Inno hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inno hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen"

Transkript

1 0 S i d e

2 Inno hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen Af Christopher Witzke Kandidatafhandling Cand. Merc. DCM Copenhagen Business School d. 22/ Institut for Afsætningsøkonomi, vejleder: Karin Tollin Censor: 1 S i d e

3 1 Indholdsfortegnelse 2 E X E C U T I V E SU M M E R Y IN T R O DU K T I O N PR O B L E M F E L T UDVIKLINGEN FORUDSÆTNINGEN INCITAMENT ANTAGELSER AFGRÆNSNING PR O B L E M F O R M U L E RIN G BEGREBSAFKLARING ARBEJDSSPØRGSMÅL M E T O D E UD G A N GSPUN K T E T Æ NDRIN G T E O RIPE RSPE K T I V V ID E NSK A BST E O R E T ISK T I L G A N G O PE R A T I O N A L ISE RIN G A F D E N ST R A T E G ISK E INN O V A T I O NSM O D E L A F H A ND L IN G E NS ST RU K T UR D E F E M INNO V A T I O NSPE RSPE K T I V E R I NN O V A T I O NS E T Y M O L O G I Ø K O N O M ISK PE RSPE K T I V DE TRE INNOVATIONSPARADIGMER D ESI G N PE RSPE K T I V E T DESIGN KREATIVITET INNOVATION B RU G E R PE RSPE K T I V F O R A NDRIN GSPE RSPE K T I V V ID E NSPE RSPE K T I V E T S i d e

4 5.7 I NN O V A T I O NSR A M M E N D E T R E DI M E NSI O N E R A F INN O V A T I O N X-A KSE N H V A D INN O V E R ES? TEKNOLOGIINNOVATION PRODUKTINNOVATION SERVICEINNOVATION INPUTINNOVATION PROCESINNOVATION OPLEVELSESINNOVATION MARKETINGSINNOVATION VÆRDIINNOVATION MARKEDSINNOVATION ORGANISATIONSINNOVATION SOCIALINNOVATION Y-A KSE N - G R A D E N A F INN O V A T I O N RADIKAL INNOVATION INKREMENTEL INNOVATION DIVERSE TYPOLOGIER Z-A KSE N - H V E M INN O V E R E R? OPEN SOURCE INNOVATION OPEN INNOVATION SAMARBEJDSINNOVATION PRODUCENT INNOVATION BROKER INNOVATION BRUGERINNOVATION INTERN INNOVATION I NN O V A T I O NSRU M M E TS TR E DI M E NSI O N E R L I VSC Y K L USSE N PR Æ M ISSE RN E F O R PR O DU K T L I VSC Y K L USSE N STADIERNE GLOBAL PRODUKTLIVSCYKLUS OG PORTEFØLJETEORI FORKORTELSE AF PRODUKTLIVSCYKLUSSEN PRODUKTLIVSCYKLUSSENS VALIDITET S i d e

5 7.2 I NN O V A T I O NSL I VSC Y K L USSE N FØRSTE GENERATION ANDEN GENERATION DEN TREDJE GENERATION L I VSC Y K L USSE NS K E ND E T E G N O G UD F O RDRIN G E R UDVIKLINGSSTADIET VÆKSTSTADIET MODENHEDSSTADIET FORFALDSSTADIET D E N ST R A T E G ISK E INN O V A T I O NSM O D E L A N V E ND E LSE N H V O R F O R E N ST R A T E G ISK INN O V A T I O NSM O D E L? K O N K L USI O N L I T T E R A T UR L IST E BI L A G 1 - Å RSA G E RN E T E O R E T ISK PE RSPE K T I V UDVIKLINGEN AF SAMFUNDET OG DETS INDIVIDERS IAGTTAGELSESOPTIK GLOBALISERINGEN FORBRUGERADFÆRDEN OPSUMMERING P A R A M E T R E N E ORGANISATIONSTEORI STRATEGI LEDELSE ORGANISATIONSSTRUKTUR PROCESSTRUKTUR VIDENSDELING ORGANISATIONSKULTUR O PSUM M E RIN G S i d e

6 2 Executive summery Innovation is seen as essential to compete on a global market with raging competition. But lack of understanding makes it difficult for many organizations to see innovation as a strategic tool to growth. The thesis has identified a insufficient strategic perspective in the literature on innovation theory. The starting point of the thesis is therefore to demystify innovation by looking at the concept from different angles to get a broader perspective on innovation. Through the thesis five perspectives on innovation is identified, which all have different point of view and approaches. With this understanding of innovation the thesis digs deeper into the concept to identify different types of innovation. The many types of innovation are the source to its complexity. To organize all the different types the three dimensions of the innovation space is created. The first dimension identifies the form of innovation, the second shows the novelty of innovation and the third points to the willingness to incorporate externals in the innovation process. Then the thesis turns toward the life cycle theory to identify how innovations evolve and what kind of innovation are best suited to certain stages of the life cycle. This is done by looking at the lifecycle from a marketing perspective and an innovation perspective. Despite their different starting point they can be seen as complementary and is therefore interlaced to give a broad perspective on an innovations life cycle. As a conclusion to the above the thesis creates the strategic innovation model. If an organization is to use innovation strategic, it has to have knowledge about innovation in general, the different types of innovation and when and what to innovate. The model gives an overview of the challenges an organization face through the life cycle and the different types if innovation. Depending on the organizations situation some innovation types are more suited than others. The strategic innovation model can be used in organizations whose current situation is to solve problems, as the main cause of its development is to use it strategic. The strategic use of the model enables the organization to identify what types of innovation is needed to fulfill its strategy. 5 S i d e

7 Introduktion 6 S i d e

8 3 Introduktion 3.1 Problemfelt Danske organisationer står i dag overfor en intensiveret global konkurrence grundet den økonomiske vækst i asiatiske som sydamerikanske lande, samt udvidelsen af EU mod øst. En konsekvens af den økonomiske globalisering er, at industrialiseringens idealer som omkostningsreducering, effektivisering, outsourcing og rekonstruktioner af eksisterende produkter bliver utilstrækkelige, idet disse konkurrencemæssige fordele hurtigt bliver imiteret af konkurrenterne (Toffler, 1980; Prahalad & Ramaswamy, 2003) Udviklingen 1 Evnen til at innovere bliver derfor en af de vigtigste muligheder for danske organisationer, hvis de skal overleve eller opnå succes på et globalt marked præget af en intensiveret konkurrence (Prahalad & Ramaswamy, 2003; Rosted, 2005), hvilket understøttes af diverse undersøgelser af danske organisationer, hvor % har et ledelsesmæssigt fokus på innovation som en strategisk afgørende faktor for succes i fremtiden (CFL, 2005; Dahl, 2005; P.A., 2005). Forandringerne i samfundet og forbrugeradfærden er blandt samtidens mange udfordringer, som danske organisationer står overfor mht. at skabe innovationer. Samfundet befinder sig i en transitionsperiode mellem det moderne og det hyperkomplekse samfund, hvilket samtidig medfører et skifte i iagttagelsesoptik blandt samfundets individer. Det moderne samfund var præget af industrialiseringens idealer som stordriftsfordele og masseproduktion, hvor et komplekst hele forenkles til simplificerede delelementer. Iagttagelsesoptikken placerede troen på mennesket og dets fornuft i samfundets centrum, hvilket er ved at blive afløst af en opfattelse af mennesket som tilhørende samfundets omverden. Verden kan pludselig ikke beskrives ud fra et perspektiv og et ikke-centreret hyperkomplekst samfund opstår, der karakteriseres af flere indbyrdes konkurrerende og iagttagende centre med hver deres subjektive sandhed (Qvortrup, 1998; 2001; Drejer & Printz, 2004). Baggrunden for overgangen til det hyperkomplekse samfund ligger i globaliseringens verdensfortættende effekt, der øger intensiveringen af konkurrencen og interaktionen mellem verdensborgerne, hvilket samtidig forøger kompleksiteten i samfundet. Dermed bliver samfundets udfordring den øgede kompleksitet og håndteringen heraf, hvilket medfører et skifte kompleksitetshåndteringen fra industrialiseringens komplekse simplicitet til vidensamfundets organiserede kompleksitet, der er domineret af spillet mellem mennesker (Qvortrup, 1998; 2001; Bell, 1973). 1 Der henvises til bilag 1 for en uddybning af afsnittet. 7 S i d e

9 Forbrugerne Som konsekvens af ovenstående forandres forbrugeradfærden også i samme periode, hvilket medfører ændringer i forbrugernes præferencer. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har medført en intensivering af konkurrencen grundet imitation, hvilket har resulteret i et større udbud end efterspørgsel i stadig flere industrier (Kim & Mauborgne, 2005). Dermed stilles forbrugerne overfor et komplekst valg mellem konkurrerende forbrugsgoder. Den moderne forbruger foretager sit valg ud fra en social kontekst, hvor forbrugsgoderne skal afspejle et relationelt tilhørsforhold og bør udtrykke en symbolsk værdi, der er i overensstemmelse med den moderne forbrugers livsstil. Derimod vælger de postmoderne forbrugere yderst individuelt og sætter sig selv højest gennem en eklektisk og pragmatisk forbrugeradfærd, hvor en mangfoldighed af stilarter blandes for at opnå størst mulig nytte for dem selv (Firat et al, 1995, van Raaij, 1993). Forbrugerne søger derfor forbrugsgoder, der kan skabe værdi for og oplevelser til dem (Gilmore & Pine, 1997), samtidig med de har mulighed for at agere som medproducent og dermed forme forbrugsgoderne efter deres personlighed Mismatch Forståelse for forbrugerne er blevet betydeligt sværere i et samfund, hvor forbrugerne kendetegnes illoyalitet overfor producenterne (Firat et al, 1995). Dette skyldes eksperimenterende og varieret adfærd, samt forbrugernes politiske, sociale og økologiske handlen i henhold til organisationers generelle væremåde. Derfor kan forbrugernes forståelse og anvendelse af forbrugsgoder og koncepter være anderledes end producentens intention (Kristensen, 2001; Franklin, 2003). Faren ved behovs forudindtagethed hos de innoverende organisationer er, at de selvprojekterer og gør egne behov almene, hvilket skyldes, at de lader sig opsluge af teknologiens muligheder frem for forbrugernes behov. Derved får de sværere ved at forstå forbrugernes eksplicitte som latente behov og resultatet bliver introduktioner af innovationer uden reel efterspørgsel, hvilket besværliggør skabelsen af vækst (Franklin, 2003; Dillon et al, 2005; Kim & Mauborgne, 2005). Ifølge James P. Andrew, leder af Boston Consulting Groups innovationsafdeling, sker vækst ved voksende markeder, qua fusioner og overtagelser eller gennem organisk vækst, som kun lader sig gøre gennem innovation (Daniel, 2007). Da ingen specielle forudsætninger mht. innovation er påkrævet udover kvalitet på ledelsesindsatsen, burde alle organisationer innovere (CFL, 2005; Kim & Mauborgne, 2005; Lindholm, 2005a). Alligevel pointerer undersøgelser, at danske organisationer generelt mangler en formuleret innovationsstrategi, hvilket står i modsætning til det høje ledelsesfokus på området (CFL, 2005; Dahl, 2005). Op mod 75 % af de danske organisationer innoverer (RM, 2005; RC, 2004), men over 70 % af de innoverende skaber inkrementelle prisdrevne innovation grundet en konkurrenceorienteret strategi (Danmarks Erhvervsråd, 2004; P.A., 2005; RM, 2005). Dermed har mange organisatio- 8 S i d e

10 ner prisen som vigtigste parameter i fastholdelsen af eksisterende markedsandele eller som vækstfaktor på markedrt med velkendte rammer og strukturer (Lindholm, 2005b; Kim & Mauborgne, 2005). Disse organisationer satser på kortsigtede økonomiske gevinster på bekostning af mere risikobetonede innovationsprojekter, der skal skabe platformen for organisationens fremtidige vækst(cooper, 2005) Fejlraten En konsekvens af manglende forståelse for forbrugernes behov og et strategisk konkurrenceorienteret fokus er ifølge undersøgelser fra A.C. Nielsens Bases og Ernst & Young, at fejlraten for nye produktinnovationer ligger omkring % (Clancy & Krieg, 2003). De tre seneste årtiers undersøgelser af innovationsfiaskoer konkluderer generelt, at årsagerne til mange innovationers, produktintroduktioners og iværksætteres fiaskoer er ringe tænkning (Franklin, 2003), herunder manglende markedsinformationer om forbrugerne og de konkurrerende omgivelser (Calantone & Cooper, 1979). På trods af tre årtiers undersøgelser har danske organisationer stadig svært ved innovation, idet langt størstedelen vurderer, at de leder innovationsprocessen usuccesfuldt og er utilfredse med udbyttet (CFL, 2005; P.A., 2005), omendskønt 84 % mener, at deres organisation er i nogen eller høj grad innovativ (DIEU, 2006). Undersøgelserne peger på, at resultater med innovation kræver en forståelse for, at ledelsen og forskningsafdelingen ikke er organisationernes eneste arnested for innovation, og at implementering af en innovationsstrategi får organisationen til at arbejde aktivt og systematisk med innovation gennem involvering af alle medarbejdere. Alligevel er arbejdet med innovation mest udbredt på ledelsesniveau til trods for en forankring igennem hele organisationen er resultatmæssigt bedre, hvilket kan forklare, at 75 % af medarbejderne har svært ved at definere innovation og forbinder det med at omsætte ideer og udvikle nye produkter (DIEU, 2006). Skal innovationsarbejdet forankres i hele organisationen, er udvikling af innovative kompetencer påkrævet (P.A., 2005; LO, 2006). Kompetencer som under halvdelen af danske organisationer besidder til at imødekomme deres innovationsbehov, hvilket understreges af deres ubalancerede blanding af innovationstyper. De mangler værktøjer til at forøge innovationskraften, samtidig med de ikke er komfortable med innovation som begreb og værktøj til vækst og profitabilitet (P.A., 2005; European Commission, 2006, DI, 2006). Følgeslutningen angående danske organisationers innovationskompetencer er, at de mangler en holistisk forståelse af innovation for at mestre hele innovationspaletten, dvs. alle typer af innovation, samt undgå ensporethed i innovationsarbejdet Udbyttet På trods af den høje fejlrate viser diverse undersøgelser, at succesfulde innovationer og i særdeleshed radikale innovationer resulterer i en markant økonomisk forbedring. For eksempel har 30 % af 9 S i d e

11 de danske innoverende organisationer en merindtægt på over 30 % (CFL, 2005), ligesom 42 % af dem har en overskudsgrad over 10 %, mens blot 8 % af de ikke-innoverende organisationer har det (RM, 2005). Kim & Mauborgne (2005) undersøgte 108 nylancerede produkter, hvoraf 86 % var varianter indenfor eksisterende markeder og udgjorde 62 % af den samlede indtjening, men blot 39 % af den samlede profit. Desuden har de innovative organisationer omkring 60 % højere produktivitet end de mindst innovative (Økonomi- & Erhvervsministeriet, 2005), ligesom størstedelen sparer op til 20 % på de samlede omkostninger (CFL, 2005; RM, 2005) Forudsætningen Med afsæt i ovenstående problemfelt vil jeg i afhandlingen arbejde ud fra forudsætningen om, at organisationer skal have en klar og entydig forståelse af innovation og diverse innovationstyper for at kunne skabe kontinuerlige innovationer til overlevelse i en intensiveret global konkurrence. Derved søges viden til afklaring af rammen for innovation, samt sammenhæng mellem diverse innovationstyper og en innovations livscyklus Incitament Hvad er og indebærer innovation og hvornår skal en organisation skabe de forskellige innovationstyper? Disse spørgsmål er det reviderede udgangspunkt for opgaven. Min erkendelse af, at en forståelse for innovation som helhed i form af en innovationsramme, der afgrænser området, hvori innovation bevæger sig, er vigtig. Årsagen er, at organisationens individer skal vide, hvad innovation er og hvad det indebærer, for de til fulde kan forstå, hvor essentielt det er for fremtidig overlevelse på et dynamisk og globalt marked. Innovationstyperne og deres sammenhæng over tid er også af central betydning i forhold til organisationernes evne til kontinuerligt at innovere, og et område, der kræver øget opmærksomhed i en globaliseret konkurrence. Derfor er afhandlingens incitament at skabe en strategisk innovationsmodel, der anskueliggør en organisations innovationsmuligheder og hvilke der er mest hensigtsmæssige på forskellige stadier af livscyklussen. Årsagen er, at jeg gennem litteraturgennemgangen af innovationsteorien har identificeret et manglende strategisk perspektiv på innovation, hvor innovation anskues fra et corporate management niveau. Hensigten med den strategiske innovationsmodel er at skabe en model, der kan understøtte strategiens kontekstuelle og indholdsmæssige perspektiv. Det kontekstuelle perspektiv søger sammenhængen mellem det eksterne og det interne, hvilket viden om livscyklussen kan give indsigt i. Det indholdsmæssige perspektiv er, hvad organisationen ønsker realiseret i form af mål og handlingsanvisninger, hvilket forståelsen af innovation og innovationstyperne kan være med til at forme. Modellen kan således ses som et strategisk redskab til at identificere innovationsmuligheder 10 S i d e

12 henover livscyklussen stadier, så spørgsmålet om, hvor organisationen skal hen og hvordan den vil komme derhen, kan besvares Antagelser Kort opridset ud fra ovenstående problemfelt arbejder jeg i denne afhandling med følgende to antagelser, som jeg finder essentielle i forhold til at skabe kontinuerlige innovationer. En holistisk innovationsforståelse er nødvendig for opnåelse af succes med innovationsarbejdet. Kendskab til mangfoldigheden af innovationstyper og deres sammenhæng over tid er vigtig i udnyttelsen af organisationens innovationsevner til skabelse af kontinuerlige innovationer Afgrænsning Disse faktorer mener jeg er essentielle for at kunne skabe kontinuerlig innovation, så organisationen overlever på fremtidens globale og intensiverede marked. Viden om innovation og hvilke innovationstyper, der er mest hensigtsmæssige at udvikle på givne tidspunkter, giver ingen automatisk overlevelse, idet innovationerne skal udvikles gennem innovationsprocessen. Jeg har dog valgt at afgrænse mig fra innovationsprocessen og udviklingen af nye innovation på trods af, at dette var mit oprindelige udgangspunkt. Årsagen ligger i min overbevisning om, at organisationer i komplekse tider med mange forandringer skal skabe sig et overblik over situationens elementer og deres sammenhænge, inden de hovedkulds kaster sig ud i diverse management teoretiske tendenser, som brugerdreven innovation, radikal innovation eller LEAN. Kort sagt, der skal være et overordnet og langsigtet formål med deres innovationsindsats. Med afsæt i ovenstående problemstillinger og antagelser har jeg udarbejdet følgende problemformulering. 3.2 Problemformulering Hvilken betydning har innovationsforståelsen for organisationers udviklingsfokus mht. innovationstyper og hvordan kan en organisation strategisk bedst udnytte innovationspotentialet til skabelse af kontinuerlige innovationer? Begrebsafklaring Innovationsforståelsen kan sidestilles med viden om, hvad innovation som helhed indebærer. Organisationer er i afhandlingen betegnelsen for både private virksomheder store som små, offentlige institutioner, NGO er, osv. Kort sagt alle, idet innovation kan anvendes på alle til alle. Innovationstyper indbefatter diverse måder organisationer kan innovere på, hvilket afsnittet om de tre dimensioner af innovation giver et overblik over. Innovationspotentialet er organisationens iboende kompetencer til skabelsen af nye innovationer. 11 S i d e

13 Kontinuerlig innovation er betegnelsen, der anvendes i afhandlingen omkring organisationers evne til vedvarende at skabe nye typer af innovationer gennem livscyklussen Arbejdsspørgsmål For at besvare problemformuleringen er nedenstående arbejdsspørgsmål udarbejdet. Disse arbejdsspørgsmål vil således være styrende for strukturen af opgaven og danne grundlag for besvarelsen af problemformuleringen Del 1 De fem innovationsperspektiver Hvorledes kan begrebet innovation forstås? Innovationslitteraturen analyseres for at skabe en innovationsforståelse gennem en opdeling af innovation i fem perspektiver og konstrueringen af en innovationsramme. Baggrunden for denne del er den empiriske analyses pointering om en generel manglende innovationsforståelse i danske organisationer Del 2 De tre dimensionerne af innovation Hvilke typer af innovationer kan organisationer skabe og hvordan hænger de sammen? En innovationslitteraturanalyse, hvor innovationstyperne afdækkes og sættes ift. hinanden gennem modellen de tre dimensioner af innovationsrummet Del 3 Livscyklussen Hvordan er innovations livscyklus? På baggrund af en komparativ analyse argumenteres for en kombination af produkt- og innovationslivscyklussen. Den empiriske analyse peger på et ensidigt innovationsfokus blandt danske organisationer, samt at struktur og strategi forbedrer innovationspotentialet, derfor er det essentielt for danske organisationer at forstå en innovations udvikling over tid Del 4 Den strategiske innovationsmodel Hvordan kan organisationer udnytte sit innovationspotentiale vha. viden om innovation og dens livscyklus, samt innovationstyperne til at skabe kontinuerlig innovation? Som konsekvens af danske organisationers manglende innovationsforståelse og udnyttelse af innovationspotentialet skabes en model på baggrund af innovationstypernes tredeling og livscyklusteorien, hvormed organisationerne kan forbedre udnyttelsen af innovationspotentialet gennem en innovations livscyklus. 12 S i d e

14 Metode 13 S i d e

15 4 Metode Formålet med dette afsnit er at redegøre for afhandlingens metodiske overvejelser ift. besvarelsen af problemformuleringen samt illustrere projektets opbygning og sammenhæng. Eftersom jeg har valgt at lave en teoretisk afhandling, vil teorien præsenteres i de respektive afsnit. Derfor vil jeg i dette afsnit kun beskæftige mig med de metavalg, som jeg har foretaget ift. besvarelsen af problemformuleringen og de underliggende arbejdsspørgsmål. 4.1 Udgangspunktet Afhandlingens problemstilling udsprang af min interesse for innovation, der blev vækket af DCM studiets fag om produktudvikling og design, samt valgfaget managing innovation in leading edge product development projects. Derfor var genstandsfeltet, jeg indledningsvis ville undersøge, innovationsprocessen og i særdeleshed de tidlige stadier af innovationsprojekter. Derfor var udgangspunktet for søgningen og læsningen af litteratur og teori, hvordan organisationer kunne forbedre og optimere deres innovationsprocesser gennem eksempelvis design, for derved at forbedre innovationsevnen til skabelse af radikale innovationer. Undervejs i afhandlingsprocessens ekstensive litteratursøgning og -læsning opnåede jeg indsigt i innovationslitteraturens og -teoriernes divergerende perspektiver, der opstiller et utal af komplekse og diffuse fragmenter af innovation. Innovationsbegrebets fragmenterede karakter besværliggør en entydig og klar forståelse af innovation. En del af problematikken omkring innovation kan tilskrives det moderne samfunds tilgang til kompleksitetshåndteringen, hvorigennem innovation simplificeres, opsplittes og forskellige innovationstyper og - perspektiver fordeles ud til organisationens afdelinger og individer. Dermed besidder organisationer en usammenhængende og divergerende forståelse af innovation. 4.2 Ændring Jeg kom således til en erkendelse af, at mit udgangspunkt var utilstrækkeligt, idet selve innovationsprocessen var underordnet, så længe organisationerne besad en perpleks forståelse af innovation, samt en manglende viden om innovationstyperne og deres mest hensigtsmæssige udnyttelse. Samfundets undergående periodeskift ændrer betingelserne for organisationernes forandrings- og tilpasningsvillighed og i den forbindelse anses innovations proaktivitet som værende en vigtig konkurrencefaktor i fremtiden. Konsensus er, at succes på det globale marked kræver excellente innovationsevner. Derfor ændrede jeg afhandlingens fokus i overensstemmelse med samtidens organiserende kompleksitetshåndtering til at kortlægge rammen for innovation og diverse typer af innovation gennem en organiseret kompleksitet, hvorved fokus rettes mod samspillet mellem i sig selv komplekse elementer for at skabe en holistisk forståelse og et sammenhængsbillede af innovation 14 S i d e

16 og dens underliggende typer. Således fandt jeg en teoretisk sammenhæng imellem både innovationsperspektiver og innovationstyper, der igen havde en sammenhæng med livscyklusteorien. Denne indledningsvis lidt deduktive tilgang gjorde, at jeg kunne indsnævre genstandsfeltet til et konkret undersøgelsesfelt, hvor jeg søger en forståelse af innovation som helhed og samspillet mellem dens elementer over tid. Den indledende proces skabte således en undren over, mig bekendt, et generelt manglende strategisk perspektiv på innovation, hvilket understreges af danske organisationers ensidige fokus på inkrementelle og prisdrevne innovationer. Derfor satte jeg mig for at skabe en strategisk innovationsmodel, hvormed organisationers ledelse fik et overblik over innovationsmulighederne, samt de udfordringer der kan komme henover livscyklussen. Derved kan modellen anvendes strategisk, ved at organisationen kan handle proaktivt i forbindelse med innovation for at opnå deres opstillede mål. Med et konkret undersøgelsesfelt identificeret begyndte jeg at analysere de læste teorier for at finde divergerende perspektiver på innovation, samt identificere heterogeniteten af innovationstyper. Med inspiration fra Utterback (1994) og Moore (2004) fokuserede jeg efterfølgende på produktlivscyklussen. For at opnå en bred og mere holistisk forståelse af livscyklusteorien, valgte jeg at analysere den både fra et marketingsperspektiv i form af produktlivscyklussen og et innovationsperspektiv i form af innovationslivscyklussen. Dette blev gjort for få indsigt i, hvordan salget af en innovation udvikler sig på markedet og hvilke forbrugertyper, der optager innovation på forskellige tidspunkter. Samtidig ønskede jeg viden om, hvornår de forskellige innovationstyper er mest hensigtsmæssige at skabe. Efter at have inddelt teorierne i perspektiver, typer og stadier var afhandlingens sidste del, som sagt at koble det i en sammenhængende model, der af en organisations ledelse kan anvendes som et strategisk redskab til at identificere innovationsmuligheder henover livscyklussen stadier, så spørgsmålet om, hvor organisationen skal hen og hvordan den vil komme derhen, kan besvares. 4.3 Teoriperspektiv Et af afhandlingens formål er at skabe en forståelse for innovationsbegrebet og igennem litteraturgennemgangen blev fem divergerende perspektiver på innovation identificeret, hvilket vil fremgå af første del. Begrebets kompleksitet gjorde, at en fyldestgørende forståelse af begrebet ikke kunne skabes på baggrund af et enkelt perspektiv. I erkendelse heraf skaber afhandlingen således en forståelse af innovation ud fra en multiperspektivistisk tilgang. Det muliggør skabelsen af nye indsigter, idet tilgangen implicerer forskellige ontologiske og epistemologiske antagelser, hvorved flere facetter af innovation berøres. Ontologi er det, der inden for en videnskabelig tilgang opfattes som 15 S i d e

17 genstandsfeltet, og tillige måden genstandsfeltet opfattes på, mens epistemologi er det grundlæggende aksiom for, hvordan genstandsfeltet kan studeres (Fuglsang & Olsen, 2005). En multiperspektivistisk tilgang fordrer ikke til integration af de forskellige teorier, eller fjerner deres forskelle, men derimod understreges forskelligheden, hvorved en mere holistisk forståelse af innovationsbegrebet kan skabes. Formålet med den multiperspektivistiske tilgang er derfor at skabe en mere nuanceret forståelse af innovationsbegrebet, der kan bidrage til, at organisationer kan anskue innovation fra forskellige perspektiver og derigennem forbedre deres innovationsevne. 4.4 Videnskabsteoretisk tilgang På baggrund af afhandlingen tager udgangspunkt i forskellige perspektiver med hver sin ontologiske og epistomologiske antagelse, så lægger jeg mig ikke fast på en enkelt videnskabsteoretisk tilgang gennem afhandlingen. Derimod søges forståelsen af innovation gennem de fem perspektiver, samt hvilken betydning dette har for organisationernes innovationsevne. Valget af ikke at have en gennemgående videnskabsteoretisk tilgang skal desuden ses i lyset af samfundsudviklingen. Med et hyperkomplekst samfund og et polycentrisk paradigme, hvor det overordnede centrum er erstattet af individuelle sandheder, kommer der et uoverskueligt antal sandhedsbegreber skabt gennem den sociale og sproglige konstruktion af en perspektivisk virkelighed (Kvale, 1994). Idet teori er billeder eller afspejlinger af den virkelighed, som direkte ytrer sig gennem empiri (Andersen, 1998), så er en teoretisk retning ikke tilstrækkelig fyldestgørende til at give et holistisk billede af innovation. Derfor mener jeg, at afhandlingens problemformulering og underspørgsmålene bedst kan besvares gennem en multidisciplinær tilgang. Gennem afhandlingen anvender jeg en aduktiv analysestrategi, idet jeg søger at skabe en indsigt i en sammenhæng mellem de divergerende innovationsperspektiver, innovationstyperne og deres anvendelse over livscyklussen. Abduktion er en opbygning af en begrundelse, der bygger på flere forskellige observationer, og som leder til en plausibel forklaring. Det er ikke en logisk konstruktion, der udelukker andre måder at beskrive forløbet på, men derimod en konstruktion, der kan anvendes til at forstå en hændelse med de informationer stillet til rådighed (Fuglsang & Olsen, 2005). Den abduktive tilgang har gjort, at afhandlingens undersøgelsesfelt løbende er blevet indsnævret og præciseret i takt med jeg opnåede et højere niveau af viden. Derfor har tilgangen bidraget med at tilpasse afhandlingens fokus. 4.5 Operationalisering af den strategiske innovationsmodel Grundlaget for den strategiske innovationsmodel består af to dele. Den første del er selve innovationsdelen. En forudsætning for at kunne anvende modellen er en forståelse af innovation og mulighederne med innovation. Derfor præsenteres først de fem identificerede innovationsperspektiver, 16 S i d e

18 samt en innovationsramme, hvor fire tværgående fundamentale træk ved innovation er identificeret. Dette gøres ud fra tesen om, at en organisation må have en forståelse af, hvad innovation er, inden den kan mestre innovation. Efterfølgende præsenteres innovationstyperne, der på baggrund af en analyse af deres særlige kendetegn er placeret på tre dimensioner. Dimensionerne samles slutteligt i modellen over innovationsrummets dimensioner, hvorved organisationen får et overblik over de forskellige innovationstyper på dimensionerne og deres sammenhæng. Hermed er en forståelse for innovation og de divergerende perspektiver på innovation opnået, samt et overblik over, hvilke innovationsmuligheder en organisation står overfor. Den anden del er om livscyklussen, hvilken anskues fra to perspektiver gennem en komparativ analyse. Marketing perspektivet ser på produktlivscyklussen for at give et indblik i, hvordan salget af et produkt/innovation udvikler sig henover innovationslivscyklussen, samt hvilke forandringer markedet undergår. Desuden tages diskussionen om livscyklussen er blevet kortere gennem tiden og om teorien er valid. Dette gøres for at undersøge om teorien overhovedet har relevans og kan bruges som et redskab på strategisk niveau til at skabe overblik over fremtidige muligheder og udfordringer. Det andet perspektiv anskuer innovationslivscyklussen ud fra tre generation. Årsagen til tredelingen er, at modsat produktlivscyklussen, så har innovationslivscyklussen ikke opnået konsensus omkring udformningen, hvilket kan ses som et udtryk for innovations kompleksitet. De tre generationer af innovationslivscyklussen har hver sit udgangspunkt, som samfundets udvikling, innovationsfokusset over tid og forbrugernes optagelse af innovationen. De tre generationer samles i en syntese, som kan holdes op mod produktlivscyklussen. Til sidst kobles de to perspektiver på livscyklussen for at finde frem til livscyklussen forskellige stadiers kendetegn og udfordringer. Til sidst samles de to dele i den strategiske innovationsmodel, som giver et overblik over hvilke innovationstyper, der er mest hensigtsmæssige til de enkelte stadiers udfordringer. Grundet samfundets stigende kompleksitet og markedernes dynamiske og globale karakter vælger jeg ikke at lave en universel handlingsplan til opnåelse af succesfuld kontinuerlig innovation, idet samtidens omskiftelighed konstant ændrer konkurrencens forudsætninger. Derfor giver den strategiske innovationsmodel et overblik og en indsigt i, hvilke innovationsmæssige, markedsmæssige og organisationsmæssige udfordringer en organisation kan møde gennem livscyklussen og hvilke muligheder en organisation har i form af forskellige innovationstyper. Alt efter den enkelte organisations situation og kompetencer vælges de innovationstyper, der er den bedste løsning for den på baggrund af organisationens viden om interne som eksterne forhold. Baseret på ovenstående er afhandlingens struktur illustreret i nedenstående figur. 17 S i d e

19 4.6 Afhandlingens struktur 18 S i d e

20 De fem innovationsperspektiver 19 S i d e

Inno-hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen

Inno-hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen 0 S i d e Inno-hva? En strategisk innovationsmodel til kontinuerlig over livscyklussen Af Christopher Witzke 280978 Kandidatafhandling Cand. Merc. DCM Copenhagen Business School d. 22/08 2008 Institut

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier.

Resumé af bogen: Blue Ocean Strategy De nye vinderstrategier. af bogen: De nye vinderstrategier. Sådan skaber man blå oceaner. Markedsbetingelserne indenfor de fleste forretningsområder har gradvist udviklet sig så udbud overstiger efterspørgslen. Accelereret teknologisk

Læs mere

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium

Katrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Innovation

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation??

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation?? Innovationsprocessen Fokus på de 4 rum & metoder Hvorfor Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Uddannelserne spiller en central rolle for en

Læs mere

Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering

Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering september 2011 Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering Resume Vilkårene for at drive og udvikle virksomheder i Danmark bliver stadigt mere komplekse, og det giver ekstra udfordringer i

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation. Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Mandag den 28. september 2015 Jan Stentoft stentoft@sam.sdu.dk Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Innovation C 2012-2013. Tekniske Gymnasium - Skive Tekniske Skole HTX Innovation C / Valgfag CLV og SDV 2A+2E

Undervisningsbeskrivelse Innovation C 2012-2013. Tekniske Gymnasium - Skive Tekniske Skole HTX Innovation C / Valgfag CLV og SDV 2A+2E Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og Niveau Lærer Hold Tekniske Gymnasium - Skive Tekniske Skole HTX Innovation C / Valgfag CLV og SDV 2A+2E Gennemførte Forløb 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Invention

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære Hvad kan vi så lære af den historie? Vi startede denne bog med at spørge, hvorfor der findes så lidt tilrettelagt social innovation og realiserede sociale opfindelser og hvorfor så få sociale innovationer

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign Keep it simple Implementering af kommunikationsstrategi Af kommunikationsbureauet, LEAD Agency Det er et velkendt paradoks, at kommunikationsstrategier ofte slet ikke bliver det levende aktiv for virksomheden,

Læs mere

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S April 2014 Uddannelse af ledere/ejere Formål: Lederne og virksomhedsejerne skal have en indsigt i, hvordan deres

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation

Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Øget konkurrencekraft med Supply Chain Innovation Fredag den 25. september 2015 Jan Stentoft Ekspertviden direkte til dig Landets bedste hoveder klæder dig på. Børsen Ledelse dækker alle de emner, du som

Læs mere

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)

Oversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii) Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i)

Indhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i) Indhold Forskning og udvikling Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Introduktion Struktur, opførsel og

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

User Experience metoder i fødevarebranchen

User Experience metoder i fødevarebranchen User Experience metoder i fødevarebranchen Rådgivning i produktudvikling, innovation og brugerinvolvering til primært fødevarebranchen Helle Heiselberg, Cand.ling.merc. og projektleder for forbrugerplatformen

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Skyen der er skræddersyet til din forretning.

Skyen der er skræddersyet til din forretning. Skyen der er skræddersyet til din forretning. Dette er Microsoft Cloud. Alle virksomheder er unikke. Fra sundhedsvæsen til detail, produktion eller finans der er ikke to virksomheder, der opererer på samme

Læs mere

Innovation i og af skolen

Innovation i og af skolen Innovation i og af skolen Af Jan Grønnebæk, lektor, i samtale med Marianne Thrane, pæd. konsulent Innovationsbegrebet er i en offentlig sammenhæng i hvert fald i Danmark, en forholdsvis ny foreteelse.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

FRA IDE TIL FAKTURA. Innovation i praksis

FRA IDE TIL FAKTURA. Innovation i praksis FRA IDE TIL FAKTURA Innovation i praksis INNOVATIONS BOOT CAMP Betingelsen for at blive verdensmester i innovation er innovative leder, der er i stand til at transformere deres organisationer fra produktions-

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

Boost dine resultater med et kompetenceløft. Kursuskatalog 2014/15. når HR skal skabe resultater

Boost dine resultater med et kompetenceløft. Kursuskatalog 2014/15. når HR skal skabe resultater Boost dine resultater med et kompetenceløft Kursuskatalog 2014/15 Forudse Fremtiden i din virksomhed Hvordan omsættes hverdagens observationer og analyser til trends, scenarier og fremtidssikrede løsninger?

Læs mere

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT Styrker i arbejdslivet Styrker & innovation Når ens karakterstyrker er i spil svarer 59% at de får de bedste ideer på jobbet. Modsat er svaret blandt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Innovation C Arne Lund

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere