tavshed om fortrolige oplysninger samt helbredsoplysninger(ibid, 40). Grundet pt.nes manglende danskkundskaber, har jeg af etiske årsager ikke indhentet skriftligt informeret samtykke. Jeg har undladt dette, da vi vurderer at pt. gennem et informeret mundtligt samtykke, vil få en bedre forståelse for undersøgelsen, da de her har mulighed for tolkning. Derudover er det vigtigt, at placeringen i rummet overvejes, for at undgå utryghed hos pt. og tolken. Selv om de er informeret om at de observeres, er det ifølge Dalland mest hensigtsmæssigt at jeg som observatør gør mig mindst muligt usynlig i lokalet, for ikke at forstyrre den naturlige interaktion mellem parterne (Dalland 2001,s.173). 19

20 3.8 Analysemetode På baggrund af mit valg af metodiske tilgang, vælger jeg at benytte Becker Jensens teori vedrørende tekst analyse, da den hermeneutiske tilgang appliceres til at skildre fortolkning. Til besvarelse af problemformuleringen, stilles konkrete spørgsmål til teksten for at komme i dybden med teori og min indsamlede empiri. (Jensen 2011, s.22). Besvarelsen gives gennem fortolkning, da det på den måde opnås en forståelse af menneskets udtryk og handlinger (Thisted 2010, s.48-49). Efterfølgende inddeles analysen i mindre underskrifter for at den bliver mere overskuelig og struktureret. 3.9 Valg af teori: For at analysere min indsamlede empiri, vil jeg inddrage sygeplejeteoretiker Merry Elisabeth Scheel (Scheel), Kim Jørgensens bog(jørgensen), og Campinha- Bacote Præsentation af Merry E. Scheel Merry E. Scheel er spl. og filosof. Hun udgav i 2005 bogen Interaktionel sygeplejepraksis, hvor hun beskæftiger sig med samspillet mellem spl. og patient. Hun mener, at Interaktion og kommunikation er centrale og grundlæggende begreber i den interaktionelle sygeplejepraksis. Ved hjælp af disse begreber beskriver Scheel, hvorledes samarbejdsrelationen mellem pt. og spl. kan styrkes. Jeg finder Scheels interaktionsteori relevant for min analyse, da hun giver en beskrivelse af de komponenter, der indgår i relations dannelse mellem spl. og pt. som fx forforståelse og sprogsparrier, idet, mener hun at, spl. via sin holdning kan præge stemning i sygeplejesituationen (Scheel 2013, s.208). I og med at begreberne forforståelse, kommunikation og relation indgår i min problemformulering, vurderer jeg, at teorien er aktuelt til belysning af min undersøgelse Præsentation af Kim Jørgensen: Kim Jørgensen er uddannet spl., cand. Cur. Og har senest forsket i kommunikationen mellem spl. og patient. I 2010 udgav han bogen 20

21 Kommunikation for sundhedsprofessionelle, hvor der fremhæves at kommunikationen i sundhedsvæsnet er et vigtigt redskab til etablering af mellemmenneskelige relationer (Jørgensen 2010,s.10-12) Jeg har valgt at anvende Jørgensens bog, da den underbygge Scheels interaktionsteori. Da Kim mener at kommunikationen har store indflydelse på etablering af relationen mellem spl. og den etniske pt.. Ifølge Kim muliggør sproget at mennesket kan tydeliggøre, sende signaler og fremhæve værdier Præsentation af Campinha-Bacote: Campinha-Bacote er uddannet spl. fra USA. Hun har specialiseret sig i psykiatrisk sygepleje, antropologi og teologi. Hun er desuden certificeret ekspert i tværkulturel sygepleje og relationsdannelse til pt. med anden kultur end sin egen. Dette gør at hun er faglig relevant i forhold til min problemformulering. Jeg har valgt at anvende Bacote teori fordi, den beskriver hvordan spl. kan tilegne sig kulturel kompetence via god kommunikation og derved skaber en god relation til pt. ( Campinha-Bacote 2003, s. 3) Jeg vurderer at Bacotes teori som et godt supplement til Merry Scheels teori om at skabe en god relation, da Scheel kun i begrænset omfang beskæftiger sig med interkulturelle aspekt. Bacote arbejder med kommunikation i det interkulturelle perspektiv, med fokus på kulturen og pt. med anden etnisk herkomst. I og med at min fokusgruppe i undersøgelsen er pt. med anden kulturel baggrund, vurderer jeg at teorien er relevant. 4. Det undersøgende afsnit (analyse): I dette afsnit analyseres den indsamlede empiri med afsæt i de tre valgte teoretikere og diskuteres i forhold til problemformuleringen. Som nævnt tidligere i opgaven, vil jeg anvende Leif Becker analysestrategi til besvarelse af problemformuleringen. Strategien er kombination af mine observationer og refleksioner med spl.. Analysen opdeles efter fokusområderne: forforståelse, kommunikation og tolkning. Efterfølgende inddeles fokusområderne i mindre underskrifter for at analysen bliver mere overskuelig og struktureret. Der arbejdes ud fra problemformuleringen: 21

22 Hvordan har sygeplejerskens forforståelse og kommunikative redskaber herunder brugen af tolk, indflydelse på at skabe en god relation mellem sygeplejersken og den etniske minioritetspatient? 4.1 Forforståelse: Stemnings betydning: Fundene i denne undersøgelse tyder på, at spl. forforståelse kan præge stemningen i sygeplejesituation. Samt at det afhænger af den enkelte spl., hvordan interventioner og tolk anvendes m.h.p at skabe en god relation til den etniske patient. I forhold til enhver pt. har spl. som ofte forskellige holdninger og forforståelse til pt. med anden etniske herkomst, og dette vidste sig ved forskellige forhåndsstemninger og forventninger ved forundersøgelserne. hvilket støttes af Scheels fremstilling af interaktionel sygepleje, som hævder, at spl. via sin holdning kan præge stemningen i sygeplejesituationen (Scheel 2005:16). Inden forundersøgelse 1 virkede både spl. og lægen irriterede efter at have erfaret, at det drejede sig om en forundersøgelse med tolkebistand. Spl. gav udtryk for, at konsultationen hurtigst muligt skulle afsluttes pga. travlhed i afdelingen. Jeg observerede en negativ og trykket stemning allerede inden forundersøgelsens start, hvilket ifølge Scheel får betydning for relationen mellem spl. og pt.. Scheel hævder, at holdninger og stemninger kommer til at farve oplevelsen af det pågældende møde for alle deltagere. Det er derfor vigtigt, at de sundhedsprofessionelle er opmærksomme på, at deres holdninger kan påvirke stemningen i den konkrete situation (2013,s.208). Ud fra ovenstående observation tolkes derfor, at spl. i denne situation havde en negativ forhåndsholdning vedr. pt. med tolkebistand bla. fordi, et sådant møde ville blive tidskrævende og besværligt Det sygeplejefaglige skøn: Ifølge Scheel er det sygeplejefaglige skøn ikke baseret på den enkelte spl.s private og subjektive opfattelse, men genstand for en intersubjektiv bedømmelse i forhold til den sag, det problem eller den situation, det drejer sig om (ibid 2005:181). Skønnet er begrundet i såvel spl. forståelse, viden, indsigt og som i den moralsk praktiske fornuft. I forhold til denne undersøgelse kommer den 22

23 manglende dialog mellem spl. og den etniske pt. til at være en barriere for det faglige skøn. I forundersøgelsen 2 blev pt. indledningsvis forskrækket, da tolken informerede om, at der var blødningsrisiko i f. m. operationen; dette til trods for at lægen faktisk havde forklaret, at risikoen var lille, men at man af etiske og juridisk årsager skulle informere om mulig risiko. Pt. fravalgte i sin forskrækkelse derfor i første omgang operationen. Spl. fornemmede, at der kunne være tale om unuanceret og mangelfuld tolkning, hvorefter tolken blev bedt om at præcisere den givne information. Dette medførte, at pt. nu valgte operationen. Jeg vurderer således, at spl. i denne situation tilstræber at handle etisk forsvarligt på baggrund af den viden og erfaring, hun har erhvervet sig. Hun skønner, hvad der er vigtigt for pt. og gør det til omdrejningspunkt i situationen. Mine observationer viser, at spl. i mødet med den etniske pt. kan have en svær opgave m.h.t. at agere hensigtsmæssigt og optimalt ift. pt.. Spl. i forundersøgelse 2 udtrykte efter refleksion, at hun ikke altid er sikker på, om de handlinger, hun foretager sig baseret på det faglige skøn, er rigtige. I den konkrete situation var pt. ikke i stand til selv at få stillet de uddybende og nødvendige spørgsmål til operationen. Kun på grund af spl.s kompetente skøn og indgriben fik pt. mulighed for at beslutte sig på et velinformeret grundlag. Trods brugen af tolk udtaler spl.: Det er vanskeligt at skønne og imødekomme pt.s behov, da kommunikationen ikke er optimalt alligevel. Denne vanskeliggør at skabe en god relation til pt.. (Se bilg2) Tillid og relation: Efter forundersøgelse 2 drøftede jeg med spl., hvad der er i situationen havde været betydningsfuldt for at etablere en god relation med pt.. Spl. udtalte, at det er altafgørende for en god relation, at der udvises tillid. Det vigtigste for en god relation er, at pt. ses som en person og ikke som en sygdom. Når pt. skal informeres, er jeg opmærksom på at spørge ind til pt. som person og ikke til pt.s sygdom. Det er vigtigt for mig at være bekendt med pateintens kultur og baggrund. Dette er med til at skabe et tillidsforhold til pt.. Jeg vurderer, at spl. er bevidst om vigtigheden af at have forståelse for pt.s kultur og social liv. Denne forståelse er medvirkende til, at spl. kan tilpasse sine interventioner til den enkelte patient. ( Campinha-Bacote 2003, s. 34) Tilliden til 23

24 pt. og interessen for hans kultur er i overensstemmelse med Campinha-Bacote teori om kulturel kompetence. Heri beskrives spl.s villighed til at indgå i en proces, hvor der stræbes mod at oparbejde evnen og muligheden for effektivt at kunne arbejde med pt.s kultur. Det var ikke tilfældet i alle mine observationer, at spl. lykkedes med at skabe tillid til den etniske patient. I forundersøgelse 1 ignorerede pt. sygeplejersken, og øjenkontakten var rettet mod tolken. Jeg vurderer, at pt. var i stand til at registrere travlheden og den begrænsede tid til samtalen, som således blev kort og fokuseret, derfor havde pt. ikke tillid til spl.. Dette støttes af Kim Jørgensen som hævder at, tillid kan ses gennem øjenkontakt med pt Fordomme: I drøftelsen med spl. efter forundersøgelse 1 kom det frem, at spl. havde oplevet det som værende meget negativt og ubehageligt, at pt. havde talt ned til og optrådt dominerende overfor sin kone under samtalen. spl. er dog bevidst om sine fordomme og holdninger, idet hun udtaler: Jeg ved ikke, om det var udtryk for kvindeundertrykkelse eller det bare er mine fordomme til denne patientgruppe. Det er vigtigt for mig, at jeg viser professionalitet i mit arbejde og ikke i mødet med pt. med anden kulturel baggrund lader mig mærke med evt. fordomme. Ud fra ovenstående udledes det, at en af grundene til, at det ikke lykkedes spl. at skabe en god relation til pt. var hendes egen mangel på opmærksom i forhold til sin egen kulturelle baggrund. Hun undgik således ikke at komme til at overføre sine egne værdier, overbevisninger og adfærdsmønstre på den anden kultur, hvilket førte til vanskeligheder i relationsdannelsen med denne patient. (Campinha-Bacote 2003, s. 20). Spl. må herudover være bevidst om egne kulturelle værdier for at kunne være åben overfor pt. og der ikke opstår reel kulturkløft. Herved har spl. mulighed for at yde kulturel sensitiv sygepleje til den etniske patient(ibid). Det er derfor vigtigt for spl., at skaffe sig kendskab til den etniske patients kultur, således at det bliver god mulighed for at skabe ny forståelse i forbindelse med mødet med pt. med en anden kulturel baggrund. Dette beskrives i Bacotes Cultural teori, ifølge hvilken man løbende bør søge at opnå et velfunderet 24

25 videns-grundlag omkring forskellige kulturer og etniske grupper. Denne viden eller indsigt giver spl. mulighed for at forstå pt.s verdenssyn, hvilket er nødvendigt for at kunne yde tværkulturel sygepleje (ibid s.23) Opsamling af fund: Ud fra det foregående kan det konkluderes, at spl. skal være bevidst om egen forforståelse, og være villig til at sætte disse i spil i mødet med pt.. Tillid og anerkende pt., således at de sammen arbejder hen imod en fælles forståelse, er afgørende for etableringen af god relation. Det er vigtigt, at spl. skønner, hvad der vil være den rette intervention m.h.p. at sikre pt. et trygt og forståeligt behandlingsforløb. Dette er en udfordring for spl.s kommunikative færdigheder i mødet med den etniske patient, hvilket jeg vil referere til i det næste afsnit 4.2 Kommunikation: Nonverbal kommunikation: Kommunikation opdeles ofte i to hovedtyper; verbal- og nonverbal kommunikation. Gennem obser-viewer, viser det sig at de spl. der i forundersøgelserne var bevidste om og fokuseret på den nonverbal kommunikation, bedre kunne imødekomme pt.s kommunikativ behov og således hjælpe pt. med at give udtryk for sine bekymringer. Dette vises især i forundersøgelse 2, hvor spl. ved at aflæse pt.s mimik og kropssprog efterfølgende kunne vurdere, at pt. havde misforstået den givne information. Jeg observerede at spl. var særlige opmærksom på pt.s mimik som havde hævede øjenbryn og en bekymret rynke i panden som vurderes bagefter af spl. som inkongruens hvor der er manglende overensstemmelse mellem verbale udsagn, og det som pateintens kropssproget og ansigtsudtrykket viser. Jeg observerede også at spl. bruger nik og et forventningsfuldt udtryk, hvilet har stimuleret pt. til at fortælle. Ifølge Jørgensen bør spl. fokusere på den nonverbale udtryksmåde og især mimik og kropssprog, når pt. har kommunikative begrænsninger. På den måde har spl. mulighed for at danne en god relation til pt., der via pateintens mimik kan 25

26 sundhedspersonen hjælpes med at se, hvordan pt.s har det. (Jørgensen, K 2010 s.43,50) Verbal kommunikation: Det verbale sprog spiller også en vigtig rolle for forståelsen mellem pt. og spl.. I forundersøgelse 3, hvor kommunikationen forgik uden tolk, forsøgte spl., at supplere det nonverbale sprog v.h.a. verbale parafraseringer for at bidrage til den gensidige forståelse. Parafrasering er ifølge Jørgensen en gentagelse af det sagte med lidt andet ordvalg, uden at meningen ændres. Selvom samtalen var præget af lukkede spørgsmål, prøvede spl. at anvende parafraseringer m.h.p. at hjælpe pt. til at finde mening i samtalens indhold.(ibid., s.111) Berøring: Indledningsvis i forundersøgelsessituationen introducerer spl. og lægen sig selv v.h.a. håndtryk, hvilket i følger Jørgensen bidrager til at skabe tryghed og tillid. I refleksionen fortæller en af sygeplejerne, at hun ikke altid giver hånd til patienten med anden etnisk herkomst, da nogle af disse foretrækker, at der ikke sker berøring, og en overskridelse således kan være hindrende for kommunikationen. Dette støttes af Bacote, som hævder, at det er vigtigt at være bekendt med de enkelte patienters kulturelle baggrund, da f.eks. opfattelsen af berøring er kulturelt og religiøs betinget (Campinha-Bacote 2003, s. 46). Jeg vurderer, at spl. gør sig overvejelser om, hvordan hun skal agere overfor bestemte etniske gruppe, fordi hun er bevidst om, at f.eks. adfærd omkring berøring er kulturelt betinget Åbne/ lukkede spørgsmål: I forundersøgelse 3, hvor pt. i rimeligt godt omfang behersker det danske sprog, observerede jeg, at samtalen var præget af lukkede spørgsmål, som er bedst egnede til objektive forhold, fordi de er eksakte og tilsvarende lægger op til eksakte og korte svar (Jørgensen, 201, s.76). I refleksionen anfører spl.: Det er vigtigt, at jeg er bevidst om mine spørgeteknikker. Jeg vælger at bruge lukkede spørgsmål til pt. med sprogvanskeligheder, da de har svært ved at formulere sig. 26

27 Ud fra ovenstående illustreres det, hvordan spl. i en eller anden grad må gå på kompromis med kommunikationen til den etniske pt. pga. at der ikke er tolk med må hun anvende mange lukkede spørgsmål, der ifølge Scheel få den konsekvens at pt.ne bliver afventende, passive, og således kan få svært ved at få formidlet følelser og tanker. Desuden bliver relationen asymmetrisk (Scheel 2005, s.31). Jeg vurderer, at spl.n i situationer med sprogvanskeligheder i større omfang bør anvende også de mere åbne spørgsmål, da disse er bedre egnede til at give uddybende og begrundende forklaringer og svar. (Jørgensen, 201, s.79) Opsamling af fund: Ud fra analysen vurderes det, at spl. har en del kommunikative redskaber både af verbal og nonverbal type at gøre brug af i mødet med den etniske patient. Parafraseringer og lukkede spørgsmål kan anvendes til at optimere den verbale kommunikation til pt. med sprogvanskeligheder, dog hele tiden med opmærksomhed på ikke at komme til at passivisere pt.. Det kan udledes, at spl. bør være opmærksom dels på sin forforståelse inden mødet med pt., dels på at benytte sine kommunikative færdigheder korrekt. Gennem observiewserne vidste det sig at den mest hensigtsmæssige kommunikation forekom i de tilfælde, hvor der blev anvendt en professionel tolk. Hensigten med at anvende tolk er at skabe tillid og sikre at vigtig information ikke går tabt. Tolkning udgør et vigtigt redskab i sygeplejen, hvilket jeg vil komme ind på i næste afsnit. 4.3 Tolk: System verden: I mine Obser-views har jeg gentagende gange gjort iagttagelser vedr. spl. samtaler med etniske pt. både med og uden tolk. I forundersøgelse 4 var der tale om en ung flygtning fra Syrien, som ikke beherskede det danske sprog, og som var blevet henvist til afdelingen uden tolk, idet egen lægen ikke havde skønnet behov herfor. Da det imidlertid viste sig umuligt at kommunikere tilfredsstillende med denne pt. på dansk, blev det min opgave at tolke, da pt. og jeg talte samme sprog blot med lidt forskellige dialekter. P.g.a. tidspres gjorde hverken lægen eller spl. forsøg på at skaffe en professionel tolk. 27