Bilag 5: Dokumentation af konsortiets kvalitet til at drive et videnscenter videnstaksanomi og professionsuddannelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 5: Dokumentation af konsortiets kvalitet til at drive et videnscenter videnstaksanomi og professionsuddannelser."

Transkript

1 Bilag 5: Dokumentation af konsortiets kvalitet til at drive et videnscenter videnstaksanomi og professionsuddannelser. Videngrundlag og fagligt miljø Indledning. 1 Niveau 1: Personbåren viden. Enkeltpersoner.. 2 Dokumentation af personbåren viden. 3 Niveau 2: Netværksbåren viden. 3 Dokumentation af netværksbåren viden. 3 Niveau 3: Uddannelsesbåren viden. 3 Eksempler på uddannelsesbåren viden. 3 Niveau 4: Konsulentbåren viden. 5 Eksempler på konsulentbåren viden. 6 Niveau 5: Ny viden fra anvendt forskning.. 8 Eksempler på ny viden fra anvendt forskning og udvikling. 8 Niveau 6: Videncentre. 12 Niveau 7: Partnerskabet. 17 Eksempel på partnerskab. 18 Indledning Denne model anskueliggør, hvordan anvendt forskning, udvikling og uddannelse 1 foregår systematisk på professionshøjskoleområdet. Professionshøjskolesektoren har udviklet sit samarbejde om vidensproduktion og vidensdeling på tværs gennem de seneste 10 år, og det er ikke mindst sket med de nationale videncentre som omdrejningspunkt. Igennem videncentre er samarbejdet med professionsfelterne blevet professionaliseret og systematiseret med henblik på at styrke videngrundlaget for professionerne. Udviklingen har uddybet samarbejdet, så både det enkelte professionsfelt, men også kommuner og regioner søger samarbejde med professionshøjskolerne, fordi de kan se store fordele af samarbejde. Gennem årene er samarbejdet vokset såvel kvantitativt som kvalitativt. Samarbejdet har bevæget sig fra udveksling af adskilte kompetenceydelser - fx praktik, kurser, og konsulentydelser hen mod integrerede pakker af ydelser diplomuddannelse, organisationsudvikling og rådgivning frem mod egentlige partnerskaber, hvor der søges synergi på grundlag af samarbejde om kompetenceudvikling i perspektivet af livslang læring. Med videncentre som omdrejningspunkter er samarbejdet med forskningsinstitutioner ligeledes blevet etableret og uddybet fra udveksling af enkelte ydelser i form af forskningstilknytning frem mod strategisk samarbejde med gensidige gevinster. 1 Professionshøjskolernes rektorkollegium: Professionshøjskolernes politik for Videnbasering

2 Modelen skal ses som en systematiseret fremstiling af, hvordan viden på et professionsområde er indlejret og cirkulerer på mange niveauer, fra individ, over netværk, levering af ydelser og op til mere komplekse organiseringer inden for og på tværs af professionshøjskole og professionsfelt. Som sådan søger modelen at anskueliggøre, hvordan professionshøjskolernes vidensgrundlag med professionsog udviklingsbasering ikke blot består af medarbejdere med særlig (professions)viden, men også af de miljøer og samarbejdsrelationer, hvori denne viden skabes og udveksles inden for professionshøjskoler og på tværs af professionsfelter. Modelen er udformet som en taksonomi med de mest enkle niveauer faglige specialister og netværk for neden og de m ere e komplekse videnniveauer ovenover. Herunder ilustreres modelen grafisk: 2

3 Niveau 1: Personbåren viden. Enkeltpersoner. De enkelte undervisere og konsulenter udgør selve fundamentet for professionshøjskoler som vidensinstitutioner. De er højt specialiserede og sørger engageret for at holde sig fagligt og pædagogisk ajour, ligesom professionshøjskolerne har udviklingsstrategier som bidrager til udvikling af uddannelse gennem kompetenceudvikling af underviserne. Underviserne udvikler løbende undervisning og uddannelse (professionspædagogik) og formidler deres faglige viden internt og eksternt (skriftligt og mundtligt). Underviserne er uddannet på kandidat/masterniveau og ph.d-niveau, men er også bærere af praksisnær kompetenceudvikling, både fordi mange medarbejdere har professionsbaggrund, og fordi de er omfattet af en obligatorisk 4-årige lektorkvalificering, der bygger oven på kandidatniveauet. Professionshøjskolerne har således medarbejdere med alsidige kompetencer og erfaring inden for anvendt forskning og udvikling. Dokumentation af personbåren viden I bilag 5A vises en liste over CV er med relevans for området udsatte børn og unge, som viser en meget bred faglig baggrund og erfaringsportefølje. Niveau 2: Netværksbåren viden. Professionshøjskolernes specialiserede ansatte indgår i såvel interne som i nationale og internationale netværk inden for deres speciale/uddannelsesområde. Vidensudveksling i netværkene medvirker til, at undervisere kan anvende den nyeste forskningsbaserede viden i undervisning, konsulentydelser, vidensproduktion og andre opgaver i videncenterregi. Dokumentation af netværksbåren viden Af bilag 5B fremgår, hvilke netværk konsortiet er repræsenteret i internt, nationalt og internationalt Niveau 3: Uddannelsesbåren viden Uddannelse er professionshøjskolernes mest omfattende ydelse. På grundlag af den viden der bæres af individer samlet i faglige netværk vedligeholdes grundlaget for at levere professionsfaglig uddannelse af høj kvalitet. Typisk i form af professionsbachelor og diplomuddannelse, men også i form af merituddannelser og længerevarende kurser samt konferencer og workshops mv. Uddannelsesydelserne har en standardiseret form, men udvikles løbende på basis af medarbejdernes faglige kompetencer og samspil. Professionshøjskolens undervisere har en forpligtelse til at holde sig opdateret om udviklinger i deres professionsfelt, og til at medvirke ved udvikling af en særlig professionsdidaktik, hvor undervisningen i vidt omfang inddrager professionele problemstilinger. Dette sker i stigende omfang i form af forskelige metoder til case-baseret undervisning (case-pædagogik, problembaseret læring, osv.). Efter- og videreuddannelse udvikles ofte i samarbejde med aftagerne og ud fra de behov professionerne har for ny viden. Dertil kommer, at deltagerne fra professionsfelterne selv leverer professionele problemstillinger ind i undervisningen. Eksempler på uddannelsesbåren viden 3

4 Eksempel på udvikling af modul i tværfaglig Børn og Unge diplom (se afsnittet om Ny viden fra anvendt forskning og udvikling) Børn og Unge diplom Modul 3 Modul 3: M etoder i arbejdet med udsatte børn, unge og familier Fokus er på børn og unge med speciele behov og hvad inklusion er, både set fra forældrenes, de professioneles og børnenes/ de unges perspektiv, ligesom der kommer fokus på den tværprofessionele indsats Målgruppe: Socialrådgivere og pædagoger Anvendt ny litteratur: Egen NVIE rapport: Strukturreformen og specialpædagogikken: Hvad er det i den professionele indsats, der gør en forskel på, om indsatsen resulterer i inklusion for barnet/familien, i en enkelt situation og i et livsforløb? Og er der forskel på indsatsen før og efter strukturreformen? Metoder der inddrager problemstilinger fra praksisfeltet i uddannelsesforløbet: Casepædagogik fremlæggelse af rapport Anvendelse af egen forskning / undersøgelser og fungerer rigtig godt som case og giver en tæt relation til de studerendes praksis. Det fungerer således i denne form bedst i forhold til diplomstuderende eler studerende, der har været i praktik 4

5 Eksempel på udvikling af modul til linjefaget specialpædagogik på grundlag af udviklings- og forskningsprojekter (se afsnittet om ny viden fra forskning og udvikling): Linjefaget Specialpædagogik læreruddannelsen Målgrupper: Studerende på læreruddannelsen, samt studerende under Åben Uddannelse herunder pædagoger Anvendt ny litteratur: Grundbøger: Tetler, S. & Langager, S. (2009). Specialpædagogik i skolen en grundbog. Gyldendals Lærerbibliotek. Alenkær, R. (red.) (2008). Den inkluderende skole - en grundbog. Frydenlund. Andre tekster: Diverse NVIE rapporter Diverse artikler fra tidsskrifter som PPR, Unge Pædagoger etc. Metoder der inddrager problemstilinger fra praksisfeltet i uddannelsesforløbet: I forbindelse med udfærdigelse af to deltagelsespligtige opgaver har de studerende arbejdet med deres praktikskole som case og empiri og herudover er der arbejdet med praksisfortælinger. Herudover er der i undervisningen gennemført inddragelse af eks. colaborative learning. Metoder til udbredelse af ny viden fra til forløb i grunduddannelse eler diplomforløb: Resultaterne af en brugerundersøgelse i en kommune, hvor studerende som studentermedhjælpere fra holdet har deltaget i indsamling af empiri og efterfølgende har formidlet viden på holdet Resultaterne af arbejdet med en kompetenceplan for en kommunes pædagoger og lærere anvendt som udgangspunkt for drøftelser med de studerende Niveau 4: Konsulentbåren viden Konsulentydelser er en væsentlig opgave for professionshøjskolernes medarbejdere. Ved konsulentydelser har rekvirenten en ikke-standardiseret kompetenceudviklingsopgave, der skal løses. Konsulenterne bidrager med deres ekspertise til at udvikle en fleksibel løsning i tæt samspil med rekvirentens behov, ofte baseret på at konsulenten som ekstern men professionskyndig kan se udviklingspotentialer i professionsudøvelsen. Set i et vidensperspektiv kommer rekvirenternes opgaver til at udgøre en empiri, som samlet set giver konsulent(miljøer) øget indsigt i professionsfelternes arbejdsfelter og centrale problemstilinger. På den måde bliver konsulentydelserne et væsentligt bidrag til den systematiske vidensopsamling i uddannelser og videncentre i form af gensidig viden om henholdsvis professionsudøvelse og uddannelse. Samtidig opbygges en ekspertise i professionshøjskoler/videncentre som gør dem til faglige fyrtårne inden for enkeltområder. 5

6 Eksempler på konsulentbåren viden Eksempler på konsulentbåren viden Ekspertbistand til kommuner: KL s partnerskabsprojekt: Udsatte børn i dagtilbud Deltagere: 10 kommuner i Danmark og NVIE-konsulenter. Projektet er afsluttet i FORMÅL: de 10 kommuner skal udvikle metoder til at arbejde med tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet. Projektet er tværprofessionelt Formidling: NVIEs role, var ekspertbistand med sparring til kommunerne og videnformidling undervejs i projektet. I flere af denne slags projekter, fungerer NVIE som eksperter, der hentes ind i forhold til at sikre en fremdrift og at Den seneste nye viden på området bliver inddraget Et enkeltfagligt projekt, som har fokus på tidlig indsats: Det kan hurtigt blive for sent akut hjælp til udsatte børn Deltagere: UC Lilebælt, pædagogfaglig afdeling i EVU og Svendborg kommune. Projektet er afsluttet i Projektets formål er at udvikle, afprøve, beskrive og forankre metoder til en koordineret ressourceorienteret forebyggende indsats i forhold til udsatte børn i to lokalområder i Svendborg kommune med i alt 11 børnehuse. Projektet har to spor: 1. at ansætte flyvere, og udvikle en særlig indsats, der hurtigere og mindre indgribende end det kommunale tilbud om specialpædagogisk støtte, kunne bidrage til at afhjælpe børns vanskeligheder i børnehusene 2. udvikling af inkluderende pædagogisk praksis i det enkelte børnehus Projektet er en både et udviklingprojekt og konsulentydelser, inden for daginstitutionsområdet, dvs monofagligt og monoprofessionelt. Projektets resultater er formidlet gennem efter- og videreuddannelse 6

7 Eksempel på projekt, der har et meget stort omsætningspotentiale og har fokus på inklusion i daginstitutioner og skoler og som indeholder både tværprofessionele og monoprofessionele elementer. Inklusion på tværs Deltagere: NVIE i samarbejde med Københavns Kommune Projektet afsluttes i 2012 Projektet Inklusion på tværs er en videreførelse af pilotprojektet med samme titel (for 300 lærere og pædagoger). I fortsættelsen deltager 1100 lærere og pædagoger i et kompetence udviklings- og netværks udviklingsprojekt, der er et led i Københavns Kommunes specialreform. Målet er at deltagerne udvikler kompetencer til at iværksætte og evaluere målrettede indsatser over for børn og unge i udsatte positioner ud fra en systemorienteret tilgang med fokus på hele børnegruppen og differentierede fællesskaber, med faglige kompetencer inden for såvel almenområdet som specialområdet med et fleksibelt samspil mellem almen- og specialinstitutioner, metoder til videndeling/spredning, samt redskaber til evaluering af effekter og med inkluderende ledelse, i samarbejde med inklusionskoordinatorer i projektet. Resultaterne, udvikling af ændret praksis og netværksdannelse fra pilotprojektet anvendes i projektet. Projektet er et udviklingsprojekt med konsulentydelser. Formidling af resultater: Nogle af de hidtidige erfaringer er indarbejdet i grunduddannelsernes tværprofessionele modul og i Diplomuddannelserne Samfund og specialpædagogik og Pædagogik og udsatte grupper. Desuden vil de blive inddraget i et globaliseringsprojekt i i UCC om udvikling af tværprofessionalisme i praksisfeltet og uddannelserne. Styrket samarbejde på tværs ved sundhedsplejerskeuddannelsen i København Projektets formål er at styrke den tidlige og forebyggende indsats for sårbare børn i alderen i førskolealderen i Københavns Kommune. Projektets fokus er at udarbejde nye rutiner og metoder i arbejdet med de sårbare småbørnsfamilier samt at understøtte et tæt tværfagligt samarbejde melem børnefamilieteamene og sundhedsplejen. Projektet består af flere delelementer, og Professionshøjskolen Metropol (Socialfaglig Efter- og videreuddannelse) har i første omgang haft til opgave at kortlægge den eksisterende praksis. Opgave er at medvirke til at sikre det sundhedsfaglige perspektiv i projektet ved at være sparringspartner for projektlederen i forhold til: Begrebsafklaring Udarbejdelse af interviewguide (fokusgruppeinterview) Litteratursøgning - Søgning af relevante sundhedsfaglige kilder Udarbejdelse af den afsluttende rapport Medvirken i to workshops, som blev afholdt efter kortlægningsfasen (fokusgruppeinterview) 7

8 Niveau 5: Ny viden fra anvendt forskning. Projekter udgør en stadig vigtigere opgave, der tager udgangspunkt i en problemstiling i profession/professionsuddannelse og gennemføres i forskelige typer af samarbejder melem uddannelse og profession - ofte under inddragelse af studerende og eksterne forskere. Som sådan er projekterne baseret på den viden, der bæres af såvel de enkelte medarbejdere og faglige netværk, som den viden der forefindes i uddannelser og konsulentarbejde. Formålet er at skabe ny viden om professionskompetencer og professionsudøvelse. Det enkelte projekt vil således være et omdrejningspunkt for generering af ny viden, som samtidig får en direkte betydning i grunduddannelse og efter-videreuddannelse, i og med at undervisere og studerende deltager. Udvikling af ny viden til gavn for såvel professionsfeltet som uddannelserne er det centrale i anvendt forskning og udvikling og er helt afgørende for professionshøjskolerne. Videncentrene bidrager til at sætte projekter ind i en større sammenhæng og udvikle faglige fyrtårne. Eksempler på ny viden fra anvendt forskning og udvikling Ph.d. projektet om :Nye udfordringer - En udforskning af hjemmebesøg og konsultation i sundhedsplejen ved PH-Metropol Hjemmebesøg er den primære arena for mødet melem familien med børn under 1 år og sundhedsplejerske. Hjemmebesøget er under et vist pres, idet antalet af hjemmebesøg gennem de seneste år er blevet markant reduceret. Sideløbende dukker metoder op, som søger at udstrække tilbuddet om sundhedspleje. Et konkret eksempel er konsultation i stedet for hjemmebesøg. Denne udvikling har vakt bekymring hos sundhedsplejerskerne, og der mangler forskning om, hvad hjemmebesøget egentlig kan bidrage med set i forhold til sundhedsplejens samfundsmæssige opgave. Ph.d.-projektet undersøger, hvad de to metoder egentlig kan bidrage med i arbejdet med at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Der ses nærmere på, hvilken betydning sundhedsplejerskerne tilægger de to metoder samt hvilken betydning det har for sundhedsplejerskernes selvforståelse (identitet?), at hjemmebesøget er under pres. 8

