Uddybende beskrivelser vedr. Ankestyrelsens klagesagsbehandling 2. halvår 2016

Transkript

1 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service HT / TH NOTATARK 5. maj 2017 Uddybende beskrivelser vedr. Ankestyrelsens klagesagsbehandling 2. halvår Forsørgerpligt, bopæl, ændring En 26-årig mand, der modtager hjælp til forsørgelse, rejser søndag den 11. oktober 2015 til Tyrkiet. Borger henvender sig igen til kommunen søndag den 8. november 2015, hvor borger er kommet tilbage fra Tyrkiet. Borger har søgt kommunen om ferie med ydelse fra mandag den 12. oktober 2015 til og med søndag den 18. oktober Normalt skal en borger opholde sig i kommunen på udbetalingstidspunktet, for at få udbetalt månedens kontanthjælp. Rejser en borger på et kortvarigt ferieophold til udlandet er det uden betydning, om borgeren er i udlandet på den almindelige udbetalingsdag. Det afgørende er, at kontanthjælpsmodtageren står til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden indtil afrejsen og ikke har andet forsørgelsesgrundlag for den kommende måned efter hjemkomsten fra ferieopholdet i udlandet. Der skal desuden være tale om et kortvarigt ferieophold, og kontanthjælpsmodtageren skal på forhånd have oplyst kommunen om udlandsopholdet. Derudover skal datoen for hjemkomsten til Danmark være fastlagt inden afrejsen. En borger, der har modtaget hjælp til forsørgelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie med ydelse. Ferien skal afholdes inden for de følgende 12 måneder, og en ferieperiode må højst vare 2 uger. Retten til hjælp til forsørgelse indtræder, hvis en borger ikke er i stand til at forsørge sig selv på anden måde, og det skal vurderes om der er et forsørgelsesbehov på udbetalingstidspunktet. Ydelseskontorets afgørelse: Efter indstilling til sanktion fra Jobcentret, har Ydelseskontoret vurderet, at borgeren ikke var berettiget til kontanthjælp i hele oktober måned. Ydelseskontoret har lagt vægt på, at borgeren ikke opholdt sig i kommunen på udbetalingstidspunktet, og at han ikke kom tilbage ved ophør af ferie til den aftalte tid med beskæftigelsesmedarbejder i Jobcentret. Borger opholder sig ikke i landet på udbetalingstidspunktet og anses derfor ikke at have et forsørgelsesbehov. Borger modtager derfor ikke udbetaling for oktober måned

2 Borger har ret til ydelse for perioden fra mandag den 12. oktober 2015 til og med søndag den 18. oktober 2015, hvor borger afholdte godkendt ferie. Ydelseskontoret skal foretage en vurdering af om borger opfylder betingelserne for at modtage hjælp til forsørgelse for perioden fra den 1. til og med den 11. oktober Borger opfylder ikke betingelserne for ret til hjælp til forsørgelse for perioden fra den 19. oktober 2015 til og med den 7. november 2015, da borger opholdte sig i udlandet uden forudgående tilladelse fra kommunen. Ankestyrelsens begrundelse er, at borgeren fortsat er på kontanthjælp efter hjemkomsten, således at der er et forsørgelsesbehov i november, som ydelsen for 1. oktober til 11. oktober er beregnet til at dække. Ydelseskontorets bemærkning til Sagen genoptages med henblik på at vurdere borgers forsørgelsesbehov efter hjemkomst fra udlandet. Borger vil modtage udbetaling for periode med godkendt ferie. Ydelseskontorets vurdering og afgørelse er truffet i henhold til en principafgørelse fra Ankestyrelsens afgørelse er også truffet i henhold til en principafgørelse fra dvs. en principafgørelse, som endnu ikke var gældende, da ankesagen blev indsendt. I principafgørelsen har borgeren ret til kontanthjælp indtil udrejsedagen, selvom han var rejst til udlandet uden forudgående aftale med Jobcentret. Begrundelsen er, at det var et kortere varende ophold, og at han havde behov for forsørgelse efter hjemkomsten. 2

3 2. Nedsættelse/ophør af hjælp, ændring Sagen drejer sig om 38 årig kvinde, der modtager hjælp til forsørgelse. Hun udebliver fra tilbud fra den 18. til og med den 21. september 2015 og der sker træk for perioden i hendes udbetaling for september måned Borger klager over sanktionen. Borger mister sin ydelse for perioden, hvor der sker udeblivelse fra tilbud uden rimelig grund. Jobcentrets vurdering og Ydelseskontorets afgørelse: Borger deltager ikke i sit tilbud og melder sig syg. Kontakt med borgers læge ændrer ikke indstilling til sanktion. Der mangler at blive givet skriftlig vejledning til borger om, hvad den manglende medvirken kan få af betydning for borgers udbetaling. Ankestyrelsen har bemærket, at der ikke er taget stilling til, om der har været rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet. Ydelseskontorets bemærkning til Ankestyrelsen angiver, at borger forud for afgørelsen om sanktion ikke er vejledt skriftligt om hvilke konsekvenser manglende deltagelse kan få for ydelsen. Dette er ikke korrekt, idet borger har været indkaldt til rådighedssamtale og i den forbindelse vejledes borger skriftligt om konsekvenserne ved udeblivelse. Der skal ske opdatering af den skriftlige vejledning, som Jobcenteret giver til borgerne om konsekvenserne ved udeblivelse. Fremadrettet skal Ydelseskontoret være mere opmærksom på og kritiske overfor, om Jobcenteret har udtømt alle muligheder, før der træffes afgørelse om sanktion. 3

4 3. Nedsættelse/ophør af hjælp, ændring Sagen drejer sig om en 35 årig kvinde, der modtager hjælp til forsørgelse. Hun registrerer ikke jobansøgning i Jobnet inden for fristen. Hun klager over, at hun ikke er enig i det beløb, der er sanktioneret med samt, at beregningen er lavet ud fra et forkert grundlag. Borger har pligt til at være aktivt jobsøgende, overholde aftaler og registrere jobansøgningsaktiviteter ellers mister borger retten til ydelse. Jobcenteret kan sætte en frist, som skal overholdes. Fristen skal fremgå af Min side på Jobnet. Jobcentrets vurdering og Ydelseskontorets afgørelse: Borger har ikke registreret de jobs, der er søgt på Jobnet, inden fristens udløb. Loven siger, at kommunen skal trække i hjælp til forsørgelse, hvis en borger uden rimelig grund ikke har registreret de jobs, der er søgt på Jobnet, inden fristens udløb. Der er ikke fastsat en konkret frist for registrering af jobsøgningsaktiviteter. Det vurderes, at der kun er lavet aftale om, at der skal søges 2 jobs om ugen, men der er ingen aftale om, hvornår disse jobs senest skal være registreret i joblog. Ankestyrelsen har bemærket, at der ikke er taget præcis stilling til, hvilken nr. i 39, der sanktioneres efter. Desuden har kommunen ikke overholdt genvurderingsfristen på 4 uger. Ydelseskontorets bemærkning til Brevskabelonen er udformet til at man skal notere hvilken nr. i 39, der anvendes ved afgørelsen. Jobcenteret skal fastsætte en frist for registrering af jobsøgningsaktiviteter for, at afgørelse er gyldig. Fristen skal meddeles til Ydelseskontoret i indstillingen. Fremadrettet skal Ydelseskontoret være mere opmærksom på og kritiske overfor, om Jobcenteret har udtømt alle muligheder, før der træffes afgørelse om sanktion. Det skal præciseres i afgørelsen, hvilken nr. i 39, som afgørelsen er truffet efter. Genvurderingsfristen på 4 uger skal overholdes fremover. 4

5 4. Nedsættelse/ophør af hjælp, ændring Sagen drejer sig om en 58 årig kvinde, der modtager hjælp til forsørgelse. Hun registrerer ikke jobansøgning i Jobnet inden for fristen. Hun klager over, at sanktion ikke er rimelig, når man samtidig er i virksomhedspraktik og opfylder alle Jobcenterets betingelser. Borger har pligt til at være aktivt jobsøgende, overholde aftaler og registrere jobansøgningsaktiviteter ellers mister borger retten til ydelse. Jobcenteret kan sætte en frist, som skal overholdes. Fristen skal fremgå af Min side på Jobnet. Jobcentrets vurdering og Ydelseskontorets afgørelse: Borger har ikke registreret de jobs, der er søgt på Jobnet, inden fristens udløb. Loven siger, at kommunen skal trække i kontanthjælpen, hvis en borger uden rimelig grund ikke har registreret de jobs, der er søgt på Jobnet, inden fristens udløb. Der er ikke fastsat en konkret frist for registrering af jobsøgningsaktiviteter. Det vurderes, at der kun er lavet aftale om, at der skal søges 2 jobs om ugen, men der er ingen aftale om, hvornår disse jobs senest skal være registreret i joblog. Ankestyrelsen har behandlet sagen på det foreliggende, da kommunen ikke har reageret på hverken telefoniske eller skriftlige henvendelser om at indsende dokumentation for at der var fastsat en frist for registrering af jobsøgningsaktiviteter. Desuden har kommunen ikke overholdt genvurderingsfristen på 4 uger. Ydelseskontorets bemærkning til Det er oplyst af Jobcenteret, at den manglende dokumentation er indsendt den Jobcenteret skal fastsætte en frist for registrering af jobsøgningsaktiviteter for, at afgørelse er gyldig. Fristen skal meddeles til Ydelseskontoret i indstillingen. Fremadrettet skal Ydelseskontoret være mere opmærksom på og kritiske overfor, om Jobcenteret har udtømt alle muligheder, før der træffes afgørelse om sanktion. Genvurderingsfristen på 4 uger skal overholdes fremover. 5

6 5. Nedsættelse/ophør af hjælp, ændring Sagen drejer sig om en 28 årig kvinde, der er visiteret som aktivitetsparat og modtager hjælp til forsørgelse. Hun er udeblevet fra jobsamtale den , og er derfor blevet trukket i hjælpen for perioden fra den til og med den Hun klager over, at hun ikke har modtaget indkaldelse til jobsamtalen og efterfølgende oplysninger om sanktion. Borger mister sin ydelse i perioden fra den til og med den , da borger ikke er anset for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden fra udeblivelse fra jobsamtale og frem til borger igen henvender sig på Jobcenteret. Jobcentrets vurdering og Ydelseskontorets afgørelse: Borger udebliver fra jobsamtale og henvender sig igen den Jobcentret vurderer, at borger skal miste sin ydelse i perioden og indstiller til Ydelseskontoret om at træffe afgørelsen. Kommunen har ikke udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borger, før der blev truffet afgørelse om sanktion. Kommunen har ikke kunnet vurdere om der forelå en rimelig grund til udeblivelse fra jobsamtale den Borger er aktivitetsparat, hvorfor kommunen skal udtømme alle muligheder for at komme i personlig kontakt med borger, før der kan tages stilling til om der foreligger en rimelig grund til sanktion. Det anses ikke at være tilstrækkeligt, at kommunen forsøger at ringe til borger, men det er heller ikke en betingelse, at der opnås kontakt med borger. Kommunen skal dog kunne dokumentere, at det er forsøgt at opnå personlig kontakt. Ankestyrelsen bemærker, at borger har oplyst, at der ikke vides noget om E-boks. Borger er tilmeldt, og det anses for bindende for borger. Desuden har borger til Ankestyrelsen givet udtryk for ønske om udskiftning af socialrådgiver, hvortil Ankestyrelsen har oplyst, at de ikke kan behandle klager over en sagsbehandler, da den skal indgives til kommunalbestyrelsen eller borgmesteren. Ydelseskontorets bemærkning til Ydelseskontoret var af den opfattelse, at Jobcenteret først sendte indstilling om sanktion, når alle muligheder var udtømte. Fremadrettet skal Ydelseskontoret være mere opmærksom på og kritiske overfor, om Jobcenteret har udtømt alle muligheder, før der træffes afgørelse om sanktion. 6

7 6. Særlig støtte, hjemvist Sagen drejer sig om en 57 årig mand, som bor i ejerbolig. Han modtager særlig støtte til høje boligudgifter, og der er lavet en genvurdering den Han klager over, at nedsættelsen af særlig støtte har store helbredsmæssig betydning for ham. Da borger ejer boligen, hvori han bor, er der hidtil udbetalt særlig støtte mod tilbagebetaling, da støtten dækker udgifter i forbindelse med boliglån. Ved genvurderingen er der fundet en rimelig, billigere bolig, der konkret er ledig. Der er beregnet skønnet boligstøtte og forbrugsudgifter. Der kan ydes særlig støtte til borgere, som har været udsat for en social begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyde. Når den særlige støtte ydes til ejerboliger, skal den del af støtten, der gives til dækning af renter og afdrag på lån tilbagebetales, således at borgeren ikke ved salg eller flytning skal kunne få en opsparing. Det fremgår af bemærkninger til Aktivloven, at det ikke er hensigten med reglen, at man i en ubegrænset periode skal kunne få støtte til at bevare en bolig, der er anskaffet i forventning om, at det hidtidige indtægtsniveau kan fastholdes eller genskabes. Der sker beregning ud fra den rimelige, billigere bolig, men der træffes ikke afgørelse om, at borger skal fraflytte den bolig, borger bor i. Ydelseskontorets vurdering og afgørelse: Ydelseskontoret har vurderet, at manden tilhører personkredsen for bevilling af særlig støtte. Beregning laves ud fra en rimelig, billigere bolig uanset om borger vælger at bo deri eller ej. Der sker hjemvisning af sagen, så kommunen kan fortsætte behandlingen af sagen og træffe en ny afgørelse. Der er ikke taget stilling til borgers bemærkning om, at der er særlige behov til boligen, og kommunen har ikke inddraget bemærkninger, så det fremgår af kommunens vurdering af boligens rimelighed. Det er kommunens pligt at tilrettelægge en helhedsorienteret og tidlig indsats. Ydelseskontorets bemærkning til Der sker fornyet behandling af sagen med henblik på vurdering af om det har helbredsmæssig betydning for borger, hvor borger bor. Det henstilles til sagsbehandlerne, at der laves en vurdering med inddragelse af samtlige forhold. 7

8 7. Særlig støtte, hjemvist Sagen drejer sig om en 60 årig mand, som bor i en lejet bolig. Han modtager særlig støtte til høje boligudgifter, og der er lavet en genvurdering den Han klager over, at nedsættelsen af særlig støtte har store helbredsmæssige og sociale forhold, der påvirker borgers boligforhold. Ved genvurderingen er der fundet en rimelig, billigere bolig, der konkret er ledig. Der er beregnet skønnet boligstøtte og forbrugsudgifter. Der kan ydes særlig støtte til borgere, som har været udsat for en social begivenhed, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyde. Det fremgår af bemærkninger til Aktivloven, at det ikke er hensigten med reglen, at man i en ubegrænset periode skal kunne få støtte til at bevare en bolig, der er anskaffet i forventning om, at det hidtidige indtægtsniveau kan fastholdes eller genskabes. Der sker beregning ud fra den rimelige, billigere bolig, men der træffes ikke afgørelse om, at borger skal fraflytte den bolig, borger bor i. Ydelseskontorets vurdering og afgørelse: Ydelseskontoret har vurderet, at manden tilhører personkredsen for bevilling af særlig støtte. Beregning laves ud fra en rimelig, billigere bolig uanset om borger vælger at bo deri eller ej. Der sker hjemvisning af sagen, så kommunen kan fortsætte behandlingen af sagen og træffe en ny afgørelse. Der er ikke taget stilling til borgers bemærkninger i klagen om, at der er særlige behov til boligen. Borger har anført i klagen, at der er helbredsmæssige og sociale forhold, der påvirker borgers boligforhold. Borger har desuden vedlagt udtalelser fra Sind og fra Psykiatrisk Ambulatorium i Hjørring, som angiver, at en flytning kan få negativ indflydelse på borgers psykiske helbred. Kommunen har ikke forholdt sig til oplysningerne om borgers helbredsmæssige og sociale forhold, og hvordan det påvirker borgers boligforhold. Ydelseskontorets bemærkning til Der sker fornyet behandling af sagen med henblik på vurdering af om borgers bemærkninger omkring helbred har betydning for, hvor borger bor i forhold til borgers netværk og behandlingssted. Det henstilles til sagsbehandlerne, at der laves en vurdering med inddragelse af samtlige forhold. 8

9 8. Ressourceforløbsydelse og sanktioner i ydelsen, ændring Sagen drejer sig om en 53 årig kvinde, der modtager ressourceforløbsydelse. Hun har den meddelt kommunen, at hun efter længere tids deltagelse i et ressourceforløb giver op og ikke længere vil være i systemet. Borgers ydelse er ophørt med udgangen af januar måned Borger klager over ikke at modtage udbetaling for perioden fra den til og med den Udbetaling af ressourceforløbsydelse ophører, når borger ikke længere følger et forløb, der berettiger til ydelsen. Jobcentrets vurdering og Ydelseskontorets afgørelse: Borger har selv ønsket at stoppe forløbet den Jobcenteret har godkendt borgers beslutning. Ydelseskontoret har stoppet udbetalingen med udgangen af januar måned Der er ret til ressourceforløbsydelse frem til og med den , da borger har været aktiv i sit ressourceforløb helt frem til ophør. Ydelseskontorets bemærkning til Forløbet skulle have været stoppet den og ikke den Fejlen burde have været undgået. 9

10 9. Enkeltydelse, hjemvist Sagen drejer sig om en 29 årig kvinde, der modtager hjælp til forsørgelse. Hun har den ansøgt kommunen om hjælp til babyudstyr i form af en enkeltydelse. Borger modtager den afslag på dette, da udgiften anses for at være forudsigelig. Borger klager over afslaget, da indtægten pr nedsættes fra kontanthjælp til integrationsydelse. Der kan ansøges om enkeltydelse til uforudsete udgifter, som en borger ikke selv er i stand til at betale, hvis udgifterne er opstået som følge af et behov, man ikke har kunnet forudse. Ydelseskontorets afgørelse: Der er sendt afslag med begrundelsen, at det ikke er en rimelig begrundet enkeltudgift, og at udgiften er forudsigelig. Det vurderes, at kommunen ikke kan afslå en ansøgning alene med den begrundelse, at udgiften er forudsigelig. Sagen indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes en afgørelse. Ydelseskontorets bemærkning til Der skulle have været en vurdering af om borger har haft økonomisk mulighed for at spare op til udgiften. Fejlen burde have været undgået. 10

11 10. Formue, ændring Sagen drejer sig om en 52 årig mand, der modtager hjælp til forsørgelse. Han har den fået udbetalt overskydende skat på kr Kr er anvendt til betaling af gæld til bror, hvorfor borger bliver trukket i hjælpen for april og maj måned 2016 for kr Borger klager over manglende udbetaling af hjælp til forsørgelse. Borger mener, at hjælpen blev standset uden varsel. Borger mener at have indsendt al nødvendig dokumentation uden at modtage en afgørelse. Desuden har borger oplyst, at gælden til bror var forfalden, og at kommunen har set bort fra denne oplysning. Der kan ydes hjælp til forsørgelse til borgere, der ikke har en formue ud over kr Der ses desuden bort fra formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til borgers erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Der kan desuden ses bort fra den del af formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Ydelseskontorets afgørelse: Der er skønsmæssigt ansat et beløb til betaling af gæld på kr Resten er anset for at være formue ud over det tilladte på kr Der er trukket kr i borgers udbetaling for april og maj måned Borger anses ikke for at have formue, der kan dække borgers forsørgelse. Det vurderes, at formuen er brugt og derfor ikke længere er til rådighed. Ankestyrelsen er enig med kommunen i, at der kun kan ses bort fra forfalden gæld til bror med kr og til Sparekassen Vendsyssel med kr ,53. Sagen er derfor ændret til at borger kan modtage hjælp til forsørgelse efter den , men at kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling. Ydelseskontorets bemærkning til Afgørelse skulle have været afsendt før der skete træk i hjælpen. Fejlen burde have været undgået. 11

12 11. Revalidering, ændring Sagen drejer sig om en 40 årig kvinde, der modtager revalideringsydelse. Hun har i januar måned 2016 fået udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beløbet er modregnet i udbetaling af revalideringsydelse for februar måned Borger klager over modregning i hjælp til forsørgelse, da udbetalingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedrører et tidspunkt uden udbetaling af revalidering. Revalideringsydelsen nedsættes med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger. Indtægterne fratrækkes kun i det omfang, at de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste anses ikke for at være en løbende ydelse, men en kapitalerstatning. Ydelseskontorets afgørelse: Der er foretaget beregning af hvor stor en del af erstatningen, der overstiger hidtidige arbejdsindtægter. Beløbet er modregnet i udbetaling af revalideringsydelsen. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal ikke medføre fradrag i revalideringsydelsen, da det anses for at være kapitalerstatning og ikke en løbende ydelse. Ydelseskontorets bemærkning til Der skulle have været taget stilling til om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var en løbende ydelse eller en kapitalerstatning. Fejlen burde have været undgået. 12

13 12. Revalidering, ændring Sagen drejer sig om en 59 årig kvinde, der modtager revalideringsydelse. Hun har modtaget refusionskrav fra kommunen for perioden fra den til og med den Borger klager over beregningen af refusionskravet, da årslønnen ikke er reguleret i forhold til at Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget sagen. Revalideringsydelsen nedsættes med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger. Indtægterne fratrækkes kun i det omfang, at de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter. Den hidtidige arbejdsindtægt opgøres og reguleres i henhold til de regler som Beskæftigelsesministeren fastsætter. Hvis der ikke er fastsat en årsløn efter lov om erstatningsansvar eller lov om arbejdsskadesikring, skal årslønnen beregnes efter de principper, der gælder for beregning af årsløn i lov om arbejdsskadesikring. Årslønnen beregnes med udgangspunkt i den samlede arbejdsfortjeneste i året forud for, at revalideringen begyndte. Ydelseskontorets afgørelse: Der er beregnet nyt refusionskrav for perioden fra den til og med den , da Arbejdsskadestyrelsen den har truffet ny afgørelse om tab af erhvervsevne. Kommunen har gået ud fra 2014 niveauet hvor årslønnen skønsmæssigt var sat til kr Arbejdsskadestyrelsen har fastsat årslønnen til kr i Arbejdsskadestyrelsen har opreguleret årslønnen i 2013 til kr Kommunen skal yderligere opregulere årslønnen svarende til 2014, før kommunen foretager en beregning af et nyt refusionskrav. Ydelseskontorets bemærkning til Der skulle have været foretaget en opregulering af årslønnen svarende til Fejlen burde have været undgået. 13

14 13. Tilbagebetaling af løbende hjælp, ændring Sagen drejer sig om en 55 årig kvinde, der modtager ressourceforløbsydelse. Borger modtager udbetalinger for tab af erhvervsevne og bonuskapital fra Sampension, og bliver opkrævet tilbagebetaling af udbetalinger fra den til og med den Borger klager over modregning i ressourceforløbsydelsen samt afgørelse om tilbagebetaling af kr ,24, da borger mener at have overholdt oplysningspligten. Retten til ressourceforløbsydelse er uden hensyn til egen formue eller en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Såfremt modtageren af ressourceforløbsydelsen har indtægter, skal disse fradrages i ressourceforløbsydelsen. Dog skal der ikke ske fradrag, hvis indtægterne indgår i undtagelsesbestemmelserne i Aktivloven. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt, og derfor får udbetalt hjælp. Ydelseskontorets afgørelse: Udbetalinger af kr ,24 for perioden fra den til og med den er opkrævet i henhold til tilbagebetalingspligt, når borger har undladt at oplyse om forholdet, da borger har modtaget udbetalinger for tab af erhvervsevne samtidig med udbetaling af ressourceforløbsydelse. Det vurderes, at borger ikke har undladt at overholde oplysningspligten, da borger den skriftligt har oplyst kommunen, at der modtages løbende erstatning fra erhvervsevnetabsforsikring fra Sampension. Borger anses derfor ikke mod bedre vidende at have modtaget udbetaling af ressourceforløbsydelse samtidig med udbetaling af erstatning. Kommunen har begået fejl i sagsbehandlingen, da afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet. Desuden har kommunen ikke overholdt genvurderingsfristen på 4 uger. Ydelseskontorets bemærkning til Der skulle have været taget stilling til borgers oplysninger om indtægten ved modtagelsen af den skriftlige orientering. Fejlen burde have været undgået. Genvurderingsfristen på 4 uger skal overholdes fremover. 14

15 14. Tilbagebetaling af løbende hjælp, ændring Sagen drejer sig om en 58 årig kvinde, der har modtaget ressourceforløbsydelse for perioden fra den til og med den Borger har samtidig indtægter i form af tjenestemandspension, der overstiger satsen for ressourceforløbsydelse. Udbetalingen af ressourceforløbsydelse er krævet tilbagebetalt. Borger klager over afgørelse om tilbagebetaling, da borger mener, at det stresser, og at borger ikke har haft overskud til at tage ansvar for at undersøge, hvornår man er berettiget til hvilke ydelser. Retten til ressourceforløbsydelse er uden hensyn til egen formue eller en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Såfremt modtageren af ressourceforløbsydelsen har indtægter, skal disse fradrages i ressourceforløbsydelsen. Dog skal der ikke ske fradrag, hvis indtægterne indgår i undtagelsesbestemmelserne i Aktivloven. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt, og derfor får udbetalt hjælp. Ydelseskontorets afgørelse: Udbetalinger af ressourceforløbsydelse for perioden fra den til og med den er opkrævet i henhold til tilbagebetalingspligt, når borger har undladt at oplyse om forholdet, da borger har modtaget udbetalinger af tjenestemandspension samtidig med udbetaling af ressourceforløbsydelse. Det vurderes, at kommunen ikke har dokumenteret, at borger modtog hjælpen mod bedre vidende. Kommunen har ikke dokumenteret, at borger var vejledt om oplysningspligten og om hvilken indflydelse indtægter har på udbetaling af ressourceforløbsydelse. Borger anses ikke for selv at have overskud på grund af den sygdom, som gør, at borger er berettiget til ressourceforløbsydelse. Kommunen er derfor ikke berettiget til at kræve ressourceforløbsydelse for perioden fra den til og med den tilbagebetalt. Ydelseskontorets bemærkning til Der skulle have været taget stilling til borgers oplysninger om sygdom samt taget stilling til om borger har modtaget ydelsen mod bedre vidende. Ydelseskontoret skal blive bedre til at begrunde og dokumentere, hvorfor der er tale om udbetalinger mod bedre vidende. 15

16 15. Tilbagebetaling af løbende hjælp, hjemvist 16. Social begivenhed, hjemvist Sagen drejer sig om en 25 årig kvinde, der har modtaget uddannelseshjælp indtil juli måned Borger har samtidig indtægter i form af SU, der er modtaget den 9. juli Der er ikke modtaget SU for august måned Borger har oplyst, at der startes i uddannelse på universitetet i september måned Udbetalingen af uddannelseshjælp for juni og juli måned 2015 er krævet tilbagebetalt. Borger klager over afgørelse om tilbagebetaling, da borger mener, at det er en fejl, at der står, at hun er berettiget SU fra den 1/7. Såfremt modtageren af uddannelseshjælp påbegynder uddannelse og modtager SU, der dækker behovet for forsørgelse i samme periode som udbetalingen af uddannelseshjælpen, er ydelsen udbetalt uberettiget. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt, og derfor får udbetalt hjælp. Ydelseskontorets afgørelse: Udbetalinger af uddannelseshjælp for perioden juni og juli måned 2015 er opkrævet i henhold til tilbagebetalingspligt, når borger har undladt at oplyse om forholdet, da borger har modtaget udbetalinger af SU samtidig med udbetaling af uddannelseshjælp. Det vurderes, at kommunen ikke har tilstrækkeligt oplyst, hvilken dato, borger ikke længere har ret til hjælpen. Det kan derfor ikke afgøres om uddannelseshjælp for juni og juli måned 2015 skal tilbagebetales. Der skal derfor indhentes yderligere oplysninger om, hvornår borger starter i uddannelse og dermed er berettiget til udbetaling af SU. Det skal undersøges om borger er vidende til udbetaling af SU eller om der er tale om en fejludbetaling. Ydelseskontorets bemærkning til Kommunens afgørelse af den 29. september 2015 er afgjort i henhold til nu ophævede principafgørelse , som var gældende på afgørelsestidspunktet. Sagen er afgjort i henhold til Ankestyrelsens principafgørelse 29-16, som skal anvendes fremadrettet. 16

17 17. Standsning af sygedagpenge. Ændret. 22-årig mand, der havde første sygedag Sygemeldt pga. ondt i ryggen som følge af diskusprolaps. Han bedes om at give sagsbehandler besked om tidspunkt for samtale ved egen læge i forbindelse med udfærdigelse af lægeerklæring, LÆ 285. Han giver ikke sagsbehandler besked, og der udsendes partshøring i forhold til manglende medvirken. Borger henvender sig og oplyser, at han gerne vil medvirke, og sygedagpengeudbetalingen genoptages derfor udsendes atter partshøring i forhold til manglende medvirken, da borger udebliver fra samtale med sagsbehandler og virksomhedskonsulent d Borger kontakter jobcentret og oplyser, at han havde sovet over sig udsendes afgørelse om standsning af sygedagpengene fra , da der ikke vurderes at have været gyldig grund til udeblivelse. Idet sygedagpengene tidligere havde været standset pga. manglende medvirken, havde borger opbrugt sin fortrydelsesret, og det var derfor ikke muligt at genoptage udbetalingen igen. Sygedagpengeudbetalingen standses pga. manglende medvirken, og udbetalingen kan i forbindelse med standsningen ultimo juli 2016 ikke genoptages, da der havde været et tidligere tilfælde af manglende medvirken i samme sagsforløb. Jobcentrets vurdering og afgørelse: Han deltager uden gyldig grund ikke i opfølgningen i sin sag, og det vurderes derfor, at sygedagpengeudbetalingen skal standses. Der er fejl i afgørelsen. Borger havde ret til sygedagpenge i perioden og også efter Der var ikke grundlag for at standse udbetalingen af sygedagpenge pga. manglende medvirken i forbindelse med oplysning om tid ved lægen til udarbejdelse af LÆ 285, da der i lovgivningen ikke "er hjemmel til at træffe afgørelse om bortfald af retten til sygedagpenge ved forsinkelse af attesten, eller hvis den sygemeldte undlader at medvirke ved udarbejdelsen af attesten. Retten til sygedagpenge kan derfor heller ikke bortfalde, fordi du ikke indenfor den fastsatte frist gav kommunen besked om din konsultationstid." I forhold til perioden efter kunne kommunen heller ikke standse sygedagpengeudbetalingen, og der lægges her vægt på, at "kommunen ikke skriftligt og klart har orienteret dig om konsekvenserne, hvis du ikke mødte op til samtale", og at "det ikke er tilstrækkeligt, at du tidligere er orienteret om konsekvenserne ved ikke at deltage i kommunens opfølgningsindsats, men at orienteringen skal gives hver gang, kommunen indkalder til samtale m.v. Da borgers ret til sygedagpenge ikke havde været bortfaldet, havde han heller ikke opbrugt sin fortrydelsesret. Jobcentrets bemærkning til Det er korrekt, at man ikke kan standse udbetalingen af sygedagpenge grundet manglende medvirken i forbindelse med LÆ 285. Det er således også korrekt, at borger ikke havde opbrugt sin fortrydelsesret. 17

18 Det var i brev med indkaldelse til samtale angivet, at man skal have en rimelig grund til ikke at medvirke ved opfølgning af sin sygedagpengesag med reference til paragraf i sygedagpengeloven. Men konsekvenserne af manglende medvirken og helt tydelig besked herom fremgik ikke. Det er blevet præciseret overfor medarbejderne, at man ikke kan bruge manglende medvirken i forhold til LÆ 285. Standardbreve til indkaldelse til samtale lever i dag op til kravene med en tydelig orientering om konsekvenserne ved ikke at medvirke. 18

19 18. Standsning af ressourceforløbsydelse. Ændret. 27-årig kvinde, der havde første sygedag Sygemeldt pga. angst, depression og OCD overgår hun til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, da der ikke vurderes at være mulighed for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen standses ressourceforløbsydelsen, da der ikke vurderes at være tale om sygdom i sygedagpengelovens forstand. Sygedagpengeudbetalingen standses pga. manglende uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand (beskæftigelsesindsatslovens 68d (sygedagpengelovens 7)), da der vurderedes at være tale om personlighedsstruktur og dermed en medfødt tilstand uden mulighed for helbredelse, snarere end sygdom. Jobcentrets vurdering og afgørelse: Da der ikke vurderes at være tale om sygdom i sygedagpengelovens forstand, blev udbetalingen af ressourceforløbsydelse standset. Der er fejl i afgørelsen, og borger havde ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter De vurderer, at følgelidelserne til den tvangsprægede personlighedsstruktur gjorde, at borger fortsat var uarbejdsdygtig pga. egen sygdom. Jobcentrets bemærkning til Som følge af en tidligere afgørelse fra Ankestyrelsen til kommunen, hvor der netop blev lagt vægt på, at der ikke var tale om egen sygdom, når tilstanden var et udtryk for en personlighedsstruktur, havde man i afdelingen ændret praksis for vurdering af egen sygdom i sygedagpengelovens forstand, hvis det var en bagvedliggende personlighedsstruktur, som medførte uarbejdsdygtighed. Denne skærpede vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand blev anvendt i denne sag. Efter modtagelse af denne afgørelse blev der fra ledelsens side rettet henvendelse til Ankestyrelsen mhp at få en nærmere forklaring på deres holdning i disse sager. Det var ikke muligt at få et klart svar, men der blev givet udtryk for, at man mente, at den holdning der blev givet udtryk i herværende afgørelse, var den korrekte. Herefter blev de forskellige afgørelser gennemlæst og drøftet grundigt i gruppen af ledere og faglige konsulenter, og efterfølgende blev tolkningen samt information om, hvordan man fremadrettet skulle forholde sig i denne type sager, taget op på fælles møde i afdelingen, så alle var orienterede herom. 19

20 19. Standsning af sygedagpenge. Ændret Borger har været sygemeldt siden september 2011 på grund af forskellige fysiske problematikker; fx beskadiget pegefinger på både højre og venstre hånd, samt rygsmerter. Borger har under forløbet været henvist til uklart jobsigte på kommunens Kompetencecenter og d ansøgte hun om førtidspension. D fik hun afslag på førtidspension, med den begrundelse at der fortsat pågår behandling og at tidsperspektiv samt effekt af den er uvis. Når den samlede helbredsmæssige tilstand er stationær, skal der iværksættes erhvervsrettede foranstaltning til afklaring og udvikling af din arbejdsevne. Afgørelse om stillingtagen til fortsat sygedagpengeudbetaling har efterfølgende været udsat, idet Jobcenter Hjørring vurderede at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst til at træffe afgørelse om forlængelse. Der er i den forbindelse indhentet statusattest fra Skørping Smertecenter samt en Dermatologisk speciallægeerklæring Af statusattest af fra Smertecentret i Skørping fremgår det, at borger endnu ikke er i optimal behandling, men at behandlingsvarigheden nok er 4 mdr. endnu og først herefter kan stationærtidspunktet angives. Endvidere oplyser de, at nuværende funktionsnedsættelse sandsynligvis er varig med en ugentlig arbejdstid på omkring 20 timer +/-. Der er således ikke noget klart tidsperspektiv i fht. den behandling der forestås på Skørping Smertecenter. Derudover fremgår det af dermatologisk speciallægeerklæring af , at der er planlagt adækvat behandling af hudlidelse ved methotrexat og at effekten heraf kan forventes at indtræde efter 6-9 uger, men at man vil forvente flerårig behandling. Dermatologen finder det herudover ikke tilstrækkeligt belyst, hvorvidt borger har psoriasisgigt. Der er tale om mangeårige udbrud af psoriasiseksem i huden og tilkomne ledgener, ligesom der er familiær disposition for psoriasisgigt. Tilsammen betyder ovennævnte, at der fortsat er yderligere undersøgelses- og behandlingsmuligheder med usikkert tidsperspektiv og usikker forventet effekt. Først når tilstanden er stationær, kan der foretages en eventuel afklaring af arbejdsevnen. Sygedagpengeudbetalingen ophørte fordi der ikke vurderes at være forlængelsesmuligheder efter Sygedagpengelovens 27. Efter Sygedagpengelovens 24 ophører udbetalingen af sygedagpenge, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 52 uger indenfor de sidste 18 kalendermåneder (varighedsbegrænsningen). Varighedsbegrænsningen indtrådte således for borgers vedkommende den Sygedagpengeudbetalingen har efterfølgende været forlænget i perioden til , idet der var arbejdsskadesag og borger efterfølgende søgte førtidspension. Afgørelsen om stillingtagen til fortsat sygedagpengeberettigelse har efterfølgende været udsat, idet Jobcenter Hjørring ikke havde det rette dokumentationsgrundlag for at træffe en afgørelse ved varighedsbegrænsningens indtræden. Der er nu indkommet relevant dokumentation i sagen. Der vurderes ikke at være yderligere forlængelsesmuligheder efter den Sygedagpengeudbetalingen ophører derfor med sidste beregningsdato den

21 Jobcentrets vurdering og afgørelse: Sygedagpengeudbetalingen ophørte fordi der ikke vurderes at være forlængelsesmuligheder efter Sygedagpengelovens 27. Der er fejl i afgørelsen. Borger havde ret til sygedagpenge efter den 8. april Det betyder, at ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse af den 4. juni Begrundelse for afgørelsen Højesteret har i dom af den 10. september 2015 fastslået, at der ikke er hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Ankestyrelsen har i principafgørelse fastslået, at udbetalingen af sygedagpenge først kan standses, når der er truffet en gyldig afgørelse herom. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at kommunen i afgørelsen ikke havde vurderet borgers berettigelse til forlængelse af sygedagpengene i forhold til de enkelte forlængelsesmuligheder på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger. Kommunen havde alene henvist til, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst, hvorfor der var anmodet om lægelige oplysninger. Styrelsen har også lagt vægt på, at sagen ikke var tilstrækkelig oplyst til at træffe afgørelse om borgers ret til fortsat forlængelse af sygedagpengeudbetalingen på dette tidspunkt Jobcentrets bemærkning til Det er korrekt jf. principafgørelse fastslåer, at udbetalingen af sygedagpenge først kan standses, når der er truffet en gyldig afgørelse herom. Hjørring kommune har efter principafgørelsen ændret vores praksis. Det er korrekt at det er en sagsbehandlingsfejl at der i afgørelsen ikke er taget konkret stilling til at borger havde en verserende arbejdsskadesag hvilket på afgørelsestidspunktet vil give forlængelse efter denne betingelse. Det har været undervisning overfor medarbejderne om Højesteretsdommen af den 10. september 2015 der fastslåer, at der ikke er hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Desuden er teamledere og Faglige konsulenter meget opmærksom på om der ved revurderingstidspunktet er grundlag for at træffe en gyldig afgørelse. Alle medarbejder har for nylig fået undervisning i forlængelsesbetingelserne og der er et øget fokus på at man forholder sig til alle forlængelsesbetingelserne i

22 20. Standsning af sygedagpenge. Ændret. Efterbetalingskravet er dog forældet. Borger blev sygemeldt fra A-kassen den 12. maj Den generelle varighedsbegrænsning for udbetal ing af sygedagpenge indtrådte 31. maj Kommunen forlængede derefter udbetal ingen af sygedagpenge efter bestemmelsen i sygedagpengelov en om iværksættelse af afklarende foranstaltninger. Den 27. november 2008 blev sygedagpengene forlænget, fordi iværksættelse af revalideringsmæssige foranstaltninger var overvejende sandsynlige. Den 2. december 2009 blev sygedagpengene forlænget, fordi borger havde ansøgt om før tidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Den 21. december 2009 fik borger afslag på før tidspension. Den 22. december 2009 traf kommunen afgørelse om ophør af sygedagpenge med sidste udbetalingsdag den 3. januar 2010 idet der ikke var yderligere forlængelsesmuligheder. Sygedagpengelovens 24 og 27. Jobcentrets vurdering og afgørelse: Ankestyrelsen vurderer, at pgl. var berettiget til sygedagpenge for perioden januar 2010 og frem til kommunen traf afgørelse i december 2010 Det er således Jobcenter Hjørrings vurdering, at der efter den ikke var grundlag for udbetaling af sygedagpenge med henvisning til sygedagpengelovens 24 og 27. Ankestyrelsen vurderer, at borger havde ret til efterbetaling af sygedagpenge. Det vurderes desuden, at efterbetalingskravet på sygedagpenge er forældet. Højesteret har i dom af den 10. september 2015 fastslået, at der ikke er hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Hjørring Kommune traf den 31. oktober 2011 afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge med virkning fra den 4. januar 2010, da kommunen vurderede, at borger ikke længere opfyldte forlængelsesbetingelserne efter den 29. august Ankestyrelsen stadfæstede den 10. december 2013 kommunens afgørelse. Da kommunen den 1. oktober 2012 traf afgørelse med tilbagevirkende kraft, er borger berettiget til efterbetaling af sygedagpenge Jobcentrets bemærkning til Afgørelse fra Ankestyrelsen - krav forældet: Der er modtaget afgørelse fra Ankestyrelsen dateret vedr. anmodning om genoptagelse af tidligere sygedagpengesag Ankestyrelsen vurderer, at pgl. var berettiget til sygedagpenge for perioden januar 2010 og frem til kommunen traf afgørelse om bevilling af revalidering i december De har dog samtidigt vurderet, at kravet er forældet, hvilket betyder, at hun ikke kan få udbetalt sygedagpenge for perioden. 22

23 De har endvidere forholdt sig til, om der var grundlag for at genoptage spørgsmålet om forlængelsesmulighederne, hvilket de ikke har vurderet. De vurderer således ikke, at vi/kommunen skal foretage os yderligere i sagen. Det har været undervisning overfor medarbejderne om Højesteretsdommen af den 10. september 2015 der fastslåer, at der ikke er hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1 Det er korrekt jf. principafgørelse fastslåer, at udbetalingen af sygedagpenge først kan standses, når der er truffet en gyldig afgørelse herom. Hjørring kommune har efter principafgørelsen ændret vores praksis. 23