Lokalplan nr. 262 Facader og skilte i City

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalplan nr. 262 Facader og skilte i City"

Transkript

1 Facader og skilte i City HOLSTEBRO KOMMUNE

2 Forord til lokalplanen Bebyggelsen i det historiske byområde er op igennem årene omdannet og fornyet i takt med skiftende tiders behov og muligheder - samt opfattelser af, hvordan disse rammer for livet i en by bør fremstå. Forandringerne fi k sidst i 1900-tallet et omfang og en karakter, der truede med at fratage området sin identitet. For at medvirke til at bevare - og genskabe - nogle at de kendte og attraktive elementer i området udsendte Byrådet i 1991 det lille hæfte Facader og skilte i Holstebro - Vejledning og råd. Facadevejledningen, som hæftet siden hen er blevet kaldt, blev ved udgivelsen tilsendt alle, der jævnligt er involveret i bymidtens fremtoning, men den blev ikke tinglyst på ejendommene. I forlængelse af den gågaderenovering, som Byrådet igangsatte i 2001, stiger ønsket om også at se nærmere på de synlige elementer, der ligger over gadeplan. Byrådet føler sig med nærværende lokalplan rustet til at imødekomme det stigende antal forespørgsler og sagsafgørelser, som facaderegulering kan give anledning til. Lokalplanen består af: En redegørelse, der beskriver planforslagets baggrund, forholdet til omgivelserne mm. Her fi ndes også en oversigt over tilladelser fra andre myndigheder end Byrådet, der kan være nødvendige for gennemførelsen af det byggeri, den anvendelse osv., som lokalplanen regulerer. Bindende lokalplanbestemmelser med tilhørende kortbilag, der - sammen med blandt andet byggelovens bestemmelser - regulerer områdets udformning og anvendelse mm. 2

3 Indholdsfortegnelse Redegørelse Forhold til anden planlægning Lokalplanens indhold 1. Formål 2. Område 3. Anvendelse 4. Bevaringsværdige bygninger 5. Størrelsesforhold 6. Tage 7. Facader 8. Vinduer 9. Altaner og karnapper 10. Indgange, døre og porte 11. Skilte 12. Belysning 13. Markiser og baldarkiner 14. Tekniske installationer 15. Ophævelse af bestemmelser 16. Retsvirkninger 17. Vedtagelsespåtegning A. Martrikelfortegnelse B. Områdegrænse s. 4 s. 5 s. 6 s. 7 s. 8 s. 9 s. 10 s. 12 s. 14 s. 16 s. 18 s. 19 s. 20 s. 24 s. 25 s.26 s. 27 s. 30 s. 31 s. 32 s. 33 3

4 Redegørelse Redegørelse Forhold til anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanen omfatter en del af det område, der i Kommuneplanen er afgrænset som område 1, City. Område 1 er opdelt i mindre delområder, der hver især typisk omfatter en eller et par karréer. For hvert delområde er fastsat mere præcise intentioner, som blandt andet fastlægger, at der i området ikke må foretages facadeændringer uden Kommunens tilladelse. Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004, omfatter en ændring af bestemmelserne for område 1, så grænserne for hvor der kan placeres liberalt erhverv i stueetagen ændres. Lokalplanens endelige vedtagelse betinges af, at ovennævnte ændring af kommuneplanens rammer (tillæg nr. 4) vedtages. Det gamle Posthus, Nyboes Gård - forhuset, Østergade 35-37, er fredede bygninger (fra 1793) Det Gamle Rådhus med arresthus, Nørregade 25, er fredet (fra 1846) Eksisterende lokalplaner Dele af lokalplanens område er omfattet af tidligere tilvejebragte byplanvedtægter og lokalplaner, der typisk fastlægger det pågældende områdes anvendelse og bebyggelsesomfang. Hovedparten af de nyere lokalplaner fastlægger endvidere bestemmelser omhandlende facader og skiltning. De bestemmelser i lokalplanerne, der omfatter regulering af facade og skiltning, samt anvendelse af stueetagen, erstattes af bestemmelserne i nærværende lokalplan nr Det sker dels for at stille grundejere og lejere i bymidten mere lige og dels for at stille konkrete krav til bebyggelsens udseende (i stedet for alene et krav om Byrådets godkendelse). Det øvrige indhold i de tidligere tilvejebragte lokalplaner og byplanvedtægter forbliver uændret, indtil det evt. ændres i en senere lokalplan. Tilladelser fra andre myndigheder Ændringer på bygninger, der er fredede i henhold til Bygningsfrednings- og bevaringsloven, må ikke foretages uden godkendelse af Kulturarvstyrelsen. Bomhuset, Sønderlandsgade 46, er fredet (fra 1794) 4 Ved lokalplanens udarbejdelse fi ndes i området følgende fredede bygninger: Nyboes Gård, Østergade 35-37, forhuset (1793), matr. nr. 49a, 50a. Rådhuset med arresthus, Nørregade 25 (1846), matr. nr. 87. Bomhuset, Sønderlandsgade 46 (1794), matr. nr Facadeændringer mv. på Sognekirken og tilknyttet bebyggelse

5 må ikke foretages uden godkendelse af Kirkeministeriet (ved Stiftøvrigheden i Viborg). Redegørelse Findes der under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang det berører fortidsmindet, jf. museumslovens 27 stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til rigsantikvaren (ved Holstebro Museum). Lokalplanens indhold Lokalplanens bestemmelser Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden og skiltning og har dermed betydning for såvel ejere som lejere og brugere, som foretager ændringer af bebyggelsens facader mv., samt skiltning. Tilvejebringelse af en lokalplan betyder ikke forbud mod fortsættelse af en eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom, og en lokalplan medfører heller ikke pligt for grundejere til at realisere de anlæg, der er indeholdt i planen. Derimod skal ændringer af eksisterende forhold være i overensstemmelse med lokalplanen. Der er ifølge planlovens 19 mulighed for at dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Lokalplanen består af et antal kapitler, der hvert behandler et emne. Til hvert emne er der en beskrivelse af problemstillinger med tilhørende billeder af eksempler. Lokalplanens bindende bestemmelser er under hvert kapitel markeret af en grå boks. Bestemmelserne er i nogle af kapitlerne opdelt i fl ere afsnit: Generelt: De generelle bestemmelser fastsætter generelle retningslinier for emnet, dvs. det kan både være bestemmelser for bevaringsværdige bygninger og for øvrigt byggeri. Bevaringsværdige bygninger: Bevaringsværdige bygninger er både omfattet af dette afsnit og af afsnittet Generelt. Øvrige bygninger: For øvrigt byggeri gælder bestemmelserne under dette afsnit sammen med bestemmelserne i afsnittet Generelt. Bestemmelserne indebærer, at påtænkte ændringer på bygninger i området skal forelægges i Kommunens Teknik og Miljøforvaltning til godkendelse. Undtaget herfra er opsætning af facadeskilte, som kan ske, såfremt bestemmelserne i lokalplanen overholdes. 5

6 Bestemmelser 1. Formål Det er Byrådets overordnede mål at sikre Holstebros position som midt- og vestjyllands førende handels- og kulturby med et bymiljø, der understeger kommunens kultur- og kvalitetsniveau. Byrådet vil derfor arbejde for at sikre borgernes, handelens og det øvrige erhvervslivs interesser ved at lave planer der forhindrer, at bevaringsværdige dele af bymiljøet ødelægges. Dette opnås ved at stille krav til ombygninger af eksisterende bygninger og til nybyggeri, om at følge lokalplanens retningslinier vedrørende bygningernes ydre fremtræden. Lokalplanen skal sikre at bygningerne i City kan moderniseres og ombygges med respekt for helheden og uden at de gode byggetraditioner forsvinder. Bebyggelsen omkring den nordlige del af Nørregade Samtidig skal lokalplanen sikre at nye bygninger i City indpasses i den ældre bystruktur på en måde så der bliver en god virkning mellem de eksisterende ældre bygninger og nye bygninger - både i helheden og detaljen. 6 1 Formål Med hjemmel i Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004) fastsættes herved følgende bestemmelser for det område, der er beskrevet i 2: Stk 1 Lokalplanens formål er: at sikre en bevaring af byens attraktive bygninger, der tilfører bybilledet arkitektonisk kvalitet, at sikre at nybyggeri får en udformning der, i forbindelse med dets omgivelser, opnår en god helhedsvirkning, at facadeændringer på de ældre smukke bygninger sker med respekt for bygningens oprindelige arkitektur, og at sikre en facadeskiltning der tilpasses bygningens proportioner og ikke virker skæmmende i forhold til omgivelserne

7 2. Område Bestemmelser Lokalplanen omfatter hovedparten af City, byens historiske købstadsområde, og har en udstrækning nord-syd på omkring 1000 meter og øst-vest på omkring 500 meter - i alt ca. 40 ha. Lokalplanens område, City, er i store træk formet over de gadeforløb, der blev etableret ved byens opståen. Bebyggelsen langs gaderne er dog præget af den foryngelse, der har fulgt tidernes brande og nedslidning, så byen i dag fremstår som en forholdsvis ny by, hvor den langt overvejende del af bygningerne er mindre end 100 år gamle. Bebyggelsen langs de historiske gader afspejler imidlertid på en fi n måde de byggetraditioner, der har været op igennem 1900-tallet. Det samme gør fl ere af de nyere bygninger langs regulerede og nye gadeforløb, så bykernen generelt fremstår smukt varieret. Nogle bygninger med tilfældige facadeændringer, utilpasset farvesætning, overdimensionerede skilte mm. fremtræder trods ændringerne velproportionerede og derfor værdige til at forblive med beskedne ændringer. For at kunne bibeholde City som en fi n og bevaringsværdig bymidte samt udvikle de steder i byen, der trænger til et større løft, omfatter denne lokalplan alle bygningers facader. Det gælder både de facader som vender ud mod de historiske gader samt facaderne mod gårdrummene både de offentlige og de private. Loikalplanen afgrænses af cityringen, Kielgasten og Vigen. Lokalplanen vil være et redskab til at regulere bygningernes udseende overalt i bymidten, så bygningernes facader også er med til at løfte de byrum, der evt. senere kan være genstand for en renovering og forbedring til glæde for byens borgere, de handlende, turisterne m.fl. 2 Område Stk 1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag B og omfatter matrikelnumrene, nævnt i bilag A. Lokalplanen omfatter desuden alle parceller, der efter den 27. juni 2005 udstykkes fra de nævnte ejendomme 7

8 Bestemmelser 3. Anvendelse Byrådet har gennem de seneste år opretholdt et forbud mod at etablere pengeinstitutter, kontorer, klinikker, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og lignende i stueetagerne langs gågaderne. Forbudet er udmøntet i kommuneplanen med angivelse af de nøjagtige adresser, hvor det er gældende. Disse adresser er revideret i tillæg nr. 4 til kommuneplanen og følges hermed op med bindende bestemmelser i denne lokalplan. Formålet med disse bestemmelser er at tage hensyn til det livlige handelsliv, der er i de centrale dele af gågaderne i forbindelse med de butikker, der ligger i bygningernes stueetager. Byrådet ønsker derfor at begrænse etableringen af de ovennævnte liberale erhverv til de mere stille ender af gågaderne. 8 3 Anvendelse Stk 1 Der må ikke etableres pengeinstitutter, kontorer, klinikker, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og lignende erhverv i facadebebyggelsens stueetage på følgende adresser: Bisgårdgade 4 Brostræde 2 Brotorvet 1-3 og 2A - 2D Danmarksgade 1A - 1B og 2 Enghaven 3-11 og 2-6 Grønsgade 2-12 og 7-9 Lille Østergade 3 Nørregade 1-55 og 2-56, undtaget 18C, 26A og 26B Store Torv 2-8 Vestergade 1-7 og 4 Østergade 1-15 og 2-12

9 4. Bevaringsværdige bygninger Bestemmelser Der er udpeget 93 bevaringsværdige bygninger i City, som i følge kommuneplanen ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, med mindre Byrådet giver tilladelse til det. Med denne lokalplan fastlægges retningslinier for hvordan man må ombygge eller ændre på de bevaringsværdige bygninger. Nygade 12 4 Bevaringsværdige bygninger Udover de øvrige bestemmelser i denne lokalplan gælder følgende for de bevaringsværdige bygninger: Sct. Jørgens Gade 4 og Brogårdsvej 4 Stk 1 Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives eller forandres uden Byrådets tilladelse Stk 2 Følgende bygninger er udpeget som bevaringsværdige: Ahlgade 3 Bisgårdgade 5 Brogårdsvej 2 og 4 Nørregade 26 Brotorvet 1 Danmarksgade 3, 4, 5, 6, 13, 14, 16, 18, 19 og 20 Grønsgade 2, 6 og 8 Kirkestræde 7, 11 og 12 Lille Østergade 8, 8A og 10 Nygade 1, 2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 16, 18 og 20 Nørregade 2, 3, 5, 6, 8, 9, 10, 12, 13, 16, 17, 18, 19, 21, 23, 26, 27, 27B, 28, 31, 32, 33, 35, 36, 37, 39, 44, 47 og 52 Østergade 38 Rådhusstræde 1, 3 og 4 Sct. Jørgens Gade 2 og 4 Store Torv 2 og 6 Sønderlandsgade 7A, 7B, 9, 11 og 21 Toftegade 1 Vestergade 4 Østergade 1, 2, 3, 4, 27, 29, 29A, 31, 32, 33A, 33C og 38 Rådhusstræde 4 og Østergade 27 Eksempler på bevaringsværdige bygninger 9

10 Bestemmelser 5. Størrelsesforhold Proportioner Bygningernes proportioner er af stor betydning for helhedsindtrykket af gaderne i City. En bygnings proportioner er her bygningens forhold mellem højde, længde og dybde. Husene i Ahlgade er velproportionerede i forhold til hinanden og gaderummet Bygningens facadelængde Husenes facadelængder er med til at danne rytmen i gaden. I City har mange huse en forholdsvis kort facadelængde på meter. Ved opførelse af en enkelt ejendom vil længden ofte være givet på forhånd, hvis huset bygges mellem to eksisterende huse. Der er eksempler på, at der opføres en større bygning på fl ere grunde. Sådanne bygninger kan virke voldsomme i bybilledet, hvis der ikke arkitektonisk er arbejdet med en lodret opdeling af facaden (behandles nærmere i kapitel 7). Denne opdeling kan f.eks. opnås ved brug af forskellige elementer som mindre højdeforskelle, variation i farve og materialebrug, varierende detaljering eller forskellige lodrette markeringer. Bygningens højde Facadeopdelingerne på husene her i Danmarksgade harmonerer indbyrdes Bygningernes højder i en gade eller et byrum skal afstemmes efter rummets bredde. En stor åben plads kan f.eks. bære en højere bebyggelse end en smal gade. Det er vigtigt, at bygningshøjderne tager udgangspunkt i gadens dimensioner og de omkringliggende huse, for at opnå en god helhedsvirkning. Bykernen er i dag hovedsageligt præget af bygninger med en højde på mellem 2 og 3 etager. Byrådet vil arbejde for, at fremtidig bebyggelse kan opføres i op til 3½ etager - i det omfang, det giver bybilledet en større kvalitet. En variation af små forskydninger i bygningshøjderne i en gade giver en fi n rytme, mens større spring ofte giver et uharmonisk udtryk. Det er vigtigt at bygningshøjden på en ombygning, tilbygning eller nybygning tilpasses gademiljøet. Det er ligeledes vigtigt, at etagehøjderne tilpasses de eksisterende huse. Det er karakteristisk, at stueetager, indrettet til butik, er højere end husets øvrige etager. Ved nybygning skal der tages hensyn til disse højder, der kan afl æses i vinduernes placering og eventuelle. facadebånd, gesimser og lignende (behandles nærmere i kapitel 7). Bygningernes højde her i Nørregade harmonerer godt med gadens bredde 10

11 Bygningsdybden Husdybden på forhuse skal tilpasses nabohusenes dybde. Hvis en bygning afviger fra det gængse, vil eventuelle tag- og gavlfl ader fremstå som uheldige brud. Bestemmelser Hvis bygninger indeholder eller skal indeholde boliger, er det vigtigt at holde en forholdsvis smal bygningsdybde for at få tilstrækkelig dagslys ind i rummene. Derfor er det godt at have gennemlyste lejligheder med vinduer til mindst to sider, både til gården og til gaden. Bygningerne her i Nygade danner en god helhed i deres proportionering 5 Størrelsesforhold Bevaringsværdige bygninger: Stk 1 Bygningens oprindelige proportioner skal respekteres ved om- og tilbygninger Øvrige bygninger: Stk 2 Bygningen skal fremstå som en helhed, hvor forholdet mellem længde, dybde og højde er harmonisk Bygningernes forholdsvist korte facader her i Nørregade giver en god rytme i husrækken Stk 3 Den fremherskende proportionering i gademiljøet skal respekteres, så bygningen bliver et kvalitativt tilskud til det eksisterende miljø Stk 4 I de gader, hvor bygningerne danner en harmonisk rytme typisk med kortere facader, skal facadelængden tilpasses de øvrige bygningers længde. Når bygningen strækker sig over fl ere grunde skal facaden opdeles, så rytmen fastholdes Stk 5 Bygningens højde skal tilpasses det typiske gademiljø, så større højdeforskelle undgås. Terrænfald skal optages i byg ningerne i form af spring i tagryggene dvs. der skal ikke nødvendigvis være spring i tagryggen på den enkelte bygning, men derimod de enkelte bygninger imellem Stk 6 Bygningsdybden på forhuse skal tilpasses dybden på de omkringliggende bygninger Bygningen længst til højre er lidt smallere i facadebredden i forhold til nabobygningerne, hvilket giver et spændende modspil her i Nørregade 11

12 Bestemmelser 6. Tage Tagformer Tagformen er af stor betydning for helhedsindtrykket af en gade. Hvis der opføres en bygning med fl adt tag i en husrække med saddeltage, kan det betyde, at der bliver et brud i husrækken, der medfører, at det harmoniske tagforløb bliver ødelagt og højden bliver anderledes. Derfor bør tagformen som hovedregel ikke afvige fra gadens øvrige huse. Fint tårn med gode detaljer i Nørregade Det er ligeledes vigtigt at taget er en integreret del af hele bygningens arkitektur, så tag og facader danner en helhed. Tagvinduer og kviste Generelt bør tagvinduer undgås i de bevaringsværdige bygninger. Man bør i stedet opsætte kviste, der er tilpasset huset. Tagvinduer er ofte placeret uden hensyn til facadens rytme og opdeling. Kviste opleves mere som selvstændige elementer og kan være et tilskud til husets arkitektur. Indefra giver kviste også mere rum, bedre lys og bedre udsyn. Valg af vinduer til kviste skal tilpasses husets øvrige vinduer, dvs. den type der oprindeligt er isat bygningen. Tårne og spir Et udsnit af byens tage Tårne og spir er vigtige dele af en bygnings arkitektur og en vigtig del af et gadebillede, der giver identitet og genkendelighed. Hvis det er nødvendigt at fjerne et originalt tårn eller spir skal det erstattes af et nyt, der er i stil med det gamle og derfor passer til huset. Tagterrasser Større tagterrasser bør ikke placeres mod gadesiden, hvor de kan bryde med det samlede helhedsindtryk af husrækkens facadeforløb og derved skabe disharmoni. Fine små tårne i Sønderlandsgade 12 Tagbeklædning Tagbeklædning skal vælges, så den passer til huset og til husrækken. På byens bevaringsværdige bygninger er det oprindelige tag typisk opført i teglsten eller skifer. På baghuse er tagpap også ofte blevet anvendt. Stål, beton og eternit er derimod fremmede materialer, der bør undgås. På nyere bygninger virker glaserede tegltage fremmede, da dette materiale oprindeligt er tænkt til at skulle fremhæve særlige bygninger, som idag sandsynligvis vil være klassifi ceret

13 som bevaringsværdige eller fredede bygninger. Bestemmelser Detaljer Tagrender, nedløbsrør, skorstene, inddækninger osv. på bevaringsværdige bygninger skal udføres som ved oprindelig byggeskik. Tagrender og nedløbsrør bør placeres så de understøtter facadeopdelingen og udføres i zink, kobber eller stål. På de ældre bygninger fremtræder skorstenspibers overfl ader oftest som husets facade, f.eks. pudset eller blank mur. Når skorstene ikke længere anvendes til opvarmning kan der evt. i stedet føres installationer og ventilation gennem dem. 6 Tage Velproportionerede kviste placeret fi nt på taget her i Nørregade/Rådhusstræde Ændringer af tage skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Generelt: Stk 1 Kviste og tagvinduer skal proportioneres (antal og størrelse) i harmoni med tagfl aden, indordnes bygningens facadeopdeling og tilpasses bygningens øvrige vinduesstørrelser Stk 2 Tagrender, nedløb og inddækninger skal udføres og fremstå i zink, kobber, stål eller tilsvarende materialer. Tagrender og nedløb skal placeres så de understøtter bygningens facadeopdeling Bevaringsværdige bygninger: Stk 3 Tagformen og taghældningen skal have sin oprindelige udformning, dog kan der opsættes kviste og tagvinduer i overensstemmelse med 6, stk 1 Eksempler på gamle tårne, der er med til at give bygninger og gadebillede karaktér Stk 4 Tagfl ader skal dækkes med samme type tagmateriale, bygningen oprindeligt er opført med. Der må kun anvendes glaserede tegl i de særlige tilfælde, hvor det er tagets oprindelige materiale Stk 5 Tårne og spir skal bevares i original udførelse. Hvis det er nødvendigt at erstatte et tårn eller spir med et nyt, skal dette udføres i overensstemmelse med det originale i form og materialer Øvrige bygninger: Stk 6 Tagformen og taghældningen skal tilpasses bygningens arkitektur og respektere tagformerne på de øvrige bygninger i gaden, så bygningen bliver et kvalitativt tilskud til det eksisterende miljø Stk 7 Tagfl aderne skal dækkes med materialer, der passer til bygningen Fint tårn i harmoni med den øvrige facade her i Nørregade 13

14 Bestemmelser 7. Facader Opdelinger Bygningens konstruktion er af stor betydning for facadens udformning For både nye og gamle bygninger gælder det, at en bygnings facade opfattes som en konstruktiv helhed fra gade til tag. God lodret opdeling af en længere facade i Nygade I de bygninger, hvor stueetagen er indrettet til butik, er det især vigtigt at se udformningen af stueetagens facade i sammenhæng med resten af bygningen, så bygningen ikke bliver skåret over på midten. Bygningen skal visuelt signalere, at den står på jorden med tyngden i den nederste etage. For at bevare et harmonisk facadeforløb i en gade er det også vigtigt, at bygningens facade i stueetagen holdes i gadelinien og ikke trækkes tilbage og derved efterlader et hul i facaden. Ved udformningen af en facade er der en række forhold, der skal tages hensyn til. Facaden kan opdeles vandret af sokkel, særlig markering af stueetagen, facadebånd, friser, gesimser, vindueshøjder osv. Lodret kan facaden opdeles af mindre forskydninger, skift i materialer, pilastre, vinduesrytme osv. Butiksvinduerne i stueetagen respekterer vinduernes rytme på 1. sal og facaden fremstår som en helhed, her i Vestergade For at opnå en tilfredsstillende indpasning af et nyt hus i forhold til omgivelserne, bør det holde facadefl ugt med nabohusene og indpasses i den lodrette rytme, der eksisterer i gaden. Hjørner Hjørneejendomme er særligt synlige i gadebilledet og på grund af deres beliggenhed stilles der særlige krav til udformningen. Ældre hjørneejendomme er ofte bygget med særlige detaljer og spændende arkitektur. Ældre og nye eksempler på facadeudtryk i Nygade og Grønsgade Ved opførelse af nye hjørneejendomme skal der lægges særlig vægt på, at facaden følger med rundt om hjørnet og markerer hjørnet i det samlede gadebillede. Gavlfl ader Bykernen består hovedsagligt af karréer, hvoraf mange er lukkede karréer, hvor husenes gavle ikke er synlige. Denne struktur skal styrkes, så fritstående gavle så vidt muligt undgås. Større butiksvinduer i stueetagen, der respekterer facadens opdeling på 1. sal, her i Nørregade 14 Materialer og farver Valg af materialer og farver til en facade har stor betydning for indpasningen af en bygning i en facaderække. Ved ombygning af facader har man nogle gange anvendt facadebeklædninger i klinker, træ, plast og metal. Generelt skæmmer facadebeklædning facaderne og skjuler de oprindelige detaljer og materialer,

15 hvilket resulterer i uharmoniske facader. I materialevalget skal der tages udgangspunkt i, hvad der er almindeligt for de omkringliggende bygninger og bykernen som helhed. De skal være i en kvalitet, der holder længe og patinerer smukt. Bestemmelser 7 Facader Ændringer af facader skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Harmonisk facade med mange fine detaljer her i Nørregade Generelt: Stk 1 Bygningens facade i stueetagen skal holdes i gadelinien og må ikke trækkes tilbage, såfremt de øvrige bygninger i gaden er placeret efter dette princip Stk 2 På selve facadens murfl ader må der ikke males med højglansmaling Stk 3 Fritstående gavle skal behandles facademæssigt i farver og materialer, så den stemmer overens med resten af bygningen Bevaringsværdige bygninger: Stk 4 Facader skal tilstræbes bevaret og vedligeholdt i deres oprindelige stil Nye og ældre eksempler på facadeudtryk Stk 5 Bygningen skal visuelt signalere at den står på jorden med tyngden i den nederste etage - dvs. der så vidt muligt skal være murpiller mellem vinduer og døre Stk 6 Ved ombygning eller renovering må bygningsdetaljer som gesimser, pilastre, facadebånd, friser mm. ikke tildækkes eller fjernes Stk 7 Der må ikke opsættes facadebeklædning på bygningen Stk 8 Når en bygning renoveres eller ombygges skal der anvendes materialer, der svarer til de oprindelige Øvrige bygninger: Stk 9 Facaden skal udformes, så den harmonerer med nabohusene og gaden som helhed, så bygningen bliver et kvalitativt tilskud til det eksisterende miljø Stk 10 Facadens vandrette og lodrette opdelinger skal respektere de gængse linier og rytmen i gadebilledet. I de gader, hvor bygningerne danner en harmonisk rytme typisk med kortere facader, skal facadelængden tilpasses de øvrige bygningers længde. Når bygningen strækker sig over fl ere grunde skal facaden opdeles, så rytmen fastholdes Ældre hus i Ahlgade med en meget enkel og harmonisk facade Ældre huse på Skt. Jørgens Bakke der harmonerer fint i facadeudtrykket 15

16 Bestemmelser 8. Vinduer Størrelser Vinduernes format og placering i facaden er afgørende for, hvordan facaden opleves. En facade med små vinduer i en stor murfl ade virker som regel tung og massiv, mens store vinduer og små murfl ader giver et indtryk af lethed. Vinduerne på denne ældre bygning på Store Torv varierer i størrelsen og giver derved et fi nt udtryk Eksempler på fi ne små vinduer, som tilfører bygningerne gode detaljer Ved indpasning af vinduer i nye facader skal der være en overensstemmelse med de eksisterende huse i gaden samtidig med, at de skal være en del af husets arkitektur. Opdelinger Når der udskiftes vinduer i ældre velproportionerede byhuse, er der ofte fare for, at bygningen skifter karakter. Det sker f.eks., hvis ældre vinduer med små rudefelter erstattes af storrudede vinduer. Derfor skal nye vinduer i ældre huse udformes med samme opdeling som de oprindelige vinduer. Ældre vinduer er opdelt i fl ere mindre rammer, som alle generelt har været oplukkelige og sidehængte. De er ofte yderligere opdelt med sprosser, der er tynde, slanke og profi lerede. De meget fi ne vinduer med mange små ruder og profi lerede, slanke sprosser kan ikke, ved evt. udskiftning, udføres med moderne termoglas. Disse vinduer kan derfor udføres med koblede rammer eller forsatsvinduer. De mindre fi ne og mindre bevaringsværdige vinduer kan udskiftes med termoruder - forudsat at de udformes som de oprindelige vinduer. Sprosserne skal være så slanke som muligt og profi lerede - og må ikke ligge mellem glassene eller sættes uden på glassene, men skal opdele ruden. Butiksvinduer Butiksfacadens vinduer må nødvendigvis være større end de øvrige etagers vinduer. Ved at lade murpiller gå gennem huset fra gade til tag, og i øvrigt vælge vinduestyper, der harmonerer med resten af huset, kan huset bevares som en helhed. Store og ubrudte glaspartier passer sjældent ind i de ældre byhuses facader, da de ikke vil passe ind i den eksisterende opdeling og rytme i gaden. De vil give indtryk af at bygningen svæver over jorden, fordi der ikke føres murpiller hele vejen gennem facaden. Højt vinduesparti som er med til at give bygningen en særlig karaktér 16 Materialer Ved nyt byggeri bør man ligeledes vælge vinduesrammer af kvalitetsmæssigt gode materialer, der patinerer pænt. Plastrammer patinerer dårligt og er forholdsvist brede og uden profi lering.

17 På de smukke ældre bygninger er det vigtigt at vinduesglasset er gennemsigtigt - dvs. ikke tonet eller spejlende - så vinduerne ikke kommer til at virke lukkende og afvisende. Bestemmelser 8 Vinduer Ændringer og isætning af vinduer skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Generelt: Stk 1 Sprosser må ikke ligge mellem glassene eller sættes uden på glassene, men skal konstruktivt opdele ruden Eksempler på forskellige vinduesudformninger Stk 2 Vinduer i stueetagen må ikke helt eller delvist blændes med maling, klæbefi lm, tætte persienner eller lignende, undtaget herfra er opsætning af skilte jvf. 11 stk. 11. Ved ombygning og lignende kan afblænding dog ske i en kort periode Bevaringsværdige bygninger: Stk 3 Vinduer må ikke blændes af Stk 4 Vinduer skal udføres af træ og der må ikke isættes vinduer med tonede, spejlende eller buede glas. Butiksvinduer kan dog udføres i andre materialer Stk 5 Nye vinduer skal have samme formater, sprosseopdelinger og sprosseudformning som de oprindelige vinduer, der er tilpasset bygningens øvrige udformning - undtaget butiksvinduer i stueetagen Stk 6 Sprosserne skal være af samme dimension og profi - lering, som de oprindeligt er udformet Butiksvinduerne er store, dog tilpasset den øvrige facadeinddeling Stk 7 Vinduer skal være sidehængte med mindre de oprindeligt er udført anderledes Stk 8 Vinduer må ikke skiftes til termoruder, men skal udføres med koblede rammer eller forsatsvinduer dog kan eksisterende vinduer isættes termoruder, hvis de er udformet i overensstemmelse med de oprindelige, også i udformning og dimensioner af rammer og sprosser Stk 10 Butiksvinduer i stueetagen må ikke udvides til ét gennemgående glasparti, men skal følge vinduestakten for bygningens øvrige vinduer, så bygningen signalerer at den står på jorden Øvrige bygninger: Stk 11 Ved indpasning af vinduer ved ombygninger eller nybyggeri skal der være en god helhed i facaden, så der tilføres kvalitet til det samlede gademiljø Vinduerne er fi ne, meget detaljerede og passer godt ind i bygningens arkitektur 17

18 Bestemmelser 9. Altaner og karnapper Karnapper og mindre altaner kan tilføje bygningen liv, hvis de udføres med respekt for husets oprindelige arkitektur. Gadebilledet kan dog blive uharmonisk, hvis der opføres altangange på husets facade mod gaden. Det giver en død facade og passer ofte ikke ind i gadens øvrige facaderytme. Hvis der opføres altaner eller karnapper må de ikke forringe dagslysforholdende i den pågældende bygning eller give indbliksgener for beboere i omkringliggende ejendomme. Bygningen her i Nørregade har gode detaljer med karnapper og en mindre altan, der giver en fi n variation i gadebilledet Eksempler på forskellige typer karnapper 9 Altaner og karnapper Karnapper på nyere bygning der opdeler og danner rytme i facaden her i Sønderlandsgade Ændringer og opsætning af altaner og karnapper skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Generelt: Stk 1 Der må ikke opføres altangange på bygningens facade mod gaden Karnap med en mindre og fi nt detaljeret altan, der er med til at give bygningen karakter her på Store Torv 18 Bevaringsværdige bygninger: Stk 2 Altaner og karnapper skal bevares i deres oprindelige udformning Stk 3 Der må ikke tilføjes yderligere altaner og karnapper end bygningen oprindeligt er opført med Øvrige bygninger: Stk 4 Altaner og karnappers dimensioner, detaljeringsgrad og materialer skal tilpasses bygningen og det øvrige gadebillede

19 10. Indgange, døre og porte Bestemmelser Livet i gaderne foregår i høj grad omkring bygningers indgange, hvor folks færdsel koncentreres. Et hus skal vende sit ansigt mod gaden og denne færdsel ind og ud af huset skal foregå fra gadesiden. Ønsker man en altangangsløsning skal den vende mod gårdsiden og ikke mod gaden. I bygaderne skal hver bygning have mindst én indgang mod gaden, mens større byggerier med lange facader skal underinddeles og hvert afsnit kan have sin egen indgang. Det er vigtigt at et indgangsparti på en bygning er udformet så det tydeligt fremgår, hvor man kan komme ind. Indgangspartiet skal fremhæves i forhold til resten af facaden og tilpasses facadens øvrige arkitektur. Det er de oprindelige døre og porte, der passer bedst til huset. De skal de så vidt muligt bevares, men hvis de skal skiftes ud, skal nye døre og porte udformes som de oprindelige. Nye døre og porte skal tilpasses husets øvrige facade, både med hensyn til udformning, detaljering og farve. Indgangsparti på Store Torv med fi ne små henvisningsskilte 10 Indgange, døre og porte Ændringer og opsætning af indgange, døre og porte skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Generelt: Stk 1 Hvert hus skal have et selvstændigt indgangsparti mod gaden Stk 2 Hoveddøren og dens omgivelser skal markeres, så det tydeligt fremgår, at her er bygningens vigtigste indgang Bevaringsværdige bygninger: Stk 3 Oprindelige døre og porte på bevaringsværdige bygninger skal så vidt muligt bevares. Hvis en dør eller port skal udskiftes, skal en ny udføres som den oprindelige i både størrelse, udformning og detaljering, hvis dette kan leve op til nutidens krav om blandt andet adgangsforhold, brandsikkerhed mm. Port med fi ne detaljer af farvet glas her i Danmarksgade Stk 4 Nye døre og porte i ældre bygninger skal så vidt muligt udføres i overensstemmelse med de eksisterende/oprindelige døre i udformning, materialer og farver, hvis dette kan leve op til nutidens krav om blandt andet adgangsforhold, brandsikkerhed mm. Øvrige bygninger: Stk 5 Ved indpasning af indgange, døre og vinduer ved ombygninger eller nybyggeri skal der være en god helhed i facaden i udformningen, materialer og farver, så der tilføres kvalitet til det samlede gademiljø Fin opgang til ældre dør i Nygade 19

20 Bestemmelser 11. Skilte Skiltet har gennem årene udviklet sig fra at bestå af et udhængsskilt eller navn og branche malet på facaden til at omfatte store dele af facaden. Denne udvikling hænger sammen med, at skiltet skulle henvende sig til den kørende trafi k, der passerede forretningen med høj fart. I dag henvender butiksskiltet i bykernen sig hovedsageligt til fodgængere og langsom trafi k - derfor er behovet for skiltning et andet. Facadeskiltningen er tilpasset facaden i både størrelse, placering og farve, her i Nørregade Butiksskiltning bringer liv i gadebilledet, hvor et godt samspil mellem husets arkitektur og dets skiltning gør byen pænere at se på og virker tiltrækkende over for kunderne. Formålet med retningslinier for skiltning i City er dels at fremme kvaliteten i bybilledet og dels at stille de handlende lige. Udformningen af skilte skal tage afsæt i bygningens arkitektur, hvor placering, størrelse, design og materialer skal passe til facadens detaljering, skala og karakter. Ligeledes skal der tages udgangspunkt i den samlede karakter af gadebilledet. Facadeskilte Skiltning på muren er den mest almindelige form for skiltning. Skiltet kan enten males direkte på muren eller udføres med løse bogstaver. Eksempler på forskellige facadeskilte, som påmalede bogstaver, enkelte bogstaver sat på facaden og påklistring af bogstaver på vinduer Der må kun skiltes med forretningens navn og logo, samt et mindre skilt med åbningstider. Hvis der er fl ere virksomheder i en ejendom skal skiltene samordnes, så skiltningen fremtræder enkel og harmonisk. Der må kun opsættes ét skilt pr. forretning. Det skal placeres i overensstemmelse med vinduer og døres placering samt bredde. Det må ikke dække over bygningsdetaljer. Udhængsskilte Udhængsskilte er en traditionel form for skiltning, der oprindeligt knytter sig til de forskellige håndværkerlaug. Skiltene bestod af kunstfærdigt udformede symboler for de lav, de repræsenterede, f.eks. bager, skrædder, apotek osv. Udhængsskilte skal udformes så de passer til facadens karakter og skala og må ikke dominere gadebilledet. Facadeskiltningen er synlig og diskret over indgangspartiet på hjørnet af Nørregade og Rådhusstræde 20 Reklameskilte på facader Reklamesklite, der benyttes til at reklamere for varer, der handles i den pågældende butik ses oftest på dagligvarebutikkernes facader, der vender ud mod parkeringsarealerne.

21 Når de fl este bilister ankommer til City, parkeres bilen på en af de større parkeringsarealer. Her bliver man ofte mødt af en mængde af reklameskilte for varer, der handles i butikkerne. Når man så bevæger sig ind i gågaderne, er det et helt andet billede man møder - uden store reklameskilte. Bestemmelser For at gøre denne ankomst til City en lige så smuk oplevelse, som det at bevæge sig gennem gågaderne, gælder bestemmelserne for skiltning på alle bygningernes facader - både mod gaden og gården/parkeringsarealerne. Sammen med eventuelle fremtidige renoveringer af parkeringsarealerne kan disse retningslinier være med til at gøre disse arealer meget mere attraktive, både for borgerne og de handlende. Eksempler på enkel og god facadeskiltning med respekt for facadens opdeling, begge i Nørregade Reklameskilte kan dog opsættes på facader på kulturinstitutioner med større offentlig interesse, som f.eks. biografen, Badeland, Biblioteket, Musikteatret m.fl., hvor der kun må reklameres for arrangementer og aktiviteter. Parkeringsskilte Mængden af parkeringsskilte bør begrænses af hensyn til den almindelige færden i byens rum og af hensyn til det samlede gadebillede. Byrummene kan let virke rodede og overfyldte hvis de domineres af mange skilte i forskellige størrelser, farver og udformninger. Det skal tilstræbes kun at opsætte ét skilt ved indkørslen og ét ved udkørslen til parkeringsarealet. Billboards Billboards, er typisk fritstående reklameskilte på 2 x 2 meter eller mere, ofte sat op i grupper, så de kan ses på lang afstand. De er placeret ved indkørsler, parkeringspladser, virksomheder, på husgavle og lignende. Da reklamerne udskiftes, kan man ikke vide, hvad indholdet vil være. Ofte vil reklamerne være påtrængende, farvestrålende og derfor vanskelige at indpasse i en harmonisk helhed. Reklameskiltning på biografen er indordnet facadens opdeling og har en størrelse og mængde, der er tilpasset facadens størrelse Billboards vil virke meget påtrængende og dominerende i City og lokalplanen giver derfor ikke mulighed for at opsætte billboards. 11 Skilte Generelt: Stk 1 Skiltning må kun fi nde sted med baggrund i en virksomheds fysiske tilstedeværelse på den pågældende ejendom, undtaget 11 stk. 13 Eksempel på billboards Stk 2 Skilte skal placeres inden for den del af facaden, der rummer aktiviteten, som skiltet vedrører 21

22 Bestemmelser Stk 3 Der må ikke opsættes skilte på taget eller over tagfod Stk 4 Skilte skal fjernes ved virksomheds ophør Facadeskilte: Stk 5 Skilte skal underordnes facadeopdelingen og må ikke dække bygningsdetaljer, gesimser, vinduer eller facadeudsmykning Stk 6 Placering af skilte for forskellige virksomheder på én og samme facade skal samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning Stk 7 Der må højst opsættes ét facadeskilt (med eller uden logo) og ét udhængsskilt pr. virksomhed på hver facade dvs. der må opsættes skilte på alle facader på ejendomme med facade til fl ere gader Stk 8 Facadeskiltet må have en maximal højde på 40 cm Stk 9 Skiltet må ikke være sammenhængende over hele facaden, men skal udformes med enkeltbogstaver, der males eller sættes direkte på facaden Stk 10 Facadeskilte må højst have et fremspring fra husmuren på 10 cm, så hele skiltet holdes inden for de 10 cm Stk 11 Midlertidig skiltning som udsalgsskilte, slogans mm. må kun ske på ruden Stk 12 Skiltning af virksomhedens åbningstider skal placeres ved indgangen til den pågældende virksomhed Stk 13 Henvisningsskilte skal placeres ved den dør eller port, der viser ind til virksomhedens adresse og må have en maximal højde på 20 cm. Henvisningsskilte til fl ere virsomheder på samme facade skal samordnes Stk 14 For fl ag, vimpler og bannere gælder bestemmelserne for udhængsskilte, undtaget 11 stk. 16 Stk 15 På beboelsesejendomme skal skiltning begrænses til almindelig nummer- og navneskiltning Reklameskilte på facader: Stk 16 Reklameskilte må kun opsættes på bygninger indeholdende kulturinstitutioner med bredere offentlig interesse. Her må der reklameres for aktiviteter og arrangementer Stk 17 Skiltene skal underordnes facadeopdelingen og må ikke dække bygningsdetaljer, gesimser, vinduer eller facadeudsmykning Forskellige eksempler på udhængsskilte 22

23 Menukort på facader: Stk 18 Der må ved restauranter opsættes ét skab med menukort pr. restaurant ved indgangen. Skabet må have en størrelse på højst 45x45 cm. Skabets dybde må ikke overstige 15 cm Bestemmelser Udhængsskilte: Stk 19 Udhængsskiltets størrelse må ikke overstige 0,50 m 2 Stk 20 Udhængsskiltet må højst have et fremspring på 100 cm fra facaden Stk 21 Udhængsskiltet skal placeres så skiltets underkant er mindst 250 cm over fortorvsniveau Stk 22 Udhængsskiltets tykkelse må højst være 10 cm Parkeringsskilte Stk 23 Parkeringsskilte på parkeringspladser med offentlig adgang skal begrænses i antal og størrelse, og opsættes efter en samlet plan, der skal godkendes af Holstebro Kommune Billboards, pylonskilte og flagstænger Stk 24 Der må ikke opsættes billboards i området Stk 25 Der må ikke opsættes pylonskilte i området Stk 26 Der må ikke opsættes fl agstænger til reklamefl ag i området Forskellige eksempler på udhængsskilte 23

24 Bestemmelser 12. Belysning Facadebelysning Placering af lys på en facade skal nøje afstemmes for at give harmoni i gaderummet som helhed og undgå at være til gene for de omkringliggende bygninger og boliger eller for trafi kken. En facade med mange forskellige belysninger bliver urolig og fanger ikke øjet. Den skaber forvirring, og man føler sig ikke draget af facaden. Det gamle Rådhus er dekoreret med julebelysning i december måned Belysningen på butiksfacader bør tænkes ind som en del af forretningens udtryk og kan derved udgøre en reklame i sig selv. Der kan ved en gennemtænkt belysning i butiksvinduer kombineret med en enkel og god vinduesudstilling opnås en god effekt, der kan tiltrække sig positiv opmærksomhed hos beskueren. Lyset må ikke tage magten fra facaden og man skal undgå at forvrænge bygningen eller bygningsdetaljerne. Lysskilte Eksempler på lamper med fi ne detaljer i harmoni med de facader, lamperne sidder på Lysskiltet kan enten være et facadeskilt eller et udhængsskilt. På selve murfl aden kan løse bogstaver f.eks. oplyses bagfra eller de kan som malede bogstaver f.eks. belyses forfra med spots. Neonbogstaver kan i nogle tilfælde være en god og enkel løsning. Med hensyn til lysskiltets størrelse og placering skal det følge de samme bestemmelser som anden form for skiltning Belysning Ændringer og opsætning af belysning skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Stk 1 Belysning må ikke være til gene for de omkringliggende ejendomme eller for trafi kken Stk 2 Facadebelysning skal tilpasses facadens arkitektur og områdets karakter med hensyn til design, form, størrelse og materialer Stk 3 Belysning i butiks- og udstillingsvinduer skal holdes i hvide nuancer med optimal farvegengivelse Stk 4 Ved belysning af skilte skal belysningen udføres som en integreret del af skiltets design Stk 5 For lysskilte gælder også bestemmelserne for skiltning ( 11)

25 13. Markiser og baldarkiner Bestemmelser Overdækninger kan forekommer i fl ere typer: Baldakiner er en permanent vandret overdækning i et fast materiale som plast, metal og træ, ofte i hele facadens længde. Markiser er en let overdækning, der ofte kan slåes sammen, i lærred, stof eller vinyl. Faste baldakiner er uheldige med hensyn til tilpasning til huset. Dels skærer de huset over, og dels er de ofte udført i materialer, der er fremmede for bygningen. Da baldakiner er vandrette og placeres umiddelbart over stueetagens facade, kan man dårligt se facaderne fra 1. sal og opefter. Markiser kan bruges uden at virke dominerende eller fremmede for huset. Det gælder markiser der kan trækkes ud, når der er brug for overdækning og ellers er sammenrullede. På facaden skal markiser opsættes som fl ere mindre markiser, som følger vinduernes størrelse og facadens øvrige opdeling. I Nørregade har de fl este butikker overdækning af udstillede varer i form af markiser eller baldarkiner 13 Markiser og baldarkiner Ændringer og opsætning af markiser og baldarkiner skal inden udførelse godkendes af Kommunen efter følgende retningslinier: Stk 1 Der må ikke opsættes baldakiner Stk 2 Der kan opsættes markiser hvor der er behov for solafskærmning eller behov for overdækning af udstillede varer Stk 3 Markiser skal i hvert enkelt tilfælde tilpasses bygningens vindues og dørformater i enkelte tilfælde kan markisen strække sig over fl ere vinduer, hvis det passer ind i bygningens arkitektur. Markiser skal kunne rulles ind eller sammenklappes efter åbningstiden Stk 4 Markisens underkant skal være mindst 250 cm over terræn, og fremspinget fra facaden må være højst 180 cm - dog skal der være mindst 100 cm afstand til en evt. kørebane eller cykelsti (målt vandret) Her på Storetorv føler de fi ne og spinkle markiser vinduesstørrelserne Stk 5 Markiser skal udføres i ikke-refl ekterende materialer som f.eks. lærred og i én enkelt farve, der er tilpasset bygningens øvrige facade Stk 6 Markiser skal friholdes fra reklamer - der må dog, som alternativ til facadeskiltning, påmales eller påtrykkes en skiltning på markisens forkant Stk 7 Markisens forkant må ikke have en højde der overstiger 15 cm. og markisen må ikke have lukkede sider Her i Nørregade følger markiserne vinduesstørrelserne. Markiserne har en passende lille forkant 25

26 Bestemmelser 14. Tekniske installationer Antenner, paraboler, ventilationsanlæg mm. kan skæmme en ellers smuk bygning og skal så vidt muligt undgås på meget synlige steder som husets facade og tag mod gaden. Påsatte postkasser på bygningers facader kan skæmme facaden. Især kan nye postkasser på ældre bygninger virke malplacerede og skæmme helhedsindtrykket. Ofte er der mulighed for at etablere brevsprækker i hoveddøren eller indbygge postkasser i facaden Tekniske installationer Stk 1 Antenner, paraboler, ventilationsanlæg og andre større tekniske installationer må ikke placeres synlige fra gaden Stk 2 Der må ikke opsættes højttalere på bygningernes facader

27 15. Ophævelse af bestemmelser Bestemmelser De bestemmelser i tidligere tilvejebragte byplanvedtægter og lokalplaner, der omfatter regulering af facade og skiltning, samt begrænsninger i anvendelse af stueetagen til kontorerhverv og lignende, erstattes af bestemmelserne i nærværende lokalplan. 15 Ophævelse af bestemmelser Stk 1 Følgende bestemmelser i de nævnte byplanvedtægter og lokalplaner ophæves: Byplanvedtægt nr. 38: 6, stk. 3 for så vidt angår sætningen dog må tilbagetrækning fi nde sted i stueetagen Lokalplan nr. 101: 5, stk. 2, 2. punktum - om tilbagerykket stueetage 6, stk. 2 - om skiltning og reklamering 6, stk. 4 - om udvendige bygningssider mm. Lokalplan nr. 115: 6, stk. 2, 2. punktum - om tilbagerykket stueetage 6, stk. 6 - om tilladelse til nedrivning mm. 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 172: 8 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 219: 3, stk. 2 for så vidt angår sætningen samt engrosvirksomhed og liberale erhverv (kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber og lignende) 8, stk om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 236: 7, stk. 1, 2. afsnit - om facadeudformning 7, stk om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 241: 7, stk. 1 - om bebyggelsens ydre fremtræden 7, stk. 2, 2. afsnit - om facadeudformning 7, stk om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 250: 3, stk. 1 om anvendelse af stueetage 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden 27

28 Bestemmelser Lokalplan nr. 252: 3, stk. 1 om anvendelse af stueetage 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 256: 3, stk. 1 om anvendelse af stueetage 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 257: 3, stk. 2 om anvendelse af stueetage 7, stk om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 265: 3, stk. 2 om anvendelse af stueetage 7, stk om bebyggelsens ydre fremtræden 7, stk. 5 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 285: 6, stk om bygningsdelens højde og udformning 7, stk. 1, 2. afsnit - om materiale og farvevalg 7, stk om facader, tag og skilte Lokalplan nr. 286: 8 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 322: 3, stk. 1 om anvendelse af stueetage 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 337: 3, stk. 1 om anvendelse af stueetage 6, stk. 4, 2. afsnit - om baldakiner 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 351: 3, stk. 1 - for så vidt angår sætningen eller erhvervstyper som kontorer, pengeinstitutter, klinikker, forsikringsselskaber, engrosvirksomhed og lignende 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 369: 6, stk. 5-7 (de tre sidste stk.) - om bebyggelsens ydre fremtræden Lokalplan nr. 375: 1, stk. 1 - for så vidt angår sætningen og kontorer m.v. 3, stk. 3 om anvendelse af stueetage 8 - om bebyggelsens ydre fremtræden 28

29 Lokalplan nr. 377: 7 - om bebyggelsens ydre fremtræden Bestemmelser Lokalplan nr. 378: 1, stk. 1 for så vidt angår sætningen og kontorer mm. 3, stk. 3 om anvendelse af stueetage 7, stk om bebyggelsens ydre fremtræden 29

30 Bestemmelser 16. Retsvirkninger Retsvirkninger Stk 1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme der er omfattet af planen ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg der er indeholdt i planen. Stk 2 Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer mfl., medmindre Byrådet skønner at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens 19 og 20)

31 17. Vedtagelsespåtegning Bestemmelser Lokalplanforslaget blev vedtaget af Holstebro Byråd den 11. oktober Forslaget var i offentlig høring i perioden fra den 19. oktober til den 14. december Lokalplanen er vedtaget af Holstebro Byråd d. 17. januar På Byrådets vegne Arne Lægaard borgmester Estrid Oxlund kommunaldirektør 31

32 Bestemmelser A. Matrikelfortegnelse Under Holstebro Bygrunde: 1a, 1c, 1l, 2a, 2b, 3a, 3c, 4a, 4b, 4e, 5l, 5a, 6a, 6c, 7b, 8, 9a, 12b, 13a, 15a, 15e, 16a, 16k, 18a, 19b, 19a, 20a, 21a, 22a, 22b, 23a, 24a, 25a, 28a, 28b, 29b, 29d, 30, 35b, 35a, 36, 37a, 40a, 40e, 41a, 42a, 42b, 42c, 43, 45c, 45a, 45b, 46a, 47, 48a, 49h, 49b, 49a, 50a, 52, 53a, 53b, 54a, 54b, 56b, 57, 58a, 58b, 59a, 59d, 59e, 59c, 59b, 62a, 65b, 65a, 67a, 68, 69a, 69b, 70h, 70a, 70c, 70l, 71b, 71a, 72b, 73a, 74, 75b, 77, 79a, 80c, 80a, 80b, 81, 82b, 83, 84a, 85, 86b, 86a, 87, 88b, 88a, 88c, 89, 91, 92, 93a, 93b, 94b, 94a, 96, 97, 98, 99b, 99a, 101, 102a, 106a, 107a, 145, 147a, 147b, 147a, 154d, 158a, 159, 161b, 162b, 166c, 166a, 172, 196a, 198a, 201a, 201d, 202a, 203b, 204a, 205a, 206, 207a, 208, 210, 211, 212, 213b, 213a, 214a, 215a, 228, 234d, 234b, 234e, 234c, 234a, 238, 242, 248a, 248c, 250a, 251d, 251a, 251c, 252a, 252b, 253a, 253c, 254b, 255a, 255b, 256, 257a, 260a, 261k, 261a, 285a, 291, 293, 297, 298, 299c, 299i, 299o, 299q, 299k, 299r, 299v, 299x, 299u, 299l, 299e, 299n, 299f, 299g, 302, 303, 304, 305, 306a, 307a, 307b, 335c, 335d, 335a, 336a, 337, 338a, 339d, 340c, 341a, 342, 344, 345a, 346a, 347b, 347d, 347a, 353a, 353o, 353e, 353h, 353b, 354, 393, 395v, 395m, 395c, 395a, 395z, 395x, 395t, 395æ, 395q, 399, 400, 401, 402b, 403a, 404a, 406a, 431n, 434b, 441n, 441m, 441s, 446b, 446a, 446d, 446e, 464f, 464e, 477, 778a, 778q, 803, 804, 805, 806b, 806a, 850, 853, 857, 864 og 866. Under Holstebro Markjorder fra Hammerum: 11e, 11cc, 11ar og 11hæ. 32

Facader og skilte. Hadsten Midtby

Facader og skilte. Hadsten Midtby V e j l e d n i n g Facader og skilte Hadsten Midtby Sløjfen Indledning 2 Denne vejledning for Skilte og Facader i Hadsten Midtby er udarbejdet som opfordrende retningslinier for byens politikere og andre

Læs mere

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes

Læs mere

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Indhold Indledning - Baggrund og hovedformål 3 1 Butiksfacader 4 2 Farver 4 3 Skiltetyper

Læs mere

Lokalplan nr Boliger på Lille Struervej 5-7, Holstebro. Lille Struevej. Bisgårdtoft HOLSTEBRO KOMMUNE

Lokalplan nr Boliger på Lille Struervej 5-7, Holstebro. Lille Struevej. Bisgårdtoft HOLSTEBRO KOMMUNE Lille Struevej Bisgårdtoft Boliger på Lille Struervej 5-7, Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE Forord til lokalplanen Byrådet har udarbejdet en lokalplan nr. 1018 for boliger på Lille Struervej 5-7, Holstebro.

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade.

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade. Holstebro kommune Matr. nr. 65 a m.fl., Holstebro bygrunde. Stempel: 25,OO kr. g- i733 LOKALPLAN NR. 115. Anmelder: STEMPELMÆRKE Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

Læs mere

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk Skiltning på Strandvejen Greve Kommune Retningslinier for Skiltning på Strandvejen. Redaktion, layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Beenfeldt Revision: Side 15. 2013,Vin@greve.dk Greve Kommune

Læs mere

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 29-09-2017 Sagsnr. 2017-0249573 Dokumentnr. 2017-0249573-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse

Læs mere

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø)

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø) Lokalplan 1.150 Helsingør Bykerne afstemning Forslag til ændringer fra de konservative vist Side 34 rød Pkt. 3.1 ønskes tilføjet Offentlige formål undtagen i stueetagerne på hovedstrøgene, samt Offentlige

Læs mere

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL "rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte De 10 bud Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte Indholsfortegnelse Hæftet er udarbejdet af Plan og Erhvervsudvikling i samarbejde med Afdeling for Byggeri i Slagelse Kommune.

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden. November 2004 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden. November 2004 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 726 Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden 23 og 25, Århus Midtby KONGSBAK INFORMATIK November 2004 Århus Kommune Lokalplan nr.: Bevaring af villabebyggelse. Kaserneboulevarden

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Vesterbrogade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet. Vesterbro. Strøggadelokalplan KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 178 Bygge- og Teknikforvaltningen Plandirektoratet Vesterbrogade Vesterbro Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 107 % _,- --- BELLEVUES 1. i^la^v DEGARDEN. ROSKILDE KOMMUNE ^VESTERGADE. pweysegangen \ * r -= «/ *r~ [ERNBANiGADE. SCHMELTZ 0 PLADS co

LOKALPLAN NR. 107 % _,- --- BELLEVUES 1. i^la^v DEGARDEN. ROSKILDE KOMMUNE ^VESTERGADE. pweysegangen \ * r -= «/ *r~ [ERNBANiGADE. SCHMELTZ 0 PLADS co CD DEGARDEN. ROSKILDE KOMMUNE % _,- --- BELLEVUES 1 ^VESTERGADE i^la^v pweysegangen \ * r -= «/ *r~ SCHMELTZ 0 PLADS co [ERNBANiGADE C/> LOKALPLAN NR. 107 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan 1O7 for et område ved

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder...

Indholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder... Indholdsfortegnelse Bygningers ydre fremtræden...1/25 Facader og skilte...2/25 Generelle rammer...7/25 Grundstørrelser i boligområder...8/25 Individuel udvendig teknik...9/25 Opholdsarealer...10/25 Parkeringsarealer...12/25

Læs mere

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltevejledningen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Valby Langgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Strøggadelokalplan KØENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Lokalplan nr. 179 ygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Valby Langgade Valby Strøggadelokalplan Publikumsorienterede serviceerhverv Delvist ophævet - Se nr. 218

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73

Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 Videbæk i september 1997 J.nr. 27-11 -73 NR. 73 For et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards Hotel i Videbæk Videbæk Kommune Lokalplan nr. 73 for et centerområde ved SuperBrugsen og Westergaards

Læs mere

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset

LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg. Næsset LOKALPLAN NR. 078 for Kulturhuset og Byparken i Skanderborg Næsset Skanderborg Kommune 1996 NDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 078 REDEGØRELSE Lokalplanområdet Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanens

Læs mere

Cederfeldsgade, Aarup

Cederfeldsgade, Aarup Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede Indpasset facade, Kolding. Skiltning i forbindelse med indgangsparti, Kolding. Skiltning på vindue, Christiansfeld. 2 BYMIDTER I bymidterne er skiltningen mindst i omfang og antal. Bykarakteren opleves

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Ølbycentret. Skilteregler

Ølbycentret. Skilteregler Ølbycentret Skilteregler 00 Regler for skilte og andet facadeudstyr i Ølbycentret Om skilte og skilteregler Formålet med skilteregler er at fremme god skiltning. God skiltning God skiltning opnås gennem

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Indhold Indledning 3 Facader 4 Tage, kviste og skorstene 6 Vinduer, døre og porte 8 Baldakiner og markiser 9 Skilte 10 Belysning 12 Antenner 13 Facaderådet

Læs mere

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7 Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8.

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8. Skiltemanual 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltemanualen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs Kommune. Der er tidligere

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 82. for et område afgrænset af Pile Allé, Kammasvej, Rahbeks Allé og Vesterbrogade

Lokalplan nr. 82. for et område afgrænset af Pile Allé, Kammasvej, Rahbeks Allé og Vesterbrogade Lokalplan nr. 82 for et område afgrænset af Pile Allé, Kammasvej, Rahbeks Allé og Vesterbrogade December 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Bebyggelsen i området mellem Pile Allé, Kammasvej, Rahbeks

Læs mere

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i og 91A samt med henblik på sammenligning Nye Bestemmelser i i forhold til gældende lokalplaner er markeret med fremhævet skrift i kolonnerne for

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR i f. ». * l

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR i f. ». * l ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 184». * l 1 TT i f ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr. 184 for et område omkring H jemmeværnsgården, Sankt Josef s Skole, Sankt Maria Hospital og Sankt Josef s Børnehave REDEGØRELSE

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Når du søger om virksomhedsskiltning i by- og sommerhusområde undersøger kommunen (Afd. Byg & Miljø) følgende trin, som kan indeholde beskrivelse af

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN

SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN HVAD ER EN LOKALPLAN. TILVEJEBRINGELSE. Byrådet står for tilvejebringelse af lokalplaner, evt.

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan Indhold Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 1.2-1 for en McDonald s restaurant ved Kvickly Indledning Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplantillæggets bestemmelser

Læs mere

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 116 For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens

Læs mere

Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag

Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag Supplement til Lokalplan nr. 142 - forslag Bykernen i Nyborg Nørregade 25-37 Lokalplanens redegørelse Om lokalplaner En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Lokalplanen

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 23. Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977

BYPLANVEDTÆGT NR. 23. Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977 BYPLANVEDTÆGT NR. 23 Åkarrèen KØGE KOMMUNE 1977 KØGE KOMMUNE, PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 23. BYPLANVEDTÆGT FOR ET OMRÅDE MELLEM VESTERGADE, TORVET, BROGADE Og KØGE Å ( ÅKARREEN ) I medfør af byplanloven

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 9-09-017 Sagsnr. 017-0497 Dokumentnr. 017-0497-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt

Læs mere

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89

Lokalplan nr. 134. for Holger Danskes Vej 87-89 Lokalplan nr. 134 for Holger Danskes Vej 87-89 2004 Lokalplan nr. 134 er udarbejdet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Projekt- og Planafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf. 3821 4071 E-mail:

Læs mere

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej

Lokalplan nr for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indhold Lokalplan nr. 1.4-4 for et butiksområde vest for Klosterparkvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte

Læs mere

N58 N57. HADSUND KOMMUNE Lokalplan nr.: E Område til erhverv ved Glerupvej. Glerup By, Visborg. Hadsund By, Hadsund. Hadsund By, Hadsund

N58 N57. HADSUND KOMMUNE Lokalplan nr.: E Område til erhverv ved Glerupvej. Glerup By, Visborg. Hadsund By, Hadsund. Hadsund By, Hadsund HADSUND KOMMUNE Lokalplan nr.: E.01.01. Visborgvej Glerup By, Visborg Hadsund By, Hadsund N58 Hadsund By, Hadsund 28 Hadsund By, Hadsund Dalsgård Hgd., Vive N57 HADSUND BYRÅD AUGUST 2002 1 Område til erhverv

Læs mere

LOKALPLAN NR. 307 ESBJERG KOMMUNE 1992 E.B., FOR EJENDOMMEN, MATR.NR. 897 TORVET 18.

LOKALPLAN NR. 307 ESBJERG KOMMUNE 1992 E.B., FOR EJENDOMMEN, MATR.NR. 897 TORVET 18. LOKALPLAN NR. 307 FOR EJENDOMMEN, MATR.NR. 897 TORVET 18. a E.B., ESBJERG KOMMUNE 1992 HVAD ER EN LOKALPLAN En lokaiplan er den type plan, byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelser om den enkelte

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG

LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG LOKALPLAN NR. 018 OM ANVENDELSE M.V. AF LOKALER I STUE- ETAGER INDEN FOR EN DEL AF CENTER- OMRÅDET I SKANDERBORG SKANDERBORG KOMMUNE 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af

Læs mere

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 LOKALPLAN FOR KULTURMILJØ I BYMIDTEN C5 August 2005 HVAD ER EN LOKALPLAN? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner (lokalplaner).

Læs mere

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Størrelse og anvendelse Planen går ud på Butikker, servicelokaler og boliger Lokalplanen omfatter ejendommene Rådhusstræde

Læs mere

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune Lokalplan 68 for skilte i Vallensbæk Kommune Juni 2005 REDEGØRELSE Forord Skiltene på husenes facader betyder meget for hvordan vi opfatter et område. Dominerende skilte, pyloner, bannere og reklamer ses

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

i n d h o l d t i l l æ g n r. 1 t i l l o k a l p l a n n r. 6 2 i n d l e d n i n g 1 l o k a l p l a n b e s t e m m e l s e r 1. Formål 2 2. Områdets afgrænsning 2 3. Områdets anvendelse 2 4. Bebyggelsens

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade Gråsten Kommune Lokalplan nr. 32 Boligformål, Skolegade Vedtaget: 27.09.1990 REDEGØRELSE Gråsten kommune er tildelt en kvote på 20 almennyttige boliger. Byrådet er sammen med Gråsten Andelsboligforening

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

Boligbebyggelse hjørnet af Ansgargade og Vesterbro.

Boligbebyggelse hjørnet af Ansgargade og Vesterbro. Boligbebyggelse hjørnet af Ansgargade og Vesterbro Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f eks om anvendelse, udstykning, vej-

Læs mere

LOKALPLAN NR. 297 DYTMÆRSKEN

LOKALPLAN NR. 297 DYTMÆRSKEN LOKALPLAN NR. 297 DYTMÆRSKEN Dytmærsken Østervold Burschesgade Dytmærsken B r ø d r e g a d e 3.00m 4.00m Lokalplan 297 EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Størrelse og anvendelse Lokalplanområdet omfatter

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 LOKALPLANFOLDER Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 Bestyrelsen ønsker med denne lokalplanfolder er at tydeliggøre den del af lokalplanen, som vedrører Hvidkildehusene.

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 0-568. for H. C. Andersens Hus og Lotzes Have

LOKALPLAN NR. 0-568. for H. C. Andersens Hus og Lotzes Have LOKALPLAN NR. 0-568 for H. C. Andersens Hus og Lotzes Have ODENSE KOMMUNE Miljø- og Teknikforvaltningen, Byplan- og Miljøafdelingen 2000 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan

Læs mere

Lokalplan nr for et område mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens Vej

Lokalplan nr for et område mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens Vej Lokalplan nr. 118 for et område mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens Vej April 2001 INDLEDNING 1. Lokalplanens baggrund Lokalplanen udlægger området mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE Lokalplan 2/58 Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE TILLADELSE BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 LOKALPLAN FOR ET BOLIGOMRADE VED CENTRUMGADEN

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for centerområde ved Bredgade i Hårlev.

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for centerområde ved Bredgade i Hårlev. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-14 Lokalplan for centerområde ved Bredgade i Hårlev. INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Redegørelser Lokalplanens baggrund og indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 3

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej

Lokalplan nr for et område ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej Lokalplan nr. 120 for et område ved Stæhr Johansens Vej og Emil Chr. Hansens Vej Oktober 2001 INDLEDNING Lokalplanen gør det muligt for Frederiksberg Forsyning at opføre ny bebyggelse til administration

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere