Inno hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inno hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen"

Transkript

1 0 S i d e

2 Inno hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen Af Christopher Witzke Kandidatafhandling Cand. Merc. DCM Copenhagen Business School d. 22/ Institut for Afsætningsøkonomi, vejleder: Karin Tollin Censor: 1 S i d e

3 1 Indholdsfortegnelse 2 E X E C U T I V E SU M M E R Y IN T R O DU K T I O N PR O B L E M F E L T UDVIKLINGEN FORUDSÆTNINGEN INCITAMENT ANTAGELSER AFGRÆNSNING PR O B L E M F O R M U L E RIN G BEGREBSAFKLARING ARBEJDSSPØRGSMÅL M E T O D E UD G A N GSPUN K T E T Æ NDRIN G T E O RIPE RSPE K T I V V ID E NSK A BST E O R E T ISK T I L G A N G O PE R A T I O N A L ISE RIN G A F D E N ST R A T E G ISK E INN O V A T I O NSM O D E L A F H A ND L IN G E NS ST RU K T UR D E F E M INNO V A T I O NSPE RSPE K T I V E R I NN O V A T I O NS E T Y M O L O G I Ø K O N O M ISK PE RSPE K T I V DE TRE INNOVATIONSPARADIGMER D ESI G N PE RSPE K T I V E T DESIGN KREATIVITET INNOVATION B RU G E R PE RSPE K T I V F O R A NDRIN GSPE RSPE K T I V V ID E NSPE RSPE K T I V E T S i d e

4 5.7 I NN O V A T I O NSR A M M E N D E T R E DI M E NSI O N E R A F INN O V A T I O N X-A KSE N H V A D INN O V E R ES? TEKNOLOGIINNOVATION PRODUKTINNOVATION SERVICEINNOVATION INPUTINNOVATION PROCESINNOVATION OPLEVELSESINNOVATION MARKETINGSINNOVATION VÆRDIINNOVATION MARKEDSINNOVATION ORGANISATIONSINNOVATION SOCIALINNOVATION Y-A KSE N - G R A D E N A F INN O V A T I O N RADIKAL INNOVATION INKREMENTEL INNOVATION DIVERSE TYPOLOGIER Z-A KSE N - H V E M INN O V E R E R? OPEN SOURCE INNOVATION OPEN INNOVATION SAMARBEJDSINNOVATION PRODUCENT INNOVATION BROKER INNOVATION BRUGERINNOVATION INTERN INNOVATION I NN O V A T I O NSRU M M E TS TR E DI M E NSI O N E R L I VSC Y K L USSE N PR Æ M ISSE RN E F O R PR O DU K T L I VSC Y K L USSE N STADIERNE GLOBAL PRODUKTLIVSCYKLUS OG PORTEFØLJETEORI FORKORTELSE AF PRODUKTLIVSCYKLUSSEN PRODUKTLIVSCYKLUSSENS VALIDITET S i d e

5 7.2 I NN O V A T I O NSL I VSC Y K L USSE N FØRSTE GENERATION ANDEN GENERATION DEN TREDJE GENERATION L I VSC Y K L USSE NS K E ND E T E G N O G UD F O RDRIN G E R UDVIKLINGSSTADIET VÆKSTSTADIET MODENHEDSSTADIET FORFALDSSTADIET D E N ST R A T E G ISK E INN O V A T I O NSM O D E L A N V E ND E LSE N H V O R F O R E N ST R A T E G ISK INN O V A T I O NSM O D E L? K O N K L USI O N L I T T E R A T UR L IST E BI L A G 1 - Å RSA G E RN E T E O R E T ISK PE RSPE K T I V UDVIKLINGEN AF SAMFUNDET OG DETS INDIVIDERS IAGTTAGELSESOPTIK GLOBALISERINGEN FORBRUGERADFÆRDEN OPSUMMERING P A R A M E T R E N E ORGANISATIONSTEORI STRATEGI LEDELSE ORGANISATIONSSTRUKTUR PROCESSTRUKTUR VIDENSDELING ORGANISATIONSKULTUR O PSUM M E RIN G S i d e

6 2 Executive summery Innovation is seen as essential to compete on a global market with raging competition. But lack of understanding makes it difficult for many organizations to see innovation as a strategic tool to growth. The thesis has identified a insufficient strategic perspective in the literature on innovation theory. The starting point of the thesis is therefore to demystify innovation by looking at the concept from different angles to get a broader perspective on innovation. Through the thesis five perspectives on innovation is identified, which all have different point of view and approaches. With this understanding of innovation the thesis digs deeper into the concept to identify different types of innovation. The many types of innovation are the source to its complexity. To organize all the different types the three dimensions of the innovation space is created. The first dimension identifies the form of innovation, the second shows the novelty of innovation and the third points to the willingness to incorporate externals in the innovation process. Then the thesis turns toward the life cycle theory to identify how innovations evolve and what kind of innovation are best suited to certain stages of the life cycle. This is done by looking at the lifecycle from a marketing perspective and an innovation perspective. Despite their different starting point they can be seen as complementary and is therefore interlaced to give a broad perspective on an innovations life cycle. As a conclusion to the above the thesis creates the strategic innovation model. If an organization is to use innovation strategic, it has to have knowledge about innovation in general, the different types of innovation and when and what to innovate. The model gives an overview of the challenges an organization face through the life cycle and the different types if innovation. Depending on the organizations situation some innovation types are more suited than others. The strategic innovation model can be used in organizations whose current situation is to solve problems, as the main cause of its development is to use it strategic. The strategic use of the model enables the organization to identify what types of innovation is needed to fulfill its strategy. 5 S i d e

7 Introduktion 6 S i d e

8 3 Introduktion 3.1 Problemfelt Danske organisationer står i dag overfor en intensiveret global konkurrence grundet den økonomiske vækst i asiatiske som sydamerikanske lande, samt udvidelsen af EU mod øst. En konsekvens af den økonomiske globalisering er, at industrialiseringens idealer som omkostningsreducering, effektivisering, outsourcing og rekonstruktioner af eksisterende produkter bliver utilstrækkelige, idet disse konkurrencemæssige fordele hurtigt bliver imiteret af konkurrenterne (Toffler, 1980; Prahalad & Ramaswamy, 2003) Udviklingen 1 Evnen til at innovere bliver derfor en af de vigtigste muligheder for danske organisationer, hvis de skal overleve eller opnå succes på et globalt marked præget af en intensiveret konkurrence (Prahalad & Ramaswamy, 2003; Rosted, 2005), hvilket understøttes af diverse undersøgelser af danske organisationer, hvor % har et ledelsesmæssigt fokus på innovation som en strategisk afgørende faktor for succes i fremtiden (CFL, 2005; Dahl, 2005; P.A., 2005). Forandringerne i samfundet og forbrugeradfærden er blandt samtidens mange udfordringer, som danske organisationer står overfor mht. at skabe innovationer. Samfundet befinder sig i en transitionsperiode mellem det moderne og det hyperkomplekse samfund, hvilket samtidig medfører et skifte i iagttagelsesoptik blandt samfundets individer. Det moderne samfund var præget af industrialiseringens idealer som stordriftsfordele og masseproduktion, hvor et komplekst hele forenkles til simplificerede delelementer. Iagttagelsesoptikken placerede troen på mennesket og dets fornuft i samfundets centrum, hvilket er ved at blive afløst af en opfattelse af mennesket som tilhørende samfundets omverden. Verden kan pludselig ikke beskrives ud fra et perspektiv og et ikke-centreret hyperkomplekst samfund opstår, der karakteriseres af flere indbyrdes konkurrerende og iagttagende centre med hver deres subjektive sandhed (Qvortrup, 1998; 2001; Drejer & Printz, 2004). Baggrunden for overgangen til det hyperkomplekse samfund ligger i globaliseringens verdensfortættende effekt, der øger intensiveringen af konkurrencen og interaktionen mellem verdensborgerne, hvilket samtidig forøger kompleksiteten i samfundet. Dermed bliver samfundets udfordring den øgede kompleksitet og håndteringen heraf, hvilket medfører et skifte kompleksitetshåndteringen fra industrialiseringens komplekse simplicitet til vidensamfundets organiserede kompleksitet, der er domineret af spillet mellem mennesker (Qvortrup, 1998; 2001; Bell, 1973). 1 Der henvises til bilag 1 for en uddybning af afsnittet. 7 S i d e

9 Forbrugerne Som konsekvens af ovenstående forandres forbrugeradfærden også i samme periode, hvilket medfører ændringer i forbrugernes præferencer. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har medført en intensivering af konkurrencen grundet imitation, hvilket har resulteret i et større udbud end efterspørgsel i stadig flere industrier (Kim & Mauborgne, 2005). Dermed stilles forbrugerne overfor et komplekst valg mellem konkurrerende forbrugsgoder. Den moderne forbruger foretager sit valg ud fra en social kontekst, hvor forbrugsgoderne skal afspejle et relationelt tilhørsforhold og bør udtrykke en symbolsk værdi, der er i overensstemmelse med den moderne forbrugers livsstil. Derimod vælger de postmoderne forbrugere yderst individuelt og sætter sig selv højest gennem en eklektisk og pragmatisk forbrugeradfærd, hvor en mangfoldighed af stilarter blandes for at opnå størst mulig nytte for dem selv (Firat et al, 1995, van Raaij, 1993). Forbrugerne søger derfor forbrugsgoder, der kan skabe værdi for og oplevelser til dem (Gilmore & Pine, 1997), samtidig med de har mulighed for at agere som medproducent og dermed forme forbrugsgoderne efter deres personlighed Mismatch Forståelse for forbrugerne er blevet betydeligt sværere i et samfund, hvor forbrugerne kendetegnes illoyalitet overfor producenterne (Firat et al, 1995). Dette skyldes eksperimenterende og varieret adfærd, samt forbrugernes politiske, sociale og økologiske handlen i henhold til organisationers generelle væremåde. Derfor kan forbrugernes forståelse og anvendelse af forbrugsgoder og koncepter være anderledes end producentens intention (Kristensen, 2001; Franklin, 2003). Faren ved behovs forudindtagethed hos de innoverende organisationer er, at de selvprojekterer og gør egne behov almene, hvilket skyldes, at de lader sig opsluge af teknologiens muligheder frem for forbrugernes behov. Derved får de sværere ved at forstå forbrugernes eksplicitte som latente behov og resultatet bliver introduktioner af innovationer uden reel efterspørgsel, hvilket besværliggør skabelsen af vækst (Franklin, 2003; Dillon et al, 2005; Kim & Mauborgne, 2005). Ifølge James P. Andrew, leder af Boston Consulting Groups innovationsafdeling, sker vækst ved voksende markeder, qua fusioner og overtagelser eller gennem organisk vækst, som kun lader sig gøre gennem innovation (Daniel, 2007). Da ingen specielle forudsætninger mht. innovation er påkrævet udover kvalitet på ledelsesindsatsen, burde alle organisationer innovere (CFL, 2005; Kim & Mauborgne, 2005; Lindholm, 2005a). Alligevel pointerer undersøgelser, at danske organisationer generelt mangler en formuleret innovationsstrategi, hvilket står i modsætning til det høje ledelsesfokus på området (CFL, 2005; Dahl, 2005). Op mod 75 % af de danske organisationer innoverer (RM, 2005; RC, 2004), men over 70 % af de innoverende skaber inkrementelle prisdrevne innovation grundet en konkurrenceorienteret strategi (Danmarks Erhvervsråd, 2004; P.A., 2005; RM, 2005). Dermed har mange organisatio- 8 S i d e

10 ner prisen som vigtigste parameter i fastholdelsen af eksisterende markedsandele eller som vækstfaktor på markedrt med velkendte rammer og strukturer (Lindholm, 2005b; Kim & Mauborgne, 2005). Disse organisationer satser på kortsigtede økonomiske gevinster på bekostning af mere risikobetonede innovationsprojekter, der skal skabe platformen for organisationens fremtidige vækst(cooper, 2005) Fejlraten En konsekvens af manglende forståelse for forbrugernes behov og et strategisk konkurrenceorienteret fokus er ifølge undersøgelser fra A.C. Nielsens Bases og Ernst & Young, at fejlraten for nye produktinnovationer ligger omkring % (Clancy & Krieg, 2003). De tre seneste årtiers undersøgelser af innovationsfiaskoer konkluderer generelt, at årsagerne til mange innovationers, produktintroduktioners og iværksætteres fiaskoer er ringe tænkning (Franklin, 2003), herunder manglende markedsinformationer om forbrugerne og de konkurrerende omgivelser (Calantone & Cooper, 1979). På trods af tre årtiers undersøgelser har danske organisationer stadig svært ved innovation, idet langt størstedelen vurderer, at de leder innovationsprocessen usuccesfuldt og er utilfredse med udbyttet (CFL, 2005; P.A., 2005), omendskønt 84 % mener, at deres organisation er i nogen eller høj grad innovativ (DIEU, 2006). Undersøgelserne peger på, at resultater med innovation kræver en forståelse for, at ledelsen og forskningsafdelingen ikke er organisationernes eneste arnested for innovation, og at implementering af en innovationsstrategi får organisationen til at arbejde aktivt og systematisk med innovation gennem involvering af alle medarbejdere. Alligevel er arbejdet med innovation mest udbredt på ledelsesniveau til trods for en forankring igennem hele organisationen er resultatmæssigt bedre, hvilket kan forklare, at 75 % af medarbejderne har svært ved at definere innovation og forbinder det med at omsætte ideer og udvikle nye produkter (DIEU, 2006). Skal innovationsarbejdet forankres i hele organisationen, er udvikling af innovative kompetencer påkrævet (P.A., 2005; LO, 2006). Kompetencer som under halvdelen af danske organisationer besidder til at imødekomme deres innovationsbehov, hvilket understreges af deres ubalancerede blanding af innovationstyper. De mangler værktøjer til at forøge innovationskraften, samtidig med de ikke er komfortable med innovation som begreb og værktøj til vækst og profitabilitet (P.A., 2005; European Commission, 2006, DI, 2006). Følgeslutningen angående danske organisationers innovationskompetencer er, at de mangler en holistisk forståelse af innovation for at mestre hele innovationspaletten, dvs. alle typer af innovation, samt undgå ensporethed i innovationsarbejdet Udbyttet På trods af den høje fejlrate viser diverse undersøgelser, at succesfulde innovationer og i særdeleshed radikale innovationer resulterer i en markant økonomisk forbedring. For eksempel har 30 % af 9 S i d e

11 de danske innoverende organisationer en merindtægt på over 30 % (CFL, 2005), ligesom 42 % af dem har en overskudsgrad over 10 %, mens blot 8 % af de ikke-innoverende organisationer har det (RM, 2005). Kim & Mauborgne (2005) undersøgte 108 nylancerede produkter, hvoraf 86 % var varianter indenfor eksisterende markeder og udgjorde 62 % af den samlede indtjening, men blot 39 % af den samlede profit. Desuden har de innovative organisationer omkring 60 % højere produktivitet end de mindst innovative (Økonomi- & Erhvervsministeriet, 2005), ligesom størstedelen sparer op til 20 % på de samlede omkostninger (CFL, 2005; RM, 2005) Forudsætningen Med afsæt i ovenstående problemfelt vil jeg i afhandlingen arbejde ud fra forudsætningen om, at organisationer skal have en klar og entydig forståelse af innovation og diverse innovationstyper for at kunne skabe kontinuerlige innovationer til overlevelse i en intensiveret global konkurrence. Derved søges viden til afklaring af rammen for innovation, samt sammenhæng mellem diverse innovationstyper og en innovations livscyklus Incitament Hvad er og indebærer innovation og hvornår skal en organisation skabe de forskellige innovationstyper? Disse spørgsmål er det reviderede udgangspunkt for opgaven. Min erkendelse af, at en forståelse for innovation som helhed i form af en innovationsramme, der afgrænser området, hvori innovation bevæger sig, er vigtig. Årsagen er, at organisationens individer skal vide, hvad innovation er og hvad det indebærer, for de til fulde kan forstå, hvor essentielt det er for fremtidig overlevelse på et dynamisk og globalt marked. Innovationstyperne og deres sammenhæng over tid er også af central betydning i forhold til organisationernes evne til kontinuerligt at innovere, og et område, der kræver øget opmærksomhed i en globaliseret konkurrence. Derfor er afhandlingens incitament at skabe en strategisk innovationsmodel, der anskueliggør en organisations innovationsmuligheder og hvilke der er mest hensigtsmæssige på forskellige stadier af livscyklussen. Årsagen er, at jeg gennem litteraturgennemgangen af innovationsteorien har identificeret et manglende strategisk perspektiv på innovation, hvor innovation anskues fra et corporate management niveau. Hensigten med den strategiske innovationsmodel er at skabe en model, der kan understøtte strategiens kontekstuelle og indholdsmæssige perspektiv. Det kontekstuelle perspektiv søger sammenhængen mellem det eksterne og det interne, hvilket viden om livscyklussen kan give indsigt i. Det indholdsmæssige perspektiv er, hvad organisationen ønsker realiseret i form af mål og handlingsanvisninger, hvilket forståelsen af innovation og innovationstyperne kan være med til at forme. Modellen kan således ses som et strategisk redskab til at identificere innovationsmuligheder 10 S i d e

12 henover livscyklussen stadier, så spørgsmålet om, hvor organisationen skal hen og hvordan den vil komme derhen, kan besvares Antagelser Kort opridset ud fra ovenstående problemfelt arbejder jeg i denne afhandling med følgende to antagelser, som jeg finder essentielle i forhold til at skabe kontinuerlige innovationer. En holistisk innovationsforståelse er nødvendig for opnåelse af succes med innovationsarbejdet. Kendskab til mangfoldigheden af innovationstyper og deres sammenhæng over tid er vigtig i udnyttelsen af organisationens innovationsevner til skabelse af kontinuerlige innovationer Afgrænsning Disse faktorer mener jeg er essentielle for at kunne skabe kontinuerlig innovation, så organisationen overlever på fremtidens globale og intensiverede marked. Viden om innovation og hvilke innovationstyper, der er mest hensigtsmæssige at udvikle på givne tidspunkter, giver ingen automatisk overlevelse, idet innovationerne skal udvikles gennem innovationsprocessen. Jeg har dog valgt at afgrænse mig fra innovationsprocessen og udviklingen af nye innovation på trods af, at dette var mit oprindelige udgangspunkt. Årsagen ligger i min overbevisning om, at organisationer i komplekse tider med mange forandringer skal skabe sig et overblik over situationens elementer og deres sammenhænge, inden de hovedkulds kaster sig ud i diverse management teoretiske tendenser, som brugerdreven innovation, radikal innovation eller LEAN. Kort sagt, der skal være et overordnet og langsigtet formål med deres innovationsindsats. Med afsæt i ovenstående problemstillinger og antagelser har jeg udarbejdet følgende problemformulering. 3.2 Problemformulering Hvilken betydning har innovationsforståelsen for organisationers udviklingsfokus mht. innovationstyper og hvordan kan en organisation strategisk bedst udnytte innovationspotentialet til skabelse af kontinuerlige innovationer? Begrebsafklaring Innovationsforståelsen kan sidestilles med viden om, hvad innovation som helhed indebærer. Organisationer er i afhandlingen betegnelsen for både private virksomheder store som små, offentlige institutioner, NGO er, osv. Kort sagt alle, idet innovation kan anvendes på alle til alle. Innovationstyper indbefatter diverse måder organisationer kan innovere på, hvilket afsnittet om de tre dimensioner af innovation giver et overblik over. Innovationspotentialet er organisationens iboende kompetencer til skabelsen af nye innovationer. 11 S i d e

13 Kontinuerlig innovation er betegnelsen, der anvendes i afhandlingen omkring organisationers evne til vedvarende at skabe nye typer af innovationer gennem livscyklussen Arbejdsspørgsmål For at besvare problemformuleringen er nedenstående arbejdsspørgsmål udarbejdet. Disse arbejdsspørgsmål vil således være styrende for strukturen af opgaven og danne grundlag for besvarelsen af problemformuleringen Del 1 De fem innovationsperspektiver Hvorledes kan begrebet innovation forstås? Innovationslitteraturen analyseres for at skabe en innovationsforståelse gennem en opdeling af innovation i fem perspektiver og konstrueringen af en innovationsramme. Baggrunden for denne del er den empiriske analyses pointering om en generel manglende innovationsforståelse i danske organisationer Del 2 De tre dimensionerne af innovation Hvilke typer af innovationer kan organisationer skabe og hvordan hænger de sammen? En innovationslitteraturanalyse, hvor innovationstyperne afdækkes og sættes ift. hinanden gennem modellen de tre dimensioner af innovationsrummet Del 3 Livscyklussen Hvordan er innovations livscyklus? På baggrund af en komparativ analyse argumenteres for en kombination af produkt- og innovationslivscyklussen. Den empiriske analyse peger på et ensidigt innovationsfokus blandt danske organisationer, samt at struktur og strategi forbedrer innovationspotentialet, derfor er det essentielt for danske organisationer at forstå en innovations udvikling over tid Del 4 Den strategiske innovationsmodel Hvordan kan organisationer udnytte sit innovationspotentiale vha. viden om innovation og dens livscyklus, samt innovationstyperne til at skabe kontinuerlig innovation? Som konsekvens af danske organisationers manglende innovationsforståelse og udnyttelse af innovationspotentialet skabes en model på baggrund af innovationstypernes tredeling og livscyklusteorien, hvormed organisationerne kan forbedre udnyttelsen af innovationspotentialet gennem en innovations livscyklus. 12 S i d e

14 Metode 13 S i d e

15 4 Metode Formålet med dette afsnit er at redegøre for afhandlingens metodiske overvejelser ift. besvarelsen af problemformuleringen samt illustrere projektets opbygning og sammenhæng. Eftersom jeg har valgt at lave en teoretisk afhandling, vil teorien præsenteres i de respektive afsnit. Derfor vil jeg i dette afsnit kun beskæftige mig med de metavalg, som jeg har foretaget ift. besvarelsen af problemformuleringen og de underliggende arbejdsspørgsmål. 4.1 Udgangspunktet Afhandlingens problemstilling udsprang af min interesse for innovation, der blev vækket af DCM studiets fag om produktudvikling og design, samt valgfaget managing innovation in leading edge product development projects. Derfor var genstandsfeltet, jeg indledningsvis ville undersøge, innovationsprocessen og i særdeleshed de tidlige stadier af innovationsprojekter. Derfor var udgangspunktet for søgningen og læsningen af litteratur og teori, hvordan organisationer kunne forbedre og optimere deres innovationsprocesser gennem eksempelvis design, for derved at forbedre innovationsevnen til skabelse af radikale innovationer. Undervejs i afhandlingsprocessens ekstensive litteratursøgning og -læsning opnåede jeg indsigt i innovationslitteraturens og -teoriernes divergerende perspektiver, der opstiller et utal af komplekse og diffuse fragmenter af innovation. Innovationsbegrebets fragmenterede karakter besværliggør en entydig og klar forståelse af innovation. En del af problematikken omkring innovation kan tilskrives det moderne samfunds tilgang til kompleksitetshåndteringen, hvorigennem innovation simplificeres, opsplittes og forskellige innovationstyper og - perspektiver fordeles ud til organisationens afdelinger og individer. Dermed besidder organisationer en usammenhængende og divergerende forståelse af innovation. 4.2 Ændring Jeg kom således til en erkendelse af, at mit udgangspunkt var utilstrækkeligt, idet selve innovationsprocessen var underordnet, så længe organisationerne besad en perpleks forståelse af innovation, samt en manglende viden om innovationstyperne og deres mest hensigtsmæssige udnyttelse. Samfundets undergående periodeskift ændrer betingelserne for organisationernes forandrings- og tilpasningsvillighed og i den forbindelse anses innovations proaktivitet som værende en vigtig konkurrencefaktor i fremtiden. Konsensus er, at succes på det globale marked kræver excellente innovationsevner. Derfor ændrede jeg afhandlingens fokus i overensstemmelse med samtidens organiserende kompleksitetshåndtering til at kortlægge rammen for innovation og diverse typer af innovation gennem en organiseret kompleksitet, hvorved fokus rettes mod samspillet mellem i sig selv komplekse elementer for at skabe en holistisk forståelse og et sammenhængsbillede af innovation 14 S i d e

16 og dens underliggende typer. Således fandt jeg en teoretisk sammenhæng imellem både innovationsperspektiver og innovationstyper, der igen havde en sammenhæng med livscyklusteorien. Denne indledningsvis lidt deduktive tilgang gjorde, at jeg kunne indsnævre genstandsfeltet til et konkret undersøgelsesfelt, hvor jeg søger en forståelse af innovation som helhed og samspillet mellem dens elementer over tid. Den indledende proces skabte således en undren over, mig bekendt, et generelt manglende strategisk perspektiv på innovation, hvilket understreges af danske organisationers ensidige fokus på inkrementelle og prisdrevne innovationer. Derfor satte jeg mig for at skabe en strategisk innovationsmodel, hvormed organisationers ledelse fik et overblik over innovationsmulighederne, samt de udfordringer der kan komme henover livscyklussen. Derved kan modellen anvendes strategisk, ved at organisationen kan handle proaktivt i forbindelse med innovation for at opnå deres opstillede mål. Med et konkret undersøgelsesfelt identificeret begyndte jeg at analysere de læste teorier for at finde divergerende perspektiver på innovation, samt identificere heterogeniteten af innovationstyper. Med inspiration fra Utterback (1994) og Moore (2004) fokuserede jeg efterfølgende på produktlivscyklussen. For at opnå en bred og mere holistisk forståelse af livscyklusteorien, valgte jeg at analysere den både fra et marketingsperspektiv i form af produktlivscyklussen og et innovationsperspektiv i form af innovationslivscyklussen. Dette blev gjort for få indsigt i, hvordan salget af en innovation udvikler sig på markedet og hvilke forbrugertyper, der optager innovation på forskellige tidspunkter. Samtidig ønskede jeg viden om, hvornår de forskellige innovationstyper er mest hensigtsmæssige at skabe. Efter at have inddelt teorierne i perspektiver, typer og stadier var afhandlingens sidste del, som sagt at koble det i en sammenhængende model, der af en organisations ledelse kan anvendes som et strategisk redskab til at identificere innovationsmuligheder henover livscyklussen stadier, så spørgsmålet om, hvor organisationen skal hen og hvordan den vil komme derhen, kan besvares. 4.3 Teoriperspektiv Et af afhandlingens formål er at skabe en forståelse for innovationsbegrebet og igennem litteraturgennemgangen blev fem divergerende perspektiver på innovation identificeret, hvilket vil fremgå af første del. Begrebets kompleksitet gjorde, at en fyldestgørende forståelse af begrebet ikke kunne skabes på baggrund af et enkelt perspektiv. I erkendelse heraf skaber afhandlingen således en forståelse af innovation ud fra en multiperspektivistisk tilgang. Det muliggør skabelsen af nye indsigter, idet tilgangen implicerer forskellige ontologiske og epistemologiske antagelser, hvorved flere facetter af innovation berøres. Ontologi er det, der inden for en videnskabelig tilgang opfattes som 15 S i d e

17 genstandsfeltet, og tillige måden genstandsfeltet opfattes på, mens epistemologi er det grundlæggende aksiom for, hvordan genstandsfeltet kan studeres (Fuglsang & Olsen, 2005). En multiperspektivistisk tilgang fordrer ikke til integration af de forskellige teorier, eller fjerner deres forskelle, men derimod understreges forskelligheden, hvorved en mere holistisk forståelse af innovationsbegrebet kan skabes. Formålet med den multiperspektivistiske tilgang er derfor at skabe en mere nuanceret forståelse af innovationsbegrebet, der kan bidrage til, at organisationer kan anskue innovation fra forskellige perspektiver og derigennem forbedre deres innovationsevne. 4.4 Videnskabsteoretisk tilgang På baggrund af afhandlingen tager udgangspunkt i forskellige perspektiver med hver sin ontologiske og epistomologiske antagelse, så lægger jeg mig ikke fast på en enkelt videnskabsteoretisk tilgang gennem afhandlingen. Derimod søges forståelsen af innovation gennem de fem perspektiver, samt hvilken betydning dette har for organisationernes innovationsevne. Valget af ikke at have en gennemgående videnskabsteoretisk tilgang skal desuden ses i lyset af samfundsudviklingen. Med et hyperkomplekst samfund og et polycentrisk paradigme, hvor det overordnede centrum er erstattet af individuelle sandheder, kommer der et uoverskueligt antal sandhedsbegreber skabt gennem den sociale og sproglige konstruktion af en perspektivisk virkelighed (Kvale, 1994). Idet teori er billeder eller afspejlinger af den virkelighed, som direkte ytrer sig gennem empiri (Andersen, 1998), så er en teoretisk retning ikke tilstrækkelig fyldestgørende til at give et holistisk billede af innovation. Derfor mener jeg, at afhandlingens problemformulering og underspørgsmålene bedst kan besvares gennem en multidisciplinær tilgang. Gennem afhandlingen anvender jeg en aduktiv analysestrategi, idet jeg søger at skabe en indsigt i en sammenhæng mellem de divergerende innovationsperspektiver, innovationstyperne og deres anvendelse over livscyklussen. Abduktion er en opbygning af en begrundelse, der bygger på flere forskellige observationer, og som leder til en plausibel forklaring. Det er ikke en logisk konstruktion, der udelukker andre måder at beskrive forløbet på, men derimod en konstruktion, der kan anvendes til at forstå en hændelse med de informationer stillet til rådighed (Fuglsang & Olsen, 2005). Den abduktive tilgang har gjort, at afhandlingens undersøgelsesfelt løbende er blevet indsnævret og præciseret i takt med jeg opnåede et højere niveau af viden. Derfor har tilgangen bidraget med at tilpasse afhandlingens fokus. 4.5 Operationalisering af den strategiske innovationsmodel Grundlaget for den strategiske innovationsmodel består af to dele. Den første del er selve innovationsdelen. En forudsætning for at kunne anvende modellen er en forståelse af innovation og mulighederne med innovation. Derfor præsenteres først de fem identificerede innovationsperspektiver, 16 S i d e

18 samt en innovationsramme, hvor fire tværgående fundamentale træk ved innovation er identificeret. Dette gøres ud fra tesen om, at en organisation må have en forståelse af, hvad innovation er, inden den kan mestre innovation. Efterfølgende præsenteres innovationstyperne, der på baggrund af en analyse af deres særlige kendetegn er placeret på tre dimensioner. Dimensionerne samles slutteligt i modellen over innovationsrummets dimensioner, hvorved organisationen får et overblik over de forskellige innovationstyper på dimensionerne og deres sammenhæng. Hermed er en forståelse for innovation og de divergerende perspektiver på innovation opnået, samt et overblik over, hvilke innovationsmuligheder en organisation står overfor. Den anden del er om livscyklussen, hvilken anskues fra to perspektiver gennem en komparativ analyse. Marketing perspektivet ser på produktlivscyklussen for at give et indblik i, hvordan salget af et produkt/innovation udvikler sig henover innovationslivscyklussen, samt hvilke forandringer markedet undergår. Desuden tages diskussionen om livscyklussen er blevet kortere gennem tiden og om teorien er valid. Dette gøres for at undersøge om teorien overhovedet har relevans og kan bruges som et redskab på strategisk niveau til at skabe overblik over fremtidige muligheder og udfordringer. Det andet perspektiv anskuer innovationslivscyklussen ud fra tre generation. Årsagen til tredelingen er, at modsat produktlivscyklussen, så har innovationslivscyklussen ikke opnået konsensus omkring udformningen, hvilket kan ses som et udtryk for innovations kompleksitet. De tre generationer af innovationslivscyklussen har hver sit udgangspunkt, som samfundets udvikling, innovationsfokusset over tid og forbrugernes optagelse af innovationen. De tre generationer samles i en syntese, som kan holdes op mod produktlivscyklussen. Til sidst kobles de to perspektiver på livscyklussen for at finde frem til livscyklussen forskellige stadiers kendetegn og udfordringer. Til sidst samles de to dele i den strategiske innovationsmodel, som giver et overblik over hvilke innovationstyper, der er mest hensigtsmæssige til de enkelte stadiers udfordringer. Grundet samfundets stigende kompleksitet og markedernes dynamiske og globale karakter vælger jeg ikke at lave en universel handlingsplan til opnåelse af succesfuld kontinuerlig innovation, idet samtidens omskiftelighed konstant ændrer konkurrencens forudsætninger. Derfor giver den strategiske innovationsmodel et overblik og en indsigt i, hvilke innovationsmæssige, markedsmæssige og organisationsmæssige udfordringer en organisation kan møde gennem livscyklussen og hvilke muligheder en organisation har i form af forskellige innovationstyper. Alt efter den enkelte organisations situation og kompetencer vælges de innovationstyper, der er den bedste løsning for den på baggrund af organisationens viden om interne som eksterne forhold. Baseret på ovenstående er afhandlingens struktur illustreret i nedenstående figur. 17 S i d e

19 4.6 Afhandlingens struktur 18 S i d e

20 De fem innovationsperspektiver 19 S i d e

Inno-hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen

Inno-hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen 0 S i d e Inno-hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen Af Christopher Witzke 280978 Kandidatafhandling Cand. Merc. DCM Copenhagen Business School d. 22/08 2008 Institut

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Innovation. Changepilot 2011

Innovation. Changepilot 2011 Changepilot 2011 Stop snakken om Innovation!!! Man kan ikke snakke sig til innovation den tilhører dem der bevæger sig! Find ud af hvad I skal med innovation og gør det! Når Innovationen giver mening,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Maj/juni Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Innovation B David Pedersen fhh13c112 Oversigt

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

2. udgave 2013. 1. udgave af innovationsstrategien blev udgivet 2007 Borgerservice og Biblioteker, Møllegade 1, Aarhus C

2. udgave 2013. 1. udgave af innovationsstrategien blev udgivet 2007 Borgerservice og Biblioteker, Møllegade 1, Aarhus C It has to be an experimental culture. There has to be an enthusiasm for new ideas. You have to have a culture that s willing to explore new ideas, test them and then get rid of them if they re not good

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Februar 2014-juni 2016 Institution Haderslev Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Innovation

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Innovation

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver April 2014 Agenda 1.Kort om innovation 2.Introduktion til fremtidig innovationsmodel 3.Innovationsworkshop 4.Introduktion til Effektsimulator 5.Ekstern

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2016 HF

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Innovation C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-Dec 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest Esbjerg afdelingen HF - valgfag Erhvervsøkonomi

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker At skabe ideer er at være kreativ, at omsætte ideer til resultater er at være innovativ. At gøre det organiseret og brugerorienteret er det

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Laboratorier er redskaber til systematisk problemløsning. Laboratorier: En definition 1. The active involvement of users

Læs mere

Skabeloner for forretningsmodellering

Skabeloner for forretningsmodellering Skabeloner for forretningsmodellering En kreativ proces for generering af forretningsmodeller Søren Eskildsen, Forretningsudvikler, Alexandra Instituttet A/S Hvad er en forretningsmodel? En beskrivelse

Læs mere

Kernekompetencer og innovation

Kernekompetencer og innovation Kernekompetencer og innovation Erfaringer fra fremstillingsvirksomhed Jens Frøslev Christensen, Copenhagen Business School Bygherreforeningens årskonference, 20. september 2013. Kernekompetencer Skaber

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation??

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation?? Innovationsprocessen Fokus på de 4 rum & metoder Hvorfor Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Uddannelserne spiller en central rolle for en

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier.

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier. af bogen: De nye vinderstrategier. Sådan skaber man blå oceaner. Markedsbetingelserne indenfor de fleste forretningsområder har gradvist udviklet sig så udbud overstiger efterspørgslen. Accelereret teknologisk

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz AARHUS UNIVERSITY SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Innovationsforståelser Lektor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management School of Business and Social Sciences Aarhus University

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

If you always do what you always did, you will always get what you always got. A. Einstein.

If you always do what you always did, you will always get what you always got. A. Einstein. If you always do what you always did, you will always get what you always got. A. Einstein. Thomas Brun Kristensen og Gitte Hermansen Hasseris Gymnasium Aalborghus Gymnasium 28. august 2013 Kreativitet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: August-juni 2013/2014

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Innovation C 2012-2013. Tekniske Gymnasium - Skive Tekniske Skole HTX Innovation C / Valgfag CLV og SDV 2A+2E

Undervisningsbeskrivelse Innovation C 2012-2013. Tekniske Gymnasium - Skive Tekniske Skole HTX Innovation C / Valgfag CLV og SDV 2A+2E Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og Niveau Lærer Hold Tekniske Gymnasium - Skive Tekniske Skole HTX Innovation C / Valgfag CLV og SDV 2A+2E Gennemførte Forløb 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Invention

Læs mere

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Mine to verdener u Innovation til alle tider Vinderkoncepter - Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling Hvordan identificerer vi fremtidens behov

Læs mere

Få succes med forandringer

Få succes med forandringer Få succes med forandringer - Inspiration og værktøjer til mellemlederens rolle som forandringsagent 1 6. - 1 7. m a r t s 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Potentialer, ressourcer

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere