Innovation, strategisk udvikling og kreativitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation, strategisk udvikling og kreativitet"

Transkript

1 Innovation, strategisk udvikling og kreativitet designforskning i virksomheder Danish Centre for Design Research d c dr Udvalgte artikler fra netmagasinet Mind Design Biokompositter fremtidens vidundermateriale? Side 12 Krydsfeltet mellem design og ledelse designtænkning i virksomheder Side 6 Innovation skal forankres Side 29 Emballage der kan åbnes ja tak! Side 15

2 Danish Center for Design Research DCDR Innovation, strategisk udvikling og kreativitet designforskning i virksomheder

3 Innovation, strategisk udvikling og kreativitet 4 Anvendelsen af designforskning spænder vidt fra konkret udvikling af nye materialer, produkter og services til strategisk udvikling i virksomheder. Og forretningspotentialet i designforskningen er betydeligt. Eksempelvis har virksomheden Veksø blandt andet ved hjælp af design skabt et forretningsmæssigt skift. Fra at være en virksomhed, der primært producerede cykelstativer til at udvikle koncepter og udstyr, som skaber identitet til offentlige rum. I dag er helhedspræget design centralt for virksomhedens udvikling af produkter og løsninger. Designforskning producerer viden om, hvordan design driver innovation. Samtidig udvikler designforskningen værktøjer og metoder til at omsætte denne viden til konkret innovation i virksomheder. I et andet projekt har designforskere undersøgt mulighederne for at anvende biokompositter til lofts- og vægelementer på sygehuse. Biokompositter er sammensat af biologiske fibre og nedbrydelig plast og giver nye æstetiske muligheder. Måske er biokompositter fremtidens bæredygtige vidundermateriale? Designforskning tager afsæt i designfagets kreative tilgang til Indhold problemløsning og arbejder samtidig på tværs af fagdiscipliner. Dermed medvirker designforskningen til at udvikle helhedsorienterede og anvendelige løsninger. Designforskere har eksempelvis været med til at udvikle guidelines til industrien om brugervenlig emballage. Andre designforskere har skabt prototyper til træningsredskaber for professionelle sportsudøvere. Prototyperne er blevet til i et bredt samarbejde mellem designforskere, dataloger, idrætsforskere, private forskningsinstitutter og virksomheder. Disse og flere eksempler på designforskningens store potentiale kan du læse om i denne publikation. Siden 2007 har Center for Designforskning udgivet netmagasinet Mind Design, der formidler designforskning. I publikationen her er samlet en række artikler om innovationsrettet designforskning, som har været bragt i Mind Design fra magasinets start og frem til i dag. God fornøjelse. Krydsfeltet mellem design og ledelse... 6 Designforskning styrker innovationen i Deutsche Telekom... 9 Biokompositter fremtidens vidundermateriale? Emballage der kan åbnes ja tak! Forskning gennem design i sportens verden Modeforskning the missing link Hierarkier og humor i designprocessen Innovation skal forankres Servicedesign forbedrer oplevelsen Kritisk design som konstruktiv provokation Mange døre ind til designforskningen Mastermind Dorthe Mejlhede Centerchef

4 Danish Centre for Design Research KRYDSFELTET MELLEM DESIGN OG LEDELSE MIND DESIGN #41 2 mind design Mind Design #41, september 2011 første skitser bliver præsenteret for f.eks. produktionsfolk, materialeleverandører, logistikfolk og brugere, ikke mindst, siger Poul Rind Christensen. 6 STRATEGISK DESIGN Krydsfeltet mellem design og ledelse - designtænkning i virksomheder Der er flere fortolkninger af, hvad begrebet designtænkning betyder. Poul Rind Christensen, der indtil august 2011 var forskningsleder ved Designskolen Kolding, fremlægger her en forklaring af begrebet og dets betydning for virksomheder. Af Anna Krarup Jensen Virksomheden Veksø blev grundlagt i Det var en jern- og metalvirksomhed, der primært producerede cykelstativer. I dag markedsfører Veksø koncepter og udstyr, der skaber identitet til offentlige byrum, pladser, parker, gader og torve. Veksø har specialiseret sig i rådgivning om f.eks. bæredygtig transport, herunder cyklisme, belysning og i at skabe samlede identiteter til byrum. Innovativt økosystem. Designtænkningen kan ses som del af et økosystem, hvor samfundsperspektiver og miljøhensyn tages i betragtning i den bæredygtige designløsning. Både før designet skabes, og efter det er taget i brug. Model af Poul Rind Christensen, grafik af Pernille Brun Andersen Firmaets mission lyder: We Enrich Livable Cities. Dette udsagn viser retningen for forretningsudviklingen og for samarbejdet med de designere, der er knyttet til virksomheden. Poul Rind Christensen fra Designskolen Kolding mener, at Veksø med sin transformation er et godt eksempel på designtænkning. Veksø har ved hjælp af bl.a. design skabt et markant forretningsmæssigt skift. Fra en simpel produktdrevet virksomhed til en konceptdrevet virksomhed, hvor helhedspræget design er drivende for innovationen af de enkelte produkter og løsninger. Designtænkningen præger virksomhedens strategi, og det har skabt nye forretningsmuligheder for virksomheden, forklarer han. Fremtiden ligger ikke derude vi skaber den Fremtiden er uforudsigelig. På trods af dette er designere trænet i at gøre fremtiden nærværende gennem eksperimenter, skitseringer, prototyper og modeller. Det er netop en af hovedpointerne i designtænkningen, mener Poul Rind Christensen. Og de- Cyklisme. Veksø har udviklet sig meget siden dets første cykelstativer, blandt andet dette klostativ. Veksøs grundlægger, Aage Wolff, fik ideen til at lave cykelstativer, da landsbyskolerne lukkede, og børnene skulle transportere sig længere til skole. Ideen om at skabe gode forhold for at fremme cyklisme driver stadig Veksø i dag. Foto: VEKSØ signtænkningen har meget at byde på som inspiration for ledere i både den private og den offentlige sektor. Designtænkning er at tænke gennem design. Altså med designfagets metoder og tankegang at give nogle divergerende, men nærværende bud på fremtiden, siger han og tilføjer, at virksomheder ofte tænker i de spor, de allerede er i og er dygtige til. De videreudvikler rutiner og excellens inden for de spor, hvor de allerede har succes. Men på et tidspunkt dør sporet ud, og virksomheden er nødt til at finde nye veje, hvis den vil klare sig, fremhæver han. Innovationens værste fjende er organisationen selv og de antagelser og begrænsninger, den stiller op som givne. Designtænkningen kan bidrage til at organisationen tidligere tænker i andre baner end de allerede givne. Dermed kan der opnås en betydelig innovationskraft og konkurrencefordel. Virksomhederne er nødt til at bryde med indarbejdede rutiner, koncepter og strategiske spor. Designtænkningen kan ses som et middel til at skabe en unik position på markedet, fastslår Poul Rind Christensen. Han henviser blandt andet til undersøgelser, som Erhvervsog Byggestyrelsen har foretaget i 2003, 2007 og Disse viser, at virksomheder, der indarbejder design som et led i deres innovation og forretningsstrategi, gennemgående har større vækst og eksport end dem, som ikke gør. Hvad øjnene ser I designkredse er der ikke nogen entydig opfattelse af, hvad designtænkning står for. Poul Rind Christensen mener, at hovedopfattelsen nok er, at begrebet dækker over denne helhedstænkning, hvor designeren inddrages tidligt i arbejdet med identifikationen af problem og opgave. Det kreative element i designprocessen udspiller sig ofte i den måde, problemet stilles op på. Og forskellige øjne ser forskellige sider af et problem. Det er slet ikke givet, at det løsningsgivende problem kan ses ved processens start. Nye sider viser sig, når de Målet ændrer sig undervejs En traditionel formgivningsproces starter, når problemet eller opgaven er defineret. Denne proces starter med et designbrief. Det er opdragsgiverens opskrift til designeren. Jo mere detaljeret den er med f.eks. ønsker, materialevalg, økonomisk ramme, restriktioner osv., jo bedre kan designeren løse opgaven for virksomheden. Poul Rind Christensen henviser til Peter Phillips, der blandt andet er forfatter til bogen Creating the Perfect Design Brief. Peter Phillips har arbejdet med udvikling og udbredelse af designbrief i mange år. Han fremhæver, at det hjælper designeren med at forstå virksomhedens løsningsbehov og bidrager til at klargøre, hvad virksomheden forventer af designeren. Som sådan er problemet givet, og processen målstyret, siger Poul Rind Christensen. Designtænkningen derimod er middelstyret, mener han. Løsningen præges af de personer, som inddrages i processen og den viden, det engagement og de følelser, de lægger i processen. Derfor kan designtænkning ses som en vekselvirkning mellem problem og løsning. Der dukker nye sider op undervejs i processen, som ikke kunne forudses i designbriefet. Det ender måske med at dreje løsningen i en anden, uventet retning. Med andre ord, processen bør tillade, at målet ændrer sig undervejs. Designtænkningen starter således ikke ved designbriefet, men ved selve undfangelsen af problemet, forklarer Poul Rind Christensen. Designtænkning opstår i relationerne Hvis man skal forstå, hvad designtænkning er i praksis, kan man derfor starte med at kigge på relationen mellem designere og f.eks. virksomhedsledere. Designtænkning opstår i mødet mellem de to fagligheders forskellige måder at tænke og arbejde på, mener Poul Rind Christensen. Ledere er typisk præget af en stærk målorientering og en analytisk rationalitet. Designere arbejder typisk mere holistisk og eksperimenterende. Mens ledere forsøger at forudsige og analysere sig frem til mulige fremtider, vil designere forsøge at eksperimentere med billeder af mulige fremtider og skitsere dem for at gøre dem nærværende, siger Poul Rind Christensen og fortsætter: Levende byer. Veksø har som mission at skabe byer, som det er værd at leve i. Her ses Performativt Landskab i Odense. Møblerne forskyder sig lodret og tilpasser sig brugerne. Det indbyder til spontan aktivitet og leg og skaber mere liv i gaderne. Foto: Anne Ramborg 7

5 Krydsfeltet MelleM design og ledelse Mind design #41 3 Danish Centre for Design Research 8 Designtænkningen udfolder sig gennem den gensidige dialog og tilpasningsproces, som opstår mellem designer og leder omkring designprocesser samt omkring de organisatoriske og procestekniske forandringer, som designprocesserne kræver, og de strategiske forretningsmuligheder, de understøtter. Kreativ problemløsning Det er svært at indkredse kernen i begrebet designtænkning. Det nærmeste, man kommer, er ifølge Poul Rind Christensen kreativ problemløsning, som han beskriver med tre nøgleord: Empati, kreativitet og rationalitet. Empati over for omverdenen er en forudsætning for god designtænkning. Empatien er båret af et ønske om at forstå og inddrage det omgivende samfund og en vilje til at bidrage til forandringer til det bedre, siger Poul Rind Christensen Kreativitet er en anden grundsten i designtænkningen. Kreativiteten er grundet i de formgivende kompetencer og rummer blandt andet designeres evne til at visualisere og eksperimentere, men også evnen til at skabe nye løsninger med de forhåndenværende søm, forklarer han. Rationalitet er den målrettede evne til at implementere og opskalere designløsningen. Det er forretningsudvikling - evnen til at overvinde tekniske, økonomiske og organisatoriske barrierer for bæredygtige løsninger, siger han. Et innovativt økosystem Med sin kreative måde at løse problemer på kan designtænkningen ses som et innovativt økosystem, der ikke kun fokuserer på brugerne og deres behov, men også på det omgivende samfund og miljø. Med empatien over for omverdenen følger naturligt en række spørgsmål som f.eks.: Belaster løsningen kommende generationer? Er den økologisk forsvarlig? Hvilke implikationer har produktet og produktionen for lokalsamfundet? Hvordan er vilkårene hos leverandørerne og kan vi sikre, at de arbejder ansvarligt og bidrager med deres viden? Kunne vi organisere os anderledes? siger Poul Rind Christensen. Designtænkningen rækker således bredere ud end traditionel brugerdreven innovation. Det er ikke kun brugere, men i princippet alle berørte interessenter, der medtænkes i det innovative økosystem. Forundring er forandringens moder Poul Rind Christensen skelner mellem forandringsledelse og det, han kalder forundringsledelse. Forandringsledelse er målrettet mod bestemte løsninger. Det er det rationelle element. Forundringsledelse er der, hvor DANISH CENTRE FOR DESIGN RESEARCH Center for Designforskning er Kulturministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Designskole. Center for Designforskning bidrager til at opbygge og styrke dansk designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. empatien og kreativiteten kommer ind: Evnen til at forundres er forudsætningen for at sætte nye innovative retninger for forandring, siger han. Designtænkningen ser han som evnen til at sætte forundring og forandring i spil med hinanden. Deri ligger de strategiske udfordringer for ledelsen i en verden præget af uforudsigelige forandringer. Fra niche til markedsførende Virksomheden Veksø har som nævnt brugt designtænkningen som kilde til innovation ved hele tiden at udvide og udvikle deres forretningsområde og kompetencer. I stedet for at blive i en produktniche som producent af cykelstativer har virksomheden konstant grebet nye markeds- og produktmuligheder. Det har ført til, at Veksø i dag er markedsførende og repræsenteret i en række lande i Europa med egne salgsorganisationer i England, Tyskland og Sverige. DCDR Poul Rind Christensen Poul Rind Christensen var indtil 1. august 2011 forskningsleder ved Designskolen Kolding. Han er fremover leder af skolens nystartede forskningscenter i design, kultur og ledelse. Desuden arbejder han i de kommende år med et forskningsprojekt om design i multikulturelle virksomheder. Før han kom til Designskolen Kolding, var Poul Rind Christensen professor ved Institut for Ledelse på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Han var i en årrække professor ved Syddansk Universitet, Kolding. Poul Rind Christensen sidder bl.a. i redaktionen for det internationale tidsskrift Entrepreneurship & Regional Development. Poul Rind Christensen er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus i Han har desuden Postgraduate Research Diploma fra Institute of Social Studies, Den Haag, Holland (1974). Børsens Ledelseshåndbog Poul Rind Christensen har skrevet artiklen Designtænkning, afsnit 1.6 i Børsens Ledelseshåndbog Strategi og Ledelse. Her forklarer han begrebet designtænkning overordnet og historisk set, dets betydning for virksomheder samt i en særlig dansk kontekst. Læs mere og bestil ledelseshåndbogen her: og ledelse/ Nøgleord: Designtænkning, ledelse, innovation, designmetode, kreativitet, strategi, forretningsudvikling MIND DESIGN Danish Centre for Design Research Center for Designforskning udgiver hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Gengivelse tilladt med angivelse af kilde Se mere på Danish Centre for Design Research 1435 København K mind design Mind Hos Deutsche Telekom Laboratories i Berlin har designforsk ningen sin egen afdeling, Design Research Lab, der fungerer som en integreret del af udviklingsaktiviteterne. Det er med til at fremtidssikre innovationen hos Deutsche Telekom, ligesom det f.eks. i designet af en telefon til ældre gav en hurtigere udviklingsproces. Designforskningen kan skabe ny viden om produkter, deres egenskaber og brug samt om de sammenhænge, produkterne indgår i en viden, der er brug for i erhvervslivet. Af Mads Nygaard Folkmann Design #28. April 2010 Deutsche Telekoms Design Research Lab har til huse hos Deutsche Telekom Laboratories i Berlin. Foto: Deutsche Telekom. Designforskning styrker innovationen i Deutsche Telekom Professor Dr. Gesche Joost står i spidsen for Deutsche Telekoms Design Research Lab, der ud over hende selv består af en post.doc., syv ph.d.-studerende og et antal øvrige videnskabelige medarbejdere. Hun startede afdelingen i 2005, da hun som den første designer begyndte at arbejde med feltet af brugervenlighed, der ellers mest var domineret af ingeniører. Siden kom der mere og mere fokus på forskningen i forbindelse med designarbejdet, og det har vist sig at give fordele: Med sit fokus på brugervenlighed og interfacedesign har afdelingen stort udbytte af at være tæt på den konkrete produktudvikling, og Deutsche Telekom har tilsvarende stor nytte af de nye vinkler og metoder, designforskerne bringer ind i produktudviklingen. Offentlig-privat forskningssamarbejde Gesche Joost peger på, at der kan ligge store fordele i offentligtprivate partnerskaber i forbindelse med forskning. Modellen for offentligt-privat partnerskab i Deutsche Telekom Laboratories sikrer forskningens stabilitet, ligesom investeringen i designforskning er en fremtidssikring for innovationen i virksomheder. For os giver det en fantastisk platform for vores arbejde. Hvor universiteternes vej til finansiering af forskningen ofte er lang, har vi en mere direkte adgang til finansieringen. Dertil kommer, at vi befinder os i et inspirerende miljø med videnskabelige ekspertiser fra de andre afdelinger, fortæller hun. 9

6 designforskning styrker innovationen i deutsche telekom Mind design #28 2 Designforskning styrker innovationen i Deutsche telekom Mind design #28 3 Med særligt henblik på ældres behov er Deutsche Telekoms telefon Sinus A201 udviklet ud fra Design for alleidéen om at kunne bruges af principielt alle. Dertil er der blevet arbejdet med co design, hvor brugerne fungerer som aktive meddesignere, hvilket i det endelige design afspejler sig i opfyldensen af en række brugerønsker. Telefonen er f.eks. enkel i sit interface med få lag i menustrukturen, ligesom den har et primært fokus på talefunktionen. Dertil er der tænkt på ergonomi og energieffektivitet. Foto: Deutsche Telekom. Professor Dr. Gesche Joost leder Design Research Lab i Deutsche Telekom Laboratories i Berlin. Foto: Deutsche Telekom Og fra virksomhedens side er det et aktiv at have noget at stå imod med midt i den finansielle krise. Spørgsmålet for virksomhederne lige nu er, hvor innovationen kommer fra og her er designforskningen et vigtigt bud. Den er for dem en investering i fremtiden, siger Gesche Joost. Organisationen sikrer samarbejdet Gesche Joost angiver den særlige organisation i Deutsche Telekom Laboratories som udslagsgivende for successen i det offentligt-privat partnerskab. Hun peger på, at der også er beslægtede erfaringer andre steder, bl.a. i et samarbejde mellem Philips og Technische Universiteit Eindhoven i Holland. Vi er organiseret i to hovedgrene i Deutsche Telekom Laboratories, forklarer hun. I grenen af Innovation Development er alle medarbejderne ansat af Deutsche Telekom. Den anden gren er Scientific Research, som vi er en del af, og hvor medarbejderne er ansat inden for rammen af Technische Universität i Berlin. De to grene har forskellige perspektiver, som samlet inden for den samme organisation giver optimale betingelser for udveksling af viden. De to grene giver det bedste af to verdener, som så bliver ført sammen i en produktiv dialog, siger Gesche Joost. Det er ganske enkelt nemmere at opnå den overførsel af viden, som er nødvendig for begge parter: Fra designforskernes side har vi en optimal platform for at arbejde med og omsætte vores idéer, ligesom vi er i et interdiscplinært felt, hvor vi har stort udbytte af den viden, der er i andre afdelinger om bl.a. sikkerhed og teknologi. For Innovation Development, som skal arbejde på at gøre Deutsche Telekoms produkter markedsrelevante, er det en stor fordel at kunne trække på et stort repertoire af designviden. Forskningsfriheden som aktiv Gesche Joost peger på, at et fundament for den produktive dialog mellem forskning og erhvervsliv er den frihed, forskerne har til udforske de områder, de mener, er relevante. Designforskningen kan bringe nye perspektiver ind i produktudviklingen, fortæller hun. Vores forskningstema er overordnet interface- og interaktionsdesign, hvor vi arbejder inden for tre områder, der omfatter tekniske, menneskelige og teoretiske aspekter af design. Inden for området Humanizing Technology arbejder vi med interfacedesign, bl.a. med taktilt og lydmæssig feedback, samt med multifunktionalitet. I forbindelse med området Mediating People fokuserer vi især på det menneskelige aspekt i design, hvor vi bl.a. undersøger betydningen af kønsforskelle for brugen og oplevelse af designprodukter. Målet er at gøre brugerbehov til en trigger for innovation. Endelig arbejder vi inden for området Conceiving Design med teoretiske og metodiske spørgsmål om, hvad designforskning i det hele taget er, fortæller Gesche Joost. Det afgørende i Design Research Labs tilgang er, at der både er udvikling af konkrete prototyper, der bruges til at udforske forskellige aspekter af brug og brugssituationer, og generelle, metodiske diskussioner. Vi arbejder med videnskabelig frihed, og det er primært på vores forskningsproduktion i form af artikler, papers, patenter, etc., at vi måles, forklarer Gesche Joost. Samtidig er det netop gennem forskningsfriheden, at vi kan styrke udviklingsarbejdet i Deutsche Telekom. F.eks. har vi kunnet sætte metoder inden for Co-Design, dvs. hvor brugerne er meddesignere, på dagsordenen, ligesom vi har kunnet bringe et begreb som servicedesign i spil som en ny ramme for produktudviklingen. Forskning gav højere udviklingstempo Et konkret resultat af arbejdsmetoden i Deutsche Telekom Laboratories er telefonen Sinus A201, som er tiltænkt ældre og ældres særlige behov, men som undgår at signalere ældretelefon. Ud fra en design for alle-tilgang, hvor produktet ikke er specialiseret én niche af brugere, men bredt skal kunne bruges af alle, blev der særligt arbejdet på at udvikle en telefon, der ikke ville stigmatisere sin bruger som gammel. For Gesche Joost betød indgangen igennem designforskning til udviklingsprocessen nogle særlige fordele. Den høje metodebevidsthed, som vi kom med, gav ganske enkelt en hurtigere udviklingsproces, forklarer Gesche Joost. Vi kunne metodisk arbejde ud fra design for alle-perspektivet, ligesom vi arbejdede systematisk med brugerinddragelse ud fra metoder inden for co-design og participatory design. Denne tilgang er baseret på kvalitative metoder for at vurdere design og frembringe nye idéer. I denne sammenhæng brugte vi den designspecifikke metode Cultural Probes, som er en metode til at indhente viden om brugeradfærd på en legende og åben måde med brug af dagbøger, kameraer eller postkort, der blev udleveret til deltagerne, så de kunne dokumentere deres dagligdags liv. DANISH CENTRE FOR DESIGN RESEARCH Danish Centre for Design Research Center for Designforskning er Kulturministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole. Danish Centre for Design Research bidrager til at opbygge og styrke dansk designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. Deutsche Telekom Laboratories er Deutsche Telekoms forskningsafdeling for innovation. Ud over afdelingen i Berlin er der afdelinger i Darmstadt, Beer Sheva i Israel og i Los Altos i Californien, USA. Se mere på research lab.org Gesche Joost er endvidere formand for DGTF, Deutsche Gesellschaft für Designtheorie und forschung. Se artikel om DGTF s konference Entwerfen. Wissen. Produzieren / Design. Knowledge. Production i oktober 2009: Design som vidensform, Mind Design #24. MIND DESIGN Danish Centre for Design Research Center for Designforskning udgiver hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Se mere på Danish Centre for Design Research 1435 København K

7 d c dr Danish Centre for Design Research BIOKOMPOSITTER d c dr MIND DESIGN #37 2 mind design Mind Design #37, marts Tekstiler er særligt gode til lysafskærmning, og ved at indkapsle tekstilerne i hård polyester øger man materialets designmæssige potentiale, blandt andet fordi det bliver rengøringsvenligt. Foto: Karen Marie Hasling Biokompositter - fremtidens vidundermateriale? TEMA: TEKSTILER OG FIBRE Materialer af biokompositter er både utrolig alsidige, har store æstetiske potentialer og er på flere måder miljøvenlige. Biokompositter er sammensat af biologiske fibre og en nedbrydelig type plast, PLA. Det er ikke en ny opfindelse, men ved at bruge biokompositterne på nye måder og i nye sammenhænge, vokser deres designmæssige potentialer. Et projekt på Designskolen Kolding har undersøgt muligheden for at anvende biokompositter til vægog loftsbeklædning på de kommende supersygehuse, der i disse år planlægges rundt om i landet. Af Trine Vu og Anna Krarup Jensen Det er smukt, men det er en sær fornemmelse at røre ved det. Man kan se tekstilerne med deres trykte mønstre, vævede og strikkede strukturer i materialet. Derfor får man fornemmelsen af noget blødt, men faktisk er materialet hårdt og transparent. Et udvalg af materialeprøver giver et indtryk af, hvor forskellige udtryk og muligheder det giver at arbejde med biokompositmateriale, hvor tekstiler er indkapslet i biosyntetisk PLA-polyester. Fordelen ved biokompositmaterialet er desuden, at teknologien bag hverken er dyr eller avanceret. Foto: Louise Ravnløkke Munk Petersen Tekstil- og designingeniør Karen Marie Hasling har en hel stribe materialeprøver bestående af en kombination af tekstil og biosyntetisk PLA-polyester, og hun er begejstret. Der er et stort designmæssigt potentiale i at bruge materialer af biokompositter på nye måder. Det er disse muligheder, som hun, lektor Joy Boutrup og lektor Vibeke Riisberg, har forsøgt at kortlægge i projektet: Grønne biokompositter til lofts- og vægelementer en undersøgelse af funktionelle og æstetiske potentialer, støttet af Center for Designforskning. Den 23. februar 2011 holdt Designskolen Kolding et seminar om projektet, og her var materialeprøverne en vigtig ingrediens for forståelsen af, hvilke muligheder biokompositter tilbyder designere, arkitekter og ingeniører. Alsidigt materiale Fiberkompositter er et materiale sammensat af forskellige typer fibre og forskellige typer plast. Kompositter af glasfiber, kulfiber eller for eksempel Kevlar i kombination med forskellige plasttyper bruges allerede i industrien til blandt andet biler, fly og vindmøllevinger, fordi fibrene gør materialet meget stærkt. Den slags kompositter belaster miljøet på forskellige måder. Biokompositter er betegnelsen for en type fiberkompositter, hvor biologisk nedbrydelige fibre er kombineret med en biosyntetisk plast. At et materiale er biosyntetisk vil sige, at det er fremstillet af afgrøder ved hjælp af mikroorganismer som f.eks. skimmelsvampe eller bakterier. Der findes en utrolig alsidighed i materialet, og hvis det bliver tilpas tilgængeligt, vil det stå meget stærkt i fremtiden. Man vil blandt andet kunne skabe helt fantastisk arkitektur, møbler og interiør med det. Arkitekter og designere vil elske det, siger Karen Marie Hasling. Nye æstetiske muligheder Hun forklarer, at formgivningen kan blive både mere dynamisk og få mange udtryk, fordi man på samme tid kan opnå bløde, dobbeltkrumme former, forskellige overflader og visuelle virkninger. Karen Marie Hasling har som tekstil- og designingeniør en forkærlighed for tekstiler, og hun har især interesseret sig for, hvordan man kan anvende tekstiler i byggematerialer som for eksempel lofts- og vægelementer til sygehuse. Joy Boutrup og Vibeke Riisberg arbejder blandt andet med tekstiler til lysafskærmning, og her åbner de transparente biokompositter nye funktionelle og æstetiske muligheder: Tekstiler er gode til lysafskærmning, fordi de tillader lyset at spredes på ganske særlige måder. Men problemet er, at tekstiler skal vedligeholdes, hvilket er ret ressourcekrævende. Det er derfor en udfordring at leve op til sygehusenes krav om hygiejne, især på sengestuerne. Ved at indkapsle tekstilerne i glasklar PLA kan vi måske sætte os ud over det problem, fordi overfladen bliver glat og rengøringsvenlig. Samtidig bevarer man tekstilets egenskaber i forhold til lysindfaldet, forklarer Joy Boutrup, der tror, at biokompositter fremover vil spille en stadigt større rolle for design. Mobiltelefoner af PLA Der er dog stadig et stykke vej, inden kombinationen af PLA og tekstiler får det blå stempel som fremtidens vidundermateriale. Når PLA kombineres med nedbrydelige fibre, får vi meget interessante materialer, men resultatet er næsten for godt til at være sandt. Derfor kræver det mere forskning, før vi kan være sikre på, om materialerne kan leve op til de høje krav på sygehusområdet, siger Vibeke Riisberg og forklarer, at det ud over hygiejnekrav handler om brudstyrke, lysbestandighed, brandsikkerhed og ikke mindst en pæn ældningsproces. I Japan er man langt fremme med anvendelsen af PLA. Japanerne bruger det allerede til mobiltelefoner, og det næste bliver computere, fortæller Joy Boutrup. Det er det japanske firma Teijin, der står bag en ny metode, som gør det muligt at nedbryde PLA til grundkomponenter, så de kan genanvendes 100 procent. Og netop det, at biokomposit-materialet kan genanvendes gør det ekstra interessant for fremtiden. Der er ingen tvivl om, at materialer, der har en bæredygtig profil, bliver vigtige i fremtiden. Fordelen ved biokomposit-materialet er desuden, at teknologien hverken er dyr eller avanceret, siger Karen Marie Hasling. Genanvendelse kræver nytænkning Teijin er imidlertid længst fremme med genanvendelse af en anden og mere udbredt polyestertype, kaldet PET. Sammen med en lang række virksomheder, der fremstiller produkter af PET, har Teijin opbygget et kontraktsystem, hvor medlemmerne kan levere de brugte materialer tilbage, så de indgår i Teijin s vugge til vugge-produktion af PET. Et system for genanvendelse af PLA er som nævnt teknisk muligt, men endnu ikke en realitet i stor målestok, fordi det kræver en vis mængde kommercielle PLA-produkter på markedet, før genanvendelse bliver rentabel. Genanvendelse er fantastisk for miljøet, men det kræver samtidig, at designere begynder at tænke anderledes. Derfor præsenteres vores projekt med grønne biokompositter som en del af undervisningsforløb, hvor designstuderende lærer at tænke genanvendelse ind i deres designløsninger, siger Joy Boutrup og fortsætter: Det ømme punkt i genanvendelse er altid, hvordan man kan motivere brugerne til at aflevere de brugte genstande. Det nytter De ser bløde ud, men de er hårde. Materialeprøverne virkede som magneter på deltagerne, da holdet bag projekt Grønne biokompositter sidst i februar viste dem frem på deres seminar om designpotentialer i polyester. Foto: Karen Marie Hasling 13

8 Biokompositter Mind design #37 3 Danish Centre for Design Research jo ikke meget, at materialerne kan genanvendes, hvis de ikke bliver indsamlet. Et andet aspekt er, at genanvendelse kræver, at materialet ikke er blandet med andre materialer, der ikke kan indgå i genanvendelsesprocessen - det er også noget, designere og producenter skal tænke ind i produkterne. Skal tøj, der er fremstillet af PLA, kunne genanvendes, hjælper det ikke, at det er fuldt af trykknapper i et andet materiale. Joy Boutrup nævner, at en af de løsninger, som de studerende arbejder med for at motivere til genanvendelse, er at folk simpelthen lejer genstandene i stedet for at købe dem. Om forskningsprojektet Grønne biokompositter til lofts- og vægelementer en undersøgelse af funktionelle og æstetiske potentialer, var et tremåneders projekt på Designskolen Kolding. I projektet deltog: Karen Marie Hasling, tekstil- og designingeniør, Vibeke Riisberg, tekstildesigner og lektor ved Designskolen Kolding, Joy Boutrup, tekstilingeniør og lektor ved Designskolen Kolding, Louise Ravnløkke Munk Petersen, studerende ved Designskolen Kolding, mind design Mind Design #48, april Sygehusenes kvalitetsstempel Én ting er, at brugen af biokomposit-materialer gavner det globale miljø, fordi man reducerer CO2-udslippet og forbruget at fossile brændstoffer. Man vil kunne nedbryde materialerne, så miljøpåvirkningen er mindst mulig, og materialerne er ikke baseret på fossile brændsler, men på biologiske fibre og biosyntetisk PLA. En anden ting er, at biokomposit-materialerne er helt ugiftige og derfor rigtig gode for indeklimaet. Sygehuse og andre bygninger har store problemer med indeklimaet, fordi mange byggematerialer afdamper forskellige giftige stoffer. Biokompositter består af naturlige materialer, der hverken indeholder eller afgiver skadelige stoffer - og alene af den grund gavner de indeklimaet, siger Karen Marie Hasling og forklarer, at projektet tager udgangspunkt i sygehussektoren, fordi der i Danmark skal bygges en række nye sygehuse, hvor materialet kunne være interessant at anvende. Desuden er der den fordel ved at begynde at bruge det nye materiale på sygehusene, at kravene til indeklima, holdbarhed og hygiejne netop her er allerhøjest. Hvis materialet kan blive godkendt til brug på sygehusene, kan det lidt firkantet sagt blive godkendt til alle andre offentlige og private bygninger. Derudover er der et samfundsmæssigt aspekt i først og fremmest at udvikle nye designløsninger til sygehusene, som matcher den filosofi om social og miljømæssig ansvarlighed, som Designskolen Kolding satser på. Indtil videre satser designforskerne dog på at få mulighed for at arbejde videre med biokompositterne, så vi i en ikke alt for fjern fremtid kan få gavn af de nye måder at bruge materialet på. Hege Solberg, studerende ved Designskolen Kolding Formålet med projektet var at udforske de funktionelle, æstetiske og bæredygtige aspekter af polyestertypen PLA og se på, hvordan man kan bruge biokompositter i nye designmæssige sammenhænge. Projektet var støttet af Center for Designforskning. Projektteamet arbejder nu på at skaffe midler til at fortsætte forskningen ud fra de lovende resultater. Forbedring ønskes. De godt 60 konferencedelt agere rev og sled i de små poser, som lå på stolene. De var næsten umulige at få op, og det tog noget tid, før det første ritsh hørtes. Dermed var emnets vigtighed slået fast og inden i pos erne var en række konkrete råd til netop at undgå den slags embal lage. Foto: 15 Emballage der kan åbnes ja tak! DANISH CENTRE FOR DESIGN RESEARCH Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning er Kulturministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole. Danish Centre for Design Research bidrager til at opbygge og styrke dansk designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. Nøgleord: Møbel og rum, perception, tekstil, materialeforskning, sundhed MIND DESIGN Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning udgiver hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Se mere på Danish Centre for Design Research 1435 København K På konferencen OPEN HERE på Arkitektskolen Aarhus den 8. marts 2012 fremlagde et team af forskere og organisationer deres nye guideline til industrien. Den er resultatet af tre års forskning og skal hjælpe virksomheder med at udvikle brugervenlig emballage. Men hvornår er noget brugervenligt? Svaret er enkelt: Det ved brugerne, så inddrag dem i udviklingen af emballagen. Af Anna Krarup Jensen KONFERENCE Med en dyster forudsigelse bød direktør på Teknologisk Institut, Lars Germann, velkommen på konferencen OPEN HERE. Han havde inden konferencen prøvet den kraftmåler, som lå fremme. Med en trækkraft på 200 Newton er der kun 50 % chance for, at jeg kan åbne en vinflaske, når jeg bliver 70 år. Det er alvorligt, sagde han. Langt de fleste forbrugere kender det: Emballage, som man umuligt kan åbne uden brug af saks, kniv, tænder eller andet værktøj. Der er i Danmark omkring 2500 besøg på skadestuerne om året, som skyldes, at folk er kommet til skade under åbning af emballage. Det kan gøres bedre, og forskningsprojektet Tilgængelig emballage for ældre og funktionshæmmede er nu kommet med en guideline til hvordan. Guideline til industrien På hjemmesiden findes en række konkrete råd og vejledninger til, hvordan en virksomhed kan udvikle sin emballage, så den bliver mere brugervenlig. Seniorkonsulent Helle Antvorskov fra Teknologisk Institut beskriver guidelinen som pick n choose.

9 EMBALLAGE DER KAN ÅBNES JA TAK! d c dr MIND DESIGN #48 2 EMBALLAGE DER KAN ÅBNES JA TAK! d c dr MIND DESIGN #48 3 Brugervenlig emballage. Lektor Bir gitte Geert Jensen (th) ved en masse om, hvordan man inddrager brugere i udviklingsprocesser. Resten af 2012 står Birgitte Geert Jensen til rådighed for virksomheder, der vil i gang med at bruge metoderne i den nye guideline i deres emballageudvikling. Foto: Hjemmesiden præsenterer viden kombineret med praktiske anvisninger. Man kan vælge relevante metoder, alt efter hvor meget tid og hvor mange ressourcer man vil investere i udviklingsprocessen, siger hun. Hjemmesiden er resultatet af et tværfagligt samarbejde mellem Teknologisk Institut, Arkitektskolen Aarhus, Gigtforeningen og en række partnere i industrien. Den beskriver syv trin i processen fra idé til produktion af mere brugervenlig emballage. Til hvert trin er der forskningsbaseret viden, vejledninger og arbejdsark. Brugerne gør ikke altid som de burde Der er blandt andet en beregningsmodel, som giver et overblik over, hvor mange mennesker, der sandsynligvis vil kunne åbne en given emballage. Beregneren giver retningslinjer, men forbrugeren er altid bedst til at fortælle, om en emballage er brugervenlig, understreger Helle Antvorskov. Hjemmesiden præsenterer også en række cases, og en af dem illustrerer denne pointe. Det er en slikpose med pre-cut, dvs. en forskåret trekant til åbning i det ene hjørne. Test viser, at der skal bruges så få kræfter til at åbne posen, at alle let burde kunne åbne den. Problemet er, at få opdager det lille pre-cut og i stedet forsøger at åbne posen med posegreb, hvor man tager fat i hver side af posen og river dem fra hinanden. Og så er slikposerne praktisk taget umulige at få op, beskriver Helle Antvorskov og understreger, at det dermed også er vigtigt at finde ud af, hvilket greb forbrugeren typisk vil bruge. Brugertest. Den optimerede emballa ge bør testes på brugerne, for i sidste ende er forbrugerne altid bedst til at vurdere, om en emballage er bruger venlig. Ældre, børn eller gigtpatienter er gode testpersoner hvis de har kræfter til at åbne emballagen, så har de fleste andre det også. Foto: Thomas Vilhelm De uforberedte og uvidende er eksperter Når man arbejder med åbningsmåder, er brugerobservationer og workshops af stor værdi. Lektor Birgitte Geert Jensen fra Arkitektskolen Aarhus delte ud af sin viden og sine erfaringer på konferencen. Brugerinddragelse er central i hendes forskning. Man behøver ikke interviewe og observere tusind brugere. Det kan være nyttigt bare at bruge indsigter fra få brugere, mener hun og kommer med nogle konkrete råd: Vi har i projektet arbejdet med testgrupper på 3-5 personer. De er udvalgt, så der både er ældre og yngre personer, nogle med gigt og nogle raske. Det vigtigste er at finde nogle, som ikke er vant til at bruge produktet, for så har de ingen forhåndsviden om, hvordan emballagen skal åbnes, påpeger hun og tilføjer, at børn kan være gode testpersoner, fordi de ikke dagligt bruger produkter som f.eks. vaskepulver eller andet. Deres kræfter svarer desuden nogenlunde til ældre og gigtramte menneskers kræfter. Dette er også godt at vide, når man skal udvikle emballage med børnesikring. Skruelåg, hvor man skal trykke og dreje er helt umulige at åbne for folk med gigt. Hvordan kan man så lave børnesikring, som børnene ikke kan åbne, men de ældre godt kan? Forskellen ligger primært i størrelsen på deres hænder, og det kan man udnytte, forklarer Birgitte Geert Jensen. Analysér emballagen. I guidelinen be skrives fire områder, som er særligt vigtige at analysere og optimere, når man designer emballage, som skal være brugervenlig: form, grafik og far ver, materiale, samt hvor mange kræf ter, det skal til for at åbne emballagen. Foto: Brug designere Mange af rådene og redskaberne i guidelinen er enkle at bruge. Birgitte Geert Jensen er uddannet designer og underviser designstuderende på Arkitektskolen Aarhus. De studerende har blandt andet deltaget i brugertest i løbet af projektet. Det er vigtigt ikke kun at spørge brugerne, men også observere, hvad de faktisk gør. Og sæt dig i brugerens sted: Vikl hænderne ind i tape eller smør dem ind i creme og prøv så at åbne emballagen. Tag briller på, der slører dit syn Man behøver ikke være designer for at gøre de her ting. Men det hjælper, smiler hun og fortsætter: Brug designere. De har en forståelse og en holistisk tilgang, der kan stimulere den kreative proces. Og det koster altså ikke alverden. Mange interessenter Birgitte Geert Jensen anbefaler, at virksomhederne samler en tværfaglig projektgruppe. Optimalt skal her både være folk fra marketing, salg, design, ledelse og emballageproducenterne, samt manden på gulvet. Brugertest skal organiseres, og det er vigtigt, at der er konsensus omkring det i virksomheden. Ellers er det svært at implementere. Det skal faktisk helst besluttes på toplederniveau, siger hun. Dette kan Bent Dahlgaard, der er Senior Kategori Udvikler hos fødevareproducenten Tulip, nikke genkendende til. Tulips udvikling af emballage til deres Pålækker-produkter har været case i projektet, og processen er beskrevet på hjemmesiden. Der er mange interessenter. Hver afdeling har sine egne succeskriterier. Indkøbsafdelingen skal blandt andet have det billigst muligt. Hvis en ny emballage er testet med folie A, så tjekker ind-

10 EmballagE der kan åbnes ja tak! MIND DESIGN #48 4 Danish Centre for Design Research købsafdelingen bagefter leverandør B, C og D for billigere alternativer. Selvom der er taget hensyn til, at specifikationerne skal svare til folie A, er der alligevel fare for, at det går ud over den færdige foliekvalitet. Teknisk afdeling skal blandt andet sikre, at ting holder tæt. Og så skyldes det måske folien, hvis noget går galt, forklarer han. Som resultat af projektet har de nye Pålækker-pakker større og mere synlige snipper til åbning og efter ønske fra marketingafdelingen en større overflade til billeder og tekst. Desuden er materialet nubret, så det er lettere at holde om. Fakta om emballage På hjemmesiden kan virksomheder finde en guideline til, hvordan de kan arbejde med brugerinddragelse i udvikling af emballage. Der er også viden og råd om materialer, form, grafik og farver, brugernes kræfter, de hyppigst anvendte åbningsgreb og meget andet. Senere på året kommer guidelinen også i en engelsksproget udgave. mind design Mind Design #22, oktober Øget salg, bedre miljø og gladere kunder Der mange ting at vinde ved at lave tilgængelig emballering. De færreste forbrugere giver tilbagemeldinger om uhåndterlig emballage til virksomhederne de lader blot være at købe produktet igen. Forskerteamet har fundet frem til, at 16 % af alle forbrugere fravælger produkter, som er svære at åbne. Metoderne i guidelinen kan også bruges til f.eks. at sætte fokus på bæredygtighed i emballageudviklingen. Projektet fortsætter til udgangen af 2012, hvor forskerteamet kan hjælpe virksomheder i gang med at bruge guidelinen. At inddrage designstuderende i processen kan være et godt startskud. Vi vil gerne lave udviklingsprojekter sammen med flere virksomheder, og vi er til rådighed resten af 2012, siger Helle Antvorskov. DCDR Hvorfor brugervenlig emballage? Over 50 % oplever jævnligt problemer med emballage Foto: Thomas Vilhelm 16 % vælger et konkurrerende produkt, hvis de har dårlige erfaringer med emballage personer kommer årligt på skadestuen pga. emballage danskere har i dag en gigtsygdom Nogle af guidelinens gode råd: Brug kontraster til at fremhæve åbningen Brug snipper, trækringe og skruelåg i stor størrelse Firkantet form er nemmere at holde om end rund Undgå dobbeltemballering Brug emballage der kan åbnes på flere måder Test genluk på brugerne Test emballagen på ældre eller børn, så vil de fleste kunne håndtere den Se flere gode råd her: Forskning gennem design i sportens verden Avanceret træning. Projektet isport udvikler et interaktivt træningsredskab bestående af fire søjler kaldet TacTower. Søjlerne danner lyssignaler, som afspejler håndboldspillernes bevægelser. Med dette redskab vil spillerne få mulighed for at træne den direkte, fysiske interaktion, som de hidtil kun har kunnet træne i egentlige kampsituationer. Illustration: Majken Rasmussen CENTER FOR DESIGNFORSKNING Center for Designforskning er Uddannelsesministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Designskole. Center for Designforskning bidrager til at opbygge og styrke dansk designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. Se lektor Birgitte Geert Jensens forelæsning om brugervenlig emballage i Danskernes Akademi på DR s hjemmeside: Arkitektur/Brugervenlig_ emballage.htm Nøgleord: Brugerinddragelse, brugervenlighed, brugerundersøgelse, bæredygtighed, emballage, erhverv, forbrug, materiale, produkt udvikling MIND DESIGN Center for Designforskning udgiver hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Gengivelse tilladt med angivelse af kilde Se mere på Danish Centre for Design Research 1435 København K ISSN: Forskerholdet bag projektet isport anvender forskning gennem design som metode til at skabe avancerede, interaktive sportsredskaber. Men også designere i erhvervslivet kan bruge metoden til at eksperimentere sig frem til viden og potentiale inden for netop deres praksisfelt, fremhæver Martin Ludvigsen, Arkitektskolen Aarhus, der er projektleder på isport. Af Hans Emborg Bünemann I praksisbaseret designforskning indgår det at skabe fysiske artefakter som en del af forskningsprocessen. Først skaber man et fysisk objekt ud fra en hypotese, og derefter undersøger man objektets egenskaber og analyserer, om hypotesen holder. Denne forskningsmetode kaldes forskning gennem design og bruges ikke kun i designforskningen, men også inden for andre videnskabelige felter til at udvikle ny viden gennem fysiske eksperimenter. Martin Ludvigsen, designforsker ved Arkitektskolen Aarhus, bruger i samarbejde med det private forskningsinstitut Alexandra Instituttet samt dataloger og idrætsforskere fra Aarhus Universitet metoden til at udvikle interaktive sportsredskaber, som kan gøre elitesportsfolks træning mere effektiv og målrettet. Det tværfaglige forskningsprojekt går under navnet isport og er finansieret af forskningspuljen ISIS2 og en række partnervirksomheder. Skaber selv forskningsobjektet Martin Ludvigsen fortæller, at hans samarbejde med datalogerne trods deres fagligt forskellige udgangspunkter bærer præg af et fælles grundlag. Både designforskning og datalogi er konstruktive videnskaber, der som led i anvendelsen af forskning gennem designmetoden konstruerer deres egne forskningsobjekter. Konstruktivt videnskabeligt arbejde bruges i mange videnskabelige genrer. For at anskueliggøre metoden drager Martin Ludvigsen en parallel til historikerne, der forsker i vikingetiden og har en hypotese om, at et vikingeskib er bygget på en bestemt måde. Hvorfra ved vi, hvordan et vikingeskib ser ud? Som levn fra vikingetiden har vi 1000 år gamle bræddestumper, fundet under

11 Forskning gennem design i sportens verden Mind design #22 2 Forskning gennem design i sportens verden Mind design #22 3 Bodystorming. To deltagere i isport-projektet afprøver ved hjælp af bodystorming en idé til et træningsredskab, bestående af fire søjler og en virtuel bold. Illustration: Rune Veerasawmy nere. Brugerinddragelsen er et led i projektets anvendelse af designprocessen som undersøgelsesmetode i forskningen. Ved hjælp af forskning gennem design-metoden kan jeg i forskningsprocessen arbejde som en praktiserende designer, der lader resultaterne af designprocessen spille ind forskningsprocessen, forklarer Martin Ludvigsen. Metoden er for mig at se en rigtig god måde at koble forskningen til den måde, vi plejer at arbejde på som designere og dermed integrere det praksisbaserede med det teoretiske og vidensopbyggende arbejde, der foregår i branchen lige nu. isport isport er et projekt under det regionale kompetencecenter ISIS 2 og er indlejret i Alexandra Instituttets indsatsområde Interactive Spaces. Projektdeltagerne er: Arkitektskolen Aarhus Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Center for Idræt og ACTIVInstitute, Aarhus Universitet Virklund Sport A/S Mercon A/S Harrit-Sørensen Workz A/S Se mere om isport på isport.aspx en fjord. Med udgangspunkt i disse stumper og en teori om, hvordan vikingerne byggede skibe, har nysgerrige historieforskere selv konstrueret et skib. For at falsificere eller verificere deres hypotese, brugte forskerne således skibet som forskningsobjekt til at komme nærmere et svar på spørgsmålet: Kan vikingerne have konstrueret deres skibe på den måde? siger Martin Ludvigsen. Forskellen mellem historikerne og designerne er blot, at historikerne forsøger at finde ud af, hvordan fortiden har været, og vi vil gerne finde ud af, hvordan fremtiden kan blive, siger han. Forskning gennem design - også i designpraksis Forskerne i projektet isport har i samarbejde med en række virksomheder sat sig for at besvare spørgsmålet: Kan vi ved hjælp af ny teknologi udvikle træningsredskaber, som målretter træningen for elitesportsudøvere på en helt ny måde? Her er forskning gennem design en oplagt metode til at skabe fremtidsscenarier og afprøve dem, fortæller Martin Ludvigsen. Design handler grundlæggende om fremtiden. Med forskning gennem design kan designere udforske et emne ved at bruge eksperimentelle tilgange. Det kan f.eks. være teknikker til at frembringe prototyper eller bodystorming, en parallel til brainstorming, hvor deltagerne bruger kroppen til at udvikle og afprøve nye ideer. Derved skaber designerne fremtidige produkter, som de så kan studere for at finde ud af, hvordan de fungerer, og hvordan verden reagerer på dem, siger han. Forskning gennem design er således en metode, der giver designere anvisninger til, hvordan de gennem eksperimenter med deres materiale kan bedrive praksisbaseret forskning en måde at skabe viden og afdække potentiale på et bestemt praksisfelt. Interaktive sportsredskaber Om det konkrete arbejde med at udvikle sportsredskaber fortæller Martin Ludvigsen, at isport-projektets mål er at kombinere menneskets kropslige intelligens med de teknologiske muligheder. Med dette fokus på teknologi og menneskers fysiske aktivitet vil projektet bringe teknologier, der sædvanligvis er låst til klik med PC ens mus, ud i rummet. Som eksempel nævner han ph.d.-studerende Maiken Fogtmann, Arkitektskolen Aarhus, hvis projekt er indlejret i isport. I sine undersøgelser af, hvordan man kan bruge hele kroppen som interaktionsredskab, fokuserer Maiken Fogtmann både på elitesportsfolks træning og på børn, leg og læring. Et af isport-projektets flagskibe handler om at gøre det muligt at opøve mere komplekse færdigheder, end hvad elitesportsfolk hidtil har kunnet i træningen. Martin Ludvigsen siger, at sportsfolk under træningen traditionelt har fokus på at teste og analysere deres formåen på områder, der kan måles, f.eks. i kilo eller sekunder. Vores tværfaglige team har udviklet en slags bane for to håndboldspillere, hvor de træner evnen til at læse modstanderens kropssprog og reagere hurtigst muligt på hans eller hendes impuls, forklarer han. Det er en udfordring for elitesportsmiljøet at give afkald på de præcise målinger af idrætsudøverens individuelle fremskridt i træningen. Men ifølge Martin Ludvigsen holder forskerne sig gennem inddragelse af brugerne til stadighed for øje, at projektet giver mening for brugerne, dvs. sportsudøverne og deres træ- DANISH CENTRE FOR DESIGN RESEARCH Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning er Kulturministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole. Danish Centre for Design Research bidrager til at opbygge og styrke dansk design-forskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. Mere om TacTower Læs mere om TacTower i TacTower. Designing Physical Co-Located Multiplayer Interaction. Skrevet af Christine Jürgensen og Majken Kirkegård Rasmussen, publiceret i Proceedings of SIDeR 09, April Eindhoven University of Technology, Holland. Alexandra Instituttet A/S Alexandra Instituttet er et anvendelsesorienteret forskningsinstitut, der bygger bro mellem it-forskning, virksomheder og offentlige institutioner. Interactive Spaces Interactive Spaces er et tværdisciplinært forskningscenter, der samler arkitektur, design, ingeniørvidenskab og datalogi. Centret er et samarbejde mellem Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, og Arkitektskolen Aarhus. Martin Ludvigsen Se Martin Ludvigsens forskerprofil på MIND DESIGN Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning udgiver hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Se mere på Danish Centre for Design Research 1435 København K

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Mona Lisa Willads Petersen, Pæd. konsulent Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Kristine Karlshøj, Leder af Nicolai for Børn Eva Knutz, Phd på

Mona Lisa Willads Petersen, Pæd. konsulent Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Kristine Karlshøj, Leder af Nicolai for Børn Eva Knutz, Phd på Mona Lisa Willads Petersen, Pæd. konsulent Karen Grøn, Museumsdirektør på Trapholt Kristine Karlshøj, Leder af Nicolai for Børn Eva Knutz, Phd på Designskolen Kolding Lena Krogsgaard, Bachelor studerende

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Frøene til det, vi i dag kender som Isabella A/S, blev sået i 50 erne af den visionære Søren Odgaard. Fra en mindre detailbutik i Vejle lavede

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN SYDDANMARK Kreative erhverv TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN Flere syddanske virksomheder skal få øjnene op for design Høje forventninger til eksport i designorienterede virksomheder 1 intro Tekst: Astrid

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF HFDESIGN - din uddannelse HF KREATIV ER FOR DIG DER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF KREATIV ER: dit springbræt til

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere Article summary Data: 20.04.2013 Country: Denmark Language: Danish Media: Byggeteknik (Construction Technology) English title: New invention to help Danish craftsmen English abstract: Award-winning building

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Projekt Sundhedsbarometer

Projekt Sundhedsbarometer Projekt Sundhedsbarometer Præsentation af resultater Caretech Innovation, projekt C-02 0 Projekt partnere Caretech Innovation, Alexandra Instituttet A/S Wei-con ApS Mercon A/S Aarhus Universitet, Institut

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Emballage til fødevarer - godt design for alle

Emballage til fødevarer - godt design for alle Emballage til fødevarer - godt design for alle 1 Appendiks Beskrivelser af business cases 2 Capacent Februar 2008 3 1. Business Cases Grænsen mellem hvad vi kalder almindelig brugervenlighed og Design

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

aar hus arki design tekt erne

aar hus arki design tekt erne design aar hus arki tekt design grafik / tekst: aarhus arkitekterne a/s 2. udgave afdeling for design For os er design en integreret del af dét at skabe bygninger og rum, og designafdelingens opgaver ligger

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe

L Y S. TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe L Y S TurbinehalOlafur Eliason: The Weather Project 2003, Turbine Hall, Tate Modern, London (The Unilever Series) photo: Jens Ziehe Arkitektskolen Aarhus 25. februar 2010 program Onsdag den 25. februar

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Toyota Kata. Hvordan du kan skabe en forbedringskultur, der sikrer den fortsatte udvikling for virksomheden

Toyota Kata. Hvordan du kan skabe en forbedringskultur, der sikrer den fortsatte udvikling for virksomheden Toyota Kata Hvordan du kan skabe en forbedringskultur, der sikrer den fortsatte udvikling for virksomheden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du kan skabe en forbedringskultur, der sikrer den fortsatte

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Erhvervs PhD og forskningssamarbejde i en mindre organisation. v/hans Erik Brønserud. CFIR s arrangement om forskning og innovation

Erhvervs PhD og forskningssamarbejde i en mindre organisation. v/hans Erik Brønserud. CFIR s arrangement om forskning og innovation Erhvervs PhD og forskningssamarbejde i en mindre organisation v/hans Erik Brønserud CFIR s arrangement om forskning og innovation Finanssektorens Hus 16. juni 2011 Agenda 1. Kultur- og organisationsudvikling

Læs mere

LYSnET møde Designskolen Kolding

LYSnET møde Designskolen Kolding LYSnET møde Designskolen Kolding Helle Rude Trolle & Vibeke Riisberg - D. 23.2 2012 Billeder fra denne præsentation må ikke benyttes uden tilladelse alt materiale er copy right kontakt hrt@dskd.dk & vri@dskd.dk

Læs mere

Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland

Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland 1 Velkommen Landskabet Ideklinikken 2012, KL Eir, CV LANDSKABET Eks. på aktiviteter Mulige indgange FORSKNING Teknologisk-klinisk forskning Forskningssamarbejder:

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

PROGRAM D. 3. MARTS 2015

PROGRAM D. 3. MARTS 2015 PROGRAM D. 3. MARTS 2015 8:30 Morgenmad og registrering 09.00 Velkomst 09.15 Orienteringsløb blandt billeder, ikoner og symboler (på engelsk) Dr. Robins vil snakke om hans seneste forskning omkring hvordan

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

DAMIXA CLOVER EASY BRUGERVENLIGT DESIGN DER GØR HVERDAGEN LETTERE

DAMIXA CLOVER EASY BRUGERVENLIGT DESIGN DER GØR HVERDAGEN LETTERE DAMIXA CLOVER EASY BRUGERVENLIGT DESIGN DER GØR HVERDAGEN LETTERE CLOVER EASY BY DAMIXA 2 3 CLOVER EASY BY DAMIXA HVIS HÆNDER KUNNE TALE Hvis hænder kunne tale ville de forlange et greb, der er designet

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE

TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE TEGNING KUNST DESIGN SOMMERCAMPUS KREATIV SOMMERFERIE KØBENHAVN FOR BØRN OG UNGE AKADEMIET FOR WWW.VlSUEL-lNNOVATlON.DK børnenes design INSPIRERENDE SOMMER SommerCampus på AVI er det mest kreative og inspirerende

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

1/10. Interaktive tekstiler. - potentialer i sammenblandingen mellem tekstil, teknologi, æstetik og bæredygtighed. Interaktive tekstiler.

1/10. Interaktive tekstiler. - potentialer i sammenblandingen mellem tekstil, teknologi, æstetik og bæredygtighed. Interaktive tekstiler. Title: Oktober 2007 D I U 1/10 S - potentialer i sammenblandingen mellem tekstil, teknologi, æstetik og bæredygtighed www.diffus.dk Title: 2/10 D I U S Vision - at skabe større integration mellem det moderne

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet

Præsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

MAGASINET. Blum og Balle DESIGNDUOEN NYHED BELYSNING. Tema BESØG INVENTARLAND Kom ind og hent inspiration og få ideer fra de mange miljøer!

MAGASINET. Blum og Balle DESIGNDUOEN NYHED BELYSNING. Tema BESØG INVENTARLAND Kom ind og hent inspiration og få ideer fra de mange miljøer! Design & Indretning Til kontorer Magasin 01/06 MAGASINET INDRETNING Spændende nyheder til kontorindretning fra designerne Busk og Hertzog FÅ BESØG AF VORES KONSULENTER vi indretter dig bedre! BELYSNING

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere