Opvarmning og træningsøvelser

Transkript

1 Opvarmning og træningsøvelser U-10 U-12 6 Opvarmning og træningsøvelser 1

2 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Opdeling af træningslektionen 3 Opvarmning 1. kvarter 4 Mental forberedelse 4 Opdragende betydning 4 Indhold i opvarmning 5 Øvelsesforslag til træning af boldfortrolighed 5 Opvarmningsspil 6 Partibold som opvarmningsspil 8 Øvelsesanalyse af småspil 11 Andre anvendelige opvarmningsspil og afleveringsøvelser 12 Øvelser med høj aktivitetsniveau 3. kvarter 14 Skudtræning 14 Påstand! 15 Øvrigt indhold til 3. kvarter 18 Litteraturliste 19 Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. Træningen skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. Indledning Med dette modul er det tanken at præsentere nogle forslag til træningsøvelser, der kan bruges i den daglige træning med U-10 og U-12 spillere. Indledningsvis skal vi forholde os til hvilken ramme for en træningslektion øvelserne skal benyttes i. Mere grundig gennemgang af en træningstimes planlægning findes på modul 3, men for at sætte øvelserne i kategorier, hvor de vurderes at være velegnede, er det nødvendigt, at lave en opdeling af en træningslektion. 2 Opvarmning og træningsøvelser

3 Opdeling af træningslektionen Børns opmærksomhedsniveau varierer undervejs i en træningslektion (jf. modul 3). Dette skal der tages hensyn til i træningsplanlægningen. For at få indholdet i en træningslektion til at passe med børnenes koncentrationsevne opdeles træningslektionen i de fire kvarterer. 1. kvarter: Opvarmning Mere om overvejelserne senere i dette materiale 2. kvarter: Nyt stof Her præsenteres nyt stof på det taktiske og tekniske område, da koncentrationsevnen er på sit højeste. Eksempler på indhold kan være kryds, presspil, screeninger, forsvarsbevægelser etc. 3. kvarter: Høj aktivitet Øvelser med højt aktivitetsniveau samt repetition af lærte afslutningsfærdigheder el.lign. Fælles for øvelser til denne del skal være, at børnene nemt kan motiveres. Kravet til fysisk aktivitet skal være større end kravet til koncentrationsevne. 4. kvarter: Spil En veltilrettelagt lektion for et børnehold afsluttes med spil til to mål - så vidt det er praktisk muligt! På dette modul fokuseres på 1. kvarter og 3. kvarter ved at se på nogle af de overvejelser, der bør ligge bag de øvelser, der vælges til disse to dele af træningen. Desuden ses nærmere på organiseringen af enkelte øvelser for at opnå kvalitet i træningen. Opvarmning og træningsøvelser 3

4 Opvarmning - 1. kvarter Børns muskler har ikke brug for den samme forberedelse som hos ældre spillere for at være klar til at honorere de fysiske krav, træneren har planlagt i den øvrige del af sin træning. De er i højere grad aktive i hallen, mens de leger og venter på, at det bliver deres tid til at træne. Det er muligt at opdrage seniorspillere......hvis man har haft dem fra de var børn Ovennævnte holdninger til opvarmning af børn kunne indikere, at DHF ikke anbefaler børnetrænere at fokusere på denne del af træningen. Det skal derfor understreges, at det langtfra er tilfældet, hvilket der primært kan angives to årsager til. Opvarmning af børnespillere Mental forberedelse Ved lektionens begyndelse kan det ikke fra første fløjt forventes, at børnene har den optimale parathed til dagens håndboldtræning. Opvarmningen er derfor velegnet til at sikre, at træneren har spillernes opmærksomhed og at oplevelser fra omklædningsrummet skydes i baggrunden. Opdragende betydning Ved overgangen fra børne- til ungdomsrækkerne ændres det fysiologiske behov for opvarmning. Opvarmning begynder her at foregå mere systematisk og bidrage til at forebygge skader. Gode træningsvaner er dog svære at lære ældre spillere, hvis de ikke fra de var børn har været bevidst om at opvarmning er en naturlig del af en god træning. 4 Opvarmning og træningsøvelser

5 Indhold i opvarmning Kvaliteten af håndboldtræning med børnespillere kan vurderes ved: Antallet af boldberøringer den enkelte spiller har. - jo flere gange en spiller modtager og afleverer en bold - desto bedre er det Der kan uden tvivl påpeges flere forbehold ved denne læresætning, men det er en god og nem måde at vurdere øvelser på. Dette gælder også for opvarmning, hvor det er oplagt at inddrage bolden så ofte som muligt. En måde at komme i gang på ligger lige til. Hver spiller med sin egen bold. Spilleren bevæger sig rundt på banen og eksperimenterer med individuelle øvelser ud fra rammer udstukket af træneren. Øvelsesforslag til træning af boldfortrolighed Hver spiller har en bold. Træneren viser øvelsen samtidig med at den forklares. Skift mellem to øvelser sker med så kort pause som muligt. Spillerne kan f.eks. forsøge at: Drible skiftevis med venstre og højre Lave gadedrengeløb mens bolden følger kroppens rytme Løbe baglæns, mens man dribler Kaste bolden op i luften og klappe så mange gange som muligt, før bolden gribes Kaste bolden op i luften - røre jorden - gribe igen Kaste bolden op i luften - sætte sig - gribe bolden Kaste bolden op i luften - sætte sig og gribe - kaste bolden op i luften - rejse sig - gribe Gribe bolden på ryggen - kaste den tilbage igen Kaste bolden op i luften - gribe den med én arm igennem benene TIP Hvis du ikke selv kan vise øvelserne kan du forklare øvelsen og så få en af spillerne til at vise den for de andre. Dreje rundt om sig selv mens man dribler Opvarmning og træningsøvelser 5

6 TIP Hav gerne motorisk udfordrende bevægelser med i dine øvelser F.eks. løbe baglæns, sidelæns, hoppe, gadedrengeløb etc. Kun fantasien sætter grænser for øvelsernes sværhedsgrad. Vær ikke bange for at udfordre med nogle svære detaljer, men husk også at have nogle øvelser der giver alle på holdet succesoplevelser. TIP Håndboldlektier til næste træning! En sjov og lærerig måde at arbejde med boldfortrolighedsøvelser på er ved at udvælge en øvelse/detalje som spillerne får for til næste træningsgang. Under opvarmningen ved næste træning viser spillerne så, hvor langt de er kommet med deres lektier! Opvarmningsspil Et af de forbehold, der kan være i forhold til læresætningen om antallet af boldberøringer, er, at den ikke tager højde for aktivitetsniveauet i den enkelte øvelse. Mange boldberøringer og sved på panden udelukker ikke hinanden, hvilket vil fremgå af de følgende forslag til opvarmningsspil. Et meget oplagt og lærerigt opvarmningsspil er spil på minimål på tværs af banen. Spillerne deles på to eller tre hold og spiller korte kampe. Hvorfor skal børn kun spille på minibane indtil de bliver 8 år??? Dette spil indeholder mange kvaliteter: Det er sjovt Der spilles med tempo og højt aktivitetsniveau Der trænes sikkerhed i afleveringer i højt tempo Kravet om mange boldberøringer er opfyldt Der trænes spilforståelse, som kan overføres direkte til håndbold på stor bane 6 Opvarmning og træningsøvelser

7 Reglerne er: Flyvende målmand - herved trænes overtal og betydning af presspil Ingen driblinger Der er fri opdækning over hele banen Der gives op fra mål Der spilles med blød bold TIP Lad spillerne gøre egne erfaringer! Gør rammerne forståelige for dine spillere, men lav ikke for mange kunstpauser hvor du som træner vil det bedste ved at forklare, men udelukkende opnår at intensiteten går ud af opvarmningen - gem de vise ord til træningens 2.del (jf. træningslektionens opbygning) Reglerne kan udvides eller varieres med: Tidsbegrænsning før der skal være afsluttet - maks. 10 sekunder fra målmanden sætter angrebet i gang. Alle mand over midten før der scores Mandsopdækning Opdækning SKAL være under tremeter stregen og der må kun scores efter presspil Scoring på vip i feltet giver dobbelt tæller dobbelt Opvarmning og træningsøvelser 7

8 Partibold som opvarmningsspil Partibold er en klassiker blandt småspil. Der er tale om en meget simpel organisation. Der deles to hold, der spiller mod hinanden på f.eks. en banehalvdel. Reglerne er som i alm. håndbold, der må dog ikke dribles. Holdet, der er i boldbesiddelse, skal forsøge at beholde bolden, mens modstanderholdet skal erobre den. Den ramme der her beskrives kan varieres på utallige måder hvor kun fantasien sætter grænser. De efterfølgende spil i dette afsnit er forslag til udvidelser og/eller variationer Jokerbold Ideelt at bruge hvis du har et ulige antal spillere til træning. Ideen er at du giver en spiller - jokeren - en afvigende trøje på og at jokeren hele tiden er sammen med det hold, der har bolden. For de mindste kan det samtidigt være nemmere at få spillet til at glide når de har bolden, hvis de samtidig er i overtal. Der vil naturligvis hele tiden være en kegle i overskud, som holdet med bolden kan spille hen imod. Partibold med restriktioner Regler som i alm. partibold, men der sættes nogle krav for afleveringerne mellem medspillere. Disse kunne f.eks. være: Skal aflevere med hopskudsaflevering. Skal aflevere med studsaflevering. Skal aflevere bagud gennem egne ben. Skal aflevere med den dårligste hånd Skal stå på et ben, når man har bolden Skal sætte sig ned og aflevere, mens man sidder. Herefter rejse sig og løbe i ny position. Keglebold Der spilles med to hold med 5 på hver. Der placeres seks kegler rundt på den ene banehalvdel. Der scores ved at røre toppen af en kegle med bolden. Der kan ikke scores hvis en spiller fra modstanderholdet berører keglen med sin fod. 8 Opvarmning og træningsøvelser

9 Tre holds bold Hvert hold består af 3-4 spillere. Hvert hold har en bold som skal holdes i egne rækker. På samme tid skal holdene forsøge at erobre bolden fra de to andre hold. Holdene skal altså have rettet opmærksomheden mod flere bolde på samme tid. Spillet er uden driblinger, men med tre skridt. Lav tidsbegrænsning på hvor længe en spiller må stå med bolden. Når et hold mister sin bold får de den omgående tilbage, men de er først med når de har løbet rundt om en opsat keglebane, der afgrænser spillearealet. Spillearealet er normalt en banehalvdel. Forsøg at finde nogle streger omkring stolen, der afgrænser et område, der ikke må betrædes. Ved scoring får det modsatte hold bolden. En anden variationsmulighed er at gøre de to stolepassere neutrale og give de to hold mulighed for at score i begge ender af banen. TIP Stolebold kan gøres sværere ved at lave en regel der siger, at man skal studse bolden i jorden før den gribes af spilleren på stolen Stolebold To hold spiller mod hinanden og man scorer ved at spille den op til en medspiller, der står på en stol eller en skammel. Hvert hold har en fast spiller der står placeret på stolen og vedkommende kan evt. have en kegle som bolden skal gribes med. Opvarmning og træningsøvelser 9

10 Gå efter boldholderen! Der deles to hold. Det ene hold har en bold som de skal holde i egne rækker. Det andet hold skal ikke forsøge at erobre bolden, men skal i stedet forsøge at røre den spiller der er i boldbesiddelse. Der tælles point når boldholderen berøres, men kun et point kan scores før bolden spilles videre. Der spilles på tid med f.eks. to minutter før der skiftes. Hvor mange point kan et hold nå at score på de to minutter. Tiden stoppes når/hvis bolden er ude af spil. Partibold med høj aktivitet For at presse holdet der har bolden under kontrol lægges der restriktioner på. Idéen er, at ved spil med f.eks. fem på hvert hold laves der en regel om, at en spiller, der netop har afleveret bolden, skal udføre en handling, før vedkommende igen må modtage bolden og være en del af holdet. Mulige handlinger kan være: Spilleren skal røre sidelinien før han/hun igen må modtage bolden Spilleren skal tage to armstrækninger før han/hun igen må modtage bolden Spilleren skal lægge sig ned på ryggen og tælle højt til fem 10 Opvarmning og træningsøvelser

11 Øvelsesanalyse af småspil En træner skal løbende tilpasse sine øvelser så spillerne får størst muligt udbytte af træningen. Det betyder, at en træner ikke blot sætter en øvelse i gang og så passivt venter på, at der går 10 minutter, hvorefter næste øvelse igangsættes. I stedet analyserer træneren spillet og overvejer om der kan laves ændringer så det fungerer bedre. Ved arbejdet med analysen kan spillehjulet være et godt redskab til at skabe det ønskede overblik over mulighederne for at ændre på de rammer, der er sat for et småspil. Parvis refleksion: Der spilles partibold på en banehalvdel med de tilføjelser der er nævnt med navnet keglebold. Overvej hvad der vil ske, hvis træneren ændrer spillet ved at: Gøre banen større eller mindre? Spille med eller uden driblinger? Dele spillerne på to mindre baner, så der er to adskilte spil med færre spillere? Indsætte flere kegler? Spille med mandsopdækning? Alle skal røre bolden inden scoring? I andre partiboldspil kan der tilføjes en regel om, at alle skal være over midten inden scoring. Hvad medfører det? Andet Ude Inde Rekvisitter Banen Størrelsen Dimensioner Form Deltagere Antal medspillere modspillere Bolden Antal Størrelse Form Vægt Regler Du skal... Du må ikke... Mål Antal Størrelse Form Placering Opvarmning og træningsøvelser 11

12 Andre anvendelige opvarmnings- og afleveringsøvelser Tagfat for to. Spillerne er sammen to og to med en bold hver på et område der passer til antallet af deltagere. Den ene skal fange den anden, og begge spillere skal drible hele tiden. Spillerne er nødt til at holde øje med såvel hinanden som alle de andre, hvilket giver mange andre ting end bolden at koncentrere sig om. De to bytter rolle når den ene er fanget. Skudkonkurrence. Midt mellem to spillere placeres en kegle. Hvem rammer keglen flest gange på et minut. Når keglen bliver ramt, løber den der skød hen og rejser den op, mens modstanderen henter bolden. Afstanden fra spilleren til bolden bør i naturligvis variere efter spillernes alder og evner. Hvis det er for let for dine spillere kan du eventuelt forsøge at lade dem konkurrere med deres dårlige skudarm. Mønsterbold. Deltagerne stiller sig i en rundkreds der bør indeholde min. 5 spillere. Bolden spilles rundt i et bestemt mønster, hvilket betyder, at hver enkelt altid skal spille bolden til den samme spiller (helst ikke sidemanden). Øvelsen kan gøres sværere afhængigt af alder og evner: Når mønstret er kendt, sender man flere bolde I omløb. Rør jorden hver gang man har afleveret bolden. 12 Opvarmning og træningsøvelser

13 Afleveringsøvelse - tre mod en! C og D har en bold. C spiller til A, der afleverer til B som ingen bold har. Herefter afleverer D til A, der afleverer til C der ingen bold har. B afleverer herefter til A etc. Tempoet øges når A har fundet mønstret. A 1 2 C 3 D B Den flygtende En af spillerne udpeges som den flygtende, der skal forsøge ikke at blive fanget. De øvrige spiller sammen med en bold og skal forsøge at spille den hen i nærheden af den flygtende. Kan den, der har bolden, berøre den flygtende uden at det er nødvendigt at løbe med bolden, er vedkommende fanget, og der udpeges en ny til at være den flygtende. TIP Øvelsen er for øvede spillere (U-12). Brug den til at vise vigtigheden af små korte afleveringer. Opvarmning og træningsøvelser 13

14 Øvelser med højt aktivitetetsniveau - 3. kvarter Vores viden om børnenes opmærksomhed siger os, at den vil være faldende på dette tidspunkt af lektionen. Sat sammen med ét af DHF s budskaber om børnetræning, giver det en rettesnor for, hvilke øvelser der bør vælges. Her tænkes på at: Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt! Eksempel på forhindringsbane Spillerne starter i midtercirklen. Først dribler man på tværs af hallen ved at følge midterlinien. Efter at have rørt sidelinien - mens der fortsat dribles - løbes sidelæns ned langs sidelinien indtil man når en opstillet kegle. Keglen rundes og der løbes nu baglæns skråt tilbage til man når næste kegle. Herefter afleveres til træneren, der returnerer bolden og der afsluttes med et skud. Fastsæt eventuelt en bestemt skudvariant. Næste spiller kan begynde sit løb når den foregående rører sidelinien. Baglæns Sidelæns Skudtræning I træningens 3. kvarter placeres ofte skudtræning. Da skud på mål er meget populært hos alle håndboldspillere kan det samtidigt siges at være meget velvalgt, men hvordan sikrer en træner, at spillernes interesse ikke tabes på grund af ventetid i en opstillet kø med f.eks spillere på en række? Der kan opstilles forskellige løsningsforslag. Et forslag til at øge aktivitetsniveauet, mens der trænes afslutninger, kan være at opstille en forhindringsbane, som spillerne skal gennemløbe, før de kommer frem til deres afslutning. TIP Ved at vælge opgaver der tilgodeser forskellige former for løbebevægelse kan man opnå en sidegevinst med motorisk træning Kun fantasien sætter grænser for de forhindringsbaner, der kan opstilles som aktivering af de ventende skytter. 14 Opvarmning og træningsøvelser

15 Når spillerne vurderes at være klar til næste skridt kan der arbejdes med at ændre fra en tilspilning til et opspil før selve afslutningen. Forskellen på en tilspilning og et opspil samt et lidt mere krævende løsningsforslag til minimering af køen kan beskrives som følger. Påstand! Muligheden for succes med en afslutning er i kamp meget afhængig af kvaliteten af det opspil medspilleren giver den afsluttende spiller... Definition - opspil Aflevering efter en angrebsaktion, der har til hensigt at fjerne opmærksomheden fra afslutteren Definition - tilspilning Aflevering fra en passiv spiller, der alene overlader ansvaret for succes til den der skal afslutte...alligevel foregår den overvejende del af børnenes skudtræning efter en tilspilning Det er muligt at opnå flere positive effekter på træningens kvalitet ved at kombinere ønsket om opspil med den afslutningstræning, der bør findes i træningslektionens 3. del. Opvarmning og træningsøvelser 15

16 Skudøvelse med opspil I stedet for én række med 10 spillere, der alle står klar til afslutning opstilles to rækker med 5 spillere på fx venstre back (B) og centerpositionen (C). I venstre fløj kan træneren evt. stå som passiv tilspiller (A). Der afleveres fra A til B, der bevæger sig mod mål og med høj armstilling lægger an til skud. C tilpasser sit løb og modtager bolden til afslutning på midten. C samler selv sin bold op og roterer position med B. TIP Gør ovenstående øvelse endnu sværere! I ovenstående øvelse er beskrevet, at rækken der laver opspil (B) skal angribe mod forsvaret med højt løftet skudarm og aflevere efter trussel om stående stødkast. Varier evt. ved at lade B presse på udvendig side af forsvarsback eller endnu sværere ved at lade B aflevere fra luften efter hopskudstrussel. Det jeg hører, glemmer jeg! Det jeg ser husker jeg! Det jeg gør, forstår jeg C A B Ved opstilling med en sådan form: Er der to der er aktive, hver gang der skal falde en afslutning Er der kortere vej frem i køen for den enkelte spiller, hvilket bidrager til at fastholde børnenes interesse for træningen. Trænes afslutninger efter opspil i stedet for tilspilning. Dette kinesiske ordsprog er nævnt under den teoretiske gennemgang på modul 3. Som et godt bud på hvordan børn bedst lærer at spille håndbold opfordres der til at lade børnene prøve, øve og eksperimentere. Med de følgende forslag til skudøvelser forsøges vist, hvordan træneren kan skabe mulighed for at spillerne kan træne udførelsen af en teknisk afslutningsdetalje. Hensigten er, at det skal kunne gennemføres uden brug af unødvendigt mange forklarende ord, som erfaringsmæssigt er svære for børnene at omsætte til praksis. 16 Opvarmning og træningsøvelser

17 Tanken er at træning af spillernes skudrepertoire kan have det element at tvinge dem til at udføre den ønskede detalje. Præcision i skuddet: En øvelse der har til hensigt at få spillerne til at placere bolden tæt ved målrammen. Præcisionen i skuddet trænes ved at stille et minimål inden i det almindelige håndboldmål. Målet tæller kun hvis bolden placeres i rummet mellem de to målrammer. TIP Forøg intensiteten i ovenstående øvelse! Et godt middel til at øge spillernes opmærksomhed omkring øvelsen er ved at tilføre et moment af konkurrence. Lav tre rækker på de tre bagspilspositioner og undlad at rotere undervejs. Hvilken række laver først 10 mål? Der opstilles tre rækker på henholdsvis venstre fløj, centerspiller og højre back. - skuddet afvikles fra tremeterlinien og uden målvogter. Ved at udelade målvogteren kan der skydes fra alle tre positioner på samme tid og dermed igen undgå den lange række af spillere, der passivt står og venter på deres ene skud. Når alle har skudt hentes boldene og der roteres mellem positionerne Opvarmning og træningsøvelser 17

18 Brug håndleddet i skudafviklingen. Som spiller er det svært at forstå når træneren siger at han skal bruge håndledet når han skyder. En normal fejlretning af en børnespiller, der udfører et underhåndsskud vil være, at skuddet trues i lavt leje, men når det afvikles, er armen hævet for at få kraft i afslutningen. Ved at øve skud under en springstøtte eller en tryllesnor bliver det nødvendigt for spilleren at arbejde med håndledet. Betydningen af mundtlig fejlretning bliver minimal, da spilleren er tvunget til at bruge håndled for at afvikle skud under snoren/springstøtten. Udvikling af skud fra fløjposition En af de meget vigtige detaljer for et godt fløjskud er indspringet i målfeltet for at øge vinklen for afslutning. Denne detaljer rummer dog flere mindre elementer, som alle kan være svære at forklare mundtligt. I stedet kan opstilles en forhindring i målet som gør det nødvendigt for fløjspilleren At springe opad At springe indad mod midten af målfeltet Forhindringen kan være en madras, der holdes op og dækker en del af målet. Hvis der i hallen ikke findes nogen forhindringer i form af en madras eller lignende kan den forreste stolpe løftes op af sit hul og løftes ind i banen så målet står skævt. Øvrigt indhold til 3. kvarter I det foregående har der været fokuseret på skudtræning som indhold i 3. kvarter af en træningslektion. Der er naturligvis flere andre træningsemner, der kan være velegnede til at opfylde kravet om høj intensitet og aktivitet. Refleksion parvis Brug 5-8 minutter på at overveje hvilke andre træningsemner, der opfylder de krav, som tidligere er opstillet for 3. kvarter i en træningslektion. Find også gerne konkrete forslag til øvelser, som I selv har haft succes med i jeres træning Afprøv et par af de øvelser, der fremkommer under erfaringsudvekslingen - hvis tiden er til det! At føre armen ud fra kroppen og opad 18 Opvarmning og træningsøvelser

19 Litteraturliste Håndbold for børn - et praktisk værktøj til den daglige træning 40 siders lommeformat med øvelsesforslag Forfattere: Lars P. Møller og Torben S. Madsen Udgivet af Dansk Håndbold Forbund Video: At trylle med bolden Om teknisk træning for børn + skriftlig beskrivelse Forfattere: Katja Nielsen, Lars P. Møller og Jakob Vestergaard Udgivet af Dansk Håndbold Forbund Børnehåndboldaktiviteter i idrætstimen Ringbind med mere end 100 siders øvelsesforslag Forfattere: Steen Hjorth & Lars Djurås Udgivet af Dansk Håndbold Forbund Opvarmning og træningsøvelser 19

20 Børn Forening Forældre 1 Træning i praksis 1 Opvarmning og træningsøvelser 1 Forsvarsspil Målvogteren Kampen 1 U-12 Forsvarsspil 1 Børns fysiske og motoriske udvikling 1 Træneren - planlægning og undervisningslære 1 Spillet Aktiviteten Kampen 1 Teknisk træning i den motoriske guldalder 1 Angrebsspil og fysisk træning 1 U-12 Forsvarsspil 1 U-12 Forsvarsspil 1 U-8, U-10 og U-12 Børn Forening Forældre Børns fysiske og motoriske udvikling Træneren Planlægning og undervisningslære U-8 U-8 U-8 U-10 U-12 U-10 U-12 U-10 U U-8 Træning i praksis U-8 Spillet Aktiviteten Kampen U-8 DHF s Børnetræneruddannelse består af 12 moduler. 4 5 De tre grønne moduler er grundmoduler og beskæftiger sig med emner, som er væsentlige for alle børnetrænere. U-10 og U-12 Opvarmning og træningsøvelser Teknisk træning i den motoriske guldalder U-8 trænere bør desuden gennemgå de gule moduler. De blå og de røde moduler henvender sig til U-10 trænere. U-10 6 U-12 U-10 7 U-12 De blå og grå moduler indgår i uddannelsen af U-12 trænere. U-10 Forsvarsspil Målvogteren Kampen Angrebsspil og fysisk træning U-10 U U-12 Forsvarsspil Angrebsspil og contra Målvogteren og fysisk træning