Forsvarsspil U-12. Forsvarsspil 1

Transkript

1 Forsvarsspil U Forsvarsspil 1

2 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet. Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. Træningen skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening. Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Forsvarsspil i U-12 håndbold 3 Forsvarsformationer 4 Opgaver i forsvarsspillet 5 Forsvarstræning 7 Grundstilling og bevægelse 7 Lege og småspil 7 Bolderobring få fat i bolden 9 Tackling 10 Parade 11 Forsvarsøvelser omkring målfeltet 11 Samarbejde i forsvaret 13 U-12 håndbold 15 Håndboldens værdier 15 Kampen 17 Træneren som kampleder 18 Indledning I års alderen begynder børnene at spille rigtig håndbold og forsvarsspillet bør dermed blive en vigtigere del af træningen. Formålet med modulet er, at øge kursisternes forståelse for forskellige aspekter omkring forsvarstræning for U-12 spillere. Materialet indeholder nogle overvejelser om, hvordan forsvarsspillet med U-12 spillere kan gribes an, og hvordan man kan træne forskellige elementer i forsvarsspillet med henblik på at udvikle børnenes tekniske færdigheder og spilforståelse. Træneren har et medansvar for, at også U-12 håndbold er kendetegnet af håndboldens værdier. Dette gælder ikke mindst, når vi spiller kamp. Det sidste afsnit i materialet beskæftiger sig med kampens formål og giver anvisninger på, hvordan træneren bør varetage rollen som kampleder. 2 Forsvarsspil

3 Forsvarsspil i U-12 håndbold Når det drejer sig om de yngste og mest uerfarne børn, vil det være fornuftigt at bruge størstedelen af træningstiden på at dygtiggøre dem i spillet med bolden (kaste, gribe, drible). I års alderen vil hovedparten af børnene have spillet håndbold i en periode. De har derfor en fornuftig spilerfaring samt kendskab til reglerne og spillets idé og forstår dermed, at spillet består af perioder, hvor man er i angreb og andre perioder, hvor man er i forsvar. Svarene vil sandsynligvis vise, at det generelt er en forholdsvis begrænset andel af træningsmængden, som er helliget forsvarstræningen. Hvorfor er det sådan? Nogle kvalificerede bud kunne være: Træneren mangler viden om forsvarsspillet Børnene synes, at forsvarstræning er kedeligt Hvis disse svar er dækkende, ligger ansvaret i begge tilfælde hos træneren. U-12 håndbold er rigtig håndbold uden særlige regler, som det kendes fra U-8 og U-10 spillet. Samtidigt er børnenes kognitive og intellektuelle udvikling nu på et stadie, hvor de kan begynde at overskue større sammenhænge og mere komplekse situationer. Alle disse faktorer gør, at det vil være en rigtig god idé at bruge tid på forsvarstræningen i års alderen. Hvor stor en del af din træningstid med U-12 holdet arbejder du med forsvarsspillet? Forsvarsspil 3

4 Forsvarsspillet kan blive kedelig, hvis det er præget af passivitet. På samme måde bliver forsvarstræningen ret uinteressant, hvis den er monoton og mangler variation i øvelserne eller hvis meget af træningen foregår i 6 mod 6 situationer, hvor der oftest kun er aktivitet for to tre spillere ad gangen. Det er væsentligt, at forsvarsspillet bliver en fase i spillet, hvor der er aktivitet, engagement og udfordringer for børnene. træneren er særlig bevidst om at rose gode forsvarsaktioner det er ikke altid, at børnene selv kan gennemskue, hvornår deres indsats har givet resultat. Ved spilforståelse menes forståelsen for spillets idé og spillerens evne til at udnytte dette til at vælge de rigtige løsninger og handlinger i forskellige spilsituationer. børn spiller forsvar og ikke bare står i forsvar. når det drejer sig om forsvarsspillet, skal børn udvikle deres spilforståelse og ikke kun agere ud fra færdige løsninger givet af træneren. træningen tager udgangspunkt i, hvad der er udviklende for børnene og ikke tilrettelægges ud fra, hvad der på kort sigt giver resultater. 4 Forsvarsspil

5 Forsvarsformationer I års alderen, hvor børnene kan overskue større sammenhænge, giver det mening, at man som træner begynder at forholde sig til forskellige forsvarsformationer. De mest almindelige forsvarsformationer er: Parvis eller gruppevis refleksion og erfaringsudveksling Hvilken forsvarsformation anvender du med dit U-12 hold? Hvad er baggrunden for dit valg? Hvilke erfaringer har du gjort dig med denne og eventuelt andre forsvarsformationer? Opsamling i plenum 6-0 Alle spillere bør stifte bekendtskab med forskellige forsvarsformationer i børne- og ungdomsårene for at få så mange erfaringer som muligt og ad den vej udvikle spilforståelsen 5-1 Uanset om man vælger den ene eller den anden forsvarsformation, skal man som træner have afklaret følgende: Udgangspunktet (placeringen) for den enkelte spillers position i formationen Eventuelle bytteaftaler, hvis modstanderne skifter position Gør det så enkelt som muligt! Forklar spillerne, hvorfor I gør, som I gør, så de opnår forståelse for forsvarsspillet. Forsvarsspil 5

6 Opgaver i forsvarsspillet Formålet med forsvarsspillet er at forhindre modstanderne i at score. Det kan ske ved, at forsvaret presser angriberne i afslutningerne, så målvogteren hjælpes til at have redninger, eller ved at forsvarsholdet forsøger at få fat i bolden uden at angriberne får skudt på mål. Opgaverne for forsvarsspilleren i U-12 håndbold kan være følgende: Have ansvaret for sin modspiller og vide, hvor denne befinder sig Være parat til at hjælpe nærmeste medspiller ( naboen ) Vide hvor bolden er og være klar til at få fat i den Evnen til at løse opgaven vil desuden afhænge af forsvarsspillerens Spilforståelse Split-vision Perceptionsevne Perceptionsevnen er evnen til at opfatte, fortolke og vurdere sanseindtryk, som herefter omsættes til en hensigtsmæssig motorisk handling (bevægelse). I det følgende vil der blive givet forslag til, hvordan ovenstående færdigheder og kvaliteter kan trænes. For at kunne løse disse opgaver skal spilleren udvikle sine tekniske færdigheder: Grundstilling og bevægelser Ved split-vision ( opdelt syn ) forstås spillerens evne til at have fokus på flere ting og kunne arbejde med flere stimuli samtidigt. Tackling og afvisning (handlinger i forhold til modspilleren) Parader, afdribling og bolderobring (handlinger i forhold til bolden) 6 Forsvarsspil

7 Forsvarstræning Følgende krav må stilles til forsvarstræningen for U-12: Den skal træne relevante elementer i forsvarsspillet (jf. ovenstående). Den skal være udfordrende og varieret for at udvikle aktive forsvarsspillere. Grundstilling og bevægelse Alle forsvarsaktioner bør tage udgangspunkt i en god grundstilling. Hvis ikke spilleren indleder sin aktion i balance og med den rette kropsholdning, er der stor sandsynlighed for at indsatsen ikke lykkes. I håndbold dækker man op med fødderne forstået på den måde, at hvis man ikke er hurtig på fødderne og formår at bevæge sig hensigtsmæssigt, vil man få vanskeligt ved at få succes i forsvarsspillet. TIP DHF-materialet Flyt fødderne og løb let giver en række idéer til, hvordan man kan arbejde med bevægelses- og koordinationstræning med børn. Arbejdet med armene er dog også vigtigt. Dels foregår mange af aktionerne med armene (parader, tacklinger etc.) og dels kan aktivt arbejde med armene også medvirke til reducere modspillerens synsfelt, så denne f.eks. ikke får øje på en ellers fri medspiller. I alle forsvarsøvelser bør du som træner hele tiden være opmærksom på, om spillerne arbejder ud fra grundstillingen og med hensigtsmæssige bevægelser. Grundstilling i forsvars-spillet: Begge fødder på gulvet Fødderne en smule forskudte Let bredstående Let bøjede ben Løftede, aktive arme BALANCE Forsvarsbevægelser: Hav let bøjede ben Brug små hurtige skridt Hav begge fødder på gulvet - undgå hop Hav parallelle fødder - kryds ikke benene Løftede, aktive arme Kig fremad ikke på fødderne Lege og småspil Løve i bur To hold a 5-6 spillere på en passende bane. I hver ende af banen er der med kegler markeret et firkantet felt (buret), som er 3-4 meter på hver side. Hvert hold placerer en spiller (løve) i eget bur. Kun løven må Forsvarsspil 7

