SARTRE EKSISTENSTÆNKNING OG SELVETS DRAMA SUNE LIISBERG, EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET
|
|
- Christina Inger Astrup
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SARTRE EKSISTENSTÆNKNING OG SELVETS DRAMA SUNE LIISBERG, EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET
2 PUNKTER Del 1 At tænke eksistensen og eksistere tænkningen Del 2 Eksistensens drama 2
3 KORT BIOGRAFI Født 21/6-1905, død 15/ Romanforfatter gennembrud med Kvalme 1938 Filosof gennembrud med Væren og intet 1943 Eksistentialist folkeligt gennembrud med humanisme-foredraget 1945 JEAN-PAUL SARTRE ( ) Latteren er det særlige ved mennesket, fordi mennesket er det eneste dyr, der tager sig selv alvorligt. (IF, bd. 1, s. 822) Marxisme og eksistentialisme hovedværkerne Metodespørgsmål 1957 og Kritik af den dialektiske fornuft 1960 Nobelpris afslået 1964 Filosofiske biografier f.eks. storværket Familiens idiot
4 DEL 1 AT TÆNKE EKSISTENSEN OG EKSISTERE TÆNKNINGEN
5 AT TÆNKE EKSISTENSEN? Eksistensfilosofien: à Selvet à Hvordan kan selvet være genstand for tænkning? Nogle fejlslagne forsøg 5
6 RENÉ DESCARTES ( ) Jeg tænker, altså er jeg à Refleksionsmodellen Jeg er en tænkende ting 6 à Splittelsen ml sjæl og legeme
7 HVAD HAR HJERNEFORSKNINGEN AT SIGE? 7
8 ALVORSMENNESKET AT TÆNKE SIG SELV SOM TING I VERDEN Det alvorlige menneske er verdensagtigt og kan ikke længere søge nogen tilflugt i sig selv; det overvejer end ikke længere muligheden af at forlade verden, for det har givet sig selv klippens eksistenstype, værenmidt-i-verdens fasthed, inerti og uigennemsigtighed. Det giver sig selv, at det alvorlige menneske på bunden af sig selv skjuler bevidstheden om sin frihed; det bedrager sig selv, og dets selvbedrag har til formål i dets egne øjne at præsentere det som en konsekvens: Alt er konsekvens for det, og der er aldrig noget princip; det er derfor, at det er så opmærksomt på konsekvenserne af sine handlinger. Marx fastsatte alvorens første dogme, da han hævdede objektets prioritet over subjektet, og mennesket er alvorligt, når det tager sig selv for et objekt. (Sartre: Væren og intet 2013, s. 666) 8
9 MARTIN HEIDEGGER Tre typer af væren 1) Tingsobjekter: Det forhåndenværende à Distanceret betragtning, objektivering, meningsløshed, subjekt-prædikat 2) Brugsting: Det vedhåndenværende à Tøj : Værktøj, legetøj mv., den umiddelbare brug, kontekst, meningen med noget, sammenhængshelhed 3) Eksistens (Dasein): Den væren, der forholder sig til sin egen væren à Mennesket = det selvfortolkende dyr (Charles Taylor) 9
10 AT EKSISTERE TÆNKNINGEN HEIDEGGER OG SARTRE VÆREN-I-VERDEN Enheden af menneskelig eksistens og brugsting à Umiddelbar proces à Meningssammenhænge Fx Katederoplevelsen (Heidegger) Eller det hodologiske rum (Sartre/ Proust) 10
11 VEJEN TIL SVERIGE Og den umiddelbarhed, vi kan afdø fra i fremmedgørelsens tilbagestød (jf. Kierkegaard/Sløk) 11
12 EKSISTENSEN GÅR FORUD FOR ESSENSEN EKSISTENTIALISMENS FØRSTE PRINCIP VALGET DØMT TIL FRIHED Hvad betyder det, at eksistensen går forud for essensen? Det betyder at mennesket først eksisterer, møder sig selv, dukker op i verden, og at det definerer sig bagefter. Hvis mennesket, som eksistentialisten forstår det, ikke kan defineres, er det, fordi det i begyndelsen ingenting er. Det bliver først noget efterfølgende, og det bliver det, som det har gjort sig selv til. Således er der ingen menneskelig natur, eftersom der ikke er en Gud til at udtænke den. [ ] Mennesket er ikke andet, end hvad det gør sig selv til. Det er eksistentialismens første princip. Sartre 1946: Dømt til frihed Ikke at vælge er også at vælge Valgets autonomi før viljens autonomi: Jeg kan ville tilslutte mig et bestemt parti, skrive en bog, gifte mig, alt dette er ikke andet end en manifestation af et mere oprindeligt valg, der er mere spontant end det, man kalder vilje. Valget som selvvalg (Sartre 1946: 23-24) Spontant udtryk for min selvforståelse Den kreative selvopdagelse 12
13 DEN ETISKE ANGST VÆRDIEN EDVARD MUNCH SKRIGET, CA Angst: Unik erfaring af frihed, min egen intethed Hverdagens moralitet vs. etisk angst Det refleksive forhold til værdien: Værdien får sin væren fra sin fordring og ikke sin fordring fra sin væren. [ ] den kan [ ] kun afsløre sig for en aktiv frihed, som får den til at eksistere som værdi alene i kraft af at anerkende den som sådan. Følgen er, at min frihed er det unikke grundlag for værdierne, og at ingenting, absolut ingenting, retfærdiggør min antagelse af denne eller hin værdiskala. (Sartre 1943: 56-57) 13
14 DEL 2 EKSISTENSENS DRAMA
15 GUD SOM DEL AF LIGNINGEN SIDEBLIK TIL KIERKEGAARD Ethvert menneskeliv er lagt religiøst an Gudsforholdet indgår i selvets struktur som et nødvendigt moment I fremmedgørelsens tilbagestød til den tomme frihed (angsten) er mødet med Gud uundgåeligt (Sløk) Gud er ikke et mystisk væsen, men modstødet der standser og forpligter (Sløk) Den menneskelige vildrede er fortvivlelsen: 1) Personlighedens tvivl 2) Et misforhold i selvet Den kristne Gud er et paradoks, som vi må forholde os til med lidenskab: At gå fra forstanden for at tro på det absurde, at for Gud er alt muligt Troens sundhed: At kunne løse modsigelser 15
16 MENNESKEHEDEN SOM DEL AF LIGNINGEN SARTRE ARGUMENTER Gud er død-programmet fra Nietzsche Ingen kan skabe ud af intet heller ikke Gud Al skabelse forudsætter et forud givet materiale (væren) Bevidstheden kan frembringe en verden, men ikke væren Hvis en guddommelig bevidsthed eksisterer, må den derfor eksistere på samme vilkår som den menneskelige KONSEKVENSER Mennesket må overtage Guds plads Menneskeheden bliver derfor den forpligtende instans Hvad har vi tilbage? 1) Det sociale (konflikt) 2) Friheden (selvvalget og selvbedraget) Begrebet om Gud = en selvmodsigelse 16
17 SARTRE OG DET SOCIALE G.W.F. Hegel: Gensidig anerkendelse af hinandens frihed er en selvfølgelighed i det borgerlige samfund Eksistensfilosofien: Men dermed er sagen om det sociale ikke udtømt for den enkelte: à à à Det individuelle subjekts privacy Affektiviteten (emotioner og følelser, fx skam og stolthed) Konflikten: Helvedet er de andre 17
18 SUBJEKTIVITET OG EGOETS TRANSCENDENS MANFRED FRANK (TYSK FILOSOF, F. 1945) Når jeg er forelsket [ ] kan [det] hænde mig, at alle, der er sammen med mig og betragter mig, ved, hvad der sker med mig, mens jeg [endnu] ikke selv ved det. Men når jeg fra distancen af en vågnende bevidsthedsfølelse tilslutter mig deres tydning af min tilstand, så gør jeg det ud fra evidenser, som de ikke har haft rådighed over og som alene er afgørende. Følgelig må bevidstheden formidle en kontinuitet mellem denne viden, hvorledes og denne viden, at, og det sidste må have sin erkendelsesgrund i det første. (Frank 1991: 246) SARTRE Subjektiviteten er privat Egoet er offentligt : Når vi taler om hinanden taler vi om hinandens egoer Et filosofisk grundproblem ved dimensionen væren-for-andre : Hvordan kan vi også have en vishedserfaring af den andens subjektivitet? 18
19 MIT VÆRENSFORHOLD TIL ANDRE Mit værensforhold til den anden er givet med visheden om eksistensen af andre Konkret erfares den anden bl.a. som : En decentrering af mit centrum (mit kropsligt givne synspunkt på verden) En fremmedgørelse af den verden, som jeg organiserer Mine muligheders død min friheds grænse Min natur (ond, god, vredladen, venlig, osv.) Mit syndefald (skam og skyld) Mit udenfor dvs. min mulige væren-objekt Den, over for hvem, jeg skammer mig over mig selv Den, over for hvem, jeg er hovmodig Min transcenderede transcendens og mit modsvar eller tilbagekast Den som sidder inde med hemmeligheden om det, som jeg er à konflikten 19
20 SELVBEDRAGETS TO GRUNDFORMER 1) Transcendens-fortrængning à Café-tjeneren (forveksler funktion/rolle med identitet) 2) Fakticitets-fortrængning à Kvinden på date (fortrænger det faktiske begær, der er impliceret i at gå på date alligevel går hun på date) Selvbedragets grundlæggende problem à At det er en konstant trussel mod det menneskelige projekt Samtidig viser det, at mennesket kan trodse sin naturlighed dvs. det er ikke væsensbestemt som menneske qua natur 20
21 HVORFOR BEDRAGER VI OS SELV? Vores væren-for-andre: Selvbedraget motiveres af, at den anden erfares som en spørgende frihed og det kan realiseres, fordi jeg selv er frihed En måde, hvorpå vi omgås vores skyldighed Rejser en etisk problemstilling! 21
22 EKSISTENSENS DRAMA Problemet med at skabe balance mellem selvets poler Fx mellem nødvendighed og mulighed i et levet liv (Kierkegaard) Balancen skal samtidig tilvejebringes i et forhold til andre, som ligger inde med hemmeligheden om det, som jeg er (Sartre) Resultatet er fortvivlelse og selvbedrag Kierkegaard: Kun i kraft gudsforholdet kan vi blive os selv Sartre: Vi må selv påtage os ansvaret for, hvad mennesket skal være Vi vælger i det større perspektiv altid også på menneskehedens vegne 22
Mette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach
EKSISTENTIEL LEDELSE VEJEN TIL ET STÆRKERE PERSONLIGT LEDERSKAB COK Personalepolitisk Dag 2019 Mette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach MIN BAGGRUND Jeg har over 15 års erfaring med ledelse.
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereSARTRES KVALME MED UDBLIK TIL NIETZSCHE SUNE LIISBERG EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET
SARTRES KVALME MED UDBLIK TIL NIETZSCHE SUNE LIISBERG EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET 20.11.2017 PUNKTER 1. Kort biografisk om Sartre 2. Overordnet struktur og handling i Kvalme 3. Tematiske felter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne
Læs mereVELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ
VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ Ph.d. og filosof, Emily Hartz Certificeret systemisk coach og konsulent, Frederik Fredslund-Andersen JERES ERFARINGER MED MUS Et kort møde med sidemanden om emnet:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereKære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.
Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795
Læs mereSelvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard
Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen www.g-o-d.dk sps@g-o-d.dk Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om
Læs mereLØGSTRUP OG EKSISTENTIALISMEN. Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet
LØGSTRUP OG EKSISTENTIALISMEN Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet EKSISTENTIALISMENS BAGGRUND Det 19. århundredes optimisme Kulturoptimisme Humanoptimisme Kristendommen som vidundermiddel Kristen moral Kultursyntese
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning
Indholdsfortegnelse Indledning 7 Kapitel 1 Distance og involverethed i eksistensfilosofi og livsfilosofi Kierkegaard Heidegger Løgstrup Eksistensfilosofi contra livsfilosofi Ensidigheden hos Heidegger
Læs mereHerunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i Filosofi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: onsdage 13-15 På mailadressen: jw@kvuc.dk Eller telefonnr.:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli 2017 Institution HF&VUC KBH SYD Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Casper Georgsen
Læs mereDet eksistentielle perspektiv
Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels
Læs mereInnovationsprocesmodel
Innovationsprocesmodel Koncepter Konceptudfolder Ikke-viden Hofnar Viden Vidensdetektiv Relationer Gartner Dagens ord Selv i den største granitblok er der en lille sprække Ludwig Wittgenstein Den motiverende
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Filosofi C Marianne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereEnneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess
DE NI HELLIGE IDEER Anne & Philip 1 / 12 Neess Indhold Indledning...2 Type 8...3 HELLIG SANDHED...3 Type 5...4 HELLIG ALVIDEN HELLIG TRANSPARENS...4 Type 2...5 HELLIG VILJE HELLIG FRIHED...5 Type 1...6
Læs merePrædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard
Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et
Læs mereIndledning 7. Kapitel 1 Martin Buber 13 Mødet mellem et Jeg og et Du 13 Om at danne sig billeder 14 Ligeværdigheden i den hjælpende samtale 16
Indhold Indledning 7 Kapitel 1 Martin Buber 13 Mødet mellem et Jeg og et Du 13 Om at danne sig billeder 14 Ligeværdigheden i den hjælpende samtale 16 Kapitel 2 Paul Tillich og den sjælesørgeriske samtale
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereDen. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 Den LARMENDE Stilhed Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Den larmende stilhed Af Erik Ansvang Støj, støj, støj Man ser det overalt. Højtsnakkende mennesker med mobiltelefonen presset mod øret stående,
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs mereSide 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016
Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og
Læs mereHvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA,
Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, 05.09.18 Thomas Ryan Jensen Filosof, partner i Ryan & Højlund filosofi i organisationer Leder af KIOL underviser i filosofi på Diplomuddannelsen i ledelse
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereLIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46
Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der
Læs mereFRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.
1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereDiakoniens DNA - om Agapes diakonisyn
Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn Agapes frivilligdag den 2. marts 2019 Diakonisyn - definitioner: Diakoni er kirkens omsorg for mennesker i nød. (Torleiv Austad) Diakoni er kristnes arbejde for mennesker
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi
Læs mereKierkegaard Lidenskabens forsvarer
Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det
Læs mereSartres Eksistentialisme
Sartres Eksistentialisme En filosofisk udarbejdelse af psykologien 2. semesterprojekt, forår 2015 Humanistisk Bachelor Hus 5.1 Anslag: 76.607 Projektvejleder: Flemming Finn Hansen Gruppe 6 Oliver Vorawit
Læs mereEksistenspsykologi og eksistensfilosofi
Eksistenspsykologi og eksistensfilosofi Hum-Bas, Hus 07.2 Vejleder: Bjarne Sode Funch 2. semester, forår 2005 Gruppe 9: Christina Mølgaard Lykke. Gitte May Thiel. Karina R. Lundorff. Rebekka Steinvig Poulsen.
Læs mereMINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution HF og VUC Kolding Uddannelse Hfe Fag og niveau Filosofi C Lærer(e) Hold Line Kirstine
Læs mereRedegørelse for Philosophiske Smuler
Redegørelse for Philosophiske Smuler Philosophiske Smuler er et systematisk gennemgået hypotetisk projekt udgivet af Søren Kierkegaard i 1844 under pseudonymet Johannes Climacus. Det undersøges, om der
Læs mereNår Solar plexus lider.
Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Filosofi C Marianne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,
Læs mereSøren Kierkegaards arketyper
Søren Kierkegaards arketyper Kierkegaards fire arketyper er repræsenteret ved fire forskellige livsanskuelser Kierkegaard fortæller historier og iscenesætter som en listig romanforfatter forskellige litterære
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereProjekt om Begrebet Angst. Værk af Søren Kierkegaard
Projekt om Begrebet Angst Værk af Søren Kierkegaard Filosofi og Videnskabsteori Emne: Filosofihistorie ES 06, 5. semester Vejleder: Mihail Larsen Mette Schatter Østergaard . MOTIVATION... 2 PROBLEMFELT...
Læs mereSubjektivitet og negativitet
Subjektivitet og negativitet Af samme forfatter: Begrebet angst hos Søren Kierkegaard, Gyldendal 1994 ARNE GRØN SUBJEKTIVITET NEGATIVITET: OG Kierkegaard GYLDENDAL Subjektivitet og negativitet: Kierkegaard
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereEr diagnosen er den nye arvesyndslære?
Er diagnosen er den nye arvesyndslære? Af Christian Hjortkjær Samfundsdiagnosen Vi står overfor et akut og aktuelt samfundsproblem. Det berører den femtedel af danskerne, der får en diagnose. Det omhandler
Læs mereDen religiøse dimension
Den religiøse dimension Oplæg til fordybelse 1 Hvad er den religiøse dimension? Ordet dimension: En dimension noget, som altid vil være der. Rummet har tre dimensioner: længde, bredde og højde. Tiden er
Læs mereLØGSTRUP OG EKSISTENTIALISMEN. Bjørn Rabjerg
LØGSTRUP OG EKSISTENTIALISMEN Bjørn Rabjerg LØGSTRUPS LIV: EN TÆNKER I DET 20. ÅRHUNDREDE Født 1905 (2. september) på Vesterbro, København 1923 student fra Metropolitanskolen (gik i klasse med Scherfig
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereDet er de færreste mennesker, der trives med tvetydighed, ambivalens og den nagende
DEN SPLITTEDE LEDER Eksistentielle paradokser i ledelse Det er de færreste mennesker, der trives med tvetydighed, ambivalens og den nagende oplevelse af at være splittet på et helt eksistentielt menneskeligt
Læs mereFRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
FRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Peter, 46 år, der beskriver sig selv som mystiker og tidligere buddhist. HVAD BETYDER FRIHED FOR DIG? I forhold til det åndelige
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt
Læs mere- Indholdsfortegnelse - - Angst og ansvar: om menneskets forhold til sin eksistens -
- Indholdsfortegnelse - Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...4 PROBLEMFORMULERING...5 METODE...6 RAPPORTENS YDRE STRUKTUR:...6 RAPPORTENS INDRE STRUKTUR:...8 ANGST OG ANGSTBEHANDLING...13
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereSelvets manifestation i tid, rum. og bevægelse
Selvets manifestation i tid, rum og bevægelse Af Carl V. Hansen (trykt i Theosophia nr. 1. sept. - okt. 1949 22. årgang) Ved en umiddelbar betragtning af selve naturens orden vil ethvert intelligent væsen
Læs mereVÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup
VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens
Læs mereKriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.
Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af
Læs mereKierkegaard som coach
Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige
Læs mereTGF Luther (1) Sandheden skal sætte jer fri! Renæssancen, reformationen, individualisme og den frie vilje
TGF Luther (1) Sandheden skal sætte jer fri! Vi skal i gang med en ny prædikenserie, som vil hente noget af sin inspiration fra de store temaer, som var på spil for 500 år siden, da verden vendte et blad
Læs mereMARIA, NÅDENS REDSKAB
Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed
Læs mereForord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev
Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på
Læs mere2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644
1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla
Læs mereDet eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg
Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs
Læs mereGLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG
Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er
Læs merePrædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.
Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en
Læs mere10 ting ledere kan lære af Kierkegaard
10 ting ledere kan lære af Kierkegaard Ph.d. Pia Søltoft, forfatter, sognepræst og ejer af Coaching-Kierkegaard Lidt om Kierkegaard Født 5/5 1813; død 11/11 1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke
Læs mere22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han
22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige
Læs mere2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen
1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve
Læs mereTale på medarbejdernes vegne til de nye lærere ved dimissionen d. 28. juni, 2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus af lektor Inger Ubbesen
Tale på medarbejdernes vegne til de nye lærere ved dimissionen d. 28. juni, 2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus af lektor Inger Ubbesen Så kom I hertil tillykke med det. I har slidt nogle mere end andre
Læs mereLÆRER-ELEV FORHOLDET
LÆRER-ELEV FORHOLDET Der findes to ekstremer eller yderpunkter i forbindelse med disse begreber, og for at forstå emnet fuldstændigt må man finde Buddhas manglende nøgleord nr. 2, som bliver afsløret I
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereDer er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for
Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereSalmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.
2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde
Læs mereHvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?
Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:
Læs mereDette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse
Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereForførelsen og begæret: en markedsbetragtning. Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense Undredag, 2. November 2013
Forførelsen og begæret: en markedsbetragtning Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense Undredag, 2. November 2013 Forførelsen og begæret Det imaginære Forførelsen Begæret Det kropslige Begæret
Læs mereHvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?
Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,
Læs mereLad Solen skinne af Lyst
Lad Solen skinne af Lyst Solen skinner og varmer ikke af næstekærlighed, men fordi den er god til netop at skinne og varme. Den gør, hvad den er bedst til uden tanke for andre, og på trods af denne himmelske
Læs mereEksistens, væren og mening
Allan Bernhard Jørgensen Eksistens, væren og mening En eksistensfilosofisk læsning af Kierkegaard, Nietzsche og Heidegger Specialeafhandling - 2. kandidatmodul - Filosofi Roskilde Universitet - Forårssemester
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs mereHVORDAN KAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE BRUGE FILOSOFIEN SOM REFLEKSIONSMETODE TIL GAVN FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE?
HVORDAN KAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE BRUGE FILOSOFIEN SOM REFLEKSIONSMETODE TIL GAVN FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE? DANSK SYGEPLEJERÅD D. 5 NOVEMBER V. SIMON BERG PH.D.-STUDERENDE AALBORG UNIVERSITET, NIDO
Læs mere