Palettens. 3. Mærkebog KFUM SPEJDERNE I DANMARK

Transkript

1 Palettens 3. Mærkebog KFUM SPEJDERNE I DANMARK

2 KFUM-Spejderne i Danmark Palettens mærkebog Version 03 / Udgivet 2016 Tekst: Arbejdsgruppen for Nyt Arbejdsprogram AD og Grafisk design: KFUM- Spejderne Kommunikation, Juliane Holmstrøm & Anne-Marie Krogh Foto: Lisbeth Simonsen, Emil Munthe, Johny Kristensen, Mathias Vestergaard KFUM-SPEJDERNE

3 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Forord Paletten er en del af KFUM-Spejdernes nye arbejdsprogram. Arbejdet med Paletten understøtter udviklingen af spejderne i forhold til verdensspejderbevægelsens grundidé. Paletten un derstøtter altså den udvikling, som man gennemgår fra bæver til seniorspejder. I Paletten blander vi udviklingsområder og skaber dermed grundlag for udvikling af kompetencer. Kompetencer er noget, man kan bruge i flere situationer, eksem pelvis i skolen og til spejder. Kompetencer er også noget, man kan videreudvikle, og dette understøtter derfor det fremadskridende program, som er kendt fra spejder metoden. Denne del af arbejdsprogrammet hedder Paletten, fordi vi blander farverne og udvikler nye farver og sider af os selv. Denne bog indeholder de næste 10 af de 44 mærker i Paletten. God fornøjelse med det fremadskridende program Paletten. 03

4 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE PALETTEN SPECIAL MÆRKER DE ANDRE MÆRKER KFUM-Spejdernes arbejdsprogram Alle mærkerne i arbejdsprogrammet er sekskantede KFUM-Spejdernes arbejdsprogram består af 3 dele: Paletten, Færdighedsmærkerne og de andre mærker. Alle mærkerne i arbejdsprogrammet er sekskantede og sidder på højre ærme på uniformen. Mærkerne kan sættes sammen til alle mulige mønstre her er det kun fantasien, der sætter grænser. Indholdsmæssigt supplerer de tre typer af mærker hinanden, fordi Palettens mærker styrker spejdernes kompetencer, Færdighedsmærkerne udvikler klassiske spejderfærdigheder, og andre mærker giver mulighed for at have fokus på andre emner. 04

5 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Indholdsmæssigt supplerer de tre typer af mærker hinanden Kendetegn læringszoner Paletten - Kompetencemærker, som kombinerer to læringszoner fra hver sit udviklingsområde. - Mærkerne kan sættes på uniformen, når spejderne har udviklet sig indenfor læringszonerne, og de har tilegnet sig kompetencer indenfor områderne. - Mærkernes baggrundsfarve og kant viser hvilke to læringszoner, der er tale om. læringsmål Færdighedsmærker - Færdighedsmærkerne udvikler færdigheder; typisk indenfor klassiske spejderdiscipliner som pionering, båltænding og knivbevis. - Mærkerne har naturfarver som baggrundsfarve og kant. mærker spejdermetoden aktiviteter De andre mærker - Mærker, som vi udvikler for eksempel i forbindelse med samarbejdsprojekter, distriktsturneringer eller lignende. - Mærkerne kan trække på det teoretiske grundlag fra Paletten eller Færdighedsmærkerne, eller de kan kombi nere begge grundlag på en måde, som passer til formålet. - Mærkerne har naturfarver og grønlige kanter. 05

6 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE fællesskab samfundsengagement Respekt Kultur Samfundsstruktur Demokrati Min mening Gruppedynamik vær god ved din krop Sundhed Motion Kropsideal brug din krop kommunikation Vidensdeling Situationer Målgrupper SOCIALT FYSISK Sanser Styrke Handicap INTELLEKTUELT tag ansvar løs problemet SELVSTÆNDIGT Plan B Ledelse Viljestyrke Innovation Kreativitet Problemknuser ÅNDELIGT FØLELSESMÆSSIGT kend dig selv moral og etik Selvværd Styrker og svagheder Konstruktiv kritik Dilemma Holdninger Undre sig hvad tror vi på vores følelser slip følelserne fri Kristendom Tro & tvivl Traditioner Lytte Forskellighed Konfliktløsning Frygt & glæde Hvorfor følelser? Humør 06

7 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 læringszoner Palettens metode læringsmål Ideen bag Palettens mærker er først at tænke læring og dernæst aktiviteter i forhold til spejdermetoden. Attraktivt spejderarbejde er både vedkommende, udviklende og sjovt. mærker aktiviteter I Paletten tages udgangspunkt i udviklingsområderne, hvilket understøtter et sammenhængende og udvik lende program for spejderne. spejdermetoden 07

8 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE Spejdermetoden Spejdermetoden består af otte pædagogiske principper, som sammen skaber en pædagogisk ramme for, hvordan man laver spejderarbejde. Noget af det der adskiller spejderarbejdet fra andre fritidsaktiviteter er, at vi benytter Spejdermetoden. 8

9 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Det fremadskridende program Learning by doing Spejderlov og -løfte De 8 principper i spejdermetoden Leg for livet Fantasirammer Livet i naturen Patruljesystemet Mødet mellem børn og voksne 9

10 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE Mærkerne Helligsansen, Bæver Kend din krop og hvad tror vi på Igen og igen, Bæver Samfundsengagement og kommunikation Flokken, Ulv Samfundsengagement og kend dig selv På junglestien, Ulv Kend dig selv og brug din krop Styrk patruljen, Junior Kend dig selv og kommunikation Kaoskontrol, Junior Vær god ved din krop og fælleskab Trop op, Trop Kommunikation og samfundsengagement Spejder i verden, Trop Samfundsengagement og kend dig selv Spis smart, Senior Vær god ved din krop, moral og etik Idemaskinen, Senior Løs problemer og kend dig selv 10

11 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Læsevejledning Enhed Enhedsnavn Læringsmål Her kan du læse, hvilke læringsmål dette mærke kombinerer. Det er kombinationen af læringsmål, som er det centrale i arbejdet med mærket. PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Titel Mærkets titel 16 samfundsengagement SOCIALT SELVSTÆNDIGT kend dig selv Ulve Flokken Formål Ulvene oplever glæden ved fællesskabet i en bande, og at det er en fordel at løse opgaver sammen, når man kan noget forskelligt. De ser hinandens styrker og finder frem til værdien i samarbejdet, hvor hver enkelt er en vigtig del og hvor alles mening vægter lige højt Gennem arbejdet med mærket lærer ulvene i banden hinanden at kende og bliver trygge ved hinanden, så de tør stå ved egne styrker og svagheder Aktivitetsforslag - Gennemfør en aktivitet, der kræver alles aktive medvirken, og diskuter bagefter, hvad der gjorde den enkelte glad og hvad samarbejdet betød. - Lav bandens fælles leveregler. - Lav bandesærpræg - fx stander, særligt mærke, bande-t-shirt, bandebamser, udsmykke bandevæg/banderum, tørklæder, navn eller råb. Læringsmål - Handicap - prøv aktiviteter, hvor man - Finde frem til, hvad en af ens nærmeste vil blive glad ikke kan se, ikke kan høre, kun kan for og være i stand til at gøre det. bruge én arm osv. Kan ulvene udføre - Kunne identificere de områder, hvor egne evner er opgaverne alene, og hvilke opgaver begrænsede og hvordan de kan udvikles. kræver, at flere arbejder sammen? - Hvad er et handicap og hvad betyder Derfor gør vi det det i hverdagen? Gennem arbejdet med mærket lærer ulvene i banden - Find på jeres egen leg, hvor der både er hinanden at kende og bliver trygge ved hinanden, så samarbejde og konkurrence. de tør stå ved egne styrker og svagheder. - Gør noget for familien, den gamle nabo eller dem, der bor ved siden af spejderhuset - fx pudse vinduer, slå græs, købe Mærket kan tages af en ny bande, der skal etableres og lære at arbejde sammen, men det kan også bruges ind, lufte hund. til at styrke sammenholdet i en bande, der har været - Lad en ulv forklare resten af banden, sammensat i længere tid. hvordan en legofigur er opbygget. Kun den ene ulv kan se figuren, og resten af Ulvene udvikler sig enkeltvis, men også som et hold, banden skal bygge den. gennem arbejdet med mærket. 17 Aktivitetsforslag Aktiviteterne er forslag til, hvordan I kan arbejde med mærket. Det er meningen, at man som leder selv udvikler aktiviteterne, og derfor er aktivitetsforslagene ment som inspiration og ikke beskrevet uddybende. I er nemlig som ledere de bedst egnede til at skabe aktiviteter, der passer til lige netop jeres spejdere, jeres interesser og jeres lokalområde. Paletten Paletten viser, hvilke læringszoner mærket beskæftiger sig med. Formål Formålet udfolder titlen og forklarer, hvad der ligger bag. Derfor gør vi det Her beskrives sammenhæng mellem mærkets formål og læring, og hvordan dette spiller sammen. 11

12 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE FYSISK brug din krop Bæver Helligsansen Formål Gennem arbejdet med mærket oplever bæverne kirkeårets højtider med alle sanser - ved at høre, se, lugte, smage og føle. ÅNDELIGT hvad tror vi på 12

13 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Når jul, fastelavn, store bededag eller påske markeres med traditionsrig mad, pynt eller sang og musik, aktiveres sanserne Læringsmål - Kende til de forskellige sanser, og kunne beskrive sanseindtryk. - Kende forskel på de forskellige højtider og vide, hvad der adskiller dem. Derfor gør vi det Når jul, fastelavn, store bededag eller påske markeres med traditionsrig mad, pynt eller sang og musik, aktiveres sanserne. Højtiderne er ikke nødvendigvis kun noget, man hører om gennem bibelhistorier i kirken. Højtiderne opleves også på andre måder, og de har praktisk betydning hjemme i familien. Det er det, bæverne skal undersøge igennem dette mærke. Aktivitetsforslag - Hvordan dufter julen? Kimsleg med juledufte. - Hvorfor spiser vi fastelavnsboller? Lave fastelavnsboller og hør historien om fasten, i mens I spiser dem. - Lav chokolade-påskeæg med smeltet chokolade, der hældes i skaller fra udpustede æg. - Lav pop-op-valentinskort med duft. - Æggeræs - med æg på ske, kaste æg, trille æg, ægge-petanque, æggebowling. - Prøv at lave mad med lammekød og hør om påskelam. - Bag hvedeknopper til store bededag. - Numsekims - gå krabbegang og mærk på juleting, der ligger under en presenning, ved at sætte sig på tingene. - Kirkeåret rundt - prøv aktiviteter med tilknytning til alle årets højtider på et møde eller en tur. - Lyt med høretelefoner til salmer og sange, der knytter sig til højtiderne og syng derefter sangen for de andre. Hvornår bruger man sangen? - Prøv at skrive jeres egen sang til en højtid. - Hvilke højtider fejrer børnene i bæverflokken? Hvad gør man ved højtiderne i andre religioner? 13

14 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE samfundsengagement kommunikation INTELLEKTUELT SOCIALT Bæver Igen og igen Formål Bæverne bliver gennem mærket bevidste om, at alting har en cyklus fra det opstår og bruges, til det er overflødigt og ender som affald eller eventuelt genbruges. 14

15 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 I bæveralderen er man nysgerrig efter at vide, hvor ting kommer fra Læringsmål - Lære, hvem der gør hvad i samfundet og forstå, hvorfor alle funktioner er vigtige. - Være opmærksomme på, at der er meget implicit information i en historie. Derfor gør vi det I bæveralderen er man nysgerrig efter at vide, hvor ting kommer fra. Gennem mærket skal bæverne opleve, hvordan et produkt bliver til, og hvad der kræves for at skabe produkterne. Derefter skal bæverne finde ud af, hvad produktet bruges til, og hvad der skal til for at skaffe produktet af vejen igen. Det kan være på en måde, der er forsvarlig, eller måske kan produktet genbruges til et andet formål. Aktivitetsforslag - Tegn, fotografer eller lav en film af, hvordan et produkt bliver til, bruges og ender sit liv med et nyt formål eller som affald. - Historien om en liter mælk - hvor kommer mælken og mælkekartonen fra? - Skær en græstørv fri og læg fx en bananskræl, et æbleskrog, en appelsinskal og et stykke tyggegummi nedenunder. Følg uge for uge, hvad der sker med det - hvad forsvinder først? - Plant dele af grøntsager, som man ellers ville smide ud, fx gulerodstop, toppen af en ananas eller bunden af et forårsløg og se det gro. - Lav en legetøjsbyttedag i bæverflokken med aflagt legetøj. - Besøg en genbrugsstation og hør om, hvor affaldet bliver af. - Tag på loppemarked og find ting, I kan bruge. - Besøg et affaldsforbrændingsanlæg. 15

16 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE samfundsengagement SOCIALT Ulve Flokken SELVSTÆNDIGT kend dig selv Formål Ulvene oplever glæden ved fællesskabet i en bande, og at det er en fordel at løse opgaver sammen, når man kan noget forskelligt. De ser hinandens styrker og finder frem til værdien i samarbejdet, hvor hver enkelt er en vigtig del og hvor alles mening vægter lige højt 16

17 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Gennem arbejdet med mærket lærer ulvene i banden hinanden at kende og bliver trygge ved hinanden, så de tør stå ved egne styrker og svagheder Læringsmål - Finde frem til, hvad en af ens nærmeste vil blive glad for og være i stand til at gøre det. - Kunne identificere de områder, hvor egne evner er begrænsede og hvordan de kan udvikles. Derfor gør vi det Gennem arbejdet med mærket lærer ulvene i banden hinanden at kende og bliver trygge ved hinanden, så de tør stå ved egne styrker og svagheder. Mærket kan tages af en ny bande, der skal etableres og lære at arbejde sammen, men det kan også bruges til at styrke sammenholdet i en bande, der har været sammensat i længere tid. Ulvene udvikler sig enkeltvis, men også som et hold, gennem arbejdet med mærket. Aktivitetsforslag - Gennemfør en aktivitet, der kræver alles aktive medvirken, og diskuter bagefter, hvad der gjorde den enkelte glad og hvad samarbejdet betød. - Lav bandens fælles leveregler. - Lav bandesærpræg - fx stander, særligt mærke, bande-t-shirt, bandebamser, udsmykke bandevæg/banderum, tørklæder, navn eller råb. - Handicap - prøv aktiviteter, hvor man ikke kan se, ikke kan høre, kun kan bruge én arm osv. Kan ulvene udføre opgaverne alene, og hvilke opgaver kræver, at flere arbejder sammen? - Hvad er et handicap og hvad betyder det i hverdagen? - Find på jeres egen leg, hvor der både er samarbejde og konkurrence. - Gør noget for familien, den gamle nabo eller dem, der bor ved siden af spejderhuset - fx pudse vinduer, slå græs, købe ind, lufte hund. - Lad en ulv forklare resten af banden, hvordan en legofigur er opbygget. Kun den ene ulv kan se figuren, og resten af banden skal bygge den. 17

18 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE FYSISK brug din krop Ulve På junglestien SELVSTÆNDIGT kend dig selv Formål Ulvene i en flok arbejder hele tiden på at blive stærkere og blive i stand til at møde nye udfordringer. Gennem mærket udvikler den enkelte ulv sine færdigheder, men bliver også i stand til at hjælpe andre med at udvikle sig. 18

19 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 I junglen skal ulvene gennem vanskeligt terræn, og det kræver træning Læringsmål - Kunne identificere de områder, hvor egne evner er begrænsede og hvordan de kan udvikles. - Acceptere og respektere andres fysiske begrænsninger. Derfor gør vi det Ulve er forskellige, og ikke alle er lige hurtige eller stærke. Derfor er det vigtigt, at de er i stand til at udnytte egne og andres styrker, når en opgave skal løses. I junglen skal ulvene gennem vanskeligt terræn, og det kræver træning. Gennem mærket udvikler hver enkelt sig fysisk, og ulvene identificerer deres egne og kammeraternes stærke og svage sider, ligesom dyrene i Junglebogen har forskellige egenskaber. De lærer at samarbejde om de fysiske udfordringer, som er vanskelige at løse enkeltvist. Aktivitetsforslag - Prøv en udfordrende forhindringsbane. Gennemfør banen enkeltvis. Prøv derefter at hjælpe hinanden gennem de vanskeligste forhindringer og tag tid på, hvor meget hurtigere I kan gennemføre som et hold. - Få en instruktør til at hjælpe flokken med væg- eller træklatring eller rappelling. Find ud af, hvad der skal til, for at alle tør gennemføre aktiviteten. - Gå i små hold gennem et mørkt rum eller en aftenmørk skov ved at følge en snor. Aftal derefter, om I vil prøve det enkeltvis eller to og to. Hvorfor er det sværere, når man er alene eller kun to sammen? - Find ud af, hvordan junglens dyr bevæger sig. Hvorfor er det en fordel, at man kan bevæge sig som slangen, aberne, elefanten, ulven eller tigeren? Prøv selv at bevæge jer på samme måde. Hvis I vil bevæge jer som aber, kan det være nødvendigt at binde snore eller rafter op mellem nogle træer. - Spil jungle-stratego i et skovområde. - Spil mikado med store rafter, hvor der skal to eller flere personer til at løfte rafterne i spillet. - Ulvene skal hente en 30 liters dunk, der er fyldt med vand. Lav en konstruktion af træ eller andre materialer, så flere kan hjælpes ad med at bære dunken. 19

20 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE kommunikation INTELLEKTUELT Junior Styrk patruljen SELVSTÆNDIGT kend dig selv Formål Gennem arbejdet med mærket bliver juniorspejderne en sammentømret enhed, som arbejder godt sammen, men også er i stand til at arbejde selvstændigt på grund af kendskabet til hinanden. 20

21 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Patruljen bliver skabt gennem et tæt samarbejde, også om vanskelige opgaver Læringsmål - Kan hvile i sig selv på trods af kendskabet til begrænsninger og vide, at begrænsninger er et grundvilkår. - Lære at udtrykke værdien ved spejderarbejdet. Derfor gør vi det Man bliver ikke en patrulje, blot fordi man bliver placeret i en gruppe. Patruljen bliver skabt gennem et tæt samarbejde, også om vanskelige opgaver, og medlemmerne skal være i stand til at løse udfordringer og problemer selv. Patruljemedlemmerne skal være i stand til at tage beslutninger i fællesskab, og de skal kunne tage konsekvenserne af både gode og dårlige beslutninger. Gennem patruljearbejdet lærer juniorspejderne at udvikle sig selv og hinanden, fx gennem små instruktioner. Aktivitetsforslag - Stressløb - patruljen udsættes for et stort antal opgaver og skal gennemføre flest mulige. - Udfordringsløb - en person udvælges på en post, og bagefter tildeles opgaven. - Patruljemedlemmerne udfordrer fysisk hinanden med aktiviteter, som de har svært ved, eller to patruljer udfordrer hinanden. Ved at hjælpes ad er målet, at alle gennemfører aktiviteterne. - Et døgn uden leder - patruljen planlægger og gennemfører en tur med overnatning. - Patruljeprojekt - planlæg og gennemfør fx en vandretur, et bygningsværk eller renovering af patruljelokalet. - Patruljeråd - planlæg, gennemfør og evaluer møder og ture i fællesskab. - Patruljedyst - flere patruljer konkurrerer i nogle på forhånd definerede opgaver. Det giver mulighed for at træne områderne patruljevis inden konkurrencen og lære hinandens styrker godt at kende. - Fortæl i to minutter om spejderaktiviteter uden at sige øh. Hvem klarer sig med færrest gange øh? 21

22 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE fællesskab SOCIALT FYSISK vær god ved din krop Junior Kaoskontrol Formål Spejderne skal lære at tage ansvar og turde handle som en gruppe i uventede situationer. De skal blive i stand til at skabe overblik, vælge mellem flere muligheder og træffe et valg, selvom det måske ikke kan være det perfekte valg. 22

23 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Patruljen bliver skabt gennem et tæt samarbejde, også om vanskelige opgaver Læringsmål - Kunne yde basal førstehjælp. - Lære om, hvad et kompromis er, og hvad det betyder for den enkelte og fællesskabet. Derfor gør vi det Det værste, du kan gøre, er ikke at gøre noget! Det er vigtigt at være i stand til at handle ud fra situationen, selv om man ikke har kunnet forberede sig på den. Det kan være ved ulykker, hvor man skal være i stand til at yde førstehjælp, men det kan også være i mange andre situationer. Når børn udfordres i trygge rammer og oplever, at de finder en løsning, selv om de begår fejl undervejs, bliver de klar til også at handle i uventede situationer. Aktivitetsforslag - Weekendtur eller sommerlejr, hvor spejderne udsættes for uventede situationer, som de skal håndtere. - Stressløb - der skal prioriteres både tid og mandskab, når et stort antal opgaver skal løses. - Førstehjælpsøvelse med sminkning mv., hvor situationen skal overskues og hvor det skal prioriteres, hvad der skal gøres først, hvilken hjælp der skal tilkaldes osv. - Evakuering af spejderhuset i tilfælde af brand - hvordan kommer alle med ud, hvilken vej ud og hvor skal man mødes. - Uvejret rammer lejren - hvad gør man på lejren for at sikre telte, spisebord osv. Om natten vækkes spejderne af lederen, fordi der er varslet skybrud. Skal teltene flyttes eller skal man grave render? - Find hjem - patruljen skal finde vej hjem eller finde frem til en rute med poster, efter at de er blevet sat af et ukendt sted. - Patruljen skal planlægge mad, så de kan klare sig en hel dag ud fra et begrænset budget. - Lege, hvor man skal overskue situationen og gå på kompromis, og hvor ens handlinger har konsekvenser for hele holdet fx rundbold, høvdingebold. 23

24 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE samfundsengagement kommunikation INTELLEKTUELT SOCIALT Trop Trop op Formål Spejdere hjælper og glæder andre - som enkeltpersoner eller når patruljen gennemfører et projekt i lokalområdet. Det er i tråd med KFUM-Spejdernes vision om, at sammen rykker vi verden - med vilje ikke kun hvad angår globale problemer, men også i de nære omgivelser. 24

25 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Patruljen oplever fællesskabet ved at gøre noget for andre Læringsmål - Lære at tilrettelægge et kommunikationsforløb, f.eks. hvornår tilmeldingen til en weekend skal ud. - Deltage i aktiviteter, som giver en følelse af fællesskab uden for patruljen og troppen. Derfor gør vi det Patruljen oplever fællesskabet ved at gøre noget for andre. Patruljen skal planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter for børn, unge, voksne eller ældre uden for spejdergruppen. Patruljen har desuden ansvar for kommunikation omkring projektet, både til og fra projektdeltagere og eksempelvis for at gøre lokalsamfundet opmærksom på projektet, der er i gang og eventuelt involvere andre. Aktivitetsforslag - Planlæg, kommuniker, gennemfør og evaluer. - Besøg et ældrecenter og lav aktiviteter sammen med eller for beboerne - fx synge, bage, læse højt, undervise i brug af computer eller mobiltelefon - Deltag i lokal markedsdag og lav aktiviteter for børn, mens forældrene har travlt som kræmmere eller handlende. - Inviter til åbent hus i spejderhuset med fællesspisning (evt. kan folk tage madkurve med). - Tilbyd børnepasning i spejderhuset på tidspunkter, hvor forældrene har ekstra travlt, fx lige inden jul. - Tilbyd patruljens hjælp en bestemt dag til praktiske opgaver for fx pensionister. Det kan være at lufte hunde, slå græs, købe ind - Organiser affaldssortering i kvarteret omkring spejderhuset, hvis der ikke allerede er sortering af affald i jeres kommune. Find først ud af, hvilke typer affald I kan komme af med. - Find metoder til at undgå madspild. Det kan fx være en bytteordning på bestemte tidspunkter, måske mens I har spejdermøde. - Organiser en byttedag for legetøj, børnetøj og børneudstyr. - Lav legedage for kvarterets børn. 25

26 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE samfundsengagement SOCIALT Trop Spejder i verden SELVSTÆNDIGT kend dig selv Formål Spejdere i Danmark er vant til, at vi har gode spejderlokaler med varme og el, og vi har råd til de materialer, vi skal bruge. Gennem mærket skal troppen opleve, at spejderarbejde også kan fungere under andre vilkår. 26

27 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Rammerne ikke er afgørende for kvaliteten af spejderarbejde Læringsmål - Opleve hvordan grundvilkår for spejderarbejde er anderledes i et andet land, og forstå, hvad det betyder for spejderaktiviteterne. - Være i stand til at modtage konstruktiv kritik og vise sig villig til at ændre sin egen adfærd. Derfor gør vi det Mærket sætter fokus på, at rammerne ikke er afgørende for kvaliteten af spejderarbejde. Godt spejderarbejde kræver ikke bestemte økonomiske eller praktiske forudsætninger, men kun at der er nogen, der vil engagere sig og har ideerne. Gennem arbejdet med mærket udvikler spejderne evnen til at improvisere og omstille sig, så de bliver inspirerede af omstillingen og får større fokus på målet end midlerne. Aktivitetsforslag - Undersøge, hvordan spejderarbejde foregår i et andet land (fx opbygning af lejrplads, madlavning, telte) og på en lejrtur prøve at leve på samme måde. - Lav madplan til en lejr med et meget lille budget - og prøv den af på en lejrtur. - Hvad ville der ske, hvis I ikke havde spejderlokaler? Planlæg et spejdermøde med begrænsede materialer og hjælpemidler. - Hvad gør I, hvis I ikke har præcis de materialer, der skal til en bestemt aktivitet, eller hvis en aktivitet skal tilpasses en anden aldersgruppe end jer selv? - Tag på lejr i et andet land og oplev, hvad der er anderledes ved spejderarbejdet dér. - Inviter udenlandske spejdere på lejr i Danmark. Forbered dem på, hvad dansk lejrliv er og hvad der kan være anderledes end i deres hjemland. - Hvad vil I gøre, hvis strømmen eller vandet forsvinder i jeres spejderhus? Prøv det på et møde eller en weekend. 27

28 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE FYSISK vær god ved din krop Senior Spis smart ÅNDELIGT Formål Gennem arbejdet med mærket påvirkes seniorspejderne til at forholde sig til, hvad de spiser, samt hvordan råvarerne er produceret, og hvordan disse ting er med til at påvirke bl.a. miljøet. moral og etik 28

29 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Seniorspejderne bliver bevidste om, at der ligger en lang produktionsproces og ofte også transportproces bag de fleste råvarer Læringsmål - Opleve hvordan grundvilkår for spejderarbejde er anderledes i et andet land, og forstå, hvad det betyder for spejderaktiviteterne. - Være i stand til at modtage konstruktiv kritik og vise sig villig til at ændre sin egen adfærd. Derfor gør vi det Der er mange vaner forbundet med, hvad vi spiser. Gennem mærket bliver seniorspejderne bevidste om, at der ligger en lang produktionsproces og ofte også transportproces bag de fleste råvarer, og at den proces kan være forskellig for umiddelbart lignende produkter. Der sættes desuden fokus på, at selvom der i dag kan skaffes de fleste frugter og grøntsager næsten hele året, er der stadig sæsoner for frugt og grønt. Ligeledes skærpes opmærksomheden på at mindske madspild, eksempelvis ved at en råvare kan bruges til flere forskellige madretter. Aktivitetsforslag - Spis efter årstiden. Find ud af, hvilke frugter og grøntsager der er sæson for eller hvilke der dyrkes lokalt, og lav madretter med dem. - Ud fra en kasse med sæsonens råvarer, også nogle som ikke umiddelbart passer sammen, skal der laves en velsmagende menu. - Hvad er dyrevelfærd? Besøg en landmand og hør om produktionsmetoder mm. - Spis sundt på lejr. Lav en madplan efter kostpyramiden og afprøv den på en lejrtur. - I nogle trosretninger er der regler for, hvad man må spise, og hvad der ikke er tilladt. Undersøg dette og find ud af, hvad det ville betyde for jeres daglige kost. - De fleste danskere spiser meget kød. Prøv at være vegetarer eller veganere for en uge, hvor I stadig skal dække jeres kroppes behov. Kan I forstå, at nogle vælger at blive vegetarer eller veganere? - Sammenlign varers CO2-aftryk - hvor meget betyder CO2-aftrykket for jer? Er der andre steder, hvor I hellere vil spare på jeres CO2-forbrug? - Find ud af, hvordan I kan bruge de dele af grøntsager, som I normalt smider ud fx til suppe, plantning eller kompost. 29

30 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE Senior Idémaskinen løs problemet INTELLEKTUELT SELVSTÆNDIGT kend dig selv Formål Spejderne skal lære om processer, der kan anvendes til at skabe og udvikle ideer, og de skal afprøve processerne og se, hvilke der virker for dem. Spejderne skal også træne deres evne til at tænke ud af boksen. 30

31 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Som spejder er det vigtigt at kunne få ideer og vælge dem, der virker bedst Læringsmål - Kan idegenerere, udvælge og udvikle ideerne for indhold på møder eller ture. - Kunne betragte sig selv kritisk og sætte sig realistiske mål, så egne evner kan udvikles. Derfor gør vi det Som spejder er det vigtigt at kunne få ideer og vælge dem, der virker bedst. Der er ingen facitliste på spejderarbejde. Det handler om learning by doing, men det bliver nemmere at udvikle ideer ved at bruge nogle afprøvede metoder til idegenereringen. Lær af egne og andres fejl - det er i orden at lave fejl under ideudviklingen, fx ved en leg, for det giver endnu flere ideer. Når en ide skal videreudvikles til aktiviteter, skal man udfordre sig selv, og det er i orden at stræbe højt. Men samtidig skal man kende sine egne og patruljens styrker og svagheder, så man får et resultat, man er tilfreds med. Aktivitetsforslag - Få gang i hjernecellerne og prøv, hvor langt I kan komme ved at bruge fantasien: To patruljemedlemmer har hver et kort med fem nøgleord. Nr. 1 ser ord nummer ét og starter en historie med ordet. Nr. 2 skal fortsætte historien med sit ord nummer ét osv. - Patruljemedlemmerne hører et ord og skal hver finde på en aktivitet ud fra ordet. Efter et minut kommer næste ord. Til sidst læses alle aktiviteterne op. - Sorter ideerne: Skriv ideer til aktiviteter på post-its og sorter ideerne ud fra en diskussion af udbytte (lille/ stort) og hvad der er let/svært at gennemføre for patruljen (fx placeret i et koordinatsystem, hvor udbytte markeres opad og gennemførlighed henad). Dette giver overblik over patruljens muligheder for at realisere ideerne, dvs. hvor realistiske ideerne er. - Afprøv forskellige metoder til idegenerering, når I skal planlægge en patruljetur eller et program for en anden enhed i gruppen. Metoderne kan fx være mindmap på papir, walk-and-talk, billed-associationer eller ideudvikling ud fra tilfældigt valgte ord eller genstande. - Lad patruljen formulere fælles mål for en god sommerlejr. Kortlæg derefter patruljemedlemmernes styrker og svagheder og brug ideudviklingsværktøjerne til at finde frem til, hvordan det enkelte patruljemedlem skal udvikle sig for at nå det fælles mål. - Der findes ingen dårlige ideer. Træn i at bygge videre på hinandens ideer og videreudvikle dem ved fx at fortælle historier, hvor alle sætninger skal starte med ja, og så spejderne bygger oven på hinandens ideer. - Lav et patruljedøgn, hvor I finder på aktiviteter, fx ud fra et eventyr. 31

32 PALETTENS MÆRKEBOG 3 KFUM-SPEJDERNE samfundsengagement fællesskab vær god ved din krop brug din krop kommunikation SOCIALT FYSISK løs problemet INTELLEKTUELT SELVSTÆNDIGT ÅNDELIGT FØLELSESMÆSSIGT tag ansvar kend dig selv moral og etik vores følelser hvad tror vi på slip følelserne fri 32

33 I DANMARK PALETTENS MÆRKEBOG 3 Guide sådan gør du I Paletten er der sammenhæng mellem udviklingsområder og aktiviteter. Udviklingen eller det fremadskridende program understøttes bedst ved at: 1. Finde de udviklingsområder der understøtter den ønskede udvikling. 2. Vælge en læringszone fra hver udviklingsområde for at fokusere udviklingen. 3. Tilknytte læringsmål der passer til aldersgruppen (se hæftet Koncept for Paletten). 4. Udvælge mærker og aktiviteter som passer til. læringszoner læringsmål Nogle gange giver det også mening at tænke nedefra og op, så man starter med aktiviteten og bagefter tilknytter udviklingsområder, læringszoner og læringsmål. Specielt når du skal bruge Paletten de første gange, giver det mening at starte med en aktivitet og gå bagud i modellen. Men når du har gjort det et par gange, bør du prøve at starte oppefra. mærker spejdermetoden aktiviteter Find flere aktiviteter til mærkerne på spejdernet.dk/aktiviteter og bidrag med dine egne aktiviteter til mærkerne. 33

34

35

36 SPEJDERNET.DK