Innovation, strategisk udvikling og kreativitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation, strategisk udvikling og kreativitet"

Transkript

1 Innovation, strategisk udvikling og kreativitet designforskning i virksomheder Danish Centre for Design Research d c dr Udvalgte artikler fra netmagasinet Mind Design Biokompositter fremtidens vidundermateriale? Side 12 Krydsfeltet mellem design og ledelse designtænkning i virksomheder Side 6 Innovation skal forankres Side 29 Emballage der kan åbnes ja tak! Side 15

2 Danish Center for Design Research DCDR Innovation, strategisk udvikling og kreativitet designforskning i virksomheder

3 Innovation, strategisk udvikling og kreativitet 4 Anvendelsen af designforskning spænder vidt fra konkret udvikling af nye materialer, produkter og services til strategisk udvikling i virksomheder. Og forretningspotentialet i designforskningen er betydeligt. Eksempelvis har virksomheden Veksø blandt andet ved hjælp af design skabt et forretningsmæssigt skift. Fra at være en virksomhed, der primært producerede cykelstativer til at udvikle koncepter og udstyr, som skaber identitet til offentlige rum. I dag er helhedspræget design centralt for virksomhedens udvikling af produkter og løsninger. Designforskning producerer viden om, hvordan design driver innovation. Samtidig udvikler designforskningen værktøjer og metoder til at omsætte denne viden til konkret innovation i virksomheder. I et andet projekt har designforskere undersøgt mulighederne for at anvende biokompositter til lofts- og vægelementer på sygehuse. Biokompositter er sammensat af biologiske fibre og nedbrydelig plast og giver nye æstetiske muligheder. Måske er biokompositter fremtidens bæredygtige vidundermateriale? Designforskning tager afsæt i designfagets kreative tilgang til Indhold problemløsning og arbejder samtidig på tværs af fagdiscipliner. Dermed medvirker designforskningen til at udvikle helhedsorienterede og anvendelige løsninger. Designforskere har eksempelvis været med til at udvikle guidelines til industrien om brugervenlig emballage. Andre designforskere har skabt prototyper til træningsredskaber for professionelle sportsudøvere. Prototyperne er blevet til i et bredt samarbejde mellem designforskere, dataloger, idrætsforskere, private forskningsinstitutter og virksomheder. Disse og flere eksempler på designforskningens store potentiale kan du læse om i denne publikation. Siden 2007 har Center for Designforskning udgivet netmagasinet Mind Design, der formidler designforskning. I publikationen her er samlet en række artikler om innovationsrettet designforskning, som har været bragt i Mind Design fra magasinets start og frem til i dag. God fornøjelse. Krydsfeltet mellem design og ledelse... 6 Designforskning styrker innovationen i Deutsche Telekom... 9 Biokompositter fremtidens vidundermateriale? Emballage der kan åbnes ja tak! Forskning gennem design i sportens verden Modeforskning the missing link Hierarkier og humor i designprocessen Innovation skal forankres Servicedesign forbedrer oplevelsen Kritisk design som konstruktiv provokation Mange døre ind til designforskningen Mastermind Dorthe Mejlhede Centerchef

4 Danish Centre for Design Research KRYDSFELTET MELLEM DESIGN OG LEDELSE MIND DESIGN #41 2 mind design Mind Design #41, september 2011 første skitser bliver præsenteret for f.eks. produktionsfolk, materialeleverandører, logistikfolk og brugere, ikke mindst, siger Poul Rind Christensen. 6 STRATEGISK DESIGN Krydsfeltet mellem design og ledelse - designtænkning i virksomheder Der er flere fortolkninger af, hvad begrebet designtænkning betyder. Poul Rind Christensen, der indtil august 2011 var forskningsleder ved Designskolen Kolding, fremlægger her en forklaring af begrebet og dets betydning for virksomheder. Af Anna Krarup Jensen Virksomheden Veksø blev grundlagt i Det var en jern- og metalvirksomhed, der primært producerede cykelstativer. I dag markedsfører Veksø koncepter og udstyr, der skaber identitet til offentlige byrum, pladser, parker, gader og torve. Veksø har specialiseret sig i rådgivning om f.eks. bæredygtig transport, herunder cyklisme, belysning og i at skabe samlede identiteter til byrum. Innovativt økosystem. Designtænkningen kan ses som del af et økosystem, hvor samfundsperspektiver og miljøhensyn tages i betragtning i den bæredygtige designløsning. Både før designet skabes, og efter det er taget i brug. Model af Poul Rind Christensen, grafik af Pernille Brun Andersen Firmaets mission lyder: We Enrich Livable Cities. Dette udsagn viser retningen for forretningsudviklingen og for samarbejdet med de designere, der er knyttet til virksomheden. Poul Rind Christensen fra Designskolen Kolding mener, at Veksø med sin transformation er et godt eksempel på designtænkning. Veksø har ved hjælp af bl.a. design skabt et markant forretningsmæssigt skift. Fra en simpel produktdrevet virksomhed til en konceptdrevet virksomhed, hvor helhedspræget design er drivende for innovationen af de enkelte produkter og løsninger. Designtænkningen præger virksomhedens strategi, og det har skabt nye forretningsmuligheder for virksomheden, forklarer han. Fremtiden ligger ikke derude vi skaber den Fremtiden er uforudsigelig. På trods af dette er designere trænet i at gøre fremtiden nærværende gennem eksperimenter, skitseringer, prototyper og modeller. Det er netop en af hovedpointerne i designtænkningen, mener Poul Rind Christensen. Og de- Cyklisme. Veksø har udviklet sig meget siden dets første cykelstativer, blandt andet dette klostativ. Veksøs grundlægger, Aage Wolff, fik ideen til at lave cykelstativer, da landsbyskolerne lukkede, og børnene skulle transportere sig længere til skole. Ideen om at skabe gode forhold for at fremme cyklisme driver stadig Veksø i dag. Foto: VEKSØ signtænkningen har meget at byde på som inspiration for ledere i både den private og den offentlige sektor. Designtænkning er at tænke gennem design. Altså med designfagets metoder og tankegang at give nogle divergerende, men nærværende bud på fremtiden, siger han og tilføjer, at virksomheder ofte tænker i de spor, de allerede er i og er dygtige til. De videreudvikler rutiner og excellens inden for de spor, hvor de allerede har succes. Men på et tidspunkt dør sporet ud, og virksomheden er nødt til at finde nye veje, hvis den vil klare sig, fremhæver han. Innovationens værste fjende er organisationen selv og de antagelser og begrænsninger, den stiller op som givne. Designtænkningen kan bidrage til at organisationen tidligere tænker i andre baner end de allerede givne. Dermed kan der opnås en betydelig innovationskraft og konkurrencefordel. Virksomhederne er nødt til at bryde med indarbejdede rutiner, koncepter og strategiske spor. Designtænkningen kan ses som et middel til at skabe en unik position på markedet, fastslår Poul Rind Christensen. Han henviser blandt andet til undersøgelser, som Erhvervsog Byggestyrelsen har foretaget i 2003, 2007 og Disse viser, at virksomheder, der indarbejder design som et led i deres innovation og forretningsstrategi, gennemgående har større vækst og eksport end dem, som ikke gør. Hvad øjnene ser I designkredse er der ikke nogen entydig opfattelse af, hvad designtænkning står for. Poul Rind Christensen mener, at hovedopfattelsen nok er, at begrebet dækker over denne helhedstænkning, hvor designeren inddrages tidligt i arbejdet med identifikationen af problem og opgave. Det kreative element i designprocessen udspiller sig ofte i den måde, problemet stilles op på. Og forskellige øjne ser forskellige sider af et problem. Det er slet ikke givet, at det løsningsgivende problem kan ses ved processens start. Nye sider viser sig, når de Målet ændrer sig undervejs En traditionel formgivningsproces starter, når problemet eller opgaven er defineret. Denne proces starter med et designbrief. Det er opdragsgiverens opskrift til designeren. Jo mere detaljeret den er med f.eks. ønsker, materialevalg, økonomisk ramme, restriktioner osv., jo bedre kan designeren løse opgaven for virksomheden. Poul Rind Christensen henviser til Peter Phillips, der blandt andet er forfatter til bogen Creating the Perfect Design Brief. Peter Phillips har arbejdet med udvikling og udbredelse af designbrief i mange år. Han fremhæver, at det hjælper designeren med at forstå virksomhedens løsningsbehov og bidrager til at klargøre, hvad virksomheden forventer af designeren. Som sådan er problemet givet, og processen målstyret, siger Poul Rind Christensen. Designtænkningen derimod er middelstyret, mener han. Løsningen præges af de personer, som inddrages i processen og den viden, det engagement og de følelser, de lægger i processen. Derfor kan designtænkning ses som en vekselvirkning mellem problem og løsning. Der dukker nye sider op undervejs i processen, som ikke kunne forudses i designbriefet. Det ender måske med at dreje løsningen i en anden, uventet retning. Med andre ord, processen bør tillade, at målet ændrer sig undervejs. Designtænkningen starter således ikke ved designbriefet, men ved selve undfangelsen af problemet, forklarer Poul Rind Christensen. Designtænkning opstår i relationerne Hvis man skal forstå, hvad designtænkning er i praksis, kan man derfor starte med at kigge på relationen mellem designere og f.eks. virksomhedsledere. Designtænkning opstår i mødet mellem de to fagligheders forskellige måder at tænke og arbejde på, mener Poul Rind Christensen. Ledere er typisk præget af en stærk målorientering og en analytisk rationalitet. Designere arbejder typisk mere holistisk og eksperimenterende. Mens ledere forsøger at forudsige og analysere sig frem til mulige fremtider, vil designere forsøge at eksperimentere med billeder af mulige fremtider og skitsere dem for at gøre dem nærværende, siger Poul Rind Christensen og fortsætter: Levende byer. Veksø har som mission at skabe byer, som det er værd at leve i. Her ses Performativt Landskab i Odense. Møblerne forskyder sig lodret og tilpasser sig brugerne. Det indbyder til spontan aktivitet og leg og skaber mere liv i gaderne. Foto: Anne Ramborg 7

5 Krydsfeltet MelleM design og ledelse Mind design #41 3 Danish Centre for Design Research 8 Designtænkningen udfolder sig gennem den gensidige dialog og tilpasningsproces, som opstår mellem designer og leder omkring designprocesser samt omkring de organisatoriske og procestekniske forandringer, som designprocesserne kræver, og de strategiske forretningsmuligheder, de understøtter. Kreativ problemløsning Det er svært at indkredse kernen i begrebet designtænkning. Det nærmeste, man kommer, er ifølge Poul Rind Christensen kreativ problemløsning, som han beskriver med tre nøgleord: Empati, kreativitet og rationalitet. Empati over for omverdenen er en forudsætning for god designtænkning. Empatien er båret af et ønske om at forstå og inddrage det omgivende samfund og en vilje til at bidrage til forandringer til det bedre, siger Poul Rind Christensen Kreativitet er en anden grundsten i designtænkningen. Kreativiteten er grundet i de formgivende kompetencer og rummer blandt andet designeres evne til at visualisere og eksperimentere, men også evnen til at skabe nye løsninger med de forhåndenværende søm, forklarer han. Rationalitet er den målrettede evne til at implementere og opskalere designløsningen. Det er forretningsudvikling - evnen til at overvinde tekniske, økonomiske og organisatoriske barrierer for bæredygtige løsninger, siger han. Et innovativt økosystem Med sin kreative måde at løse problemer på kan designtænkningen ses som et innovativt økosystem, der ikke kun fokuserer på brugerne og deres behov, men også på det omgivende samfund og miljø. Med empatien over for omverdenen følger naturligt en række spørgsmål som f.eks.: Belaster løsningen kommende generationer? Er den økologisk forsvarlig? Hvilke implikationer har produktet og produktionen for lokalsamfundet? Hvordan er vilkårene hos leverandørerne og kan vi sikre, at de arbejder ansvarligt og bidrager med deres viden? Kunne vi organisere os anderledes? siger Poul Rind Christensen. Designtænkningen rækker således bredere ud end traditionel brugerdreven innovation. Det er ikke kun brugere, men i princippet alle berørte interessenter, der medtænkes i det innovative økosystem. Forundring er forandringens moder Poul Rind Christensen skelner mellem forandringsledelse og det, han kalder forundringsledelse. Forandringsledelse er målrettet mod bestemte løsninger. Det er det rationelle element. Forundringsledelse er der, hvor DANISH CENTRE FOR DESIGN RESEARCH Center for Designforskning er Kulturministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Designskole. Center for Designforskning bidrager til at opbygge og styrke dansk designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. empatien og kreativiteten kommer ind: Evnen til at forundres er forudsætningen for at sætte nye innovative retninger for forandring, siger han. Designtænkningen ser han som evnen til at sætte forundring og forandring i spil med hinanden. Deri ligger de strategiske udfordringer for ledelsen i en verden præget af uforudsigelige forandringer. Fra niche til markedsførende Virksomheden Veksø har som nævnt brugt designtænkningen som kilde til innovation ved hele tiden at udvide og udvikle deres forretningsområde og kompetencer. I stedet for at blive i en produktniche som producent af cykelstativer har virksomheden konstant grebet nye markeds- og produktmuligheder. Det har ført til, at Veksø i dag er markedsførende og repræsenteret i en række lande i Europa med egne salgsorganisationer i England, Tyskland og Sverige. DCDR Poul Rind Christensen Poul Rind Christensen var indtil 1. august 2011 forskningsleder ved Designskolen Kolding. Han er fremover leder af skolens nystartede forskningscenter i design, kultur og ledelse. Desuden arbejder han i de kommende år med et forskningsprojekt om design i multikulturelle virksomheder. Før han kom til Designskolen Kolding, var Poul Rind Christensen professor ved Institut for Ledelse på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Han var i en årrække professor ved Syddansk Universitet, Kolding. Poul Rind Christensen sidder bl.a. i redaktionen for det internationale tidsskrift Entrepreneurship & Regional Development. Poul Rind Christensen er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus i Han har desuden Postgraduate Research Diploma fra Institute of Social Studies, Den Haag, Holland (1974). Børsens Ledelseshåndbog Poul Rind Christensen har skrevet artiklen Designtænkning, afsnit 1.6 i Børsens Ledelseshåndbog Strategi og Ledelse. Her forklarer han begrebet designtænkning overordnet og historisk set, dets betydning for virksomheder samt i en særlig dansk kontekst. Læs mere og bestil ledelseshåndbogen her: og ledelse/ Nøgleord: Designtænkning, ledelse, innovation, designmetode, kreativitet, strategi, forretningsudvikling MIND DESIGN Danish Centre for Design Research Center for Designforskning udgiver hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Gengivelse tilladt med angivelse af kilde Se mere på Danish Centre for Design Research 1435 København K mind design Mind Hos Deutsche Telekom Laboratories i Berlin har designforsk ningen sin egen afdeling, Design Research Lab, der fungerer som en integreret del af udviklingsaktiviteterne. Det er med til at fremtidssikre innovationen hos Deutsche Telekom, ligesom det f.eks. i designet af en telefon til ældre gav en hurtigere udviklingsproces. Designforskningen kan skabe ny viden om produkter, deres egenskaber og brug samt om de sammenhænge, produkterne indgår i en viden, der er brug for i erhvervslivet. Af Mads Nygaard Folkmann Design #28. April 2010 Deutsche Telekoms Design Research Lab har til huse hos Deutsche Telekom Laboratories i Berlin. Foto: Deutsche Telekom. Designforskning styrker innovationen i Deutsche Telekom Professor Dr. Gesche Joost står i spidsen for Deutsche Telekoms Design Research Lab, der ud over hende selv består af en post.doc., syv ph.d.-studerende og et antal øvrige videnskabelige medarbejdere. Hun startede afdelingen i 2005, da hun som den første designer begyndte at arbejde med feltet af brugervenlighed, der ellers mest var domineret af ingeniører. Siden kom der mere og mere fokus på forskningen i forbindelse med designarbejdet, og det har vist sig at give fordele: Med sit fokus på brugervenlighed og interfacedesign har afdelingen stort udbytte af at være tæt på den konkrete produktudvikling, og Deutsche Telekom har tilsvarende stor nytte af de nye vinkler og metoder, designforskerne bringer ind i produktudviklingen. Offentlig-privat forskningssamarbejde Gesche Joost peger på, at der kan ligge store fordele i offentligtprivate partnerskaber i forbindelse med forskning. Modellen for offentligt-privat partnerskab i Deutsche Telekom Laboratories sikrer forskningens stabilitet, ligesom investeringen i designforskning er en fremtidssikring for innovationen i virksomheder. For os giver det en fantastisk platform for vores arbejde. Hvor universiteternes vej til finansiering af forskningen ofte er lang, har vi en mere direkte adgang til finansieringen. Dertil kommer, at vi befinder os i et inspirerende miljø med videnskabelige ekspertiser fra de andre afdelinger, fortæller hun. 9

6 designforskning styrker innovationen i deutsche telekom Mind design #28 2 Designforskning styrker innovationen i Deutsche telekom Mind design #28 3 Med særligt henblik på ældres behov er Deutsche Telekoms telefon Sinus A201 udviklet ud fra Design for alleidéen om at kunne bruges af principielt alle. Dertil er der blevet arbejdet med co design, hvor brugerne fungerer som aktive meddesignere, hvilket i det endelige design afspejler sig i opfyldensen af en række brugerønsker. Telefonen er f.eks. enkel i sit interface med få lag i menustrukturen, ligesom den har et primært fokus på talefunktionen. Dertil er der tænkt på ergonomi og energieffektivitet. Foto: Deutsche Telekom. Professor Dr. Gesche Joost leder Design Research Lab i Deutsche Telekom Laboratories i Berlin. Foto: Deutsche Telekom Og fra virksomhedens side er det et aktiv at have noget at stå imod med midt i den finansielle krise. Spørgsmålet for virksomhederne lige nu er, hvor innovationen kommer fra og her er designforskningen et vigtigt bud. Den er for dem en investering i fremtiden, siger Gesche Joost. Organisationen sikrer samarbejdet Gesche Joost angiver den særlige organisation i Deutsche Telekom Laboratories som udslagsgivende for successen i det offentligt-privat partnerskab. Hun peger på, at der også er beslægtede erfaringer andre steder, bl.a. i et samarbejde mellem Philips og Technische Universiteit Eindhoven i Holland. Vi er organiseret i to hovedgrene i Deutsche Telekom Laboratories, forklarer hun. I grenen af Innovation Development er alle medarbejderne ansat af Deutsche Telekom. Den anden gren er Scientific Research, som vi er en del af, og hvor medarbejderne er ansat inden for rammen af Technische Universität i Berlin. De to grene har forskellige perspektiver, som samlet inden for den samme organisation giver optimale betingelser for udveksling af viden. De to grene giver det bedste af to verdener, som så bliver ført sammen i en produktiv dialog, siger Gesche Joost. Det er ganske enkelt nemmere at opnå den overførsel af viden, som er nødvendig for begge parter: Fra designforskernes side har vi en optimal platform for at arbejde med og omsætte vores idéer, ligesom vi er i et interdiscplinært felt, hvor vi har stort udbytte af den viden, der er i andre afdelinger om bl.a. sikkerhed og teknologi. For Innovation Development, som skal arbejde på at gøre Deutsche Telekoms produkter markedsrelevante, er det en stor fordel at kunne trække på et stort repertoire af designviden. Forskningsfriheden som aktiv Gesche Joost peger på, at et fundament for den produktive dialog mellem forskning og erhvervsliv er den frihed, forskerne har til udforske de områder, de mener, er relevante. Designforskningen kan bringe nye perspektiver ind i produktudviklingen, fortæller hun. Vores forskningstema er overordnet interface- og interaktionsdesign, hvor vi arbejder inden for tre områder, der omfatter tekniske, menneskelige og teoretiske aspekter af design. Inden for området Humanizing Technology arbejder vi med interfacedesign, bl.a. med taktilt og lydmæssig feedback, samt med multifunktionalitet. I forbindelse med området Mediating People fokuserer vi især på det menneskelige aspekt i design, hvor vi bl.a. undersøger betydningen af kønsforskelle for brugen og oplevelse af designprodukter. Målet er at gøre brugerbehov til en trigger for innovation. Endelig arbejder vi inden for området Conceiving Design med teoretiske og metodiske spørgsmål om, hvad designforskning i det hele taget er, fortæller Gesche Joost. Det afgørende i Design Research Labs tilgang er, at der både er udvikling af konkrete prototyper, der bruges til at udforske forskellige aspekter af brug og brugssituationer, og generelle, metodiske diskussioner. Vi arbejder med videnskabelig frihed, og det er primært på vores forskningsproduktion i form af artikler, papers, patenter, etc., at vi måles, forklarer Gesche Joost. Samtidig er det netop gennem forskningsfriheden, at vi kan styrke udviklingsarbejdet i Deutsche Telekom. F.eks. har vi kunnet sætte metoder inden for Co-Design, dvs. hvor brugerne er meddesignere, på dagsordenen, ligesom vi har kunnet bringe et begreb som servicedesign i spil som en ny ramme for produktudviklingen. Forskning gav højere udviklingstempo Et konkret resultat af arbejdsmetoden i Deutsche Telekom Laboratories er telefonen Sinus A201, som er tiltænkt ældre og ældres særlige behov, men som undgår at signalere ældretelefon. Ud fra en design for alle-tilgang, hvor produktet ikke er specialiseret én niche af brugere, men bredt skal kunne bruges af alle, blev der særligt arbejdet på at udvikle en telefon, der ikke ville stigmatisere sin bruger som gammel. For Gesche Joost betød indgangen igennem designforskning til udviklingsprocessen nogle særlige fordele. Den høje metodebevidsthed, som vi kom med, gav ganske enkelt en hurtigere udviklingsproces, forklarer Gesche Joost. Vi kunne metodisk arbejde ud fra design for alle-perspektivet, ligesom vi arbejdede systematisk med brugerinddragelse ud fra metoder inden for co-design og participatory design. Denne tilgang er baseret på kvalitative metoder for at vurdere design og frembringe nye idéer. I denne sammenhæng brugte vi den designspecifikke metode Cultural Probes, som er en metode til at indhente viden om brugeradfærd på en legende og åben måde med brug af dagbøger, kameraer eller postkort, der blev udleveret til deltagerne, så de kunne dokumentere deres dagligdags liv. DANISH CENTRE FOR DESIGN RESEARCH Danish Centre for Design Research Center for Designforskning er Kulturministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole. Danish Centre for Design Research bidrager til at opbygge og styrke dansk designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. Deutsche Telekom Laboratories er Deutsche Telekoms forskningsafdeling for innovation. Ud over afdelingen i Berlin er der afdelinger i Darmstadt, Beer Sheva i Israel og i Los Altos i Californien, USA. Se mere på research lab.org Gesche Joost er endvidere formand for DGTF, Deutsche Gesellschaft für Designtheorie und forschung. Se artikel om DGTF s konference Entwerfen. Wissen. Produzieren / Design. Knowledge. Production i oktober 2009: Design som vidensform, Mind Design #24. MIND DESIGN Danish Centre for Design Research Center for Designforskning udgiver hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Se mere på Danish Centre for Design Research 1435 København K

7 d c dr Danish Centre for Design Research BIOKOMPOSITTER d c dr MIND DESIGN #37 2 mind design Mind Design #37, marts Tekstiler er særligt gode til lysafskærmning, og ved at indkapsle tekstilerne i hård polyester øger man materialets designmæssige potentiale, blandt andet fordi det bliver rengøringsvenligt. Foto: Karen Marie Hasling Biokompositter - fremtidens vidundermateriale? TEMA: TEKSTILER OG FIBRE Materialer af biokompositter er både utrolig alsidige, har store æstetiske potentialer og er på flere måder miljøvenlige. Biokompositter er sammensat af biologiske fibre og en nedbrydelig type plast, PLA. Det er ikke en ny opfindelse, men ved at bruge biokompositterne på nye måder og i nye sammenhænge, vokser deres designmæssige potentialer. Et projekt på Designskolen Kolding har undersøgt muligheden for at anvende biokompositter til vægog loftsbeklædning på de kommende supersygehuse, der i disse år planlægges rundt om i landet. Af Trine Vu og Anna Krarup Jensen Det er smukt, men det er en sær fornemmelse at røre ved det. Man kan se tekstilerne med deres trykte mønstre, vævede og strikkede strukturer i materialet. Derfor får man fornemmelsen af noget blødt, men faktisk er materialet hårdt og transparent. Et udvalg af materialeprøver giver et indtryk af, hvor forskellige udtryk og muligheder det giver at arbejde med biokompositmateriale, hvor tekstiler er indkapslet i biosyntetisk PLA-polyester. Fordelen ved biokompositmaterialet er desuden, at teknologien bag hverken er dyr eller avanceret. Foto: Louise Ravnløkke Munk Petersen Tekstil- og designingeniør Karen Marie Hasling har en hel stribe materialeprøver bestående af en kombination af tekstil og biosyntetisk PLA-polyester, og hun er begejstret. Der er et stort designmæssigt potentiale i at bruge materialer af biokompositter på nye måder. Det er disse muligheder, som hun, lektor Joy Boutrup og lektor Vibeke Riisberg, har forsøgt at kortlægge i projektet: Grønne biokompositter til lofts- og vægelementer en undersøgelse af funktionelle og æstetiske potentialer, støttet af Center for Designforskning. Den 23. februar 2011 holdt Designskolen Kolding et seminar om projektet, og her var materialeprøverne en vigtig ingrediens for forståelsen af, hvilke muligheder biokompositter tilbyder designere, arkitekter og ingeniører. Alsidigt materiale Fiberkompositter er et materiale sammensat af forskellige typer fibre og forskellige typer plast. Kompositter af glasfiber, kulfiber eller for eksempel Kevlar i kombination med forskellige plasttyper bruges allerede i industrien til blandt andet biler, fly og vindmøllevinger, fordi fibrene gør materialet meget stærkt. Den slags kompositter belaster miljøet på forskellige måder. Biokompositter er betegnelsen for en type fiberkompositter, hvor biologisk nedbrydelige fibre er kombineret med en biosyntetisk plast. At et materiale er biosyntetisk vil sige, at det er fremstillet af afgrøder ved hjælp af mikroorganismer som f.eks. skimmelsvampe eller bakterier. Der findes en utrolig alsidighed i materialet, og hvis det bliver tilpas tilgængeligt, vil det stå meget stærkt i fremtiden. Man vil blandt andet kunne skabe helt fantastisk arkitektur, møbler og interiør med det. Arkitekter og designere vil elske det, siger Karen Marie Hasling. Nye æstetiske muligheder Hun forklarer, at formgivningen kan blive både mere dynamisk og få mange udtryk, fordi man på samme tid kan opnå bløde, dobbeltkrumme former, forskellige overflader og visuelle virkninger. Karen Marie Hasling har som tekstil- og designingeniør en forkærlighed for tekstiler, og hun har især interesseret sig for, hvordan man kan anvende tekstiler i byggematerialer som for eksempel lofts- og vægelementer til sygehuse. Joy Boutrup og Vibeke Riisberg arbejder blandt andet med tekstiler til lysafskærmning, og her åbner de transparente biokompositter nye funktionelle og æstetiske muligheder: Tekstiler er gode til lysafskærmning, fordi de tillader lyset at spredes på ganske særlige måder. Men problemet er, at tekstiler skal vedligeholdes, hvilket er ret ressourcekrævende. Det er derfor en udfordring at leve op til sygehusenes krav om hygiejne, især på sengestuerne. Ved at indkapsle tekstilerne i glasklar PLA kan vi måske sætte os ud over det problem, fordi overfladen bliver glat og rengøringsvenlig. Samtidig bevarer man tekstilets egenskaber i forhold til lysindfaldet, forklarer Joy Boutrup, der tror, at biokompositter fremover vil spille en stadigt større rolle for design. Mobiltelefoner af PLA Der er dog stadig et stykke vej, inden kombinationen af PLA og tekstiler får det blå stempel som fremtidens vidundermateriale. Når PLA kombineres med nedbrydelige fibre, får vi meget interessante materialer, men resultatet er næsten for godt til at være sandt. Derfor kræver det mere forskning, før vi kan være sikre på, om materialerne kan leve op til de høje krav på sygehusområdet, siger Vibeke Riisberg og forklarer, at det ud over hygiejnekrav handler om brudstyrke, lysbestandighed, brandsikkerhed og ikke mindst en pæn ældningsproces. I Japan er man langt fremme med anvendelsen af PLA. Japanerne bruger det allerede til mobiltelefoner, og det næste bliver computere, fortæller Joy Boutrup. Det er det japanske firma Teijin, der står bag en ny metode, som gør det muligt at nedbryde PLA til grundkomponenter, så de kan genanvendes 100 procent. Og netop det, at biokomposit-materialet kan genanvendes gør det ekstra interessant for fremtiden. Der er ingen tvivl om, at materialer, der har en bæredygtig profil, bliver vigtige i fremtiden. Fordelen ved biokomposit-materialet er desuden, at teknologien hverken er dyr eller avanceret, siger Karen Marie Hasling. Genanvendelse kræver nytænkning Teijin er imidlertid længst fremme med genanvendelse af en anden og mere udbredt polyestertype, kaldet PET. Sammen med en lang række virksomheder, der fremstiller produkter af PET, har Teijin opbygget et kontraktsystem, hvor medlemmerne kan levere de brugte materialer tilbage, så de indgår i Teijin s vugge til vugge-produktion af PET. Et system for genanvendelse af PLA er som nævnt teknisk muligt, men endnu ikke en realitet i stor målestok, fordi det kræver en vis mængde kommercielle PLA-produkter på markedet, før genanvendelse bliver rentabel. Genanvendelse er fantastisk for miljøet, men det kræver samtidig, at designere begynder at tænke anderledes. Derfor præsenteres vores projekt med grønne biokompositter som en del af undervisningsforløb, hvor designstuderende lærer at tænke genanvendelse ind i deres designløsninger, siger Joy Boutrup og fortsætter: Det ømme punkt i genanvendelse er altid, hvordan man kan motivere brugerne til at aflevere de brugte genstande. Det nytter De ser bløde ud, men de er hårde. Materialeprøverne virkede som magneter på deltagerne, da holdet bag projekt Grønne biokompositter sidst i februar viste dem frem på deres seminar om designpotentialer i polyester. Foto: Karen Marie Hasling 13

8 Biokompositter Mind design #37 3 Danish Centre for Design Research jo ikke meget, at materialerne kan genanvendes, hvis de ikke bliver indsamlet. Et andet aspekt er, at genanvendelse kræver, at materialet ikke er blandet med andre materialer, der ikke kan indgå i genanvendelsesprocessen - det er også noget, designere og producenter skal tænke ind i produkterne. Skal tøj, der er fremstillet af PLA, kunne genanvendes, hjælper det ikke, at det er fuldt af trykknapper i et andet materiale. Joy Boutrup nævner, at en af de løsninger, som de studerende arbejder med for at motivere til genanvendelse, er at folk simpelthen lejer genstandene i stedet for at købe dem. Om forskningsprojektet Grønne biokompositter til lofts- og vægelementer en undersøgelse af funktionelle og æstetiske potentialer, var et tremåneders projekt på Designskolen Kolding. I projektet deltog: Karen Marie Hasling, tekstil- og designingeniør, Vibeke Riisberg, tekstildesigner og lektor ved Designskolen Kolding, Joy Boutrup, tekstilingeniør og lektor ved Designskolen Kolding, Louise Ravnløkke Munk Petersen, studerende ved Designskolen Kolding, mind design Mind Design #48, april Sygehusenes kvalitetsstempel Én ting er, at brugen af biokomposit-materialer gavner det globale miljø, fordi man reducerer CO2-udslippet og forbruget at fossile brændstoffer. Man vil kunne nedbryde materialerne, så miljøpåvirkningen er mindst mulig, og materialerne er ikke baseret på fossile brændsler, men på biologiske fibre og biosyntetisk PLA. En anden ting er, at biokomposit-materialerne er helt ugiftige og derfor rigtig gode for indeklimaet. Sygehuse og andre bygninger har store problemer med indeklimaet, fordi mange byggematerialer afdamper forskellige giftige stoffer. Biokompositter består af naturlige materialer, der hverken indeholder eller afgiver skadelige stoffer - og alene af den grund gavner de indeklimaet, siger Karen Marie Hasling og forklarer, at projektet tager udgangspunkt i sygehussektoren, fordi der i Danmark skal bygges en række nye sygehuse, hvor materialet kunne være interessant at anvende. Desuden er der den fordel ved at begynde at bruge det nye materiale på sygehusene, at kravene til indeklima, holdbarhed og hygiejne netop her er allerhøjest. Hvis materialet kan blive godkendt til brug på sygehusene, kan det lidt firkantet sagt blive godkendt til alle andre offentlige og private bygninger. Derudover er der et samfundsmæssigt aspekt i først og fremmest at udvikle nye designløsninger til sygehusene, som matcher den filosofi om social og miljømæssig ansvarlighed, som Designskolen Kolding satser på. Indtil videre satser designforskerne dog på at få mulighed for at arbejde videre med biokompositterne, så vi i en ikke alt for fjern fremtid kan få gavn af de nye måder at bruge materialet på. Hege Solberg, studerende ved Designskolen Kolding Formålet med projektet var at udforske de funktionelle, æstetiske og bæredygtige aspekter af polyestertypen PLA og se på, hvordan man kan bruge biokompositter i nye designmæssige sammenhænge. Projektet var støttet af Center for Designforskning. Projektteamet arbejder nu på at skaffe midler til at fortsætte forskningen ud fra de lovende resultater. Forbedring ønskes. De godt 60 konferencedelt agere rev og sled i de små poser, som lå på stolene. De var næsten umulige at få op, og det tog noget tid, før det første ritsh hørtes. Dermed var emnets vigtighed slået fast og inden i pos erne var en række konkrete råd til netop at undgå den slags embal lage. Foto: 15 Emballage der kan åbnes ja tak! DANISH CENTRE FOR DESIGN RESEARCH Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning er Kulturministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole. Danish Centre for Design Research bidrager til at opbygge og styrke dansk designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. Nøgleord: Møbel og rum, perception, tekstil, materialeforskning, sundhed MIND DESIGN Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning udgiver hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Se mere på Danish Centre for Design Research 1435 København K På konferencen OPEN HERE på Arkitektskolen Aarhus den 8. marts 2012 fremlagde et team af forskere og organisationer deres nye guideline til industrien. Den er resultatet af tre års forskning og skal hjælpe virksomheder med at udvikle brugervenlig emballage. Men hvornår er noget brugervenligt? Svaret er enkelt: Det ved brugerne, så inddrag dem i udviklingen af emballagen. Af Anna Krarup Jensen KONFERENCE Med en dyster forudsigelse bød direktør på Teknologisk Institut, Lars Germann, velkommen på konferencen OPEN HERE. Han havde inden konferencen prøvet den kraftmåler, som lå fremme. Med en trækkraft på 200 Newton er der kun 50 % chance for, at jeg kan åbne en vinflaske, når jeg bliver 70 år. Det er alvorligt, sagde han. Langt de fleste forbrugere kender det: Emballage, som man umuligt kan åbne uden brug af saks, kniv, tænder eller andet værktøj. Der er i Danmark omkring 2500 besøg på skadestuerne om året, som skyldes, at folk er kommet til skade under åbning af emballage. Det kan gøres bedre, og forskningsprojektet Tilgængelig emballage for ældre og funktionshæmmede er nu kommet med en guideline til hvordan. Guideline til industrien På hjemmesiden findes en række konkrete råd og vejledninger til, hvordan en virksomhed kan udvikle sin emballage, så den bliver mere brugervenlig. Seniorkonsulent Helle Antvorskov fra Teknologisk Institut beskriver guidelinen som pick n choose.

9 EMBALLAGE DER KAN ÅBNES JA TAK! d c dr MIND DESIGN #48 2 EMBALLAGE DER KAN ÅBNES JA TAK! d c dr MIND DESIGN #48 3 Brugervenlig emballage. Lektor Bir gitte Geert Jensen (th) ved en masse om, hvordan man inddrager brugere i udviklingsprocesser. Resten af 2012 står Birgitte Geert Jensen til rådighed for virksomheder, der vil i gang med at bruge metoderne i den nye guideline i deres emballageudvikling. Foto: Hjemmesiden præsenterer viden kombineret med praktiske anvisninger. Man kan vælge relevante metoder, alt efter hvor meget tid og hvor mange ressourcer man vil investere i udviklingsprocessen, siger hun. Hjemmesiden er resultatet af et tværfagligt samarbejde mellem Teknologisk Institut, Arkitektskolen Aarhus, Gigtforeningen og en række partnere i industrien. Den beskriver syv trin i processen fra idé til produktion af mere brugervenlig emballage. Til hvert trin er der forskningsbaseret viden, vejledninger og arbejdsark. Brugerne gør ikke altid som de burde Der er blandt andet en beregningsmodel, som giver et overblik over, hvor mange mennesker, der sandsynligvis vil kunne åbne en given emballage. Beregneren giver retningslinjer, men forbrugeren er altid bedst til at fortælle, om en emballage er brugervenlig, understreger Helle Antvorskov. Hjemmesiden præsenterer også en række cases, og en af dem illustrerer denne pointe. Det er en slikpose med pre-cut, dvs. en forskåret trekant til åbning i det ene hjørne. Test viser, at der skal bruges så få kræfter til at åbne posen, at alle let burde kunne åbne den. Problemet er, at få opdager det lille pre-cut og i stedet forsøger at åbne posen med posegreb, hvor man tager fat i hver side af posen og river dem fra hinanden. Og så er slikposerne praktisk taget umulige at få op, beskriver Helle Antvorskov og understreger, at det dermed også er vigtigt at finde ud af, hvilket greb forbrugeren typisk vil bruge. Brugertest. Den optimerede emballa ge bør testes på brugerne, for i sidste ende er forbrugerne altid bedst til at vurdere, om en emballage er bruger venlig. Ældre, børn eller gigtpatienter er gode testpersoner hvis de har kræfter til at åbne emballagen, så har de fleste andre det også. Foto: Thomas Vilhelm De uforberedte og uvidende er eksperter Når man arbejder med åbningsmåder, er brugerobservationer og workshops af stor værdi. Lektor Birgitte Geert Jensen fra Arkitektskolen Aarhus delte ud af sin viden og sine erfaringer på konferencen. Brugerinddragelse er central i hendes forskning. Man behøver ikke interviewe og observere tusind brugere. Det kan være nyttigt bare at bruge indsigter fra få brugere, mener hun og kommer med nogle konkrete råd: Vi har i projektet arbejdet med testgrupper på 3-5 personer. De er udvalgt, så der både er ældre og yngre personer, nogle med gigt og nogle raske. Det vigtigste er at finde nogle, som ikke er vant til at bruge produktet, for så har de ingen forhåndsviden om, hvordan emballagen skal åbnes, påpeger hun og tilføjer, at børn kan være gode testpersoner, fordi de ikke dagligt bruger produkter som f.eks. vaskepulver eller andet. Deres kræfter svarer desuden nogenlunde til ældre og gigtramte menneskers kræfter. Dette er også godt at vide, når man skal udvikle emballage med børnesikring. Skruelåg, hvor man skal trykke og dreje er helt umulige at åbne for folk med gigt. Hvordan kan man så lave børnesikring, som børnene ikke kan åbne, men de ældre godt kan? Forskellen ligger primært i størrelsen på deres hænder, og det kan man udnytte, forklarer Birgitte Geert Jensen. Analysér emballagen. I guidelinen be skrives fire områder, som er særligt vigtige at analysere og optimere, når man designer emballage, som skal være brugervenlig: form, grafik og far ver, materiale, samt hvor mange kræf ter, det skal til for at åbne emballagen. Foto: Brug designere Mange af rådene og redskaberne i guidelinen er enkle at bruge. Birgitte Geert Jensen er uddannet designer og underviser designstuderende på Arkitektskolen Aarhus. De studerende har blandt andet deltaget i brugertest i løbet af projektet. Det er vigtigt ikke kun at spørge brugerne, men også observere, hvad de faktisk gør. Og sæt dig i brugerens sted: Vikl hænderne ind i tape eller smør dem ind i creme og prøv så at åbne emballagen. Tag briller på, der slører dit syn Man behøver ikke være designer for at gøre de her ting. Men det hjælper, smiler hun og fortsætter: Brug designere. De har en forståelse og en holistisk tilgang, der kan stimulere den kreative proces. Og det koster altså ikke alverden. Mange interessenter Birgitte Geert Jensen anbefaler, at virksomhederne samler en tværfaglig projektgruppe. Optimalt skal her både være folk fra marketing, salg, design, ledelse og emballageproducenterne, samt manden på gulvet. Brugertest skal organiseres, og det er vigtigt, at der er konsensus omkring det i virksomheden. Ellers er det svært at implementere. Det skal faktisk helst besluttes på toplederniveau, siger hun. Dette kan Bent Dahlgaard, der er Senior Kategori Udvikler hos fødevareproducenten Tulip, nikke genkendende til. Tulips udvikling af emballage til deres Pålækker-produkter har været case i projektet, og processen er beskrevet på hjemmesiden. Der er mange interessenter. Hver afdeling har sine egne succeskriterier. Indkøbsafdelingen skal blandt andet have det billigst muligt. Hvis en ny emballage er testet med folie A, så tjekker ind-

10 EmballagE der kan åbnes ja tak! MIND DESIGN #48 4 Danish Centre for Design Research købsafdelingen bagefter leverandør B, C og D for billigere alternativer. Selvom der er taget hensyn til, at specifikationerne skal svare til folie A, er der alligevel fare for, at det går ud over den færdige foliekvalitet. Teknisk afdeling skal blandt andet sikre, at ting holder tæt. Og så skyldes det måske folien, hvis noget går galt, forklarer han. Som resultat af projektet har de nye Pålækker-pakker større og mere synlige snipper til åbning og efter ønske fra marketingafdelingen en større overflade til billeder og tekst. Desuden er materialet nubret, så det er lettere at holde om. Fakta om emballage På hjemmesiden kan virksomheder finde en guideline til, hvordan de kan arbejde med brugerinddragelse i udvikling af emballage. Der er også viden og råd om materialer, form, grafik og farver, brugernes kræfter, de hyppigst anvendte åbningsgreb og meget andet. Senere på året kommer guidelinen også i en engelsksproget udgave. mind design Mind Design #22, oktober Øget salg, bedre miljø og gladere kunder Der mange ting at vinde ved at lave tilgængelig emballering. De færreste forbrugere giver tilbagemeldinger om uhåndterlig emballage til virksomhederne de lader blot være at købe produktet igen. Forskerteamet har fundet frem til, at 16 % af alle forbrugere fravælger produkter, som er svære at åbne. Metoderne i guidelinen kan også bruges til f.eks. at sætte fokus på bæredygtighed i emballageudviklingen. Projektet fortsætter til udgangen af 2012, hvor forskerteamet kan hjælpe virksomheder i gang med at bruge guidelinen. At inddrage designstuderende i processen kan være et godt startskud. Vi vil gerne lave udviklingsprojekter sammen med flere virksomheder, og vi er til rådighed resten af 2012, siger Helle Antvorskov. DCDR Hvorfor brugervenlig emballage? Over 50 % oplever jævnligt problemer med emballage Foto: Thomas Vilhelm 16 % vælger et konkurrerende produkt, hvis de har dårlige erfaringer med emballage personer kommer årligt på skadestuen pga. emballage danskere har i dag en gigtsygdom Nogle af guidelinens gode råd: Brug kontraster til at fremhæve åbningen Brug snipper, trækringe og skruelåg i stor størrelse Firkantet form er nemmere at holde om end rund Undgå dobbeltemballering Brug emballage der kan åbnes på flere måder Test genluk på brugerne Test emballagen på ældre eller børn, så vil de fleste kunne håndtere den Se flere gode råd her: Forskning gennem design i sportens verden Avanceret træning. Projektet isport udvikler et interaktivt træningsredskab bestående af fire søjler kaldet TacTower. Søjlerne danner lyssignaler, som afspejler håndboldspillernes bevægelser. Med dette redskab vil spillerne få mulighed for at træne den direkte, fysiske interaktion, som de hidtil kun har kunnet træne i egentlige kampsituationer. Illustration: Majken Rasmussen CENTER FOR DESIGNFORSKNING Center for Designforskning er Uddannelsesministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Designskole. Center for Designforskning bidrager til at opbygge og styrke dansk designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. Se lektor Birgitte Geert Jensens forelæsning om brugervenlig emballage i Danskernes Akademi på DR s hjemmeside: Arkitektur/Brugervenlig_ emballage.htm Nøgleord: Brugerinddragelse, brugervenlighed, brugerundersøgelse, bæredygtighed, emballage, erhverv, forbrug, materiale, produkt udvikling MIND DESIGN Center for Designforskning udgiver hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Gengivelse tilladt med angivelse af kilde Se mere på Danish Centre for Design Research 1435 København K ISSN: Forskerholdet bag projektet isport anvender forskning gennem design som metode til at skabe avancerede, interaktive sportsredskaber. Men også designere i erhvervslivet kan bruge metoden til at eksperimentere sig frem til viden og potentiale inden for netop deres praksisfelt, fremhæver Martin Ludvigsen, Arkitektskolen Aarhus, der er projektleder på isport. Af Hans Emborg Bünemann I praksisbaseret designforskning indgår det at skabe fysiske artefakter som en del af forskningsprocessen. Først skaber man et fysisk objekt ud fra en hypotese, og derefter undersøger man objektets egenskaber og analyserer, om hypotesen holder. Denne forskningsmetode kaldes forskning gennem design og bruges ikke kun i designforskningen, men også inden for andre videnskabelige felter til at udvikle ny viden gennem fysiske eksperimenter. Martin Ludvigsen, designforsker ved Arkitektskolen Aarhus, bruger i samarbejde med det private forskningsinstitut Alexandra Instituttet samt dataloger og idrætsforskere fra Aarhus Universitet metoden til at udvikle interaktive sportsredskaber, som kan gøre elitesportsfolks træning mere effektiv og målrettet. Det tværfaglige forskningsprojekt går under navnet isport og er finansieret af forskningspuljen ISIS2 og en række partnervirksomheder. Skaber selv forskningsobjektet Martin Ludvigsen fortæller, at hans samarbejde med datalogerne trods deres fagligt forskellige udgangspunkter bærer præg af et fælles grundlag. Både designforskning og datalogi er konstruktive videnskaber, der som led i anvendelsen af forskning gennem designmetoden konstruerer deres egne forskningsobjekter. Konstruktivt videnskabeligt arbejde bruges i mange videnskabelige genrer. For at anskueliggøre metoden drager Martin Ludvigsen en parallel til historikerne, der forsker i vikingetiden og har en hypotese om, at et vikingeskib er bygget på en bestemt måde. Hvorfra ved vi, hvordan et vikingeskib ser ud? Som levn fra vikingetiden har vi 1000 år gamle bræddestumper, fundet under

11 Forskning gennem design i sportens verden Mind design #22 2 Forskning gennem design i sportens verden Mind design #22 3 Bodystorming. To deltagere i isport-projektet afprøver ved hjælp af bodystorming en idé til et træningsredskab, bestående af fire søjler og en virtuel bold. Illustration: Rune Veerasawmy nere. Brugerinddragelsen er et led i projektets anvendelse af designprocessen som undersøgelsesmetode i forskningen. Ved hjælp af forskning gennem design-metoden kan jeg i forskningsprocessen arbejde som en praktiserende designer, der lader resultaterne af designprocessen spille ind forskningsprocessen, forklarer Martin Ludvigsen. Metoden er for mig at se en rigtig god måde at koble forskningen til den måde, vi plejer at arbejde på som designere og dermed integrere det praksisbaserede med det teoretiske og vidensopbyggende arbejde, der foregår i branchen lige nu. isport isport er et projekt under det regionale kompetencecenter ISIS 2 og er indlejret i Alexandra Instituttets indsatsområde Interactive Spaces. Projektdeltagerne er: Arkitektskolen Aarhus Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Center for Idræt og ACTIVInstitute, Aarhus Universitet Virklund Sport A/S Mercon A/S Harrit-Sørensen Workz A/S Se mere om isport på isport.aspx en fjord. Med udgangspunkt i disse stumper og en teori om, hvordan vikingerne byggede skibe, har nysgerrige historieforskere selv konstrueret et skib. For at falsificere eller verificere deres hypotese, brugte forskerne således skibet som forskningsobjekt til at komme nærmere et svar på spørgsmålet: Kan vikingerne have konstrueret deres skibe på den måde? siger Martin Ludvigsen. Forskellen mellem historikerne og designerne er blot, at historikerne forsøger at finde ud af, hvordan fortiden har været, og vi vil gerne finde ud af, hvordan fremtiden kan blive, siger han. Forskning gennem design - også i designpraksis Forskerne i projektet isport har i samarbejde med en række virksomheder sat sig for at besvare spørgsmålet: Kan vi ved hjælp af ny teknologi udvikle træningsredskaber, som målretter træningen for elitesportsudøvere på en helt ny måde? Her er forskning gennem design en oplagt metode til at skabe fremtidsscenarier og afprøve dem, fortæller Martin Ludvigsen. Design handler grundlæggende om fremtiden. Med forskning gennem design kan designere udforske et emne ved at bruge eksperimentelle tilgange. Det kan f.eks. være teknikker til at frembringe prototyper eller bodystorming, en parallel til brainstorming, hvor deltagerne bruger kroppen til at udvikle og afprøve nye ideer. Derved skaber designerne fremtidige produkter, som de så kan studere for at finde ud af, hvordan de fungerer, og hvordan verden reagerer på dem, siger han. Forskning gennem design er således en metode, der giver designere anvisninger til, hvordan de gennem eksperimenter med deres materiale kan bedrive praksisbaseret forskning en måde at skabe viden og afdække potentiale på et bestemt praksisfelt. Interaktive sportsredskaber Om det konkrete arbejde med at udvikle sportsredskaber fortæller Martin Ludvigsen, at isport-projektets mål er at kombinere menneskets kropslige intelligens med de teknologiske muligheder. Med dette fokus på teknologi og menneskers fysiske aktivitet vil projektet bringe teknologier, der sædvanligvis er låst til klik med PC ens mus, ud i rummet. Som eksempel nævner han ph.d.-studerende Maiken Fogtmann, Arkitektskolen Aarhus, hvis projekt er indlejret i isport. I sine undersøgelser af, hvordan man kan bruge hele kroppen som interaktionsredskab, fokuserer Maiken Fogtmann både på elitesportsfolks træning og på børn, leg og læring. Et af isport-projektets flagskibe handler om at gøre det muligt at opøve mere komplekse færdigheder, end hvad elitesportsfolk hidtil har kunnet i træningen. Martin Ludvigsen siger, at sportsfolk under træningen traditionelt har fokus på at teste og analysere deres formåen på områder, der kan måles, f.eks. i kilo eller sekunder. Vores tværfaglige team har udviklet en slags bane for to håndboldspillere, hvor de træner evnen til at læse modstanderens kropssprog og reagere hurtigst muligt på hans eller hendes impuls, forklarer han. Det er en udfordring for elitesportsmiljøet at give afkald på de præcise målinger af idrætsudøverens individuelle fremskridt i træningen. Men ifølge Martin Ludvigsen holder forskerne sig gennem inddragelse af brugerne til stadighed for øje, at projektet giver mening for brugerne, dvs. sportsudøverne og deres træ- DANISH CENTRE FOR DESIGN RESEARCH Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning er Kulturministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole, Designskolen Kolding og Kunstakademiets Arkitektskole. Danish Centre for Design Research bidrager til at opbygge og styrke dansk design-forskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. Mere om TacTower Læs mere om TacTower i TacTower. Designing Physical Co-Located Multiplayer Interaction. Skrevet af Christine Jürgensen og Majken Kirkegård Rasmussen, publiceret i Proceedings of SIDeR 09, April Eindhoven University of Technology, Holland. Alexandra Instituttet A/S Alexandra Instituttet er et anvendelsesorienteret forskningsinstitut, der bygger bro mellem it-forskning, virksomheder og offentlige institutioner. Interactive Spaces Interactive Spaces er et tværdisciplinært forskningscenter, der samler arkitektur, design, ingeniørvidenskab og datalogi. Centret er et samarbejde mellem Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, og Arkitektskolen Aarhus. Martin Ludvigsen Se Martin Ludvigsens forskerprofil på MIND DESIGN Danish Centre for Design Research - Center for Designforskning udgiver hver måned netmagasinet Mind Design på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Se mere på Danish Centre for Design Research 1435 København K

Brugerinddragelse i produktudviklingen

Brugerinddragelse i produktudviklingen Brugerinddragelse i produktudviklingen OPEN HERE KONFERENCE OM BRUGERVENLIG EMBALLAGE 08.03.2012 ARKITEKTSKOLEN AARHUS Hvorfor bruge indsigt At skabe idéer er at være kreativ, at omsætte idéer til resultater

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

mind design Mange døre ind til designforskningen Netmagasin for designforskning

mind design Mange døre ind til designforskningen Netmagasin for designforskning Danish Centre for Research Netmagasin for designforskning mind design Mind #49, maj 2012 Mange døre ind til designforskningen Stort netværk. I designforskningen blander metoder og viden fra mange forskellige

Læs mere

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed. www.projektvip.dk

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed. www.projektvip.dk Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og

Læs mere

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og

Læs mere

BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin

BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin Hvis du som producent eller emballagedesigner vil udvikle en mere brugervenlig emballage, kan processen med fordel opdeles i otte faser. Her kan du læse om

Læs mere

DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID?

DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? ARKITEKTUR / DESIGN AF TØJ / ACCESSORIES TEKSTIL / MØBLER / BYER OG RUM / ILLUSTRATION INTERAKTIONSDESIGN / GRAFISK DESIGN DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? JEG HAR IKKE KUN LÆRT AT TEGNE, MEN OGSÅ UDVIKLET

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Toyota Kata. Hvordan du kan skabe en forbedringskultur, der sikrer den fortsatte udvikling for virksomheden

Toyota Kata. Hvordan du kan skabe en forbedringskultur, der sikrer den fortsatte udvikling for virksomheden Toyota Kata Hvordan du kan skabe en forbedringskultur, der sikrer den fortsatte udvikling for virksomheden 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du kan skabe en forbedringskultur, der sikrer den fortsatte

Læs mere

TAKTILE KOMPETANCER Af/ Vibeke Riisberg & Anne Louise Bang

TAKTILE KOMPETANCER Af/ Vibeke Riisberg & Anne Louise Bang TAKTILE KOMPETANCER Af/ Vibeke Riisberg & Anne Louise Bang Der er ingen tvivl om at taktil sansning, altså det at opleve gennem følesansen, spiller en stor rolle i tekstildesignerens faglige virke. Man

Læs mere

Personlig interaktiv hjemmeside

Personlig interaktiv hjemmeside 2012 Vision Ortopædkirurgisk Afdeling ESA 2 på Aarhus Universitetshospital ønsker at skabe et mere målrettet og personligt informations- og vejledningskoncept til patienter, som skal have nyt hofteled.

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Søren Kerndrup Department of Development and Planning Geography Aalborg University Denmark Formål

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Kreativ nytænkning Kreativ nytænkning Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Få nye ideer til innovation og forandring Vi lever i en verden fuld af forandring. Hvis du har vanskeligt ved at bryde

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen vil I ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen OPI Dyrk samarbejdet! Et OPI-projekt samler deltagere på tværs af sektorer. Det betyder, at projektet skal favne mange forskellige kulturer, værdier og forventninger

Læs mere

Danish Design Association

Danish Design Association Danish Design Association Side 2 Velkommen Program 16.30 Velkommen til Designit v. Martin Delfer 16.40 Gitte Just, Danish Design Association 17.00 Line Rix, 1508 17.20 Søren Overgaard Skafte, e-types 17.40

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Anderledes. vejen til den gode mødeoplevelse. en videreudvikling. meetovater uddannelsen

Anderledes. vejen til den gode mødeoplevelse. en videreudvikling. meetovater uddannelsen Anderledes mødeoplevelser vejen til den gode mødeoplevelse en videreudvikling af meetovater uddannelsen ErhvervsturismeAkademiet for Midtjylland i samarbejde med Annhansen concept+competence anderledes

Læs mere

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF HFDESIGN - din uddannelse HF KREATIV ER FOR DIG DER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF KREATIV ER: dit springbræt til

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

UDDANNELSE Innovationsagent 2017 UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

SERVICE design. Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb. Dansk Design Center

SERVICE design. Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb. Dansk Design Center SERVICE design Et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb Dansk Design Center SERVICEdesign et lynkursus i servicedesigns fordele & forløb Udgivet af: Dansk Design Center HC Andersens Boulevard 27

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

DIPLOMCLASS DIGITALISERING. - fra strategi til eksekvering

DIPLOMCLASS DIGITALISERING. - fra strategi til eksekvering DIPLOMCLASS DIGITALISERING - fra strategi til eksekvering Diplomclass i Digitalisering Diplomclass i Digitalisering er en uddannelse på diplomniveau med teoretisk og praktisk indhold, samtidig med at der

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere