CTI-manual Trin for trin
|
|
- Line Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CTI-manual Trin for trin
2 CTI-manual. Trin for trin KONTAKT FØR OPSTART AF CTI-FORLØB 3 VISITATION OG UDREDNING 4 KONTAKTFASENS TRE PRIMÆRE FORMÅL 4 FREMGANGSMÅDE 5 TJEKLISTE 7 1. CTI-FASE 7 FREMGANGSMÅDE 7 DOKUMENTATION I 1. CTI-FASE 10 OVERGANG TIL 2. CTI-FASE 11 TJEKLISTE CTI-FASE 12 FREMGANGSMÅDE 12 DOKUMENTATION I 2. CTI-FASE 13 OVERGANG TIL 3. CTI-FASE 13 TJEKLISTE CTI-FASE 14 FREMGANGSMÅDE 14 DOKUMENTATION VED FORLØBETS AFSLUTNING 16 TJEKLISTE 16 1
3 INDLEDNING Denne manual er en trin for trin manual til CTI metoden, som anvendes i Socialstyrelsens udbreldelse af hjemløsestrategien i 25 kommuner i perioden (for ungeprojektet 2017). Trin for trin manualen er et supplement til den metodemanual om CTI, som SFI har udarbejdet for Socialstyrelsen på hjemløseområdet. Ud over trin for trin manual og metodemanual findes CTI hæftet, fokuspunkter og redskaber.. Alle tre dele ligger som del af den online håndbog, der er lavet i forbindelse med udbredelsen af hjemløsestrategien på Socialstyrelsens hjemmeside. Trin for trin manualen og CTI hæftet fokuspunkter og redskaber henvender sig til professionelle, der skal arbejde med CTI metoden i praksis, og som arbejder med hjemløse, der har brug for en intensiv praktisk og social støtte i forbindelse med overgangen fra institution til egen bolig. Fx ved udskrivning fra herberger, psykiatriske hospitaler og fængsler. Baggrunden er, at denne overgang er en kritisk overgangsfase heraf navnet Critical Time Intervention - CTI. Ud over metodemanualen og Trin for trin manualen er det udarbejdet et hæfte med fokuspunkter Og redskaber, som CTI medarbejderen kan anvende i samarbejdet med borgeren. Trin for trin manualen præsenterer de overordnede elementer i et CTI-forløb med fokus på, hvordan du som CTI-medarbejder kan strukturere og organisere et CTI-forløb i samarbejde med borgeren. Det er dog afgørende, at denne metodebeskrivelse ikke står alene som grundlag for at arbejde med CTI-metoden. Det er en forudsætning for at anvende metoden, at du også har gennemgået et kursusforløb i CTI. TRIN FOR TRIN IGENNEM CTI Manualen indeholder en beskrivelse af CTI-forløbet og de retningslinjer, der er knyttet til både tiden op til CTI-forløbets opstart og igennem de tre faser. Disse retningslinjer er understøttet af fokusområder, primære opgaver, hjælpe- og støttepunkter og tjeklister. Der anvendes i den forbindelse en række symboler, som defineres nedenfor: Tjeklisterne er korte opsummeringer af, hvordan processen skal tilrettelægges. Tjeklisterne udgør en overskuelig form for drejebog for hver fase, som skal anvendes for at give en sikkerhed for, at CTI-metodens hensigt efterleves. CTI-medarbejderens primære opgaver er det primære arbejde, som CTI-medarbejderen skal varetage indenfor hver enkelt fase af CTI-forløbet Hjælpe- og støttepunkter er eksempler på konkrete måder at omsætte beskrivelsen af CTI-forløbets fremgangsmåde til praksis 2
4 F Fokusområder skal forstås som de hensyn i CTI, der er ufravigelige i tilrettelæggelsen af processen, for at man kan tale om, at der praktiseres et CTI-forløb i Information er de forhold, som CTI-medarbejderen er forpligtet på at oplyse borgeren om, inden CTI-forløbet igangsættes. Dokumentation er de dokumentationsredskaber, som CTI-medarbejderen skal udfylde i løbet af CTI-forløbet. 3
5 KONTAKT FØR OPSTART AF CTI-FORLØB Forud for opstarten af et CTI-forløb ligger der en opgave i at skabe kontakt til borgeren og opbygge en tillidsfuld relation til vedkommende. Selve CTI-forløbet starter imidlertid først, når borgeren flytter (tilbage) i egen bolig. I modellen nedenfor er CTI-forløbet illustreret ved en flowmodel. Som det fremgår af modellen, starter CTI-forløbet i det øjeblik, borgeren har fået en bolig. Forud for dette har der været en indlendende udredning og visitation til CTI, og CTI medarbejderen har etableret den den indlendende kontakt og relation til borgeren. Indledende møder Kontakt Opbygning af tillid mellem borger og CTI-medarbejder mellem borger og 1. CTI-fase 2. CTI-fase 3. CTI-fase Orientering om CTI-forløbet Visitation og Udredning Den indledende udredning er et udgangspunkt for, hvilken type bostøtte og øvrige indsatser og aktiviteter, som borgeren har behov for. Behovet for indsatser, og hvordan disse sættes i værk, bør beskrives og forankres i en 141-handleplan for at sikre, at indsatsen forankres på myndighedsniveau i kommunen. Ved visitationstidspunktet skal det vurderes, at borgeren gennem en 9-måneders CTI-indsats: vil blive i stand til at klare sig selv og fastholde boligen med hjælp fra netværk og/eller lokalmiljøet, eller vil få nedbragt sit støttebehov markant og fx med almindelig 85-bostøtte kunne fastholde boligen og få afdækket sit reelle støttebehov i egen bolig Det er samtidigt vigtigt, at udredningen ikke forsinker igangsættelsen af en praktisk k og social støtte i hverdagen. Støtten bør sålees opstartes hurtigst muligt sideløbende med at en udreding foretages. Kontaktfasens tre primære formål Kontaktfasen har tre primære formål, som er beskrevet i F-boksen. De tre fokusområder danner baggrund for CTI-medarbejderens primære arbejdsopgaver i processen forud for opstarten af et CTI-forløb. 4
