Teknisk træning i den motoriske guldalder

Transkript

1 Teknisk træning i den motoriske guldalder U-10 U-12 7 Teknisk træning i den motoriske guldalder 1

2 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. Træningen skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Den motoriske guldalder 3 Teknik og teknisk træning 4 Tekniske færdigheder 5 Teknikpyramiden 6 Træning af tekniske færdigheder 8 Kaste og gribe 8 Kastetræning med progression 10 Finte 14 Forøvelser til finter 15 Instruktion 17 Fejlretning 18 Råd om fejlretning 19 Indledning I U-10 og U-12 alderen befinder størstedelen af børnene sig i en periode, som er kendetegnet ved jævn vækst. Perioden betegnes ofte som den motoriske guldalder altså en periode, hvor der er særligt gunstige forudsætninger for at lære nye bevægelser. Denne periode bør man i håndboldtræningen udnytte til at arbejde med tekniske færdigheder. Modulet giver en nærmere forklaring på begreberne den motoriske guldalder og teknisk træning. Formålet er desuden at give kursisten nogle værktøjer til at prioritere og planlægge træningen af de tekniske færdigheder. Der gives forslag til, hvordan der kan arbejdes med progression i den tekniske træning og endelig beskrives det, hvad træneren bør være opmærksom på, når der skal instrueres og fejlrettes. 2 Teknisk træning i den motoriske guldalder

3 Den motoriske guldalder Frem til 4-6 års alderen tilegner barnet sig de grundlæggende bevægelsesmønstre. I 5-7 års alderen sker der en del forandringer, idet barnet vokser ud af småbørnskroppen. I den periode har barnet et meget stort behov for at bevæge sig og kan til tider virke rastløst. En række nye bevægelser læres og samordnes. Fra 6-8 års alderen begynder en mere rolig periode med en bedre motorisk styring, en forbedret balance og mere velkoordinerede bevægelse. Perioden med jævn vækst fortsætter frem til puberteten. Kombinationen af et næsten fuldt udviklet nervesystem og en lille og let krop er optimal for at kunne lære meget vanskelige bevægelsesmønstre. En forudsætning er dog, at barnet i de tidlige år har lært og tilegnet sig de fornødne motoriske grundfærdigheder. Er dette tilfældet, vil en gunstig stimulering betyde, at de koordinationsmæssige egenskaber bliver bedre i denne periode. Man taler derfor om den motoriske guldalder. Med puberteten kommer vækstspurten. Kroppen forandres meget på kort tid. Arme og ben bliver længere og vægten øges hurtigt. Det bliver sværere at lære nye bevægelser og at udføre tidligere lærte bevægelsesmønstre. Det er derfor vigtigt, at man i puberteten træner de lærte bevægelser, så disse tilpasses den nye krop. Koordination er evnen til at samordne kroppens bevægelser i forhold til hinanden og til omgivelserne. Dette foregår i et samspil mellem nerveimpulser og muskelarbejde Teknisk træning i den motoriske guldalder 3

4 Teknik og teknisk træning Når man taler om teknik, handler det om spillerens løsning af en given bevægelsesopgave f.eks. at gribe en bold. Denne opgave kan løses på mange måder. Målet med den tekniske træning er derfor at finde frem til den mest hensigtsmæssige og effektive bevægelsesløsning. En god almen koordinationsevne er en forudsætning for at en spiller (et barn) kan lære at mestre mange forskellige teknikker. Specielle teknikker kan altså udvikles, hvis barnet forud har opnået en bred og varieret bevægelseserfaring. Individuel taktisk forståelse handler om spillerens evne til at vurdere, hvilken handling der skal anvendes i situationen. Man kan sige, at taktik er et spørgsmål om, hvad man vælger at gøre i situationen, mens teknik drejer sig om, hvordan man udfører sin beslutning hvordan man gør. Man taler også om taktik, når det drejer sig om aktioner, som to eller flere spillere udfører sammen på baggrund af deres fælles forståelse for spilsituationen. Endelig bruges begrebet taktik ofte om den plan, som er lagt for holdets spil i en kamp. Teknik og teknisk træning bliver som begreber ofte rodet sammen med taktik og taktisk træning. 4 Teknisk træning i den motoriske guldalder

5 Tekniske færdigheder En god håndboldspiller skal beherske mange tekniske færdigheder. Børn er i sagens natur relativt uøvede og uerfarne. Der er derfor masser af færdigheder at tage fat på, når man træner børn. At der inden for hver færdighedskategori findes en utal af teknikker, variationer og kombinationer gør ikke opgaven mindre. Det store spørgsmål er så: Hvad skal man træne først? Man må naturligvis tage udgangspunkt i den spillergruppe, man træner: Hvad kan de? Hvad kan de ikke? Det er samtidigt væsentligt, at man udnytter sit kendskab til spillet til at vurdere sværhedsgraden i de enkelte bevægelser og teknikker. KASTE GRIBE TACKLE DRIBLE BASISBEVÆGELSER f.eks. løb - spring - landing - retningsskift - vending - opbremsning PARERE SCREENE FINTE BOLD- EROBRE Individuel øvelse - med efterfølgende opsamling i plenum Hvad er sværest? GRIBNING 1. At gribe bolden, mens man hænger i luften 2. At gribe bolden, mens man står stille 3. At gribe bolden, mens man løber HOPSKUD 1. Almindeligt hopskud 2. Hopskud med afsæt på det forkerte ben 3. Hopskud med afsæt på samlede ben DRIBLING 1. At drible lige fremad i høj fart 2. At drible med retningsskift 3. At drible lige fremad med den forkerte hånd Hvad er det for faktorer, der påvirker sværhedgraden i en bevægelse/teknik? Teknisk træning i den motoriske guldalder 5

6 Teknikpyramiden Som et værktøj til at skabe overblik over de tekniske færdigheder og de mange elementer i den tekniske træning introduceres her teknikpyramiden INDIVIDUELT PLADSBESTEMT DETALJETEKNIK BASISTEKNIK ALMEN KOORDINATION MOTORISKE GRUNDFÆRDIGHEDER Med udgangspunkt i motoriske grundfærdigheder og en god almen koordination arbejdes der med basisteknik altså de grundlæggende tekniske færdigheder. Disse færdigheder bør trænes igen og igen af alle håndboldspillere. Basisteknikken er fundamentet for de mere avancerede teknikker, som man kan begynde at arbejde med, når de grundlæggende færdigheder beherskes med rimelig stor sikkerhed. Ved detaljeteknik forstås avancerede og specifikke teknikker, som man skal have et højt teknisk færdighedsniveau for at kunne arbejde med. Den individuelle tekniske træning kan dels tage udgangspunkt i nogle teknikker, som den enkelte spiller har særlige anlæg for eller teknikker som vedkommende specifikt har behov for at forbedre. Den pladsbestemte træning kan beskæftige sig med teknikker, som er specielt hensigtsmæssige at beherske på den aktuelle plads/position f.eks. skudteknikker for en fløjspiller. 6 Teknisk træning i den motoriske guldalder

7 Individuel øvelse - med efterfølgende opsamling og diskussion i plenum Noter 5-10 forskellige skudformer. Hvordan vil du indplacere disse i teknikpyramiden? Som børne- og ungdomstræner har man som opgave gennem årene - at introducere spillerne for mange forskellige tekniske færdigheder, så de opnår kendskab til en lang række bevægelsesog handlingsmuligheder, de kan udnytte i spillet. I den sammenhæng kan der gives en række råd: Brug meget tid på at træne basisteknik, men husk at variere dine øvelser. Brug af og til tid på at lege og eksperimentere med mere avancerede teknikker (detaljeteknik). Vent med pladsspecifik og individuel teknisk træning til ungdomsårene. Planlæg i hvilken rækkefølge, du vil præsentere og træne de forskellige tekniske færdigheder. Undgå at arbejde med for mange nye teknikker på samme tid. Teknisk træning i den motoriske guldalder 7

8 Træning af tekniske færdigheder I det følgende gives der anvisninger til, hvordan man kan arbejde med teknisk træning. Der gives forslag til, hvordan man kan instruere, skabe progression (øge sværhedsgraden) i øvelserne og fejlrette. Det er ikke alle tekniske færdigheder, der vil blive behandlet i dette modul. De grundlæggende forsvarsteknikker vil blive gennemgået på modulerne 8 og 10, mens screeninger og driblinger er en del af stoffet på modul 11. Kaste og gribe Det er indlysende, at det er helt afgørende for håndboldspillet, at spillerne er gode til at kaste og gribe. Det gælder dels, når spillerne skal kaste til hinanden aflevere og dels, når de skal kaste mod mål skyde. Spillerne skal kunne kaste og gribe i mange forskellige situationer stående, løbende, i forbindelse med et hop, under lille eller stort pres fra forsvaret og i god eller mindre god balance. Kastet skal kunne afvikles over kortere og længere afstande med varieret kraft og retning. Da der samtidigt findes en lang række forskellige afleveringsog skudteknikker, må det være klart for alle, at der inden for dette område er stof til mange træningstimer. Gribning Bolden gribes grundlæggende med to hænder, som danner en skål, hvor de to tommelfingre peger mod hinanden og udgør bunden af skålen. Hænderne møder bolden og trækkes ind mod kroppen, idet bolden gribes. Ved gribning i lavt leje, kan det være hensigtsmæssigt at vende skålen, så det er lillefingrene, der udgør bunden. Stødkast Det er vigtigt, at basis er på plads og i håndboldspillet er stødkastet det mest fundamentale kast. Alligevel opleves det, at der er spillere, som ikke magter denne grundlæggende kasteteknik, hvilket giver dem klare begrænsninger, når de mere avancerede skudformer skal trænes. 8 Teknisk træning i den motoriske guldalder

9 tion ikke er tilstrækkeligt udviklet. Selv om løbeskudsteknikken også anvendes i håndbold, er det væsentligt, at børnene lærer at kaste med modsat fod forrest, da denne grundteknik anvendes i mange andre skudformer. Bolden holdes i højt leje overarm i skulderhøjde og 90 gr. vinkel i albueleddet Kastearmen trækkes bagud, så der opnås forspænding Venstre fod (for højrehåndende) sættes forrest Kastearmen føres fremad, kastet afvikles afsluttende med en strækning af armen Et svip/vink i håndled/fingre giver bolden ekstra fart og den endelige retning Der kan opnås ekstra kraft i kastet ved i skudafviklingen at lave en rotation i kroppens længdeakse og føre det bageste ben frem. Mange (børn) kaster med højre fod forrest (for højrehåndede) altså et løbeskud. Det skyldes ofte, at barnets krydskoordina- En anden hyppigt observeret fejl, er at børnene afvikler kastet med en lav albue, som hænger inde ved siden af kroppen. Kastebevægelse med lav, hængende albue betyder, at der ikke kan komme ret meget kraft i kastet, barnet vil senere få problemer med at udføre mere avancerede skudformer og endelig kan bevægelsen også på sigt - give skulderproblemer. TIP Lad børnene kaste med en bold, de kan holde om. Uhensigtsmæssige kastebevægelser forekommer ofte, fordi barnet skal kaste med en bold, som er for stor i forhold til kroppens dimensioner. For at kunne kontrollere bolden, må barnet holde den i en skål tæt på kroppen. Det giver uhensigtsmæssige bevægelser og kan medføre automatisering af forkerte bevægelser, som kan være svære at aflære. Glem alt om reglementer for boldstørrelser i træningssituationen og lad barnet træne med en passende boldstørrelse, indtil barnets krop passer til den reglementerede bold. Teknisk træning i den motoriske guldalder 9

10 TIP Undgå for mange forsigtige kast. En anden risiko for indlæring af uhensigtsmæssig kasteteknik opstår ved for mange forsigtige kast til typisk veninden, som helst ikke skal slå sig, når hun skal gribe den hårde bold. Disse venindekast skal undgås. Hjælp og motiver til en mere hensigtsmæssig teknik. Prøv også at indlægge øvelser i træningen, hvor børnene skal kaste mod, kaste langt, kaste højt eller kaste hårdt, sår de ikke er forsigtige og tilbageholdende, når kastet udføres. Kastetræning med progression Med udgangspunkt i stødkastet vil der i det følgende blive præsenteret forslag til, hvordan man kan træne kaste- (og gribe-) teknik med stigende sværhedsgrad. Formel træning Færdigheden trænes isoleret uden at der er den store sammenhæng med dens anvendelse i spillet. Trin 1 (spiller bold medspiller) Formål: Teknikindlæring - stødkast Organisation: Parvist med front mod makker Den klassiske måde at træne kasteteknik på er formel indlæring (jf. modul 3), hvor børnene kaster sammen to og to med begrænset afstand. Træneren skal give en klar og præcis instruktion og lade børnene øve sig. Der kan være fokus på grundlæggende elementer som den rigtige fod foran og armføringen. Herefter kan der stilles krav om 3-skridtsrytme og senere i træningsforløbet eventuelt aflevering på første eller andet skridt. Trin 2 (spiller bold medspillere) Formål: Tekniktræning - stødkast Organisation: Fire spillere, som udgør en kvadrat. Det er sjældent, at man i håndboldspillet afleverer til eller modtager bolden fra en spiller, man har front mod. Oftest vil man aflevere/modtage til/fra siden. For at træne stødkastet (afleveringen) mere funktionelt skal de fire spillere modtage bolden i bevægelse mod kvadratets centrum og aflevere bolden videre til næste.husk at skifte afleveringsretningen jævnligt. Fokus på teknikken i stødkastet samt stempelbevægelsen. 10 Teknisk træning i den motoriske guldalder

11 For at øge sværhedsgraden kan man lade kvadraterne overlappe hinanden, sådan at spillerne skal kunne opretholde fokus på teknikken og øvelsen, selv om der foregår noget rundt omkring dem. De tre spillere kaster til hinanden i en aftalt rækkefølge altså A til B til C til A osv. Spillerne må (skal) bevæge sig rundt på området. Den fjerde spiller modspilleren skal forsøge at genere afleveringerne, placere sig i afleveringsbanen, sådan at kasteren skal vurdere det rette tidspunkt for afleveringen og modtageren skal sørge for at gøre sig spilbar. Forsvareren udskiftes regelmæssigt. Selv om der nu også er andre ting, man skal forholde sig til, skal der fortsat være fokus på den rette kasteteknik. Trin 4 (spiller bold medspillere modspillere regelsæt) Formål: Tekniktræning Organisation: Partibold f.eks. 5 mod 5 Trin 3 (spiller bold medspillere modspiller) Nu trænes der i højt tempo, med stort pres fra modspillerne og med flere regler/betingelser. Alligevel skal spillerne magte at kaste med den rette teknik. Formål: Tekniktræning stødkast Organisation: Fire (eller fem) spillere heraf en forsvarer (modspiller) på et passende afgrænset område. Teknisk træning i den motoriske guldalder 11

12 Funktionel træning Færdigheden trænes under spilrelevante omstændigheder i det rette tempo, med pres fra modspillere, det rette sted på banen osv. TIP Som træner kan man også benytte sig af små konkurrencer for at skærpe koncentrationen omkring træningen af den tekniske færdighed (på trin 2 og 3): Hvor mange gange kan I aflevere til hinanden uden at tabe bolden? Hvem når først 30 afleveringer? Hvor mange afleveringer kan I nå på et minut? Det er dog væsentligt, at man er opmærksom på, at afleveringerne ikke bliver sjusket udført, fordi det skal gå stærkt. Hopskud Det klassiske stødkast anvendes ofte - både til afleveringer og skud. En anden grundlæggende kaste-/skudteknik er hopskuddet. Sidste skridt før afsættet må ikke være for kort, da afsætsbenet skal bøjes for at opnå forspænding og dermed god springhøjde Højrehåndede sætter af på venstre ben tryk godt af fra gulvet med forfoden I afsættet trækkes modsatte ben (svingbenet) og kastearmen op og medvirker dermed til tyngdepunktsløftet Skuddet afvikles (klassisk) på toppunktet i springet Kastearmen føres fremad, idet der typisk sker en rotation i kroppens længdeakse. Samtidigt sparkes svingbenet nedad/bagud og kastet afvikles afsluttende med en strækning af armen Et svip/vink i håndled/fingre giver bolden den ekstra fart og den endelige retning Skytten skal tilstræbe at lande på begge let bøjede - ben Hvis barnet har problemer med at udføre hopskuddet kan det skyldes, at de motoriske grundfærdigheder - herunder krydskoordinationen ikke er tilstrækkeligt udviklet. 12 Teknisk træning i den motoriske guldalder

13 Man kan derfor med fordel arbejde med forskellige koordinationsøvelser f.eks. løb på alle fire og hop- og hinkevarianter. Træningen af hopskuddet kan igen foregå på forskellige trin hvor sværhedsgrad og spilrelevans gradvist øges: Formel træning/indlæring Relevant opspil/aflevering Krav til skuddets placering Skud over nedspringsmåtte/ udspændt lagen TIP I mange tilfælde ser man, at børnene under skudtræningen står på en række og dribler ind mod målet for at skyde, når det bliver deres tur. Hvis man gerne vil have, at børnene lige skal slå bolden i jorden også inden de skal skyde på mål i en spil- eller kampsituation - er det den rigtige måde at gøre det på. Hvis man ønsker at børnene lærer at skyde efter en aflevering eller et opspil, skal man også huske at gøre dette i træningssituationerne. Skud med forsvarsspiller (med afgrænsede handlemuligheder) 1 mod 1 med flere handlemuligheder (indspil til streg, gennembrud) og forsvarer uden begrænsninger 3 mod 3 4 mod 4 Spil Husk fokus på hopskuddet som det primære træningsmål. Parvis øvelse - eller gruppeøvelse Udvælg en anden skudform og lav en bevægelsesanalyse af denne skudteknik med henblik på instruktion af de øvrige kursister. Teknisk træning i den motoriske guldalder 13

14 Finte Når man udfører en finte, er formålet, at få modstanderen til at tro, at man gør én ting, hvorefter man så gør noget andet. Måske vil man have forsvarsspilleren til at tro, at man skyder på mål, men i stedet for forsøger man et gennembrud eller man får forsvareren til at tro, at man afleverer i én retning, men i stedet spilles bolden i den modsatte retning. For at få en finte til at lykkes er det altså vigtigt, at truslen det man vil have modstanderen til at tro er veludført og troværdig. I næste fase skal man så oftest udføre en hurtig aktion for at skabe tid og rum til i tredje fase at udføre den egentlige handling, som gerne skal resultere i et skud, en frispilning eller et mål. I denne finte skal man markere en kraftig skudtrussel lidt på siden af forsvarsspilleren til egen skudarmsside for at få forsvareren til at flytte sig eller lægge vægten over på foden i denne side. Herefter foretager man en hurtig bevægelse til forsvarerens modsatte side og passerer denne ved hjælp af en dribling. 3-skridts-finte En meget anvendt finte i håndboldspillet er 3-skridts-finten, hvor bolden ofte modtages i en to-fods-landing med et skridts afstand til forsvarsspilleren. Fortæl dine spillere, hvad formålet med finten er! Skudfinte Hvis børn indledningsvist lærer at kaste stødkast og dermed skyde et stående skud, vil det være naturligt, at de efterfølgende lærer at finte, at de skyder, men i stedet for foretager et gennembrud. Denne finte har mange navne og betegnes også husmands- eller skraldemandsfinten. Når finten udføres som en venstre-højre-venstre-bevægelse, sætter man første skridt skråt fremad med venstre fod. Der kan eventuelt samtidigt markeres en skudtrussel. Formålet er at få forsvareren til at tro, at man vil skyde eller bryde i gennem til denne side. Forsvareren er derfor nødt til at flytte sig til denne side for at dække op. Når dette sker, sætter angriberen andet skridt skråt tilbage på højre fod for at komme væk fra forsvareren. Samtidigt trækkes venstre fod med til det tredje skridt, som sættes mod mål på 14 Teknisk træning i den motoriske guldalder

15 den anden side af forsvareren, hvor der så gerne skulle være plads til at skyde. Temposkiftet i bevægelsen sker ved andet skridt. De to sidste skridt foretages meget hurtigt efter hinanden. Når man udfører finten som en højre-venstre-højre-bevægelse, er fremgangsmåden den samme, men man starter med første skridt på højre fod, andet skridt går skråt bagud på venstre fod og tredje skridt sættes fremad mod mål med højre fod. Forøvelser til finter Næsten uanset hvilke finter man forsøger at udføre, er der i bevægelserne nogle fælles grundelementer: Opbremsning, temposkift, retningsskift osv. Det er en god idé at arbejde med disse elementer forud for eller samtidigt med fintetræningen/- indlæringen. Her gives nogle forslag til denne træning: Dribling med landing Børnene dribler rundt mellem hinanden. På signal fra træneren griber de bolden, idet de laver en to-fods-landing. Landingen skal ske samtidigt på begge fødder, så der ikke bruges skridt. Samtidigt skal bevægelsen bremses i balance - altså uden for- eller bagvægt. Variationer: To-fods-landing - hurtigt efterfulgt af afsæt til siden og landing på én fod. To-fods-landing hurtigt efterfulgt af afsæt skråt bagud og landing på én fod. To-fods-landing hurtigt efterfulgt af rullebevægelse (rotation) udføres både højre og venstre om. Én-fods-landing balancen er meget vigtig. Husk at knæet skal pege ud over tæerne. Én-fods-landing efterfulgt af forskellige afsæt osv. Teknisk træning i den motoriske guldalder 15

16 Hink med stop Børnene hinker rundt mellem hinanden. På signal stoppes bevægelsen og børnene skal hurtigst muligt finde balancen. Hinkeperioderne må ikke være for lange og der skiftes ben efter hvert stop. Øvelsen kan udbygges med afsæt skråt bagud, til siden osv. efter landingen Hinke- og hoppeserier Sammensæt selv forskellige hinke- og hoppeserier, hvor der springes fremad, til siden, skråt bagud og skiftes mellem højre og venstre ben. TIP Brug tapestykker (som er klistret på gulvet), cykelslanger, hulahopringe, kegler, springstokke eller hvad der er til rådighed til at lave hinke- og hoppebaner, hvor børnene træner afsæt, opbremsning, landing og retningsskift. 16 Teknisk træning i den motoriske guldalder

17 Instruktion Når børnene skal lære nye færdigheder har trænerens instruktion stor betydning for forståelsen og udbyttet. Demonstration Færdigheden skal vises i sin helhed. Lad børnene se bevægelsen udført flere gange. grove træk udføres korrekt. Når barnet har fundet et mønster og man kan se, at udførelsen af færdigheden begynder at være ensartet for hver gentagelse, er man på vej over i den automatiserende fase. Her kan man begynde at arbejde mere med delelementer i bevægelsen for at få justeret teknikken. Forklaring Træneren skal supplere demonstrationen med en kort forklaring. Nøglepointer Find nogle nøglepointer f.eks. høj arm, langt skridt i forklaringen og afslut instruktionen med at gentage nøglepointerne mens færdigheden demonstreres igen. Nøglepointerne hjælper spilleren til at huske vigtige elementer i teknikken. Barnet skal have mulighed for at finde bevægelsen frem, når en ny færdighed præsenteres. Der skal derfor gives tid til at barnet øver sig og eksperimenterer uden alt for mange rettelser og anvisninger i den tidlige motoriske fase af teknikindlæringen. Det gælder her især om at være opmærksom på timingen og at sikre at bevægelsesbanerne i Teknisk træning i den motoriske guldalder 17

18 Fejlretning Fejlretning kan være en vanskelig kunst ikke mindst for uerfarne trænere men det er selvsagt væsentligt for trænere, som skal lære børnespillerne mange forskellige færdigheder, at de magter denne disciplin. For at kunne fejlrette skal man vide, hvad man skal kigge efter. Det gives der anvisninger til i følgende model: HELHEDEN TIMING RYTME - TEMPO - BALANCE ARME KROPSHOLDNING BEN/FØDDER 18 Teknisk træning i den motoriske guldalder

19 Fejlretning har flere formål. Det gælder selvfølgelig om, at få optimeret bevægelsen hos den enkelte spiller, så teknikken bliver så hensigtsmæssig og effektiv som muligt. Det drejer sig lige så meget om at motivere spilleren, så denne oplever opmærksomhed og gives nye opgaver og udfordringer. Træn dig selv Prøv at udvikle din egen evne til at analysere og fejlrette en bevægelse. Anvend f.eks. videooptagelser af dygtige spillere til at lave bevægelsesanalyser af forskellige teknikker, så du har et bedre grundlag, når du skal instruere og fejlrette. Råd om fejlretning Prioritér Man bør kun rette én ting ad gangen, så det er let at konstatere, om der sker ændringer og forbedringer. Hvis der er for mange rettelser og kommentarer skaber det uklarhed og forvirring hos spilleren. Ret kortfattet Brug eventuelle nøgle-pointer fra instruktionen og forevis teknikken igen. Brug et spejl Lad spilleren se sin egen bevægelse, sådan at synet og kropsbevægelsen kobles sammen. Teknisk træning i den motoriske guldalder 19

20 Børn Forening Forældre 1 Træning i praksis 1 Opvarmning og træningsøvelser 1 Forsvarsspil Målvogteren Kampen 1 U-12 Forsvarsspil 1 Børns fysiske og motoriske udvikling 1 Træneren - planlægning og undervisningslære 1 Spillet Aktiviteten Kampen 1 Teknisk træning i den motoriske guldalder 1 Angrebsspil og fysisk træning 1 U-12 Forsvarsspil 1 U-12 Forsvarsspil 1 U-8, U-10 og U-12 Børn Forening Forældre Børns fysiske og motoriske udvikling Træneren Planlægning og undervisningslære U-8 U-8 U-8 U-10 U-12 U-10 U-12 U-10 U U-8 Træning i praksis U-8 Spillet Aktiviteten Kampen U-8 DHF s Børnetræneruddannelse består af 12 moduler. 4 5 De tre grønne moduler er grundmoduler og beskæftiger sig med emner, som er væsentlige for alle børnetrænere. U-10 og U-12 Opvarmning og træningsøvelser Teknisk træning i den motoriske guldalder U-8 trænere bør desuden gennemgå de gule moduler. De blå og de røde moduler henvender sig til U-10 trænere. U-10 6 U-12 U-10 7 U-12 De blå og grå moduler indgår i uddannelsen af U-12 trænere. U-10 Forsvarsspil Målvogteren Kampen Angrebsspil og fysisk træning U-10 U U-12 Forsvarsspil Angrebsspil og contra Målvogteren og fysisk træning