Bilag 5: Dokumentation af konsortiets kvalitet til at drive et videnscenter videnstaksanomi og professionsuddannelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 5: Dokumentation af konsortiets kvalitet til at drive et videnscenter videnstaksanomi og professionsuddannelser."

Transkript

1 Bilag 5: Dokumentation af konsortiets kvalitet til at drive et videnscenter videnstaksanomi og professionsuddannelser. Videngrundlag og fagligt miljø Indledning. 1 Niveau 1: Personbåren viden. Enkeltpersoner.. 2 Dokumentation af personbåren viden. 3 Niveau 2: Netværksbåren viden. 3 Dokumentation af netværksbåren viden. 3 Niveau 3: Uddannelsesbåren viden. 3 Eksempler på uddannelsesbåren viden. 3 Niveau 4: Konsulentbåren viden. 5 Eksempler på konsulentbåren viden. 6 Niveau 5: Ny viden fra anvendt forskning.. 8 Eksempler på ny viden fra anvendt forskning og udvikling. 8 Niveau 6: Videncentre. 12 Niveau 7: Partnerskabet. 17 Eksempel på partnerskab. 18 Indledning Denne model anskueliggør, hvordan anvendt forskning, udvikling og uddannelse 1 foregår systematisk på professionshøjskoleområdet. Professionshøjskolesektoren har udviklet sit samarbejde om vidensproduktion og vidensdeling på tværs gennem de seneste 10 år, og det er ikke mindst sket med de nationale videncentre som omdrejningspunkt. Igennem videncentre er samarbejdet med professionsfelterne blevet professionaliseret og systematiseret med henblik på at styrke videngrundlaget for professionerne. Udviklingen har uddybet samarbejdet, så både det enkelte professionsfelt, men også kommuner og regioner søger samarbejde med professionshøjskolerne, fordi de kan se store fordele af samarbejde. Gennem årene er samarbejdet vokset såvel kvantitativt som kvalitativt. Samarbejdet har bevæget sig fra udveksling af adskilte kompetenceydelser - fx praktik, kurser, og konsulentydelser hen mod integrerede pakker af ydelser diplomuddannelse, organisationsudvikling og rådgivning frem mod egentlige partnerskaber, hvor der søges synergi på grundlag af samarbejde om kompetenceudvikling i perspektivet af livslang læring. Med videncentre som omdrejningspunkter er samarbejdet med forskningsinstitutioner ligeledes blevet etableret og uddybet fra udveksling af enkelte ydelser i form af forskningstilknytning frem mod strategisk samarbejde med gensidige gevinster. 1 Professionshøjskolernes rektorkollegium: Professionshøjskolernes politik for Videnbasering

2 Modelen skal ses som en systematiseret fremstiling af, hvordan viden på et professionsområde er indlejret og cirkulerer på mange niveauer, fra individ, over netværk, levering af ydelser og op til mere komplekse organiseringer inden for og på tværs af professionshøjskole og professionsfelt. Som sådan søger modelen at anskueliggøre, hvordan professionshøjskolernes vidensgrundlag med professionsog udviklingsbasering ikke blot består af medarbejdere med særlig (professions)viden, men også af de miljøer og samarbejdsrelationer, hvori denne viden skabes og udveksles inden for professionshøjskoler og på tværs af professionsfelter. Modelen er udformet som en taksonomi med de mest enkle niveauer faglige specialister og netværk for neden og de m ere e komplekse videnniveauer ovenover. Herunder ilustreres modelen grafisk: 2

3 Niveau 1: Personbåren viden. Enkeltpersoner. De enkelte undervisere og konsulenter udgør selve fundamentet for professionshøjskoler som vidensinstitutioner. De er højt specialiserede og sørger engageret for at holde sig fagligt og pædagogisk ajour, ligesom professionshøjskolerne har udviklingsstrategier som bidrager til udvikling af uddannelse gennem kompetenceudvikling af underviserne. Underviserne udvikler løbende undervisning og uddannelse (professionspædagogik) og formidler deres faglige viden internt og eksternt (skriftligt og mundtligt). Underviserne er uddannet på kandidat/masterniveau og ph.d-niveau, men er også bærere af praksisnær kompetenceudvikling, både fordi mange medarbejdere har professionsbaggrund, og fordi de er omfattet af en obligatorisk 4-årige lektorkvalificering, der bygger oven på kandidatniveauet. Professionshøjskolerne har således medarbejdere med alsidige kompetencer og erfaring inden for anvendt forskning og udvikling. Dokumentation af personbåren viden I bilag 5A vises en liste over CV er med relevans for området udsatte børn og unge, som viser en meget bred faglig baggrund og erfaringsportefølje. Niveau 2: Netværksbåren viden. Professionshøjskolernes specialiserede ansatte indgår i såvel interne som i nationale og internationale netværk inden for deres speciale/uddannelsesområde. Vidensudveksling i netværkene medvirker til, at undervisere kan anvende den nyeste forskningsbaserede viden i undervisning, konsulentydelser, vidensproduktion og andre opgaver i videncenterregi. Dokumentation af netværksbåren viden Af bilag 5B fremgår, hvilke netværk konsortiet er repræsenteret i internt, nationalt og internationalt Niveau 3: Uddannelsesbåren viden Uddannelse er professionshøjskolernes mest omfattende ydelse. På grundlag af den viden der bæres af individer samlet i faglige netværk vedligeholdes grundlaget for at levere professionsfaglig uddannelse af høj kvalitet. Typisk i form af professionsbachelor og diplomuddannelse, men også i form af merituddannelser og længerevarende kurser samt konferencer og workshops mv. Uddannelsesydelserne har en standardiseret form, men udvikles løbende på basis af medarbejdernes faglige kompetencer og samspil. Professionshøjskolens undervisere har en forpligtelse til at holde sig opdateret om udviklinger i deres professionsfelt, og til at medvirke ved udvikling af en særlig professionsdidaktik, hvor undervisningen i vidt omfang inddrager professionele problemstilinger. Dette sker i stigende omfang i form af forskelige metoder til case-baseret undervisning (case-pædagogik, problembaseret læring, osv.). Efter- og videreuddannelse udvikles ofte i samarbejde med aftagerne og ud fra de behov professionerne har for ny viden. Dertil kommer, at deltagerne fra professionsfelterne selv leverer professionele problemstillinger ind i undervisningen. Eksempler på uddannelsesbåren viden 3

4 Eksempel på udvikling af modul i tværfaglig Børn og Unge diplom (se afsnittet om Ny viden fra anvendt forskning og udvikling) Børn og Unge diplom Modul 3 Modul 3: M etoder i arbejdet med udsatte børn, unge og familier Fokus er på børn og unge med speciele behov og hvad inklusion er, både set fra forældrenes, de professioneles og børnenes/ de unges perspektiv, ligesom der kommer fokus på den tværprofessionele indsats Målgruppe: Socialrådgivere og pædagoger Anvendt ny litteratur: Egen NVIE rapport: Strukturreformen og specialpædagogikken: Hvad er det i den professionele indsats, der gør en forskel på, om indsatsen resulterer i inklusion for barnet/familien, i en enkelt situation og i et livsforløb? Og er der forskel på indsatsen før og efter strukturreformen? Metoder der inddrager problemstilinger fra praksisfeltet i uddannelsesforløbet: Casepædagogik fremlæggelse af rapport Anvendelse af egen forskning / undersøgelser og fungerer rigtig godt som case og giver en tæt relation til de studerendes praksis. Det fungerer således i denne form bedst i forhold til diplomstuderende eler studerende, der har været i praktik 4

5 Eksempel på udvikling af modul til linjefaget specialpædagogik på grundlag af udviklings- og forskningsprojekter (se afsnittet om ny viden fra forskning og udvikling): Linjefaget Specialpædagogik læreruddannelsen Målgrupper: Studerende på læreruddannelsen, samt studerende under Åben Uddannelse herunder pædagoger Anvendt ny litteratur: Grundbøger: Tetler, S. & Langager, S. (2009). Specialpædagogik i skolen en grundbog. Gyldendals Lærerbibliotek. Alenkær, R. (red.) (2008). Den inkluderende skole - en grundbog. Frydenlund. Andre tekster: Diverse NVIE rapporter Diverse artikler fra tidsskrifter som PPR, Unge Pædagoger etc. Metoder der inddrager problemstilinger fra praksisfeltet i uddannelsesforløbet: I forbindelse med udfærdigelse af to deltagelsespligtige opgaver har de studerende arbejdet med deres praktikskole som case og empiri og herudover er der arbejdet med praksisfortælinger. Herudover er der i undervisningen gennemført inddragelse af eks. colaborative learning. Metoder til udbredelse af ny viden fra til forløb i grunduddannelse eler diplomforløb: Resultaterne af en brugerundersøgelse i en kommune, hvor studerende som studentermedhjælpere fra holdet har deltaget i indsamling af empiri og efterfølgende har formidlet viden på holdet Resultaterne af arbejdet med en kompetenceplan for en kommunes pædagoger og lærere anvendt som udgangspunkt for drøftelser med de studerende Niveau 4: Konsulentbåren viden Konsulentydelser er en væsentlig opgave for professionshøjskolernes medarbejdere. Ved konsulentydelser har rekvirenten en ikke-standardiseret kompetenceudviklingsopgave, der skal løses. Konsulenterne bidrager med deres ekspertise til at udvikle en fleksibel løsning i tæt samspil med rekvirentens behov, ofte baseret på at konsulenten som ekstern men professionskyndig kan se udviklingspotentialer i professionsudøvelsen. Set i et vidensperspektiv kommer rekvirenternes opgaver til at udgøre en empiri, som samlet set giver konsulent(miljøer) øget indsigt i professionsfelternes arbejdsfelter og centrale problemstilinger. På den måde bliver konsulentydelserne et væsentligt bidrag til den systematiske vidensopsamling i uddannelser og videncentre i form af gensidig viden om henholdsvis professionsudøvelse og uddannelse. Samtidig opbygges en ekspertise i professionshøjskoler/videncentre som gør dem til faglige fyrtårne inden for enkeltområder. 5

6 Eksempler på konsulentbåren viden Eksempler på konsulentbåren viden Ekspertbistand til kommuner: KL s partnerskabsprojekt: Udsatte børn i dagtilbud Deltagere: 10 kommuner i Danmark og NVIE-konsulenter. Projektet er afsluttet i FORMÅL: de 10 kommuner skal udvikle metoder til at arbejde med tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet. Projektet er tværprofessionelt Formidling: NVIEs role, var ekspertbistand med sparring til kommunerne og videnformidling undervejs i projektet. I flere af denne slags projekter, fungerer NVIE som eksperter, der hentes ind i forhold til at sikre en fremdrift og at Den seneste nye viden på området bliver inddraget Et enkeltfagligt projekt, som har fokus på tidlig indsats: Det kan hurtigt blive for sent akut hjælp til udsatte børn Deltagere: UC Lilebælt, pædagogfaglig afdeling i EVU og Svendborg kommune. Projektet er afsluttet i Projektets formål er at udvikle, afprøve, beskrive og forankre metoder til en koordineret ressourceorienteret forebyggende indsats i forhold til udsatte børn i to lokalområder i Svendborg kommune med i alt 11 børnehuse. Projektet har to spor: 1. at ansætte flyvere, og udvikle en særlig indsats, der hurtigere og mindre indgribende end det kommunale tilbud om specialpædagogisk støtte, kunne bidrage til at afhjælpe børns vanskeligheder i børnehusene 2. udvikling af inkluderende pædagogisk praksis i det enkelte børnehus Projektet er en både et udviklingprojekt og konsulentydelser, inden for daginstitutionsområdet, dvs monofagligt og monoprofessionelt. Projektets resultater er formidlet gennem efter- og videreuddannelse 6

7 Eksempel på projekt, der har et meget stort omsætningspotentiale og har fokus på inklusion i daginstitutioner og skoler og som indeholder både tværprofessionele og monoprofessionele elementer. Inklusion på tværs Deltagere: NVIE i samarbejde med Københavns Kommune Projektet afsluttes i 2012 Projektet Inklusion på tværs er en videreførelse af pilotprojektet med samme titel (for 300 lærere og pædagoger). I fortsættelsen deltager 1100 lærere og pædagoger i et kompetence udviklings- og netværks udviklingsprojekt, der er et led i Københavns Kommunes specialreform. Målet er at deltagerne udvikler kompetencer til at iværksætte og evaluere målrettede indsatser over for børn og unge i udsatte positioner ud fra en systemorienteret tilgang med fokus på hele børnegruppen og differentierede fællesskaber, med faglige kompetencer inden for såvel almenområdet som specialområdet med et fleksibelt samspil mellem almen- og specialinstitutioner, metoder til videndeling/spredning, samt redskaber til evaluering af effekter og med inkluderende ledelse, i samarbejde med inklusionskoordinatorer i projektet. Resultaterne, udvikling af ændret praksis og netværksdannelse fra pilotprojektet anvendes i projektet. Projektet er et udviklingsprojekt med konsulentydelser. Formidling af resultater: Nogle af de hidtidige erfaringer er indarbejdet i grunduddannelsernes tværprofessionele modul og i Diplomuddannelserne Samfund og specialpædagogik og Pædagogik og udsatte grupper. Desuden vil de blive inddraget i et globaliseringsprojekt i i UCC om udvikling af tværprofessionalisme i praksisfeltet og uddannelserne. Styrket samarbejde på tværs ved sundhedsplejerskeuddannelsen i København Projektets formål er at styrke den tidlige og forebyggende indsats for sårbare børn i alderen i førskolealderen i Københavns Kommune. Projektets fokus er at udarbejde nye rutiner og metoder i arbejdet med de sårbare småbørnsfamilier samt at understøtte et tæt tværfagligt samarbejde melem børnefamilieteamene og sundhedsplejen. Projektet består af flere delelementer, og Professionshøjskolen Metropol (Socialfaglig Efter- og videreuddannelse) har i første omgang haft til opgave at kortlægge den eksisterende praksis. Opgave er at medvirke til at sikre det sundhedsfaglige perspektiv i projektet ved at være sparringspartner for projektlederen i forhold til: Begrebsafklaring Udarbejdelse af interviewguide (fokusgruppeinterview) Litteratursøgning - Søgning af relevante sundhedsfaglige kilder Udarbejdelse af den afsluttende rapport Medvirken i to workshops, som blev afholdt efter kortlægningsfasen (fokusgruppeinterview) 7

8 Niveau 5: Ny viden fra anvendt forskning. Projekter udgør en stadig vigtigere opgave, der tager udgangspunkt i en problemstiling i profession/professionsuddannelse og gennemføres i forskelige typer af samarbejder melem uddannelse og profession - ofte under inddragelse af studerende og eksterne forskere. Som sådan er projekterne baseret på den viden, der bæres af såvel de enkelte medarbejdere og faglige netværk, som den viden der forefindes i uddannelser og konsulentarbejde. Formålet er at skabe ny viden om professionskompetencer og professionsudøvelse. Det enkelte projekt vil således være et omdrejningspunkt for generering af ny viden, som samtidig får en direkte betydning i grunduddannelse og efter-videreuddannelse, i og med at undervisere og studerende deltager. Udvikling af ny viden til gavn for såvel professionsfeltet som uddannelserne er det centrale i anvendt forskning og udvikling og er helt afgørende for professionshøjskolerne. Videncentrene bidrager til at sætte projekter ind i en større sammenhæng og udvikle faglige fyrtårne. Eksempler på ny viden fra anvendt forskning og udvikling Ph.d. projektet om :Nye udfordringer - En udforskning af hjemmebesøg og konsultation i sundhedsplejen ved PH-Metropol Hjemmebesøg er den primære arena for mødet melem familien med børn under 1 år og sundhedsplejerske. Hjemmebesøget er under et vist pres, idet antalet af hjemmebesøg gennem de seneste år er blevet markant reduceret. Sideløbende dukker metoder op, som søger at udstrække tilbuddet om sundhedspleje. Et konkret eksempel er konsultation i stedet for hjemmebesøg. Denne udvikling har vakt bekymring hos sundhedsplejerskerne, og der mangler forskning om, hvad hjemmebesøget egentlig kan bidrage med set i forhold til sundhedsplejens samfundsmæssige opgave. Ph.d.-projektet undersøger, hvad de to metoder egentlig kan bidrage med i arbejdet med at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Der ses nærmere på, hvilken betydning sundhedsplejerskerne tilægger de to metoder samt hvilken betydning det har for sundhedsplejerskernes selvforståelse (identitet?), at hjemmebesøget er under pres. 8

9 Eksempel på forsknings- og udviklingsprojekt med fokus på forebyggelse og dokumentation Undersøgelse af dagtilbuddets udviklings- og læringsmiljø med henblik på at udvikle metoder til at dokumentere progression i børns læring Deltagere: NVIE UCC, UCL, BUPL, Odense, Fredrikssund og Balerup kommuner Projektet afsluttes i 2012 Det et projektets formål: At understøtte pædagogens arbejde med at dokumentere resultater af det pædagogiske arbejde og finde tegn på børns udbytte af at gå i daginstitution At eksperimentere med, hvordan man bedst muligt får dokumentationsformer, der både kan bruges til at kvalificere den pædagogfaglige praksis, men som også kan bruges til at oplyse udenforstående om værdien og effekten af det pædagogiske arbejde Udvikle pædagogfaglige redskaber, der kan dokumentere og begrunde progression (fremgang) i børns udvikling og læring set i relation til institutionens pædagogiske arbejde og praksis. At udvikle redskaber til tidlig indsats i forhold til udsatte børn så deres læring forbedres gennem øgede deltagelsesmuligheder Projektet ønsker i samarbejde med BUPL, at etablere såkaldte udviklingslaboratorier i forskelige institutioner/børnehuse i tre kommuner - Frederikssund, Odense og Balerup. Et udviklingslaboratorium er sammensat af projektpædagoger og proceskonsulenter. Gennem søgende og legende tilgang er formålet med disse udviklingslaboratorier, at projektpædagogerne i samarbejde med proceskonsulenterne eksperimenterer med dokumentationsformer, der både giver mening for pædagogisk uddannet personer, men også kan anvendes til at kommunikere med forvaltning og politikere om værdien og effekten af det pædagogiske arbejde. Der er på nuværende tidspunkt udviklet metoder til dokumentation af børns deltagelse og udviklet en model til progression i deltagelse og læring især med henblik på tidlig opsporing af børn i udsatte positioner Projektet er et tværfagligt og tværprofessionelt udviklingsprojekt med tilknyttet følgeforskning. O m sætning af viden: D er har været afholdt en m idtvejskonference m ed deltagelse af N VIEkonsulenter og forskere og de hidtidige resultater er formidlet i undervisning på PD-moduler i pædagogisk arbejde. Pædagoguddannelsen i Odense (UCL) deltager i projektet med studerende og en underviser og med henblik på at implementere resultaterne i grunduddannelsen til pædagog. 9

10 Internationalt projekt med fokus på det tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde Healthy Children in Healthy Families Deltagere: UC Lilebælt, Region Syddanmarks EU kontor, Vejle Kommune og Odense Kommune, samt kommuner/regioner og uddannelsesinstitutioner fra Italien, Kroatien, Spanien, England og Norge. Projektet afsluttes i 2013 Målet med projektet er at øge engagementet i de lokale netværk og derigennem forbedre den generele sundhedstilstand. Projektet vil engagere og uddanne ressourcepersoner, som i forvejen bor i de socialt og altså også sundhedsmæssigt belastede områder. Vejen til sunde børn går via et helhedsblik på de sammenhænge børnene færdes i til hverdag. Det er ikke nok at der undervises i sund kost og motion i skolen, der skal være en forbindelse melem de forskelige sfærer. Projektet afprøver en inddragende tilgang, som er udtryk for en 'ydmyg' indstiling til den målgruppe, projektet sigter mod. Projektet er et EU-projekt og er et samarbejde melem uddannelsesinstitutioner og sundhedsforvaltninger i de deltagende lande, samt det Syddanske EU-kontor, og med University Colege Lilebælt som tovholder. Projektet har fået 5,6 mio. i EU-støtte, og har et samlet budget på 9,2 mio. og løber over tre år. Projektet er et tværfagligt og tværprofessionelt udviklingsprojekt Målet er via involvering af UC Lilebælt og de udenlandske uddannelsesinstitutioner, at implementere de metoder som projektet afprøver og den nye viden projekter indsamler, i undervisningen af velfærdsmedarbejdere (sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere). 10

11 Anvendt forskning som indgår i professionsuddannelser Forskningscenter for socialt arbejde har aktuelt tre projekter i gang om arbejdet med socialt udsatte børn og unge. De foregår på tværs af PH-Metropol og UC-Lilebælt, og handler om: 1. Børnesamtalen. Projektet undersøger, hvordan sagsbehandlere taler med børn og unge, og hvilke organisatoriske betingelser som skal være til stede for at sikre at samtalerne bliver gennemført. Projektet består at observationer og interviews med sagsbehandlere, ledere og børn. Undersøgelserne pågår i 3 kommuner. 2. Brobygning i ungearbejdet. Projektet undersøger, hvordan sagsbehandlere kommunikerer med unge, og udvikler et særligt skemaredskab til at måle overensstemmelse melem forventninger og resultat af samtalen. Projektet undersøger desuden, hvorvidt der bygges bro melem de respektive foranstaltninger, og hvilke organisatoriske betingelser, som skal være til stede for at det lykkes. Undersøgelsen pågår i to kommuner. 3. Bestiler-leverandør projektet. Projektet er en opfølgning på et pilotprojekt, og undersøger hvordan kommuner tilrettelægger deres virksomhed i forlængelse af BUM-modelen. Der ses nærmere på sagsbehandlere og leverandørers roler, hvor det vurderes hvorvidt den nye model forbedrer samarbejdsmulighederne til gavn for de udsatte børn og unge. Projektet gennemføres i to kommuner. Projekterne finansieres af Servicestyrelsen i relation til diplomuddannelsen for børn og unge. A le projekterne fører til fornyelse af uddannelse i form af nyt pensum og nye undervisningsformer. Projekterne afsluttes i 2010 og N VIE-konsulent Christian Q uvang gennem fører i forlæ ngelse af et udviklingsprojekt et ph.dprojekt - Ph.d. afhandling Jeg vile helere have været i den anden båd - narrativer om specialundervisning på sporet af læring, identitet og livsduelighed. På Syddansk Universitet Afsluttet 2010 Ph.d.- afhandling om specialpædagogik med titlen Jeg vile helere have været i den anden båd - narrativer om specialundervisning på sporet af læring, identitet og livsduelighed. En fortæling om specialpædagogikkens betydning for, hvordan tilværelsen kan opleves. Vidensomsætning: Indgår i linjefaget specialpædagogik på læreruddannelsen og på diplommoduler indenfor specialpædagogik m.fl. temadage i Undervisningsministeriets regi m.v. (se afsnittet om uddannelsesbåren viden) Indgår i flere faglige artikler og bøger om emnet 11

12 Eksempel på forskningsprojekt med fokus på omsætning af viden til professionsfelterne Tvang i anbringelsessager Deltagere: UC Lilebælt Afsluttes i 2012 Det overordnede formål med projektet er at skabe viden om forskellige betydninger af myndighedernes brug af tvang i anbringelsessager. Mere specifikt er hensigten at undersøge vilkårene for samarbejde mellem myndighed, leverandør og børn/unge og deres familier i sager, hvor børn og unge er anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, og dermed skabe viden, der kvalificerer samarbejdet med og inddragelsen af forældre og børn i anbringelsessager uden forældresamtykke. Projektets formål er i forlængelse heraf, at undersøge, hvilken betydning det manglende forældresamtykke har for de anbragte børn og unges hverdagsliv og for leverandørens arbejde med handleplanens og behandlingsplanens formål. Projektet er finansieret af Servicestyrelsen m.h.p. kvalificering af underviserne ved diplomuddannelsen i børn og unge. Niveau 6: Videncentre Nationale videncentre har gennem næsten 10 år udviklet sig til stærke vidensmiljøer, som i høj grad indgår i forpligtende samarbejder med kommuner og enkeltinstitutioner om udvikling af de professionele ydelser. Videncentre har til opgave, inden for et fagligt specialområde, at organisere vidensproduktion, videndeling, dokumentation og rådgivning rettet såvel direkte mod et professionsfelt som mod de uddannelses- og udviklingsområder, der knytter sig til professionsfeltet. Videncentrene har opnået en høj grad af anerkendelse i professionerne. Videncentrene er i sig selv komplekse og højt kompetente faglige miljøer, som går på tværs af professionshøjskoler og udgør nationale vidensressourcer. De har gennem perioden udviklet sig til stærke faglige miljøer, hvor den fysiske lokalisering er mindre væsentlig. 2 Det er lykkedes for videncentrene at udvikle sig til at være mødesteder for forskere fra forskelige institutioner og med forskelige paradigmatiske udgangspunkter inden for det enkelte fagområde. Fx på et område som inklusion er den tværfaglige forskningstradition afgørende, da professionsfeltet tilige er tværfagligt. Videncentrene udvikler, indsamler og systematiserer såvel udviklingsviden som forskningsviden af relevans for professioner og uddannelser. I krydsfeltet melem forskere, undervisere og konsulenter bliver anvendt forskning relevant, og videncentrenes funktion er i denne forbindelse at formidle den 2 Jf. fx EVA: Videncentre på erhvervsakademier og Professionshøjskoler

13 producerede nye forskningsviden til ale relevante niveauer. Ved udviklingsviden forstås viden, udviklet i et samspil melem problemstilinger i professionen og uddannelsernes teoretiske tradition. Udviklingsviden bidrager til at udvikle og forbedre praksis i professionen. Pointen er, at denne viden, som er udviklet i fælesskab melem praksis og uddannelse kommer såvel professionsfeltet som uddannelserne til gode i kraft af samarbejdet. Videncentrene bidrager til den lærende organisation ved at såvel uddannelser som videncentre har et stærkt fokus på deling og formidling af ny viden. Anvendt forskning og udviklingsviden inddrages i uddannelser og, idet uddannelser skal bygge på den nyeste forskning inden for fagområderne og på videncentrenes egne forskningssamarbejder. Desuden udfører videncentrene aktionsforskning, følgeforskning og evalueringsforskning med egne forskningsmedarbejdere og i samarbejde med andre forskningsinstitutioner. Videncentrene er samtidig eksempler på, at samarbejdet inden for professionshøjskolesektoren i høj grad er lykkedes, idet videncentre er karakteriseret ved at være vidensmiljøer om samfundsmæssigt centrale emner på tværs af sektoren. Nedenfor følger et uddrag fra to af videnscentrenes aktuele aktiviteter som ilustrerer mangfoldigheden i et videnscenters aktiviteter. Dertil kan lægges en langvarig erfaring med projekter, som tidligere er afviklet og en række nye projekter, som er under udvikling. 13

14 Oversigt over rekvirerede og eksternt finansierede projekter UCC/PAPS/Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) Marts 2010 Projekt-titel og rekvirent Projekttype Samarbejdsniveau Forvaltning Projektperiode Vidensproduktion og formidling Udvikling af en inkluderende Institutions Evaluerings-rapport pædagogik i daginstitutioner Udviklingsprojekt afdelingen (Egedal Kommune 1) Kurser og workshops Evaluering af inklusionsprojekt Evalueringsprojekt Institutionsafdeling 2010 Evalueringsrapport til (Egedal Kommune 3) en pædagogisk personale Inklusion i vuggestuen Udviklingsprojekt Dagtilbuds Intern rapport (Ishøj Kommune) Kurser og workshops afdelingen Extern konference Faglighed i fritidstilbud Udviklingsprojekt Institutions (Helsingør Kommune) Kurser afdelingen Udvikling af inklusions- Udviklingsprojekt Institutions kompetencer for med kurser forvaltningen støttepædagoger (Allerød Kommune) Plads til alle Udviklingsprojekt Institutions Rapport med formidling af (Fredensborg Kommune) workshop afdelingen resultater Indikatorer for inkluderende Udviklingsprojekt Institutions Rapport lærings- og udviklingsmiljøer med følgeforskning afdelingen Konferencer (Odense Kommune 1) Inklusion i 37 distriktsskoler (Odense Kommune 2) Udviklingsprojekt Skole-forvaltningen Ekstern rapport og konference Inklusion og tidlig opsporing Kommunernes Landsforening (KL) Evaluering og projektvejledning for 10 kommuner Daginstitionsområd et Evaluering og konferenceoplæg 14

15 *Ekspertbistand Rådgivning og vidensformidling Medlem af finansministeriets ekspertgruppe for udvikling af modeller for faglig kvalitet på daginstitutionsområdet Rådgivende oplæg for KL: Børne- og ungechefer Hovedoplæg KL-børnetopmøde Tværkommunalt projekt om inklusion og tidlig opsporing Rådgivning af styregruppens medlemmer: undervisningsministe riet, socialministeriet og finansministeriet Udvikling af et inkluderende perspektiv i KLs børne- og ungepolitik

16 Oversigt over rekvirerede og eksternt finansierede projekter Forskningscenter for socialt arbejde ved professionshøjskolen Metropol Juni 2010 Projekt-titel og rekvirent Roskildeprojetet Evaluering af ungeindsatsen Børnesamtalen. Brobygning i ungearbejdet. Bestiller-leverandør projektet. Børneinstituttet Kapitel i lærebog: Kommunerne i socialpolitikken Partnerskab om anvendt forskning med to kommuner Formidling Samarbejdsniveau Forvaltning Projektperiode Vidensproduktion og formidling Familieafdelingen Sløjfelæring med Børn og unge afdelinger i tre kommuner Finansieret af Servicestyrelsen Børn og unge afdelinger i to kommuner Finansieret af Servicestyrelsen Børn og unge afdelinger i to kommuner Finansieret af Servicestyrelsen Børn og ungeafdelinger i to kommuner Socialpolitik red af Jørgen Elm Larsen og Iver Horneman Møler udg. af Hans Reitzel undersøgelsesmårapportering og input til udviklingsvirksomhed Rapport, nyt undervisningsmateriale og kommunemøder Rapport, nyt undervisningsmateriale og kommunikationsværktøj samt kommunemøder Rapport - kommunemøder Sløjfelæring med 2010 Projekttype Undersøgelsesprojek t tentativ følgestudie af ungeindsatsen Undersøgelses- og udviklingsprojekt Undersøgelses-og udviklingsprojekt Undersøgelsesprojekt undersøgelsesmårapportering og input til udviklingsvirksomhed samt forskningspublikationer 16

17 Undersøgelse af tilbud til unge med psykosociale problemer Rekvireret af Videnscenter for social psykiatri 2010 Opfølgning på tidligere undersøgelse. Skal danne baggrund for en hjemmeside for unge Workshop om anvendt forskning på børneinstituttet Artikel om udsatte børn og unge i Rockwoolfonden publikation om anbragte børn Formidling Socialrådgiveruddan 2010 nelserne Metropol Formidling 2010 Niveau 7: Partnerskabet Partnerskaber udgør den mest integrerende form for samarbejde og vidensudveksling, hvor man ikke blot har medarbejdere, netværk og ydelser i spil gennem videncentre, men eksplicit søger at opnå synergi gennem fokus på organisatorisk læring i såvel professionshøjskole som aftagerfelt. Hermed løftes videnproduktion og cirkulation til et højere niveau, hvor professionshøjskolens vidensmiljø bliver lærende gennem en dyb integration med et aftagerfelt, der også bliver lærende. Partnerskabet kan omfatte, men også overskride, ale ovennævnte typer af videnssamarbejde - netværk, uddannelsesydelser, konsulentydelser, anvendt forskning og udvikling samt videncenterarbejde - inden for ale relevante professioner med henblik på gensidigt udbytte og organisatorisk læring. 17

18 Eksempel på partnerskab Et dybtgående samarbejdsperspektiv kan ses i partnerskabsaftale vedr. børne og ungeområdet fra 2009 melem Nordfyns Kommune og University Colege Lilebælt, hvor En partnerskabsaftale forstås som: Et friviligt samarbejde melem 2 eler flere parter med fokus på organisatorisk læring. Samarbejdet er såvel organisatorisk forankret som konkret udmøntet i løsning af kerneopgaver for ale interessenter. ( ) Formålet med samarbejdet er: For Nordfyns Kommune At fortsætte den organisationsudvikling i Nordfyns Kommune, som er igangsat igennem Diplomlederuddannelse af ale kommunens ledere At fortsætte kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere i Nordfyns Kommunes At udvikle Nordfyns Kommunes udbud af og kvalitet i såvel indhold som levering af velfærdsydelser for herigennem at sikre, at kommunen vedvarende arbejder mod at være en attraktiv kommune at leve i for ale borgere Velfærdsinnovation gennem skabelse af tværfaglige og tværprofessionele miljøer For University College Lillebælt At fortsætte organisationsudviklingen i University Colege Lilebælt gennem nye samarbejdsopgaver på tværs af etablerede afdelinger, og udvikle viden om, hvordan samarbejde med professionele i praksis kan kvalificere professionsuddannelserne og University Colege Lilebælt som professionshøjskole At få adgang til at bidrage til velfærdsprofessioners udvikling i praksis gennem samarbejde melem professioneles specifikke viden fra praksis og University Colege Lilebælts teoretiske viden. At bidrage til at bygge bro melem Nordfyns Kommune, University Colege Lilebælt og forskningsinstitutioner Velfærdsinnovation gennem skabelse af tværfaglige og tværprofessionele miljøer For begge parter At bringe parternes innovations- og samarbejdskompetencer i spil i forhold til fæles målsætninger med det sigte at skabe velfærdsinnovation At udvikle nye praksisformer som forbinder den specifikke viden fra praksis med den generele viden fra forskning og udvikles gennem afprøvning, gennemførelse, evaluering, dokumentation og ledelses- og organisationsudvikling. 18

19 Bilag 5 A Dokumentation af personbåren viden (CV) Bent Madsen. 20 Bo Ertmann. 22 Ida Charlotte Kornerup. 26 John Wilumsen. 28 Kurt Bendix-Olsen. 31 Vibeke Schrøder. 33 Frank Ebsen. 34 Cecilie K. Moesby-Jensen. 36 Gitte Kaarina Jørgensen. 38 Hele Schjelerup Nielsen. 40 Tove Holmgård Sørensen. 43 Birgitte Zeeberg. 45 Idamarie Leth Svendsen. 47 Ida Schwartz. 50 Nicolai Paulsen. 53 Ida Skytte Jakobsen. 54 Hanne Kathrine Agerskov Kalesøe. 57 Jon Boje Jensen. 58 Christian Quvang. 59 Frank Bylov. 60 Mette Hind. 64 Line Holst. 67 Ole Steen Nielsen. 68 Bo Morthorst Rasmussen. 69 Jytte Hansen. 71 Mona Gerstrøm. 73 Bodil Gaarsmand

20 Personbåren viden Følgende CV er fra medarbejdere i konsortiet repræsenterer en meget bred viden om udsatte børn og unge set fra og på tværs af en række relevante områder: pædagogfaglig, lærerfaglig, socialfaglig og sundhedsfaglig samt en række specialiseringer inden for undervisning, konsulentarbejde og forskning. CV erne viser ud over bredden af kompetencer en række spidskompetencer inden for inklusion, specialpædagogik, anbragte børn, kvalitetssikring, praksisforskning og forskning, idet 5 er ph.d er og 5 er ph.d-studerende. Af CV erne fremgår desuden en bredde i faglige netværk, såvel lokalt, nationalt som internationalt. Bent Madsen Uddannelse Læreruddannet, Cand. Pæd. Pæd. CV inden for området udsatte børn og unge og beslægtede områder Projektleder ved projekt for unge arbejdsløse i København Kommune Praksiserfaring Undervisning og konsulentarbejde med inddragelse af forskelige brugergrupper i udviklings- og forskningsprojekter Undervisningserfaring 20 års erfaring med undervisning ved den pædagogiske grunduddannelse (socialpædagog- og pædagoguddannelsen) samt PD- uddannelser i socialpædagogik, specialpædagogik og almenpædagogik. Herudover undervisning ved kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi (DPU), m asteruddannelsen i socialpædagogik (D PU) sam t den sociale kandidatuddannelse (Ålborg Universitet) faglige netværk (internt, eksternt og internationalt) uddannelsesforløb med udgangspunkt i formidling af ny viden fra Erfaring som konsulent M edlem af forskernetværket om anbragte børn og unge. Et forskningsreviewprojekt med deltagelse af forskere fra DPU, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Udvikling af teori og metode i praksisforskning og aktionsforskning ( ) videncenterleder i NVIE med ansvar for bemanding, faglig ledelse af projektteams, faglig kvalitet, kompetenceudvikling og projektbudgetter for omkring 40 større inden for dagtilbuds-, skole-, fritids- og anbringelsesområdet. A le har været med faglig fokus på udvikling af inkluderende pædagogiske og sociale indsatser i forhold til udsatte børn, unge og voksne. Rekvirerede i ca 25 kommuner af typisk 2 3 års varighed. Udvikling af tværprofessionelt element i lærer- og pædagoguddannelsen med fokus på udvikling af inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer. Er blevet implementeret som valgfrit modul i lærer- og pædagoguddannelsen fra 2009 Undervisning på PD-uddannelser i socialpædagogik og pædagogisk arbejde med udgangspunkt i deltagernes praksis Konsulentopgaver på 40 rekvirerede i 25 forskelige kommuner i perioden inden for temaet inklusion af udsatte børn 20

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

årsmøde og generalforsamling 2014 Onsdag den 5. november 2014 Tema: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde

årsmøde og generalforsamling 2014 Onsdag den 5. november 2014 Tema: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde FORSA årsmøde og generalforsamling 2014 Onsdag den 5. november 2014 Tema: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde Professionshøjskolen Metropol Socialrådgiveruddannelsen Kronprinsesse Sofies

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?

Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn... 11 De tværprofessionelle udfordringer på mange felter... 12 Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne...

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere