Hvor er dansk vejvæsen på vej hen.

Transkript

1 \.. II

2 en dengang projekter er i 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Dansk Vejtidsskrift ISSN Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Asnlsvejingenierforening. Meddeletsesblad for Amtskommunernes vejvæsener, vejdirektoratet, Trafikministeriet, Dansk vejhistorisk Selskab. Redaktion: Civ, ing. Svend Tøfting (ansv.) Bygaden 48, 9000 Aalborg og (aften). Fax Civ. ing. A. 0. Haugaard søndervangen 104, 3460 Birkerød og (aften).fax Redaktionelle medarbejdere: Pressechef Hans Dam, Vejdirektoralet. Konsulent, civ. ing. Ole Poulsen Dir. Poul Kjærgaard Brancheforeningen for leverandører af entreprenørmateriel. Civ, ing. 0. Christiansen, Dansk Vejhistorisk Selskab. Professor. civ, ing. H. H. Ravn. Afdelingsleder Hans Fatsrup, Arhus amt. Professor Bent Thagesen, DtH. Lokalredaktører i Amterne: Roskilde Jørgen Thorsgaard Storstrøm Hans Chr. Pleidrup Ribe Eigil Kjær Sønderby viborg Søren Kolster Pedersen Bornholm Hardy Pedersen Århus Gert Olsen Sønderjylland Bent Johnsen Fyn Helge H. Jørgensen Frederiksborg Finn A. Olsen Ringkøbing Flemming Wennike Nordjylland Svend Tofting vejle Jens Erik B. Pedersen vestsjælland Frank Hagerup København Lars Egebtad Annoncer, salg og administration: A. 0. Haugaard, Maglebjergvej 6, 2800 Lyngby og 42 Sl (aften). Fax Sats, reproduktion og tryk: Grafisk Design, Nurregade 8, 9640 Farsø Telf Fa,x Abonnementspris: Kr moms om året for 11 numre. Løssalg: Kr. 29,- + moms. Medlem af: Fesse Oplag: eksemplarer iflg. Dansk Oplagskontrol for perioden I. juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. INDHOLD:. Månedens synspunkt; Hvor er dansk ve)væsen på vej hen Motorvejsbyggeriet - status 3 Trafiksanering/fartdæmpning - hvor står vi Klart ja til brugerbetaling for de store trafikanlæg 10 Møde om trafiksikkerhed Ii Fra den store verden 12 Minislerielle afgørelser 13 Geotekniske undersøgelser i forbindelse med anlæg af motorveje 13 Motorveje og landskabet 17 AVF-seminar om vintertjeneste 21 EDB i laboratoriet 22 Overfladestruktur - støj og overforbrugafbenain., 24 Nye vejopgaver til amterne,,,.. 26 Vejdirektoratet på ISAK-messen 27 Information og service langs motorvejsnettet 28 Alle veje fører til arkælogi 30 Dansk Vejtidsskrift - 33 Kalenderen års jubitæer MÅNEDENS SYNSPUNKT: Hvor er dansk vejvæsen på vej hen. Af institutchef Ivar Schacke, Vejd i rekto ratet. Det blev et knebent nej til Maastricht-aftalen, men - i følge Gallup - et overvældende ja til at fortsætte udviklingen inden for Rom-traktaten. For en europæer som undertegnede var den 2. juni 1992 en chokerende oplevelse, hvis over ordnede og politiske konsekvenser det i skri vende stund er umuligt at opgøre. Nu er det selvsagt heller ilc.ke min opgave at vurdere Ma asiricht-aftalen, men snarere at se på den euro pæiske indflydelse på dansk vejvæsen. EF og dansk vej væsen Næsten uanset vor formelle tilslutning til EF, så må vi på godt og ondt leve med de villcår, der fastlægges ibruxelles. Det gør både EFTAlandene og de østeuropæiske lande også. Hidtil har dansk indflydelse i EF langt oversteget landets faktiske størrelse (vi udgør 1,5% af EF s befolkning). Det gælder også på ve jområdet, hvor dansk viden og aktiv medvir ken har påvirket fællesskabets udvikling. Som eksempel kan nævnes akseltrykbestemmelser ne, som nu er under indførelse ikke blot i EF, men - viser det sig - i næsten samtlige euro pæiske lande i Øst og vest. Et andet eksempel er det omfattende arbejde med fælles normer samt regler for certificering, der er iværksat i de seneste år, og hvor målet er at fremme kon kurrence og sikre kvalitetsprodukter - også i vej sektoren. Senest har EFs transportdirektorat fremlagt rapporter, som peger på yderligere behov for standardisering, eksempelvis af vej afmærk ningen, samt for bygning af missing links for at fremme et overordnet, sammenhængende europæisk vejnet. På forskningsfronten er midlerne til europæisk forskning forøget ganske mærkbart. Inden for vej transportområdet er der nu forslag til et 4- års program på 139 mio ECU, svarende til over 1 mia kr. Vi har fra dansk side påvirket formu leringen af dette forskningsprogram og vi vil også være med, når pengene omsættes i pro jekter - der vil blive løst i et samar bejde mellem flere europæiske lande. Maastricht eller Rom: Vi er afhængige af ud viklingen i EF og må derfor fortsat søge at påvirke den og overbevise vore kolleger i de andre lande om vor fortsatte reelle interesse heri. Finansiering Det internationale samspil viser også, at vej sektoren overalt har et fælles problem: pengemangel! Rationalisering, effektivisering og teknologiske landvindinger har hidtil kunnet afbøde de værste virkninger af de fortsatte be sparelser. Nu har vi imidlertid nået et punkt, hvor der må ske ændringer, og det gør der. Igen medfører det internationale samarbejde en lang række ideer og udviklingsresultater, som lang somt er ved at omsætte sig i praksis - også her i landet. Politikerne erkender, at dansk vejvæsen har fi nansieringsproblemer. De kender også svaret - øremærket brugerbetaling - men tøver med at gennemføre det, også fordi det på sigt vil med føre ændrede administrationsformer. Jeg er imidlertid overbevist om, at vi omkring år 2000 vil se brugerbetaling indført under en eller anden form både i Danmark og i Europa. og det bliver ilclce kun på motorvejene. Organisering Nedskæringerne rammer i dag ikke kun an lægs- og vedligeholdelsesbudgetteme, men også selve vejadministrationerne. Mange anlægsafdelinger er nedlagt og i en række kommuner findes end ikke ingeniører på vejområdet. De første kommunale sammen lægninger på vejområdet har da også set da gens lys. Jeg tror, at vi vil se mange sådanne kommunale vejs animenslutninger for omkring årtusindskiftet at opleve en ny kommunafre form. Selv kommunale vejsammenslutninger vil ha ve svært ved at følge den tekniske udvikling på vejområdet. Derfor vil man i stigende grad se rådgivere og entreprenører støtte eller næsten få overdraget vej administrationen. Rådgivning vil ildce blot komme fra de traditionelle ingen iørffrmaer, men også fra Vejdirektoratets afde linger og fra vejentreprenører. Sidstnævnte vil tillige i øget omfang overtage alle drift- og ved ligeholdelsesopgaver på kontraktbasis, i kon kurrence med amternes og de større kommu ners vejafdelinger og med nye virksomheder på området som f.eks. ISS. Vejvæsenet vil tilmed, fra at være et traditio nelt forvaitningsorgan blive til et serviceorgan for landets borgere, en udvikling, der som be kendt allerede er i fuld gang. Omstilling Hele ovennævnte omstilling vil ske under sta dig påvirkning fra Europa og vil bla. fordre omfattende efteruddannelse hos alle interes senter. Omstillingen vil tillige bidrage til at nedbryde skellet mellem offentlige og private virksom heder. Opgaverne vil blive løst, hvor viden, kvalitet og pris er bedst. Endelig vil omstillingen i sagens natur kon centrere og uddybe vejrelateret viden på færre enheder (firmaer), som til gengæld i et givtigt samspil kan anvende denne viden i eksport øjemed. Og dermed er vi tilbage i de internationale om givelser som dansk vejvæsen - fremtiden dansk vejservice - en integreret del af.

3 . veje. Werner Bresch giver en status om motorvejssystemet. vejsanlæg under projektering, ligesom der planlægges endnu flere motor sluttet, idet det store H bliver færdigt i 994. Samtidig er nye store motor Første etape af det store motorvejsbyggeri Danmark er ved at være af At overingeniør Werner Brøsch, Vejdirektoratet. - en status MOTORVEJSBYGGERIET Figur 2. Avisoverskrifter. Figur. 3 Del i dag vedtagne motorvejssystem. tiere og be(lt vil have ErIlves,i Stil Planerne om e have en sp)itter motorvej partierne,c1et Motorvej fra alvorlige ulykker b1ive. bygget kin redde 80 Uaf7(J. 0 0geg 015 Motorvejs-strldefl ne giver sine synspunkter til den politiske diskussion, men man nu bedst kan lide. usaglige argumenter føres i Jo, motorvejsplanlægning har i altid været godt stof, både gyndelsen af 60 erne. Mange læg. Det gjorde den også i be føringer for nye motorvejsan Nu går snakken igen om linie saglige og måske endnu flere marken for den linieføring, også hos menigmand, der ger Og dog er der en forskel. Mil Bedre miljø jøet indtager i dag en mere for udvikling al nye områder. Diskussionerne i dag drejer sig bygge motorveje for at åbne op kende i pressen. Dette gælder trafikken er, eller om man skal for 30 år siden nemlig, om man skal lægge motorvejene, hvor om det samme som de gjorde især i Jylland. Figur 1. Motorvej vestfor Horsens. den er de midt- og vestjyske le forhold giver en forbedring Man måjo bemærke sig, at an læg al motorveje så i at sige al miljøhensyn fremsættes. motorveje, og det må antages, heraf, i højere grad var et aspekt, som miljøfolket vurde af miljøet. miljøforanstaltninger og de mig at afvejningen mellem Økonomiske konsekvenser godt. Blot kunne jeg tænke rede, når krav om vidtgående ding. gjorde tidligere. Og det er Det diskussionen går på for ti De besluttede anlæg er det sto re H, Vendsysselmotorvejene al dette årtusinde, vil være 90-erne, vil allerede besluttede anlæg beslaglægge investerin plads til nye anlæg. har kendt, fortsætter i resten af placering. Hvornår de så skal anlægges er en anden sag. Det bliver et rent politisk/økonomisk spørgsmål. Hvis den in gerne, så der først i de sidste år vesteringstakt, som vi hidtil lig afgørelse om disse vejes og motorvejen Esbjerg-Kol fremtrædende plads, end det at vi allerede i år får en ende DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Fronter trækkes op I motor eslagsmm Selvfnlgeljg skal vi e3 MOtoR,. ij e moto motorveje i bero

4 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Det store H Allerede i midten af 1900-tal let blev de første strækninger af det store H anlagt. Det var dele af Helsingørmotorvejen og et vejanlæg på Lolland. Vi står nu foran færdiggøre! sen al dette store vej system, idet vi i 1994 åbner de sidste strækninger. Det højre ben i H et er færdigt og tværforbindelsen øst! vest vil blive det, når vi inden som merferien 1993 åbner det sid ste stykke af Vestmotorvejen på Sjælland mellem Ringsted og Slagelse. Hvad det venstre ben angår, så mangler endnu strækningen mellem Århus og Aalborg, men allerede i år åbnes den nordlige halvdel al denne strækning, idet motorvejsan lægget ved Aalborg forlænges mod syd til syd for Hobro i ok tober Den sydlige halvdel åbnes i 2 tempi, idet Hobro-Randers er færdig i efteråret 1993, me dens den sidste strækning fra Randers til Århus Syd overgi ves til trafik i juni Det eneste, der herefter mang ler al H et, er forbindelsen mellem den nord/sydgående motorvej i Jylland og Øst/vest motorvejen, nemlig den korte strækning mellem Vejle og Lillebæltsbroen. Denne brik bliver den sidste, og den åbner i oktober Det store H har en længde af Ca. 625 km og har en nutids værdi al omkring 10 mia. kr. Vendsyssehnotorvejene Som et led i Storebæltsaftalen mellem firkløverregeringen og socialdemokratiet i 1986 besluttedes det, at etablere et højklasset vejsystem i Vend syssel. Folketinget har siden ved pro jekterings- og anlægslov kon kretiseret dette vejsystem ved beslutning om anlæg af 2 mo torvejsgrene. Den ene mellem Aalborg og Frederikshavn og den anden mellem Aalborg og Hirtshals. Oprindelig var aftalen, at vejanlægget skulle st.å færdigt i 1996, men da man fra lokalpo litisk side Ønskede vejene ud byggete som 4-sporede motor veje i eet trin, enedes man om Figur 4. Motorvejsforslagei fra en anlægstalct, således at de første strækninger bliver fær dige i 1996 og de sidste i år Projekteringsarbejdet er i fuld gang for øjeblikket, og dét for ventes, at ekspropriationer og de første anlægsarbejder sæt tes i gang i 1993 med henblik på, at strækningen fra Syvsten til Frederikshavn og stræknin gen Øst om Hjørring står fær dige i Vi har under projekteringen stødt på en del problemer af miljømæssig karakter, men de ser ud til nu at være løst. Spe cielt har passagen af Jyske Ås for os været en spændende op gave, og arkitekt Ib Møller har Vejdwektoratet Åbning af motorveje i Figur 5. Åbning af motorveje i 90-erne. andet steds i dette nr. al Dansk Vejtidsskrift beskrevet denne problemstilling. De 2 grene i Vendsyssel er til sammen på Ca. 110 km, og vil når de er færdige have kostet Ca. 1,8 mia. kr. Esbjerg-Kolding Da 3 store ingeniørfirmaer i 1936 gav det første bud på bygning al motorveje i Dan mark, indeholdt det en forbin delse mellem Kolding og Es bjerg. Siden har denne strækning ik ke figureret i motorvejssyste met, og først efter Store bæltsaftalen i 1986 blev pla nerne genoptaget. Der opnåe 90 erne des meget hurtigt politisk enighed om at forlænge Øst/vest motorvejen med strækningen fra Kolding til Es bjerg. Planlægnings- og projekte ringsmæssigt har der været ar bejdet med denne strækning sideløbende med arbejdet i Vendsyssel, og også på denne strækning forventes eksprop nationer og anlægsarbejder igangsat i Af hensyn til standarden af det eksisterende hovedlande vejsnet færdiggøres den mid terste strækning først. Det er strækningen mellem Holsted og Vejen og den vil stå færdig i De resterende strækninger in cl. en norci/sydgående forbin delse Øst for Esbjerg, vil alle åbne i Denne motorvej er godt 60km lang og vil koste Ca. 1,2 mia. kr. Andre nye højklassede veje Ud over de Midt- og Vestjyske veje, der er omtalt i indlednin gen, og som er fornyelse af ru terne 15 Århus-Herning, 18 Holstebro-Vejle og 26 Århus- Viborg-Hanstholm, 3 vejstræk ninger på tilsammen ca. 350 km, arbejdes der på planlæg ning al andre højklassede veje i landet. Det drejer sig om for bindelsen Odense-Svendborg- Maribo og om forbindelseme Holbæk-Odden og Ebeltoft- Århus/Randers. Også i KØbenhavnsområdet resterer der nye vejanlæg, og på grund al den kraftige stig ning i trafikken er der Ønsker om udvidelse af sporantallet på de eksisterende motorveje her. Jeg kan afslutningsvis konklu dere, at motorvejsbyggeriet som netop i 90 erne er intensi veret med åbning al km motorvej om året, også vil fortsætte langt ind i det næste årtusinde. Og så må vi jo endelig ikke glemme, at den faste forbin delse over Storebælt som en vital brik i det danske motor vejsnet bliver færdiggjort i 90 eme - og det gør forresten forbindelsen over Amager til Sverige også.

5 en Macroseal fra Phønix Vej: Klar bane på få minutter :; 1 Belægning: i cm Macroseal ovenpå eksisterende vefbelægning. Macroseal er en tæt og skridsikker overfladebelæg ning velegnet til tæt og tung trafik sporopretning belægning oven på cementbeton, brosten vejstrækninger med nedsat friktion kurver, ramper etc. Macroseal er en hurtigafbindende, kold emulsionsasfaltbeton med gode friktionsegenskaber og stor hold barhed - belægning, der kan klare endog meget vanskelige for hold. Macroseal fremstilles af udvalgte stenmaterialer og en elastomermo dificeret bitumen-emulsion. Bag Macroseal ligger adskillige års og mange millioner kvadratmeters erfaring fra gader, hovedveje og motorveje overalt i Europa. PHØNIX VEJ A/S Phønix Controctors Fuglesangsallé Vejen Distrikt Nordjylland Distrikt Vestjylland Distrikt Syd jylland Distrikt Fyn Distrikt Sjælland

6 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Trafiksanering/fartdæmpning - hvor står vi? At civilingeniør Harry Lahrmann, Tratiklaboratoriet, Institut for sam fundsudvikling og planlægning, Aalborg Universitetscenter Denne artikel sætter spørgsmålstegn ved det hidtil anvendte grundlag for trafiksanering, hvor den valgte referencehastighed helst skal opnås ved, at vejen totalt set får en udformning, der gør det naturligt at holde en lav ha stighed - primært ved indsnævring og forsætning af kørebanen, I stedet ar gumenteres for bump, som et billigt og effektivt middel til hastighedsstyring, indtil vi også får fartbegrænsere i personbiler. Også det grundlag, den nye vejregel Byernes trafikarealer bygger på, sættes der spørgsmålstegn ved. Historisk oversigt Når vi i dag laver fysisk fartdæmpning af vejene er grund laget betænkning nr. 827 fra justitsministeriet, Heri introduceres for første gang i Danmark fysiske foranstalt ninger som middel til at dæm pe bilernes hastighed. Inspira tionen til betænkningen kom fra Holland, hvor man i nogle år havde arbejdet med de såkaldte woonerf. Holdningen til at anvende fy siske foranstaltninger var dog præget af mange forbehold. Den gennemgående holdning i betænkningen var, at egentlige fysiske foranstaltninger er en nødløsning, og at man i stedet bør ombygge vejen, så den to talt set får en udformning, der gør det naturligt for bilister at holde en lav hastighed, uden at man har anvendt fysiske for anstaltninger, der tvinger ha stigheden ned. Nøglebegrebet i disse anbefalinger er: - Et snævert gaderum. - Afbrydelse afdet visuelle sigt ved sving/forsætninger/ indsnæviing. - Belægningsskift. - Integration af opholds- og færdselsarualer. - Ingen niveauforskelle i tværprofilet. Særlig betydningsfuldt er det i denne forbindelse, at betænk ningen fremhæver forsætnin ger og indsnævringer som de primære virkemidler og omta ler bump som et sekundært vfr kemiddel. Denne tankegang har præget alle senere publika tioner om trafiksanering. I vejreglen for opholds- og le geområder samt stilleveje fra juni er betænkningen omsat til de første praktiske anvisninger på, hvordan eksi sterende veje kan ombygges til stilleveje og opholds- og le geområder. Vejreglen illustre rer meget tydeligt at betænk ningens tankegang bevirker at anlægsomkostningerne ved fartdæmpning bliver meget store. Praksis i årene efter 1979 viste da også, at kun meget få gader blev ombygget efter vejreg lens model. Kommunerne for søgte, når de projekterede 40 veje, at få omkostningerne ned. De lavede mere end de an befalede 100 m mellem foran stakningerne og brugte meget billige foranstaltninger (brøn dringe og blomsterkasser var i denne periode uhyre popu lære). Konsekvensen heraf var, at mange projekter hverken var fugl eller fisk. Set ud fra et rent æstetisk/miljømæssigt syns punkt var de som regel lidet kønne og set ud fra et rent ha stighedssynspunkt var de som regel ikke effektive nok. Rapporten Hovedlandeveje gennem byer - et idékatalog 3 udkom i 1981 og introducere de begrebet miljøprioriteret gennemfart. Denne rapport byggede videre på 40-be tænkningens ideer om ind snævringer/forsætninger som de væsentlige has tighedsdæm pende virkemidler og arbejder ikke med egentlige bump. Rapportens løsninger er tænkt anvendt på trafikveje, hvor der er behov for fartdæmpning. Figur 1: Bondrupsgade i Nørresundby var en afdeførste gader, der blev ombyg get til opholds- og legegade og ombygningen fulgte nøje vejreglernes anvisninger. I 1984 kom rapporten: Tra fiksanering, udformning af stilleveje og opholds- og le geområder - råd og eksem pler 4. Baggrunden for rappor ten var de erfaringer, der var indhøstet i årene samt undersøgelse i femten 40 områder. Også i denne rapport er ud gangspunktet, at rene fart dæmpere er undtagelsen. Det er derimod i denne rapport er kendt, at bump er nødvendige for at nedsætte hastigheden ef fektivt. I denne rapport intro duceres cirkelbumpet for første gang officielt. Ligeledes vises for første gang et cirkelbump i hele vejens bredde uden indsnævring. Ud af rap portens 21 forslag til nye for anstaltningstyper, er det netop denne foranstaltning, der har fået succes. Årsagen hertil er selvfølgelig den indlysende, at foranstalt ningen kun koster en brøkdel af de hidtil kendte foranstalt ningstyper - særlig hvis den anlægges som et asfaltbump. Herefter gik arbejdet med vejreglen Byernes trafikarealer i gang. En foreløbig udgave af hæftet Fartdæmpere udkom i 1987, og den endelige udga ve ijuni Dette hæfte af løser vejreglen for opholds- og legeområder samt stilleveje fra Hæftet Fartdæmpere fra Byernes trafikarealer fore slår også de tosporede bump uden indsnævring og som no get nyt anbefales det at benyt te bump på veje med en refe

7 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR z Illustration 1: Tosporet bump uden indsnævring vistforførste gang i rapporten Trafiksanering fra Vejdirektoratet, SSV, rencehastighed på op til 50 km/t, men stadig arbejdes der i vejreglen primært med kom binationer af bump/forsætnin ger og bump/indsnævringer. Dagens situation Og der står vi så i dag, med nye vejregler, der stadig slæber rundt med en tung arv fra den første betænkning om 40- trafiksaneringer fra 1978, en arv om at bump er noget se kundært. Arven betyder, at vejreglen Fartdæmpere i 6 ud af 12 hovedtyper af fart dæmpere har forsætninger og indsnævring til et spor. Foran staltninger, der ud fra stort set alle trafiktekniske synspunk tet er uhensigtmæssige. De medfører, at cykler let klem mes af biler, og at biler ofte skal holde tilbage for hinan den. Bilerne får derved unødi ge decelerationer og accelera tioner med dertil hørende støj og luftforurening i nærrriiljøet. Den tilsigtede hastigheds dæmpning opnås langt mere effektivt med bump alene, og den i nogle tilfælde t.ilsigtede trafikafvisende effekt vil of test være meget beskeden og slet ikke opveje de forøgede lokale gener fra støj og luft forurening som indsnævrin ger/forsætninger giver ved blot nogen trafik. Det er tankevækkende, at hav- 9 E Illustration 2: Hovedtyperforfartdæmpningfra vejreglen Fart dæmpere. Figur 2: Under Lien i Aalborg med en ÅDTpå Ca har ind snævringer til et spor med bump. de vii 1978 hentet vor inspira tion ikke fra Holland, men fra England, havde indgangsvink len til fartdæmpning været en helt anden. Her introducerede G.R. Watts 6 allerede i 1973 cir kelbumpet i TRRL report 597, Road humps for the control of vehicle speeds. Og det er jo netop at kontrollere bilemes hastighed, der er hovedformå let med alle trafiksaneringer. Erfaringer har vist, at det kun kan gøres effektivt med bump, så hvorfor skal vi have alle dis se indsnævringer/forsætnin ger/belægningsskift osv? I hvert fald ikke for fartdæmp ningens skyld. Om man så af arkitektoniske årsager ønsker nogle af disse virkemidler er en anden sag, men at man ikke har råd til disse dyre krøller på en trafiksanering bør ikke be tyde, at man ikke fartdæmper. Og en effektiv fartdæmpning opnås bedst med et asfaltbump til 5000 kr. i hele vejens bred de. Prisen for fartdæmpning Vejdirektoratet gennemførte i årene forsøg med mil jøprioriteret gennemfart i tre byer på hovedlandevejsnettet (Vinderup, Skærbæk, Ugger løse). Disse projekter indehol der ikke bump, og hastigheds reduktionen er opnået ved re duktion af køresporsbredden, ved forsætninger og ved visu elle ændringer (belægnings skift, træer osv). Projekteme kostede i gennemsnit 8 mill. kr/km vej og nedsatte bilernes gemmensnitshastighed med 5 km/t. Altså en pris på 1,6 mill kr./km for at nedsætte hastig heden med 1 km/t. Sønderjyllands amt og Frede riksborg amt har i de sidste par år udført trafiksaneringer i- gennem landsbyer på lande vejsnettet (se Dansk Vejt.ids skrift nr. 3,91 og Stads- og Havneingeniøren nr. 3,91). Disse miljøprioriterede gen nemfarter er udført alene med asfaltbump uden indsnævnn ger/forskydninger, og udreg nes effekter som ovenfor i for hold til pris og nedsættelse af gennemsnitshastigheden, kan den tilsvarende pris udregnes til kr/km vej for en ha stighedsreduktion på 1 km/t.

8 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Figur 3: Hjortevej i Aalborg er trafiksaneret med tosporede 4 m lange og 10 cm høje cirkelbump uden indsnævringer og med vandrender i siden, bemærk endvidere at der ikke er steler til lod ret markering. Figur 4: Søborg Hovedgade blev ved en ombygningførst i 80 erne gennemreguleret med særskilte arealer til cyklister, parkering, svingbaner osv.. Nu har de miljøprioriterede gennemfarter i Vinderup, Skærbæk og Uggerløse selv følgelig tilført byerne mere end blot fartdæmpning, men mon ikke forskellen i pris på fartdæmpning ved de to for skellige principper vil interes sere politikerne, når de skal prioritere vejsektorens spar somme midler i disse år, og falde ud til bumpløsningernes fordel? Færdseissikkerhedspolitisk handlingspian Færdselssikkerhedskommisi onens færdseissikkerhedspoli tiske handlingsplan fra 1988 har som mål at reducere det samlede antal ulykker i Dan markmed40-45 %overen 12- årig periode. For at gennem føre dette har handlingsplanen opstillet forslag til en række tiltag. I forhold til trafiksane ring er der specielt tre forslag der har interesse. I det første forslag foreslås det inden år 2000 at omdanne 50 % af by ernes trafikveje til lokalveje, endvidere foreslås det at 10 % af de nuværende lokalveje tra fiksaneres. I disse områder øn skes hastighedsniveauet holdt under 40 km/t, hvilket skal gennemføres ved hjælp af de nødvendige fysiske foranstalt ninger. I det andet forslag skal 20 % af de nuværende trafikveje ombygges, så trafikanter ne tilskyndes til at sænke ha stigheden. Dette skal ske ved en række fysiske foranstalt ninger, heriblandt egentlige fartdæmpere efter behov. Det tredje forslag omhandler tra fiksanering al 200 mindre by er. Herunder at kunne kontrol lere hastigheden gennem byer ne. Hvis disse forslag i den færd seissikkerhedspolitiske hand lingsplan skal kunne realiseres Økonomisk vil det være helt nødvendigt at anvende meget billige foranstaltninger til fartdæmpning. Byernes trafikarealer Hele hovedtanken i vejreglen Byernes irafikarealer er, at gennemregulere vejen og at gi ve særskilte arealer til de for skellige formål: - fortov - cykelsti - parkeringsbane - højresvingsbane - kørespor - vensiresvingsbane - midterhelle Samtidig er det en hovedtanke at nedsætte køresporsbredden i forhold til hidtidig anvendte bredder i overensstemmelse med den valgte referenceha stighed. Ideen er at indsnævre profilerne mest muligt for bl.a. derigennem at få bilerne ned på den valgte referencehastig hed. Når man ser det praktiseret en række steder i disse år kan man godt tvivle på, hvorvidt tankegangen i byernes trafikarealer er rigtig. Det er rigtigt, at smal le og forsatte kørespor (feks. ved hjælp af midterheller og parkeringsspor) nedsætter bi lernes hastighed. Om man der imod opnår en sikkerheds mæssig gevinst, kan man være mere i tvivl om. For det første kræver et snævert og forsat vejbillede en større del al bili stens kognitive kapacitet, og for det andet er muligheden for undvigemanøvrer mindre i et kørespor på 3 m med kantsten på begge sider end på en Iradi tionel 10 m bred bygade. Denne opfattelse understøttes al de effektstudier, der er gen nemført her i landet afprojek ter udført efter principperne i Byernes trafikarealer. Det mest omfattende studie er EMIL-studiet (Effekt al MIL jøprioriteret gennemfart). Ta bel i viser hovedresultaterne fra dette studie. Talmæssigt er det gået bedst i Vinderup, hvor både antal kvæstede og antal ulykker er gået ned. Dårligst er det gået i Skærbæk, hvor både antal kvæstede og antal ulyk ker er steget. Statistiske test af resultaterne i tabel i viser Antal kvæstede i alt Antal kvæstede bløde Antal_ulykker_i alt Forventet Efter Forventet Efter Forventet Efter efter efter efter Vinderup 9,7 3 5,2 3 14,9 7 Skærbæk 8,3 11 7,0 5 10,8 16 Uggerløse 2,7 0 0,7 0 3,2 7 Tabel 1: Ulykker og kvæstede i de tre EMIL-byer i en tre drig efterperiode sammenlignet med det forventede antal.

9 - kørearealer - kørearealer DANSK VEJTIDSSKRJFT NR i i Figur 5: Amagerbrogades eneste opdeling er en midterstribe, det er her muligt med en fleksibel udnyttelse afkørebanearealet til standsning/parkeringlsvingbaner/køreareal for cykler og imidlertid, at ingen af ændrin gerne har et signifikansniveau på 5%, som normalt benyttes som grænsen for at kunne kon kludere en sikker talmæssig ændring. Road transport informatic Som før nævnt udføres disse bi indsnævringer/forsætninger for at sikre en lav hastighed, men hvis denne kunne sikres på anden måde, ville der være mange fordele ved en mere fleksibel vejbane således, at vejarealerne alt efter behov kunne bruges til: - standsning/parkering for cykler og knallerter for biler - svingbaner EF s trafikminister har netop vedtaget at indføre fartbeg rænsere i busser og lastvogne. Med denne beslutning er en vigtig psykologisk barriere brudt, og det første skridt er ta get mod at bruge Road Trans port Informatic (RTI er her brugr som en samlebetegnelse for den lange række af projek ter indenfor informatikområ det, der er under udvikling i disse år. Projekter der vil kun ne anvendes til vejledning og styring af den enkelte bil) til at begrænse bilernes hastighed på den enkelte vej til vejens ferencehastighed. Med en sådan sandsynlig brug afrti, vil hele ideen i byernes trafikarealer, hvor vejens fysi ske udformning skal sikre ferencehastigheden, være overflødig. I stedet vil der være fordele ved at forsøge sig re re med udformninger, der i høje re grad bygger på fleksibilitet og integration af biler og cyk ler. Indtil RTI kan bruges til at sty re hastigheden med, vil bump uden indsnævringer/forsæt finger kunne styre hastighe den, og de vil relativt nemt kunne fjernes, når RTI overta ger hastighedsstyringen. Ombygges vore bygader derimod efter anbefalingerne i Byernes trafikarealer, vil vi være låst fast i en meget ufleksibel ud nyttelse af gadearealet. Konklusion Den meget restriktive hold ning til bump i betænkningen om 40-trafiksaneringer fra 1978 har siden præget alle an befalinger om fartdæmpning, og gør at der i dag - et halvt år efter, at den endelige udgave af Vejreglen Byernes trafikarea ler er udkommet - må sættes spørgsmålstegn ved de prin cipper for fartdæmpning, der ligger til grund for vejreglen. Erfaringen har vist, at den bil- LONGFLE - Et meget holdbart audio.visuelt vejmarkeringsprodukt med høj præventiv virkning på trafiksyndere, samtidig eliminerer det kantmarkeringens mulighed for at danne aquaplaning. Forlang vor broc[ure tilsendt: RING PA: i, AL btiejen JORDEN RUNDT. LKF GØR DEN TRAFIKSIKKER! VEJ M AR K ER ING A/S LANGELANDS KEMISKE FABRIKER

10 et råd 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ligste og mest effektive fartdæmpning opnås med et as faltbump til Ca kr. Be stræbelserne i de kommende år bør derfor gå på at udvikle bump, der giver den ønskede fartdæmpning ved et mini mum af ubehag for bilisterne, herunder bump der tager særlig hensyn til kollektiv Ira fik. se artiklen om bumpud formning andetsteds i dette blad). Sekretariatet for Sikkerheds fremmende Vejforanstaltnin ger, Byernes trafilcarealer, Hæf te 7, Fartdæmpere, Vej direkto ratet, Vejregeludvalget, juni Road humps for the control of vehicie speeds, G.R. Watts, TRRL Laboratory Report 597, Litteratur: 1. Færdselslov 40, Nye for mer for trafiksanering, Be tænkning nr. 827, Justitsmini steriet, Trafiksanering, Vejregler for opholds- og legeområder samt stillevejsområder, Vejdi rektoratet, Vejregeludvalget, juni Hovedlandeveje gennem byer - idékatalog, Vejdirek toratet, Planlægningsområdet, Trafiksanering, udformning af stilleveje og opholds- og le geområder - og eksempler, Sådan fjernes trafikfarlige asfaltkanter Udlægger lerstabil, genbrugsasfalt, muldjord 8 m2 udlægges på 4-10 minutter Udlægningen udførs hurtigt og effektivt i bredde cm Mindst 40% materialebesparelse i forhold til manuel udlægning Undgår vandnedtrængning ved asfaltkanter Vi kan også tilbyde fræsning og afkastning at rabatter. Vi tar nu oprettet mere end 2500 km rabatter for amter og kommuner. Ix Peder Grenne Entrp. ApS. Sct. J.rgensvej Slangerup. Tlf Klart ja til brugerbetaling for de store trafikanlæg Nyt fra Storebælt Forbrugerne af de store trafikanlæg, Storebælts- og Øresundsforbindelsen foretrækker meget tydeligt den fastlagte brugerbetaling af anlæggene frem for en traditionel skattefinansiering. Det fremgår af en undersøgelse, som analyseinstituttet Sonar netop har foretaget for A/S Storebæltsforbindel sen. 69 procent af den voksne danske befolkning er såde des positive over for den al lerede vedtagne finansie ringsform for såvel Store bælt som Øresund, som in debærerat forbindelserne fi nansieres ved lånoptagelse, der er statsgaranteret, og ved at lån og renter betales tilba ge af brugerne, dvs, jernba nerne og bilisterne. Kun 11 procent forholder sig negative til spørgsmålet om brugerbetaling, der lød: Opførelsen af de faste forbmdelser over såvel Storebælt som Øresund finansieres gen nem statsgarantede lån. Disse lån og renter tilbagebetales af brugerne, dvs, jernbaner og bi lister. F.eks. skal en bilist for passage over Storebæltsbroen betale ca. samme takst, som ved overfart med færge. Hvad er Deres holdning til, at de fa ste forbindelser over Storebælt og Øresund finansieres ved brugerbetaling? Fordelingen af svar var saledes: Meget positiv Positiv Ligegyldig Negativ Meget negativ Ved ikke (c) Sonar 32 procent 37 procent 15 procent 7 procent 4 procent 5 procent Sonar-instituttet har også stil let det modsatte spørgsmål: Havde De hellere set, at fi nansieringen af de to faste for bindelser var sket på traditio nel vis, dvs, betalt al staten over finansloven og dermed skatterne? Hertil svarede 10 procent ja og 81 procent nej, mens 9 procent svarede ved ikke/ligeglad. Undersøgelsen blev foreta get mellem den 6. april og 24. april 1992 blandt et re præsentativt, landsdækken de udsnit af den danske be folkning på personer p 18 år og derover,

11 men DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Møde om trafiksikkerhed At Sonja Svendsen, Sønderjyllands amt. Det årlige møde mellem trafiksikkerhedsmedarbejdere blev afholdt i april. Denne gang var det Sønderjylland, der stod for det praktiske arrangement. Sonja Svendsen er ansat som teknisk assistent i Vejvæsenets administra tionsafdeling og er med lem af Færdselssikker hedsrådet for Søndetjyl lands amt. Der sker meget på mange fron ter omkring trafiksikkerheds arbejdet i disse år, og dagsor denen for mødet bar da også præg af, at der har været, og er meget igang rundt omkring i landet. Der var tilbagemeldinger og status fra flere af de nedsatte arbejdsgrupper. Status Hvor langt er amterne nået...? Til besvarelse af dette spørgs mål har opfølgningsgruppen nedsat af Færdseissikkerheds kommissionen i maj 1991 ud sendt et omfattende spørge skema til bl.a. amterne. Opføl gningen af denne undersøgel se er foretaget af Sønderjyl lands amt og resultatet er vide resendt til Justitsministeriet. Alle amterne har fået resulta tet tilsendt. På mødet blev der stillet for slag om en ny og enklere spør geskemarunde med henblik på en hurtig opfølgning, såiedes at opfølgningsgruppen har up to date materiale. Man enedes om forslaget og var indstillet på en hurtig be svarelse, når skemaeme ud sendes. Og hvordan går det på Hoved landevejene...? Vejdirektoratet har udarbejdet et handlingsprogram for ho vedlandeveje indeholdende 23 strategier. H. K. Hansen, Vejdirektoratet gennemgik en dugfrisk rap port over stadet for de 23 stra tegier og de 7 pilotprojekter, der er foreslået. Der er sat kon taktpersoner fra VD på de en kelte projekter, som kan kon taktes for nærmere oplysning om projekteme. Arbejdsgruppen fra Fyn og Viborg amter En arbejdsgruppe med delta gelse fra Fyn og Viborg amter, VD og COWI har arbejdet med sanering af 4-benede kryds uden signalregulering. Jens Kjærgård, Fyns amt, ori enterede om gruppens arbejde, analysemetoder, mål og for ventninger til reduktion af uheldene. COWI skriver rapport over gruppens arbejde, rapporten vil indeholde metode- og ar bejdsbeskrivelse. Rapporten udsendes til alle samarbejdspartnere i dette ef terår. Kampagner Stort set er alle amter igang med kampagneaktiviteter, en ten de helt lokale eller de landsdækkende, der gennem føres i et samarbejde med Rå det for Større Færdselssikker hed. Netop spørgsmålet om det fremtidige samarbejde mellem amterne/lokale råd og Rådet for Større Færdselssikkerhed var på dagsordenen. Informationschef Per Pand rup, Amtsrddsforeningen, gav på sin altid inspirerende måde, sit bud på det fremtidige sam arbejde. Per Pandrup lagde meget vægt på, at tiden hvor Rådet for Større Færdselssik kerhed havde monopol på kampagneaktiviteter er slut. Det er afgørende for hold ningsbearbejdelse, at kampag nerne har rod i det lokale, det folk kender. Derfor må et inte greret samarbejde med afsæt i det regionale være den bedste måde at gennemføre de lands dækkende kampagner på. Strategigruppen fremlægger på Rådet s årsmøde den juni deres rapport med bl.a. analyse af samarbejdet i de forløbne 2 år og deres bud på fremtidens samarbejdsform. Sorte pletter Ud over de nævnte emner, var erfaringen med sort-plet arbej det også på dagsordenen. Dixen Petersen, Vejdirektora tet, orienterede om de ekstra bevillinger, der er øremærket til sorte pletter og fremlagde et revideret arbejdsprogram, der var strammet op rent tidsmæs sigt i forhold til tidligere år. Dixen Petersen brugte lejlig heden til at komme med et hjertesuk over standarden af det materiale amterne indsen der som forslag. På bedste skolemester facon viste han en indstilling fra Ri be amt, der lay-out-mæssigt var helt i top. Det kunne jo nok give en eller anden stof til ef tertanke. En nem løsning på Dixen Pe tersens problem med dårlige og ulæselige fotokopier kunne være, at amterne bad Vejda talaboratoriet udskrive uhelds oversigter og analyseskemaer på en skønskriftsprinter på hvidt papir i stedet for at bru ge det stribede genbrugspapir og en printer med et halvdårligt farvebånd. Det ville være med til at hæve standar den betydeligt. Som det ses af ovenstående var mødet bredt sammensat om kring temaet trafiksikkerhed. Desværre - sædvanen tro for disse møder - var der for lidt tid til punktet udveksling af ideer og erfaringer Specielt i disse kampagnetider kunne vi nok have hentet nogen erfaring og gode ideer hos hinanden. E Annoncemateriale til Dansk Vejtidsskrift skal være annonceafdelingen i hænde senest den sidste hver dag i måneden. Bladet udkommer omkring den 20.

12 næsten 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR FRA DEN STORE VERDEN 1/3 mere cykling i Holland år med halvt så mange dræbte? Hollænderne har en ambitiøs trafikplan på nationalt niveau, som udfra mobilitets- og mii jøargumenter Ønsker fordoblet togtrafikken i de kommende årtier. En konsekvens heraf er behov for tilsvarende tilrette læggelse for stærkt forøget cy keltrafik, bl.a. til og fra togene. Nu er også offentliggjort en Masterplan Fiets (Generalplan for cyklingen), hvori hovedmålet er 30% stigning i cyklist kiometrene til 2010, men samtidig bedre sikkerhed, så 50% færre bliver dræbt, og 40% færre kvæstet. Hvor skal de mange nye cykli stkilometre komme fra? Skolebørn kommer næppe til at bruge cykel endnu mere i dag, og for de ældste er det en farlig sag at promovere cyk ling - halvdelen af dræbte cyklister er over 65 år. Det er derfor overvejende de voksne med deres bilbrug og mange boligarbejdsstedsrej ser, som må holde for. Blandt påvirkningsmulighederne nævnes forsøgscykelstier, cykleruter, styrket indsats mod cykeltyverier m.m. Program met har en samlet Økonomisk ramme svarende til 175 mio. d.kr. pr. år. Hvad angår sikkerhedens for bedring, er planen mere utyde lig. Man erkender at en mæng de viden simpelthen mangler. Indsatsområderne er: 1) tilpas ning af infrastrukturen, 2) til pasning af cyklisternes ad færd, 3) tilpasning af bilisternes adfærd overfor cyklister og4) bedre sikring af cyklister, når sammenstød alligevel sker. Artiklen opfordrer til at der sættes midler af til før/efterundersøgelser, og at resultater formidles til praktikerne. En ny vejledning i cykelanlægs udformning er allerede forud set, men der ses også gerne en erfaringsrapport om uddannel se, og om cyklistens sikring i tilfælde af påkørsel. Titel: Masterplan Fiets Forfatter: ikke angivet. Tidsskrift: Swovschrift (det hollandske trafiksikkerheds forskningsinstituts nyheds brev), No. 49, december 1991 Referent: Jan Grubb Laur sen, IVTB, DTH. Stikord: Cykeltrafik, trafiksik kerhed, perspektivplan. Undgå reflektionsrevner fra cementstabiliserede bærelag I Frankrig har cementstabilise rede bærelag været meget be flyttet. Det er ofte en god og økono misk løsning på bæreevnepro blemer, ikke mindst når man har et tilladeligt akseltryk på 13 tons. Desværre har cementstabilise rede bærelag, som bekendt, den kedelige egenskab at de giver anledning til reflektions revner i de overliggende as faitlag. Service d Etudes Techniques des Routes et Autoroutes (SE TRA) og Laboratoire Central de Ponts-et-Chaussées (LCPC) har sammen udarbejdet et no tat om forskellige metoder til at undgå eller i hvert fald for sinke reflektionsrevner. Kon klusionerne bliver præsenteret i en artikel i Révue Générale des Routes etdes Aérodromes december nummer Det te specialnummer præsenterer udviklingen inden for fransk vejbygningsteknik i 1991, og samtlige artikler er derfor oversat til engelsk. I 25 artik ler omtales forskellige pro dukter og metoder. SETRA-LCPC s notat indde ler de anvendelige metoder i to grupper: inducering af revner ved udlægning og brug af rev neforsinkende lag eller mcm braner. Der beskrives en ræk ke forskellige forsøgsmetoder til at vurdere effektiviteten af en given metode, og til sidst bringes nogle anbefalinger af, hvilke metoder som bør anvendes i forbindelse med for skellige typer afveje. I samtli ge tilfælde anbefales det dog, at inducere revner i bærelaget ved udlægningen, fordi det har vist sig at være en billig og ef fektiv metode. Fransk titel: Les techniques pour maitriser la fissuration des chausées semi-rigides (ä couche de base traitée aux Ii ants hydrauliques) Engelsk titel: Techniques to limit cracks in semi-rigid pave ments (with base course tre ated with hydraulic binders). Forfattere: J-C. Vautrin, J. Vecoven & M. Lefort. Tidsskrift: Revue Générale de Routes et des Aérodromes, No décembre Referent: Per Ullidtz, IVTB, DTH. Stikord: Cementstabiliserede bærelag, reflektionsrevner. Miljøvision 2005 Som modstykke til de be lærende og formanende publi kationer om, hvor galt det står til med trafikkens miljøbelast ning, har en række norske statslige institutioner udgivet en beskrivelse af, hvordan hverdagen kan forme sig i Miljøbyen år Rapporten er en beskrivelse af en samlet vision for trafiksitu ationen i byer, hvor specielt

13 matr. DANSK VEJTIDSSKRIFT NR, biltrafikkens rolle begrænses. Publikationen er opdelt i af snit, hvor hver trafikantgrup pes vilkår i miljøbyen beskri ves: Bilister, kollektiv-rejsen de, lette trafikanter samt andre brugere af byen. Til slut be skrives i et afsnit, hvordan man kan nå til den beskrevne situation i miljøbyen. I hvert afsnit er visionen sup pleret med fakta om detpågæl dende emne i særligt farvede rubrikker. Rapporten beskri ver således effekter af forskel lige virkemidler. Eksempelvis viser en tysk undersøgelse af sammenhæng mellem parke ringsforsyning og omsætning i detailhandlen i forskellige by er, at stor parkeringsdækning ilcke nødvendigvis udløser større omsætning. Ligeledes refereres en lang række internationale erfarin ger vedrørende effekten af for bedret kollektiv trafik. Rapporten giver en bred be skrivelse af trafikkens mil jøproblemer og relevante vir kemidler. Den er både fagligt interessant og let at læse samt rigt illustreret bl.a. med fotos, hvoraf man kan se, at det altid er sommer og solskin i mil jøbyen! Titel: Miljøbyen Forfattere: Gustav Nielsen og Hans Haugen. Udgivet af: Miljøverndepar tementet, samferdselsdepar tementet, NSB, Statens foru ensningstilsyn og Vejdirekto ratet, Referent: Susanne Krawack, COWlconsult. Stikord: Trafik, miljø. Ministerielle afgørelser Ministeriel afgørelse om parkeringsplads på privat fællesvej. Trafikministeriets brev af 25. november I brev af 1. november 1991 (j.nr ) har Ro senholm Kommune anmodet ministeriet om en udtalelse om, hvorvidt en parkerings plads på ejendommen Toftevej 2 er omfattet af privatvejslo vens bestemmelser. Der fremgår af sagen, at ej endommen Toftevej 2 - nr. 50, - ejes afejendomsselskabet af 2/1-89. I forbindelse med bebyggelse på ejendommen Toftevej 7 matr. r. 6 as, smst.), der ejes af Ejerforen ingen ma ir. nr. 6 as,gav kommunen til ladelse til, at de på denne ejen dom manglende parkerings pladser blev etableret på ej endommen Toftevej 2. Herved undgik bygherren at indbetale til en parkeringskonto. Ministeriet kan oplyse, at efter 2, st. i i lov om private fæl lesveje er veje, pladser m.v., der ikke er offentlige, private fællesveje, når de tjener som færdselsareal for anden ejen dom end den ejendom, vejen, pladsen m.v. er beliggende på, når ejendommene er i særlig eje. Efter ministeriets opfattelse, er en parkeringsplads et færd selsareal. Da bestemmelsens Øvrige forudsætninger efter det oplyste er opfyldt, er den omhandlede parkeringsplads en privat fællesvej, der er om fattet at privatvejslovens be stemmelser. Det er i denne sammenhæng uden betyning, om parkeringspladsen frem træder som et privat gård-, kælderareal eller lignende, når lovens betingelser er opfyldt. Pladserne kan derfor kun for beholdes bestemte personer, firmaer m.v. med vejmyndig hedens og politiets samtykke, jf. lovens 44, stk, 3. Geotekniske undersøgelser i forbindelse med anlæg af motorveje Af ingen jer Poul Pand uro, Vejdi rektoratet, Motorvejskontoret. Der bygges i disse år motorveje for milliarder af kroner i Danmark. En af de grundlæggende forudsætninger for at gøre dette så godt og så billigt som overhovedet muligt er, at man kender den jordbund man bygger vejen på, og de jordmasser man bygger vejen af. Det er derfor vigtigt, at de geotek niske undersøgelser belyser dette optimalt. Geotekniske undersøgelser i forbindelse med projektering at motorvejsan læg udføres dels af Motorvejskontoret selv i samarbejde med Statens Vejla boratorium og dels af rådgivende firmaer. Undersøgelserne udføres primært til brug for de projekterende ingeniører i alle faser af motorvejens projektforløb. Undersøgelsesfaser Jordbundsundersøgelser (eller geotekniske undersøgelser) i forbindelse med motorvejsan læg kan opdeles i 3 faser nem 1. Indledende undersøgelser. 2. Forberedende undersøgel ser. 3. Detailundersøgelser. Indledende undersøgelser De indledende undersøgelser kan i princippet igangsættes, så snart en projekteringslov for et métorvejsanlæg er vedtaget. Formålet med de indledende undersøgelser er at støtte linie fastlæggelsen (ofte en vurde ring af alternative linier) ud fra en geologisk/geoteknisk syns vinkel. Undersøgelserne be står hovedsagelig i at fremskaffe eksisterende oplysnin ger om jordbunds- og grund vandsforhold, f.eks. tidligere udførte geotekniske under søgelser i nærheden, boringer fra DGU s borearkiv, gamle målebordsblade og lignende. I denne fase indgår også farve-

14 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Figur 1. Boring med karteringsbor Figur 2. TrækkØretjez med p&nonterel m&einstrumenter og dataopsamlingsudstyr samt slæb. lagte geologiske karterings kort i mål 1:10.000, som udar bejdes ud fra DGU s karte ringskort 1: Under søgelsen kan også omfatte feltbesøg og enkelte boringer. Forberedende undersøgelser De forberedende undersøgel ser vil oftest foregå i perioden mellem anlægslov og liniebe sigtigelse. Undersøgelserne tjener flere formål. Dels skal de medvirke til detailfastlæggelsen af mo torvejstracéen, og dels skal de danne grundlag for detailun dersøgelserne. Undersøgelserne omfatter en grundig bearbejdning og sy stematisering af de allerede fo religgende oplysninger, sup pleret med diverse under søgelser i marken. Markundersøgelseme i denne fase omfatter typisk: terialeforekomster m.v. Rap porten indeholder også bear bejdet information, såvel som grunddata og tegningsbilag. Detailundersøgelser De geotekniske detailunder søgelser igangsættes på det tidspunkt, hvor motorvejslini en skønnes at ligge helt fast. Motorvejens længdeprofil fastlægges derimod først en deligt, når resultater fra detai lundersøgelserne foreligger. Detailundersøgelsernes for mål er i detaljer, at kortlægge jordbundsforholdene i motor vejstracéen. Undersøgelserne udføres på grundlag af de for beredende undersøgelser og består primært af forskellige typer boringer. Hver rapportering dækker Ca. 6-8 km, det vil sige i jorden treprise. Rapporterne opdeles i henholdsvis en datarapport og en hovedrapport. Datarapporten indeholder udelukkende grunddata fra mark- og laboratoriearbejdet, det vil sige pejleresultater, boreprofiler, laboratorieforsøg og lignende. Hovedrapporten er en konklu derende rapport, hvor hoved vægten er lagt på sammenfat finger, vurderinger og forslag til den projekterende og tilsy net. Hovedrapporten indehol der bla. geologisk oversigt, vurdering al afgravningsmate rialernes anvendelighed, påfyldning, skrånings- og sta bilitetsvurderinger, råjords planum og overbygningstyk kelser m.m. Hovedelementerne i undersøgelserne De hovedelementer der indgår i de geotekniske undersøgelser (primært detailundersøgelser ne) er følgende: 1. Markundersøgelser 2. Laboratoriearbejde 3. Rapportering (vurdering) Markundersøgelser Feltrekognoscering Markundersøgelserne indle des altid med en 1. feltreko gnoscering, hvor geolog, geo teknikere og projektfolk sam men går hele strækningen igennem. 1. Felirekognoscering i hele motorvejstracéen. 2. Geoelektrisk linieprofile ting. 3. Tærskelundersøgelser (passagemuligheder) i blødbundsområder udført som sonderinger, suppleret med enkelte lagfølgeborin ger. 4. Enkelte boringer i store af gravningsformationer (ma terialevurderinger). Der udarbejdes en rapport, der beskriver de geotekniske ho vedproblemer, skønnede ma Figur 3. Borerig med rotationsbor.

15 hold (boringer og andre oplys om de lokale jordbundsfor mål, at vurdere den valgte lini undersøgelser), har som for oteknisk synsvinkel. gnosceringen anvendes geolo giske karteringskort (1:10.000), Som grundlag for feltreko i som finder sted en forholds vis tidlig fase (forberedende Denne feltrekognoscering, eføring ud fra en geologisk/ge samt den på det tidspunkt ind samlede eksisterende viden næsten lige var udviklet af la Metoden var så ny, at der i af skulle Laboratoriet for Geofy Samarbejdsaftalen gik ud på, målinger på de Ca. 30 km mo boratoriet. forsøget ikice lykkedes, talen blev indføjet, at hvis - Profileringshastigheden - Operationen - Ved den kontinuerte profi sættes væsentligt op. færre personer. slæbeelektrodemetoden, der kan udføres af række fordele. torvej efter en helt ny metode skulle udføre de geoelektriske vendte jordspyd opnås en lang filere med de traditionelt an sistivitetsintervaller der øn kundersøgelserne udføres alt i væsentligt som traditionelle Hovedbestanddelen af mar Boringer 1:4000. demetoden, i stedet for at pro at Laboratoriet for Geofysik Ved at anvende slæbeelektro fysik har for Motorvejskonto skes, f.eks. på plantegninger ret udviklet et edb-program, værdier samt farvelagt de re slæbeelektrodemetoden. ny metode til geoelektrisk lini den konventionelle linieprofi som anvendes, mindst 3 perso som linieprofilenngen er gram. ser for motorvejsstrækningen, ning, vandplanlægning, mil lering, typisk med anvendelse duren. Normalt fordrer denne, detailundersøgelsens borepro - Dørup Vej indgik direktoratet, Motor kortlægning af den overflade- i nære geologi, og har vid ud strækning været anvendt som niske undersøgelser for veje. ger hovedsagelig i feltproce med de profileringsafstande ner til udførelse af en effektiv arbejdsgang. Desuden er regi strering af de mange data be Det skal tilføjes, at den geoe lekiriske linieprofilering ind ledende geotekniske under søgelser for motorveje, lige sådant indenfor råstofkortlæg sværlig og tidskrævende. eprofilering, der har været brugt de sidste par år nemlig uundværlig i planlægningen af af de geotekniske undersøgel vejskontoret i januar 1988 en er et yderst brugbart værktøj til går som en vigtig del af de ind Geoelektrisk linieprofilering jøundersøgelser samt geotek Begrænsningeme i brugen af af Wenner-konfiguration lig Geoelektrisk linieprofilering tat. geologisk/geoteknisk feltno hvilket giver en værdifuld sup plerende viden om jordbunds Afslutningsvis udarbejdes et ceringen foretages små bonn i ger jorden med karteringsbor, forholdene. ninger). Under feltrekognos DANSK VEJTIDSSKRIFT NR I det følgende skal omtales en I forbindelse med udførelsen Hadbjerg (ved Århus) Figur 4. Pro ciorforsøg. er elektrisk kontakt fra det med, at der under bevægelsen motorveje blevet udført med slæber nogle elekt.roder (tunge des og siden er stort set al lini samme pris. Forsøget lykke Metoden går ud på, at man over jordoverfladen samtidig jordspyd som elektroder og til gammmeldaws facon med eprofilering forbindelse i med geotekniske undersøgelser for slæbeelektrodemetoden, torpedoformede lodder) hen sik udføre målingerne på den toriet for Geofysik, Geologisk Institut, Århus Universitet. samarbejdsaftale med Labora sketter, Laboratoriet for Geo færdige resultater lagres på dl stedet af computeren og de Måleresultateme behandles på punktprofiltolkning ). hvilket giver mulighed for kari der måles med a=5, - Flere elektrodekonfigurati oner samme i slæb (f.eks. ning. for en mere detaljeret tolk lering giver den meget større datatæthed mulighed a=10, a=15 og evt. a=20 i samme slæbeoperation, køretøjet er opbygget måle- og den gennem elektrodeme. På trækkende køretøj og ud i jor dataudstyr samt st.rømkilde. lige typer sonderinger, f.eks. forekomster. Sonderingsbo der kortlægges blødbundsfo ning ved hjælp af et borenet pejlerør til måling af grund Sonderingsboringeme kan en ringeme dog noget mindre, of rekomsteme i horisontal ret te kun m. I disse områ er et ventilbor (sandspand). I friktionsjord under vand I forbindelse med undersøgel fler. skaber. til bestemmelse af jordens sesboringerne udføres vingeforsøg (i kohæsive jordarter) tøjet oftest er et sneglebor og i hvor det anvendte boreværktøj styrke- og deformationsegen eller foret), hvor boreværk sjældne tilfælde et kopbor. spejlsniveau er det i nogle tilfælde nødvendigt at anven Boreriggen er normalt et ter eposition understøttes af hy drauliske støtteben. vandsspejlets årstidsvariatio geboringer, så det er muligt at Afstanden mellem boringeme råder er afstanden mellem bo sen. I egentlige blødbundsom 100 m i detailundersøgelsesfa men ligger i gennemsnit på ca. ne til lagfølgeboringeme. ringer anvendes normalt altid sammen med egentlige lagføl håndkraft. giske og topografiske forhold, til kortlægning af blødbunds ten udføres maskinelt eller pr. Den mest anvendte boremeto de er rotationsboringen (uforet de slagboring (pumpeboring), boringer og sonderinger. rængående køretøj, som i bor Hovedparten af undersøgel sesboringerne forsynes med Udover de nævnte undersøgel sesboringer anvendes forskel kalibrere sonderingsboringer afhænger af de aktuelle geolo samt en farveplotter, at få udtegnet de målte og behandlede der muliggør via en PC er

16 altså 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR med maskevidde fra 10 x 10 m til 25 x 25 m. Boringsdybden varierer me get, afhængig af om motorve jen ligger i terrænniveau eller passerer gennem store afgrav ningsformationer saml. af mæg tigheden af de blødbundsfore komster, der undersøges. Dybden varierer mellem 3 og 20 m (i nogle tilfælde dybere), men langt den overvejende del af bonngerne ligger i interval let 5-15 m. I afgravningsområder bores til et niveau svarende til 2 ä 3 m under motorvejens planum, svarende til 3 4 m under mo torvejens færdige vejoverfla de. I afgravningsområder med meget højtliggende grund vandsspejl, hvor der kan være risiko for bundbrud, bores der for at kunne dimensionere et evt. grundvandssænkningsan læg, dog ofte noget dybere. Laboratoriearbej de Jordprøver og jordartsbedøinmelse Til geologiske prøvebeskrivel ser og laboratorieforsøg udta ges små jordprøver (små poseprøver) pr. 0,5 m i hele bonn gens dybde i samtlige under søgelsesboringer. Til de større laboratoriefor søg (vejgeotekniske rutineforsøg) udtages store (omrør te) prøver pr. Ca. 2 m, primært fra de boringer, der udføres i afgravningsområderne. Til densitetsbestemmelse udtages intakte prøver (i lermate rialer) pr. 1,0 m. De udtagne jordprøver besigti ges i laboratoriet, hvor karak terisering, aflejringstype og geologisk alder bestemmes. Desuden vurderes om jordprøverne er kalkfnie eller kalk holdige ved hjælp af fortyndet saltsyre. For de jordprøver, der er udtaget i og umiddelbart un der projekteret planum, samt fra afgravningsmasserne fore tages en vis uel bedømmelse af jordarternes egenskaber i rela tion til frost. I forbindelse med jordartsbesigtigelsen udarbej des en geologisk journal for hver boring. Den geologiske journal udgør sammen med boreformandens markjournal grundlaget for boreprofilop tegningen. Laboratorieforsøg Der udføres en vandinclholds bestemmelse på stort set alle jordprøverne. Densiteten be stemmes på de intakte prøver. På udvalgte prøver primært af afgravningsmasserne og un derbund udføres supplerende laboratoneforsøg. De forsøgs typer, der bliver udført er ty pisk: Sigtning, slemning, pla sticitet, kapillaritet, sandækvi valent, standardproctor, CBR forsøg ved proctor, kalkbe stemmelse og glødetab. Geotekniske rapporter Der udarbejdes 2 typer rappor ter, som er fundamentalt for skellige i indhold. Datarapporter Datarapporterne eller geotek niske data indeholder, (som tidligere nævnt) udelukkende grunddata for mark- og labo ratoriearbejdet og er at opfatte som et arkiv for objektive, målte og observerende facts. Rapporterne indeholder f.eks. boreprofiler, pejleresultater, resultater af laboratorieforsøg m.m. - en dokumentation af de trufne forhold. Den store datamængde er ord net systematisk. Alle bilagene er placeret i nummerrækkeføl ge, f.eks. er den nummerræk kefølge boreprofilerne er pla ceret i også den rækkefølge, hvormed boringeme er place ret på situationsplanerne, uan set hvor og hvornår der er bo ret på strækningen. Nummere ringen af boringerne er relate ret til motorvejens kilometre ring. Jordprøverne er tildelt et laboratorienr. (fortløbende) og for de jordprøver, hvorpå der er udført laboratonieforsøg, er resultaterne (forsøgsoversig teme) placeret i laboratorie nummerrækkefølge. Hovedrapporter De geotekniske hovedrappor ter er konkluderende rappor ter, der primært er skrevet til brug for den projekterende og tilsynet. Rapporterne frem lægges til brug for de tilbuds givende entreprenører i ud budsfasen og kutyme i dag er, at både data- og hovedrapport udleveres til den entreprenør, der får arbejdet overdraget. I hovedrapporten er hoved vægten lagt på sammenfat ning, bearbejdning, vurderin ger, konklusioner, anvisninger og løsningsforslag ud fra de grunddata, som findes i datarapporten. Ud fra den kendsgerning, at vejene opbygges af forskellige jordmaterialer på forskellige jordmaterialer, forsøges der i den geotekniske hovedrapport at belyse dette så godt som mu ligt, eksempelvis kan nævnes: Vand: Grundvandsforhold, vand i af gravningsskråninger. Stabilitet: Skråningsstabilitet, dæmnings stabilitet. Sætninger: Sætningsvurdering ved dæm ningsopbygning på sætnings givende bløde lag. Blødbundsforhold: Kortlægning af blødbundsfo rekomster, mægtigheder og udstrækning. Afgravningsmaterialer: Vurdering af afgravningsma terialernes egnethed som byg gemateriale belyst ud fra årstid og vejrforhold. Sidetag: Vurdering af sidetag. Vurde ring af sand/grusmaterialers egnethed som fyld under vand og som bundsikring. Overbygningstykkelser: Dimensionering af overbyg ningstykkelser ud fra under bundens skønnede E-værcli og traflkbelastning samt frost hævningsrisiko. Værdien af de geotekniske undersøgelser Det koster i dag mellem 15 og 20 mio. b., at bygge i km mo torvej, heraf tegner jordarbej det sig for de Ca. 5 mio. b. pr. km (gennemsnit). Udgiften til de geotekniske undersøgelser ligger mellem og kr. pr. km, altså i størrelsesorden Ca. 4% af hvad selve jordarbej det koster. Hvad får man så for pengene? Økonomi Det er selvfølgelig oplagt, at de største Økonomiske fordele opnås ved, at placere motorve jen i en tracé med så få geo tekniske problemer som overhovedet muligt. Det er derfor vigtigt, at de orienterende og indledende undersøgelser er så fyldestgørende, at motorvejen i geoteknisk henseende kan placeres optimalt. I detailundersøgelsesfasen vil det detailkendskab, man får til jordmasseme og underbun den, resultere i et både billige re og kvalitetsmæssigt bedre stykke jordarbejde. Detailkendskabet til jondmasserne gør det muligt for den projek terende, at udarbejde et pålide ligt jordbudget (massekurve), der sikrer en optimal udnyttel se af de stedlige jordmaterialer samt, at jordarbejdet kan gen nemføres som planlagt uden de helt store og fordyrende overraskelser undervejs. Sikkerhed stabilitet Et nok så vigtigt element er, at man på grundlag af de geotek niske detailundersøgelser sik rer sig, at vejkonstruktionen i alle henseender er og forbliver stabil dvs., at der er taget høj de for alle sætnings-, stabili tets- og grundvandsmæssige problemer. I betragtning af, at alle vurde ringer og konklusioner pri mært er baseret på de stik prøver, som boringerne nu en gang er, er de mange motor vejsanlægsarbejder (til dato) forløbet uden de store fejlta gelser og overraskelser i geo teknisk henseende.

17 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Motorveje og landskabet Arkitekt m.a.a Ib Møller, Møller & Grønborg AS største, samlede anlægsarbejde Bemærkelsesværdigt realiseres Motorveje er vor tids i skab. projekterne uden de helt store flikter. Ib Møller beskriver, hvorledes motorvejens teknikere at ge hensyn til fra den skitsering. landskabelige interesser allerede det danske land første forsøger kon ta Da Det store H for alvor stod for at blive realiseret i slutnin gen af 1960 erne, besluttede Vejdirektoratet, at vejene også skulle ligge smukt i landskabet og give trafikanteme nogle go de udsigtsoplevelser. Resulta terne kan forhåbentlig ses alle rede. Hermed var Danmark for en gangs skyld forud for Sverige, for først nu har Vägverket ved taget en tilsvarende målsæt ning. Det er desværre lidt sent, for det varer år, inden de gode hensigter er omsat til virkelig heden. Det er naturligvis afgørende for et smukt resultat, om ledel sen ønsker det. Men uden hver enkelt vejteknikers samtidige forståelse herfor, kommer man ingen vegne. Oprindelig var arbejds- og fag områder trukket klart op. In gen iørerne stod for det kvanti ficerbare som trafik, teknik og økonomi, arkitekterne for det mere uhåndterlige som land skabsforhold og æstetik. I dag er faggrænserne udvi skede. Ingeniørerne har en kla rere mening om, hvad der sik rer en harmonisk tracé, og ar kitekter har lært om geometri- Forslag A Forslag B Forslag C Figur 1. 3 alternative linieføringer ved krydsning af Jyske Ås.

18 hvis DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ske forudsætninger og hårde Økonomiske vilkår. Vejingeniørerne låser sig ikke fast på alt for detaljerede for slag tegnet op med kniv og gaffel, men ingeniører og ar kitekter arbejder nært sammen fra første færd. Der forelægges normalt heller ikke blot eet enkelt forslag til linieføring men flere alternati ver, hvis fordele og ulemper beskrives så udførligt og ob jektivt som muligt. Som ex empel kan nævnes et par aktu elle projekter: JYSKEAS Den jyske Ås er nok det mest markante landskabselement nordenfjords - vi ser bort fra havet og himlen. Tanken om at føre en motorvej op over åsen medførte - forståeligt nok - betænkeligheder og modstand fra naturværnere og lokale beboere. Muligheden for at gå uden om åsen blev undersøgt, men omveje frister ikke trafikanter, hvorfor den Ønskede aflast ning af den nuværende hovedlandevej mellem Aalborg og Frederikshavn næppe ville op nåes. Mange talte derfor varmt for, at den nye motorvej burde pla ceres så tæt på den gamle lan devej som muligt, og det var da også, hvad anlægsloven lagde op til. Begrundelsen var, at man herved kun fik det ene skår i åsen, som allerede var der. Under forprojekteringen søgte alle loyalt at følge disse tanker op, men efterhånden opstod Ønsker om også at belyse an-,_7 // ( - P Ar. Figur 2. Motorvejspassage afjyske Ås, forslag A - før og efter

19 -L (I) CD30 CD <CD CD.cj) C1) 0< D) 0 - E 3

20 projekter. glæde af at bruge Statens Vej labo skrifter tret kan tilbyde denne serviceydel Baggrunden for at informationscen bende, internationale kontakter med gaver. netværk terer kvaliteten databaser og Vejdirektoratets lø se, er for det første den tætte til knytning til et globalt netværk af bøger og 300 tids dermed er offentligt tilgængeligt for alle. tionscentret har status som Dan som måtte ønske det. lnforma marks Vejtekniske Fagbibliotek og lnformationscentret råder over bla bøger og 300 tidsskrifter vedrørendevejeogvejtrafiktiludlån. række serviceydelser, bla. littera Total informationsservice viden om veje og vejtrafik til alle, end et traditionelt bibliotek. f.eks. iforbindelse med gennemfø lnformationscentrettilbyderen lang råder eller større researchopgaver, relse afforsknings- og udviklings- mationscenter er andet og mere Statens Vejlaboratorium formidler Men Statens Vejlaboratoriums infor turoversigt indenfor udvalgtefagom tret en integreret del af Vejdirekto 200 vejingeniorer garan andre laboratorier og vejforvaltnin ger. For det andet er informationscen ratet og råder hermed over et bagland påetparhundredevejingeniør er, som støtter informationscen tret med komplicerede researchop I dette informationsblad kan De Billedet viser Ca. 100 af de 300 tidsskrifter, som informationscentret råder over. Tidsskrifterne dækker over emneområderne: ratoriums informationscenter. læse mere om, hvordan De får Viden om veje og vejtrafik fra hel Et globalt informations

21 rafikplanlægning, vejtransport, vejteknik, trafiksikkerhed, miljø, vejtrafik samt forskning og udvikling. Fageksperterne i informationscentrets bag/and er bredt repræsenteret. Her ses informationscentrets medarbejdere i samtale med en genbrugsekspert, en geotekniker, en trafiktekniker, en bæreevnespecialist samt en belægningsekspert. verden

22 både lige Information om alt om veje og v Statens Vejlaboratoriums informa tionscenter dækker alle fagområder indenfor veje og vejtrafik - fra det vejpolitiske område til vejtekni ske specialområder - og dækker selvfølgelig også de områder, der påvirkes af vejtrafikken, f.eks. luft forurening, støj og energiforbrug. På oversigten er vist et udvalg af emner indenfor vej- og trafikom rådet, hvor informationscentret kan hjælpe. II Trafikplanlægning Fysisk planlægning Trafikpol itik Trafi køkonom i Vejregler Trafikmodeller Vejfinansiering Vejtransport Trafikstatistik Trafikprognoser Trafikteknik Trafikstyring Trafikinformation Trafikovervågning Trafikregulering i V Miljø Luftloru ren ing Støj - Vibrationer Barriereeffekt Energiforbrug Arbejdsmiljø VI Vejtrafik Trafi køkonom i Trafikprognoser Trafiksikkerhed Miljø og støj Trafikteknik Trafikantservice Trafikantinformation Trafikregistrering Ill Vejteknik Vejbygning Brobygning Vejvedligeholdelse Vejprojektering Materialeteknologi Geoteknik Afmærkning Vintertjeneste Vejti Isyn VII Forskning og Udvikling Asfaltmaterialer Beton Jord/grus Restprodukter og genbrugsmaterialer Belægningsteknologi Måleudstyr Laboratorieudstyr.3 Fra lærebøger til brochurer Statens Vejlaboratoriums informa tionscentereri stand til atfremskaf fe alle former for skriftligt informa tionsmateriale - nationalt og internationalt. Biblioteket råder over bøger dækkende bla. læ rebøger, forskningsrapporter, hånd bøger og statistikker. Endvidere abonnerer biblioteket på 300 tids skrifter. Herudover råder informa tionscentret over brochurer, årsberetninger, normer, referatværker og lovsamlinger. Men dette informationsmateriale er naturligvis kun en brøkdel af det informationsmateriale, som infor mationscentret er i stand til atfrem skaffe.,,-.... IV Trafiksikkerhed Uheldsstatistik Trafiksikkerhedsfremmende vejforanstaltninger Ulykkesomkostninger Et lille udvalg af de mange emner inden for vej- og trafikområdet, hvor informationscentre DOI(UME TF,qs Informationscentretråderoverlærebøger, forskningsrapporter, håndbøger og statistikker.

23 trafik Sådan skaffer informa tionscentret aktuel viden fra hele verden Statens Vejlaboratoriums informa tionscenter er i stand til hurtigt at fremskaffe litteraturoversigter, ab stracts, artikler m.v. vedrørende veje og vejtrafik. lnformationscentret erdirektetilkob let en række internationale databa ser, først og fremmest OECD s in formationssystem IRRD (Interna tional Road Research Documenta tion), som indeholder omkring referencer om igangvæ rende eller afsluttede forsknings projekter indenfor vejtransport, vejteknik, trafiksikkerhed, trafikplan lægning og miljø. Herudover er informationscentret bla. også tilknyttet 2 databaser, der indeholder EF-dokumenterved rørende transportområdet samt forsknings- og støtteprogrammer inden for EF. Statens Vejlaboratorium, Vejda talaboratoriet i Herlev samt Vejdi rektoratets hovedkontor i Køben havn driver i fællesskab deres egen database, som indeholder over referencer. Denne base er tilkoblet Statsadministrationens centrale biblioteksdatabase. Udover databasesamarbejdet mod tager informationscentret løbende informationer fra det omfattende internationale netværk af vej labo ratorier, vejforvaltningerog interna tionale vejorganisationer, som Sta tensvejlaboratorium og den øvrige del af Vejdirektoratet er medlem af. lnformationscentret gennemgår herudover løbende aviser, tidsskrif ter samt mødereferater og rekvire rer aktuelt materiale til brug for centrets kunder. hjælpe med information. En bred kreds af kunder I nformationscentret betjener en bred kreds af kunder, bla. politike re og embedsmænd med trafikpoli tiske og trafikøkonomiske oplys ninger. Vejteknikere i amter og kom muner forsynes med vejtekniske oplysninger. Læreanstalter og forsk ningsinstitutterefterspørgerde nye ste forskningsresultater. Erhvervs livet er interesseret i materialer og nye produkter. Herudover har in formationscentret et løbende sam spil med de øvrige internationale og nationale informationscentre.

24 endda Brug informationscentret Her er beskrevet nogle at de serviceydelser, Statens Vejlaboratoriums Informa tionscenter kan tilbyde, men har De andre ønsker, så spørg bare - vores indstil ling er, at alt kan lade sig gøre. Bog- og tidsskriftsudlån Alle kan låne bøger, tidsskrifter, brochurer, årsberetninger mv. fra informationscentret. Harvi ikke ma terialet hjemme, skaffes det hurtigt gennem vores omfattende netværk. Vi tager også fotokopier - i farve. Mindre hasteopgaver klares via fax indenfor samme dag. Al lit teratur kan med få undtagelser lå nes i op til i måned og om nød vendigt forlænges. De kan komme i kontakt med infor mationscentret alle hverdage mel lem kl Målrettet litteratursøgning Via vores egen og de internationa le databaser kan vi hurtigt give Dem en oversigt over litteratur in denfor et eller flere udvalgte fag områder. Søger vi på etfagområde for Dem, får De en samlet oversigt over bøger, tidsskrifter, forskningsrap porter samt resumeer af igang værende forskningsprojekter. øn sker De yderligere oplysninger, kan vi f.eks. udskrive abstrakter for Dem vedr, de bøger og rapporter, som De finder særligt interessante. TIOtfHL RIAD i EaJ4TOfl ELI5AGMII ktin Aatu: 19%, Status: HErDiS, Date. 1%? 07 Coiu: SDL, Luaage uf Suurce; 5 IUia: II() R ar SD! FRDJEC IS 10 DEUISE THE DMISH SFECTr1CTHm5 IDI U1ILS aai temhatet at 11i / HIGDEGATES, 36 / DTHEI MIDIJOLS USEI IT)IDj Oversigt over aktuelle bøg er og rapporter lnformationscentret udgiver 4-6 gange årligt en systematisk over sigt over alle nye bøger, rapporter m.v., som er indgået i hele Vejdi rektoratet i den forløbne periode. Herudover udgives løbende over sigt over Statens Vejlaboratoriums egne publikationer samt en over sigt over kommende kongresser, seminarer mv. de kommende 1-2 år. Oversigterne sendes løbende til alle interesserede.

25 - det giver Dem tid til at følge med Personlig litteraturovervågning Statens Vejlaboratoriums informa tionscenter kan også tilbyde over vågning af ny litteratur indenfor et udvalgt emneområde. De fastlæg ger et eller flere emneområder, og så sender informationscentret lø bende oversigt over den litteratur indenfor området, der er registreret i vores egen og de internationale databaser.vore kunder er glade for denne service, fordi det sparer tid, men først og fremmest fordi det giver sikkerhed for, at man kan holde sig ajour med et bestemt fagområde. Nyhedsovervågning Statens Vejlaboratoriums informa tionscenter kan udvide overvåg ningsservicen til at omfatte formid ling af alle aktuelle informationer vedr, et bestemt emne. Udover fly litteratur fremskaffes f.eks oplys ninger via informationsblade, tidsskrifter, personlige kontakter mv. om bla. konferencer, udstil linger og fysiske aktiviteter. Som det kan ses på billedet, er det en stor opgave at følge med i tids skrifter, nyhedsbladem.v. De sparer både tid og penge ved at lade informationscentret varetage ny hedsovervågningen. Research Statens Vejlaboratoriums informa tionscenter kan også tilbyde en dyberegående informationssøg ning, f.eks. research i forbindelse med opstart af et forsknings- og udviklingsprojekt. Ved sådanne in formationsopgavertilknyttes Vejdi rektoratets fageksperter i afgræns ningsfasen. Ved en løbende dia log med kunden og Vejdirektoratets fagspecialister kan vi komprimere informationen i en let tilgængelig form.

26 - Bog- - Oversigt - rådgivning - målinger - forskning Statens Vejlaboratoriums informations center formidler viden fra hele verden: og tidsskriftsudlån - Litteratursøgning over aktuelle bøger og rapporter - Litteraturovervågning - Nyhecisovervågning - Research Åbent alle hverdage Udlån er gratis De øvrige serviceydelser koster så lidt, at det ikke kan betale sig at lade være med at benytte sig af dem LaboratoriechefMichael Thau fra A/S Phønix Contra ctors udtaler: I mit daglige arbejde som labo ratoriechefharjeg ofte haftglæde afden service, Statens Vejlabora i toriums fagbibliotek har ydet vort firma. Phønix har således haft godt udbytte afsamarbejdetså vel I. i udviklingsarbejdet som ved forberedelse af internationale aktiviteter, hvor fremskaffe/sen af faglitteratur har haft essentiel betydning for et til fredsstillende resultat. Bibliotekets litteratursøgning udføres med god service og favorabel leveringstid, ligesom personalets faglige indsigt inden for vejteknik er en betydningsfuld støtte til brugeren, som derved sikres en effektiv søgning af høj kvalitet. Statens Vej laboratorium kort fortalt: Statens Vejlaboratorium er Danmarks nationale vejtekniske laboratorium Vores hovedopgaver er: og konsulentbistand og undersøgelser samt - videnformidling Disse opgaver løser vi for staten, amterne, kommu nerne og private. Laboratoriet blev oprettet i 1928, og vi har siden da bidraget til den teknologiske udvikling og viden på vejområdet. Gennem en kombination af praktiske opgaver på vejområdet og forskning bringervi den nyeste viden til hurtig anvendelse, og vi tager problemer op til forsk ningsmæssig belysning. Ligeledes bliver praktiske erfaringer for midlet på en effektiv måde. Endvidere driver vi en omfattende infor mationsformidling via vores bibliotek og gennem udgivelse af publikationer samt afholdelse af kurser og seminarer i såvel ind- som udland. Vi kan løse mange opgaver for Dem - ring og få et prisoverslag Teknisk rådgivning Tekniskløkonomisk styring af vejvedligeholdelsen Kvalitetssikri ng ved anlægs- og vedligeholdelses arbejder Jordbundsundersøgelser og vejopbygning Dimensionering at nye vejbelægninger og forstærk finger, Broisoleringsvurdering Eftersyn at vejnettet Kontraktforskning Vejtekniske målinger Sporkøringsmålinger Jævnhedsmålinger Friktionsmålinger Bæreevnemålinger Hastighedsmålinger Akseltrykmålinger og f trafiktællinger Videooptagelser Vejopmåling til VEJMAN og Vej databan ken Laboratorieundersogelser Asfaltundersøgelser Undersøgelser at sten, grus og jord V Betonundersøgelser Undersøgelser at restprodukter, feks. slagge og knust tegl. Statens Vejlaboratorium har en samlet personalestyrke på ca. 100 medarbejdere og et årligt budget på ca. 50 mio. kr. Hovedparten af laboratoriets virksomhed varetages fra hovedafdelingen i Roskilde, men labora toriet har også en filial i Skanderborg. Vejdirektoratet Vejsektorens Fagbibliotek Statens Vejlaboratorium Elisagårdsvej Roskilde Telefon Teletax Vejdirektoratet Statens Vejlaboratorium Th. Helstedsvej Skanderborg Telefon Telefax Informationsblad 46 Produktion: Repro & Montageservice År: 1992

27 vel DANSK VEJTIDSSKRIFT NR dre muligheder - at mærke primært ud fra Ønsket om at værne de landskabelige værdi er. Derved opstod tre alternative løsningsmuligheder, benævnt A,BogC. A. Støttemur-forslaget Forslaget er baseret på, at den nye motorvej lægges så tæt op ad den existerende hovedlan devej som muligt. Dette med fører, at der skal opsættes en ca. 900 m lang støttemur. Umiddelbart er det fristende at samle trafikken til een korri dor, men samtidig opstår en række ulemper. - StØttemuren bliver let domi nerende, motorvejens trace ring bliver snæver, 1,2 km skovbryn fældes, 6 beboel ser rives ned og de tilbageblivende får Øgede proble mer under og efter anlægs arbejderne osv. B. Beplantningsbælte - forslaget I dette forslag føres de to veje stadig parallelt over åsen, men nu med så stor afstand, at ter rænforskellene kan optages i et bælte på m, som så plan tes til. Set også fra trafikanterne er denne løsning at foretrække fremfor en støttemur, men transportkorridoren bliver samtidig bredere. Derudover er der stadig en række ulemper som i forslag A. C. Motorvej vest for hovedlande vej Hvis motorvejen placeres vest for Aalborgvej - i stedet for z_, / ti / /.- - Figur 3. Motorvejspassage af Jyske Ås,forslag C -før og efter

28 ligesom samt og medfører, 20 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR ?Ç Figur 4. Fotomontage til illustration af motorvejskrydsning over Gudenå-dalen som i A og B øst for - åbnes der for helt nye muligheder. Hovedlandevejen og dens om givelser bevares i vid ud strækning, kun mod nord og syd føres den under motorve jen. Herved kan en existeren de stor vejdæmning fjernes. LØvskov berøres ikke, kun en granpiantage. Blot én beboel se nedrives, og de resterende forbliver i deres vante omgi velser adskilte af et bredt be plantningsbælte til den nye vej. Hertil kommer, at forslag C - i modsætning til A og B - giver mulighed for tre velbeliggen de faunapassager. Endelig bliver oplevelsen for trafikanterne bedst ved dette forslag med smukke, uspole rede udsigter. Hvad nu? De tre alternativer har været drøftet til flere sider, men Ex propriationskommissionen har endnu ikke taget stilling til, hvilket der skal realiseres. Plantageejeren, der berøres af forslag C, har naturligvis ikke dette alternativ højst på hetli sten. Men Skov- og Natursty relsen, Nordjyllands amt, Dronninglund kommune og beboerne i området foretræk ker - Motorvej skonto ret og vi - forslag C. DAL-PASSAGER De senere år er kommet endnu et aspekt ind, der spiller en sta dig større rolle, nemlig de bio logiske hensyn. Som exempel herpå kan nævnes overvejel serne om udformningen af passager over de øst- og midt jyske dale. Mindre dalkrydsninger Anlægsmyndigheden vil of test af økonomiske grunde fo retrække den billigste løsning, en dæmning, Naturværnere fo retrækker en åben bro, så flora og fauna uhindret kan spredes som hidtil og med fortsat visu el kontakt i dalforløbet, men det er også den dyreste løsning. Opgaven består herefter i at belyse konsekvenserne for dæmnings- og broløsninger - og kompromiser herimellem. Der er lavet mange redegørel ser. Ved hjælp af perspektivtegninger med basis i fotoop tagelser kombineret med tredi mensionelle EDB-beregnin ger og undertiden modeller, er den landskabelige og æsteti ske indflydelse søgt belyst så objektivt som muligt. Erfaringerne viser, at der er opnået enighed om løsninger, der indebærer alt fra dæmnin ger til åbne broer - for skellige kompromiser med mindre broåbninger og til gengæld større terrænmodel leringer. Gudenå-dalen Et særligt problem er opstået i forbindelse med skitsering af en af de jyske tværveje, nem lig anlæg af ny motorvejsfor bindelse mellem Århus og Herning. Her går forslaget ud på ved Silkeborg at krydse den brede Gudenå-dal, vel at mær ke, hvor landskabet er fredet. Andre linieføringer har natur ligvis først været undersøgt, således syd om Silkeborg, igennem byen samt udvidelse af den nuværende ringvej nord om den, men alle støder på modstand fra amt og kommu ne Opgaven har været at finde det sted i dalen, hvor indgrebet med en motorvej vil være mindst indgribende. Mod syd ligger dalen åben og synlig over store afstande, mod nord er der et intimt og sårbart landskab omkring Sminge Sø og klosterruin. Men mellem disse karakteri stiske og forskelligartede landskaber, slår dalen et knæk. Forskydningen - den om stændighed at dalen her er kraftig bevokset - at indsigten til og langs dalen be grænses. Undersøgelser fortsætter sta dig med henblik på at belyse de landskabelige konsekven ser herunder også de biologi ske forhold i Gudenåen og da len. Om det kan accepteres at gå gennem et fredet areal - og i gi vet fald hvordan - træffes se nere af expropriationskom missionen. EFTERSKRIFT Når Vejdirektoratet ønsker at tage hensyn til landskabsfor hold, æstetik og biologi fortje ner det anerkendelse. Det har også kunnet betale sig. Det er tankevækkende, at trods motorvejsanlæggenes enorme omfang, har der ikke været le om, at vej teknikere og na turbeskyttere ikke har kunnet finde hinanden i gennemgåen de lykkelige kompromiser. ta Der har således ikke været rejst en eneste fredningssag el ler været alvorlige demonstra tioner, som i sin tid med de Stockholmske elme. Ved allerede fra skitseringen at inddrage de synspunkter, som naturværnere siden vil forfæg te, spares megen tid, og forsin kelser undgås. Og tid er som bekendt også penge.

29 og senest 25 juli og samarbejde med Statens version er. til behandling af data TROXLER PRC. GRAM vintertjeneste hus i Vejle NYHED asfalt, beton, jord og grus august om AVANCERET UDSTYR DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Lokal meteorologi Radar- og satellitbilleder Patruljering - ja eller nej Stade- og udviklingsmuligheder Restsaitmålinger Befugtet salt kontra væskespredning DMPs prognosemodel materiale foreligge i august og bladet vil foreligge til seminaret. nummeret focus på vintertjeneste, Dansk Vejtidsskrift sætter i august Ankomst/kaffe P. S. Jeppesen, Nordjyllands amt Hemik Vöidborg, DM1. - Erfaringer Systemets muligheder, Henrik Voidborg. med radarbilleder, Poul Olsen, Frederiksborg amt. Holger Duus, Sønderjyllands amt. - SOBO - Frensbrsystem, 20, N. V. Myrup, Københavns amt. Holger Duus, Sønderjyllands amt. Danske erfaringer ved Holger Duus, Sønderjyllands amt Svenske erfaringer distriktschef L Haskebeck Hanson & Möhnng A/B, Sverige. Henrik Voldborg, DM1. Evt. annoncering skal meddeles bladet i Idrættens AVF-seminar Kratbjerg 214 DK 3480 Fredensborg Tlf Fax Telex TF Trading A/S er en moderne, højteknologisk handels- og pro duktionsvirksomhed med egne kalibrerings- og servicefaciliteter. Vi er specialister i avancerede kvalitetsprodukter til vejproducen ter, bygningsindustrien, miljøundersøgelser samt til forskningsin stitutter i ind - udland. tftrciding AKTIESELSKAB Vejlaboratorium. GEOLAB findes i 2 program- laboratorieforsøg. rapport over geotekniske samt udskrift af færdig, Ny-udviklet software Gennemtestet og udviklet i undersøgelser. samt til miljøtekniske LABORATORIEUDSTYR til komprimeringskontrol TROXLER Isotopudstyr til

30 l -fttt -ltttt laboratorium (jord, sand, grus) Laboratoriearbejde i et gråt grammet som markedsfores af firmaet TF-Trading, Fredensborg. boratorium. Statens Vejlaboratorium har været faglig konsulent på pro Et nyudviklet EDB-program GEOLAB er taget brug på STATENS Vejla Statens Vejlaboratoriums filial, Skanderborg. Af sektionsingeniør T. K. Andersen og laborant P. Kehiet. dens nye signaler: Kvalitets- Alt dette sammenholdt med ti trolfunktion. mulighed for fejl som igen krævede en omfattende kon teknisk assistent manuelt brugbart. var ligeledes ikke længere terne på en forsøgsoversigt optegnede forsøgsresulta Det gamle system hvor en mange fejimuligheder omfattende kontrolfunktion. følge, som krævede en ret til krævende. regnemaskine og lavede be regningerne af de enkelte boranten sad med sin lille forsøg var ikke længere brugbart. edet gamle system hvor la ten på væggen, vi blev nødt til gen: senere år klart kunnet se skrif at gøre noget alvorligt ved sa Vi har imidlertid gennem de Projektbaggrund tid været på forkanten og med ressourcekrævende. På den har altid haft dygtige folk som ke ved, at det altid har været og forsøgsmetoder. På bereg været nogen undtagelse her. Vi fagligt sagtens har kunnet løse opgaverne, men det ændrer ik Vejlaboratorium har ikke nings- og optegningsdelen har tempoet. krævende affære, og Statens udstyrsmæssige side har vi al har altid været en ressource det derimod knebet lidt med 22 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR i udviklingen af nyt apparatur - alt - alt for personafhængig med - alt - den manuelle optegning gav krævende. for tids- og ressource for tids- og ressource Figur 1. ForsØgsoversigt. 0 udt d Modl.d. 5/59-91 Tegn.: SES 004k.: Sag nr: 7890 Vibrationsforsøg fl 5 - g Dmm hh I I / 50 - H - hff - 1i 9 [-,0 LtH SILT FINT MELLEM GOOFT + 4 IJ II I -- mi UFl I FU rnanr-r FINT MEl I FU IH f4 41 GaflEr rhf 4, - / -# , H - ffl-t M I UeflSTOnflIg5005tai - ffl - - I fht Udg:d 5 ti % Poretali% 9 Itl Ç 39 n% Porøsoetl% f. 4- t/rrr i \ > lod.5 : l.max p. \ /j 450 nw fl dmax tørdensitet w Optimalt 005dindflold fl Porosltet MaksImal I Pomvanci fl Poralutl Proctorforsog Form toms 15cm Forsøg No,nprtmedng CBR Slandarlt 0 0 Modlticaral Å Mmlnlngolinia. 14(æIpeIInIa - m lnclstampnlng Standard I ModIlIceral 4 d,max t/m i.70 i.6c II tl I..5c 1 - N Wo d.max kort l/m WopI kom 9k 11.5 d.max 1/or 0.00 Wopi 0.0 \\ 5 >2 s W % Gennomt&d mm 47. i % Fraslgtet s 16 mm s 7. 5 % Frasiglol >75 mm % Flydegrænse wl 17.7 % Plasllcltelsgrsnsa Wp % rlastinltetsindeks p 6. 6 % Korndonsitet ( mm) p5 2.7 lt/nr Komdeosltot (0-15 mm) Ps KalkIndhold (0-1 mm) % Kalkindhold (0-16 mor) k kalkindhold (>16 mm) ka 9.9 % Glodeteb % Gledolahredooerot S1ronl 0.2 % HsrnasifldSoId LYS Sandmimlvalent SE 9k Kaplllartlet h0 cm Lerindhold 17 % (i, Varderel Irostlara ( +) vandindhold Ifl sltu W nat Provebeskrivelse: cl, Station kl, Rakairent: T.F.Trading AIS ,-2.5 Mrk.: dng 12 cl, Sted. Kratbjerg V Statens Veilaboratonum 4-ole Lant: J4712 lly/sioa 7 Vejdirektoratet Moræneler, kallch, gråt 1/m Korndensllet (>16 mm) p5 fm \.5l/m \.::: :: \\ \\\\ Signaturer t 11 4n44 SÅNfl GRUS STEN EDB i laboratoriet

31 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR sikring, ISO 9000, EN , aklcreditering o.s.v. gjorde, at vi for ca. 2 år siden besluttede at sætte alle sejl til for også at komme med i front på dette område. Projektovervejelser Nået så langt skulle vi til at fin de ud af, hvad vi rent konkret ville gøre. Skulle vi starte vo res eget interne udviklingsar bejde, eller skulle vi samarbej de med et andet, EDB-kyndigt firma. Vi fandt her frem til, at en kol lega på laboratorieområdet, S. Borgselius, Geolaboratorium, Hedehusene, og firmaet TF Trading i Fredensborg havde lavet nogle indledende Øvelser på området, og resultatet blev, at vi på Statens Vejlaboratori um s filial i Skanderborg (SVJ) overtog og satte skub i udviklingsarbejdet i samarbej de med TF-Trading. Projektudvikling Projektudviklingen har bestået i et utrolig spændende ping pong mellem TF-Trading på den EDB-faglige side og SVJ på den laboratoriefaglige side. For nogle vil det måske lyde let, kendt stof o.s.v., men det var faktisk en ret vanskelig og kompliceret opgave at opbyg ge et sådant laboratoriepro gram. En af de ting der nok var med til at komplicere opgaven var, at vi fra SVJ lagde gørende vægt på at program met, som første prioritet, skul le være brugervenligt. Det gav undervejs visse pro blemer, men slutresultatet er efter vores egen mening blevet et meget brugervenligt pro gram, som alle kan forstå og bruge uden nogen speciel EDB-kendskab. af Projektresultat Resultatet af de fælles anstren gelser er blevet laboratorie programmet GEOLAB, som er et PC-baseret program (da tabase) til beregning og opteg ning af geotekniske rutinefor søg i laboratoriet. Programmet fylder i alt Ca. max. 1MB, såpåhardware-si den har man kun behov for en almindelig PC er forsynet med en farveskærm. Sagsnuitlmer: 4711 Lab.nununer: J007 Sted: Th. Helstedsvej 11 Tegn.: PKV Reskr.1: MoraneLer, kalkh.,grét Reskr.2: Sigteanalyse: Rest 90 mi : 0.0 g Genne,nfald 16 tel : g Rest 0 en : 0.0 Heraf tara : 0.0 g Heraf tara : g Rest 0 mi : 0.0 Rest 63 m : 0.0 g Rest 0 m : 0.0 Rest 0 m : 0.0 Heraf tara : 0.0 Rest 31.5 m : 0.0 g U0VASNlNG: Heraf tara : 0.0 g Skål nr. Rest 0 m : 0.0 Rest 16 Tel : SkåL : tara Heraf I 0.0 g Skå1*jord*vand Rest 8 m : 6.8 Skål*jsrd : Rest 4 Tel : 13.7 Rest 2 Frei : 12.1 g VAN0INDHOL0: Rest I rir, I 18.7 g Skål nr. : a54 Rest 0.5 een : 31.6 SkAL : 66.9 Rest 0.25 m : 54.6 g Skål*jord+var,d : Rest ira, : 89.9 Skåt*jsrd : Rest en, 60.7 Rest bund m : 11.1 Lldskriv Uenstal : n Figur 2. Del afkladdebilag. a1005 På printsiden har man brug for næppe behov for på alle labo en IBM-kompatibel Laserprin- ratorier i Danmark. ter, idet programmet ikke ope- Derfor er der også lavet en be rerer med fortrykte skemaer, grænset version af programmen udskriver skemaer/for- met bestående af: Proctorfor søgsoversigter med resultatda- søg, sigteanalyse og SE-for ta i én arbejdsgang. søg. Denne begrænsede versi GEOLAB omfatter i den nu- on vil typisk kunne finde anværende version 2.60 følgende vendelse i f.eks. entrepre forsøg: nørlaboratorier. Det skal her nævnes, at alle 1. Sigteanalyse. forsøgene er dokumenteret på 2. Proctorforsøg. gældende prøvningsmetoder 3. Vibrationsforsøg. (DS 405, VD 611, SV-prøv- 4. Flyde/plasticitetsgrænse. ningsforskrifter o.s.v.). 5. Korndensitet. 6. Kalkindhold. Brugen af GEOLAB 7. Hydrometeranalyse. GEOLAB er gennemført mc 8. CBR-forsøg. nustyret og derfor meget let at 9. Diverse: finde rundt i. Glødetab Hele processen starter i labo Naturligt vandindhold ratoriet hvor man udfører sine Se-analyse forsøg, sigte analyse, proctor Kapillaritet o.s.v. Humusindhold De opsamlede forsøgsdata Vurderet frostfare indtastes derefter i Geolab un Frasorteret> 16 mm der de respektive punkter. Frasorteret> 75 mm Efter indtastning af data giver GEOLAB mulighed for at se et Et sådant fuldt program er der skærmbillede af de enkelte Figur 3: Resultatbilag Geolab Resultatbilag!Ç7 Sagsnununer: 4711 Sigteanalyse: HuLdiameter Genneenfald 90 Iran : iar, : 100.0% 31.5 in : m: 97.5% 8nei: 96.3% 4 m : ITer : 92.0% im: 88.8% 0.5 ris : Tel I m : rr, : Vandindhold : 10.4 Uensformighedstal : 0.0 forsøgsresultater (f.eks. sigteanalyse) samt for nogle forsøg, (f.eks. proctorforsøg) mulig hed for at redigere kurverne. Når man har gennemført ind tastning af data for alle labora torieforsøg er man klar til at se resultatet. Resultater fra GEOLAB En af fordelene ved GEOLAB er, at der ikke opereres med fortrykte skemaer, men prin terne skal kun forsynes med blankt papir. Resultatskemaet er udformet som en forsøgsoversigt af samme model som vi anvender på Statens Vejlaboratorium. På denne måde har man en samlet oversigt over alle forsøg udført på den enkelte prøve. (Fig 1). Udover forsøgsoversigten kan GEOLAB udskrive kladdebi lag hvor man kan checke at al le indtastede data er rigtige. (Fig 2), og resultatbilag, hvor man kan checke enkeltværdi er, som ikke umiddelbart frem går af forsøgsoversigten, ek sempelvis gennemfaldspro center ved sigte analyse (Fig 3). Afslutning Statens Vejlaboratoriums for mål med at deltage i udviklin gen afgeolab sammen med TF-Trading var at få et godt stykke værktøj, som vi savne de på laboratorieområdet. Re sultatet skulle være brugervenligt og kunne anvendes bredt, også uden for SV s mu re. Det mener vi er lykkedes. Pro grammet er taget i brug på la boratoriet og indgår som be regningsprogram i Statens Vejlaboratoriums akkredite ring på området Vejgeotekni ske prøvninger. Programmet tilhører TF-Tra ding, som forestår markeds føring, salg, drift, opdatering osv. Statens Vejlaboratorium er knyttet til projektet som faglig konsulent og har ikke noget med den kommercielle side af sagen at gøre. I skrivende stund er næste ge neration af GEOLAB allerede ved at være klar. Den er vin duesstyret og musoriente ret og kan som flerbrugersy stemer køre på netværk.

32 - ujævnhed: - længdeprofil: - i kan - Nedslidte - Et 24 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Overfladestruktur overforbrug af benzin - støj og At civilingeniør Ib Vinding, Aalborg Poriland. I marts-nummeret af Dansk Vejtidsskrift kan man se, at alene amterne skal lægge over en million m2 overfladebehandling Og Ca tons slidlag, velsagtens svarende til Ca. 4 mio. m2. Man skal ikke være meget spåmand for at forudse, at en meget betydelig del af disse 5 mio. m2 bliver ABS og OB med kraftig struktur i det støjende og benzinslugende område med bølgelængde over 15 mm. Overfladen af en vej beskrives ofte, med en vis tilnærmelse, ved spekiret af bølgelængde og amplitude af afvigelseme fra en plan flade. Det er inter nationalt vedtaget at dele strukturspektret op efter bøl gelængden i - mikrostruktur: under 0,5 mm, - makrostruktur: 0,5 mm til 50 mm, - megastruktur: 50 mm til 0,5 m, 0,5 m til 50 m, over 50 m. Figur i illustrerer, hvorfor de formation af bildæk fra forskellige bølgelængder har vidt forskellige konsekvenser. Dækstøj Støj fremkaldes både af vibra tioner i dækket (mest under 1-2 khz) og af luft, der presses væk foran dækket og suges ind bag det (mest over 1-2 khz). Den støj der genereres, bliver så både dæmpet og reflekteret af alle overfladerne i den umiddelbare nærhed. Figur 2 viser den samlede virkning på støjudsendelsen fra overfladens struktur; det fremgår meget tydeligt, at en støjsvag belægning skal have mindst mulig amplitude ved bølgelængder over mm Dæk a I 1 a k to s L r u k L u r, << a Megasrukt.ur, ). a Ujævnhed, >> a Fig. I Et bildæks deformation på forskellige strukturer. a: længden af kontaktarealet på plan vej. Â: strukturens bølgelængde. 1. og stor amplitude ved mindre bølgelængder. Figuren viser ikke hvordan en porøs belæg ning - drænbeton eller drænas falt - absorbere en stor del af den støj, som ellers ville ud sendes. Brændstofforbrug Også brændstofforbruget øges væsentligt med en uhensigts mæssig struktur af overfladen USA har Paul Claffey fun det helt op til 50% forøgelse på en ekstremt dårlig vej. Mange forsøg på at bestemme sam menhængen mellem overflade og brændstofforbrug var for gæves: der er ingen éntydig sammenhæng mellem forbru get og de traditionelle udtryk for manglende jævnhed som bumpmetertal, IRI o.s.v. Først da man begyndte at beskrive overfladen ved bølgespektret, gik kabalen op, og man ved nu, at makrostruktur over mm, megastruktur og ujævn hed giver større rullemodstand og dermed højere forbrug af brændstof. I Belgien har Guy Descornet målt 9% forøget brændstoffor brug på veje med forkert struktur. Det lyder ikke af me get, før man sammenholder det med, at på en høj ttrafikeret vej bærer brugerne 85-90% af de samlede udgifter til anlæg, vedligeholdelse og brug. Og en væsentlig del af brugerud giften går til brændstof. Hvad kan vi bruge det til? Ved fastlæggelse af slidlag kan vi minimere både støj og overforbrug af brændstof. Til en let trafikeret vej langt fra beboel se vælger man uden synderligt hensyn til støj og brændstofforbrug; de få bilister må finde sig i spildet og i støjen inde i bilen. På veje med mere trafik og større følsomhed for støj kan dagens viden give supple rende designparametre: veje skal holdes vedlige, hvad enten vejen er ujævn, eller den præges af slaghuller og stentab eller pladespring i en betonvej. - OB må ikke alene laves med ret små sten, stenstørrelsen skal også være meget ens, og oversiden af stenene helt jævn. i øvrigt udmærket materi ale som ABS må muligvis helt kasseres. Man bør jo ik ke tromle skærverne helt ned i AB en, for så har man ikke de kanaler i overfla den, som er nødvendige for friktionen i vådt føre. Og i en sædvanlig ABS, hvor frikti onsskærverne stikker op, er der typisk en afstand mel lem de højeste stentoppe på mm, så omkostningen ved at bruge ABS kan være ikke blot for meget støj, men også et unødvendigt forbrug af brændstof, altså både spildte penge og et miljø, der forringes af unødvendig støj og udstødningsgas. Den nye Profilograf, som Sta tens Vejlaboratorium har om talt i annoncer og artikel i de sidste numre af Dansk Vej tids skrift, er et uvurderligt red skab. Dens meget præcise be skrivelse af strukturen kan for bedre strategien for vedlige holdelse; og da vi nu har må-

33 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Frequency (Hz) cee O it r : 200-1bO-: W) CJ (D co c ce) Wavelength (mm) Megatexture Macrotexture Fig. 2. Niveaukurverne angiver korelations koefficienten mellem spektret af den støj, der opstår ved kontakten mellem dæk og vej bane(som den høres udenfor køretøjet) og spektret af belægningens længdeprofil (antal vejstrækninger = 33). De to ekstre,numsværdier af korelations koefficienten er angivet ved cirkler. leværktøjet til kontrol, kan vejvæsenerne stille relevante krav til overfladestruktur ved både vedligeholdelse og nyan læg. Litteratur Jørgen Kragh og Hans Bendt sen: Dæk-vejbanestøj. Vejdatalaboratoriets rapport 88, G. Descornet: A Criterion for Optimizing Surface Characteristics. TRR 1215 (1989). G. Descornet: Optimizing the surface texture of cement con crete roads. PIARC - Cembu reau 6. internationale sympo sium om betonveje, Madrid Poul Claffey s diskussion i John Zaniewski: Fuel consumption related to roadway characteristics. TRR 901 (1983). A. Skjoldby: Bilers energifor brug og slidlag. Statens Vejla boratorium, interne notater 110(1981). H. Savenhed: Vehicle fuel consumption on different types of wearing courses, PTRC Summer Annual Meeting, Sussex, John Zaniewski: Effect of pa vement surface type on fuel consumption, PCA (1989). G. Descornet: Road Surface Influence on Tire Rolling Resistance. Centre de Recher ches Routières. Bruxelles, Mårten Nilsson: Modell för optimering av slitlagets kvali tet. Vägverket Hermann Sommer: Beton strassen mit lärmmindernder Oberfläche. Zement & Beton Nr. 2/9 1, Wien. Dansk Vejtidsskrift 3/92 og 4/92. Det offentliges egen indkøbsmesse Fredericia august 1992 daglig kl Sammenlign og hent inspiration inden der disponeres blondt mere end 300 udstil- - lere pà oet mv store indendørs- og udendørs areal. Gratis adgang mod registrering. Gratis katalog. Central placering i torhold til motorvej. tog og tly. Rekvirér messeovis og adgangskort uden beregning p6 teleton ISAK lndkebsmessen t. Amt 92 og Kommune Møo leverandørerne at bla. <ortornaekre- og -uasm omajasty, kor.,ororbeler vonarur kat rare- eg AV.vsetrr mv Møelerneernas bevares skte panteeer.<ce mv Storkekken kantine rengeeng, attolyoortenng mv Arberdsbekkasanlngvkker060svd,ty, Udstyr til epests. eg legepladser, vdendorsm0bler eg belysnlng m,v Person., last eg varevogne m,v eg så er DEN GRØNNE SEKTOR OG VEJSEKTOREN igen tilbage med Maskiner og meteriel til eng eg vedligeh000lse et park og ve; lager. og tran,portmoterrel, udstyr til renevotion 09 Otteldsbeirondling mtlokontrel mv DRONNING MARGRETHE HALLEN Vestre hgvej Dl Dv-t Feee,oC taleren toietee t 49

34 veje og stier i det åbne land. Amtet kan efter de nye regler i naturbeskyt sel til fods eller på cykel. petence til at træffe bestemmelse om færdsel på gennemgående private telseslovens 26 helt eller delvist tilsidesætte et privat forbud mod færd Når naturbeskyttelsesloven træder i kraft den 1. juli 1992, får amterne kom at afdelingsleder, landinspektør Hans Faarup, Århus amt. 1. juli 1992 til gene for den erhvervs hvis gang og cykelfærdsien er kan forbydes ved skiltning vate veje og private fællesve budt og Uvedkommende færdsel forbudt har været til fentlig færdsel. holder i kapitel 4 om offentlig hedens adgang til naturen helt stier i 26. Herefter er anlag område, idet færdsel nu kun je, hvis ejeren ikke har opsat et skik, der forbyder færdsien. strækkeligt til at forhindre of vejfredslovens anvendelses 26 stk. 2 begrænser mark- og videde adgangsregler. Naturbeskyttelsesloven inde Naturbeskyttelseslovens ud De velkendte skilte med tek Der må lovligt færdes på pri sten Privat vej - Adgang for åbne land åbne for færdsel til sker på eget ansvar. te veje og befæstede stier i det fods og på cykel. Adgangen nye bestemmelser om veje og hvor der holdes jagt eller hvor færdslen på grund af intensivt de. Fortoikning hedens ophoidsmuligheder i Færdsel til fods og på cykel landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. 26 stk. 3. Amtsrådet kan imidlertid helt eller delvist tilsidesætte et el Imidlertid udvides offentlig de vejes og stiers vedkom stem på eksisterende veje. og private fællesveje og stier i ke direkte. ler flere af ovennævnte forbud mod færdsel for gennemgåen mende. 26, stk. 4. re et sammenhængende stisy ret til lovlig færdsel på priva ret til ophold - i hvert fald ik Amtet har mulighed for at sik færdsel sikrer offeni.ligheden det åbne land. Naturbeskyttel sesloven sikrer derimod ikke te, enmandsejede veje og stier De nye vejbestemmelser om Bestemmelsernes rækkevid kan også forbydes på dage, sprog. Bestemmelsen stammerfra lov nr. 107 af 31. marts Figur]. Mark- og vejfredslovens 17 udmærker sig ikke ved klart straffes med bøde. sel ellerfærdsel afden pågældende art er forbudt, eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færd færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle hjemmel færdes på anden mands grund eller som 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden dens færdsel på private veje og bestemmelser om almenhe private fællesveje på landet. telse af plante- og dyreliv. hvis der er behov for beskyt indeholder de hidtil gældende hvis den i særlig grad generer Mark- og vejfredslovens 17 Indledning mæssige udnyttelse af ejendommen, privatlivets fred eller 26 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR kede arealer, hvis der er lovlig et skilt, jf. mark- og vej freds 1992 har kunnet spærres med ver offentligheden en ikke ges en anlægsteknisk vejvur ret, der har vedligeholdelses seisret på de bræmmer langs bedømmelsen er, at den of je defineret som etablerede færdselsbaner i modsætning til midlertidigt synlige spor efter rettigede, altså ejere med vej fang vil beskadige de i forve vens vedligeholdelsesbestem Der er dog sært nok ikke færd vandløbsloven. Der etableres kun ret til at fær dering. Udgangspunktet ved I praksis efter naturfredningsloven blev stier og anlagte ve nogen ændring afprivatvejslo til at færdes i det åbne land. vandløb og søer, der skal hol (afsnit 11-veje) medfører ikke hvortil adgangen før 1. juli lovens 17. Naturbeskyttel adgang. Kombinationen af kørsel samt dyreveksler. skove og udyrkede arealer, seslovens 23 og 24 giver offentligheden ret til færdsel uvæsentlig udvidelse af retten fæstede stier. Det er vigtigt fæstede stier ikke skal foreta fentlige færdsel til fods eller på jen eksisterende private veje. Offentlighedens færdsel på de private fællesveje på landet 26 nu sikrer lovlig adgang til og ophold i skove og på udyr disse bestemmelser med vejog stifærdselsretten i 26 gi det åbne land indirekte, fordi des udyrkede i henhold til des på anlagte veje og be her at gøre opmærksom på, at der ved bedømmelsen af hvad der er anlagte veje og be cykel ikke i nævneværdigt om melser. Det er fortsat de vejbe Ny vej opgave til amterne loven. Den første opgave knyt med de vejberettigede til at vate veje på landet. Naturbe je og selvfølgelig også de pri skal påbyde et færdselsforbud ter sig til forpligtelsen som til det åbne land forbydes uberet Den anden amtsopgave er mu de private veje efter enighed påstået gene for privatlivets selsbestemmelserne i naturbe Liget af jagtforbud, af påstået færdslen på de private veje i intensiv landbrugsdrift med ligheden for at tilsidesætte et færdsel for gennemgående ve været et ønske at kunne give med amtskommunal stiplan lægning. sigtig med at indrette for me get sammenhængende plan jes og stiers vedkommende. fred. Man skal imidlertid være for et, der skal gribe ind, hvis i 26, stk. 2 og 3. Det er amt gaver med naturbeskyttelses ophævet, hvis forbudet er iøvrigt lovligt forbud mod veje og stier, fordi det kun har åbne land, f.eks. i forbindelse lægning på grundlag af færd Amterne har fået to nye vejop synsmyndighed, idet amtet ulovligt efter bestemmelserne farerisiko eller af uberetiiget Amtsrådets kompetence er be grænset til de gennemgående offentligheden mulighed for tværgående færdsel i det skyttelseslovens 26. Der er nemlig fortsat ret for ejerne af nedlægge de private fællesve Amternes nye vejopgave sker på eget ansvar. færdselsberettigede efter na turbeskyttelseslovens 26. forpligtelse, - ikke de nye Loven præciserer, at adgang

35 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR skyttelsesloven giver ingen vejret, kun færdselsmulighed. Endvidere kan den gennem gående færdsel kun sikres i det åbne land uden for skovene. Naturbeskyttelsesloven giver ikke amterne ret til at tilsidesætte forbud i skovene. Når amtsrådet vil sikre den gennemgående færdsel på ve je og stier i det åbne land ved at tilsidesætte lovlige færd seisforbud skal det ske ud fra en samlet vurdering. MiljØministeren forudsætter, at amtsrådet træffer sin beslut ning på baggrund af drøftelser i det grønne råd om befolknin gens friluftsmuligheder i regi onen. Det grønne råd er en nyska belse i loven. Det består af Danmarks Naturfredningsfor eng, Jordbrugsorganisatio nerne og Friluftsrådet som fødte medlemmer. Herudover kan inddrages forskellige an dre natur- og erhvervsinteres seorganisationer. Det er bemærkelsesværdigt, at amtsrådenes beslutning om at tilsidesætte et forbud, for ek sempel om jagt ikke så vidt ses er forbundet med nogen erstat ningsbestemmelse. Alle for budene kan tilsidesættes af amtsrådet, uden der er pligt til at yde erstatning til ejerne varetaget hensynet til al menhedens adgang til land skabet. Naturbeskyttelseslo ven, lov af 03. januar 1992, er det nyeste og mest vidtgående skridt mod en dansk form for allemandsret. Det må forven tes, at loven vil fremme amternes bestræbelser på at etablere sammenhængende naturstier i det åbne landskab. Lovens nye vejbestemmelser i 26 er det nyeste skud på stammen af er statningsfrie reguleringer af ejendomsretten. Figur 2. Sommeren 1992 bliver der nye udvidede muligheder for offentligheden til at nyde den danske natur. Dansk allemandsret Offentlighedens færdsel og adgang til det åbne landskab i Danmark hviler på et væsent ligt andet retsgrundlag end i de Øvrige nordiske lande. I Norge er færdslen kodificeret i lov om friluftslivet, og i Sverige, Finland og Island hviler færdsien på sædvaneret, den såkaldte allemandsret. Den danske naturfredningslovgivning har lige siden na turfredningsloven af 08. maj Nyt fra Vejdirektoratet Vej direktoratet på ISAK-messen Vi har deltaget på Indkøbsmessen for Stat, Amt og Kommune med stor suc ces, og er med igen for at følge succesen op, siger ingeniør Jens E. Pe dersen, Vejdirektoratet. Medens de fleste trafikulykker i Danmark tidligere skete på de overordnede veje, sker over halvdelen af ulykkerne i dag på de kommunale veje. Årsa gen til at billedet har vendt sig, er oplysninger og information fra Vejdirektoratet gennem de sidste år, men Vejdirektoratet er nu også i stand til at hjælpe kommunerne med at fjerne de sorte pletter og dermed øge trafiksikkerheden, siger ingen iør Jens E. Pedersen, Vejdirek toratec Vi har været med som udstiller på ISAK-messen de sidste par gange med stor succes, og ind til nu har vi fået halvdelen af de danske kommuner som kunder, og når vi også er med som udstiller på dette års mes se i august, er det fordi vi ger ne vil følge succesen op og hjælpe så mange kommuner som overhovedet muligt, når det gælder trafiksikkerhed og vejmiljø, fortsætter Jens E. Pe dersen, der er marketingkoor dinator i Vejdirektoratet. På ISAK 92 vil vi vise vort bud på, hvordan vi ved hjælp af EDB-analyser kan hjælpe kommunerne med at få flere færdselssikre og miljømæssigt bedre veje. Der er penge at spare for kommunerne ved en rationel vejvedligeholdelse og på en bedre trafiksikkerhed, pointerer Jens E. Pedersen. Derudover vil vi også kunne hjælpe kommunerne med la boratorieundersøgelser af vejmaterialer, og på vor stand vil være dele af laboratoriet, så de kommunale repræsentanter kan få syn for sagn om, hvor dan vi kan hjælpe dem med analyser. Der har pr. tradition altid været et tæt samarbejde mellem amterne og vejdirek toratet, idet amterne er sat til at passe statens veje, men som et led I vej direktoratets indtje nende virksomhed kan vi nu også hjælpe kommunerne, slutter Jens E. Pedersen. ISAK-messen finder sted august 1992 i Dronning Magrethe Hallen i Fredericia, og som sædvanlig vil der være et meget bredt udbud af varer på denne årlige og eneste spe cialmesse for hele den offent lige sektor.

36 28 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Information og service langs motorvej snettet At afdelingsleder Bente Iversen, Vejdirektoratet, Trafikafdelingen. De vejfarende, det være sig gående, ridende eller kørende, har altid haft behov for hvile og bespisning undervejs, I gammel tid skulle hesten have havre - i dag skal bilen tankes op! Under bilturen er der mange årsager til at raste - som nævnt behøver bilen brændstof, be nene skal strækkes, Fido skal luftes eller børnene råber på is og pølser. Når muligheden er der for at få disse og lignende behov stillet, opnår man at tra fikken bliver på motorvejen. Det er vigtigt set i en sikker hedsmæssig sammenhæng, idet motorvejene er Ca. 5 gan ge så sikre at færdes på som an dre veje. Samtidig kan der i forbindelse med indførelse af fly teknolo gi iagttages en radikal ændring i de vejfarendes adfærds mønster. Forretningfolk kan f.eks. have behov for hurtigt at komme i kontakt med forret ningsforbindelser, at kunne træffe aftaler og beslutninger undervejs fra et sted til et andet eller måske endda afholde møder på stedet - også det er der taget hensyn til i Vejdirek toratets servicefaciliteter langs motorvejsnettet. Motorvejsnettet og servicefaciliteter Med beslutningen om at etab lere et højklasset motorvejsnet i Danmark blev det samtidig planlagt at etablere tankanlæg med en indbyrdes afstand af ca. 50 km. Etablering af servi ceanlæg er et led i Vejdirekto ratets almindelige bestræbel ser på at tilbyde motorvejstra fikanteme gode sevicefacilite ter i indbydende omgivelser og med bygninger af arkitekto nisk høj kvalitet. Motorvejene er udbygget i en rækkefølge, hvor man har fær diggjort etape for etape, alt ef ter hvor behovet var størst. Først inden for de sidste par år, hvor motorvejsnettet er blevet mere og mere sammenhæn gende, er grundlaget for etab lering af tankanlæg blevet ak tuelt. I den mellemliggende periode etablerede Vejdirektoratet i 1985 motorvejskioskerne for at afhjælpe nogle af de servi cebehov tsafikanterne havde på det endnu ikke sammen hængende motorvejsnet. Med en kombination af tankanlæg og Info-Terier nås det service niveau, Vejdirektoratet mener, der er behov for på et totalt sammenhængende motor vejsnet i Danmark. Figur 1. Sideanlæg på de danske motorveje. Motorvejsnettet år 2000 Når motorvej snettet år 2000 er fuldt udbygget vil der være ialt 11 dobbelte tankanlæg samt 22 Info-Terier.

37 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Figur 2. Fremtidens Info-Teria. INFO-TERIER Da Vejdirektoratet i 1985 in tensiverede sin service over for trafikanterne, indgik bl.a. forsøget med etablering af et antal motorvej skiosker, der placeredes på motorvejens si deanlæg. Her kunne trafikan terne få tilfredsstillet behovet for et hvil, et måltid mad eller en kop kaffe. De første år viste med al tydelighed, at der var et klart behov for denne form for servicering og flere afkiosker ne måtte snart iværksætte ud videlser. Information langs vejnettet Vejdirektoratet intensiverede ligeledes sin trafikantinforma tion åbnede den nye Vejmeldingscentral, og blandt andre blev motorvej skiosker ne naturligt inddraget som In formations baser. Med stor succes udføres vej information Fremtiden De nuværende bygninger, der har tjent trafikanterne godt, er imidlertid ikke længere tids svarende indbød Vejdi rektoratet derfor til konkurren ce om design af permanente bygninger til fremtidens Info Terier. Konkurrencen blev vundet af Klavs Helweg-Lar sens tegnestue. I løbet af en årrække vil de eksisterende bygninger blive erstattet af de nye meget smukke og funktio nelle Info-Terier. på alle niveauer. Brugerne har adgang til kort, brochurer og Tekst-TV med vejinfo, færge- farter mm. Kioskerne hedder i Øvrigt nu Info-Terier - det var vinderforslaget i en konkurrence om nyt navn, Vejdirektoratet af holdt i TAN KANLÆG I november 1989 og i septem ber 1991 afholdt Vejdirektora tet licitation over henholdsvis 14 og 4 serviceanlæg langs de danske motorveje. Ved be dømmelsen blev der bl.a. lagt vægt på anlæggenes arkitektur og landskabstilpasning. På æstetiksiden er der lagt vægt på, at stationerne bliver en in tegreret del af både motorve jen og det omgivende miljø. Del har også været afgørende, at stationernes signalsprog og farvevalg falder naturligt ind i et dansk landskabsrum. Desu den er der lagt vægt på, at der er en klar adskillelse mellem personbiltrafilc og lastbiltrafik af hensyn til trafiksikkerhe den. Service og information langs vejnettet På servicesiden tilbydes trafi kanterne bilistbutik/minimar ked og cafeteriafaciliteter. Al le indeholder toiletter, handi captoiletter samt badefacilite ler for erhvervschauffører og på nogle anlæg desuden om klædnings- og puslerum. Som nævnt indledningsvist opstår der i takt med den teknologi ske udvikling behov for udvi delse af servicefaciliteterne. Det har man allerede nogle ste der taget højde for. Forret ningsfollc kan f.eks. forudbe stille mødelokale, hvor fax, te lefon og kopieringsmaskine står til rådighed. På alle tankanlæg finder bru gerne oplysninger om vej- og trafikforhold på et højt niveau: Info-væg (kort), brochurer, og Tekst-TV. Med tiden vil dette afsnit blive udbygget med yderligere faciliteter i sarnar hej de med olieselskaberne, tu ristorganisationeme, Falck, FDM og politiet. Alt i alt får trafikanterne faci liteter og serviceforhold, der er fuldt på højde med de mu ligheder, der tilbydes på de franske, tyske og engelske mo torveje. Målsætningen er, at tankanlæg og Info-Terier til sammen skal kunne opfylde lrafikanternes behov ved både hjem-arbejdsplads-kørsel, fe riekørsel og fritidsudfiugter. Figur 3. Sheils tankanlæg ved Karlslunde. Målsætningen er inden for rækkevidde Mange år er gået, fra man første gang snakkede om ser vicering af vejnettet, til det to tale servicekoncept næsten er en realitet. Resultatet er blevet et attraktivt tilbud til de vejfa rende, samtidig med at Vejdi rektoratets intentioner om bedre trafikantinformation er opfyldt.

38 og 30 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Alle veje fører til arkæologi At Svend Nielsen, Nationalmuseet. Det er en velkendt sag, at bilismens frembrud her i landet efter den anden verdenskrig har grebet dybt ind i alle sider af samfundslivet. Det gælder for eksempel også inden for et så specielt område som arkæologi, hvad vel de færreste har skænket en tanke; men i kølvandet på denne udvikling fulgte også et omfattende vejbyggeri, der har berørt et utal af fortidsminder. I begyndelsen foretog arkæo logerne sig kun lidt eller intet. Lovgivningen omkring for tidsmindeme havde ikke rig tigt taget højde for så omfat tende udgravninger, som der var tale om i forbindelse med disse vejanlæg. IØvrigt bestod den arkæologiske styrke af en lille håndfuld medarbejdere på Nationalmuseet og enkeltper soner på et par af de større pro vinsmuseer. Der var helt en kelt ikke ressourcer til stede til at løse opgaverne. Men med en revision af lovgivningen og uddannelse af flere arkæolo ger kom der efterhånden gang i de arkæologiske undersøgel ser i forbindelse med større anlægsarbejder, ikke mindst vej byggeri. Idag er der en vel ind arbejdet og ganske fast proce dure ved arkæologiske under søgelser af denne art, hvor den bærende idé er, at udgravnin gerne efter aftale med anlægs myndigheden sker som forun dersøgelser. Herved undgås det, at arkæologiske udgrav ninger sinker selve vej arbej det. I det følgende skal dette arkæologiske arbejde - nog le af de resultater, der er kom met ud af anstrengelserne - kort beskrives. EDB register Fra anlægsmyndigheden mod tages kortmatenale og andre nødvendige oplysninger om en given vejstrækning, hvoref ter arkæologer fra det lokale museum går i gang med at se på hvilke kendte fortidsmin der, der berøres. Til hjælp ved dette arbejde haves et omfat tende register samt kort, der indeholder oplysninger om fortidsminder, indsamlet gen nem mere end hundrede år. Selv om dette register, der iøvrigt i disse år overføres til EDB på Nationalmuseet, er en uvurderlig hjælp, viser erfarin gerne fra de seneste årtiers ar kæologiske arbejde, at registe rets oplysninger ikke slår til: der er langt flere arkæologiske fund i jorden end de registre Fig. 1. Der er en verden til forskel på landtransport før og nu. Det kan illustreres med udgangs punkt i denne tegning fra 1870 erne, som Nationalmuseets tegner Magnus Petersen er mesterfor. I det morsingske hedelandskab kommer bonden agende med sit køretøj forspændt med stude. Ve jen udgøres af et simpelt hjulspor, og køretøjet bevæger sig næppe hurtigere end enfodgænger. Sådan var transporten foregået gennem årtusinder. Idag suser bilisterne afsted på den moderne landevej nærved med en hastighed, som vor bondemand end ikke kunne drømme om. rede, og de kan kun findes ved at gennemvandre den stræk ning, som bliver berørt af den kommende vej. FØrste fase i feltarbejdet består derfor i en rekognoscering af den berørte strækning, hvor opgaven går ud på at registre re alle spor af arkæologisk in teresse, bearbejdet flint, potte skår, trækul, ildskørnede sten, rester af kulturlag o.s.v. Desu den skal man have et årvågent øje for, hvor i landskabet man i fortiden kan tænkes at have slået sig ned eller begravet si ne døde. Alle oplysninger no teres ned, og interessante om råder afsættes på kort. Prøvegravning Når dette arbejde, der i videst muligt omfang bør foregå, når der ikke er afgrøde på marker ne, er gennemført, skal det vurderes, hvor der skal foregå en prøvegravning for at finde frem til objekter, der måtte være værdige til en egentlig udgravmng. Ved prøvegrav ningen, der typisk tager nogle timer, eller måske en dags tid, fjernes pløjejorden ved hjælp al en gravemaskine, hvorefter der igen skal tages stilling. Ud fra forskellige kulturrester og fund, der gøres umiddelbart under pløjelaget, skal det nu overvejes, om en egentlig ud gravning skal finde sted. Det er et kritisk tidspunkt, for det vil være uoverkommeligt at udgrave alle fortidens spor. Der skal altså prioriteres og især ud fra den betragtning, at en større udgravning, der i gi vet fald kan tage uger eller måneder, skal føre til viden skabelige resultater al en vis

39 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Fig. 2. Bæger af grønt glasfundet i en urnegrav ved arkæologi ske undersøgelser forud for anlæggelsen af motorvejen mellem Skanderborg og Århus. Glasset, der er 15 cm højt, bærer en græsk indskrift: Drik, og du må leve skønt. Det erfremstillet så langt borte som i Sortehavsområdet og dateres til romersk jernalder, 4. årh. e.kr. Foto Karin Munk. Fig. 3. Rosefibula, d.v.s. et smykke medfunktion som en sikker hedsnål,furzdet i en grav fra romerskjernalder ved Skovgårdepå Sydmotorvejen. Smykket er Ca. 8 cm langt og fremstillet afbron ze med sølv- og guidbelægning. Foto Kit. Weiss. standard, især sådanne som gi er ny viden om fortiden. (i dgravning I de tilfælde, hvor der foreta ges en egentlig udgravning, foregår alt det grove jordarbej de som ved prøvegravningen ved hjælp af en gravemaskine. Siden denne maskine blev in troduceret i dansk arkæologi i 1960 erne, har den revolutio neret faget. Endog meget store arealer kan nu undersøges, f.eks. en jernalderlandsby i he le dens udstrækning. Noget sådant var førhen utænkeligt, da man alene var henvist til brugen af skovl og spade, eventuelt betjent af Garden til Hest, som Frederik den Sy vende gjorde det ved større ar kæologiske udgravninger i forrige århundrede. Også under udgravningen fo regår der løbende en vurdering af resultaterne; især ved de sto re, der kan blive kostbare, ind drages flere personer i beslut ningerne om, hvor omfattende en udgravning bør være. At af gøre det er ikke altid let, og at der af og til graves enten for meget eller for lidt, kan ikke undgås. Efter udgravningen forestår der iøvrigt et større arbejde med at skrive beretning, rentegne, ordne oldsager og even tuelt konservere genstande m.m., altsammen nødvendige proceciurer for at materialet kan bruges i fremtiden også af andre arkæologer. Eksempler Lad os nu se på nogle konkre te eksempler på arkæologiske undersøgelser i forbindelse med anlæggelse al veje. Første gang systematiske under søgelser, som de er beskrevet ovenfor, blev gennemført i større omfang, var i begyndel sen af 1970 eme, hvor museet på Moesgård arbejdede på mo torvejsstrækningen mellem Skanderborg og Århus. På denne 22 km lange strækning blev der registreret ilcke min dre end 41 punkter afarkæolo gisk interesse, hvoraf dog kun 11 førte til udgravning. Blandt de mange fund var bå de gravhøje, bopladser, gravpladser og enkeltfund, der i tid hører til både i sten-, bronzeog jernalder. Især et glasbæger fra jernalderen, der blevet fun det i en urnegrav, bør frem hæves. Senere i 1970 erne gik det løs på motorvejsstrækningen til den tyske grænse. Blandt un dersøgelserne her kan nævnes udgravning på et teglværk fra middelalderen i Pamhule Skov mellem Haderslev og Vojens. Takket være den uforstyrrede beliggenhed i en skov kunne der her udgraves velbevarede anlæg og spor efter produktio nen såsom lergrave, opgrave de bunker al ler, vandreservo ir, en ælteplads al egetræ samt adskillige teglovne. Herved blev det muligt at få et in struktivt billede al, hvorledes en storproduktion al munkesten, som iøvrigt fandtes i mængde, er foregået. Betydelige fund Det vil føre for vidt her at kom me ind på alt det, der er blevet fundet i forbindelse med an læggelsen al motorvejen på det Østlige Fyn, men det gene relle billede al undersøgelser ne er klart nok. Antallet af fund er meget betydeligt, og analy ser al fundmaterialet har givet et godt udgangspunkt for det videre arbejde med denne type al arkæologiske opgaver. I de seneste år er der også fo retaget en række undersøgel ser forud for anlæggelsen af Sydmotorvejen. Af disse bør især et meget rigt gravfelt ved Skovgårde fremhæves. Her fik museet i Vordingborg lejlig hed til at undersøge 18 grave fra yngre romersk jernalder, d.v.s. 3. århundrede e.kr. Blandt gravene var der adskil lige med et særdeles righoldigt udstyr som guld- og sølvringe samt andre genstande al ædelmetal, perler, en romersk mønt samt romerske glas og metalgenstande. Men også på strækningen mel lem Ringsted og Slagelse har der været foretaget udgravnin ger, der har resulteret i bo pladsfund fra både sten- og jernalder. Nok så vigtig var op dagelsen og undersøgelsen af en stor gravplads fra vikinge tid. Stor aktivitet i Jylland Forlader vi disse sjællandske strækninger, hvor de trafikale flaskehalsproblemer er, eller snart vil være, en saga blot, kan det fastslås, at det arkæo logiske arbejde i de seneste år især er sket i forbindelse med anlæggelsen al den østjyske motorvej, fra Århus til Ran ders og videre nordover mod Aalborg. Her har de lokale mu seer udført et meget stort antal udgravninger. Der er både fun det rige grave, hustomter m.m. Endog flintminer, en ellers

40 32 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR Fig. 4. Trefliget spænde afforgyldt bronze fundet i en grav fra vi kingetid ved Ottestrup på Vestmotorvejen. Længde Ca. 8,5 cm. Foto Kit Weiss. meget sjælden foreteelse, har der været lejlighed til at un dersøge. Et sted blev der fore taget udgravning på et af de gådefulde Sarup-anlæg, der har navn efter en fynsk lokali tet. Om disse meget store an læg med rester af palisader og grave samt fundrige gruber er befæstede anlæg, samlings pladser eller noget helt tredie, som befolkningen har opført for femtusinde år siden, er der fortsat ikke enighed om blandt arkæologer. Senest er de arkæologiske un dersøgelser kommet i gang forud for anlæggelsen af mo torveje i Vendsyssel samt en strækning ved Vejen, hvor mo torvejen Esbjerg - Kolding skal bygges. I skrivende stund kan det allerede siges, at der på sidstnævnte strækning er kommet mange fund ved prøve gravninger. Hvis resultaterne af disse man ge hundrede undersøgelser af overkørte fortidsminder, som en kollega har kaldt dem, skal opsummeres, kan det uden videre fastslås, at de har været af den største betydning. Arkæologerne har til stadig hed forstået at forfine deres metoder, og hvis der ses bort fra dybtliggende grave, som er yderst vanskelige at erkende, er der i dag næppe meget ud gravningsværdigt, der undgår arkæologernes opmærksom - hed. Til de mere ydmyge fund må henregnes sporene efter oldti dens huse og bopladser, som er fundet i hundredvis ved ar kæologiske undersøgelser for ud for motorvejsbyggeri. Selv i områder, hvor man måtte tro, at alt var blevet ødelagt ved dyrkning i tidens løb, dukker sådanne fund op. Der er nu så mange af disse bebyggelses spor, at oplysningerne kan anvendes statistisk, og man kan få et indblik i bebyggelses mønstret langt tilbage i tiden. Ligeledes kommer der til sta dighed nye oplysninger frem om selve husene og bygge skikken i de forskellige afsnit af oldtiden. Rent videnskabe ligt er det nok så vigtigt som fremkomsten af det enkelte pragtfund i guld eller sølv. Samarbejde Som nævnt foregår de arkæo logiske undersøgelser i et tæt samarbejde med anlægsmyn digheden, for motorvejenes vedkommende de to motor vejskontorer i Skanderborg og Næstved. Lovgrundlaget er bestemmelserne i museumslo ven om nødudgravninger i for bindelse med jordarbejder, hvor det påhviler offentlige myndigheder at betale for sådanne undersøgelser. Der lægges her fra arkæologisk hold stor vægt på en afbalan ceret administration og et fort sat godt samarbejde med mo torvejskontorerne. Det er således næppe her, at dansk arkæologi har sine store problemer i Øjeblikket. Disse møder man især i forbindelse med den omsiggribende dyb depløjning, der er aldeles øde læggende for de arkæologiske forekomster, men det er en helt anden historie. TRAFIKSIKKER MILJØ MERCALIN Præfabrikerede termoplast, symboler, striber, bogstaver og tal, og andre Fig. 5. GravhØje som disse to, derflankerer landevejen udenfor Års i Himmerland, er fredede og derfor urørlige. Det må både den moderne trafik og arkæologerne finde sig i; men det går nu nok alligevel. Trafikanterne kan glæde sig over fortidsminderne i landskabet, og arkæologerne har nok at gøre med at grave i det, der ikke erfredet. Foto Svend Nielsen. PRODUKTER A Postbox 92 DK-3400 Hillerød Telefon Telefax

41 - eller generalinspektør DANSK VEJTIDSSKRIFT NR DANSK VEJTIDSSKRIFT REDAKTION: Professor ved den poiytekniske Læreanstalt.k. 11. Christensen (ansv.) Qstervoldgade 10, Opgang G, København IC. Telefon Palæ Amtmand P. Chr. i. Stemann og Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. EKSPEDITION: Kiosterstræde 23. København K. Telefon Centr, NUMMER OKTOBER i9 21. AARGANG FRA AMTSVEJINSPEKTORFORENINGENS AARSMØDE DEN 15. JUNI 1914 Vej kortiiteens geotekniske Udvalg. liallæg af Anitsvejinspektor A. P. ( i i ifl 5 ti u p. V ej k o m i t e ø ri ej nedsat af Ministeriet for offentlige Arbejder som i aadgivl nde homijité for l)ansk Vejlabolatoriuni. (ivervej inspektuteti er l orni:iii(l for Vejkoaijteen, og Civilingeniør Axel Riis er ledende Ingeii iøi ved Vejlahoratorief, der adnlinistra tivt sorterer under ( )vervejin s p e k tør cmi. Udvalget for Jordbundsundersogelser er (let sidst nedsatte Udvalg. Dets Medlemmer er Anitvejinspektorerne Ellert, Strømning og niig, samt Prof, A. B. Christensen..Jeg Cl Udvalgets Formand. Udvalget blev nedsat den 23. Juni 1941, men forinden havde Ingeniør Ris allerede begyndt et Arbejde paa dette Ornraade, idet han ved Runi skrivelse af 7/3 19 io tilbud sin Medvi rkell til Opklaring af og fremmit hug Forebyggelse af Frostskader. Gennem Udvalgets Arbejde med Frostskadeprobletiierne korn Udvalget sno l t ind i al le inul ige Problemer ved rarenile J ordbundsforliol d og kom ind paa at drøfte de mest hensigtsmæssige Tykkelser af Befa slelser pan Kørebaner, Cvklestiei og Gangstier. Bl. a. har vi haft en Druftelse af, Ola man ikke er tilbøjelig til at bygge for let her i Landet i Forhold til Eli inaet, og om den uheldige Indfldelse, Siutlliligel af Umidei huiulemi Im i Vejbela gnillgerne. 1:11 engelsk Vejbvgger sagde engang til mig, at (let vigtigste Vm i etui er Vej var, at (tell vat en Alen tyk. Det va i iuuaaske 1(0k noget et mcii der cm noget om (let. Oa Ud valgets Arbejde efterliaanden gik ud over Problemuuet Fi oslskadeu, blev Udvalgets Navn rend I et til Udvalget for Jm dbundsundei sogelsel, og nu mener vi, at det bor hedde Udvalget for (eotcknik. Udvalget og navnlig Vejlaboratoriet gør nltsaa en betydelig lnilsat veil rurende alt, Ii vii I der ham imued J 01(10 l bejder at gøre. Vej labora tomt I et gerne til Raadighed for Anitsvejimuspektom eu ne, og Udvalget vil gerne anbefale, at de i videst mulig Udstrækning benytter sig heraf. Den Vi den og Erfaring, der samles i Vejlaboi atom iet, er jo tilgængelig for os alle, Der arbejdes naturligvis ogsaa fra anden Side paa de samme Pi oble mer, f. Eks. har Statsbanerne nogle dygtige Eksperter paa det paagæl demicle Omraade. Jeg skal ligeledes henvise til de to udmærkede Foredrag, som Dr. Ostenfeld og Amtsvejinspektor Jorgensen holdt paa det Vej- og konimunaltekniske Kursus i København i November I Forbindelse med det store nye Labdratoriurn for Havnebygning og I undering paa Danmarks tekniske højskole har Akademiet for de tek nisk & Videnskaber oprettet et gcoteknisk Institut. Vejlahoratoriet et oprettet af Ministeriet for offentlige Arbejder paa Op fordring af Arntsvejinspektorforeningen og Stads- og llavneingeniørfum eningen, og det haj gjort et stort og foutjenstfuldt Arbejde under Ingenim Riis Ledelse. Vejlahoratoriet er vort naturlige Tilholdssted. Jeg henstiller (lerfom ti Amntsvejinspektorerne, som hidtil, i videst muligt Omfang at benytte Vej laboratoriet, ikke mindst naai det drejer sig om geotekniske Undersø gelse r. Vi faer ingen Steder lettere eller bedre Adgang til (let Erfaringsstof, soni disse Undersøgelser giver, end gennem Vejlaboi atoriet. Maaske dets Rammer bor udvides, og dets Apparater og Insti umenter suppleres, men det m egner vi med, at Ministeriet for offentlige Arbejder vil være lydhør overfor. DANSK VEJTIDSSKRIFT - dengang I tredie kvartal af vort årh. har vi oplevet en enorm udvikling i teknikkens verden. For vejbygningens vedkommende udvikledes først brugen al geoteknik og nye dimensione ringsmetoder. Senere flyttedes brændpunktet fra anlægsarbejder til trafilcproblemer, og geo teknikken udvikledes som selvstændigt fag. Da undertegnede i 1948 lavede eksamesarbej de i faget Havnebygning og Fundering var det helt usædvanligt, at vi var to om samme op gave - og samme karakter. Endvidere var der ikke tidligere udført et eksamensprojekt i geo teknik, som omfatter både markarbejde, labo ratoriearbejde, beregninger og konklusioner (vedr, et ældre dæmningsskred). Vi måtte selv opfinde og lave nogle boreredskaber, bl.a. brugte vi en konservesdåse, hvis bund var skåret op langs en radius samt lidt al periferien og vredet, så dåsen skar sig ned i jorden, når den påsvejsede stålstang blev drejet. Intakte prøver blev også optaget. Historiske studier kunne have sparet os for nogle praktiske problemer, men dengang do minerede den teoretiske del al geoteknikken, udviklet al Karl Terzaghi. Allerede i Traité des Ponts (Paris 1716) be skriver Hubert Gautier - for Frankrigs broer og veje - hvordan man sonde rer for et brofundament i en flod, og han fast slår at ingen anstrengelse må spares for at ud føre undersøgelsen med største omhu. Af amtsvejinspektør A. P. Grimstrups indlæg på Amtsvejinspektørforeningens årsmøde i 1944 fremgår, at foreningen i 1941 havde ned sat et udvalg for jordbundsundersøgelser for anlediget al store frostskader på vejnettet. Man blev i udvalget betænkelig mht. til praksis for dimensionering afveje, og i 1944 ændredes ud valgets navn til Udvalget for Geoteknik. Dansk Vejtidsskrift har gennem årene vist stor interesse for vejgeoteknik, og i 1951 referere des på over 5 sider en detailleret artikel af Sous Directeur du Laboratoire Centrale de Ponts et Chaussées M. R. Peltier om geoteknikkens an vendelse indenfor vejbygningen. Fra 1982 har DV s årlige indholdsfortegnelse haft en rubrik udelukkende omfattende geotek nik. I 80 erne bragtes ca. 30 artikler om emnet i gennemsnit en geoteknisk artikel i hvert fjerde nummer. GeSe

42 national Conference. VNIS 7.-9.: Safe communities Warszawa : Velo Mondiale. Glasgow. and safety. Graz. conference, 2nd international. pollution. 10.-il.: Traffic induced air information Systems. Inter : Traffic engineering 92. Oslo : Vehicie Navigation & September 1992: : Vintertjeneste. VEJ Middelfart : Trafikmiljø. VEJ-EU Ebeltoft. Skanderborg. Hillerød. kursus. rundkørsler. VEJ-EU kursus : Byområder kryds og EU kursus. der VEJ-EU kursus. 3.: Afmærkning af vejarbej November 1992: : Reamaining Struc tural Capacity : Injury control. April 1993: Maj 1993: Liège, Belgien. accident prevention. Tripoli/Libyen. Kalenderen 1O.-12.: Reflective Cracking 1O.-14.: Road safety and København. in Pavements. Marts 1993: V&B-mØde, København. 26.: Vintertjeneste, 26.: EF, Kommunalfuld Conference. Nottingham. magten og kommunerne, Performance. 7th International Design, Construction and AVF-seminar, Vejle. Federicia : ISAK-messe, : Asphalt Pavemants: August 1992: : Alkali-aggregate Research Conference. Laramie, Wyoming. reaction in concrete, 9th : Petersen Asphalt international conference. London. Juli 1992: Lyon. Symposium. Cambridge. Weights and Dimensions, : Heavy Vehicie Third International Transport Research, The 6th World Conference Juni/juli 1992: 34 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR developing contries. Havanna/Cuba. 5th, Tirol. Middelfart. VEJ-EU kursus. Ebeltoft. transportation conference, : Gadesignalsystemer Brædstrup : Ekspropriation og matriklen. VEJ-EU kursus. Brædstrup : Matrikulære forhold trafikveje. VEJ.EU kursus : Roads and airports in : China Transpo 92. Beijing. VEJ-EU kursus. Jystrup : Ekspropriation, modul 1. VEJ-EU kursus. modul 2. VEJ-EU kursus. Brædstrup : Trafiksanering på 7.-9.: Komprimeringsteknik : European Oktober 1992: KOln J10.: Alcohol, drugs Torquay, UK. 23.: Ubundne bærelag i veje, London : Concrete in Hot Climates : Natural Gas Vehicles. Goteborg : Minor rural roads. Beograd. Europe. Euro-wide noise conference. Ice control Tecnology, /1O.: Road safety in : Snow removal and : Euronoise 92, ist Berlin. Montreal. Minneapolis, Minnesota. Pro Bike. Velo City : Eurasphalt 92. Haag. AVF-seminar, Århus. and traffic safety. fæstelser. VEJ-EU kursus. Vipperød : Lokal trafiksikkerhed Modul 1. VEJ-EU kursus. modul 3. VEJ-EU kursus. 8.: Lokal trafiksikkerhed, 9.: Lokal trafiksikkerhed, Korsør. modul 2. VEJ-EU kursus. KorsØr. KorsØr. 7.: Lokal trafiksikkerhed, VEJ-EU kursus : Dimensionering, vejbe December 1992.: Aalborg : Safety of Tran sportat.ion. VEJ-EU kursus. betonkonstruktioner. Nordisk miniseminar, sen, tredje nationella : Olycksfallskonferen 19.: Data på forståelig måde! 16.: AjourfØring og data : Vej- og uheldsdata Skanderborg. Skanderborg. Linköping. Skanderborg. uheldsdata. VEJ-EU kursus. Skanderborg. Hillerød. Jystrup. VEJ-EU kursus. Skanderborg. veje. VEJ-EU kursus. Delft. Hillerød. definitioner. VEJ-EU kursus. banken. VEJ-EU kursus. EU kursus : Brugen af vej- og : Trafiktællinger og : Trafikplanlægning : Udmattelse af : Entrepriseret. VEJ : Ledningsarbejde i analyser. VEJ-EU kursus Statens Vejlaboratorium: Vejdirektoratet: V&B:D1F VEJ-EU: Yderligere oplysninger: aflysninger. ansvar for fejl, flytninger og Redaktionen påtager sig intet Atlanta. What works?

43 Borris, LEVERAN DØRREGISTER Asfaltudlægning Colas Vejmsteriale AIS Kongevejen 153,2830 Virum Astaltudlægning. Overtladebehavdling, Koldtalt. lereco AIS Taulov Kirkevej Fredercia Fræsning, Remising, Recycling, Betonknusning. Kabeehaees Asfaltkompagei AIS Dcandiagade 14, 2450 København SV Støbeasfalt (Broer og Industrigulve, 08, Ralumac. Marius Petersen AIS Ørbækvej 48, 5863 Fjerritslev, Fyn Overfladebehandling, avfaltudlægning. Nytalt as Grøenemosen 8,2860 Søborg Astaltudlægning, Minirvmis. Paekas AIS Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Asfaltud lægning Phaeis Vej 6600 Vejen Asfaltudlægning, Overtladebehandling, Recycling, Koldasfalt Superfos Construction AIS Frydenlsndsvej Vedbæk Asfaltudlægning. Overfladebehandling, Recycling, Ko Id I alt. Tarco Vej AIS Ridderstien 38, Fjeleted 5560 Årup Anfaltudlægning, Overfladebehandling, Recycling, Koldaetalt. Asfaltreparation ArmCon Østergade 30, 7430 Ikast Cotes Vejmateriate AIS Kongevejen 153, 2830 Virum Astaltreparation, Asfaltmaterialer, Colas Miv Revnemastik H2. Inreco AIS Taulov Kirkevej 31-33, 7000 Fredericia Fræsning, Remising, Recycling, Betonknusning. GG Construction ApS Soliendalsvej 88 A Aalborg Amopave asfaltfortrærkning, Københavns Astsltkompagni AIS Scandiagade 14,2450 København SV Stebeasfalt, Broer og lndustrigulve, OB, Ralumac. Marius Petersee AIS Ørbækvej 49, 5663 Fjerritslev, Fyn OB, Plet-OB. Nytalt ss Orønnmosen 9,2860 Søborg Minirecycling, Fræsning, Astaltreparation. Pankas AIS Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Aetattreparation, Astaltmaterialer, Emulsion. Phaeis Vej 6000 Vejen Astaltreparation. Asfaltmaterialer, Fugeasfalt, Bitsmenplader, Phønis revnemantiks Superfos Construction AIS Frydentundsaej Vedbæk Asfaltreparation, Asfaltmaterialer, Vinterpulver, Fugeastalt. Tarco Vej AIS Ridderstien 38, Fjetsted, 5560 Årup Astaltreparation, Astaitmaterialer, Plet-OB. G tobettes Fabriksnej 10-12, 9690 Fjerritslev Plastast alt. Fibertes ApS Svendborgvej 16,9220 Aatborg Ø Fibertes AM2 til astaltreparation. Autoværn ArmCon Østergade 30, 7430 Ikast Stålsutoværn. Dansk Auto-værn Tietgensvej 12, 6600 Silkeborg Beton- og stålværn. GG Construction ApS Sotiendalsvej 88 A, 9200 Aalborg Ståtautoværn. Kebenhavns Aststtkompagni AIS Scandiagade 14, 2450 København SV Betonastoværn, stationære og tlytbare + plast tlytbare. Maskiner: VinterVedligeholdelSe Epoke Trsding AIS Askov, 6600 Vejen Vintervedligeholdelse, Sneplove, salt- grus- og vædskespredere, Fejemaskiner. Pheeis Vej 6600 Vejen Danline tejekost-sneplov Wirtgen AIS Taulov Kirkevej 31-33, 7000 Frederecia Fræsemaskiner, Reminmaskiner, Heateranlæg, Betonknusere. Seenniegsens Msskintabrik AIS Tømmerupvej Kastrup Saltspredere, traktorer, tejemaskiner. sneptove og græsklippere. Rådgivning Phenis Vej 6600 Vejen Rådgivning om vejvedligeholdelse Måling al vejes bæreevne. Skilte og afmærkningsmateriel Armefe AIS Nordlandsvej 70,8240 Risskov Colour Rettes Stæremosegårdsnej 30 S2300denseM Phenie Vej 6600 Vejen Vejskilte, tavlevogne og mobilstspærring Sericol AIS Løvegade 67, 4200 Slagelse PFLUG Vejskittetsbrik Troensenej 7, Aatborg Øst Tybo Signatteknik AIS Fabriksparken 4,9230 Svenstrap Industrivej 6,5772 Kværndrup Striber, stribemaling og vejmarkering Brita Maling AIS Prins Jørgens Allé 8-10, 4760 Vordingborg Stribemaling. Gade Ebbesen AIS Stæremosegårdsvej 44, 5230 Odense M - Premark thermoplastmarkering. Kabenhevns Aststtkompagni AIS Scandiagade 14,2450 København SV - Sprayplastic Lsngetands Kemiske Fabrikker Longelse Malede striber, thermoplast striber. Trafik Produkter AIS Langesvej 25, Postboks Hillerød Mercalin spraylvejstribemal.. Mercalin Prætab., Termoplasimarkering. Phønie Vej 6600 Vejen Vejmarkering i termoplasi eller maling. Rsot Vejmsrkering Rugvænget 5, 4200 Slagelse Malede striber, Thermoplast striber SS Superfos Coestruction AIS Orenåvej 746, 8541 Skødestrup Spottles, malede striber og thermoplast striber. Marius Petersen AIS Ørbækvej 49, 5863 Ferritsiev, Fyn Malede striber, Thermoplast striber. Globettes Fabriksvej 10-12, 9690 Fjerritslev Stribematerialer Cotour Rettes Stærmosegårdsvej 30, 5230 Odense M Teknisk udstyr ArmCon Østergade Ikast Brodæk i stål. geomembram. Geotekstil. Oansk Auto-værn Tietgensvej 12,8600 Silkeborg Rendestenselementer, Siloelementer m.m. OG Contructlon ApS Sotiendalsvej 68 A, 9200 Aalborg SV Geotekst iler Københavns Astattkompagni AIS Scandiagade 14, København SV Thorma Joint Fugekonstruktion. Trafik Produkter AIS Langesvej 25, Postboks Hillerød Rækværker, låger, led, sluser og stolper Wirtgen AIS Taulov Kirkevej 31-33, 7000 Frederecia - 22 Fræsemaskiner, Remiamaskiner, Heateranlæg. B et o n k n s se re. Fibertes ApS Svendborgvej 16,9220 Aslborg Ø Fibertes Elephant Geotestiler. Phenis Vej 6600 Vejen Vejvedligeholdelse system jedbj og taldlodsmålere. Ole Thomsen Vejmaskiner Askov AIS Farmernej 1, Askov, 6600 Skjern OLETTO Astaltcontainere. Jens Rsntett Ilderholm Skjern GREEFIX + Tensar til jord- og asfalt armering samt erosionsbeskytlelse. Epoke Trading AIS Askov, 6600 Vejen Fejemaskiner, Græsklippere, Grenhøvle, Grødeskærere m.m. Tunneller og Broer ArmCon Østergade Ikast Ståltu nnel rør. GO Construction ApS Sol iendalevej 88 A, 9200 Aalborg SV Slåltu nnel rør. Phønis Vej 6600 Vejen Reparation, isolering og brobelægning. Vejafvanding GO Construction ApS Sol iendalavej 66 A, 9200 Aalborg SV Drænrør Peder Grønne Entrp. ApS Sct. Jørgensvej 6, 3550 Slangerup Rabatopretning, Rabatiræsning. Vejsalt P. Braste AIS Lundtottegårdevej Lyngby Dansk Salt 115 Hadsundvej Mariager

44 - Stadet - Erfaringer Planlagte temaer/emner August: Vintervedligeholdelse Herunder bla. følgende: for vintervarsling. med radarbilleder. - Prognosemodeller. - Restsaltsmålinger. September: Asfalt, bla. genbrug Ci.s CL i EL TÇ flri.)p) 4flQC ROSKILDE Oktober: Belysning. November: Bygennemkørsler. December: Januar: Ekspropriation. EDB i vejsektoren. Vi er interesseret i artikler til disse temaer. Der skal dog gøres opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at foretage justeringer. 25 årsjubilæum Salgschef Laust Peder Bligaard har 25 års jubilæum hos DANSK SALT lis. Reception hos DANSK SALT, Mariager, 1. juli kl årsjubilæum Ingeniør Johannes Evald Jensen Vejle amt har den 1. september 25 års jubilæum for sin ansæt telse i Vejle amts forvaltning for teknik og miljø. Renovering kantstriber med: af overfladebehandlede SPRAYPLASTIC Gamle grå kantstriber kan blive nye med tynd SPRAYPLASTIC hvid og og bedre end reflekterende strukturen bevares Eneret for Danmark - ET LED I KAK s SYSTEM FOR VEJVEDLIGEHOLDELSE OG -SIKKERHED KA K KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI A/S SCAN DIAGADE KØBENHAVN SV - TLF