6 I boksen nedenfor ses de fokusområder i CTI, som er styrende for: kontaktfasen F Fokusområder i kontaktfasen Kontaktskabelse og indledende møder. Opbygning af tillid mellem borger og CTI-medarbejder. Orientering om CTI-forløbet. Fremgangsmåde Kontaktskabelse og indledende møder Når en borger er visiteret til projektet og udvalgt til at få CTI, er det vigtigt, at CTI-medarbejderen hurtigst muligt tager kontakt til borgeren og aftaler et indledende møde. De indledende møder er fysiske møder og afholdes, hvor borgeren ønsker det, som udgangspunkt et neutralt sted eller, hvis der er tale om en borger i risiko for at miste sin bolig, i borgerens hjem. I boksen nedenfor fremgår CTI-medarbejderens primære opgaver i forbindelse med: kontaktskabelse og indledende møder Inden det første møde består CTI-medarbejderens primære opgave i at afklare: hvor borgeren ønsker at afholde mødet. om borgeren har særlige ønsker i forbindelse med mødet, som kan gøre borgeren tryg ved samtalen. om borgeren ønsker, at der skal inddrages en tredjepart til mødet, som deltager i mødet. Opbygning af tillid mellem borger og CTI-medarbejder Formålet med de indledende møder er at skabe et tillidsforhold mellem CTI-medarbejderen og borgeren, så borgerens overgang til egen bolig kan ske under så trygge rammer som muligt. For at skabe grundlag for et tillidsforhold er det vigtigt, at CTI-medarbejderen støtter borgerens beslutning om at flytte i egen bolig. Medarbejderen forholder sig lyttende overfor borgeren og spørger ind til de emner, som borgeren bringer på banen. Det er væsentligt, at kommunikationen har afsæt i borgerens egen oplevelse af sin livssituation, og at CTI-medarbejderen signalerer forståelse for denne. I boksen nedenfor ses en række støttespørgsmål, som CTI-medarbejderen kan gøre brug af til den indledende samtale med borgeren: Støttespørgsmål til indledende samtale med borgeren Hvilken form for støtte har du brug for, når du flytter (tilbage) i din egen bolig? Har du bekymringer i forbindelse med at flytte i egen bolig? Hvordan kan jeg eller andre bedst hjælpe dig? 5
7 Orientering om CTI-forløbet Når der er skabt et tillidsforhold til borgeren, kan CTI-medarbejderen informere borgeren om CTIforløbet. Borgeren skal bl.a. informeres om, hvad et CTI-forløb indeholder, og hvad det vil betyde for borgeren at deltage i projektet. Ved orientering om forløbet er det vigtigt, at CTI-medarbejderen kommunikerer i et sprog, som borgeren forstår. Informationerne skal som udgangspunkt begrænse sig til de forhold, som er oplistet i nedenstående boks. Yderligere information om selve metoden og principperne bag skal ske ud fra en konkret vurdering af borgerens behov og ønsker. Løbende kontakt til borgeren Selvom det/de indledende møde(r) har været positive, kan det i nogle tilfælde være svært at bevare kontakt til borgeren og få sat opfølgende møder i stand. Dette kan delvis imødekommes ved, at CTImedarbejderen er åben og tydelig i sin kommunikation med borgeren i forbindelse med de indledende møder. Eksempelvis kan CTI-medarbejderen aftale med borgeren, hvad der konkret skal ske efter et møde, ligesom CTI-medarbejderen kan være behjælpelig med at følge op på de konkrete aftaler. i Før CTI-indsatsen kan påbegyndes, skal borgeren informeres om følgende aspekter: Deltagelse i et CTI-forløb betyder, at borgeren får en fast bostøtte (CTI-medarbejderen) i en tidsafgrænset periode, som skal hjælpe med at gøre borgeren mere selvhjulpen og opbygge et mere varigt støttenetværk Deltagelse i et CTI-forløb betyder, at borgeren selv er med til at definere, hvilke problemstillinger der skal arbejdes med, og hvilke aktiviteter der skal sættes i gang. CTI-medarbejderen vil i den første tid hjælpe borgerne med at etablere sig i boligen og afdække borgerens behov og støttemuligheder. Det er vigtigt, at der fastholdes en anerkendende tone i al kommunikation med borgeren, både efter et møde og i situationer, hvor borgeren har aflyst/droppet et møde. Som CTI-medarbejder skal der være fokus på at signalere, at man står til rådighed og frem for alt, skal man undgå at give borgeren dårlig samvittighed. I boksen nedenfor ses nogle hjælpe- og støttepunkter til, hvordan CTI-medarbejderen kan fastholde løbende kontakt til borgeren. Hjælpe- og støttepunkter til at fastholde løbende kontakt til borgeren CTI-medarbejderen aftaler fra gang til gang med borgeren, hvad hhv. borgeren og CTImedarbejderen selv skal gøre inden det næste møde. Påmind borgeren om de møder, der er aftalt, fx ved at sende en sms dagen inden et møde. holde borgeren orienteret om CTI-medarbejderens arbejde i forhold til de planer, der er lagt. informere borgeren om hvordan CTI-medarbejderen kan kontaktes af borgeren 6
8 Tjekliste I boksen nedenfor fremgår en tjekliste, der henvender sig til den CTI-medarbejder, som har haft de indledende samtaler med borgeren, og som orienterer borgeren om CTI-forløbet. Tjekliste for de forhold, som skal være opfyldt, inden opstart af CTI-forløb CTI-medarbejderen skal have skabt kontakt til borgeren og afholde et eller flere indledende møder med vedkommende. CTI-medarbejderen skal have orienteret borgeren om CTI-forløbet, herunder informeret borgeren om de forhold, der fremgår i informationsboksen. Borgeren har fået en bolig (eller er flyttet tilbage i sin bolig). Der er indgået en aftale med borgeren, hvordan kontakten skal foregå 1. CTI-FASE CTI-forløbet starter, idet borgeren flytter (tilbage) i egen bolig, og som de øvrige to faser i CTI-forløbet har 1. CTI-fase en varighed på 3 måneder. I den første fase er selve overgangen og indflytningen i egen bolig i fokus, og der arbejdes med at afdække borgerens støttebehov, hjælpe borgeren med at etablere sig i egen bolig og få organiseret hverdagen samt i fællesskab med borgeren at lave en plan for CTI-forløbet. Det er også i fase 1, at CTI-medarbejderen indleder kontakten til relevante støttepersoner/tilbud f.eks. i lokalområdet og igangsætter aktiviteter. CTI-medarbejderen yder den primære sociale og praktiske støtte til borgeren, så kontakten mellem borger og CTI-medarbejder er mest intensiv i denne fase. I boksen nedenfor ses de fokusområder i CTI, som er styrende for 1. CTI-fase: F Fokusområder i 1. CTI-fase: Hjælpe borgeren med at etablere sig i sit hjem og organisere hverdagen Afdækning af borgerens støttebehov og muligheder Udarbejdelse af CTI-plan i samarbejde med borgeren Introduktion til lokale sociale tilbud og foreninger Igangsættelse af aktiviteter og indsatser Foruden de ting, der står fremhævet i boksen, skal CTI medarbejderen fra starten være opmærksom på alle de grundlæggende ting ved CTI metoden, som er sammenfattet i hæfte med fokuspunkter Og redskaber Fremgangsmåde Etablering i borgerens nye hjem og støtte til at organisere hverdagen Centralt i første fase er borgerens overgang til egen bolig. CTI-medarbejderens primære arbejde består i at yde social og praktisk støtte, der kan understøtte borgeren i at etablere sig i sin egen bolig og organisere 7
9 hverdagen herunder skabe et hjem, hvor borgeren føler sig tryg. Praktisk støtte kan være hjælp til at få skaffe møbler, købe ind, vaske tøj mv. Men det er vigtigt, at CTI-medarbejderen hele tiden har fokus på, at borgeren bliver selvhjulpen og understøtter borgeren i at gøre mest muligt selv. CTI-medarbejderen arbejder i borgerens hjem og lokalmiljø med udvikling og styrkelse af borgerens sociale kompetencer og ressourcer. Hvilken hjælp, den enkelte borger har behov for, vil variere. I boksen nedenfor er der oplistet en række hjælpe- og støttepunkter til, hvilken hjælp som kan være væsentlig at yde i forbindelse med, at borgeren skal flytte ind og blive etableret i egen bolig Hjælpe- og støttepunkter til at understøtte borgeren i at flytte i egen bolig I det omfang borgeren har behov for hjælp kan CTI-medarbejderen: Hjælpe til med indflytning, herunder at skaffe mødber/inventar Sikre at borgeren finder løsninger på og/eller selv bliver i stand til at klare praktiske ting i hverdagen som f.eks. at købe ind, lave mad, gøre rent og vaske tøj Hjælp til at oparbejde basale (sociale) kompetencer i forhold til at kunne bo i egen bolig og indgå i den sociale sammenhæng, dette kræver, fx lære at være nabo og dermed bo blandt andre mennesker og tage de hensyn, som det indbefatter. Det indbefatter bl.a. at lære almindelige spilleregler, såsom ikke at larme, at holde orden i og omkring sin bolig mv. og lære at kunne sætte grænser i forhold til at have gæster. Hjælp til sikre de økonomiske administrative forhold omkring boligen er i orden herunder indskud/indskudslån, tilmelding til betalingsservice og evt. administration af borgerens økonomi/huslejebetaling fra kommunen Afdækning af borgerens behov for støtte Efter borgeren er flyttet i egen bolig, indledes CTI-forløbet med en umiddelbar afklaring af, hvilke støttebehov og støttemuligheder borgeren har. Afdækningen af borgerens behov for støtte kan bygge videre på tidligere udredninger. Er der ikke foretaget en udredning af borgeren, gennemføres denne. Det er vigtigt, at afdækningen af borgerens behov for støtte har udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af sin livssituation. Støttespørgsmål til afdækning af borgerens støttebehov Udgangspunktet er, at CTI medarbejderen er der for at støtte borgeren i at fastholde et liv i egen bolig herunder opbygge et mere varigt støttenetværk. I den forbindelse spørges: Kan du fortælle om dine ønsker, behov og udfordringer? Hvad har du behov for støtte til? Er du i en eller anden form for behandling andre steder? Har du en fritidsinteresse? Er der familie eller venner der enten har hjulpet dig løbende, eller som gør det nu? 8
10 Afdækningen inddrager centrale dimensioner i borgerens liv, såsom bolig, psykisk helbred, fysisk helbred, økonomi, sociale netværk, daglige aktiviteter, misbrug og uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer. Det er CTI- medarbejderens opgave at sikre sig, at alle dimensioner bliver belyst. Udarbejdelse af plan for CTI-forløb Efter afdækningen af borgerens behov for støtte og nuværende støttenetværk udarbejder CTI-medarbejderen i fællesskab med borgeren en plan for, hvordan det på sigt sikres, at borgeren fremadrettet får den nødvendige støtte i sin hverdag. Dette kan være gennem allerede etablerede (lokale) tilbud og gennem kommunale indsatser. Udarbejdelsen af CTI-planen sker i praksis ud fra en samtale med borgeren, hvor CTI-medarbejderen spørger ind til de forhold, som borgeren bringer op. Da forløbet er tidsafgrænset, er det vigtigt, at CTI-medarbejderen og borgeren sammen prioriterer, hvilke behov der kræver øjeblikkelig opmærksomhed, og hvilke behov der kan arbejdes med senere i CTI-forløbet. Der kan være tilfælde, hvor CTI-medarbejderen vurderer, at borgeren har et støttebehov, som borgeren ikke selv ser eller ikke ønsker at arbejde med. Her er det vigtigt, at CTImedarbejderen husker sin rolle som sparringspartner og ikke pålægger borgeren særlige tilbud eller indsatser. CTI-medarbejderen kan i stedet stille spørgsmål og evt. udfordre, rådgiveog hjælpe borgeren i processen med at få prioriteret sine behov og fastsat sine mål, så borgeren kan få det bedste ud af forløbet og ikke mindst bevarer motivationen. I boksen nedenfor fremgår CTI-medarbejderens primære opgaver i forbindelse med: Udarbejdelse af plan for CTIforløb Efter CTI-planen er udarbejdet, er det CTI-medarbejderens opgave at: finde de tilbud, som matcher borgerens behov, enten i samarbejde med relevante aktører i kommunalt regi eller ved samarbejde med frivillige eller andre private aktører. hjælpe borgeren med at tage kontakt til støttepersoner/relevante tilbud og arbejde på at få igangsat de forskellige aktiviteter og indsatser ledsage borgeren til møder med støttepersoner/repræsentanter for relevante tilbud og hjælpe borgeren med at gennemføre mødet efter behov koordinere kontakten mellem de forskellige tilbud, som har aktiviteter, som borgeren er interesseret i koordinere kontakten mellem involverede kommunale instanser, så borgeren oplever, at der er én indgang til det kommunale system. forankre borgerens behov i kommunale indsatser på området, så det sikres, at indsatsen bliver forankret på myndighedsniveau i kommunen. Dette er ligeledes for at sikre en samlet plan for borgerens indsatser, og for hvordan disse indsatser iværksættes Introduktion til lokale sociale tilbud og foreninger En vigtig del af arbejdet handler om at integrere borgeren i lokalmiljøet og introducere vedkommende til de allerede eksisterende tilbud, så borgeren på sigt kan gøre brug af disse som støtte i sin hverdag. CTImedarbejderen kan fx introducere borgeren til det lokale fritidsliv/foreninger, til lokale væresteder og 9
11 grupper for ligesindede (peer-support), dels for at borgeren kan få etableret en relation til medarbejdere på stedet, og dels for at være med til at etablere et socialt netværk, så ensomhed forebygges. For at hjælpe borgeren med at blive integreret i lokalmiljøet og skabe et socialt netværk, er det af afgørende betydning, at CTI-medarbejderen har et indgående kendskab til lokalmiljøet og til de eksisterende tilbud både i det kommunale system og fra andre aktører. I boksen nedenfor fremgår CTI-medarbejderens primære opgaver i forbindelse med: introduktion til lokale sociale tilbud og foreninger For at integrere borgeren i lokalmiljøet og skabe sociale relationer, skal CTImedarbejderen: Hjælpe borgeren med at tage kontakt og arrangere møder med relevante støtte- og ressourcepersoner i lokalområdet. understøtte etableringen af støttenetværket omkring borgeren, som gradvist kan overtage CTImedarbejderens støttefunktion. Igangsættelse af aktiviteter og indsatser Det er CTI-medarbejderens opgave at facilitere og understøtte dette gennem tæt kontakt med borgeren og med de aktiviteter, tilbud og indsatser, som borgeren tilknyttes. CTImedarbejderen skal hele tiden have fokus på borgerens behov og sikre, at de igangsatte aktiviteter og indsatser imødekommer disse efterhånden som forløbet skrider frem. I praksis betyder det, at CTImedarbejderen efter behov følger med borgeren og måske de første gange deltager i møder med de igangsatte tilbud og indsatser, så borgeren bliver tryg ved at deltage. Dokumentation i 1. CTI-fase Der udfyldes dokumentation ved forløbets opstart og ved faseovergangen mellem første og anden fase (efter 3 måneder). Det varierer lidt fra implementerings- og forankringsprojektet til ungeprojektet, hvem og hvad der dokumenteres. I boksen nedenfor er en liste over de skemaer, der skal udfyldes ved opstart af hvert CTI-forløb af CTI medarbejderen. Ved opstart af CTI-forløbet udfyldes følgende dokumentation: I implementerings og forankringsprojektet: CTI-bostøtte udfylder individindberetning CTI-bostøtte og borger udfylder i fællesskab spørgeskema om borgerens livssituation og psykiske helbred I ungeprojektet: CTI- bostøtte udfylder individindberetning. 10
12 Ved faseovergangen mellem første og anden fase udfyldes de skemaer, der er vist i nedenstående boks: Ved faseovergangen mellem 1. og 2. CTI-fase (efter3 måneder) udfyldes følgende dokumentation: I implementerings og forankringsprojektet: CTI-bostøtte udfylder individindberetning CTI-bostøtte og borger udfylder i fællesskab spørgeskema om borgerens livssituation og psykiske helbred Ungeprojektet: CTI- bostøtte udfylder individindberetning på CTI metoden Begge projekter CTI-bostøtte og projektleder udfylder i fællesskab fidelitetsmåling Overgang til 2. CTI-fase Overgangen til 2. CTI-fase sker efter 3 måneder Der er en række ligheder mellem 1. og 2. fase, såsom at der i begge faser er fokus på at sætte aktiviteter i gang og herigennem på at få opbygget et støttenetværk omkring borgeren. Det er afgørende, at borger og CTI-medarbejder i anden fase kan afprøve, evaluere og tilrette aktivitetsplanen i praksis, hvilket kræver, at borgeren er i gang med de aktiviteter, som er defineret i aktivitetsplanen. Tjekliste I boksen nedenfor fremgår en tjekliste for de forhold, som skal være opfyldt ved overgangen til en 2. CTI-fase: Tjekliste: Inden overgangen til 2. CTI-fase skal følgende forhold være opfyldt Borgeren er kommet i egen bolig Økonomi omkring bolig og leveomkostninger er på plads CTI-medarbejderen har foretaget en afdækning af borgerens støttebehov og støttemuligheder og der er lavet en prioriteret aktivitetsplan Der er påbegyndt et arbejde med styrke borgeren støttenetværk CTI-medarbejderen har sikret koordination til relevante tilbud og kommunale indsatser CTI-medarbejderen har så vidt muligt sammen med borgeren afholdt møder med relevante tilbud og kommunale indsatser, og de nødvendige aftaler er på plads. CTI-medarbejderen har introduceret borgeren til de lokale sociale tilbud og foreninger og igangsat de planlagte aktiviteter og/eller indsatser Såfremt borgeren ikke er pensionist, har CTI-medarbejderen i samarbejde med borgeren, etableret kontakt til jobcenteret for at udarbejde en koordineret plan. Borgeren er i gang med nogle af de planlagte aktiviteter 11
13 2. CTI-FASE Anden fase løber fra 4. måned til og med 6. måned. Formålet med 2. CTI-fase er at styrke og afprøve borgerens støttenetværk og borgerens kompetencer til selv at løse problemer, så borgeren bliver mere selvhjulpen. Det primære fokus er at afprøve, evaluere og tilpasse CTI-planen, så den er fleksibel i forhold til borgerens støttebehov. De støttepersoner og støtteordninger, som der blev etableret kontakt til i 1. fase, overtager gradvist ansvaret for at støtte borgeren i hverdagen. Som udgangspunkt er det hensigten, at CTI-medarbejderen træder et skridt tilbage. Kontakten mellem CTI-medarbejderen og borgeren er mindre intensiv, men er dog stadig regelmæssig, så medarbejderen stadig er klar til at rådgive og støtte borgeren, hvis der opstår problemer. Da kontakten mellem borgeren og det nye støttenetværk stadig er relativ ny, kan der være behov for, at CTI-medarbejderen støtter op om relationen. Det kan eksempelvis være ved at deltage i enkelte møder, mægle i forbindelse med eventuelle konflikter etc. Fokus er på, hvorvidt støttenetværket fra 1. CTI-fase er tilstrækkeligt, samtidig med at der løbende bliver lavet aftaler og planer med eventuelle nye tilbud til borgeren. I boksen nedenfor ses de fokusområder I CTI, som er styrende for: 2. CTI-fase F Fokusområder i 2. CTI-fase: Støtte borger i at få hverdagen til at fungere. Støtte borger i at få forhold til naboer, familie og andre netværkspersoner til at fungere. Støtte borger i at leve op til sine forpligtelser forbundet med at blive i boligen. Afprøvning og opfølgning på om de aktiviteter og indsatser, der er sat i gang, opfylder borgerens behov for støtte, eller om der er behov for tilpasning. Tilpasning aktiviteter og indsatser i samarbejde med borgeren. Fremgangsmåde Afprøvning og evaluering af aktiviteter og indsatser CTI-medarbejderen skal sammen med borgeren evaluere de aktiviteter og indsatser, der er sat i gang. Dette sker ud fra en konkret vurdering af borgerens oplevelse af om de igangsatte tilbud fungerer efter hensigten. CTI-medarbejderen arbejder med at fastholde borgerens motivation for at deltage i de forskellige aktiviteter. Nogle borgere vil miste motivationen til at forsætte.det er vigtigt, at CTI-medarbejderen kan vurdere, hvad der ligger bag og drøfte dette med borgeren. Der kan være behov for at skabe tryghed for borgeren fx gennem flere møder og øget kontakt til CTI-medarbejderen. Hvis borgeren er utilfreds med et tilbud eller CTI-forløbet som helhed, kan CTI-medarbejderen og borgeren i fællesskab tilrette aktivitetsplanen. 12
14 Tilpasning aktiviteter og indsatser Det er også i 2. CTI-fase, at CTI-medarbejderen sammen med borgeren vurderer, om der skal sættes nye aktiviteter og indsatser i gang på andre områder. Omdrejningspunktet for denne vurdering er, om det støttenetværk, som blev etableret i 1. CTI-fase, er tilstrækkeligt for borgeren, eller om der er behov for, at borgeren tilknyttes andre tilbud og indsatser. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at CTImedarbejderen forstætter og måske intensiverer sin støtte i 2. fase. Hvilken støtte borgeren skal have, og hvor intensiv støtten skal være, er en konkret og individuel vurdering. Det er væsentligt, at CTImedarbejderen er opmærksom på balancen mellem på den ene side at holde sig i baggrunden og lade borgeren forsøge at klare tingene selv og på den anden side stå til rådighed og træde til efter behov, så borgeren stadig føler sig tryg ved forløbet og kan komme til CTI- medarbejderen for hjælp og støtte. I boksen nedenfor fremgår de primære opgaver, som CTI-medarbejderen skal varetage i forbindelse med: tilpasning af aktiviteter Med henblik på at tilpasse aktiviteter og indsatser, er det CTI-medarbejderens opgave, at: observere, hvordan støttenetværket fungerer. hjælpe, om nødvendigt med at tilpasse og styrke støttenetværket. observere, om støttenetværket fungerer efter hensigten og evaluerer indsatsen sammen med borgeren, så CTI-medarbejderen kan hjælpe med at tilpasse indsatsen, hvis det er nødvendigt. støtte borgeren med det forsatte arbejde med borgerens mål og evt. med at justere disse efter behov. Dokumentation i 2. CTI-fase Der udfyldes dokumentation ved faseovergangen mellem 2. og 3. fase (efter 6 måneders forløb). I boksen nedenfor er en liste over de skemaer, der skal udfyldes i forbindelse med faseovergangen til 3. CTI-fase. Ved faseovergangen mellem 2. og 3. CTI-fase (efter 6 måneder) udfyldes følgende dokumentation: I implementerings og forankringsprojektet: CTI-bostøtte udfylder individindberetning CTI-bostøtte og borger udfylder i fællesskab spørgeskema om borgerens livssituation og psykiske helbred Ungeprojektet: CTI-bostøtten udfylder individindberetning på CTI metoden Begge projekter CTI-bostøtte og projektleder udfylder i fællesskab fidelitetsmåling Overgang til 3. CTI-fase Overgangen til 3. CTI-fase sker 6 måneder efter opstart. Ved overgangen til 3. CTI-fase er der foretaget justeringer i CTI-planen, hvis afprøvningen af aktiviteterne og indsatsen i praksis har givet anledning til 13
15 det. Ansvaret overdrages nu til borgeren og dennes netværk herunder de tilbud og støttepersoner som borgeren er tilknyttet, og hvor indsatsen nu skal forankres. Tjekliste I boksen nedenfor fremgår de forhold, som skal være opfyldt ved overgangen til 3. CTI-fase: Tjekliste: Ved overgangen til 3. CTI-fase skal følgende forhold være opfyldt CTI-medarbejderen foretager evalueringer af aktiviteter og indsatser i samarbejde med borgeren. Der skal være foretaget tilretninger af CTI-planen i samarbejde med borgeren. 3. CTI-FASE Tredje fase løber fra starten af 7. måned til udgangen af 9. måned. Formålet med 3 CTI-fase er at afslutte forløbet med et stabilt støttenetværk til at tage over. Det er i denne fase, at der sker den endelige overdragelse af ansvaret for borgerens fremtidige støtte til borgeren selv og til det støttenetværk, som er blevet etableret undervejs i CTI-forløbet. Da flere borgere vil have behov for fortsat støtte efter CTIforløbet, laves der en plan for borgerens langsigtede mål og støttebehov samt en plan for en videre indsats, hvis det er nødvendigt. I boksen nedenfor ses de fokusområderi CTI, som er styrende for: 3. CTI-fase F Fokusområder i 3. CTI-fase: Sikre at borgeren føler sig tryg i boligen og i lokalområdet Sikre at borgeren får den nødvendige hjælp til at klare hverdagen Sikre at borgeren overholder sine forpligtelser i forhold til at blive i boligen Plan for langsigtede behov, herunder overdragelse af støtte Fremgangsmåde Udarbejdelse af langsigtet plan samt overdragelse af støtte Eftersom CTI-forløbet afsluttes i denne fase er det afgørende at få støttenetværket omkring borgeren endeligt på plads. CTI-medarbejderens primære opgave i 3 fase er at sikre, at netværket har den nødvendige stabilitet til at hjælpe borgeren fremadrettet i det omfang, som er nødvendigt, og at borgeren er tryg ved, at forløbet afsluttes. Inden forløbet afsluttes, aftaler CTI-medarbejderen, borgeren og de vigtigste personer i dennes støttenetværk (fx familiemedlemmer, en kommunal sagsbehandler, en kontaktperson i forhold til borgerens behandling, en medarbejder hos en NGO fx på et værested) elementerne i den fortsatte indsats og støtte. Aftalen skal ske senest 1 måned før CTI-forløbets afslutning. 14
16 CTI-medarbejderen og støttenetværket udarbejder sammen med borgeren en langsigtet plan med borgerens fortsatte mål og støttebehov, fx i forbindelse med uddannelse, afklaring af arbejdsmarkedsparathed og beskæftigelse, genforening med familie el.lign. og en plan for, hvordan en eventuelt fortsat støtte skal varetages. Ansvaret for en fortsat støtte overgår ved afslutningen af CTI-forløbet til støttenetværket. Det bør afklares, om borgeren har brug for en fortsat individuel social og praktisk støtte efter CTI-forløbets ophør, fx støtte efter Servicelovens 85, dvs. en hjemmevejleder e.l. En sådan indsats bør igangsættes inden CTIforløbets afslutning for at sikre kontinuitet i støtten, og det er vigtigt, at der tages hensyn til ventetid på 85 støtte. Hvilke tilbud, borgeren er tilknyttet efter CTI-forløbet, afhænger af borgerens behov og kan både være i kommunalt regi, hvor borgeren skal visiteres videre til øvrige indsatser, eller i form af indsatser hos NGO er og private tilbud. I boksen nedenfor fremgår de primære opgaver, som CTI-medarbejderen skal varetage i forbindelse med: overdragelse af støtte I forbindelse med overdragelsen af støtte er det CTI-medarbejderens opgave, at: afklare, om borgeren har fortsat behov for individuel støtte efter CTI-forløbets afslutning, fx støtte efter servicelovens 85, dvs. en bostøtte eller lignende. koordinere, at en sådan indsats igangsættes, inden forløbets afslutning. aktiviteter, der kan konstituere overdragelsen fx møder med personer, som skal overtage den sociale støtte. slå støttepersonernes rolle fast, herunder forankre ansvaret for den langsigtede støtte hos én aktør i støttenetværket, fx en kommunal sagsbehandler. Sikre, at støttenetværket er på plads og klar til at varetage støtten omkring borgeren. udvikle en langsigtet plan for, at den fortsatte støtte fra det opbyggede støttenetværk skal varetages efter CTI- forløbets ophør. Afslutning af CTI-forløb Efter 9 måneder afsluttes CTI-forløbet. CTI-medarbejderen og borgeren bruger den tredje fase til at gennemgå og reflektere over deres fælles arbejde, og hvilke ønsker borgeren har for fremtiden. Det er vigtigt, at CTI-medarbejderen signalerer tillid til, at borgeren, med støtte fra det etablerede støttenetværk, kan fastholde boligen, og ligeledes fastholde andre forbedringer, som borgeren har opnået i sit liv. Erfaringer fra hjemløsestrategien viser, at der er gode erfaringer med, at afslutningen af CTI forløbet markeres, måske med kaffe og kage eller på anden vis, for at tydeligegøre CTI medarbejderen exit og borgerens fremskridt i forløbet for borgeren selv. 15
17 Dokumentation ved forløbets afslutning Når CTI-forløbet afsluttes, udfyldes følgende dokumentation. Dette gælder, både hvis forløbet afsluttes efter 9 måneder som planlagt og i tilfælde, hvor et forløb afbrydes før tid. Ved afslutning af CTI-forløbet udfyldes følgende dokumentation: I implementerings og forankringsprojektet: CTI-bostøtte udfylder individindberetning CTI-bostøtte og borger udfylder i fællesskab spørgeskema om borgerens livssituation og psykiske helbred Ungeprojektet: I udgangspunkt myndighedssagsbehandler der laver dokumentationen Begge projekter CTI-bostøtte og projektleder udfylder i fællesskab fidelitetsmåling Tjekliste I boksen nedenfor fremgår en tjekliste for de forhold, som skal være opfyldt ved afslutningen af CTI-forløbet: Tjekliste: Ved afslutningen af 3. CTI-fase skal følgende forhold være opfyldt CTI-medarbejderen har sikret, at der er etableret et støttenetværk omkring borgeren, som kan tage over efter afslutningen af forløbet. CTI-medarbejderen har afholdt overdragelsessamtaler med borgeren og dennes støttenetværk CTI-medarbejderen har sammen med borgeren og støttenetværket udarbejdet en langsigtet plan i samarbejde med borgeren. CTI-medarbejdet har forankret ansvaret for den langsigtede støtte efter forløbets ophør hos én person fra støttenetværket, fx en kommunal sagsbehandler. 16
CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver
Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt
Læs mereCTI for kvinder på krisecenter. Metodemanual Version 1 Januar 2016
CTI for kvinder på krisecenter Metodemanual Version 1 Januar 2016 Manualen er udarbejdet til projektet CTI for kvinder på krisecenter af Deloitte for Socialstyrelsen. Januar 2016 Tryk: Deloitte 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereCTI metodemanual september 2018
CTI metodemanual september 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Udgivet September 2018 Download
Læs mereCTI metodemanual September 2017
CTI metodemanual September 2017 Manualen er udarbejdet til CTI-projekter i Socialstyrelsen. September 2017 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 1. Om CTI-metoden... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. CTI
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereCritical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn
Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling
Læs mereCTI metodemanual. Social støtte i overgang til og fastholdelse af job. 1. udkast
CTI metodemanual Social støtte i overgang til og fastholdelse af job 1. udkast Opdatering: marts 2018 Manualen er udarbejdet til projektet Social støtte i overgang til og fastholdelse af job af Trancit
Læs mereCTI for kvinder på krisecenter. Metodemanual Version 2 Januar 2018
CTI for kvinder på krisecenter Metodemanual Version 2 Januar 2018 Manualen er udarbejdet til projektet CTI for kvinder på krisecenter af Deloitte for Socialstyrelsen. Januar 2018 Tryk: Deloitte 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereIntroduktion til kurset CTI på hjemløseområdet
Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april
Læs mereMetodemanual for CTI for kvinder på krisecenter
CTI for kvinder på krisecenter Metodemanual Juni 2019 1 Indhold 1 Om CTI-metoden 4 1.1 Introduktion til CTI-metoden 4 1.2 Formål med CTI for kvinder på krisecenter 6 1.2.1 Målgruppen for CTI til kvinder
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereCritical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013
Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang
Læs mereMetodebeskrivelse: Critical Time Intervention (CTI)
Metodebeskrivelse: Critical Time Intervention (CTI) Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og CTI metoden CTI metoden afprøves i en række kommuner, som en del af Hjemløsestrategien.
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato
Vejledning til ansøgning om støtte fra Socialstyrelsen til implementering af metoderne Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning (SFT) og Åben Dialog (ÅD) Enhed CDAM Indholdsfortegnelse
Læs mereCTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber
CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-hæfte. Fokuspunkter og redskaber EN HELHEDSORIENTERET INDSATS 2 BOLIG 3 PSYKISK HELBRED 4 FYSISK HELBRED 5 ØKONOMI 6 DAGLIGE AKTIVITETER 7 NETVÆRK OG SOCIALE RELATIONER
Læs mereModul 3 Strategier og praksis i CTI
Dan Hermann Helle Thorning Modul 3 Strategier og praksis i CTI Udredning og visitering Dimensioner i borgerens liv CTI- faser og arbejdsopgaver 141 handleplan Afslutning af CTI forløb 1 Udredning En af
Læs mereCritical Time Intervention (CTI)
Critical Time Intervention (CTI) VISO-konferencen 2016 Mogens Holm Sørensen og Gráinne Stevenson, Socialstyrelsen Hvorfor bruge CTI? Critical Time Intervention Fokus på borgerens behov for støtte i en
Læs mereCritical Time Intervention (CTI) Manual
Critical Time Intervention (CTI) Manual Indhold 1. Indledning... 4 2. Housing First en helhedsorienteret tilgang... 4 2.1 Housing First-tilgangens værdigrundlag... 5 2.2 Mindshift fra boligparathed til
Læs mereProjektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien
Dato Februar 2014 Dok.nr. 19086-14 Sagsnr. 14-1823 Ref. Anja Riis Kristiansen (Sandra Brockhoff) Projektbeskrivelse: Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Med udgangspunkt i Housing First princippet,
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereCritical Time Intervention (CTI) Manual
Critical Time Intervention (CTI) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI). Notatet er en del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereCritical Time Intervention (CTI) Manual
Critical Time Intervention (CTI) Manual Marts 2015 1 Denne manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereHousing First og bostøttemetoderne
Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereCritical Time Intervention
Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereOmlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng. Status til Social- og Sundhedsudvalgsmøde 24. april 2019.
Omlægning af ydelser ud fra selvværd og sammenhæng Status til Social- og Sundhedsudvalgsmøde 24. april 2019. Omlægning af ydelser og reducering af budgetter på socialområdet Område/tiltag Økonomisk potentiale
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereMetodebeskrivelse: Individuel case management (ICM)
Metodebeskrivelse: Individuel case management (ICM) Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og ICM metoden ICM metoden afprøves i en række kommuner, som en del af Hjemløsestrategien.
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereEvaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget
Læs mereSundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet
Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereStøtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson
Støtte- og kontaktpersonordningen Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson INTRODUKTION Kommunalbestyrelsen har valgt at udarbejde kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordnin- gen. Kvalitetsstandarden
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereOPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Læs mereAfklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet
BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov
Læs merePræsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud
Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud NOTAT 17. november 2018 Journal nr. 27.03.00-A00-1-18 Sagsbehandler SKRAS Navn på tilbud Formål Rådgivningshuset Formålet med Rådgivningshuset er
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereSpilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereBilag 2. Indsatsmodel Social støtte i overgang til og fastholdelse af job
Enhed CHPS Sagsnr. 2017-5631 Dato 06-06-2017 Bilag 2. Indsatsmodel Social støtte i overgang til og fastholdelse af job I det følgende beskrives den indsats, som skal afprøves til målgruppen af aktivitetsparate
Læs mereUdgangspunktet for en forandring 2016
Udgangspunktet for en forandring 2016 Baggrund & formål Horsens Kommune har siden afslutningen af projekt Housing First i 2013 arbejdet med, at nedbringe opholdstiderne for hjemløse på forsorgshjem jf.
Læs mereImplementeringsvejledning. Signs of Safety
Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereBilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov Bevillingsudløb uden genfinansieringsbehov 2018 behov 2019 behov CTI-projektet
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereKvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver
Læs mereHjemløsekoordinationsskemaet
Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereN O V E M B E R
A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. - en introduktion
Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereAntimobbestrategi for Thyregod Skole
Antimobbestrategi for Thyregod Skole Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereHJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT INTERVIEW MED EN TIDLIGERE HJEMLØS.Han blev bare sendt ud i en lejlighed uden at have noget. Han havde kun det tøj han havde
Læs mereDagsorden: Critical Time Intervention (CTI)
Dagsorden: Critical Time Intervention (CTI) 1. Intro til CTI-metoden v. Pernille Stausholm Hou, Socialstyrelsen 2. Projektet CTI for kvinder på krisecenter v. Claudia Strasser, Socialstyrelsen 3. CTI-metoden
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereAnsøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien
Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Forankring og udvikling af bostøtteindsatsen på Lærkehøj og Lindevangen i Frederiksberg
Læs mereFrist for indsendelse af ansøgning: 7. august kl Se desuden vejledning til ansøgningsskemaet på Socialstyrelsens hjemmeside 1.
Enhed Center for Data, Analyse og Metode Sagsnr. 2018-1700 Skema til ansøgning om processtøtte og uddannelse fra Socialstyrelsen til metoderne Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning
Læs mereOrientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014
Punkt 3. Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014 2012-29258 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, nedenstående status vedr.
Læs mereYdelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G
Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk
Læs mereSamarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015
Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)
Læs mereHJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE 7. DECEMBER 2009 METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE Program - formiddag 10.00 10.30 10.30 10.45 Velkomst og introduktion til
Læs mereKvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet
Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på
Læs mereAntimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:
Antimobbestrategi Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Skibet
Læs mereSpilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle
Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver
Læs mereOPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereTEMAMØDE FSU d. 12.06.2015
TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen
Læs mereSocial støtte i overgang til og fastholdelse i job
Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen
Læs mereKvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for
Læs mereInfomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet
Infomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet Velkommen 09.30-10.00 Morgenbrød 10.00 11:00 Velkomst, vision og forenklingen af ICS 11.00-11.10 Kaffepause 11.10-12.00 Præsentation af udredningsværktøjet
Læs mereDF3 s ydelser dækker blandt andre over følgende paragraffer og områder: Kontaktpersonsordninger efter SEL / 76
YDELSESKATALOG. December 2018. DF3 s ydelser dækker blandt andre over følgende paragraffer og områder: Lov om Social Service 52.3.6/ 76 Kontaktpersonsordning Lov om Social Service 85 Bostøtte Lov om Social
Læs mereHandleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten
Handleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten Baggrunden for handleplanen Hjørring Kommune oplevede i årene 2014 og 2015 en markant stigning i antallet af borgere, der modtager bostøtte efter Servicelovens
Læs mereKvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.
Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard
Læs mereImplementeringsvejledning. Familierådslagning
Implementeringsvejledning Familierådslagning Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens formål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereBruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereMetodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken
Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle
Læs mereKvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85
Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereSpilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle
Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition
Læs mereVejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan
Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereBilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse
Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb
Læs mereX Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges
Læs mere