DIS-søfolk. Vi har også ret til. skattelettelser. Rederne: Nej! Vi beholder pengene. Søfartens Ledere: Vi går til ministre og Folketing.

Transkript

1 DIS-søfolk: Vi har også ret til skattelettelser! Rederne: Nej! Vi beholder pengene. Søfartens Ledere: Vi går til ministre og Folketing. DIS-søfolk snydes for skattelettelser Søfartens Ledere har sendt hele sagen med dokumentation til erhvervsministeren og skatteministeren med krav om politisk handling. Læs brevet og alle bilagene i dette særnummer. Særnummer August 2011

2 LEDER INDHOLD SNYDT SØMAND! D Jens Naldal Formand og ansvars havende redaktør ette særnummer af Søfartens Ledere handler i al sin enkelthed om, at danske søfolk i DIS skal have deres skattelettelser fra Forårspakke 2.0 på linje med alle andre borgere i dette land. Siden DIS blev indført i 1988, har der været talrige justeringer af den danske skattelovgivning. Justeringer, der i henhold til intentionerne i DIS lovgivningen og i praksis siden hver gang har afspejlet sig i DIS-sømandens nettoløn. Som det fremgår af materialet i dette særnummer, har det ikke altid været let at få vores nettolønninger justeret, men det er indtil Forårspakke 2.0 blev vedtaget af Folketinget altid lykkedes i den sidste ende. S derfor er det både urimeligt og strid med gældende regler, at vi ikke får udbetalt vores skattelettelser igennem vores nettoløn... Udgiver: Søfartens Ledere Havnegade 55 DK-1058 København K Tlf.: mail@soefartens.org Formand/ansvarshavende redaktør: Jens Naldal jensnaldal@gmail.com om det også fremgår, har Skatteministeriet tydeligt tilkendegivet to vigtige spilleregler for DIS: For det første, at DIS-ordningen er en nettolønsordning. Meningen er, at søfolk aflønnes med en nettoløn, som svarer til det, som sømanden ville have til rådighed, hvis han blev beskattet efter de almindelige regler. Skatten tilfalder hermed rederierne i stedet for statskassen. For det andet, at DIS-ordningen er en statsstøtteordning til rederne. En støtte, der ifølge EUlovgivningen højst må andrage søfolkenes skat og sociale bidrag. Op til 1. januar 2010 var DIS-statsstøtten altså på det maksimale niveau for statsstøtte i henhold til EU s regler. Da så personskatteniveauet i Danmark sænkedes d. 1. januar 2010, skulle søfolkenes nettoløn have været justeret op svarende til den stigning i nettolønnen på 7-10 pct., som resten af Danmark har fået som følge af Forårspakken. Det skal ses i lyset af, at skattesystemet i Danmark er under forandring; beskatningen flyttes fra arbejdsindkomst til bolig og forbrug. Redaktionen: Redaktør, Lise Mortensen Høy (DJ) Telefon: Mail: lise@mortensen.mail.dk Journalist, Pia Elers (DJ) Mail: pia.elers@gmail.com Journalist, Jakob Wandel (DJ) Telefon: Mail: jw@soefartens.org Annoncer: Peter Friis Jespersen Telefon: M ed Forårspakken kommer vi søfolk derfor til at betale mere i skat i form af mere brugerbetaling og flere afgifter, mv. Og det har vores arbejdsgivere rederierne ikke været villige til at ændre på. De har valgt at beholde pengene fra skattelettelserne i deres egne pengekasser. Derfor er det helt urimeligt, at vi ikke får vores indkomstskattelettelser igennem nettolønnen. Efter halvandet års resultatløse forhandlinger med rederiforeningerne, har Søfartens Ledere nu afsendt enslydende breve til hhv. skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren for at bede om politikernes hjælp til at få løst vores problem. I brevene har vi indgående beskrevet kronologien i vores forsøg på at få implementeret Forårspakke 2.0 for danske søfolk dette indbefatter bilag helt tilbage til 1988, hvor loven blev vedtaget. Vi har naturligvis lagt alt materialet ud på vores hjemmeside (og men vi har valgt at udgive materialet i hard-copy også, da vi er klar over, at ikke alle skibe endnu er på nettet. Ind til nu har vi i erhvervet forsøgt at forhandle os frem til en løsning med rederne - men det har ikke været muligt. Vi håber, at vi med denne særudgave af Søfartens Ledere kan gøre det klart, at politikerne bliver nødt til at gå ind i sagen. I næste nummer af Søfartens Ledere vil vi afkræve partiernes ordførere deres holdning og høre, hvad de vil gøre ved sagen. Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S Forsideillustration: Camilla Thyrring Ludvigsen Udgivelser 2011: Uge: 18, 25, 35, 42, 51 Manglende levering til skibe m.v. meddeles udgiveren. Manglende eller uregelmæssig levering på hjemmeadressen meddeles Søfartens Ledere. Deadline: Tre uger før udgivelse Oplag: 6648 stk. Kontrolleret af FMK/DK Abonnement: Kr. 500,- årligt inkl. moms Distribution: Søfartens Ledere sendes til alle medlemmers hjemmeadresse i ind- og udland, alle dansk dispo nerede skibe, vel færds institutter, sømands kirker, rederier og myndigheder. Manglende levering til skibe m.v. meddeles udgiveren. Manglende eller uregelmæssig levering på hjemmeadressen med deles til Søfartens Ledere. 4 DIS-søfolkene skal, som den eneste gruppe i Danmark, forhandle skattelettelserne med deres arbejdsgivere som et tillæg til nettolønnen. Står det til Søfartens Ledere, er der ikke tvivl om, at danske søfolk i DIS skal have del i skattereformen på lige fod med alle andre danske skatteborger. Se side 4 Læs mere i Søfartens Ledere nr. 5 I næste regulære nummer af Søfartens Ledere spørger vi erhvervs- og skatteordførerne om deres holdning til, at søfolk, der sejler under DIS, ikke får udbetalt skattelettelserne fra Forårspakke 2.0. samtidig med at de som resten af landets borgere underlægges de øgede afgifter. Vi spørger også om deres holdning til, at det strider imod EU s konkurrencelovgivning, når rederne ikke betaler det, der svarer til den reelle nettoløn til DIS-søfolkene. Søfartens Ledere nr. 5 udkommer 12. september. 6 snydtsømand.dk. Siden 1. januar 2010 har rederne stukket DIS-søfolkenes skatte lettelser i lommen. Det løber nu op i over 82 mio. kr. Brev til skatteministeren 8 SK LET ATTE TEL SE 1 Bilagene 2 Bilag april, 2009 Brev fra: Søfartens Ledere, MF, CO Søfart og Sømændenes Forbund. - Her får du overblikket Til: Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe og Rederiforeningen af skattelettelsernes betydelige omfang i en tid med økonomisk nedgang er en særlig udfordring for rederier med skibe i DIS og danske DISsøfolk. På den anden side er vores medlemmer ansat i DIS også samfunds- og skatteborgere Vores forslag er, at Danmarks Rederiforening giver tilsagn om at ville honorere deres danske søfarende i DIS med en kompensation svarende til de skattelettelser, som sammenlignelige bruttoindkomster i land får. Se side: 14 7 Brev fra: Søfartens Ledere. Til: Danmarks Rederiforening. Svar på overenskomsttilbud. Jeg skal hermed meddele, at vi ikke kan tiltræde tilbuddet og ej heller vil sende tilbuddet i vejledende urafstemning, da tilbuddet ganske enkel ligger for langt fra vores medlemmers ønsker. Vores medlemmer har ét stort ønske til forhandlingsresultatet en varig og langsigtet aftale om regulering af nettolønningerne i takt med ændringerne i beskatningen af arbejdsindkomst i Danmark. Se side: SØFARTENS LEDERE 7 Bilag 7 fortsat 9. juni, 2011 Mail fra: Danmarks Rederiforening. Til: Søfartens Ledere. OK 2010 DIS overenskomst for navigatører. På vor side har vi, med tilbud der blev fremsat den 3. maj 2011, fundet, at de tilbudte lønstigninger, tryghed i ansættelsen m.m. er udtryk for en forsvarlig økonomisk løsning, der også tager højde for jeres krav om kompensation for Forårspakken 2.0. Se side: 26 Bilag 7 fortsat 9. juni, 2011 Mail fra: Søfartens Ledere. Til: Danmarks Rederiforening. Da lønudviklingen for vores medlemmer i det samlede overenskomsttilbud ligger i underkanten af det centrale transportforlig, må det være klart for begge parter, at der ikke umiddelbart er givet nogen kompensation for skattelettelser i Danmarks Rederiforenings tilbud. Vi vil derfor gerne vide, om Danmarks Rederiforening er villige til at optage nye forhandlinger og siden aftale de påviste nettolønsforbedringers implementering. Se side: 27 7 Bilag 7 fortsat 16. juni, 2011 Brev fra: Danmarks Rederiforening. Til: Søfartens Ledere. Det kan sammenfattende opsummeres: at Søfartens Ledere siden efteråret 2009 har efterlyst en aftale om implementering af Forårspakke 2.0 At Danmarks Rederiforening vedholdende har tilkendegivet, at vi ikke ser Skattekompensation og løn isolerede, men at vi ser dem som to af elementerne i en samlet løsning på fornyelse af vore DIS overenskomster. Se side: 28 / SÆRNUMMER / Problemet er, at vores arbejdsgivere, de danske rederier og rederiforeninger, med deres egne ord ikke ser grund til at give unødvendige skattelettelser til folk, som i forvejen er skattefrie. Se side: Bilag juni, 1988 Brev fra: Danmarks Rederiforening. Til: Folketingets Skatteog afgiftsudvalg. Notat om kompensation for værdien af mistede fradrag for søfolk i DIS-skibe. Modellen forudsætter tilslutning fra de søfarende, men også aktiv medvirken fra skattemyndighederne. Dette gælder i forbindelse med udstedelse af skattekort med oplysninger om de søfarendes negative nettoindkomst i land, som skal danne basis for kompensationstillægget. Se side: Bilag januar, 2010 Det, som I beder mig om, er i realiteten, at jeg skulle beordre arbejdsgiverne til at give jer noget mere i løn. Det har jeg hverken mulighed for eller ønske om at gøre. 6 Bilag februar, 2010 Brev fra: Skatteminister Kristian Jensen. Til: Søfartens Ledere. arbejdsgiveren skal over for told- og skatteforvaltningen kunne godtgøre, hvordan nettohyren er beregnet. Dette er i al korthed reglerne. Inden for disse rammer er det op til parterne at forhandle sig frem til en løsning ganske som på det øvrige arbejdsmarked Brev fra: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, CO Søfart og 3F-Sømændene Til: Skatteminister Kristian Jensen. Du skriver i dit brev, at arbejdsgiverne over for toldog skatteforvaltningen skal kunne godtgøre, hvordan nettohyren er beregnet. Er det noget, told- og skatteforvaltningen af egen drift og rutinemæssigt kontrollerer hos rederier, som udbetaler nettoløn under DIS? Og i givet fald hvor ofte? Se side: Jeg har ingen planer om at søge DIS-ordningen ændret. Se side: 20 9 Bilag januar, 2001 Pressemeddelelse fra Danmarks Rederiforening Heraf fremgår af Fakta om DIS : Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, blev etableret i 1988 for at gøre danske rederier og søfarende konkurrencedygtige i forhold til andre lande og skibsregistre. DIS indebærer, at de søfarende er fritaget for skat. Til gengæld aflønnes de med en såkaldt nettoløn, der svarer til det beløb, der tidligere udbetaltes til den søfarende efter skat. Se side: Bilag 6 9. marts, 2010 Brev fra: Skatteminister Troels Lund Poulsen. Til: Søfartens Ledere. Jeg forstår på dit brev, at det endnu ikke er lykkedes at nå til enighed mellem de søfarendes organisationer og arbejdsmarkedes parter. DIS-ordningen er en af de grundlæggende forudsætninger for, at vi i det hele taget har en søfartssektor i Danmark. Det er hidtil lykkedes at finde løsninger på det problemer, der er opstået undervejs, og jeg kan kun opfordre parterne til, at det også sker denne gang Jeg vil til slut gerne tilføje, at jeg lige så lidt som min forgænger har planer om at søge DIS-ordningen ændret. Se side: Bilag 10 juni, 1988 Svar fra: Skatteministeriet Til: Folketingets Skatteog Afgiftsudvalg. Direkte støtte til rederne i form af tilbage- /viderebetaling af den opkrævede sømandsskat til fordeling mellem de berørte rederier er utvivlsomt omfattet af forbuddet mod statsstøtte i art. 92, stk. 1. Se side: Bilag marts, 2011 Svar fra: Skatteministeriet Til: Medlem af Søfartens Ledere Meningen er, at søfolk aflønnes med en nettohyre, som svarer til det, som sømanden ville have til sin rådighed, hvis han blev beskattet efter de almindelige regler. Skatten tilfalder hermed rederierne i stedet for statskassen. Hvis nettolønnen skal afspejle et lønniveau efter skat, vil nedsættelsen af skatten alt andet lige betyde, at DIS-sømanden skal have højere hyre. Se side: 42 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / BilPRaILg, A Artikler i Søfartens Ledere kan cit eres med kildeangivlse jf. loven om ophavsret. Søfartens Lederes poli tik udtrykkes i lederen og i artikler, hvoraf dette direkte fremgår. Meld dig ind i Søfartens Ledere og deltag i kampen for retfærdig beskatning af søfolk. Indmeldingsblanketten finder du på bagsiden. 3 Bilag januar 2010 Brev fra: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, CO Søfart og 3F Sømændene Til: Skatteminister Kristian Jensen. Det betyder, at vores medlemmer vil blive omfattet af de tiltag, der skal være med til at finansiere skattelettelserne på arbejdsindkomst, som fx mindskelse af fradragsværdier og nye grønne afgifter som vedtages ved lov uden selv at få del i skattelettelserne Bilag 7 7. juni, 2011 Bilag juni, 2009 Brev fra: Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe og Rederiforeningen af Til: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, CO Søfart og Sømændenes Forbund. De krav om kompensation, der måtte blive fremsat for søfarende beskæftiget på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister i anledning af Forårspakken, bør efter Rederiforeningernes opfattelse, i tråd med aftalemodellen, drøftes under de forestående overenskomstforhandlinger. Se side: 15 Rederierne løber fra aftalen nu, hvor der begynder at komme lettelser i skatten på arbejde. Hvilket øger nettolønningerne i DIS og dermed egentligt reducerer den statsstøtte, der gives til rederierne. Skattesagen i korte træk Bilagene til brevet til ministeren i den korte form. Se alle bilag Alle bilag i deres fulde længde. God læselyst!

3 Af Jakob Wandel Illustration: Camilla Thyrring Ludvigsen. DIS er en fed fidus men kun for rederne Vi er ved en skillevej Mange danske søfolk betaler ikke en krone i indkomstskat. Det lyder forjættende, men skattefriheden er i virkeligheden det stik modsatte. For når andre danskere får skattelettelser, får vi søfolk en lang næse! Skattesystemet i Danmark er under forandring. Beskatningen flyttes fra arbejdsindkomst til bolig og forbrug, og det kan man sige mange gode ting om. Men søfolk som os får ingen indkomstskattelettelse. Som loven er nu, kommer vi derimod til at betale mere i skat. Det er ikke rimeligt. Søfartens Ledere har nu i mere end et år og med stor tålmodighed forsøgt at nå en forhandlingsmæssig løsning med rederiforeningerne. Vi er gået efter en aftale, der viderefører den intention, tradition og tillid, erhvervet siden 1988 har udvist til systemet omkring DIS ved at beregne nettoværdien af lettelser og stigninger i indkomstskatten og regulere nettolønningerne tilsvarende. Vi har ved forhandlingsbordene også sagt til rederierne, at regulering af nettolønningerne i overensstemmelse med ændringerne i det danske skattesystem er vigtigere, end de almindelige lønstigninger og overenskomstforhandlinger. Det har vi gjort, fordi vi ikke er blinde for, at kompensation for skattelettelserne er en udgift for rederierne. Rederierne har afvist alt om en krone for krone kompensation for skattelettelserne i det danske samfund og har tilbudt nogle beskedne almindelige overenskomstmæssige lønstigninger, som man siger, er tilstrækkelig kompensation også for skattelettelserne. Derfor er der endnu ikke indgået overenskomster for 2010 med hverken Danmarks Rederiforening eller Rederiforeningen af Vi har modsat Maskinmestrenes Forening valgt ikke at indgå en overenskomst, som godt nok giver lidt lønstigning, men også giver skibsrederne mulighed for overfor ministre og Folketing at sige, at man har givet kompensation. Uden overenskomst holder vi fast i en skarp adskillelse mellem skattemæssige justeringer af netto lønnen og almindelige lønstigninger. Vi er ved en skillevej i flere henseender: For det første (og det er vi nu i gang med) bliver vi nødt til at bede ministre og folketing om at tage stilling til, hvordan man sikrer danske søfolk i DIS samme rettigheder som andre danske skatteborgere. Vi kaster al kraft ind og håber på politisk gehør og medvind henover efteråret, som en gang for alle kan lægge sammenhængen mellem indkomstskat og nettoløn i mere faste rammer. Skattefritagelsen for danske søfolk er ikke for vores skyld. Det er derimod en direkte statsstøtte til de danske rederier, der nøjes med at udbetale nettoløn og beholder skattekronerne i pengeskabet. Det er en fed fidus men kun for rederne. Selvom krisen er afløst af rekordoverskud hos rederierne, er vores forhandlinger med rederne om regulering af skibsofficerernes nettoløn endt uden resultat. Vi har gentagne gange appelleret til skatteministeren, men han nægter at se problemet. Dermed er vi efterladt med redernes hænder dybt i vores lommer. Vil ministre og folketing ikke gøre noget aktivt, vil vi dernæst gå til domstolene for at høre deres fortolkning af reglerne i DIS. Ligesom vi også må tage vores støtte til DIS og dansk skibsfart op til vurdering. Forsvinder retfærdigheden i og tilliden til nettolønssystemet, forsvinder det sidste aktiv for danske søfolk. Endelig vil denne sag i sidste ende betyde et opgør med vores nuværende aftalesystem, således at vi ikke længere har generelle hovedoverenskomster men i stedet må forsøge at få aftaler med de rederier, som vil honorere deres medarbejdere med en fair og retfærdig nettoløn. Der er meget på spil. Derfor er vi i bestyrelsen meget glade for den opbakning, tillid og tålmodighed medlemmerne har givet os til den nuværende kurs. Det er med til at vise, at skibsofficererne i Søfartens Ledere står sammen og ikke vil finde sig i, at deres nettoløn er et tag selv bord i statsstøtte for danske rederier. Jens Naldal, formand for Søfartens Ledere 4 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

4 Af Jakob Wandel Deltag i debatten og læs meget mere på snydtsoemand.dk Tæt på gange har interesserede allerede besøgt og fulgt debatten om skattelettelserne, som danske søfolk snydes for. Både dækningen og debatten fortsætter, så følg med på hjemmesiden, og giv din mening til kende. Hvad mener du? - deltag i debatten på snydtsoemand.dk Udvalgte artikler fra snydtsoemand.dk Søfolk snydes for kroner hver eneste dag Søfartens Ledere har cirka medlemmer, der sejler under DIS. De bliver snydt for kroner hver eneste dag, vel at mærke. Og den slags løber op. Siden 1. januar 2010 er det blevet til mere end svimlende kroner, som rederne har stukket i egne lommer. Venstre: Det er en mærkelig situation På Christiansborg anerkender ledende politiker, at skattereformen i 2010 satte danske søfolk i en besynderlig situation. Mads Rørvig, der er skatteordfører i Venstre, kalder det en mærkelig situation, at søfolkene ikke per automatik får samme skattelettelser som alle andre danske lønmodtagere. Skatteministeriet: Når skatten sættes ned, skal søfolkenes hyre op Nettohyren fastsættes ved forhandling af kollektive overenskomster mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Tankegangen er, at nettohyren herved vil finde et niveau, som kan sammenlignes med lønnen efter skat på det almindelige arbejdsmarked. Det skriver specialkonsulent Ivan Nielsen fra Skatteministeriet. Scan koden med din mobiltelefon og gå direkte til snydtsoemand.dk Rederne snupper søfolks skattelettelser Skibsrederne i Danmarks Rederiforening har kategorisk afvist et krav fra Søfartens Ledere om at kompensere skibsofficererne på DIS for den skattelettelse, som andre danskere fik med virkning fra 1. januar Rederne er på kant med loven Når søfolk under DIS ikke betaler skat, er det ikke for deres skyld. Det er derimod en statsstøtte til de danske rederier. Den skat, søfolkene skulle have betalt, kan rederne beholde og nøjes med at udbetale nettolønnen. Rederne snupper også kirkeskatten Man tror det er løgn. Men når søfolk betaler kirkeskat, går pengene ikke til kirken. De går ikke engang til sømandskirkerne. De lander derimod i redernes dybe lommer, ligesom skatten til både stat og kommune. Dansk skattesystem under omlægning Velfærdskommissionen anbefaler en markant omlægning af det danske skattesystem. Målet med reformen er klart: Vi skal lette skatten på den aktivitet, som er helt nødvendig for, at vi kan finansiere velfærdssamfundet fremover. Det skal simpelthen være mere økonomisk attraktivt at uddanne sig og arbejde i Danmark, skriver kommissionen i sin rapport. Sådan stiger din skat sømand Skattereformen Forårspakke 2.0 er gennemført i 2010 og videreføres i år. Den del af skattereformen, der indebærer en reduktion af skatteværdien af rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag, starter i 2012 og gennemføres gradvist over otte år frem til Se skattereformens væsentligste betydning for indkomstskat og afgifter her. Op og ned om skatten i Overenskomst 2010 Danmarks Rederiforening har udsendt forvirrende informationer om skattereformen. Det sker efter, at Søfartens Ledere har modtaget endnu et endeligt tilbud til overenskomst OK 2010: Rederierne tør ikke sige Nej Selvom det er åbenlyst for enhver, at overenskomsttilbuddet fra Danmarks Rederiforening ikke på nogen måde tager højde for skattelettelserne i Forårspakken, så fortsætter rederne med at påstå det modsatte. De er simpelthen bange for at miste deres statsstøtte. Og derfor tør de ikke sige klart Nej til Søfartens Ledere. Jeg kunne som godt tænke mig en gennemgribende revision af DIS lovgivningen samt af den danske skattelovgivning omhandlende søfolk. Således at der skrues på nogle instrumenter, som tager højde for, at globaliseringen også kommer til at fremme danske arbejdspladser i skibene. For som det ser ud lige nu, er den danske sømand ikke globaliseret men stavnsbundet til at sejle under dansk flag. - Lars Wendelboe Hansen Jeg regner da med som givet, at samtlige ansatte på rederikontorene i Danmark, fra rederen og nedefter, frivilligt har doneret hele deres skattelettelse til rederierne. Det er jo det, vi søfolk har gjort. Bare ikke specielt frivilligt. - Ole Toudal Pedersen Vi, de søfarende, vil egentlig bare gerne behandles som alle andre i Danmark og vil derfor have den samme skattelettelse, som alle andre borgere har fået. Udligningen er naturligvis til forhandling begge veje, og derfor også hvis skatten skulle blive sat op. - Steen Møller At mange søfarende har haft reallønsnedgang de seneste år, er vel efterhånden et faktum. I det lys er det vel rimeligt, at den skattelettelse, som samfundets øvrige skatteydere er blevet tildelt, også kommer de danske søfolk til gode. Alt andet er urimeligt. Var det for øvrigt ikke intentionen med indførelsen af DIS i sin tid, at når skatten sættes op, reduceres nettolønnen og omvendt, når skatten faldt, skulle nettolønnen stige? Det viser sig nu, at sådan er sammenhængen slet ikke. - Lars Wendelboe Hansen Hvis jeg blev snydt for skattepenge i et job i land, kunne jeg gå til alle mulige instanser og klage min nød. Der ville oven i købet være en lov, der beskyttede mig, men det er ikke tilfældet, som det ser ud nu. - Jens Lundgaard Få nye artikler direkte i din indbakke tilmeld dig snydtsoemand s abonnement på forsiden 6 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

5 Enslydende breve er sendt den 5. juli, 2011 fra Søfartens Ledere til økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og skatteminister Peter Christensen. Kære økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen 5. juli, 2011 Søfartens Ledere organiserer skibsførere, styrmænd, maskinmestre og duale skibsofficerer, hvoraf langt den største del er beskæftiget i danske rederier på skibe indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (herefter benævnt DIS). Alle disse medlemmer er ansat på kontrakter, hvor lønnen er aftalt og udbetales som nettoløn i henhold til Lov om beskatning af søfolk. Begrebet nettoløn for danske søfolk ansat i DIS er defineret i lovens 5, stk. 3, hvoraf det fremgår, at en betingelse for nettoløn under DIS er, at lønnen er fastsat under hensyntagen til skattefritagelsen. I forbindelse med regeringens Forårspakke 2.0 vedtog Folketinget en større skattereform i Danmark, som indeholder skattelettelser på arbejdsindkomst, reduktion af ligningsmæssige fradrag, øgede afgifter og meget mere. Søfartens Ledere tog derfor i 2009 (bilag 1) kontakt til vores arbejdsgivere for at forhandle en implementering af Regeringens Forårspakke 2.0 i vores erhverv og en justering af nettolønningerne som følge af de Rederiforeningerne tilbyder toårige overenskomster med samlede omkostningsstigninger på 2 til 3 procent over to år, hvori man fastholder, at der er givet kompensation i nettolønningerne for skattelettelserne i Forårspakke 2.0. Da vores beregninger viser, at værdien af skattelettelserne ligger mellem 7,5 til 10 procent på løn efter skat i Danmark i 2010 for sammenlignelige indkomstniveauer, er det klart for alle, at rederiernes overenskomsttilbud til søfolk på nettoløn i DIS ikke indeholder kompensation for skattelettelserne i Forårspakken bebudede skattelettelser. Således at nettolønningerne i DIS blev justeret samtidig med skattelettelsernes ikrafttræden den 1. januar Sådanne forhandlinger ønskede Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af mindre Skibe og Rederiforeningen af 1895 ikke at indlede (bilag 2). Arbejdsgiversiden afslog vores ønske og tilkendegav, at spørgsmålet kunne drøftes ved overenskomstforhandlingerne. Fra Søfartens Lederes side skrev vi til daværende skatteminister Kristian Jensen og siden Troels Lund Poulsen (bilag 3 og 4), som begge svarede (bilag 5 og 6), at de havde tillid til, at erhvervets parter ville løse spørgsmålet ved overenskomstforhandlingerne i Søfartens Ledere har nu siden april måned 2010 forhandlet med Danmarks Rederiforening og senere i forløbet også med Rederiforeningen af 2010 (samlingen af Rederiforeningen af mindre Skibe og Rederiforeningen af 1895) uden på nogen måde at nå til enighed. Derfor skriver vi til jer, som de ansvarlige og relevante ministre på området, for at bede om jeres stillingtagen og assistance. Kort kan det konstateres at rederiforeningerne tilbyder toårige overenskomster med samlede omkostningsstigninger på 2 til 3 procent over to år, hvori man fastholder, at der er givet kompensation i nettolønningerne for skattelettelserne i Forårspakke 2.0. Kære søfarts- og erhvervsordførere Tak for jeres lydhørhed overfor at finde en fornuftig og afvejet løsning overfor søfarten, i forbindelse med den nyligt vedtagne lovpakke L189. Vi er nu på banen med en ny sag, som i grundsubstansen handler om DIS og nettoløn. Kort fortalt Det drejer sig om, at de danske rederier ikke ønsker at regulere nettolønningerne for søfolk i DIS i overensstemmelse med skattelettelserne i regeringens Forårspakke 2.0. Da vores beregninger viser, at værdien af skattelettelserne ligger mellem 7,5 til 10 procent på løn efter skat i Danmark i 2010 for sammenlignelige indkomstniveauer, er det klart for alle, at rederiernes overenskomsttilbud til søfolk på nettoløn i DIS ikke indeholder kompensation for skattelettelserne i Forårspakken, og at en tiltrædelse af overenskomsttilbuddene vil gøre, at nettolønningerne ikke længere vil være fastsat under hensyntagen til skattefritagelsen, jfr. lov om beskatning af søfolk 5, stk. 3. Vi synes, vi har strakt os langt i forsøget på at nå en aftalemæssig løsning. Det kan nævnes, at vi har indgået overenskomst med Bilfærgernes Rederiforening og for deres skibe/ruter i DIS aftalt fuld implementering af Forårspakke 2.0. Det skete godt nok først efter varsling af konflikt og med forlig, hvor skibsofficererne gav afkald på de almindelige lønstigninger mod at indgå en aftale om implementering af skattelettelserne. Men vi må konstatere, at vi ikke kommer videre med Danmarks Rederiforening. Vi har forsøgt at tilbyde Danmarks Rederiforening nye forhandlinger, hvor man i det mindste påbegynder en implementering af skattelettelserne i Forårspakke 2.0 på nettolønningerne i DIS. Vi vedlægger den seneste korrespondance (bilag 7), Det er siden etableringen af DIS i 1988 lykkedes at forhandle og indgå aftaler, der har sikret, at ændringer i personskatten i Danmark er blevet justeret i nettolønningerne i DIS. Kun én gang har der været problemer, hvilket var i forbindelse med den første Forårspakke i 2004, hvor der først i 2005 blev indgået en aftale. De seneste skattelettelser i 2008 blev håndteret uden problemer. Her i 2011 er det dog klart, at man fra arbejdsgiver ønsker at bryde med enigheden omkring nettolønnens påvirkning/sammenhæng til beskatningen af arbejdsindkomst i Danmark. I det seneste svar til Søfartens Ledere skriver Danmarks Rederiforening den 16. juni 2011 (se bilag 7) følgende: Specifikt om forårspakken skal det på den givne foranledning understreges, at vi ikke ser den matematiske sammenhæng mellem denne og de oprindelige DIS lønningerne, der som bekendt blev aftalt tilbage i 1988, hvor skattesystemet så ganske anderledes ud end det gør i dag. Vi er enige i, at vores skattesystem har undergået ændringer. Kort fortalt er der siden 1988 blevet indført flere grønne afgifter, skatteværdien af fradrag er blevet reduceret, lejeværdien af egen bolig er udskiftet med en ejendomsværdibeskatning, der er indført et arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat) og et beskæftigelsesfradrag, ligesom der er sket en opsplitning af den personlige indkomst i arbejdsindkomst og kapitalindkomst. Brevet inkl. alle bilag er desuden mailet til alle søfarts- og erhvervsordførere i Folketinget. Umiddelbart lyder det fornuftigt, da søfolk i manges øjne er skattefrie, men sandheden er, at de er ansat på nettoløn og fuldt omfattet af Forårspakkens øvrige skatteændringer. Mange af ændringerne har påvirket søfarende i DIS på fuldstændig samme måde som andre danskere fx grønne afgifter, ejendomsbeskatning og reduktionen af skatteværdien af fradrag. Særligt det sidste har rederierne nydt godt af gennem den konstruktion, der i 1989 blev etableret på rederiernes initiativ med en udligningsordning på den del af skattesystemet, der vedrører fradrag, og som blev spillet ind fra Danmarks Rederiforening i forbindelse med tilblivelsen af DIS loven i 1988 (se bilag 8). Derfor har vi i går sendt enslydende breve til Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen og Skatteminister Peter Christensen. Brevet er vedhæftet sammen med dokumentation for den enighed, der siden etableringen af DIS har været for sammenhængen mellem skattetryk og nettoløn. DIS og nettoløn er en erhvervsstøtteordning. Derfor vælger vi i første omgang at henvende os til jer og håber, at vi kan få et konstruktivt samarbejde, og finde frem til en løsning, der er til gavn for både DIS, erhvervet og danske søfolk. Vi vender tilbage i starten af august og håber, at I internt i jeres partier vil tage kontakt til jeres skatteordførere. God sommer. Venlig hilsen f/ direktør Fritz Ganzhorn Jakob Wandel Kommunikationsmedarbejder Søfartens Ledere Havnegade København K mob.: jw@soefartens.org Af Danmarks Rederiforenings eget notat fra 1988 (bilag 8) fremgår det klart, at DIS nettolønnen fremkommer ved, at den månedlige bruttoløn fratrækkes skat uden fradrag. Udover løn efter skat skulle man i 1988 tage stilling til de ligningsmæssige fradrag. De blev, som Danmarks Rederiforening foreslog det (bilag 8), holdt adskilt fra nettolønnen i en selvstændig ordning, senere navngivet Udligningskontoret, som sikrede fuld matematisk sammenhæng mellem DIS-systemet og skattesystemet. Så fra1988 til 2010 har en DISsømands samlede nettoløn været fastsat som en løn afhængig af skatten på arbejdsindkomst og et kompensationsbeløb fastsat efter skatteværdien af personlige fradrag. Dette har indtil nu gjort, at nettolønningerne i DIS er og har været fastsat under hensyntagen til skattefritagelsen. Danmarks Rederiforening har siden 1988 indgået konstruktivt i forhand- 8 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

6 linger om justering af nettolønnen, når der er sket ændringer i skattesystemet. Det har fungeret godt med undtagelse at et enkelt tilfælde i 2004, hvor det trak ud med at opnå enighed. Systemet har fungeret så godt, at Danmarks Rederiforening i en pressemeddelelse den 12. januar 2001 (bilag 9), i forbindelse med sager, hvor rederierne fejlagtigt havde ansat rejsende teknikere, inspektører mv. på nettoløn, skrev følgende i sin forklaring i Fakta om DIS : Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, blev etableret i 1988 for at gøre danske rederier og søfarende konkurrencedygtige i forhold til andre lande og skibsregistre. DIS indebærer, at de søfarende er fritaget for skat. Til gengæld aflønnes de med en såkaldt nettoløn, der svarer til det beløb, der tidligere udbetaltes til den søfarende efter skat. Regelsættet er baseret på en videreudvikling af det traditionelle sømandsskattesystem, som betød, at de ansatte havde specielle skatteregler, blandt andet som følge af den særlige beskæftigelsessituation med perioder hjemme og perioder til søs. Vi må nu efter et langstrakt forløb konstatere, at rederierne, ved ikke at ville justere nettolønningerne som følge af Forårspakke 2.0, ønsker at bryde det system, der blev præsenteret for Folketinget i forbindelse med tilblivelsen af DIS i 1988, og som vi har kunnet forvalte i enighed gennem forhandlingsmæssige løsninger og tilpasninger i erhvervet. Man kan med andre ord sige, at rederierne løber fra aftalen nu, hvor der begynder at komme lettelser i skatten på arbejde. Hvilket øger nettolønningerne i DIS og dermed egentligt reducerer den statsstøtte, der gives til rederierne. Vi står fuldt ud ved, at vi som organisation for arbejdstagersiden skal værne om vores konkurrencekraft, og at den seneste skattereform gør vores arbejdskraft dyrere. Vi har tilbudt rederierne, at vi er parate til at forhandle om løntilbageholdenhed eller andet med konkrete virksomheder og rederier, der er økonomisk presset. Men da der siden 1988 har eksisteret en matematiske sammenhæng Senere er det i EU s nugældende retningslinjer for statsstøtte til rederierhvervet præciseret, at statsstøtten maksimalt kan udgøre den sparede skat. Alene af den grund, mener vi, at ministrene burde være interesserede i, at det danske rederierhverv får justeret nettolønningerne og dermed deres statsstøtte i takt med ændringerne i personbeskatningen i Danmark mellem det almindelige skattesystem og nettolønssystemet, og da søfolkenes i DIS påvirkes af alle andre skatte- og afgiftstiltag i Danmark på lige fod med almindelige skatteborgere, må det være klart, at nettolønningerne også skal følge ændringerne i skatten på arbejdsindkomst, og det vil være helt urimeligt, hvis rederierhvervet med generel henvisning til konkurrencesituation og verdensmarkedet kan nægte at regulere nettolønningerne for alle danske søfarende i DIS.. For så vidt angår statsstøtten svarede daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen i 1988 til Folketinget (bilag 10), at lempelse af personbeskatning givetvis ikke stred mod forbuddet mod statsstøtte i EØF-traktatens art. 92, stk.1. Senere er det i EU nugældende retningslinjer for statsstøtte til rederierhvervet præciseret, at statsstøtten maksimalt kan udgøre den sparede skat. Alene af den grund, mener vi, at ministrene burde være interesserede i, at det danske rederierhverv får justeret nettolønningerne og dermed deres statsstøtte i takt med ændringerne i personbeskatningen i Danmark. Afslutningsvis vil vi henvise til Skatteministeriets svar til et af vores medlemmer (bilag 11). Her bekræfter ministeriet den model og enighed, der har været i DIS. Ministeriet skriver blandt andet: Meningen er, at søfolk aflønnes med en nettohyre, som svarer til det, sømanden ville have til sin rådighed, hvis han var beskattet efter de almindelige regler. Skatten tilfalder hermed rederierne i stedet for statskasse. DIS-ordningen er i EU-retlig forstand en statsstøtteordning og er godkendt som sådan af EU-kommissionen. Efter statsstøttereglerne udgør den den maksimale statsstøtte for så vidt angår arbejdsrelaterede omkostninger til søfolkenes skat og sociale bidrag. Skattefritagelsen efter DIS-ordningen er hermed den højst tilladte statsstøtte til lønomkostningerne. Statskassen kan ikke udbetale et beløb svarende til skattelettelsen til DIS-søfolkene, da dette EU-retligt vil være ulovlig statsstøtte til rederierne. Der er kun ét sted, DIS-søfolkene kan hente skattelettelsen, og det er hos arbejdsgiverne. Hvis nettohyren skal afspejle et lønniveau efter skat, vil nedsættelsen af skatten alt andet lige betyde, at DIS-sømanden skal have en højere hyre. Omvendt burde DISsømandens hyre sættes ned, hvis skatten sættes op. Det er naturligvis et spørgsmål, der må forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Vi kan som sagt kun være enige i ministeriets bekræftelse af, hvordan nettolønsystemet fungerer og skal fungere. Vores problem er imidlertid, at vi efter mere end 1 års forhandlinger er blevet afvist af rederierne og derfor ikke har kunnet finde en forhandlingsmæssig løsning. Vi noterer os, at skatteministeriet afslutningsvis skriver, at regeringen overfor skatteministeriet har oplyst, man hverken kan eller vil blande sig i, hvordan arbejdsmarkedets parter løser dette spørgsmål. Hvis vi skal følge dette råd, vil et muligt næste og sidste skridt være at varsle konflikt på rederiområdet. Det kan dog i vores øjne ikke være meningen, at danske søfolk skal varsle konflikt mod deres arbejdsplads og sætte deres ansættelsesforhold på højkant for at opnå en ligestilling i forhold til andre skatteborgere i Danmark. Desuden er vores muligheder for at gennemføre en effektiv konflikt meget begrænsede. Det skyldes paradoksalt nok også vilkårene i DIS, som giver arbejdsgiversiden eneret til at ansætte, overenskomstdække og beskæftige billigere udenlandsk arbejdskraft, uden at danske fagforeninger gives mulighed for at organisere og søge overenskomst for vores udenlandske kolleger i danske skibe. Senest er der vedtaget en ny lovpakke for søfarten, hvor man udvider rederiernes adgang til at ansætte billige udenlandsk skibsførere. Vi skal derfor anmode om, at regeringen nu overvejer, hvordan man vil hjælpe søfolkene i DIS. At den endelige implementering af skattelettelser i nettolønsystemet i DIS er delegeret til arbejdsmarkedets parter kan efter vores opfattelse ikke betyde, at den ene part, i dette tilfælde rederierne, kan vælge ikke at ville medvirke til en implementering. DIS og nettolønnen er en hjørnesten i dansk skibsfart, som, vi er enige i, bør bevares til gavn for Danmarks udvikling som søfartsnation. Men hvis regering og folketing ikke tager initiativ til at sikre, at rederierne respekterer de oprindelige forudsætninger for DIS, er det klart, at vi som organisation for de danske skibsofficerer har svært ved fortsat at give DIS vores støtte og opbakning. SKATTE LETTELSE Med venlig hilsen Fritz Ganzhorn Direktør 10 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

7 Bilagene - Her får du overblikket Bilag april, 2009 Brev fra: Søfartens Ledere, MF, CO Søfart og Sømændenes Forbund. Til: Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe og Rederiforeningen af skattelettelsernes betydelige omfang i en tid med økonomisk nedgang er en særlig udfordring for rederier med skibe i DIS og danske DISsøfolk. På den anden side er vores medlemmer ansat i DIS også samfunds- og skatteborgere Vores forslag er, at Danmarks Rederiforening giver tilsagn om at ville honorere deres danske søfarende i DIS med en kompensation svarende til de skattelettelser, som sammenlignelige bruttoindkomster i land får. Se side: 14 Bilag juni, 2009 Brev fra: Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe og Rederiforeningen af Til: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, CO Søfart og Sømændenes Forbund. De krav om kompensation, der måtte blive fremsat for søfarende beskæftiget på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister i anledning af Forårspakken, bør efter Rederiforeningernes opfattelse, i tråd med aftalemodellen, drøftes under de forestående overenskomstforhandlinger. Se side: 15 Bilag januar 2010 Brev fra: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, CO Søfart og 3F Sømændene Til: Skatteminister Kristian Jensen. Det betyder, at vores medlemmer vil blive omfattet af de tiltag, der skal være med til at finansiere skattelettelserne på arbejdsindkomst, som fx mindskelse af fradragsværdier og nye grønne afgifter som vedtages ved lov uden selv at få del i skattelettelserne. Problemet er, at vores arbejdsgivere, de danske rederier og rederiforeninger, med deres egne ord ikke ser grund til at give unødvendige skattelettelser til folk, som i forvejen er skattefrie. Se side: Bilag januar, 2010 Brev fra: Skatteminister Kristian Jensen. Til: Søfartens Ledere. arbejdsgiveren skal over for told- og skatteforvaltningen kunne godtgøre, hvordan nettohyren er beregnet. Dette er i al korthed reglerne. Inden for disse rammer er det op til parterne at forhandle sig frem til en løsning ganske som på det øvrige arbejdsmarked Det, som I beder mig om, er i realiteten, at jeg skulle beordre arbejdsgiverne til at give jer noget mere i løn. Det har jeg hverken mulighed for eller ønske om at gøre. Jeg har ingen planer om at søge DIS-ordningen ændret. Se side: Bilag februar, 2010 Brev fra: Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, CO Søfart og 3F-Sømændene Til: Skatteminister Kristian Jensen. Du skriver i dit brev, at arbejdsgiverne over for toldog skatteforvaltningen skal kunne godtgøre, hvordan nettohyren er beregnet. Er det noget, told- og skatteforvaltningen af egen drift og rutinemæssigt kontrollerer hos rederier, som udbetaler nettoløn under DIS? Og i givet fald hvor ofte? Se side: Bilag 6 9. marts, 2010 Brev fra: Skatteminister Troels Lund Poulsen. Til: Søfartens Ledere. Jeg forstår på dit brev, at det endnu ikke er lykkedes at nå til enighed mellem de søfarendes organisationer og arbejdsmarkedes parter. DIS-ordningen er en af de grundlæggende forudsætninger for, at vi i det hele taget har en søfartssektor i Danmark. Det er hidtil lykkedes at finde løsninger på det problemer, der er opstået undervejs, og jeg kan kun opfordre parterne til, at det også sker denne gang Jeg vil til slut gerne tilføje, at jeg lige så lidt som min forgænger har planer om at søge DIS-ordningen ændret. Se side: Bilag 7 7. juni, 2011 Brev fra: Søfartens Ledere. Til: Danmarks Rederiforening. Svar på overenskomsttilbud. Jeg skal hermed meddele, at vi ikke kan tiltræde tilbuddet og ej heller vil sende tilbuddet i vejledende urafstemning, da tilbuddet ganske enkel ligger for langt fra vores medlemmers ønsker. Vores medlemmer har ét stort ønske til forhandlingsresultatet en varig og langsigtet aftale om regulering af nettolønningerne i takt med ændringerne i beskatningen af arbejdsindkomst i Danmark. Se side: Bilag 7 fortsat 9. juni, 2011 Mail fra: Danmarks Rederiforening. Til: Søfartens Ledere. OK 2010 DIS overenskomst for navigatører. På vor side har vi, med tilbud der blev fremsat den 3. maj 2011, fundet, at de tilbudte lønstigninger, tryghed i ansættelsen m.m. er udtryk for en forsvarlig økonomisk løsning, der også tager højde for jeres krav om kompensation for Forårspakken 2.0. Se side: 26 Bilag 7 fortsat 9. juni, 2011 Mail fra: Søfartens Ledere. Til: Danmarks Rederiforening. Da lønudviklingen for vores medlemmer i det samlede overenskomsttilbud ligger i underkanten af det centrale transportforlig, må det være klart for begge parter, at der ikke umiddelbart er givet nogen kompensation for skattelettelser i Danmarks Rederiforenings tilbud. Vi vil derfor gerne vide, om Danmarks Rederiforening er villige til at optage nye forhandlinger og siden aftale de påviste nettolønsforbedringers implementering. Se side: 27 Bilag 7 fortsat 16. juni, 2011 Brev fra: Danmarks Rederiforening. Til: Søfartens Ledere. Det kan sammenfattende opsummeres: at Søfartens Ledere siden efteråret 2009 har efterlyst en aftale om implementering af Forårspakke 2.0 At Danmarks Rederiforening vedholdende har tilkendegivet, at vi ikke ser Skattekompensation og løn isolerede, men at vi ser dem som to af elementerne i en samlet løsning på fornyelse af vore DIS overenskomster. Se side: 28 Bilag juni, 1988 Brev fra: Danmarks Rederiforening. Til: Folketingets Skatte- og afgiftsudvalg. Notat om kompensation for værdien af mistede fradrag for søfolk i DIS-skibe. Modellen forudsætter tilslutning fra de søfarende, men også aktiv medvirken fra skattemyndighederne. Dette gælder i forbindelse med udstedelse af skattekort med oplysninger om de søfarendes negative nettoindkomst i land, som skal danne basis for kompensationstillægget. Se side: Bilag januar, 2001 Pressemeddelelse fra Danmarks Rederiforening Heraf fremgår af Fakta om DIS : Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, blev etableret i 1988 for at gøre danske rederier og søfarende konkurrencedygtige i forhold til andre lande og skibsregistre. DIS indebærer, at de søfarende er fritaget for skat. Til gengæld aflønnes de med en såkaldt nettoløn, der svarer til det beløb, der tidligere udbetaltes til den søfarende efter skat. Se side: Bilag 10 juni, 1988 Svar fra: Skatteministeriet Til: Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Direkte støtte til rederne i form af tilbage- /viderebetaling af den opkrævede sømandsskat til fordeling mellem de berørte rederier er utvivlsomt omfattet af forbuddet mod statsstøtte i art. 92, stk. 1. Se side: Bilag marts, 2011 Svar fra: Skatteministeriet Til: Medlem af Søfartens Ledere Meningen er, at søfolk aflønnes med en nettohyre, som svarer til det, som sømanden ville have til sin rådighed, hvis han blev beskattet efter de almindelige regler. Skatten tilfalder hermed rederierne i stedet for statskassen. Hvis nettolønnen skal afspejle et lønniveau efter skat, vil nedsættelsen af skatten alt andet lige betyde, at DIS-sømanden skal have højere hyre. Se side: SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

8 Xx Vores forslag er, at Danmarks Rederiforening giver tilsagn om at ville honorere deres danske søfarende i DIS med en kompensation svarende til de skattelettelser, som sammenlignelige bruttoindkomster i land får Xx afledt af Forårspakken. Søfartsorganisationerne til rederiforeningerne. Xx De krav om kompensation, der måtte blive fremsat for søfarende beskæftiget på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister i anledning af Forårspakken, bør efter Rederiforeningernes opfattelse, i Xx tråd med aftalemodellen, drøftes under de forestående overenskomstforhandlinger. Rederiforeningerne til søfartsorganisationerne. Bilag X XX. APRIL, MD, Bilag X 2 XX. 26. MD, JUNI, SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

9 Det må være din opgave som skatteminister at sikre, at DIS ikke mister sin sammenhæng med det øvrige danske skattesystem og reformer af det danske velfærdssamfund med skattemæssigt indhold. Søfartens Ledere til skatteministeren Bilag X XX. MD, 2010 Bilag JANUAR, SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

10 18 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

11 DIS-søfolk aflønnes med en nettohyre, som skal være fastsat under hensyn til skattefritagelsen, og arbejdsgiveren skal over for told- og skatteforvaltningen kunne godtgøre, hvordan nettohyren er beregnet. Skatteminister Kristian Jensen til Søfartens Ledere Du skriver i dit brev, at arbejdsgiverne overfor told- og skatteforvaltningen skal kunne godtgøre, hvordan nettohyren er beregnet. Er det noget, told- og skatteforvaltningen af egen drift og rutinemæssigt kontrollerer hos rederier, som udbetaler nettoløn under DIS? Og i givet fald hvor ofte? Søfartens Ledere til skatteministeren Bilag februar, 2010 Bilag januar, SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

12 DIS-ordningen er en af de grundlæggende forudsætninger for, at vi i det hele taget har en søfartssektor i Danmark. Det er hidtil lykkedes at finde løsninger på de problemer, der er opstået undervejs, og jeg kan kun opfordre parterne til, at det også sker denne gang. Skatteminister Troels Lund Poulsen til Søfartens Ledere Bilag 6 9. marts, SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

13 Vores medlemmer har ét stort ønske til forhandlingsresultatet en varig og langsigtet aftale om regulering af nettolønningerne i takt med ændringerne i beskatningen af arbejdsindkomst i Danmark. Søfartens Ledere til Danmarks Rederiforening Bilag 7 7. juni, SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

14 På vor side har vi med det tilbud, der blev fremsat den 3. maj 2011, fundet, at de tilbudte lønstigninger, tryghed i ansættelsen m.m. er udtryk for en forsvarlig økonomisk løsning, der også tager højde for jeres krav om kompensation for Forårspakken 2.0. Danmarks Rederiforening til Søfartens Ledere Da lønudviklingen for vores medlemmer i det samlede overenskomsttilbud ligger i underkanten af det centrale transportforlig, må det være klart for begge parter, at der ikke umiddelbart er givet nogen kompensation for skattelettelser i Danmarks Rederiforenings tilbud. Søfartens Ledere til Danmarks Rederiforening Bilag 7 fortsat 9. juni, 2011 Bilag 7 fortsat 9. juni, SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

15 Danmarks Rederiforening har vedholdende tilkendegivet, at vi ikke ser Skattekompensation og løn isolerede, men at vi ser dem som to af elementerne i en samlet løsning på fornyelse af vore DIS overenskomster. Danmarks Rederiforening til Søfartens Ledere Bilag 7 fortsat 16. juni, SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

16 Modellen forudsætter tilslutning fra de søfarende, men også aktiv medvirken fra skattemyndighederne. Dette gælder i forbindelse med udstedelse af skattekort med oplysninger om de søfarendes negative nettoindkomst i land, som skal danne basis for kompensationstillægget. Danmarks Rederiforening til Folketingets Skatte- og afgiftsudvalg Bilag juni, SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

17 32 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

18 34 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

19 36 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /

20 DIS indebærer, at de søfarende er fritaget for skat. Til gengæld aflønnes de med en såkaldt nettoløn, der svarer til det beløb, der tidligere udbetaltes til den søfarende efter skat. Pressemeddelelse fra Danmarks Rederiforening Bilag januar, SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER / 2011 SØFARTENS LEDERE / SÆRNUMMER /