Angst. hvad er det og hvad kan vi gøre?

Transkript

1 Angst hvad er det og hvad kan vi gøre? Anna Friis autoriseret psykolog Ambulatorium for Mani og Depression, Risskov Tidligere: Team for Angstlidelser, Regionspsykiatrien Horsens

2 Program Grundlæggende om angst Angst som grundfølelse Angstens funktion Angstsymptomer Angst som psykiatrisk diagnose Behandling af angstlidelser Kognitiv adfærdsterapi Medicin Hvor kan jeg søge hjælp?

3 Hvad er angst?

4 Angst er en grundfølelse

5

6 Hvorfor bliver vi angst? Skærper opmærksomheden på mulige farer i omgivelserne Hjælper os til at undgå farlige situationer Motiverer til flugt/undgåelse Optimerer kroppen til at klare farlige situationer: Kamp Flugt

7 Better safe than sorry

8 Angst vedrører en følelse, men også: - Opmærksomheden og tænkningen - Kroppen - Adfærden

9 Hvad kendetegner vores opmærksomhed og tanker, når vi er angste? - Katestrofetanker - Over-opmærksomhed på bestemte ting I omgivelserne - Over-opmærksomhed på kropslige fornemmelser - Opmærksomhed mod sikkerhed Vores tænkning og opmærkomshed er overordnet set forvrænget, når vi er angste. Fx overvurderes sandsynligheden for at noget frygteligt vil ske og/eller vi overvurderer konsekvensen hvis det frygtelige skulle ske.

10 Hvad kendetegner vores krop, når vi er angste? - Kroppen gøres klar til kamp eller flugt: - Mest muligt ilt og næring til de store muskler - Vejrtrækning bliver hurtigere og kraftigere - Hjertet slår hurtigere og hårdere - Fordøjelsen sættes på standby - Blodet kanaliseres fra perifere områder (fingre, tæer, hud) til de store muskler - Kroppens svedkirtler aktiveres.

11 Bivirkninger ved den kropslige angstreaktion (angstsymptomer) Hjertebanken, smerter/trykken for brystet, kraftig puls. Hyperventilering à svimmelhed, åndedrætsbesvær, kvælningsfornemmelse Fordøjelse på standby à kvalme, uro/ sommerfugle i maven, mundtørhed. Aktivering af muskler à rysten, spændinger. Sveden, Sovende/prikkende fornemmelser i dele af kroppen, varme/kulde-fornemmelser

12 Fejltolkninger af kropslige symptomer Symptom Hjertebanken Åndenød Kvælningsfornemmelse Uvirkelighedsfølelse Sovende fornemmelse Svimmelhed Alle symptomer Katestrofeagtig fortolkning Jeg får et hjerteanfald Jeg stopper med at trække vejret Jeg bliver kvalt Jeg mister kontrollen/bliver sindsyg Jeg har fået en blodprop i hjernen Jeg falder om Den er helt gal jeg dør! Eller: Jeg får et angstanfald og angstanfald er farlige, uudholdelige og kan blive kroniske

13 Hvad kendetegner vores adfærd, når vi er angste? - Når vi oplever angst, bliver vi meget stærkt motiveret til at undgå det, der udløser angsten enten ved at flygte eller holde os væk. Vi kalder undgåelsesadfærd. - Hvis ikke det er muligt at undgå, kan vi istedet få impuls til sikkerhedsadfærd for ikke at mærke vores angst helt så meget, som vi ellers ville gøre.

14 Undgåelse og sikkerhed kan hjælpe os til at overleve, hvis en oplevet fare er reel

15 Men hvis den oplevede fare er irrationel eller overdreven, er undgåelse og sikkerhedsadfærd det, der vedligeholder og forstærker angstlidelsen over tid.

16 Angst: Ven eller fjende? Hensigtsmæssig når: Er realistisk Hjælper os til at undgå farlige ting Hjælper os til at overleve farlige situationer Hjælper os til at tage relevante forholdsregler Uhensigtsmæssig når Urealistisk eller overdreven Hindrer os I at gøre ting, vi egentlig gerne vil Fokus på mulige farer fylder for meget Forhindrer os I at kunne slappe af,selv når risiko for fare er minimal Optimerer vores præstation Hæmmer vores præstation

17 Angsten hos personer med angstlidelser er ikke grundlæggende anderledes end hos andre mennesker! Den er blot overdreven eller irrationel og fylder så meget, at det bliver et gennemgribende problem.

18 Angstdiagnoserne (ICD-10) (de væsentligste) F41.0 Panikangst F40.0 Agorafobi F40.1 Socialfobi F40.2 Enkelfobi F41.1 Generaliseret angst F42 Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) F43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)

19 Panikangst Pludseligt indsættende angst, som topper over få minutter og herefter klinger af igen. En del af anfaldene kommer ud af det blå uden nogen kendt udløser Udvikler ofte overdreven følsomhed overfor kropslige symptomer ofte særligt følsom overfor nogle bestemte fornemmelser, såsom hjertebanken eller svimmelhed Angstanfaldene er tilbagevendende, ofte flere gange om ugen 10-14% af normalbefolkningen har haft uventede angstanfald indenfor 12 mdr! (Hougaard, 2006)

20 Agorafobi Frygter situationer hvor der tidligere har været angstanfald. Frygter situationer hvor angstanfald vil være særligt ubehageligt F.eks. fastlåste situationer Menneskemængder Bus/tog Motorveje Elevatorer Frygt for at falde om og ikke få hjælp Ofte udvikles sikre zoner

21 Socialfobi Frygt for at blive kritisk vurderet af andre Frygt for at opføre sig pinligt Optaget af om andre kan se man er angst (pga. forestilling om at dette vil føre til ringeagtelse) Selvfokus Kritisk efterbearbejdning

22 Enkelfobi Frygt for særlige genstande eller begivenheder Typiske objekter og situationer: Dyr, f.eks. edderkopper, bier, slanger, fugle osv. Højder Mørke Flyvning Lukkede rum Tandlægebesøg Blod Nåle

23 Generaliseret angst Vedvarende bekymringer inden for mange forskellige områder Bekymringerne fremkalder kropslige angst/spændingssymptomer Bekymringer skal være vedvarende, overdrevne og have et omfang der er gør det til en lidelse

24 Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Tilbagevendende tvangstanker (tanker,impulser, forestillingsbilleder) og/ eller tvangshandlinger Hyppige temaer: Snavs/bakterier Tvivl/tjekkeadfærd Aggressive, seksuelle, religiøse/moralske tvangstanker Orden/symmetri Hoarding ( samlemani ) Overtro/magiske tvangstanker. Næsten enhver form for tanke eller adfærd kan udvikle sig til at blive et tvangssymptom

25 Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) Tidligere erfaret traume af katestrofekarakter Tilbagevendende genoplevelse af traume i form af mareridt, flashbacks eller tanker Undgåelse af alt, der vedrører traumet og ubehag, hvis man mindes om traume Øget vagtpågivenhed

26 Generel angstmodel Neutral situation (udløsende hændelse) Katastrofetanke Angst Respons (Flugt, undgåelse, sikkerhedsadfærd) Angsten reduceres

27 Angstmodel (eksempel 1) vedligeholdende faktorer Handler i supermarked, mærker let svimmelhed Jeg besvimer, hvis ikke jeg kommer ud herfra Katastrofetanke forstærkes Angst + øget svimmelhed, hjertebanken m.m. Forhindrer afkræftelse Angst-association forstærkes Forlader supermarkedet uden sine varer og skynder sig hjem Angsten reduceres Negativ forstærkning

28 Angstmodel ( eksempel 2) vedligeholdende faktorer Rører ved dørhåndtag Nu får jeg bakterier på mig - bakterierne gør mig syg / jeg kan overføre bakterierne til mine børn, så de bliver syge Paradoksal effekt Væmmelse og angst g Følelsesmæssig ræsonnement Vasker hænderne grundigt til det føles rigtigt Undgår at røre ved sine børn Forhindrer afkræftelse Negativ forstærkning Midlertidig reduktion af ubehaget

29 Hvorfor får man angst?

30 Hvorfor udvikles angstlidelser? Adfærdsmæssige faktorer Psykologiske faktorer Biologiske faktorer Udløsende faktorer/belastninger Samfundsmæssige faktorer

31 Der er ikke et entydigt, simpelt svar på, hvorfor man får en angstlidelse. Oftest er der flere forskellige samspillende faktorer. I mange tilfælde er det vigtigste spørgsmål ikke altid, hvorfor angsten er opstået, men istedet hvilke faktorer, der vedligeholder og forstærker angsten.

32 Angstbehandling

33 Behandling af angstlidelser God dokumention for effekt af kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling. Kan anvendes hver for sig eller i kombination.

34 Behandling med kognitiv adfærdsterapi

35 Kognition - tanker og opmærksomhed Adfærd det vi gør for at undgå eller konfrontere angsten Kognitiv adfærdsterapi er korttidsterapi, dvs. som udgangspunkt intensivt forløb over ca. 3 måneder med hjemmearbejde mellem sessioner,

36 Mål: At bryde det vedligeholdende/forstærkende mønster med undgåelssadfærd og sikkerhedsadfærd og blive fri af angsten Dette via At modarbejde/nuancere katastrofetænkningen med mere realistisk og hjælpsom tænkning af og til kaldet alternative tanker Alternative tanker skal være hjælpsomme kan være objektiv viden (man kan ikke dø af angst) kan være erfaring (jeg plejer ikke at besvime) Kan være at tage en andens perspektiv ( hvad ville min bedste ven tænke om dette?) kan være selvinstruktion ( jeg arbejder for at få min frihed tilbage, så derfor vil jeg eksponere selvom det er hårdt ) Eller enhver anden hensigtsmæssig/selvunderstøttende tænkning

37 Repetition: Angstmodel vedligeholdende faktorer Handler i supermarked, mærker let svimmelhed Jeg besvimer, hvis ikke jeg kommer ud herfra Katastrofetanke forstærkes Angst + øget svimmelhed, hjertebanken m.m. Forhindrer afkræftelse Angst-association forstærkes Forlader supermarkedet uden sine varer og skynder sig hjem Angsten reduceres Negativ forstærkning

38 Repetition: Angstmodel (eksempel) Eksponering Handler i supermarked, mærker let svimmelhed Analyse og omstrukturering Jeg besvimer, hvis ikke jeg kommer ud herfra Accept Angst + øget svimmelhed, hjertebanken m.m. Responshindring Forlader supermarkedet uden sine varer og skynder sig hjem Angsten reduceres

39 Analyse - eksempel SItutation Opmærksomhed og tanker Følelser og krop (1-10) Adfærd Inkl. undgåelsesog sikkerhedsadfærd Holder oplæg for 100 mennesker - mærker en let rødmen De kan se, jeg er nervøs!! Dem på bagerste række ser kritiske ud Angst (6) Sveden Hjertebanken Varm Anspændt Rødmen Undgår øjenkontakt med folk Beder om en kort pause og flygter hjem De synes, jeg er uprofessionel og inkompetent Melder mig aldrig mere til at holde oplæg!

40 SItutation Opmærksom -hed og Følelser og krop Analyse - eksempel tanker (1-10) Adfærd Inkl. undgåelsesog sikkerhedsadfærd Holder oplæg for 100 mennesker - mærker en let rødmen Jeg ved grundlæggende ikke, hvad de tænker. Måske lytter de rent faktisk til indholdet til det jeg siger. De kan se, jeg er nervøs!! Dem på bagerste række ser kritiske ud De synes, jeg er uprofessionel og inkompetent Angst (6) Sveden Hjertebanken Varm Anspændt Rødmen Undgår øjenkontakt med folk Beder om en kort pause og flygter hjem Melder mig aldrig mere til at holde oplæg!

41 Eksponering og responshindring Dvs. at udsætte sig for ting eller situationer, som normalt undgås pga. angst/ubehag Eksponering er behandlingens omdrejningspunkt Skal vække angst eller trang til undgåelse/ sikkerhed Øvelserne skal være planlagte, strukturerede, gentagne og forudsigelige Kan eventuelt gøres gradvist

42 Eksponering og responshindring Angst flugt/undgåelse Forventet ubehag uden undgåelse Eksponering Wednesday den 20. September 17 Aktuelt ubehag med undgåelse Reelt ubehag uden undgåelse TID

43 Gradueret eksponering Handle i Bilka kl 16 Forventet! Angst! Gå i Bilka kl 16 uden at købe noget Købe tre ting i Bilka kl 10 Købe tre ting i Fakta kl 14 Købe en liter mælk kl 10 i den lokale kiosk! Tid!

44 Eksponerings virkemåder l Udslukning ( angsten aftager og forsvinder helt til sidst l Katestrofetanker afkræftes l Emotionel bearbejdning l Som et bidrag til oplevelse af kontrol og øget mestring

45 Motivation er den vigtigste faktor i bekæmpelsen af angstlidelsen!

46 Medicinsk behandling

47 Medicin 1. valg: SSRI (typisk Sertralin eller Citalopram) 2. valg: SNRI (typisk Venlafaxin og Duloxetin) Ofte går der 2-4 uger, før en markant virkning kan mærkes. 3. valg: I visse tilfælde pregabalin/lyrica Behandling med benzodiazepiner bør som udgangspunkt undgås pga. risiko for afhængighed og rebound effect Nyere antipsykotika i lavere dosis ( fx risperidan og quetiapin) typisk til OCD og tankemylder.

48 Hvor kan jeg få hjælp? Praktiserende læger Privatpraktiserende psykologer, med eller uden ydernummer og dermed mulighed for henvisning Privatpraktiserende psykiatere (Alternative behandlere) Psykiatrien

49 Seks klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst og OCD Team for Angstlidelser, Horsens Team for OCD og Angstlidelser, Silkeborg Team for OCD og Angstlidelser, Viborg Klinik for OCD og Angstlidelser, Herning Team for OCD og Angstlidelser, Randers Klinik for OCD og Angstlidelser, Risskov Ø Regionsfunktion Psykiatriens Målgruppe: Angstlidelser der har været forsøgt behandlet mindst to gange i primærsektoren, angstlidelser med komplicerende komorbiditet

50 Litteratur og links Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi - en vejledning for klienter og behandlere af Esben Hougaard. Dansk Psykologisk Forlag 2006 OCD - Sygdom og behandling. For patienter og pårørende af Birgit Egedal Bennedsen & Malene Klindt Bohni. Hans Reitzels Forlag