Lokalplan nr. 262 Facader og skilte i City

Transkript

1 Facader og skilte i City HOLSTEBRO KOMMUNE

2 Forord til lokalplanen Bebyggelsen i det historiske byområde er op igennem årene omdannet og fornyet i takt med skiftende tiders behov og muligheder - samt opfattelser af, hvordan disse rammer for livet i en by bør fremstå. Forandringerne fi k sidst i 1900-tallet et omfang og en karakter, der truede med at fratage området sin identitet. For at medvirke til at bevare - og genskabe - nogle at de kendte og attraktive elementer i området udsendte Byrådet i 1991 det lille hæfte Facader og skilte i Holstebro - Vejledning og råd. Facadevejledningen, som hæftet siden hen er blevet kaldt, blev ved udgivelsen tilsendt alle, der jævnligt er involveret i bymidtens fremtoning, men den blev ikke tinglyst på ejendommene. I forlængelse af den gågaderenovering, som Byrådet igangsatte i 2001, stiger ønsket om også at se nærmere på de synlige elementer, der ligger over gadeplan. Byrådet føler sig med nærværende lokalplan rustet til at imødekomme det stigende antal forespørgsler og sagsafgørelser, som facaderegulering kan give anledning til. Lokalplanen består af: En redegørelse, der beskriver planforslagets baggrund, forholdet til omgivelserne mm. Her fi ndes også en oversigt over tilladelser fra andre myndigheder end Byrådet, der kan være nødvendige for gennemførelsen af det byggeri, den anvendelse osv., som lokalplanen regulerer. Bindende lokalplanbestemmelser med tilhørende kortbilag, der - sammen med blandt andet byggelovens bestemmelser - regulerer områdets udformning og anvendelse mm. 2

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse Forhold til anden planlægning Lokalplanens indhold 1. Formål 2. Område 3. Anvendelse 4. Bevaringsværdige bygninger 5. Størrelsesforhold 6. Tage 7. Facader 8. Vinduer 9. Altaner og karnapper 10. Indgange, døre og porte 11. Skilte 12. Belysning 13. Markiser og baldarkiner 14. Tekniske installationer 15. Ophævelse af bestemmelser 16. Retsvirkninger 17. Vedtagelsespåtegning A. Martrikelfortegnelse B. Områdegrænse s. 4 s. 5 s. 6 s. 7 s. 8 s. 9 s. 10 s. 12 s. 14 s. 16 s. 18 s. 19 s. 20 s. 24 s. 25 s.26 s. 27 s. 30 s. 31 s. 32 s. 33 3

4 Redegørelse Redegørelse Forhold til anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanen omfatter en del af det område, der i Kommuneplanen er afgrænset som område 1, City. Område 1 er opdelt i mindre delområder, der hver især typisk omfatter en eller et par karréer. For hvert delområde er fastsat mere præcise intentioner, som blandt andet fastlægger, at der i området ikke må foretages facadeændringer uden Kommunens tilladelse. Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004, omfatter en ændring af bestemmelserne for område 1, så grænserne for hvor der kan placeres liberalt erhverv i stueetagen ændres. Lokalplanens endelige vedtagelse betinges af, at ovennævnte ændring af kommuneplanens rammer (tillæg nr. 4) vedtages. Det gamle Posthus, Nyboes Gård - forhuset, Østergade 35-37, er fredede bygninger (fra 1793) Det Gamle Rådhus med arresthus, Nørregade 25, er fredet (fra 1846) Eksisterende lokalplaner Dele af lokalplanens område er omfattet af tidligere tilvejebragte byplanvedtægter og lokalplaner, der typisk fastlægger det pågældende områdes anvendelse og bebyggelsesomfang. Hovedparten af de nyere lokalplaner fastlægger endvidere bestemmelser omhandlende facader og skiltning. De bestemmelser i lokalplanerne, der omfatter regulering af facade og skiltning, samt anvendelse af stueetagen, erstattes af bestemmelserne i nærværende lokalplan nr Det sker dels for at stille grundejere og lejere i bymidten mere lige og dels for at stille konkrete krav til bebyggelsens udseende (i stedet for alene et krav om Byrådets godkendelse). Det øvrige indhold i de tidligere tilvejebragte lokalplaner og byplanvedtægter forbliver uændret, indtil det evt. ændres i en senere lokalplan. Tilladelser fra andre myndigheder Ændringer på bygninger, der er fredede i henhold til Bygningsfrednings- og bevaringsloven, må ikke foretages uden godkendelse af Kulturarvstyrelsen. Bomhuset, Sønderlandsgade 46, er fredet (fra 1794) 4 Ved lokalplanens udarbejdelse fi ndes i området følgende fredede bygninger: Nyboes Gård, Østergade 35-37, forhuset (1793), matr. nr. 49a, 50a. Rådhuset med arresthus, Nørregade 25 (1846), matr. nr. 87. Bomhuset, Sønderlandsgade 46 (1794), matr. nr Facadeændringer mv. på Sognekirken og tilknyttet bebyggelse

5 må ikke foretages uden godkendelse af Kirkeministeriet (ved Stiftøvrigheden i Viborg). Redegørelse Findes der under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang det berører fortidsmindet, jf. museumslovens 27 stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til rigsantikvaren (ved Holstebro Museum). Lokalplanens indhold Lokalplanens bestemmelser Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden og skiltning og har dermed betydning for såvel ejere som lejere og brugere, som foretager ændringer af bebyggelsens facader mv., samt skiltning. Tilvejebringelse af en lokalplan betyder ikke forbud mod fortsættelse af en eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom, og en lokalplan medfører heller ikke pligt for grundejere til at realisere de anlæg, der er indeholdt i planen. Derimod skal ændringer af eksisterende forhold være i overensstemmelse med lokalplanen. Der er ifølge planlovens 19 mulighed for at dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Lokalplanen består af et antal kapitler, der hvert behandler et emne. Til hvert emne er der en beskrivelse af problemstillinger med tilhørende billeder af eksempler. Lokalplanens bindende bestemmelser er under hvert kapitel markeret af en grå boks. Bestemmelserne er i nogle af kapitlerne opdelt i fl ere afsnit: Generelt: De generelle bestemmelser fastsætter generelle retningslinier for emnet, dvs. det kan både være bestemmelser for bevaringsværdige bygninger og for øvrigt byggeri. Bevaringsværdige bygninger: Bevaringsværdige bygninger er både omfattet af dette afsnit og af afsnittet Generelt. Øvrige bygninger: For øvrigt byggeri gælder bestemmelserne under dette afsnit sammen med bestemmelserne i afsnittet Generelt. Bestemmelserne indebærer, at påtænkte ændringer på bygninger i området skal forelægges i Kommunens Teknik og Miljøforvaltning til godkendelse. Undtaget herfra er opsætning af facadeskilte, som kan ske, såfremt bestemmelserne i lokalplanen overholdes. 5