9 Eksempel på forsknings- og udviklingsprojekt med fokus på forebyggelse og dokumentation Undersøgelse af dagtilbuddets udviklings- og læringsmiljø med henblik på at udvikle metoder til at dokumentere progression i børns læring Deltagere: NVIE UCC, UCL, BUPL, Odense, Fredrikssund og Balerup kommuner Projektet afsluttes i 2012 Det et projektets formål: At understøtte pædagogens arbejde med at dokumentere resultater af det pædagogiske arbejde og finde tegn på børns udbytte af at gå i daginstitution At eksperimentere med, hvordan man bedst muligt får dokumentationsformer, der både kan bruges til at kvalificere den pædagogfaglige praksis, men som også kan bruges til at oplyse udenforstående om værdien og effekten af det pædagogiske arbejde Udvikle pædagogfaglige redskaber, der kan dokumentere og begrunde progression (fremgang) i børns udvikling og læring set i relation til institutionens pædagogiske arbejde og praksis. At udvikle redskaber til tidlig indsats i forhold til udsatte børn så deres læring forbedres gennem øgede deltagelsesmuligheder Projektet ønsker i samarbejde med BUPL, at etablere såkaldte udviklingslaboratorier i forskelige institutioner/børnehuse i tre kommuner - Frederikssund, Odense og Balerup. Et udviklingslaboratorium er sammensat af projektpædagoger og proceskonsulenter. Gennem søgende og legende tilgang er formålet med disse udviklingslaboratorier, at projektpædagogerne i samarbejde med proceskonsulenterne eksperimenterer med dokumentationsformer, der både giver mening for pædagogisk uddannet personer, men også kan anvendes til at kommunikere med forvaltning og politikere om værdien og effekten af det pædagogiske arbejde. Der er på nuværende tidspunkt udviklet metoder til dokumentation af børns deltagelse og udviklet en model til progression i deltagelse og læring især med henblik på tidlig opsporing af børn i udsatte positioner Projektet er et tværfagligt og tværprofessionelt udviklingsprojekt med tilknyttet følgeforskning. O m sætning af viden: D er har været afholdt en m idtvejskonference m ed deltagelse af N VIEkonsulenter og forskere og de hidtidige resultater er formidlet i undervisning på PD-moduler i pædagogisk arbejde. Pædagoguddannelsen i Odense (UCL) deltager i projektet med studerende og en underviser og med henblik på at implementere resultaterne i grunduddannelsen til pædagog. 9

10 Internationalt projekt med fokus på det tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde Healthy Children in Healthy Families Deltagere: UC Lilebælt, Region Syddanmarks EU kontor, Vejle Kommune og Odense Kommune, samt kommuner/regioner og uddannelsesinstitutioner fra Italien, Kroatien, Spanien, England og Norge. Projektet afsluttes i 2013 Målet med projektet er at øge engagementet i de lokale netværk og derigennem forbedre den generele sundhedstilstand. Projektet vil engagere og uddanne ressourcepersoner, som i forvejen bor i de socialt og altså også sundhedsmæssigt belastede områder. Vejen til sunde børn går via et helhedsblik på de sammenhænge børnene færdes i til hverdag. Det er ikke nok at der undervises i sund kost og motion i skolen, der skal være en forbindelse melem de forskelige sfærer. Projektet afprøver en inddragende tilgang, som er udtryk for en 'ydmyg' indstiling til den målgruppe, projektet sigter mod. Projektet er et EU-projekt og er et samarbejde melem uddannelsesinstitutioner og sundhedsforvaltninger i de deltagende lande, samt det Syddanske EU-kontor, og med University Colege Lilebælt som tovholder. Projektet har fået 5,6 mio. i EU-støtte, og har et samlet budget på 9,2 mio. og løber over tre år. Projektet er et tværfagligt og tværprofessionelt udviklingsprojekt Målet er via involvering af UC Lilebælt og de udenlandske uddannelsesinstitutioner, at implementere de metoder som projektet afprøver og den nye viden projekter indsamler, i undervisningen af velfærdsmedarbejdere (sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere). 10

11 Anvendt forskning som indgår i professionsuddannelser Forskningscenter for socialt arbejde har aktuelt tre projekter i gang om arbejdet med socialt udsatte børn og unge. De foregår på tværs af PH-Metropol og UC-Lilebælt, og handler om: 1. Børnesamtalen. Projektet undersøger, hvordan sagsbehandlere taler med børn og unge, og hvilke organisatoriske betingelser som skal være til stede for at sikre at samtalerne bliver gennemført. Projektet består at observationer og interviews med sagsbehandlere, ledere og børn. Undersøgelserne pågår i 3 kommuner. 2. Brobygning i ungearbejdet. Projektet undersøger, hvordan sagsbehandlere kommunikerer med unge, og udvikler et særligt skemaredskab til at måle overensstemmelse melem forventninger og resultat af samtalen. Projektet undersøger desuden, hvorvidt der bygges bro melem de respektive foranstaltninger, og hvilke organisatoriske betingelser, som skal være til stede for at det lykkes. Undersøgelsen pågår i to kommuner. 3. Bestiler-leverandør projektet. Projektet er en opfølgning på et pilotprojekt, og undersøger hvordan kommuner tilrettelægger deres virksomhed i forlængelse af BUM-modelen. Der ses nærmere på sagsbehandlere og leverandørers roler, hvor det vurderes hvorvidt den nye model forbedrer samarbejdsmulighederne til gavn for de udsatte børn og unge. Projektet gennemføres i to kommuner. Projekterne finansieres af Servicestyrelsen i relation til diplomuddannelsen for børn og unge. A le projekterne fører til fornyelse af uddannelse i form af nyt pensum og nye undervisningsformer. Projekterne afsluttes i 2010 og N VIE-konsulent Christian Q uvang gennem fører i forlæ ngelse af et udviklingsprojekt et ph.dprojekt - Ph.d. afhandling Jeg vile helere have været i den anden båd - narrativer om specialundervisning på sporet af læring, identitet og livsduelighed. På Syddansk Universitet Afsluttet 2010 Ph.d.- afhandling om specialpædagogik med titlen Jeg vile helere have været i den anden båd - narrativer om specialundervisning på sporet af læring, identitet og livsduelighed. En fortæling om specialpædagogikkens betydning for, hvordan tilværelsen kan opleves. Vidensomsætning: Indgår i linjefaget specialpædagogik på læreruddannelsen og på diplommoduler indenfor specialpædagogik m.fl. temadage i Undervisningsministeriets regi m.v. (se afsnittet om uddannelsesbåren viden) Indgår i flere faglige artikler og bøger om emnet 11

12 Eksempel på forskningsprojekt med fokus på omsætning af viden til professionsfelterne Tvang i anbringelsessager Deltagere: UC Lilebælt Afsluttes i 2012 Det overordnede formål med projektet er at skabe viden om forskellige betydninger af myndighedernes brug af tvang i anbringelsessager. Mere specifikt er hensigten at undersøge vilkårene for samarbejde mellem myndighed, leverandør og børn/unge og deres familier i sager, hvor børn og unge er anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, og dermed skabe viden, der kvalificerer samarbejdet med og inddragelsen af forældre og børn i anbringelsessager uden forældresamtykke. Projektets formål er i forlængelse heraf, at undersøge, hvilken betydning det manglende forældresamtykke har for de anbragte børn og unges hverdagsliv og for leverandørens arbejde med handleplanens og behandlingsplanens formål. Projektet er finansieret af Servicestyrelsen m.h.p. kvalificering af underviserne ved diplomuddannelsen i børn og unge. Niveau 6: Videncentre Nationale videncentre har gennem næsten 10 år udviklet sig til stærke vidensmiljøer, som i høj grad indgår i forpligtende samarbejder med kommuner og enkeltinstitutioner om udvikling af de professionele ydelser. Videncentre har til opgave, inden for et fagligt specialområde, at organisere vidensproduktion, videndeling, dokumentation og rådgivning rettet såvel direkte mod et professionsfelt som mod de uddannelses- og udviklingsområder, der knytter sig til professionsfeltet. Videncentrene har opnået en høj grad af anerkendelse i professionerne. Videncentrene er i sig selv komplekse og højt kompetente faglige miljøer, som går på tværs af professionshøjskoler og udgør nationale vidensressourcer. De har gennem perioden udviklet sig til stærke faglige miljøer, hvor den fysiske lokalisering er mindre væsentlig. 2 Det er lykkedes for videncentrene at udvikle sig til at være mødesteder for forskere fra forskelige institutioner og med forskelige paradigmatiske udgangspunkter inden for det enkelte fagområde. Fx på et område som inklusion er den tværfaglige forskningstradition afgørende, da professionsfeltet tilige er tværfagligt. Videncentrene udvikler, indsamler og systematiserer såvel udviklingsviden som forskningsviden af relevans for professioner og uddannelser. I krydsfeltet melem forskere, undervisere og konsulenter bliver anvendt forskning relevant, og videncentrenes funktion er i denne forbindelse at formidle den 2 Jf. fx EVA: Videncentre på erhvervsakademier og Professionshøjskoler

13 producerede nye forskningsviden til ale relevante niveauer. Ved udviklingsviden forstås viden, udviklet i et samspil melem problemstilinger i professionen og uddannelsernes teoretiske tradition. Udviklingsviden bidrager til at udvikle og forbedre praksis i professionen. Pointen er, at denne viden, som er udviklet i fælesskab melem praksis og uddannelse kommer såvel professionsfeltet som uddannelserne til gode i kraft af samarbejdet. Videncentrene bidrager til den lærende organisation ved at såvel uddannelser som videncentre har et stærkt fokus på deling og formidling af ny viden. Anvendt forskning og udviklingsviden inddrages i uddannelser og, idet uddannelser skal bygge på den nyeste forskning inden for fagområderne og på videncentrenes egne forskningssamarbejder. Desuden udfører videncentrene aktionsforskning, følgeforskning og evalueringsforskning med egne forskningsmedarbejdere og i samarbejde med andre forskningsinstitutioner. Videncentrene er samtidig eksempler på, at samarbejdet inden for professionshøjskolesektoren i høj grad er lykkedes, idet videncentre er karakteriseret ved at være vidensmiljøer om samfundsmæssigt centrale emner på tværs af sektoren. Nedenfor følger et uddrag fra to af videnscentrenes aktuele aktiviteter som ilustrerer mangfoldigheden i et videnscenters aktiviteter. Dertil kan lægges en langvarig erfaring med projekter, som tidligere er afviklet og en række nye projekter, som er under udvikling. 13

14 Oversigt over rekvirerede og eksternt finansierede projekter UCC/PAPS/Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) Marts 2010 Projekt-titel og rekvirent Projekttype Samarbejdsniveau Forvaltning Projektperiode Vidensproduktion og formidling Udvikling af en inkluderende Institutions Evaluerings-rapport pædagogik i daginstitutioner Udviklingsprojekt afdelingen (Egedal Kommune 1) Kurser og workshops Evaluering af inklusionsprojekt Evalueringsprojekt Institutionsafdeling 2010 Evalueringsrapport til (Egedal Kommune 3) en pædagogisk personale Inklusion i vuggestuen Udviklingsprojekt Dagtilbuds Intern rapport (Ishøj Kommune) Kurser og workshops afdelingen Extern konference Faglighed i fritidstilbud Udviklingsprojekt Institutions (Helsingør Kommune) Kurser afdelingen Udvikling af inklusions- Udviklingsprojekt Institutions kompetencer for med kurser forvaltningen støttepædagoger (Allerød Kommune) Plads til alle Udviklingsprojekt Institutions Rapport med formidling af (Fredensborg Kommune) workshop afdelingen resultater Indikatorer for inkluderende Udviklingsprojekt Institutions Rapport lærings- og udviklingsmiljøer med følgeforskning afdelingen Konferencer (Odense Kommune 1) Inklusion i 37 distriktsskoler (Odense Kommune 2) Udviklingsprojekt Skole-forvaltningen Ekstern rapport og konference Inklusion og tidlig opsporing Kommunernes Landsforening (KL) Evaluering og projektvejledning for 10 kommuner Daginstitionsområd et Evaluering og konferenceoplæg 14

15 *Ekspertbistand Rådgivning og vidensformidling Medlem af finansministeriets ekspertgruppe for udvikling af modeller for faglig kvalitet på daginstitutionsområdet Rådgivende oplæg for KL: Børne- og ungechefer Hovedoplæg KL-børnetopmøde Tværkommunalt projekt om inklusion og tidlig opsporing Rådgivning af styregruppens medlemmer: undervisningsministe riet, socialministeriet og finansministeriet Udvikling af et inkluderende perspektiv i KLs børne- og ungepolitik

16 Oversigt over rekvirerede og eksternt finansierede projekter Forskningscenter for socialt arbejde ved professionshøjskolen Metropol Juni 2010 Projekt-titel og rekvirent Roskildeprojetet Evaluering af ungeindsatsen Børnesamtalen. Brobygning i ungearbejdet. Bestiller-leverandør projektet. Børneinstituttet Kapitel i lærebog: Kommunerne i socialpolitikken Partnerskab om anvendt forskning med to kommuner Formidling Samarbejdsniveau Forvaltning Projektperiode Vidensproduktion og formidling Familieafdelingen Sløjfelæring med Børn og unge afdelinger i tre kommuner Finansieret af Servicestyrelsen Børn og unge afdelinger i to kommuner Finansieret af Servicestyrelsen Børn og unge afdelinger i to kommuner Finansieret af Servicestyrelsen Børn og ungeafdelinger i to kommuner Socialpolitik red af Jørgen Elm Larsen og Iver Horneman Møler udg. af Hans Reitzel undersøgelsesmårapportering og input til udviklingsvirksomhed Rapport, nyt undervisningsmateriale og kommunemøder Rapport, nyt undervisningsmateriale og kommunikationsværktøj samt kommunemøder Rapport - kommunemøder Sløjfelæring med 2010 Projekttype Undersøgelsesprojek t tentativ følgestudie af ungeindsatsen Undersøgelses- og udviklingsprojekt Undersøgelses-og udviklingsprojekt Undersøgelsesprojekt undersøgelsesmårapportering og input til udviklingsvirksomhed samt forskningspublikationer 16

17 Undersøgelse af tilbud til unge med psykosociale problemer Rekvireret af Videnscenter for social psykiatri 2010 Opfølgning på tidligere undersøgelse. Skal danne baggrund for en hjemmeside for unge Workshop om anvendt forskning på børneinstituttet Artikel om udsatte børn og unge i Rockwoolfonden publikation om anbragte børn Formidling Socialrådgiveruddan 2010 nelserne Metropol Formidling 2010 Niveau 7: Partnerskabet Partnerskaber udgør den mest integrerende form for samarbejde og vidensudveksling, hvor man ikke blot har medarbejdere, netværk og ydelser i spil gennem videncentre, men eksplicit søger at opnå synergi gennem fokus på organisatorisk læring i såvel professionshøjskole som aftagerfelt. Hermed løftes videnproduktion og cirkulation til et højere niveau, hvor professionshøjskolens vidensmiljø bliver lærende gennem en dyb integration med et aftagerfelt, der også bliver lærende. Partnerskabet kan omfatte, men også overskride, ale ovennævnte typer af videnssamarbejde - netværk, uddannelsesydelser, konsulentydelser, anvendt forskning og udvikling samt videncenterarbejde - inden for ale relevante professioner med henblik på gensidigt udbytte og organisatorisk læring. 17

18 Eksempel på partnerskab Et dybtgående samarbejdsperspektiv kan ses i partnerskabsaftale vedr. børne og ungeområdet fra 2009 melem Nordfyns Kommune og University Colege Lilebælt, hvor En partnerskabsaftale forstås som: Et friviligt samarbejde melem 2 eler flere parter med fokus på organisatorisk læring. Samarbejdet er såvel organisatorisk forankret som konkret udmøntet i løsning af kerneopgaver for ale interessenter. ( ) Formålet med samarbejdet er: For Nordfyns Kommune At fortsætte den organisationsudvikling i Nordfyns Kommune, som er igangsat igennem Diplomlederuddannelse af ale kommunens ledere At fortsætte kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere i Nordfyns Kommunes At udvikle Nordfyns Kommunes udbud af og kvalitet i såvel indhold som levering af velfærdsydelser for herigennem at sikre, at kommunen vedvarende arbejder mod at være en attraktiv kommune at leve i for ale borgere Velfærdsinnovation gennem skabelse af tværfaglige og tværprofessionele miljøer For University College Lillebælt At fortsætte organisationsudviklingen i University Colege Lilebælt gennem nye samarbejdsopgaver på tværs af etablerede afdelinger, og udvikle viden om, hvordan samarbejde med professionele i praksis kan kvalificere professionsuddannelserne og University Colege Lilebælt som professionshøjskole At få adgang til at bidrage til velfærdsprofessioners udvikling i praksis gennem samarbejde melem professioneles specifikke viden fra praksis og University Colege Lilebælts teoretiske viden. At bidrage til at bygge bro melem Nordfyns Kommune, University Colege Lilebælt og forskningsinstitutioner Velfærdsinnovation gennem skabelse af tværfaglige og tværprofessionele miljøer For begge parter At bringe parternes innovations- og samarbejdskompetencer i spil i forhold til fæles målsætninger med det sigte at skabe velfærdsinnovation At udvikle nye praksisformer som forbinder den specifikke viden fra praksis med den generele viden fra forskning og udvikles gennem afprøvning, gennemførelse, evaluering, dokumentation og ledelses- og organisationsudvikling. 18

19 Bilag 5 A Dokumentation af personbåren viden (CV) Bent Madsen. 20 Bo Ertmann. 22 Ida Charlotte Kornerup. 26 John Wilumsen. 28 Kurt Bendix-Olsen. 31 Vibeke Schrøder. 33 Frank Ebsen. 34 Cecilie K. Moesby-Jensen. 36 Gitte Kaarina Jørgensen. 38 Hele Schjelerup Nielsen. 40 Tove Holmgård Sørensen. 43 Birgitte Zeeberg. 45 Idamarie Leth Svendsen. 47 Ida Schwartz. 50 Nicolai Paulsen. 53 Ida Skytte Jakobsen. 54 Hanne Kathrine Agerskov Kalesøe. 57 Jon Boje Jensen. 58 Christian Quvang. 59 Frank Bylov. 60 Mette Hind. 64 Line Holst. 67 Ole Steen Nielsen. 68 Bo Morthorst Rasmussen. 69 Jytte Hansen. 71 Mona Gerstrøm. 73 Bodil Gaarsmand

20 Personbåren viden Følgende CV er fra medarbejdere i konsortiet repræsenterer en meget bred viden om udsatte børn og unge set fra og på tværs af en række relevante områder: pædagogfaglig, lærerfaglig, socialfaglig og sundhedsfaglig samt en række specialiseringer inden for undervisning, konsulentarbejde og forskning. CV erne viser ud over bredden af kompetencer en række spidskompetencer inden for inklusion, specialpædagogik, anbragte børn, kvalitetssikring, praksisforskning og forskning, idet 5 er ph.d er og 5 er ph.d-studerende. Af CV erne fremgår desuden en bredde i faglige netværk, såvel lokalt, nationalt som internationalt. Bent Madsen Uddannelse Læreruddannet, Cand. Pæd. Pæd. CV inden for området udsatte børn og unge og beslægtede områder Projektleder ved projekt for unge arbejdsløse i København Kommune Praksiserfaring Undervisning og konsulentarbejde med inddragelse af forskelige brugergrupper i udviklings- og forskningsprojekter Undervisningserfaring 20 års erfaring med undervisning ved den pædagogiske grunduddannelse (socialpædagog- og pædagoguddannelsen) samt PD- uddannelser i socialpædagogik, specialpædagogik og almenpædagogik. Herudover undervisning ved kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi (DPU), m asteruddannelsen i socialpædagogik (D PU) sam t den sociale kandidatuddannelse (Ålborg Universitet) faglige netværk (internt, eksternt og internationalt) uddannelsesforløb med udgangspunkt i formidling af ny viden fra Erfaring som konsulent M edlem af forskernetværket om anbragte børn og unge. Et forskningsreviewprojekt med deltagelse af forskere fra DPU, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Udvikling af teori og metode i praksisforskning og aktionsforskning ( ) videncenterleder i NVIE med ansvar for bemanding, faglig ledelse af projektteams, faglig kvalitet, kompetenceudvikling og projektbudgetter for omkring 40 større inden for dagtilbuds-, skole-, fritids- og anbringelsesområdet. A le har været med faglig fokus på udvikling af inkluderende pædagogiske og sociale indsatser i forhold til udsatte børn, unge og voksne. Rekvirerede i ca 25 kommuner af typisk 2 3 års varighed. Udvikling af tværprofessionelt element i lærer- og pædagoguddannelsen med fokus på udvikling af inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer. Er blevet implementeret som valgfrit modul i lærer- og pædagoguddannelsen fra 2009 Undervisning på PD-uddannelser i socialpædagogik og pædagogisk arbejde med udgangspunkt i deltagernes praksis Konsulentopgaver på 40 rekvirerede i 25 forskelige kommuner i perioden inden for temaet inklusion af udsatte børn 20

PROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver

PROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver PROJEKTANSØGNING PROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver Baggrund: Vi har i nedenstående ansøgning gjort projektet mindre vidtspændende og udviklingsorienteret,

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Inklusion og børns hverdagsliv

Inklusion og børns hverdagsliv Inklusion og børns hverdagsliv Udkast til aftale om forskningssamarbejde mellem Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning og University College Lillebælt Baggrund for samarbejdet

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne UCSJ tilbyder samarbejde 2 Som uddannelsesinstitution for professionelle på uddannelses- social- og sundhedsområdet

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Professionsmaster i social inklusion

Professionsmaster i social inklusion UC Lillebælt, UCC og UC Syddanmark Professionsmaster i social inklusion Projektrapport Indhold: Indledning... 3 Kommissorium... 3 Arbejdsgruppens sammensætning og prioriteringer... 3 Uddannelsens titel...

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Workshop CVU-sektorens videncentre et mødested for produktion af udviklingsviden, kompetenceudvikling og organisatorisk læring?

Workshop CVU-sektorens videncentre et mødested for produktion af udviklingsviden, kompetenceudvikling og organisatorisk læring? Workshop CVU-sektorens videncentre et mødested for produktion af udviklingsviden, og organisatorisk læring? Torsdag den 26. oktober 2006 kl. 9-16 Symbion Jørgen Thorslund Udviklingschef CVU Storks Strategi

Læs mere

Ledelse af inklusion

Ledelse af inklusion Ledelse af inklusion Hvad? Kombineret udviklingsog forskningsprojekt Hvor? Langeland Kommune Deltagere: Ledelser fra skoler og dagtilbud Forskning: Bent Madsen; Inklusionsakademiet Ole Steen Nielsen; Nationalt

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen

Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen 27-08-2009 side 1 Vidensgrundlag for Ergoterapeutuddannelsen Jette Rasmussen Studierektor 27-08-2009 side 2 Professionshøjskolernes vidensbasering Professionshøjskolen har systematisk udviklingsarbejde

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne

Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Vision Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne skal være et samlende nationalt kraftcenter, der bygger

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Inklusion og stærke børnefællesskaber

Inklusion og stærke børnefællesskaber Konference 6. april 2016 Inklusion og stærke børnefællesskaber Invitation Læringskonsulenterne inviterer til konferencen Inklusion og stærke børnefællesskaber den 6. april 2016. Konferencen sætter fokus

Læs mere

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

årsmøde og generalforsamling 2014 Onsdag den 5. november 2014 Tema: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde

årsmøde og generalforsamling 2014 Onsdag den 5. november 2014 Tema: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde FORSA årsmøde og generalforsamling 2014 Onsdag den 5. november 2014 Tema: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde Professionshøjskolen Metropol Socialrådgiveruddannelsen Kronprinsesse Sofies

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Thorslund, J. (2012). Professionsuddannelse og professionskompetencer. I Ukendt. Danmark.

Citation for pulished version (APA): Thorslund, J. (2012). Professionsuddannelse og professionskompetencer. I Ukendt. Danmark. University Colleges Professionsuddannelse og professionskompetencer Thorslund, Jørgen Published in: Ukendt Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011 DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011 1 DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening er enige om, at diplomuddannelser indenfor det

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Bitten Kristiansen. Børn og unge

Bitten Kristiansen. Børn og unge Cand. Scient. Soc Ledelse i systemisk perspektiv Selvstændig konsulent, samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, University College Sjælland, Tolkeakademiet m.fl. Evalueringer og undersøgelser: Arbejdsmarkedsområdet:

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen: Notat Sagsnr.: 2015/0001189 Dato: 27. februar 2015 Titel: Udkast til handleplan for evidensbaserede indsatser Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Med henblik på at styrke fagligheden på hele

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere