Fugtmåling i apparater Introduktion til principper og praksis
|
|
- Mogens Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oktober 2012 TN3 Fugtmåling i apparater Introduktion til principper og praksis Anders B. Kentved DELTA Venlighedsvej Hørsholm Danmark Tlf delta@delta.dk delta.dk
2 Indhold Resume... 3 Baggrund... 4 Fugtig luft... 5 Fejl i apparater forårsaget af fugt... 8 Fugtmåling i apparater Terminologi relevant for hygrometermålinger Karakterisering af fire forskellige dataloggere Konklusion Yderligere eksemplarer af rapporten kan rekvireres hos DELTA på mail delta@delta.dk Side 2
3 Resume I dette TEK notat viderebringes, på koncentreret form, nogle af DELTA s mangeårige erfaringer indenfor området omkring fugtmålinger, med særligt fokus på målinger i apparater. Området omkring luftfugtighed og dennes måling anses generelt for at være lidt mystisk, og ikke sjældent opstår der fejl og uoverensstemmelser i specifikationer og tolkninger af måleresultater, alene på grund af tvetydige definitioner og manglende forståelse af de mange forskellige enheder for luftfugtighed. Dette forsøges der rådet bod på med dette TEK notat, hvor de vigtigste definitioner, måleenheder og principper er gennemgået og forklaret. Fugtmålinger inde i apparater føjer en ekstra dimension til problematikken omkring fugtmåling. Det viser sig nemlig, at feltet af mulige måleprincipper indsnævres kraftigt, når man også er nødt til at tage højde for måleinstrumentets indflydelse på fugtforholdene i apparatet. Der gives derfor en introduktion til typiske fejlmekanismer for apparater der anvendes i fugtige miljøer. Med dem på plads er det muligt at vurdere, om og hvordan, et givent fugtmåleinstrument vil influere på måleresultatet. I den sidste del af notatet ses der nærmere på en række kommercielle fugtmåleinstrumenter i form af små dataloggere, der kan måle både fugt og temperatur. Deres vigtigste specifikationer gennemgås, og der gives vejledning om nogle af de parametre i databladene, man skal være særligt opmærksom på. Endelig beskrives resultater fra en karakterisering af loggernes måleegenskaber, udført af DELTA. Anders B. Kentved, Reliability specialist DELTA Side 3
4 Baggrund De seneste års reduktion af effektforbrug i elektronik, og dertil hørende reduktion af varmeafgivelse, har medført et stigende antal fejl i apparater, som anvendes i fugtige miljøer, dvs. primært udendørsmiljøer. Dette har gjort fugtmåling inde i apparater, både under brug og i fugttest, vigtigere end nogensinde før. Figur 1 Fugtforløb i apparat under cyklisk fugttest. Venstre: Normal effektafsættelse i apparat. Højre: Ekstra effektafsættelse i apparat.. Det viser sig dog at være vanskeligt at udføre målingerne korrekt, og der tages derfor ofte forkerte beslutninger på baggrund af fejlagtige målinger. Fejlmålinger skyldes typisk: At det anvendte fugtmåleinstrument påvirker miljøet i apparatet for meget. At måleinstrumentets sensor/elektronik ikke måler tilstrækkelig nøjagtigt. At måleinstrumentets sensor/elektronik ikke reagerer hurtigt nok (for lang responstid). At måleinstrumentets sensor/elektronik ødelægges pga. kondens eller korrosion. At apparatet forstyrrer måleinstrumentet med elektromagnetisk støj. Fugtmålinger i krævende miljøer og kalibreringer af fugtmåleinstrumenter har været en del af DELTA s daglige arbejde i mere end 30 år. Erfaringerne herfra videregives løbende til danske industrivirksomheder, bl.a. som en del af DELTA s resultatkontrakt med Forsknings- og Innovationsstyrelsen. I den forbindelse gennemføres der i 2012 et projekt om fugtmåling i apparater som indeholder: Karakterisering af udvalgte temperatur- / fugtsensorer med tilhørende måleelektronik (dataloggere). Test af sensorernes/elektronikkens målenøjagtighed efter kondensnedslag. Test af sensorernes/elektronikkens målenøjagtighed efter måling i et korrosivt miljø. Test af sensorernes/elektronikkens immunitet overfor elektromagnetiske felter. Udarbejdelse af en industriguide som beskriver best practice for fugtmåling i apparater. I dette TEK notat gives en introduktion til principperne omkring fugtmåling generelt, samt nogle af de særlige udfordringer man støder på, når man skal måle fugt inde i apparater. Der gives desuden et uddrag af de seneste resultater fra ovenstående projekt. Side 4
5 Fugtig luft Fugtig luft er sammensat af: Tør luft, indeholdende: ~78 % kvælstof (N2), ~21 % ilt (O2) og mindre dele af flere andre gasser. Vanddamp (H2O på gasform). Luften omkring os indeholder altid en vis mængde vanddamp og kan derfor altid siges at være mere eller mindre fugtig. Ordet vanddamp giver ofte anledning til misforståelser, da det kan betyde to forskellige ting: Enkelte vandmolekyler eller samlinger af mange vandmolekyler (dråber). Når man taler om luftfugtighed og dennes måling, betyder vanddamp altid vand på gasform, dvs. helt usynlige frie enkeltmolekyler med en diameter på en brøkdel af en nanometer. Denne vanddamp er meget forskellig fra den synlige vanddamp man kan observere som tåge, skyer eller det der kommer ud af en kedel, der koger. Her er der tale om samlinger af utallige vandmolekyler, dvs. dråber. Selv den fineste lille skydråbe indeholder mere end 1000 milliarder vandmolekyler! Figur 2 Typiske skydråber har en diameter på µm og indeholder mere end 1000 milliarder vandmolekyler. På ovenstående figur befinder flyet sig i et område med fugtig luft som er helt usynlig. Men da det gennembryder lydmuren opstår der trykforskelle i afgrænsede områder omkring det. Der hvor trykket er lavt, afkøles luften momentant ved såkaldt adiabatisk ekspansion og vandmolekylerne samler sig (kondenserer) i fine vanddråber. De mange dråber danner synlige hvide skyer, der bortset fra formen er mage til dem, vi normalt ser på himlen. Grunden til at man siger damp og ikke gas er, at vand ved normale temperaturer og tryk befinder sig under sit såkaldte kritiske punkt (374 C og 22,1 MPa = 221 Bar). Over det kritiske punkt kan et stof kun eksistere på gasform. Under det kritiske punkt kan det sameksistere i flere faser, eksempelvis: fast/damp, flydende/damp eller endda fast/flydende/damp som vandet ved dets tripelpunkt (0,01 C = 273,16 K). Rent definitionsmæssigt har man vedtaget at bruge damp for stoffer på gasform, når de er under deres kritiske punkt, og gas når de er over, men der er ingen fysisk forskel. Netop det at vand konstant skifter fase, alt efter temperatur og tryk, under vores atmosfæriske forhold, gør det utrolig svært at styre, hvor vandet kommer hen. Vand kan f.eks. let komme ind i et apparat på dampform selv igennem de mindste huller og sprækker - endda igennem massiv plastik! Inde i apparatet kan vandet så give utallige problemer, især når det kondenserer og dermed begynder at Side 5
6 kunne lede strøm, hvis bare den mindste smule forurening er til stede. På flydende form kan vandet være umuligt at få ud samme vej som det kom ind, da det nu er samlet i enorme dråber. Absolut luftfugtighed Den absolutte luftfugtighed angiver massen af vanddamp pr. volumenenhed fugtig luft. Den måles typisk i g/m 3. Bemærk, at den absolutte luftfugtighed er uafhængig af hvor meget tør luft (N2, O2 mm.) der er til stede i volumenet. Damptryk Damptrykket er det tryk, vanddampen giver anledning til ved en given temperatur. Det måles normalt i Pa. Både den tørre luft og vanddampen bidrager til den fugtige lufts samlede tryk. Vanddampens del af trykket kaldes derfor ofte også for vanddampens partialtryk (deltryk). Dugpunkt Dugpunktet, eller mere korrekt dugpunktstemperaturen, er den temperatur, man skal nedkøle en given fugtig luftmasse til, for at der begynder at opstå dug eller kondens. Det er dermed også temperaturen, hvorved fugtig luft bliver mættet i ligevægt med vand. Relativ luftfugtighed Den relative luftfugtighed er forholdet imellem den aktuelle mængde vanddamp i en fugtig luftmasse (umættet) og den maksimale mængde vanddamp, som luftmassen ville kunne indeholde ved samme temperatur (dvs. hvis den var mættet med vanddamp). Relativ luftfugtighed udtrykkes normalt i procent med værdier fra 0 til 100. Den internationalt vedtagne notation er %rh. Den relative luftfugtighed kan både bestemmes ud fra forholdet imellem umættet/mættet absolut luftfugtighed og forholdet imellem umættet/mættet damptryk. Da damptrykket og dugpunktet (mætningspunktet) er de letteste at måle nøjagtigt, foregår beregninger imellem de forskellige måleenheder for fugt, ved brug af internationalt vedtagne empiriske formler for mætningsdamptrykket som funktion af temperaturen. Figur 3 Sammenhængen imellem lufttemperatur, dugpunkt og relativ luftfugtighed. Læg mærke til at dugpunktet altid er lig med lufttemperaturen ved 100 %rh. Her er den fugtige luft lige netop mættet med vanddamp, og der opstår dug eller kondens. Side 6
7 Den relative luftfugtigheds afhængighed af temperaturen er meget større ved høje relative fugtigheder end ved lave. Det kan ses af Figur 3, ved at %rh linjerne med høje %rh værdier ligger tættere end dem med lave værdier. Eksempelvis giver en 1 C ændring af temperaturen ved 25 C og 20 %rh en ændring i relativ fugtighed på 1,2 %rh. Ved 25 C og 90 %rh er ændringen 5,2 %rh. Vand har en eksponentielt stigende tendens til hellere at ville være på dampform end flydende form ved højere temperaturer. Stiller man eksempelvis en skål med vand ind i en lukket beholder ved 25 C, vil luften i beholderen efter et stykke tid bliver mættet med vanddamp og indeholde ca. 23 g vanddamp pr. m 3. Gør man det samme ved 55 C, vil man få ca. 104 g vanddamp pr. m 3. Resultatet vil i øvrigt være det samme, uafhængigt af hvor meget tør luft (N2, O2 mm.) der er til stede samtidig i beholderen. Den absolutte luftfugtighed, dugpunktet og den relative luftfugtighed er alle uafhængige af tilstedeværelsen af tør luft. Derimod afhænger udbredelsen af vanddamp, fra eksempelvis vandoverflader og dråber og ved både flow og diffusion, afgørende af den omgivende tørre luft. Hygroskopisk / Hygrometri / Hygrometer Ygros er græsk og betyder fugtigt eller vådt. Et materiale som har tendens til at optage fugt kaldes hygroskopisk. Måling af luftfugtighed kaldes hygrometri og til dette anvendes et hygrometer se Figur 4. Figur 4 Eksempler på håndholdte elektroniske hygrometre med visning af relativ luftfugtighed og temperatur. Side 7
8 Fejl i apparater forårsaget af fugt Fugt er generelt kendt for at have negativ indflydelse på elektronik og mekanik. Mange vælger derfor at beskytte et nyt produkt imod fugtige miljøer, ved at indeslutte det i en eller anden form for kabinet. Man har således lavet et apparat. I nogle tilfælde vil man dog opleve, at kabinettet ikke yder den beskyttelse, man havde regnet med, og at produktet begynder at fejle efter nogle få uger eller måske måneder i brug. Man vil desuden ofte finde ud af, at ens almindelige forestillinger om tæt og utæt ikke holder stik, og at der bliver ved med at opstå fejl, selv efter gentagne forsøg på at forbedre designet. Typiske fugtrelaterede fejl i apparater med elektronik og mekanik inkluderer: lækstrømme, kortslutninger, korrosion, generel forringelse af materialeegenskaber, delaminering, dug på optiske komponenter mm. To eksempler er vist i Figur 5. Figur 5 Korrosion på printkort efter 2 dages fugttest. Konstant høj relativ luftfugtighed Generelt betyder højere relativ luftfugtighed flere og værre fejl. Hvis temperaturen dertil øges, og den relative fugtighed samtidig holdes høj, bliver miljøet endnu hårdere. Miljøer med en relativ fugtighed over 80 %rh betragtes normalt som værende potentielt farlige, med stor risiko for fugtrelaterede fejl. Inden for korrosionsområdet viser det sig ofte, at relative fugtigheder på over 50, eller nogle steder 60, %rh er kritiske. Som en grov tommelfingerregel kan man normalt regne med, at fugtrelaterede fejl kan undgås, hvis man holder den relative fugtighed under 50 %rh inde i sit apparat. Fugttest med konstant temperatur og relativ fugtighed udføres ofte efter IEC , Test Cab, Damp heat, steady state. Standardkonditionerne er 85 og 93 %rh ved 30 eller 40 C. Ofte testes også ved 55 C og samme relative fugtigheder. Varigheden kan være alt lige fra 12 timer til 56 døgn. Nogle test, eksempelvis IEC , specificerer 85 C / 85 %rh i op til 2000 timer (primært til test af elektronikkomponenter). Cykliske forløb - vandakkumulering i et næsten tæt apparat Hvis temperaturen ændrer sig, og den relative fugtighed konstant er høj, er muligheden for vandakkumulering ved pumpeeffekt til stede. Det kan f.eks. ske med en telefon nede i en løbers varme og fugtige lomme, eller i en elektronisk vejtavle på en dag med en blanding af solskin og byger. Det er ikke flydende vand, som kommer igennem pakninger og små huller, men fugtig luft med vanddamp som beskrevet i forrige afsnit. Den fugtige luft kommer ind alle steder, hvor almindelig tør luft også kommer frem. Når temperaturen senere falder, skifter den indkomne vanddamp fase igen, den kondenserer og bliver dermed et problem for elektronikken og mekanikken. Side 8
9 Vanddampen kan komme frem på to måder, enten ved diffusion, som når duften af parfume breder sig i et rum, eller ved et decideret flow som skyldes trykforskel og kendes fra en punkteret cykelslange. Begge dele sker for vanddamp ind og ud af et næsten tæt apparat. Når temperaturen ændrer sig, opstår trykforskelle imellem apparatets indre og omgivelserne, og der opstår et flow af fugtig luft. Diffusion er til stede hele tiden. E Figur 6 Simplificeret model af et næsten tæt apparat. L M V Akkumuleringen af kondensvand i et apparat (E) se Figur 6 opstår fordi diffusionen igennem et lille hul (L) sker mange gange langsommere end flow igennem samme hul, og en masse (M) i apparatet (transformator, batteri, kondensator, spole mm.) virker som kondensfælde under temperaturstigninger. Hullet (L) er altså stort nok til at luft og vanddamp kan komme hurtigt ind og ud pga. flow, men ikke ved diffusion. Vanddampen akkumuleres imidlertid i apparatet fordi massen (M) holder på det som kondensvand under temperaturstigninger, hvor det ellers ville komme ud med luften. Air temperature [ C] RH constantly ~ 95 % Figur 7 Vandakkumulering i et næsten tæt apparat under temperaturændringer ved høj relativ fugtighed. Mass M acts as condensation trap (diode effect) Vapour flux out Vapour flux in T U T L m H2O / t A1 B1 C1 D1 - m H2O Time + m H2O + m H2O Time Vapour condenses on walls of enclosure E During the cycle, more water (vapour) enters the enclosure than escapes! For et givent apparatvolumen (V) findes der en bestemt ækvivalent hulstørrelse (altså utæthed) som giver mest vandakkumulering. Et typisk IP-66, IP-67 eller IP-69 tæt apparat har en ækvivalent hulstørrelse på ca. 0,2-0,4 mm, som ligger tæt på worst-case. Desuden gælder, at jo større masse (M), jo mere akkumuleret vand. Omfanget af vandakkumulering og andre kondensfænomener for et givent apparat undersøges normalt i såkaldte cykliske fugttest (se Figur 7), dvs. fugttest med varierende temperatur og konstant høj relativ fugtighed. De udføres ofte efter IEC eller IEC Her er temperaturændringerne typisk imellem en nedre temperatur på 25 C og en øvre temperatur på 40 til 65 C. Skiftetiderne er i størrelsesordnen 2-3 timer, og der køres 1-2 cykler i døgnet. Et helt testforløb varer normalt imellem 2 og 12 døgn. Detaljeret information om de mange forskellige cykliske testforløb kan findes i SPM-176, Anders B. Kentved, Humidity testing of electronics and mechanics, Side 9
10 Fugtmåling i apparater For at sikre sig mod fugtrelaterede fejl i apparater kræves det, at apparatet er specialdesignet til anvendelse i fugtige miljøer. Et effektivt værktøj til udviklingen af et apparat uden fugtproblemer, er fugtmålinger foretaget inde i apparatet under brug og i fugttest. Det giver mulighed for at måle virkningen af typiske designforbedringer som: indbygning af semipermeabel membran (f.eks. Gore- Tex), tørring med et porøst materiale (f.eks. Silica gel) eller opvarmning. Krav til hygrometret Som indikeret i de to forrige afsnit, skal der ikke meget til at påvirke fugtmiljøet inde i et apparat. En ekstra tilføjelse af masse, effektafsættelse eller utæthed på grund af en ledning til et målehygrometer, vil ændre miljøet afgørende. Dertil kommer, at både temperaturen og den relative fugtighed skal måles ret nøjagtigt og ofte ved høje temperaturer og relative fugtigheder. For at opnå retvisende fugtmålinger i apparater kræves derfor et hygrometer, der opfylder følgende krav: Lavest mulig: masse, størrelse og effektafsættelse. Trådløshed og dermed mulighed for logning af målinger for både temperatur og relativ fugtighed. Temperaturområde: -10 til 70 C eller større. Fugtområde: 20 til 100 %rh (i hele temperaturområdet). Nøjagtighed, temperatur: ± 0,5 C eller bedre. Nøjagtighed, fugt: ± 3 %rh eller bedre (i hele måleområdet). Skal kunne tåle kondens. Responstid: 30 min. eller lavere. Der kan desuden gives følgende praktiske tommelfingerregler: Hygrometrets masse skal være sammenlignelig med, og helst mindre end, den største koncentrerede masse inde i apparatet, ellers er der mulighed for at kondensfænomener ændres. Desuden vil den endelige mængde kondensvand ved fugtpumpning blive tilsvarende større. Hygrometrets volumen skal være ca. 1/5 af apparatets frie volumen eller mindre. Ellers vil fugtpumpningen nedsættes. Ovenstående skal betragtes som minimumskrav. Afhængigt af apparatets brugsmiljø og funktion kan det også være nødvendigt, at hygrometret kan tåle særlige korrosive miljøer, og ikke bliver forstyrret af elektromagnetisk støj fra eksempelvis wireless moduler eller switch-mode strømforsyninger. Fugtmåling - en vanskelig disciplin Måling af luftfugtighed er ikke så ligetil, som mange tror, og det viser sig ofte, at selv de bedste hygrometre i praksis ikke måler nøjagtigt nok til en given opgave. Her adskiller fugtverdenen sig meget fra eksempelvis temperaturverdenen, især når det gælder høje relative fugtigheder ved høje temperaturer - altså typiske testkonditioner. Tager man eksempelvis IEC , Test Cab, Damp heat, steady state, er en af standardkonditionerne specificeret som: 40 ± 2 C og 93 ± 3 %rh. I dag vil man, med et instrument til ca kroner, kunne klare temperaturmålingen med en nøjagtighed på ca. ± 0,2 C, dvs. 10 gange bedre end kravet til testkonditionen. For fugten derimod, er den bedste nøjagtighed hos de nationale referencelaboratorier i verden, med udstyr til flere hundrede tusinder kroner og videnskabeligt personale, ca. ± 1 %rh, eller kun omkring 3 gange bedre end kravet til testkonditionen. Side 10
11 Det kan umiddelbart være svært at genfinde ovenstående problematik når man kigger i datablade for forskellige hygrometre. Her opgives der ofte målenøjagtigheder i størrelsesordnen ± 1-2 %rh, altså tæt på det bedst opnåelige. Kigger man lidt nærmere, vil man dog normalt finde ud af, at den fine målenøjagtighed kun gælder for et mindre måleområde, typisk omkring stuetemperatur og %rh. Måleprincipper Langt de fleste moderne hygrometre benytter ét af følgende måleprincipper: Vandoptag i/på et hygroskopisk materiale (kapacitiv eller resistiv fugtsensor). Afkøling ved fordampning af vand fra en våd væge (psykrometer). Kondensation af vand på en blank metaloverflade der afkøles til dugpunktet (spejlhygrometer). Psykrometre og spejlhygrometre er langt de mest nøjagtige, især ved høje temperaturer og relative fugtigheder. Dertil kommer en forsvindende lav hysterese og langtidsdrift. I praksis kan de dog ikke anvendes til måling af fugt i apparater, da de udover at være alt for store og tunge, enten afsætter for meget effekt (adskillige Watt) eller tilfører vand til omgivelserne (ved fordampning). De resistive fugtsensorer kan normalt ikke tåle kondens, og selvom der hele tiden udvikles bedre typer, er udvalget af gode hygrometre med resistive sensorer yderst lille. Tilbage er der kun de kapacitive sensorer, og man er derfor tvunget til at forholde sig til deres typiske svagheder for at opnå tilfredsstillende måleresultater. Svaghederne inkluderer: temperaturafhængighed, hysterese og langtidsdrift. Kapacitiv fugtsensor En kapacitiv fugtsensor består af et hygroskopisk materiale (dielektrikum) placeret imellem to elektroder, hvilket danner en kondensator. Dielektrikummet er normalt, som illustreret i Figur 8, en polymer (f.eks. polyimid = Kapton ) eller et metaloxid (f.eks. aluminiumoxid, A2O3). For at skabe mekanisk stabilitet benyttes et substrat (understøttende materiale), typisk glas, keramik eller silicium. Ovenpå substratet ligger først den ene elektrode, derefter dielektrikummet og øverst den anden elektrode. Den øverste elektrode er lavet perforeret, så den fugtige luft kan slippe igennem den og ned til dielektrikummet. Metaloxid benyttes primært som dielektrikum ved måling af meget lave fugtigheder, hvorimod polymer anvendes i hele området %rh. Polymersensorer er derfor de mest oplagte til fugtmålinger i apparater. Figur 8 Typisk opbygning af kapacitiv polymersensor. Side 11
12 Sensorens kapacitet som funktion af den relative fugtighed C(RH) kan findes af C(RH) = εrh ε0 A / d hvor εrh er den relative permittivitet (eller dielektricitetskonstanten) for polymeren ved en given relativ fugtighed, ε0 er vakuumpermittiviteten, A er elektrodearealet, og d er afstanden imellem elektroderne. εrh stiger med vandoptaget i polymeren, fordi den relative permittivitet (εr) er højere for vand end for polymeren. For eksempel er εr ca. 3,5 for polyimid (Kapton ) men ca. 80 for vand (begge ved stuetemperatur). Da vandoptaget i polymeren stiger nogenlunde proportionalt med den relative fugtighed, bliver sensorens kapacitet som funktion af den relative fugtighed C(RH) tilnærmelsesvis en ret linje se Figur 9. Figur 9 Venstre: Eksempel på kapacitiv polymersensor. Højre: Eksempel på karakteristik for en kapacitiv polymersensor. Den nominelle kapacitet (ofte opgivet ved 50 %rh og 25 C) ligger normalt omkring pf, og følsomheden er typisk 0,2-0,5 pf / %rh. En så lav kapacitet sætter en praktisk begrænsning for længden af sensorens tilledninger, typisk på omkring 3 m. Årsagen er tilledningernes egenimpedans. Selv med en state-of-the-art produktion er det normalt ikke muligt at lave kapacitive sensorer tilstrækkelig ens. I de fleste tilfælde kalibreres alle nye sensorer derfor fra fabrikken, så en efterfølgende individuel justering eller korrektion er mulig. Vandoptaget i en polymer som funktion af den relative fugtighed falder en smule med temperaturen. Dertil kommer, at εr for vand også falder ved stigende temperatur (εr er ca. 55 ved 100 C). En kapacitiv fugtsensor, der ikke er temperaturkompenseret, vil derfor typisk vise for lavt ved højere temperaturer. Grundlæggende måler en kapacitiv fugtsensor relativ fugtighed, men man finder den af og til omtalt som en dugpunktssensor. Årsagen til dette kunne findes i, at en dugpunktsmåling normalt betragtes som værende finere (mere nøjagtig) end en relativ fugtmåling. Dette skyldes sikkert en ubevidst sammenligning med det meget nøjagtige dugpunktshygrometer (spejlhygrometer). Målingen fra en kapacitiv sensor skal dog altid suppleres med en temperaturmåling (ideelt set samme sted) for at muliggøre en beregning af dugpunkt og evt. absolut fugtighed. Da lufttemperaturen på flere måder er en relevant parameter i forbindelse med fugtmåling, og samtidig kan bruges til temperaturkorrektion, vil man i fugtmåleinstrumenter med kapacitive sensorer næsten altid også finde en temperatursensor. Et eksempel på dette er vist på Figur 10. Side 12
13 Figur 10 Fugtmåleprobe uden beskyttelseshætte. Øverst: Temperatursensor (gråsort). Nederst: Kapacitiv fugtsensor (inde i hvid filt). Alt-i-én sensorer Målingen af fugtsensorens kapacitet, og eventuelt også temperatur, kræver i sig selv en del elektronik. Dertil kommer behovet for en mikrokontroller, som kan håndtere målinger og kommunikation, og hukommelse til eventuelle kalibreringsdata. Dette, sammenholdt med kravet om korte tilledninger, gør det oplagt at samle alt i én komponent. Et eksempel på dette er vist på Figur 11. Figur 11 Digital Humidity Sensors fra Sensirion, indeholdende: temperatursensor, kapacitiv fugtsensor, måleelektronik og hukommelse. Venstre: SHT7X (pin version). Højre: SHT1X (SMD version). De viste sensorer kræver kun forsyningsspænding. Måleværdier for temperatur og relativ fugtighed er tilgængelige via en standard seriel I2C bus (2 forbindelser). Den kapacitive fugtsensors typiske svagheder Umiddelbart ser den kapacitive sensor ud til at være ideel til målinger i apparater. Den er billig, lille, let, og har et forsvindende lavt strømforbrug. Den er normalt specificeret til at kunne måle helt fra 0 til 100 %rh og ved temperaturer helt op til 200 C. Responstiden ligger normalt i størrelsesordenen 30 til 60 sekunder for et 63 % spring i relativ fugtighed (63 % af aktuelt spring, ikke 63 %rh!). Men kapacitive sensorer har ofte problemer med fugtmætning, især ved høje relative fugtigheder. Dette giver sig udslag i lange (reelle) responstider og såkaldt hysterese. Hysterese dækker over det fænomen, at sensoren måler forskelligt ved samme kondition afhængigt af forhistorien. Laver man eksempelvis en måling ved lav relativ fugtighed efterfulgt af en længere eksponering ved høj relativ fugtighed, vil man ved gentagelse af målingen ved lav relativ fugtighed se, at sensoren nu indikerer højere relativ fugtighed. Ændringen er normalt reversibel, men hvor længe det varer, før visningen bliver normal igen, varierer meget fra sensor til sensor. Endelig kan den kapacitive sensor have stor langtidsdrift hvis den udsættes for miljøer med aggressive gasser eller kemikalier kombineret med høj relativ fugtighed. Side 13
14 Terminologi relevant for hygrometermålinger I det følgende forklares nogle af de begreber, der erfaringsmæssigt har vist sig at give anledning til flest spørgsmål i forbindelse med fugtmåling og tolkning af datablade for hygrometre. Kalibrering (calibration) Bestemmelse af et hygrometers visningsfejl. Kalibrering udføres ved en sammenligning med et mere nøjagtigt hygrometer, hvis visningsfejl er kendt. De mest nøjagtige kalibreringer foretages vha. normaler (referencehygrometer), der med en vis usikkerhed repræsenterer en måleenhed. For luftfugtighed er de mest præcise normaler, de såkaldte primære realisationsmetoder, det gravimetriske hygrometer (måler massen af vanddamp i en given fugtig luftmasse) og dugpunktsgeneratoren. Det næstbedste er et spejlhygrometer, som er kalibreret ved sammenligning med en primær normal. Bemærk, at ordet kalibrering ofte bruges til også at inkludere justering (f.eks. kalibrering af en joysticks midterposition). Dette er dog forkert i henhold til den vedtagne definition. Justering (adjustment) Justering af et hygrometer gøres normalt for at opnå den mindst mulige visningsfejl typisk ud fra resultaterne af en forudgående kalibrering. Tidligere blev justering af elektroniske hygrometre ofte foretaget ved, at man drejede på en lille skrue (potentiometer). Dette er senere blevet erstattet af softwarejustering, som i øvrigt ofte meget misvisende kaldes for softwarekalibrering. Da kalibreringen altid vil være behæftet med en vis usikkerhed, kan man aldrig justere et hygrometer, så det kommer til at vise helt rigtigt. Det kan også være svært at justere godt nok, hvis visningsfejlen ikke følger en funktion, som umiddelbart kan implementeres i instrumentets software. Ofte er elektronikken i hygrometre meget begrænset, både hvad angår regnekraft og hukommelse. I nogle tilfælde vælges det at undlade justering af instrumentet, og i stedet korrigeres visningen ud fra en tabel eller et regneark. Fejl (error), usikkerhed (uncertainty) og nøjagtighed (accuracy) I traditionel fejlteori forsøges det at opdele fejl i forbindelse med målinger i: systematiske fejl og tilfældige fejl. De systematiske fejl er egentlige fejl på målingerne, og de tilfældige fejl er ikke virkelige fejl men tilfældige afvigelser fra den sande værdi. Ideelt set skulle man derfor efter en kalibrering kunne justere eller korrigere et hygrometer helt for systematiske fejl og anvende statistik til at beskrive størrelsen af de tilhørende tilfældige fejl. Da de tilfældige fejl dermed, med denne opdeling, indeholder det, man er usikker på, kunne man vælge at kalde dem usikkerhed. Det viser sig dog at være umuligt helt at holde denne opdeling i praksis. Nogle fejlbidrag kan være mere eller mindre systematiske/ tilfældige, og i nogle tilfælde kan det være meget uhensigtsmæssigt at skulle justere eller korrigere for systematiske fejl, hvis de for eksempel ændrer sig langsomt med tiden. Derfor har man valgt at udvide usikkerhedsbegrebet lidt, så det også kan inkludere systematiske fejl, hvis blot de er fornuftigt afgrænsede (minimum og maksimum). Det gælder dog stadig om at holde de rigtige systematiske fejl (der nu blot kaldes fejl eller bias) adskilte fra usikkerhed. Usikkerhed bruges mest indenfor kalibreringsverdenen, hvor det normalt er underforstået, at alle hygrometre naturligvis har en (systematisk) visningsfejl. Den kan man finde ved passende kalibrering og i øvrigt justere eller korrigere for, hvis det skulle være nødvendigt. Nøjagtighed bruges meget i procesindustrien og datablade for hygrometre. Her er det underforstået, at ethvert hygrometer naturligvis er justeret ind (kalibreret) efter bedste evne, og at de resterende, mere eller mindre systematiske/tilfældige fejl, er inkluderet i nøjagtigheden. Dermed kan man sige, at nøjagtigheden inkluderer både usikkerheden og eventuelle systematiske fejl, som man ikke har kunnet justere væk. Der er dog langtfra enighed om tolkning af begrebet nøjagtighed. Side 14
15 Karakterisering af fire forskellige dataloggere Følgende er et uddrag af de seneste resultater fra DELTA s projekt i 2012 om fugtmåling i apparater. Det indeholder en karakterisering af fire forskellige dataloggere, som alle kan måle og logge både temperatur og relativ fugtighed. Dataloggere Dataloggerne (Figur 12) er valgt så de i det væsentlige opfylder kravene i afsnittet om Fugtmåling i apparater. De anvender alle kapacitive fugtsensorer og er batteriforsynede med deraf følgende minimal effektafsættelse. Loggerne har desuden medfølgende software og mulighed for tilslutning til PC, enten direkte med et USB stik eller via en speciel logger station, der skal købes separat. Figur 12 Dataloggere til måling af temperatur og fugt Øverst til venstre: ibutton (Maxim) Øverst til højre: EL-USB-2-LCD+ (Lascar)) Nederst til venstre: Track-It (Monarch) Nederst til højre: TrackSense Pro (Ellab) I følgende tabel er nogle af de vigtigste data for loggerne samlet. ibutton (Maxim) EL-USB-2-LCD+ (Lascar) Track-It (Monarch) TS Pro (Ellab) Temp. range [ C] -20 to to to to 80 Max temp. for full hum. range [ C] 50 N/A N/A 80 Accuracy, temp. (full range) [ C] / ± 2 ± 2 ± 1.5 Accuracy, hum. (lim. hum. range) [%rh] N/A ± 2 ± 3 ± 2 Accuracy, hum. (full hum. range) [%rh] ± 5 ± 4 ± 5 N/A Hysteresis, hum. [%rh] 0.5 N/A N/A N/A Long term stability [%rh / year] < N/A N/A Repeatability ("noise") [%rh] ± 0.5 ± 0.1 ± 0.1 ± 0.1 Response time (63 % or "1/e"), hum. [s] 30 N/A N/A 8 Resolution, temp. (best) [ C] Resolution, hum. (best) [%rh] Loggings (at best res. temp. + hum.) Batt. life [h] Change of batt. possible? No Yes Yes Yes Dimensions [mm] 6 x 18 (dia.) 126 x 25 (dia.) 93 x 19 x x 25 (dia.) Weight [g] 5 40 N/A (~40) 48 De væsentligste forskelle imellem loggernes data er batterilevetid, antallet af logninger og masse/størrelse. ibutton, der nærmest har den ideelle størrelse og meget lav masse, har desværre kun plads til 2047 logninger i højeste opløsning (mindre end 2 dage ved 1 logning pr. min.). Desuden kan den kun fungere i roll-mode, hvilket betyder, at den begynder at overskrive de første logninger, når hukommelsen er fyldt. Side 15
16 Dataloggernes nøjagtighed (accuracy) Man skal kigge rigtig godt efter i databladene, hvis man vil forsøge at skyde sig ind på loggernes egentlige nøjagtighed. Et par eksempler er givet i det følgende. For ibutton er der sammen med de ± 5 %rh angivet en note i databladet om, at de kun gælder With software correction. Det viser sig, at ibutton ikke selv kan korrigere for temperaturen, så de ± 5 %rh gælder altså kun ved 25 C. Den omtalte softwarekorrektion kan laves i den medfølgende software men kun som efterfølgende databehandling. Der er desuden angivet en formel i databladet, som brugeren selv kan anvende til beregning af temperaturkorrektionen. Hysteresen er for ibutton tilsyneladende holdt udenfor nøjagtigheden og behandlet særskilt med en længere forklaring om såkaldt saturation drift (tilsyneladende det samme som hysterese). Der er endda angivet endnu en korrektionsformel, hvor brugeren kan korrigere for den tid, ibutton har været anvendt ved over 70 %rh. For El-USB-2-LCD+ er der ikke angivet nogen hysterese. Til gengæld er nøjagtigheden delt op i to. I området fra 20 til 80 %rh gælder ± 2 %rh. I resten af fugtområdet gælder ± 4 %rh. Her er hysteresen altså (tilsyneladende) inkluderet i nøjagtigheden. Der er desuden ikke nævnt noget om temperaturafhængighed eller korrektion, og man må derfor forvente, at nøjagtigheden gælder i hele temperaturområdet. For Track-It er der heller ikke nævnt noget om hysterese. Nøjagtigheden er delt op i to ligesom for El- USB-2-LCD+. I området fra 20 til 80 %rh gælder ± 3 %rh. I resten af fugtområdet gælder ± 5 %rh. Der er heller ikke nævnt noget om temperaturafhængighed eller korrektion, og man må derfor også forvente, at nøjagtigheden gælder i hele temperaturområdet. For TrackSense Pro er der kun angivet én nøjagtighed. Den er ± 2 %rh og gælder kun for fugtområdet fra 10 til 90 %rh ved 25 C. Hysterese, temperaturafhængighed og langtidsdrift er ikke nævnt. Til sidst skal det nævnes, at både El-USB-2-LCD+ og Track-It anvender Sensirions Digitial Humidity Sensors (se Figur 11). I El-USB-2-LCD+ sidder en SHT25 og i Track-It en SHT11. Kigger man i databladet for eksempelvis SHT11, finder man en nøjagtighed på ± 3 %rh fra 20 til 80 %rh og ± 5 %rh i resten af fugtområdet, altså præcis det samme som i databladet for Track-It loggeren. Det samme er tilfældet med El-USB-2-LCD+ med de lidt bedre nøjagtigheder fra SHT25. Men i databladene for SHT11 og SHT25 står der specifikt, at begge nøjagtigheder kun gælder ved 25 C. Karakterisering I karakteriseringen er loggernes grundlæggende måleegenskaber blevet undersøgt nærmere under forskellige kombinationer af temperatur og fugt, som er relevante for målinger inde i apparater. Karakteriseringen indeholder: Kalibrering ved 25 C og 20, 60 og 95 %rh. Kalibrering ved 55 C og 20, 60 og 95 %rh. Måling af hysterese ved 25 C og 55 C. Måling af responstid (fugt) ved 25 C og 55 C. Ved alle kalibreringspunkterne er der anvendt en stabiliseringstid på ca. 24 timer. Årsagen til den lange stabiliseringstid er, at EL-USB-2-LCD+ og Track-It har meget lange responstider (fugt). Hysteresen er her målt ved at gentage kalibreringspunktet ved 20 %rh, det vil sige før og efter at dataloggerne har haft mulighed for at blive mættet med vanddamp ved både 60 og 95 %rh. Den angivne hysterese er forskellen imellem fejlene ved de to gentagne målinger. Side 16
17 Responstiden (fugt) er målt på to forskellige måder. Response time (up) er målt ved skiftet fra 60 til 95 %rh. Den angivne tid er målt fra skiftets start til det tidspunkt, hvor hygrometrets visning er nået indenfor 3 %rh af slutvisningen ved 95 %rh. Response time (down) er målt ved skiftet fra 95 til 20 %rh. Den angivne tid er målt fra skiftets start til det tidspunkt, hvor hygrometrets visning er nået indenfor 3 %rh af slutvisningen ved 20 %rh. Målingerne er foretaget i DELTA s kalibreringslaboratorium med en usikkerhed (på kalibreringskonditionerne) på hhv. ± 1 %rh for relativ fugtighed og ± 0,07 for temperatur. For at opnå et passende statistisk grundlag, er alle målinger udført på 12 loggere, 3 af hver type. Resultaterne i de følgende tabeller (temperatur først efterfulgt af fugtighed) er gennemsnittet af de 3 målinger for hver type. ibutton (Maxim) EL-USB-2-LCD+ (Lascar) Track-It (Monarch) TS Pro (Ellab) Temp. error [ C] Temp. error [ C] Temp. error [ C] Temp. error [ C] Calibrations: 25 C / 20 %rh 0,2 0,1-0,2 0,0 25 C / 60 %rh 0,2-0,1-0,2 0,0 25 C / 95 %rh 0,2 0,0-0,2 0,0 25 C / 20 %rh 0,1-0,1-0,2 0,0 55 C / 20 %rh 0,0 0,0 0,1-0,1 55 C / 60 %rh -0,3 0,0 0,1-0,1 55 C / 95 %rh -0,3 0,0 0,1-0,1 55 C / 20 %rh -0,1-0,1 0,2-0,2 Hysteresis, 25 C 0,0-0,2-0,1 0,0 Hysteresis, 55 C -0,1-0,1 0,1-0,1 Som ovenstående tabel viser, måler alle dataloggerne temperatur bedre end specificeret, selv efter lang tid ved høj temperatur og fugtighed. ibutton (Maxim) EL-USB-2-LCD+ (Lascar) Track-It (Monarch) TS Pro (Ellab) Hum. error [%rh] Hum. error [%rh] Hum. error [%rh] Hum. error [%rh] Calibrations: 25 C / 20 %rh 0,3 1,6 1,6-0,3 25 C / 60 %rh 0,3-0,5 0,2-0,4 25 C / 95 %rh 0,7 2,0 1,9-0,2 25 C / 20 %rh 0,2 3,1 2,9-0,7 55 C / 20 %rh -4,0 1,3-0,6-1,6 55 C / 60 %rh -5,8 0,5-5,1-2,2 55 C / 95 %rh -7,8 2,2-6,5-1,4 55 C / 20 %rh -3,8 0,6-1,8-0,3 Hysteresis, 25 C -0,1 1,5 1,3-0,4 Hysteresis, 55 C 0,2-0,6-1,2 1,3 Response time (up), 25 C 30 min. 4 h 5 min. 4 h 20 min. < 15 min. Response time (down), 25 C < 45 min. 2 h 55 min. 6 h 35 min. < 45 min. Response time (up), 55 C < 10 min. 2 h 40 min. 3 h < 10 min. Response time (down), 55 C < 30 min. 5 h 30 min. 4 h 5 min. 50 min. Resultaterne for fugtighed viser stor forskel på de fire loggere. Alle loggere måler indenfor specifikationerne ved 25 C, bortset fra EL-USB-2-LCD+, der pga. hysteresen på 1,5 %rh ligger lidt udenfor. Men ved 55 C er det tydeligt at se, hvilke loggere der ikke har temperaturkompensation (se afsnittet Fugtmåling i apparater). Både ibutton og Track-It viser omkring 7 %rh for lavt ved 55 C og 95 %rh, som er et meget vigtigt punkt for målinger i apparater under test. Det er også interessant at se forskellen imellem EL-USB-2-LCD+ og Track-It, der jo anvender næsten samme type fugt- / temperatursensor fra Sensirion. Da der ikke foregår temperaturkompensation i sensoren, må den derfor være implementeret i selve EL-USB-2-LCD+ loggeren men ikke i Track-It. TrackSense Pro ser Side 17
18 ud til at have temperaturkompensation og holder sine specifikationer for relativ fugtighed 55 C, selvom de kun er specificeret ved 25 C. EL-USB-2-LCD+ og Track-It har meget lange responstider. Hvis målingerne skal indenfor 3 %rh af slutvisningen, skal man generelt vente 3-6 timer, og helt op til 10 timer, for at komme indenfor 1-2 %rh. Helt anderledes er det med ibutton og TrackSense Pro, der generelt målte lige så hurtigt eller hurtigere end de genererede ændringer i DELTA s kalibreringskammer. På Figur 13 ses loggernes step-respons ved skiftet fra 60 til 95 %rh (25 C). Figur 13 Step-respons for dataloggere ved et skift fra 60 til 95 %rh (25 C). Den stiplede linje på figuren angiver det punkt, hvor måleværdien er indenfor 63 % af slutvisningen. På grund af ibutton loggerens begrænsede antal logninger, er målingerne lavet med en tidsopløsning på 10 min. De meget lange responstider for EL-USB-2-LCD+ og Track-It, er meget uheldige, ikke mindst fordi indsvingningsforløbene til forveksling ligner dem man typisk ser ved fugtophobning i et apparat under fugttest. Man vil dermed let kunne komme til at fejltolke måleresultater i egentlige målesituationer. Da der ikke er specificeret nogen responstid for de to loggere, kan man ikke sige, at de ikke overholder specifikationerne. Men hvis man kigger i databladene for de Sensirion sensorer, der sidder i loggerne, er der angivet tau 63 % tider på mellem 5 og 30 sekunder. Hvis man på traditionel vis ganger dem op med 5 for at komme indenfor 99 % af slutvisningen, er resultatet meget langt fra de mange timer, der blev observeret under karakteriseringen. Databladene for sensorerne beskriver, at man ved anvendelse af sensorerne udenfor normal range, som er > 80 %rh, må forvente et temporarily offset på omkring 3 %rh. Der er desuden angivet to reconditioning procedurer, som kan anvendes til at bringe sensorerne indenfor specifikationerne igen: Baking er 10 timer ved < 5 %rh / 100 C og Re-Hydration er 12 timer ved ~75 %rh / 25 C). Der blev imidlertid observeret omtrent samme indsvingningsforløb og responstider ved alle kombinationer af temperatur og relativ fugtighed under karakteriseringen. Af Figur 13 kan det også ses, at alle loggerne har en fornuftig responstid til 63 % af slutvisningen. Den store forskel imellem de fire loggere viser sig først i den sidste del af indsvingningsforløbet. Man skal derfor være meget opmærksom på specifikationen af responstiden, og ikke mindst tolkningen af denne for en given datalogger. Generelt fungerede alle dataloggerne som forventet under karakteriseringen, og der var ikke signifikante forskelle imellem de 3 udmålte loggere indenfor hver type. Side 18
19 Konklusion For at opnå retvisende fugtmålinger i apparater kræves først og fremmest et godt hygrometer. I langt de fleste tilfælde betyder det et hygrometer, som er: lille, let, robust, nøjagtigt og med et forsvindende lavt strømforbrug. Derudover er det en stor fordel, hvis man har et rimeligt kendskab til typiske fejlmekanismer for apparater, der anvendes i fugtige miljøer. Det gør det muligt at vurdere, om og hvordan et givent hygrometer vil influere på måleresultatet. Ofte kan de mange særlige krav til hygrometret i praksis kun opfyldes af trådløse dataloggere med indbygget temperatur- og fugtsensor. I størstedelen af de kommercielt tilgængelige dataloggere vil fugtsensoren være af den kapacitive type. Det betyder, at man skal være opmærksom på de kapacitive sensorers typiske svagheder for at sikre sig tilfredsstillende måleresultater. Svaghederne inkluderer: temperaturafhængighed, hysterese og langtidsdrift. De to førstenævnte kan man normalt se bort fra, hvis man har valgt den rette datalogger. Den sidste kan i mange tilfælde håndteres ved løbende kalibrering af dataloggeren imod en passende reference. I dette TEK notat er der set nærmere på de målemæssige egenskaber for fire forskellige kommercielle dataloggere: ibutton (Maxim), El-USB-2-LCD+ (Lascar), Track-It (Monarch) og TrackSense Pro (Ellab). De fire loggere har alle både fordele og ulemper, afhængigt af hvilken parameter man ser på. Eksempelvis er ibutton lille, let, med hurtig respons og forsvindende lav hysterese. Til gengæld har den kun hukommelse til få logninger og har store fejl ved høje temperaturer pga. manglende temperaturkompensation. Umiddelbart har TrackSense Pro de bedste egenskaber rent målemæssigt, men er også den tungeste af de testede loggere, hvilket kan give problemer ved målinger i apparater med små masser. Der er imidlertid mange andre vigtige parametre at se på, før man kan udpege den bedste af de fire dataloggere til en foreliggende opgave. Karakteriseringen som er beskrevet her, siger ikke noget om loggernes performance under ikke-ideelle forhold med for eksempel: længerevarende kondens, saltholdig luft eller elektromagnetiske forstyrrelser. Desuden er der store variationer i dataloggernes software, som kan være en lige så væsentlig udvælgelsesparameter. Disse dele ses der nærmere på i den resterende del af DELTA s projekt om fugtmåling i apparater. Resultaterne bringes ved udgangen af 2012 i form af en industriguide, som beskriver best practice for fugtmåling i apparater. Side 19
20 Om TEK notat DELTA udgiver regelmæssigt rapporter i TEK notat-serien for at kommunikere den nyeste internationale viden indenfor vores fagområder. Formålet er at understøtte en fremrykning af tidspunktet, hvor nye teknologiske landvindinger giver et forretningsmæssigt afkast til danske virksomheder. Om DELTA DELTA hjælper sine kunder med effektiv anvendelse af avancerede teknologier, der skal opnå kommerciel succes i en kompleks verden. Vi varetager design, udvikling, test, certificering og rådgivning inden for elektronik, mikroelektronik, softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og sensorsystemer. DELTA er ét af Europas førende udviklingshuse samt ét af de ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) i Danmark. Vores 270 medarbejdere i Danmark, Sverige og Storbritannien samarbejder med kunder i over 50 lande. Side 20
INTRODUKTION TIL MÅ- LING AF LUFTFUGTIGHED
INTRODUKTION TIL MÅ- LING AF LUFTFUGTIGHED UNDERVISNINGSELEMENT # H1 UNDERVISNING I MÅLETEKNIK UNDERVISNINGSELEMENT # H1 INTRODUKTION TIL MÅLING AF LUFTFUGTIGHED Af Anders Bonde Kentved, FORCE Technology
Læs mereAlt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning
Brugsanvisning Alt-i-én-fugtmåler Model MO290 Måler fugt i træ og byggematerialer uden at skade overfladen eller med ekstern stikbensmåler. Hygrometeret måler luftfugtighed og luftens temperatur. Måleren
Læs mereSystem JA 1000 Stand-alone styring for befugter eller affugter for relativ fugtighed og eller dugpunkt.
KHV Maj 2012 Version 3.1 Brugsanvisning System JA 1000 Stand-alone styring for befugter eller affugter for relativ fugtighed og eller dugpunkt. Anderberg Fugtstyring A/S - Gl. Holbækvej 6-8 - 4200 Slagelse
Læs mereELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning
ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereElma PH-222. English usermanual Page 6-7 EAN:
Elma PH-222 Dansk/norsk manual Side 1 - XX Svensk manual Sida 2 - XX English usermanual Page 6-7 EAN: 5706445230297 Indhold Dansk/Norsk brugermanual... 3 Indledning... 3 Egenskaber... 3 Specifikationer...
Læs mereOxix MÅLING AF OPLØST ILT BROCHURE DK 5.40 OXIX BROCHURE 1401
Oxix MÅLING AF OPLØST ILT BROCHURE DK 5.40 OXIX BROCHURE 1401 SENSOR MED MINIMAL VEDLIGEHOLDELSE Oxix til måling af opløst ilt er et unikt system, hvor en avanceret solid-state optisk sensor kommunikerer
Læs mereKalibrering i praksis.
Kalibrering i praksis Kalibrering i praksis Agenda Onsdag 15/3 14.30-15.15 Kalibrering hvorfor? Hvad er en kalibrering? Torsdag 16/3 11.00-12.00 - Reference / sporbarhed - Måleevne - Præcision og Nøjagtighed
Læs mereManual. ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Installation og kalibrering af:
Manual Installation og kalibrering af: ACO In-Line analog fugtmåler MMS. Moisture Measuring Sensors (MMS) Elektrisk strøm! Risiko for elektrisk chok! Kun trænet eller instruerede personer bør udføre de
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereLagtykkelsesmåler Elcometer 345 MARK II
STRENOMETER INFORMATION Lagtykkelsesmåler Elcometer 345 MARK II Elcometer 345 MARK II er en let, bærbar digital lagtykkelsesmåler med vidvinklet (105º) display for nem aflæsning af de gentagelige målinger.
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereMANUAL. SwemaAir 5. Dansk EAN:
MANUAL SwemaAir 5 Dansk EAN: 5706445560066 Elma 1 DANSK/NORSK OBS! Før instrumentet tages i brug, læses denne manual grundigt. Hver specielt opmærksom på de i kapitlet "6. Grundlæggende indstillinger (Set)
Læs mereSPM s bestyrelse. Nu kører Mesterklassen. Hvem er SPM...
Nu kører Mesterklassen SPM s Master Class i Pålidelighed af elektromekaniske produkter med B&O Medicom, Terma, Grundfos og DELTA som deltagere er nu etableret. En senioringeniør fra hver af de fire virksomheder
Læs mereFUGTMÅLERE HYDROMETTE Blå
STRENOMETER INFORMATION FUGTMÅLERE HYDROMETTE Blå Hydromette BL Compact Elektronisk fugtmåler med trelinjet LCD-display til forskellige trætyper, bløde byggematerialer og isoleringsmaterialer. Instrumentets
Læs mereOversigts billedet: Statistik siden:
1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereUltralyd Compact varmemåler HydroSonis USC
SONIS Ultralyd Compact varmemåler HydroSonis USC SONIS Ultralyd varmemåler Anvendelse Ultralyd kompakt energimåler kan anvendes til måling af energiforbruget i opvarmnings anvendelse til faktureringsformål.
Læs mereLH-CD6(P) tykkelsessmåling
SUNX LH-50 serien Quickguide LH-CD6(P) tykkelsessmåling Tak fordi du har valgt SUNX. Denne quickguide er designet som hjælp til førstegangsbrugeren. Denne vejledning koncentrerer sig om brugere, der skal
Læs mereDigitalt hygro/termometer med dugvisning FHT 100 Betjeningsvejledning
Digitalt hygro/termometer med dugvisning FHT 100 Betjeningsvejledning Indholdsfortegnelse I. Indledning II. Egenskaber III. Tastatur og funktioner IV. Gennemførsel af målinger V. Udskiftning af batteri
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereKalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden. Claus Melvad
Kalibrering af mikroflow og nanoflow - udfordringer i den mikroskopiske verden Claus Melvad Hvad er mikro- og nanoflow? Mikroflow er flow under 1 ml/min. Nanoflow er flow under 0,001 ml/min. 1,67E-5 ml/s
Læs mereBRUGSANVISNING CAL J250
BRUGSANVISNING CAL J250 Automatisk vanddybde måling Vandsensoren registrerer vand kontakt og starter måling af vanddybde automatisk. Maksimal vanddybde indikation Du kan se den maksimal vanddybde for sidste
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereEnergirigtig Brugeradfærd
Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut
Læs mereBestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse
Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ilt ( ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Parameter Ilt, Anvendelsesområde Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Metode Kontinuert bestemmelse
Læs mereLineære sammenhænge, residualplot og regression
Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge
Læs mereBilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...
Læs mereC Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Læs mereUddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.
SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning
Læs mere7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer
7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften
Læs meredugpunkt præcis måling af fugt
dugpunkt præcis måling af fugt Typisk procedure for trykluftstørring med dugpunktsmåling sommer eller varmere temperaturer kølemiddel 0 C 10 m³ 1 bar kompressor 1 m³ 10 bar H2O = 23,05 x 10 x 0,8 = 184,4
Læs mereFugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning
Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning BETJENINGSELEMENTER: 1) Scanner 2) Display 3) Tænd/sluk tast 4) Baggrundsbelysning 5) Låg til batterirum 6) MEAS tast 7) Max./min. tast BRUG TIL FORMÅLET FFM
Læs mereKarburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.
Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af
Læs mereBrugervejledning & instruktion MTW 12/1. Varenr. 572096 MTW 12/2. Varenr. 572099 MTW12/1101-1
Brugervejledning & instruktion MTW 12/1 Varenr. 572096 MTW 12/2 Varenr. 572099 MTW12/1101-1 INDHOLD 1.0 Beskrivelse 2.0 Installation 3.0 Programmering 4.0 Termostat / P.I.D. funktion 4.1 MTW 12/1 termostat
Læs mereBrugervejledning Alkometer IM-550
Brugervejledning Alkometer IM-550 Introduktion Dette apparat er beregnet til måling af alkohol i den menneskelige udåndingsluft. Målinger foretaget af dette apparat, kan bruges til diagnosticering af alkohol
Læs mereRapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus
Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk
Læs mereSuSix TURBIDITET- OG TØRSTOFTRANSMITTER BROCHURE DK 5.10 SUSIX BROCHURE 1401
SuSix TURBIDITET- OG TØRSTOFTRANSMITTER BROCHURE DK 5.10 SUSIX BROCHURE 1401 H Ø J T E K N O L O G I S K S E N S O R M E D A V A N C E R E T O P T I K To funktioner i samme sensor Med SuSix sensorens 6
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereHvor varmt bliver der i bilen
ROSENØRN&RUDBECK Rosenørn & Rudbeck Technical Develop Factory Sølvagervej 464 Faxe. (Denmark) Telefon: +4 263 682 mr@moeller-rosenoern.dk CVR nr. DK-33788479 Hvor varmt bliver der i bilen Fra 19 til over
Læs mereTestsignaler til kontrol af en målekæde
20. marts 2007 RL 12/07 OFC/THP/CB/lm MILJØSTYRELSENS Testsignaler til kontrol af en målekæde Resumé Der er udarbejdet testsignaler, som gør det muligt at kontrollere en samlet målekæde. Testsignalerne,
Læs mereELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING. Art nr 540120 EAN nr 5709133540173
ELFORBRUGSMÅLER 230 V til stikkontakt uden jord BRUGERVEJLEDNING Art nr 540120 EAN nr 5709133540173 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af elforbrugsmåleren. ADVARSEL! Forbind IKKE 2
Læs mereTeknologier og udfordringer. Claus Melvad
Måling af vandindhold Teknologier og udfordringer Claus Melvad Indhold Tre definitioner af vandindhold Oversigt over 14 målemetoder Vurdering af begrænsninger, usikkerheder og fejlbidrag Plan for fremtidigt
Læs mereBrugermanual for Agromatic Digital Super I SW 1.08
Brugermanual for Agromatic Digital Super I SW 1.08 Version : DK 2016-1.08 Nyskovvej 13 DK-6580 Vamdrup Tlf. +45 76 92 02 00 Fax +45 75 58 06 31 E-mail: scales@farmertronic.com www.farmertronic.com Indhold
Læs mereInstruktionsmanual. HBLC-XXX-x-x NIVEAUSENSOR Til analog niveaumåling af CO 2 eller HFC i køleanlæg
Instruktionsmanual HBLC-XXX-x-x NIVEAUSENSOR Til analog niveaumåling af CO 2 eller HFC i køleanlæg Instruktionsmanual HBLC-xxx Levelsensor (004-DK) 1 / 12 Indholdsfortegnelse Sikkerhedsinstruktion... 3
Læs merePrøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke
Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning
Læs mereSPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde
SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske
Læs mereITC-308 Bruger manual
Enhed til styring af temperatur ITC-308 Bruger manual Version 2.2s Copyright Copyright 2019 Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af dette dokument må gengives uden forudgående skriftlig tilladelse.
Læs mereDette ur har en genopladelig celle, der oplades ved at urskiven udsættes for lys. Udsæt urskiven for direkte sollys jævnligt for at oplade uret.
BRUGSANVISNING J280 Før du bruger dette ur Om kompasset Dette ur fungerer ikke som et anerkendt kompas instrument som er godkendt efter gældende standarder. Brug kun den viste kompasretning som en vejledning.
Læs mere1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Modifikation af homogenitetstest Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2018 Udgivelsesdato 3. august 2018 Revideret, dato
Læs mereIlt-styring / O 2 -styring på NBE brændere.
Ilt-styring / O 2 -styring på NBE brændere. Denne vejledning tager udgangspunkt i den generelle funktion af ilt-styring på NBE brændere og baseres på betjening via StokerCloud. På den enkelte styring kan
Læs mereEmissionsmåling i reverberation kammer Hurtigere metoder til udstrålingsmålinger
Oktober 2015 TN10 Emissionsmåling i reverberation kammer Hurtigere metoder til udstrålingsmålinger Jeppe Pilgaard Bjerre - DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 delta@delta.dk
Læs mereISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE
BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det
Læs mereArduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B
Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason
Læs mereElma 716 Differens Termometer med datalogger
Elma 716 Differens Termometer med datalogger El-nr. 63 98 204 907 Elma 716 side 2 1. INTRODUTION Instrumentet er et digital differenstermometer, der arbejder med type J,, T, E, N, R og S-følere. Temperatur
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereTEKNISK RAPPORT. Test af overflademodstand og isolationsmodstand for sugearme. Omfang:
TEKNISK RAPPORT Test af overflademodstand og isolationsmodstand for sugearme. DTI projekt no.: 781542-3 Omfang: Denne rapport dækker de tekniske krav vedrørende brugen af sugearme i områder, hvor der er
Læs mereBrugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version:
Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 Artikel-nr. / Article No.: 57806 Sprog / Languages: da Version / Version: 1.0 BERNER_71167.pdf 2012-12-13 Art-Nr.: 57806 Multimeter DK Digitalt
Læs mereMåling af niveau med mikrobølgeteknologi radar og guidet radar.
www.insatech.com Sammenligning af måleprincipper Kapacitiv Ultralyd Radar Guidede Flyder Tryk Radiometrisk Kilde Damping dependent on density Diff. Vejeceller Hydrostatisk www.insatech.com 2 Sammenligning
Læs mereAnvendelse: Private swimming pools Terapibade Spabade Omklædningsrum EGENSKABER
CDP 35 SVØMMEBADSAFFUGTER Funktionsprincip CDP 35 er en energibesparende og lydsvag svømmebadsaffugter. Den fungerer efter kondensationsprincippet, hvor en ventilator suger den fugtige rumluft ind i affugteren
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Side 1 af 7 Dato: 19-03-2003 Indholdsfortegnelse: Hvad er ESD?...2 Hvor er der problemer med ESD?...2 Hvordan kan man nedsætte ESD-problemer ved generel håndtering?...3 Hvorfor bruges sort skum/ledende
Læs mereMini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mereBRUGER MANUAL. * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse
BRUGER MANUAL * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse 1 Tak fordi du har valgt vores automatiske pumpestation. Læs venligst denne bruger manual grundigt, inden
Læs mereKalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger
Kalibrering og modtagekontrol ved Erik Øhlenschlæger 4.6 Eksterne ydelser og leverancer 4.6.2 Laboratoriet skal sikre, at indkøbte kalibreringer, ikke anvendes, før det er blevet kontrolleret, eller det
Læs mereMåling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand
Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand
Læs mereStrømningsfordeling i mættet zone
Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling
Læs mereCLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt
Brugermanual W 160 LANGTRÆKKENDE TRÅDLØS VEJRSTATION I FARVER Tak for dit køb af den nye vejrstation i farver. Apparatet er fremstillet med den nyeste teknologi af de mest avancerede materialer. Det leverer
Læs mereMegatherm WD Termostat VVS nr
Megatherm WD Termostat VVS nr. 046529830 Brugs- og monteringsanvisning Lars Møller Side 1 26-10-2012 Milton-Megatherm trådførte termostat benytter kun en 2-leder ledning på min. 0,52 Termostaten har et
Læs mereBRUGERVEJLEDNING VER.
Dr.CropStore Styring af lager-temperatur BRUGERVEJLEDNING VER. 2.00 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning....4 1.1 Knapindstilling, taster og display...................... 4 1.2 Indstilling, ændring af
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereIC-Meter Indeklima og energi Produktoversigt 2017
IC-Meter Indeklima og energi Produktoversigt 2017 IC-Meter Islands Brygge 26 DK-2300 København S. Telefon 23 25 75 77 CVR: 33 51 09 93 www.ic-meter.com info@ic-meter.com IC-Meter målerboks IC-Meter Mobile
Læs mereDer blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.
Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen
Læs mereBrugervejledning. Fjernbetjening display MT-5
Brugervejledning Fjernbetjening display MT-5 OVERSIGT Det digitale fjernbetjening display, der viser dig anlæggets driftsinformation, system fejl og selvdiagnostik udlæsning. Oplysningerne vises på et
Læs mereBrugermanual Model A110, version DK Interaktivt instrument til kommunikation m.v.
Brugermanual Model A110, version 2016.11.DK Interaktivt instrument til kommunikation m.v. DA 2 CRDL brugermanual 3 CRDL brugermanual Indholdsfortegnelse Tak 2 Sikkerhedsforholdsregler 3 Ansvarsfraskrivelse
Læs mereLÆS MANUALEN GRUNDIGT FØR INSTALLATION OG GEM TIL FREMTIDIG BRUG.
MANUAL OPTISK RØGALARM Produktnummer: 2103-002 Udviklet af CAVIUS Røgalarmen er beregnet til brug i private hjem og campingvogne. Det anbefales ikke at installere alarmen på både. LÆS MANUALEN GRUNDIGT
Læs mereL7: FUGT I KONSTRUKTIONER
L7: FUGT I KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING DAGENS PROGRAM Opgave fra lektion 6 Håndberegning af fugtforhold i konstruktioner ved hjælp af Glazer s håndberegningsmetode Eksempler på fugtforhold i efterisolerede
Læs mereFire almindelige ØMME PUNKTER VED TRYKKALIBRERING
Fire almindelige ØMME PUNKTER VED TRYKKALIBRERING Trykkalibrering er ofte afgørende for procesreguleringssystemer, hvor den bidrager med at optimere driften og sikre anlæggets sikkerhed. Trykinstrumentering
Læs mereNS - LOGGER. 1-2 kanals universal datalogger. ninasoft
NS - LOGGER 1-2 kanals universal datalogger. ninasoft NS - DATALOGGER. SIDE 1 NS DATALOGGERE er en serie dataloggere, der er udviklet for at tilfredsstille det stigende behov for opsamling af data, både
Læs mereLedningsevne - Måling og kalibrering i farmaceutiske vandsystemer. Jeanett N. Sørensen Martin Madsen. Novo Nordisk
1 Ledningsevne - Måling og kalibrering i farmaceutiske vandsystemer Jeanett N. Sørensen Martin Madsen Novo Nordisk 2 Novo Nordisk en farmaceutisk virksomhed Novo Nordisk produces: Insulins, hormones and
Læs mereIC-Meter Indeklima og energi Produktoversigt 2017
IC-Meter Indeklima og energi Produktoversigt 2017 Rev. 03-04-2017 IC-Meter Islands Brygge 26 DK-2300 København S. Telefon 23 25 75 77 CVR: 33 51 09 93 www.ic-meter.com info@ic-meter.com IC-Meter målerboks
Læs mereUndersøgelse af 26 gaskedlers levetid
Undersøgelse af 26 gaskedlers levetid Notat Januar 2019 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat Jan 2019 1/12 Undersøgelse af 26 gaskedlers
Læs mereIntroduktion til Clamp-on flowmålere
Introduktion til Clamp-on flowmålere Februar 2016 Notatforfatter: Pieter F. Nieman, Teknologisk Institut 1 Indledning Dette notat omhandler brugen af clamp-on flowmålere og beskriver i korte træk nogle
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereJUMO MIDAS S05 OEM-Tryktransmitter - Universal
Leveringsadresse: Mackenrodtstraße 4, 609 Fulda, Tyskland Postadresse: 605 Fulda, Tyskland Telefon: +49 66 600-0 Telefax: +49 66 600-607 Fabriksvænget 6 40 Viby Sj, Danmark Telefon: +45 46 9 46 66 Telefax:
Læs mereDansk Sportsdykker Forbund
Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...
Læs mereProfessional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.
Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen
Læs mereName: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering
Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...
Læs mereSUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG
SUNDT INDEKLIMA PAS GODT PÅ DIG SELV OG DIN BOLIG INDHOLD Kære beboer Hvad betyder indeklimaet for dig? Hold din bolig fri for fugt og skimmelsvamp Luft ud flere gange dagligt Luk lyset ind Undlad at ryge
Læs mereHBDF Afriminingssensor Til automatisk afriming af fordampere
Instruktionsmanual HBDF Afriminingssensor Til automatisk afriming af fordampere Instruktionsmanual - HBDF afrimningssensor (001-DK) 1 / 8 Indholdsfortegnelse Sikkerhedsinstruktion... 3 Introduktion...
Læs mereVETEC ApS. Dynamometer. Brugervejledning & Monteringsvejledning. Copyright 2009, Vetec Aps. Alle rettigheder forbeholdes.
Dynamometer Brugervejledning & Monteringsvejledning Til lykke med købet af Deres nye Dynamometer. Vetec er ikke ansvarlig for tekniske eller redaktionelle fejl eller udeladelser heri, eller for tilfældige
Læs mereFugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus
Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering
Læs mereGPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode
GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereMTR12 12 Volt vare nr. 572093
Brugervejledning instruktion Brugervejledning & instruktion MTR12 12 Volt vare nr. 572093 230 Volt vare nr. 572094 MTR12/1101-1 INDHOLD Indeks. 1: Beskrivelse 2: Installation 3: Termostat funktion 4: Følerafvigelse
Læs mereHN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.
DIGITAL MULTIMETER HN 7333 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug. 1 INTRODUKTION Dette instrument er et lille håndholdt
Læs mere15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus
Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER
Læs mereMåling af overfladetemperatur
Måling af overfladetemperatur på rør Resumé af projektrapport Analyse af fejlkilder ved måling af overfladetemperatur. Titel: Måling af overfladetemperatur på rør Udarbejdet af: Teknologisk Institut Installation
Læs mereGSM port styring 400 brugere
1 GSM port styring 400 brugere SMS alarm, temperatur og fjernkontrol system 16 brugere til at modtage alarmbeskeder via SMS Software vejledning SSIHuset Svane Electronic ApS Arildsvej 27, Gråmose, DK-7442
Læs mere