6 Bestemmelser 1. Formål Det er Byrådets overordnede mål at sikre Holstebros position som midt- og vestjyllands førende handels- og kulturby med et bymiljø, der understeger kommunens kultur- og kvalitetsniveau. Byrådet vil derfor arbejde for at sikre borgernes, handelens og det øvrige erhvervslivs interesser ved at lave planer der forhindrer, at bevaringsværdige dele af bymiljøet ødelægges. Dette opnås ved at stille krav til ombygninger af eksisterende bygninger og til nybyggeri, om at følge lokalplanens retningslinier vedrørende bygningernes ydre fremtræden. Lokalplanen skal sikre at bygningerne i City kan moderniseres og ombygges med respekt for helheden og uden at de gode byggetraditioner forsvinder. Bebyggelsen omkring den nordlige del af Nørregade Samtidig skal lokalplanen sikre at nye bygninger i City indpasses i den ældre bystruktur på en måde så der bliver en god virkning mellem de eksisterende ældre bygninger og nye bygninger - både i helheden og detaljen. 6 1 Formål Med hjemmel i Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er beskrevet i 2: Stk 1 Lokalplanens formål er: at sikre en bevaring af byens attraktive bygninger, der tilfører bybilledet arkitektonisk kvalitet, at sikre at nybyggeri får en udformning der, i forbindelse med dets omgivelser, opnår en god helhedsvirkning, at facadeændringer på de ældre smukke bygninger sker med respekt for bygningens oprindelige arkitektur, og at sikre en facadeskiltning der tilpasses bygningens proportioner og ikke virker skæmmende i forhold til omgivelserne

7 2. Område Bestemmelser Lokalplanen omfatter hovedparten af City, byens historiske købstadsområde, og har en udstrækning nord-syd på omkring 1000 meter og øst-vest på omkring 500 meter - i alt ca. 40 ha. Lokalplanens område, City, er i store træk formet over de gadeforløb, der blev etableret ved byens opståen. Bebyggelsen langs gaderne er dog præget af den foryngelse, der har fulgt tidernes brande og nedslidning, så byen i dag fremstår som en forholdsvis ny by, hvor den langt overvejende del af bygningerne er mindre end 100 år gamle. Bebyggelsen langs de historiske gader afspejler imidlertid på en fi n måde de byggetraditioner, der har været op igennem 1900-tallet. Det samme gør fl ere af de nyere bygninger langs regulerede og nye gadeforløb, så bykernen generelt fremstår smukt varieret. Nogle bygninger med tilfældige facadeændringer, utilpasset farvesætning, overdimensionerede skilte mm. fremtræder trods ændringerne velproportionerede og derfor værdige til at forblive med beskedne ændringer. For at kunne bibeholde City som en fi n og bevaringsværdig bymidte samt udvikle de steder i byen, der trænger til et større løft, omfatter denne lokalplan alle bygningers facader. Det gælder både de facader som vender ud mod de historiske gader samt facaderne mod gårdrummene både de offentlige og de private. Loikalplanen afgrænses af cityringen, Kielgasten og Vigen. Lokalplanen vil være et redskab til at regulere bygningernes udseende overalt i bymidten, så bygningernes facader også er med til at løfte de byrum, der evt. senere kan være genstand for en renovering og forbedring til glæde for byens borgere, de handlende, turisterne m.fl. 2 Område Stk 1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag B og omfatter matrikelnumrene, nævnt i bilag A. Lokalplanen omfatter desuden alle parceller, der efter den 27. juni 2005 udstykkes fra de nævnte ejendomme 7

8 Bestemmelser 3. Anvendelse Byrådet har gennem de seneste år opretholdt et forbud mod at etablere pengeinstitutter, kontorer, klinikker, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og lignende i stueetagerne langs gågaderne. Forbudet er udmøntet i kommuneplanen med angivelse af de nøjagtige adresser, hvor det er gældende. Disse adresser er revideret i tillæg nr. 4 til kommuneplanen og følges hermed op med bindende bestemmelser i denne lokalplan. Formålet med disse bestemmelser er at tage hensyn til det livlige handelsliv, der er i de centrale dele af gågaderne i forbindelse med de butikker, der ligger i bygningernes stueetager. Byrådet ønsker derfor at begrænse etableringen af de ovennævnte liberale erhverv til de mere stille ender af gågaderne. 8 3 Anvendelse Stk 1 Der må ikke etableres pengeinstitutter, kontorer, klinikker, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og lignende erhverv i facadebebyggelsens stueetage på følgende adresser: Bisgårdgade 4 Brostræde 2 Brotorvet 1-3 og 2A - 2D Danmarksgade 1A - 1B og 2 Enghaven 3-11 og 2-6 Grønsgade 2-12 og 7-9 Lille Østergade 3 Nørregade 1-55 og 2-56, undtaget 18C, 26A og 26B Store Torv 2-8 Vestergade 1-7 og 4 Østergade 1-15 og 2-12

9 4. Bevaringsværdige bygninger Bestemmelser Der er udpeget 93 bevaringsværdige bygninger i City, som i følge kommuneplanen ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, med mindre Byrådet giver tilladelse til det. Med denne lokalplan fastlægges retningslinier for hvordan man må ombygge eller ændre på de bevaringsværdige bygninger. Nygade 12 4 Bevaringsværdige bygninger Udover de øvrige bestemmelser i denne lokalplan gælder følgende for de bevaringsværdige bygninger: Sct. Jørgens Gade 4 og Brogårdsvej 4 Stk 1 Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives eller forandres uden Byrådets tilladelse Stk 2 Følgende bygninger er udpeget som bevaringsværdige: Ahlgade 3 Bisgårdgade 5 Brogårdsvej 2 og 4 Nørregade 26 Brotorvet 1 Danmarksgade 3, 4, 5, 6, 13, 14, 16, 18, 19 og 20 Grønsgade 2, 6 og 8 Kirkestræde 7, 11 og 12 Lille Østergade 8, 8A og 10 Nygade 1, 2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 16, 18 og 20 Nørregade 2, 3, 5, 6, 8, 9, 10, 12, 13, 16, 17, 18, 19, 21, 23, 26, 27, 27B, 28, 31, 32, 33, 35, 36, 37, 39, 44, 47 og 52 Østergade 38 Rådhusstræde 1, 3 og 4 Sct. Jørgens Gade 2 og 4 Store Torv 2 og 6 Sønderlandsgade 7A, 7B, 9, 11 og 21 Toftegade 1 Vestergade 4 Østergade 1, 2, 3, 4, 27, 29, 29A, 31, 32, 33A, 33C og 38 Rådhusstræde 4 og Østergade 27 Eksempler på bevaringsværdige bygninger 9

10 Bestemmelser 5. Størrelsesforhold Proportioner Bygningernes proportioner er af stor betydning for helhedsindtrykket af gaderne i City. En bygnings proportioner er her bygningens forhold mellem højde, længde og dybde. Husene i Ahlgade er velproportionerede i forhold til hinanden og gaderummet Bygningens facadelængde Husenes facadelængder er med til at danne rytmen i gaden. I City har mange huse en forholdsvis kort facadelængde på meter. Ved opførelse af en enkelt ejendom vil længden ofte være givet på forhånd, hvis huset bygges mellem to eksisterende huse. Der er eksempler på, at der opføres en større bygning på fl ere grunde. Sådanne bygninger kan virke voldsomme i bybilledet, hvis der ikke arkitektonisk er arbejdet med en lodret opdeling af facaden (behandles nærmere i kapitel 7). Denne opdeling kan f.eks. opnås ved brug af forskellige elementer som mindre højdeforskelle, variation i farve og materialebrug, varierende detaljering eller forskellige lodrette markeringer. Bygningens højde Facadeopdelingerne på husene her i Danmarksgade harmonerer indbyrdes Bygningernes højder i en gade eller et byrum skal afstemmes efter rummets bredde. En stor åben plads kan f.eks. bære en højere bebyggelse end en smal gade. Det er vigtigt, at bygningshøjderne tager udgangspunkt i gadens dimensioner og de omkringliggende huse, for at opnå en god helhedsvirkning. Bykernen er i dag hovedsageligt præget af bygninger med en højde på mellem 2 og 3 etager. Byrådet vil arbejde for, at fremtidig bebyggelse kan opføres i op til 3½ etager - i det omfang, det giver bybilledet en større kvalitet. En variation af små forskydninger i bygningshøjderne i en gade giver en fi n rytme, mens større spring ofte giver et uharmonisk udtryk. Det er vigtigt at bygningshøjden på en ombygning, tilbygning eller nybygning tilpasses gademiljøet. Det er ligeledes vigtigt, at etagehøjderne tilpasses de eksisterende huse. Det er karakteristisk, at stueetager, indrettet til butik, er højere end husets øvrige etager. Ved nybygning skal der tages hensyn til disse højder, der kan afl æses i vinduernes placering og eventuelle. facadebånd, gesimser og lignende (behandles nærmere i kapitel 7). Bygningernes højde her i Nørregade harmonerer godt med gadens bredde 10

11 Bygningsdybden Husdybden på forhuse skal tilpasses nabohusenes dybde. Hvis en bygning afviger fra det gængse, vil eventuelle tag- og gavlfl ader fremstå som uheldige brud. Bestemmelser Hvis bygninger indeholder eller skal indeholde boliger, er det vigtigt at holde en forholdsvis smal bygningsdybde for at få tilstrækkelig dagslys ind i rummene. Derfor er det godt at have gennemlyste lejligheder med vinduer til mindst to sider, både til gården og til gaden. Bygningerne her i Nygade danner en god helhed i deres proportionering 5 Størrelsesforhold Bevaringsværdige bygninger: Stk 1 Bygningens oprindelige proportioner skal respekteres ved om- og tilbygninger Øvrige bygninger: Stk 2 Bygningen skal fremstå som en helhed, hvor forholdet mellem længde, dybde og højde er harmonisk Bygningernes forholdsvist korte facader her i Nørregade giver en god rytme i husrækken Stk 3 Den fremherskende proportionering i gademiljøet skal respekteres, så bygningen bliver et kvalitativt tilskud til det eksisterende miljø Stk 4 I de gader, hvor bygningerne danner en harmonisk rytme typisk med kortere facader, skal facadelængden tilpasses de øvrige bygningers længde. Når bygningen strækker sig over fl ere grunde skal facaden opdeles, så rytmen fastholdes Stk 5 Bygningens højde skal tilpasses det typiske gademiljø, så større højdeforskelle undgås. Terrænfald skal optages i byg ningerne i form af spring i tagryggene dvs. der skal ikke nødvendigvis være spring i tagryggen på den enkelte bygning, men derimod de enkelte bygninger imellem Stk 6 Bygningsdybden på forhuse skal tilpasses dybden på de omkringliggende bygninger Bygningen længst til højre er lidt smallere i facadebredden i forhold til nabobygningerne, hvilket giver et spændende modspil her i Nørregade 11

12 Bestemmelser 6. Tage Tagformer Tagformen er af stor betydning for helhedsindtrykket af en gade. Hvis der opføres en bygning med fl adt tag i en husrække med saddeltage, kan det betyde, at der bliver et brud i husrækken, der medfører, at det harmoniske tagforløb bliver ødelagt og højden bliver anderledes. Derfor bør tagformen som hovedregel ikke afvige fra gadens øvrige huse. Fint tårn med gode detaljer i Nørregade Det er ligeledes vigtigt at taget er en integreret del af hele bygningens arkitektur, så tag og facader danner en helhed. Tagvinduer og kviste Generelt bør tagvinduer undgås i de bevaringsværdige bygninger. Man bør i stedet opsætte kviste, der er tilpasset huset. Tagvinduer er ofte placeret uden hensyn til facadens rytme og opdeling. Kviste opleves mere som selvstændige elementer og kan være et tilskud til husets arkitektur. Indefra giver kviste også mere rum, bedre lys og bedre udsyn. Valg af vinduer til kviste skal tilpasses husets øvrige vinduer, dvs. den type der oprindeligt er isat bygningen. Tårne og spir Et udsnit af byens tage Tårne og spir er vigtige dele af en bygnings arkitektur og en vigtig del af et gadebillede, der giver identitet og genkendelighed. Hvis det er nødvendigt at fjerne et originalt tårn eller spir skal det erstattes af et nyt, der er i stil med det gamle og derfor passer til huset. Tagterrasser Større tagterrasser bør ikke placeres mod gadesiden, hvor de kan bryde med det samlede helhedsindtryk af husrækkens facadeforløb og derved skabe disharmoni. Fine små tårne i Sønderlandsgade 12 Tagbeklædning Tagbeklædning skal vælges, så den passer til huset og til husrækken. På byens bevaringsværdige bygninger er det oprindelige tag typisk opført i teglsten eller skifer. På baghuse er tagpap også ofte blevet anvendt. Stål, beton og eternit er derimod fremmede materialer, der bør undgås. På nyere bygninger virker glaserede tegltage fremmede, da dette materiale oprindeligt er tænkt til at skulle fremhæve særlige bygninger, som idag sandsynligvis vil være klassifi ceret

13 som bevaringsværdige eller fredede bygninger. Bestemmelser Detaljer Tagrender, nedløbsrør, skorstene, inddækninger osv. på bevaringsværdige bygninger skal udføres som ved oprindelig byggeskik. Tagrender og nedløbsrør bør placeres så de understøtter facadeopdelingen og udføres i zink, kobber eller stål. På de ældre bygninger fremtræder skorstenspibers overfl ader oftest som husets facade, f.eks. pudset eller blank mur. Når skorstene ikke længere anvendes til opvarmning kan der evt. i stedet føres installationer og ventilation gennem dem. 6 Tage Velproportionerede kviste placeret fi nt på taget her i Nørregade/Rådhusstræde Ændringer af tage skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Generelt: Stk 1 Kviste og tagvinduer skal proportioneres (antal og størrelse) i harmoni med tagfl aden, indordnes bygningens facadeopdeling og tilpasses bygningens øvrige vinduesstørrelser Stk 2 Tagrender, nedløb og inddækninger skal udføres og fremstå i zink, kobber, stål eller tilsvarende materialer. Tagrender og nedløb skal placeres så de understøtter bygningens facadeopdeling Bevaringsværdige bygninger: Stk 3 Tagformen og taghældningen skal have sin oprindelige udformning, dog kan der opsættes kviste og tagvinduer i overensstemmelse med 6, stk 1 Eksempler på gamle tårne, der er med til at give bygninger og gadebillede karaktér Stk 4 Tagfl ader skal dækkes med samme type tagmateriale, bygningen oprindeligt er opført med. Der må kun anvendes glaserede tegl i de særlige tilfælde, hvor det er tagets oprindelige materiale Stk 5 Tårne og spir skal bevares i original udførelse. Hvis det er nødvendigt at erstatte et tårn eller spir med et nyt, skal dette udføres i overensstemmelse med det originale i form og materialer Øvrige bygninger: Stk 6 Tagformen og taghældningen skal tilpasses bygningens arkitektur og respektere tagformerne på de øvrige bygninger i gaden, så bygningen bliver et kvalitativt tilskud til det eksisterende miljø Stk 7 Tagfl aderne skal dækkes med materialer, der passer til bygningen Fint tårn i harmoni med den øvrige facade her i Nørregade 13

14 Bestemmelser 7. Facader Opdelinger Bygningens konstruktion er af stor betydning for facadens udformning For både nye og gamle bygninger gælder det, at en bygnings facade opfattes som en konstruktiv helhed fra gade til tag. God lodret opdeling af en længere facade i Nygade I de bygninger, hvor stueetagen er indrettet til butik, er det især vigtigt at se udformningen af stueetagens facade i sammenhæng med resten af bygningen, så bygningen ikke bliver skåret over på midten. Bygningen skal visuelt signalere, at den står på jorden med tyngden i den nederste etage. For at bevare et harmonisk facadeforløb i en gade er det også vigtigt, at bygningens facade i stueetagen holdes i gadelinien og ikke trækkes tilbage og derved efterlader et hul i facaden. Ved udformningen af en facade er der en række forhold, der skal tages hensyn til. Facaden kan opdeles vandret af sokkel, særlig markering af stueetagen, facadebånd, friser, gesimser, vindueshøjder osv. Lodret kan facaden opdeles af mindre forskydninger, skift i materialer, pilastre, vinduesrytme osv. Butiksvinduerne i stueetagen respekterer vinduernes rytme på 1. sal og facaden fremstår som en helhed, her i Vestergade For at opnå en tilfredsstillende indpasning af et nyt hus i forhold til omgivelserne, bør det holde facadefl ugt med nabohusene og indpasses i den lodrette rytme, der eksisterer i gaden. Hjørner Hjørneejendomme er særligt synlige i gadebilledet og på grund af deres beliggenhed stilles der særlige krav til udformningen. Ældre hjørneejendomme er ofte bygget med særlige detaljer og spændende arkitektur. Ældre og nye eksempler på facadeudtryk i Nygade og Grønsgade Ved opførelse af nye hjørneejendomme skal der lægges særlig vægt på, at facaden følger med rundt om hjørnet og markerer hjørnet i det samlede gadebillede. Gavlfl ader Bykernen består hovedsagligt af karréer, hvoraf mange er lukkede karréer, hvor husenes gavle ikke er synlige. Denne struktur skal styrkes, så fritstående gavle så vidt muligt undgås. Større butiksvinduer i stueetagen, der respekterer facadens opdeling på 1. sal, her i Nørregade 14 Materialer og farver Valg af materialer og farver til en facade har stor betydning for indpasningen af en bygning i en facaderække. Ved ombygning af facader har man nogle gange anvendt facadebeklædninger i klinker, træ, plast og metal. Generelt skæmmer facadebeklædning facaderne og skjuler de oprindelige detaljer og materialer,

15 hvilket resulterer i uharmoniske facader. I materialevalget skal der tages udgangspunkt i, hvad der er almindeligt for de omkringliggende bygninger og bykernen som helhed. De skal være i en kvalitet, der holder længe og patinerer smukt. Bestemmelser 7 Facader Ændringer af facader skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Harmonisk facade med mange fine detaljer her i Nørregade Generelt: Stk 1 Bygningens facade i stueetagen skal holdes i gadelinien og må ikke trækkes tilbage, såfremt de øvrige bygninger i gaden er placeret efter dette princip Stk 2 På selve facadens murfl ader må der ikke males med højglansmaling Stk 3 Fritstående gavle skal behandles facademæssigt i farver og materialer, så den stemmer overens med resten af bygningen Bevaringsværdige bygninger: Stk 4 Facader skal tilstræbes bevaret og vedligeholdt i deres oprindelige stil Nye og ældre eksempler på facadeudtryk Stk 5 Bygningen skal visuelt signalere at den står på jorden med tyngden i den nederste etage - dvs. der så vidt muligt skal være murpiller mellem vinduer og døre Stk 6 Ved ombygning eller renovering må bygningsdetaljer som gesimser, pilastre, facadebånd, friser mm. ikke tildækkes eller fjernes Stk 7 Der må ikke opsættes facadebeklædning på bygningen Stk 8 Når en bygning renoveres eller ombygges skal der anvendes materialer, der svarer til de oprindelige Øvrige bygninger: Stk 9 Facaden skal udformes, så den harmonerer med nabohusene og gaden som helhed, så bygningen bliver et kvalitativt tilskud til det eksisterende miljø Stk 10 Facadens vandrette og lodrette opdelinger skal respektere de gængse linier og rytmen i gadebilledet. I de gader, hvor bygningerne danner en harmonisk rytme typisk med kortere facader, skal facadelængden tilpasses de øvrige bygningers længde. Når bygningen strækker sig over fl ere grunde skal facaden opdeles, så rytmen fastholdes Ældre hus i Ahlgade med en meget enkel og harmonisk facade Ældre huse på Skt. Jørgens Bakke der harmonerer fint i facadeudtrykket 15

16 Bestemmelser 8. Vinduer Størrelser Vinduernes format og placering i facaden er afgørende for, hvordan facaden opleves. En facade med små vinduer i en stor murfl ade virker som regel tung og massiv, mens store vinduer og små murfl ader giver et indtryk af lethed. Vinduerne på denne ældre bygning på Store Torv varierer i størrelsen og giver derved et fi nt udtryk Eksempler på fi ne små vinduer, som tilfører bygningerne gode detaljer Ved indpasning af vinduer i nye facader skal der være en overensstemmelse med de eksisterende huse i gaden samtidig med, at de skal være en del af husets arkitektur. Opdelinger Når der udskiftes vinduer i ældre velproportionerede byhuse, er der ofte fare for, at bygningen skifter karakter. Det sker f.eks., hvis ældre vinduer med små rudefelter erstattes af storrudede vinduer. Derfor skal nye vinduer i ældre huse udformes med samme opdeling som de oprindelige vinduer. Ældre vinduer er opdelt i fl ere mindre rammer, som alle generelt har været oplukkelige og sidehængte. De er ofte yderligere opdelt med sprosser, der er tynde, slanke og profi lerede. De meget fi ne vinduer med mange små ruder og profi lerede, slanke sprosser kan ikke, ved evt. udskiftning, udføres med moderne termoglas. Disse vinduer kan derfor udføres med koblede rammer eller forsatsvinduer. De mindre fi ne og mindre bevaringsværdige vinduer kan udskiftes med termoruder - forudsat at de udformes som de oprindelige vinduer. Sprosserne skal være så slanke som muligt og profi lerede - og må ikke ligge mellem glassene eller sættes uden på glassene, men skal opdele ruden. Butiksvinduer Butiksfacadens vinduer må nødvendigvis være større end de øvrige etagers vinduer. Ved at lade murpiller gå gennem huset fra gade til tag, og i øvrigt vælge vinduestyper, der harmonerer med resten af huset, kan huset bevares som en helhed. Store og ubrudte glaspartier passer sjældent ind i de ældre byhuses facader, da de ikke vil passe ind i den eksisterende opdeling og rytme i gaden. De vil give indtryk af at bygningen svæver over jorden, fordi der ikke føres murpiller hele vejen gennem facaden. Højt vinduesparti som er med til at give bygningen en særlig karaktér 16 Materialer Ved nyt byggeri bør man ligeledes vælge vinduesrammer af kvalitetsmæssigt gode materialer, der patinerer pænt. Plastrammer patinerer dårligt og er forholdsvist brede og uden profi lering.

17 På de smukke ældre bygninger er det vigtigt at vinduesglasset er gennemsigtigt - dvs. ikke tonet eller spejlende - så vinduerne ikke kommer til at virke lukkende og afvisende. Bestemmelser 8 Vinduer Ændringer og isætning af vinduer skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Generelt: Stk 1 Sprosser må ikke ligge mellem glassene eller sættes uden på glassene, men skal konstruktivt opdele ruden Eksempler på forskellige vinduesudformninger Stk 2 Vinduer i stueetagen må ikke helt eller delvist blændes med maling, klæbefi lm, tætte persienner eller lignende, undtaget herfra er opsætning af skilte jvf. 11 stk. 11. Ved ombygning og lignende kan afblænding dog ske i en kort periode Bevaringsværdige bygninger: Stk 3 Vinduer må ikke blændes af Stk 4 Vinduer skal udføres af træ og der må ikke isættes vinduer med tonede, spejlende eller buede glas. Butiksvinduer kan dog udføres i andre materialer Stk 5 Nye vinduer skal have samme formater, sprosseopdelinger og sprosseudformning som de oprindelige vinduer, der er tilpasset bygningens øvrige udformning - undtaget butiksvinduer i stueetagen Stk 6 Sprosserne skal være af samme dimension og profi - lering, som de oprindeligt er udformet Butiksvinduerne er store, dog tilpasset den øvrige facadeinddeling Stk 7 Vinduer skal være sidehængte med mindre de oprindeligt er udført anderledes Stk 8 Vinduer må ikke skiftes til termoruder, men skal udføres med koblede rammer eller forsatsvinduer dog kan eksisterende vinduer isættes termoruder, hvis de er udformet i overensstemmelse med de oprindelige, også i udformning og dimensioner af rammer og sprosser Stk 10 Butiksvinduer i stueetagen må ikke udvides til ét gennemgående glasparti, men skal følge vinduestakten for bygningens øvrige vinduer, så bygningen signalerer at den står på jorden Øvrige bygninger: Stk 11 Ved indpasning af vinduer ved ombygninger eller nybyggeri skal der være en god helhed i facaden, så der tilføres kvalitet til det samlede gademiljø Vinduerne er fi ne, meget detaljerede og passer godt ind i bygningens arkitektur 17

18 Bestemmelser 9. Altaner og karnapper Karnapper og mindre altaner kan tilføje bygningen liv, hvis de udføres med respekt for husets oprindelige arkitektur. Gadebilledet kan dog blive uharmonisk, hvis der opføres altangange på husets facade mod gaden. Det giver en død facade og passer ofte ikke ind i gadens øvrige facaderytme. Hvis der opføres altaner eller karnapper må de ikke forringe dagslysforholdende i den pågældende bygning eller give indbliksgener for beboere i omkringliggende ejendomme. Bygningen her i Nørregade har gode detaljer med karnapper og en mindre altan, der giver en fi n variation i gadebilledet Eksempler på forskellige typer karnapper 9 Altaner og karnapper Karnapper på nyere bygning der opdeler og danner rytme i facaden her i Sønderlandsgade Ændringer og opsætning af altaner og karnapper skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Generelt: Stk 1 Der må ikke opføres altangange på bygningens facade mod gaden Karnap med en mindre og fi nt detaljeret altan, der er med til at give bygningen karakter her på Store Torv 18 Bevaringsværdige bygninger: Stk 2 Altaner og karnapper skal bevares i deres oprindelige udformning Stk 3 Der må ikke tilføjes yderligere altaner og karnapper end bygningen oprindeligt er opført med Øvrige bygninger: Stk 4 Altaner og karnappers dimensioner, detaljeringsgrad og materialer skal tilpasses bygningen og det øvrige gadebillede

19 10. Indgange, døre og porte Bestemmelser Livet i gaderne foregår i høj grad omkring bygningers indgange, hvor folks færdsel koncentreres. Et hus skal vende sit ansigt mod gaden og denne færdsel ind og ud af huset skal foregå fra gadesiden. Ønsker man en altangangsløsning skal den vende mod gårdsiden og ikke mod gaden. I bygaderne skal hver bygning have mindst én indgang mod gaden, mens større byggerier med lange facader skal underinddeles og hvert afsnit kan have sin egen indgang. Det er vigtigt at et indgangsparti på en bygning er udformet så det tydeligt fremgår, hvor man kan komme ind. Indgangspartiet skal fremhæves i forhold til resten af facaden og tilpasses facadens øvrige arkitektur. Det er de oprindelige døre og porte, der passer bedst til huset. De skal de så vidt muligt bevares, men hvis de skal skiftes ud, skal nye døre og porte udformes som de oprindelige. Nye døre og porte skal tilpasses husets øvrige facade, både med hensyn til udformning, detaljering og farve. Indgangsparti på Store Torv med fi ne små henvisningsskilte 10 Indgange, døre og porte Ændringer og opsætning af indgange, døre og porte skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Generelt: Stk 1 Hvert hus skal have et selvstændigt indgangsparti mod gaden Stk 2 Hoveddøren og dens omgivelser skal markeres, så det tydeligt fremgår, at her er bygningens vigtigste indgang Bevaringsværdige bygninger: Stk 3 Oprindelige døre og porte på bevaringsværdige bygninger skal så vidt muligt bevares. Hvis en dør eller port skal udskiftes, skal en ny udføres som den oprindelige i både størrelse, udformning og detaljering, hvis dette kan leve op til nutidens krav om blandt andet adgangsforhold, brandsikkerhed mm. Port med fi ne detaljer af farvet glas her i Danmarksgade Stk 4 Nye døre og porte i ældre bygninger skal så vidt muligt udføres i overensstemmelse med de eksisterende/oprindelige døre i udformning, materialer og farver, hvis dette kan leve op til nutidens krav om blandt andet adgangsforhold, brandsikkerhed mm. Øvrige bygninger: Stk 5 Ved indpasning af indgange, døre og vinduer ved ombygninger eller nybyggeri skal der være en god helhed i facaden i udformningen, materialer og farver, så der tilføres kvalitet til det samlede gademiljø Fin opgang til ældre dør i Nygade 19

20 Bestemmelser 11. Skilte Skiltet har gennem årene udviklet sig fra at bestå af et udhængsskilt eller navn og branche malet på facaden til at omfatte store dele af facaden. Denne udvikling hænger sammen med, at skiltet skulle henvende sig til den kørende trafi k, der passerede forretningen med høj fart. I dag henvender butiksskiltet i bykernen sig hovedsageligt til fodgængere og langsom trafi k - derfor er behovet for skiltning et andet. Facadeskiltningen er tilpasset facaden i både størrelse, placering og farve, her i Nørregade Butiksskiltning bringer liv i gadebilledet, hvor et godt samspil mellem husets arkitektur og dets skiltning gør byen pænere at se på og virker tiltrækkende over for kunderne. Formålet med retningslinier for skiltning i City er dels at fremme kvaliteten i bybilledet og dels at stille de handlende lige. Udformningen af skilte skal tage afsæt i bygningens arkitektur, hvor placering, størrelse, design og materialer skal passe til facadens detaljering, skala og karakter. Ligeledes skal der tages udgangspunkt i den samlede karakter af gadebilledet. Facadeskilte Skiltning på muren er den mest almindelige form for skiltning. Skiltet kan enten males direkte på muren eller udføres med løse bogstaver. Eksempler på forskellige facadeskilte, som påmalede bogstaver, enkelte bogstaver sat på facaden og påklistring af bogstaver på vinduer Der må kun skiltes med forretningens navn og logo, samt et mindre skilt med åbningstider. Hvis der er fl ere virksomheder i en ejendom skal skiltene samordnes, så skiltningen fremtræder enkel og harmonisk. Der må kun opsættes ét skilt pr. forretning. Det skal placeres i overensstemmelse med vinduer og døres placering samt bredde. Det må ikke dække over bygningsdetaljer. Udhængsskilte Udhængsskilte er en traditionel form for skiltning, der oprindeligt knytter sig til de forskellige håndværkerlaug. Skiltene bestod af kunstfærdigt udformede symboler for de lav, de repræsenterede, f.eks. bager, skrædder, apotek osv. Udhængsskilte skal udformes så de passer til facadens karakter og skala og må ikke dominere gadebilledet. Facadeskiltningen er synlig og diskret over indgangspartiet på hjørnet af Nørregade og Rådhusstræde 20 Reklameskilte på facader Reklamesklite, der benyttes til at reklamere for varer, der handles i den pågældende butik ses oftest på dagligvarebutikkernes facader, der vender ud mod parkeringsarealerne.

21 Når de fl este bilister ankommer til City, parkeres bilen på en af de større parkeringsarealer. Her bliver man ofte mødt af en mængde af reklameskilte for varer, der handles i butikkerne. Når man så bevæger sig ind i gågaderne, er det et helt andet billede man møder - uden store reklameskilte. Bestemmelser For at gøre denne ankomst til City en lige så smuk oplevelse, som det at bevæge sig gennem gågaderne, gælder bestemmelserne for skiltning på alle bygningernes facader - både mod gaden og gården/parkeringsarealerne. Sammen med eventuelle fremtidige renoveringer af parkeringsarealerne kan disse retningslinier være med til at gøre disse arealer meget mere attraktive, både for borgerne og de handlende. Eksempler på enkel og god facadeskiltning med respekt for facadens opdeling, begge i Nørregade Reklameskilte kan dog opsættes på facader på kulturinstitutioner med større offentlig interesse, som f.eks. biografen, Badeland, Biblioteket, Musikteatret m.fl., hvor der kun må reklameres for arrangementer og aktiviteter. Parkeringsskilte Mængden af parkeringsskilte bør begrænses af hensyn til den almindelige færden i byens rum og af hensyn til det samlede gadebillede. Byrummene kan let virke rodede og overfyldte hvis de domineres af mange skilte i forskellige størrelser, farver og udformninger. Det skal tilstræbes kun at opsætte ét skilt ved indkørslen og ét ved udkørslen til parkeringsarealet. Billboards Billboards, er typisk fritstående reklameskilte på 2 x 2 meter eller mere, ofte sat op i grupper, så de kan ses på lang afstand. De er placeret ved indkørsler, parkeringspladser, virksomheder, på husgavle og lignende. Da reklamerne udskiftes, kan man ikke vide, hvad indholdet vil være. Ofte vil reklamerne være påtrængende, farvestrålende og derfor vanskelige at indpasse i en harmonisk helhed. Reklameskiltning på biografen er indordnet facadens opdeling og har en størrelse og mængde, der er tilpasset facadens størrelse Billboards vil virke meget påtrængende og dominerende i City og lokalplanen giver derfor ikke mulighed for at opsætte billboards. 11 Skilte Generelt: Stk 1 Skiltning må kun fi nde sted med baggrund i en virksomheds fysiske tilstedeværelse på den pågældende ejendom, undtaget 11 stk. 13 Eksempel på billboards Stk 2 Skilte skal placeres inden for den del af facaden, der rummer aktiviteten, som skiltet vedrører 21

22 Bestemmelser Stk 3 Der må ikke opsættes skilte på taget eller over tagfod Stk 4 Skilte skal fjernes ved virksomheds ophør Facadeskilte: Stk 5 Skilte skal underordnes facadeopdelingen og må ikke dække bygningsdetaljer, gesimser, vinduer eller facadeudsmykning Stk 6 Placering af skilte for forskellige virksomheder på én og samme facade skal samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning Stk 7 Der må højst opsættes ét facadeskilt (med eller uden logo) og ét udhængsskilt pr. virksomhed på hver facade dvs. der må opsættes skilte på alle facader på ejendomme med facade til fl ere gader Stk 8 Facadeskiltet må have en maximal højde på 40 cm Stk 9 Skiltet må ikke være sammenhængende over hele facaden, men skal udformes med enkeltbogstaver, der males eller sættes direkte på facaden Stk 10 Facadeskilte må højst have et fremspring fra husmuren på 10 cm, så hele skiltet holdes inden for de 10 cm Stk 11 Midlertidig skiltning som udsalgsskilte, slogans mm. må kun ske på ruden Stk 12 Skiltning af virksomhedens åbningstider skal placeres ved indgangen til den pågældende virksomhed Stk 13 Henvisningsskilte skal placeres ved den dør eller port, der viser ind til virksomhedens adresse og må have en maximal højde på 20 cm. Henvisningsskilte til fl ere virsomheder på samme facade skal samordnes Stk 14 For fl ag, vimpler og bannere gælder bestemmelserne for udhængsskilte, undtaget 11 stk. 16 Stk 15 På beboelsesejendomme skal skiltning begrænses til almindelig nummer- og navneskiltning Reklameskilte på facader: Stk 16 Reklameskilte må kun opsættes på bygninger indeholdende kulturinstitutioner med bredere offentlig interesse. Her må der reklameres for aktiviteter og arrangementer Stk 17 Skiltene skal underordnes facadeopdelingen og må ikke dække bygningsdetaljer, gesimser, vinduer eller facadeudsmykning Forskellige eksempler på udhængsskilte 22

23 Menukort på facader: Stk 18 Der må ved restauranter opsættes ét skab med menukort pr. restaurant ved indgangen. Skabet må have en størrelse på højst 45x45 cm. Skabets dybde må ikke overstige 15 cm Bestemmelser Udhængsskilte: Stk 19 Udhængsskiltets størrelse må ikke overstige 0,50 m 2 Stk 20 Udhængsskiltet må højst have et fremspring på 100 cm fra facaden Stk 21 Udhængsskiltet skal placeres så skiltets underkant er mindst 250 cm over fortorvsniveau Stk 22 Udhængsskiltets tykkelse må højst være 10 cm Parkeringsskilte Stk 23 Parkeringsskilte på parkeringspladser med offentlig adgang skal begrænses i antal og størrelse, og opsættes efter en samlet plan, der skal godkendes af Holstebro Kommune Billboards, pylonskilte og flagstænger Stk 24 Der må ikke opsættes billboards i området Stk 25 Der må ikke opsættes pylonskilte i området Stk 26 Der må ikke opsættes fl agstænger til reklamefl ag i området Forskellige eksempler på udhængsskilte 23

24 Bestemmelser 12. Belysning Facadebelysning Placering af lys på en facade skal nøje afstemmes for at give harmoni i gaderummet som helhed og undgå at være til gene for de omkringliggende bygninger og boliger eller for trafi kken. En facade med mange forskellige belysninger bliver urolig og fanger ikke øjet. Den skaber forvirring, og man føler sig ikke draget af facaden. Det gamle Rådhus er dekoreret med julebelysning i december måned Belysningen på butiksfacader bør tænkes ind som en del af forretningens udtryk og kan derved udgøre en reklame i sig selv. Der kan ved en gennemtænkt belysning i butiksvinduer kombineret med en enkel og god vinduesudstilling opnås en god effekt, der kan tiltrække sig positiv opmærksomhed hos beskueren. Lyset må ikke tage magten fra facaden og man skal undgå at forvrænge bygningen eller bygningsdetaljerne. Lysskilte Eksempler på lamper med fi ne detaljer i harmoni med de facader, lamperne sidder på Lysskiltet kan enten være et facadeskilt eller et udhængsskilt. På selve murfl aden kan løse bogstaver f.eks. oplyses bagfra eller de kan som malede bogstaver f.eks. belyses forfra med spots. Neonbogstaver kan i nogle tilfælde være en god og enkel løsning. Med hensyn til lysskiltets størrelse og placering skal det følge de samme bestemmelser som anden form for skiltning Belysning Ændringer og opsætning af belysning skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Stk 1 Belysning må ikke være til gene for de omkringliggende ejendomme eller for trafi kken Stk 2 Facadebelysning skal tilpasses facadens arkitektur og områdets karakter med hensyn til design, form, størrelse og materialer Stk 3 Belysning i butiks- og udstillingsvinduer skal holdes i hvide nuancer med optimal farvegengivelse Stk 4 Ved belysning af skilte skal belysningen udføres som en integreret del af skiltets design Stk 5 For lysskilte gælder også bestemmelserne for skiltning ( 11)

25 13. Markiser og baldarkiner Bestemmelser Overdækninger kan forekommer i fl ere typer: Baldakiner er en permanent vandret overdækning i et fast materiale som plast, metal og træ, ofte i hele facadens længde. Markiser er en let overdækning, der ofte kan slåes sammen, i lærred, stof eller vinyl. Faste baldakiner er uheldige med hensyn til tilpasning til huset. Dels skærer de huset over, og dels er de ofte udført i materialer, der er fremmede for bygningen. Da baldakiner er vandrette og placeres umiddelbart over stueetagens facade, kan man dårligt se facaderne fra 1. sal og opefter. Markiser kan bruges uden at virke dominerende eller fremmede for huset. Det gælder markiser der kan trækkes ud, når der er brug for overdækning og ellers er sammenrullede. På facaden skal markiser opsættes som fl ere mindre markiser, som følger vinduernes størrelse og facadens øvrige opdeling. I Nørregade har de fl este butikker overdækning af udstillede varer i form af markiser eller baldarkiner 13 Markiser og baldarkiner Ændringer og opsætning af markiser og baldarkiner skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Stk 1 Der må ikke opsættes baldakiner Stk 2 Der kan opsættes markiser hvor der er behov for solafskærmning eller behov for overdækning af udstillede varer Stk 3 Markiser skal i hvert enkelt tilfælde tilpasses bygningens vindues og dørformater i enkelte tilfælde kan markisen strække sig over fl ere vinduer, hvis det passer ind i bygningens arkitektur. Markiser skal kunne rulles ind eller sammenklappes efter åbningstiden Stk 4 Markisens underkant skal være mindst 250 cm over terræn, og fremspinget fra facaden må være højst 180 cm - dog skal der være mindst 100 cm afstand til en evt. kørebane eller cykelsti (målt vandret) Her på Storetorv føler de fi ne og spinkle markiser vinduesstørrelserne Stk 5 Markiser skal udføres i ikke-refl ekterende materialer som f.eks. lærred og i én enkelt farve, der er tilpasset bygningens øvrige facade Stk 6 Markiser skal friholdes fra reklamer - der må dog, som alternativ til facadeskiltning, påmales eller påtrykkes en skiltning på markisens forkant Stk 7 Markisens forkant må ikke have en højde der overstiger 15 cm. og markisen må ikke have lukkede sider Her i Nørregade følger markiserne vinduesstørrelserne. Markiserne har en passende lille forkant 25

26 Bestemmelser 14. Tekniske installationer Antenner, paraboler, ventilationsanlæg mm. kan skæmme en ellers smuk bygning og skal så vidt muligt undgås på meget synlige steder som husets facade og tag mod gaden. Påsatte postkasser på bygningers facader kan skæmme facaden. Især kan nye postkasser på ældre bygninger virke malplacerede og skæmme helhedsindtrykket. Ofte er der mulighed for at etablere brevsprækker i hoveddøren eller indbygge postkasser i facaden Tekniske installationer Stk 1 Antenner, paraboler, ventilationsanlæg og andre større tekniske installationer må ikke placeres synlige fra gaden Stk 2 Der må ikke opsættes højttalere på bygningernes facader

27 15. Ophævelse af bestemmelser Bestemmelser De bestemmelser i tidligere tilvejebragte byplanvedtægter og lokalplaner, der omfatter regulering af facade og skiltning, samt begrænsninger i anvendelse af stueetagen til kontorerhverv og lignende, erstattes af bestemmelserne i nærværende lokalplan. 15 Ophævelse af bestemmelser Stk 1 Følgende bestemmelser i de nævnte byplanvedtægter og lokalplaner ophæves: Byplanvedtægt nr. 38: 6, stk. 3 for så vidt angår sætningen dog må tilbagetrækning fi nde sted i stueetagen Lokalplan nr. 101: 5, stk. 2, 2. punktum - om tilbagerykket stueetage 6, stk. 2 - om skiltning og reklamering 6, stk. 4 - om udvendige bygningssider mm. Lokalplan nr. 115: 6, stk. 2, 2. punktum - om tilbagerykket stueetage 6, stk. 6 - om tilladelse til nedrivning mm. 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 172: 8 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 219: 3, stk. 2 for så vidt angår sætningen samt engrosvirksomhed og liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og lignende) 8, stk om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 236: 7, stk. 1, 2. afsnit - om facadeudformning 7, stk om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 241: 7, stk. 1 - om bebyggelsens ydre fremtræden 7, stk. 2, 2. afsnit - om facadeudformning 7, stk om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 250: 3, stk. 1 om anvendelse af stueetage 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden 27

28 Bestemmelser Lokalplan nr. 252: 3, stk. 1 om anvendelse af stueetage 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 256: 3, stk. 1 om anvendelse af stueetage 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 257: 3, stk. 2 om anvendelse af stueetage 7, stk om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 265: 3, stk. 2 om anvendelse af stueetage 7, stk om bebyggelsens ydre fremtræden 7, stk. 5 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 285: 6, stk om bygningsdelens højde og udformning 7, stk. 1, 2. afsnit - om materiale og farvevalg 7, stk om facader, tag og skilte Lokalplan nr. 286: 8 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 322: 3, stk. 1 om anvendelse af stueetage 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 337: 3, stk. 1 om anvendelse af stueetage 6, stk. 4, 2. afsnit - om baldakiner 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 351: 3, stk. 1 - for så vidt angår sætningen eller erhvervstyper som kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber, engrosvirksomhed og lignende 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 369: 6, stk. 5-7 (de tre sidste stk.) - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 375: 1, stk. 1 - for så vidt angår sætningen og kontorer m.v. 3, stk. 3 om anvendelse af stueetage 8 - om bebyggelsens ydre fremtræden 28

29 Lokalplan nr. 377: 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Bestemmelser Lokalplan nr. 378: 1, stk. 1 for så vidt angår sætningen og kontorer mm. 3, stk. 3 om anvendelse af stueetage 7, stk om bebyggelsens ydre fremtræden 29

30 Bestemmelser 16. Retsvirkninger Retsvirkninger Stk 1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme der er omfattet af planen ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg der er indeholdt i planen. Stk 2 Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer mfl., medmindre Byrådet skønner at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens 19 og 20)

31 17. Vedtagelsespåtegning Bestemmelser Lokalplanforslaget blev vedtaget af Holstebro Byråd den 11. oktober Forslaget var i offentlig høring i perioden fra den 19. oktober til den 14. december Lokalplanen er vedtaget af Holstebro Byråd d. 17. januar På Byrådets vegne Arne Lægaard borgmester Estrid Oxlund kommunaldirektør 31

32 Bestemmelser A. Matrikelfortegnelse Under Holstebro Bygrunde: 1a, 1c, 1l, 2a, 2b, 3a, 3c, 4a, 4b, 4e, 5l, 5a, 6a, 6c, 7b, 8, 9a, 12b, 13a, 15a, 15e, 16a, 16k, 18a, 19b, 19a, 20a, 21a, 22a, 22b, 23a, 24a, 25a, 28a, 28b, 29b, 29d, 30, 35b, 35a, 36, 37a, 40a, 40e, 41a, 42a, 42b, 42c, 43, 45c, 45a, 45b, 46a, 47, 48a, 49h, 49b, 49a, 50a, 52, 53a, 53b, 54a, 54b, 56b, 57, 58a, 58b, 59a, 59d, 59e, 59c, 59b, 62a, 65b, 65a, 67a, 68, 69a, 69b, 70h, 70a, 70c, 70l, 71b, 71a, 72b, 73a, 74, 75b, 77, 79a, 80c, 80a, 80b, 81, 82b, 83, 84a, 85, 86b, 86a, 87, 88b, 88a, 88c, 89, 91, 92, 93a, 93b, 94b, 94a, 96, 97, 98, 99b, 99a, 101, 102a, 106a, 107a, 145, 147a, 147b, 147a, 154d, 158a, 159, 161b, 162b, 166c, 166a, 172, 196a, 198a, 201a, 201d, 202a, 203b, 204a, 205a, 206, 207a, 208, 210, 211, 212, 213b, 213a, 214a, 215a, 228, 234d, 234b, 234e, 234c, 234a, 238, 242, 248a, 248c, 250a, 251d, 251a, 251c, 252a, 252b, 253a, 253c, 254b, 255a, 255b, 256, 257a, 260a, 261k, 261a, 285a, 291, 293, 297, 298, 299c, 299i, 299o, 299q, 299k, 299r, 299v, 299x, 299u, 299l, 299e, 299n, 299f, 299g, 302, 303, 304, 305, 306a, 307a, 307b, 335c, 335d, 335a, 336a, 337, 338a, 339d, 340c, 341a, 342, 344, 345a, 346a, 347b, 347d, 347a, 353a, 353o, 353e, 353h, 353b, 354, 393, 395v, 395m, 395c, 395a, 395z, 395x, 395t, 395æ, 395q, 399, 400, 401, 402b, 403a, 404a, 406a, 431n, 434b, 441n, 441m, 441s, 446b, 446a, 446d, 446e, 464f, 464e, 477, 778a, 778q, 803, 804, 805, 806b, 806a, 850, 853, 857, 864 og 866. Under Holstebro Markjorder fra Hammerum: 11e, 11cc, 11ar og 11hæ. 32