8 være i buret. Man skal forsvare sit bur/sin løve, ved at dække op, så modstanderne ikke kan skyde løven (ramme som i stikbold). Der spilles med en blød bold og uden driblinger. Når en løve er blevet ramt, udpeges en ny spiller som løve og spillet fortsætter. Trekantspil To hold a 3-5 spillere på en passende bane. Ved hver baglinie er der med kegler markeret en trekant, som er ca. 2 meter på hver side. Hvert hold forsvarer deres trekant. Ingen må betræde de to trekantfelter. Der scores ved at en spiller med bolden berører modstandernes trekantfelt. Spillet vil typisk give mange nærkampe og dermed situationer med kropskontakt, tacklinger og afvisninger. Desuden kan der i spillet sættes fokus på en eller flere af opgaverne: Ansvar for egen modspiller, hjælpe naboen og få fat i bolden. Alle mod alle brydning Grupper på 5-8 spillere på et passende (ikke for stort) felt. Spillerne kæmper nu alle mod alle for at få de øvrige presset/ trukket ud af feltet. Den spiller, som til sidst er alene tilbage i feltet, kåres til brydekonge. Det er ikke tilladt at skubbe og at trække i armene. Nogle børn oplever håndboldspillets uundgåelige kropskontakt som ubehageligt. Dette ubehag kan ofte leges væk Bryderen En spiller udpeges til at være bryderen. De øvrige spillere starter i målfelterne på håndboldbanen. Målfelterne er helleområder. Spillerne skal nu løbe fra den ene ende af banen til den anden og bryderen skal forsøge at fange en af de øvrige og løfte denne fri af gulvet. Lykkes dette, bliver den fangede medbryder. Legen fortsætter indtil alle er fanget. Hvis der er mange spillere, kan der være to brydere fra start af. Hvis der er færre spillere, kan man gøre banen mindre. Træneren kan eventuelt ved signal dirigere spillerne ud på banen, hvis de opholder sig for længe i helle-områderne. 8 Forsvarsspil

9 Bolderobring få fat i bolden Dobbelt smørhul Grupper med seks spillere, en bold og fire hulahop-ringe (cykelslanger, sjippetove el. lign.). Ringene placeres på gulvet så de udgør en firkant med 2-3 meter på den ene side og 4-5 meter på den anden. Fire af spillerne er angribere og placerer sig i hver sin ring. De øvrige to er forsvarere og dækker hver en ende af banen. Angriberne spiller nu bolden rundt, mens forsvarerne skal forsøge at erobre den. Man bytter forsvarere ved bolderobring eller med passende mellemrum. Man kan eventuelt lave en regel om, at man højest må aflevere til hinanden i den ene ende af banen tre gange, før bolden skal spilles langt. Hvis det er for let for forsvarerne at erobre bolden, kan man tillade, at angriberne kun har den ene fod inde i ringen. Øvede spillere kan lave øvelsen på en badmintonbane, hvor angriberne må bevæge sig frit i hver sit servefelt. Fokus på bevægelser samt afstand og placering i forhold til bold og modspiller. Hvordan kan forsvarerne samarbejde om at lave fælder for angriberne? En mod en i firkant Grupper med otte spillere og en bold. Fire af spillerne står i en firkant med ca. fem meters afstand. De øvrige spillere er sammen parvist, hvor den ene er forsvarer og den anden angriber. Parrene befinder sig inden for firkanten. De fire spillere i firkanten spiller bolden rundt. Når der er mulighed for det, skal de forsøge at spille en af angriberne inde i firkanten. Denne spiller omgående ud i firkanten igen. Forsvarsspillerne skal hele tiden have front mod bolden, men samtidigt vide, hvor deres direkte modspiller befinder sig og forsøge bolderobring, når der spilles ind til denne. Parret bytter eventuelt roller ved bolderobring eller med passende mellemrum. Husk også at bytte de fire, der udgør firkanten med de fire inde i firkanten. Fokus på opgaverne have ansvar for sin modspiller samt vide hvor bolden er og være klar til at få fat i den. Bevægelser, afstand og placering i forhold til bold og modspiller. Forsvarsspil 9

10 Lad børnene vænne sig til nærkampene ved at anvende forskellige lege med kropskontakt Afdribling At drible bolden fra en modstander uden at lave frikast eller bare slå bolden væk er en svær teknisk detalje, som kræver god timing. Bolderobring kan lettest ske, når bolden er på vej fra gulvet og tilbage mod den driblende spillers hånd. Forsvarsspilleren skal få sin hånd ind under driblerens i opspringet. Begynd med at træne afdribling, hvor spillerne dribler på stedet over for hinanden to og to. Herefter kan sværhedsgraden øges, så afdriblingen foretages i løb/bevægelse, hvor forsvarsspilleren kommer løbende bagfra kommer løbende fra siden møder angriberen, når denne kommer driblende mod forsvareren Tacklinger anvendes, når forsvarsspilleren vil forhindre angriberen i at skyde på mål eller i at bryde igennem forsvaret. Tackling: Hav udgangspunkt i grundstillingen Mød angriberen med kontrolleret kraft og i god balance Modtag angriberen med den ene hånd på dennes skudarmsskulder og den anden hånd på hoften modsat skudarmen Hav bøjede arme Hav den fod, som er ud for angriberens skudarm, forrest Flyt fødderne og følg modstanderen, hvis denne angriber videre i nærkampen Søg bolden for at afvæbne modstanderen, når du har kontakt og kontrol med denne. Tackling Håndbold er en sport, som indeholder kropskontakt og nærkampe. Spillerne skal naturligvis lære, hvordan de skal forholde sig i disse situationer og hvilke teknikker, der er hensigtsmæssige og tilladte. Spillereglerne regel 8:1 d Det er tilladt, at tage kropskontakt med en modspiller ved ansigt til ansigt at møde ham med bøjede arme og bevare denne kontakt for at kontrollere og følge modspilleren. TIPS - ved indlæring af tackleteknik Benyt kontrollerede (forsigtige) bevægelser i begyndelsen. Træn teknikken uden bold. Undgå lange tilløb før nærkampen. Begræns angriberen, så denne kun må forsøge gennembrud til en af siderne. Lad forsvareren begynde med at have fat på angriberens skudarmsskulder og holften og bryd herfra. 10 Forsvarsspil

11 Parade En parade bruges til at parare en angribers skud mod mål eller til at hjælpe målvogteren ved at dække en del af målet. For nogle børn kan det være lidt skræmmende at skulle stille sig i vejen, når en modspiller lægger an til skud. Ud over at træne den rette teknik, kan der derfor også være behov for at arbejde med spillernes mod. Parade: Hav udgangspunkt i grundstillingen Mød angriberen i balance Kom tæt på skudarmen Benyt begge arme Hold armene forholdsvist samlede bolden må ikke kunne gå mellem dem Bøj let i albueleddet og spænd armene Hold hænderne og fingrene opad og let bagud Forsøg at parare bolden med håndfladen eller underarmen Kig på bolden TIPS ved indlæring af paradeteknik Brug eventuelt bløde bolde i begyndelsen Lav kontrollerede skudmarkeringer med bold mod forsvarerens arme Øg gradvist afstanden og kraften i skuddet Kast eventuelt halvbløde, men direkte, skud mod forsvareren fra et par meters afstand og lad denne returnere bolden med en parade Lad spillerne lave paradeøvelser tæt på væggen/bagnettet, så bolden ikke ryger langt væk, hvis den skulle passere paraden Forsvarsøvelser omkring målfeltet 1 mod 1 med rokering Fire spillere (2+2) udpeges fra start som forsvarsspillere og placerer sig på hver side af kegleporten (opdækningsområdet) midt for mål. De øvrige spillere er angribere og placerer sig midt for mål med hver sin bold. Forreste spiller i angriberrækken spiller bolden ind til den inderste forsvarsspiller i venstre side. Det betyder, at den inderste forsvarer i højre side rykker ind i opdækningsområdet og skal dække op for angrebsspilleren, som angriber på returbolden fra forsvareren i venstre side. Efter skuddet henter forsvarsspilleren bolden og bliver an- Forsvarsspil 11

12 griber, mens angriberen går ind som forsvarer i den side (højre), som forsvareren kom fra. Øvelsen kan også udføres med de samme fire forsvarere, som så skiftes ud efter en periode. Angriberens aflevering bestemmer altså, hvem der bliver forsvarer. som modtager bolden retur fra tilspilleren. Angriberens muligheder kan igen være skud, gennembrud eller frit. Øvelsen kan også udføres på backpositionerne med tilspilning fra fløj og centerspiller. Fokus på forsvarsspillerens placering og bevægelser samt parade- og/eller tackleteknik. Angriberens muligheder kan være: Skud (parade) Gennembrud (tackling) Skud eller gennembrud (parade og tackling) Fokus på forsvarsspillerens placering og bevægelser samt parade- og/eller tackleteknik. 1 mod 1 med bevægelse En forsvarsspiller, som er placeret i en kegleport midt for mål. En tilspiller på hver backposition. Øvrige spillere er angribere med hver sin bold. Forreste angriber afleverer til en af tilspillerne. Idet afleveringen falder, skal forsvareren bevæge sig til samme side som aflevering, røre keglen og bevæge sig tilbage til udgangspunktet for at dække op for angriberen, 1 mod 1 + stregspiller En forsvarsspiller er placeret i en kegleport midt for mål. En tilspiller på hver backposition og en stregspiller, som må arbejde på stregen mellem keglerne. Øvrige spillere er angribere med hver sin bold. Forreste angriber afleverer til en af tilspillerne, som må spille stregspilleren, hvis denne er fri, men oftest skal returnere bolden til angriberen, som må afslutte selv, men ikke spille stregspilleren. Angriberens muligheder kan tilpasses som i de ovenstående øvelser. 12 Forsvarsspil

13 Angriberen kan også gives mulighed for at aflevere til tilspillerne flere gange indtil en gunstig afslutningssituation opstår. Øvelsen kan også udføres på backpositionerne med tilspilning fra fløj og centerspiller. Fokus på forsvarsspillerens placering og bevægelser, parade- og/eller tackleteknik samt opdækning for indspil til stregen. Dobbeltparade To forsvarsspillere er placeret mellem to kegler midt for mål. Der er en tilspiller på hver backposition. De øvrige spillere er angribere med hver sin bold. Forreste angriber afleverer til en af tilspillerne. I det samme bevæger forsvarsspillerne sig ud til siden for at røre nærmeste kegle inden de bevæger sig tilbage til udgangspunktet for at lægge en parade på angriberens skud. Ved øvede spillere kan der indsættes en stregspiller, så angriberen kan vælge mellem skud eller indspil og forsvarerne dermed skal dække op for begge dele. Fokus på forsvarsspillerens placering og bevægelser, paradeteknik samt opdækning for indspil til stregen. TIP Ovenstående øvelser er alle organiseret sådan, at forsvarsspilleren skal bevæge sig umiddelbart før selve forsvarsaktionen. Formålet med dette er at gøre øvelserne så spilrelevante som muligt, idet den aktive forsvarsspiller altid er i bevægelse. Samarbejde i forsvaret For at træne samarbejdet i forsvaret skal U-12 også arbejde med træningsøvelser 2 mod 2, 3 mod 3 og eventuelt 4 mod 4. I disse øvelser vil man kunne træne alle tre forsvarsopgaver: Have ansvaret for sin direkte modspiller og vide, hvor denne befinder sig Være parat til at hjælpe nærmeste medspiller ( naboen ) Vide hvor bolden er og være klar til at få fat i den Forsvarsspil 13

14 Et eksempel: 3 mod 3 Der spilles 3 mod 3 på en kvart bane. Angriberne må kun score på gennembrud, da der primært ønskes fokus på tacklinger. Parader Angriberne skal forsøge at score på langskud. Forsvarerne skal bevæge sig med bolden og forsøge at lægge parade på skuddene. Hvordan er den enkelte spillers teknik? Hvordan kan spillerne opnå forståelse for, hvornår det er nødvendigt at hjælpe naboen? Bolderobring Angriberne skal forsøge scoring, men må ikke drible. Forsvarerne skal forsøge at erobre bolden. Når der arbejdes med samarbejde mellem 3-4 forsvarsspillere, bør der tages udgangspunkt i den formation, holdet spiller her skitseret med 6-0 i venstre side og i højre side. Det kan også være relevant at lade forsvarsspillerne være i undertal i nogle situationer for at træne bestemte elementer eller for at øge udfordringerne for spillerne. Eksempler på 2 mod 3 situationer Man bør som tidligere nævnt - afholde sig fra at bruge tid på træningsøvelser, hvor man arbejder 6 mod 6, idet denne organisationsform er uoverskuelige og betyder, at det kun er få spillere ad gangen, som reelt er aktive. Brug i stedet det afsluttende spil til to mål til at rette og justere på det totale forsvar, hvis det skønnes nødvendigt. 14 Forsvarsspil

15 U-12 håndbold I DHF s idégrundlag for U-12 håndbold står der bl.a.: U-12 håndbold er for piger og drenge i alderen år og er starten på det egentlige håndboldspil. Foreningerne skal tilstræbe, at træningen forestås af kvalificerede trænere, som ved noget om/har erfaring med de åriges behov for at lære noget, gøre fremskridt med deres idræt og udvikle deres håndboldtekniske evner samtidigt med at børnenes individuelle forskelle i motorisk udvikling og erfaring tilgodeses. Endvidere er det vigtigt, at trænerne har forståelse for aldersgruppens særlige behov for socialt samvær og oplevelser. Der ligger et stort ansvar på trænerens skuldre, og idégrundlaget berører et par pointer, som er værd at hæfte sig ved: U-12 spiller rigtig håndbold, men det betyder ikke, at træningen og organiseringen skal være lige som hos de voksne. Børn i års alderen er også forskellige fordi deres håndbolderfaring kan variere meget, men ikke mindst fordi nogle af børnene går ind i puberteten, mens denne udvikling for andre sker langt senere. U-12 spillere er som regel motiverede og lærenemme. Børn i denne aldersgruppe har et stort behov for at være sammen med deres kammerater. Det er fortsat vigtigt, at der er et tæt samarbejde med spillernes forældre omkring holdets og foreningens aktiviteter. Forsvarsspil 15

16 Håndboldens værdier Træneren har samtidigt også et stort medansvar for at udbrede kendskabet til de værdier, som DHF ønsker kendetegner alt håndbold, nemlig: Det er respekt Respekt for alle, der er involveret i spillet. Respekt for håndboldspillets værdier. Accept af at alle er vigtige og nødvendige medspillere til såvel træning som kamp Børn skal opleve, at håndbold er sjovt - det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement Det er sjovt Håndbold skal være sjovt for alle. Det skal være en glæde at spille håndbold. Det skal være sjovt til træning, i kamp og efter kampen. Det er et holdspil Håndbold er et spil mellem to hold. Det er et holdspil, hvor alle på banen vil gøre deres bedste. Det er et holdspil, hvor alle spillere giver alt, hvad de har for holdet. Det er engagement Det er engagerede tilskuere, der hylder eget hold og er fair overfor modstandere og dommere. Det er engagerede spillere, trænere, dommere og ledere. Engagementet er den vigtigste motivationsfaktor for alle involverede. Diskussion i plenum: Hvordan kan du som U-12 træner medvirke til at dine spillere og deres forældre får kendskab til håndboldspillets værdier og hvad vil du gøre for at omsætte budskaberne i de fem punkter til konkret handling? Det er fair play Håndbold er en konkurrenceidræt. Det er en fysisk leg med mange nærkampe. Det er fair play på og udenfor banen til kamp og til træning. 16 Forsvarsspil

17 Kampen For de fleste håndboldspillere er kampen et højdepunkt - og sådan skal det gerne være. Det gælder naturligvis også for U-12 spillerne. Mange trænere har nok en tendens til at betragte kampen som den store test. Det betyder, at man nogle gange oplever trænere, som glemmer alle idealer og gemmer fornuften af vejen, når en kamp fløjtes i gang. Det er vigtigt, at trænere - eller forældre og dommere - ikke stjæler kampen fra børnene, fordi de glemmer kampens formål og lader egne interesser og behov komme i forgrunden. U-12 håndboldkampen skal foregå på børnenes præmisser og udgøre den arena, hvor børnene viser, hvad de har lært. Formålet med håndboldkampen må være at tage udgangspunkt i de færdigheder, som børnene har trænet og se, hvordan dette fungerer i det rigtige håndboldspil. Håndbold er en konkurrenceidræt og alle spiller selvfølgelig for at vinde. Jagten på det gode resultat må dog aldrig blive det altoverskyggende mål for børnehåndboldkampen. Håndboldkampen skal være en god idrætsoplevelse for alle deltagere Forsvarsspil 17

18 Før kampen Kampoplæg Stemningsregulering Opvarmning Kampberedskab Træneren som kampleder For at disse intentioner skal lykkes, er det væsentligt, at træneren vedkender sig sin rolle som kampleder og løser de opgaver, der er knyttet til denne rolle. Under kampen Motivation Stemningsregulering Vejledning Udskiftning Fastsæt mål for kampen, som har relation til det aktuelle træningsarbejde. Nu har vi arbejdet meget med contratræning i denne uge. Skal vi se, om vi kan score mindst to mål på contraangreb? Giv hver enkelt spiller en opgave eller et råd til kampen Morten, du må meget gerne prøve at skyde underhåndsskud lige som til træning den anden dag Gør det kort og enkelt Giv få informationer og opstil få mål. Kampleder Efter kampen Stemningsregulering Evaluering Afslutning Før kampen Kampoplæg Som det flere steder er nævnt, er de årige nået så langt i deres kognitive/intellektuelle udvikling, at de kan overskue større sammenhænge, tænke abstrakt o.s.v. Derfor vil det med U-12 give mening at lave en plan for kampen. Stemningsregulering Tag temperaturen på spillerne og fornem, hvordan stemningen er. Er de pjattede? Er de nervøse? Er de trætte? Forsøg at regulere stemningen, så der er den rette blanding af glæde, forventning og spænding. Opvarmning Lad børnene varme godt op som forberedelse til kampen. Dette vil understøtte din stemningsregulering og gøre børnene parate til kampen. Kampberedskab Forberedelserne til kampen kan afsluttes med en kort lille peptalk, et kampråb eller et andet lille ritual. 18 Forsvarsspil

19 Under kampen Motivation Brug meget energi på at rose børnene, når de gør noget godt, og på at opmuntre dem, når tingene ikke helt lykkes. Stemningsregulering Også undervejs i kampen kan der være behov for at regulere stemningen. Det kan være på holdet, som helhed, hvis det f.eks. ikke går så godt eller i forhold til den enkelte spiller, hvis denne bliver frustreret eller ophidset. Vejledning Børnene har brug for vejledning under kampen, men ikke fjernstyring. Hjælp og vejled børnene med fokus på de aftalte mål for kampen samt elementer fra træningen. Forvent ikke, at børnene kan udføre ting, de aldrig har trænet. Stemningsregulering Også efter kampen skal stemningen reguleres. Måske er der skuffelse, hvis kampen er gået dårligt eller overstadig glæde, hvis det er gået godt. Børnene skal have plads til at udtrykke og få afløb for disse følelser, men det er trænerens ansvar, at få reguleret stemningen, så den ikke får lov til at forblive i yderområderne længe efter kampen. Evaluering En kort opsamling på kampen i forhold til planen/oplægget vil være passende. Hvad gik galt? og især hvad gik godt? Afslutning Træneren skal sikre, at kampen bliver afsluttet på en god måde, så alle spillerne går fra kampen med en god fornemmelse og glæder sig til næste træning og den kommende kamp. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Udskiftning Som regel har man mere end syv spillere med til kamp. En væsentlig opgave under kampen er derfor at foretage udskiftninger. Hav en plan for, hvordan du vil gribe dette an. Hvem skal spille hvilke pladser? Hvordan opnås en god rytme i udskiftningerne? Efter kampen Forsvarsspil 19

20 Børn Forening Forældre 1 Træning i praksis 1 Opvarmning og træningsøvelser 1 Forsvarsspil Målvogteren Kampen 1 U-12 Forsvarsspil 1 Børns fysiske og motoriske udvikling 1 Træneren - planlægning og undervisningslære 1 Spillet Aktiviteten Kampen 1 Teknisk træning i den motoriske guldalder 1 Angrebsspil og fysisk træning 1 U-12 Forsvarsspil 1 U-12 Forsvarsspil 1 U-8, U-10 og U-12 Børn Forening Forældre Børns fysiske og motoriske udvikling Træneren Planlægning og undervisningslære U-8 U-8 U-8 U-10 U-12 U-10 U-12 U-10 U U-8 Træning i praksis U-8 Spillet Aktiviteten Kampen U-8 DHF s Børnetræneruddannelse består af 12 moduler. 4 5 De tre grønne moduler er grundmoduler og beskæftiger sig med emner, som er væsentlige for alle børnetrænere. U-10 og U-12 Opvarmning og træningsøvelser Teknisk træning i den motoriske guldalder U-8 trænere bør desuden gennemgå de gule moduler. De blå og de røde moduler henvender sig til U-10 trænere. U-10 6 U-12 U-10 7 U-12 De blå og grå moduler indgår i uddannelsen af U-12 trænere. U-10 Forsvarsspil Målvogteren Kampen Angrebsspil og fysisk træning U-10 U U-12 Forsvarsspil Angrebsspil og contra Målvogteren og fysisk træning