Børneinddragelse i projekt Styrket Indsats. Louise Mark & Camilla Schriver Gruppe 9 Hold: RA13s2 C

Transkript

1 Børneinddragelse i projekt Styrket Indsats Louise Mark & Camilla Schriver Gruppe 9 Hold: RA13s2 C VIA University College Socialrådgiveruddannelse - Januar 2017

2 Resume Vi vil i dette bachelorprojekt undersøge hvordan socialrådgiverne oplever muligheden for, at inddrage børn og deres nærmeste netværk, i forbindelse med forebyggende og indgribende foranstaltninger, i projekt Styrket Indsats i Syddjurs kommune. Vi har udarbejdet dette projekt på baggrund af to interviews med socialrådgivere i Syddjurs Kommune og vil anvende en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang i analysen og en fænomenologisk tilgang i interviewdelen. Vi inddrager Haldor Øvreeides metode for børnesamtalen, for at vise et konkret anvendelses værktøj, til den komplicerede børnesamtale. Samt Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske systemteori, til at identificere, at barnets udvikling påvirkes af dets omkringliggende delsystemer og netværk. Ydermere anvender vi Judy Kokkinns syv elementer for dannelse af den professionelle relation til barnet og familien, samt kompetencemodellen af Olav Storm Jensen til, at belyse vigtigheden af socialrådgiverens faglige og personlige kompetencer, til at arbejde inddragende med børn og familier. Endvidere inddrager vi Axel Honneths anerkendelsesteori som påpeger, at anerkendelse og krænkelser i forskellige sfære, påvirker barnets udvikling. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Afgrænsning... 6 Problemfelt... 6 Problemformulering... 7 Underpunktsspørgsmål... 7 Begrebsafklaring... 8 Professionel forforståelse... 8 Inddragelse... 8 Børneinddragelse... 8 Definitionsmagt... 9 Faglig kompetence... 9 De juridiske rammer omkring inddragelse af børn FN s Børnekonvention Barnets Reform Lovgivning Børnesyn og barnets perspektiv De fire børnesyn De fem rationaler Projekt Styrket Indsats Fokusområder i projekt Styrket Indsats.20 Videnskabsteoretiske overvejelser Hermeneutik Filosofisk Hermeneutik Horisontsammensmeltning Hermeneutisk cirkel Fænomenologi Forforståelse Empirisk Undersøgelsesmetode Kvalitative metoden Det semistrukturerede interview Interviewguide Vores interviewguide Valg af informanter Etiske overvejelser Vores rolle Gennemførelse af interviewet Bearbejdning af interviewene Reliabilitet og Validitet

4 Teoretiske udgangspunkt Børnesamtalen Etablering og vedligeholdelse af kontakten Opbyg triangulerende situationer Beskriv her og nu situationen Skab rytme og anerkendende emotionalitet Giv barnets fremstillinger og reaktioner gyldighed Markering af afslutninger og nye begyndelser Se barnet og lad barnet se dig Relevans for vores analyse Relationsdannelse Relevant for vores analyse Bronfenbrenners økologiske udviklingsteori Relevans for vores analyse Kompetencemodel Relevans for vores analyse Anerkendelsesteori af Axel Honneth Den private sfære Den retslige sfære Den solidariske sfære Relevans for vores analyse Analyse Analyse del Samarbejde med barnets netværk Redskaber til inddragelse I dialog med barnet og familien Delkonklusion Analyse del At skabe en relationen mellem socialrådgiver og barnet Forberedelse af samtalen med barnet At kunne samtale med barnet At lytte til barnet Delkonklusion Analyse del Når slægtsnetværket inddrages Øget inddragelse af netværket Delkonklusion Konklusion

5 Indledning Inddragelse af børn i egne sager har i en årrække fået et øget fokus. Det fremgår blandt andet af Servicelovens 48 og af Børnekonventionens artikel 12, at børne- og ungeinddragelse altid skal prioriteres højt, når det handler om iværksættelse af foranstaltninger og initiativer overfor børn og deres familier. På trods af lovgivningen og Barnets Reforms øgede fokus på inddragelse, kan det stadigt opfattes som vanskeligt at tale med, og inddrage børn, i deres egne sager. Så selvom der forekommer udfordringer på området, er der en stadigt stigende interesse og forståelse for, hvor stor betydning, det her, at børn taler om vanskelige situationer i deres liv, og er inddraget i løsningsforslag (Øvreeide, at tale med børn, 2009 ). Ifølge Ankestyrelsen har der været en ubalance i forhold til, at kravet om opfølgningsmøder og børnesamtaler ikke indfries (Paulsen, 2012). Denne divergens har flere kommuner forsøgt at udligne og forbedre, blandt andet ved at implementere pilotprojekter i familieafdelingerne. I 2013 implementerede Herning kommune en model, kraftigt inspireret af den såkaldte Sverigesmodel, som udspringer fra Borås kommune i Västra Götaland. Sverigesmodellen viser i dens anvendelse lavere omkostninger på børn og ungeområdet, uden at der sker en kvalitetsforringelse i indsatser og foranstaltninger. Modellen fokuserer på et lavt antal sager pr. socialrådgiver, en nytænkende og fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien samt netværket omkring barnet. Derudover medfører modellen også hyppigere opfølgning på iværksatte foranstaltninger samt et tæt tværsektorielt samarbejde (Socialrådgiverforening). Efter gode opnåede resultater i delevaluering af modellens anvendelse i Herning kommune, er Syddjurs Kommune en af de mange kommuner, der ligeledes er blevet inspireret til at tænke i nye baner indenfor børne- og familiesektoren. I den forbindelse vedtog byrådet i Syddjurs Kommune i januar 2016, at investere 7 mio. kroner i familieområdet, herunder 3,3 mio. kroner til en styrkelse af myndighedsområdet, hvor projekt Styrket Indsats blev en realitet. Målet med projekt Styrket Indsats er, at det, gennem tidligere indsats i familierne, den rette støtte og et bredt samarbejde med og omkring de udsatte børn og deres netværk, bliver muligt at mindske omkostningerne til forebyggende og anbringende foranstaltninger (Syddjurs K., 2016). 5

6 Afgrænsning I vores bachelorprojekt har vi valgt at have fokus på socialrådgiverens oplevelse af mulighederne for at inddrage børn og deres netværk i forbindelse med forebyggende, indgribende eller anbringende foranstaltninger. Inden projektets start havde vi et ønske om, at interviewe børn som er tilknyttet Familieafdelingen i projekt Styrket Indsats. Vi har begge en personlig interesse i børnenes perspektiv, og vi mener, at dette vejer tungt i den samlede vurdering. Det ville have været oplagt at undersøge, hvad børnene lægger mest vægt på, i forbindelse med den øgede inddragelse. For eksempel, at undersøge om børnene eventuelt kunne mærke forskelle, og om de oplevede en bedre eller ringere relation til socialrådgiverne, qua projekt Styrket Indsats. Disse ønskede interviews har desværre ikke været muligt, da det etisk og omfangsmæssigt ikke har været realistisk, at finde informanter til vores interviews. Det var desuden heller ikke i Syddjurs Kommunes interesse, at vi skulle interviewe børn og familier, som befandt sig i en sårbar og udsat position pga. projektets karakter og den øgede aktivitet omkring dem. Vi har derfor afgrænset bachelorprojektet til, at fokusere på mulighederne for inddragelse af børn og deres netværk, set ud fra socialrådgiverens perspektiv. Vi har valgt, at vores hovedfokus i bachelorprojektet handler om, hvordan socialrådgiverens faglige og personlige kompetencer, kan have betydning for udmøntningen af inddragelse, af barnet og netværket, under de pågældende rammer. Problemfelt Vores interesse for emnet i dette bachelorprojekt udspringer af, at vi har begge været i praktik i en familieafdeling, hvor vi blev særligt opmærksomme på vigtigheden i, at få belyst barnets synsvinkel gennem samtale og inddragelse. Vi fik samtidig øjnene op for, at inddragelse af barnet og dets netværk var en tidskrævende proces. I mange familieafdelinger er arbejdspresset højt med mange antal sager for hver enkelt socialrådgiver, og derfor har socialrådgiverne sparsom tid, til at udøve godt socialt og inddragende arbejde med børn. I nærværende projekt finder vi det fagligt relevant, at beskæftige os med dette problemfelt, da vi mener, at børns forståelse af deres egen livssituation er vigtigt i godt socialt arbejde. 6

7 Socialrådgiverene kan, ved at tale med det konkrete barn og ved at få dets artikulerede perspektiv på dets egen livssituation, opnå en bedre og mere nuanceret problemforståelse (Guldager, Bo, & Zeeberg, 2015, s. 274). Man kan i børneinddragelse få en fortrolighedsviden, som ikke ville være opnået, med mindre man kan skabe en tryg relation til barnet (Høilund, 2006). I tilfælde hvor socialrådgiveren undlader at få barnets perspektiv, findes der en risiko for, at socialrådgiveren overser væsentlige oplysninger, der kan have en betydning for handleplanen og beslutningsgrundlaget i sagen (Servicestyrelsen, 2011, s. 22). I vores bachelorprojekt ønsker vi at undersøge socialrådgiverens oplevelse af de muligheder for inddragelse, som projekt Styrket Indsats giver eller ikke giver. Vores undersøgelse skal lede os frem til, hvad socialrådgivere fortæller om deres egen inddragelsespraksis, og om de føler sig fagligt kvalificerede til at varetage den øgede opfølgning og inddragelse, som projekt Styrket Indsats fordrer. På baggrund heraf har vi udformet følgende problemstilling: Problemformulering Hvordan oplever socialrådgiverne i projekt Styrket Indsats muligheder for, at inddrage barnet og barnets netværk i forbindelse med forebyggende og indgribende foranstaltninger? 1 Underpunktsspørgsmål 1. Hvad peger socialrådgiverene i projekt Styrket Indsats på, kan have særlig betydning for at kunne inddrage børnene i sagsbehandlingen? 2. Hvilken betydning har socialrådgiverens faglige og personlige kompetencer, for udmøntningen af inddragelse af barnet og barnets netværk? 3. Hvilken betydning har det, at projekt Styrket Indsats rammer, har øget fokus på netværksinddragelse og anbringelse i slægtsnetværket?? 1 Vi har ændret vores problemformulering, fra tidligere godkendte problemformulering. Se vedhæftede Godkendelse af projektbeskrivelse for bachelorprojekt 7

8 Begrebsafklaring Vi vil i dette afsnit afklare de begreber, som vi finder relevant, at anvende gennem hele vores opgave. Teoretisk forforståelse Her begrebsafklarer vi hvad der i daglig praksis, forstås ved socialrådgiverens teoretiske forforståelse. Denne forforståelse dannes på baggrund af den enkeltes uddannelse, teoretisk viden, faglig erfaring samt den enkeltes faglige og personlige værdier. Det vil sige, at uanset hvad der undersøges eller tales om, har alle mennesker en forforståelse, der indebærer bestemte ideologier og sammenhænge mellem disse. En teoretiske forforståelse kan betegnes som rammerne for, hvordan socialrådgiveren opfatter den konkrete problemstilling, og hvilke forhold der skal belyses og undersøges. Man kan næppe adskille teoretisk og personlig forforståelse (Guldager, Bo, & Zeeberg, 2015, s ). Inddragelse Inddragelse af barnet kan ske på flere niveauer alt efter alder og modenhed. Psykolog, Jens Guldager opererer med en inddragelsesmodel, som opdeler inddragelse i tre niveauer (Hansen, Nørrelykke, & Sjelborg, 2006 ). Niveauinddelingen indebærer, at barnet kan indtage tre forskellige roller i inddragelsesprocessen: Informant, medspiller og aktør. Barnet som informant oplyser selv socialrådgiveren om sin situation, som vedkommende ser og oplever den. Barnet kan herigennem opnå medindflydelse på beslutningsgrundlaget. Det næste niveau i modellen er medbestemmelse. Barnet anses på dette niveau som en medspiller, der kan give sine personlige opfattelser til kende om sin situation, på sådan en måde, at barnet er med til at træffe valg om sin situation og eventuelle fremtidige foranstaltninger. Det sidste niveau er barnet som aktør. Her definerer barnet, med støtte, selv sine problemer og ressourcer. Og på baggrund herpå træffer barnet selv afgørelser inden for lovgivningens rammer og har dermed selvbestemmelse (Hansen, Nørrelykke, & Sjelborg, 2006 ). Børneinddragelse Begrebet børneinddragelse har to overordnede betydninger. For det første er børneinddragelse en proces, hvor børn inddrages i deres egen sag. Barnet inddrages gennem samtaler, hvor man lytter og undersøger barnets egen subjektive holdning. For det andet kan 8

9 børneinddragelse forstås ud fra et ikke-individfokuseret perspektiv, hvor børn inddrages som informanter eller sparringspartner og indgår i aktiviteter, projekter eller undersøger, som repræsentanter for en gruppe med en bestemt problemstilling. (Børnerådet, 2016, s. 9-10). Vi vil i indeværende projekt kun fokusere på det først nævnte perspektiv når vi referere til børneinddragelse. Definitionsmagt Socialrådgiveren vil altid have et mål med samtalen og søger nogle beskrivelser og synspunkter fra barnet, til brug af beslutningsgrundlaget for indsatsen. Socialrådgiveren har, på baggrund af sin position som myndighedsudøver, definitionsmagten. At have definitionsmagt vil sige, at man har retten til at bestemme, hvordan ting og hændelser "i virkeligheden" er. Når barnet og socialrådgiveren er enige og har samme syn på problemstillingen, bliver magten i relationen usynlig. Hvis de involverede er enige, ser det ud som om, at der er tale om en situation uden magt. Når de involverede derimod har forskellige hensigter og udkæmper en kamp om tolkninger, og om hvad der skal ske, bliver både magten og modstanden tydelig. Magten bliver først og fremmest synlig i kraft af den definitionsmagt, der følger med. Som socialrådgiver har man, af sin organisation og i kraft af opgaven, fået overdraget definitionsmagten i relation til barnet. Dette indebærer, at socialrådgiveren har magt til at give barnet og familien muligheder. Men det kan også betyde, at man har magt til at foretage indgreb, der tilsidesætter barnets og familiens ønsker (Svensson, Johnsson, & Laanemets, 2008, s ). Faglig kompetence Kontakten med andre mennesker giver anlæg for at behandle det andet menneske godt, og det er dette potentiale, som gennem uddannelse og træning kan udvides og forfines til en egentlig kompetence en personlig kompetence. Kontakt og etikkompetencen er således det grundlag, hvorpå der kan bygges gode og konstruktive samarbejdsrelationer med borgeren. Man kan næppe adskille faglige og personlige kompetencer, når det handler om børneinddragelse (Posborg, Nørrelykke, & Antczak, 2013, s. 142). 9

10 De juridiske rammer omkring inddragelse af børn I følgende afsnit vil vi introducere de overordnede juridiske rammer, der bruges i forbindelse med inddragelse af børn. FN s børnekonvention I 1989 bliver Danmark en del af FN s Børnekonvention. En konvention om barnets rettigheder, hvor formålet er, at sikre børn og unges ret til at blive inddraget og hørt i deres egen sag (Udenrigsministeriet, 1992). Artikel 12 i konventionen har fokus på, at barnets synspunkter skal tillægges væsentlig betydning, i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. For at få belyst barnets synspunkt, skal barnet tilbydes muligheden for at udtale sig, når det handler om sager, som vedrører barnet og iværksættelse af indsatser. Hvis barnets synspunkt ikke kan komme til udtryk direkte igennem barnet, er det af væsentlig betydning, at det bliver belyst gennem en repræsentant (Udenrigsministeriet, 1992). Barnets Reform I 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Reformen lagde op til et kvalitetsløft for anbragte børn(servicestyrelsen, 2011). Anbringelsesreformen blev suppleret af Barnets Reform i 2011, som har fokus på tidligere indsatser og grundigere undersøgelse forinden iværksættelse af foranstaltninger. Her blev børnesamtalen jf. Serviceloven 48 et vigtig element i hele opkvalificeringen af indsatserne. Reformen har fokus på at støtte udsatte børn og unges muligheder, for at udvikle deres personlige og faglige kompetencer. Et væsentlig element i Barnets Reform er at styrke barnets rettigheder, hvorfor der er kommet en tydeliggørelse af, at hensynet til barnet altid skal være i centrum. Med den nye reform, er der indført en række ændringer, som understøtter barnets rettigheder. Børn og unge har blandt andet fået bedre mulighed for at have indflydelse på de afgørelser, der bliver truffet om deres sag, og samtidigt er der sket en betydelig forbedring af klagemulighederne. (Servicestyrelsen, 2011). Lovgivning Kapitel 11 i Lov om Social Service 2 handler om særlig støtte til børn og unge. Børnesamtalen fremgår af 48 i SEL som angiver: Inden der træffes afgørelse efter 51, 52, 52a, 56, 57a, 57b, 2 Fremover forkortes Lov om Social Service til SEL. 10

11 58, 62 og 63, 65, stk. 2 og 3, og og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom. Børnesamtalen er dermed et vigtigt redskab, som er med til at sikre børn og unge bliver inddraget og hørt i egen sag. Formålet med samtalen er for det første, at den myndighed, som skal træffe en afgørelse i sagen, får et førstehåndskendskab til det enkelte barn. På den anden side handler det om, at barnet føler sig inddraget og får ytret sin egen opfattelse af situationen (Servicestyrelsen, 2011). Børnesamtalen fremstår meget åben i lovgivningen, hvorfor den kan fortolkes individuelt af den enkelte socialrådgiver. Det fremgår dog af vejledningen, at samtalen med barnet eller den unge skal ske på en kvalificeret og respektfuld måde. Det vil sige, at samtalen skal finde sted på et grundlag, så barnet eller den unges kan frembringe sine holdninger og meninger (Socialudvalget, 2010). For at skabe det rette grundlag for at barnet føler sig tryg, er det af væsentlig betydning, at socialrådgiveren gør barnet opmærksom på, sin tavshedspligt jf. Forvaltningsloven 27. Der kan være situationer, hvor det vurderes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at afholde samtalen. Det kan blandt andet have baggrund i barnets grad af modenhed eller sagens karakter. Hvis dette vurderes, skal der forelægges en konkret begrundelse på, hvorfor samtalen ikke afholdes jf. SEL 48 stk. 2. I disse situationer skal barnets holdning og synspunkter afdækkes på anden vis. Dette kan blandt andet gøres ved at forhøre sig hos en eller flere, som står barnet nært (Indenrigsministeriet, 2015). I SEL 46 findes formålsbestemmelsen, skal sikrer, at udsatte børn opnår de samme muligheder, som deres jævnaldrende, indenfor personlig udvikling, sundhed og overgang til et selvstændigt voksenliv. Denne formålsparagraf er med til sikre, at barnet får den nødvendige støtte til at udforme sine egne synspunkter, som der skal tillægges en passende vægt, i overensstemmelse med barnets alder og modenhed (Indenrigsministeriet, 2015). Desuden lægges der i vejledningen vægt på, at støtten altid skal tilpasses det enkelte barn og families behov (Socialudvalget, 2010). Jf. SEL 47 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan familien og netværket kan inddrages systematisk. I dag anses familien og netværket som en eventuel ressource i indsatsen, når det handler om børn og unge. Derfor antager vi, at intentionen med 11

12 denne, forholdsvise nye, formålsparagraf er, at tænkte familien og netværket som en del af løsningen på barnets problematikker (Indenrigsministeriet, 2015). Børnesyn og barnets perspektiv I dette afsnit vil vi redegøre for barnets perspektiv og de børnesyn og rationaler, som Børnerådet anvender. Når der tales om barnets perspektiv henvises der til et perspektiv der ses ud fra barnets synspunkt. Der er fokus på barnets egen viden om livet og de erfaringer, som barnet har erfaret heraf. Børn og voksne opfatter virkeligheden på forskellige måder, hvorfor de også kan opleve de udfordringer, som et barn har forskelligt (Højbjerg & Hougaard, 2015). Børnesynet er derimod en bestemt måde at anskue børn på, og det er med til at påvirke arbejdet for og med dem. Historisk set har synet på barnet og børnesynet ændret sig gennem tiden. Børnesynet er en underliggende præmis, når vi overvejer og diskuterer om, og hvordan børn skal inddrages. Ifølge Hanne Warming kan børnesynet anses som det værdiggrundlag, som man arbejde ud fra. Det er derfor styrende for, hvilke handlinger man udfører og hvordan man udføre dem (Børnerådet, 2016). Børnesyn kan være forskelligt fra person til person eller instans til instans. Det overordnede børnesyn, som ses i Danmark, anser børn og unge som aktører og eksperter i deres eget liv. De har ret til at give deres meninger og holdninger til kende jf. den nyeste barndomsforskning (Børnerådet, 2016). Børn anses således som sociale aktør, der skaber deres omstændigheder på samme måde, som de skabes i refleksionen af dem. Med Barnets reform er der kommet et større fokus på barnets tarv. Reformen er i vid udstrækning et udtryk for et børnesyn, der er i højere grad anerkender, at børn og unge skal inddrages i deres egen sag. De fire børnesyn Overordnet set findes der utallige børnesyn og de overlapper hinanden på flere områder, men vi har valgt kun at fokusere på Børnerådets fire perspektiver. Det første børnesyn heri er det interaktionistiske barn, hvor man prøver at forstå og respektere barnets kompetencer og handlemåder. Her ønsker man at skabe en muliggørende og anerkendende deltagelsesform for barnet. Det andet børnesyn er barnet som kompetent aktør, hvor der understreges, at 12

13 barnet er ekspert i forhold til barnets eget og det fælles liv. Man tillægger barnets eget bidrag en afgørende rolle, for udfaldet af tilrettelæggelsen af indsatser. Her har børn en særlig indsigt i deres eget hverdagsliv og behov for at blive inddraget i egne tanker og følelser. Det tredje børnesyn kalder børnerådet for barnet som deltager i underprivilegeret position, hvor der ses kritisk på de samfundsmæssige strukturer, som medvirker til at positionere barnet. Her mener man at inddragelse kan modvirke barnets underprivilegerede samfundsmæssige position. Barnet som fremmed, er det sidste børnesyn. Her lægges der vægt på, at vi er afhængige af børns input for, at få indsigt i deres kultur, som er fremmed for os og som kan være svær at forstå. Børnene vokser op i en anden tid, end vi voksne har gjort. Vi må derfor være ydmyge og bede børnene om hjælp til at fortolke deres livsperspektiv (Børnerådet, 2016). De fire børnesyn ligger i tråd med hinanden, og dermed kan man ikke forstå et børnesyn uden at have en forståelse for alle fire børnesyn. Grundprincipper bag Børnerådets børnesyn, er formuleret ud fra en række principper og grundideer der tager udgangspunkt i FN s Børnekonvention, og har især fokus på, at børn er medborgere i samfundet. Man anser børn som kompetente aktører i samfundet og ekspert i eget liv, hvilket går hånd i hånd med flere motivationer og forudsætninger for børneinddragelse. At inddrage barnet i en indsats, et projekt eller en sag, kan i nogle tilfælde være kompleks, men Børnerådet arbejder med fem interessante motivationer og rationaler for at inddrage børn, som vi vil se nærmere på i det følgende (Børnerådet, 2016). De fem rationaler Inddragelse af børn sker af mange årsager. Børnerådet opererer med fem motiverende rationaler for at inddrage barnet. Det første er Vidensrationalet, der giver adgang til viden om børns eget liv og se situationen ud fra deres perspektiv. Her anses den viden, som børn har, for at være vigtig i forhold til udarbejdelse af nye metoder. Det næste er det etiske rationale. Her er der fokus på, at alle børn har ret til at give deres mening til kende, blive anerkendt og taget alvorligt. Det tredje motivation for at inddrage børn er effektivitetsrationalet, som handler om, at man gennem børneinddragelse ønsker at tilrettelægge den bedst mulige indsats for barnet. Her ved man fra undersøgelser, at succesraten af fx anbringelsen, er højere, hvis barnet eller den 13

14 unge selv har været med til at tilrettelægge og iværksætte den. Effektiviteten af dette er også at overføre Best practise til andre anbringelsessager (Thormann, 2011, s. 189). Det fjerde rationale er empowerment-rationalet. Her er der et ønske om at give mindre privilegerede grupper af børn bedre handlemuligheder og en tydeligere stemme. Den ligeværdige og anerkendende inddragelse, øger børns livskvalitet, mestringsevne og handlemuligheder. Den femte motivation er dannelsesrationalet, og her ønsker man at være med til at forme børn til demokratiske og deltagende borgere (Børnerådet, 2016, s ). Projekt Styrket Indsats I følgende afsnit vil vi beskrive projekt Styrket Indsats i Syddjurs kommune og komme nærmere ind på, hvad formålet med projektet er. Familieområdets udviklingsarbejde i Styrket Indsats er inspireret af fagspecifikke anbefalinger og i relation til nationale og internationale udviklingstendenser. Familieområdet har tilpasset disse til den aktuelle og konkrete situation i Syddjurs Kommune. Familieområdet i Syddjurs Kommune har derfor udviklet en model, der i det følgende beskrives som Styrket Indsats. Efter implementeringen af projekt Styrket Indsats er myndighedsafdelingen nu delt op i to, en test gruppe der arbejder under de nye rammer, samt en gruppe der arbejder under de klassiske rammer. (Bilag 1 Organisationsdiagram). Målet med Styrket Indsats er, at støtten og vejledningen i højere grad skal ydes tidligst muligt i forløbet. Samt at iværksætte tilbud og indsatser, der kan begrænse eller hindre udvikling af problemer og mistrivsel hos børn og unge, så der i færre sager udvikles et behov for indgribende foranstaltninger. Den tidlige opsporing skal ske i et tæt samarbejde med relevante tværfaglige samarbejdspartnere, som eksempelvis dagtilbud- og skoleområdet samt barnets øvrige netværk (Syddjurs k., 2016 ). Grundtanken i Styrket Indsats arbejde er, at hver socialrådgiver har et lavere antal sager, således at der er mere tid til hvert enkelt barn og familien og netværket, omkring det (Syddjurs K., 2016). Der er konstant fokus på at tilbud og indsatser til børn, unge og familier, ydes ud fra tanken om mindst mulig indgribende karakter, hvilket illustreres med modellen, Indsatstrappen. Indsatstrappen illustrerer kommunens foranstaltninger, placeret efter hvor indgribende de er (Bilag 2 Indsatstrappen). På første og nederste trin er forebyggelse, som dækker over råd og 14

15 vejledning og samtaler med barnet og familien inden der iværksættes foranstaltninger. På andet trin kommer hjemmebaserede indsatser, som kan være praktisk pædagogisk støtte, familiebehandling eller dagbehandling. I anbringelsessager skal muligheden for anbringelse i slægt- eller netværksplejefamilie altid undersøges og prioriteres, hvis der er mulighed herfor. (Syddjurs k., Sektorplan for Familieområdet , 2016 ). Trin tre på indsatstrappen er netværkspleje, hvorefter familiepleje kommer, og øverste og mest indgribende er anbringelser på døgninstitution. Syddjurs Kommune ønsker, at den forebyggende indsats vægtest højest, da det er vigtigt at foregribe problemerne hos barnet, den unge og familien inden disse udvikler sig yderligere. I sammenhæng med denne tænkning, efterstræbes der en ændring i fordelingen af anbragte, hvor flere ønskes placeret i slægtsnetværkspleje og familiepleje og færre på institution. Hensigten med indsatstrappen er at skabe en løbende bevægelse ned ad trappe mod mindst muligt indgribende indsats (Syddjurs K., 2016). Fokusområder i projekt Styrket Indsats Projektets fokusområder kan opdeles i fire kerneelementer: Tværfagligt samarbejde, tæt opfølgning i sagerne, netværksinddragelse og samarbejde med jobcenter. Tværfagligt samarbejde: Det tætte samarbejde mellem samarbejdspartnere i de udvalgte distrikter er afgørende for effekten af Styrket Indsats, herunder samarbejdet med skolen og børnehaver i området. Tæt opfølgning i sagerne: Når en sag hører til i Styrket Indsats, skal der følges systematisk op i faste intervaller, der er strengere end lovgivningens minimumskrav, hvilket kan illustreres således: Som det fremgår af skemaet, er der sket en markant ændring i opfølgning af sagerne. Indsatsen omkring børnesagerne i Styrket indsats kan tilpasses løbende for at sikre den til 15

16 enhver tid mindst mulige indgribende indsats. Samtidigt kan barnets familie og netværk, herunder skoler og institutioner, følges tættere og inddrages mere. Netværksinddragelse: For at inddrage netværket, gør socialrådgiverne brug af netværkskortet som et dialogværktøj. Det anvendes i samtalen med børnene og deres familier. Formålet er en visualisering og afdækning af barnets og familiens nuværende professionelle, sociale og familiære netværk. Samtidig kan redskabet afdække de ressourcer, der er i netværket og kortlægge relevante parter, der kan inddrages som ressourcer i samarbejdet med familien. Samarbejdet med jobcenter koordinerende sagsbehandler: Familierådgiveren bliver koordinerende sagsbehandler i børnesager. Formålet er at bryde den isolation, som mange af familierne befinder sig i, og på sigt at få et stærkere fundament til at få brudt den negative sociale arv (Syddjurs K., 2016). Videnskabsteoretiske overvejelser I det følgende afsnit vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske overvejelser. Formålet med vores bachelorprojektet er, at forstå socialrådgivernes oplevelser og subjektive livsverdener ud fra de muligheder, udfordringer og rammer, som arbejdet i Styrket Indsats giver. Vi ønsker at analysere og fortolke socialrådgiverne subjektive oplevelser. Derfor har vi valgt et filosofisk hermeneutisk videnskabsteoretisk udgangspunkt, idet der er fokus på meningsdannelse, forståelse og oplevelse. Hermeneutik Hermeneutikken bryder med positivismens fakta-paradigme og påpeger, at der ikke findes én endegyldig sandhed, men at der findes flere. Den hermeneutiske fortolkningsvidenskab er subjektiv, kontekstuel afhængig, fortolkende og analyserende. Ud fra et hermeneutisk udgangspunkt lægges der vægt på, fortolkning, som social aktivitet og videnskabelig vej til erhvervelse af viden om sociale handlinger (Jacobsen, Rasmussens, & Nedergaard, 2010, s. 149). I den hermeneutiske videnskabsteori er ønsket, at frembringe en sammenhængende og overbevisende argumentation, og en hermeneutisk fremstilling, fremstår således som intuitiv, indlysende og troværdig (Christensen, Jørgensen, Olesen, & Rasmussen, 2015, s. 34). 16

17 Filosofisk Hermeneutik I dette projekt ønsker vi, at arbejde ud fra den filosofiske hermeneutik. Ifølge den tyske filosof, Hans Georg Gadamer, er mennesket grundlæggende hermeneutisk i sin tilgang til livet, dvs. at hermeneutik er et eksistentielt grundvilkår, idet at vi altid fortolker, når vi retter vores opmærksomhed på noget (Christensen, Jørgensen, Olesen, & Rasmussen, 2015 ). I den filosofiske hermeneutik må vi vedkende os vores fordomme for derefter, at sætte dem på spil, og teste dem op imod nye erfaringer fra den sociale virkelighed, dette kalder Gadamer kalder for Applikation. I et ønske om at forstå, må man være åben i forhold til sine egne fordomme og villig til at belære af sine nye erfaringer. For Gardamer drejer erkendelse sig om en horisontsammensmeltning, hvor horisonter indgår, i en ægte samtale med hinanden og derigennem forandrer sig (Juul & Pedersen, 2012). Hvis man vil forstå verden gennem subjektive forståelser, må man belyse de berørtes viden, som den fremstår for dem (Olsen, 2014). Det vil vi gøre gennem kvalitative informationer gennem interviews. Vi betragter de berørtes perspektiv, der i dette projekt er socialrådgiverenes, som det virkelige. Vi søger at opdage og gengive socialrådgivernes viden og oplevelse, på problemfeltet. Horisontsammensmeltning Gadamer introducerer begrebet horisont, som er den ramme, hvori individet kan skabe mening. Forforståelsen og konteksten er væsentlige, når vi danner horisonter. Hvert enkelt individ kan have hver sin forforståelse og horisont. Dette kan skabe misforståelser eller uenighed, men her ligger Gadamer vægt på dialog og gennem denne, fx, at afklare misforståelser. Her er det således muligt at dele hinandens horisonter igennem den såkaldte horisontsammensmeltning (Christensen, Jørgensen, Olesen, & Rasmussen, 2015 ) Den hermeneutiske cirkel Ifølge Gadamer er den hermeneutiske cirkel en ontologi, om den menneskelige væren i verden, som han anser som en forudsætning for menneskets tilstedeværelse og erfaringer af verden. Den hermeneutiske cirkel kan beskrives som en cirkulær vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed. Man kan ikke forstå delen uden en forståelse for helheden eller omvendt. Sammenhængen mellem delen og helheden er det, der er meningsskabende og som 17

18 danner en horisontsammensmeltning (Juul & Pedersen, 2012). I den hermeneutiske tilgang fortolker mennesket den verden, som de møder igennem cirkulærer bevægelser. Dette kaldes også for en spiral, da disse processer er uendelige. Når vi fortolker, sker der en bevægelse fra os til vores interviewmateriale og den anden vej rundt igen. I det øjeblik hvor fortolkeren opnår en ny forståelse af interviewmaterialet, kan processen gentages og fortolkerens horisont udvides samtidig med at der opnås en ny og større forståelse af problemstillingen (Bilag 3: Hermeneutisk spiral). I den filosofiske hermeneutik, anses forskeren som værende inde i den hermeneutiske cirkel. Forskeren ser altså sig selv, som værende en del af den verden der skal fortolkes og er derfor ikke længere udenforstående. Ifølge Gadamer er det ikke muligt at forstå verden på en objektiv og fordomsfri måde, idet fordommene er en forudsætning for at forstå verden. For at opnå forståelse er det en forudsætning at kunne være åben og samtidig sætte sine fordomme på spil med nye erfaringer, som blandt andet kan opnås gennem tekster, observationer og interviews. Erkendelsen skabes således i relationen mellem forskeren og her, interviewmaterialet (Olsen, 2014). For at kunne besvare på vores problemstilling, vil vi ud fra den filosofisk hermeneutisk videnskabsteoretiske retning, bestræbe os på at være åbne i vores analysearbejde. Vi vil samtidig sætte vores forforståelse og fordomme på spil med den indhentede viden, som vi opnår gennem vores interviews og vores indhentede teori. Fænomenologi Fænomenologi blev grundlagt af Edmund Husserl i begyndelsen af 1900-tallet. Han hævder, at mennesket er et individ, der aktivt er med til at skabe sin egen verden. Fænomenologi betyder læren om det, som viser sig for os, og beskriver dermed læren om verdens fænomener og erfaringer (Brikmann & Tanggaard, 2015, s. 185) Der tages udgangspunkt i at forstå et fænomen i menneskets livsverden. Livsverden består af den enkeltes konkrete virkelighed, som tages for givet og hvori man lever uden at stille spørgsmålstegn (Zahavavi, 2010). Der findes ikke én objektiv sandhed, men i stedet skal virkeligheden forklares ud fra de erfaringer, som individet oplever. Husserl mener, at man skal se livsverden som en intersubjektiv konstruktion, hvor hvert individ har hver sin historie, som konstant er under forandring (Brikmann & Tanggaard, 2015). Hvert menneske har altså sin egen historie og dermed også sin egen livsverden. For at kunne gennemføre en undersøgelse ud fra en fænomenologisk 18

19 tilgang, skal forskeren gøre sig bevidst om sin egen livsverden, for at hans egen forforståelse fremstår klar. Når man er bevidst om sin egen livsverden, har man mulighed for at kunne tilsidesætte den og neutralisere sin eksisterende indstilling til det fænomen som undersøges. Husserl kalder dette for fænomenologiske reduktion. Her anvender han betegnelsen epoché, hvor forskeren må sætte sin forforståelse i parentes, for at kunne opnå en forståelse af et konkret fænomen, set ud fra interviewpersonens livsverden (Juul & Pedersen, 2012). Med socialrådgiverne i projekt Styrket Indsats, som er vores informanter, vil vi ud fra den fænomenologiske videnskabsteori forsøge at opnå en forståelse af et fænomen set ud fra socialrådgivernes livsverden. Fænomenet i dette projekt defineres som inddragelse af børn og deres netværk i foranstaltninger og anbringelser. I interviewdelen er vi inspireret af den fænomenologiske metode. Vi ønsker at beskrive, hvad og hvordan socialrådgiverne i projektet oplever, fremfor at undersøge hvorfor de oplever det, de gør. Vi ønsker ikke at forklare, hvorfor de handler, tænker eller føler som de gør, men i stedet fokusere vi på at undersøge og beskrive, hvordan den enkelte socialrådgiver subjektivt oplever og erfarer muligheden for inddragelse af barnet og deres netværk i projektet. Forforståelse Når man tilegner sig en ny forforståelse, bygger det på tidligere erfaringer og forforståelse (Christensen, Jørgensen, Olesen, & Rasmussen, 2015 ). Ifølge Steinar Kvale skal en forsker altid bestræbe sig på, at være bevidst om sine antagelser og egen forståelse af det undersøgte fænomen, for at være åben overfor informanternes livsverden. Ydermere pointerer han, at man dog aldrig fuldstændig kan tilsidesætte sin forforståelse (Brikmann & Tanggaard, 2015). En fænomenologisk tilgang indebærer en bevidstgørelse af ens egen livsverden og forforståelse, for at kunne tilsidesætte sætte den, når man som forsker undersøger et fænomen. Inden vi gennemførte vores interviews med socialrådgiverne, har vi diskuteret vores forforståelse med hinanden, for at kunne være bevidste om den og for at kunne være i stand til at tilsidesætte den. Under vores interview med socialrådgiverne, har vi forsøgt, at være åbne og nysgerrige på det de fortalte undervejs, i stedet for at lede efter bekræftelse på vores forforståelse. Efterfølgende i vores analysearbejde, har vi nedskrevet overvejelser og 19

20 tanker i forbindelse med interviewene. Dette har vi gjort for at være kontinuerligt kritisk over, om det som vi tolkede os frem til ud fra interviewene var reelt, eller i stedet skulle tilskrives vores egen forforståelse. Vi vil synliggøre socialrådgivernes svar ved brug af citater løbende i vores analyse, for at kvalitetssikre vores empiri. Citaterne er med til at tydeliggøre, hvad de ordret har fortalt i interviewet, så der ikke er tvivl om, at det er deres syn på fænomenet, set ud fra deres livsverden og situation. Forforståelse er samtidig et grundbegreb i hermeneutikken. Allerede inden vi prøver at forstå noget, har vi en grundforståelse, som vi tager udgangspunkt i. Vi forandrer og udvider vores forforståelse, både gennem teoretisk viden via vores uddannelse eksempelvis, men også gennem vores livserfaringer. I indeværende projekt havde vi en forforståelse, men var også åbne i vores forforståelse, idet vi gerne ville blive klogere på og undersøge et fænomen. Man kan i flere tilfælde også blive bekræftet eller forstærket i sin forforståelse og andre gange det modsatte, altså en horisontsammensmeltning, hvor der kan opstå en ny forståelse og viden. I hermeneutikken lægges vægt på konteksten, forforståelse af handlinger, oplevelser eller tekster kræver, at man har en ramme at forstå delene inden for. Udsagn bliver først meningsfulde, når man sætter det i forhold til en situation, en kontekst eller en sammenhæng. Det samme udsagn kan tolkes forskelligt, afhængig af konteksten, som i dette projekt er Styrket Indsats. Empirisk Undersøgelsesmetode I dette afsnit vil vi redegøre for vores undersøgelsesmetode, hvor vi har valgt at gøre brug af den kvalitative metode. Metoden vil vi bruge til, at belyse socialrådgivernes oplevelser, erfaringsprocesser samt sociale processer i konkrete sammenhænge (Brikmann & Tanggaard, 2015). Kvalitativ metode Vi ønsker at anvende den kvalitative metode, da vi er optaget af at beskrive, forstå og fortolke menneskers oplevelser af sociale fænomener. Vi er interesseret i, hvordan disse tænker, føler, handler og bliver til i forskellige kontekster (Brikmann & Tanggaard, 2015). For at opnå viden om menneskets livssituation, deres meninger og oplevelser vil vi benytte kvalitative 20

21 forskningsinterview som metode. Interviewforskning er en af de vigtigste og mest effektive måder når man skal forstå andre mennesker. Metoden er mangeartet, men vores interview vil foregå som et ansigt-til-ansigt-interview. Vi er opmærksomme på, at interviewet ikke vil kunne gennemføres neutral. Det som informanterne fortæller, vil altid være konstrueret i den interaktion og kontekst, som interviewet udgør. Efter vores interviews, vil vi analysere og fortolke informanternes udsagn for derigennem at opnå en forståelse af deres perspektiver og holdninger (Brikmann & Tanggaard, 2015). Det semistrukturerede interview Vores interviews er opbygget ud fra et semistrukturerede kvalitativt interview, der kendetegnes ved at have en delvis struktureret tilgang. Denne form for interview giver os muligheden for, at de spørgsmål, der er udarbejdet på forhånd, kan være styrende for samtalen. Samtidig har vi muligheden for at afvige undervejs i interviewet, hvis et svar kræver et uddybende spørgsmål eller, at der kommer et emne frem undervejs, som vi finder relevant at få belyst yderligere. Det er af væsentlig betydning, at man både lytter til hvad interviewpersonerne ytrer, men samtidig bevarer fokus på sine interviewspørgsmål. Strukturen i et semistrukturerede interview vil have en vis karakter af hverdagssamtaler, men med et professionelt formål. Samtalen vil være en kontinuerlig vekselvirkning mellem spørgsmål og svar. Denne metode understøtter vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, som er den filosofiske hermeneutik, der ønsker at forstå sociale fænomener ud fra informanternes egne perspektiver. Ud fra den antagelse at virkeligheden er som mennesket opfatter den (Kvale & Brinkmann, 2009). Interviewguide Vi har udarbejdet en interviewguide, som vi vil bruge i forbindelse med vores interviews. Interviewguiden er delt op i to, således at vores overordnede tema er på den ene side og de konkrete spørgsmål på den anden. Vi har valgt at bruge den samme interviewguide for begge interviews, fordi vi ønsker at høre begge informanters holdninger og meninger om det samme problemfelt. Vores interviewguide vil være vores styringsredskab i interviewet, for at få belyst de temaer, som vi finder relevant, men med åbenhed for at afvige fra vores spørgsmål, hvis et relevant emne skal belyses yderligere undervejs i interviewet. Spørgsmålene i vores interviewguide indeholder såvel direkte som indirekte 21

22 spørgsmålstyper. Dette giver mulighed for at opnå konkrete og spontane besvarelser. Udover indledende og opfølgende spørgsmålstyper indeholder interviewguiden sonderende spørgsmål, som giver vores informanter muligheden for at reflektere og uddybe deres besvarelser (Kvale & Brinkmann, 2009). Vores interviewguide vil relatere sig til vores problemstilling, som omhandler projekt Styrket Indsats, og hvilken betydning det har for socialrådgiverens praksis. Der er fokus på netværksanbringelser, hyppigere opfølgninger og de udfordringer der kan opstå i forbindelse med projektet. Vi vedlægger interviewguiden som bilag for at synliggøre, hvordan vi er kommet frem til vores empiri, som støtter op omkring vores fænomenologiske videnskabelige udgangspunkt i interviewene. (Bilag 4: Interviewguide ) Valg af informanter Vores projekt omhandler inddragelse af børn og deres netværk i Styrket Indsats. Vi ville gerne have interviewet anbragte og berørte børn, for at holde deres oplevelser op imod socialrådgivernes. Men dette har ikke været muligt. I stedet har vi valgt, at vores informanter er to socialrådgiver som arbejder i projektet. Vi mener, at de ville kunne give os billede af, hvilken betydning projektet har for inddragelsen af børnene og deres netværk. Antallet af informanter har vi valgt, for opnå et tilstrækkeligt bredt perspektiv på vores problemfelt, men samtidig ikke bredere end vi har mulighed for at gennemanalysere vores interviews grundigt og teoretisk nuanceret, taget vores tidsramme i betragtning. Etiske overvejelser Når man laver en interviewundersøgelse, følger der mange etiske overvejelser med. Man skal overveje, hvor interviewet skal finde sted, ligesom det skal overvejes, om der kun skal være én som fører interviewet eller om begge skal stille spørgsmål. Vi har taget Kvales fire felter med i vores etiske overvejelser i forbindelse med interviewet: Informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle (Kvale & Brinkmann, 2009). Informeret samtykke var hele grundlaget for, at vores interviewpersoner sagde ja til at være med i vores projekt. Vi har oplyst om formålet med vores projekt samt tankerne om vores nysgerrighed uden at gå for meget ned i detaljerne om vores forståelse. Vi har sikret fortrolighed, da vi har valgt, at vores interviews skal gennemføres anonymt. Dette har vi valgt, da vi har en hypotese 22

23 om, at vores informanter vil være loyale overfor projekt Styrket Indsats og muligvis ændre på deres svar, hvis ikke de var anonyme. Vi har en formodning om, at interviewet ikke vil have konsekvenser for vores informanter. Forstået på den måde at de spørgsmål og temaer der vil finde sted i interviewet, ikke vil påføre nogen skade på eller for socialrådgiverne. Vi er dog bevidste om, at dette felt er meget komplekst, fordi det er uforudsigeligt, hvad der sker undervejs i interviewet eller hvordan informanten reagere, hvis vi kommer ind på et emne, som er meget følsom for netop hende. Forskernes rolle, som i dette tilfælde vil være vores rolle, vil blive beskrevet i følgende underpunkt. Vores rolle Vi havde forinden interviewene med socialrådgiverne haft nogle overvejelser om, hvilke roller vi skulle have i interviewsituationerne. Da vi er to personer, som afholder interviewene er der risiko for, at interviewpersonerne kan føle sig underlegne, da vi kan fremstå som en slags magtgruppe (Trost, 2010 ). Vi syntes dog, at det var af væsentlig betydning for bachelorprojektet, at vi begge var til stede ved begge interviews, og for at vi havde den samme viden og refleksionsgrundlag efterfølgende. Derfor valgte vi, at det var en af os, der førte selve interviewet og den anden tog notater og var observerende undervejs. Rollerne blev byttet rundt ved interview nummer to. Således var rollerne fastlagt og fordelt fra start, og interviewpersonerne var ikke i tvivl, om hvem hun skulle henvende sig til med sine svar. Gennemførelse af interviewet Interviewene indledtes af en præsentation af hinanden og rollerne samt formålet med interviewet, hvor vi fik samtykke mundligt samtykke til at anvende materialet. Vi oplyste på forhånd om, hvor længe vi havde forestillet os, at interviewet ville tage, således socialrådgiveren helt konkret kunne forholde sig til interviewrammerne. Undervejs i interviewet tog vi, som aftalt, udgangspunkt i vores interviewguide og med plads til uddybelse og undring. For at interviewet kunne blive afrundet på en god, hensigtsmæssig og ordentlig måde, afsluttede vi interviewet med en debriefing, hvor interviewpersonerne fik mulighed for at komme med yderligere bemærkninger, refleksioner eller kommentar til interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009). 23

24 Bearbejdning af interviewene Med samtykke fra vores informanter, har vi optaget begge interviews på vores mobiltelefoner, som vi efterfølgende har transskriberet til brug i vores analyse. Vi har valgt, at transskribere som interviewet forløb, men til et mere formelt skriftslig sprog, fremfor direkte talesprog. Derfor har vi valgt at ord som øh og tænkepauser ikke indgår i vores transskribering (Kvale & Brinkmann, 2009). Efter vi havde transskriberet, har vi tematiseret vores interviews, som vi vil anvende i vores analyse og underbygge med direkte citater fra interviewene. Reliabilitet og Validitet Når det handler om videnskabelig forskning, bliver kvaliteten af undersøgelsen målt ud fra begreberne reliabilitet og validitet. Reliabilitet henviser til, hvor pålidelighed de indsamlede data er. Det handler om, hvorvidt et forsøg vil give de samme resultater, hvis forsøget bliver udført ud fra de samme rammer igen. Desto større overensstemmelse der er mellem data fra forskellige kilder, jo større er reliabilitet af data. Validitet er relateret til dokumentation og fortolkningen af sine egne data. Validiteten af sine data handler om, hvorvidt der er sammenhæng mellem problemstillingen, de indsamlede data og konklusionen (Kvale & Brinkmann, 2009). I den hermeneutiske tradition handler validitet om, hvorvidt argumentationen fremstår overbevisende som helhed. Validitet bliver noget kommunikativt og pragmatisk. At validere sine resultater kommunikativt, drejer sig om, at kunne overbevise andre om sin troværdighed. Hvorimod det, at validere pragmatisk, handler om at kunne bevise det anvendelige og profiterende for forståelsen (Juul & Pedersen, 2012). I vores kvalitative undersøgelse forsøger vi, at forstå vores informanters subjektive oplevelser og handlinger i dybden, frem for at søge efter én objektiv sandhed i bredden. Vores informanter, som består af to socialrådgiver fra projekt Styrket Indsats, anser vi som værende repræsentative informanter inden for det konkrete felt. Med udgangspunkt i hermeneutikken og vores forforståelse, har vi fortolket de resultater, som vi er kommet frem til gennem vores interview, samt inddraget relevant teori og litteratur fra samme felt. Derfor anser vi vores projekts viden som pålidelig og gyldig viden. 24

25 Teoretiske udgangspunkt I dette afsnit vil vi præsentere forskellige teorier og metoder, som vi finder relevante, når man skal tale med, og inddrage børn i deres egen sag. Vi vil senere i projektet anvende disse teorier til at analysere og fortolke på vores informanters udsagn og oplevelser. Teorierne har vi valgt på baggrund af, at vi har en forforståelse om, at det er af væsentlig betydning at inddrage børn i egen sag, men at der kan være nogle udfordringer herved. Børnesamtalen Børnesamtalen består ifølge Jens Guldager af: En strategisk udformet, planmæssig og systematisk anvendelse af bestemte midler og fremgangsmåder rettet mod en stabilisering eller forandring af et givent socialt problem, som forstås på bestemte (Rask, 2011, s. 36). Børnesamtalen er således en metode, hvor det overordnede formål er inddragelse og belysning af barnets perspektiv (Rask, 2011). En god samtale består af en levende og dynamisk proces, og det er et møde mellem personer med forskellige forventninger og loyalitetsforhold. I en samtale bringer vi altid vores følelser, behov og erfaringer med. Nogle af os er præget af en grundlæggende tillid og åbenhed overfor andre mennesker, mens andre er præget af ængstelse og usikkerhed, evt. grundet tidligere skuffelser og afvisninger. Disse erfaringer påvirker vores kontakt til andre mennesker (Øvreeide, 2009). Overordnet set kan fremgangsmåden i børnesamtalen ikke være helt fastlagt fra start, da samtalen kontinuerlig skal tilpasses af kommunikationsformer, hvor der tages hensyn til specifikke formål, kontakt og motivation. Forinden samtalen kan socialrådgiveren forberede sig i en vis udstrækning og dermed have gjort sig nogle refleksioner over hvad der formodes at være væsentlig i samtalen. Ifølge Øvreeide skal man forud for samtalen have defineret hvilken form for samtale der er nødvendig i den givne kontekst, da der findes flere former for samtaler. Det vil derfor være væsentlig at gøre sig bevidst, om det er en informationsgivende samtale, støttende samtale, tema- og beslutningspræsenterende samtale, bearbejdende samtale og undersøgende samtale, inden samtalen skal afholdes (Øvreeide, 2009, s. 211). De fleste samtaler vil indeholde elementer eller dele fra flere af samtale typerne, men hovedvægten vil stadig være ved én af dem. Da enhver samtale er unik, fordi barnet og socialrådgiveren gensidigt inspirerer og påvirker hinanden under samtalen, er det ikke muligt at have en bestemt fremgangsmåde (Rask, 2011). Til trods for at samtalen kan være vanskelig 25