Grønt Flag Grøn Skole Konceptet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Flag Grøn Skole Konceptet"

Transkript

1 Grønt Flag Grøn Skole Konceptet

2 Grønt Flag Grøn Skole Konceptet Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Skole 2012 Læs mere om Grønt Glag Grøn Skole på Tryk og layout: Grafisk Produktion Odense Fotografer: Forside: Per Christensen Side 3: Skolen på Duevej Side 4, 23: Kenn Thomsen Side 6, 14, 24: Horbelev Friskole Side 7: Foundation for Enviromental Education Side 9: Brian Karmark Side 13, 18, 26, 31: Colourbox Side 20: John Erik Kristensen Side 33, 39: Beeline Foto Collection Side 36: Dansk Cyklistforbund tryksag Printed in Denmark 2012, 1. udgave, 1. oplag Grønt Flag Grøn Skole Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel (10-15/10-14) Fax Grønt Flag Grøn Skole er et samarbejde mellem Biologforbundet, Geografforbundet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Miljøministeriet og Friluftsrådet. Støttet af Tips og Lottomidler til friluftsliv

3 Indhold 1. Indledning 4 2. Hvad er en Grønt Flag-skole? 5 3. Hvad er Det Grønne Flag? 6 4. Eco-Schools 7 5. Danmarks største ressource for miljøundervisning og undervisning for bæredygtig udvikling 8 6. Grønt Flag og fagene Læring og kompetencer Grønt Flag Grøn Skole ramme og organisering De 10 temaer Internationale kriterier Tema kriterier Organisering - et tema for hele skolen eller grøn læseplan Sådan bliver din skole Grønt Flag-skole Kontakt Temakriterier 24

4 1. Indledning Grønt Flag Grøn Skole er et af Friluftsrådets programmer og er støttet og udviklet i samarbejde med Undervisningsministeriet og Miljøministeriet. Grønt Flag Grøn Skole er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling med temaer om bl.a. vand, energi, klima, affald, bæredygtigt forbrug og fødevare produktion. Dette hæfte er en beskrivelse af Grønt Flag Grøn Skoles koncept, og vi håber meget, at det vil give dig inspiration til at sætte spørgsmål om miljø og bæredygtighed på dagsordenen på din skole på en mere systematisk måde. I kan finde yderligere og uddybende informationer om programmet på vores hjemmeside I dette hæfte fortæller vi om følgende: Grønt Flag Grønt Skole konceptet Baggrunden for Det Grønne Flag Indholdet i programmet Programmets ramme og organisering Ressourcer som Friluftsrådet tilbyder Den pædagogiske og didaktiske baggrund for programmet Hvordan din skole bliver Grønt Flag-skole Globalt samarbejde og Eco-Schools Du kan hente yderligere informationer og baggrundsmateriale på Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet. 4

5 2. Hvad er en Grønt Flag-skole? En Grønt Flag-skole er en skole, der sætter miljø undervisning og undervisning om bæredygtig udvikling højt på dagsordenen i programmet Grønt Flag Grøn Skole. der som institution selv tager vare på miljøet og hele tiden arbejder frem mod at blive en endnu mere bæredygtig institution. Det betyder, at skolen ikke alene sætter et mindre globalt fodaftryk gennem et mindre ressourceforbrug, men også reelt sparer penge. der ønsker en grøn profil. Grønt Flag og miljøundervisning Når en Grønt Flag-skole sætter miljøundervisning og undervisning for bæredygtig udvikling højt på dagsordenen betyder det, at skolen hvert skoleår gennemfører et undervisningsprojekt, der inddrager mindst 15 % af skolens elever som særlig aktive, men reelt set inddrages langt de fleste af skolens elever, ansatte og brugere i Grønt Flagarbejdet. Grønt Flag og institutionen Når en Grønt Flag-skole arbejder for en mere bæredygtig institution betyder det, at skolen hvert år tager nye skridt til at mindske skolens globale fodaftryk fx ved at nedsætte forbruget af vand og energi, nedbringe CO2-udledningen, reducere mængden af affald osv. Eleverne deltager i arbejdet med at sætte mål og gennemføre besparelserne i samarbejde med skolens pædagogiske og tekniske personale. Som et led i undervisningsprojekterne kan eleverne også arbejde med at reducere vand- og energiforbruget, gennemføre affaldskampagner m.m. i lokalsamfundet i hjemmene, på institutioner, virksomheder m.m. 5

6 3. Hvad er Det Grønne Flag? Grønt Flag Grøn Skole bygger på et dansk undervisningsprojekt udarbejdet af Biologforbundet, Geografforbundet, Københavns kommune og Friluftsrådet. Ideen blev i starten af 1990 erne videreudviklet til det internationale miljøundervisningsprojekt Eco-Schools. Grønt Flag Grøn Skole er altså den danske udgave ef Eco-Schools. Siden 1994 har mere end 300 danske skoler fået Det Grønne Flag, og der er skoler, som snart har erhvevet sig Det Grønne Flag nummer tyve. Det Grønne Flag er et synligt symbol for skolens grønne arbejde, og for at skolen har gennemført et undervisningsprojekt på højt fagligt niveau. Skolen modtager Det Grønne Flag, når skolen har gennemført et undervisningsprojekt. Flaget vajer nu over mange tusinde skoler verden over, og er derved også et symbol for et globalt fællesskab. 6

7 4. Eco-Schools Grønt Flag Grøn Skole er den danske del af det internationale miljøundervisningsprogram Eco- Schools. Eco-schools er et af Foundation for Enviromental Education (FEE) programmer. Foruden Eco-Schools har FEE bl.a. også programmerne Blå Flag til strande og Den Grønne Nøgle til hoteller. Eco-Schools findes nu i mere end 50 lande verden over. Mere end skoler med mere end 11 mio. elever arbejder med spørgsmål om miljø og bæredygtighed i Eco-Schools programmet. Man kan læse mere om Eco-Schools på org og om alle de lande, der er med i programmet. 7

8 5. Grønt Flag Grøn Skole Danmarks største ressource for bæredygtig udvikling Grønt Flag Grøn Skole er Danmarks største ressource for miljøundervisning. Grønt Flag Grøn Skole tilbyder: Undervisningsmaterialer Grønt Flag Grøn Skole har udviklet undervisningsmaterialer til alle klassetrin, som er tilpasset Grønt Flag - konceptet. I materialet er der fokus på miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling. De nyeste undervisningsmaterialer består af fire forskellige elevbøger, som kan rekvireres gennem Friluftsrådets sekretariat. På Grønt Flags nettjeneste ligger supplement til elevbøgerne: Lærervejledning Aktivitetsark Evalueringsark Billedbank Ud over Grønt Flag Grøn Skoles egne undervisningsmaterialer, udgiver Grønt Flag Grøn Skole også undervisningsmaterialer i samarbejde med andre organisationer, og atter andre materialer anbefales til arbejdet. Anbefalinger og ideer til undervisningsmaterialer kan man finde på Grønt Flags nettjeneste. Nettjenesten Grønt Flags nettjeneste er en gratis ressourcebank til medlemmer af Grønt Flag Grøn Skole og Grønt Flag- klasse. På nettjenesten findes der bl.a.: undervisningsforløb undervisningsmaterialer rapporter fra andre skoler artikler om miljøundervisning og inddragelse af forskellige fag i Grønt Flag Grøn Skole arbejdet aktiviteter evalueringer oplæg til afgangsprøver links til gode undervisningsmaterialer ideer til undervisningen fx om drama i miljøundervisningen globale perspektiver herunder muligheden for at samarbejde med andre skoler i Eco-Schools og meget mere Alt sammen lige til at downloade. Nationalt og globalt netværk Grønt Flag Grøn Skole giver mulighed for at arbejde sammen med andre Grønt Flag-skoler i Danmark eller at besøge en af de nærmeste skoler med fx miljørådet. (Læs mere om miljørådet på side 16) Desuden giver Eco-Schools adgang til over skoler i mere end 50 lande. Det er spændende at opleve, hvordan børn i andre lande lever. Læs mere på Kurser Flere gange hvert år har vores skoler mulighed for at møde kolleger på andre Grønt Flag-skoler og lære nyt om natur og miljø og Grønt Flag Grøn Skole 8

9 Konkurrencer og projekter Grønt Flag Grøn Skole tilbyder løbende konkurrencer og projekter, som er inspirerende og et godt supplement til undervisningen. I øjeblikket udbyder Grønt Flag Grøn Skole i samarbejde med Toyota Motors konkurrencer, der skal fremme innovative undervisningsprojekter. Gennem årene har adskillige Grønt Flag-skoler vundet mellem og kr. til deres undervisningsprojekter. 9

10 6. Grønt Flag og fagene Grønt Flag Grøn Skole er en naturlig del af undervisningen Grønt Flag Grøn Skole er en spændende måde at løfte undervisning om miljø og bæredygtighed på. Undervisningen i Grønt Flag Grøn Skole tager udgangspunkt i trinmål og slutmål i Fælles Mål Grønt Flag Grøn Skole er således en måde at organisere den del af skolens undervisning, der retter sig mod spørgsmål om natur, miljø og bæredygtighed. Det høje faglige niveau og relationen til Fælles Mål 2009 leder også frem mod afgangsprøverne. Grønt Flag Grøn Skole er derfor ikke en ekstra opgave, men en hjælp til at opfylde lærerplanernes krav om miljøundervisning og undervisning for bæredygtig udvikling og målene i de enkelte fag fx naturfagene, dansk, matematik, sprog osv. Grønt Flag Grøn Skole er en inspirerende ramme for miljøundervisningen og bidrager til et højt fagligt niveau. Grønt Flag Grøn Skole og naturfagene Indholdet i temaerne i Grønt Flag Grøn Skole dækker en meget stor del af indholdet i skolens naturfagsundervisning. Grønt Flag Grøn Skole bidrager i høj grad til at engagere eleverne i naturfagene. Grønt Flag Grøn Skole handler nemlig om spørgsmål, der er virkelige og vigtige for os alle, og som eleverne kan relatere sig selv til. Spørgsmål om miljø og bæredygtighed er også med til at perspektivere naturfagenes indhold til den virkelige verden. Grønt Flag Grøn Skole og andre fag Grønt Flag Grøn Skole er i høj grad også noget for andre fag end naturfagene. Det er vigtigt, at man som lærer kigger på temaet, og tænker hvordan ens eget fag kan løftes inden for temaet. I Grønt Flags nettjeneste er der artikler, der fortæller om, hvordan man kan inddrage andre fag end naturfagene. Fx: Dansk: artikler, aviser, noveller om temaet. Matematik: målinger og beregninger, skitser af modeller. Sprogfag: miljøforholdene i andre lande, samt samarbejde med skoler i Eco-schoolsnetværket Billedkunst og musik: Gennem billedkunst og musik kan eleverne udtrykke følelser og holdninger. Samfundsfag: Miljøpolitik og interessekonflikter mellem brugen af naturressourcerne. og meget mere. Afgangsprøver Grønt Flag Grøn Skole bidrager også til nye former for afgangsprøver fx de tværfaglige naturfagsprøver. I Grønt Flags nettjeneste kan man finde eksempler på oplæg til afgangsprøven i fx fysik/kemi. Grønt Flag Grøn Skole og alle fagene tværfaglighed og flerfaglighed Spørgsmål om natur, miljø og bæredygtighed er i sig selv tværfaglige. Derfor egner Grønt Flag Grøn Skole sig rigtig godt til undervisning hvor flere fag arbejder sammen fx i temauger. Mange fag kan inddrages dansk, matematik, sprogfag, kreative fag, hjemkundskab m.fl. Alle fag kan på forskellig måde bidrage til en alsidig forståelse af spørgsmål om miljø- og bæredygtighed, samtidig med at det tværfaglige tema bidrager til at skabe sammenhæng med den rent fag-faglige undervisning. 10

11 7. Læring og kompetencer Undervisningsprogrammet Grønt Flag Grøn Skole bidrager både til at udvikle skolens undervisning og til et mere bæredygtigt samfund. Viden og indsigt Eleverne opnår en stor og alsidig viden og indsigt i spørgsmål om miljø og bæredygtighed, og hvordan problemerne kan løses. Engagement Grønt Flag Grøn Skole bidrager til at engagere eleverne i undervisningen og i aktuelle og spændende problemstillinger. Eleverne engagerer sig, når de oplever, at det, de lærer, er vigtige personlige og samfundsmæssige udfordringer, og når de med deres viden og indsigt kan være med til at gøre en forskel, som de voksne værdsætter. Faglighed Grønt Flag Grøn Skole bygger på fagenes mål, læseplaner og undervisningsvejledninger. Grønt Flag Grøn Skole er derfor ikke en ekstra opgave, men en hjælp til at opfylde målene for de enkelte fag samt lærerplanernes krav om miljøundervisning og undervisning for bæredygtig udvikling. Grønt Flag Grøn Skole er en inspirerende ramme for miljøundervisningen. Den bidrager til et højt fagligt niveau og en spændende undervisning både i de enkelte fag og i tværfaglige forløb i fx temauger. Elevernes læring styrkes, når de anvender deres viden og indsigt til at gøre en forskel og til at informere og involvere andre fx forældre, lokalsamfund m.m. Handlekompetence I Grønt Flag Grøn Skole er det vigtigt, at eleverne oplever, at vi kan forandre verden. Ved at afprøve forskellige handlemuligheder, oplever eleverne også, at det de har lært har betydning. At gøre en forskel på skolen, hjemme og i lokalsamfundet er derfor et vigtigt element i Grønt Flag Grøn Skole. Når eleverne er med til at foreslå og i fællesskab med andre at gennemføre handlinger for en bedre natur og et bedre miljø, bidrager det til ejerskab, engagement, viden, forståelse og lyst til at gøre en forskel. Deltagelse og medborgerskab Elevernes aktive deltagelse i beslutninger og handlinger er med til at udvikle aktivt medborgerskab. Grønt Flag Grøn Skole bidrager til at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø. Derfor inddrager Grønt Flag Grøn Skole eleverne allerede fra planlægningen af skolens arbejde i miljørådet. I undervisningen bidrager eleverne med forslag til, hvilke handlinger der kan gennemføres. Det er vigtigt, at undervisningen også er elevernes projekt. Samarbejde med lokalsamfundet Gennem undervisningen oplever eleverne, hvordan de kan samarbejde med og bidrage til lokalsamfundet ved at informere om, det de har lært, og ved at involvere forældre, lokale myndigheder, virksomheder, institutioner m.m. Kreativitet og Innovation Innovation står centralt. Vi har brug for, at de kommende generationer kan finde kreative og innovative løsninger på de spørgsmål om miljø, natur og 11

12 bæredygtighed, som de møder i deres liv. Grønt Flag Grøn Skole fremmer elevernes egne ideer og forslag til processor og tekniske løsninger. Det Grønne Flag er også med til at skabe fællesskab om et fælles mål og om et fælles værdigrundlag. Globalt engagement Gennem det store netværk af skoler i Eco-Schools programmet har vores elever mulighed for at få kontakt med elever i andre verdensdele. Betydningen af at få konkret indsigt i levevilkår i andre lande er vigtig. Gennem et globalt perspektiv vil eleverne opnå en indsigt i, hvordan vores handlinger i Danmark påvirker naturen, miljøet og befolkningen i andre lande. Ligeledes vil globale dilemmaer mellem naturressourcer, økonomi og sundhed være oplagt at arbejde med i flere temaer. Skolen sparer penge og miljø Når skolen reducerer vand- og energiforbruget, nedsætter CO2-udleningen, reducerer mængden af affald, så mindskes skolens og lokalsamfundet globale fodaftryk. Ofte fører det til besparelser på skolernes regninger på fx vand og energi. Synlighed og fællesskab Når Det Grønne Flag vajer over skolen, sender det et synligt signal om, at denne skole inddrager undervisning om miljø- og bæredygtighed på højt fagligt niveau, og at miljø og bæredygtighed inddrages i skolens hverdag. Flaget sendes til borgmesteren i kommunen, der sammen med skolen afholder flaghejsningen. Sammen med borgmesteren kommer de lokale medier, som fortæller om skolens store arbejde. På den måde er skolen, dens værdigrundlag og arbejde synligt i lokalsamfundet og hos politikerne. Gør en forskel Når eleverne gør en forskel, bliver de mere engageret. En forskel i den rigtige retning hjælper konkret med at sætte et mindre globalt fodaftryk. Endvidere giver det eleverne anerkendelse og respekt, når de viser, at de reelt kan sætte handlinger på deres viden. Skolen - et eksperimentarium for handling I Grønt Flag Grøn Skole er skolen stedet, hvor eleverne får de første erfaringer med at gøre en forskel. Men ofte tager eleverne deres viden med sig til gavn for deres eget hjem. Lokalsamfundet bliver på samme måde også et sted at handle. Handlinger på skolen kan være affaldssortering, flere små biotoper på skolens udearealer, etc. Handlinger, der er målrettet hjemmene, kan være oplysning om, hvordan man sparer bedst på vand og energi, eller en dag hvor eleverne inviterer forældrene, sammen med en lokal bilforhandler, for at lære forældrene at køre bilen mest økonomisk og miljørigtig. En udstilling sammen med købmanden i det lokale indkøbscenter om økologiske varer er også et godt sted at bruge sin viden. Ud af skolen - ikke formelle læringsmiljøer Uden for skolen lærer eleverne om de virkelige problemstillinger i lokalsamfundet. Medarbejderne på 12

13 genbrugsstation kan fortælle mange spændende historier fra genbrugspladsen, som vi hverken kan finde på internettet eller i bøger. Besøg i lokale virksomheder giver eleverne indtryk af erhvervslivets muligheder og vilkår. På den måde bliver undervisning om miljø og bæredygtighed virkelige, konkrete og nærværende. Skoler og virksomheder kan få et godt samarbejde til gavn for begge. Eleverne kan også bruge lokalsamfundet til at informere og anvende deres viden. Det giver anerkendelse og respekt, når eleverne kan bruge deres viden til fx at rådgive forældrene om, hvordan de bedst kan isolere deres hus og spare CO2. Miljøundervisning Miljøundervisning er undervisning om miljøproblemer - dvs. den måde, som vi mennesker bruger naturens ressourcer på, de problemer det giver, og hvordan vi kan løse det. Det betyder, at undervisning om fx vand handler om mere end vand og vands kemiske egenskaber. Det handler også om, hvordan vi bedst får vand fra naturen, hvordan vi anvender det tilgængelige vand mest hensigtsmæssigt, og hvordan vi på den bedste måde renser vores spildevand uden at skade mennesker og miljø. Eleverne vil opdage, at der er interessekonflikter i forhold til brugen af naturen og naturens ressourcer, og at løsningerne ikke altid er enkle, men tværtimod er der dilemmaer at forholde sig til, som har forskellige konsekvenser alt efter, hvilken løsning man vælger. Undervisning om bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling eller bæredygtighed handler om et samfunds slid på naturgrundlaget og dermed menneskers herunder fremtidige generationers mulighed for at skaffe sig de samme goder. 13

14 Bæredygtighed er bestemt ikke et entydigt begreb. Ofte er det lettere at fortælle, at noget ikke er bæredygtigt, end at fortælle om noget, der er bæredygtigt. Bæredygtighed er ikke en fast given ting. Bæredygtighed er et mål, man hele tiden kan stræbe efter. Man kan kort sige at bæredygtighed har betydning for andre mennesker, et andet sted på et andet tidspunkt. Bæredygtighed har en lang tidshorisont. Ofte kan handlinger være økonomiske fordelagtige i en kort tidshorisont men dårlige for mennesker og miljø. Hvis en indsats er økonomisk fordelagtig over en lang årrække er den ofte også bæredygtig fordelagtig over for mennesker og miljø. In our every delibration we must consider our impact of our decisions on the next seven generations (The Great Law of the Iroquois). Når vi køber varer, er de ofte produceret andre steder i verdenen. Miljøproblemer og indkomsten ved fremstillingen har stor betydning for de samfund, der producerer vores varer. I undervisning om bæredygtig udvikling ser vi både på, hvilken betydning vores beslutninger har for vores børn og børnebørn, og på den konsekvens vores forbrug har for mennesker andre steder på jorden. 14

15 8. Grønt Flag Grøn Skole - rammer og organisering Grønt Flag Grøn Skole er en ramme, som hver enkelt skole kan udfylde på den måde som passer til den enkelte skole. Rammerne handler om indholdet (de 10 temaer), de internationale kriterier og tema kriterierne. Kriterierne skal ses som udfordringer, der kan være med til at udvikle skolens undervisning. 8.1 De 10 temaer I Grønt Flag Grøn Skole kan skolen frit vælge mellem 10 temaer. Temaerne giver mange forskellige indfaldsvinkler til undervisningen. Flere af temaerne overlapper hinanden, men det betyder kun, at emner kan belyses fra forskellige vinkler. De 10 temaer er gode til at engagere eleverne i naturfagsundervisningen. Her kommer en kort beskrivelse af temaerne. Vand Vi er alle afhængige af tilstrækkelige mængder af rent vand fx til drikkevand og madlavning. Hvordan passer vi bedst på vores drikkevandsressourcer? Hvordan får vi tilstrækkeligt drikkevand andre steder i verden? Energi Vi har brug for energi. Masser af energi. Hvilke energikilder er de bedste? Hvordan kan vi bruge den energi, vi har til rådighed på den bedste måde? Affald Stigende forbrug giver større mængder af affald. Hvordan nedbringer vi mængden af affald? Hvordan håndterer vi bedst vores affald? Hvordan kan affald blive til en ressource? Natur Naturen er en kilde til gode oplevelser og velvære. Men mange steder i Danmark er naturen trængt. Hvordan kan vi bedst forvalte den lokale natur til gavn for dyr, planter og mennesker? Økologisk produktion Produktionen af landbrugsvarer påvirker i høj grad vores natur og miljø. Hvordan producerer vi landbrugsvarer, så vi både tager hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd? Klimaforandringer Den globale opvarmning er et aktuelt emne, der hænger sammen med vores energiforbrug. Hvordan kan vi handle bedst muligt lokalt, nationalt og internationalt? Hverdagens kemi Vi er konstant omgivet af kemiske produkter. Mange er skadelige både for os og miljøet. Hvilke kemiske produkter er skadelige? Har vi alternative muligheder? Transport De mange biler på vejene giver meget forurening og dermed sundhedsproblemer. Hvordan kan vi organisere vores transport til gavn for miljøet samtidig med, at vi kan få vores hverdag til at fungere? Bæredygtigt forbrug Vores forbrug påvirker miljø og helbred både i Danmark og hos mennesker mange andre steder i verden. Hvordan kan vi forbruge, så det også er til gavn for de mennesker, der producerer vores 15

16 varer? Hvordan kan vi forbruge, så vi ikke påvirker vores natur og miljø negativt? Friluftsliv Friluftsliv er en god og sund måde at bruge vores natur på. Hvordan kan vi udvikle mulighederne for friluftsliv i vores lokalområde til gavn for børn, unge og voksne og samtidig tage hensyn til naturen? 8.2 De internationale kriterier De internationale kriterier er de samme for alle skoler i Eco-Schools over hele verden. De sikrer, at demokrati og elevindflydelse bliver essentielt i miljøarbejdet. De internationale kriterier skal i gangsætte skolens projekt og er rammen, der handler om institutionen og styringen af undervisningen. 1. Nedsættelse af miljøråd Allerførst nedsætter skolen et miljøråd. Miljørådet består af elever (mindst 1/3 af rådets deltagere men meget gerne flere), lærere, ledelse, teknisk personale og evt. forældre, grønne guider m.fl. Det er miljørådets ansvar, at skolen får udarbejdet: en miljørevision en miljøhandleplan en miljøvision samt at indsende den afsluttende rapport Læs mere om de enkelte punkter længere inde i konceptet. Miljørådet er den drivende kraft i Grønt Flag-arbejdet. Det er bl.a. her, at eleverne opnår indflydelse og ejerskab til de projekter, som skolen sætter i værk. Eleverne har ud fra deres erfaringer ofte gode synspunkter på, hvordan forskellige opgaver kan løses. Miljørådet koordinerer skolens arbejde med Det Grønne Flag, men miljørådet kan også igangsætte selvstændige projekter som fx affaldsindsamling på skolens område, udarbejde forslag til energibesparende installationer osv. Der er mange måder at vælge eleverne til miljørådet på. På nogle skoler er der ligefrem kampvalg og stor prestige i at sidde i miljrådet. På andre skoler vælges miljørådet fra klasserne på bestemte klassetrin, på andre skoler er det elever fra skolens elevråd, der er elevernes repræsentanter i miljørådet. Det er en god ide, at udarbejde vedtægter for miljørådet. Vedtægterne kan fortælle om, hvilke opgaver og beføjelser miljørådet har, miljørådets formål, forretningsorden, styring og ledelse, mødehyppighed m.m. Behovet for antal af møder og hyppighed af møder er forskellig fra skole til skole. På nogle skoler mødes miljørådet en gang hver anden måned, på andre skoler mødes miljørådet hyppigere på de tidspunkter, hvor der skal planlægges og samles informationer og færre gange på andre tidspunkter. 2. Miljørevisionen Miljørevisionen er en oversigt over miljøets og naturens tilstand på og omkring skolen. Miljørevisionen kan bruges til at vælge tema, og vælge hvilke miljøspørgsmål skolen særlig vil lægge vægt på det kommende år. Måske viser målingerne, at energiforbruget er steget det sidste års tid, og at det derfor er tidspunktet at gøre en særlig indsats for at nedsætte skolens energiforbrug. I skolens rapport skal skolen indskrive et nøgletal for hver af de 10 temaer. Den øvrige del af miljø- 16

17 revisionen er et tilbud til skolen, hvor man fx kan vælge et tema ud og gå i dybden med. Arbejdet kan organiseres forskelligt. Det kan gennemføres af miljørådet med hjælp fra den tekniske serviceleder. Opgaven kan også uddelegeres til de klassetrin, der i forvejen skal arbejde med forskellige temaer. Miljørådet samler informationerne. Oplysninger om fx skolens energiforbrug, vandforbrug, affaldsmængder osv. kan lægges på skolens hjemmeside og/eller på skolens opslagstavle. Miljørevisionen gennemføres årligt. Til miljørevisionen er udarbejdet et hjælpeskema, der kan downloades fra nettjenesten, og som er vedhæftet på skolens egen side på 3. Miljøhandleplan Miljøhandleplanen udarbejdes af miljørådet. Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke miljømål skolen vil arbejde for at opnå i løbet af det næste skoleår? hvordan skal undervisningen gennemføres? Den sidste del skal som minimum indeholde hvem, hvad og hvornår. Det er på dette tidspunkt, at skolen skal vælge, om man vil arbejde med et tema for hele skolen eller udarbejde en grøn læseplan (Se side 21). Den grønne læseplan er så en del af handleplanen. Skolens miljømål og valg af tema tager sit udgangspunkt i miljørevisionen. Sørg for at skolens miljømål er realistiske. Forslag til udarbejdelse af miljøhandleplanen: Beslut ud fra resultaterne af miljørevisionen hvilke miljømål skolen vil opnå, og hvilke temaer der skal indgå i undervisningen. Beslut hvordan I vil måle opfyldelsen af skolens miljømål. Handleplanen skal som minimum angive hvem, hvad og hvornår. Husk at inddrage eventuelle økonomiske omkostninger. Til miljøhandleplanen er udarbejdet et hjælpeskema, der kan downloades fra nettjenesten og fra skolens egen indrapporteringsside. 4. Miljøvision Til hvert tema skal eleverne formulere nogle visioner, som skal være med til at synliggøre målet med deres Grønt Flag-arbejde (Læs mere på side 19). I miljørådet kan man samle visionerne fra eleverne og udfærdige en samlet vision for hele skolen. 5. Rapport Grønt Flag Grøn Skole er en international certificeringsordning, derfor skal sekretariatet selvfølgelig have dokumentation på miljøarbejdet, før de kan uddele Det Grønne Flag. Derfor skal miljøarbejdet på skolen dokumenteres og indsendes elektronisk til Friluftsrådets sekretariat. Ofte vil det være lærernes opgave at indsamle materiale til den afsluttende rapport, men der kan godt være flere på skolen, der ligger dokumentation ind i rapporten. Det er miljørådets ansvar at sørge for, at rapporten bliver udfyldt og indsendt. 6. Deltagelse Mindst 15% af eleverne skal være særligt aktive - dvs. deltager i et undervisningsforløb og på den måde 17

18 er med til at opfylde temakravene. Reelt set vil alle skolens elever og personale blive inddraget på en eller anden måde fx gennem oplysningskampagner og indsatområder som fx at spare på vandet. 7. Flaghejsning Når rapporten er evalueret og godkendt, sender Friluftsrådets sekretariat Det Grønne Flag til borgmesteren, og et brev på godkendelsen til skolen. Skolen tager kontakt til kommunen og aftaler dato og tid for flaghejsningen med borgmesteren. Skolen har nu lov til at flage med Det Grønne Flag i et år. 8.3 Tema-kriterier Til hvert tema er der udarbejdet nogle kriterier til undervisningen. Kriterierne skal opfattes som udfordringer til at gennemføre en spændende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau. Til hvert kriterium er der gjort plads til, at skolen kan inddrage deres egne ideer til undervisningen. Undersøgelse Undersøgelserne skal være med til at give eleverne en alsidig viden om miljøproblemerne og en forståelse for menneskers brug af naturen og naturens ressourcer. Undersøgelsen skal give eleverne svar på årsager på miljøproblemet, og hvilken betydning det har for os her og nu, men også for vores fremtid, derved bliver eleverne opmærksomme på, om udviklingen er bæredygtig, og de bruger den viden til at handle ud fra. Undersøgelserne rummer både naturfaglige, humanistiske og samfundsfaglige aspekter og kan på den måde inddrage mange forskellige fag. 18

19 Undersøgelserne kan tage udgangspunkt i et af undervisningsforløbene på Grønt Flags-hjemmeside. Men det står lærerne helt frit for at vælge de undervisningsressourcer, de finder mest velegnede til deres elever. Hjælp eleverne med at udforme de spørgsmål der skal undersøges. I arbejdet kan projektarbejdsformen med fordel inddrages. Ud af skolen Arbejdet i Grønt Flag programmet handler om virkelige og autentiske problemstillinger. Derfor er der til alle temaer krav om, at eleverne som en del af undersøgelserne besøger virksomheder, offentlige værker, borgere m.fl. med henblik på at samle informationer. Eleverne skal ud af skolen og undersøge virkelige miljøspørgsmål og tale med de mennesker, der til daglig arbejder med miljøspørgsmålene, eller som er påvirket af miljøproblemerne. Autentiske oplevelser og information fra mennesker i det virkelige liv er med til skabe interesse og engagement. Miljøvision Indtil 2010 var dette punkt kaldt miljøordensregler. Det svarer til det engelske Eco-Code, men nu hedder det i Danmark Miljøvisioner, da målet med kriteriet er, at eleverne bliver opmærksomme på, hvorfor de arbejder med det valgte tema, og hvorfor de handler, som de gør. Miljøvisioner er børnenes programerklæring om de værdier de stræber efter de gerne vil arbejde for og hvordan de vil nå målene Ex. visioner om vand: Vi ønsker, at alle i Danmark og hele verden har adgang til rent og rigeligt drikkevand også her på skolen. Målene kan nås ved, at vi her på skolen ikke bruger mere vand end nødvendigt ved: at huske at slukke for vandet, når vi ikke bruger det tjekker for dryppende vandhaner opsamler regnvand til potteplanterne etc. Man kan sige, at miljøvisionerne er to-delte hvad vil vi opnå, og hvordan vil vi nå visionerne? Miljøvisionerne er fælles for hele skolen og kendes af alle på skolen. Der skal udarbejdes miljøvisioner til det eller de temaer, skolen arbejder med i dette år. Visioner og handlinger skal være realistiske Visionerne skal ikke kun omhandle tekniske løsninger, men også handlinger fra elever og personale. Miljøvisionerne skal have en fremtrædende placering på skolen (fællesarealer, klasseværelser, lærerværelser m.m.) og skolens hjemmeside. Gør noget I Grønt Flag Grøn Skole programmet skal eleverne gøre en forskel til glæde for miljø og naturen, og de fremtidige generationer. De skal prøve at handle på miljø- og bæredygtighedsspørgsmål fx gennem nedsættelse af vand- og energiforbrug, CO2-udledning, gennemføre bedre affaldshåndtering og nedsætte affaldsmængderne, forøge biodiversiteten, indføre økologisk indkøbspolitik osv. Det er vigtigt, at give de opvoksende generationer lysten og redskaberne til at gøre en forskel. Skolen er et indlysende mål for handlingerne, og handlingerne kan også bidrage til skolens miljømål. 19

20 Handlinger på skolen kan være med til at sænke udgifter til energi og vand. Konkrete besparelser, som resultat af en god undervisning, er ofte et godt argument over for skolens ledelse, teknisk forvaltning m.fl. Flere steder kan skolen råde over besparelserne, der så kan bruges til mange andre ting på skolen. Eleverne kan også være målgruppe for gennemførelse af handlinger. Eleverne kan også udarbejde energispareråd til forældrene eller prøve at begrænse trafikken og dermed CO2-udledningen i lokalsamfundet. Handlinger kan også være forslag til skolens bestyrelse, kommunalbestyrelsen osv. De aktuelle handlinger virkeliggører miljøarbejdet for eleverne, og er med til at give dem anerkendelse bl.a. hos politikere, forældre og i lokalsamfundet. Informer og involver At informere og involvere er også en form for handling. Vi ved, at vi i endnu højere grad lærer, når vi informerer og involverer andre. Information er alt lige fra oplysning om besparelser på skolens hjemmeside, og foldere til forældrene, plakater på skolen m.m. til udstillinger om økologisk produktion i samarbejde med den lokale købmand. Det kan være lokale debataftener om klimaforandringer, hvor løsningsforslag fra forskellige interesseorganisationer og kommunen bliver debatteret. Mulighederne er mange, og eleverne synes altid, at det er sjovt at få lov til at fortælle og diskutere, hvad de ved. 20

21 9. Organisering - et tema for hele skolen eller en grøn læseplan Der er to måder, som skolen kan vælge at arrangere undervisningen på. Vælg enten et tema for hele skolen eller en grøn læseplan. Et tema for hele skolen Det er den traditionelle måde for Grønt Flag-skolerne at arbejde på. Når alle på skolen arbejder med det samme tema, er det med til at skabe fællesskab og sammenhold. Året efter vælger skolen et andet tema, som der nu er fokus på. Fordelene ved at arbejde med et tema: Stort fællesskab, når hele skolen arbejder mod de samme mål Kan give store besparelser, og derved gøre en stor forskel Stor mulighed for at arbejde på tværs af klassetrin og hente inspiration Fælles tilrettelæggelse for lærerne Grøn læseplan Skolen udarbejder en grøn læseplan, hvor forskellige klassetrin arbejder med de temaer, der passer til lige netop deres niveau. I løbet af deres skolegang kommer eleverne til at arbejde med mange forskellige miljøtemaer. Læseplanen kan bruges og udbygges år efter år. Som minimum skal der arbejdes med tre temaer på skolen med særligt fokus på et af temaerne. Fordele ved den grønne læseplan: En mere systematisk undervisning om miljø og bæredygtighed Alle elever kommer igennem mange forskellige miljøtemaer i deres 10-årige undervisningsforløb Stor fleksibilitet for den enkelte lærer og klasse Temaerne kan let tilpasses trinmål til de enkelte klassetrin Udnyttelse af erfaringer og materialer fra årene før Lettere for ikke-naturfaglige lærere at gennem - føre miljøundervisning Mange lærere på skolen bliver engageret i Det Grønne Flag Organisering Det er op til skolen selv, hvor lang tid de bruger på Grønt Flag-arbejdet, men sekretariatet anbefaler, at der afsættes omkring en uges tid. Det kan være i en temauge, faguge, flexuge el. lign. eller i nogle bestemte lektioner over en længere periode. Hvis skolen arbejder med den grønne læseplan, kan klasserne arbejde i hver deres periode i løbet af skoleåret. Endelig er det oplagt også at inddrage projektopgaven i arbejdet. 21

22 10. Sådan bliver din skole Grønt Flag-skole Tilmelding Tilmeld din skole på Ved tilmeldingen får skolen sin egen profil på hvorfra skolens lærere har adgang til nettjenesten og rapportskemaet. Arbejdet I kan starte arbejdet, når det passer jer. Skolen skal gennem sit arbejde opfylde de internationale kriterier og temakriterierne. I løbet af arbejdet kan der opstå spørgsmål eller problemer, som man ikke selv kan løse. I givet fald kan I henvende jer til en anden Grønt Flag-skole for at høre, hvordan de har løst problemer eller for at få ideer eller henvende jer til Friluftsrådets sekretariat. Rapporten Gennem Grønt Flag-arbejdet kan man løbende lægge dokumentation ind på skolens egen side på Grønt Flags hjemmeside. Når rapporten er modtaget, skal I regne med op til tre uger til evaluering af rapporten. Men bemærk at de fleste indsender deres rapporter lige før og efter sommerferien, hvorfor det i de perioder godt kan tage lidt længere tid. Flaghejsning Når rapporten er evalueret og godkendt sender vi svar til skolen og sender flaget til borgmesteren. Borgmesteren og skole aftaler dato og tid for flaghejsningen. Udnyt flaghejsningen til at få positiv opmærksomhed om skolens arbejde. Inddrag de lokale medier, skolens hjemmeside og alle mulige andre informationskanaler. Besøget af borgmesteren er en unik mulighed for at fortælle om skolens arbejde og få kommunens øverste politiker i tale. Skolen har nu lov til at flage med Det Grønne Flag i et år. 22

23 11. Kontakt Hvis du har spørgsmål til konceptet eller Grønt Flag - arbejdet i det hele taget er du velkommen til, at kontakte Friluftsrådets sekretariat. Det kan du gøre på følgende måder: Tlf ( ) Du kan hente yderligere informationer og baggrundsmateriale på 23

24 12. Temakriterierne På de næste sider vil man finde kriterierne til hvert enkelt tema. De 10 temaer er: Hverdagens kemi Friluftsliv Energi Affald Bæredygtigt forbrug Klimaforandringer Natur Transport Vand Økologisk produktion 24

25 Hverdagens kemi Undersøgelser Lav undersøgelser så elever opnår indsigt i: - Hvilke kemikalier, der anvendes på skolen og i hjemmet - Hvorfor vi bruger disse kemikalier - Den sundhedsmæssige påvirkning - Regler for kemiske stoffer - Alternativer til kemiske stoffer Eksempler på undersøgelser: - Hvorfor bruger vi disse kemiske stoffer, og er de overhovedet nødvendige? - Hvad er konsekvenserne af et overforbrug af kemiske stoffer? - Hvilke stoffer er skadelige og hvordan (fx hvordan optages de i kroppen, og hvilke organer påvirker de)? - Hvordan bør vi omgås de skadelige stoffer? Få evt. besøg af en, der har allergi - eller på anden måde mærker det på sin krop. - Hvilke alternativer har vi til kemiske stoffer, der både er nødvendige og farlige? - Hvilke miljømærker findes der, og hvad betyder de? - Har kommunen og skolen en politik eller handleplan for kemiske stoffer? - Hvem bestemmer hvad i forhold til kemiske stoffer? - Hvilke handleplaner har den danske regering og EU udarbejdet? - Hvilke forskellige interesser er der i salg af kemiske stoffer? - Hvad mener forskellige NGO ere (Non- govermental organizations)? Ud af skolen Mindst et besøg ud af skolen, fx - Forretninger som supermarkeder, materialister, legetøjsforhandlere, byggemarked, tøjforretning m.m. - Institutioner - Genbrugspladser (indsamling af kemikalier) - Kommunen Miljøvisioner - Hvorfor synes I det er vigtigt, at nedbringe mængden af usunde og miljøskadelige kemikalier i hverdagen? - Giv jeres overordnede bud på principper for, hvilke kemiske stoffer vi bør omgås, og hvordan vi bør omgås dem i vores hverdag. Det kan fx handle om principper for brug af kemiske stoffer efter deres nytte og farlighed. Gør noget Udfør mindst en indsats, fx - Udarbejdelse af forslag til en politik og/eller handleplan for kemiske stoffer på skolen (klasseværelser, rengøring, skolekøkken, naturfagslokaler, computer-lokale, udearealer m.m.) - Afholdelse af en kemifri-dag på skolen - Eleverne udarbejder gode råd til, hvordan de selv bør forholde sig til de problematiske stoffer de omgås til daglig - Eleverne udarbejder gode råd til, hvordan man hjemme kan forholde sig til kemiske stoffer og kemikalier 25

26 - Eleverne besøger en institution (fx børnehave eller plejehjem) eller lokal virksomhed med henblik på gennemgang og rådgivning om kemiske stoffer - Eleverne organiserer en indsamling af kemikalier i nærområdet - og afleverer dem på rette sted Informer og involver Lav mindst en formidlingsindsatser, fx - Artikler i lokalaviser, indslag i lokal-tv, pjecer, videoer, skolens hjemmeside, lokale hjemmesider, informationsmøder, mobiltelefoner osv. - Eleverne informerer alle på skolen om skolens politik og/eller handleplan for kemiske stoffer - Eleverne informerer om brug af kemiske stoffer fx til personlig hygiejne, giver gode råd og anbefalinger osv. - Eleverne informerer om kemiske stoffer til forældre og andre private - Eleverne laver i samarbejde med det lokale supermarked, naturfredningsforening, lokal Agenda 21 center en informerende og diskuterende udstilling om kemiske stoffer og alternative produkter 26

27 Friluftsliv Undersøgelser Lav undersøgelser så eleverne opnår indsigt i: - Forskellige muligheder for friluftsliv i kommunen - Hvilke typer af friluftsliv forskellige aldersgrupper benytter - Hvordan friluftsliv påvirker vores helbred - Hvilke klubber og foreninger, der findes i lokalområdet - Hvordan friluftslivet påvirker naturen Eksempler på undersøgelser: - Kortlægning af børn og unges friluftsliv - Interviews af foreninger, kommunen, borgere, andre elever om deres holdning til friluftsliv og mulighederne for friluftsliv - Kommunens friluftspolitik (Er der udviklet en friluftspolitik?) - Adgangsforhold til naturen (grønne områder, diger, stier, skove osv.) - Undersøg mulighederne for at oprette en kløversti i lokalområdet Ud af skolen Mindst et besøg ud af skolen, fx: - Undersøg friluftslivet i lokalområdet. Besøg forskellige lokaliteter, giv en vurdering af lokaliteterne - Besøg en lokal organisation/klub for friluftsliv - Besøg kommunen og undersøg kommunens planer for friluftsliv Miljøvisioner Hvilke muligheder for friluftsliv bør der være for børn, unge og voksne, der hvor I bor? Hvad vil I gerne arbejde for mht. friluftsliv på jeres skole og i jeres kommune? Gør noget Udfør mindst en indsats, fx: - Konkretiser jeres visioner. Udarbejd forslag til bedre friluftsliv i nogle af de områder, I har undersøgt. Gå evt. i samarbejde med kommunen eller en organisation/klub - Fremlæg jeres forslag (fx i form af tegninger, modeller) for kommunen, organisationer, klubber og andre, der er med til at bestemme om friluftslivet - Prøv at gennemføre nogle af projekterne enten selv eller med hjælp fra forældre eller andre voksne. I kan evt. søge midler fra sponsorer eller Tips og Lottomidler til Friluftsliv gennem Friluftsrådet - Udarbejd en handleplan for hvordan friluftsliv kan indgå i skolensundervisning (fx idræt). Indgå et samarbejde med en skovejer, moseejer eller andre - Lav en trampesti Informer og involver Lav mindst en formidlingsindsats, fx: - Artikler i lokalaviser, indslag i lokal-tv, pjecer, video, skolens hjemmeside, lokale hjemmesider, informationsmøder, mobiltelefoner osv. - Lav et møde/event, hvor I præsenterer jeres ideer for beslutningstagere i kommunen, forældre, presse m.fl. - Afhold en friluftsdag, hvor i inviterer forældre, andre elever, politikere m.m. til at afprøve nogle af jeres friluftstiltag fx en gåtur på jeres sti 27

28 Energi Undersøgelser Lav undersøgelser så eleverne opnår indsigt i: - at vi bruger energi mange steder - at man kan producere energi på mange forskellige måder, som sætter forskellige aftryk på vores miljø - at der er forskellige slags energikilder (fossile og vedvarende) - at der findes forskellige energimærkningsordninger - at vores forbrug har konsekvenser for vores klima, natur og miljø Eksempler på undersøgelser: - Undersøg hvor der bruges energi på skolen, i hjemmene, i butikker og på fabrikker - Undersøg hvor vi får vores energi fra - Undersøg hvordan et kraft-varmeværk fungerer - Undersøg alternative energikilder - Undersøg hvilken påvirkning vores energiforbrug har på klima, natur og miljøet - Undersøg kommunens planer på energiområdet - Undersøg hvilke tekniske løsninger der kan være med til at sænke el-forbruget - Undersøg hvilke handlinger der kan være med til at sænke energiforbruget. Ud af skolen Mindst et besøg ud af skolen, fx: - Et kraft-varmeanlæg - Et halmfyr, pillefyr, jordvarme, vindmølle - De lokale virksomheder og undersøg hvordan de håndterer energiforbruget Miljøvisioner - Hvorfor synes I, at det er vigtigt at arbejde for at reducere elforbruget? - Hvordan vil I arbejde på at sænke elforbruget på jeres skole og derhjemme? Gør noget Skolen skal arbejde på at sænke energiforbruget. Miljørådet skal sætte et mål for skolens reduktion af el. Det kunne som udgangspunkt være 10%. Målet afhænger bl.a. af skolens tekniske løsninger, og hvornår skolen sidst har haft fokus på energi og forbrug. Hvis skolen har arbejdet med temaet flere gang og ikke mener, det er muligt at lave yderligere besparelser på energien på skolen, kan kampagnen udvides til hjemmene. Undersøg hvor meget eleverne kan reducere energiforbruget med i hjemmene. Informer og involver Lav mindst en formidlingsindsats, fx: - Lav en udstilling om energi og energiforbrug i hjemmene fx i det lokale indkøbscenter, på biblioteket, eller på kommunen - Lav en hjemmeside om energi og energivaner - Skriv artikler om energi og el-forbrug til den lokale avis - Lav en pjece om energi og energiforbrug, som deles ud i lokalområdet - Afhold en debataften med lokale personer eller virksomheder, der arbejder med energi og er forbrugere af energi 28

29 Affald Undersøgelser Lav undersøgelser så eleverne opnår indsigt i: - at vi producerer affald mange steder - at affald er ressourcer, hvis det bliver behandlet rigtigt - at det er vigtigt at sortere affaldet - at de fleste produkter kan genbruges - at der er stor forskel på nedbrydningstiden af forskellige produkter Eksempler på undersøgelser: - Undersøg hvor store mængder affald skolen producerer - Undersøg om skolen sorterer affaldet - Undersøg hvad der sker med affaldet, når det forlader skolen - Undersøg hvordan I sorterer affaldet i hjemmet - Undersøg kommunens affaldsplan - Undersøg skolens indkøbspolitik i forhold til valg af genbrugsmaterialer - Undersøg hvilke affaldsproblemer, de har i andre lande på baggrund af de varer, som vi køber Ud af skolen Mindst et besøg ud af skolen, fx: - Et forbrændingsanlæg - En genbrugsforretning - En genbrugsplads - Det lokale supermarked, for at undersøge deres affaldshåndtering af fx emballage og gamle madvarer - En fabrik for at undersøge hvad de gør med deres affaldsprodukter Miljøvisioner - Hvorfor synes I, at det er vigtigt at arbejde for at sænke affaldsmængden og sortere affaldet? - Hvordan vil I arbejde på at sænke affaldsmængden på jeres skole og i lokalsamfundet/kommunen? Gør noget Lav mindst en indsats, fx: - Et affaldssorteringssystem på skolen - En affaldsindsamling - Nedsæt mængden af papir på skolen. Informer og involver Lav mindst en formidlingsindsats, fx: - Lav en udstilling om affald og affaldshåndtering fx i det lokale indkøbscenter, på biblioteket eller på kommunen - Lav en hjemmeside eller plakat - Skriv artikler om affald og affaldshåndtering til den lokale avis - Lav en pjece om affald og affaldshåndtering, som deles ud i lokalområdet - Afhold en debataften med lokale personer eller virksomheder, der arbejder med affald og håndtering af affald 29

30 Bæredygtigt forbrug Undersøgelser Lav undersøgelser så eleverne opnår indsigt i: - Varernes vej fra råvare til affald og varens miljøpåvirkninger - Forskellige varetypers økologiske fodspor/rygsæk - Begreberne økologisk fodspor og økologisk rygsæk - Hvordan vores forbrug påvirker mennesker i andre lande (leveforhold) - Forbrug fordelt på lande - Forskellige miljømærker og deres betydning - Livsstile - Muligheden for mere bæredygtige indkøb Eksempler på undersøgelser: - Undersøg det økologiske fodspor/økologisk rygsæk for udvalgte varer, der er aktuelle for børn og unge - Undersøg skolens økologiske fodspor/økologiske rygsæk - Undersøg hvordan vores forbrug i Danmark påvirker vores jord nu og i fremtiden (Det økologiske råderum) - Undersøg hvordan vores forbrug påvirker miljøet hos os og i det land, hvor varen bliver produceret - Undersøg hvem der forbruger mest/mindst på verdensplan - Undersøg hvordan almindelige mennesker i Danmark, Sydeuropa, Afrika, Kina og et u-land forbruger (sammenlign indkomst, forbrug (fx energi, biler, telefoner m.m.) - Undersøg hvordan produktionen af varer påvirker befolkningens leveforhold i andre verdensdele (indkomst, sundhed, mulighed for bæredygtig udnyttelse af de lokale ressourcer osv.) - Undersøg om skolen/kommunen har en politik/ handleplan om bæredygtigt indkøb - Undersøg hvordan man kan forbruge på en måde, der ikke påvirker miljøet i så høj grad? Fx hvordan kan man minimere affald, energiforbrug, mængden af råstoffer og påvirkningen af miljøet ved produktion og forbrug - Undersøg hvordan vi kan kende varerne (varemærker) - Undersøg butikker og andre, der støtter en bæredygtig produktion (økologiske produkter, Fair Trade) - Undersøg hvordan vi som forbrugere kan vælge imellem mere eller mindre bæredygtige løsninger. - Kan vi vælge en anden energiforsyning? Kan vi købe varer, der er produceret miljømæssigt og socialt og økonomisk bæredygtigt? Hvorfor/hvorfor ikke vælger vi disse varer? Ud af skolen Mindst et besøg ud af skolen, fx: - Besøg det lokale supermarked m.fl. for at undersøge, i hvilken grad de fører varer, der er produceret under hensyn til miljø og social og økonomisk bæredygtighed - Besøg en genbrugsbutik Miljøvisioner - Hvordan bør vi handle, så vi påvirker miljøet mindst muligt og med størst hensyntagen til de mennesker, der producerer vores varer? - Hvad vil I gøre (eleverne selv og på skolen) for at mindske påvirkningen af miljøet og tage hensyn til de mennesker og samfund, der producerer vores varer? 30

31 Gør NOGET Lav mindst en indsats, fx: - En realistisk politik og/eller handleplan for, hvordan skolen/kommunen kan handle bæredygtigt - Lav en debatterende udstilling med en lokal handlende og/eller lokale grønne organisationer, lokalt Agenda 21 center m.fl. - Lav en kuffert el. lign., med varer og foldere, der illustrerer hvordan man kan forbruge mere bæredygtigt - Besøg en institution (fx børnehave eller plejehjem) og fortæl dem om bæredygtigt forbrug - Lav en genbrugsmodeopvisning - Lav et loppemarked - Lav en liste/udstilling af unødvendige varer Informer og involver Lav mindst en formidlingsindsats, fx: - Artikler i lokalaviser, indslag i lokal-tv, pjecer, video, skolens hjemmeside, lokale hjemmesider, informationsmøder, mobiltelefoner osv. - Fortæl børn og forældre gennem foldere, hjemmesider el. lign., hvordan man kan forbruge på den bedste måde. Giv bl.a. konkrete råd og anbefalinger. - Lav en udstilling i en lokal forretning (købmand, genbrugsforretning m.m.), hvor I fortæller om jeres undersøgelser og mening 31

32 Klimaforandringer Undersøgelser Lav undersøgelser så eleverne opnår indsigt i: - Klimaforandringerne, årsager og betydninger for vores miljø, natur og jord - Klimaforandringernes betydning for menneskers levevilkår i Danmark og resten af verden - Danmarks og Verdens CO2-udslip - Løsninger og muligheder for at sænke CO2- udslippet på skolen, lokalt og nationalt - Det lokale energiforbrug og energiforsyning - Alternativer til kulkraftværker og andre typer kraftværker, som ikke er CO2-neutrale - Kommunens planer for energi og for klimatilpasning Eksempler på undersøgelser: - Undersøg hvad klimaforandringerne er, og hvad de skyldes - Undersøg hvilken betydning klimaforandringerne har for mennesker og natur - Undersøg den lokale energiforsyning og det lokale energiforbrug - Undersøg og vurder tekniske løsninger og muligheder for besparelser - Undersøg kommunens planer for klima (fx opsætning af vindmøller) - Byg eller afprøv modeller af solfangere, solceller, vindmøller m.m. Ud af skolen Mindst et besøg ud af skolen, fx: - En energiforbrugende virksomhed. Undersøg energiforbrug samt deres tanker og handlinger for energibesparelser - Energiproducent - hvoraf produktionen er på grundlag af vedvarende energi - Virksomheder, offentlige myndigheder, organisationer m.m., der arbejder med CO2 besparende løsninger - Energiværksteder, eksperimentarier osv. MILJØVisioner - Hvorfor synes I, at det er vigtigt at arbejde for at begrænse CO2-udledningen, og dermed begrænse klimaforandringerne? - Hvordan vil I arbejde for at begrænse CO2 udledningen på skolen, i hjemmene og i lokalsamfundet? Gør noget Gennemfør mindst en indsats for at begrænse klimaforandringerne, fx: - Spar så meget CO2 på skolen som overhovedet muligt gennem en indsats, der varer udover projektets periode - Gennemfør CO2-besparelsesprojekter i hjem, institutioner, virksomheder m.fl. Besparelserne kan gennemføres i form af klimakontrakter, hvor deltagerne lover at spare en vis mængde CO2 i en bestemt periode (se ideoplæg på Grønt Flag Grøn Skoles hjemmeside) - Udarbejd anbefalinger til kommunen, til hjemmene, til virksomheder/institutioner om, hvor de kan spare CO2. - Inddrag eleverne i overvejelserne og installeringen af nye CO2-besparende installationer på skolen fx solfanger, vindmølle, varmepumpe eller anden CO2-besparende teknologi 32

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Bæredygtigt transport

Bæredygtigt transport Bæredygtigt transport Internationalt projekt 5. cycle Danmark, Tyrkiet, Slovenien 8 skoler deltager 18.000 kr. Miljø og innovation Konkurrence... har til formål at tilskynde eleverne til at designe reelle

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Øverst: Strategien sætter

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Indhold. Ideer til projektopgaven i 9. klasse

Indhold. Ideer til projektopgaven i 9. klasse Projektopgaven Indhold Ideer til projektopgaven i 9. klasse 2 Grønt Flag Grøn Skole og bæredygtig udvikling 5 Vand 7 Bæredygtigt forbrug 9 Hverdagens kemi 12 Klimaforandringer 14 Økologisk produktion 16

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Lærervejledning til 7.-10. klasse Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Gennem Skolen ta r Skraldets forløb Affaldsudfordringen

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Affaldsambassadørerne - Ta medansvar for byens renhold og ressourcer

Affaldsambassadørerne - Ta medansvar for byens renhold og ressourcer Affaldsambassadørerne - Ta medansvar for byens renhold og ressourcer Lærervejledning for 3.-6. klasses forløb Affaldsambassadørerne Ta medansvar for byens renhold og ressourcer Gennem Skolen ta r Skraldets

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Lærervejledning. Genbrugskørekortet for 4. klasserne i Varde Kommune

Lærervejledning. Genbrugskørekortet for 4. klasserne i Varde Kommune Lærervejledning Genbrugskørekortet for 4. klasserne i Varde Kommune Foråret 2017 Genbrugskørekortet Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 4. klassernes deltagelse

Læs mere

Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid

Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid Skole/virksomhedsarbejde for en bæredygtig fremtid Af Eigil Larsen konsulent i Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet, august 2014 Indhold 1. Formålet... 3 2. Baggrund... 3 3. Verdens udfordringer... 3 4.

Læs mere

Den grønne læseplan. Indhold

Den grønne læseplan. Indhold Den grønne læseplan Indhold Den grønne læseplan... 2 Baggrund, motivation og mål med læseplanen... 2 Grundlag for skolen... 2 Overordnede målsætninger... 3 Læseplanen... 4 Indskoling... 4 Mellemtrin...

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Naturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb

Naturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb Naturfagslæseplan Bagterpskolens læseplan 2015/16 7.klasse 8.klasse 9.klasse Ingenting forsvinder Vores fantastiske jord Det daglige brød By og bolig Den globale teenager Mennesket i vandets kredsløb Vand

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Grønt Flag Grøn Erhvervsskole. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed

Grønt Flag Grøn Erhvervsskole. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed Grønt Flag Grøn Erhvervsskole Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed 1.0 Indledning Grønt Flag Grøn Erhvervsskole (GFGE) er et af Friluftsrådets programmer, som er støttet af Undervisningsministeriet

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Grønt Flag Grøn Skole

Grønt Flag Grøn Skole Grønt Flag Grøn Skole Grønt Flag Grøn Skole konference for skolerne i Aalborg Kommune Karen Præstegaard Hendriksen: kph@friluftsraadet.dk Ferslev Skole, 29. maj 2017 Kl. Programpunkt 10.00-11.00 Velkomst

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

Engage LEARN. reflect

Engage LEARN. reflect Engage LEARN reflect Undervisning i verdensklasse På Esbjerg International School er vi stolte over at kunne byde på undervisning i international topklasse til elever i alderen 3 til 17 år. Uanset hvilket

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Lærervejledning - Fremtidsgrøn

Lærervejledning - Fremtidsgrøn Lærervejledning - Fremtidsgrøn Besøg på ARC for 5.-7. klasse 14. marts 2016 Side 1 af 5 Indhold Formål med besøget Vigtigt! Praktisk info Besøgsprogram Før og efter besøget Lærer dine opgaver Forberedelsesmateriale

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

At være frivillig i UngEnergi

At være frivillig i UngEnergi At være frivillig i UngEnergi UngEnergi er VedvarendeEnergis ungdomsafdeling. Vi er en gruppe af unge mellem 15 og 35 år, som brænder for det samme mål: en grøn og bedre verden. Vores projekter har til

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Fredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling

Fredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling Fredericia STRATEGI FOR EN grøn generation Kommunen hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling November 2016 2 FORORD Verden har i 2016 vedtaget 17 mål for at skabe en mere bæredygtig

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Strategi for Grøn Generation

Strategi for Grøn Generation Strategi for Grøn Generation - fremme af bæredygtig udvikling gennem uddannelse i Sønderborg Kommune 2016 Side 2 af 6 Baggrund Grøn Generation er et udviklingsprojekt, hvis formål er at bidrage til udvikling

Læs mere

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og

Læs mere

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget Miljølaboratoriet, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, genbrug, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem hands-on oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

GRØNT FLAG GRØN ERHVERVSSKOLE. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed. Grønt Flag Grøn Erhvervsskole

GRØNT FLAG GRØN ERHVERVSSKOLE. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed. Grønt Flag Grøn Erhvervsskole GRØNT FLAG GRØN ERHVERVSSKOLE Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed Grønt Flag Grøn Erhvervsskole 2 INDHOLD Grønt Flag Grøn Erhvervsskole Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed INDHOLD

Læs mere

Affald på havnen. Om undervisningsforløbet Affald på havnen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse

Affald på havnen. Om undervisningsforløbet Affald på havnen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse Lærervejledning Tidsforbrug (samlet for de fire aktiviteter) 1-2 timer Klassetrin 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at eleverne er affaldskonsulenter, hvor

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Grøn generation. Strategi DIT OG MIT

Grøn generation. Strategi DIT OG MIT Grøn generation Strategi DIT OG MIT Indholdfortegnelse EN GRØN OPVÆKST s. 5 Indledning BÆREDYGTIGHED OG BØRN I HVIDOVRE s. 7 Evaluering af arbejdet med Grøn Generation HVIDOVRES GRØNNE GENERATIONER s.

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Grønt Flag Grøn Erhvervsskole. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed

Grønt Flag Grøn Erhvervsskole. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed Grønt Flag Grøn Erhvervsskole Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed 1.0 Indledning Grønt Flag Grøn Erhvervsskole (GFGE) er et af Friluftsrådets programmer, som er støttet af Undervisningsministeriet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste

Læs mere

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern

Læs mere

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling Udkast til en strategi for en GRØN GENERATION i Fredericia Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling Fredericia kommune oktober 2016 1 Strategi for en Grøn Generation i Fredericia

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Præsentation af en paraplyorganisation. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Præsentation af en paraplyorganisation. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Friluftsrådet Friluftsrådet Præsentation af en paraplyorganisation Præsentation af en paraplyorganisation Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv September 2011 Friluftsrådets formål Friluftsrådets formål

Læs mere

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen Der tages udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen til 0. klasse, som trådte i kraft i august 0. Undervisningsmaterialet berører, som nævnt i lærervejledningen, fagene: Natur og

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere